Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31979L0409
 
31979L0923
 
31992L0043
 
32000L0060
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Den fulde tekst

Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og
internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) 1)

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

 

Afsnit I

Indledende bestemmelser

Kapitel 1

Lovens formål

§ 1. Loven har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder.

Afsnit II

Vand

Kapitel 2

Vanddistrikter og vanddistriktsmyndigheder

§ 2. Danmark er opdelt i 13 vanddistrikter. Vanddistrikternes afgrænsning fremgår af bilag 1 til loven.

Stk. 2. De grænseoverskridende vandløbsoplande er udpeget som et internationalt vanddistrikt. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om det internationale vanddistrikt, herunder regler om fravigelse af lovens bestemmelser.

Stk. 3. For hvert vanddistrikt er der udpeget en vanddistriktsmyndighed. Vanddistriktsmyndigheden fremgår af bilag 1 til loven.

Stk. 4. Ministeren kan ændre bilag 1 til loven.

Kapitel 3

Vandplan

§ 3. For hvert vanddistrikt skal der foreligge en vandplan. Vandplanen skal omfatte en periode på 6 år.

Stk. 2. Statslige myndigheder, amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet.

Stk. 3. Vandplanen kan ændres i planperioden efter reglerne i §§ 28-34. Hvis ændringen vedrører indsatsprogrammet, kan fristen i § 29, stk. 3, dog fraviges, hvis hensynet til miljøbeskyttelsen tilsiger det. En ændring i vandplanen har retsvirkning som vandplanen, jf. stk. 2.

§ 4. Vandplanen skal indeholde følgende:

1)   En sammenfatning af basisanalysen, jf. § 6.

2)   Oplysning om beliggenhed af de beskyttede områder, jf. § 7.

3)   En udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser.

4)   Kort over oprettede overvågningsnet, jf. § 22.

5)   Kort, der viser tilstanden for overfladevand, grundvand og beskyttede områder, jf. § 22.

6)   Miljømål for overfladevand, grundvand og beskyttede områder, jf. § 10, herunder oplysninger om og begrundelser for de tilfælde, hvor der er fastsat strengere miljømål, jf. § 18, og mindre strenge miljømål, jf. §§ 16 og 17, hvor overfladevandområder er udpeget som kunstige eller stærkt modificerede, jf. § 15, samt hvor den i loven fastsatte tidsfrist er forlænget, jf. § 19.

7)   Indsatsprogrammet, herunder den økonomiske analyse, der skal udarbejdes i forbindelse hermed, jf. § 25, og en sammenfatning af indsatsprogrammet, herunder angivelse af, hvordan miljømålene nås gennem programmet.

8)   En redegørelse for de betingelser, hvorunder omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, kan påberåbes, jf. § 11, stk. 2, herunder fastlæggelse af passende indikatorer.

9)   En sammenfatning af de foranstaltninger, der er truffet med hensyn til oplysning og høring af offentligheden, hvilke resultater der er opnået, og hvilke ændringer i planen de har medført.

10) En liste over amtsråd i vanddistriktet med angivelse af vanddistriktsmyndigheden.

11) Oplysning om adgang til de dokumenter og oplysninger m.v., der er anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af vandplanen.

12) En oversigt over supplerende planer for deloplande, sektorer, problemer eller vandtyper samt en sammenfatning af deres indhold.

Stk. 2. Enhver revision af vandplanen skal herudover indeholde følgende:

1)   En vurdering af de fremskridt, der er gjort for at opfylde miljømålene, herunder en fremlæggelse af overvågningsresultaterne for den forudgående planperiode i form af kort, og en redegørelse for eventuelle miljømål, der ikke er opfyldt.

2)   En sammenfatning af eventuelle ændringer foretaget efter offentliggørelsen af den forudgående vandplan, jf. § 3, stk. 3.

3)   En sammenfatning af og en redegørelse for eventuelle foranstaltninger, der var planlagt i den forudgående vandplan, men som ikke blev iværksat.

4)   En oversigt over virkningerne af de foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes.

Stk. 3. Miljøministeren skal fastsætte nærmere regler om indholdet og formen af vandplanen.

Kapitel 4

Forberedelse af vandplanen

§ 5. For hvert vanddistrikt skal der forud for hver planperiode udarbejdes følgende:

1)   En basisanalyse, jf. § 6.

