Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg

 

 

Indhold

FORORD

1 SPILDEVANDSREGULERING AF BETYDNING FOR ADMINISTRATIONEN AF LOV OM BETALINGSREGLER FOR SPILDEVANDSANLÆG M.V.

 

1.1

SPILDEVAND

 

1.2

SPILDEVANDSANLÆG

 

1.3

AFGRÆNSNING AF SPILDEVANDSANLÆG I FORHOLD TIL VANDLØB OG DRÆNLEDNINGER

 

 

1.3.1

Drænledninger

 

 

1.3.2

Drænvand

 

 

1.3.3

Spildevand til drænledning

 

1.4

OFFENTLIGE OG PRIVATE SPILDEVANDSANLÆG

 

 

1.4.1

Definitionen på offentlige og private spildevandsanlæg

 

 

1.4.2

Ejerforhold for spildevandsanlæg etableret som led i indsatsen for en forbedret rensning i det åbne land

 

 

1.4.3

Grænsen mellem offentlige og private stikledninger

 

 

1.4.4

Offentlige anlæg på privat grund

 

1.5

SPILDEVANDSPLANLÆGNING

 

1.6

TILSLUTNING TIL ET OFFENTLIGT SPILDEVANDSANLÆG

 

 

1.6.1

Tilslutning til offentligt spildevandsanlæg ved hjælp af pumper eller tryksatte systemer

 

 

1.6.2

El til pumpen

2 LOVENS GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER

 

2.1

ADMINISTRATION AF LOV OM BETALINGSREGLER M.V.

 

 

2.1.1

Betalingsvedtægter

 

 

2.1.2

Fuld brugerbetaling

 

 

2.1.3

Hvile-i-sig-selv-princippet

 

 

2.1.4

Ensartede bidrag for ensartede grupper (Solidaritet)

 

 

2.1.5

Bidragstyper

 

 

2.1.6

Hvilke udgifter dækkes gennem bidrag

 

 

2.1.7

Hvem skal betale bidrag

 

 

2.1.8

Hvem opkræver bidrag

 

2.2

ØVRIGE DEFINITIONER

 

 

2.2.1

Definition på boligenheder og erhvervsvirksomheder

3 TILSLUTNINGSBIDRAG

 

3.1

HVEM KAN DER OPKRÆVES TILSLUTNINGSBIDRAG FRA?

 

 

3.1.1

Tilslutningsbidrag fra afværgepumpninger m.v.

 

3.2

TILSLUTNINGSBIDRAGETS STØRRELSE

 

3.3

TILSLUTNINGSBIDRAG FOR ERHVERVSEJENDOMME I LANDZONE

 

3.4

HVORNÅR KAN DER OPKRÆVES SUPPLERENDE TILSLUTNINGSBIDRAG?

 

 

3.4.1

Matrikulær ændring af boliger

 

 

3.4.2

Tilslutningsbidrag ved matrikulær ændring af et erhvervsareal i byzone

 

 

3.4.3

Ændringer af bebygget af areal hos erhvervsejendomme i landzone

 

3.5

REDUCERET TILSLUTNINGSBIDRAG VED DELVIS TILSLUTNING

 

3.6

SUPPLERENDE TILSLUTNINGSBIDRAG VED SENERE TILSLUTNING AF DELE AF SPILDEVANDET

 

3.7

DISPENSATIONSADGANG TIL FASTSÆTTELSE AF LAVERE TILSLUTNINGSBIDRAG

 

 

3.7.1

Forudsætninger for at anvende dispensationsbestemmelsen

 

3.8

FORFALDSTIDSPUNKT

 

3.9

PRISTALSREGULERING

 

3.10

HENSTAND OG LÅNEADGANG FOR GRUNDEJEREN

 

3.11

BETALINGSREGLER VED ÆNDRING AF TILSLUTNINGSRET OG -PLIGT

 

 

3.11.1

Betingelser for udtræden

 

 

3.11.2

Tilbagebetaling ved ophævelse af tilslutningsret og –pligt

 

 

3.11.3

Opkrævning ved generhvervelse af tilslutningsret og -pligt

4 VANDAFLEDNINGSBIDRAG

 

4.1

LOVENS PRINCIP FOR OPKRÆVNING AF VANDAFLEDNINGSBIDRAG

 

4.2

BIDRAGET

 

 

4.2.1

Bidragets fastsættelse

 

 

4.2.2

Det variable vandafledningsbidrag

 

 

4.2.3

Det faste vandafledningsbidrag

 

4.3

HVORNÅR KAN DER OPKRÆVES VANDAFLEDNINGSBIDRAG ?

 

4.4

FRITAGELSE FOR ELLER NEDSÆTTELSE AF VANDAFLEDNINGSBIDRAGET VED AFLEDNING AF VISSE TYPER VAND TIL DET OFFENTLIGE SPILDEVANDSANLÆG

 

 

4.4.1

Fritagelse for eller nedsættelse af vandafledningsbidraget ved tilledning af vand fra afværgepumpninger til det offentlige spildevandsanlæg

 

 

4.4.2

Nedsættelse af vandafledningsbidraget ved tilledning af filterskyllevand eller kølevand til det offentlige spildevandsanlæg

 

 

4.4.3

Fritagelse for eller nedsættelse af vandafledningsbidraget ved tilledning af genanvendt regnvand til det offentlige spildevandsanlæg

 

4.5

LEDNINGSBRUD

 

4.6

MÅLERDATA

 

 

4.6.1

Opkrævning

 

 

4.6.2

Takstperiode

 

 

4.6.3

Indhentning af målerdata

 

 

4.6.4

Stamdata

5 SÆRBIDRAG

 

5.1

ADFÆRDSREGULERING

 

5.2

PÅLIGNING AF SÆRBIDRAG

6 VEJBIDRAG

 

6.1

STATSVEJE OG AMTSKOMMUNALE VEJE

 

6.2

KOMMUNALE OG PRIVATE FÆLLESVEJE

7 PRIVATE SPILDEVANDSANLÆG

 

7.1

HVEM PÅHVILER UDGIFTERNE TIL DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE AF PRIVATE SPILDEVANDSANLÆG

 

7.2

TILSLUTNING TIL OFFENTLIGT SPILDEVANDSANLÆG

 

 

7.2.1

Hvordan fastsættes bidraget for tilslutningen?

 

 

7.2.2

Vandafledningsbidrag

 

7.3

OFFENTLIG OVERTAGELSE AF PRIVATE SPILDEVANDSANLÆG

 

 

7.3.1

Nye private spildevandsanlæg

 

 

7.3.2

Eksisterende private spildevandsanlæg

8 TØMNINGSORDNINGER

 

8.1

BIDRAG TIL OBLIGATORISKE TØMNINGSORDNINGER

 

8.2

TILBAGEBETALING AF BIDRAG TIL EN TØMNINGSORDNING VED KLOAKERING AF EJENDOMME OMFATTET AF EN TØMNINGSORDNING

 

 

8.2.1

Tilbagebetaling af bidrag til en tømningsordning ved indgåelse af kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen

 

8.3

REGNSKAB

 

8.4

VEDTÆGTER

 

8.5

DIREKTE MODTAGELSE PÅ RENSEANLÆGGET UDEN KOMMUNAL TØMNINGSORDNING

 

 

 

 

 

 

9 KONTRAKTLIGT MEDLEMSKAB AF KLOAKFORSYNINGEN

 

9.1

KONTRAKTLIGT MEDLEMSKAB

 

 

9.1.1

Betaling

 

9.2

ØVRIGE UDGIFTER VED ETABLERING, DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE AF DEN LOKALE RENSELØSNING

 

 

9.2.1

Spildevandsledninger

 

 

9.2.2

Pumper

 

 

9.2.3

Elforsyning

 

9.3

HVORNÅR ER KOMMUNEN FORPLIGTET TIL AT GIVE TILBUD ?

 

 

9.3.1

Etablering af fælles anlæg

 

 

9.3.2

Tilbudspligt ved delvis udledning

 

 

9.3.3

Frist for accept af tilbud

 

 

9.3.4

Tilbudsforpligtelse ved påbud om nedsivning

 

9.4

VALG AF ALTERNATIV SPILDEVANDSLØSNING

 

9.5

FORFALDSTIDSPUNKT

 

9.6

TILBUDDET

 

9.7

ØVRIGE BESTEMMELSER OM KONTRAKTLIGT MEDLEMSKAB

 

 

9.7.1

Henstand

 

 

9.7.2

Udtræden

 

 

9.7.3

Opsigelse

 

 

9.7.4

Kontraktens ophør som følge af kloakering

 

 

9.7.5

Tinglysning

 

 

9.7.6

Forsikringer

10 FÆLLES BESTEMMELSER

 

10.1

KLAGEADGANG OG VEJLEDNING

 

10.2

BEMYNDIGELSESBESTEMMELSE

 

10.3

LÅNEADGANG FOR GRUNDEJEREN

 

10.4

PANTE- OG FORTRINSRET

 

10.5

AFVIKLING AF PÅLIGNEDE BIDRAG

 

10.6

IKRAFTTRÆDEN OG OVERGANGSREGLER

 

 

10.6.1

Den første lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.

 

 

10.6.2

Lovændringen i 1992

 

 

10.6.3

Lovændringen i 1997

 

 

10.6.4

Lovændringen i   2000

 

 

10.6.5

Lov nr. 466 af 7. juni 2001

Bilag 1 Miljøstyrelsens standardvedtægt for kommunale betalingsordninger  

Bilag 2 Miljøstyrelsens standardkontrakt ved medlemskab af kloakforsyningen  

Bilag 3 Miljø- og Energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 2001

 


Forord

Med lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 2001, er der fastsat regler for, hvordan kommunalbestyrelserne skal udforme betalingsregler for opkrævning af bidrag til etablering, drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg.

Området var indtil 1974 reguleret af regler i vandløbsloven og efter 1. oktober 1974 - indtil ikrafttrædelse af lov nr. 863 af 23. december 1987 om betalingsregler for spildevandsanlæg - af § 27 i miljøbeskyttelsesloven.

Et af de vigtigste formål med indførelsen af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. har været at gennemføre en forenkling af retstilstanden på området. Der har tidligere været anvendt mange forskellige kriterier for udgiftsfordelingen med det formål at opnå størst mulig retfærdighed i fordelingen af udgifterne, således at den enkelte bruger kom til at betale for det, han belastede den samlede ordning med. Dette førte imidlertid til meget detaljerede og vanskeligt administrerbare regler og en uoverskuelig og uensartet retstilstand.

Loven, der senest er ændret ved lov nr. 342 af 17. maj 2000, tilsigter således at danne rammerne for udarbejdelse af ensartede og enkle regler i kommunerne og dermed mere forståelige og administrerbare regler for afholdelse og fordeling af udgifter til de offentlige spildevandsanlæg.

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 12 1998 om betalingsregler for spildevandsanlæg og kan anvendes fuldt ud, når kommunen har udarbejdet en ny betalingsvedtægt i overensstemmelse med de seneste ændringer af loven (lov nr. 342 af 17. maj 2000 og lov nr. 466 af 7. juni 2001).

Kommunerne skal efter lov nr. 342 af 17. maj 2000, der trådte i kraft den 1. juni 2000, have udarbejdet en ny betalingsvedtægt inden den 1. januar 2002. Endvidere er der med lov nr. 466 af 7. juni 2001 sket en ændring af spørgsmålet om erstatning for kloakforsyningens overtagelse af private spildevandsanlæg.

Det bemærkes, at lovens § 7 b om kommunernes adgang til at skønne vandforbruget, hvis en tilsluttet eller tilknyttet bruger ikke ønsker at medvirke ved aflæsning af vandmåleren, finder anvendelse fra 1. juni 2000, uanset om kommunen har udarbejdet en ny betalingsvedtægt (der henvises til vejledningens kapitel 4).

Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. danner sammen med miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 og bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (spildevandsbekendtgørelsen) den overordnede ramme for regulering af spildevand i Danmark.

1 Spildevandsregulering af betydning for administrationen af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.

Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. fastlægger de overordnede rammer for finansieringen af de offentlige spildevandsanlæg.

For at kunne administrere loven korrekt kræves det, at kommunerne har en korrekt administration af den øvrige lovgivning på spildevandsområdet. Her tænkes bl.a. på reglerne om spildevandsplanlægning og tilslutning til det offentlige spildevandsanlæg.

I dette kapitel gennemgås den del af spildevandsreguleringen, der har størst betydning for en korrekt administration af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. For yderligere vejledning om reguleringen af spildevand henvises til vejledning nr. 5 1999 til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

1.1 Spildevand

Spildevand defineres i § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (herefter spildevandsbekendtgørelsen). Spildevand er i princippet alt vand, der afledes fra beboelse, erhvervsvirksomheder, øvrig bebyggelse samt befæstede arealer.

Definitionen af spildevand omfatter således husspildevand, processpildevand, kølevand, filterskyllevand, regnvand fra tagarealer og befæstede arealer og perkolat fra lossepladser.

Vand fra omfangsdræn fra kloakerede bygninger og drænvand fra kirkegårde betragtes almindeligvis også som spildevand, hvorimod andre former for drænvand ikke er omfattet af definitionen. Da drænvand således ikke er omfattet af definitionen af spildevand, bør drænvand ikke tilsluttes det offentlige spildevandsanlæg. Vandet skal i stedet afledes og reguleres ved hjælp af vandløbslovens regler (se mere herom i denne vejlednings afsnit 1.3).

Kommunalbestyrelsen, der efter miljøbeskyttelseslovens § 28 er kompetent til at give en tilslutningstilladelse, kan endvidere give tilladelse til afledning af vand, der ikke direkte er omfattet af definitionen, men hvor det vand, der ønskes tilledt det offentlige spildevandsanlæg, kan sidestilles med spildevand. Dette kan ske, hvis sammensætningen af det vand, der ønskes tilledt til det offentlige spildevandsanlæg, ikke afviger væsentligt fra sammensætningen af spildevandet omfattet af definitionen. Eksempelvis kan vand fra afværgepumpninger i nogle tilfælde sidestilles med spildevand.

1.2 Spildevandsanlæg

Efter spildevandsbekendtgørelsen defineres et spildevandsanlæg som åbne såvel som lukkede ledninger og andre anlæg, der tjener til afledning og/eller behandling af spildevand i forbindelse med udledning til vandløb, søer eller havet eller til afledning til jorden.

Det kræves således ikke, at et spildevandsanlæg både er afledende og behandlende - en kloakledning, der alene afleder spildevandet, er med definitionen også et spildevandsanlæg.

Alle spildevandsanlæg skal fremgå af kommunens spildevandsplan, jf. afsnit 1.5. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en ledning eller et anlæg, hvortil der typisk i mange år er ledt spildevand, er et spildevandsanlæg, og anlægget ikke fremgår af spildevandsplanen, kan man efter omstændighederne søge efter sognerådsafgørelser, landvæsenskommissionskendelser, øvrige retskendelser og tinglyste dokumenter for ledningen/anlægget for at afklare anlæggets status. Alternativt kan man se i tingbogen, om der skulle være tinglyste dokumenter for de ejendomme, der fysisk er beliggende ved anlægget, eller der tilleder til anlægget, for at afklare hvad anlægget i sin tid er etableret som.

1.3 Afgrænsning af spildevandsanlæg i forhold til vandløb og drænledninger

For at kunne administrere lov om betalingsregler for spildevandsanlæg korrekt er det påkrævet, at kommunen i spildevandsplanen har afgrænset vandløbene i kommunen i forhold til spildevandsanlæggene.

Vandløbsloven regulerer vandløb, kanaler, grøfter, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Et spildevandsanlæg skal fremgå af kommunens spildevandsplan, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32 og spildevandsbekendtgørelsens § 5.

Afgrænsningen mellem vandløb og spildevandsanlæg afhænger af spildevandsanlæggets udledningspunkt, som bør fremgå af spildevandsanlæggets tilladelse til udledning.

Det kan således ikke udelukkes, at en mindre sidevandløbsstrækning kan karakteriseres som et spildevandsanlæg. Kommunalbestyrelsen kan ændre denne del af vandløbets status og optage denne del af vandløbet som et spildevandsanlæg i spildevandsplanen. Amtsrådet skal efter vandløbsloven høres over en påtænkt statusændring, såfremt vandløbsstrækningen er målsat i regionplanen. Det skal ligeledes sikres, at lodsejere, der udleder drænvand til vandløbet, ikke ved statusændringen fratages deres ret til at aflede drænvandet til vandløbet.

Et vandløb, der ændrer status til et spildevandsanlæg, er ikke længere omfattet af vandløbsloven, men derimod af miljøbeskyttelselovens regler om spildevandsanlæg.

1.3.1 Drænledninger

Efter vandløbsloven er drænledninger også at betragte som vandløb, og drænledninger skal derfor som udgangspunkt reguleres i overensstemmelse med vandløbslovens regler.

En drænledning kan imidlertid specifikt været optaget i spildevandsplanen som en del af et spildevandsanlæg, og i denne situation reguleres drænledningen i stedet efter miljøbeskyttelseslovens regulering af spildevandsanlæg.

1.3.2 Drænvand

Drænvand er som nævnt i afsnit 1.1 ikke omfattet af definitionen på spildevand, og bør derfor ikke tilledes et spildevandsanlæg.  

Det er dog et erkendt problem, at drænledninger ofte tidligere og mere sjældent i dag, er blevet tilsluttet et spildevandsanlæg. Dette kan være sket i forbindelse med kloakeringsprojekter, hvor drænledningen i forbindelse med kloakeringen er blevet afskåret/inddraget som en del af spildevandsanlægget og tilsluttet det nye offentlige   spildevandsanlæg for fortsat at kunne tilgodese den ret lodsejerne, der afleder drænvand til drænledningen, har til fortsat at kunne bortskaffe drænvandet. Tilslutningen kan også være sket ud fra en økonomisk betragtning om rentabilitet.

Endelig kan det ikke udelukkes, at enkelte borgere egenmægtigt har tilsluttet en drænledning til det offentlige spildevandsanlæg.

1.3.3 Spildevand til drænledning

Tilledning af spildevand til drænledninger betragtes som en udledning til vandløb, og der skal således meddeles tilladelse til udledning til drænet.

1.4 Offentlige og private spildevandsanlæg

1.4.1 Definitionen på offentlige og private spildevandsanlæg

Efter lov om miljøbeskyttelse § 30, stk. 7, og § 4, stk. 9, i spildevandsbekendtgørelsen er et offentligt spildevandsanlæg et spildevandsanlæg, hvor en eller flere kommunalbestyrelser har ansvaret for anlæggets drift og/eller vedligeholdelse.

I overensstemmelse med spildevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 10, forstås ved private spildevandsanlæg alle spildevandsanlæg, der ikke er drevet og/eller vedligeholdt af en eller flere kommunalbestyrelser, men hvor drift og vedligeholdelse direkte påhviler de interessenter, der er tilsluttet det pågældende anlæg, jf. dog afsnit 1.4.2.

Hvorvidt et spildevandsanlæg er offentligt eller privat, skal fremgå af kommunens spildevandsplan, jf. miljøbeskyttelsesloven § 32, stk. 1, nr. 6 og spildevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 2.

1.4.2 Ejerforhold for spildevandsanlæg etableret som led i indsatsen for en forbedret rensning i det åbne land

Spildevandsanlæg i det åbne land, der etableres som følge af påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30 og tilbud om kontraktligt medlemskab efter § 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., er private spildevandsanlæg, selvom anlægget drives og vedligeholdes af kommunalbestyrelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 7.

