Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
32001L0080
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4
Bilag 5
Bilag 6
Bilag 7
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende
emissioner fra store fyringsanlæg. 1)

 

I medfør af § 7, stk. 1, nr. 1, 2, 8, § 7 a, § 13, § 35, § 83, stk. 1, og § 110, stk. 3 og 4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, fastsættes:

Kapitel 1

Område

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter fyringsanlæg, der er bestemt til energiproduktion, med en nominel termisk effekt på 50 MW og derover, uanset brændselstype (fast, flydende eller gasformigt).

Stk. 2. Bekendtgørelsen supplerer reglerne i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed og bekendtgørelse om begrænsning af udledning af svovldioxid og kvælstofoxider fra kraftværker. Godkendelsesmyndigheden kan stille strengere krav end dem, der fremgår af bekendtgørelsen.

Stk. 3. Installeres to eller flere særskilte nye anlæg således, at røggassen herfra, de tekniske og økonomiske forhold taget i betragtning, efter godkendelsesmyndighedens vurdering vil kunne udledes gennem en fælles skorsten, skal en sådan kombination af anlæg betragtes som en enhed.

Stk. 4. Bekendtgørelsen omfatter ikke:

1)   Anlæg, der direkte anvender forbrændingsprodukter i produktionen.

2)   Anlæg, hvor forbrændingsprodukterne anvendes til direkte opvarmning, tørring eller enhver anden behandling af genstande eller materialer, som f.eks. opvarmningsovne eller varmebehandlingsovne.

3)   Efterforbrændingsanlæg, dvs. teknisk udstyr, som er bestemt til at rense røggassen ved forbrænding, og som ikke drives som et uafhængigt fyringsanlæg.

4)   Anlæg til regenerering af katalysatorer til katalytisk krakning.

5)   Anlæg til omdannelse af hydrogensulfid til svovl.

6)   Reaktorer, der bruges i den kemiske industri.

7)   Koksovnsblokke.

8)   Cowpers.

9)   Tekniske anordninger, der anvendes til fremdrift af køretøjer, skibe eller fly.

10) Gasturbiner, der anvendes på offshoreplatforme.

11) Gasturbiner, for hvilke der er meddelt godkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens kap. 5 inden den 8. oktober 2003.

12) Anlæg der drives af diesel- , benzin- og gasmotorer.

13) Anlæg, der er omfattet af bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald.

Kapitel 2

Definitioner

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1)   Emission: Udledning til luften af stoffer fra fyringsanlæg.

2)   Røggas: Gasformig udledning, der indeholder faste, flydende eller gasformige emissioner. Deres volumenstrøm udtrykkes i kubikmeter pr. time ved normal temperatur (273 K) og normalt tryk (101,3 kPa) og efter fradrag af vanddampindhold (Nm 3 /h).

3)   Emissionsgrænseværdi: Den tilladte mængde af et stof i røggas fra et fyringsanlæg, der i et givet tidsrum må udledes til luften. Den bestemmes som masse i forhold til røggassens volumen, udtrykt i mg/Nm 3 , ved et iltindhold i røggassen på 3 volumenprocent for flydende og gasformigt brændsel og 6 volumenprocent for fast brændsel og 15 % for gasturbiner.

4)   Procentsats for afsvovling: Forholdet mellem den svovlmængde, der ikke afgives til luften fra fyringsanlægget i en given periode, og den svovlmængde, der er indeholdt i det brændsel, der tilføres fyringsanlægget og bruges i samme periode.

5)   Brændsel: Ethvert fast, flydende eller gasformigt brændbart stof, som føder fyringsanlægget.

6)   Fyringsanlæg: Teknisk indretning, hvori brændsel oxyderes med henblik på anvendelse af den således frembragte varme.

7)   Blandet anlæg: Fyringsanlæg, som kan fødes samtidig eller skiftevis med to eller flere brændselstyper.

8)   Nyt anlæg: Fyringsanlæg eller gasturbineanlæg for hvilket der er meddelt godkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens kap. 5 den 8. oktober 2003 eller senere.

9)   Bestående anlæg: Fyringsanlæg, hvortil godkendelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven er givet i første instans før den 8. oktober 2003.

