Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Damp fra opvaskemaskine. Manglende partshøring

Resumé

I et køkken på et ældrecenter var opstillet en industriopvaskemaskine. Opvaskemaskinen var indrettet til opvaskebakker og kørte med korte programmer. Der var ikke etableret udsugning direkte ved eller over opvaskemaskinen. I loftet var etableret en ventilationsventil samt poser med tilførsel af forvarmet erstatningsluft. Der blev anvendt et klorholdigt opvaskemiddel. Ved åbning af opvaskemaskinen, kom vanddamp ud til lokalet.

Opvaskemaskinen blev anvendt flere gange om dagen af de ansatte i køkkenet.

Arbejdstilsynet vurderede, at opvaskemaskinen udviklede generende luftforurening, som kunne påvirke luftvejssystemet, og at der skulle etableres en mekanisk udsugning, der så vidt muligt fjernede forurening på det sted, hvor den blev udviklet og gav derfor påbud herom.

Kommunen anførte i klagen, at Arbejdstilsynet ikke havde talt med en virksomhedsrepræsentant, idet den person, som Arbejdstilsynet traf ved tilsynsbesøget ikke var ledelsesrepræsentant. Afgørelsen havde ikke været fremsendt i høring til kommunen og virksomhedens ledelse eller en repræsentant for ledelsen havde derfor ikke haft lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til sagen.

Arbejdstilsynet havde været i den vildfarelse, at man havde talt med plejehjemslederen.

Om påbudet havde kommunen oplyst, at det på stedet blev aftalt, at der kunne sættes en seddel på maskinen om, at den ikke må åbnes de første minutter efter, at den havde kørt. Dette blev straks effektueret og kommunen fandt det derfor vanskeligt at forstå, at der blev givet et påbud.

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt efter en konkret vurdering, at den manglende partshøring ikke havde haft betydning for Arbejdstilsynets afgørelse og fandt at der var grundlag for at tiltræde afgørelsen.

(Adressat udeladt)

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 16. december 2008 behandlet kommunens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 15. maj 2007 vedrørende [navn udeladt] Ældrecenter. Kommunen fik påbud om at træffe foranstaltninger således, at aerosoler eller anden generende luftforurening, som udvikles fra industriopvaskemaskinen af mærket Zanussi i køkkenet, så vidt muligt fjernes på det sted, hvor den udvikles. Ligeledes skal de ansatte ikke udsættes for unødig påvirkning fra aerosoler (vanddamp).

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at kommunen skal træffe foranstaltninger således, at generende luftforurening, som udvikles fra industriopvaskemaskinen af mærket Zanussi i køkkenet på [navn udeladt] Ældrecenter, så vidt muligt fjernes på det sted, hvor den udvikles. Ligeledes skal de ansatte ikke udsættes for påvirkning fra aerosoler (damp), som kan indeholde stoffer eller materialer, der er sundhedsfarlige.

Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 15. april 2009.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 22. april 2009.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således delvist Arbejdstilsynets afgørelse af 15. maj 2007.

B E G R U N D E L S E

Ved tilsynsbesøg den 17. april 2007 og 1. maj 2007 konstaterede Arbejdstilsynet, at der i ældrecentrets køkken var opstillet en industriopvaskemaskine af mærket Zanussi.

Opvaskemaskinen var indrettet til opvaskebakker og kørte med korte programmer. Der var ikke etableret udsugning direkte ved eller over opvaskemaskinen. I loftet var etableret en ventilationsventil samt poser med tilførsel af forvarmet erstatningsluft. Der blev anvendt et klorholdigt opvaskemiddel af mærket Suma Lima. Ved åbning af opvaskemaskinen, kom vanddamp ud til lokalet.

Arbejdstilsynet fik oplyst, at opvaskemaskinen blev anvendt flere gange om dagen af de ansatte i køkkenet, og at der blev lavet mad til alle måltider og derfor skulle opvaskemaskine bruges flere gange.

Arbejdstilsynet vurderede, at der i opvaskemaskinen sker udvikling af generende luftforurening, idet den indeholder aerosoler og dampe, som kan påvirke luftvejssystemet, og at der skal etableres en mekanisk udsugning, der så vidt muligt fjerner forurening på det sted, hvor den udvikles.

Ligeledes har Arbejdstilsynets vurderet, at den ansatte udsættes for en unødig og generende aerosoldannelse (vanddamp) ved åbning af opvaskemaskinen.

[Navn udeladt] Kommune har oplyst, at det på stedet blev aftalt at løse problemet ved at sætte en seddel på maskinen om, at den ikke må åbnes de første minutter efter, at den har kørt. Dette blev straks effektueret. [Navn udeladt] Kommune finder det derfor meget vanskeligt at forstå, at der bliver givet et påbud herom, medmindre formålet med påbudet har været at give så mange, at der samlet set blev grundlag for at kunne give et rådgivningspåbud.

