Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Klage over manglende mundtlig information

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge A for hans indhentelse af informeret samtykke fra <****> forud for behandlingen den 20. april 2006 på kirurgisk afdeling, Sygehus 1, jf. lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge A for hans behandling af <****> den 20. april 2006 på kirurgisk afdeling, Sygehus 1, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge B for hans instruktion af lægesekretæren i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge C for hans behandling af <****> den 22. april 2006 i lægevagten, Sygehus 2, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge C for hans journalføring af behandlingen af <****> den 22. april 2006 i lægevagten, Sygehus 2, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge D for hendes behandling af <****> den 22. april 2006 ved en telefonkonsultation, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

<****> var en 68-årig mand, som den 20. april 2006 fik udført en kikkertundersøgelse af tyktarmen af afdelingslæge A på kirurgisk afdeling, Sygehus 1. Afdelingslæge A fandt to polypper, som blev fjernet. En mikroskopisk undersøgelse af polypperne viste celleforandringer, men intet ondartet. Der blev derfor anbefalet kikkertundersøgelse af hele tyktarmen.

Om aftenen den 20. april 2006 fik <****> ondt i maven og i løbet af natten tillige kulderystelser, men ingen feber. Han forsøgte herefter at kontakte den afdeling på sygehuset, hvor kikkertundersøgelsen var foretaget.

Da det ikke lykkedes at komme i kontakt med afdelingen, kontaktede <****> telefonisk sin praktiserende læge B den 21. april 2006 kl. 11.20, hvor han talte med lægesekretæren om sine symptomer efter kikkertundersøgelsen.

Den 22. april 2006 kl. 9.16 kontaktede <****> lægevagten, fordi smerterne i maven tiltog. Det blev aftalt, at han skulle komme til konsultation i lægevagten, Sygehus 2.

Den 22. april 2006 kl. 10.44 blev <****> undersøgt i lægevagtkonsultationen af vagtlæge C. Ved undersøgelsen fandt lægen blandt andet, at <****>s mave var øm overalt, men at der ikke fandtes tegn på påvirkning af bughinden eller til tarmslyng.

Han behandlede herefter med indsprøjtning af et smertestillende middel, og informerede <****> om at kontakte lægevagten igen ved forværring af tilstanden eller manglende bedring.

Den 22. april 2006 kl. 15.18 kontaktede <****> lægevagten igen. Visiterende vagtlæge D ordinerede herefter aflæggelse af sygebesøg.

Den 22. april 2006 kl. 18.49 blev <****> tilset af en vagtlæge i hjemmet, som foranledigede, at han blev indlagt på kirurgisk afdeling, Sygehus 3, under diagnosen tarmslyng.

Ved operation den 23. april 2006 fandt man udposninger på den nederste del af tyktarmen med hul i. En del af den nederste del af tyktarmen blev herefter fjernet, og tyktarmen blev ført til huden som stomi.

Klagen Der er klaget over følgende:

1. At <****> den 20. april 2006 ikke modtog en korrekt behandling på Sygehus 1.

Det er herved anført, at <****> ikke blev observeret for følgeskader. Det er videre anført, at der ikke blev givet tilstrækkelig information om, hvorledes han skulle forholde sig i tilfælde af eventuelle komplikationer.

2. At <****>s egen læge ikke har udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved instruktion af sin lægesekretær.

Det er herved anført, at sekretæren afviste <****> ved hans telefoniske henvendelse den 21. april 2006, og at hun henviste ham til at tage et par smertestillende piller.

3. At <****> den 22. april 2006 ikke modtog en korrekt behandling af en vagtlæge i vagtlægekonsultationen på Sygehus 2.

Det er herved anført, at vagtlægen behandlede <****> med en smertestillende indsprøjtning. Det er endvidere anført, at vagtlægen ikke noterede i journalen, at der skulle ske indlæggelse, hvis generne fortsatte.

4. At <****> den 22. april 2006 ikke modtog korrekt behandling af vagtlæge D ved telefonisk konsultation.

Det er herved anført, at vagtlægen ikke foranstaltede akut indlæggelse af <****>.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt Afdelingslæge A har overtrådt lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7, ved sin indhentelse af informeret samtykke fra <****> forud for behandlingen den 20. april 2006 på kirurgisk afdeling, Sygehus 1.

Afdelingslæge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af <****> den 20. april 2006 på kirurgisk afdeling, Sygehus 1.

