Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Vejledning om tilvejebringelse af regionplantillæg med VVM for svine- og fjerkræfarme.

 

 

Indhold

 

 

 

1. Indledning

 

 

 

2. Hvornår er VVM nødvendig

 

Genopførelse

 

 

 

3. Procedure

 

Ansøgningen

 

Regionplantillæg, miljøgodkendelse og andre tilladelser

 

Særligt om amtsrådets vedtagelse af regionplantillægget

 

Tidsplan for myndighedsbehandlingen

 

Flow-diagram

 

 

 

4. VVM-redegørelsens indhold

 

Checklistegennemgang

 

Checkliste

 

Beskrivelse af anlægget

 

Alternative placeringer

 

Omgivelserne

 

Kort- og langsigtede virkninger

 

Afværgeforanstaltninger

 

Et ikke-teknisk resumé

 

Mangler ved forudsætningerne

 

 

 

5. Regionplanretningslinier

 

Standardretningslinier

 

Forslag til supplerende retningslinier

 

 

 

6. Et eksempel

 

6.1 Forslag til indkaldelse af ideer

 

6.2 Forslag til regionplantillæg

 

Forord

 

Retningslinier

 

Beskrivelse af anlægget

 

Alternative placeringer

 

Omgivelserne

 

Kort- og langsigtede virkninger

 

Afværgeforanstaltninger

 

Et ikke-teknisk resumé

 

Mangler ved forudsætningerne

 

6.3 Fælles annoncering af forslag

 

6.4 Fælles offentliggørelse af tillæg og tilladelser

 

 

 

Bilag 1 - Typiske svine- og fjerkræfarme

 

Bilag 2 - Tabeller med størrelser på stalde, dyreenheder, mv. .

 

Bilag 3 - Landbrugslovens arealkrav

 

Bilag 4 - Tabel med harmoni- og arealkrav

 

1. Indledning

De danske regler om vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) er udarbejdet på baggrund af EU-rådets direktiv af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (85/337/EØF). I bilag II til direktivet er bl.a. optaget bedrifter indrettet til fjerkræhold (1e), og bedrifter indrettet til svinehold (1f). Af direktivets artikel 4 fremgår det, at den enkelte medlemsstat kan fastsætte grænseværdier for de anlæg, der er optaget på bilag II, for at afgøre, hvornår disse anlæg må antages at have en sådan karakter, at de skal vurderes med hensyn til deres virkninger på miljøet.

I Danmark er grænseværdien fastsat til svine- og fjerkræfarme med en kapacitet på ejendommen på 250 dyreenheder eller derudover. I medfør af planlovens § 8 er sådanne svine- og fjerkræfarme optaget som nummer 23 i bilag 1 til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 847 af 30. september 1994 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen). Efter samlebekendtgørelsens § 3 skal forslag til regionplanretningslinier for anlæg på bilag 1 ved nyanlæg og ved væsentlige ændringer af bestående anlæg, der kan sidestilles med nyanlæg, ledsages af en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM).

Grænsen på de 250 dyreenheder svarer til grænsen for, hvornår svine- og fjerkræfarme skal godkendes efter miljøbeskyttelsesloven, dvs., at denne grænse også er taget som udtryk for, hvornår miljøet vil kunne påvirkes væsentligt. Etableringen af svine- og fjerkræfarme af denne størrelse kan også kræve en landzonetilladelse.

VVM-reglerne indebærer en bredere vurdering af anlæggenes placering og udformning i relation til de landskabelige, kulturhistoriske og biologiske værdier end miljøgodkendelsen. VVM-reglerne betyder ikke en skærpet miljøregulering, men at anlæggets forurening vurderes i sammenhæng med dets øvrige virkninger på miljøet. Det sker i een samlet procedure, hvor amtet tilvejebringer et særligt regionplantillæg med en VVM-redegørelse parallelt med, at kommunen udarbejder en miljøgodkendelse.

I forbindelse med at de nye VVM-regler trådte i kraft den 15. oktober 1994, besluttede miljø- og energiministeren, at der skulle udarbejdes en særlig vejledning om VVM på svine- og fjerkræfarme. Det forventedes, at et større antal svine- og fjerkræfarme årligt ville være omfattet af de nye regler, og at nogle amter som Sønderjylland, Ringkjøbing, Nordjylland og Viborg, ville få en forholdsvis stor del af de kommende sager. Vejledningen skal muliggøre en så ensartet og hurtig sagsbehandling som muligt.

Formålet med vejledningen er således at skabe grundlag for, at den nødvendige VVM-redegørelse dels kan tilvejebringes på en hurtig og enkel måde, dels kan udgøre en fyldestgørende redegørelse for de miljømæssige konsekvenser til brug for den offentlige debat og den politiske beslutning om anlæg af større svine- eller fjerkræfarme.

Vejledningen er rettet til amter og kommuner, der skal behandle ansøgninger om svine- og fjerkræfarme. Landbrugskonsulenter og rådgivere for de landmænd, der har projekter om svine- eller fjerkræfarme, vil i et vist omfang kunne hente råd i vejledningen.

2. Hvornår er VVM nødvendig

Grænseværdi for VVM Svinefarme, fjerkræfarme samt kombinerede svine- og fjerkræfarme med 250 dyreenheder eller derudover i svin og fjærkræ kan have en væsentlig virkning på miljøet og omgivelserne. De 250 dyreenheder er således fastsat som grænseværdien for, hvornår der er tale om en svine- eller fjerkræfarm, der kræver en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM). Vurderingen sker ved, at amtet efter reglerne i planloven tilvejebringer et regionplantillæg med retningslinier om anlæggets placering og udformning. Regionplantillægget skal ledsages af en redegørelse med en særlig vurdering af anlæggets virkninger på miljøet, jf. samlebekendtgørelsens § 3, stk. 1.

Fra mindre end 250 DE til 250 DE eller mere

Det betragtes som nyanlæg i relation til VVM-reglerne, når en eksisterende svine- eller fjerkræbesætning på en ejendom udvides fra mindre end 250 dyreenheder til en svine- eller fjerkræfarm på 250 dyreenheder eller derudover. Disse skal derfor altid gennemgå en VVM-procedure, jf. Naturklagenævnets afgørelse af 30. maj 1996 om 2 svinefarme i Morsø Kommune.

Bestående farme større end 250

DE Svine- eller fjerkræfarme på over 250 dyreenheder, der var lovligt etablerede ved samlebekendtgørelsens ikrafttræden den 15. oktober 1994 betragtes som bestående anlæg. For udvidelser af disse anlæg samt anlæg, der allerede har gennemgået en VVM, gælder kravet om VVM kun i de tilfælde, hvor der er tale om væsentlige ændringer af det bestående anlæg, der kan sidestilles med nyanlæg.

Væsentlig udvidelse ca. 250 DE

Ved vurderingen af, om der er tale om en så væsentlig ændring af en beståen-de svine- eller fjerkræfarm på over 250 dyreenheder, at den kan sidestilles med et nyanlæg, må grænseværdien for nyanlæg tages i betragtning. Således vil en udvidelse med fx 250 dyreenheder af et bestående anlæg normalt være at betragte som en væsentlig udvidelse, som udløser krav om VVM. Ved vurderingen af, om et projekt udløser krav om VVM, skal der ligeledes indgå, om der sker væsentlige ændringer i antal og placeringer af større bygningsanlæg. Således vil etablering af flere selvstændige produktionsenheder på en ejendom normalt udløse krav om VVM, selv om kapacitetsudvidelsen er mindre end 250 dyreenheder.

Det må imidlertid altid bero på en konkret vurdering i forhold til omgivelserne, om et projekt om udvidelse udløser krav om VVM. Således kan det ikke udelukkes, at en beliggenhed i fx et sårbart område hurtigere vil kunne udløse krav om tilvejebringelse af en (fornyet) VVM.

VVM normalt en sikkerhed

VVM-redegørelsen er med til at belyse, hvilke effekter et givet anlæg vil kunne have på omgivelserne. Er et anlæg en gang vurderet og godkendt via en VVM-procedure, vil dette normalt give en vis sikkerhed for, at anlægget kan være lokaliseret det pågældende sted og undervejs gennemgå ikke væsentlige udvidelser og ændringer uden fornyet VVM-procedure, selv om udvidelserne kan kræve en fornyet miljøgodkendelse og evt. en landzonetilladelse.

Genopførelse efter brand mv.

Ved genopførelse efter brand mv. er det amtet, der i den konkrete sag må tage stilling til, om der skal tilvejebringes et regionplantillæg med VVM-redegørelse inden der eventuelt gives landzonetilladelse. Det antages, at der ikke vil blive stillet krav om tilvejebringelse af et VVM-tillæg forud for genopførelse, hvis virksomheden genopføres i det væsentlige identisk med den oprindelige virksomhed.