Hvis en kommune, som led i indsatsen for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land, beslutter at lave små spildevandsanlæg for to eller flere ejendomme - herunder helårsboliger i det åbne land - er der tale om "almindelig " kloakering efter miljøbeskyttelseslovens § 28 (se også afsnit 1.6). § 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg   m.v. finder således ikke anvendelse,   men derimod de almindelige regler om betaling for tilslutning til offentlige spildevandsanlæg i lovens §§ 2-4.

For en detaljeret gennemgang af reglerne om kontraktligt medlemskab henvises til kapitel 9.

1.4.3 Grænsen mellem offentlige og private stikledninger

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, at grundejere har pligt til at tilslutte sig det offentlige spildevandsanlæg, når kommunen har ført stikledning frem til grundgrænsen.  

Af spildevandsbekendtgørelsens § 9 fremgår, at grundejeren i denne situation skal tilslutte sig det offentlige spildevandsanlæg for egen regning, og at ledningsnettet på den private ejendom således skal etableres, finansieres og vedligeholdes af grundejeren selv.

Inden for et offentligt kloakeret opland er det den matrikulære grundgrænse til en ejendom, der er snitflade mellem den offentlige stikledning og det private spildevandsanlæg, jf. dog afsnit 1.4.4. Kloakforsyningen skal således føre stik frem til skellet for den matrikulære grundgrænse for at opfylde sin forsyningspligt, og grundejeren skal herefter udføre et privat anlæg på egen grund, således at ejendommen kan tilsluttes.

1.4.4 Offentlige anlæg på privat grund

Som udgangspunkt kan kloakforsyningen ikke finansiere anlæg på privat grund, idet grundejeren normalt selv skal forestå anlæg af ledningsanlæg m.v. på ejendommen.

I nogle tilfælde kan det i overenstemmelse med plangrundlaget i kommunens spildevandsplan blive nødvendigt for kloakforsyningen at etablere et offentligt anlæg på privat grund - eksempelvis ved etablering af en hovedledning, der skal ligge på et privat ejet areal.

For dette tilfælde må kloakforsyningen indgå en aftale med den eller de berørte grundejere om anlæg af hovedledningen. Hvis ikke en aftale kan opnås med de berørte grundejere, må kloakforsyningen benytte sig af muligheden for at ekspropriere til fordel for det offentlige anlæg efter miljøbeskyttelseslovens §§ 58-61. Kloakforsyningen tinglyser efterfølgende aftalen eller alternativt ekspropiationsbeslutningen på de berørte ejendomme for at få gyldighed mod fremtidige kreditorer og erhververe.

Et andet eksempel på etablering af offentlige anlæg på privat grund forekommer, når spildevandet fra en ejendom ikke kan graviteres, men må tilledes det offentlige spildevandsanlæg ved tryksætning eller brug af pumpe. Der henvises til afsnit 1.6.

1.5 Spildevandsplanlægning

Spildevandsplaner fastlægger rammerne for kommunernes håndtering af spildevandet i kommunen, og kommunalbestyrelsen er efter spildevandsbekendtgørelsen forpligtet til at udføre eller foretage ændringer af de kommunale anlæg, der er optaget i planen, i overensstemmelse med den tidsplan, der er fastsat i spildevandsplanen.

Spildevandsplanen skal efter miljøbeskyttelseslovens § 32 og spildevandsbekendtgørelsens § 5 bl.a. indeholde følgende oplysninger:

-   Eksisterende og planlagte kloakeringsområder;

  det skal herunder angives, om området er kloakeret eller skal kloakeres for alt spildevand, eller om tag- og overfladevand bortskaffes ved ejerens egen foranstaltning. Hvis der ikke er særskilte angivelser for området, vil kommunen som udgangspunkt både skulle bortskaffe spildevand og tag- og overfladevand.

  Det skal på kortbilag tydeligt angives, hvilke ejendomme, der er beliggende inden for oplandsgrænsen for kloakoplandet. Ejendommene beliggende inden for oplandsgrænsen har pligt såvel som ret til at tilslutte spildevand til det offentlige anlæg.

-   Områder, hvor pligten til tilslutning til offentlig kloak kan ophæves (udtræden af kloakforsyningen);
kommunen skal i spildevandsplanen udpege de kloakoplande, hvor kommunen er indstillet på helt eller delvist at ophæve tilslutningspligten for de fuldt kloakerede ejendomme i området. Af spildevandsbekendtgørelsens kapitel 4 fremgår de nærmere regler, der skal være opfyldt, for at der kan ske udtræden af kloakforsyningen.

-   Offentlige og private spildevandsanlæg;

  det skal i spildevandsplanen angives hvilke anlæg, der etableres på kommunal foranstaltning og hvilke, der etableres på privat foranstaltning
- eventuelt som et fælles privat spildevandsanlæg, der etableres, drives og vedligeholdes af et privat spildevandslaug. Det bemærkes, at der ved etablering af et fælles privat spildevandsanlæg skal være udarbejdet udkast til vedtægter for spildevandslauget før spildevandsanlægget etableres og indføres i spildevandsplanen, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal efter spildevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 4, ajourføre spildevandsplanen. Ajourføring skal eksempelvis ske, når der sker ændringer med hensyn til ejendommenes grad af tilslutning til det offentlige spildevandsanlæg, oplandsgrænser, eller tidsplaner m.v. , således at planen til enhver tid giver et korrekt billede af spildevandshåndteringen i kommunen.

Kommunalbestyrelsen skal således også ændre spildevandsplanen, hvis en ejendom, der ligger uden for kloakopland, ønskes inddraget i kloakoplandet og tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg.

Ajourføring af spildevandsplanen skal ligeledes ske, hvis kommunalbestyrelsen, efter der er indgået en aftale med grundejerne i et opland, tillader, at ejendommene træder ud af kloakoplandet for eksempelvis tag- og overfladevand. I tilfælde, hvor der alene udtrædes for tag- og overfladevand, vil en ajourføring af spildevandsplanen ikke indebære et krav om revision af spildevandsplanen, men alene en korrektion af oplandsopgørelserne. De ændrede oplandsopgørelser skal dog indarbejdes ved næste ordinære revision af spildevandsplanen. I øvrig tilfælde af udtræden - f.eks. for processpildevand - skal der ske en revision af spildevandsplanen.

1.6 Tilslutning til et offentligt spildevandsanlæg

Efter miljøbeskyttelseslovens § 32 fastlægger kommunalbestyrelsen i kommunens spildevandsplan, om en ejendom skal kloakeres ved tilslutning til et offentligt spildevandsanlæg.

Når kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen har truffet beslutning om kloakering af et opland, er der tilslutningspligt, når kommunen har ført stik frem til grundgrænsen af en ejendom, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4. Kommunalbestyrelsen afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført.

Inden for et i kommunens spildevandsplan fastlagt kloakopland er det således den kommunale kloakforsyning, der står for etablering, drift og vedligeholdelse af ledninger m.v. frem til grundgrænsen, mens grundejeren inden for oplandet er forpligtet til for egen regning at bekoste udførelse og vedligeholdelse af ledninger m.v. på egen grund, da kloakforsyningens midler ikke må anvendes til private anlæg, medmindre der er tale om anlæg etableret efter lovens § 7 a (se herom i kapitel 9).

I den administrative praksis er det fastslået, at en grundejer skal kunne aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation, og at det som et led i kloakforsyningens forsyningspligt er kloakforsyningen, der skal bekoste de foranstaltninger, der er nødvendige for, at grundejeren kan aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation.

1.6.1 Tilslutning til offentligt spildevandsanlæg ved hjælp af pumper eller tryksatte systemer

Hvis afledning af spildevandet ikke kan ske ved gravitation, skal kloakforsyningen for stadig at kunne opfylde sin forsyningspligt, i stedet bekoste de foranstaltninger, der er nødvendige for, at der kan afledes spildevand ved tryksætning eller ved brug af pumper.

Tryksætning eller brug af pumper er således betragtet som en traditionel kloakering og skal således følge de almindelige regler for tilslutning til offentlige spildevandsanlæg i miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3.

Ledningsnet på den private grund skal ligesom i tilfælde, hvor spildevandet kan afledes ved gravitation, etableres og finansieres af grundejeren i overensstemmelse med § 9 i spildevandsbekendtgørelsen.

Som følge af at kloakforsyningens midler ikke som hovedregel kan anvendes til private spildevandsanlæg, jf. dog kapitel 9, kræver det forhold, at en kommune ønsker at aflede spildevandet ved tryksætninger eller ved brug af pumpe på privat grund, at pumpen etableres som et offentligt anlæg.

I de tilfælde, hvor der etableres afledning af spildevandet ved tryksætninger eller ved brug af pumpe, skal grundejeren således bekoste etablering af selve ledningsanlægget, dvs. ledninger, brønde m.v. på den private side af grundgrænsen, mens kloakforsyningen skal bekoste pumpe/trykanordning, elinstallationer m.v.

Kommunalbestyrelsen skal herefter indgå en frivillig aftale med ejeren om etablering af pumpen m.v. som et offentligt anlæg med efterfølgende tinglysning af rådighedsindskrænkningen m.v.

Hvis det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale med grundejeren, må kommunalbestyrelsen i stedet foretage ekspropriation til pumpen m.v. med efterfølgende tinglysning af en deklaration på ejendommen.

1.6.2 El til pumpen

Med hensyn til finansieringen af udgifter til el i forbindelse med pumpeløsninger påhviler finansiering af udgiften af el til pumper tilsvarende kloakforsyningen.

Hvis en pumpeløsning endvidere kræver ombygning af ejendommens elforsyning, herunder lægning af kabler og ændring i ejendommens eltavle, skal kommunen tillige finansiere disse installationer.

2 Lovens grundlæggende principper

2.1 Administration af lov om betalingsregler m.v.

2.1.1 Betalingsvedtægter

Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. danner den overordnede ramme for de enkelte kommunalbestyrelsers udformning af betalingsregler for såvel offentlige som private spildevandsanlæg, der afleder til det offentlige spildevandsanlæg.

Kommunalbestyrelsen skal ud fra denne lovmæssige ramme udarbejde en kloakbetalingsvedtægt, hvori de mere detaljerede regler for betaling for afledning af spildevand til det offentlige spildevandsanlæg i kommunen vedtages.

Grundlaget for opkrævning af bidrag til den kommunale kloakforsyning er således en kommunal betalingsvedtægt, der er fastsat af kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med lovens regler.

Kommunalbestyrelsen skal i betalingsvedtægten bl.a. tage stilling til, på hvilket tidspunkt tilslutningsbidraget skal opkræves, om vandafledningsbidraget skal opdeles i en fast og en variabel del, hvordan særbidrag for særligt forurenet spildevand skal opkræves, og om der skal ske tilbagebetaling ved udtræden af kloakforsyningen. I Bilag 1 til denne vejledning findes et paradigme for udarbejdelse af en sådan betalingsvedtægt.

Når kommunalbestyrelsen har vedtaget betalingsvedtægten, offentliggøres den efter de regler, der gælder for kommunale vedtægter, f.eks. ved offentliggørelse i den lokale eller   landsdækkende presse eller ved rundsendelse til de omfattede husstande.

2.1.2 Fuld brugerbetaling

Loven bygger på et princip om, at kloakforsyningen er en forsyningsvirksomhed, der fuldt ud finansieres af brugerne og dermed også "forurenerne" efter ensartede retningslinier. Forureneren-betaler-princippet er således gennemført ved en 100 pct. brugerfinansiering.

2.1.3 Hvile-i-sig-selv-princippet

Økonomien i den kommunale kloakforsyning skal hvile i sig selv. Det betyder, at der ikke må opkræves større samlede bidrag, end hvad der svarer til omkostningerne ved anlæg og drift af kloakforsyningen.

Princippet indebærer endvidere, at der skal være balance mellem kloakforsyningens samlede bidrag og omkostninger ved anlæg og drift - og altså ikke nødvendigvis balance i det enkelte anlægs indtægter og udgifter. Balancen skal ikke nødvendigvis være til stede i de enkelte regnskabsår, men blot over en vis periode.

2.1.4 Ensartede bidrag for ensartede grupper (Solidaritet)

Loven bygger på en forsyningsselskabsmodel, hvor spildevandsbidrag for ensartede grupper af tilsluttede eller tilknyttede brugere er de samme uanset geografisk beliggenhed inden for kommunen og uanset hvilke omkostninger, der er forbundet med den pågældende ejendoms tilslutning til den offentlige kloakforsyning.

2.1.5 Bidragstyper

Kloakforsyningens udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse af offentlige spildevandsanlæg og anlæg etableret efter § 7 a, dækkes af bidrag fra de tilsluttede eller tilknyttede brugere i form af standardtilslutningsbidrag, vandafledningsbidrag, særbidrag og vejbidrag. Tilslutningsbidragene og de årlige bidrag skal tilsammen dække kloakforsyningens udgifter til anlæg og drift.

Standardtilslutningsbidrag betales for tilslutningsmuligheden (når kommunen har ført stik frem til grundgrænsen) eller ved den faktiske tilslutning (når grundejeren har etableret ledninger på grunden og har tilsluttet sig den offentlige stikledning).

Der er som udgangspunkt ikke mulighed for at opkræve supplerende tilslutningsbidrag, når der én gang er betalt tilslutningsbidrag jf. lovens § 2, stk. 1. Ved matrikulær sammenlægning af arealer, arealoverførelse eller udstykning er der dog efter lovens § 2, stk. 4-5 i nogle situationer mulighed for at opkræve et supplerende tilslutningsbidrag, selvom der tidligere er betalt tilslutningsbidrag (se herom i kapitel 3). Der er endvidere mulighed for at opkræve et supplerende tilslutningsbidrag ved efterfølgende tilslutning af tag- og overfladevand, jf. lovens § 2, stk. 7.

Vandafledningsbidraget er et årligt bidrag, der opkræves løbende. Vandafledningsbidraget kan efter lovens § 2 a opdeles i en fast og en variabel del (se herom i kapitel 4).

Herudover skal der for særligt forurenet spildevand opkræves særbidrag, jf. lovens § 2 a, stk. 8, hvis afledning af det forurenede spildevand giver anledning til særlige foranstaltninger for at behandle vandet (se herom i kapitel 5).

For statslige, amtskommunale, kommunale og private fælles veje opkræves ikke vandafledningsbidrag men derimod vejbidrag (se herom i kapitel 6).

Størrelsen af den kubikmetertakst, der lægges til grund for beregning af vandafledningsbidraget eller alternativt den faste og variable del af vandafledningsbidraget fastsættes af kommunalbestyrelsen for det kommende år, jf. lovens § 3, stk. 1. Dette sker normalt i forbindelse med den årlige budgetlægning. Det kan dog også forekomme, at kommmunalbestyrelsen ændrer størrelse af takst og et eventuelt fast bidrag i løbet af året.

2.1.6 Hvilke udgifter dækkes gennem bidrag

De udgifter, der kan dækkes af bidrag fra de tilknyttede brugere af kloakforsyningen, er   foruden de direkte udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg, også udgifter til ejendomserhvervelse og rådighedsindskrænkninger i forbindelse med etablering af spildevandsanlæg samt udgifter til driftsmæssige afskrivninger og henlæggelser til udbygning og modernisering af de kommunale spildevandsanlæg.

Herudover skal kloakforsyningens udgifter til de statslige afgifter, såsom spildevandsafgiften, afgift af ledningsført vand og andre statslige afgifter, kloakforsyningen måtte være pålagt, dækkes af bidrag fra de tilknyttede brugere.

Endvidere skal udgifter til uddannelse af personale, der betjener renseanlæg, dækkes af bidrag, ligesom øvrige udgifter herunder udgifter til administration og tilvejebringelse af spildevandsplaner, i det omfang udgifterne kan henføres til aktiviteter, som omfatter spildevandsanlæggenes etablering og drift.

Der tænkes bl.a. her på undersøgelser af kloaknettets tilstand i forbindelse med vurdering af behovet for kloakrenovering og udarbejdelse af tids- og økonomiplan herfor i forbindelse med spildevandsplanlægningen. Endvidere skal udgifter til ændring af spildevandsplanerne som følge af udstykninger eller ændringer i afledningsforholdene (f.eks. ved udtræden af kloakopland i øvrigt) afholdes af kloakforsyningen.

Ligeledes vil en del af udgifterne til spildevandsplanlægning i forbindelse med indsatsen for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land kunne finansieres af kloakforsyningen. I det omfang inddelingen af områder, hvor der stilles krav til forbedret rensning, munder ud i en beslutning om kloakering, vil udgifterne til indføring af oplysninger i spildevandsplanen således skulle finansieres af kloakforsyningens midler.

Det forhold, at nogle brugere vil tage imod et tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen, vil også medføre, at en del af udgifterne til indføring af oplysninger omkring den spredte bebyggelse skal finansieres over kloakforsyningen.

Derudover skal de udgifter, der afholdes af kloakforsyningen, til udførelse, drift og vedligeholdelse af privatejede spildevandsanlæg efter lovens § 7 a (kontraktligt medlemskab), ligeledes dækkes gennem bidrag.

Derimod kan udgifter, der ikke kan henføres til kloakforsyningens udførelse, drift eller vedligeholdelse af spildevandsanlæg - såsom varetagelse af recipientvedligeholdelse eller restaurering - som udgangspunkt ikke dækkes af bidrag fra brugerne af kloakforsyningen, medmindre der for kloakforsyningen er tale om et ansvarspådragende forhold, hvor kloakforsyningen er erstatningspligtig for forurening af en recipient.

Et ansvarspådragende forhold for kloakforsyningen kan eksempelvis være, at kloakforsyningen anses som erstatningspligtig i forhold til oprensning af en forurenet sø som følge af en mangeårig ulovlig kommunal udledning. Der er ikke tale om et ansvarspådragende forhold for kloakforsyningen, hvis der er tale om en lovlig kommunal udledning.

Udgifter til tilsyn med private spildevandsanlæg er en generel miljøopgave for kommunen og kan således ikke dækkes af kloakforsyningens midler, men skal finansieres via kommunekassen.

2.1.6.1 Fordeling af udgifter til undersøgelser af nedsivningsmuligheder

Som led i kommunernes spildevandsplanlægning kan det være påkrævet at foretage undersøgelse af nedsivningsmulighederne i et givent område.

I den forbindelse kan kommunalbestyrelsen efter lovens § 7 bestemme, hvorledes udgifterne til undersøgelser, der er nødvendige for en vurdering af, om nedsivningsanlæg kan etableres, skal fordeles på de pågældende ejendomme.

Hvis sådanne undersøgelser fører til, at området skal kloakeres, skal de tilslutningsbidrag, der opkræves hertil, reduceres med det beløb, der er betalt af de berørte grundejere for undersøgelser.

2.1.6.2 Anvendelse af kloakforsyningens midler til oprensning og restaurering af vandløb efter vandløbslovens § 68

Efter vandløbslovens § 68 kan kloakforsyningen i nogle nærmere definerede tilfælde pålægges bidrag til vedligeholdelse og regulering af et vandløb. Det bemærkes, at vedligeholdelse efter vandløbslovens § 27 forstås som grødeskæring, oprensning af fyld og vedligeholdelse af bygværker.