10) Biomasse: Produkter bestående af vegetabilsk materiale, hidrørende fra landbrug eller skovbrug, der kan anvendes til udnyttelse af energiindholdet, og følgende affald, der anvendes som brændsel:

a)   Vegetabilsk affald fra landbrug og skovbrug.

b)   Vegetabilsk affald fra levnedsmiddelindustrien, hvis forbrændingsvarmen genanvendes.

c)   Fiberholdigt vegetabilsk affald fra fremstilling af jomfrupulp og fremstilling af papir fra pulp, hvis det medforbrændes på produktionsstedet, og forbrændingsvarmen genanvendes.

d)   Korkaffald.

e)   Træaffald undtagen træaffald, der kan indeholde halogenerede organiske opløsningsmidler eller tungmetaller som følge af behandling med træbeskyttelsesmidler eller overfladebehandlingsmidler, herunder bygge - og nedrivningsaffald.

11) Gasturbine: En roterende maskine, der omdanner termisk energi til mekanisk arbejde, og som hovedsageligt består af en kompressor, en termisk anordning, hvori brændslet oxyderes med henblik på at opvarme arbejdsmediet, og en turbine.

Kapitel 3

Grænseværdier m.v.

§ 3. Nye anlæg skal overholde de emissionsgrænseværdier, der fremgår af del B i bilag 1-5 for SO 2 , NO x og støv, jf. dog § 4, stk.6.

Stk. 2. Bestående anlæg skal overholde de emissionsgrænseværdier der fremgår af del A i bilag 1-5 for SO 2 , NO x og støv, jf. dog § 4, stk. 1-5.

Stk. 3. For anlæg, der er etableret før den 1. juli 1987, finder stk. 2 først anvendelse fra den 1. januar 2008.

Stk. 4. Hvis et anlægs effekt udvides med mindst 50 MW finder emissionsgrænseværdierne i del B i bilag 1-5 anvendelse for den nye del af anlægget, og grænseværdierne fastsættes i forhold til det samlede anlægs termiske effekt, jf. dog bilag 7. Hvis der i øvrigt sker en væsentlig ændring af anlægget, jf. § 11, stk. 3 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, finder kravene for nye anlæg i nærværende bekendtgørelse anvendelse.

Stk. 5. Blandede anlæg skal overholde emissionsgrænseværdierne beregnet efter reglerne i bilag 7.

§ 4. For anlæg omfattet af § 3, stk. 3, skal kravene i § 3, stk. 2, ikke overholdes, hvis der inden den 30. juni 2004 afgives en skriftlig erklæring for anlægget til godkendelsesmyndigheden om, at anlægget ikke vil være i drift i mere end 20.000 timer i perioden fra den 1. januar 2008 og indtil den 31. december 2015, hvorefter det endeligt tages ud af drift.

Stk. 2. For anlæg omfattet af stk. 1 skal der en gang om året, senest 1. maj, fremsendes en opgørelse til tilsynsmyndigheden over, hvor megen tid der pr. 31. december det foregående år var brugt, og hvor megen tid der var tilbage af anlæggets tilladte driftstimer.

Stk. 3. For anlæg omfattet af § 3, stk. 2, som har en nominel termisk effekt på mindst 400 MW gælder en emissionsgrænseværdi på 800 mg/Nm 3 for SO 2 , forudsat at anlægget ikke er i drift mere end følgende antal timer opgjort som rullende gennemsnit over en femårs periode:

1)   Indtil den 31. december 2015: 2000 timer om året.

2)   Fra den 1. januar 2016: 1500 timer om året.

Stk. 4. For anlæg omfattet af § 3, stk. 2, som fyres med fast brændsel, som har en nominel termisk effekt på mindst 500 MW, og som fra 2008 ikke er i drift i mere end 2000 timer om året opgjort som et rullende gennemsnit over en femårs periode, gælder en emissionsgrænseværdi på 600 mg/ Nm 3 for NO X (målt som NO 2 ). For sådanne anlæg, som efter 1. januar 2016 ikke er i drift i mere end 1500 timer om året opgjort som et rullende gennemsnit over en femårs periode, gælder en emissionsgrænse på 450 mg/ Nm 3 for NO X (målt som NO 2 ).

Stk. 5. For anlæg, der i en 12 måneders periode, der udløb den 1. januar 2001, blev fyret og fortsat fyres med fast brændsel med et indhold af flygtige forbindelser på mindre end 10 %, gælder indtil den 1. januar 2018 en emissionsgrænseværdi på 1200 mg/ Nm 3 for NO X (målt som NO 2 ).