3. Procedure

Ansøgningen

Indhold

Det påhviler ansøgeren at fremskaffe de oplysninger om virksomheden, som er nødvendige for udarbejdelsen af VVM-redegørelsen. Ansøgeren vil i den forbindelse normalt kun blive afkrævet de oplysninger, som han hidtil har skullet afgive i forbindelse med miljøgodkendelsen, samt en eventuel landzonetilladelse og eventuelt andre nødvendige tilladelser. De ørige oplysninger, der skal indgå i VVM-redegørelsen, vil amterne normalt være i besiddelse af.

Ansøgningen stiles til kommunen som byggesags- og miljømyndighed.

Det er vigtigt, at kommunen og amtet allerede fra begyndelsen har et tæt samarbejde i de sager, der er omfattet af planlovens VVM-regler.

Kommunen overvejer

Kommunen må efter Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 848 af 30. september 1994 ikke give miljøgodkendelse til et VVM-pligtigt anlæg, før amtet endeligt har vedtaget et regionplantillæg med VVM-redegørelse.

Det er amtet, der som den kompetente myndighed afgør, om et projekt er omfattet af VVM-reglerne og bestemmelserne om landzonetilladelse. Det anbefales derfor, at kommunen, hvis der kan være usikkerhed herom, tager kontakt til amtet.

Afslag på miljøgodkendelse

Hvis kommunen, når den modtager en ansøgning, umiddelbart vurderer, at det påtænkte projekt ikke vil kunne opnå en miljøgodkendelse, kan kommunen - uden at VVM-proceduren igangsættes - afslå ansøgningen ud fra de hensyn kommunen skal varetage efter miljøbeskyttelsesloven. Kommunens afgørelser om miljøgodkendelse kan påklages til Miljøstyrelsen efter miljøbeskyttelseslovens § 91, jf § 34 i samme lov.

Amtet træffer afgørelsen

Når amtet modtager ansøgningen fra kommunen, skal amtet vurdere, om projektet har en sådan karakter, at det er omfattet af planlovens VVM-regler, og om projektet kræver landzonetilladelse. Det er amtet, der træffer afgørelsen om, hvorvidt det ansøgte kræver tilvejebringelse af regionplantillæg med VVM-redegørelse. Amtets afgørelse kan for så vidt angår retlige spørgsmål påklages til Naturklagenævnet efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 3, og afgørelsen skal derfor indeholde en klagevejledning.

Amtets afgørelse om, at der ikke er VVM-pligt, skal efter planloven ikke offentliggøres, men den lægges til grund for den videre sagsbehandling. Offentligheden får derfor først kendskab til afgørelsen i forbindelse med offentliggørelsen af de for anlægget nødvendige tilladelser, og planlovens klagefrist for så vidt angår spørgsmålet om VVM-pligt løber først fra dette tidspunkt.

Ansøgeren kan derfor have et begrundet ønske om, at en afgørelse om at et projekt ikke er VVM-pligtigt bliver offentliggjort. Det kan være tilfældet, hvor landmanden ønsker at give offentligheden lejlighed til på et tidligt tidspunkt i sagsbehandlingen at få prøvet denne afgørelse ved Naturklagenævnet, således at det undgås, at anlægget på et senere tidspunkt sinkes af en klage til nævnet.

Amtet er ikke forpligtet til at offentliggøre afgørelsen, men bør være imødekommende over for landmanden, hvis denne ønsker at betale offentliggørelsen af afgørelsen med en klagevejledning.

Hvis amtet finder, at anlægget er omfattet af VVM-reglerne, sker der en offentliggørelse af afgørelsen samtidig med indkaldelsen af ideer og forslag - den forudgående offfentlighedsfase jf. planlovens § 22, stk. 2.

Er projektet omfattet af VVM-reglerne, bør kommunen og amtet aftale den videre sagsbehandling, så arbejdet med at tilvejebringe forslag til miljøgodkendelse og til regionplantillæg med VVM-redegørelse kan koordineres.

Afslag på landzonetilladelse

Hvis amtet på det foreliggende grundlag vurderer, at der kræves landzonetilladelse, og at en sådan ikke bør meddeles, kan amtskommunen uden at igangsætte VVM-proceduren afslå det ansøgte med henvisning til planlovens landzonebestemmelser. Amtets afgørelse kan påklages til Naturklagenævnet efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 1.

Regionplantillæg, miljøgodkendelse og andre tilladelser

Før udarbejdelsen af et forslag til regionplantillæg med VVM-redegørelse indkalder amtsrådet ideer og forslag med henblik på det videre planlægningsarbejde. Indkaldelsen skal indeholde en kort beskrivelse af projektet og af hovedspørgsmålene. Det kan derudover angives, hvilke væsentlige miljøkonsekvenser, der umiddelbart kan være forbundet med anlægget.

Samtidig med amtets udarbejdelse af planforslaget, udarbejder kommunen et forslag til miljøgodkendelse.

Samtidig høring

Forslag til regionplantillæg med VVM-redegørelse og forslag til miljøgodkendelse skal offentliggøres samtidigt, jf. bekendtgørelse nr. 848 af 30. september 1994 om ændring af bekendtgørelse af listevirksomhed. Det vil efter omstændighederne kunne være hensigtsmæssigt også at offentliggøre forslag til eventuelle andre nødvendige tilladelser som fx landzonetilladelse eller dispensation fra bestemmelser i naturbeskyttelsesloven. Offentliggørelsen kan ske i en fælles annonce. Ved den samtidige offentliggørelse af forslag til alle nødvendige tilladelser opnås, at alle projektets enkelte facetter kan vurderes i en sammenhæng og ligge til grund for såvel offentlighedens som politikernes stillingtagen til projektet.

Samtidige afgørelser

Viser offentlighedsfasen, at projektet vil kunne realiseres som foreslået i forslaget til regionplantillæg med VVM-redegørelse, kan kommunen umiddelbart efter amtsrådets endelige vedtagelse af regionplantillægget give den nødvendige kapitel 5-godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven, og amtet kan give eventuelle andre tilladelser, herunder fx landzonetilladelsen. Den endelige vedtagelse af regionplantillægget og tilladelserne kan herefter offentliggøres samtidig. Det faktum, at der er vedtaget et regionplantillæg med VVM-redegørelse, fritager ikke myndighederne for at bekendtgøre miljøgodkendelse og andre tilladelser med tilhørende klagevejledninger.

VVM-tillæggets gyldighed

Regionplantillæggets retningslinier for anlægget bortfalder ved først kommende regionplanrevision, medmindre amtsrådet udtrykkeligt viderefører retningslinierne i den nye regionplan med henvisning til VVM-redegørelsen i det tidligere regionplantillæg. En landzonetilladelse kan udnyttes i 3 år efter, at den er meddelt, og en miljøgodkendelse normalt i 2 år efter, at den er meddelt, uanset om regionplanretningslinierne i mellemtiden er bortfaldet som følge af en revision. Sker der ændringer eller udvidelser af projektet, før det gennemføres, og kræver dette fornyet miljøgodkendelse eller evt. landzonetilladelse, kan det kun gennemføres, hvis regionplanredegørelsen med VVM er opretholdt.

Særligt om amtsrådets vedtagelse af regionplantillægget

Finder amtsrådet ved den endelige behandling af regionplantillægget, at projektet af saglige grunde ikke kan fremmes det pågældende sted, kan amtsrådet beslutte ikke at vedtage regionplantillægget endeligt. Afgørelsen kan for så vidt gælder retlige spørgsmål indbringes for Naturklagenævnet, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Under de retlige spørgsmål, der kan påklages indgår en vurdering af, om amtsrådets begrundelse for beslutningen om ikke at vedtage regionplantillægget er saglig og ligger inden for de hensyn, der skal varetages efter planloven. Men det er ikke muligt at opstille en præcis skala over saglige hensyn af en bestemt vægt, som skal kunne begrunde et afslag. Der er tale om den samme vurdering af de relevante konsekvenser, som amtsrådet skal foretage i forbindelse med andre planbeslutninger.

Tidsplan for myndighedsbehandlingen

Når kommunen modtager en anmeldelse efter byggelovgivningen, skal kommunen reagere inden 14 dage, hvis byggearbejdet ikke kan igangsættes umiddelbart. Inden for dette tidsrum må kommunen tage stilling til dels om projektet kræver miljøgodkendelse, dels om projektet skal videresendes til amtet med henblik på en afgørelse om, hvorvidt det ansøgte forudsætter tilvejebringelse af et regionplantillæg med VVM-redegørelse og/eller landzonetilladelse.