Efter vandløbslovens § 68, stk. 1, kan kloakforsyningen pålægges bidrag,   når der ved ny bebyggelse eller ved anlæggelse af nye veje/asfaltering af veje og en deraf følgende offentlig kloakering, sker forøgelse af den vandmængde, der tilføres et vandløb.

Det bidrag, der kan pålægges kloakforsyningen i denne forbindelse, skal fastsættes ud fra en bedømmelse af, i hvilket omfang den forøgede afledning medvirker til at gøre vedligeholdelsen eller reguleringen mere omkostningsfyldt. En forudsætning for, at vandløbsmyndigheden kan anvende bestemmelsen, er, at der foretages en aktiv handling i form af bebyggelse, vejanlæg m.v., som medfører en forøget afløbsmængde og hermed en hydraulisk belastning af vandløbet.   § 68, stk. 1, kan således ikke umiddelbart anvendes på eksisterende forhold.

Efter vandløbslovens § 68, stk. 2, kan en kloakforsyning pålægges bidrag, hvis det spildevand, der tilføres et vandløb, indeholder næringsstoffer i et omfang, der medfører, at arbejdet med oprensning af vandløbet i nævneværdig grad forøges.

2.1.7 Hvem skal betale bidrag

Bidrag til spildevandsanlæg omfattet af loven påhviler som udgangspunkt den til enhver tid værende ejer af en fast ejendom, der tilleder til det offentlige spildevandsanlæg, eller som er kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen, jf. lovens § 1, stk. 2, og § 10.

Det er således som udgangspunkt alene ejeren af den faste ejendom, der hæfter for gæld til kloakforsyningen, også selvom ejeren af den faste ejendom har udlejet sin ubebyggede grund eller grund med tilhørende bygninger.

Der er én undtagelse fra denne hovedregel. I de tilfælde, hvor ejeren af den faste ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, betragtes bygningen som en selvstændig fast ejendom efter tinglysningslovens § 19. I dette tilfælde vil tilslutningsbidraget for tilslutningen af den faste ejendom til den offentlige kloak påhvile ejeren af grunden, hvorimod vandafledningsbidrag m.v., der hidrører fra afledning af spildevand fra bygningen på ejendommen, vil påhvile ejeren af bygningen.

2.1.7.1 Opkrævning af bidrag hos lejere påhviler udlejeren

Forholdet mellem en ejer og en lejer af en bygning eller en lejlighed er ikke reguleret i loven. Kloakforsyningen skal således for at sikre, at bidragene tillægges pante- og fortrinsret efter lovens § 10, opkræve bidragene hos ejeren af den faste ejendom.

Det er således kloakforsyningen uvedkommende, hvorvidt en udlejer kan overføre sine udgifter til kloakforsyningen til lejeren. Dette afhænger af lejelovgivningen og lejekontrakten, der indgås mellem lejer og udlejer.

2.1.7.2 Kommunalt tilhørsforhold

En forbruger, der er tilsluttet eller kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen, skal betale tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag m.v. i den kommune, hvor ejendommen er beliggende.

Dette gælder også i tilfælde, hvor ejendommens spildevand afledes til et offentligt spildevandsanlæg i en anden kommune. I dette tilfælde vil der være tale om en privatretlig aftale mellem to kommunalbestyrelser om håndtering af spildevandet fra den pågældende ejendom. I den privatretlige aftale skal indgå en fastsættelse af, hvor meget kommunen, hvor ejendommen er beliggende, skal betale for håndteringen af spildevandet til den kommune, der modtager spildevandet.

Princippet om, at en forbruger skal betale til kloakforsyningen i den kommune, hvor forbrugerens ejendom er beliggende, gælder også i tilfælde af, at to eller flere kommuner går sammen om at drive anlæg etableret efter lovens § 7 a. Her vil der stadig skulle udformes en privatretlig aftale mellem kommunalbestyrelserne om samdriften af de lokale anlæg m.v., men forbrugerens betaling af vandafledningsbidrag m.v. til beliggenhedskommunen berøres ikke heraf.

2.1.8 Hvem opkræver bidrag

Det er kommunalbestyrelsen, der foretager opkrævningen af bidrag til dækning af kloakforsyningens udgifter på kloakforsyningens vegne.

Den kommunale økonomi fungerer imidlertid ikke som en helhed. Populært kan man sige, at kommunekassen og kloakforsyningens kasse er to adskilte kasser, og at der ikke kan overføres midler fra kloakforsyningens kasse til andre kommunale aktiviteter.

Kloakforsyningen er således skilt ud fra kommunens skattefinansierede aktiviteter og skal, som nævnt i afsnit 2.1.3, hvile i sig selv og finansieres via bidrag fra brugerne af kloakforsyningen. For at sikre en regnskabsmæssig adskillelse mellem kloakforsyningen og kommunens skattefinansierede aktiviteter posteres kloakforsyningens udgifter og indtægter på særskilte konti, ligesom kommunens mellemværende med kloakforsyningen registreres på en særskilt konto.

I Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 804 af 12. november 1998 om kommunernes mellemværender med de kommunale forsyningsvirksomheder er der fastsat nærmere regler om kommunernes mellemværender med kloakforsyningerne - herunder om forrentning af kommunernes eventuelle gæld til eller tilgodehavender hos kloakforsyningerne.

Hensynet til kloakforsyningens finansieringsbehov må varetages gennem fastsættelse af størrelsen af det årlige vandafledningsbidrag, der opkræves fra de tilsluttede og tilknyttede ejendomme.

Kommunerne har automatisk låneadgang til spildevandsanlæg. Selvom lånet går til kloakforsyningen, er det kommunen, der optager lånet, og dermed kloakforsyningen, der låner midlerne af kommunen.

I Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 989 af 17. december 1998 om kommunal låntagning og meddelelse af garantier m.v. (lånebekendtgørelsen)   med senere ændringer er der i § 2, stk. 1, nr. 4, skabt hjemmel for kommunerne til at optage lån til investeringsudgiften ved kloakering og renseanlæg.

I lånebekendtgørelsen er der endvidere skabt hjemmel i § 2, stk. 1, nr. 18, jf. §1, stk.1, nr. 2 i lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven til, at kommunen - under en række nærmere fastsatte betingelser - kan optage lån til ydelse af lån til grundejere, der har tilslutningspligt til kollektive anlæg.

2.2 Øvrige definitioner

2.2.1 Definition på boligenheder og erhvervsvirksomheder

En boligenhed defineres som en énfamiliesbolig med selvstændigt køkken, og definitionen en boligenhed vil således bl.a. omfatte et parcelhus, et rækkehus, et stuehus til en landbrugsejendom, en bolig i etageejendom, en andelslejlighed, en ejerlejlighed, et sommerhus eller lignende.

Definitionen af erhvervsejendomme omfatter alle ejendomme, der ikke kan henregnes til beboelse alene - dvs. industri- og håndværksvirksomheder, skoler, hoteller, kirker, sportsanlæg, kontorer og ejendomme med blandet bolig og erhverv, herunder også landbrugsejendomme, der er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg med andet end husspildevand fra boligen.

3 Tilslutningsbidrag

I lovens § 2 findes betalingsregler for tilslutningsbidrag, mens der i lovens § 4 a findes betalingsregler for tilslutningsbidrag, der gælder ved udtræden af og genindtræden i kloakforsyningen.

3.1 Hvem kan der opkræves tilslutningsbidrag fra?

For tilslutning til det offentlige kloaksystem af såvel boliger som erhvervsejendomme i by- og landzone opkræves et standardtilslutningsbidrag, jf. lovens § 2, stk. 1.

Formålet med standardtilslutningsbidraget er at sikre enkle, let administrerbare og ensartede regler i hele landet.

Standardtilslutningsbidraget skal opfattes som en slags indmeldelsesgebyr for at deltage i kloakfællesskabet. Bidraget er uafhængigt af de faktiske omkostninger ved tilslutningen. Bidraget skal primært dække kloakforsyningens kloakeringsomkostninger, men i det omfang de indkomne tilslutningsbidrag overstiger kloakeringsomkostningerne, skal de gå til dækning af kloakforsyningens øvrige omkostninger, ligesom en del af vandafledningsbidraget kan bruges til at dække kloakeringsomkostninger.

Standardtilslutningsbidraget efter lovens § 2, stk. 1, skal opkræves fra ejendomme, der ligger inden for et kloakopland i kommunens spildevandsplan, og som ikke tidligere har været tilsluttet eller er pålignet tilslutningsbidrag til et offentligt spildevandsanlæg.

Der kan således ikke opkræves yderligere tilslutningsbidrag fra ejendomme, der er tilsluttet eller er pålignet tilslutningsbidrag til et offentligt spildevandsanlæg. Der kan således heller ikke opkræves yderligere tilslutningsbidrag fra ejendomme, der tidligere har betalt, da der altid sker en påligning forud for betaling. Det fremgår af afsnit 10.5, hvornår et tilslutningsbidrag kan anses for at være pålignet.

At der ikke kan opkræves yderligere tilslutningsbidrag i disse situationer gælder uanset størrelsen af det tidligere betalte tilslutningsbidrag, ligesom det gælder for tilsluttede ejendomme, selvom der ikke er opkrævet tilslutningsbidrag i forbindelse med tilslutningen.

En ændret anvendelse af en ejendom, f.eks. opførelse af flere boligenheder eller en forøgelse af afledningen, udløser ikke et nyt tilslutningsbidrag.

I visse situationer kan der dog ved matrikulære ændringer m.v. opkræves supplerende tilslutningsbidrag fra ejendomme, der tidligere har betalt. Se herom i afsnit 3.4.

En forøgelse af afledningen fra en ejendom kræver ansøgning om ny tilslutningstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens regler. Kommunalbestyrelsen kan i tilladelsen stille vilkår for tilslutningen, f.eks. forrensning, tilladelige vandmængder m.v. Sådanne vilkår skal være i overensstemmelse med kommunens spildevandsplan.

3.1.1 Tilslutningsbidrag fra afværgepumpninger m.v.

Der skal efter lovens § 2 a, stk. 1, opkræves vandafledningsbidrag for tilledning af vand fra afværgepumpninger. Se herom i afsnit 4.1. Hvis afværgevand afledes fra en ejendom, der i forvejen er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg, kan der ikke opkræves yderligere tilslutningsbidrag.

Hvis afledningen sker fra en ejendom inden for offentligt kloakopland, og der ikke tidligere er betalt tilslutningsbidrag, enten fordi der ikke er ført stik frem til grundgrænsen, eller fordi ejendommen ikke er tilsluttet fysisk, skal der opkræves tilslutningsbidrag, når kommunen har ført stik frem til grundgrænsen, alternativt når ejendommen tilsluttes fysisk.

Hvis ejendommen, hvorfra der afledes afværgevand, inddrages under offentligt kloakopland i kommunens spildevandsplan, skal kommunalbestyrelsen føre stik frem til grundgrænsen, og der skal betales tilslutningsbidrag efter de almindelige regler for opkrævning af tilslutningsbidrag.

Hvis afledningen sker fra en ejendom uden for offentligt kloakopland, kan det være den for afværgepumpningen ansvarlige, der etablerer ledning frem til det offentlige spildevandsanlæg. Ledningen etableres i denne situation som et privat spildevandsanlæg, der tilsluttes det offentlige spildevandsanlæg, og det er dermed kommunalbestyrelsen, der fastsætter bidraget for tilslutningen efter lovens § 5, stk. 3. Se herom i afsnit 7.2.

Bidragets størrelse bør afpasses størrelsen af de udgifter, som påføres ejeren af det private spildevandsanlæg. jf. afsnit 7.2.1.

Kommunalbestyrelsen bør derfor ved fastsættelse af bidraget for tilledning af afværgevand tage hensyn til, at der ofte er tale om en midlertidig afledning. Endvidere bør kommunalbestyrelsen ved fastsættelsen af bidraget tage hensyn til, i hvilket omfang den efter lovens § 2 b, stk. 1, har besluttet at give nedsættelse eller fritagelse for betaling af vandafledningsbidrag.

Ved afledning af spildevand, hvor der ikke er tale om en fysisk tilslutning, f.eks. fra mobilt udstyr, føres der ikke stik frem, hvorfor der ikke skal opkræves tilslutningsbidrag.

3.2 Tilslutningsbidragets størrelse

Bidraget udgør 30.000 kr. eksklusive moms pr. boligenhed, jf. lovens § 2, stk. 2, og 30.000 kr. eksklusive moms pr. påbegyndt 800 m 2 grundareal for en erhvervsejendom, jf. lovens § 2, stk. 3. De nævnte beløb skal pristalsreguleres. Se herom i afsnit 3.9.

Ved beregning af tilslutningsbidraget for umatrikulerede erhvervsarealer afgrænses arealet, der anvendes ved beregning af tilslutningsbidraget, af de tilstødende matrikulære arealer, sognegrænser eller lignende.

For umatrikulerede erhvervsarealer, såsom havne- og togdriftarealer, der gennemløber flere kommuner, anses kommunegrænserne mod det tilstødende umatrikulerede areal i nabokommunen for skel.

3.3 Tilslutningsbidrag for erhvervsejendomme i landzone

For at tage højde for de ofte store erhvervsarealer i landzone skal der for erhvervsejendomme i landzone ikke regnes med det faktiske grundareal, men et skønnet grundareal, der fastsættes ud fra det faktisk bebyggede areal og en skønnet bebyggelsesprocent, jf. lovens § 2, stk. 3. Formålet er så vidt muligt at sidestille erhvervsejendomme i landzone med erhvervsejendomme i byzone.

Det faktisk bebyggede areal udgøres af arealet på alle bygninger, hvorfra der skal tilledes spildevand til det offentlige kloaksystem.

Den skønnede bebyggelsesprocent skal fastsættes ud fra en vurdering af den formodede gennemsnitlige bebyggelsesprocent for en tilsvarende erhvervsejendom i byzone.

Det fastsatte grundareal udgør grundlaget for betaling af standardtilslutningsbidraget på 30.000 kr. eksklusive moms pr. 800 m 2 påbegyndt grundareal.

Et eksempel på fastsættelse af grundareal for erhvervsejendomme i landzone kunne være følgende: En landbrugsejendom har et stuehus på 200 m 2 , et mælkerum på 50 m 2 og en lade med afløb på 100 m2. Det bebyggede areal, hvorfra der tilledes spildevand til det offentlige kloaksystem udgør således 350 m 2 . Hvis en tilsvarende erhvervsejendom i byzonen skønnes at have en bebyggelsesprocent på 25 pct., fastsættes bebyggelsesprocenten for erhvervsejendommen i landzonen herudfra. Den pågældende erhvervsejendom får således skønsmæssigt fastsat et areal på 1.400 m 2 og skal således betale 60.000 kr. eksklusive moms i tilslutningsbidrag svarende til 2 gange 30.000 kr., da grundarealet svarer til 2 gange påbegyndt 800 m 2 .

Ved ubebyggede erhvervsejendomme i landzone, hvor der ikke er et bebygget areal, der kan indgå i beregningen af det fastsatte grundareal, må kommunalbestyrelsen skønne et bebygget areal. Et sådant skøn må baseres på, hvad der normalt bebygges på en ejendom af den pågældende størrelse, og hvad der i givet fald kan opnås byggetilladelse til.

3.4 Hvornår kan der opkræves supplerende tilslutningsbidrag?

Hovedreglen er, at en ejendom, der er tilsluttet eller er pålignet (herunder har betalt) tilslutningsbidrag, ikke kan opkræves yderligere tilslutningsbidrag.

I lovens § 2, stk. 4, er der dog fastsat regler for opkrævning af tilslutningsbidrag ved udstykning af en boligejendom, og i lovens § 2, stk. 5, er der fastsat regler for opkrævning af supplerende tilslutningsbidrag for erhvervsejendomme i visse situationer. Endvidere er der i lovens § 2, stk. 7, fastsat regler for opkrævning af supplerende tilslutningsbidrag ved senere tilslutning af tag- og overfladevand. Se herom i afsnit 3.6.

3.4.1 Matrikulær ændring af boliger

3.4.1.1 Tilslutningsbidrag ved udstykning af boligejendomme

Hvis en boligejendom udstykkes, skal der efter lovens § 2, stk. 4, opkræves tilslutningsbidrag for den eller de frastykkede parceller. En forudsætning for, at der kan opkræves tilslutningsbidrag for de frastykkede parceller, er, at disse ikke efter frastykningen er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg, og at der er ført stik frem til de frastykkede parcellers grundgrænse.

Normalt er stamparcellen tilsluttet, mens de frastykkede parceller er ubebyggede og dermed ikke tilsluttede. Der skal derfor ikke opkræves tilslutningsbidrag for stamparcellen, men derimod, som oven for nævnt, for de frastykkede parceller. Hvis imidlertid en ejendom med flere tilsluttede bygninger udstykkes, således at én eller flere af de frastykkede parceller allerede er tilsluttet ved udstykningen, kan der ikke opkræves tilslutningsbidrag for de frastykkede parceller, der allerede er tilsluttet.

Hvis stamparcellen ikke er tilsluttet ved udstykningen, kan der ikke opkræves tilslutningsbidrag for denne, hvis den tidligere har betalt, da der efter lovens § 2, stk. 1, hverken kan opkræves tilslutningsbidrag fra ejendomme, der har betalt (er pålignet) eller er tilsluttet.

Overgang fra umatrikuleret til matrikuleret ejendom udløser ikke i sig selv, at der skal betales tilslutningsbidrag, heller ikke hvis det umatrikulerede areal matrikuleres under flere matrikler. Umatrikulerede ejendomme vil ofte være tilsluttet det offentlige spildevandssystem med flere stik. Kun hvis der i forbindelse med matrikuleringen sker en egentlig frastykning, og der dermed opstår en ny tilslutningspligtig og bidragspligtig boligejendom, er kloakforsyningen forpligtet til at føre stik frem til grundgrænsen, og der skal således opkræves tilslutningsbidrag for den frastykkede parcel.

3.4.1.2 Matrikulær udvidelse af boligejendomme

Bestemmelsen i lovens § 2, stk. 4, gælder alene ved udstykninger. Der kan således ikke opkræves supplerende tilslutningsbidrag ved matrikulær udvidelse af en boligejendom, heller ikke selvom ejendommen, hvorfra arealet overføres ikke tidligere har betalt.

Hvis et tidligere erhvervsareal ændrer status til en boligejendom, f.eks. hvis der i overensstemmelse med en lokalplan skal opføres boliger på ejendommen, og der, efter at ejendommen har ændret status til en boligejendom, overføres et areal til ejendommen, kan der således heller ikke opkræves supplerende tilslutningsbidrag, selvom ejendommen tidligere har været en erhvervsejendom og har betalt som sådan.

Det bemærkes, at kommunen ikke er forpligtet til at føre stik frem ved matrikulær udvidelse af en ejendom, der allerede er forsynet med stik.

3.4.2 Tilslutningsbidrag ved matrikulær ændring af et erhvervsareal i byzone

Tilslutningsbidraget for erhvervsejendomme i byzone beregnes ud fra ejendommens matrikulære areal. Beregningsgrundlaget for en erhvervsejendom i byzone er således ejendommens matrikulære areal. Et areal, der ved kloakeringen er udstykket i flere mindre ejendomme, der hver forsynes med stik frem til grundgrænsen, betaler således det samme som et tilsvarende areal, der ved kloakeringen henligger som én ejendom, der forsynes med ét stik frem til grundgrænsen.