2)   Et arbejdsprogram for tilvejebringelse af vandplanen indeholdende en tidsplan og en redegørelse for høringsprocessen.

3)   En oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses.

§ 6. Basisanalysen skal bestå af følgende:

1)   En analyse af overfladevandets og grundvandets karakteristika.

2)   En vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets og grundvandets tilstand.

3)   En økonomisk analyse af vandanvendelsen.

Stk. 2. Miljøministeren skal fastsætte nærmere regler om indholdet og formen af basisanalysen.

Kapitel 5

Beskyttede områder

§ 7. Ved beskyttede områder forstås

1)   områder udpeget som drikkevandsforekomster, jf. § 8,

2)   områder udpeget som skaldyrvande, jf. § 9,

3)   områder udpeget som badeområder,

4)   næringsstoffølsomme områder og

5)   relevante internationale naturbeskyttelsesområder, jf. § 36.

Udpegning af drikkevandsforekomster

§ 8. Der skal for hvert vanddistrikt udpeges drikkevandsforekomster.

Stk. 2. Som drikkevandsforekomster skal udpeges

1)   forekomster af vand, der anvendes til indvinding af drikkevand, og som gennemsnitligt frembringer mere end 10 m 3 om dagen eller leverer vand til mere end 50 personer, og

2)   de forekomster af vand, som det er hensigten at anvende hertil.

Stk. 3 . Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for udpegningen efter stk. 1.

Udpegning af skaldyrvande

§ 9. Der skal efter indstilling fra Fødevareministeriet for hvert vanddistrikt udpeges områder, som kræver beskyttelse eller forbedring for at gøre det muligt for skaldyr (bløddyr af muslingeklassen og snegleklassen) at leve og vokse deri, med henblik på at skaldyr, der fiskes i områderne, umiddelbart kan anvendes til konsum.

Stk. 2 . Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for udpegningen efter stk. 1, herunder regler om indstillinger fra Fødevareministeriet.

Kapitel 6

Miljømål

§ 10. Der skal i vandplanen fastsættes miljømål for alle vandforekomster i vanddistriktet i overensstemmelse med dette kapitel.

Generelle miljømål

§ 11. Forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og alle grundvandsforekomster skal forebygges.

Stk. 2. Ved enhver midlertidig forringelse af vandforekomstens tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig art eller omstændigheder som følge af ulykke, skal yderligere forringelse af tilstanden forebygges, og den oprindelige tilstand skal så vidt muligt genetableres.

Stk. 3. Der må ikke ske en øget direkte eller indirekte forurening af overfladevand, medmindre foranstaltninger til gennemførelse af dette vil medføre en øget forurening af miljøet som helhed. Forøgelse af forureningen af havet uden for vanddistrikterne skal så vidt muligt undgås.

§ 12. Senest den 22. december 2015 skal alt overfladevand og grundvand have opnået en god tilstand, jf. dog §§ 15-20.

Stk. 2. Ved god tilstand for overfladevand forstås den tilstand, et overfladevandområde har nået, når det både har god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Ved god tilstand for grundvand forstås den tilstand, en grundvandsforekomst har nået, når den både har god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand.

Beskyttede drikkevandsforekomster

§ 13. For enhver forekomst af vand udpeget efter § 8 skal det senest den 22. december 2015, ud over opfyldelse af miljømålet for overfladevand, sikres, at vandet har en kvalitet, så det efter den anvendte vandbehandlingsordning opfylder drikkevandskvalitetskravene i henhold til lov om vandforsyning m.v., idet der samtidig skal tilstræbes en reduktion af omfanget af rensningen.

Skaldyrvande

§ 14. For enhver forekomst af vand udpeget som skaldyrvand efter § 9 skal det senest 6 år efter udpegningen sikres, at vandet har en god kvalitet, som bidrager til, at skaldyr, der fiskes i området, umiddelbart kan anvendes til konsum.

Kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder

§ 15. Et overfladevandområde kan udpeges som kunstigt eller stærkt modificeret, hvis de ændringer af områdets fysiske udformning, som er nødvendige for at opnå god økologisk tilstand, vil have betydelige negative indvirkninger på

1)   miljøet generelt,

2)   sejlads, herunder havnefaciliteter, eller rekreative aktiviteter,

3)   aktiviteter, der er årsag til oplagring af vand,

4)   vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse eller dræning eller

5)   andre, lige så vigtige, bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter.

