Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Klage over at egen læge uden samtykke gav visse journaloplysninger til patients advokat

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> den 16. marts og den 6. april 2000.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere at praktiserende læge <****> har videregivet oplysninger om <****> den 30. november 2000, jf. lov om patienters retsstilling § 23.

Hændelsesforløb

I januar 1997 pådrog <****> sig en Whip-lashlæsion ved et trafikuheld. <****>s læge sygemeldte hende og foretog en bløddelsbehandling af nakken første gang godt 2 måneder efter ulykken.

Den 16. marts og den 6. april 2000 behandlede praktiserende læge <****> <****> for nakke- og rygsmerter.

Den 30. november 2000 sendte praktiserende læge <****> efter skriftlig anmodning af 14. november 2000 fra <****>s advokat en kopi af et resumé af <****>s journal.

Klagen

Der blev klaget over følgende:

1. At praktiserende læge <****> ikke foretog korrekt undersøgelse og behandling af <****> den 16. marts og den 6. april 2000.

Det blev anført, at <****> informerede praktiserende læge <****> om, at hun var bange for at hendes nakke- og rygsmerter kunne skyldes Whip-lashlæsionen fra 1997. Det er endvidere anført, at lægn knækkede <****>s ryg og nakke uden at han først havde undersøgt hende grundigt, herunder uden at have røntgenundersøgt hende.

2. At praktiserende læge <****> uden <****>s samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt har videregivet helbredsoplysninger vedrørende hende til hendes advokat.

Det blev anført, at <****> gav tilladelse til, at hendes advokat hos praktiserende <****> kunne indhente oplysninger om tidspunktet for, hvornår hun var undersøgt for ryg- og nakkesmerter. Imidlertid videregav praktiserende læge <****> oplysninger, som han ikke var anmodet om at videregive til advokaten, nemlig oplysninger om menstruationer, vægt, underlivsbetændelse mv.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Praktiserende læge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> den 16. marts og den 6. april 2000.

Begrundelse

Nævnet skal bemærke, at omfanget af <****>s skader og de forbundne gener i 1997 ikke er nærmere beskrevet, men det fremgår af journalmateriale og udtalelser i sagen, at der i den følgende periode kun forelå et par enkelte kontakter om hovedpine og nakkesmerter, nemlig den 26. marts og den 25.november 1997. Der var efterfølgende ikke kontakt med praktiserende læge *** førend december 1998, hvor der forelå en konsultation vedrørende lændesmerter, som blev behandlet med <****> af ømme bløddele og udspænding. Praktiserende læge <****> har i sin udtalelse oplyst at han ikke foretog egentlig manipulation, men at der som anført var tale om udspænding (artikulation), og at dette altid er tilfældet, når han i en journal omtaler manipulation.

Det fremgår af journalen den 16. marts 2000, at <****> oplyste, at hun havde haft ondt i hovedet et par dage og havde ømme nakkemuskler. Den praktiserende læge <****> fandt, at blodtrykket var normalt, og han foretog en bløddelsbehandling.

Det fremgår af journalen den 6. april 2000, at <****> oplyste, at hun havde hold i lænden, og at lægen foretog bløddelsbehandling og manipulation.

Praktiserende læge <****> har til sagen oplyst, at han den 16. marts og den 6. april 2000 undersøgte <****> for bevægelighed og muskelømhed i nakke og lænd. Han har endvidere oplyst, at han har instrueret <****> i nakkeøvelser.

Det er nævnets opfattelse, at der ikke forelå et klart, sammenhængende forløb, som tydede på, at der var tale om mere problematiske ryg- og nakkeforandringer. Der er ikke normalt indikation for nærmere billeddiagnostiske undersøgelser i en situation som den foreliggende, hvor der ikke forelå symptomer, som tydede på varig skade eller læsion.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at praktiserende læge <****> behandlede <****>s gener fra nakke og lænd efter sædvanlige retningslinier, idet nævnet lægger vægt på, at der ikke forelå oplysninger som tydede på, at der forelå nervepåvirkning (ischias). En vejledning og behandling med hovedvægten på aktiv hjælp til selvhjælp og understregning af den gode prognose var korrekt hovedindholdet i behandling og vejledning.

Nævnet finder på det grundlag, at praktiserende læge <****> har behandlet <****> i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard den 16. marts og den 6. april 2000.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Praktiserende læge <****> ikke har overtrådt lov om patienters retsstilling ved udlevering af kopi af resumé af <****>s journal til hendes advokat.

Begrundelse

<****> har til sagen oplyst, at hun gav tilladelse til, at hendes advokat hos praktiserende læge <****> kunne indhente oplysninger om datoer for, hvornår hun var undersøgt for sine ryg- og nakkesmerter i form af et par linier fra <****> herom. Imidlertid videregav lægen oplysninger, som han ikke var anmodet om at videregive til advokaten, herunder oplysninger om hendes menstruationer, vægt, underlivsbetændelse mv i form af kopi af uddrag af journal.

Praktiserende læge <****> har til sagen oplyst, at han blev anmodet om journaludskrift for så vidt angår Whip-lashlæsionen. Han sorterede alle de konsultationer fra, der ikke angik Whip-lashlæsionen, og han sendte konsultationsnotaterne i sin helhed, også selvom det af notaterne fremgik, at <****> nogle gange havde andre problemer på programmet.

Det fremgår af skriftlig anmodning af 14. november 2000 fra <****>s advokat, at <****> anmodede <****> om kopi af journalen for så vidt angik hendes nakkegener.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af 23, stk. 1, i lov om patienters retsstilling, at en patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent personlige forhold og andre fortrolige oplysninger.

Nævnet kan endvidere oplyse, at det fremgår af § 26, stk. 1, i lov om patienters retsstilling, at med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder, organisationer, private personer m.fl. Det fremgår af § 26, stk. 2, nr. 2, i lov om patienters retsstilling, at videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan ske uden patientens samtykke, når videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre.

Det er på det grundlag nævnets opfattelse, at praktiserende læge <****> var berettiget til at videregive oplysninger vedrørende <****>s konsultationer vedrørende Whip-lashlæsionen i form af kopi af journal for disse konsultationer, idet <****> ved sin advokat havde anmodet herom.

For så vidt angår oplysninger om <****>s øvrige helbredsoplysninger, er det lovens udgangspunkt, at disse ikke kunne videregives.

Da oplysningerne imidlertid blev videregivet til <****>s advokat, der var antaget til at varetage hendes interesser under en erstatningssag mod et forsikringsselskab, finder nævnet, at praktiserende læge <****> ikke har brudt sin tavshedspligt.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at en advokat har tavshedspligt om de oplysninger, som advokaten får kendskab til i forbindelse med varetagelse af en sag.