Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Almindelige betingelser

Kapitel 2   Pensionssystemets opbygning

Kapitel 3   Ansøgning, sagsbehandling m.v.

Kapitel 4   Beregning

Kapitel 5   Udbetaling

Kapitel 6   Årlig fastsættelse, omregning, bortfald, tilbagebetaling m.v.

Kapitel 7   Beløb og regulering

Kapitel 8   Klageadgang

Kapitel 9   Finansiering og refusion

Kapitel 10   Administration m.v.

Kapitel 11   Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Herved bekendtgøres lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007, med de ændringer, der følger af § 14 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, § 2 i lov nr. 445 af 9. juni 2008, § 2 i lov nr. 446 af 9. juni 2008, § 145 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 2 i lov nr. 1345 af 19. december 2008, § 6 i lov nr. 286 af 15. april 2009, § 2 i lov nr. 477 af 12. juni 2009 og § 23 i lov nr. 521 af 12. juni 2009.

De ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 477 af 12. juni 2009, træder først i kraft 1. januar 2010, og de ændringer, der følger af § 23 i lov nr. 521 af 12. juni 2009 har først virkning fra indkomståret 2011.

Kapitel 1

Almindelige betingelser

§ 1. Pension efter denne lov er førtidspension, invaliditetsydelse, bistands- og plejetillæg og øvrige tillæg efter kapitel 2 og 11.

Stk. 2. Reglerne i denne lov finder anvendelse for personer, der er tilkendt førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg, eller for hvem der er påbegyndt sag herom før den 1. januar 2003.

Indfødsret

§ 2. Retten til pension er betinget af, at modtageren har dansk indfødsret.

Stk. 2. Dette gælder dog ikke:

1) Personer, der har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

2) Udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde udsendt personale ved herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer og sådanne personers familiemedlemmer skal have adgang til ydelser efter loven.

Bopæl

§ 3. Retten til pension er betinget af, at modtageren har fast bopæl her i riget eller hyre på dansk skib.

Stk. 2. Personer med dansk indfødsret, som tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension, bevarer retten til pension, hvis de efter det fyldte 15. år har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år eller i mindst ¼ af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Bopælskravet efter 1. pkt. skal være opfyldt umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Stk. 3. Når særlige omstændigheder taler for det, kan direktøren for Sikringsstyrelsen tillade, at retten til pension bevares for personer, der tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension.

Stk. 4. Retten til at modtage pension i udlandet efter stk. 2 og 3 omfatter pensionens grundbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb, ekstra tillægsydelse, tillæg efter §§ 16, 17 og 60 og invaliditetsydelse.

§ 4. Retten til pension er betinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Optjening

§ 5. Ret til fuld pension for personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, er betinget af, at bopælstiden udgør mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Stk. 2. Er betingelsen for fuld pension efter stk. 1 ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 4/5 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Den beregnede del af fuld pension nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension.

§ 6. Når en førtidspensionist overgår til folkepension fra folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, udbetales folkepensionen med samme antal fyrretyvendedele som det, hvormed pensionen hidtil har været fastsat.

§ 7. Ved beregning af pension, der ydes med et antal fyrretyvendedele af fuld pension efter § 5, stk. 2, beregnes først en fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 4. Det således beregnede pensionsbeløb nedsættes til de beregnede antal fyrretyvendedele. Tillæg efter §§ 17 og 18 nedsættes dog ikke.

Opgørelse af bopælstid m.v.

§ 8. Ved opgørelse af bopælstid efter bestemmelserne i §§ 3, 4 og 5 sidestilles med bopæl her i riget

1) forhyring med dansk skib,

2) ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed,

3) ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse,

4) ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab og

5) ophold i udlandet med henblik på uddannelse.

§ 9. Ved opgørelse af bopælstid for en person omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, sidestilles bopæl i oprindelseslandet med bopæl her i riget. Det samme gælder andre lande, hvori den pågældende har haft bopæl på et grundlag svarende til det, der er nævnt i § 7 i udlændingeloven. Bestemmelsen i 1. og 2. pkt. finder anvendelse, uanset om den pågældende opnår dansk indfødsret.

Stk. 2. Stk. 1 anvendes kun, så længe den pågældende har fast bopæl her i riget.

Stk. 3. Stk. 1 anvendes ikke for perioder, hvor der er ret til pension fra oprindelseslandet og andre lande, der er nævnt i stk. 1.

§ 10. Ved opgørelse af bopælstid medregnes kun bopælsperioder mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension. Flere bopælsperioder sammenlægges, og den samlede bopælstid afrundes til nærmeste hele antal måneder.

§ 11. Efter overenskomst med andre stater kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om fravigelse af bestemmelserne om indfødsret, bopæl og optjening.

§ 12. Beskæftigelsesministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse af lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelsen af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere m.v.

Kapitel 2

Pensionssystemets opbygning

Førtidspension

§ 13. Førtidspension kan udbetales til personer i alderen fra 18 år til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, i form af

1) højeste førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb og pensionstillæg,

2) mellemste førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb og pensionstillæg,

3) forhøjet almindelig førtidspension, der består af grundbeløb, førtidsbeløb, ekstra tillægsydelse og pensionstillæg, eller

4) almindelig førtidspension, der består af grundbeløb, ekstra tillægsydelse og pensionstillæg.

§ 14. Højeste førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 60 år, der i ethvert erhverv må anses for kun at have ubetydelig erhvervsevne i behold.

Stk. 2. Mellemste førtidspension kan tilkendes

1) personer i alderen fra 18 til 60 år, hvis erhvervsevne er nedsat med omkring 2/3, og

2) personer i alderen fra 60 år til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, hvis erhvervsevne er nedsat i det omfang, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Forhøjet almindelig førtidspension eller almindelig førtidspension kan tilkendes

1) personer i alderen fra 18 år til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, hvis erhvervsevne er nedsat på grund af helbredsmæssige forhold med mindst halvdelen,

2) personer i alderen fra 18 år til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, hvis erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen, uden at nedsættelsen alene skyldes helbredsmæssige forhold, og

3) personer i alderen fra 50 år til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, når sociale og helbredsmæssige forhold taler for det.