Ud fra et ønske om at bevare en bidragsberegning, der også efter en matrikulær ændring er hægtet op på ejendommens eller ejendommenes samlede areal, kan der efter lovens § 2, stk. 5, opkræves supplerende tilslutningsbidrag ved ændringer i beregningsgrundlaget, dvs. ved ændringer i det matrikulære areal, og i visse situationer også ved udstykning af en ejendom. Det supplerende bidrag beregnes som forskellen på det, der efter lovens § 2, stk. 3, kan beregnes for ejendommen eller de samlede ejendomme, og det bidrag, der efter lovens § 2, stk. 3, kunne være opkrævet for ejendommen eller de samlede ejendomme før den matrikulære ændring.

Dette indebærer, at der ved udstykning af en erhvervsejendom normalt ikke vil kunne opkræves tilslutningsbidrag, fordi størrelsen af det samlede areal ikke ændres, mens der ved arealudvidelse vil kunne opkræves supplerende tilslutningsbidrag. Ved at beregne det supplerende tilslutningsbidrag som forskellen på det bidrag, der svarer til det nye areal, og det bidrag, der svarer til det gamle areal, undgås skævheder som følge af, at der opkræves tilslutningsbidrag pr. påbegyndt 800 m2 grundareal.

3.4.2.1 Udstykning

Der skal efter lovens § 2, stk. 5, opkræves supplerende tilslutningsbidrag ved ændring af beregningsgrundlaget for tilslutningsbidraget, dvs. ved ændring af det matrikulære grundareals størrelse. Da der ved udstykning ikke sker en ændring i det samlede areal for de berørte ejendomme, kan der, bortset fra nedennævnte tilfælde, ikke opkræves tilslutningsbidrag ved udstykning. Der opnås herved en ligestilling mellem et areal, der oprindeligt er blevet udstykket i flere selvstændige ejendomme, der hver er blevet forsynet med stik frem til grundgrænsen, og et areal, der senere bliver udstykket.

Hvis der oprindeligt er gjort brug af adgangen til at dispensere fra standardtilslutningsbidraget, jf. lovens § 2, stk. 8, kan der ved opkrævning af supplerende tilslutningsbidrag for de frastykkede ejendomme "fyldes op", således at det samlede tilslutningsbidrag, der herefter er betalt for hele arealet, svarer til lovens standardtilslutningsbidrag, dvs. 30.000 kr. ekskl. moms pr. påbegyndt 800 m2 grundareal. Bidraget for en frastykket ejendom kan dog ikke overstige det standardtilslutningbidrag, der kan beregnes alene for den frastykkede ejendom efter lovens § 2, stk. 3.

En forudsætning for, at der kan opkræves tilslutningsbidrag, er, at der er ført stik frem til grundgrænsen af den frastykkede ejendom eller ejendomme.

Eksempel:

En erhvervsejendom har ved kloakering af et erhvervsområde et matrikulært areal på 15.000 m 2 .

Standardtilslutningsbidraget, der kan opkræves efter lovens § 2, stk. 3, er 30.000 kr. pr. påbegyndt 800 m 2 grundareal, dvs.:

19 x 30.000 = 570.000 kr.

Senere frastykkes et areal på 5.000 m 2 , og kloakforsyningen fører særskilt stik frem til grundgrænsen af den frastykkede ejendom. Hele ejendommen har tidligere betalt et tilslutningsbidrag - enten efter lov om betalingsregler for spildevandsanlæg, miljøbeskyttelsesloven eller efter en landvæsenskommissionskendelse. Der kan derfor ikke opkræves supplerende tilslutningsbidrag i forbindelse med udstykningen. Det er uden betydning efter hvilket princip og hvilket beløb, der tidligere er betalt.

Hvis der imidlertid ved kloakeringen er gjort brug af lovens mulighed for at dispensere fra standardtilslutningsbidraget (lovens § 2, stk. 8, eller 1997-lovens § 3, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 5. december 1997), og tilslutningsbidraget ved kloakeringen er fastsat til 400.000 kr., kan der i forbindelse med udstykningen opkræves et supplerende tilslutningsbidrag på:

570.000 - 400.000 = 170.000 kr.

Hvis der derimod ved kloakeringen kun er opkrævet 200.000 kr., er forskellen på dette bidrag og standardtilslutningsbidraget beregnet for hele arealet 570.000 - 200.000 = 370.000 kr.

Standardtilslutningsbidraget, der efter lovens § 2, stk. 3, kan beregnes for den frastykkede ejendom på 5.000 m 2 , er:

30.000 kr. pr. 800 m 2 påbegyndt grundareal, dvs. 7 x 30.000 = 210.000 kr.

Da der for den frastykkede ejendom kun kan opkræves et tilslutningsbidrag svarende til standardtilslutningsbidraget for den frastykkede ejendom, kan der således kun opkræves de 210.000 kr., og altså ikke de 370.000. kr.

Ved beregning af tilslutningsbidrag for den frastykkede ejendom skal kommunen iagttage, at der som minimum skal opkræves et supplerende tilslutningsbidrag, således at der for den samlede ejendom er betalt et samlet tilslutningsbidrag svarende til de faktiske udgifter til detailkloakeringen. Hvis tilslutningsbidraget for den oprindelige ejendom er fastsat svarende til de faktiske omkostninger ved detailkloakeringen på tidspunktet for kloakeringen, skal der således for den frastykkede ejendom mindst opkræves et supplerende tilslutningsbidrag, der svarer til udgifterne til fremføring af stik til den frastykkede ejendom.

3.4.2.2 Matrikulær udvidelse

Ved ændring af beregningsgrundlaget for tilslutningsbidraget for erhvervsejendomme i byzone, dvs. ved ændring af det matrikulære grundareals størrelse skal der efter lovens § 2, stk. 5, opkræves supplerende tilslutningsbidrag. Der kan derfor normalt opkræves tilslutningsbidrag i forbindelse med arealudvidelse (arealoverførsel eller matrikulær sammenlægning), hvis der ikke tidligere er betalt tilslutningsbidrag for den ejendom, hvorfra arealet overføres, og hvis denne ejendom ikke i forvejen er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg.

Det supplerende bidrag beregnes som forskellen på det, der efter lovens § 2, stk. 3, kan beregnes for ejendommen eller de samlede ejendomme, og det bidrag, der efter lovens § 2, stk. 3, kunne være opkrævet for ejendommen eller de samlede ejendomme før den matrikulære ændring. Hvis der tillægges areal til en ejendom, beregnes tilslutningsbidraget således som forskellen på det bidrag, der efter lovens § 2, stk. 3, kan beregnes for ejendommen efter at arealet er tillagt, og det bidrag, der efter lovens § 2, stk. 3, kan beregnes for ejendommen uden det tillagte areal.

Det er uden betydning efter hvilket princip og hvilket beløb, der oprindeligt er betalt for ejendommen.

Eksempel:

En erhvervsejendom har ved kloakering af et erhvervsområde et matrikulært areal på 15.000 m 2 .

Senere overføres et areal på 8.000 m2 til ejendommen fra en ejendom, der endnu ikke er kloakeret og dermed ikke har betalt, men ligger i et område, der er planlagt kloakeret i henhold til kommunens spildevandsplan.

Det samlede areal for ejendommen bliver herefter 23.000 m 2 .

Standardtilslutningsbidraget, der kan opkræves efter lovens § 2, stk. 3, for ejendommen, før der overføres areal hertil, er 30.000 kr. pr. påbegyndt 800 m 2 grundareal, dvs.:

19 x 30.000 = 570.000 kr.

For det samlede areal kan der efter lovens § 2, stk. 3, beregnes et standardtilslutningsbidrag på 30.000 kr. pr. påbegyndt 800 m 2 grundareal, dvs.:

29 x 30.000 = 870.000 kr.

Ved arealoverførslen kan der således opkræves et supplerende tilslutningsbidrag på:

870.000 - 570.000 = 300.000 kr.

Hvis et tidligere boligareal ændrer status til en erhvervsejendom, og der, efter at ejendommen har ændret status til en erhvervsejendom, overføres et areal til ejendommen fra en ejendom, der ikke tidligere har betalt og ikke i forvejen er tilsluttet, kan der opkræves supplerende tilslutningsbidrag i overensstemmelse med ovennævnte principper.

3.4.3 Ændringer af bebygget af areal hos erhvervsejendomme i landzone

Ved beregning af tilslutningbidraget for erhvervsejendomme i landzone fastsættes arealet, hvorefter der beregnes tilslutningsbidrag (beregningsgrundlaget), ud fra det bebyggede areal. En udvidelse i det bebyggede areal svarer således i princippet til en arealudvidelse af grunden. For erhvervsejendomme i landzone betyder lovens § 2, stk. 5, således, at der skal opkræves supplerende tilslutningsbidrag ved forøgelse af det bebyggede areal.

Det er uden betydning efter hvilket princip og hvilket beløb, der oprindeligt er betalt for ejendommen.

Eksempel:

En landbrugsejendom har et stuehus på 200 m 2 , et mælkerum på 50 m 2 og en lade med afløb på 100 m 2 . Det bebyggede areal, hvorfra der tilledes spildevand til det offentlige kloaksystem, udgør således 350 m 2 .

Hvis en tilsvarende erhvervsejendom i byzonen skønnes at have en bebyggelsesprocent på 25 pct., fastsættes bebyggelsesprocenten for erhvervsejendommen i landzonen herudfra. Den pågældende erhvervsejendom får således skønsmæssigt fastsat et areal på 1.400 m 2 . Standardtilslutningsbidraget, der kan opkræves efter lovens § 2, stk. 3, er 30.000 kr. pr. påbegyndt 800 m 2 , dvs :

2 x 30.000 = 60.000 kr.

Hvis der senere opføres yderligere 700 m 2 bebyggelse på ejendommen med spildevandsafledning til det offentlige kloaksystem, bliver der et samlet bebygget areal på 1.050 m 2 , hvorfra der afledes spildevand til det offentlige kloaksystem.

Med en uændret skønnet bebyggelsesprocent på 25 pct. fås et skønsmæssigt fastsat areal på 4.200 m 2 , og der kan efter lovens § 2, stk. 3, beregnes et tilslutningsbidrag svarende til 30.000 kr. pr. påbegyndt 800 m 2 på:

6 x 30.000 = 180.000 kr.

Ved opførelse af det supplerende byggeri kan der således opkræves et supplerende tilslutningsbidrag på:

180.000 - 60.000 = 120.000 kr.

3.5 Reduceret tilslutningsbidrag ved delvis tilslutning

I områder, hvor der i henhold til kommunens spildevandsplan ikke er ret til at aflede tag- og overfladevand, tilsluttes dette ikke det offentlige spildevandsanlæg. Det samme gælder for nyetablerede ejendomme, der ønsker alternativ afledning af tag- og overfladevand, hvis disse ligger i eksisterende oplande, der i kommunens spildevandsplan er udpeget til, at der kan ske udtræden for tag- og overfladevand.

Når en ejendom ikke tilsluttes for tag- og overfladevand, kan der ikke opkræves fuldt tilslutningsbidrag, jf. lovens § 2, stk. 6. Reglen gælder for både bolig- og erhvervsejendomme.

Tilslutningsbidraget for ejendomme, der ikke er tilsluttet for tag- og overfladevand, fastsættes til 60 pct. af standardtilslutningsbidrag på 30.000 kr. eksklusive moms, som er nævnt i lovens § 2, stk. 2-3. For ejendomme, hvor tag- og overfladevand ikke tilsluttes til kloak, udgør tilslutningsbidraget således 18.000 kr. eksklusive moms pr. boligenhed eller pr. 800 m2 påbegyndt grundareal for erhvervsejendomme.

Det forhold, at der kan være tilsluttet vejvand til det offentlige spildevandsanlæg, har ikke betydning for fastsættelsen af tilslutningsbidraget for ejendommene i området. Disse kan under alle omstændigheder kun opkræves 60 pct. af standardtilslutningsbidraget.

Hvis der alene tilsluttes tag- og overfladevand, fastsættes tilslutningsbidraget til 40 pct. af standardtilslutningsbidraget, jf. modsætningsvis lovens § 2, stk. 6, dvs. 12.000 kr. eksklusive moms pr. boligenhed eller pr. 800 m 2 påbegyndt grundareal for erhvervsejendomme.

3.6 Supplerende tilslutningsbidrag ved senere tilslutning af dele af spildevandet

Hvis et opland i kommunens spildevandsplan hidtil kun har været kloakeret for almindeligt spildevand og senere kloakeres for tag- og overfladevand, kan der efter lovens § 2, stk. 7, opkræves et supplerende tilslutningsbidrag. Reglen gælder for både bolig- og erhvervsejendomme.

Det supplerende tilslutningsbidrag fastsættes til 40 pct. af standardtilslutningsbidraget på 30.000 kr. eksklusive moms, som er nævnt i lovens § 2, stk. 2-3, dvs. 12.000 kr. eksklusive moms.

Bidraget for tag- og overfladevand kan kun opkræves fra ejendomme, der er blevet pålignet tilslutningsbidrag efter en betalingsvedtægt udarbejdet efter 1. juli 1992. Dette skyldes, at der først efter ændringen af loven i 1992 er sondret klart mellem fuld tilslutning og tilslutning uden tag- og overfladevand. Bidraget kan således heller ikke opkræves, selvom der i en betalingsvedtægt udarbejdet efter miljøbeskyttelsesloven eller i en landvæsenskommissionskendelse har været særlige betalingsbestemmelser om bidrag, hvis der ikke blev tilsluttet tag- og overfladevand.

Der foretages normalt ikke kloakering alene for tag- og overfladevand i et opland, men det forekommer, at enkelte ejendomme alene er blevet tilsluttet for tag- overfladevand - f.eks. i oplande, hvor der efter kommunens spildevandsplan er mulighed for udtræden af kloakforsyningen og dermed også mulighed for delvis tilslutning. Hvis dette er tilfældet, og det øvrige spildevand senere tilsluttes, fastsættes tilslutningsbidraget ved en modsætningsslutning fra lovens § 2, stk. 7, til 60 pct. af standardtilslutningsbidraget, dvs. 18.000 kr. eksklusive moms. Det er også her en betingelse for at kunne opkræve tilslutningsbidrag, at der er tale om en ejendom, der ved tilslutning af tag- og overfladevandet er blevet pålignet tilslutningsbidrag efter en betalingsvedtægt udarbejdet efter 1. juli 1992. Det er endvidere en betingelse, at dette bidrag ikke har oversteget 40 pct. af det normale tilslutningsbidrag på påligningstidspunktet.

3.7 Dispensationsadgang til fastsættelse af lavere tilslutningsbidrag

I visse situationer kan det forekomme urimeligt at pålægge et fuldt standardtilslutningsbidrag, hvorfor der i lovens § 2, stk. 8 er indsat en dispensationsadgang, der dog kun er tænkt anvendt rent undtagelsesvis. Herefter kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde fastsætte tilslutningsbidraget lavere end standardtilslutningsbidraget, dog aldrig lavere end de faktisk afholdte udgifter til detailledningsanlægget.

Dispensationsbestemmelsen kan i princippet anvendes i alle de situationer, hvor der opkræves tilslutningsbidrag, jf. afsnittene 3.1-3.6.

Hvis der ikke føres stik frem i forbindelse med en matrikulær udvidelse, hvilket kommunen ikke er forpligtet til, hvis ejendommen allerede er forsynet med stik, behøver kommunen i princippet ikke at opkræve et supplerende bidrag efter lovens § 2, stk. 5. Dette skyldes, at der ikke vil være nogen faktiske udgifter til detailkloakering, hvorfor dispensationsbestemmelsen i lovens § 2, stk. 8, giver mulighed for at undlade at opkræve bidrag. Før kommunalbestyrelsen anvender dispensationsbestemmelsen, skal den dog altid vurdere, om betingelserne for anvendelse af bestemmelsen er til stede, jf. afsnit 3.7.1, og skal i den forbindelse være opmærksom på, at udvidelse af et areal må forventes at medføre en udvidelse af spildevandsproduktionen på ejendommen. Kommunalbestyrelsen må således ikke tage et for kloakforsyningen uvedkommende hensyn, f.eks. til en virksomheds økonomi.

Det er en ufravigelig betingelse for anvendelse af dispensationsbestemmelsen, at forudsætningerne nævnt i afsnit 3.7.1 er opfyldt.

3.7.1 Forudsætninger for at anvende dispensationsbestemmelsen

Kravet om opkrævning af standardtilslutningsbidraget kan fraviges i de situationer, hvor anvendelsen af reglerne om standardtilslutningsbidrag vil føre til tilslutningsbidrag, der er helt ude af proportioner med de faktiske omkostninger ved kloakeringen og den faktiske afledning.

Anvendelsen af dispensationsadgangen forudsætter, at kommunalbestyrelsen foretager en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Som eksempler på situationer, hvor dispensationsadgangen kan anvendes, kan nævnes ejendomme med mange boligenheder, f.eks. store etageejendomme, og erhvervsejendomme i byzone med et stort grundareal i forhold til den afledte spildevandsmængde. I disse tilfælde kan det i det konkrete tilfælde være rimeligt, at kommunalbestyrelsen fraviger reglerne om standardtilslutningsbidrag, fordi disse ville føre til urimeligt store bidrag set i forhold til den faktiske afledning og de faktiske omkostninger ved en detailkloakering.

Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse tage i betragtning, at en ejendom, der er tilsluttet eller har betalt (eller er pålignet) tilslutningsbidrag, ikke kan opkræves yderligere tilslutningsbidrag, jf. lovens § 2, stk. 1, og at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at aftage alt det spildevand, ejendommen er tilsluttet for, uanset om størrelsen af spildevandsmængden ændres. En erhvervsejendom, der har et stort grundareal, men en lille afledning, kan overgå til en anden produktion, der medfører større spildevandsmængder, hvilket må tages i betragtning, når rimeligheden i tilslutningsbidragets størrelse vurderes.

Da kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde skal vurdere rimeligheden i bidragets størrelse, kan der ikke fastsættes generelle administrative regler for anvendelsen af dispensationsbestemmelsen. Der kan således ikke i kommunens betalingsvedtægt fastsættes en bestemmelse om, at der f.eks. betales en fast procentdel af standardtilslutningsbidraget for hver boligenhed ud over den første, hvis der opføres flere boligenheder på en ejendom.

Kommunalbestyrelsen skal dog - selvom der skal foretages en konkret vurdering i det enkelte tilfælde - sikre en ensartet anvendelse af den undtagelsesvise dispensationsmulighed i overensstemmelse med den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning. Dette skal forstås således, at sammenlignelige tilfælde, dvs. ejendomme hvor henholdsvis kloakeringsomkostninger og spildevandsafledning er sammenlignelige, skal behandles ens.

3.8 Forfaldstidspunkt

Tilslutningsbidraget forfalder enten, når ejendommen tilsluttes, eller når ejendommen kan tilsluttes det offentlige spildevandsanlæg, jf. lovens § 2, stk. 10.

Tilslutningsbidraget kan altså tidligst opkræves fra det tidspunkt, hvor der foreligger mulighed for fysisk tilslutning af den pågældende ejendom, det vil sige, når kommunen har ført stik frem til grundgrænsen, og der dermed kan føres stik fra ejendommen (herunder ubebyggede grunde) til kloaknettet. Alternativt kan bidraget opkræves, når der foreligger fysisk tilslutning, dvs. når der er mulighed for afledning.