Stk. 6. Gasturbiner til nødsituationer, der er i drift i mindre end 500 timer årligt, er ikke omfattet af grænseværdierne i bilag 4, del B 2. Virksomheder med sådanne anlæg skal hvert år forelægge godkendelsesmyndigheden en oversigt over, hvor megen tid der er brugt.

Stk. 7. Godkendelsesmyndigheden fastsætter i de i stk. 1, 3, 4, 5 og 6 nævnte tilfælde vilkår om antallet af tilladte driftstimer.

Stk. 8. Godkendelsesmyndigheden underretter straks Miljøstyrelsen om de i stk. 1 og 6 nævnte tilfælde.

§ 5. Tilsynsmyndigheden kan i op til seks måneder meddele dispensation fra kravet om overholdelse af de i § 3, stk. 1-2, fastsatte emissionsgrænseværdier for SO 2 for anlæg, der normalt anvender svovlfattigt brændsel for at overholde emissionsgrænseværdierne, når de nævnte emissionsgrænseværdier ikke kan overholdes på grund af en afbrydelse i forsyningen med svovlfattigt brændsel, fordi der er opstået alvorlig mangel på denne vare.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan undtagelsesvis meddele dispensation fra kravet om overholdelse af de i § 3, stk. 1-2, fastsatte emissionsgrænseværdier for anlæg, der normalt anvender gasformigt brændsel, og som ellers skulle udstyres med et røggasrensningsanlæg for at overholde grænseværdierne, hvis anlægget på grund af en pludselig afbrydelse i gasforsyningen må anvende andet brændsel. Dispensationen kan højst omfatte en periode på ti dage, medmindre der er tungere vejende grunde til at opretholde energiforsyningen.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden underretter straks Miljøstyrelsen om de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde.

§ 6. Ved meddelelse af godkendelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 skal godkendelsesmyndigheden fastsætte vilkår i godkendelsen, der mindst svarer til de i § 3 nævnte grænseværdier.

Stk. 2. For anlæg omfattet af § 3, stk. 3, meddeler tilsynsmyndigheden ved påbud vilkår om, at emissionsgrænseværdier, der mindst svarer til de i § 3, stk. 2, nævnte, skal overholdes efter den 1. januar 2008.

Stk. 3. Godkendelsesmyndigheden sikrer, at det i forbindelse med godkendelse til etablering eller til udvidelse af anlæg omfattet af denne bekendtgørelse, undersøges, om kombineret kraftvarmeproduktion er teknisk og økonomisk muligt. Hvis kombineret kraftvarmeproduktion er teknisk og økonomisk mulig stiller godkendelsesmyndigheden vilkår i miljøgodkendelsen om at anlægget udvikles i overensstemmelse hermed.

Stk. 4. Det skal fremgå af de i stk. 1 nævnte godkendelser og stk. 2 nævnte påbud, hvilke procedurer der skal anvendes i tilfælde af, at røggasrensningsanlægget ikke fungerer korrekt eller svigter. Det skal fastsættes, at ved svigt af rensningsudstyret skal anlæggets drift reduceres i nødvendigt omfang eller standses, såfremt der ikke er opnået normal drift i løbet af 24 timer, eller at anlægget skal drives med mindre forurenende brændsler. Den samlede varighed af drift af anlægget uden rensning må ikke overskride 120 timer i nogen tolv måneders periode.

Stk. 5. Tilsynsmyndigheden kan dispensere fra tidsfristerne i stk. 4, hvis myndigheden finder, at der er et tungere vejende behov for at opretholde energiforsyningen, eller hvis et anlæg, hvor der er sket et svigt af røggasrensningsanlægget, i en begrænset periode ellers ville blive erstattet af et andet anlæg, som ville give anledning til en større emission.

Kapitel 4

Egenkontrol

§ 7. Godkendelsesmyndigheden fastsætter i godkendelsen efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, eller for bestående virksomheder ved påbud, vilkår om den egenkontrol af anlægget, som skal foretages, herunder frister for fremsendelse af oplysninger til tilsynsmyndigheden. Kravene fastsættes i overensstemmelse med bilag 6.

Stk. 2. Godkendelsesmyndigheden fastsætter i godkendelsen efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, eller for bestående virksomheder ved påbud, vilkår om, at tilsynsmyndigheden ved svigt af røggasrensningsanlæg skal underrettes inden for 24 timer.