Stk. 4. Pension efter stk. 3 tilkendes som forhøjet almindelig førtidspension til personer under 60 år og som almindelig førtidspension til personer over denne alder.

Stk. 5. Alderen på det tidspunkt, hvor en førtidspensionssag påbegyndes, eller hvor der er ansøgt om pension efter §§ 16 og 21, er afgørende for, hvilken pension der kan tilkendes. Er de øvrige betingelser for tilkendelse først opfyldt på et senere tidspunkt, er det alderen på dette tidspunkt, der er afgørende for, hvilken pension der kan tilkendes.

§ 15. Tilkendelse af pension efter § 14, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 1 og 2, er betinget af, at erhvervsevnen varigt er nedsat på grund af fysisk eller psykisk invaliditet. Med henblik på pension efter § 14, stk. 3, nr. 2, skal der dog også lægges afgørende vægt på andre omstændigheder, der klart viser, at erhvervsevnen hos en ansøger, som ikke har andre forsørgelsesmuligheder, er varigt nedsat. Der kan i helt ekstraordinære tilfælde tilkendes pension efter § 14, stk. 3, nr. 2, uden at nedsættelsen af erhvervsevnen skyldes helbredsmæssige forhold.

Stk. 2. Tilkendelse af førtidspension efter § 14 forudsætter, at alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der kan forbedre erhvervsevnen, har været afprøvet, og at erhvervsevnen ikke varigt kan forbedres.

Stk. 3. Ved bedømmelsen af, i hvilket omfang erhvervsevnen er nedsat, skal der foretages en sammenligning mellem den indtægt, som den pågældende skønnes at kunne opnå ved et arbejde, der svarer til pågældendes kræfter og færdigheder, og som under hensyn til uddannelse og tidligere virksomhed kan forlanges af den pågældende, og den indtægt, som personer med lignende uddannelse normalt opnår i samme egn. Der skal endvidere tages hensyn til alder, livsstilling, bopæl og beskæftigelsesmuligheder og til sådanne andre omstændigheder, der i det enkelte tilfælde findes at burde tillægges vægt.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen for personer, der ikke kan anses for hidtil at have været fuldtidsbeskæftigede.

Særlige tillæg

§ 16. Bistandstillæg kan tilkendes personer i alderen fra 18 år til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, sammen med pension. Tillæg kan tilkendes personer, der er blinde eller stærkt svagsynede, eller hvis invaliditet medfører, at pågældende stadig må have personlig bistand af andre.

Stk. 2. Plejetillæg kan tilkendes i stedet for bistandstillæg, hvis invaliditeten kræver vedvarende pleje eller tilsyn, der gør det nødvendigt, at der stadig er en anden person til stede.

§ 17. Der ydes personligt tillæg til betaling af varmeudgifter. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om egenbetaling. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om, at kommunalbestyrelsen kan yde varmetillæg med et højere beløb end fastsat i reglerne efter 2. pkt.

Stk. 2. Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Kommunen træffer afgørelse herom efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold.

Stk. 3. Ud over personligt tillæg efter stk. 1 ydes der til pensionister uanset deres økonomiske forhold et tillæg til udgifter til petroleum, når anvendelse af petroleum i dunke på højst 10 l er en nødvendig opvarmningsform i deres bolig. Tillægget svarer til afgiften på petroleum i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om kuldioxidafgift af visse olieprodukter med tillæg af merværdiafgift og kan højst ydes for 2.000 l petroleum i dunk om året pr. husstand.

Stk. 4. Personligt tillæg efter stk. 1-3 kan tidligst ydes med virkning fra det tidspunkt, hvor pensionen efter §§ 14 og 16 er tilkendt.

§ 18. Der ydes helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15 og kapitel 42, jf. dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold til tilskudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven. Helbredstillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.

Stk. 2. Helbredstillæg ydes ikke til betaling af pensionistens egen udgift til ydelser efter § 60, stk. 2, og § 64, stk. 2, i sundhedsloven.

Stk. 3. Til pensionister, der har valgt sikringsgruppe 2 efter sundhedsloven, ydes helbredstillægget til betaling af udgifter til ydelser efter §§ 65-69, 71 og 72 i sundhedsloven svarende til det beløb, der ville blive ydet, hvis pensionisten havde valgt sikringsgruppe 1.

Stk. 4. Der ydes desuden helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften. Kommunen kan indgå prisaftaler med leverandører af tandproteser, briller og fodbehandling, og det er den aftalte pris, der lægges til grund for beregningen af helbredstillæg. Pensionisten kan frit vælge en anden leverandør end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaftale med. Har kommunen ikke indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris på den nødvendige udgift.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om helbredstillæg, herunder hvilke udgiftstyper der er omfattet af stk. 4.

§ 19. Helbredstillæg efter § 18 udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen, jf. § 48, stk. 1, nr. 14.

Stk. 2. Ved opgørelsen af likvid formue indgår

1) indestående i pengeinstitutter m.v.,

2) kursværdien af obligationer,

3) pantebreve i depot,

4) kursværdien af deponerede børsnoterede aktier,

5) kursværdien af investeringsforeningsbeviser,

6) kontant beholdning og

7) andre værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet.

Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen efter stk. 2 beregnes først summen af værdierne efter stk. 2, nr. 1-5. Hvis summen heraf ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 48, stk. 1, nr. 14, indgår desuden formue efter stk. 2, nr. 6 og 7.

§ 20. Ved opgørelse af formue efter § 19 bortses fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter

1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,

2) lov om erstatningsansvar,

3) lov om sikring mod følger af arbejdsskade,

4) lov om erstatning for vaccinationsskader,

5) lov om patientforsikring,

6) lov om lægemiddelskader,

7) cirkulære om statens erstatningsordninger for deltagere i praktisk erhvervsorientering,

8) lov om erstatning for skadelidte værnepligtige m.fl. eller

9) bestemmelser for ansættelse og aflønning af personel ansat på kontrakt i beredskabskorpset i forbindelse med humanitært hjælpearbejde.

