Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 14. april 2008 i sag 64.2007

A (Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund v/advokatfuldmægtig Julie Bjørn Hansen)

mod

B v/C1 og C2 (v/advokat Anette Brinkmann)

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Tine Benedikte Skyum og advokat Linda Rudolph Greisen (begge DA) samt advokat Ane Kristine Lorentzen og faglig sekretær Gert Svendsen (begge LO). Endvidere har som særlig sagkyndige medlemmer deltaget direktør John Petersen, SAMA og faglig konsulent Pia Backer, Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund.

Mellem klageren, elev A, født den 5. november1979, og indklagede, B v/ C1 og C2, blev den 2. november 2006 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som frisør med uddannelsesperiode fra den 13. november 2006 til den 19. august 2010.

Klageren har ved sin organisation, Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund, ved klageskrift modtaget den 8. november 2007 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 47.888,99 kr. til klageren, hvoraf 3.115,73 kr. skal tillægges procesrente fra den 31. maj 2007 og 44.773,26 kr. procesrente fra sagens anlæg.

Klageren har desuden påstået indklagede tilpligtet at anerkende at være ansvarlig for det løntab, A måtte lide i perioden frem til 19. august 2010.

Indklagede har påstået frifindelse dog således, at indklagede anerkender at skulle betale 10.688,99 kr. vedrørende feriegodtgørelse, løn fra den 19. april til 10. maj 2007 og befordringsgodtgørelse. Indklagede bestrider at skulle betale 30.000 kr. i erstatning for tab af uddannelsesgode og 7.200 kr. i godtgørelse i henhold til ansættelsesbevisloven og i øvrigt klagerens løntab.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 26. marts 2008.

Parterne, indklagede ved C1, har givet møde for nævnet og afgivet forklaring.

Sagens omstændigheder

Det fremgår af uddannelsesaftalen, at klageren skulle aflønnes hver 14. dag. Klageren kræver godtgørelse efter lov om ansættelsesbeviser, idet klageren var månedslønnet.

Der er mellem parterne enighed om, at indklagede ensidigt har ophævet ansættelsesforholdet med virkning fra den 10. maj 2007, hvor ophævelsen er registreret modtaget af skolen. Indklagedes advokat har i et brev af 20. juni 2007 til klagerens forbund oplyst, at indklagede har været nødsaget til at lukke sin forretning efter forgæves salgsbestræbelser og derfor var nødsaget til at opsige uddannelsesaftalen. Desuden havde indklagede ikke længere en frisørassistent til at forestå oplæringen.

Klageren A har forklaret bl.a., at der var to uddannede frisører i forretningen. Den ene stoppede, fordi hun ville have sin egen forretning. Den anden ville gerne fortsætte indtil juli 2007. Hun har forgæves søgt andre stillinger.

Indklagede C1 har forklaret bl.a., at han ikke selv er frisøruddannet. Den ene frisør sagde op, fordi hun ville være selvstændig. Den frisør, der blev længst, havde fysiske problemer og kunne ikke klare at arbejde på fuld tid. Hun kunne kun bidrage med fuldtidsarbejde i en måneds tid. Han var derfor nødt til at ophæve uddannelsesaftalen. Firmaet har gjort, hvad det kunne for at finde en ny læreplads til A og har herunder bestræbt sig på at få virksomheden solgt til andre frisører, så A’s uddannelse kunne fortsætte. Han rådførte sig i forbindelse med ophævelsen med skolen, der gav udtryk for, at man ville ophæve uddannelsesforholdet, hvis der ikke længere var nogen i virksomheden, der kunne varetage uddannelsesopgaverne. Han modtog efter samtaler med skolen ophævelsesblanketten i udfyldt stand og skulle bare underskrive den. Det fremgår af uddannelsesaftalen, at lønnen skulle udbetales hver 14. dag. Efter aftale med A blev det ændret til månedlig udbetaling.

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at det er indklagede ansvar, om betingelserne for at være praktikvirksomhed er opfyldt. Det er således indklagede, der selv må bære risikoen for, at de medarbejdere, der skulle forestå uddannelsen, sagde op. Indklagede er derfor erstatningsansvarlig, og den omstændighed, at indklagede har forsøgt at løse problemet, ændrer ikke herpå. Indklagede er derfor erstatningsansvarlig som påstået af klageren. Kravet om godtgørelse efter ansættelsesbevisloven er begrundet i den omstændighed, at klageren i realiteten var månedslønnet og ikke, som det fremgår af uddannelsesaftalen fik løn hver 14. dag.

Indklagede har til støtte for sin frifindelsespåstand anført, at ophævelsen af uddannelsesaftalen var berettiget, idet indklagedes forudsætning for at have en elev ansat bristede, da de frisører, der skulle forestå undervisningen, ophørte deres ansættelse. Desuden har indklagede gjort, hvad der var muligt for at afhjælpe klagerens situation. Der er ikke grundlag for at tilkende klagerens godtgørelse efter ansættelsesbevisloven.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Vedrørende klagerens erstatningskrav

4 medlemmer bemærker:

Vi finder, at det er indklagedes ansvar at sikre, at betingelserne for at kunne uddanne klageren er opfyldt. Den omstændighed, at de ansatte, der skulle forestå oplæringen af klageren, ophørte hos indklagede, er således ikke en bristende forudsætning, der gør indklagedes ophævelse af ansættelsesforholdet berettiget. Vi stemmer derfor for at tilkende klageren en erstatning for ophævelsen af ansættelsesforholdet på 30.000 kr. i overensstemmelse med nævnets praksis. Klageren har ikke godtgjort derudover at have krav på erstatning begrundet i ophævelsen.

3 medlemmer bemærker:

Vi finder at indklagede har gjort, hvad der var muligt for at afhjælpe den situation, hvor indklagede af grunde, der ikke kan tilregnes indklagede, var nødt til at ophæve ansættelsesforholdet. Vi stemmer derfor for at frifinde indklagede for erstatningskravet.

Der afsiges vedrørende dette spørgsmål kendelse efter stemmeflertallet.

Vedrørende krav på godtgørelse efter ansættelsesbevisloven

Det lægges til grund, at ændringen af lønudbetalingsterminen skete efter aftale parterne imellem. Herefter og henset til karakteren af den mangel, der er tale om, findes der ikke at være grundlag for at tilkende klageren en godtgørelse.

Der tilkendes herefter samlet klageren 40.688,99 kr. med renter som angivet nedenfor, idet indklagede har taget bekræftende til genmæle for så vidt angår betaling af 10.688,99 kr.

T h i b e s t e m m e s

Indklagede, B v/ C1 og C2, skal inden 14 dage til klageren, A, betale 40.688,99 kr. hvoraf 3.115,73 skal tillægges procesrente fra den 31. maj 2007 og 37.573,26 kr. skal tillægges procesrente fra den 8. november 2007.