Kapitel 5

Indberetning til Miljøstyrelsen

§ 8. Tilsynsmyndigheden videresender straks de i § 4, stk. 2, samt bilag 6, afsnit C, nævnte oplysninger til Miljøstyrelsen.

Kapitel 6

Ikrafttrædelse, overgangsbestemmelser mv.

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. oktober 2003.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 689 af 15. oktober 1990 om begrænsning af emissioner af svovldioxid, kvælstofoxider og støv fra store fyringsanlæg ophæves.

Stk. 3. Ved behandling af klager over afgørelser, der er meddelt i første instans før den 8. oktober 2003, finder reglerne i denne bekendtgørelse anvendelse.

Miljøministeriet, den 25. september 2003

Hans Chr. Schmidt

/Karsten Skov


Bilag 1

FAST BRÆNDSEL, EMISSIONSGRÆNSEVÆRDIER FOR SO 2

A .   Grænseværdier for emission af SO 2 udtrykt i mg/Nm 3 (O 2 -indhold 6%), der skal anvendes for bestående anlæg i medfør af § 3, stk. 2:

Brændselstype

Anlægsstørrelse

50 til og med 100 MW th

Anlægsstørrelse

>100 til og med 500 MW th

Anlægsstørrelse

>500 MW th

Fast brændsel

2000

400 + 4 ´ (500 ¸ anlægsstørrelse)

400

Kan ovennævnte grænseværdier for emission ikke nås på grund af brændslets beskaffenhed, skal anlæggene overholde en afsvovlingssats på mindst:

60 % for anlæg med en nominel termisk effekt til og med 100 MW th.

75 % for anlæg over 100 MW th og til og med 300 MW th.

90 % for anlæg på over 300 MW th.

94% for anlæg over 500 MW th. Dog mindst 92 % i tilfælde af, at der er indgået kontrakt om installation af et røggasafsvovlings- eller kalkinjektionsanlæg, og installationen heraf er påbegyndt inden den 1. januar 2001.

 

 

B.   Grænseværdier for emission af SO 2 udtrykt i mg/Nm 3 (O 2 -indhold 6%), der skal anvendes for nye anlæg i medfør af § 3, stk. 1, med undtagelse af gasturbiner:

Brændselstype

Anlægsstørrelse

50 til og med 100 MW th

Anlægsstørrelse

>100 MW th

Biomasse

200

200

Andet fast brændsel

850

200

Kan ovennævnte grænseværdier for emission ikke nås på grund af brændslets beskaffenhed, skal anlæggene overholde

1)   en afsvovlingssats på mindst 92 % eller en grænseværdi på 300 mg/Nm 3 , for anlægsstørrelse til og med 300 MW th,

2)   en afsvovlingssats på mindst 95 %, dog højst en grænseværdi på 400 mg/Nm 3 for anlægsstørrelse på mere end 300 MW th.


Bilag 2

FLYDENDE BRÆNDSEL, EMISSIONSGRÆNSEVÆRDIER FOR SO 2

A.   Grænseværdier for emission af SO 2 udtrykt i mg/Nm 3 (O 2 -indhold 3%), der skal anvendes for bestående anlæg i medfør af § 3, stk. 2:

Brændselstype

Anlægsstørrelse

>50 til og med 300 MW th

Anlægsstørrelse

>300 til og med 500 MW th

Anlægsstørrelse

>500 MW th

Flydende brændsel

1700

400 + 6,5 ´ (500 ¸ anlægsstørrelse)

400

 

 

B.   Grænseværdier for emission af SO 2 udtrykt i mg/Nm 3 (O 2 -indhold 3%), der skal anvendes for nye anlæg i medfør af § 3, stk. 1, med undtagelse af gasturbiner:

Brændselstype

Anlægsstørrelse

>50 til og med 100 MW th

Anlægsstørrelse

>100 til og med 300 MW th

Anlægsstørrelse

>300 MW th

Flydende brændsel

850

200 + 1 ´ (300 ¸ anlægsstørrelse)

200


Bilag 3

GASFORMIGT BRÆNDSEL, EMISSIONGRÆNSEVÆRDIER FOR SO 2

A.   Grænseværdier for emission af SO 2 udtrykt i mg/Nm 3 (O 2 -indhold 3%), der skal anvendes for bestående anlæg i medfør af § 3, stk. 2:

Brændselstype

Grænseværdi

(mg/Nm 3 )

Flydende gas

5

Gasser med lav brændværdi fra forgasning af raffinaderirester, koksværksgas, højovnsgas

