Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 23. maj 2008 i sag 41.2007

A (HK v/ advokat Trine Binett Jørgensen)

mod

B v/ advokat Dorte Thyrring

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), chefkonsulent Simon Neergaard-Holm og juridisk konsulent Lise Bardenfleth (begge DA) samt advokat Evelyn Jørgensen og faglig sekretær Gert Svendsen (begge LO). Endvidere har som særlig sagkyndigt medlem deltaget konsulent cand.jur. Sten Modvig, Tandlægeforeningen og faglig sekretær Charlotte Meyer, HK.

Mellem klageren, elev A, født den 10. april 1985, og indklagede, tandlæge B, blev den 25. februar 2005 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som klinikassistent med uddannelsesperiode fra den 3. februar 2005 til den 2. august 2007.

Klageren har ved sin organisation, HK/Danmark, ved klageskrift modtaget den 23. juli 2007 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 238.959,55 kr. til klageren med tillæg af procesrente af 221.168,80 kr. fra sagens anlæg den 23. juli 2007 og af 17.790,75 kr. fra den 18. januar 2008. Endvidere tilpligtes indklagede til klagers konto hos FerieKonto at betale 513,60 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 23. juli 2007.

Klagerens påstand er opgjort som godtgørelse i henhold til lov om forbud mod forskelsbehandling, 2 x 9 måneder af 10.670 kr., i alt 192.060 kr., godtgørelse efter erstatningsansvarsloven med 25.000 kr., manglende overarbejdsbetaling 4.108,80 kr., feriegodtgørelse heraf 513,60 kr., godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis 10.000 kr. og godtgørelse for psykologudgifter 7.790,75 kr. HK´s advokat har under sagen oplyst, at udgifterne til psykologhjælp er afholdt af HK.

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et af nævnet fastsat mindre beløb.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 30. april og 7. maj 2008. Sagen var berammet til forhandling den 20. februar 2008, men måtte udsættes på grund af sygdom.

Parterne har givet møde for nævnet og afgivet forklaring. Der er desuden afgivet forklaring af psykolog V1, tandlæge V2 og klinikassistentelev V3.

Sagens omstændigheder

Det fremgår af uddannelsesaftalen, at denne er underskrevet af B den 3. februar 2005 og af A den 25. februar 2005. Aftalen er stemplet modtaget af Tandlægeskolen den 11. april 2005 og registreret den 19. maj 2005. I aftalens punkt 8 er der ud for ”Kollektiv overenskomst” ikke anført noget.

Af et brev af 29. marts 2007 fra klagerens organisation fremgår, at A den 23. marts 2007 var gået hjem fra arbejde og siden har været sygemeldt. Der blev mellem parterne afholdt forligsmøde den 4. juni 2007, men der blev ikke indgået forlig.

I et brev af 13. august 2007 meddelte Midt- og Vestjyllands Politi A, at man i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, havde besluttet at opgive påtale i den sag, hvor A havde været afhørt med en sigtets rettigheder som mistænkt for tyveri af 8.300 kr. den 21. marts 2007 fra pengekassen i indklagedes virksomhed. Politiets beslutning var begrundet i, at sigtelsen efter nærmere undersøgelse måtte betragtes som grundløs.

C, der har arbejdet sammen med A, har i en skriftlig erklæring af 12. februar 2008 oplyst, at A på et tidspunkt opholdt sig i samme lokale som en patient, da der blev taget røntgenbilleder af patienten.