Stk. 2. Der ses desuden bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt mén og ikkeøkonomisk skade.

Stk. 3. Endvidere bortses fra godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede samt fra erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling.

Stk. 4. Endelig bortses fra udenlandske erstatninger, der svarer til de i stk. 1-3 nævnte.

Invaliditetsydelse

§ 21. Invaliditetsydelse skal tilkendes personer mellem 18 år og folkepensionsalderen, der har fået retten til pension gjort hvilende, jf. § 44 a, stk. 1.

Stk. 2. Invaliditetsydelse kan tilkendes personer mellem 18 år og folkepensionsalderen, der på grund af alvorlig høreskade har svære kontaktvanskeligheder.

Indtægtsregulering

§ 22. Grundbeløb til førtidspensionister nedsættes på grund af indtægt efter § 25.

Stk. 2. Pensionstillæg, personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 18 nedsættes på grund af indtægt efter § 26.

Stk. 3. Invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb, ekstra tillægsydelse, bistands- og plejetillæg og invaliditetsydelse nedsættes ikke på grund af modtagerens økonomiske forhold.

Kapitel 3

Ansøgning, sagsbehandling m.v.

§ 23. Ansøgning om pension indgives til kommunalbestyrelsen.

§ 24. Kommunalbestyrelsen skal behandle en ansøgning om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning.

Stk. 2. Behandlingen af en sag om førtidspension kan først påbegyndes på det tidspunkt, hvor det konstateres, at alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger har været afprøvet, jf. § 15, stk. 2. Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor det vurderes, jf. stk. 1, at erhvervsevnen er ubetydelig og ikke kan forbedres efter de nævnte foranstaltninger i 1. pkt.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal som hovedregel træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens påbegyndelse, jf. stk. 2. Kan afgørelsen i særlige tilfælde ikke træffes, inden der er forløbet 3 måneder, skal ansøgeren have en nærmere redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og meddelelse om, hvornår sagen forventes afgjort.

Kapitel 4

Beregning

Indtægtsgrundlag

§ 25. Indtægtsgrundlaget for grundbeløb opgøres således:

1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

3) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter kildeskatteloven.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af § 5 i lov om beskatning af søfolk, skal indgå i indtægtsgrundlaget.

Stk. 3. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages følgende fradrag:

1) Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension.

2) Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i nr. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.

3) Pension udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fradrages.

4) Ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere fradrages.

5) Sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension, jf. § 30, stk. 1, fradrages.

6) Hjælp efter § 27 a og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik fradrages.

Stk. 4. Indtægten afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.

Stk. 5. Den opgjorte indtægt nedsættes med et fradrag, jf. § 48, stk. 1, nr. 2.

§ 26. Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 18, opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægten opgøres efter § 25, stk. 1-4. Ved opgørelsen efter § 25, stk. 3, foretages ikke fradrag efter nr. 3. Ved opgørelsen efter § 25, stk. 1, foretages der fradrag efter § 29, stk. 1, nr. 4, i lov om social pension i en ægtefælles eller samlevers indtægt, hvis denne modtager folkepension. Ud over de i § 25, stk. 3, nævnte fradrag foretages der fradrag for engangsbeløb udbetalt til en ægtefælle eller samlever efter § 15 d, stk. 4, i lov om social pension.

Stk. 2. Personer, der lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge har modtaget social pension fra før den 1. marts 1999, betragtes som enlige i forhold til opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1, medmindre de indleder et nyt samlivsforhold efter den 1. marts 1999.

Stk. 3. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg for en pensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension, nedsættes ægtefællens eller samleverens samtlige indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 48, stk. 1, nr. 4. Fradraget efter 1. pkt. skal dog som minimum svare til ægtefællens eller samleverens indtægter, der hidrører fra personligt arbejde, delpension, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, efterløn eller overgangsydelse, på op til 10.000 kr.

Stk. 4. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af pensionstillæg med et fradrag, jf. § 48, stk. 1, nr. 5.

Stk. 5. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af personligt tillæg og helbredstillæg med et fradrag, jf. § 48, stk. 1, nr. 6.

§ 27. Formue efter §§ 19 og 20 opgøres ved ansøgning om helbredstillæg efter § 18.

Stk. 2. Formue efter § 19, stk. 2, nr. 1-5, opgøres på ansøgningstidspunktet på grundlag af de oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet til skattemyndighederne. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstillægget, opgøres formuen på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue.

Stk. 3. Formue efter § 19, stk. 2, nr. 6 og 7, opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om formuen på ansøgningstidspunktet.

§ 28. Den første beregning af pension sker på grundlag af den forventede fremtidige indtægt opgjort efter §§ 25 og 26.

Nedsættelse af pension

§ 29. Grundbeløb til førtidspensionister nedsættes med 60 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. § 25.

Stk. 2. Pensionstillæg nedsættes med en fast procent af indtægtsgrundlaget, jf. § 29. Nedsættelsen sker med følgende procentsatser:

1) 30,9 pct. for enlige pensionister.

2) 32,0 pct. for pensionister, hvis ægtefælle eller samlever ikke har ret til social pension.

3) 16,0 pct. for pensionister, hvis ægtefælle eller samlever også har ret til social pension.

4) 32,0 pct. for samlevende pensionister, der betragtes som enlige, jf. § 29, stk. 2.

Stk. 3. Personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 18 nedsættes afhængig af den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent beregnes på grundlag af indtægten efter § 26. Den personlige tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct. for hvert beløb, jf. § 48, stk. 5, hvormed indtægtsgrundlaget efter § 26, stk. 1, overstiger fradragsbeløbet efter § 48, stk. 1, nr. 6.

Stk. 4. Pensionen udbetales ikke, hvis den bliver mindre end et minimumsbeløb, jf. § 48, stk. 1, nr. 15.

§ 30. I pension, der er tilkendt efter § 14, og som efterbetales for en periode, der ligger forud for tilkendelsen, jf. § 31, stk. 2, fratrækkes sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode.

Stk. 2. For meget udbetalt pension eller boligstøtte kan fratrækkes pensionen.

