Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 4. marts 2008 i sag 55.2007

A (HK v/ advokat Mette Østergård)

mod

B v/advokatfuldmægtig Michael Møller Nielsen

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og chefkonsulent Simon Neergaard-Holm (begge DA) samt advokat Ane Kristine Lorentzen og konsulent Gert Svendsen (begge LO). Endvidere har som særlig sagkyndige medlemmer deltaget advokat Sven-Erik Tensing, HTS og faglig sekretær Hugh Child, HK

Mellem klageren, elev A, født den 25. februar 1980, og indklagede, B, blev den 30. juli 2006 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som økonomiassistent med uddannelsesperiode fra den 1. august 2006 til den 31. juli 2010.

Klageren har ved klageskrift modtaget den 26. september 2007 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 41.402,94 kr. til klageren med tillæg af procesrente af 561,00 kr. fra den 31. december 2006, af 841,94 kr. fra den 31. januar 2007 og af 40.000 kr. fra den 12. juli 2007. Beløbene vedrører dels ikke betalt løn i december 2006 og januar 2007 og erstatning for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen.

Klageren har endvidere nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at uddannelsesforholdet mellem parterne startede den 17. juli 2006.

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb end påstået af klageren.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 20. februar 2008.

Parterne, indklagede ved administrerende direktør V, har givet møde for nævnet og afgivet forklaring.

Sagens omstændigheder

Det fremgå af en lønseddel for august 2006, at klageren fik en ferieberettiget løn på 13.050 kr. Klagerens månedsløn udgjorde 8.700 kr.

Den 6. december 2006 oplyste Århus Købmandsskole over for indklagede, at klageren under skoleforløbet havde haft fravær i 7 uger.

Klageren har fremlagt oplysninger fra Telia hvoraf bl.a. fremgår, at klageren har været i telefonisk kontakt med indklagede den 20. og 21. december 2006. Der er endvidere fremlagt oplysninger fra læge O, hvoraf fremgår, at klageren den 21. december 2006 kontaktede lægen vedrørende depressiv tilstand.

Indklagede ophævede ved brev af 12. januar 2007 uddannelsesaftalen. I brevet anføres bl.a.:

”Jeg skal hermed, efter samråd med Købmandsskolen, meddele dig, at vi ser os nødsaget til at ophæve din uddannelsesaftale, grundet misligholdelse af aftalen fra din side af.

Skolen mener ligeledes, at dit store fravær er en hindring for en fornuftig videre skolegang. De har jo også tidligere afgivet advarsler herom.

Du har ikke meldt fravær i perioden før nytår til virksomheden, som det er aftalt, og i perioden fra 22. december er du udeblevet fra såvel skole som arbejdsplads, uden at melde besked retur.

Jeg har nu forsøgt at ringe til dig 5 gange, og ligeledes lagt besked et utal af gange.

…”

Den 14. juni 2006 tilbød indklagede klageren, at denne kunne genoptage sin uddannelse hos indklagede. Klageren afslog dette tilbud.

A har forklaret bl.a., at hun afviklede noget ferie i juni 2006, hvor hun indtil udgangen af juni var i praktik hos indklagede. Til gengæld arbejdede hun 14 dage i juli og fik løn herfor sammen med lønnen for august. Hendes arbejde i juli var af samme karakter som arbejdet i praktikperioden. Da uddannelsesaftalen blev indgået, blev der ikke talt nærmere om starttidspunktet. I skoleperioden var hun 2 dage på skole og 3 dage på arbejde om ugen. Efterhånden blev arbejdet for anstrengende for hende, hun kunne ikke overskue det, og som følge deraf havde hun en del sygefravær, både på skolen og hos indklagede. Når hun på grund af sygdom ikke var på skole, sygemeldte hun sig ikke til arbejdsgiveren. Hun var glad for arbejdspladsen, men havde svært ved at overskue opgaverne. Den 20. december 2006 talte hun i telefon med V og sygemeldte sig. Den 21. december talte hun på ny med V og sagde, at hun ville søge læge, fordi hun havde det dårligt, og det ”koksede” for hende. V bad hende vente med at tale med skolen om det. Hun havde planlagt ferie den 27. og 28. december, men kunne på grund af sin sygdom ikke afholde den. Efter nytår blev hun flere gange ringet op af virksomheden, men hun følte sig ikke i stand til at tale med nogen om sin situation. Ophævelsesbrevet kom med posten. Skolen har ikke meddelt hende noget om, at der var ved at være problemer. Efter ophævelsen ønskede hun i juni ikke at genoptage sin uddannelse hos indklagede.

