Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Links til EU direktiver, jf. note 1
31987L0101
 
31996L0061
 
31996L0082
 
31999L0031
 
32000L0076
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Bilag 2
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed 1)

(Godkendelsesbekendtgørelsen)

 

I medfør af § 35, § 37, stk. 2, § 39, stk. 3 og 4, § 40, stk. 1, § 41 b, stk. 1, § 67, § 74, stk. 2, § 79, § 80, § 92, § 103, stk. 2, og § 110, stk. 3 og 4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som ændret ved lov nr. 474 af 7. juni 2001, og § 2, stk. 3, i lov nr. 369 af 2. juni 1999, fastsættes:

Kapitel 1

Område

§ 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler om godkendelsesordningen i lovens kapitel 5 for listevirksomhed.

Stk. 2. Listevirksomhed er de virksomheder, anlæg og indretninger, der er optaget på listen i bilag 1.

Kapitel 2

Godkendelsespligt

§ 2. Listevirksomhed må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf, jf. lovens § 33, stk. 1.

Stk. 2. Listevirksomhed må heller ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde som indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt, jf. lovens § 33, stk. 1.

Stk. 3. Hvis der i bilag 1 er fastsat en minimumsgrænse for godkendelsespligt, må en virksomhed ikke gennemføre en udvidelse, der vil medføre en overskridelse af grænsen, før den samlede virksomhed er godkendt.

Stk. 4. Hvis der på en listevirksomhed udføres en eller flere biaktiviteter, som ikke er optaget på listen i bilag 1, omfatter godkendelsespligten alle forurenende aktiviteter på virksomheden.

Stk. 5. Hvis en listevirksomhed udføres som en biaktivitet på en virksomhed, der ikke er optaget på listen i bilag 1, er biaktiviteten og aktiviteter, som er teknisk og forureningsmæssigt forbundet hermed, godkendelsespligtige.

Stk. 6. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan godkendelsesmyndigheden efter særskilt ansøgning meddele tilladelse til påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder efter lovens § 33, stk. 2. Bestemmelsen finder anvendelse med de begrænsninger, der følger af regler fastsat i medfør af lovens § 33, stk. 3.

§ 3. Godkendelsesmyndighedens afgørelser af, om etablering, ændring eller udvidelse af en virksomhed er godkendelsespligtig, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. lovens § 37, stk. 1, jf. dog denne bekendtgørelses § 21, stk. 1.

Stk. 2. Tvivlsspørgsmål om godkendelsespligt kan forelægges for Miljøstyrelsen til udtalelse, før godkendelsesmyndigheden træffer afgørelse. Tvivlsspørgsmål om listepunkterne I 1 og I 3 forelægges dog for Skov- og Naturstyrelsen.

Kapitel 3

Myndighederne i godkendelsessager

§ 4. Afgørelse om godkendelse træffes af kommunalbestyrelsen. Dog træffer amtsrådet afgørelse om godkendelse af listevirksomhed, der er mærket med (a) på listen i bilag 1.

Stk. 2. Amtsrådet træffer endvidere afgørelse om godkendelse af:

1)   listevirksomhed med særskilt udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet, hvor tilladelse hertil skal meddeles af amtsrådet, jf. lovens § 28, stk. 1, medmindre spildevandet udelukkende er husspildevand, drænvand fra bygge- og anlægsarbejder, spildevand fra dyrehold, uforurenet tagvand, uforurenet vand fra befæstede arealer eller uforurenet kølevand, og

2)   listevirksomhed med nedsivning eller udledning af processpildevand på jordoverfladen, hvor tilladelse skal meddeles af amtsrådet, jf. lovens § 19, stk. 4.

§ 5. Godkendelsesmyndigheden for hovedvirksomheden ifølge listen i bilag 1 er tillige godkendelsesmyndighed for så vidt angår godkendelsespligtige biaktiviteter på virksomheden, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis en virksomhed udfører en aktivitet, som er omfattet af punkt J 3 a på listen i bilag 1 eller driver et anlæg, der er omfattet af bekendtgørelse om deponeringsanlæg, er amtsrådet godkendelsesmyndighed for alle godkendelsespligtige anlæg og aktiviteter på virksomheden.

§ 6. Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt en listevirksomhed skal godkendes af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, herunder hvad der må anses for hoved- eller bivirksomhed, kan forelægges Miljøstyrelsen, som træffer den endelige administrative afgørelse. Tvivlsspørgsmål om listepunkterne I 1 og I 3 forelægges dog for Skov- og Naturstyrelsen.

Kapitel 4

Ansøgning om godkendelse

§ 7. Ansøgning om godkendelse skal være skriftlig og skal ledsages af de i bilag 2 angivne oplysninger med fornøden dokumentation.

Stk. 2. Hvis virksomheden ønsker, at godkendelsen skal omfatte planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens § 36, skal ansøgningen tillige indeholde de i bilag 2 angivne oplysninger for disse udvidelser eller ændringer.

§ 8. Ansøgning om godkendelse sendes til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. I de tilfælde, hvor godkendelsen skal meddeles af amtsrådet, videresender kommunalbestyrelsen straks ansøgningen og sagens bilag til amtsrådet. Ansøgningen ledsages af kommunalbestyrelsens udtalelse eller af oplysning om, hvornår en udtalelse vil blive eftersendt. Kommunalbestyrelsen fremsender samtidig kopi til virksomheden af fremsendelsesskrivelsen og af kommunens udtalelse.

§ 9. Hvis en ansøgning vedrører et projekt, som vil kunne få negativ og betydelig indvirkning på mennesker eller miljø i et andet land, eller som indebærer risiko for grænseoverskridende følger af større uheld, skal godkendelsesmyndigheden straks underrette miljø- og energiministeren. Underretningen skal ske, for at ministeren kan sikre iagttagelse af de forpligtelser, der bl.a. følger af artikel 17 i Rådets direktiv 96/61/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, artikel 13 i Rådets direktiv 96/82/EF om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og artiklerne 4, 7 og 9 i konventionen om grænseoverskridende virkninger af industriulykker. Godkendelsesmyndigheden må ikke viderebehandle sagen, før ministeren giver tilladelse hertil.

Kapitel 5

Forholdet til VVM-proceduren

§ 10. I sager, som er omfattet af § 6 c i lov om planlægning (VVM-proceduren), må afgørelse om godkendelse efter lovens § 33, stk. 1, tidligst træffes samtidig med den endelige vedtagelse af regionplanretningslinierne efter lov om planlægning.

