Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0835

Resumé

To klagere – et fungerende og et ophørt selskab – klagede over forbrugermagasinet ”Basta” på TV 2, tv2.dk og sputnik.dk.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 3, at klager over TV 2’s overtrædelse af god presseskik senest fire uger efter offentliggørelsen skal indgives til tv-stationen. TV 2s afgørelse kan indbringes for Pressenævnet. Under henvisning til TV 2s svar af 14. april 2009 finder nævnet ikke grundlag for at afvise klagen vedrørende god presseskik. Klagen behandles herefter både i relation til presseetik og afslag på genmæle.

Det fremgår af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

I foromtalen på TV 2 samt i udsendelsen den 26. marts 2009 omtales selskabet [K2] som konkursramt, selvom selskabet rettelig blev tvangsopløst. Nævnet finder imidlertid, at oplysningen ikke er egnet til at påføre hverken det ophørte selskab eller det nuværende selskab [K1] skade af betydning. Nævnet har herved lagt vægt på, at [B] i udsendelsen 26. marts 2009 oplyser, at det daværende selskab pga. kraftig vækst ikke havde mulighed for at indlevere en godkendt årsrapport inden fristen herfor (fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen). Det fremgår således, at selskabet ikke ophørte pga. likviditetsmæssige problemer, og klager er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle i den anledning.

[B] udtaler i udsendelsen den 26. marts 2009, at det nuværende selskab bag [A].dk ApS, [K1], ikke er indtrådt i det ophørte selskab, [K2]’s juridiske forpligtelser. [K1] er derfor ikke forpligtet til at efterkomme Forbrugerklagenævnets påbud rettet mod det ophørte selskab. Herudover gør [B] opmærksom på, at han bestrider rigtigheden af Forbrugerklagenævnets afgørelser. Han oplyser videre, at [C] blev tilbudt et nyt tv, men stillede modkrav, og at [D] vil blive tilbudt omlevering. Pressenævnet finder herefter, at der er bragt faktisk korrekte oplysninger i overensstemmelse med indholdet af [B]s anmodning om genmæle af 1. april 2009, ligesom genmæleanmodningens indhold i det væsentligste fremgår af udsendelsen.

TV 2 oplyser i udsendelserne 26. marts og 23. april 2009, at Basta har kendskab til 21 rejste klagesager i Forbrugerklagenævnet, og at 21 andre kunder har klaget til Forbrugerklagenævnet. Rigtigheden heraf er ikke bestridt, og nævnet finder herefter, at der ikke er bragt faktisk forkerte oplysninger i udsendelsen, eller at udsendelserne i øvrigt skulle give indtryk af, at samtlige afgørelser skulle være gået [A].dk ApS imod. Klager er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.3.

Efter det foreliggende finder Pressenævnet, at klagers kommentarer i fornødent omfang er medtaget til de omtalte reklamationssager.

Pressenævnet finder, at mediet heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik, herunder ved udeladelse af specificering af resultatet af de 21 klagesager i Forbrugerklagenævnet, og nævnet udtaler ikke sin kritik.

[A].dk ApS har ved indehaver [B] klaget til Pressenævnet over to udsendelser på TV 2 den 26. marts og 23. april 2009 samt identiske udsendelser på tv2.dk og sputnik.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle.

Selskabet [K2] med binavnet ”[A].dk ApS” blev tvangsopløst og ophørte sine aktiviteter den 22. oktober 2008. Selskabet [K1] med binavnet ”[A].dk ApS” er startet 7. marts 2008.

1 Sagsfremstilling

Tv2.dk bragte den 24. marts 2009 (ajourført den 27. marts 2009) en foromtale af den kommende udgave af forbrugermagasinet ”Basta”. Af programomtalen ”[A]” fremgik bl.a. følgende:

”Det sker sjældent, at forretninger nægter at følge afgørelser fra Forbrugerklagenævnet. En af de få er [A].dk, som har fået besked på, at en stribe kunder skal have deres penge retur efter at have købt defekte fladskærme.

