Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Klage over afslag på aktindsigt i sønnens journal under henvisning til, at denne skulle bruges til bevismateriale for politiet

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans håndtering den 9. april 2004 af <****> og <****>s anmodning om aktindsigt i deres søn <****>s journal, jf. lov om patienters retsstilling § 20, stk. 2, jf. stk. 1.

Hændelsesforløb

<****> blev den 2. april 2004, 3 måneder gammel, indlagt på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, på grund af brud på venstre lårben.

<****> havde været noget urolig i dagene optil den 2. april 2004 og havde ikke haft afføring i 4 dage, og forældrene tilskrev uroligheden den manglende afføring. Den 28. marts 2004, fem dage før indlæggelsen, bemærkede <****>s far, at <****> ikke brugte venstre ben på samme måde som højre.

Den 1. april 2004 blev <****> og hans tvillingebror vaccineret hos familiens praktiserende læge, som på grund af de problemer forældrene havde bemærket med <****>s venstre ben, henviste til subakut undersøgelse på <****>.

<****>s forældre havde ingen forklaring på hvordan bruddet var opstået, og på grund af mistanke om battered child syndrom (fysisk mishandling) blev der den 5. april 2004 foretaget røntgenfotografering af hele skelettet. Ifølge journalen viste røntgenundersøgelsen flere forskellige brud svarende til begge ankelled, højre albue, højre håndled og venstre lårben Endvidere var der mistanke om et ribbensbrud. Bruddene havde, vurderet ud fra røntgenbillederne, forskellig alder. Ved øjenafdelingens undersøgelse af <****>s øjne blev der ikke påvist blødninger. Den 7. april 2004 foretog børneafdelingen indberetning til <****> Kommune, og den 8. april 2004 blev <****> overflyttet til børneafdelingen.

<****>s forældre anmodede mundtligt om aktindsigt i <****>s journal den 9. april 2004, men fik afslag herpå af overlæge <****> samme dag med begrundelse om, at journalen var at betragte som bevismateriale i sagen.

Den 26. april 2004 blev <****> og hans tvillingebror efter forældrenes ønske overflyttet til børneafdelingen på <****> med henblik på en vurdering af <****>s diagnose, battered child syndrom. Diagnosen fra <****> var uændret, nemlig fysisk mishandling.

<****> og hans tvillingebror blev placeret i familiepleje, men den 14. oktober 2004 blev <****> og hans tvillingebror indlagt på børneafdelingen, <****>, efter anmodning fra <****> Kommune, idet kommunen overvejede at hjemgive børnene til forældrene. Undersøgelsen viste ingen nye brud. De tidligere påviste brud var fuldstændig helede, og kunne, bortset fra lårbensbruddet, ikke længere ses. Børnene blev efterfølgende hjemgivet til forældrene.

Klagen

Der er klaget over følgende:

At <****> ikke imødekom <****> og <****>s anmodning om aktindsigt indenfor 10 dage.

Det er herved anført, at <****>s forældre den 9. april 2004 mundtligt anmodede om aktindsigt i sønnens journal. Det er videre anført, at personalet afviste at imødekomme anmodningen og begrundede afvisningen med, at journalen skulle bruges som bevismateriale for politiet. Det er videre anført, at <****>s forældre igen den 30. juli 2004 skriftligt anmodede om aktindsigt, og at de umiddelbart efter modtog akterne.

Begrundelse

Patientklagenævnet har til brug for vurderingen af sagen haft lejlighed til at gennemse <****>s journal vedrørende behandlingen af <****> på børneafdelingen, <****>, i perioden fra den 2.april til den 26. april 2004, og vedrørende anmodningen om aktindsigt fremsat mundtligt af <****>s forældre den 9. april 2004.

Det fremgår af journalnotat af 9. april 2004, at forældrene mundtligt fremsatte ønske om at få en kopi af <****>s journal. Ifølge journalen blev forældrene orienteret om, at der formelt skulle gives tilladelse af en overlæge.

Det fremgår af journalnotat af 9. april 2004, at overlæge <****> senere på dagen afviste at udlevere journalen til <****>s forældre, idet han af <****> Politi var blevet informeret om, at forældrene ikke måtte se billeder eller få kopi af journalen, da der var tale om bevismateriale i en straffesag.