800

Andet gasformigt brændsel, bortset fra gasser fra forgasning af kul

35

 

 

B.   Grænseværdier for emission af SO 2 udtrykt i mg/Nm 3 (O 2 -indhold 3%), der skal anvendes for nye anlæg i medfør af § 3, stk. 1:

Brændselstype

Grænseværdi

(mg/Nm 3 )

Flydende gas

5

Koksværksgas med lav brændværdi

400

Højovnsgas med lav brændværdi

200

Andet gasformigt brændsel

35


Bilag 4

EMISSIONSGRÆNSEVÆRDIER FOR NO X (MÅLT SOM NO 2 )

A.   Grænseværdier for emission af NO x udtrykt i mg/Nm 3 (O 2 -indhold 6% for fast brændsel, 3% for flydende og gasformigtigt brændsel), der skal anvendes for bestående anlæg i medfør af § 3, stk. 2:

Brændselstype

Anlægsstørrelse

50 til og med 500 MW th

Anlægsstørrelse

>500 MW th

Fast brændsel

650

indtil 1. januar 2008

 

650

indtil 1. januar 2008

 

 

500

fra 1. januar 2008

 

600

fra 1. januar 2008

200

fra 1. januar 2016

Flydende brændsel

450

450

indtil 1. januar 2008

 

 

400

fra 1. januar 2008

Gasformigt brændsel

350

indtil 1. januar 2008

350

indtil 1. januar 2008

 

300

fra 1. januar 2008

200

fra 1. januar 2008

 

 

B.  

1.   Grænseværdier for emission af NO x udtrykt i mg/Nm 3 (O 2 -indhold 6% for fast brændsel, 3% for flydende og gasformigt brændsel), der skal anvendes for nye anlæg i medfør af § 3, stk.1, med undtagelse af gasturbiner:

Brændselstype

Anlægsstørrelse

50 til og med 100 MW th

Anlægsstørrelse

>100 til og med 300 MW th

Anlægsstørrelse

>300 MW th

Biomasse

400

300

200

Andet fast brændsel

400

200

200

Flydende brændsel

400

200

200

Naturgas

150

150

100

Andet gasformigt brændsel

200

200

200

 


2.   Grænseværdier for emission af NO x udtrykt i mg/Nm 3 (O 2 -indhold 15%), der skal anvendes for en enkelt gasturbineenhed i medfør af § 3, stk. 1 (grænseværdierne gælder kun ved en belastning på over 70 %):

Brændselstype

Anlægsstørrelse

50 MW th og derover

(termisk effekt ved ISO-vilkår)

Naturgas 1)

50 2)

Andet gasformigt brændsel end naturgas

120

Flydende brændsel (lette og halvtunge destillater)

120

For enkelte gasturbineenheder, der ikke falder ind under nogen af ovennævnte kategorier, men som har en effektivitet på over 35 % (bestemt ved ISO-basisbelastningsvilkår) skal emissionsgrænseværdien være på 50 ´ h /35, hvor h er gasturbineeffektiviteten udtrykt som procentsats (og ved ISO-basisbelastningsvilkår).

 

 

 

1)   Ved naturgas forstås naturligt forekommende methan med højst 20 % (volumenprocent) af inerte stoffer og andre forbindelser.

2)   75 mg/Nm 3 i følgende tilfælde, hvor gasturbineeffektiviteten er bestemt ved ISO-basisbelastningsvilkår:

a)   Gasturbiner, der anvendes i et kombineret kraftvarmesystem, der har en samlet effektivitet på over 75 %.

b)   Gasturbiner, der anvendes i kombinerede anlæg, der i gennemsnit har en samlet årlig eleffektivitet på over 55 %.

c)   Gasturbiner med mekaniske drev.


Bilag 5

EMISSIONSGRÆNSEVÆRDIER FOR STØV

A.   Grænseværdier for emission af støv udtrykt i mg/Nm 3 (O 2 -indhold 6% for fast brændsel, 3% for flydende og gasformigt brændsel) , der skal anvendes for bestående anlæg i medfør af § 3, stk. 2:

Brændselstype

Anlægsstørrelse

50 til og med 500 MW th

Anlægsstørrelse

>500 MW th

Fast brændsel

100

50 1)

Flydende brændsel

50 2)

Højovnsgas

10

Industrigas fra jern- og stålindustrien som kan anvendes andre steder

50

Andet gasformigt brændsel

5

1 )   En grænseværdi på 100 mg/Nm 3 kan anvendes for anlæg, der er omfattet af § 3, stk. 3, med en nominel termisk effekt på mindst 500 MWth, som forbrænder fast brændsel med et varmeindhold på under 5800 kJ/kg (nettobrændværdi) , et fugtighedsindhold på mere end 45 vægtprocent, et kombineret fugtigheds- og askeindhold på mere end 60 vægtprocent og et calciumoxidindhold på mere end 10 %.