Begrundelse <****> har til sagen oplyst, at der ikke blev givet tilstrækkelig information om, hvorledes han skulle forholde sig i tilfælde af eventuelle komplikationer i forbindelse med kikkertundersøgelsen i tyktarmen.

Patientklagenævnet kan oplyse, at en behandling ifølge lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7, ikke må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Ved informeret samtykke forstås i loven et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side.

Nævnet kan videre oplyse, at det fremgår af § 7, stk. 1, i lov om patienters retsstilling, at en patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Det fremgår af § 7, stk. 4, i samme lov, at informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.

Ligeledes kan nævnet oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at det ikke entydigt kan fastsættes, i hvilket omfang en sundhedsperson har pligt til at informere om mulige komplikationer mv. i forbindelse med undersøgelse og behandlingen. Det fremgår, at sundhedspersonen som udgangspunkt altid skal give information om alvorlige og ofte forekommende komplikationer mv. Når der er tale om alvorlige og sjældent forekommende eller bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer mv., skal sundhedspersonen ofte give information herom. Der kan som udgangspunkt ikke stilles krav om, at sundhedspersonen skal informere om bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer mv.

Vurderingen af, hvornår der herefter skal gives information, beror på sundhedspersonens skøn.

Det fremgår af <****>s klage, at han efter kikkertundersøgelsen fik ondt i maven. Han fik dog ikke så ondt, at det efter hans mening svarede til de ”svære mavesmerter”, som var beskrevet i den udleverede information, hvorfor han tilskrev det almindelige smerter på grund af undersøgelsen. I løbet af natten fik han nogle kulderystelser og havde svært ved at falde til ro. Han var ikke febril.

Afdelingslæge A har i sin udtalelse til sagen anført, at alle patienter får tilsendt skriftlig information forud for kikkertundersøgelsen, hvor der orienteres om selve indgrebet, dels om mulige komplikationer, og hvor man henvender sig, hvis der forekommer komplikationer. Forud for indgrebet spørges patienten af den assisterende sygeplejerske, om patienten har læst og forstået den tilsendte information.

Det fremgår videre af afdelingslæge As udtalelse, at dette er en fast rutine, som også er fulgt i <****>s tilfælde.

I den skriftlige information vedrørende kikkertundersøgelse af tyktarmen fremgår følgende om eventuelle komplikationer efter undersøgelsen: ”Når du har hvilet dig efter undersøgelsen, må du stå op. Du kan spise og drikke normalt. Hvis du har fået afslappende medicin, er virkningen først ophørt helt dagen efter. På grund af den indpustede luft kan du have en trykkende, ubehagelig fornemmelse i maven og rigelig luftafgang. Der er ingen forholdsregler efter undersøgelsen. I sjældne tilfælde kan der forekomme komplikationer. Det kan dreje sig om blødning eller hul gennem tarmvæggen. Hvis du efterfølgende får svære mavesmerter, feber over 38 grader, kulderystelser, vedvarende blødning fra tarmen, skal du henvende dig til Endoskopiafsnittet,&hellip;”.

Nævnet kan oplyse, at en kikkertundersøgelse af tyktarmen meget sjældent medfører bristning af tyktarmen (1:25000 undersøgelser). Der er dog en øget risiko ved udposninger (divertikler) og ved fjernelse af polypper (helt op til 1-2 %). Symptomerne viser sig ved mavesmerter, feber og påvirket almentilstand.

Det er nævnets vurdering, at risiko for bristning af tyktarmen er en alvorlig og sjældent forekommende bivirkning ved en kikkertundersøgelse af tyktarmen, og at risiko for blødning efter polypfjernelse er en alvorlig og ofte forekommende bivirkning.

Det er videre nævnets vurdering, at <****> blev informeret tilstrækkeligt og relevant om eventuelle komplikationer, der kan forekomme efter en kikkertundersøgelse af tyktarmen, ved udleveringen af det skriftlige materiale vedrørende information om kikkertundersøgelse af tyktarmen.

Nævnet kan dog oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at informationen altid skal gives mundtligt, og kan, hvor det er hensigtsmæssigt, suppleres med skriftlig information. En skriftlig information kan aldrig stå alene.

Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at den mundtlige information skal give patienten mulighed for at drøfte eventuelle særlige problemer i relation til behandling. Den mundtlige information skal endvidere give mulighed for at diskutere tvivlsspørgsmål og give sundhedspersonen mulighed for at sikre sig, at informationen er forstået.