Stk. 2. Udpegning efter stk. 1 kan kun ske, hvis de hensyn, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-5, på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssig store omkostninger ikke med rimelighed kan tilgodeses med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning.

Stk. 3. Udpegningen efter stk. 1 må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af miljømålene i andre forekomster af vand inden for vanddistriktet.

Stk. 4. For områder udpeget efter stk. 1 skal der senest den 22. december 2015 være opnået et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand.

Mindre strenge miljømål

§ 16. Der kan for bestemte vandforekomster fastsættes mindre strenge mål end god overfladevandstilstand og god grundvandstilstand, hvis vandforekomsten er påvirket af menneskelig aktivitet som fastslået i overensstemmelse med basisanalysen, jf. § 6, eller vandforekomstens naturlige betingelser er sådanne, at opfyldelse af kravet om god tilstand er umulig eller forbundet med uforholdsmæssig store omkostninger.

Stk. 2. Fastsættelse af mindre strenge mål kan kun ske, hvis de miljømæssige og socioøkonomiske behov, der dækkes af sådanne menneskelige aktiviteter, ikke kan opfyldes med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning og ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger.

Stk. 3. Ved fastsættelsen af mindre strenge mål skal det i betragtning af de indvirkninger, der ikke med rimelighed kunne være undgået på grund af de menneskelige aktiviteters eller forureningens karakter, for overfladevandområder sikres, at der opnås den bedst mulige økologiske og kemiske tilstand, og for grundvandsforekomster sikres, at god grundvandstilstand fraviges mindst muligt. Det skal endvidere sikres, at der ikke sker yderligere forværring af tilstanden for den berørte vandforekomst.

Stk. 4. Fastsættelse af mindre strenge mål må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af miljømålene i andre forekomster af vand inden for vanddistriktet.

§ 17. Nye ændringer af et overfladevandområdes fysiske udformning eller forandringer i grundvandsforekomstens niveau kan begrunde, at der fastsættes mindre strenge mål end god grundvandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det er relevant, godt økologisk potentiale, eller kan begrunde manglende forebyggelse af forringelse af en vandforekomsts tilstand, hvis

1)   den skadelige indvirkning på vandforekomstens tilstand mindskes mest muligt,

2)   ændringerne eller forandringerne er begrundet i væsentlige samfundsinteresser eller nyttevirkningerne for miljøet og samfundet ved opnåelse af miljømålene er mindre end de nyttevirkninger, der følger af de nye ændringer eller forandringer, for befolkningens sundhed, opretholdelsen af menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvikling, og

3)   de hensyn, der varetages ved de nye ændringer eller forandringer af vandforekomsten, på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssig store omkostninger ikke kan opnås med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning.

Stk. 2. Nye bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter kan tillige begrunde manglende forebyggelse af et overfladevandområdes forringelse til god tilstand, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt.

Stk. 3. Nye ændringer eller udviklingsaktiviteter som nævnt i stk. 1 og 2 må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af miljømålene i andre vandforekomster inden for vanddistriktet.

Strengere miljømål

§ 18. Der kan for bestemte vandforekomster fastsættes strengere mål end god overfladevandstilstand.

Stk. 2. Fastsættelse af strengere miljømål skal ske på grundlag af en samlet afvejning af de samfundsmæssige interesser.

Forlængelse af tidsfrister for opnåelse af miljømål

§ 19. Vurderes det, at de nødvendige forbedringer i vandforekomstens tilstand ikke af de grunde, der er nævnt i stk. 2, kan opnås inden for de fastsatte frister, kan fristerne forlænges med henblik på en gradvis opfyldelse af miljømålene.

Stk. 2. En forlængelse af fristen kan kun begrundes med, at

1)   der er behov for så store forbedringer, at de af tekniske årsager kun kan gennemføres i faser, der overskrider fristen,

2)   der ville være uforholdsmæssig store omkostninger forbundet med en færdiggørelse af forbedringerne inden for fristen, eller

3)   de naturlige forhold ikke muliggør en forbedring af vandforekomstens tilstand inden for fristen.

Stk. 3. Der kan højst ske fristforlængelse i to revisioner af vandplanen, bortset fra de tilfælde, hvor de naturlige forhold er af en sådan karakter, at målene ikke kan opfyldes inden for denne periode.

Stk. 4. En forlængelse af fristen må ikke medvirke til, at der sker yderligere forringelse af den pågældende vandforekomsts tilstand.