Det skal fremgå af kommunens betalingsvedtægt, hvilket af ovennævnte forfaldstidspunkter, der lægges til grund for opkrævningen af tilslutningsbidraget i hele kommunen.

Opkrævningen skal ske umiddelbart inden eller umiddelbart efter det fastsatte tidspunkt for påligningen, for at der ikke indtræder passivitet med deraf følgende udelukkelse af muligheden for at opkræve tilslutningsbidrag efter lovens § 2, stk. 1.

Det er påligningstidspunktet, der er afgørende for bidragsstørrelsen. Dette spørgsmål kan f.eks. være aktuelt i forbindelse med pristalsregulering af tilslutningsbidraget eller ved ikrafttrædelse af en ny betalingsvedtægt.

3.9 Pristalsregulering

Standardtilslutningsbidrag for boligenheder efter lovens § 2, stk. 2, og for erhvervsejendomme i by- og landzone efter lovens § 2, stk. 3, reguleres årligt efter et af Danmarks Statistik udarbejdet reguleringstal baseret på bygge- og anlægsomkostninger, jf. lovens § 2, stk. 9.

Under denne kategori udarbejder Danmarks Statistik flere forskellige entreprisereguleringsindeks. Disse indeks beregnes fire gange årligt og offentliggøres blandt andet via Statistiske Efterretninger - Bygge- og anlægsvirksomhed.

Den enkelte kommunalbestyrelse kan blandt disse indeks frit vælge et reguleringstal, som er i overensstemmelse med lovens § 2, stk. 9. Kommunalbestyrelsens valg af indeks bør fremgå af kommunens betalingsvedtægt.

Standardtilslutningsbidraget blev indført ved lov nr. 325 af 14. maj 1997 om ændring af miljøbeskyttelsesloven og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., der trådte i kraft den 1. juli 1997. Pristalsreguleringen foretages derfor med udgangspunkt i denne dato.

Når der ikke tilsluttes tag- og overfladevand, fastsættes der efter lovens § 2, stk. 6, et reduceret tilslutningsbidrag, der beregnes som 60 pct. af standardtilslutningsbidraget. Det reducerede bidrag bliver dermed reguleret tilsvarende.

Tilsvarende gælder for det supplerende bidrag på 40 pct. af standardtilslutningsbidraget efter lovens § 2, stk. 7, der opkræves, hvis tag- og overfladevand tilsluttes.

3.10 Henstand og låneadgang for grundejeren

Der kan forekomme situationer, hvor det - uanset at tilslutningsmulighed foreligger - vil være rimeligt, at kommunalbestyrelsen yder henstand med betalingen af tilslutningsbidrag. Kommunalbestyrelsen har derfor efter lovens § 4 mulighed for at yde henstand med betalingen af bidraget.

Kommunalbestyrelserne kan selv definere vilkårene for afviklingsordningen, men den valgte afviklingsordning bør beskrives i betalingsvedtægten. Vilkårene, herunder betalingstidspunktet eller tidspunkterne, skal være nærmere defineret i den konkrete aftale om henstand. En henstandsordning skal kunne benyttes af alle ejendomme, der ønsker at gøre brug af ordningen.

Endvidere er der mulighed for indefrysning af tilslutningsbidraget. Se herom i kapitel 10.

3.11 Betalingsregler ved ændring af tilslutningsret og -pligt

I lovens § 4 a, stk. 3, er der fastsat regler for, hvordan ejendomme, der er eller har været tilsluttet offentlige spildevandsanlæg, og som ønsker enten at ophæve eller generhverve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvist, er stillet betalingsmæssigt.

3.11.1 Betingelser for udtræden

Efter spildevandsbekendtgørelsens § 12, stk. 1, skal følgende forudsætninger være opfyldt, for at der kan gives tilladelse til hel eller delvis udtræden af kloakfællesskabet:

-   Der er overensstemmelse med kommunens spildevandsplan

-   Der er enighed mellem grundejeren og kommunalbestyrelsen om, at ejendommen udtræder

-   Kloakforsyningens samlede økonomi forringes ikke væsentligt

-   Kloakforsyningen kan fortsat fungere teknisk forsvarligt

Hel eller delvis udtræden af det offentlige kloakfællesskab forudsætter efter spildevandsbekendtgørelsens § 12, stk. 2, at tilladelse til alternativ bortskaffelse eller afledning er meddelt. Tilladelse til alternativ bortskaffelse kan meddeles, hvis følgende forudsætninger er opfyldt:

-   Regionplanens målsætninger for kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande samt målsætninger for anvendelsen og beskyttelsen af grundvandet tilsidesættes ikke.

-   Kravene i spildevandsbekendtgørelsens kapitel 8 fastholdes, uanset at der sker en reduktion i den godkendte kapacitet for renseanlægget

-   En ændret afledning resulterer ikke i, at den samlede spildevandsmængde fra de udtrædende virksomheder og renseanlægget renses dårligere end hidtil.

3.11.2 Tilbagebetaling ved ophævelse af tilslutningsret og -pligt

Udgangspunktet ved udtræden af kloakopland er, at der ikke skal ske nogen tilbagebetaling, da kloakforsyningen allerede har afholdt de anlægsudgifter, som tilslutningsbidraget skal dække. Der kan dog i visse situationer blive tale om, at kloakforsyningen foretager en tilbagebetaling ved udtræden eller kræver økonomisk kompensation for at acceptere en udtræden.

Kommunalbestyrelsen må i sin skønsmæssige vurdering af, om der skal ske en økonomisk opgørelse i forbindelse med en konkret udtræden, lade dette ske i overensstemmelse med kloakforsyningens interesser og ikke tage for kloakforsyningen uvedkommende hensyn f.eks. til en virksomheds økonomi.

Problemstillingen om tilbagebetaling eller krav om økonomisk kompensation ved udtræden er først og fremmest aktuelt i følgende 2 situationer:

1.   En ejendom/virksomhed, der er tilsluttet det offentlige kloakanlæg, ønsker at udtræde af kloakopland.

2.   En ejendom/virksomhed, der er tilsluttet for tag- og overfladevand, ønsker at bortskaffe dette vand eksempelvis via lokal nedsivning eller anden alternativ afledning.

3.11.2.1 Tilbagebetaling

Tilbagebetaling vil særligt kunne komme på tale i følgende tilfælde:

1.   Kommunen har valget mellem at tillade en virksomhed at udtræde eller foretage en udgiftskrævende udbygning af et renseanlæg. Kommunen skal kunne sandsynliggøre, at den ved at tillade en udtræden undgår at skulle foretage en større udbygning af renseanlægget. Kommunen skal desuden kunne sandsynliggøre, at den efter virksomhedens udtræden ikke vil stå tilbage med en uudnyttet ekstrakapacitet, der vil være til større økonomisk skade for de øvrige tilsluttede end udbygningen af renseanlægget.

2.   Kommunen kan ved at tillade udtræden for så vidt angår tag- og overfladevand undgå at skulle foretage investeringer i bassinudbygning, større ledningsdimensioner og lignende.

3.11.2.2 Maksimering af tilbagebetalingsbeløbet

Tilbagebetalingsbeløbet må efter lovens § 4 a, stk. 1, 2. pkt. maksimalt andrage det tilslutningsbidrag, ejendommen efter loven kan opkræves på tilbagebetalingstidspunktet, selvom der kan være forskel på det tilslutningsbidrag, som grundejeren i sin tid har betalt ved tilslutningen, og det tilslutningsbidrag, der kan opkræves på tilbagebetalingstidspunktet.

At tilbagebetalingsbeløbets maksimum alene må andrage maksimum for det pristalsregulerede standardtilslutningsbidrag på det tidspunkt, hvor udtræden skal finde sted, begrundes i, at det ofte kan være svært at finde frem til, hvad der oprindeligt er betalt, ligesom der er nogle ejendomme, der aldrig har betalt tilslutningsbidrag. Et maksimum loft skal desuden varetage hensynet til ensartethed.

En ejendom, der alene udtræder for tag- og overfladevand, kan maksimalt få tilbagebetalt 40 % af det standardtilslutningsbidrag, der kan opkræves på tilbagebetalingstidspunktet, jf. lovens § 4 a, stk. 2, 1. pkt. Hvis standardtilslutningsbidraget på tilbagebetalingstidspunktet udgør 30.000 kr. eksklusive moms, vil det for en boligenhed beløbe sig til 12.000 kr. eksklusive moms og for en erhvervsejendom til 12.000 kr. eksklusive moms pr. 800 m 2 påbegyndt grundareal.

For ejendomme, der alene udtræder for en del af husspildevandet og/eller en del af tag- og overfladevandet, fastsættes maksimum for tilbagebetalingsbeløbet ud fra en forholdsmæssig beregning af, hvor stor en del, der udtrædes for.

3.11.2.3 Alternativ bortskaffelse

Tilbagebetaling i forbindelse med hel eller delvis ophævelse af tilslutningsretten og -pligten skal gøres betinget af etablering af alternativ bortskaffelse, jf. lovens § 4 a, stk. 2, 2. pkt., og kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse gøre tilbagebetalingen betinget af forevisning af dokumentation for, at den alternative bortskaffelse er etableret. eller at tilladelse hertil er opnået.

3.11.2.4 Økonomisk kompensation til kloakforsyningen

Krav på økonomisk kompensation til kloakforsyningen for udtræden kan særligt komme på tale i tilfælde, hvor kommunen kan sandsynliggøre, at den har etableret et særligt anlæg til behandling af en bestemt virksomheds spildevand, og at dette anlæg endnu ikke er afskrevet. Det forudsættes endvidere, at anlægget ikke kan udnyttes på anden vis.

Den økonomiske kompensation, som kloakforsyningen kan kræve, kan ikke overstige de anslåede omkostninger ved at tillade udtræden.

3.11.2.5 Tidsbegrænsning af tilbud om tilbagebetaling

Som beskrevet i afsnit 3.11.1, skal der foreligge enighed om udtræden mellem grundejeren og kommunen.

Af hensyn til kommunens spildevandsplanlægning generelt, herunder udformning af spildevandsplaner og dimensionering af spildevandsanlæg - herunder ledningsnet m.v., kan det være nødvendigt at gøre kommunens tilbud om tilbagebetaling af tilslutningsbidrag tidsbegrænset. Der skabes herved et økonomisk incitament for grundejeren til at tage stilling til spørgsmålet om udtræden inden for en nærmere fastsat tidshorisont.

3.11.3 Opkrævning ved generhvervelse af tilslutningsret og -pligt

Udgangspunktet i lovens § 2, stk. 1, er, at der ikke kan opkræves tilslutningsbidrag fra ejendomme, der én gang har været tilsluttet eller har betalt (eller er pålignet) tilslutningsbidrag til et offentligt spildevandsanlæg.

Ifølge § 4 a, stk. 3, kan ejendomme, som helt eller delvist har fået ophævet tilslutningsretten og -pligten, dog ved generhvervelse af retten og pligten til at aflede spildevand, pålignes tilslutningsbidrag. Tilslutningsbidraget kan dog ikke overstige de af kloakforsyningen faktisk afholdte udgifter i forbindelse med generhvervelsen af retten og pligten til at aflede og kan maksimalt udgøre det i § 2, stk. 2-3, angivne standardtilslutningsbidrag.

Begrundelsen herfor er, at udgifterne til ledningssystemet for en tidligere tilsluttet ejendom typisk er afholdt. Ved en gentilslutning vil kloakforsyningen således som udgangspunkt kunne bruge de tidligere lagte ledninger til at opfylde forsyningspligten.

I det omfang kloakforsyningen imidlertid har udgifter i forbindelse med gentilslutningen, f.eks. til lægning af en ny ledning eller ekstraordinær renovering/vedligeholdelse af den eksisterende ledning, kan kloakforsyningen opkræve disse udgifter, idet bidraget dog maksimalt kan andrage standardtilslutningsbidraget for en nytilslutning.

En ejendom skal ved gentilslutning som minimum betale det beløb, som ejendommen eventuelt har fået tilbagebetalt efter lovens § 4 a, stk. 1-2, ved ophævelse af tilslutningsretten og -pligten.

4 Vandafledningsbidrag

4.1 Lovens princip for opkrævning af vandafledningsbidrag

Efter lovens § 2 a, stk. 1, skal der betales vandafledningsbidrag for alt spildevand og vand, der kan sidestilles med spildevand, når vandet tilledes det offentlige spildevandsanlæg.

Af tekniske og økonomiske årsager er det imidlertid ikke muligt at måle på afledningen fra samtlige ejendomme. Det er derfor bestemt, at vandafledningsbidraget skal afregnes efter de tilsluttede ejendommes vandforbrug og mulige forbrug af genanvendt regnvand. (Se dog afsnit 4.4.3.)

Vandforbruget er valgt som hovedfordelingskriterium ud fra hensynet om at sikre enkle regler og ud fra en betragtning om, at den mængde vand, der ledes ind i en ejendom nogenlunde svarer til den vandmængde, der efterfølgende afledes som spildevand.

I det omfang, der afledes spildevand eller vand, der kan sidestilles med spildevand, til det offentlige kloaksystem, uden at der har været et vandforbrug, skal der som udgangspunkt også betales vandafledningsbidrag for afledningen af dette vand, jf. lovens § 2 a, stk. 5.

Dette gælder f.eks. spildevand, der fremkommer i forbindelse med en virksomheds fabrikationsprocesser, vand fra afværgepumpninger og perkolat fra lossepladser, der særskilt tillades tilledt den offentlige kloak.

Tag- og overfladevand og vand fra omfangsdræn indgår ikke i beregningsgrundlaget for vandafledningsbidraget, hvis det tilledes på traditionel vis til det offentlige spildevandsanlæg. Hvis tag- og overfladevandet derimod opsamles og erstatter en del af det normale vandforbrug i en ejendom, skal der som udgangspunkt betales vandafledningsbidrag for tilledningen af vandet til det offentlige kloaksystem.

For vand fra afværgepumpninger og genanvendt regnvand er der efter lovens § 2 b en mulighed for at fritage eller nedsætte vandafledningsbidraget i visse situationer. Ved afledning af køle- og filterskyllevand gives kommunerne efter samme bestemmelse en mulighed for at reducere betalingen af vandafledningsbidrag (se senere afsnit 4.4.1-4.4.3).

Vand fra grundvandssænkninger i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder kan som udgangspunkt ikke sidestilles med spildevand, men bortskaffes efter vandforsyningslovens bestemmelser.

Der skal endvidere betales vandafledningsbidrag i situationer, hvor der ikke er tale om en permanent tilslutning til det offentlige spildevandsanlæg, men hvor der sker tilledning lejlighedsvis eller i tidsmæssigt afgrænsede perioder. Der kan f.eks. være tale om tilledning fra mobile slagtebusser eller fiskebiler eller ikke permanent tilsluttede afværgepumpninger.

Vandafledningsbidraget betales i ovennævnte situationer, uanset om der er tale om tilledning til ledning i fællessystem eller til regnvandsledning i separatsystem, da begge ledningssystemer er dele af det offentlige spildevandsanlæg.

Selvom en ejendom alene er kloakeret for spildevand fra toilet (det såkaldte sorte spildevand), skal ejendommens totale vandforbrug alligevel lægges til grund ved beregning af vandafledningsbidrag.

4.2 Bidraget

Med lov nr. 342 af 17. maj 2000 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. er der nu skabt mulighed for at opdele vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del.

4.2.1 Bidragets fastsættelse

Kommunalbestyrelsen skal én gang årligt i forbindelse med udarbejdelsen af budgettet for det efterfølgende år fastsætte den variable kubikmetertakst, der anvendes ved beregning af vandafledningsbidrag og vejbidrag for stats- og amtsveje, jf. lovens § 3, stk. 1.

Der skal for hele kloakforsyningens område fastsættes samme takst pr. m 3 spildevand uanset den enkelte ejendoms geografiske beliggenhed og uanset omkostningerne ved at transportere og behandle spildevandet. Der kan således ikke ydes mængderabat.

Hvis kommunalbestyrelsen vælger at opdele vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del, skal kommunalbestyrelsen efter lovens § 3, stk. 1, 2. punktum, fastsætte størrelsen af det faste bidrag og den variable kubikmetertakst.

4.2.2 Det variable vandafledningsbidrag

4.2.2.1 Det variable vandafledningsbidrag for boligenheder fastsat efter målt forbrug

Den variable del af vandafledningsbidraget for boliger skal efter lovens § 2 a, stk. 3, som udgangspunkt beregnes efter målt vandforbrug.

Efter bekendtgørelse nr. 525 af 14. juni 1996 om betaling for vand efter målt forbrug m.v. på ejendomsniveau er der indført krav om, at ejendomme tilsluttet almen vandforsyning skal have installeret vandmåler på ejendomsniveau inden den 1. januar 1999.

Da stort set alle ejendomme, der er tilsluttet offentlig kloak, også er tilsluttet almen vandforsyning, vil det efter den 1. januar 1999 være undtagelsen, at vandafledningsbidraget ikke kan opgøres via forbruget af vandforsyningsvand.

Kommunalbestyrelsen har endvidere efter § 20, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg mulighed for at kræve vandmålere for ejendomme, der ikke er tilsluttet almen vandforsyning.

I tilfælde, hvor vandmåler ikke er krævet i overensstemmelse med ovennævnte regler i vandforsyningslovgivningen, kan der som udgangspunkt ikke afregnes efter målt forbrug, uanset om der er ejendomme, der er forsynet med måler.

Kommunalbestyrelsen kan imidlertid beslutte, at ejendomme, der har eller forsynes med vandmåler, skal betale vandafledningsbidrag efter målt forbrug, uanset at der ikke er stillet krav om vandmåler i et regulativ for det pågældende vandforsyningsanlæg. Forudsætningen herfor er, at en bestemmelse herom optages i betalingsvedtægten og herefter er gældende for alle ejendomme med vandmålere.

Samlet set vil det derfor fremtidigt dreje sig om meget få ejendomme, hvor der ikke afregnes på grundlag vandmålere. Anvendelse af det skønnede forbrug kan dog blive aktuelt for boliger, der er kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen efter lovens § 7 a, da   disse oftere end ejendomme inden for kloakopland er beliggende uden for almen vandforsyning.

Det forhold, at der er enkelte ejendomme, der ikke har opfyldt kravet om opsætning af vandmåler, fritager ikke kommunen for at afregne efter målt forbrug for de ejendomme, der har efterkommet kravet og sat vandmåler op til rette tid. Kravet på afregning efter målt forbrug må regnes fra det tidspunkt, hvor vandmåler senest skal være opsat.

4.2.2.2 Det variable vandafledningsbidrag for boligenheder fastsat efter skøn

Hvis vandafledningsbidraget ikke kan beregnes på baggrund af det målte vandforbrug af vandforsyningsvand, fastsættes bidraget efter et skønnet vandforbrug, jf. lovens § 2 a, stk. 3.

For boligenheder kan det skønnede vandforbrug ikke fastsættes højere end 170 m 3 pr. år, jf. lovens § 2 a, stk. 3.

Der skal ikke foretages et individuelt skøn over de enkelte boligers vandforbrug. Det skønnede bidrag skal som udgangspunkt være ens for alle boligenheder. Der kan således anvendes et fælles beregningsgrundlag for helårsboliger og sommerhuse.