På denne baggrund finder nævnet, at afdelingslæge A handlede under normen for almindelig anerkendt standard ved sin indhentelse af informeret samtykke fra <****> forud for behandlingen 20. april 2006 på kirurgisk afdeling, Sygehus 1, idet <****> alene modtog skriftlig information forud for kikkertundersøgelsen.

Det fremgår af journalen den 20. april 2006, at <****> fik foretaget en kikkertundersøgelse af tyktarmen af afdelingslæge A på kirurgisk afdeling, Sygehus 1. Afdelingslægen førte kikkerten i bund til 70 cm’s dybde, hvor han fandt en få millimeter i diameter kuglerund polyp i 50 cm’s højde. Polyppen blev fjernet med varm slynge og taget ud til undersøgelse (mikroskopi). Der var yderligere en lidt større polyp på omkring 1 cm i diameter, højrød, kugleformet, som sad i 40 cm’s dybde. Denne polyp blev også fjernet med varm slynge og taget ud til undersøgelse. Derudover fandt afdelingslægen ingen slimhindeforandringer, specielt var der intet ved det sidste afsnit af tyktarmen (rektum).

Det er nævnets opfattelse, at kikkertundersøgelsen af tyktarmen på baggrund af operationsbeskrivelsen den 20. april 2006 blev udført i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

På denne baggrund finder nævnet, at afdelingslæge A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af <****> den 20. april 2006 på kirurgisk afdeling, Sygehus 1.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Læge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin instruktion af lægesekretæren i sin klinik.

Begrundelse Patientklagenævnet kan oplyse, at nævnet ikke har kompetence til at behandle en lægesekretærs handling, idet det falder uden for nævnets kompetence at tage stilling til denne persongruppe, jf. bekendtgørelse nr. 544 af 14. juni 2001 om persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er omfattet af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns virksomhed.

Det skal i den forbindelse oplyses, at det er nævnets opfattelse, at en læges pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, jf. lægelovens § 6, omfatter en pligt til at sørge for, at der foreligger de fornødne instrukser, således at lægesekretæren kan udføre delegerede opgaver i overensstemmelse med lovgivningen.

Nævnet har således kompetence til at tage stilling til, om der for lægesekretæren forelå en tilstrækkelig omhyggeligt udfærdiget instruks vedrørende visitation af patienter med videre.

Ifølge <****>s klage har læge B ikke udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved instruktion af sin lægesekretær. Det er herved anført, at sekretæren afviste <****> ved hans telefoniske henvendelse den 21. april 2006, hvor han forklarede lægesekretæren om sine symptomer efter kikkertundersøgelsen, og at hun henviste ham til at tage et par smertestillende piller. Hvis dette ikke hjalp, rådede lægesekretæren ham til at henvende sig til lægevagten.

Ifølge lægesekretæren oplyste <****>, at han havde lidt influenzasymptomer, og spurgte, om det var i orden at tage Panodil, hvilket sekretæren bekræftede, men at hun opfordrede ham til at komme i konsultationen ved fortsatte gener. <****> nævnte intet om sin tarmundersøgelse.

Ifølge læge B har sekretæren i hans klinik været ansat i mere end 30 år, og sekretæren er instrueret i, at hun ikke må ordinere medicin, ikke må afvise patienter og at hun ikke må henvise til lægevagten.

Det er herefter nævnets opfattelse, at læge B relevant har instrueret sin lægesekretær i, hvorledes henvendelser fra patienter skal behandles.

Nævnet finder på den baggrund, at læge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin instruktion af lægesekretæren i sin klinik.

Nævnets afgørelse af 3. og 4. klagepunkt

Læge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af <****> den 22. april 2006 i vagtlægekonsultationen, Sygehus 2.

Læge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin journalføring af behandlingen af <****> den 22. april 2006 i vagtlægekonsultationen, Sygehus 2.

Læge D har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af <****> den 22. april 2006 ved en telefonkonsultation.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 22. april 2006 kl. 10.44, at <****> på grund af tiltagende smerter blev undersøgt af læge C i lægevagtkonsultationen, Sygehus 2.