Kapitel 5

Udbetaling

§ 31. Pension udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om pension, og at lovens betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Pension tilkendt efter §§ 14, 16 og 21 udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om pension, dog senest med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder, fra behandlingen af førtidspensionssagen er påbegyndt eller der er ansøgt om pension efter §§ 16 eller 21. Pensionen, jf. 1. pkt., udbetales tidligst fra den 1. i måneden efter, at betingelserne for tilkendelse af pension efter §§ 14, 16 og 21 er opfyldt.

Stk. 3. Retten til pension ophører med virkning fra dagen efter pensionistens dødsfald, jf. dog stk. 7.

Stk. 4. Er pensionen for den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, ikke udbetalt, udbetales beløbet, jf. stk. 3, til pensionistens ægtefælle, hvis ægtefællerne samlevede ved dødsfaldet. For andre pensionister udbetales beløbet, jf. stk. 3, til pensionistens dødsbo.

Stk. 5. Er pensionen for den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, udbetalt, og samlevede pensionisten ved sin død med sin ægtefælle, har ægtefællen krav på fra dødsboet at få udbetalt et beløb svarende til det beløb, der er udbetalt i pension den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, og senere.

Stk. 6. Er der udbetalt pension for tiden efter, at retten til pension er ophørt efter stk. 3, skal det for meget udbetalte tilbagebetales, jf. dog stk. 7. Kravet om tilbagebetaling rettes mod pensionistens dødsbo.

Stk. 7. Hvis den pensionist, der dør, fik udbetalt sin pension forud, skal der ikke ske tilbagebetaling af for meget udbetalt for den måned, hvori pensionisten dør, hvis pensionisten umiddelbart før dødsfaldet var samlevende med

1) en ægtefælle,

2) en samlever, der modtager social pension, eller

3) en samlever, der ikke modtager social pension, men er indsat som arving efter afdøde.

Tilsvarende gælder, selv om samlivet med en ægtefælle eller samlever, der er indsat som arving efter afdøde, er ophævet på tidspunktet for dødsfaldet, hvis ophævelsen skyldes, at den ene part har fået ophold i boformer m.v. efter § 107, stk. 2, §§ 108-110 eller § 192 i lov om social service eller § 5 i lov om almene boliger m.v.

Stk. 8. Hvis den pensionist, der dør, fik udbetalt sin pension forud og var samlevende med en ægtefælle eller samlever, der modtager social pension, indgår for meget udbetalt pension for den måned, hvori pensionisten dør, jf. stk. 3, i opgørelsen af efterlevelsespensionen, jf. § 47.

Arbejdsmarkedets Tillægspension

§ 32. Personer, der modtager førtidspension, kan vælge på frivillig basis at være omfattet af ATP-ordningen, jf. § 33 a i lov om social pension.

Supplerende arbejdsmarkedspension

§ 33. Personer, der modtager førtidspension, kan vælge at være omfattet af en supplerende arbejdsmarkedspension, jf. §§ 33 b-33 e i lov om social pension.

Særlige udbetalingsregler

§ 34. Hvis pensionen ikke har været udbetalt under ophold i boformer m.v., jf. § 45, genoptages udbetalingen med virkning fra 1 måned før opholdets ophør. Hvis pensionisten før opholdet fik udbetalt sin pension forud, genoptages udbetalingen dog med virkning fra opholdets ophør.

Stk. 2. Hvis pensionen ikke har været udbetalt under unddragelse, jf. § 45 a, genoptages udbetalingen med virkning fra unddragelsens ophør. Udbetalingen genoptages dog ikke, hvis pensionisten i umiddelbar forlængelse af unddragelsens ophør indsættes til strafafsoning i fængsel eller arresthus.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse ved varetægtsfængsel.

§ 35. Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at en pensionist ikke kan administrere pensionen, herunder hvis pensionisten gentagne gange har misligholdt huslejebetalingen, eller hvis pensionistens udlejer har indgivet anmodning til fogedretten om pensionistens udsættelse af et beboelseslejemål på grund af betalingsmisligholdelse, afgør kommunalbestyrelsen, på hvilken måde pensionen skal udbetales. Kommunalbestyrelsen kan anmode om, at der iværksættes værgemål for pensionisten, jf. værgemålslovens § 16.

§ 36. Personer, der har ret til førtidspension eller invaliditetsydelse, overgår uden ansøgning fra den 1. i måneden efter folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, til at modtage folkepension. Personer, der ved overgangen modtog bistands- eller plejetillæg, bevarer disse tillæg.

§ 37. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af pension, herunder om størrelsen af personlige tillæg.

§ 37 a. Udbetalingen af pension ophører med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om, at modtageren har ret til plejevederlag efter § 120, stk. 2, i lov om social service, når modtageren kan få udbetalt plejevederlag fra tidspunktet for ophøret af pensionsudbetalingen.

Stk. 2. Udbetalingen af pension, jf. stk. 1, genoptages med virkning fra den 1. i den måned, hvor den nærstående dør eller den pågældende anmoder om genoptagelse.

Kapitel 6

Årlig fastsættelse, omregning, bortfald, tilbagebetaling m.v.

§ 38. Pensionen fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 25 og 26.

Stk. 2. Pensionen omregnes i løbet af året,

1) hvis indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af pensionens størrelse, eller

2) hvis der sker en ændring af de personlige forhold, som har betydning for pensionens størrelse, herunder

3) hvis pensionistens ægtefælle eller samlever dør.

Stk. 3. Omregning, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget oplysninger om de ændrede forhold. Omregning, jf. stk. 2, nr. 3, sker med virkning fra dagen efter pensionistens ægtefælles eller samlevers dødsfald. For en efterlevende ægtefælle eller samlever, der modtager efterlevelsespension, omregnes pensionen med virkning fra dagen efter ophør af udbetaling af efterlevelsespension, jf. § 47.