For visse boligtyper vil vandforbruget dog kunne fastsættes til en brøkdel af en boligenhed, når boligtypens størrelse eller anvendelse i øvrigt giver grundlag herfor. Det vil f.eks. kunne være aktuelt for lejligheder med et lille etageareal eller sommerhuse, kolonihavehuse eller lignende, der kun benyttes i mindre omfang end almindelige boligenheder. Der er i denne situation ikke tale om en adgang for kommunen til at foretage et individuelt skøn i konkrete tilfælde, men alene tale om en adgang til at fastsætte, at eksempelvis alle kolonihavehuse i kommunen skal betale vandafledningsbidrag ud fra et mindre vandforbrug end øvrige boligenhedstyper.

Hvis der fra en ejendom sker afledning af eksempelvis vand fra en afværgepumpning, indgår denne vandmængde ikke i det skønnede forbrug for boligenheden, men skal beregnes selvstændigt og lægges til ved opkrævningen af vandafledningsbidraget.

For sådanne andre tilledninger af eksempelvis vand fra afværgepumpninger er der ikke fastsat et loft for et skøn, hvis vandet, der tilledes via disse aktiviteter, ikke måles, men skønnes.

4.2.2.3 Det variable vandafledningsbidrag for erhvervsejendomme

Efter lovens § 2 a, stk. 4, beregnes vandafledningsbidraget for erhvervsejendomme efter erhvervsejendommens vandforbrug, fratrukket den vandmængde, der medgår til produktion eller som af anden grund ikke afledes til det offentlige spildevandsanlæg.  

Som erhvervsejendomme regnes alle ejendomme, der ikke kan henføres til beboelse alene, det vil sige industri- og håndværksvirksomheder, skoler, hoteller, kirker, sportsanlæg, kontorer og ejendomme med blandet bolig og erhverv, herunder også landbrugsejendomme, der er tilsluttet spildevandsanlægget med andet end spildevand fra boligen.

For at få fradrag skal det vandforbrug, der ønskes fradrag for, kunne henregnes til erhvervsdelen, det vil sige den primære produktion. Et eksempel på primær produktion kunne være et bryggeri, hvis primære produktion er at producere øl og sodavand. I dette tilfælde kunne der ske fradrag for det vand, der medgår direkte til produktionen af disse produkter, hvorimod der ikke kan ske fradrag for vand, der medgår til eksempelvis vanding af bryggeriets græsplæne.

En forudsætning for fradraget er, at erhvervsvirksomheden kan godtgøre størrelsen af den vandmængde, der ønskes fritaget, på en måde som kommunalbestyrelsen kan acceptere. Kommunens godkendelse af fradrag kan for eksempel gøres afhængig af opsættelse af en bimåler eller af nærmere dokumenterede skønsmæssige beregninger.

Der er ikke hjemmel for kommunalbestyrelsen til at fastsætte en bagatelgrænse for at opnå fradrag. En erhvervsvirksomhed, der kan opfylde kommunens dokumentationskrav, har således krav på at få fradrag.

4.2.3 Det faste vandafledningsbidrag

Med lov nr. 342 af 17. maj 2000 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. er loven ændret således, at der gives den enkelte kommune mulighed for, men ikke pligt til at opdele vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del.

Ændringen er foretaget som opfølgning på Vandafledningsbidragsudvalgets betænkning nr. 1 1999 om "Principper for beregning af vandafledningsbidrag".

Vandafledningsbidragsudvalget lagde vægt på, at der ved indførelse af en mulighed for opdeling af vandafledningsbidraget skabes et bedre grundlag for, at bidraget i højere grad afspejler kloakforsyningens faste og variable omkostninger, og at vandafledningsbidraget for de enkelte brugergrupper dermed gøres mere kostægte. Vandafledningsbidragsudvalget lagde endvidere vægt på, at en indførelse af et fast bidrag ikke hindrer ønskede vandbesparelser i den pågældende kommune.

Med lovændringen kan kommunerne herefter vælge at opdele vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del. Hvis en kommune vælger at indføre et fast bidrag, vil den variable del af bidraget på tilsvarende vis som ved anvendelse af et 100 pct. variabelt bidrag skulle fastsættes på baggrund af en kubikmetertakst pr. kubikmeter forbrugt vand. I tilfælde, hvor der afledes vand, uden at der har været et vandforbrug, fastsættes den variable del af bidraget på baggrund af den afledte vandmængde.

Den faste del af vandafledningsbidraget vil med lovens § 2 a, stk. 6, kunne fastsættes til 30 gange den variable kubikmetertakst (herefter 30-kubikmeter-loftet). Det faste bidrag er endvidere maksimeret og kan aldrig overstige 500 kr. pr. år inklusive moms (herefter 500-kroners-loftet). Det faste bidrag pålignes pr. stikledning frem til en ejendoms grundgrænse uanset ejerforholdet til den pågældende stikledning. Der skal dog ikke opkræves et fast bidrag for stikledninger, hvortil der alene er tilsluttet tag- og overfladevand. Ved påligning af det faste bidrag differentieres ikke mellem bolig og erhverv. Bidraget er således ens for alle ejendomstyper.

Ved indførelse af et fast bidrag, kan der ske opkrævning af det faste bidrag for en del af året. I denne situation skal der ske en forholdsmæssig beregning af det faste bidrag i forhold til det antal måneder, der opkræves bidrag for. Hvis en kommune vælger at indføre et fast bidrag den 1. juli, kan der således opkræves et fast bidrag svarende til 6/12 af det faste bidrag for et helt år.

Ligeledes vil der kunne opkræves et forholdsmæssigt fast bidrag for ejendomme, der tilsluttes den offentlige kloakforsyning tidsmæssigt forskudt - eksempelvis 7 måneder inde i den pågældende takstperiode.

Om det er 30-kubikmeter-loftet eller 500-kronersloftet, der bliver det maksimale faste bidrag i den enkelte kommune, afhænger af, hvor stor en kubikmetertakst kommunen opkræver.

For lave kubikmetertakster vil det være 30-kubikmeter-loftet, der bliver det maksimale faste bidrag, mens det for høje kubikmetertakster vil være 500-kroners-loftet.

Hvis det faste bidrag beregnes ud fra 30-kubikmeter-loftet, kan den variable kubikmeter-takst, betegnet T, beregnes som:

 

T=   ___VAB-tot____   , hvor

  30 x S + VF-tot

VAB-tot er kommunens samlede indtægt fra vandafledningsbidrag.

S er antallet af stik.

VF-tot er det samlede vandforbrug, hvorefter der opkræves vandafledningsbidrag.

Det faste bidrag pr. spildevandsstik, betegnet F, beregnet som 30-kubikmeter-loftet bliver:

F = 30 x T.

Hvis dette tal er mindre end 500 kr., vil det svare til det maksimale faste bidrag, som kommunen må opkræve. Hvis tallet er større end 500 kr., bliver det maksimale faste bidrag, som kommunen må opkræve, 500 kr. T skal da korrigeres og beregnes da som:

 

T =   VAB-tot - 500 x S.

  VF-tot

Eksempel:

En kommune budgetterer med en samlet indtægt fra vandafledningsbidrag (VAB-tot) på 15 mio. kr.

Kommunen budgetterer med at opkræve vandafledningsbidrag for et samlet vandforbrug (VF-tot) på 1 mio. m 3 .

Antallet af kloakerede ejendomme i kommunen er 5.000, der hver har ét spildevandsstik, dvs. antallet af stik (S) er 5.000.

Hvis vandafledningsbidraget skulle opkræves efter den hidtil gældende beregningsmetode, dvs. udelukkende som et variabelt bidrag, ville kubikmeter-taksten blive 15 kr.

Kommunen vælger at opdele vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del og ønsker at gøre brug af det lovbestemte loft for det faste bidrag på 30 gange den variable kubikmetertakst.

Den variable m 3 -takst bliver:

AL1088_1.GIF Size: (223 X 41)

Det faste bidrag pr. stik bliver:

F = 30 x 13,04 = 391 kr.

Hvis der i stedet budgetteres med en samlet indtægt fra vandafledningsbidrag (VAB-tot) på 30 mio. kr., vil det - hvis hele vandafledningsbidraget opkræves som et variabelt bidrag - give en kubikmeter-takst på 30 kr.

Ved en opdeling af vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del ville det faste bidrag beregnet ud fra 30-kubikmeter-loftet blive:

AL1088_2.GIF Size: (320 X 41)

Dette tal er imidlertid større end 500 kr., hvorfor det faste bidrag, der kan opkræves pr. stik, bliver 500 kr.

Den variable m 3 -takst, T, bliver da

AL1088_3.GIF Size: (251 X 41)

Da der er tale om maksimale grænser, kan en kommune godt vælge at fastsætte et fast bidrag, der er mindre end 30 gange den variable kubikmetertakst og mindre end 500 kr.

4.2.3.1 Opkrævning af det faste bidrag for ejendomme, der er kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen efter lovens § 7 a

Det faste bidrag opkræves efter lovens § 2 a, stk. 6, pr. stikledning frem til en ejendoms grundgrænse.

En ejendom, der tilknyttes kloakforsyningen via et kontraktligt medlemskab efter lovens § 7 a, er i sagens natur ikke fysisk tilsluttet kloakforsyningen via en stikledning.

Det er imidlertid lovens intention at grundejere, der er kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen via lovens § 7 a skal ligestilles økonomisk med grundejere, der er direkte tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg. Grundejere, der kontraktligt tilknyttes kloakforsyningen skal således betale tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag på samme måde som grundejere, der er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg via traditionel kloakering.

På denne baggrund skal der, hvis kommunen vælger at opdele vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del, også opkræves fast bidrag for de ejendomme, der er kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen. Det faste bidrag skal opkræves med ét fast bidrag for ejendommen, der er kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen.

4.2.3.2 Indeksering af den faste del af vandafledningsbidraget

Efter lovens § 2 a, stk. 7, skal den øverste grænse på 500 kr. inklusive moms for det faste bidrag indeksreguleres én gang årligt fra lovens ikrafttræden den 1. juni 2000 efter et af Danmarks Statistik udarbejdet reguleringstal baseret på bygge- og anlægsomkostninger.

4.3 Hvornår kan der opkræves vandafledningsbidrag ?

For ejendomme, der forudsættes permanent tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg, opkræves vandafledningsbidraget efter lovens § 2 a, stk. 11, først, når der foreligger en fysisk tilslutning til det offentlige spildevandsanlæg.

Såfremt en kommune har ført stikledning frem til grundgrænsen for en ejendom og påbudt ejendommen at tilslutte sig, og dette ikke sker inden for den fastsatte frist, kan der ikke i denne situation opkræves vandafledningsbidrag i et forsøg på at få ejendommen til at efterkomme påbudet.

Kommunen må i stedet håndhæve påbudet om tilslutning efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen. Der henvises endvidere til Miljøstyrelsens vejledning nr. 12 af 1992 "Håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven".

For tilledninger af spildevand m.v., såsom afværgepumpninger m.v., hvor der ikke forudsættes en permanent tilslutning til det offentlige spildevandsanlæg, kan vandafledningsbidraget efter lovens § 2 a, stk. 11, opkræves fra det tidspunkt, hvor afledningen af spildevandet påbegyndes.

Hvis kommunen har valgt at opdele vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del, opkræves den faste del af vandafledningsbidraget fra det tidspunkt, hvor der foreligger en fysisk tilslutning af ejendommen til det offentlige spildevandsanlæg, selvom der ikke har været en faktisk afledning af spildevand fra ejendommen.

Hvis det 100 % variable vandafledningsbidrag eller alternativt den variable del af vandafledningsbidraget beregnes på baggrund af et skøn, jf. afsnit 4.2.2.2 opkræves det variable bidrag også fra det tidspunkt, hvor der foreligger fysisk tilslutning. Hvis det 100 % variable vandafledningsbidrag eller alternativt den variable del af vandafledningsbidraget beregnes på baggrund af et målt forbrug, opkræves bidraget fra den fysiske tilslutning, og når der kan konstateres et vandforbrug på ejendommen.

4.4 Fritagelse for eller nedsættelse af vandafledningsbidraget ved afledning af visse typer vand til det offentlige spildevandsanlæg

Med lov nr. 342 af 17. maj 2000 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. er lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. ændret således, at der gives den enkelte kommune mulighed for konkret at fritage for eller nedsætte vandafledningsbidraget ved tilledning af visse typer vand til det offentlige spildevandsanlæg.

Kommunalbestyrelsen skal ved afgørelse om fritagelse eller nedsættelse træffe en konkret afgørelse, hvor kommunalbestyrelsen blandt andet skal vurdere, om tilledningen af vandet er miljømæssigt optimal. Det er således ikke tilstrækkeligt, at det af kommunens betalingsvedtægt fremgår, at der gives fritagelse/reduktion ved tilledning af de nedenfor nævnte typer vand.

4.4.1 Fritagelse for eller nedsættelse af vandafledningsbidraget ved tilledning af vand fra afværgepumpninger til det offentlige spildevandsanlæg

Efter lovens § 2 b, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen i konkrete tilfælde træffe afgørelse om fritagelse eller nedsættelse af vandafledningsbidraget ved tilledning af vand fra afværgepumpninger til det offentlige spildevandsanlæg.

  Ved afgørelse om fritagelse eller nedsættelse af vandafledningsbidraget skal kommunalbestyrelsen påse følgende forhold. Det bemærkes, at der ikke er tale om en prioriteret rækkefølge:

i   Tilledning af afværgevandet skal være forbundet med færre omkostninger end tilledning af almindeligt spildevand

i   Fritagelsen/nedsættelsen er i overensstemmelse med samfundsmæssige og miljømæssige hensyn

i   Der må ikke være konstateret et direkte forureneransvar efter miljøbeskyttelsesloven eller lov om forurenet jord

i   Der må ikke være andre alternative vandbehandlingsmetoder, der er billigere og miljømæssigt mere optimale

i   "Forureneren betaler-princippet" finder anvendelse

4.4.1.1 Færre omkostninger ved tilledning af afværgevandet ?

Efter lovens § 2 b, stk. 1, kan fritagelse eller nedsættelse kun ske, når afledning og/eller behandling af vandet fra den konkrete afværgepumpning medfører færre omkostninger for kloakforsyningen end afledning og/eller behandling af almindeligt spildevand.

Kommunalbestyrelsen skal således foretage en vurdering af de omkostninger, afledningen af vandet fra afværgepumpningen vil give anledning til, og sammenligne disse med et overslag over omkostningerne ved afledning af en tilsvarende mængde "almindeligt" spildevand.

Hvis kommunalbestyrelsen herefter kommer frem til, at det vil være billigere at aflede afværgevandet end det almindelige spildevand, er den første betingelse for fritagelse eller reduktion tilstede.

4.4.1.2 Samfundsmæssige og miljømæssige hensyn generelt

Kommunalbestyrelsen skal ved den konkrete afgørelse også lægge vægt på, om afværgepumpninger foretages af samfundsmæssige og miljømæssige hensyn - herunder for at beskytte grundvandsressourcer og overfladerecipienter.

Hermed menes, at fritagelse eller reduktion kan gives, hvis afværgepumpningen overordnet har et bredt samfundsmæssigt og miljømæssigt gavnligt sigte. Et eksempel kunne være en amtslig eller kommunal oprydning af en forurenet grund efter jordforureningsloven, hvor forureningen truer grundvandet.

Private bygherrers økonomiske interesser i forbindelse med byggemodning på forurenede grunde bør således ikke tilgodeses via en fritagelse eller en reduktion af vandafledningsbidraget.

4.4.1.3 Forureneransvar efter miljøbeskyttelsesloven og lov om forurenet jord m.v.

Hvis der efter regler i miljøbeskyttelsesloven eller lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord med senere ændringer er pålagt eller kan pålægges en grundejer et direkte forureneransvar, bør der i overensstemmelse med "forureneren betaler-princippet" ikke ske fritagelse for eller nedsættelse af vandafledningsbidraget, for afværgevandet, der foretages ved den efterfølgende oprensning.

4.4.1.4 Andre alternative vandbehandlings- eller afledningsmetoder ?

Kommunalbestyrelsen skal endvidere forud for en afgørelse om fritagelse for eller reduktion af vandafledningsbidraget vurdere, om der er andre vandbehandlings- og/eller afledningsmetoder, der er miljømæssigt mere optimale til at få afledt afværgevandet.

Hvis vandet eksempelvis er stort set uforurenet, og virksomheden kan opnå tilladelse til at udlede afværgevandet til et nærliggende vandløb, der vil få en bedre vandføring af at få tilført afværgevandet, kan denne løsning være både mere miljømæssigt og økonomisk optimal end at tilføre vandet til det offentlige renseanlæg.

Hvis afværgevandet er forurenet og dermed skal gennemgå en rensning forud for tilførsel til vandmiljøet, skal kommunalbestyrelsen vurdere omkostningerne ved etablering af et vandbehandlingsanlæg i forbindelse med afværgepumpningen i forhold til omkostningerne ved at tillede vandet til renseanlægget. Hvis det ved vurderingen kan konstateres, at det vil være langt dyrere at etablere et selvstændigt vandbehandlingsanlæg i forbindelse med afværgepumpningen end at tillede vandet til renseanlægget, vil tilledning til renseanlægget være mere økonomisk og i udgangspunktet også mere miljømæssigt optimal.

4.4.1.5 Forureneren betaler-princippet

Kommunalbestyrelsen skal ved afgørelse om fritagelse eller nedsættelse for vandafledningsbidraget endvidere påse, at forureneren betaler-princippet finder anvendelse.

Ved afværgepumpninger oppumpes normalt store vandmængder, der medfører en hydraulisk merbelastning på ledninger og renseanlæg.

Hvis vandet tilledes renseanlæg, vil den hydrauliske merbelastning endvidere alt andet lige medføre en større udledning af stoffer til vandmiljøet. Den øgede udledning af stoffer til vandmiljøet medfører, at kloakforsyningen får øgede udgifter til den statslige spildevandsafgift.

For at håndhæve forureneren betaler-princippet skal kommunalbestyrelsen i denne situation som minimum opkræve et vandafledningsbidrag, der svarer til kloakforsyningens øgede udgifter til spildevandsafgift.

Der vil typisk også være generelt forøgede omkostninger ved at behandle afværgevandet på renseanlægget, og kommunalbestyrelsen skal således foretage et skøn over yderligere omkostninger ved tilledningen af afværgevandet til renseanlægget - eksempelvis udgifter til drift af pumpestationer og renseanlæg - og opkræve et vandafledningsbidrag, der svarer til de omkostninger, tilledningen må antages at give anledning til.

En fuldstændig fritagelse for vandafledningsbidrag vil kun kunne komme på tale, når afledningen af afværgevandet sker uden om renseanlægget via en separat regnvandsledning, idet omkostningerne, der er forbundet med en sådan afledning vil være meget begrænsede.

4.4.2 Nedsættelse af vandafledningsbidraget ved tilledning af filterskyllevand eller kølevand til det offentlige spildevandsanlæg

Efter lovens § 2 b, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen i konkrete tilfælde træffe afgørelse om nedsættelse af vandafledningsbidraget ved tilledning af køle- og filterskyllevand til det offentlige spildevandsanlæg.