[Navn udeladt] Kommune har endvidere anført, at Arbejdstilsynet ikke har talt med en virksomhedsrepræsentant, idet den person, som Arbejdstilsynet traf ved tilsynsbesøget ikke var ledelsesrepræsentant. Afgørelsen har ikke været fremsendt i høring. Virksomhedens ledelse eller en repræsentant for ledelsen har derfor ikke haft lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til de faktiske forhold.

Arbejdstilsynet har i den forbindelse henvist til, at den tilstedeværende repræsentant (som Arbejdstilsynet refererer til som leder af plejehjemmet) blev hørt på stedet, og at Arbejdstilsynet havde varslet sit tilsyn til kommunen og anmodet om, at kommunen havde en repræsentant til stede.

[Navn udeladt] Kommunes arbejdsmiljøchef har telefonisk oplyst, at den person, som Arbejdstilsynet talte med på stedet, var en tidligere leder.

Arbejdstilsynet har efterfølgende telefonisk oplyst, at tilsynet ikke var varslet, idet besøget, som startede den 17. april 2007 og blev afsluttet den 1. maj 2007 var opfølgning på tidligere afgivne påbud. I sådanne tilfælde anmoder Arbejdstilsynets medarbejder om at tale med en ”ansvarlig repræsentant for virksomheden ”. Arbejdstilsynet har været i den vildfarelse, at man på stedet talte med plejehjemslederen.

Arbejdstilsynets sager om påbud med frist er omfattet af partshøringspligten i forvaltningslovens § 19, stk. 1.

Der må således ikke træffes afgørelse i en sag, før der er partshørt, og parten har haft lejlighed til at udtale sig, hvis sagens part ikke er bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, og disse oplysninger er til ugunst for parten.

Manglende partshøring er en væsentlig sagsbehandlingsfejl, som kan føre til, at afgørelsen er ugyldig, fordi partshøring anses for at være en garanti for, at afgørelsen er blevet korrekt, og at manglende partshøring derfor må have påvirket afgørelsen (generel mangel). Klageinstansen kan dog undlade at erklære afgørelsen ugyldig, hvis en undersøgelse viser, at manglende partshøring ikke har været væsentlig for den konkrete afgørelse (konkret mangel).

Der er på stedet foretaget partshøring af den person, som Arbejdstilsynet talte med, og som viste sig ikke at være ”en ansvarlig repræsentant for virksomheden.”

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at det er Arbejdstilsynets ansvar, at den rette bliver partshørt. I øvrigt finder nævnet, at sagen ikke er af overskuelig og enkel karakter, og Arbejdstilsynet kunne derfor ikke foretage partshøring på stedet. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på den meget summariske beskrivelse af problemet, som fremgår af Arbejdstilsynets besøgsrapport og som er forskellig fra den mere detaljerede beskrivelse af de faktiske forhold i selve påbudet. Arbejdsmiljøklagenævnet finder derfor, at Arbejdstilsynet kunne have sikret sig ved at fremsende en skriftlig partshøring til kommunen.

I forbindelse med klagen over påbudet om opvaskemaskinen har kommunen ikke gjort indsigelse om, at Arbejdstilsynet har opfattet de faktiske forhold omkring opvaskemaskinen forkert. Der er alene tale om forskellig opfattelse af problemets løsning, men ikke om de faktiske forhold. Nævnet finder derfor, at den manglende partshøring har været uden betydning for Arbejdstilsynets afgørelse.

Endvidere har Arbejdsmiljøklagenævnets sekretariat foretaget partshøring over Arbejdstilsynets udtalelse, herunder sagens faktiske forhold, ved brev af den 9. juni 2008.

For så vidt angår selve påbudet skal arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 38 og § 42.

Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres at der træffes effektive foranstaltninger for at forhindre udvikling af damp m.v., hvor dette kan medføre fare for sikkerhed eller sundhed. Det fremgår af § 13, nr. 3 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

Hvis det ikke kan hindres, at der ved en arbejdsproces sker udvikling af generende luftforurening, skal der etableres en mekanisk udsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles. Samtidig skal der tilføres frisk erstatningsluft af passende temperatur. Det fremgår af § 35, stk. 1 i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at der er tale om en industriopvaskemaskine. Industriopvaskemaskiner genanvender vandet og dampen kan derfor være forurenet. I øvrigt kan dampen indeholde sundhedsfarlige stoffer fra opvaskemidlet eller medføre skoldning. Nævnet har desuden lagt vægt på, at der anvendes et klorholdigt opvaskemiddel.