Stk. 5. En forlængelse af fristen må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af miljømålene i andre vandforekomster inden for vanddistriktet.

Andre bestemmelser

§ 20. Hvis der i medfør af anden lovgivning er fastsat strengere krav til kvaliteten af en given vandforekomst, gælder disse krav som miljømål.

Stk. 2. Hvis der i medfør af anden lovgivning er fastsat kortere tidsfrister for opnåelse af miljømål, gælder disse.

§ 21. Miljøministeren skal fastsætte nærmere regler om miljømål, herunder hvad der forstås ved god tilstand for overfladevand og grundvand og godt økologisk potentiale for overfladevand. Ministeren kan fastsætte regler om kvaliteten af drikkevandsforekomster, jf. § 13, og skaldyrvande, jf. § 14.

Stk. 2. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om

1)   udpegning af områder i henhold til § 15,

2)   fastsættelse af mindre strenge miljømål, jf. §§ 16 og 17, eller strengere miljømål, jf. § 18, og

3)   forlængelse af frister, jf. § 19.

Kapitel 7

Overvågning af vandforekomsterne

§ 22. Miljøministeren og amtsrådet udarbejder programmer for overvågning af overfladevandets og grundvandets tilstand og for overvågning af beskyttede områder. Ministeren og amtsrådet udarbejder tillige et sammenhængende og overordnet overvågningsnet inden for hvert vanddistrikt.

Stk. 2. Ministeren og amtsrådet overvåger overfladevandets og grundvandets tilstand og de beskyttede områder.

Stk. 3. Ministeren skal fastsætte nærmere regler for tilvejebringelse, indhold, form og iværksættelse af programmer, herunder overvågningsnettet, i henhold til stk. 1 samt regler om opgavefordelingen mellem ministeren og amtsrådene.

Kapitel 8

Indsatsprogram

§ 23. Der skal udarbejdes et indsatsprogram for vanddistriktet i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel.

§ 24. Indsatsprogrammet skal udarbejdes på baggrund af resultaterne af basisanalysen, jf. § 6, og resultaterne af overvågningsprogrammerne, jf. § 22, og skal sikre opfyldelse af miljømålene inden for de fastsatte tidsfrister.

§ 25. Indsatsprogrammet skal som minimum indeholde de foranstaltninger, der skal gennemføres i vanddistriktet, samt retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser med betydning for beskyttelsen af vand, der kan meddeles, med henblik på at beskytte, forbedre og restaurere alle vandforekomster og for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder med henblik på at beskytte og forbedre disse. Indsatsprogrammet skal endvidere indeholde en økonomisk analyse med henblik på at vurdere den mest omkostningseffektive kombination af foranstaltninger.

Stk. 2. Foranstaltninger, som er indeholdt i et indsatsprogram, skal første gang være iværksat senest den 22. december 2012. Enhver ny eller ændret foranstaltning skal være iværksat senest 3 år efter vedtagelsen af den reviderede vandplan.

§ 26. Miljøministeren skal fastsætte nærmere regler om indholdet af indsatsprogrammet.

Kapitel 9

Statusrapport

§ 27. For hvert vanddistrikt skal der udarbejdes en statusrapport om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af det planlagte indsatsprogram.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet og formen af statusrapporten.

Kapitel 10

Regler om tilvejebringelse

§ 28. Hvert amtsråd udarbejder for sit geografiske område i samarbejde med de berørte kommunalbestyrelser og berørte statslige myndigheder for hver planperiode forslag til:

1)   Basisanalyse, jf. § 6.

2)   Udpegning af drikkevandsforekomster, jf. § 8.

3)   Udpegning af skaldyrvande, jf. § 9.

4)   Arbejdsprogram for tilvejebringelse af vandplan, jf. § 5, nr. 2.

5)   Oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses, jf. § 5, nr. 3.

6)   Vandplan, jf. § 4.

7)   Statusrapport, jf. § 27.

Stk. 2. Forslagene sendes til vanddistriktsmyndigheden.

Stk. 3. Vanddistriktsmyndigheden tilvejebringer et samlet forslag for vanddistriktet for hver af de i stk. 1, nr. 1-7, nævnte forslag. Forslagene skal vedtages af samtlige amtsråd i vanddistriktet.