Af journalen samme dag fremgår det videre, at læge C konstaterede, at <****> havde fået foretaget en kikkertundersøgelse af tyktarmen nogle dage før, hvor der var taget vævsprøver (biopsi). Om morgenen for vagtlægekonsultationen havde <****> haft diffust ondt i maven uden turevist præg. Der var gået luft om morgenen men ikke afføring siden kikkertundersøgelsen. Ved undersøgelsen fandt læge C, at <****> bevægede sig langsomt, og at han helst ville ligge. Han var ikke alment medtaget, og var varm, tør og virkede ikke febril. Maven var diffust øm, især i højre side nedadtil. Han fandt videre, at der ikke var udfyldninger (udf.), ingen indirekte ømhed, og at maven ikke var spændt eller hård at føle på (ingen defence). Læge C behandlede herefter <****> med en indsprøjtning af præparatet Voltaren, som er et smertestillende gigtmiddel.

Læge C har i sin udtalelse til sagen anført, at han på anmodning fra <****> gav ham en smertestillende indsprøjtning, da han skulle køre hjem i bil.

Nævnet kan oplyse, at en komplikation ved kikkertundersøgelse af tarmen er, at der kan gå hul på tarmen (perforation.) Symptomerne er mavesmerter, stop for luft og afføring, opkastning og eventuelt feber. Ved den kliniske undersøgelse er maven spændt og hård at føle på (defence), og der er ingen tarmlyde. Behandlingen er indlæggelse og operation.

Nævnet kan videre oplyse, at Voltaren ikke er så stærk en medicin, at den kan sløre symptomer på forværring af tilstanden.

Det er herefter nævnets opfattelse, at læge C på baggrund af oplysningerne i journalen foretog en relevant og tilstrækkelig klinisk undersøgelse af <****>, og at han reagerede relevant på det ved undersøgelsen konstaterede, idet der ikke var defence og desuden normale tarmlyde.

Det er videre nævnets opfattelse, at læge C behandlede <****> relevant med en smertestillende indsprøjtning, så <****> kunne tåle at blive kørt hjem i bil.

På denne baggrund finder nævnet, at læge C handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af <****> den 22. april 2006 i vagtlægekonsultationen, Sygehus 2.

<****> har blandt andet anført i sin klage, at han ikke modtog en korrekt behandling af læge C, idet lægen ikke noterede i journalen, at der skulle ske indlæggelse, hvis generne fortsatte.

Det er nævnets opfattelse, at en vagtlæges pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed omfatter en pligt til at føre ordnede optegnelser i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 846 af 13. oktober 2003.

Læge C har i sin udtalelse til sagen anført, at han forklarede <****>, at der ikke var indtrådt nogen kirurgisk behandlingskrævende tilstand i maven. Patienten og ægtefællen blev informeret om, at hvis der ikke skete en bedring - eller hvis der eventuelt skete en forværring - skulle de kontakte lægevagten igen. Læge C havde ikke skrevet, at <****> skulle indlægges, da det måtte komme an på en konkret vurdering i den givne situation.

Af journalen den 22. april 2006 kl. 10.44 fremgår følgende: ”Gives 3 ml Voltaren im og ses an”.

Det er herefter nævnets opfattelse, at det fremgår af journalen, at <****> på ny skulle rette henvendelse til lægevagten ved forværring af tilstanden.

På den baggrund finder nævnet ikke grundlag for at antage, at læge C informerede <****> om, at han ved manglende bedring eller forværring skulle indlægges direkte.

Nævnet finder herefter, at læge C handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandling af <****> den 22. april 2006 i vagtlægekonsultationen, Sygehus 2.

Det fremgår af journalen den 22. april 2006 kl. 15.18, at <****> kontaktede lægevagten på ny på grund af fortsatte gener. Den visiterende læge D ordinerede herefter aflæggelse af sygebesøg til vurdering af mavesmerter.

I journalen samme dag kl. 15.30 er det noteret, at aftalen var ændret.

Læge D har i sin udtalelse til sagen anført, at besøget til <****> ved en fejl var sat på listen til lægen i by 1, men at besøget tolv minutter senere blev flyttet til lægen i by 2.

Det er nævnets opfattelse, at læge D foretog en relevant vurdering af <****>s henvendelse, idet hun vurderede, at hans mave på ny skulle vurderes, så vagtlægen kunne tage stilling til, om der var sket en sådan forværring i tilstanden, at indlæggelse var påkrævet.

Det er videre nævnets opfattelse, at der på baggrund af oplysningerne i journalen ikke var indikation for direkte indlæggelse via telefon.

Nævnet finder på den baggrund, at læge D handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af <****> den 22. april 2006 i forbindelse med en telefonkonsultation.