Stk. 2. Godkendelsesmyndigheden udarbejder på baggrund af en ansøgning efter § 7 et forslag til godkendelse, der offentliggøres samtidig med regionplanforslaget i overensstemmelse med lov om planlægning. Ved offentliggørelsen skal det oplyses, at enhver har ret til at se ansøgningsmaterialet, jf. dog § 11, stk. 6.

Kapitel 6

Forudgående offentlighed

§ 11. I sager om etablering eller væsentlige ændringer eller udvidelser af virksomhed, som er (i)-mærket på listen i bilag 1, må godkendelsesmyndigheden ikke træffe afgørelse efter lovens § 33, stk. 1, før offentligheden har haft lejlighed til at udtale sig om ansøgningen og udkast til afgørelse.

Stk. 2. Hvis der på en virksomhed, som udfører en (i)-mærket aktivitet, udføres andre godkendelsespligtige aktiviteter, finder bestemmelsen i stk. 1 også anvendelse på disse aktiviteter.

Stk. 3. Ved væsentlige ændringer eller udvidelser forstås driftsændringer, der efter godkendelsesmyndighedens vurdering kan have negativ og betydelig indvirkning på mennesker eller miljø.

Stk. 4. For at give offentligheden lejlighed til at udtale sig skal godkendelsesmyndigheden, når den har modtaget ansøgningen, foretage offentlig annoncering. Annonceringen skal som minimum indeholde oplysning om

1)   godkendelsesmyndighedens navn og adresse,

2)   virksomhedens navn og adresse,

3)   hvad der søges tilladelse til,

4)   at enhver har ret til at se ansøgningsmaterialet,

5)   at enhver har ret til at kommentere ansøgningen inden for en nærmere fastsat frist på 3 til 6 uger fra annonceringen,

6)   at enhver inden for en nærmere fastsat frist på 3 til 6 uger fra annonceringen af ansøgningen kan anmode om at få tilsendt udkast til afgørelse, når dette foreligger,

7)   at enhver har ret til at kommentere udkast til afgørelse inden for en frist på 2 uger fra modtagelsen af udkastet, og

8)   såfremt det er relevant, at ansøgningen vedrører et projekt, som er omfattet af proceduren for projekter, der indebærer risiko for grænseoverskridende følger, jf. § 9.

Stk. 5. Offentlig annoncering som nævnt i stk. 4 kan undlades, hvis sagen er omfattet af VVM-proceduren, jf. § 10.

Stk. 6. Retten til at se ansøgningsmaterialet og udkast til afgørelse finder anvendelse med de begrænsninger, der følger af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

§ 12. I sager om regelmæssig revurdering af virksomheder efter § 18 må tilsynsmyndigheden ikke træffe afgørelse, før offentligheden har haft lejlighed til at udtale sig om tilsynsmyndighedens udkast til afgørelse.

Stk. 2. For at give offentligheden lejlighed til at udtale sig skal tilsynsmyndigheden foretage offentlig annoncering, når den indleder en revurdering efter § 18. Annonceringen skal som minimum indeholde oplysning om

1)   tilsynsmyndighedens navn og adresse,

2)   virksomhedens navn og adresse,

3)   at tilsynsmyndigheden agter at tage virksomhedens samlede miljøgodkendelse op til revurdering,

4)   at enhver har ret til at se og kommentere sagens akter,

5)   at enhver inden for en nærmere fastsat frist på 2 til 4 uger fra annonceringen af beslutningen om revurdering af virksomheden kan anmode om at få tilsendt udkast til afgørelse, når dette foreligger, og

6)   at enhver har ret til at kommentere udkast til afgørelse inden for en frist på 2 uger fra modtagelsen af udkastet.

Stk. 3. Retten til at se sagens akter og udkast til afgørelse finder anvendelse med de begrænsninger, der følger af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

Kapitel 7

Afgørelse om godkendelse

§ 13. Godkendelsesmyndigheden kan meddele godkendelse efter lovens § 33, stk. 1, hvis den finder det godtgjort,

1)   at virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik, og

2)   at virksomheden i øvrigt kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet, jf. lovens kapitel 1.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen, jf. stk. 1, nr. 1, skal der tages hensyn til den teknologiske udvikling, idet der særlig skal lægges vægt på,

1)   at mulighederne for at begrænse energi- og råvareforbruget er udnyttet,

2)   at mulighederne for at substituere særligt skadelige eller betænkelige stoffer med mindre skadelige eller betænkelige stoffer er udnyttet,

3)   at mulighederne for at optimere produktionsprocesserne er udnyttet, f.eks. ved benyttelse af lukkede systemer, og

4)   at affaldsfrembringelse undgås, og hvor dette ikke kan lade sig gøre, at mulighederne for genanvendelse og recirkulation er udnyttet.

I det omfang forureningen ikke kan forebygges, jf. nr. 1-4, skal der lægges vægt på, at mulighederne for at anvende bedste tilgængelige rensningsteknik er udnyttet.

Stk. 3. I den i stk. 1 nævnte vurdering indgår også en vurdering af, om til- og frakørsel til virksomheden vil kunne ske uden væsentlige miljømæssige gener for de omboende.

§ 14. En godkendelse efter lovens § 33, stk. 1, skal indeholde en miljøteknisk beskrivelse og en miljøteknisk vurdering af det ansøgte projekt. Den miljøtekniske vurdering skal indeholde en redegørelse for, at forudsætningerne for at meddele godkendelse er opfyldt, jf. § 13.

Stk. 2. Godkendelsen skal fastsætte vilkår for virksomhedens etablering og drift, jf. lovens § 34. Vilkårene skal sikre, at kravene i § 13, stk. 1, opfyldes, og skal fastsætte

1)   emissionsgrænseværdier, maksimal luftmængde og afkasthøjde for hvert afkast, hvor der udledes forurenende stoffer til luften,

2)   emissions- og immissionsgrænseværdier samt maksimal spildevandsmængde for hvert afløb, hvor der udledes forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, samt ved udledning af kølevand grænser for den overtemperatur, som det udledte kølevand højst må have i forhold til recipientens naturlige temperatur,

3)   støjgrænser,

4)   krav til den egenkontrol, som virksomheden skal foretage, herunder angivelse af måle- og beregningsmetode, målingernes hyppighed, metode til at vurdere om grænseværdierne er overholdt, tidspunkterne for indberetning af resultaterne af egenkontrollen, samt om prøveudtagning og analyse kan udføres af virksomheden selv eller skal udføres af et akkrediteret laboratorium,

5)   krav til beskyttelse af jord og grundvand,

6)   krav til håndtering og opbevaring af affald på virksomheden, herunder angivelse af den maksimale mængde der må opbevares på virksomheden,

7)   krav til begrænsning af lugtgener,

8)   krav om hvordan virksomheden skal forholde sig i unormale driftssituationer,

9)   andre krav til virksomhedens indretning og drift, der er nødvendige for at sikre, at virksomheden ikke påfører omgivelserne væsentlig forurening, herunder ved uheld, og

10) krav om, at der ved ophør af driften skal træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand.

