Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Klage over at andre forældre på afdelingen blev bekendt med en lille piges helbredsoplysninger

Resumé

I perioden fra januar 1999 til februar 2000 havde <****>, der var født i 1990, flere kontakter til de praktiserende læger i <****> vedrørende øjenbetændelse, feber, synkebesvær, hovedpine, og smerter i skulderen efter fald fra en gynge.

Hun blev i forløbet henvist til en speciallæge i øre-næse-hals sygdomme, der i december 1999 fjernede polypper.

Den 2. februar 2000 blev <****> indlagt akut på børneafdelingen på <****> af sin praktiserende læge, idet hun var dårlig med svækket åndedræt. Der blev foretaget CT-scanning som viste en tumor i venstre side af brystkassen. <****> blev den 4. februar 2000 overflyttet til pædiatrisk afdeling på <****>, hvor der blev iværksat en lang række undersøgelser med henblik på videre udredning.

Den 11. februar 2000 besluttede man at iværksætte behandling med højdosis kemoterapi (VIDE kure) efterfulgt af såkaldt stamcelle transplantation for at bekæmpe tumoren.

Efter 5. VIDE kur i maj 2000 fik <****> høj feber og man fandt bakterier (pseudomonas) ved dyrkning. Den 16. maj 2000 blev der derfor iværksat antibiotikabehandling, som imidlertid måtte ændres, og først den 29. maj 2000 var der tegn på, at der var kontrol over infektionen.

Den 17. juni 2000 havde <****> fortsat feber og man fandt på ny pseudomonas infektion. Den l. juli 2000 konstaterede man dybe sår og vævshenfald tæt på endetarmsåbningen.

<****> var generet af hyppige vandladninger, og der blev derfor anlagt blivende kateter i fuld bedøvelse den 29. juli 2000.

Den 26. september 2000 blev <****> opereret på <****> . Man fjernede tumorvæv samt angrebne ribben i venstre side af <****>s brystkasse. <****> blev udskrevet den 4. oktober 2000 fra <****> . I forbindelse med operationen blev der udtaget vævsprøver, og resultaterne af disse forelå den 11. oktober 2000 og viste områder med tumorvæv, og man kunne ikke med sikkerhed se, om der var tumorvæv helt ud til operationskanten.

Den 14. oktober 2000 blev <****> akut indlagt på pædiatrisk afdeling på <****> med temperaturstigning og opkastninger. <****>s forældre blev den 20. oktober 2000 informeret om blandt andet svarene på vævsprøverne.

Den 16. november 2000 ordinerede overlæge <****> antidepressiv medicin til <****>.

<****> blev undersøgt flere gange i løbet af december 2000, og <****>s almen tilstand var i jævn bedring - om end i det små.

Den 10. januar 2001 blev der foretaget røntgen af brystkassen, som viste en såkaldt helt hvid lunge på venstre side. En ultralydscanning samme dag viste væske i begge lungehindehuler.

Dagen efter fik <****> det dårligere. Der blev foretaget antibiotikaskift. Man planlagde overflytning til en anden afdeling. Et tilsyn fra anæstesiologisk afdeling fandt <****> tydelig vejrtrækningsbesværet, hvorfor <****> blev overflyttet til intensiv afdeling på <****>. Der blev foretaget ultralydsscanning af hjertehinden, som gav mistanke om tumor i hjertesækken.

<****> døde på intensiv afdeling på <****> den 12. januar 200l.

Der blev blandt andet klaget over, at lægerne brød deres tavshedspligt ved at omtale patientens sygdom overfor andre forældre.

Overlæge <****> har ikke brudt sin tavshedspligt ved at tale om <****>s bivirkninger til et andet forældrepar på børneafdelingen på <****> i december 2000.

Begrundelse

Det fremgår af overlæge <****>s udtalelse til sagen, at et forældrepar til det barn, der skulle transplanteres efter <****> gav udtryk for bekymring over det bivirkningsfyldte transplantationsforløb, som man kunne iagttage at <****> havde haft. Overlæge <****> forklarede disse forældre, at <****> havde haft flere bivirkninger end man normalt ser.

Nævnet kan oplyse, at det specielt på en børneonkologisk afdeling ikke kan undgås, at forældrepar er bekendt med andre indlagte børns forløb og problemer. Endvidere kan nævnet oplyse, at forældrenes kendskab til forskellige sygdomsforløb giver ofte anledning til forespørgsler som ”vi kan se, at det er gået sådan for NN - hvor hyppigt sker det, vil det også gå vores barn sådan?”. Sådanne forespørgsler kan besvares generelt uden at spørgeren får yderligere oplysninger om barnet og uden at berøre konkrete og fortrolige patientoplysninger.

På baggrund af ovennævnte finder nævnet samlet ikke tilstrækkelig grundlag for at antage, at overlæge <****> har overtrådt reglerne om tavshedspligt.