Stk. 4. Hvis oplysning om ændringer, jf. stk. 2, der medfører forhøjelse af pensionen, modtages af kommunalbestyrelsen senere end tidspunktet for ændringen, omregnes pensionen med tilbagevirkende kraft for tidspunktet for ændringen, dog højst for en periode på 6 måneder fra tidspunktet for modtagelsen af oplysningerne, jf. stk. 3.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler, der sikrer, at kommunalbestyrelsen modtager oplysninger, der har betydning for den årlige fastsættelse og omregning af pensionen.

§ 39. Formue efter § 19, stk. 2, nr. 1-5, opgøres hver 1. januar på grundlag af de oplysninger, der senest foreligger indberettet til skattemyndighederne efter skattekontrollovens afsnit II. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstillægget, opgøres formuen på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue.

Stk. 2. Formue efter § 19, stk. 2, nr. 6 og 7, opgøres hver 1. januar på grundlag af de senest modtagne oplysninger fra pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever.

Stk. 3. Formuen opgøres på ny i løbet af året, hvis pensionisten anmoder herom og kan dokumentere, at den samlede likvide formue ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 48, stk. 1, nr. 14. Udbetaling af helbredstillæg efter § 18 kan ske med virkning fra tidspunktet for anmodningen og ikke med tilbagevirkende kraft, selv om formuen er reduceret til under formuegrænsen på et tidligere tidspunkt.

§ 40. Pensionen udbetales ikke, når den ikke er hævet i et år. Udbetalingen genoptages efter anmodning herom.

§ 41. Pensionisten skal oplyse kommunalbestyrelsen om forandringer i forhold, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan afkræve pensionisten eller dennes ægtefælle eller samlever oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pensionen. Hvis oplysningerne ikke modtages senest 3 måneder fra anmodningen, ophører pensionsudbetalingen helt eller delvis med udgangen af den måned, hvori fristen er udløbet. Pensionsudbetalingen genoptages med virkning fra den 1. i måneden efter, at oplysningerne er modtaget. Hvis pensionisten på grund af særlige omstændigheder ikke har mulighed for at fremskaffe oplysningerne inden for den i 1. pkt. nævnte frist, kan fristen forlænges.

Stk. 3. Pensionisten skal oplyse om flytning. Ved flytning til en anden kommune her i landet skal henvendelse om fortsat udbetaling ske til tilflytningskommunen.

§ 42. Hvis en pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 41 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

§ 43. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe beslutning om tilbagebetaling af personlige tillæg. Tilbagebetaling kan kræves,

1) når der må ydes personligt tillæg på grund af uforsvarlig økonomi,

2) når der på det tidspunkt, da der ydes personligt tillæg, foreligger forhold, der viser, at pensionisten i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen, eller

3) når en pensionist, der har modtaget personligt tillæg, senere får udbetalt et beløb, der dækker samme tidsrum og samme formål som det personlige tillæg.

Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, kan tilbagebetaling kun kræves, hvis kommunalbestyrelsen ved ydelsen af personligt tillæg har gjort pensionisten bekendt med tilbagebetalingspligten.

§ 44. Pension tilkendt efter § 14, stk. 1-3, og invaliditetsydelse tilkendt efter § 21, stk. 1, kan ikke frakendes, og der kan ikke ske overflytning til en lavere pensionsform, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilkende højere pension, hvis der er sket en væsentlig forringelse af erhvervsevnen, jf. § 15.

Stk. 3. Bistands- og plejetillæg tilkendt efter § 16 og invaliditetsydelse tilkendt efter § 21, stk. 2., skal frakendes, hvis betingelserne for at modtage ydelserne ikke længere er opfyldt.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan frakende ydelser eller overflytte ydelsesmodtageren til en lavere pension, jf. stk. 1, efter anmodning fra modtageren, medmindre det vurderes at være til skade for pågældende.

§ 44 a. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, at retten til pension tilkendt efter § 14, stk. 1-3, gøres hvilende for pensionister under 60 år, hvis indtægten ved personligt arbejde forventes vedvarende at overstige det dobbelte af grundbeløbet, jf. dog § 15, stk. 3, og for pensionister, som anmoder herom.

Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 har virkning, indtil pensionsudbetalingen genoptages, jf. stk. 4, eller indtil personen når folkepensionsalderen.

Stk. 3. Pensionen udbetales indtil udgangen af den måned, hvori kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om at gøre retten til pensionen hvilende.

Stk. 4. Pensionsudbetalingen genoptages efter anmodning fra borgeren, jf. dog stk. 1, og tidligst med virkning fra den 1. i måneden efter anmodningen.

§ 45. Indsættes en person til strafafsoning i fængsel eller arresthus, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor strafafsoningen påbegyndes. Hvis pensionisten inden opholdet fik udbetalt sin pension forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor strafafsoningen påbegyndes. 1. og 2. pkt. gælder også varetægtsfængsling.

Stk. 2. Er der rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan den pågældende dog af pensionen få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lign. Under varetægtsfængsling kan perioden nævnt i 1. pkt. forlænges.

Stk. 3. Efterfølges varetægtsfængslingen ikke af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under varetægtsfængslingen.

Stk. 4. Får en person varigt ophold i boformer m.v. efter § 107, stk. 2, §§ 108-110 eller § 192 i lov om social service, udbetales et eventuelt bistands- eller plejetillæg indtil udgangen af den måned, der følger efter indflytningsmåneden.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om

1) udbetaling af pension, herunder bistands- eller plejetillæg, til personer, der har ophold i de institutioner m.v., der er nævnt i stk. 1 og 4,

2) udbetaling af pension, herunder bistands- eller plejetillæg, til personer, der er anbragt i pleje i private hjem eller har ophold i et bofællesskab, jf. § 107, stk. 1 i lov om social service,

3) udbetaling af pension til personer, der har ophold i boformer omfattet af lov om social service, men for hvilke der ikke er fastsat regler om pensionens udbetaling, og

4) udbetaling af pension ydet efter lovgivning i et andet land.

§ 45 a. Udbetaling af pension ophører for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor

1) den pågældende er varetægtsfængslet,

2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller

3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.

Stk. 2. Udbetaling af pension ophører endvidere for personer, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Stk. 3. Udbetaling af pension ophører efter stk. 1 og 2 med virkning fra det tidspunkt, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Hvis personen inden unddragelsen fik sin pension udbetalt forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.