Klageren, A, har forklaret bl.a., at hun stammer fra Irak og kom til Danmark i 2001. Da hun blev ansat som elev hos indklagede, tandlæge B, gik et par måneder, før hun fik uddannelsesaftalen udleveret. Underskriftsdatoerne på aftalen er ikke rigtige, og det er ikke hende, der har skrevet datoen ud for sit navn. Der blev ikke i forbindelse med ansættelsen talt om overenskomst. Hun har i perioder haft overarbejde, uden at hun blev bedt om det. B fortsatte bare arbejdet, og så måtte hun blive, selvom det var efter normal arbejdstid. Hun noterede efter råd fra en veninde sine arbejdstider, og oversigten, der er fremlagt i sagen, er udarbejdet på grundlag heraf. Hendes notater og oversigten har hun ikke vist B. Hun kendte ikke noget til overenskomstkrav om begge parters underskrift i forbindelse med overarbejde. Det var navnlig perioden frem til januar 2006, hvor hun var ene om at være assistent, at hun havde overarbejde. Hun nævnte for B, at hun havde haft overarbejde. Han sagde, at han ikke ville betale løn for det, men de måtte tale om det. V3 havde ikke overarbejde. Det er rigtigt, at hun på et tidspunkt ved hjælp af HK fik reguleret sin løn.

I en periode arbejdede hun sammen med V2 om torsdagen. B var ikke til stede på de tidspunkter.

Hun er opdraget muslim, men ikke troende. B talte med hende om hendes religion. Han spurgte for eksempel, om hun var jomfru, om hun gik i seng med fyre, om hun spiste svinekød. På et tidspunkt under muhammedkrisen spurgte han, om hun havde Koranen, og om han i givet fald måtte få den og afbrænde den. Det skete, mens der var en patient til stede. Hun sagde af hensyn til patienten ikke noget til det, og hun er også opdraget til at have respekt for ældre mennesker. Hun opfattede det sådan, at B gjorde grin med hende. Han sagde efterfølgende, at det skyldtes, at irakerne havde afbrændt det danske flag. Han har også, mens en patient var til stede, spurgt, om hun ville bombe klinikken. B spurgte også til henrettelsen af Saddam Hussein, og han gav udtryk for, at hun var en lille iraker, der elskede Hussein. Hun prøvede at holde det ud, fordi hun gerne ville sikre sig sin uddannelse.

På et tidspunkt i 2006 kom hendes kæreste, der er en kvinde, for at hente hende, og B blev på den måde bekendt med, at hun er lesbisk. Han gav udtryk for, at det var ulækkert at hun var til piger, at det var forkert at være homoseksuel og spurgte, hvordan kvinder har sex. Han gav også på et tidspunkt udtryk for, at hun burde blive gravid, men sagde så, at det kunne hun jo ikke blive, for hun dyrkede jo ikke ordentlig sex. Da V3 blev ansat gik B og V3 og talte om natklubber, striptease og mænd, som V3 havde været sammen med. Hun syntes, at det var ubehageligt at høre på.

Der var også arbejdsmiljøproblemer. En dag smed B nogle instrumenter, som hun havde lagt klar, på gulvet. Han var sur over, at en kunde var udeblevet. Han har også kastet en gasbrænder hen mod hende, så hun blev forbrændt på sin hånd. Og han har ladet hende holde på film ved patienterne, når de skulle røntgenfotograferes. Det var først senere, at hun hørte om, at elever ikke måtte stå for sådanne opgaver.

I løbet af 2006 overvejede hun sammen med sin fagforening at holde op og anlægge sag mod B, men det blev ikke på det tidspunkt til noget, for hun ville gerne gennemføre uddannelsen. I løbet af 2006 overvejede hun sammen med sin fagforening at holde op og anlægge sag mod B, men det blev ikke på det tidspunkt til noget, for hun ville gerne gennemføre uddannelsen.

I marts 2007 beskyldte B hende for at have stjålet flere tusinde kr. fra kassen. Der havde tidligere været en episode, hvor der manglede 500 kr. i kassen. Først gav B udtryk for, at han mistænkte både hende og V3, men på et møde nogle dage senere sagde han, at han var sikker på, at det var hende, der havde taget pengene. De kom op at diskutere, og B sagde, at han nok skulle ødelægge hendes uddannelse. Hun besluttede sig for at forlade arbejdspladsen. Hun skulle aflevere nøglerne til ham, men ville først tale med sin fagforening. B fulgte efter hende ude på gaden og forsøgte at få fat i nøglerne.