Stk. 4. Når et forslag til vandplan er godkendt efter stk. 3, sender vanddistriktsmyndigheden forslaget til de berørte kommunalbestyrelser, som kan fremsætte indsigelse mod forslag til prioriteringen af foranstaltninger i det samlede indsatsprogram. Vanddistriktsmyndigheden fastsætter en frist for fremsættelse af indsigelser. Hvis en kommunalbestyrelse fremsætter indsigelse og vanddistriktsmyndigheden på denne baggrund ændrer forslaget, skal det reviderede forslag vedtages af samtlige amtsråd i vanddistriktet.

Inddragelse af offentligheden

§ 29. Efter vedtagelse i henhold til § 28, stk. 3 eller 4, sørger vanddistriktsmyndigheden for offentlig annoncering af de i § 28, stk. 1, nr. 2-6, nævnte forslag. Ved annonceringen oplyser vanddistriktsmyndigheden om fristen efter stk. 3. Forslagene skal være offentligt tilgængelige.

Stk. 2. Offentliggørelsen skal ske inden for følgende tidsfrister:

1)   Forslag til arbejdsprogram: mindst 3 år inden begyndelsen af hver planperiode.

2)   Forslag til oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver: mindst 2 år inden begyndelsen af hver planperiode.

3)   Forslag til vandplan: mindst 1 år inden begyndelsen af hver planperiode.

Stk. 3. Vanddistriktsmyndigheden fastsætter en frist på mindst 6 måneder for fremsættelse af indsigelser mod de i stk. 2 nævnte forslag. For de i § 28, stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte forslag fastsættes en frist på 8 uger.

Stk. 4. Vanddistriktsmyndigheden sender forslaget til vandplan til miljøministeren og øvrige statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres. Ministeren kan fastsætte regler om, at forslaget til vandplan endvidere skal sendes til andre, som bliver berørt af forslaget.

Stk. 5. Efter udløbet af fristen, jf. stk. 3, skal vanddistriktsmyndigheden udarbejde et endeligt forslag, som skal vedtages af samtlige amtsråd i vanddistriktet.

Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til annoncering og offentlig tilgængelighed, jf. stk. 1, herunder at de i § 28, stk. 1, nr. 2-6, nævnte forslag kan udleveres mod betaling.

§ 30. Hvis der i forbindelse med det endelige forslag til vandplan foretages ændringer af det offentliggjorte forslag, som på væsentlig måde berører andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan vedtagelsen af vandplanen ikke ske, før de pågældende har haft lejlighed til at udtale sig. Vanddistriktsmyndigheden fastsætter en frist herfor. Hvis ændringen er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt forslag til vandplan, skal proceduren i §§ 28, 29 og 31-34 følges.

Offentliggørelse af endeligt vedtagne dokumenter

§ 31. Vanddistriktsmyndigheden sørger for offentlig annoncering af de i henhold til § 29, stk. 5, endeligt vedtagne dokumenter med de ændringer, der måtte følge af proceduren efter § 32 eller § 34, stk. 2. Ved annoncering skal der gives klagevejledning og oplysning om klagefrist. De endeligt vedtagne dokumenter skal være offentligt tilgængelige. Offentliggørelsen skal ske inden for følgende tidsfrister:

1)   Basisanalysen: mindst 2 år inden begyndelsen af hver planperiode, dog første gang senest den 22. december 2004.

2)   Udpegningen af drikkevandsforekomster: mindst 2 år inden begyndelsen af hver planperiode, dog første gang senest den 22. december 2004.

3)   Udpegningen af skaldyrvande: mindst 2 år inden begyndelsen af hver planperiode.

4)   Arbejdsprogrammet: mindst 2 år inden begyndelsen af hver planperiode.

5)   Oversigten over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver: mindst 1 år inden begyndelsen af hver planperiode.

6)   Vandplanen: senest den 22. december 2009 og derefter hvert 6. år.

7)   Statusrapporten: 2 år og 6 måneder efter begyndelsen af hver planperiode.

Stk. 2. Vanddistriktsmyndigheden sender basisanalysen, vandplanen og statusrapporten til miljøministeren og øvrige statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til annoncering og offentlig tilgængelighed, jf. stk. 1, herunder at de endeligt vedtagne dokumenter kan udleveres mod betaling.

Kapitel 11

Indsigelser og afgørelse af tvister

§ 32. Såfremt der ikke kan opnås enighed blandt samtlige amtsråd i vanddistriktet om vanddistriktsmyndighedens forslag til basisanalyse, udpegning af drikkevandsforekomster og skaldyrvande, arbejdsprogram, oversigt over de væsentligste vandforvaltningsmæssige opgaver, vandplan eller statusrapport, jf. §§ 28 og 29, skal vanddistriktsmyndigheden forelægge uenigheden for miljøministeren, som herefter træffer afgørelse.