2)   En grænseværdi på 100 mg/Nm 3 kan anvendes for anlæg med en termisk effekt på under 500 MW, som forbrænder flydende brændsel med et askeindhold på over 0,06%.

 

 

B.   Grænseværdier for emission af støv udtrykt i mg/Nm 3 (O 2 -indhold 6% for fast brændsel, 3% for flydende og gasformigt brændsel), der skal anvendes på nye anlæg i medfør af § 3, stk.1, med undtagelse af gasturbiner:

Brændselstype

Anlægsstørrelse

50 til og med 100 MW th

Anlægsstørrelse

>100 MW th

Fast brændsel

50

30

Flydende brændsel

50

30

Højovnsgas

10

Industrigas fra jern- og stålindustrien som kan anvendes andre steder

30

Andet gasformigt brændsel

5


Bilag 6

KRAV TIL EGENKONTROL

A. Måling af emissioner fra fyringsanlæg.

1. Krav til nye anlæg samt fra den 27. november 2004 til bestående anlæg omfattet af § 3, stk 2.

Koncentrationerne af SO 2 , NO x og støv fra fyringsanlæg med en nominel termisk effekt på 100 MW eller derover måles med kontinuerligt målende udstyr.

Der kræves dog ikke kontinuerlig måling i følgende tilfælde:

1.   Fyringsanlæg med en levetid på mindre end 10 000 driftstimer.

2.   SO 2 og støv fra naturgaskedler eller fra gasturbiner, der fyres med naturgas.

3.   SO 2 fra gasturbiner eller kedler, der fyres med olie med kendt svovlindhold, hvis der ikke forefindes afsvovlingsudstyr.

4 .   SO 2 fra biomassefyringsanlæg, hvis virksomheden kan dokumentere, at SO 2 -emissionerne under ingen omstændigheder kan være højere end de foreskrevne emissionsgrænseværdier.

Hvor der ikke kræves kontinuerlig måling, skal der kræves stikprøvemålinger mindst hver sjette måned. Som en alternativ mulighed kan der anvendes egnede bestemmelsesmetoder, som skal godkendes af godkendelsesmyndigheden, til at vurdere, hvor store mængder af førnævnte forurenende stoffer der findes i emissionen. Som metode skal der anvendes relevante CEN-standarder, så snart sådanne foreligger. Hvis der ikke foreligger CEN-standarder, gælder ISO-standarder, nationale eller internationale standarder, der sikrer data af tilsvarende videnskabelig kvalitet.

De kontinuerlige målinger, der gennemføres i overensstemmelse med ovennævnte, skal omfatte de relevante driftsparametre for iltindhold, temperatur, tryk og vanddampindhold. Kontinuerlig måling af vanddampindholdet i røggassen er ikke nødvendig, forudsat at gasprøven tørres, inden emissionerne analyseres.

Repræsentative målinger, dvs. prøveudtagning og analyse, af relevante forurenende stoffer og driftsparametre samt referencemålemetoder til kalibrering af automatiske målesystemer skal gennemføres i overensstemmelse med CEN-standarder, så snart sådanne foreligger. Så længe der ikke foreligger CEN-standarder, anvendes ISO-standarder, nationale eller internationale standarder, der sikrer data af tilsvarende videnskabelig kvalitet.

Kontinuerlige målesystemer skal underkastes kontrol ved hjælp af parallelle målinger med referencemetoder mindst 1 gang om året.

2. Krav til bestående anlæg omfattet af § 3, stk. 2, bortset fra anlæg etableret før 1. juli 1987, gældende indtil den 27. november 2004.

Koncentrationerne af SO 2 , NO x og støv fra fyringsanlæg med en nominel termisk effekt på 300 MW eller derover måles med kontinuerligt målende udstyr.