Stk. 3. De i stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte emissionsgrænseværdier fastsættes for det punkt, hvor emissionerne udledes fra anlægget, og inden eventuel fortynding. Emissionsgrænseværdierne kan suppleres eller erstattes med tilsvarende parametre eller tekniske foranstaltninger. Emissionsgrænseværdierne, de tilsvarende parametre og tekniske foranstaltninger fastsættes på grundlag af den bedste tilgængelige teknik, uden at der foreskrives anvendelse af en bestemt teknik eller teknologi.

Stk. 4. Hvis virksomheden er omfattet af bekendtgørelsen om vurdering af sikkerheden i forbindelse med risikobetonede aktiviteter, der kan medføre et større uheld, skal godkendelsen om nødvendigt fastsætte vilkår om foranstaltninger til forebyggelse af større uheld og imødegåelse af følgerne heraf for miljøet. Disse vilkår fastsættes på grundlag af de oplysninger, som godkendelsesmyndigheden har modtaget i medfør af nævnte regler.

§ 15. En godkendelse kan i særlige tilfælde tidsbegrænses. Dette gælder både godkendelsen som helhed og enkelte dele af godkendelsen. Ved anvendelse af tidsbegrænsning skal godkendelsen indeholde en nærmere begrundelse herfor.

Stk. 2. En godkendelse skal tidsbegrænses, i det omfang det følger af bindende regler fastsat i medfør af loven.

§ 16. En godkendelse skal oplyse, at den bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden udløbet af en nærmere fastsat frist. Fristen må normalt ikke overstige 2 år fra godkendelsens meddelelse.

Stk. 2. Hvis en godkendelse indeholder tilladelse til at gennemføre planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens § 36, må fristen for udnyttelse af denne del af godkendelsen normalt ikke overstige 5 år fra godkendelsens meddelelse.

§ 17. En godkendelse skal oplyse tidspunktet for udløbet af den i lovens § 41 a fastsatte 8-årige retsbeskyttelsesperiode eller den kortere retsbeskyttelsesperiode, som måtte være fastsat af miljø- og energiministeren for den pågældende branche.

Kapitel 8

Regelmæssig revurdering af (i)-mærkede virksomheder

§ 18. Hvis en virksomhed er (i)-mærket på listen i bilag 1, skal tilsynsmyndigheden regelmæssigt og mindst hvert 10. år tage virksomhedens samlede godkendelse op til revurdering og om nødvendigt ændre vilkårene ved påbud efter lovens § 41.

Stk. 2. Hvis tilsynsmyndigheden ikke på baggrund af revurderingen finder anledning til at ændre vilkårene, træffer tilsynsmyndigheden selvstændig afgørelse efter lovens § 41 om, at revurderingen ikke medfører ændringer i virksomhedens godkendelse.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden skal foretage den første regelmæssige revurdering, når der er forløbet 8 år, efter at virksomheden er godkendt første gang.

Stk. 4. Tilsynsmyndigheden skal fastsætte tidspunktet for den næste regelmæssige revurdering i de i stk. 1 og 2 nævnte afgørelser.

Kapitel 9

Administrative bestemmelser og klage over afgørelser

§ 19. Før godkendelsesmyndigheden træffer afgørelse efter lovens § 33, stk. 1, skal myndigheden sende et udkast til afgørelse til virksomheden og gøre virksomheden bekendt med dens adgang til aktindsigt og til at udtale sig i henhold til forvaltningsloven.

Stk. 2. Der skal altid, jf. lovens § 74, stk. 2, foretages offentlig annoncering, når godkendelsesmyndigheden meddeler godkendelse efter lovens § 33, stk. 1. Det samme gælder, når tilsynsmyndigheden efter lovens § 41 træffer afgørelse om revurdering af virksomhed, som er (i)-mærket på listen i bilag 1, jf. § 18, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Når godkendelsesmyndigheden efter lovens § 74, stk. 2, annoncerer offentligt, at den har meddelt godkendelse, skal det oplyses, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i de resultater af virksomhedens egenkontrol, som tilsynsmyndigheden er i besiddelse af, samt i sagen i øvrigt, jf. offentlighedsloven, forvaltningsloven og l ov om aktindsigt i miljøoplysninger.

§ 20. Miljøstyrelsen er klagemyndighed for godkendelses- og tilsynsmyndighedens afgørelser efter loven og denne bekendtgørelse, i det omfang de kan påklages, jf. dog § 21, stk. 1. Dog er Skov- og Naturstyrelsen klagemyndighed for afgørelser vedrørende virksomheder omfattet af punkterne I 1 og I 3 på listen i bilag 1, jf. dog § 21, stk. 1.

Stk. 2. Et afslag på en særskilt ansøgning om tilladelse til påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder i medfør af lovens § 33, stk. 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 21. Godkendelsesmyndighedens afgørelser om, at en ændring eller udvidelse af en virksomhed, som er (i)-mærket på listen i bilag 1, ikke er godkendelsespligtig, kan påklages til Miljøklagenævnet. Godkendelsesmyndighedens afgørelser om, at etablering af en virksomhed ikke er godkendelsespligtig, kan ligeledes påklages til Miljøklagenævnet for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en (i)-mærket virksomhed.

Stk. 2. Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter lovens kapitel 5 vedrørende virksomheder, der er (i)-mærket på listen i bilag 1, kan uanset reglerne i lovens § 103, stk. 1, nr. 2, påklages til Miljøklagenævnet.

Kapitel 10

Straffebestemmelser

§ 22. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at indsende ansøgning efter § 27.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1)   voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller

2)   opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 11

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2003.

Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves:

1)   bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomhed, og

2)   bekendtgørelse nr. 532 af 20. juni 1992 om indkaldelse af ansøgninger om godkendelse fra bestående listevirksomheder, jf. dog § 27.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 11 i bekendtgørelse nr. 807 af 25. oktober 1999 finder fortsat anvendelse på ansøgninger, som er indsendt til godkendelsesmyndigheden inden den 16. juli 2001.