Af hensyn til ansøgeren kan det anbefales, at amtets tekniske forvaltning så hurtigt som muligt får en afklaring af, om projektet er omfattet af VVM-proceduren. Er dette tilfældet, vil fristen for at komme med ideer i den forudgående høring normalt kunne sættes til 14 dage. Herefter skal et egentligt forslag tilvejebringes og behandles politisk i amtsrådet. Forslaget skal ud i en offentlig høring i mindst 8 uger. Herefter skal forvaltningen behandle de indkomne bemærkninger og rette forslaget til, før regionplantillægget kan lægges op til endelig vedtagelse i amtsrådet. Derefter løber en klagefrist på 4 uger dels for retlige spørgsmål efter planloven, dels for enkelttilladelser og dispensationer efter plan-, naturbeskyttelses- og miljøbeskyttelsesloven.

Det anbefales, at amtet allerede ved procedurens start oplyser landmanden om, hvor længe det kan forventes, at VVM-proceduren i alt vil tage. Beskeden bør gives skriftligt, og ansøgeren bør løbende holdes orienteret om behandlingen af ansøgningen.

Myndighedsbehandlingen: (Flow-diagram)

AL1041_1.JPG Size: (516 X 659)

4. VVM-redegørelsens indhold

Vurderingens omfan

Ved etableringer eller udvidelser af svine- eller fjerkræfarme, der tidligere ikke har gennemgået en VVM, er det det samlede anlæg, der skal beskrives og vurderes med hensyn til virkningerne på miljøet.

Ved udvidelser af lovligt eksisterende svine- og fjerkræfarme, for hvilke der allerede foreligger et VVM-tillæg, er det normalt kun selve udvidelsen, der skal vurderes med hensyn til dens virkninger på miljøet. Som følge af VVM-reglerne i bilag 3 til bekendtgørelsen bliver det imidlertid nødvendigt at redegøre for det samlede anlæg, eftersom dette udgører en del af de omgivelser, der skal beskrives.

Minimumsoplysninger

Efter § 5 i samlebekendtgørelsen skal redegørelsen som minimum indeholde de i bilag 3 til samlebekendtgørelsen nævnte oplysninger. Dette gælder også selv om den pågældende miljøparameter ikke påvirkes eller forekommer irrelevant i forhold til anlægget. Det er i disse tilfælde som regel tilstrækkeligt at anføre, at det pågældende miljø ikke vurderes at blive påvirket væsentligt af anlægget.

Det samme gælder i de tilfælde, hvor projektet kan overholde de for svine- og fjerkræfarme fastsatte vejledende grænseværdier, normer og regelsæt, der har et miljømæssigt sigte som fx harmonireglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen (Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage, mv.). Det er i sådanne tilfælde tilstrækkeligt at anføre, at projektet overholder disse regler, jf. afsnittet om en checkliste-gennemgang nedenfor.

Vurderingsgrundlaget

Vurderingen sker på baggrund af de oplysninger, der ligger til grund for ansøgningen. Det gælder fx landmandens oplysninger om arealer til udbringning af husdyrgødning, herunder evt. foreløbige aftaler om sådanne udbringningsarealer, også selv om disse vil kunne ændres over tiden, fx vil de 1-årige udbringningsaftaler kunne skifte.

Landbrugsmæssig udnyttelse

For at give et billede af de miljømæssige konsekvenser af det ansøgte anlæg, kan det ofte være passende i redegørelsen, at belyse de muligheder der er for landbrugsmæssigt at udnytte arealerne på en tilsvarende måde, selvom det ansøgte ikke gennemføres. Det kan dels ske i forbindelse med redegørelsen for 0-alternativet, dels i forbindelse med redegørelsen for anlæggets kort- og langsigtede virkninger.

Checklistegennemgang

For at vurdere i hvilken grad en svine- eller fjerkræfarm kan etableres eller ændres på en miljømæssigt acceptabel måde, er det som udgangspunkt tilstrækkeligt at anvende følgende checkliste. Den indeholder en række bestemmelser, der normalt vil være overholdt. Kun i de tilfælde, hvor reglerne ikke kan overholdes, vil det være nødvendigt at oplyse særskilt om miljøpåvirkningen. Ved brug af checklisten kan redegørelsen begrænses til kun at omfatte en nærmere belysning af de miljøpåvirkninger, som opstår som følge af, at gældende normer ikke kan overholdes. Checklisten skal indgå i den samlede VVM-redegørelse.

CHECKLISTE

JA

NEJ

Miljøbeskyttelseslovgivningen:

 

 

Husdyrgødningsbekendtgørelsen 1) :

 

 

Overholder projektet kravene vedrørende lokalisering, indretning, gødningsopbevaringskapacitet og opbevaring i kapitlerne 2-7?

 

 

Overholder projektet kravene til indretning af afløb og håndtering af spildevand i kapitel 8?

 

 

Overholder projektet harmonireglerne i kapitel 10, dvs. er der tilstrækkelige udbringningsarealer til rådighed?

 

 

Spildevandsbekendtgørelsen 2)

 

 

Overholder projektet kravene vedrørende udledning mv. af spildevand i spildevandsbekendtgørelsen?

 

 

Olie- og kemikalieaffaldsbekendtgørelsen 3)

 

 

Overholder projektet kravene om opsamling, transport og bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald?

 

 

Vejledning om ekstern støj fra virksomheder 4) :

 

 

Overholder projektet de vejledende grænseværdier for områdetype nr. 3 - blandet bolig- og erhvervsbebyggelse - ved nærmeste nabobeboelse?

 

 

Naturbeskyttelsesloven:

 

 

Overholder projektet de generelle beskyttelsesbestemmelser i kapitel 2 om beskyttede naturtyper mv. for følgende naturtyper:

 

 

§ 3 om søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev mv.

 

 

§ 4 om sten- og jorddiger

 

 

§§ 12 og 13 om fortidsminder

 

 

Overholder projektet de generelle beskyttelsesbestemmelser i kapitel 2 om beskyttelseslinier for følgende:

 

 

§ 15 om strande

 

 

§ 16 om søer og åer

 

 

§ 17 om skove

 

 

§ 18 om fortidsminder

 

 

§ 19 om kirker

 

 

Landbrugslovgivningen:

 

 

Arealkravsbekendtgørelsen 5) :

 

 

Overholder projektet reglerne i kapitel 2 om, hvor stort husdyrhold, der må etableres på den enkelte landbrugsejendom?

 

 

Overholder projektet reglerne i kapitel 3 om arealkravene, dvs. andelen af egen jord?

 

 

1)   Miljø- og Energiminsteriets bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv.

2)   Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 310 af 25. april 1994 om spildevandstilladelse mv. efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4.

3)   Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 804 af 15. december 1989 om olie- og kemikalieaffald.

4)   Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder

5)   Landbrugs- og Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 1147 af 9. december 1994 om husdyrhold og arealkrav for landbrugsejendomme

I det efterfølgende gives en gennemgang af de oplysninger, der i det omfang, de ikke fremgår tilstrækkeligt af checklisten, vil være særligt relevante for svine- og fjerkæfarme. Disse oplysninger vil normalt fremgå af ansøgningen om miljøgodkendelse.

Beskrivelse af anlægget

Såvel retningslinierne som redegørelsen for anlæggets udformning og placering skal være præcise og entydige, og følges af et kortbilag, der tydeligt angiver anlæggets udformning og placering.

Den fysiske Udformning

Anlæggets placering og omfang, herunder stalde og opbevaringsanlæg til

foder og husdyrgødning, angives på et kortbilag, ligesom ejendommens arealtilliggender og det dyrkede areal. Lokalisering og omfang af øvrige arealer til rådighed for udbringning af husdyrgødning, herunder foreløbige aftaler om udbringningsarealer, bør ligeledes angives, hvis de allerede foreligger, selvom disse forhold kan variere fra år til år. Det bør derfor oplyses, at disse er midlertidige og kan erstattes af andre. Det er derfor normalt uden betydning for en vurdering af anlægget, at der på ansøgningstidspunktet foreligger aftaler for alle udbringningsarealer. I det omfang punkt 3 i checklisten imidlertid ikke kan bedømes på ansøgningstidspunktet, må regionplanredegørelsen imidlertid suppleres med en særlig vurdering af de skønnede reststoffer og emissioner, jf. nedenfor.

Væsentlige karakteristika

Redegørelsen skal indeholde oplysninger om de væsentlige karakteristika for produktionsprocessen, herunder;

  antallet og arten af de forventede husdyr opgjort i dyreenheder,

  mængden af husdyrgødning; nødvendig opbevaringskapacitet og størrelsen af det areal, der skal være til rådighed til udbringning heraf,

  harmoniareal på ejendommen mellem husdyrgødning og arealtilliggende, samt

  transportforhold i relation til omgivelserne.

Reststoffer og emissioner, mv.