Ved afgørelse om nedsættelse af vandafledningsbidraget skal kommunalbestyrelsen påse følgende:

i   Tilledning af filterskyllevandet eller kølevandet skal være forbundet med færre omkostninger end tilledning af almindeligt spildevand

i   Der må ikke være andre alternative vandbehandlingsmetoder, der er billigere og miljømæssigt mere optimale

i   "Forureneren betaler-princippet" finder anvendelse

i   Nedsættelsen er i overensstemmelse med miljømæssige hensyn

4.4.2.1 Færre omkostninger ved tilledning af filterskyllevandet eller kølevandet ?

Efter lovens § 2 b, stk. 2, kan nedsættelse kun ske, når afledning og/eller behandling af filterskyllevandet eller kølevandet medfører færre omkostninger for kloakforsyningen end afledning og/eller behandling af almindeligt spildevand.

Kommunalbestyrelsen skal således foretage en vurdering af de omkostninger, afledningen af filterskyllevandet eller kølevandet vil give anledning til, og sammenligne disse med et overslag over omkostningerne ved afledning af en tilsvarende mængde "almindeligt" spildevand. Hvis kommunalbestyrelsen herefter kommer frem til, at det vil være billigere at aflede dette vand end det almindelige spildevand, er den første betingelse for reduktion tilstede.

4.4.2.2 Andre alternative vandbehandlingsmetoder ?

Kommunalbestyrelsen skal endvidere forud for en afgørelse om reduktion af vandafledningsbidraget vurdere, om der er andre vandbehandlings- og/eller afledningmetoder, der er miljømæssigt mere optimale til at få afledt filterskyllevandet eller kølevandet.

For køle- og filterskyllevand vil det i mange tilfælde - hvis vandet er tilstrækkeligt rent - være mere miljømæssigt optimalt at udlede vandet direkte til vandmiljøet i stedet for at tillede vandet til renseanlægget. Hvis et kloakopland er separatkloakeret, kan udledningen ske via den offentlige regnvandsledning.

Hvis vandværket eller virksomheden i dag er tilsluttet et offentligt fællessystem for filterskyllevandet/kølevandet, kan der ske udtræden af kloakforsyningen efter reglerne i spildevandsbekendtgørelsens kapitel 6 (se hertil afsnit 1.5).

Endvidere vil etablering af renere teknik til genanvendelse af kølevand også ved større anlæg kunne være rentabelt og mere miljømæssigt optimalt i forhold til tilledning til det offentlige kloaksystem.

4.4.2.3 Forureneren betaler-princippet

Kommunalbestyrelsen skal ved afgørelse om nedsættelse for vandafledningsbidraget endvidere påse, at forureneren betaler-princippet finder anvendelse.

Ved afledning af køle- og filterskyllevand afledes normalt store vandmængder, der medfører en hydraulisk merbelastning på ledninger og renseanlæg.

Hvis vandet tilledes renseanlæg, vil den hydrauliske merbelastning endvidere alt andet lige medføre en større udledning af stoffer til vandmiljøet. Den øgede udledning af stoffer til vandmiljøet medfører, at kloakforsyningen får øgede udgifter til den statslige spildevandsafgift.

For at håndhæve forureneren betaler-princippet skal kommunalbestyrelsen i denne situation som minimum opkræve et vandafledningsbidrag, der svarer til kloakforsyningens øgede udgifter til spildevandsafgift.

Kommunalbestyrelsen skal endvidere foretage et skøn over yderligere omkostninger ved tilledningen af vandet til renseanlægget - eksempelvis udgifter til drift af pumpestationer og renseanlæg - og opkræve et vandafledningsbidrag, der svarer til de omkostninger, tilledningen må antages at give anledning til.

4.4.2.4 Miljømæssige hensyn generelt

Ved vurdering af, om der skal ske nedsættelse af vandafledningsbidraget, skal der endvidere lægges vægt på, om der er miljømæssige hensyn, der taler for en nedsættelse af bidraget. Det kunne eksempelvis være, at det stort set uforurenede køle- eller filterskyllevand kan ledes via en separat regnvandsledning til et vandløb, der vil have gavn af at få tilført køle- eller filterskyllevandet.

4.4.3 Fritagelse for eller nedsættelse af vandafledningsbidraget ved tilledning af genanvendt regnvand til det offentlige spildevandsanlæg

Efter lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. § 2 b, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering træffe afgørelse om fritagelse for eller nedsættelse af vandafledningsbidraget ved tilledning af genanvendt regnvand til det offentlige spildevandsanlæg.

Dette kan ske, hvis regnvandet opsamles i særlige VA-godkendte anlæg og genanvendes til toiletskyl og tøjvask i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988 om vandkvalitet og tilsyn med vandindvindingsanlæg, som ændret ved bekendtgørelse nr. 694 af 7. juli 2000.

Fritagelse for eller nedsættelse af vandafledningsbidraget kan særligt komme på tale, når miljømæssige hensyn taler herfor, herunder hvis genanvendelsen af regnvand kan reducere den hydrauliske belastning på kloaksystemet og renseanlægget, eller hvis der i kommmunen er et særligt behov for beskyttelse af grundvandsressourcerne.

4.5 Ledningsbrud

Der er ikke fastsat regler om fradrag i vandafledningsbidraget i tilfælde af brud på en ejendoms vandforsyningsledning.

Udgangspunktet i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. er, at der skal betales for vandforbruget.

Der er med lov nr. 338 af 16. maj 2001 om ændring af lov om afgift af ledningsført vand givet mulighed for at eftergive den del af afgiften, der er forårsaget af brud på vandforsyningsledninger i ejendomme til boligformål. Der er dog fastsat et mindsteforbrug, hvorefter der skal betales afgift. Det er en forudsætning, at ledningsbruddet ikke skyldes, at forbrugeren har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og at der er udøvet rimelige foranstaltninger for at stoppe ledningsbruddet. Det er endvidere en forudsætning for eftergivelsen, at vandværket afstår fra at opkræve vandprisen til vandværket. Da der således som følge af ændringen i lov om afgift af ledningsført vand kan ske en korrektion af det vandforbrug, som anvendes til beregning af vandprisen til vandværket og vandafgiften, er det Miljøstyrelsens holdning, at vandforbruget, der ligger til grund for beregning af vandafledningsbidraget, skal korrigeres tilsvarende. Det er en forudsætning, at vandet ikke er tilledt kloakken.

Da man som det altovervejende udgangspunkt skal betale for det vand, der tilledes kloakken, er det endvidere Miljøstyrelsens holdning, at kommunerne efter en konkret vurdering har mulighed for at reducere vandafledningsbidraget i andre tilfælde og udover hvad der svarer til den vandmængde, der kan gives fritagelse for efter lov om afgift af ledningsført vand. Det er en forudsætning, at der er dokumentation for ledningsbrud samt dokumentation for, at vandet ikke er tilledt kloakken.

Kommunens vedtagelser omkring reduktion i vandafledningsbidraget i forbindelse med ledningsbrud bør indsættes i kommunens betalingsvedtægt.

4.6 Målerdata

4.6.1 Opkrævning

Der er ikke i loven fastsat nærmere regler om den praktiske opkrævning af bidrag - herunder hvordan bidragene skal opkræves og hvem der forestår opkrævningen. Det er således overladt til den enkelte kommunalbestyrelse at fastsætte nærmere regler herfor i betalingsvedtægten.

4.6.2 Takstperiode

For at sikre at der bliver afregnet efter målt forbrug til den korrekte pris, anbefales det, at kommunalbestyrelsen fastsætter en takstperiode, der er sammenfaldende med aflæsningsperioden for vandmåleren. Taksten pr. kubikmeter for én takstperiode skal fortsat fastlægges i forbindelse med den årlige budgetlægning.

Vandafledningsbidraget er som udgangspunkt et årligt bidrag, fordi det i modsætning til tilslutningsbidraget er løbende og normalt opkræves på årlig basis. Dette hindrer imidlertid ikke, at kommunen i en overgangsperiode vælger at opkræve vandafledningsbidraget for en kortere eller længere periode end et år. Kommunen kan, når en ejendom kloakeres og ibrugtages, eksempelvis i midten af året, opkræve både den faste og den variable del af vandafledningsbidraget for en kortere periode.

Selvom en opkrævningsperiode vedrører (er udstrakt over) flere takstperioder, skal der ved opkrævningen anvendes de for de enkelte takstår gældende takster. Dette betyder, at der ikke kan afregnes på baggrund af gennemsnitspriser, der fremkommer som et gennemsnit af flere takstperioders fastsatte takster. Den afledte vandmængde skal således afregnes på baggrund af den fastsatte m3-takst i henhold til takstbladet for det pågældende år og det målte vandforbrug inden for perioden. Hvis der ikke foreligger en aflæsning på skæringsdatoen mellem to takstperioder, fastsættes vandforbruget for hver takstperiode forholdsmæssigt, uanset at der på ejendommen er et svingende vandforbrug.

4.6.3 Indhentning af målerdata

Efter lovens § 7 b er alle tilsluttede og tilknyttede brugere af den offentlige kloakforsyning, som betaler efter målt forbrug, forpligtet til at medvirke til aflæsning af vandmålere og til at videregive oplysningerne om vandforbruget (herefter målerdata) til kloakforsyningen.

Hvis ikke ejeren ønsker at medvirke til aflæsning af vandmåleren, kan kloakforsyningen efter lovens § 7 b, stk. 1, fastsætte et skønnet realistisk forbrug for ejendommen. Det skønnede forbrug må dog ikke for en boligenhed overstige 600 m 3 pr. år.

4.6.4 Stamdata

Almene og ikke almene vandforsyninger samt grundejere med egen vandindvinding skal efter lovens § 7 b, stk. 2, én gang årligt udlevere oplysninger til kommunalbestyrelsen om eventuelt skift og justering af vandmålere (stamoplysninger) inden for det sidste kalenderår.

De almene og ikke almene vandforsyninger kan efter lovens § 7 b, stk. 3, opkræve et administrationsbidrag for udlevering af oplysningerne. Det forventes, at Vandforsyningsorganisationerne og Kommunernes Landsforening udarbejder en vejledning til kommunerne og vandforsyningsorganisationerne om, hvilke udgifter der kan medtages ved beregning af dette administrationsbidrag.

Indtil denne vejledning er udarbejdet, skal administrationsbidraget i forbindelse med udlevering af målerdata i tilfælde af manglende enighed omkring bidragsberegningen, beregnes efter den metode, der er fastlagt i bekendtgørelse nr. 533 af 28. juni 1995 som ændret ved bekendtgørelse nr. 836 af 12. november 1999 om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder.

I de tilfælde, hvor en kloakforsyning og en vandforsyning har indgået en aftale om bidrag for udlevering af stamdata, vil denne fortsat finde anvendelse.

5 Særbidrag

5.1 Adfærdsregulering

Det primære redskab til at regulere tilledning af stoffer, herunder tungmetaller og miljøfremmede stoffer, til det offentlige spildevandsanlæg er miljøbeskyttelseslovens og spildevandsbekendtgørelsens regler om tilslutningstilladelser og de tilslutningsvilkår, der kan meddeles i disse tilladelser. Herudover skal det kommunale miljøtilsyn medvirke til en regulering af sådanne tilledninger. Udgangspunktet for en virksomheds tilledning af spildevand er altid princippet om anvendelse af den bedste, tilgængelige teknik og renere teknologi i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens regler.

Spørgsmålet om betaling af særbidrag er derfor særligt aktuelt i de situationer, hvor en virksomhed på trods af anvendelse af den bedste, tilgængelige teknik eller renere teknologi alligevel tilleder stoffer, der kan medføre ekstra omkostninger i forbindelse med spildevandshåndteringen.

5.2 Påligning af særbidrag

Ejendomme, der tilleder særligt forurenet spildevand til det offentlige spildevandsanlæg, skal efter lovens § 2 a, stk. 8, pålignes særbidrag, såfremt tilledningen giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med anlæggets etablering og drift.

Lovens § 2 a, stk. 8, fastsætter ikke efter hvilke kriterier, der skal opkræves særbidrag, men kommunalbestyrelsen skal dog påse forureneren betaler-princippet. Lovens grundlæggende betingelser for at opkræve særbidrag er, at der skal være tale om særligt forurenet spildevand, og at behandlingen af det særligt forurenede spildevand giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med det offentlige spildevandsanlægs etablering og drift. Her tænkes særligt på øgede omkostninger for de kommunale renseanlæg.

Ved særligt forurenet spildevand forstås spildevand med et højere forureningsindhold end i husspildevand.

At det særligt forurenede spildevand skal være årsag til særlige foranstaltninger i forbindelse med spildevandsanlæggets etablering og drift betyder, at et særbidrag skal fastsættes ud fra de ekstra omkostninger, behandlingen af det pågældende spildevand medfører i spildevandsanlægget.

I visse situationer vil det være nødvendigt at basere særbidraget på et vist skøn over meromkostningerne ved behandling af det særligt forurenede spildevand. Det er således ikke meningen, at særbidraget skal være baseret på en fuldstændig præcis opgørelse over omkostningerne, men bidraget skal dog skønsmæssigt svare til kloakforsyningens meromkostninger ved behandling af det særligt forurenede spildevand.

Ved fastsættelse af særbidrag bør det endvidere medinddrages, at det forhold, der er mellem de forskellige stoffer i spildevand, er af afgørende betydning for et renseanlægs drift. Der vil ofte være en driftsmæssig fordel i, at spildevand med et højt organisk indhold tilledes renseanlægget i forbindelse med kvælstoffjernelse. Det vil i disse tilfælde ikke være rimeligt at søge en sådan tilledning reduceret via anvendelse af det økonomiske instrument, særbidraget udgør, hvis det fører til et indkøb af andre organiske stoffer for at fjerne kvælstof. I disse tilfælde skal kommunalbestyrelsen således ikke opkræve særbidrag.

Der skal inden for den enkelte kommune anvendes samme princip for beregning af særbidrag, uanset hvilket af kommunens renseanlæg spildevandet tilledes, og uanset eventuelle forskelle i omkostningerne fra anlæg til anlæg ved behandling af det særligt forurenede spildevand.

Lovens § 2 a, stk. 8, giver også mulighed for opkrævning af særbidrag for tilledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer.

I det omfang, der kan sandsynliggøres ekstra omkostninger forbundet med håndteringen af spildevand, der indeholder tungmetaller og miljøfremmede stoffer, har kommunerne således mulighed for opkrævning af særbidrag.

Der bør ved beregningen af særbidrag ikke alene medtages direkte dokumenterede ekstraomkostninger til spildevandsrensningen, men også de nødvendige udgifter, som det kan være svært at dokumentere konkret, som f.eks. øgede omkostninger ved håndtering og bortskaffelse af slam, reduceret kapacitet og renseeffekt på renseanlægget, ekstra prøveudtagning og analyser.

Da der gennem særbidragsordningen alene kan opkræves bidrag for afledning af særligt forurenet spildevand, kan der ikke opkræves særbidrag til at dække omkostninger til f.eks. den fornødne hydrauliske kapacitet. Kommunen skal således have en hydraulisk kapacitet svarende til den kapacitet, der ville være nødvendig for at behandle den pågældende spildevandsmængde, hvis spildevandet ikke var mere forurenet end almindeligt husspildevand. Kommunen er dog kun forpligtet til at modtage de spildevands- og stofmængder, der er fastsat i spildevandsplanen og/eller er angivet i virksomhedens tilslutningstilladelse.

Kommunen kan i virksomhedens tilslutningstilladelse kræve udligning af både vandmængde og stofmængde over døgnet, således at tilledningen sker jævnt over døgnet. Der kan derimod ikke stilles krav om, at hele tilledningen sker f.eks. om natten, ligesom der ikke kan stilles krav om udligning over ugen.

Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at der tilledes særligt forurenet spildevand, der medfører ekstraomkostninger for kloakforsyningen, således at der skal opkræves særbidrag, skal kriterierne for opkrævningen af bidraget fastlægges i kommunens betalingsvedtægt. Dette kan ske ved angivelse af en formel, der indeholder de parametre, der giver anledning til udgifter i forbindelse med spildevandsrensningen. Omkostningerne kan også opgøres uden anvendelse af en egentlig formel, men ved en skønsmæssig opgørelse over omkostningerne.

De elementer, der indgår ved opgørelsen skal fremgå af vedtægten, idet der ikke er tale om et frit skøn.

6 Vejbidrag

For at sikre at veje, pladser og lignende bidrager til de offentlige spildevandsanlæg i lighed med de øvrige tilsluttede brugere, er der i lovens § 2 a, stk. 9-10, indført bestemmelser om betaling af vejbidrag.

Der betales ikke tilslutningsbidrag for vejarealer men alene årlige vejbidrag. Der betales ikke vandafledningsbidrag ved siden af vejbidraget.

Vejene er opdelt efter ejerforhold for at skabe grundlag for en enkel administration.

6.1 Statsveje og amtskommunale veje

Opkrævning af vejbidrag er aktuelt i de tilfælde, hvor afstrømningen fra vejarealet er tilsluttet offentligt spildevandsanlæg og dermed er medtaget i spildevandsplanen.

For stats- og amtskommunale veje beregnes der efter lovens § 2 a, stk. 9, et årligt vejbidrag efter en vandmængde på 0,12 m 3 vand pr. m 2 matrikulært areal, hvorfra spildevandet tilledes det offentlige spildevandsanlæg. Bestemmelsen skal forstås således, at det er det matrikulære areal for den vejstrækning, der er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg, der indgår i beregningen. Der vil derfor i beregningen indgå arealer, som ikke eller kun delvist afvander til det offentlige spildevandsanlæg.

Bidraget beregnes ud fra den samme kubikmetertakst, som gælder for vandafledningsbidraget. Hvis kommunalbestyrelsen har valgt at opdele vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del, betales alene den variable del af vandafledningsbidraget. Stats- og amtsveje betaler således ikke den faste del af vandafledningsbidraget.

6.2 Kommunale og private fællesveje

For kommunale veje og private fællesveje skal kommunen efter lovens § 2 a, stk. 10, betale et årligt bidrag til kloakforsyningen på højst 8 pct. af udgifterne til kloakledningsanlæggene. Ud over almindelige kloakledninger, pumpestationer m.v. medregnes til sådanne anlæg også forsinkelsesbassiner, overløbsbygværker og anlæg til rensning af regnvand.

Det antages normalt, at tilledningen af vejvand til kloakkerne indebærer en forøgelse af anlægsudgifterne til kloakledningerne på op til 8 pct. Det er således alene anlægsudgifterne til kloakledningsanlæggene, der indgår i beregningen af vejbidraget. Det er imidlertid forskelligt fra kommune til kommune, om udgifter til renovering af kloakker opføres på anlægs- eller driftsregnskabet. Hvis kommunen vurderer, at der på driftsregnskabet er medregnet renoveringsudgifter, der har mere karakter af anlægsudgifter, har kommunen mulighed for at omkontere disse til anlægsregnskabet, således at de indgår i beregningen af vejbidraget.

Den enkelte kommunalbestyrelse må fastsætte procentsatsen på baggrund af et skøn over andelen af vejarealer, der tilsluttes kloakforsyningen. For en typisk bykommune, hvor afvanding af veje i overvejende grad sker til det offentlige spildevandsanlæg, vil procentsatsen således være større end for en typisk landkommune, hvor afvanding i højere grad sker til f.eks. vejgrøfter.

Procentsatsen skal fremgå af kommunens betalingsvedtægt.