Hun havde det meget dårligt i slutningen af ansættelsesperioden og efterfølgende og fik tilbudt psykologhjælp af HK. Hun har været hos psykologen en 7 – 10 gange, og psykologen har hjulpet hende med at komme videre, men hun har det stadig dårligt og kan blive bange. Hun fik fra december 2007 nyt arbejde.

Indklagede, B, har forklaret bl.a., at det ikke er ham, der har anført underskriftsdatoen ud for A’s underskrift på uddannelsesaftalen. A fik uddannelsesaftalen med det samme. Han husker ikke præcist, hvornår aftalen blev indsendt til skolen. Han var ikke opmærksom på, at der under pkt. 8 skulle stå noget om den gældende overenskomst.

Det er først i forbindelse med denne sag, at han har set en opgørelse af krav på overarbejdsbetaling. Han har altid haft den aftale med sine medarbejdere, at de selv kunne planlægge afspadsering af evt. overarbejde med tillæg af 50% tid. A har også været orienteret herom og har også afspadseret mange gange. Hun har aldrig talt om overarbejde eller givet udtryk for utilfredshed i den forbindelse. Hun er heller ikke blevet pålagt overarbejde, men hvis de har været i gang med behandlingen af en patient, har de selvfølgelig måttet gøre arbejdet færdigt.

A var god til sit arbejde, og han var glad for at have hende ansat. Han var inden ansættelsen bekendt med, at hun er muslim, og han ville gerne bidrage til integrationen. De har talt sammen om Irak og muhammedkrisen, herunder flagafbrændinger. Han spurgte A, hvordan hun havde det med det, men hun svarede ikke på det. Han har sikkert spurgt, om hun havde Koranen, men der har ikke været talt om afbrænding af bogen eller bombning af klinikken. A har ikke givet udtryk for, at hun ikke kunne lide at tale om sin etniske baggrund og religion, og han har ikke haft indtryk af, at hun havde det ubehageligt.

Han har ikke talt med A om hendes seksuelle orientering, og han har ikke spurgt til, om hun var jomfru eller gik i seng med mænd. Han har heller ikke spurgt ind til hendes seksualliv som lesbisk eller givet udtryk for, at det skulle være ulækkert. Det har i det hele taget slet ikke betydet noget for ham. Han har heller ikke talt om seksualitet med V3.

Det er ikke rigtigt, når A påstår, at han skulle have smidt instrumenter på gulvet eller kastet en gasbrænder mod hende. A har heller aldrig nævnt noget om den slags. Hun har heller ikke skullet holde film i forbindelse med røntenfotografering. Det har han selv stået for, når det var nødvendigt.

Under A’s ansættelse var der nogle episoder med tyveri af penge. En af dem drejede sig om 500 kr. A kom på et tidspunkt, efter at han havde sat hende og V3 til at lede efter pengene, og sagde, at hun havde fundet de 500 kr. i hans taske. I marts 2007 opstod der en situation, hvor der manglede 8.000 kr. Han anmeldte det til politiet og mistænkte både A og V3. Han har ikke sagt, at han var sikker på, at det var A, der havde taget pengene. Da han anmeldte forholdet til politiet blev hun meget grov og voldsom og forlod arbejdspladsen. Han bad hende aflevere nøglerne, men det ville hun ikke.

V1 har forklaret bl.a., at hun har haft A i behandling fra september 2007. Hun havde det dårligt, græd og kunne ikke samle sig om noget. Det var arbejdsforholdene, der havde ødelagt hendes livsglæde, og hun havde tænkt på selvmord. A fortalte om verbal chikane i forbindelse med hendes etniske herkomst, religion og seksuelle orientering. Hun var blevet spurgt til, om hun var jomfru, gik i seng med mænd, og fik at vide, at det ikke var godt, at hun er lesbisk, og at hun ikke fik ordentlig sex. Arbejdsgiveren havde også sagt, at hun nok elskede Saddam Hussein og var ked af, at han var blevet henrettet. A har også fortalt om instrumenter, der blev smidt på gulvet og gasafbrænder. Hun er sikker på, at det, A har fortalt hende under konsultationerne, er sandt. Hun har ikke ændret forklaring undervejs og har været åbenhjertig, ærlig og reel. Hun har også haft en god og tryg opvækst, så der er ikke noget der tyder på, at hendes problemer skulle skyldes andre ting, herunder forholdet til forældrene. Hun er endnu ikke rask og lider og har lidt af svær angst og depression.