Sagerne har strukket [strakt] sig over to år, og i mellemtiden er selskabet bag [A].dk lukket af myndighederne på grund af manglende regnskaber. Men ejeren oprettede straks et nyt selskab, som nu kører forretningen videre under helt samme navn. Det er faldet de mange forbrugere for brystet, for med lukningen af det oprindelige selskab mistede de retten til at kræve erstatning for deres dårlige køb. Så i dag har de hverken fladskærm eller penge.”

Forud for udsendelsen sendte TV 2 den 24.-26. marts 2009 følgende foromtale 13 gange:

Studievært: [D] kan ikke få pengene retur for sin defekte fladskærm, fordi firmaet er gået konkurs.

[D]: Jeg fik ret i min klagesag, men jeg får aldrig mine penge tilbage.

Studievært: Men selvom firmaet åbner igen dagen efter, oven i købet i samme navn, kan du intet stille op som forbruger.

Speak: Bastakræver en forklaring…”

TV 2 sendte den 26. marts 2009 udsendelsen Basta, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

Studievært: Kunderne klagede over defekte fladskærme, og Forbrugerklagenævnet gav dem ret. De skal have pengene tilbage. Men forretningen er ligeglad. Se med, når vi spørger direktøren, hvorfor han ikke vil betale. Godaften og velkommen til Basta.

Studievært: Nu skal vi møde en række forbrugere, der blev rigtig glade, da de endelig fik ret i Forbrugerklagenævnet. Efter flere måneders usikkerhed skulle de nemlig have penge tilbage for deres defekte fladskærme, men firmaet [A], som skulle betale pengene, havde endnu et kort i ærmet. Den gamle forretning lukkede for straks at åbne op igen i samme navn og med samme hjemmeside, men nu helt uden ansvar.

Speak: For lidt over et år siden [den 17. januar 2008] fortalte Basta historien om [C]. Hun kunne hverken få ombyttet eller pengene tilbage for et defekt fladskærms-tv, hun havde købt på [A].dk.

Speak: Tv’et viste sig at være importeret fra et andet europæisk land og dermed uden om Samsung Danmark. Det betød, at fladskærmen ikke var omfattet af Samsung Danmarks garantibestemmelser, men det oplyste [A] ikke noget om, da [C] købte tv’et.

Studievært: I efteråret blev [A] tvangsopløst af myndighederne, men selvom firmaet åbnede op igen stort set dagen efter i næsten det samme navn, ja, så kan de utilfredse kunder ikke få deres penge.

Speak: [C] skrev til [A] og bad om at få fladskærmen ombyttet. Kort efter fik hun en mail tilbage, hvor der stod, at [A] gerne ville give hende en ny.

[C]: Jeg skrev tilbage til [A], at jeg vil meget gerne tage imod det tilbud, de havde om at bytte, ombytte mit tv til et nyt tv, men jeg ville have en ny kvittering, så jeg var sikker på, at det var et nyt tv, jeg fik. Så jeg havde min garanti. Men jeg har desværre ikke hørt fra [A] siden.

Speak: Efter Bastas udsendelse [den 17. januar 2008] klager [C] til Forbrugerklagenævnet. Og her får hun medhold.

[C] (oplæser Forbrugerklagenævnets afgørelse af 19. februar 2008): Indklagede [A] ApS skal inden 30 dage fra dato til klageren, [C], betale 15.267 kroner.

[C]: Jeg blev glad, og så tænkte jeg: Yes, nu er vi bare færdige med det der. Nu får jeg mine penge.

Speak: Men [A] betaler aldrig [C] pengene. Hun ser ingen anden udvej end at gå rettens vej, men håbet bliver slukket helt, da hun bliver kontaktet af sin advokat. Advokaten fortæller nemlig, at [A] er under tvangsopløsning, og at hun må opgive sin sag.

[C]: Nu har vi kæmpet i to et halvt år med den her sag her ved [A], og så har vi intet fået ud af det. Det synes jeg godt nok er frustrerende.

Speak: Men [C] er langt fra den eneste, der har vundet en sag mod [A] i Forbrugerklagenævnet og ikke set skyggen af sine penge. Basta har kendskab til i alt 21 rejste sager. En af dem er [D]s.

[D] (læser op fra Forbrugerklagenævnets afgørelse af 22. maj 2008): Indklagede [A] ApS [K2] skal inden 30 dage fra dato til klageren, [D], betale i alt 14.849 kr.