De skønnede reststoffer og emissioner skal oplyses, herunder;

  beregnet tab af kvælstof fra husdyrgødning og bortskaffelsen heraf, hvis der på ansøgningstidspunktet ikke er godtgjort, at der er tilstrækkelige harmoniarealer til rådighed

  typer af spildevand fra produktionen, samt hvor det afledes til, medmindre punkt 2 i checklisten er besvaret med kryds i ja-kolonnen,

  støv-, lugt- og vibrationskilder fra såvel produktion som transport,

  støjkilder fra såvel produktion som transport i det omfang, de vejledende grænseværdier for støj ikke kan overholdes,

  håndtering af animalsk affald,

  olie- og kemikalieaffald mv., hvis det ikke bortskaffes i overensstemmelse med reglerne herfor.

Alternative placeringer

Det skal oplyses om de væsentligste alternative placeringer, der har været undersøgt, og om de vigtigste grunde til valget af den aktuelle løsning;

  de alternativer, der har været undersøgt,

  beskrivelse af 0-alternativet (som regel landmandens vurdering af ejendommens driftsforhold, hvis der meddeles afslag på det ansøgte).

Omgivelserne

Der skal udarbejdes en beskrivelse af de omgivelser, der i væsentlig grad kan blive berørt af det ønskede anlæg. Dette gælder selvom checklisten anvendes ved gennemgangen af projektet. I beskrivelsen skal der redegøres for anlæggets betydelige virkninger på omgivelserne, herunder navnlig virkningerne på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet og offentlighedens adgang hertil samt en beskrivelse af de - som en mulig følge af anlæggets miljøpåvirkninger - afledte socioøkonomiske forhold.

Beskrivelsen skal eksempelvis angive anlæggets placering i forhold til

–   naboer; nærmeste enkeltboliger og nabobesætninger,

–   Byzone, sommerhusområder eller udlagte boligområder i landzone,

–   veje,

–   vandforsyningsanlæg,

–   vandløb og søer,

–   andet.

Ejendommens placering i relation til fx særlige beskyttelsesområder, særlige drikkevandsområder mv., skal beskrives.

Kort- og langsigtede virkninger

Der skal indgå en beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet som følge af;

  påvirkninger af overflade- og grundvandssystemer,

  støjbelastning,

  anvendelse af naturlige råstoffer,

  emission af forurenende stoffer, og andre genepåvirkninger, fx lugt og fluer, samt bortskaffelse af affald,

  hvilke metoder der er anvendt til forudberegning af virkningerne på miljøet.

Reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen tager sigte på at begrænse forurening og gener fra dyrehold, herunder produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning og ensilage mv. I det omfang projektet kan overholde bestemmelserne i checklisten ovenfor, vil det derfor være tilstrækkeligt at notere dette.

De betydelige virkninger for omgivelserne, som kan blive en følge af svine- eller fjerkræfarmens etablering eller udvidelse på ejendommmen, og som overskrider normerne for almindelig landbrugsdrift, bør angives særskilt.

Afværgeforanstaltninger

I dette afsnit kan de foranstaltninger beskrives, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere eventuelle skadelige miljøpåvirkninger. Det kan fx være ekstraordinære støjdæmpende foranstaltninger eller foranstaltninger til nedbringelse af kvælstoftab mv.

Et ikke-teknisk resumé

På baggrund af de ovennævnte oplysninger udarbejdes et ikke-teknisk resumé af vurderingen af projektets virkninger på miljøet.

Mangler ved forudsætningerne

Her angives eventuelle mangler ved oplysningerne og ved vurderingen af miljøpåvirkningerne.

5. Regionplanretningslinier

Regionplantillægget skal fastsætte bindende retningslinier for anlæggets placering og udformning. Disse retningslinier skal ligge til grund for de efterfølgende tilladelser efter miljøbeskyttelsesloven, planlovens landzoneregler, mv., og kan derfor ikke gøres mere detaljerede end tilladelserne giver mulighed for. Eksempler på retningslinier er:

Standardretningslinier

Der kan på ejendommen matr.nr. ... placeres en svine-/fjerkræfarm med en kapacitet på (det ansøgte antal) dyreenheder som vist på kortbilag 1.

Der kan opføres staldbygninger /inden for et byggefelt/ som vist på kortbilag 2.

Der kan opføres gyllebeholdere /inden for et byggefelt/ som vist på kort bilag 2.

Vejadgang til gyllebeholdere og stalde skal ske som vist på kortbilag 2.

Det kan være hensigtsmæssigt i redegørelsen at oplyse, at retningslinierne ikke er til hinder for, at der derudover kan foretages udvidelser af dyreholdet og/eller bygninger og anlæg uden tilvejebringelse af en ny VVM-redegørelse, selv om sådanne udvidelser dog kan kræve andre tilladelser og/eller godkendelser. Væsentlige udvidelser, der kan sidestilles med nyanlæg, forudsætter dog tilvejebringelse af nye regionplanretningslinier med VVM-redegørelse, jf. samlebekendtgørelsens § 3, stk. 1.

Forslag til supplerende retningslinier

Hvis anlæggets placering er følsom ud fra landskabelige betragtninger, og under forudsætning af, at der i forbindelse med landzonetilladelsen kan stilles vilkår om landskabelig tilpasning, vil der ligeledes i regionplantillægget kunne optages retningslinier til sikring af, at anlægget udformes under hensyn til omgivelserne, fx:

Bygninger og anlæg må ikke virke markant i landskabet.

6. Et eksempel

6.1 Forslag til indkaldelse af ideer

Gårdejer Jens Jensen vil udvide sin sobestand med ca. 100 søer og slagtesvinproduktionen med ca. 2.000 svin om året fra de nuværende ca. 4.400 til ca. 6.400 slagtesvin på ejendommen Kildegård, Landevejen 10, Vejby. Derfor er amtet blevet anmodet om at tilvejebringe et regionplantillæg med en redegørelse for vurderingen af virkningerne på miljøet - VVM-redegørelse - for etablering af en svinefarm på 320 dyreenheder. Der er i forvejen en svinebesætning svarende til 220 dyreenheder på ejendommen.

Udvidelsen af produktionen betyder bl.a., at der skal opføres en ny drægtighedsstald på ca. 500 m2 og en ny gylletank på 1.500 m3. Samtidig forøges behovet for arealer til udspredning af husdyrgødning fra de nuværende ca. 130 ha til ca. 190 ha fremover.

Hovedspørgsmålet for vurderingen af anlæggets virkninger på miljøet vil være, om det kan overholde gældende regler og normer for miljøpåvirkning samt tilpasningen til landskabet.

Udvidelse af svinebesætninger til mere end 250 dyreenheder forudsætter tilvejebringelse af et regionplantillæg med VVM-redegørelse (vurdering af virkningerne på miljøet) forud for etableringen.

Som led i denne planlægning og forud for udarbejdelsen af et egentligt forslag til regionplantillæg med VVM-redegørelse indkaldes hermed ideer og forslag til det fortsatte planlægningsarbejde. Ideerne kan sendes til amtet, Torvet 1, 1000 Amtskøbing, inden den 1. marts 1996.

Efterfølgende er det tanken i samarbejde med kommunen at fremlægge både forslaget til regionplantillæg og miljøgodkendelse til en samlet offentlig debat i løbet af foråret.

En nærmere beskrivelse af det påtænkte anlæg kan ses på rådhuset, Torvet 1, Kommuneby eller på amtsgården, Torvet 1, Amtskøbing.

6.2 Forslag til regionplantillæg

Forord

Amtet blev den 5. januar 1996 anmodet om at tilvejebringe det planlægningsmæssige grundlag for etablering af en svinefarm på 320 dyreenheder på ejendommen Kildegård, Landevejen 10, Vejby. Gårdejer Jens Jensen vil udvide sin sobestand med ca. 100 søer og slagtesvinproduktionen med ca. 2.000 svin om året fra de nuværende ca. 4.400 til ca. 6.400 slagtesvin på ejendommen Kildegård, Landevejen 10, Vejby. Der er allerede i dag en svinebesætning på ejendommen svarende til 220 dyreenheder.

Det ansøgte anlæg er omfattet af planlovens bestemmelser om VVM, dvs., at anlæggets virkninger på miljøet skal vurderes i et regionplantillæg med VVM-redegørelse forud for etableringen. Der er i perioden fra den 15. februar til den 1. marts 1996 gennemført en forudgående offentlig høring, hvor der kom bemærkninger til en forventet stigning i transportbehovet til gården, og dermed forøget trafikstøj.

Udvalget for Teknik og Miljø har herefter udarbejdet nærværende forslag til regionplantillæg med VVM-redegørelse, der indeholder en vurdering af de væsentlige miljøpåvirkninger anlægget kan give. Således indgår det bl.a. i undersøgelserne at vurdere det øgede transportbehov i forhold til bemærkningen fra den forudgående høring.

Samtidig har kommunen udarbejdet et forslag til godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven.

Materialet bestående af et forslag til regionplantillæg med VVM-redegørelse og forslag til miljøgodkendelse fremlægges samlet til offentlig debat fra den 18. april til og med den 14. juni 1996.