§ 33. Såfremt en kommunalbestyrelse fremsætter indsigelse mod et forslag til vandplan, jf. § 28, stk. 4, og der ikke kan opnås enighed mellem kommunalbestyrelsen og vanddistriktsmyndigheden, skal vanddistriktsmyndigheden forelægge sagen for miljøministeren, som herefter træffer afgørelse.

§ 34. Miljøministeren kan til varetagelse af statslige interesser eller opfyldelse af internationale forpligtelser fremsætte indsigelse mod forslag til vandplan. Et forslag til vandplan kan ikke vedtages endeligt, hvis ministeren inden udløbet af fristen efter § 29, stk. 3, har fremsat indsigelse over for vanddistriktsmyndigheden.

Stk. 2. Hvis der ikke mellem parterne kan opnås enighed om et forslag, træffer ministeren endelig afgørelse i sagen.

Kapitel 12

Gebyr for kortlægning

§ 35. Amtsrådet fastsætter gebyr til dækning af udgifter til den del af basisanalysen, der angår kortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser og af indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg uden for disse til afgrænsning af, hvilke typer forurening de er følsomme over for, samt til dækning af udgifter til amtsrådets administration forbundet med opkrævning af gebyrer.

Stk. 2. Der kan opkræves et samlet gebyr til dækning af de udgifter, der er omfattet af stk. 1 og af § 52 c, stk. 1, i lov om vandforsyning m.v.

Stk. 3. Reglerne i § 52 c, stk. 3-6, i lov om vandforsyning m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der skal betales rente ved manglende eller for sen betaling af gebyrer opkrævet i henhold til denne lov. Sker betaling ikke rettidigt, skal der fra sidste rettidige indbetalingsdag for hver påbegyndt måned betales 1,3 pct. i rente, dog mindst 50 kr.

Afsnit III

Internationale naturbeskyttelsesområder

Kapitel 13

Udpegning og ændring af internationale naturbeskyttelsesområder

§ 36. Miljøministeren kan udpege og ændre internationale naturbeskyttelsesområder på land og på havet .

Stk. 2. Når et område er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde, er amtsråd, kommunalbestyrelser, Hovedstadens Udviklingsråd og statslige myndigheder, ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen i øvrigt, forpligtet af udpegningen.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om begrænsning af kompetencen til planlægning efter reglerne i planloven inden for internationale naturbeskyttelsesområder.

Kapitel 14

Naturplanlægning

§ 37. Amtsrådet udarbejder en Natura 2000-plan for de internationale naturbeskyttelsesområder på land og inden for den kystnære del af vanddistriktet.

Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke arealer, der er omfattet af skovlovens regler om Natura 2000-skovplaner.

Stk. 3. Natura 2000-planen udarbejdes efter forudgående drøftelse med berørte statslige myndigheder.

§ 38. Miljøministeren udarbejder Natura 2000-plan for de internationale naturbeskyttelsesområder på havet uden for den kystnære del af vanddistriktet.

Stk. 2. Natura 2000-planen udarbejdes efter forudgående drøftelse med andre berørte statslige myndigheder.

Natura 2000-planens indhold

§ 39. Natura 2000-planen skal indeholde:

1)   En basisanalyse, jf. § 40.

2)   Mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder, jf. § 41.

3)   Et indsatsprogram, jf. § 42.

Stk. 2. Et indsatsprogram efter stk. 1, nr. 3, skal ikke omfatte offentligt ejede arealer, for hvilke der foreligger en plan for forvaltningsindsatsen, der er i overensstemmelse med de fastsatte mål for naturtilstanden. Natura 2000-planen skal ledsages af en beskrivelse af denne forvaltningsindsats.

Basisanalysen

§ 40. Basisanalysen skal indeholde:

1)   Kortlægning af habitatnaturtyper og levesteder for arter, som områderne er udpeget for.

2)   Vurdering af tilstand og foreløbig vurdering af trusler.

3)   Et resumé, som på kortbilag angiver beliggenheden af de kortlagte arealer og tilstanden.