Speak: Pengene, som [D] skal have tilbage, er for et fladskærms-tv, han køber for to år siden. Det går i stykker og bliver repareret tre gange, men tv’et virker stadig ikke.

[D] (står ved tv’et): Lige nu vil det i hvert fald ikke tænde. Og hvis det vil tænde, så er billedet sløret i det. Så det er alt afhængig af, hvad det vil. Lige nu vil det ikke tænde.

Speak: Men selv efter tre reparationsforsøg nægter [A] at betale pengene tilbage.

[D]: De mener, de kan tilbyde mig flere reparationer. Og da jeg siger, at jeg har kontaktet Forbrugerstyrelsen [rettelig: Forbrugerklagenævnet], der får jeg at vide, at det ikke er Forbrugerstyrelsen, der bestemmer inde hos [A]. Det er [A], der skal fortælle mig, hvad reglerne er.

Speak: Men selvom [D] får medhold i sin klage ved Forbrugerklagenævnet, dukker heller ikke hans penge op. Og derfor skal han ud og investere i et helt nyt tv.

Speak: Det næste, han hører, er, at [A] er under tvangsopløsning, hvor firmaet lukkes - hvilket også sker, når et firma går konkurs - og det er ifølge Forbrugerrådet dårlige nyheder for både ham og [C].

Benedicte Federspiel, chefkonsulent, Forbrugerrådet: Altså, forbrugerne er stillet rigtig dårligt, når der er tale om en konkurs. Der er der nærmest. Der er der stort set aldrig nogle penge til de almindelige forbrugere.

[C]: Jeg går ind og checker hans hjemmeside, lige efter jeg har fået at vide ved advokaten, at han er gået konkurs, og kan se, at det er nøjagtig den samme hjemmeside, men han har skiftet navn til Netco i stedet for. Og det er der, jeg bliver vred, fordi det kan ikke være rigtig, at man bare kan starte op igen. Og så have snydt en masse forbrugere, og deri mig også.

Speak: Efter tvangsopløsningen starter [A] op igen. Med det samme navn, den samme hjemmeside, den samme fysiske butik og den samme ejer. Bare med et nyt firma bagved: [A] [K1]. Og ifølge deres egen hjemmeside har [A] Netco siden juni 2008 stået for driften af hjemmesiden og butikken. Altså et halvt år før det gamle firma blev tvangsopløst.

Speak: Når et anparts- eller aktieselskab går konkurs eller bliver tvangsopløst, hæfter personen bag firmaet ikke. Og det er derfor, at [C] og [D] ikke har nogen steder at rette deres krav, og Forbrugerrådet forstår godt deres frustrationer.

Speak: Men hverken [C] eller [D] kan kende forskel på det gamle firma og det nye. Det kan de åbenbart heller ikke selv, for [A] Netco, altså det nye firma, behandler en klage fra Steffen Andersen, selvom han har købt et fladskærms-tv hos det gamle. Og det gør de uden at fortælle, at det gamle firma er tvangsopløst.

Studievært (i [A].dks fysiske butik): [B], hvorfor betaler du ikke dine tidligere kunder, når de nu har vundet over dig i Forbrugerklagenævnet?

[B], direktør, [A].dk: I de få sager, der har været, der mener vi som udgangspunkt, at vi har haft en sag, hvor der ikke var grundlag for, at vi skulle betale penge tilbage.

Studievært: Men i Forbrugerklagenævnet, der sidder der jo jurister og specialister i købeloven. Hvorfor følger du så ikke den beslutning, der kommer fra dem?

[B]: Altså i konkrete sager vil jeg kunne gå ind og sige, at der ikke har været noget galt med produkterne. Hvis der er noget galt, reparerer vi produkterne. Og hvis det ikke er muligt, så giver vi også folk pengene tilbage.

Studievært: Det er jo ikke korrekt, fordi i flere af de her sager, vi har kigget på, der er der jo tale om reparationer, som for det første har varet meget lang tid, og der har også været flere af dem i træk. Og når så folk de beder om at få deres penge tilbage, jamen så er dét, de får et nej herfra.

