Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0840

Resumé

Klager – en person – klagede over udsendelsen ”ALARM 112” på TV 2.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at ofre for ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Ved indsamling af og gengivelse af billedmateriale skal vises hensynsfuldhed og takt, jf. punkt B.3. Det følger videre, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, jf. punkt B.1.

Efter det oplyste lægges det til grund, at der er bragt optagelser foretaget på offentlig vej, og at klager ikke har givet sit samtykke til offentliggørelse af optagelserne.

Pressenævnet finder, at der er en klar almen interesse knyttet til ambulancepersonalets arbejde, men at dette ikke kan begrunde, at der uden samtykke fra de berørte vises billeder af personer, der har været udsat for en trafikulykke, når der i den forbindelse bringes oplysninger om deres helbredsforhold. Nævnet har herved lagt vægt på, at klagers angstanfald omtales uden hendes samtykke. Nævnet udtaler derfor sin kritik af TV 2. Den af TV 2 foretagne sløring fører ikke til noget andet resultat, idet klager efterfølgende er blevet genkendt, og sløringen således ikke har været effektiv.

I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af TV 2 at offentliggøre et kendelsesresume.

[K] har klaget til Pressenævnet over en udsendelse på TV 2 den 17. marts 2009, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

TV 2 sendte den 17. marts 2009 udsendelsen ”ALARM 112”, hvor seeren følger ambulancelæger og redderes arbejde. Udsendelsen indledes med oplæsning af følgende tekst:

”I dette program er der billeder, der kan virke krænkende.

Patienter og pårørende har givet tilladelse til, at TV 2 må bruge optagelserne.”

I udsendelsen klippes mellem optagelser fra et trafikuheld og ambulancefolkenes udtalelser optaget i et studie. Af udsendelsen fremgår bl.a. følgende:

”[Af skærmbilledet fremgår oplysningen ”København”.]

Thomas, ambulancebehandler: Vi er på vej ud til et trafikuheld med to biler.

Pia, ambulanceassistent: Vi får ikke noget at vide med hvor mange tilskadekomne. Vi får bare at vide, at det er to biler, der er kørt sammen.

Thomas (i ambulancen): I et lyskryds oppe ved H.C. Andersens Boulevard. Og vi har også. Vores sprøjter er på vej derud også til at hjælpe os med eventuelt at afspærre og sikre stedet.

Thomas: Der er så meget trafik på H.C. Andersens Boulevard, som kører lige forbi Rådhuspladsen.

Pia (i studiet, henvendt til kameraet): Vi har jo ikke fået noget at vide om hvor mange tilskadekomne, der er, så lige da vi kommer frem, kan vi egentlig kun se to unge fyre og så en mand, der står ud foran sin egen bil.

Thomas (på ulykkesstedet): Er der nogle andre i din bil?

[Føreren vender sig og peger.]

Pia (i studiet): Da vi får det at vide, vil jeg så gå over og kontrollere de tre andre.

Pia(på ulykkesstedet): Hej! Har du ondt i hovedet nogen steder? Har du ondt i nakken?

Pia: Kvinden siger, hun har lidt smerter i sin venstre side af hovedet, men hun mener, at det måske er fordi, hun har slået hovedet lidt ind i stolpen. Hvad med drengene?

Thomas (i studiet): Personer, der har været involveret i et trafikuheld, hvor at bilen er så ødelagt, som den er. Der bliver man nødt til at mistænke, der kan være sket nogle skader.

Thomas (på ulykkesstedet) Gider du ikke lige finde ud af ovre i den bil, hvad der eventuelt skulle være sket med dem? For der har været rimelig meget fart på.

Thomas (henvendt til føreren): Du får en halskrave på. Vi vil ikke tage nogle chancer. Dine børn – børnebørn - var de spændt fast?

Føreren (med forvrænget stemme): Ja.