Det fremgår ligeledes af overlæge <****>s udtalelse til sagen, at der på anmodningstidspunktet var taget kontakt til de sociale myndigheder i hjemstedskommunen på baggrund af mistanke om battered child (børnemishandling), og at der desuden var indledt politisag på baggrund af anmeldelse til politiet i <****>. På baggrund af den verserende sag blev overlæge <****> - ifølge sin udtalelse til sagen - i tvivl om, hvorvidt anmodningen om aktindsigt kunne efterkommes, og han kontaktede derfor <****> Politi og fik oplyst, at man ikke mente, at der kunne gives aktindsigt, da der var tale om bevismateriale.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det af § 20, stk. 2, i lov om patienters retsstilling fremgår, at aktindsigten kan begrænses i det omfang, patientens interesser i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller andre private interesser.

Patientklagenævnet kan endvidere oplyse, at bestemmelsen især vil kunne finde anvendelse i forbindelse med behandlingen af patienter med psykiske lidelser, hvor afgørende hensyn til patientens udsigt til bedring i forbindelse med igangværende behandling vil kunne bevirke, at der er behov for at afslå en anmodning om aktindsigt.

Nævnet kan oplyse, at bestemmelsen skal forstås sådan, at der i hvert enkelt tilfælde, hvor det overvejes at begrænse adgangen til aktindsigt, skal foretages en konkret afvejning af på den ene side patientens interesse i at få de pågældende oplysninger og på den anden side afgørende hensyn til patienten selv. Ved afgørende hensyn til patienten selv tænkes navnlig på, om det må antages at ville være til alvorlig skade for patienten, hvis denne på det pågældende tidspunkt eller i den pågældende situation gøres bekendt med oplysningerne. Bestemmelsen forudsættes kun anvendt i ganske få tilfælde, eksempelvis hvor det drejer sig om en alvorlig, uhelbredelig og fremadskridende sygdom, og der er en nærliggende risiko for, at patientens psykiske tilstand alvorligt vil lide under at blive gjort bekendt med oplysningerne.

Nævnet kan endvidere oplyse, at det kan komme på tale at anvende bestemmelsen i forbindelse med behandlingen af patienter med psykiske lidelser, hvis der foreligger afgørende behandlingsmæssige hensyn, som taler imod at give aktindsigt. I sådanne tilfælde kan et afslag undertiden begrænses til kun at være midlertidigt, således at der f.eks. kun gives afslag på aktindsigt på det stadium i et behandlingsforløb, hvor aktindsigten skønnes at kunne være særligt belastende for patienten.

Nævnet kan videre oplyse, at i sundhedspersonens afvejning af, om aktindsigt bør begrænses helt eller delvist, bør den omstændighed inddrages, at det kan give anledning til ængstelse og uro hos patienten, når det undtagelsesvis findes nødvendigt at afslå eller begrænse aktindsigten.

Det er således nævnets opfattelse, at afslag på aktindsigt som udgangspunkt skal være begrundet i afgørende behandlingsmæssige hensyn til patienten, og at der her er tale om en snæver undtagelsesbestemmelse.

Efter en gennemgang af journalen finder Patientklagenævnet, at der ikke ses at være sådanne ovenstående afgørende behandlingsmæssige hensyn til <****>, at der var grundlag for at afslå forældrenes anmodning om aktindsigt. Nævnet har lagt vægt på, at <****>s sygdomstilstand, ifølge de oplysninger overlæge <****> var i besiddelse af, ikke kunne give grundlag for at frygte, at det af behandlingsmæssige årsager kunne være nødvendigt at afslå forældrene anmodning om aktindsigt.

Nævnet kan endvidere oplyse, at lov om patienters retsstilling ikke indeholder en særlig undtagelsesbestemmelse for patientjournaler for så vidt angår sager inden for strafferetsplejen, sådan som det er tilfældet med forvaltningsloven. Nævnet skal i den forbindelse bemærke, at det af § 15, stk. 1, nr. 3, i forvaltningsloven fremgår, at en anmodning om aktindsigt kan begrænses under hensyn til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser.

Nævnet skal bemærke, at nævnet betragter lov om patienters retsstilling som værende lex specialis og må gå forud for bestemmelserne i forvaltningsloven.

Nævnet har således lagt vægt på, at der i henhold til lov om patienters retsstilling og forarbejderne hertil ikke ses at være hjemmel til at afslå en anmodning om aktindsigt i sager med den begrundelse, at der sideløbende verserer en straffesag eller foreligger politianmeldelse.

Nævnet finder samlet, at overlæge <****> ikke var berettiget til at afslå begæringen om aktindsigt i <****>s journal modtaget den 9. april 2004.

Nævnet finder imidlertid ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for ikke at have imødekommet anmodningen om aktindsigt den 9. april 2004, idet overlæge <****> forinden havde rådført sig med politiet i <****>, til hvem sagen var anmeldt, og havde handlet i overensstemmelse med denne rådgivning for så vidt angik spørgsmålet om forældrenes adgang til aktindsigt.