Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Orientering om ændringer og præciseringer i barselreglerne

1. Registrerede partnere får ret til ”fædreorlov”

Folketinget har med lov nr. 494 af 12. juni 2009 vedtaget en ændring af adoptionsloven og forskellige andre love, herunder barselloven.

Loven giver muligheder for, at en registreret partner tidligere end 3 måneder efter et barns fødsel kan adoptere partnerens barn, hvis barnet er blevet til ved kunstig befrugtning med anonym donorsæd, og partnerne boede sammen på tidspunktet for den kunstige befrugtning.

Dette betyder bl.a., at den registrerede partner vil kunne få ret til ”fædreorlov”.

Som dokumentation for adoptionen skal ansøgeren fremlægge en adoptionsbevilling fra statsforvaltningen eller en bekræftelse på, at en sådan bevilling vil komme efter fødslen.

Ved en stedbarnsadoption af en registreret partners barn er retten til orlov ikke betinget af de adoptionsundersøgende myndigheders bestemmelse herom.

Lovændringen gælder for børn født den 1. juli 2009 eller senere.

For børn, der er født før 1. juli 2009, men som opfylder lovændringens betingelser for adoption tidligere end 3 måneder efter barnets fødsel, kan der gives dispensation for 3 måneders fristen. Adoptionen og dermed retten til orlov får i disse tilfælde virkning fra bevillingstidspunktet.

Hvis bevillingstidspunktet er inden 14 uger efter barnets fødsel, vil der kunne holdes hel eller delvis ”fædreorlov”. For at der kan holdes hel ”fædreorlov”, skal orloven være påbegyndt senest 12 uger efter barnets fødsel.

2. Efterregulering af barseldagpenge, når en ansøger giver afkald på en retsbaseret forlængelse

Ankestyrelsen har som SM D-7-08 udsendt en meddelelse om en højesteretsdom, hvorefter en ansøger, der har fået udbetalt nedsatte barseldagpenge som følge af en retsbaseret forlængelse af forældreorloven, har ret til at få efterreguleret de udbetalte barseldagpenge, hvis den pågældende efterfølgende beslutter at afkorte orloven.

Højesterets begrundelse var, at en beslutning om en retsbaseret forlængelse af orloven ikke efter loven er bindende.

Efter denne afgørelse vil forældre, der har fået nedsatte barseldagpenge som følge af en retsbaseret forlængelse, og som senere vælger at afkorte perioden, kunne få efterreguleret de udbetalte barseldagpenge. Efterreguleringen skal ske, så de udbetalte barseldagpenge under forældreorloven svarer til den udbetaling, som forældrene ville have fået, hvis den varslede orlov havde svaret til den orlov, som forældrene faktisk har holdt.

3. Ret til dagpenge til alvorligt syge børn, når den anden forælder holder barselorlov

På baggrund af forespørgsler herom, skal Arbejdsdirektoratet henlede opmærksomheden på, at Ankestyrelsen i Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4/1999 har udtalt, at der ikke efter loven er noget til hinder for, at en fader til et nyfødt barn kan få dagpenge efter barsellovens § 26 ved pasning af et alvorligt sygt barn, når betingelserne herfor er opfyldt, selv om moderen samtidig modtager barseldagpenge til det samme barn, og perioden med ret til barseldagpenge efter barsellovens § 14 kan forlænges.

Der er efter loven tale om et alvorligt sygt barn, hvis barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende institution i 12 dage eller

mere.

Arbejdsdirektoratet, den 29. juni 2009

Jens Wamsler

Redaktionel note
  • www.adir.dk