Thomas: De sidder derovre…

Pia: Thomas, vi skal have en ambulance. Konen har ondt her i siden af hovedet. Børnene er der ikke noget på. De er bare lidt bange. Ham den ene siger, at han er lidt øm, men der er ikke noget.

Pia (henvendt til ægtefællen): Nu skal du høre. Nu kommer der en anden ambulance herover. Vi skal nok tage os af børnebørnene og det hele. Du får sådan en halskrave på. Det er meget vigtigt, at du holder hovedet lige.

Thomas (henvendt til de sidst ankomne ambulancefolk): Der sidder en kvinde derovre og så to børn, der har været i denne her bil. Der er en kone, der har slået hovedet ind i siden. De sidder op ad husmuren.

Pia: Ja, jeg ved godt, at det er lige der, hvor jeg holder. Nu giver jeg slip nu, så er det meget vigtigt, du prøver at holde hovedet så stille, som muligt. OK?

Pia (i studiet): Hustruen er lidt mere chokket, tror jeg, og har samtidig, lider vist nok af lidt angst.

Pia (på ulykkesstedet): Føler du dig svimmel nu? I to [børnene] er bare så dygtige. Så har I fået et rigtigt supermandstæppe på, hva’?

Pia (i studiet): Børnene er meget chokerede, men i realiteten er der ikke nogle synlige skader på dem.

Pia (henvendt til børnene på ulykkesstedet): Hvor gamle er I? 5½ og 4. De tager det så flot. Ja, det gør de.

[Ambulancepersonalet løfter føreren af bilen op på en båre.]

Thomas: Hvordan synes du det er? Hjælper det med at trække vejret? Er det stadig lidt besværet?

Thomas(i studiet): Han er ikke på noget tidspunkt dét, vi kalder en kritisk patient. Han er ikke påvirket på sin vejrtrækning. Han er ikke påvirket på nogle andre måder.

Thomas (på ulykkesstedet): Nej, ikke længere op. Vi tager ham bare op, stille og roligt.

Thomas (i studiet): Denne her person, der har været impliceret i det her uheld, vælger vi at køre en tur ind på Rigshospitalets traumecenter.

Pia (i studiet): Da jeg har overgivet min patient til den anden ambulance, går jeg så tilbage til Thomas.

Thomas(ved ambulancen): Jeg synes bare, vi skal køre, Pia.

Pia: Er vi parat til at trille?

[Sætter sig ind i ambulancen for at køre.]

Pia (i studiet): Da vi kommer til Rigshospitalet med manden, bliver han kørt ind på traumestuen, hvor der står læger og sygeplejersker klar til at lave videre undersøgelser af ham.

Pia(til manden): Kan du tage armen ind på maven, den venstre.

[Manden køres ind på Rigshospitalet på en båre.]

Thomas (i studiet): I det her tilfælde så var det mindre skader, og han kunne forlade hospitalet senere på aftenen sammen med hans familie.”

Personerne involveret i ulykken optræder med slørede ansigter, og stemmerne er forvrængede. Det er ikke muligt at aflæse bilernes nummerplader.

2 Parternes synspunkter

2.1 [K]s synspunkter

[K] har anført, at hun og hendes mand samt deres to børnebørn var involveret i et biluheld i oktober 2008. Da ambulancen ankom, blev familien mødt af en kameramand fra TV 2. Klager gjorde i den forbindelse ambulanceassistenten opmærksom på, at familien ikke ville optages. Alligevel fremgik familien af udsendelsen ”ALARM 112” fem måneder senere.

Udsendelsen indledes med: ”I dette program er der billeder, der kan virke krænkende. Patienter og pårørende har givet tilladelse til, at TV 2 må bruge optagelserne”. Klager har hverken mundtligt eller skriftligt givet tilladelse. På trods af sløringen er familien blevet genkendt af sin omgangskreds.

[K] har videre anført, at udsendelsen er krænkende. Klager gjorde ambulanceassistenten opmærksom på, at hun lider af angstanfald. Dette blev fortalt i udsendelsen, og hun er efterfølgende af kolleger blevet adspurgt om sin lægelige tilstand og sine angstanfald.