Stk. 4. Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt, mens personen unddrog sig strafforfølgning. Pensionen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.

§ 45 b. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen om unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. § 45 a, stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. § 45 a, stk. 2, samtidig modtager pension. For personer med bopæl i udlandet skal Sikringsstyrelsen underrettes.

§ 46. Krav på pension kan ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor beløbet kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

Stk. 2. Tilbagebetalingskrav efter § 42 og § 43, stk. 1, opkræves af kommunen efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.

§ 47. Dør den ene af to samlevende ægtefæller eller samlevere, der begge modtager social pension, fortsætter udbetalingen af pensionisternes sammenlagte pensioner (efterlevelsespension) i en periode svarende til 3 måneder fra dagen efter dødsfaldet. Udbetalingen af efterlevelsespension, jf. dog § 31, stk. 8, sker til den længstlevende pensionist.

Kapitel 7

Beløb og regulering

§ 48. Ved fastsættelse af pension anvendes følgende beløb:

1) Grundbeløb efter § 13 udgør 54.204 kr. årligt.

2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 25, stk. 5, udgør 230.300 kr. for enlige og 156.200 kr. for gifte.

3) Pensionstillæg efter § 12 udgør for enlige 53.112 kr. årligt og for gifte og samlevende 25.668 kr. årligt.

4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 26, stk. 3, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes indtægt op til 159.000 kr.

5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 26, stk. 4, udgør 50.800 kr. for enlige og 102.000 kr. for gifte og samlevende.

6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg og helbredstillæg efter § 26, stk. 5, udgør 14.700 kr. for enlige og 29.100 kr. for gifte og samlevende.

7) Invaliditetsbeløb efter § 13, nr. 1 og 2, udgør 26.364 kr. årligt.

8) Invaliditetsydelse efter § 21 udgør 26.532 kr. årligt.

9) Erhvervsudygtighedsbeløb efter § 13, nr. 1, udgør 36.396 kr. årligt.

10) Førtidsbeløb efter § 13, nr. 3, udgør 13.788 kr. årligt.

11) Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3, udgør differencen mellem invaliditetsbeløbet og førtidsbeløbet. Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 4, udgør et beløb svarende til invaliditetsbeløbet.

12) Bistandstillæg efter § 16, stk. 1, udgør 27.540 kr. årligt.

13) Plejetillæg efter § 16, stk. 2, udgør 54.972 kr. årligt.

14) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter § 18 udgør 53.100 kr.

15) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 29, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.

Stk. 2. Ved fastsættelse af pensionen anses gifte og samlevende som enlige, hvis samlivet mellem parterne er ophævet. Personer, der lever i et samlivsforhold, betragtes ikke som enlige ved udbetaling af pensionstillæg, jf. stk. 1, nr. 3, ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, personligt tillæg og helbredstillæg, jf. § 26, og ved fradrag i den opgjorte indtægt efter stk. 1, nr. 5 og 6.

Stk. 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1, samt i § 60, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2004.

Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 7-10, 12, 13 og 15, samt § 60, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4-6 og 14, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 5. Det beløb, der medfører, at personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 18 nedsættes med 1 pct., jf. § 29, stk. 3, beregnes som differencen mellem fradragsbeløbet efter § 48, stk. 1, nr. 5, og fradragsbeløbet efter § 48, stk. 1, nr. 6, divideret med 100. Der beregnes et beløb for enlige og et beløb for gifte og samlevende.

Kapitel 8

Klageadgang

§ 49. Afgørelser efter denne lov kan påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Afgørelser efter §§ 13-15, 21, 24, 44, 44 a og § 54, stk. 3, kan påklages til beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Klager behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kapitel 9

Finansiering og refusion

§ 50. Staten afholder kommunernes udgifter til pension efter § 16 til personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension. Kommunernes udgifter til pension efter §§ 14, 16 og 21 til personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, afholdes af staten med 35 pct., jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Staten afholder kommunens udgifter til den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3 og 4.

Stk. 3. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 17, stk. 2, og helbredstillæg efter § 18 afholdes af staten med 50 pct. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 3, afholdes af staten med 75 pct.

Stk. 4. Staten afholder udgifterne til pension til personer, der har fast bopæl i udlandet.

§ 51. Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 52. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter aftale med henholdsvis Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre regler om afholdelse af udgifter til pension efter denne lov til

1) personer, der på foranledning af færøske eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark,

2) personer, der som følge af dom til anbringelse på en særlig sikret afdeling eller behandling på hospital for sindslidende får ophold i Danmark, og

3) personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland formidlet af danske sociale myndigheder.

Stk. 2. Uenighed mellem færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter disse regler afgøres af Ankestyrelsen.

§ 52 a. Staten refunderer kommunernes udgifter til helbredstillæg efter denne lov, når udgiften er omfattet af EF-rettens regler om mellemstatslig refusion, kommunen anmelder krav herom og staten modtager den anmeldte refusion fra debitorstatens sociale sikringsmyndigheder.

Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om den nationale administrative gennemførelse af mellemstatslig refusion i henhold til EF-retten.

Kapitel 10

Administration m.v.

§ 53. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen varetager administrationen af denne lov, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2. Opgørelsen af indtægtsgrundlag efter § 25, stk. 1, foretages af told- og skatteforvaltningen på grundlag af oplysninger for det senest afsluttede indkomstår. Opgørelsen anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Stk. 3. Skatteforvaltningslovens regler om klage over afgørelser om forskudsregistrering af indkomst finder tilsvarende anvendelse på afgørelser om indtægtsgrundlaget.

§ 54. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse og udbetaling af ydelser efter denne lov, herunder

1) fra hvilket tidspunkt en sag er påbegyndt,

2) om betingelserne er opfyldt for tilkendelse, ændring eller frakendelse af førtidspension, invaliditetsydelse og tillæg efter §§ 16, 17 og 18,

3) fra hvilket tidspunkt betingelserne for tilkendelse, ændring eller frakendelse er opfyldt,

4) om en sag skal genoptages til undersøgelse på et senere tidspunkt, der fastsættes af kommunalbestyrelsen, eller

5) om pension skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse kan ske.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afgør, om betingelserne for tilkendelse af pension er opfyldt ved afgørelse om fortsat ret til dagpenge, jf. § 25, stk. 1, nr. 2, i lov om sygedagpenge.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at sagen bortfalder, eller at ydelsen inddrages i de tilfælde, hvor en person ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser, jf. kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, optræning eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre erhvervsevnen væsentligt.