[B]: Jeg tror de sager, hvor der har været såkaldte reparationsforsøg, der har produkterne faktisk ikke fejlet noget. Måske har der været en enkelt uheldig sag, og den skulle selvfølgelig have været løst på en anden måde.

Studievært: Men hvorfor stoler du ikke på, at myndighederne kommer med den rigtige afgørelse i de her sager?

[B]: Fordi vi kan se i den sagsbehandling, der har været, at det har ikke været korrekt. Og vi har også et samfund, hvor vi bygger på, vi har flere retsinstanser. Hvis man ikke mener, nu er Forbrugerklagenævnet ikke en retsinstans, men hvis man mener, en retsinstans ikke har gjort arbejdet godt nok, så har man muligheden som borger i vort samfund til at trække sagen for en højere retsinstans. Og vi har tilbudt [C] et nyt fjernsyn for mange år siden efterhånden. Det afslog hun. Hun vil have både et nyt fjernsyn og have lov til at beholde det fjernsyn, vi har lånt hende, mens hendes fjernsyn var til reparation.

Studievært: Det her er jo en sag, der strækker sig over utrolig lang tid.

[B]: Ja. Det er ikke vores skyld. Det er Forbrugerklagenævnets skyld, at den er blevet så gammel.

Studievært: Jo, men det er jeres skyld, at I leverer et fjernsyn, der ikke virker.

[B]: Ja, hvis du vil give mig skylden for, at det ikke er loddet ordentlig sammen, så er det vores skyld.

Studievært: Det er det jo, når det er dig, der sælger det.

[B]: Så påtager jeg mig ansvaret for produktionen og kvaliteten af det produkt. Det er mærkevarer, vi sælger.

Studievært: Dit firma blev så tvangsopløst i efteråret. Er det et forsøg på at slippe for at komme til at betale alle de her penge til folk.

[B]: Overhovedet ikke. Vi er i en situation, hvor vi vokser enormt kraftigt i 2005 og 2006. Vores økonomisystem og hele vores logistik omkring, der håndterer de regninger. Det gør, at vi i vores bogholderi er bagud. Men vi kan ikke få ryddet ordentlig op i regnskabet. Revisoren kaster håndklædet i ringen og siger: ”Det her når vi ikke, inden for de frister, der er for at aflevere et årsregnskab”. Og derfor siger han så, at der er ikke anden vej for at overholde lovgivningen end at opløse selskabet.

Studievært: Men der er jo en hel masse mennesker, som kommer i klemme, bl.a. dem, som har sager inde i Forbrugerklagenævnet, som nu ikke får en krone. Hvad siger du til dem?

[B]: Der er ikke noget, jeg hellere vil end at hjælpe. Også de mennesker, som har en uheldig sag hos os. Og få løst dem.

Studievært: Men kan du forstå, at kunderne de bliver noget utilfredse, når de konstaterer, at du straks så starter du op igen med den samme fysiske butik, hvor vi står nu. Den samme hjemmeside, det samme navn og den samme ejer.

[B]: Alle de kunder, som har handlet, også i det gamle selskab, får en hel normal reklamationsbehandling, også i det nye selskab.

Studievært: Så det vil sige, selv om at man har en klagesag, der ligger i det gamle firma, så kan den godt stadigvæk behandles selvom.

[B]: Vi behandler på normale vilkår, men der hvor vi kommer ud i juridisk tovtrækkeri, så eksisterer det gamle selskab ikke længere. Og rent juridisk kan man ikke gøre noget på vegne af det gamle selskab. Det er dødt, det er opløst.

Studievært: Dermed er pengene også tabt for de her personer.

[B]: Der er fjernsyn, der er blevet repareret, hvor kunden har afvist at få det reparerede produkt tilbage, men vil have pengene tilbage i stedet for. De fjernsyn står stadig her hos os og kan afhentes i morgen.

Studievært: Tak skal du have.

Studievært (tilbage i studiet): Direktøren for [A], [B] oplyser, efter interviewet, at [C] og Steffen Jensen har forpasset deres mulighed for at få pengene tilbage. Til gengæld vil han gerne give [D] en ny fladskærm, fordi han i den sag erkender at have begået en fejl.”