Kommunen og amtet har aftalt, at bemærkninger og indsigelser til det fremlagte materiale skal sendes til amtet, Amtsgården, Torvet 1, 1000 Amtskøbing. Sidste frist for at indsende synspunkter er onsdag den 14. juni 1996.

Retningslinier

§ 1Der kan på ejendommen matr. nr. 10a Kildegård, Vejby, placeres en svinefarm med en kapacitet på 320 dyreenheder som vist på kortbilag 1.

§ 2Der kan inden for byggefelt A som vist på kortbilag 1 opføres stalde til brug for ejendommens svineproduktion.

§ 3Der kan inden for byggefelt B som vist på kortbilag 1 opføres gyllebeholdere til brug for ejendommens svineproduktion.

§ 4Bygninger og anlæg må ikke virke markant i landskabet.

§ 5Vejadgang til gyllebeholdere og stalde skal ske som vist på kortbilag 1.

Retningslinierne er ikke til hinder for, at der derudover kan foretages ikke væsentlige udvidelser af dyreholdet og/eller bygninger og anlæg uden tilvejebringelse af en ny VVM-redegørelse, selv om sådanne udvidelser dog kan kræve andre tilladelser og/eller godkendelser. Væsentlige udvidelser, der kan sidestilles med nyanlæg, forudsætter tilvejebringelse af nye regionplanretningslinier med VVM-redegørelse, jf. samlebekendtgørelsens § 3, stk.1.

Beskrivelse af anlægget

Den fysiske udformning

Der er søgt om at udvide svinebesætningen på landbrugsejendommen Kildegård, Landevejen 10, Vejby, fra 220 til 320 dyreenheder.

Den eksisterende drægtighedsstald ombygges til slagtesvinproduktion. Derudover skal der opføres en ny gyllebeholder på 1.500 m3 og en ny drægtighedsstald på 500 m2. Såvel gyllebeholderen som stalden vil blive opført i tilknytning til den eksisterende bebyggelse, som består af 2.700 m2 stalde og 2 gylletanke á 2.100 m3 samt en ca. 800 m2 lade/maskinhus.

Gylletankene er udført i beton og har en højde på 1,8 m over terræn og er forsynet med flydelag. De eksisterende staldbygninger er tilkommet undervejs og har forskellig beklædning udvendig. I forbindelse med om- og tilbygninger er det tanken at give samtlige bygninger en beklædning ligesom den eksisterende på det nyere maskinhus, dvs. mørkegrøn, korrugeret plade. Tagbeklædningen bliver udført med gråsort ondulineplader. Ejendommens bygninger ligger relativt højt i landskabet på kanten til de lavbundsarealer som i dag er inddæmmet fjordbund.

Produktionsanlæggets placering og omfang fremgår af vedlagte skitse, kortbilag 1.

Ejendommen er på i alt 65 ha, hvoraf 2 ha er skov, som ikke er egnet til udspredning af gylle. Der kræves som minimum 188 ha til udspredning, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1121 af 15. december 1992 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. Der er ved hjælp af foreløbige aftaler tilvejebragt tilstrækkelige arealer til at opfylde harmonireglerne og landbrugslovgivningens krav til egenarealer. Disse udbringningsarealer fremgår af kortbilag 2.

Som det fremgår af vedlagte checkliste, overholder projektet de gældende normer for opbevaring og udbringning af gylle, håndtering af spildevand og affald, støjbelastning af omgivelserne mv.

Væsentlige karakteristika

Antallet og arten af de forventede husdyr

Til selve svineproduktionen på ejendommen anvendes 320 søer og produceres ca. 6.400 slagtesvin per år, svarende til 107 + 213 dyreenheder, dvs. i alt 320 dyreenheder i årsgennemsnit. Dermed forøges produktionen med slagtesvin med ca. 2.000 slagtesvin per år, og antallet af årssøer med ca. 100 i forhold til nuværende produktion på ejendommen.

Mængden af husdyrgødning, nødvendig opbevaringskapacitet og størrelsen af det areal, der skal være til rådighed til udbringning heraf

Den årlige gylleproduktion vil blive på ca. 6.400 m3 inklusive vaske- og rengøringsvand. For at have en tilstrækkelig opbevaringskapacitet svarende til kravene i husdyrbekendtgørelsen skal der som minimum etableres i alt 6.080 m3 opbevaring. I den aktuelle sag etableres der opbevaringskapacitet dels i gylletanke på i alt 5.700 m3, dels i kanaler under staldene på i alt 700 m3, dvs. en samlet opbevaringskapacitet på 6.400 m3.

Harmoniforhold på ejendommen mellem husdyrgødning og arealtilliggende

Til udbringning af gyllen kræves der adgang til udspredning på minimum 188 ha. Der er 63 ha til rådighed på ejendommen, og der er aftaler om yderligere 67 ha til den allerede eksisterende produktion. Derudover er der tilvejebragt foreløbige aftaler om udbringning på yderligere 58 ha således, at der vil være i alt de krævede 188 ha til udbringning.

Specielle transportforhold

Transporterne ad landevejen sker først og fremmest i forbindelse med leverancer af foderstoffer og svin. Der vil imidlertid ikke ske ændringer i nævneværdig udstrækning, idet de eksisterende transporter vil blive bedre udnyttet.

Der sker en transportforøgelse, når gyllen skal udbringes på markerne. Her sker transporterne imidlertid via interne markveje, for størstedelen langt fra eksisterende beboelser. Trakfikforøgelsen vil derfor først og fremmest kunne mærkes i form af et betydeligt større antal krydsninger af landevejen fra gylletankene til markerne i forårsmånederne.

Transporterne sker i forbindelse med håndtering af gylle, svin, foderstoffer, korn og slam. Transporterne fordeler sig således:

Transporttype

Antal læs/år, ca.:

gylle

350

levende svin

300

døde svin

50

foder, mv.

30

slam

20

I alt per år

750

Transportvejene for udspredning af gylle på markerne fremgår af kortbilag 2. Som det ses vil stort set al udbringning kunne ske uden for offentlig vej og i umiddelbar nærhed af ejendommen. Gylleudspredningen vil fortrinsvis foregå i månederne marts, april og maj.

Reststoffer og emissioner, mv.

1. Spildevand

Rengøringsvand og vandspild fra svineproduktionen opsamles og afledes til særskilt beholder og udspredes i overensstemmelse med husdyrgødningsbekendtgørelsen.

2.Støv- og vibrationskilder samt støjkilder

Der vil kun i meget begrænset omfang kunne ske en forøget trafik på landevejen, og den vil under alle omstændigheder være ubetydelig set i relation til den trafikbelastning der er i øvrigt.

Produktionen på ejendommen medfører forskellige aktiviteter med støj, støv og vibrationer til følge. Støjen overstiger ikke de vejledende grænseværdier.

Foderanlægget omfatter en kværn, foderblander samt et anlæg til fordeling af foder til dyrene. Foderanlægget er placeret indendørs og støver kun i begrænset omfang uden for laden. Det samme gælder støjen fra anlægget. Heller ikke vibrationer fra anlægget vil have en sådan styrke, at det kan påvirke forhold uden for bygningen.

Støj, støv og vibrationer fra ventilationsanlægget vil være af begrænset omfang, idet der etableres et anlæg med undertryk og recirkulering. Støjgener i forbindelse med selve fodringen vil minimeres, idet der fodres via vådfodringsanlæg.

3.Udbringning af husdyrgødning

Håndtering og udbringning af husdyrgødning fra produktionen overholder harmonireglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Det understreges, at dersom den ansøgte produktion ikke etableres, vil disse arealer kunne tilføres tilsvarende mængder husdyrgødning fra andre landmænd inden for rammerne af bekendtgørelsens bestemmelser.

4. Affaldshåndtering

Der er dels tale om kemikalie- og medicinrester og -emballager, dels om selvdøde dyr. Affaldet vil blive håndteret i overensstemmelse med reglerne herfor.

Alternative placeringer

Undersøgte alternativer

Ansøgeren har selv ønsket at undersøge en alternativ placering af den nye gylletank på den sydlige side af Landevejen i en vis afstand fra bebyggelsen på ejendommen. Fordelen ved denne placering skulle være mindskede udgifter til udbringningen af gylle. Ulemperne i form af pumpeudgifter og risiko for tilstopning af rør og lækager med deraf følgende risiko for forurening er imidlertid vurderet at overstige ulempen ved at placere gylletanken tæt ved de bebyggede arealer på ejendommen.

Beskrivelse af 0-alternativet

Såfremt projektet ikke gennemføres vil der på ejendommen fortsat være en svinebesætning på de ca. 220 dyreenheder. Denne vil uden VVM og miljøgodkendelse kunne udvides til 250 dyreenheder.