V2 har forklaret bl.a., at hun er selvstændig tandlæge, men i en periode i slutningen af 2005 til foråret 2006 var beskæftiget en gang ugentligt hos B, som hun afløste om torsdagen. Hun arbejdede sammen med A. B kom som regel og hilste på, når hun var der. Hun har ikke hørt B tale med A om religion eller seksualitet, og hun har aldrig hørt beklagelser fra A over arbejdsforholdene i det hele taget. Selv var hun meget tilfreds med at arbejde hos B, der var meget behagelig at være hos. Hun har ikke på nogen måde fornemmet, at arbejdsmiljøet skulle være dårligt. A fortalte på et tidspunkt om nogle personlige kæresteproblemer, og at hun havde været udsat for trusler, men det var ikke relateret til arbejdet.

V3 har forklaret bl.a., at hun er ansat som klinikassistentelev hos B. Hun har arbejdet 1½ måned sammen med A. Da hun begyndte var der en dårlig stemning. A og B talte ikke rigtig sammen, og A gav udtryk for, at hun ikke kunne lide B. Selv har hun det godt med B. Hun har ikke hørt B sige noget om A’s religion eller seksualitet, og A har aldrig givet udtryk for, at hun skulle være blevet generet af B, men alene, at de ikke havde det godt sammen. Da der på et tidspunkt manglede 500 kr. i kassen ledte hun og A efter pengene, og pludselig kom A og sagde, at hun havde fundet pengene i B’s taske. Sidst i marts manglede der en dag mange penge i kassen. B sagde, at han mistænkte både hende og A for at have taget dem, og at han havde anmeldt det til politiet. Det er muligt, at B har beskyldt A for at have taget pengene, men han har også beskyldt hende for det.

Klageren har til støtte for sin påstand om godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven anført, at indklagede har udvist uønsket chikanøs optræden i relation til klagerens race, religion og etniske oprindelse samt tillige i relation til klagerens seksuelle orientering. Der er under bevisførelsen, herunder psykolog V1’s forklaring, påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at A har været udsat for chikanøs behandling som forklaret af hende, hvorfor bevisbyrden er vendt om, jf. lovens § 7 a. Det må herefter lægges til grund, at A har været udsat for chikane som påstået. Klageren har derfor krav på godtgørelse som påstået, ligesom indklagede bør betale psykologomkostningerne evt. i forbindelse med fastsættelse af sagsomkostninger.

Til støtte for kravet om tortgodtgørelse efter erstatningsansvarsloven har klageren gjort gældende, at hun har været udsat for uacceptabelt psykisk og fysisk arbejdsmiljø som forklaret, hvorved indklagede ikke har levet op til kravene om sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige arbejdsforhold og i forbindelse hermed har krænket hendes frihed, fred, ære og person. Det må desuden lægges til grund, at indklagede har beskyldt A for et strafbart forhold, tyveri, og en sådan beskyldning er injurierende, jf. straffelovens § 267.

Til støtte for kravet om overarbejdsbetaling har klageren henvist til sin opgørelse af arbejdstiden. Hun var ikke bekendt med de særlige regler om underskrifter på tidsopgørelsen.

For så vidt angår kravet om godtgørelse efter lov om ansættelsesbeviser har klageren anført, at den til klageren udleverede uddannelsesaftale er udleveret for sent, og at uddannelsesaftalen ikke indeholder samtlige de oplysninger, der kræves efter lov om ansættelsesbeviser, hvorfor klager har krav på en godtgørelse på 10.000 kr.

Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at indklagede ikke har udvist chikanøs adfærd. Indklagede har talt med klageren om hendes kulturelle og religiøse baggrund, men det er ikke godtgjort, at det skulle være foregået på en chikanøs måde. Klageren har ikke løftet bevisbyrden herfor, og der foreligger ikke omstændigheder, der kan begrunde, at bevisbyrden vendes. De vidner, der har arbejdet sammen med A, har ikke kunnet bekræfte hendes påstande. Psykologens forklaring bygger alene på A’s forklaring til psykologen, og det kan ikke udelukkes, at A’s eventuelle psykiske problemer skyldes andre forhold, herunder kulturelle og forholdet til hendes forældre, også set i lyset af den omstændighed, at hun er lesbisk. Det må endvidere ved bevisvurderingen tillægges betydning, at A ikke på noget tidspunkt har sagt, at hun blev dårligt behandlet, heller ikke til de vidner, der har arbejdet sammen med hende.

Det er heller ikke godtgjort, at indklagede skulle have gjort sig skyldig i retsstridige eller krænkende handlinger, der kan begrunde en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarsloven. Eventuelle overtrædelser af arbejdsmiljøloven kan ikke begrunde erstatning for tort efter erstatningsansvarsloven. Påstanden om, at indklagede skulle have udsat klageren for røntgenstråler er ikke dokumenteret, og indklagede havde selvsagt ret til at foretage politianmeldelse, da der forsvandt 8.000 kr. fra kassen. Anmeldelsen var rettet mod begge elever.

For så vidt angår kravet om overarbejdsbetaling har indklagede anført, at der ikke er ført korrekt regnskab med overarbejdstimer, at opgørelsen ikke er signeret af begge parter, og at det i øvrigt bestrides, at klageren har haft det påståede antal overarbejdstimer. Efter overenskomsten er hovedreglen, at overarbejde skal afspadseres, og det må efter indklagedes forklaring lægges til grund, at A har afspadseret overtimer.

Indklagede har udfyldt ansættelsesbeviset korrekt, og der er derfor ikke grundlag for at kræve godtgørelse. I givet fald bør den manglende oplysning om overenskomsten anses for undskyldelig og uden konkret betydning for ansættelsesforholdet. Indklagede har endelig gjort gældende, at der ikke er grundlag for, at indklagede skal betale udgifter til psykolog, da disse er afholdt af HK, der ikke er part i sagen.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Krav om godtgørelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling

a. religion og etnisk oprindelse

4 medlemmer bemærker:

Der er efter vores vurdering ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der af B over for A er udøvet forskelsbehandling, jf. forskelsbehandlingslovens § 7 a. Vi lægger herved vægt på, at A’s breve og forklaring om forskelsbehandling alene støttes af den psykolog, som hun har været i behandling hos, og således ikke er støttet af de øvrige vidner. I vurderingen indgår også, at det efter vores opfattelse på grundlag af V2 troværdige forklaring må lægges til grund, at B i vidt omfang var til stede på de torsdage, hvor hun arbejdede sammen med A hos B, hvilket A har bestridt. Efter en samlet vurdering af bevisførelsen finder vi derfor ikke, at det påhviler B at bevise, at ligebehandlings-princippet ikke er blevet krænket, jf. lovens § 7 a.

Det kan efter bevisførelsen, herunder B egen forklaring, lægges til grund, at B ved forskellige lejligheder har talt med A om religiøse og etniske temaer, herunder om hendes baggrund i Irak, Koranen, hvordan hun havde det med muhammedkrisen og afbrænding af danske flag bl.a. i Irak. Selvom B har været motiveret af et ønske om at høre nærmere om, hvordan A havde det med de nævnte problemstillinger, kan sådanne samtaler som følge af A og B forskellige kulturelle baggrund, temperament og alder godt have været ubehagelige for hende, uden at dette nødvendigvis har stået B klart. Det må i den forbindelse tillægges betydning, at A selv har givet udtryk for, at hun af respektmæssige grunde ikke reagerede over for B. Det kan således ikke afvises, at A kan have følt sig krænket, men det kan efter bevisførelsen ikke lægges til grund, at dette har været som følge af, at B har udtalt sig på en måde, der har haft karakter af chikanøs forskelsbehandling og indebåret en overtrædelse af forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 4. Det tillægges herved betydning, at de vidner, der har arbejdet sammen med A, ikke har bemærket nogen chikanøs adfærd fra B side, og at A heller ikke over for disse vidner har givet udtryk herfor. Den omstændighed, at A’s forklaring om at have været udsat for chikane støttes af psykologens forklaring, kan ikke føre til andet resultat.