TV 2 fulgte den 23. april 2009 i ”Basta” op på marts udsendelsens omtale af [A].dk ApS. Af april indslaget fremgår det, at det nye selskab bag [A].dk ApS har betalt Steffen Andersen penge tilbage for hans tv. Af udsendelsen fremgår videre:

Speak: [C] havde ellers, ligesom 21 andre kunder, klaget til Forbrugerklagenævnet, og fået medhold i, at hun skulle have sine penge retur fra [A]. Det samme havde [D].”

I udsendelsen fortælles det, at både [C] og [D] pga. selskabets tvangsopløsning har mistet deres tilgodehavender. [C] er ikke siden marts udsendelsen blevet kontaktet af det nye selskab bag [A].dk ApS, mens [D] har modtaget et tilbud om omlevering af sin defekte fladskærm. Et tilbud han agter at acceptere.

Til artiklen ”[A]” på tv2.dk blev indslaget af 26. marts 2009 indsat, således at det kunne afspilles. Identiske udsendelser blev tillige lagt på sputnik.dk.

[A].dk ApS fremsendte under emnet ”Krav om genmæle” følgende klagemail til TV 2 den 1. april 2009:

”TV 2 Basta bragte torsdag 27. marts 2009 [rettelig: 26. marts 2009] i sin udsendelse mod bedre vidende flere usandheder som vi ønsker gengivet korrekt.

Korrekt er, at [C] den 30. marts 2007 af [A].dk blev tilbudt at få ombyttet sit tv til et nyt. Dette blev afvist med et modkrav om også at beholde et låne-tv som [A].dk havde stillet til rådighed i reparationsperioden.

Korrekt er, at [D] i september 2007 blev tilbudt omlevering af tv, men at dette blev mødt med modkrav om også at få et digital-kamera og en dvd-optager oveni omleveringen.

Korrekt er, at det ophørende selskab, der oprindelig drev hjemmesiden [A].dk, standsede sine aktiviteter den 31. maj 2008. Indtil selskabets opløsning den 22. oktober 2008 blev selskabets aktiviteter og engagementer standset på fuld normal vis. Selskabet gik ikke konkurs som Basta-redaktionen ukorrekt har oplyst.

Korrekt er, at det nye selskab per kulance loyalt ekspederer alle garantireparationer, som måtte vedrøre det ophørte selskab.

Basta-redaktionen oplyste i udsendelsen, at der i Forbrugernævnet har været 21 sager med [A].dk som part. Korrekt er, at der hos [A].dk har været mere end 6.000 reklamationshenvendelser over de seneste 3 år, og at de af Basta-redaktionen fremførte sager, er 8 sager endt med forlig, i tre tilfælde har [A].dk vundet sagen i Forbrugerklagenævnet, og at der i Forbrugerklagenævnet er uafsluttede sager, hvoraf den ene med [D] som part som gengivet i Basta-programmet, ikke er afsluttet grundet forvaltningsretlige fejl i Forbrugerklagenævnet.”

TV 2 afviste ved brev af 14. april 2009 at bringe et genmæle. Af brevet fremgik endvidere følgende:

”Ydermere har du fået alle oplysninger forelagt med mulighed for at komme til orde, såkaldt kontradiktion, som du har benyttet dig af. [A].dk’s synspunkter i de konkrete sager blev loyalt og korrekt gengivet i udsendelsen.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [A].dk ApS’ synspunkter

[B] har anført, at TV 2 mod bedre vidende har bragt ukorrekte og usande oplysninger om hans selskab og hans person, ligesom han ikke fik mulighed for at kommentere de konkrete sager i udsendelserne. [C] blev efter omtalen i Basta i januar 2008 igen tilbudt afhjælpning af tv’ets mangler.

2.2 TV 2, tv2.dk og sputnik.dks synspunkter

TV 2 har anført, at mediet ikke forud for klagen til Pressenævnet har haft mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om tilsidesættelse af god presseskik, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 3. TV 2 har påstået denne del af klagen afvist eller hjemvist til behandling ved mediet.