V har forklaret bl.a., at A ville have ferie i juni 2006, mens hun var i praktik. Det kunne hun sådan set ikke få, men de aftalte, at hun holdt 14 dage og så til gengæld arbejdede i juli. Selve uddannelsen begyndte først den 1. august 2006. I begyndelsen af december 2006 hørte han fra skolen, at A havde en del fravær. Han talte med hende om det og nævnte bl.a., at hun også skulle give virksomheden besked, hvis hun i en skoleperiode var syg. Han erindrer ikke nogen samtale med A den 20. december. Den 21. december talte han med hende, og A sagde bl.a., at hun havde det skidt. Hun kom ikke ind på, om det var en egentlig sygemelding, og hun sagde ikke noget om, at hun skulle til læge. Efter nytår konstaterede han, at A ikke var mødt på skolen og heller ikke havde givet nogen besked til skolen om begrundelsen for hendes fravær. Han lagde mange telefonbeskeder til hende og bad hende ringe ham op, men han hørte intet fra hende.

Skolen gav udtryk for, at hendes skoleforløb muligt måtte forlænges. Han besluttede sig til sidst for at ophæve uddannelsesaftalen på grund af A’s misligholdelse og den manglende kontakt til hende.

Klageren har til støtte for sine påstande anført, at klageren fra medio juli 2006 havde samme arbejdsopgaver som da hun var i praktik og har modtaget elevløn fra den 17. juli 2006, det må derfor lægges til grund, at elevforholdet startede den 17. juli.

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at klageren sygemeldte sig såvel den 20. som den 21. december 2006. Efter samtalen med V gik klageren ud fra, at indklagede ville orientere skolen. Det er ved lægeerklæringen dokumenteret, at klageren kontaktede sin læge den 21. december 2006. Herefter har klageren krav på løn som påstået ligesom det må lægges til grund, at klageren har krav på erstatning som følge af uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen fra indklagedes side. Da der foreligger skærpende omstændigheder, bør erstatningen fastsættes til 40.000 kr.

Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at klagerens løn for august 2006 ikke i sig selv beviser, at uddannelsesaftalen begyndte den 17. juli 2006. Lønnen for juli skyldtes klagerens ferie i juni.

Det er efter bevisførelsen ikke godtgjort, at klageren sygemeldte sig i december 2006. Det er desuden ubestridt, at klageren ikke sygemeldte sig over for skolen i begyndelsen af januar 2007. Klageren reagerede ikke på indklagedes talrige telefonopringninger. Under disse omstændigheder er indklagedes ophævelse af uddannelsesaftalen berettiget. Såfremt der skal betales erstatning for uberettiget ophævelse, er der ikke grundlag for, at denne skal være højere end sædvanligt efter nævnets praksis.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Klageren har ikke ved de afgivne forklaringer og lønseddelen for august 2006 godtgjort, at uddannelsesaftalen i strid med indholdet af den skriftlige aftale blev påbegyndt den 17. juli 2006. Indklagede frifindes derfor for anerkendelsespåstanden herom.

Det må efter de afgivne forklaringer sammenholdt med de lægelige oplysninger lægges til grund, at klageren, der ikke var mødt på arbejde, såvel den 20. som den 21. december 2007 orienterede V om sin personlige situation på en sådan måde, at han måtte indse, at der reelt var tale om en sygemelding. Under disse omstændigheder var klageren ikke berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen den 12. januar 2007, idet klageren havde lovligt forfald som følge af sygdom.

Erstatningen som følge af den uberettigede ophævelse af uddannelsesaftalen fastsættes til 30.000 kr., idet der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af erstatningens størrelse i opad eller nedadgående retning. Da klagerens fradrag af løn endvidere som følge af sygemeldingen ikke var berettiget, tilkendes der samlet klageren 31.402,94 kr. med renter som anført nedenfor.

T h i b e s t e m m e s

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, A, betale 31.402,94 kr. med tillæg af procesrente af 561,00 kr. fra den 31. december 2006, af 891,94 kr. fra den 31. januar 2007 og af 30.000 kr. fra den 12. juli 2007.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.