Fastsættelse af mål for naturtilstanden

§ 41. Fastsættelse af mål for naturtilstanden på grundlag af basisanalysen skal ske med henblik på at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus. Efter en klassificering og afvejning af eventuelt modstridende naturinteresser inden for det enkelte internationale naturbeskyttelsesområde fastsættes mål for området. Der kan fastsættes forskellige mål for delområder inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde.

Stk. 2. Miljøministeren skal fastsætte nærmere regler om fastsættelse af mål for naturtilstanden.

Indsatsprogram

§ 42. Indsatsprogrammet, der udarbejdes på grundlag af basisanalysen og foreliggende overvågningsdata, skal beskrive, hvordan de fastsatte mål opnås.

Stk. 2. Indsatsprogrammet skal for nærmere afgrænsede lokaliteter, internationale naturbeskyttelsesområder eller naturtyper og arter indeholde:

1)   Prioritering af amtets forventede forvaltningsindsats i planperioden.

2)   Angivelse af mål og forventet effekt for de enkelte aktiviteter.

3)   Forventede metoder og forvaltningstiltag, amtet vil tage i anvendelse for at forbedre naturtilstanden eller fastholde gunstig bevaringsstatus.

Natura 2000-planens tilvejebringelse

§ 43. Efter amtsrådets vedtagelse af et forslag til Natura 2000-plan sørger amtsrådet for offentlig annoncering. Ved annonceringen oplyser amtsrådet om indsigelsesfristen. Forslaget skal være offentligt tilgængeligt.

Stk. 2. Offentliggørelsen skal ske samtidig med offentliggørelsen af forslag til vandplan, jf. § 29, stk. 2, nr. 3.

Stk. 3. Samtidig med offentliggørelsen efter stk. 1 sendes forslag til Natura 2000-plan til miljøministeren og andre statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget. Ministeren kan fastsætte regler om, at forslaget til Natura 2000-plan endvidere skal sendes til andre, som bliver berørt af forslaget.

Stk. 4 . Amtsrådet fastsætter en frist på mindst 6 måneder for fremsættelse af indsigelser mod planforslaget.

§ 44. Miljøministeren kan til varetagelse af statslige interesser eller opfyldelse af internationale forpligtelser fremsætte indsigelse mod et forslag til Natura 2000-plan.

Stk. 2. Et forslag til Natura 2000-plan kan ikke vedtages endeligt, hvis ministeren inden udløbet af fristen efter § 43, stk. 4, har fremsat indsigelse over for amtsrådet. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed om de nødvendige ændringer.

Stk. 3. Hvis der ikke mellem parterne kan opnås enighed om et forslag, træffer ministeren endelig afgørelse i sagen.

§ 45. Efter udløbet af fristen i § 43, stk. 4, vedtager amtsrådet Natura 2000-planen endeligt.

Stk. 2. Hvis der i forbindelse med det endelige forslag til Natura 2000-plan foretages ændringer af det offentliggjorte forslag, som på væsentlig måde berører andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan vedtagelsen af Natura 2000-planen ikke ske, før de pågældende har haft lejlighed til at udtale sig. Amtsrådet fastsætter en frist herfor. Hvis ændringen er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt forslag til Natura 2000-plan, skal procedurerne i §§ 43 og 44 følges.

Stk. 3. Amtsrådet sørger for offentlig annoncering af den endeligt vedtagne Natura 2000-plan. Ved annonceringen skal der gives klagevejledning og oplysning om klagefrist. Planen sendes samtidig til miljøministeren samt til øvrige myndigheder, hvis interesser berøres. Planen skal være offentligt tilgængelig.

§ 46. Amtsrådet reviderer Natura 2000-planen hvert 6. år.

Stk. 2. Der kan udarbejdes ændringer af indsatsprogrammet i planperioden. Ved udarbejdelse og vedtagelse af ændringer følges proceduren i §§ 43-45.

Stk. 3. Ændringer af indsatsprogrammet har retsvirkning som indsatsprogram, jf. § 48.

§ 47. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for udarbejdelse og offentliggørelse af Natura 2000-planer, herunder regler om betaling. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om planernes indhold.

Stk. 2 . Ministeren kan fastsætte regler om, at en Natura 2000-plan, jf. § 39, sammen med andre Natura 2000-planer, tilsvarende planer tilvejebragt efter anden lovgivning, driftsplaner for offentligt ejede arealer eller lignende kan indgå i en sammenfattende plan for et internationalt naturbeskyttelsesområde med henblik på at opfylde bevaringsmålsætningen for området.