2.2 TV 2s synspunkter

TV 2 har anført, at det påklagede indslag er optaget på et offentligt og frit tilgængeligt sted, hvor der efter fast retspraksis ikke kræves samtykke for at fotografere eller filme. Der er tale om en mindre alvorlig færdselsulykke, idet der ikke er sket alvorlig personskade, ligesom det har samfundsrelevans at dokumentere, hvordan sådanne ulykker håndteres bedst muligt, såvel fra reddernes side som de øvrigt tilstedeværende borgere.

Der er foretaget en effektiv sløring af klager og hendes familie, således at ansigtet er sløret, og stemmen er forvrænget. Der fremkommer ikke i øvrigt oplysninger om klager, klagers familie eller selve ulykken, der vil gøre en større kreds i stand til at identificere klager eller hendes familie. Kun personer, der i forvejen er bekendt med ulykken, kender stedet og de nærmere omstændigheder, vil have mulighed for at ræsonnere, at det muligvis er klager og hendes familie, der er filmet.

Redderen havde en trådløs mikrofon monteret, og fotografen kunne derved følge redderens samtaler med de skadelidte. Fotografen hørte ikke, at klager skulle have udtalt, at hun ikke ville filmes.

Når der i programmet anføres, at ”I dette program er der billeder, der kan virke krænkende. Patienter og pårørende har givet tilladelse til, at TV 2 må bruge optagelserne”, skal det forstås således, at de patienter og pårørende, der vises usløret i programmet, og hvor offentliggørelsen kan være krænkende, udtrykkeligt har givet samtykke til, at optagelserne kan bruges på tv.

TV 2 har valgt at fjerne optagelserne fra den påklagede udsendelse, således at klippet ikke indgår i indslaget på Sputnik.dk eller i en eventuel genudsendelse.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Jan Kristensen, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at ofre for ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Ved indsamling af og gengivelse af billedmateriale skal vises hensynsfuldhed og takt, jf. punkt B.3. Det følger videre, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, jf. punkt B.1.

Efter det oplyste lægges det til grund, at der er bragt optagelser foretaget på offentlig vej, og at klager ikke har givet sit samtykke til offentliggørelse af optagelserne.

Pressenævnet finder, at der er en klar almen interesse knyttet til ambulancepersonalets arbejde, men at dette ikke kan begrunde, at der uden samtykke fra de berørte vises billeder af personer, der har været udsat for en trafikulykke, når der i den forbindelse bringes oplysninger om deres helbredsforhold. Nævnet har herved lagt vægt på, at klagers angstanfald omtales uden hendes samtykke. Nævnet udtaler derfor sin kritik af TV 2. Den af TV 2 foretagne sløring fører ikke til noget andet resultat, idet klager efterfølgende er blevet genkendt, og sløringen således ikke har været effektiv.

I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af TV 2 at offentliggøre følgende:

”Speak: Pressenævnet har udtalt kritik af TV 2 og pålagt os at bringe følgende meddelelse:

Den 17. marts sendte TV 2 et afsnit i programserien ALARM 112. I udsendelsen blev bragt optagelser fra en trafikulykke i København, hvor to biler var stødt sammen. I udsendelsen ses ambulancefolkene ankomme til ulykkesstedet, og en ambulanceassistent udtaler sig om ét af trafikofrenes almene helbredstilstand.

Trafikofret har klaget til Pressenævnet over, at optagelserne blev vist i tv, uden hun havde givet tilladelse til det.

Pressenævnet finder, at TV 2 har tilsidesat god presseskik ved at offentliggøre optagelserne og oplysningerne om personens helbredstilstand uden hendes samtykke. Nævnet har derfor udtalt kritik af TV 2.

Hele Pressenævnets kendelse kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk.”

Afgjort den 18. august 2009