Væsentligste grunde til valget

De væsentligste grunde til at vælge en udvidelse af sobestanden med ca. 100 søer og slagtesvinproduktionen med ca. 2.000 slagtesvin/år på ejendommen er, dels at der vil etableres en mere hensigtsmæssig produktionsenhed, dels at der vil kunne ske en bedre udnyttelse af områdets landbrugsarealer.

O-alternativet betyder først og fremmest, at der ikke sker bygningsmæssige udvidelser i form af en ny gylletank eller drægtighedsstald. Men det betyder også, at fx det nærliggende hønseri eller andre husdyrbrug vil kunne udvide deres produktion og indgå aftaler om udbringning af husdyrgødning på de pågældende arealer.

Omgivelserne

Bygningsanlægget placeres i et område, der i regionplanen er udlagt som et jordbrugsområde med væsentlige landskabelige interesser. Anlægget placeres på den gamle kystskrænt synligt fra landevejen og det omgivende inddæmmede lavbundsområde. Der er ca. 250 m til nærmeste nabo og 850 m til nærmeste bysamfund, Vejby. Ca. 500 m nordvest ligger et større hønseri. Umiddelbart øst for ejendommen ligger et område, der i regionplanen er udpeget til et sammenhængende naturområde, og ca. 1 km øst for ejendommen ligger et sommerhusområde. Afstanden til nærmeste vandløb, Fiskebæk, er ca. 1 km. Fiskebæk har i vandkvalitetsplanlægningen en målsætning som laksefiskevand (B2). De nordligste dele af ejendommen ligger i et område, der i regionplanen er udpeget som et drikkevandsområde, dog ikke som et særligt drikkevandsområde.

Anlæggets nærmere udformning vil have afgørende indflydelse på oplevelsen af det meget åbne landskab, idet anlægget har en meget markant placering oppe på den skrænt, som udgør grænsen til det inddæmmede lavbundsareal.

Kort- og langsigtede virkninger

Påvirkning af vandsystemer

Projektet kan overholde husdyrbekendtgørelsens generelle krav vedrørende opbevaring og udbringning af husdyrgødning, jf. checklisten nedenfor.

Støjbelastning

Støjbelastningen vil blive holdt inden for de vejledende grænseværdier for støj i det åbne land, jf. checklisten nedenfor.

Anvendelse af råstoffer

Der vil ikke ske en forøget anvendelse af naturlige råstoffer.

Emission af forurenede stoffer

Gener i form af lugt og fluer er svært målelige. De er søgt reduceret ved dels at gylletankene i overensstemmelse med husdyrgødningsbekendtgørelsen forsynes med flydelag eller i mangel heraf anden tæt overdækning, dels at der sker en fluebekæmpelse i staldene i overensstemmelse med retningslinierne fra Statens Skadedyrlaboratorium. Derudover er stalde og gyllebeholdere placeret under hensyntagen til afstanden til naboer. Endelig vil udbringningen af husdyrgødning på markerne ske i overensstemmelse med husdyrbekendtgørelsens generelle forskrifter.

Olie- og kemikalieaffald vil blive leveret til kommunens affaldsbehandling i overensstemmelse med reglerne herfor, jf. checklisten nedenfor.

Døde dyr afleveres til destruktionsanstalt.

Beregningsmetoder

Støjen er målt inden for en afstand på 250 m for eksisterende foder- og ventilationsanlæg. Disse forhold ændres ikke.

Støv-, lugt- og fluegener er ikke beregnet.

Afværgeforanstaltninger

Ifølge ansøgningen vil det samlede anlægs bygninger gives et ensartet udseende i forbindelse med modernisering og udbygning af anlægget således, at materiale- og farvevalg er med til at neutralisere virkningerne af anlæggets markante placering i landskabet, jf. retningslinien i § 4, samt udkastet til landzonetilladelse.

Et ikke-teknisk resumé med beskrivelse af anlægget og dets virkninger på miljøet

Svinebesætningen på ejendommen Kildegård, Landevejen 10, Vejby, ønskes udvidet fra 220 dyreenheder til 320 dyreenheder, således at der kan produceres 6.400 slagtesvin per år. Der skal derfor opføres en ny drægtighedstald på ca. 500 m2, og der skal etableres yderligere en gylletank på ca. 1.500 m3. Ejendommen Kildegård er 65 ha stor.

Produktionen vil kunne overholde de gældende normer for opbevaring og udbringning af gylle, håndtering af spildevand og affald, støjbelastning af omgivelserne mv. Der henvises til checklisten nedenfor. Det betyder, at projektets virkninger på miljøet for så vidt angår disse faktorer må betragtes som acceptable.

Anlægget ligger vel synligt oppe på skrænten i det åbne landskab ved Landevejen. Det er derfor en forudsætning for etableringen af anlægget, at bygninger og anlæg ikke må virke markant i landskabet, jf. retningslinien i § 4 og udkastet til landzonetilladelse.

Mangler ved forudsætningerne

Manglerne i vurderingen beror dels på, at visse faktorer som fx støv-, lugt- og fluegener ikke er beregnet eller målt, samt at beliggenheden af udbringningsarealerne for gylle kan skifte over tid.

BILAG TIL EKSEMPLET

CHECKLISTE - SVINEFARM PÅ KILDEGÅRDEN

JA

NEJ

Miljøbeskyttelseslovgivningen:

 

 

Husdyrgødningsbekendtgørelsen 1) :

 

 

Overholder projektet kravene vedrørende lokalisering, indretning, gødningsopbevaringskapacitet og opbevaring i kapitlerne 2-7?

x

 

Overholder projektet kravene til indretning af afløb og håndtering af spildevand i kapitel 8?

x

 

Overholder projektet harmonireglerne i kapitel 10, dvs. er der tilstrækkelige udbringningsarealer til rådighed?

x

 

Spildevandsbekendtgørelsen 2)

 

 

Overholder projektet kravene vedrørende udledning mv. af spildevand i spildevandsbekendtgørelsen?

x

 

Olie- og kemikalieaffaldsbekendtgørelsen 3)

 

 

Overholder projektet kravene om opsamling, transport og bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald?

x

 

Vejledning om ekstern støj fra virksomheder 4) :

 

 

Overholder projektet de vejledende grænseværdier for områdetype nr. 3 - blandet bolig- og erhvervsbebyggelse - ved nærmeste nabobeboelse?

x

 

Naturbeskyttelsesloven:

 

 

Overholder projektet de generelle beskyttelsesbestemmelser i kapitel 2 om beskyttede naturtyper mv. for følgende naturtyper:

 

 

§ 3 om søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev mv.

x

 

§ 4 om sten- og jorddiger

x

 

§§ 12 og 13 om fortidsminder

x

 

Overholder projektet de generelle beskyttelsesbestemmelser i kapitel 2 om beskyttelseslinier for følgende:

 

 

§ 15 om strande

x

 

§ 16 om søer og åer

x

 

§ 17 om skove

x

 

§ 18 om fortidsminder

x

 

§ 19 om kirker

x

 

Landbrugslovgivningen:

 

 

Arealkravsbekendtgørelsen 5) :

 

 

Overholder projektet reglerne i kapitel 2 om, hvor stort husdyrhold, der må etableres på den enkelte landbrugsejendom?

x

 

Overholder projektet reglerne i kapitel 3 om arealkravene, dvs. andelen af egen jord?

x

 

1)   Miljø- og Energiminsteriets bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv.

2)   Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 310 af 25. april 1994 om spildevandstilladelse mv. efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4.

3)   Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 804 af 15. december 1989 om olie- og kemikalieaffald.

4)   Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder

5)   Landbrugs- og Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 1147 af 9. december 1994 om husdyrhold og arealkrav for landbrugsejendomme

6.3 Fælles annoncering af forslag

Eksempel på annoncetekst:

Gårdejer Jens Jensen, Landevejen 10, Vejlby, vil udvide sin sobestand med ca. 100 søer og slagtesvinproduktioen på Kildegård med ca. 2.000 svin om året fra de nuværende ca. 4.400 til ca. 6.400 slagtesvin årligt. Derfor er amtet blevet anmodet om at tilvejebringe et regionplantillæg med en redegørelse for vurderingen af virkningerne på miljøet - VVM-redegørelse - for etablering af en svinefarm på 320 dyreenheder. Der er i forvejen en svinebesætning på 220 dyreenheder på ejendommen.

Udvidelsen af produktionen betyder bl.a., at der skal opføres en ny drægtighedsstald på ca. 500 m2 og en ny gylletank på 1.500 m3. Samtidig forøges behovet for arealer til udspredning af husdyrgødning fra de nuværende ca. 130 ha til ca. 190 ha fremover.

Hovedspørgsmålene for vurderingen af anlæggets virkninger på miljøet er, om projektet vil påføre omgivelserne uacceptable støjgener. Derudover er der ved en forudgående høring i februar fremført synspunkter på det forøgede transportbehov og de gener dette kan give omgivelserne.