Overvågning af SO 2 og støv kan dog indskrænkes til stikprøvemålinger eller andre egnede fremgangsmåder til bestemmelse heraf, såfremt disse målinger eller fremgangsmåder, som skal verificeres og godkendes af de kompetente myndigheder, kan anvendes til at bestemme koncentrationen heraf.

Godkendelsesmyndigheden kan dog på bestående anlæg som er omfattet af § 3, stk. 2, der er mindre end 300 MW th, kræve kontinuerlig måling af SO 2 , støv og NO x , hvor dette findes nødvendigt. Såfremt der ikke kræves kontinuerlige målinger, skal der med jævne mellemrum anvendes stikprøvemålinger eller egnede bestemmelsesmetoder, som skal godkendes af godkendelsesmyndigheden, til at vurdere, hvor store mængder af de nævnte forurenende stoffer der findes i emissionen. Som metode skal der anvendes relevante CEN-standarder, så snart sådanne foreligger. Hvis der ikke foreligger CEN-standarder, gælder ISO-standarder, nationale eller internationale standarder, der sikrer data af tilsvarende videnskabelig kvalitet.

B. Vurdering af målingerne

1. Bestående anlæg:

Ved kontinuerlige målinger anses emissionsgrænseværdierne i del A i bilag 1-5 jf. § 3, stk. 2, for overholdt, når en vurdering af resultaterne for driftstiden inden for et kalenderår viser, at ingen af gennemsnitsværdierne pr. kalendermåned overskrider emissionsgrænseværdierne og for

a)   SO 2 og støv: 97 % af alle gennemsnitsværdier, målt over 48 timer, ikke overskrider 110 % af emissionsgrænseværdierne.

b)   NO x : 95 % af alle gennemsnitsværdier, målt over 48 timer, ikke overskrider 110 % af emissionsgrænseværdierne.

Der tages ikke hensyn til de tidsrum, der er omfattet af § 6, stk. 4 og stk. 5, og heller ikke til opstarts- eller nedlukningsperioder.

I tilfælde, hvor der kun kræves stikprøvemålinger eller andre egnede fremgangsmåder til bestemmelse af emissioner, anses emissionsgrænseværdierne i bilag 1-5 for at være overholdt, hvis resultaterne af hver serie af målinger eller af de andre fremgangsmåder, som er defineret og fastlagt i godkendelsen, ikke overskrider emissionsgrænseværdien.

2. Nye anlæg:

Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt, når en vurdering af resultaterne for driftstiden inden for et kalenderår viser at ingen af de validerede daglige gennemsnitsværdier overskrider emissionsgrænseværdierne og 95 % af alle validerede timegennemsnitsværdier i løbet af et år ikke overskrider de grænseværdier, der er fastsat i del B i bilag 1-5 med mere end 200 %.

Definitionerne på ”validerede gennemsnitsværdier” er fastsat i del B, punkt 3 .

Der tages ikke hensyn til de tidsrum, der er omfattet af § 6, stk. 4 og stk. 5, og heller ikke til opstarts- eller nedlukningsperioder.

I tilfælde, hvor der kun kræves stikprøvemålinger eller andre egnede fremgangsmåder til bestemmelse af emissioner, anses emissionsgrænseværdierne for at være overholdt, hvis resultaterne af hver serie af målinger eller af de andre fremgangsmåder, som er defineret og fastlagt i godkendelsen, ikke overskrider emissionsgrænseværdien.

3. Validerede gennemsnitsværdier.

Værdierne af 95 %-konfidensintervallerne i forbindelse med et enkelt måleresultat må ikke overskride følgende procentdele af emissionsgrænseværdierne:

SO 2 : 20 %

NO x : 20 %

Støv: 30 %.

De validerede gennemsnitsværdier pr. time og pr. dag bestemmes fra de gyldigt målte timegennemsnitsværdier efter fratrækning af værdien af det ovenfor specificerede konfidensinterval.

Dage, hvor mere end tre timegennemsnitsværdier er ugyldige, fordi det kontinuerlige målesystem ikke fungerer korrekt eller er under vedligeholdelse, valideres ikke. Såfremt mere end ti dage over et år ikke valideres på grund af sådanne forhold, skal tilsynsmyndigheden kræve, at der træffes passende foranstaltninger til at gøre det kontinuerlige målesystem mere pålideligt.

C. Anlæggenes emissionsopgørelse og indberetning af de samlede årlige emissioner

Til og med 2003 skal opgørelse af de samlede årlige emissioner af SO 2 og NO x meddeles tilsynsmyndigheden.