3 medlemmer bemærker:

A har afgivet en troværdig og detaljeret forklaring, der er understøttet af psykologens forklaring, hvorefter psykologen ikke er i tvivl om, at A’s psykiske tilstand skyldes de udtalelser af krænkende karakter, som B er kommet med. Klagers forklaring støttes endvidere af det forhold, at hun allerede i mail af 4. september 2006 til HK havde givet udtryk for de samme oplevelser. Vi finder på denne baggrund, at det påhviler B at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, jf. forskelsbehandlingslovens § 7 a. Efter bevisførelsen må det herefter lægges til grund, at B har overtrådt forskelsbehandlingsloven ved sine udtalelser navnlig om afbrænding af Koranen og bombning af klinikken.

b. seksuel orientering

Det bemærkes generelt, at de bevisbyrdeovervejelser, der fremgår ovenfor, også indgår i spørgsmålet vedrørende seksuel orientering.

6 medlemmer bemærker:

Det findes efter bevisførelsen ikke godtgjort, at B har udtalt sig krænkende om A’s seksuelle orientering.

1 medlem bemærker:

A’s forklaring kan lægges til grund, jf. hvad der er anført i mindretalsudtalelsen vedrørende religion og etnisk oprindelse. Det er derfor godtgjort, at B også vedrørende A’s seksuelle orientering har overtrådt forskelsbehandlingsloven.

Krav om godtgørelse for tort, overarbejdsbetaling og godtgørelse efter lov om ansættelsesbeviser

4 medlemmer bemærker:

Det kan ikke alene ved A’s forklaring anses for bevist, at hun har været udsat for krænkende behandling i forbindelse med arbejdsmiljøet eller tyverianmeldelsen fra B’s side.

Overenskomsten betingelser for at få overarbejdsbetaling er objektivt ikke opfyldt. Det må endvidere antages, at A i et eller andet omfang har afspadseret overtimer og generelt har haft mulighed herfor. Under disse omstændigheder kan der ikke gives A medhold i kravet på betaling for overarbejde.

Det kan, henset til datoerne for underskrifterne på uddannelsesaftalen, ikke lægges til grund, at denne ikke er blevet udleveret rettidigt til A. Uddannelsesaftalen indeholder ikke nogen henvisning til overenskomsten, og A har som følge heraf krav på godtgørelse efter lov om ansættelsesbeviser. Da den manglende oplysning om overenskomsten ikke kan anses for at have givet anledning til tvist og i øvrigt må betragtes som undskyldelig, finder vi, at godtgørelsen skal fastsættes til 1.000 kr.

3 medlemmer bemærker:

Vi finder, at det i lægges til grund, at B har ladet A opholde sig ved siden af en patient, mens denne skulle røntgenfotograferes, og at dette kan begrunde en tortgodtgørelse.

På grundlag af A forklaring finder vi det tilstrækkeligt godtgjort, at hun har haft overarbejde i det påståede omfang.

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at uddannelsesaftalen er udleveret for sent til A og derudover mangler oplysning om overenskomsten. Henset til, at der er tvist om overarbejde finder vi, at godtgørelsen skal fastsættes til 10.000 kr.

Psykologudgifter

Da A ikke har haft udgifter til psykolog, idet disse er afholdt af HK, kan kravet allerede af den grund ikke tages til følge. Der er i den forbindelse heller ikke grundlag for at fravige Tvistighedsnævnets praksis, hvorefter hver part bærer egne sagsomkostninger.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at der tilkendes A 1.000 kr. i godtgørelse, jf. lov om ansættelsesbeviser. I øvrigt frifindes indklagede.

T h i b e s t e m m e s

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, A, betale 1.000 kr.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.