På den baggrund finder Arbejdsmiljøklagenævnet, at Arbejdstilsynets påbud skal fastholdes.

For så vidt angår den løsning, som kommunen har gjort rede for i klagen, må det spørgsmål henvises til Arbejdstilsynet, fordi der er tale om efterkommelse af påbudet, som ligger uden for Arbejdsmiljøklagenævnets kompetence. I den forbindelse kan henvises til lovens § 81, stk. 1.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

§ 38, § 39, stk. 1, nr. 1, § 42, § 43, stk. 1, nr. 1, § 77, stk. 1 og § 81, stk. 1 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

§ 13, nr. 1 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

§ 35, stk. 1 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning

§ 19, stk. 1 i Forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet samt telefonsamtale med arbejdsmiljøchef [navn udeladt] den 12. november 2008 og Arbejdstilsynet den 13. november 2008.

På klagenævnets vegne

Kopi til

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 4, Postboks 1228, 0900 København C J.nr.

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 39. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om

1) sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger,

2)

Kapitel 6

Arbejdsstedets indretning

§ 42. Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 43. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretning af faste, midlertidige, skiftende og udendørs arbejdssteder, herunder om

1) arbejdsrum, f.eks. loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter, belysning, temperatur, luftfornyelse og støj,

2)

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 77. Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2. …

Kapitel 14

Klageadgang

§ 81. Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til denne lov , jf. dog stk. 6, kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

Kapitel 3

Arbejdets udførelse

Særlige krav

§ 13. Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres

1)

2)

3) at der træffes effektive foranstaltninger for at forhindre udslip, lækage samt udvikling af støv, røg, damp, lugt, gas m.v., hvor dette kan medføre fare for sikkerhed eller sundhed,

4)

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning

Kapitel 8

Ventilation

§ 35. Hvis det ikke kan hindres, at der ved en arbejdsproces sker udvikling af luftarter, støv eller lignende, der er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller udvikling af røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening, skal der etableres en mekanisk udsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles. Samtidig skal der tilføres frisk erstatningsluft af passende temperatur.

Stk. 2. Hvis forureningen ikke kan fjernes effektivt på udviklingsstedet, skal arbejdsprocessen henlægges til et særligt rum, kabine eller lignende, hvor der ikke udføres andet arbejde, og som er udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation.

Stk. 3. Den udsugede luft må ikke føres tilbage til arbejdsrummet eller andre lokaler, jf. dog stk. 4 og stk. 5.

Stk. 4. Udsuget luft, der udelukkende stammer fra slibning af støbegods i støberiers rensehuse, kan dog, forudsat at støbegodset ikke indeholder stoffer og materialer omfattet af bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer efter effektiv rensning samt efter tilførsel af en passende mængde frisk luft, føres tilbage til samme arbejdsrum, jf. dog stk. 6.

Stk. 5. Udsuget luft, der udelukkende stammer fra sandblæsning, hvor der er krav om, at der skal bruges luftforsynet åndedrætsværn, kan dog, efter effektiv rensning samt efter tilførsel af en passende mængde frisk luft, føres tilbage til samme arbejdsrum, jf. dog stk. 7.

Stk. 6. Det er en forudsætning, at det kan dokumenteres, at den udsugede luft, jf. stk. 4, forinden den føres tilbage, er effektivt renset og har mindst samme kvalitet som udeluften, herunder at den ikke indeholder ildelugt eller anden generende luftforurening. Der skal endvidere til stadighed foretages de nødvendige målinger for at kontrollere, at den indblæste luft lever op til kravene.

Stk. 7. Det er en forudsætning, at det kan dokumenteres, at den udsugede luft, jf. stk. 5, forinden den føres tilbage, er effektivt renset, således at luftens indhold af mineralsk støv (inert, respirabel) ikke overstiger 10% af grænseværdien. Der skal endvidere til stadighed foretages de nødvendige målinger for at kontrollere, at den indblæste luft lever op til kravene.

Stk. 8. De i stk. 1 og 2 nævnte ventilationsanlæg skal være forsynet med en kontrolanordning, der angiver utilstrækkelig funktion. Ventilationsanlæg, omfattet af undtagelsen i stk. 4 og stk. 5, skal endvidere være konstrueret således, at recirkulation automatisk frakobles eller produktionen stoppes, hvis rensningen er utilstrækkelig.

Forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007

Kapitel 5

Partshøring

§ 19. Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

1) det efter oplysningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag,

2) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse,

3) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse,

4) parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger,

5) den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller

6) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.

Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne sagsområder, hvor bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 eller 5, i almindelighed vil finde anvendelse, ikke skal være omfattet af bestemmelsen i stk. 1.