Stk. 4. § 12 finder anvendelse på beslutninger om at foretage revurdering, jf. § 18, der træffes efter den 16. juli 2001.

Stk. 5. § 21 finder anvendelse på afgørelser, der træffes efter den 16. juli 2001.

§ 24. Verserende sager om godkendelse af listevirksomhed, som ikke var (i)-mærket før den 16. juli 2001, færdigbehandles efter reglerne i denne bekendtgørelse, hvis de ikke er færdigbehandlet i 1. instans inden den 16. juli 2001. Bestemmelsen i § 11 finder dog ikke anvendelse på disse sager.

Stk. 2. Verserende klagesager om afgørelser om godkendelse, som er truffet før den 16. juli 2001, og som vedrører listevirksomhed, som ikke var (i)-mærket før den 16. juli 2001, færdigbehandles efter reglerne i denne bekendtgørelse. Klagemyndigheden kan dog færdigbehandle en sag, uanset at offentligheden ikke har haft lejlighed til at udtale sig som angivet i § 11.

§ 25. Verserende klagesager om afgørelser, som er truffet før den 3. november 1999, færdigbehandles efter reglerne i denne bekendtgørelse. Klagemyndigheden kan dog færdigbehandle en sag, uanset at offentligheden ikke har haft lejlighed til at udtale sig som angivet i § 11.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 færdigbehandler Miljøklagenævnet klagesager om rammegodkendelser efter de før den 30. oktober 1999 gældende regler, hvis Miljøstyrelsen har truffet afgørelse i sagen inden den 3. november 1999.

§ 26. For bestående listevirksomheder, som ikke var godkendelsespligtige før den 3. november 1999, skal der senest den 1. januar 2003 indsendes ansøgning om godkendelse i overensstemmelse med §§ 7 og 8. For virksomheder, som er omfattet af punkt J 3 a eller J 3 b på listen i bilag 1, skal ansøgning om godkendelse dog indsendes inden for de frister, der fremgår af kapitel 8 i bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.

§ 27. For virksomheder, anlæg eller indretninger, som er omfattet af bilag 1, og som ikke har en samlet godkendelse, jf. lovens § 39, og som ikke er omfattet af § 26, gælder de frister for indsendelse af ansøgning om godkendelse og de ansøgningskrav, som fremgår af henholdsvis bilag 1 og 2 til bekendtgørelse nr. 532 af 20. juni 1992 om indkaldelse af ansøgninger om godkendelse fra bestående listevirksomheder, som ændret ved bekendtgørelse nr. 830 af 6. november 1997.

§ 28. Hvis en bestående listevirksomhed, som er (i)-mærket, ikke senest den 29. oktober 2007 er godkendt i overensstemmelse med § 13, skal godkendelsesmyndigheden nedlægge forbud mod fortsat drift, jf. lovens § 41, stk. 2, således at virksomhedens drift er ophørt senest den 29. oktober 2007. Indebærer vilkår i en godkendelse til en bestående listevirksomhed, at der skal foretages forureningsbegrænsende foranstaltninger m.v. på virksomheden, må der ikke fastsættes en frist for opfyldelse af vilkåret, der ligger efter den 29. oktober 2007.

§ 29. Uanset bestemmelsen i § 18, stk. 3, kan godkendelsesmyndigheden vente indtil den 1. januar 2003 med at tage en godkendelse, der er meddelt før den 1. januar 1995, op til første regelmæssige revurdering.

§ 30. Når der er forløbet 8 år fra meddelelsen af en rammegodkendelse efter de før den 30. oktober 1999 gældende regler, skal godkendelsesmyndigheden tage rammegodkendelsen op til revurdering og ændre vilkårene heri, således at godkendelsen er i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 36 og § 110, stk. 1, nr. 5, i loven som affattet før ikrafttrædelsen af lov nr. 369 af 2. juni 1999 samt § 14 i bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om godkendelse af listevirksomhed finder fortsat anvendelse på rammegodkendelser, indtil disse er revurderet i overensstemmelse med stk. 1.

§ 31. Endelige afgørelser om godkendelse af virksomheder, anlæg eller indretninger, som udgik af listen over godkendelsespligtig virksomhed den 1. januar 1992 eller den 3. november 1999, bevarer fortsat deres gyldighed, herunder den i lovens § 41 a nævnte retsbeskyttelse.

Stk. 2. Hvis en virksomhed, anlæg eller indretning omfattet af en godkendelse som nævnt i stk. 1, ændres eller udvides på en måde, som indebærer forøget forurening, bortfalder godkendelsen, såfremt ændringen eller udvidelsen ville være godkendelsespligtig, hvis virksomheden fortsat var omfattet af reglerne om listevirksomhed.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan under de i lovens § 42 nævnte betingelser meddele påbud eller forbud over for virksomheder, anlæg eller indretninger, der er omfattet af en godkendelse som nævnt i stk. 1, når der er forløbet mere end 8 år fra godkendelsens meddelelse eller mere end den af miljøministeren eventuelt fastsatte kortere frist end 8 år, jf. lovens § 41 a. I så fald bortfalder godkendelsen.

Miljøministeriet, den 3. juli 2003

Hans Chr. Schmidt

/Helle Pilsgaard


Bilag 1

Liste over godkendelsespligtig virksomhed

A. Fremstilling, forarbejdning og overfladebehandling af jern, stål og metal

1.   Jernværker (råjern), stålværker og stålvalseværker. (i) (a)

2 a. Jern- og stålstøberier med en produktionskapacitet på mere end 20 tons pr. dag. (i) (a)

2 b. Jern- og stålstøberier med en produktionskapacitet på mindre end eller lig 20 tons pr. dag. (a)

3 a. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter - herunder fra sekundære råmaterialer (inklusive skrot) - ved smeltning, støbning, raffinering, legering mv., når smeltekapaciteten overstiger 4 tons pr. dag for bly og cadmium tilsammen. (i) (a)

3 b. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter - herunder fra sekundære råmaterialer (inklusive skrot) - ved smeltning, støbning, raffinering, legering mv., når smeltekapaciteten er mindre end eller lig 4 tons pr. dag for bly og cadmium tilsammen, dog med undtagelse af virksomheder af håndværksmæssig karakter, herunder guld- og sølvsmedjer. (a)

4 a. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter - herunder fra sekundære råmaterialer (inklusive skrot) - ved smeltning, støbning, raffinering, legering mv., når smeltekapaciteten overstiger 20 tons pr. dag for andre metaller end bly og cadmium. (i) (a)