For så vidt angår indholdet af udsendelsen, har TV 2 afvist, at der forekommer faktisk forkerte oplysninger i udsendelsen. Klager skriver, at [C] afviste at få ombyttet det defekte tv til et nyt. Bastas vinkel var imidlertid, at [C] klagede over mangelfuld reparation efter køb, hvilket hun fik medhold i hos Forbrugerklagenævnet, som også pålagde [A].dk ApS [K2] at lade handlen gå tilbage.

[D]s tv har været til reparation tre gange, hvilket er, hvad en forbruger må tåle. Kundens krav om, at handlen skal gå tilbage, er således velbe­grundet, og han får medhold heri hos Forbrugerklagenævnet. [A].dk afviser imidlertid at følge nævnets afgørelse.

Basta oplyste ikke, at selskabet var gået konkurs, men at forbrugere, der har handlet med det gamle selskab, ikke kan få deres penge tilbage, og at Forbrugerklagenævnet i forbindelse med tvangsopløsningen af selskabet stoppede flere indbragte sager.

[B] har fået alle oplysninger forelagt, og hans synspunkter i de konkrete sager blev loyalt og korrekt gengivet i udsendelsen. TV 2 har videre afvist at bringe et genmæle, idet de oplysninger, som klager ønsker at bringe i sit genmæle, enten ikke er korrekte eller allerede fremgår af det interview med klageren i indslaget.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Jan Kristensen, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 3, at klager over TV 2’s overtrædelse af god presseskik senest fire uger efter offentliggørelsen skal indgives til tv-stationen. TV 2s afgørelse kan indbringes for Pressenævnet. Under henvisning til TV 2s svar af 14. april 2009 finder nævnet ikke grundlag for at afvise klagen vedrørende god presseskik. Klagen behandles herefter både i relation til presseetik og afslag på genmæle.

Det fremgår af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

I foromtalen på TV 2 samt i udsendelsen den 26. marts 2009 omtales selskabet [K2] som konkursramt, selvom selskabet rettelig blev tvangsopløst. Nævnet finder imidlertid, at oplysningen ikke er egnet til at påføre hverken det ophørte selskab eller det nuværende selskab [K1] skade af betydning. Nævnet har herved lagt vægt på, at [B] i udsendelsen 26. marts 2009 oplyser, at det daværende selskab pga. kraftig vækst ikke havde mulighed for at indlevere en godkendt årsrapport inden fristen herfor (fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen). Det fremgår således, at selskabet ikke ophørte pga. likviditetsmæssige problemer, og klager er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle i den anledning.

[B] udtaler i udsendelsen den 26. marts 2009, at det nuværende selskab bag [A].dk ApS, [K1], ikke er indtrådt i det ophørte selskab, [K2]’s, juridiske forpligtelser. [K1] er derfor ikke forpligtet til at efterkomme Forbrugerklagenævnets påbud rettet mod det ophørte selskab. Herudover gør [B] opmærksom på, at han bestrider rigtigheden af Forbrugerklagenævnets afgørelser. Han oplyser videre, at [C] blev tilbudt et nyt tv, men stillede modkrav, og at [D] vil blive tilbudt omlevering. Pressenævnet finder herefter, at der er bragt faktisk korrekte oplysninger i overensstemmelse med indholdet af [B]s anmodning om genmæle af 1. april 2009, ligesom genmæleanmodningens indhold i det væsentligste fremgår af udsendelsen.

TV 2 oplyser i udsendelserne 26. marts og 23. april 2009, at Basta har kendskab til 21 rejste klagesager i Forbrugerklagenævnet, og at 21 andre kunder har klaget til Forbrugerklagenævnet. Rigtigheden heraf er ikke bestridt, og nævnet finder herefter, at der ikke er bragt faktisk forkerte oplysninger i udsendelsen, eller at udsendelserne i øvrigt skulle give indtryk af, at samtlige afgørelser skulle være gået [A].dk ApS imod. Klager er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.3.

Efter det foreliggende finder Pressenævnet, at klagers kommentarer i fornødent omfang er medtaget til de omtalte reklamationssager.

Pressenævnet finder, at mediet heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik, herunder ved udeladelse af specificering af resultatet af de 21 klagesager i Forbrugerklagenævnet, og nævnet udtaler ikke sin kritik.

Afgjort den 18. august 2009