Udvidelse af svinebesætninger til mere end 250 dyreenheder forudsætter tilvejebringelse af et regionplantillæg med VVM-redegørelse (vurdering af virkningerne på miljøet) forud for etableringen. Som et led heri har amtet udarbejdet et forslag til regionplantillæg med VVM-redegørelse. Samtidig hermed har kommunen udarbejdet et forlag til miljøgodkendelse. Amtet har tillige udarbejdet et forslag til landzonetilladelse.

Materialet, der består af forslaget til regionplantillæg med VVM-redegørelse og forslag til miljøgodkendelse og landzonetilladelse fremlægges hermed til samlet offentlig debat fra den 18. april til og med den 14. juni 1996. Materialet kan ses på rådhuset, Torvet 1, Kommuneby, eller på amtsgården, Torvet 1, Amtskøbing.

Kommunen og amtet har aftalt, at bemærkninger og indsigelser til det fremlagte materiale skal sendes til amtet, amtsgården, Torvet 1, 1000 Amtskøbing. Sidste frist for at indsende indsigelser er den 14. juni 1996.

6.4 Fælles offentliggørelse af tillæg og tilladelser

Offentliggørelsen af afgørelserne om at vedtage regionplantillægget endeligt og at meddele miljøgodkendelse mv., fx. landzonetilladelse, til projektet kan passende ske i en fælles annonce. Annoncen skal indeholde klagevejledning. Den kan udformes som eksemplet nedenfor:

Eksempel på annoncetekst:

Regionplantillæg, landzonetilladelse og miljøgodkendelse til en svinefarm på 320 dyreenheder på Kildegården ved Vejby:

Amtsrådet har på mødet den 14. august vedtaget regionplantillægget for en svinefarm på Kildegården ved Vejby endeligt. Samtidig har amtsrådet givet landzonetilladelse til, at svinefarmen på de 320 dyreenheder etableres ved, at der opføres en sostald på 500 m2 og en gylletank på 1.500 m3.

Kommunen har den 21. august givet miljøgodkendelse til svinefarmen på de 320 dyreenheder.

Regionplantillægget med VVM-redegørelse, landzonetilladelsen og miljøgodkendelsen kan ses på amtets og kommunens biblioteker, på amtsgården, Torvet 1, Amtskøbing og på rådhuset, Torvet 1, Kommuneby. Materialet kan desuden bestilles ved henvendelse til amtet, Torvet 1, 1000 Amtskøbing, eller kommunen, Torvet 1, 1100 Kommuneby.

Klagevejledning:

Regionplantillægget Amtsrådets afgørelse om at vedtage regionplantillægget endeligt kan for så vidt angår retlige spørgsmål påklages. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed.

Landzonetilladelsen

Klage indgives til Naturklagenævnet, Vermundsgade 38B, 2100 København Ø.

Enhver med retlig interesse i sagens udfald kan klage over amtsrådets afgørelse om at give landzonetilladelse. En klage skal være skriftlig og indgives til amtsrådet, amtsgården, Torvet 1, 1000 Amtskøbing. Amtet videresender klagen til Naturklagenævnet. Rettidig klage har den virkning, at tilladelsen ikke må udnyttes, medmindre Naturklagenævnet bestemmer andet.

Miljøgodkendelsen

Kommunens afgørelse om at give miljøgodkendelse kan påklages til Miljøstyrelsen. Klage skal indgives skriftligt til kommunen, Torvet 1, 1100 Kommuneby, som umiddelbart efter klagefristens udløb sender klagen til Miljøstyrelsen ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Klageberettiget er afgørelsens adressat, og enhver med en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, jf. kapitel 11 i lov om miljøbeskyttelse. Endvidere er en række organisationer mv. klageberettigede, jf. lovens § 99 og 100.

Klagefrist:

For samtlige klager gælder, at klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er offentligt meddelt, dvs. inden 4 uger fra datoen for denne annonces offentliggørelse.

Søgsmål:

For samtlige afgørelser gælder, at de kan indbringes for domstolene. Dette skal ske inden 6 måneder fra datoen for denne annonces offentliggørelse.

Miljø- og Energiministerietn\Landsplanafdelingenn\Niels Østergård, den 1. december 1996


Bilag 1

Eksempler på »typiske« svine- og fjerkræfarme

Fjerkræfarme: 1)

Slagtekyllingefarme:

En moderne slagtekyllingestald vil normalt projekteres til ca. 50.000 kyllinger per rotation, idet denne størrelse er den mest rentable. Det svarer til, at der per staldenhed årligt produceres ca. 335.000 slagtekyllinger, svarende til ca. 135 dyreenheder.

Det normale bygningskompleks vil være en stald på 2.000 m2, et forrum på ca. 35 m2 samt 3 udendørssiloer med grundareal på ca. 6,25 m2. Endvidere kan der i nogle tilfælde være en gastæt silo til opbevaring af korn.

Således bliver det samlede areal per staldenhed ca. 2.100 m2. En producent kan ofte have 2 til 3 stalde af denne type.

Kalkunfarme:

I dag findes et begrænset antal kalkunfarme.

Et typisk kompleks vil bestå af et starthus samt to voksehuse med en størrelse på tilsammen ca. 3.000 m2. I voksehusene er der plads til ca. 5.000 slagtefærdige dyr per hus, ialt 10.000 årsdyr svarende til 67 dyreenheder.

Ande- og gåsefarme:

Bygningsstørrelsen vil her være i samme størrelsesorden som ved slagtekyllingestalde, dvs. ca. 2.100 m2. Der kan produceres ca. 32.000 ænder per år i en sådan staldenhed, hvilket svarer til ca. 5.500 stipladser eller 35 dyreenheder per år.

Mange producenter har flere stalde af denne størrelse. Mange ænder og gæs opdrættes dog ligeledes i markfolde.

Rugeægsproduktion:

I rugeægsproduktioner vil bygningerne normalt indrettes til ca. 12.000 høner og ca. 10% haner - i alt ca. 13.200 dyr svarende til 88 dyreenheder.

Bygningsstørrelsen vil være ca. 2.500 m2 inklusive forrum og siloer.

Skrabeægsproduktion:

Bygningsstørrelserne svarer til dem ved rugeægsproduktionen.

Ægproduktion fra fritgående høner og økologiske høner

For produktion fra fritgående høner eller økologiske hønsehold gælder, at bygningsstørrelsen svarer til den som ved rugeægsproduktionen, men hønerne har adgang til det fri.

Buranlæg:

Til produktion af æg fra høner i bure vil der typisk være 25.000 høner svarende til ca. 167 dyreenheder per staldbygning på ca. 1.500 m2. Hertil kommer ægpakkeri og gødningsoplag, så den samlede bygningsmasse typisk bliver ca. 2.375 m2. Flere producenter har to sådanne anlæg.

Som det ses af ovenstående bevirker karakteren af fjerkræproduktionen at en udvidelse af staldarealet på hver enkelt ejendom hver gang typisk vil omfatte enheder á 2.000 - 2.500 m2.

Svinefarme: 2)

Lukket slagtesvin produktion:

En moderne, lukket svinebesætning med produktion af smågrise og slagtesvin har typisk 12 faringer om ugen svarende til 266 søer. Besætningens produktionsomfang vil svare til ca. 300 dyreenheder og en produktion på knap 6.000 slagtesvin årligt.

Det normale bygningskompleks, som består af so-, smågrise- og slagtesvinestalde vil være på ca. 3.000 m2, samt forrum og foderrum på ca. 150 m2. Desuden vil der typisk være to gyllebeholdere til gødningsopbevaring samt eventuelt en gastæt silo til opbevaring af korn.

Det årlige arbejdskraftbehov i besætningen er ca. 4.000 mand-timer.

Smågriseproduktion:

En typisk smågrisebesætning med salg af smågrise består af ca. 400 årssøer. Produktionsomfanget vil svare til ca. 140 dyreenheder og et salg på ca. 9.200 smågrise om året.

Bygningskomplekset vil bestå af so- og smågrisestalde på ca. 2.100 m2 samt forrum og forderrum på ca. 150 m2. Hertil kommer gyllekumme til gødningsopbevaring.

Det årlige arbejdskraftsbehov i besætningen er ca. 5.200 mand-timer.

Slagtesvinproduktion:

Et moderne anlæg til produktion af slagtesvin består af ca. 2.150 stipladser svarende til ca. 280 dyreenheder med en årlig produktion på godt 8.000 slagtesvin.

Et moderne bygningskompleks til slagtesvin består af sektionerede stalde og har et samlet areal på ca. 2.000 m2. Hertil kommer forrum og forderrum på ca. 150 m2. Endvidere vil der være en til to gyllebeholdere til gødningsopbevaring samt eventuelt en gastæt silo til opbevaring af korn.