4 b. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter - herunder fra sekundære råmaterialer (inklusive skrot) - ved smeltning, støbning, raffinering, legering mv., når smeltekapaciteten er mindre end eller lig 20 tons pr. dag for andre metaller end bly og cadmium, dog med undtagelse af virksomheder af håndværksmæssig karakter, herunder guld- og sølvsmedjer. (a)

5.   Virksomheder, der producerer andre metaller end jern fra malm, koncentrater og sekundære råmaterialer ved hjælp af metallurgiske, kemiske eller elektrolytiske processer. (i) (a)

6.   Smedjer med hamre, hvis slagenergi overstiger 50 kJ pr. hammer, når den samlede indfyrede effekt i ovnene samtidig overstiger 20 MW. (i)

7 a. Virksomheder, der pålægger et beskyttelseslag af smeltet metal, herunder varmforzinkningsvirksomheder, når mængden af materiale, som skal pålægges smeltet metal, overstiger 2 tons pr. time. (i)

7 b. Virksomheder, der pålægger et beskyttelseslag af smeltet metal, herunder varmforzinkningsvirksomheder, når mængden af materiale, som skal pålægges smeltet metal, er mindre end eller lig 2 tons pr. time.

8 a. Virksomheder, der foretager overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved hjælp af en elektrolytisk eller kemisk proces, når det samlede volumen af de anvendte kar (forbehandlingsbade, procesbade og aftræksbade) overstiger 30 m 3 . (i) (i)

8 b. Virksomheder, der foretager overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved hjælp af en elektrolytisk eller kemisk proces, når det samlede volumen af de anvendte kar (forbehandlingsbade, procesbade og aftræksbade) er mindre end eller lig 30 m 3 . Dog undtaget virksomheder af håndværksmæssig karakter.

9.   Anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling, herunder slibning, sandblæsning og pulverlakering af emner af jern, stål eller andre metaller, når den samlede udsugningskapacitet fra anlægget overstiger 10.000 normal m 3 pr. time.
Anlæg, der foretager overfladebehandling af emner af jern, stål og andre metaller, herunder undervognsbehandling, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra anlæg der er omfattet af J7.

10.   Stålskibsværfter og flydedokke.

11.   Virksomheder i øvrigt, der foretager forarbejdning af jern, stål eller metaller med et hertil indrettet produktionsareal på 1000 m 2 eller derover.

12.   Akkumulatorfabrikker og kabelfabrikker. (a)

13.   Elektrotekniske virksomheder for fremstilling af transformatorer eller trykte kredsløb.

14.   Anlæg til ristning eller sintring af malm, herunder svovlholdig malm. (i) (a)

B. Forarbejdning af visse råstoffer

1.   Cementfabrikker, kalkværker og kridtværker. (i) (a)

2.   Cementstøberier, betonstøberier og betonblanderier med en produktion på mere end 20.000 tons pr. år.

3.   Glasværker og virksomheder der fremstiller glasfibre, inklusive fremstilling af glasuldsfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 tons pr. dag. (i) (a)
Mineraluldsfabrikker og virksomheder der smelter mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineralfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 tons pr. dag. (i) (a)

4.   Virksomheder, der fremstiller keramiske produkter ved brænding, f.eks. tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj, porcelæn, klinker, glaserede rør, samt molerværker, hvis virksomheden har en produktionskapacitet på mere end 75 tons pr. dag, eller hvis virksomheden har en ovnkapacitet (ovnstørrelse) på mere end 4 m 3 og en sættekapacitet på mere end 300 kg pr. m 3 . (i)

5 a. Kalcinering af flint.

5 b. Virksomheder, der fremstiller bygningselementer af overvejende mineralske råmaterialer.

5 c. Virksomheder, der fremstiller kulstof (fuldbrændt kul) eller elektrografit ved forbrænding eller grafitisering. (i) (a)

5 d. Anlæg til udvinding af asbest eller fremstilling af produkter af asbest. (i) (a)

C. Indvinding og behandling af mineralolie, mineralolieprodukter, asfalt og naturgas

1.   Raffinaderier, der behandler mineralolie, og anlæg for indvinding af mineralolie, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. (i) (a)

2.   Anlæg for indvinding, lagring, behandling eller oparbejdning af naturgas og gas, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. (i) (a)

3.   Lagre af flydende gas (carbonhydrider) på mere end 100 m 3 . Opl Oplag af mineralolieprodukter på mere end 10.000 m 3 .

4.   Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på 10 tons pr. time eller derover, bortset fra kold forarbejdning af rene stenmaterialer. (a)

5.   Tagpapfabrikker der fremstiller tagpap på basis af tjære eller bitumen. (a)

6.   Tjæredestillationsanlæg. (a)

D. Kemisk og biologisk fabrikation mv.

1 a. Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer. (i) (a)

1 b. Virksomheder, der ved andre processer end kemiske eller biologiske processer fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer. Oplag af organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer. (a)

2.   Petrokemisk industri. (i) (a)

3.   Kunstgødningsfabrikker. (i) (a)

4 a. Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller lægemidler. (i) (a)

4 b. Virksomheder, der ved andre processer end kemiske eller biologiske processer fremstiller lægemidler. (a)

5 a. Virksomheder der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til levnedsmiddelindustrien. (i)

5 b. Virksomheder der ved andre processer end kemiske eller biologiske processer fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til levnedsmiddelindustrien, med en samlet produktionskapacitet på mindst 3000 tons pr. år.

6 a. Virksomheder, der fremstiller basisplantebeskyttelsesmidler eller biocider. (i) (a)

6 b. Virksomheder, der alene aftapper og pakker basisplantebeskyttelsesmidler eller biocider. (a)

7.   Sæbefabrikker, vaskemiddelfabrikker og rengøringsmiddelfabrikker med en produktionskapacitet på mindst 5.000 tons pr. år.

8.   Farvefabrikker, lakfabrikker eller limfabrikker med en produktionskapacitet på mindst 3.000 tons pr. år. (a)

9.   Virksomheder, der fremstiller produkter ved sintring af fluorplast, pressestøbning eller fiberarmering af hærdeplast med et forbrug af plastmateriale på mere end 100 kg pr. dag.

10.   Virksomheder, der fremstiller plastprodukter ved sprøjtestøbning, ekstrudering, herunder kalandrering, eller ved termoformning med et forbrug af plastmaterialer på mere end 5 tons pr. dag. Virksomheder, der fremstiller produkter i ekspanderet polystyren med et forbrug af polystyren på mere end 5 tons pr. dag.

11.   Virksomheder der fremstiller skumplast eller andre polymere materialer. (i) (a)

12.   Virksomheder, der foretager overfladebehandling af plast, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, b ortset fra virksomheder der er omfattet af J7.