§ 55. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om fradrag i pensionen for beløb, som pensionisten har modtaget i pension efter udenlandsk lovgivning i det tidsrum, for hvilket der beregnes pension efter denne lov.

§ 56. Direktøren for Sikringsstyrelsen kan udøve de beføjelser, som kommunerne har efter denne lov vedrørende pension, der skal ydes efter afsnit III, kapitel 3, i forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Det samme gælder for pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre stater.

Stk. 2. Ved udøvelse af de beføjelser, der er nævnt i stk. 1, finder § 24, stk. 2 og 3, ikke anvendelse på personer med bopæl i udlandet.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om varetagelse af administration af pension for personer, der har bopæl i udlandet, herunder regler om overførsel af kommunernes kompetence til Sikringsstyrelsen.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 57. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Samtidig ophæves § 6, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love. (Førtidspensionsreform).

Stk. 3. Lovens § 25, stk. 1, nr. 1, har virkning for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der tildeles den 1. juli 2003 eller senere, jf. dog § 17, stk. 6, i lov nr. 394 af 28. maj 2003 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love. (Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger). For aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. juli 2003, finder de hidtil gældende regler i ligningsloven, herunder reglerne i ligningslovens §§ 28 A-C, fortsat anvendelse.

§ 58. Administrative forskrifter udstedt efter den tidligere lov om invalidepension og førtidspension m.v. forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat efter denne lov.

§ 59. Personer under 67 år med dansk indfødsret, der den 1. oktober 1984 modtager fuld førtidspension efter § 3, stk. 3 og 4, i lov om invalidepension og førtidspension m. v., har ret til at få udbetalt pension i udlandet som hidtil.

§ 60. Husligt bistandstillæg udbetales til invaliditetsydelsesmodtagere, som havde ret til tillægget den 1. oktober 1984. Tillægget udgør 9.732 kr. årligt, jf. § 48.

§ 61. Til enlige personer, der i december 1993 modtog invaliditetsydelse samt bistands- eller plejetillæg efter § 18, jf. § 16 og § 49, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension, som gældende indtil 1. januar 2003, udbetales et tillæg, der årligt udgør 29.928 kr. Tillægget reguleres efter reglerne i § 48, stk. 3, jf. stk. 4, og udgiften hertil afholdes efter reglerne i § 52, stk. 1, jf. § 14 i lov nr. 399 af 6. juni 1991 om ændring af den sociale styrelseslov og lov om social pension m.v. (Omlægninger af regler om tilkendelse af førtidspension, refusionssatser og ankestruktur m.v.).

§ 62. Til førtidspensionister, som den 1. januar er bosiddende i kommuner, hvor summen af kommune- og kirkeskatteprocenten overstiger 25,8 pct., udbetales et tillæg, der årligt udgør 59 kr. for enlige og 34 kr. for andre for hver 0,1 procentpoint, som summen af de nævnte skatteprocenter efter afrunding til en decimal overstiger 25,8 pct. Tillæg oprundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 50. Tillæg udbetales ikke, hvis det før oprunding udgør mindre end 250 kr. for enlige og 150 kr. for andre.

Stk. 2. De procenter, der er nævnt i stk. 1, forhøjes pr. 1. januar 2004 med 0,4 procentpoint og herefter årligt pr. 1. januar med yderligere 0,4 procentpoint.

Stk. 3. Beløbene i stk. 1 reguleres ikke efter reglerne i § 48, stk. 3, jf. stk. 4. Udgiften til tillæg afholdes af staten.

§ 63. Pensionstillæg til enlige efter § 48, stk. 1, nr. 3, og tillæg efter § 62 udbetales også til personer, der før den 26. april 1990 var ugifte eller separerede og havde ret til førtidspension, medmindre et nyt samlivsforhold er indledt på det nævnte tidspunkt eller senere.

§ 64. Til personer, der har opnået ret til pension efter den 1. januar 1999, udbetales pensionen månedsvis bagud. Til personer, der har opnået ret til førtidspension den 1. januar 1999 eller tidligere, udbetales pensionen månedsvis forud.

Stk. 2. Til personer, der har opnået ret til førtidspension efter den 1. januar 1999, og som forud har modtaget forudbetalt løn eller forudbetalt offentlig forsørgelsesydelse, udbetales en ekstra måneds pension for den første måned, for hvilken der udbetales pension. Den ekstra måneds pension udbetales forud.

§ 65. Personer, som har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse med virkning fra før den 1. januar 2002, og som umiddelbart inden folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, modtager førtidsbeløb, invaliditetsbeløb eller erhvervsudygtighedsbeløb, jf. § 13, bevarer fortsat disse tillæg som 65- og 66-årige. Staten afholder udgifterne til de tillæg, der ydes til folkepensionister som 65- og 66-årige. Erhvervsudygtighedsbeløbet indgår ikke i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og personlige tillæg efter § 29 i lov om social pension.

§ 66. For førtidspensionister, der inden den 1. januar 2001 har forringet deres økonomiske stilling ved bortgivelse eller lignende dispositioner, finder §§ 28 og 29 i lov om social pension som gældende indtil 1. januar 2001 anvendelse.

§ 67. Staten afholder kommunernes udgifter til førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg til personer under 67 år, hvis afgørelse om ret til pension er truffet inden den 1. januar 1992, samt hvis kommunen inden denne dato har afgivet indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet.