1) Oplysningerne stammer fra Det Danske Fjerkræråd 16. januar 1995 og 15. august 1996.

2) Oplysninger stammer fra Landsudvalget for Svin 20. maj 1996.


Bilag 2

 

Svin

Hvad er 250 DE

søer og polte

750 årssøer

 

slagtesvin

7.500 produceret pr. år

 

 

2.000 årsdyr

Størrelse af staldbygninger og gyllebeholdere 1)

Staldareal

staldareal pr. DE

8-13 m 2 /DE

 

staldareal til 250 DE

2.000-3.300 m 2

Kapaciter til gylleopbevaring

gylleproduktion pr. DE

18-24 m 3 /DE

 

gylleproduktion 250 DE

4.500-600 m 3

Størrelse af staldbygninger 2) (opføres typisk i faste enheder)

Lukkket slagtesvinproduktion

6.000 slagtesvin/år (300 DE)

3.000 m 2 + gyllebeholdere mv.

Smågriseproduktion

9.200 smågrise/år (140 DE)

2.100 m 2 + gyllebeholdere mv.

Slagtesvinproduktion

8.400 slagtesvin/år (140 DE)

2.000 m 2 + gyllebeholdere mv.

1)   Oplysninger i miljøgodkendelser, VVM-redegørelser mv., Miljø- og Energiministeriet.

2)   Oplysninger givet af Landsudvalget for Svin.

 

Fjerkræ

Hvad er 250 DE

slagtekyllilnger

625.000 produceret pr. år

 

andre fjerkræ (f.eks kalkuner)

37.500 årsdyr

Størrelse af staldbygninger 3) (opføres typisk i faste enheder)

Slagtekyllinger

335.000 årskyllinger (134 DE)

2.000 m 2 (typisk 2-3 enheder pr. ejendom

Kalkunfarme

10.000 stipladser (67 DE)

3.000 m 2

Ande- og gåsefarme

5.500 stipladser (35 DE)

2.100 m 2

Ruge- og skrabeægproduktion

13.200 dyr (88 DE)

2.500 m2

Burægproduktion

25.000 høner (167 DE)

2.400 m 2 (inkl. ægpakkeri)

3)   Oplysninger givet af Fjerkrærådet.


Bilag 3

Arealkrav til svine- og fjerkræfarme

Landbrugslovens regler for husdyrhold og arealkrav

For at styre strukturudviklingen indenfor landbruget i retning af bedre sammenhæng mellem den animalske produktion og produktionsgrundlaget på den enkelte landbrugsejendom, har landbrugs- og fiskeriministeren udnyttet muligheden i den nye landbrugslov fra 1994 for at fastsætte regler for dels hvor stort dyrehold, der må etableres på en landbrugsejendom, dels for andel af egen jord for landbrugsejendomme med husdyrhold.

De nye regler findes i Landbrugs- og Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 1147 af 9. december 1994 om husdyrhold og arealkrav for landbrugsejendomme, med tilhørende vejledning nr. 32 af 28. februar 1995. Bestemmelserne skal ses i sammenhæng med en række andre initiativer med det sigte, at den animalske produktion kan finde sted under iagttagelse af et veterinært forsigtighedsprincip og under miljømæssigt forsvarlige forhold.

Bestemmelserne gælder for ethvert dyrehold på den enkelte landbrugsejendom. Ved en landbrugsejendom forstås en ejendom, der i matriklen er noteret som en landbrugsejendom, jf. landbrugslovens § 2.

Der må ikke være husdyrhold på en landbrugsejendom, der ikke er forsynet med en beboelsesbygning, hvis husdyrholdet forudsætter anvendelse af driftsbygninger og anlæg mv. på ejendommen. Bestående husdyrhold etableret før den 1. januar 1995 kan dog fortsætte indtil den 1. september 2019.

Der må som hovedregel ikke være flere husdyr på en landbrugsejendom end svarende til et årsgennemsnit på 500 dyreenheder (DE). I ganske særlige tilfælde kan dog opnås tilladelse til at etablere husdyrhold over 500 DE, hvis en række betingelser kan opfyldes, bl.a. at husdyrholdet etableres i fysisk adskilte enheder, som hver for sig ikke overstiger 500 DE, og som har egen daglig leder og personale.

Dyreholdet på den enkelte landbrugsejendom opgøres som antal DE beregnet på den måde, der er fastlagt i husdyrgødningsbekendtgørelsen (Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994 som erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv.).

Ved Landbrugs- og Fiskeriministeriets ovennævnte bekendtgørelse indføres begrebet arealkravet for den enkelte landbrugsejendom med husdyrhold. Arealkravet er størrelsen af de arealer, der som minimum skal forefindes på den enkelte landbrugsejendom til udbringning af husdyrgødning. Der kan kun medregnes arealer, der kan anvendes til udbringning af husdyrgødning. Arealer, der midlertidigt ikke kan anvendes til udbringning af husdyrgødning, herunder arealer udtaget til braklægning, kan dog medregnes. Ved husdyrhold på forpagtede landbrugsejendomme og husdyrhold i lejede bygninger på en landbrugsejendom, skal arealkravet ses i forhold til den pågældende ejendoms jordtilliggende.

En ejendoms arealkrav beregnes ud fra antallet af dyreenheder (årsgennemsnittet) på ejendommen og udgør en vis gradueret procentdel (jf. nedenfor) af ejendommens harmoniareal, der er størrelsen af det samlede nødvendige areal til udbringning af husdyrgødning, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens regler.

Det nødvendige harmoniareal på en ejendom udgøres af arealer på den pågældende ejendom, andre ejede arealer og eventuelle tilforpagtede arealer eller arealer, hvor der er aftale om udbringning af husdyrgødning (gylleaftaler).

Harmoniarealet beregnes på grundlag af antallet af dyreenheder på ejendommen og driftsformen. For en ejendom med svineproduktion, må der således højst udbringes husdyrgødning fra 1,7 DE per ha per år, og fra fjerkræbrug gødning fra højst 2,0 DE per ha.

Arealkravet udgør således:

Til og med 120 DE:

Arealkrav: 25% af harmoniarealet.

Fra 121 til og med 250 DE:

Arealkrav: Arealkravet for de første 120 DE plus 60% af harmoniarealet for antallet af DE mellem 120 DE og 250 DE.

Fra 251 til og med 500 DE:

Arealkrav: Arealkravet for de første 250 DE plus 75% af harmoniarealet for antallet af DE mellem 250 DE og 500 DE.

For husdyrhold over 500 DE:

Arealkrav: 100% af harmoniarealet.

Det er dog sådan, at op til 25% af arealkravet kan opfyldes ved arealer, der ejes og drives lovligt sammen med den pågældende ejendom, og som kan anvendes til udbringning af husdyrgødning, eller tinglyste aftaler, herunder forpagtnings- og gylleaftaler, der sikrer, at husdyrproducenten til enhver tid kan disponere over de pågældende arealer til udbringning af husdyrgødning mindst 5 år frem i tiden.

Der henvises i øvrigt til diagrammet nedenfor om krav til egen jord ved svine- og fjerkræfarme på 250 dyreenheder og derudover.

For et svinebrug med en besætning på 250 DE, vil der således være behov for et harmoniareal på 147 ha, og et jordtilliggende på den pågældende ejendom på mindst 64 ha (arealkravet). Hvis ovennævnte 25%-regel kan opfyldes, kan arealkravet dog nedsættes til 48 ha. Herudover kommer så de arealer, den pågældende landmand skal fremskaffe fra anden side ved aftaler, tilforpagtning mv., til opfyldelse af harmonikravet på i alt 147 ha.


Bilag 4

Arealkrav og krav om harmoniarealer i forhold til antal dyreenheder

Svin

Dyreenheder DE

(årsgennemsnit)

Beregnet harmoniareal, ha

 

Arealkrav (bkg. § 3), ha

 

Arealkrav reduceret med 25% (bkg. § 4), ha

 

50

100

120

150

200

250

300

400

500*

600

29

59

71

88

118

147

177

235

294

353

7

15

18

28

46

64

86

130

174

353

6

11

13

21

34

48

64

97

130

265

 

 

Fjerkræ

Dyreenheder DE

(årsgennemsnit)

Beregnet harmoniareal, ha

Arealkrav (bkg § 3.), ha

Arealkrav reduceret med 25% (bkg. § 4), ha

 

50

100

120

150

200

250

300

400

500*

600

25

50

60

75

100

125

150

200

250

300

6

13

15

24

39

54

73

110

148

300

5

9

11

18

29

41

55

83

111

225

 

*)   Når årsgennemsnittet overstiger 500 dyreenheder, er arealkravet identisk med hele det beregnede harmoniareal. Arealkravet kan også i denne situation reduceres med 25 pct. efter bekendtgørelsens § 4.