E. Oparbejdning af vegetabilske råvarer, foderstofproduktion og trykkerier

1.   Cellulosefabrikker, papirmassefabrikker, papirfabrikker og papfabrikker. (i) (a)

2.   Virksomheder, der foretager trykimprægnering af træ. (a)

3.   Rotations-, offset-, serigrafiske trykkerier, bogtrykkerier samt trykkerier på papirvarefabrikker, kartonnagefabrikker og plastfabrikker, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler er på mindst 6 kg pr. time. Bortset fra anlæg der er omfattet af J7.

4.   Savværker med kapacitet for produktion af råtræ på mindst 50.000 kubikmeter fast masse pr. år af nåletræ eller kapacitet for produktion på mindst 10.000 kubikmeter fast masse af løvtræ pr. år eller med en samlet kapacitet for produktion på mindst 50.000 kubikmeter fast masse af nåle- og løvtræ pr. år. Virksomheder der fremstiller finerplader eller fiberplader.

5.   Gummivarefabrikker med en produktionskapacitet på mindst 1.000 tons pr. år.

6 a. Virksomheder der foretager forbehandling (vask, blegning eller mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer med en behandlingskapacitet på mere end 10 tons pr. dag. (i)

6 b. Virksomheder, der foretager forbehandling (vask, blegning eller mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer med en behandlingskapacitet på mindre end eller lig 10 tons pr. dag. Virksomheder, der foretager anden form for tekstil vådbehandling, dog undtaget vaskerier.

7.   Foderstofvirksomheder med en kapacitet på mindst 6 tons pr. time. Grønttørring og grøntpilleproduktion. (a)

8 a.

a)   Oliemøller og andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske olier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) (a)

b)   Sprit- og gærfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) (a)

c)   Sukkerfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) (a)

d)   Bryggerier og mineralvandsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

e)   Brødfabrikker og engrosbagerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

f)   Kartoffelsmelsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

g)   Møllerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

h)   Andre virksomheder, der foretager behandling og forarbejdning med henblik på fremstilling af levnedsmidler på basis af vegetabilske råstoffer med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

8 b.

a)   Oliemøller og andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske olier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. Dog undtaget margarinefabrikker. (a)

b)   Sprit- og gærfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (a)

c)   Sukkerfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (a)

d)   Bryggerier, mineralvandsfabrikker og maltfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig 300 tons pr. dag og mindst 50 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.

e)   Brødfabrikker og engrosbagerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig 300 tons pr. dag og mindst 20 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.

f)   Kartoffelsmelsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.

g)   Møllerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.

9.   Virksomheder, der foretager vacuum- og dypimprægnering af træ eller overfladebehandling af træ, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time. Bortset fra virksomheder der er omfattet af J7.

F. Oparbejdning af animalske råvarer

1 a. Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe på mere end 50 tons pr. dag. (i) (a)

1 b. Slagterier med slagtning af mere end 5.000 tons fjerkræ pr. år. (a)

2.   Virksomheder der foretager behandling og forarbejdning med henblik på fremstilling af levnedsmidler på basis af animalske råstoffer (bortset fra mælk) med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75 tons pr. dag. (i)

3 a. Kødfoderfabrikker (destruktionsanstalter), herunder benmelsfabrikker, blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og fjermelsfabrikker med en kapacitet på mere end 10 tons pr. dag. (i) (a)

3 b. Kødfoderfabrikker (destruktionsanstalter), herunder benmelsfabrikker, blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og fjermelsfabrikker. (a)

4 a. Garverier med en behandlingskapacitet for færdige produkter på mere end 12 tons pr. dag. (i) (a)

4 b. Garverier med en behandlingskapacitet for færdige produkter på mindre end eller lig 12 tons pr. dag. (a)

5 a. Virksomheder for behandling og forarbejdning af mælk eller flydende mælkefraktioner, når den modtagne mængde af mælkebaserede råvare er på mere end 200 tons pr. dag i gennemsnit på årsbasis. Eksempelvis mejerier og virksomheder for fremstilling af ost, tørmælk, smør og smørblandingsprodukter. (i)

5 b. Virksomheder for fremstilling af ost og tørmælk, når den modtagne mængde af mælkebaserede råvare er på mindre end eller lig 200 tons og mere end eller lig 100 tons pr. dag i gennemsnit på årsbasis.

6.   Fiskemelsfabrikker. (a)

7 a. Virksomheder i øvrigt for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter, herunder konserverede og dybfrosne produkter, med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75 tons pr. dag. (i)

7 b. Virksomheder i øvrigt for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter, herunder konserverede og dybfrosne produkter, med en kapacitet til produktion af færdige produkter på højst 75 tons pr. dag og mindst 10 tons pr. dag.

8.   Virksomheder, der foretager tørring eller formaling af østers- eller muslingeskaller. (a)

G. Kraft- og varmeproduktion

1.   Kraftværker, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW. (i) (a)

2.   Kraftproducerende, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 5 og 50 MW.

3.   Kraftproducerende anlæg og varmeproducerende anlæg, der helt eller delvist er baseret på faste biobrændsler, med en samlet indfyret effekt på mellem 1 MW og 5 MW.

4   Koksværker. (i) (a)

5.   Kulforgasningsanlæg og likvificeringsanlæg. (i) (a)

H. Motorbaner og flyvepladser

1.   Udendørs motorbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg. Dog undtaget lukkede øvelsespladser på køretekniske anlæg, der udelukkende benyttes til den indledende praktiske køreundervisning. (a)

2.   Lufthavne og flyvepladser. (a)

I. Husdyrproduktion og dambrug

1.   Anlæg til husdyrproduktion for mere end

a)   250 dyreenheder, dog 270 dyreenheder hvis mindst 90% af dyreenhederne stammer fra søer med tilhørende smågrise til 30 kg,

b)   100 dyreenheder i slagtekyllinger,

c)   230 dyreenheder i æglæggende høns, eller

d)   210 dyreenheder i slagtesvin (over 30 kg).

  Antal dyreenheder beregnes på grundlag af reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyre-hold, husdyrgødning, ensilage m.v., jf. dennes § 2, nr. 11. (i)

2.   Saltvandsdambrug - bortset fra fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation og uden direkte udledning til vandløb, søer eller havet. (a)

3.   Ferskvandsdambrug og andre fiskeproduktionsanlæg - bortset fra fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation og uden direkte udledning til vandløb, søer eller havet. (a)

J. Andre listevirksomheder

1.   Industriel udvinding eller fremstilling af protein eller pektin. (i) (a)

2.   Virksomheder, der er omfattet af pligten til at indhente godkendelse af produktion med anvendelse af genetisk modificerede organismer i medfør af lov om miljø og genteknologi. (a)

3 a. Virksomheder omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. (a)

3 b. Virksomheder omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, som ikke i forvejen er omfattet af et punkt på denne liste.