§ 48. Amtsrådet skal sikre gennemførelse af et vedtaget indsatsprogram.

Stk. 2 . Statslige myndigheder, amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af en vedtagen Natura 2000-plan.

Afsnit IV

Afsluttende bestemmelser

Kapitel 15

Administrative bestemmelser

§ 49. I Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner varetager kommunalbestyrelsen de opgaver og beføjelser, som ved loven eller regler fastsat i medfør af loven er henlagt til amtsrådet.

§ 50. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

§ 51. Miljøministeriets, amtsrådets, Hovedstadens Udviklingsråds og kommunalbestyrelsens personale eller personer med bemyndigelse fra de pågældende myndigheder har uden retskendelse mod forevisning af legitimation adgang til enhver ejendom for dels at foretage tekniske forarbejder og undersøgelser til forberedelse af beslutninger, dels at gennemføre overvågning efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Politiet yder nødvendig bistand til at opnå den i stk. 1 nævnte adgang.

Stk. 3. De skader og ulemper, der forvoldes ved foranstaltningerne efter stk. 1, skal erstattes. Erstatningsfastsættelser foretages i mangel af mindelig overenskomst af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57 og 58 i lov om offentlige veje. Om sagens behandling af taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og udbetaling finder bestemmelserne i lov om offentlige veje §§ 51-56 og 59-67 tilsvarende anvendelse.

§ 52. Miljøministeren og amtsrådet kan med henblik på udførelse af overvågningen, jf. § 22, til eje eller midlertidig brug ekspropriere rettigheder over fast ejendom.

Stk. 2. Ved gennemførelse af en ekspropriation efter stk. 1 finder bestemmelserne i §§ 45 og 47-49 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse, idet det dog er amtsrådet, der udfører de opgaver, som er tillagt vejbestyrelsen i henhold til lov om offentlige veje.

Kapitel 16

Klage og søgsmål

§ 53. Den endeligt vedtagne vandplan kan påklages til Miljøklagenævnet, for så vidt angår fastsættelse af miljømål og indsatsprogram. Endvidere kan spørgsmål om vandplanens tilvejebringelse påklages til Miljøklagenævnet.

Stk. 2. Miljøklagenævnet afgør selv spørgsmål vedrørende nævnets kompetence.

Stk. 3. Om Miljøklagenævnets sammensætning og virke gælder reglerne i miljøbeskyttelsesloven.

Stk. 4. Miljøklagenævnet kan tilvejebringe oplysninger og foretage besigtigelse i overensstemmelse med § 51.

Stk. 5. Miljøklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 54. Afgørelser truffet efter § 45 kan påklages til Naturklagenævnet, for så vidt angår fastsættelse af mål og indsatsprogram og Natura 2000-planens tilvejebringelse.

Stk. 2. Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at have meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål.

Stk. 3. Naturklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Fælles bestemmelser om klage

§ 55. Klageberettiget er følgende:

1)   Miljøministeren.

2)   Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

3)   Offentlige myndigheder.

4)   Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.

5)   Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.

6)   Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Stk. 2. Ved klage efter stk. 1, nr. 5 og 6, kan Miljøklagenævnet og Naturklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter.

§ 56. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at planen er offentligt bekendtgjort. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 2. Klage indgives til den myndighed, som har offentliggjort afgørelsen. Myndigheden sender klagen til Miljøklagenævnet, jf. § 53, henholdsvis Naturklagenævnet, jf. § 54, ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

§ 57. En klage har ikke opsættende virkning, medmindre Miljøklagenævnet eller Naturklagenævnet bestemmer andet.

Søgsmål

§ 58. Søgsmål til prøvelse af afgørelser om forhold, der er omfattet af denne lov, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentligt bekendtgjort.

Kapitel 17

Ikrafttræden

§ 59. Loven træder i kraft den 22. december 2003.

§ 60. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Amalienborg, den 17. december 2003

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Hans Chr. Schmidt


Bilag 1

AL1063_1.GIF Size: (551 X 810)

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet) (EF-Tidende 2000 nr. L 327, side 1), Rådets direktiv 79/923/EØF af   30. oktober 1979 om kvalitetskrav til skaldyrvande (EF-Tidende 1979 nr.   L 281, side 47 ), Rådets direktiv 79/409/EF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), samt dele af Rådets direktiv 92/43/EF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7).