Fra og med 2004 skal følgende data meddeles tilsynsmyndigheden:

1)   de samlede årlige emissioner af SO 2 , NO x og støv (som total støv)

2)   den samlede årlige energieffekt i relation til netto brændværdi, fordelt på brændselstyperne: Biomasse, andet fast brændsel, flydende brændsel, naturgas, anden gas.

Hvor der anvendes kontinuerlig overvågning, skal massen af de daglige udledninger for hvert enkelt forurenende stof sammenlægges på grundlag af røggassernes volumenstrømme.

Hvor der ikke anvendes kontinuerlig overvågning, foretages på grundlag af bestemmelserne i del A, punkt 2, vurderinger af de samlede årlige emissioner i overensstemmelse med godkendelsesmyndighedens krav.

Oplysningerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 1. maj det følgende år.


Bilag 7

BESTEMMELSE AF EMISSIONSGRÆNSEVÆRDIER FOR BLANDEDE ANLÆG

For anlæg omfattet af § 3, stk. 5, fastsættes emissionsgrænseværdier på følgende måde:

A. Anlæg der benytter to eller flere brændselstyper samtidig, og som ikke er omfattet af afsnit C:

1)   Emissionsgrænseværdien findes for hver brændselstype og hvert forurenende stof svarende til anlæggets nominelle termiske effekt som angivet i bilag 1-5,

2)   vægtede emissionsgrænseværdier for hver brændselstype bestemmes ved at gange hver af ovennævnte grænseværdier med den termiske effekt for hver brændselstype og dividere resultatet af hver multiplikation med summen af den termiske effekt fra samtlige brændselstyper, og

3)   de vægtede grænseværdier for hver brændselstype lægges sammen.

B. Anlæg der benytter to eller flere brændselstyper skiftevis:

Der fastsættes emissionsgrænser, der svarer til hver anvendt brændselstype sammenholdt med anlægsstørrelser, jf. bilag 1-5.

C. Blandede anlæg, hvor der alene eller sammen med andet brændsel anvendes destillations- og omdannelsesprodukter fra råolieraffinering til eget forbrug:

1)   Emissionsgrønseværdien for den brændselstype, der har den højeste emissionsgrænseværdi (bestemmende brændselstype) finder anvendelse, såfremt den termiske effekt, denne brændselstype afgiver under anlæggets drift, udgør mindst 50% af summen af den termiske effekt fra samtlige brændselstyper.

2)   Såfremt varmemængden fra den bestemmende brændselstype er mindre end 50%, fastsættes emissionsgrænseværdien på følgende måde:

a)   Emissionsgrænseværdien findes for hver brændselstype og hvert forurenende stof svarende til anlæggets nominelle termiske effekt, som angivet i bilag 1-5,

b)   emissionsgrænseværdien findes for den bestemmende brændselstype (den brændselstype, der har den højeste emissionsgrænseværdi efter bilag 1-5 eller, hvor der er tale om to brændselstyper med samme emissionsgrænseværdi, den type, der afgiver den største termiske effekt). Denne værdi fremkommer ved at gange den i bilag 1-5 omhandlede emissionsgrænseværdi for denne brændselstype med en faktor på to og ved fra resultatet at trække emissionsgrænseværdien for den brændselstype, der har mindst emissionsgrænseværdi,

c)   vægtede emissionsgrænseværdier for hver brændselstype bestemmes ved at gange grænseværdien for den bestemmende brændselstype med den termiske effekt for denne og gange hver af de øvrige grænseværdier med den termiske effekt for hver brændselstype og at dividere resultatet af hver multiplikation med summen af den termiske effekt for samtlige brændselstyper, og

d)   de vægtede grænseværdier for hver brændselstype lægges sammen.

D. Som alternativ til C kan følgende gennemsnitlige emissionsgrænseværdier anvendes for svovldioxid (uanset den anvendte brændselsblanding):

1)   for anlæg som omfattet af § 3, stk. 2: 1000 mg/Nm 3 som et gennemsnit af alle raffinaderiets anlæg,

2)   for anlæg omfattet af § 3, stk. 1: 600 mg/Nm 3 som et gennemsnit af alle raffinaderiets anlæg, undtagen gasturbiner.

Godkendelsesmyndigheden sikrer, at anvendelsen af denne bestemmelse ikke medfører en stigning i emissionerne fra bestående anlæg.

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg, EF-Tidende 2001 L 309 side 1.