Stk. 2. Staten afholder 50 pct. af kommunernes udgifter til de i stk. 1 nævnte pensioner til personer under 60 år, hvis afgørelse om ret til pension er truffet efter den 1. januar 1992, samt hvis kommunen efter denne dato har afgivet indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet. Såfremt kommunalbestyrelsen efter den 1. januar 1992 afgiver indstilling om forhøjelse af en allerede tilkendt pension, afholder staten 50 pct. af udgifterne til forhøjelsen. Staten afholder kommunernes udgifter til de i stk. 1 nævnte pensioner til personer, der er fyldt 60 år.

Stk. 3. Staten afholder udgifterne til pension til personer, der den 1. januar 1992 har ophold i en institution efter bistandslovens § 112, stk. 1, og som får tilkendt pension efter dette tidspunkt.

Stk. 4. Staten afholder 50 pct. af kommunernes udgifter til de i stk. 1 nævnte pensioner til personer under 67 år, hvis afgørelsen om pension er truffet den 12. juni 1997 eller senere. Såfremt kommunalbestyrelsen efter den 12. juni 1997 træffer afgørelse om forhøjelse af en allerede tilkendt pension, afholder staten 50 pct. af udgifterne til forhøjelsen.

Stk. 5. Staten afholder 35 pct. af kommunernes udgifter til de i stk. 1 nævnte pensioner til personer under 67 år, hvis afgørelse om pension er truffet den 1. januar 1999 eller senere. Såfremt kommunalbestyrelsen efter den 1. januar 1999 træffer afgørelse om forhøjelse af en allerede tilkendt pension, afholder staten 35 pct. af udgifterne til forhøjelsen.

Stk. 6. Staten afholder kommunens udgifter til den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3 og 4, uanset stk. 2, 4 og 5.

§ 68. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 327 af 18. maj 2005 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 34, 45, 45 a, 45 b og 64. Lovændringen angår ophør af udbetaling af social pension og andre ydelser ved unddragelse af strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.)

§ 13

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2005.

Stk. 2. Loven har virkning for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse den 1. juli 2005 eller senere.

Stk. 3. Hvis pensionsudbetalingen ved lovens ikrafttræden er ophørt efter de hidtil gældende regler i § 46 i lov om social pension, genoptages pensionsudbetalingen ved opholdets ophør efter de hidtil gældende regler i lovens § 34.

Stk. 4. Hvis pensionsudbetalingen ved lovens ikrafttræden er ophørt efter de hidtil gældende regler i § 45 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., genoptages pensionsudbetalingen ved opholdets ophør efter de hidtil gældende regler i lovens § 34.


Lov nr. 1419 af 21. december 2005 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 3, 13, 19, 22, 29, 39, 48, 50 og 67. Lovændringen angår indførelse af ekstra tillægsydelse, ophævelse af regler om nedsat invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb og invaliditetsydelse for gifte og fritagelse for ekstra tillægsydelse i den skattepligtige indkomst.)

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2006.

Stk. 2. Den ekstra tillægsydelse udbetales første gang sammen med pensionen for april måned 2006. Efterbetaling af den ekstra tillægsydelse for perioden januar til marts 2006 sker sammen med pensionen for april måned 2006.

Stk. 3. Personer, der ved lovens ikrafttræden har bevaret erhvervsudygtighedsbeløb eller invaliditetsbeløb som 65- og 66-årige, jf. § 65, stk. 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., har fra den 1. januar 2006 ret til at modtage beløbene fastsat efter § 48, stk. 1, nr. 7 og 9, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 7 og 9.


Lov nr. 1584 af 20. december 2006 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 31, 37 a og 45. Lovændringen angår tekniske rettelser på det sociale område og boligområdet som følge af kommunalreformen m.v.)

§ 13

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.


Lov nr. 1587 af 20. december 2006 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 2, 4, 5, 6, 10, 13, 14, 16, 21, 36, 50 og 65. Lovændringen angår ændringer som følge af gradvis forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen m.v.)

§ 19

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 2-7.

Stk. 2. - stk. 7.


Lov nr. 445 af 9. juni 2008 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 14, 26, 44, 49 og 54. Lovændringen angår øget sikkerhed for ret til pension m.v.)

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 2008.

§ 4

Adgangen til at fradrage indtægter ved personligt arbejde efter § 29, stk. 1, nr. 4, i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, § 32 a, stk. 1, nr. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, og § 26, stk. 1, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, gælder i 2008 alene indtægter ved personligt arbejde i perioden fra den 1. juli 2008 og op til et beløb på i alt 15.000 kr.


Lov nr. 446 af 9. juni 2008 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 21 og 44. Lovændringen angår udvidelse af personkredsen for ret til invaliditetsydelse)

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 2008.


Lov nr. 1336 af 19. december 2008 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse. (Lovændringen vedrører § 46. Lovændringen angår konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige)

§ 167

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2. § 11 finder alene anvendelse på afgørelser om lønindeholdelse, der træffes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 9, § 99, nr. 3, § 103, § 109, nr. 4 og 5, § 117, nr. 4, § 118, nr. 1, § 136, nr. 1, 3 og 4, § 144, nr. 1 og 2, § 148, nr. 2, og § 149, nr. 2.


Lov nr. 1345 af 19. december 2008 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører § 25. Lovændringen angår ligestilling af dansk og udenlandsk udbytte m.v.

§ 5

Loven træder i kraft den 1. januar 2009.


Lov nr. 286 af 15. april 2009 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse. (Lovændringen vedrører § 35. Lovændringen angår initiativer for at forhindre udsættelser af lejere som følge af manglende betaling af husleje m.v.)

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2009.

Stk. 2. Lov om leje af almene boliger § 90, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1-5, og lov om leje § 93, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 2 nr. 1-4, har virkning for påkrav, som er afgivet efter lovens ikrafttræden.


Lov nr. 477 af 12. juni 2009 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 29. 48 og 62. Lovændringen angår forhøjelse af pensionstillæg m.v.)

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2010.


Lov nr. 521 af 12. juni 2009 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse. (Lovændringen vedrører § 25. Lovændringen angår konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.)

§ 29

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra indkomståret 2011, jf. dog stk. 2-10.

Stk. 2. – stk. 10…

Beskæftigelsesministeriet, den 2. oktober 2009

Inger Støjberg

/ Bent Nielsen