4.   Krematorieanlæg.

5.   Udendørs skydebaner.

6.   Forlystelsesparker.

7.   Virksomheder, der behandler overflader på stoffer, genstande eller produkter under anvendelse af organiske opløsningsmidler, navnlig med henblik på afpudsning, bejdsning, påtrykning, coating, affedtning, imprægnering, kachering, lakering eller rensning, med en forbrugskapacitet med hensyn til organiske opløsningsmidler på mere end 150 kg pr.time eller mere end 200 tons pr. år. (i)

K. Bortskaffelse og nyttiggørelse af affald

1 a. Anlæg der nyttiggør farligt affald 2)  efter en af metoderne R 1 - R 12, som nævnt i bilag 6 B til affaldsbekendtgørelsen 3) . (i) (i) (a) 1)

1 b. Anlæg for bortskaffelse af farligt affald efter en af metoderne D1 – D13, som nævnt i bilag 6 A til affaldsbekendtgørelsen 3) . (i) (a)

1 c. Anlæg for o mlastning eller ompakning eller oplagring af farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse 4) . (a)

2 a. Anlæg til biologisk eller fysisk-kemisk behandling 5)  af ikke-farligt affald med en kapacitet på mere end 50 tons affald pr. dag. (i) (a)

2 b. Anlæg til biologisk eller fysisk-kemisk behandling 5) af ikke-farligt affald med en kapacitet på mindre end eller lig 50 tons affald pr. dag. (a)

2 c. Anlæg til anden behandling end biologisk eller fysisk-kemisk behandling af ikke-farligt affald med henblik på bortskaffelse 4) . (a) (a)

2 d. Anlæg der nyttiggør affald efter en af metoderne R1-R13, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen 3) , bortset fra de under K4 - K8 nævnte anlæg. (a)

2 e. Shredderanlæg. (i) (a)

3 a. Deponeringsanlæg for affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag eller som har en samlet kapacitet på mere end 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald 6) . (i) (a)

3 b. Deponeringsanlæg for affald, som modtager mindre end eller lig 10 tons affald pr. dag, og som har en samlet kapacitet på mindre end eller lig 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald 6) . (a)

3 c. Deponeringsanlæg for inert affald 6) . (a)

4.   Autoophugning (autogenbrug) og skibsophugning.

5.   Anlæg for midlertidig oplagring af ikke-farligt affald, herunder omlastestationer og containerpladser, med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons pr. dag eller derover eller med mere end 4 containere, hvor voluminet af hver container er på mindst 8 m 3 .

6.   Anlæg for oplagring, behandling eller oparbejdning af husdyrgødning, herunder husdyrgødningskomposteringsanlæg og biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af animalsk eller vegetabilsk affald, herunder husdyrgødning og slagteriaffald, på 30 tons pr. dag eller derover.

7.   Komposteringsanlæg i øvrigt med en kapacitet for tilførsel af affald på 100 tons pr. år eller derover – bortset fra husdyrgødning.

8 a. Anlæg til forbrænding af dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time. (i) (a)

8 b. Øvrige anlæg, der forbrænder ikke-farligt affald. (a)


2) Farligt affald som defineret i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald.

3) Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald.

4) Bortskaffelse som defineret i punkterne D1 – D13 i bilag 6A til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald og nyttiggørelse som defineret i punkterne R1 - R12 i bilag 6B til Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000.

5) Biologisk eller fysisk-kemisk behandling som defineret i punkt D8 og D9 i bilag 6 A til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald.

6) Ved inert affald forstås affald, der ikke reagerer med andre stoffer. Eksempelvis tegl, beton, glas mv.


Bilag 2

Oplysninger ved ansøgninger om godkendelse af listevirksomhed, jf. § 7.

A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold

1)   Ansøgerens navn, adresse, telefonnummer og CVR-nummer.

2)   Listevirksomhedens navn, adresse, matrikel-nummer og P-nummer.

3)   Oplysninger om ejeren af ejendommen, hvorpå virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren: Navn, adresse og telefonnummer.

4)   Oplysning om virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer.

B. Oplysninger om virksomhedens art

5)   Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1.

6)   Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af om der er tale om nyanlæg eller driftsmæssige udvidelser/ændringer af bestående virksomhed.

7)   Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser/ændringer.

C. Oplysninger om virksomhedens placering

8)   Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering. Oplysninger om virksomhedens placering i forhold til omgivelserne, herunder placering i forhold til tilstødende og omliggende grunde. På planen angives placeringen i forhold til UTM-net ved koordinater for et veldefineret punkt, f.eks. hjørne af skel, samt højdekoter hvor det er relevant. Planen forsynes med en nordpil.

9)   Plan i passende målestok (f.eks. 1:500), der viser placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen. Planen skal forsynes med en nordpil.

10) Angivelse af, hvilke planlægningsmæssige bestemmelser (regionplan, kommuneplan og lokalplan) der gælder for det område, hvor virksomheden ligger/planlægges etableret, og for tilgrænsende områder samt redegørelse for den faktiske anvendelse af disse områder.

D. Oplysninger om etablering

11) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens §36, oplyses tillige den forventede tidsmæssige horisont for gennemførelse af disse.

12) Hvis virksomhedens drift er midlertidig, skal det forventede tidspunkt for virksomhedens ophør oplyses. Der skal samtidig redegøres for, hvilke foranstaltninger der vil blive truffet ved virksomhedens ophør for at imødegå fremtidig forurening af jord og grundvand.

E. Tegninger over virksomhedens indretning

13) Tegning og snit i passende målestok, der viser produktions- og lagerlokalers placering og indretning, herunder placering af produktionsanlæg m.v. Befæstede arealer skal også vises. Hvis der foretages arbejde udendørs, angives dette.

14) Tegning over kloakker, herunder sandfang og olieudskillere, samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser og tanke/beholdere.

15) Tegning over interne transportveje og over placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald.

16) Tegning der viser placeringen af skorstene og andre luftafkast.

17) Tegning der viser placeringen af støj- og vibrationskilder.

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

18) Oplysninger om produktionskapacitet samt art og forbrug af råvarer , energi, vand og hjælpestoffer, herunder mikroorganismer.

19) Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder materialestrømme, energiforbrug og -anvendelse, emissioner og affaldsproduktion. De enkelte forureningskilder angives på tegningsmaterialet.

20) Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift.

21) Oplysninger om særlige forhold i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg.

22) Den daglige driftstid for virksomheden. Der angives desuden driftstid og -tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, hvis de afviger fra den samlede virksomheds driftstid. Det skal angives, hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage.

G. Oplysninger om valg af placering samt valg af bedste tilgængelige teknik

23) Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser, jf. punkt 10.

24) Redegørelse for i hvilket omfang det valgte projekt bygger på anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Redegørelsen skal indeholde oplysninger

–   om mulighederne for begrænsning af energi- og råvareforbruget, herunder om muligheder for at udnytte eventuel overskudsvarme andre steder i virksomheden,

–   om mulighederne for substitution af særligt skadelige eller betænkelige stoffer med mindre skadelige eller betænkelige stoffer,

–   om mulighederne for at optimere produktionsprocesserne, f.eks. ved benyttelse af lukkede systemer,

–   om mulighederne for at undgå affaldsfrembringelse, og hvis dette ikke kan lade sig gøre, om mulighederne for genanvendelse og recirkulation og

–   om mulighederne for at anvende bedste tilgængelige rensningsteknik.

  Redegørelsen skal tillige belyse de energimæssige konsekvenser ved den valgte teknologi, herunder om der er valgt den mest energieffektive teknologi.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

25) For hvert enkelt stof eller stofklasse angives massestrømmen for hele virksomheden og emissionskoncentrationen fra hvert afkast, som er nævnt under punkt 16. Der angives endvidere emissioner af lugtstoffer og mikroorganismer. For de enkelte afkast angives luftmængde og temperatur.

  Stofklasser, massestrøm og emission angives som anført i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder.

  Beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer og mikroorganismer.

  For mikroorganismer oplyses det systematiske navn, generel biologi og økologi, herunder eventuel patogenicitet, samt muligheder for overlevelse/påvirkning af det ydre miljø. Koncentrationen af mikroorganismer i emissionen angives.

26) Oplysninger om virksomhedens emissioner fra diffuse kilder.

27) Oplysninger om afvigende emissioner i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg.

28) Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast ved de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder.

Spildevand

29) Oplysninger om mængde, sammensætning og udløbssteder for det spildevand virksomheden udleder, herunder oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer, samt mikroorganismer.
Der angives maksimal mængde af spildevand udledt pr. døgn og pr. år samt variationen i udledningen over døgn, uge, måned eller år.
Hvis der udledes kølevand, skal der redegøres for kølevandets temperatur.

30) Beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer og mikroorganismer.

Støj

31) Oplysninger om støj og vibrationer fra de enkelte kilder, herunder køretøjer, som er nævnt under punkt 17. Støjen angives som kildestyrker (lydeffektniveauer) for de enkelte støjkilder, baseret på støjgarantier, leverandøroplysninger eller erfaringsværdier.

32) Beregning af det samlede støjniveau i de mest støjbelastede punkter i naboområderne efter Miljøstyrelsens gældende vejledninger om støj.

33) Beskrivelse af de valgte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger for de enkelte støj- eller vibrationsfremkaldende anlæg, maskiner og køretøjer til intern transport og for virksomheden som helhed.

Affald

34) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. For farligt affald angives EAK-koderne.

35) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres på virksomheden (herunder affald der indgår i virksomhedens produktion) og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden.

36) Oplysninger om indretning af oplagspladser for affald på virksomheden.

37) Angivelse af, hvor store affaldsmængder der går til henholdsvis nyttiggørelse og bortskaffelse.

Jord og grundvand

38) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med henholdsvis håndtering og transport af forurenende stoffer, oplagspladser for fast eller flydende affald samt nedgravede rør, tanke og beholdere.

Til- og frakørsel

39) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.

I. Særlige oplysninger om husdyrbrug

40) Dyrearter og antal af dyreenheder med beregningsgrundlaget herfor.

41) Gødningsopbevaringsanlæg (type, størrelse og kapacitet).

42) Størrelse og placering af det areal, der er til rådighed til udbringning af husdyrgødning, herunder både egne arealer og arealer, der kan disponeres over i medfør af gødningsleveringsaftaler og aftaler om forpagtning.

43) Udbringning af husdyrgødning (metode, udstyr og tidspunkt for udbringning).

44) Forventet stofbalance for N og P (N og P-gårdregnskab), herunder tab til omgivelserne ved NH 3 -fordampning og nitratudvaskning.

J. Forslag til vilkår og egenkontrol

45) Virksomhedens forslag til vilkår og egenkontrolvilkår for virksomhedens drift, herunder vedrørende risikoforholdene.

  Egenkontrolvilkår bør indeholde:

–   Forslag til registrering af forbrug af råvarer, hjælpestoffer og energi.

–   Forslag til kontrolmålinger, herunder prøvetagningssteder, prøvetagningshyppighed, analyseparametre og analysemetode.

–   Forslag til rutiner for vedligeholdelse og kontrol af rensningsforanstaltninger.

–   Forslag til metoder til identifikation og overvågning af de aktuelle mikroorganismer i produktionen og i omgivelserne.

–   Forslag til overvågning af parametre, der har sikkerhedsmæssig betydning.

K. Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld

46) Oplysninger om særlige emissioner ved de under punkt 20 nævnte driftsforstyrrelser eller uheld.

47) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld.

48) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at begrænse virkningerne for mennesker og miljø ved de under punkt 20 nævnte driftsforstyrrelser eller uheld.

49) Vurdering af, om virksomheden er omfattet af Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om vurdering af sikkerheden i forbindelse med risikobetonede aktiviteter, der kan medføre større uheld.

L. Oplysninger i forbindelse med virksomhedens ophør.

50) Oplysninger om, hvilke foranstaltninger ansøgeren agter at træffe for at forebygge forurening i forbindelse med virksomhedens ophør.

M. Ikke-teknisk resume

51) Oplysningerne i ansøgningen skal sammenfattes i et ikke-teknisk resume.

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, (EF-Tidende nr. L 257 s. 26), Rådets direktiv 96/82/EØF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, (EF-Tidende nr. L 10 s. 13), Rådets direktiv 99/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald, (EF-Tidende nr. L 182 s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald, (EF-Tidende L 332, s. 91), samt dele af Rådets direktiv 87/101/EØF om ændring af direktiv 75/439/EØF om bortskaffelse af olieaffald.