Det årlige bidrag skal hvert år beregnes på baggrund af de faktiske anlægsudgifter til kloakledningsanlæg det pågældende år.

7 Private spildevandsanlæg

Lovens § 5 indeholder betalingsregler for private spildevandsanlæg, der tilsluttes eller er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg, mens lovens § 6 indeholder betalingsregler for private spildevandsanlæg, der overtages som offentlige anlæg.

Bestemmelsen i lovens § 5 om tilslutning af private spildevandsanlæg til offentligt spildevandsanlæg regulerer ikke den almindelige situation inden for offentligt kloakopland, hvor grundejeren tilslutter sig den offentlige kloak, når kommunen har ført stik frem til grundgrænsen. I disse tilfælde gælder de almindelige regler for offentlig kloakering, jf. afsnit 1.6, og bidragsbetaling, jf. kapitlerne 4 og 5. Lovens § 5 regulerer således alene den situation, hvor der etableres private spildevandsanlæg uden for grundgrænsen (eller evt. på fremmed grund).

7.1 Hvem påhviler udgifterne til drift og vedligeholdelse af private spildevandsanlæg

Udgifterne til udførelse, drift og vedligeholdelse af private spildevandsanlæg påhviler den eller de ejendomme, der er tilsluttet det pågældende anlæg.

Et privat spildevandsanlæg kan være et anlæg, hvor kun én ejer er ansvarlig for anlægget, og det kan være fælles privat, dvs. at flere ejere er ansvarlige.

Når flere ejendomme skal tilsluttes et fælles privat spildevandsanlæg, skal der efter spildevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 3, oprettes et spildevandslaug, der varetager etablering, drift og vedligeholdelse af anlægget. Spildevandslauget skal endvidere udarbejde vedtægter for spildevandsanlægget, der bl.a. skal indeholde en udgiftsfordeling på de berørte ejendomme. De endelige vedtægter tinglyses på de tilsluttede ejendomme.

Hvis der opstår uenighed mellem interessenterne om fordelingen af udgifterne, er det kommunalbestyrelsen, der afgør udgiftsfordelingen jf. lovens § 5, stk. 2. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der skal foretages en renovering af et privat spildevandsanlæg, og spildevandslaugets vedtægter ikke indeholder bestemmelser om fordeling af udgifter hertil. I disse tilfælde vil det være naturligt, at kommunalbestyrelsen lægger principperne i kommunens betalingsvedtægt til grund for udgiftsfordelingen.

7.2 Tilslutning til offentligt spildevandsanlæg

Et privat eller fælles privat spildevandsanlæg kan efter aftale mellem grundejeren eller spildevandslauget og kommunalbestyrelsen tilsluttes et offentligt spildevandsanlæg uden en offentlig overtagelse af det fælles private anlæg, f.eks. således, at det private detailkloakanlæg tilsluttes kommunens hovedledning og renseanlæg.

Kommunalbestyrelsen kan ikke alene beslutte, at et privat spildevandsanlæg skal tilsluttes et offentligt spildevandsanlæg. Dette kan således kun ske, hvis der er enighed mellem kommunalbestyrelsen og ejerne af det private spildevandsanlæg.

Som det fremgår af lovens § 5, stk. 3, fastsætter kommunalbestyrelsen i forbindelse med aftalen om tilslutning et bidrag for tilslutningen, som fordeles på de berørte ejendomme.

7.2.1 Hvordan fastsættes bidraget for tilslutningen?

Bidraget for tilslutningen fastsættes i overensstemmelse med lovens § 2. Hermed menes, at bidragets størrelse ikke nødvendigvis skal svare til standardtilslutningsbidraget, men bidragets størrelse bør fastsættes således, at ejerne af det private spildevandsanlæg ikke stilles økonomisk anderledes end kloakforsyningens øvrige brugere.

Bidragets størrelse bør således afpasses størrelsen af de udgifter, som påføres ejerne af det private spildevandsanlæg, dvs. både etableringsudgifter samt fremtidige drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Der bør således også tages hensyn til, at tilsluttede ejendomme efter tilslutningen betaler vandafledningsbidrag på lige fod med ejendomme, der direkte er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg, jf. afsnit 7.2.2.

Bidraget for tilslutningen bør ikke overstige standardtilslutningsbidraget, da ejerne af det private spildevandsanlæg derved stilles ringere end øvrige ejendomme, der er tilsluttet kloakforsyningen.

Når kommunalbestyrelsen fastsætter bidraget for tilslutningen, bør der tages hensyn til, om det er aftalt, at anlægget senere skal overtages som offentligt anlæg, og i givet fald hvor længe efter tilslutningen, det skal overtages. Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på, at der ikke kan opkræves tilslutningsbidrag i forbindelse med overtagelsen, når det private spildevandsanlæg i forvejen er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg. Se nærmere herom i afsnit 7.3.

Hvis et privat udført spildevandsanlæg skal overtages som offentligt umiddelbart efter etableringen, betragtes tilslutning og overtagelse som ét hele. Se nærmere herom i afsnit 7.3.1.

Da kommunens spildevandsplanlægning bør være langsigtet, bør der ikke opstå den situation, at kommunen efter en kortere årrække overtager et privat spildevandsanlæg, uden at overtagelsen var planlagt, da anlægget blev etableret.

7.2.2 Vandafledningsbidrag

Fra den eller de ejendomme, der omfattes af tilslutningsaftalen mellem det private spildevandsanlæg og kommunalbestyrelsen, opkræves der, jf. lovens § 5, stk. 4, vandafledningsbidrag efter reglerne i lovens § 2 a, dvs. at der efter tilslutningen betales det samme vandafledningsbidrag, som ejendomme, der er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg direkte. Hvis kommunalbestyrelsen har valgt at opdele vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del, betales der, jf. afsnit 4.3.6, et fast bidrag pr. stik frem til den enkelte ejendoms grundgrænse, selvom stikledningerne er private.

7.3 Offentlig overtagelse af private spildevandsanlæg

Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om den ønsker at overtage et privat spildevandsanlæg.

Offentlig overtagelse af et privat spildevandsanlæg betyder, at ansvaret for driften og vedligeholdelsen af anlægget og udgifterne herved fremover påhviler den offentlige kloakforsyning.

Offentlig overtagelse af et privat spildevandsanlæg betragtes ikke som en ekspropriation, men skal ske ved, at anlægget inddrages under offentligt kloakopland i kommunens spildevandsplan. Anlægget betragtes som offentligt, når der er sket en formel overtagelse, dvs. når anlægget er inddraget under offentligt kloakopland i spildevandsplanen, og når der foreligger en aftale eller en forvaltningsretlig afgørelse, der indeholder en økonomisk afregning.

Når et privat spildevandsanlæg er overtaget som offentligt, skal spildevands-lauget og dettes vedtægter ophæves.

For regnvandsledninger i stats- og amtsveje, som alene tjener vejens afvandingsforhold, er det praksis, at der ikke uden forudgående forhandling med vejmyndigheden træffes afgørelse om offentlig overtagelse af ledningen.

Betalingsforholdene vil være forskellige, alt efter om der overtages et gammelt, eventuelt afskrevet anlæg, eller et helt nyt anlæg udført i forbindelse med en byggemodning. Tilsvarende vil betalingsforholdene i forbindelse med offentlig overtagelse af et eksisterende privat spildevandsanlæg være forskellige afhængigt af om anlægget, der overtages, i forvejen er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg. Se afsnittene 7.3.1 og 7.3.2.

Af lovens § 6 fremgår, at der i forbindelse med overtagelse af anlægget skal betales tilslutningsbidrag efter reglerne om standardtilslutningsbidrag i lovens § 2, og at der ydes ejerne godtgørelse for anlæggets værdi.

Det fremgår imidlertid af lovens § 2, stk. 1, at der ikke kan opkræves tilslutningsbidrag fra ejendomme, der er tilsluttet eller er pålignet tilslutningsbidrag til et offentligt spildevandsanlæg. Ved offentlig overtagelse af et privat spildevandsanlæg kan der således opkræves tilslutningsbidrag, hvis det private spildevandsanlæg ikke i forvejen er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg, dvs. hvis spildevandsanlægget har egen udledning, nedsivning eller anden afledning, mens der ikke kan opkræves tilslutningsbidrag for et anlæg, der i forvejen er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg, f.eks. hvis et privat detailledningsanlæg er tilsluttet kommunens hovedledning og renseanlæg. Hvis et privat udført spildevandsanlæg skal overtages som offentligt umiddelbart efter etableringen, betragtes tilslutning og overtagelse som ét hele. Se herom i afsnit 7.3.1.

7.3.1 Nye private spildevandsanlæg

Udførelse af private byggemodninger, herunder etablering af private spildevandsanlæg, kræver kommunalbestyrelsens tilladelse.

Hvis det ved tilladelsen til etableringen af det private spildevandsanlæg er meningen, at et sådant privat udført kloakanlæg efter udførelsen skal overtages af kommunen, betragtes tilslutning og overtagelse som ét hele. Forinden anlægget udføres, skal der være truffet aftale mellem kommunalbestyrelsen og den, der lader anlægget udføre, om den økonomiske afregning, der skal finde sted ved kommunens overtagelse af anlægget - herunder aftale om tilslutningsbidrag og eventuel godtgørelse for anlæggets værdi.

7.3.2 Eksisterende private spildevandsanlæg

Såfremt et område med gamle private spildevandsanlæg inddrages i den offentlige kloakforsyning, skal kommunalbestyrelsen sikre sig, at spildevandsplanen opfyldes, og at der sker den nødvendige modernisering af spildevandsanlægget og en i øvrigt miljømæssig forsvarlig spildevandsafledning. Ved offentlig overtagelse af private spildevandsanlæg, der ikke i forvejen er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg, opkræves efter lovens § 6, stk. 1, et tilslutningsbidrag, jf. lovens § 2, dvs. det sædvanlige standardtilslutningsbidrag. Der kan dog blive tale om en kompensation for anlæggets værdi, hvis anlæggets stand tilskriver det.

I praksis er overtagelsen ofte blevet ordnet således, at godtgørelse for anlæggets værdi er blevet ydet i form af en reduktion i det tilslutningsbidrag, der efter lovens § 6, stk. 1, skal opkræves som led i den pågældende ejendoms inddragelse under den offentlige kloakforsyning.

For anlæg, der i forvejen er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg, kan der som beskrevet oven for ikke opkræves tilslutningsbidrag, men der kan uafhængigt heraf blive tale om godtgørelse for anlæggets værdi, hvis anlæggets stand tilskriver det.

Fastsættelse af anlæggets værdi er i almindelighed blevet beregnet efter en procentvis afskrivning. Afskrivningsperioden er sædvanligvis blevet fastsat til 20 år, således at der ikke er ydet godtgørelse, hvis anlægget var mere end 20 år gammelt. Hvis det private spildevandsanlæg er blevet renoveret, således at anlægget reelt repræsenterer en højere værdi, bør der dog tages højde herfor ved fastsættelse af godtgørelsen.

I mangel af enighed afgøres spørgsmål om godtgørelse af taksationsmyndigheden, jf. lovens § 6, stk. 2.

Efter overtagelsen er ejendommene ligestillede med øvrige tilsluttede ejendomme, og de skal derfor betale det årlige vandafledningsbidrag på lige fod med disse. jf. lovens § 6, stk. 3.

8 Tømningsordninger

Kommunalbestyrelsen kan indføre én eller flere tømningsordninger for hele eller dele af kommunen i overensstemmelse med reglerne i spildevandsbekendtgørelsens kapitel 15.

Der kan indføres tømningsordninger for såvel slam fra bundfældningstanke som spildevand eller humane affaldsprodukter fra samletanke. Endvidere kan der indføres tømningsordning for andre typer afløbsinstallationer, herunder særligt fedtudskillere og sandfang.

Når kommunalbestyrelsen har indført en tømningsordning, er den obligatorisk for alle ejendomme inden for området. For humane affaldsprodukter og visse typer spildevand, der er opsamlet i samletank efter reglerne i spildevandsbekendtgørelsens kapitel 14, er tømningsordningen dog ikke obligatorisk, når der er opnået tilladelse til alternativ slutdisponering og genanvendelse.

Hvis kommunalbestyrelsen har indført en tømningsordning, kan den efter lovens § 1, stk. 3 opkræve bidrag til dækning af udgifterne forbundet hermed.

8.1 Bidrag til obligatoriske tømningsordninger

En obligatorisk tømningsordning skal økonomisk hvile i sig selv. Det vil sige, at de bidrag, der opkræves hos brugerne af ordningen, skal svare til de omkostninger, der er forbundet med etablering og drift af den pågældende ordning. En tømningsordning for bundfældningstanke og en tømningsordning for samletanke skal således hver for sig hvile i sig selv.

Der kan opkræves såvel anlægs- som driftsbidrag til en tømningsordning. Anlægsbidrag finansierer de anlægsudgifter, der er forbundet med den pågældende tømningsordning, ligesom driftsbidrag finansierer de driftsudgifter, der er forbundet med ordningen.

Anlægsbidrag kan kun opkræves, hvis kommunen kan dokumentere, at der til brug for tømningsordningen er foretaget anlægsinvesteringer. Der kan således kun opkræves anlægsbidrag til finansiering af investeringer i renseanlæg i det omfang, der etableres særlige modtageanlæg, eller hvis et renseanlæg udbygges med ekstra kapacitet til behandling af produktet fra den pågældende tømningsordning, alternativt at der ved nyopførelse af et renseanlæg afsættes kapacitet til behandling af produktet fra tømningsordningen. Anlægsbidrag kan endvidere opkræves til finansiering af køb af slamsuger.

Det anbefales at opkræve bidrag til dækning af en tømningsordnings anlægsinvesteringer som årlige bidrag over en årrække, men anlægsbidraget kan også opkræves som et engangsbidrag. Det vil dog være mest hensigtsmæssigt at opkræve bidragene som årlige bidrag, således at kommunen ikke kommer i den situation, at der til tømningsordningen er opkrævet anlægsbidrag svarende til mere end der er afskrevet, i tilfælde af at de berørte ejendomme senere kloakeres.

Driftsbidraget opkræves som et årligt bidrag og dækker udgifter til afhentning og behandling, herunder de udgifter til drift af renseanlæg, der kan henføres til den pågældende tømningsordning. Endvidere kan der i driftsbidraget indregnes udgifter til tømningsordningens administration.

Fastsættelse af bidrag til en tømningsordning skal - for at leve op til hvile i sig selv princippet - ske ud fra en konkret vurdering af hvilke udgifter, der er forbundet med den pågældende tømningsordning, og der kan således ikke blot opkræves et bidrag svarende til kloakforsyningens vandafledningsbidrag. Opgørelsen af den del af et renseanlægs anlægs- og driftsudgifter, der kan henføres til en tømningsordning vil dog normalt være baseret på et skøn, men der skal være tale om et realistisk skøn over tømningsordningens andel af udgifterne.

Såfremt det til tømningsordningen indkøbte materiel, f.eks. en slamsuger, eventuelt anvendes til formål, der er tømningsordningen uvedkommende, skal der ved fastsættelse af tømningsordningens bidrag ske en fordeling af udgifterne til det indkøbte, ud fra et skøn over, hvor meget det indkøbte materiel anvendes i forbindelse med tømningsordningen.

8.2 Tilbagebetaling af bidrag til en tømningsordning ved kloakering af ejendomme omfattet af en tømningsordning

Hvis der er opkrævet anlægsbidrag til dækning af anlægsinvesteringer, der er forbundet med en tømningsordning, må det normalt antages, at disse anlægsinvesteringer er afskrevet på tidspunktet for kloakering af ejendommene, da kommunens planlægning bør være langsigtet. Der bør derfor som udgangspunkt ikke ske tilbagebetaling af en del af et eventuelt opkrævet anlægsbidrag, hvis dette er opkrævet som et engangsbidrag.

Der kan dog opstå den situation, at anlæg, som en tømningsordning har finansieret, anvendes til andre formål, efter at de pågældende ejendomme er kloakeret, og at tømningsordningen derfor økonomisk kan godskrives restværdien af anlæggene. F.eks. kan der i forbindelse med en tømningsordnings indførelse være afsat kapacitet på renseanlægget til behandling af slam fra bundfældningstanke henholdsvis spildevand fra samletanke, og tømningsordningen kan i den anledning have opkrævet et engangsbidrag hos de berørte ejendomme til finansiering af den anlægskapacitet, der er reserveret til tømningsordningen.

Hvis kloakforsyningen i forbindelse med kloakering gør brug af den kapacitet, der bliver tilovers, må kloakforsyningen således "købe" denne kapacitet af tømningsordningen. I så tilfælde skal beløbet fordeles og tilbagebetales til de berørte ejendomme.

Beløbet, der tilbagebetales, vil således svare til den endnu ikke afskrevne anlægsinvestering. Dette begrundes med, at tømningsordningen ellers ikke kan hvile i sig selv. Derimod vil der ikke være grundlag for at tilbagebetale et beløb svarende til restværdien af anlæg, der i tilfælde af kloakering ikke kan anvendes til andre formål, f.eks. et modtageanlæg.

8.2.1 Tilbagebetaling af bidrag til en tømningsordning ved indgåelse af kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen

Hvis en ejendom med bundfældningstank indgår kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen efter lovens § 7 a og dermed i betalingsmæssig henseende inddrages under kloakforsyningen, kan der gøres de samme betragtninger, som hvis en ejendom kloakeres. I disse tilfælde vil det være kloakforsyningen, der er ansvarlig for tømning af bundfældningstanken, jf. lovens § 7 a, stk. 5. Forpligtelsen til at være med i en eventuel tømningsordning ophører dermed for ejendommens ejer. I forholdet mellem ejendommens ejer og tømningsordningen gælder der således de samme tilbagebetalingsprincipper, som hvis en ejendom kloakeres. Der må herefter foretages økonomisk afregning mellem tømningsordningen og kloakforsyningen, da kloakforsyningen varetager tømningen.

En ejendom, hvor alt spildevandet opsamles i samletank, har ingen udledning af spildevand og kan dermed ikke meddeles påbud om forbedret rensning efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4. En sådan ejendom kan derfor ikke indgå kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen efter lovens § 7 a.

Derimod er der mulighed for, at en ejendom, hvor kun en del af spildevandet udledes, og hvor det øvrige spildevand eller en del af dette opsamles i samletank, kan få meddelt påbud om forbedret rensning efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4. Ejendommen har dermed mulighed for at indgå kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen efter lovens § 7 a. For sådanne ejendomme er kloakforsyningen ved indgåelse af kontraktligt medlemskab forpligtet til at påtage sig den fremtidige drift og vedligeholdelse af samletanken, hvis kloakforsyningen vælger at bevare denne som en del af den samlede løsning. Se afsnit 9.3. Der vil i sådanne tilfælde ligeledes gælde de samme tilbagebetalingsprincipper, som hvis en ejendom kloakeres.

8.3 Regnskab

Det fremgår af lovens § 3, stk. 3, at der skal foreligge et særskilt regnskab for hver tømningsordning. Regnskabet skal dokumentere, at ordningen lever op til hvile-i-sig-selv princippet. Hvis der er opkrævet anlægsbidrag til dækning af en tømningsordnings investering i et renseanlæg, skal der således foreligge dokumentation herfor. Tilsvarende skal der foreligge dokumentation for, hvilken andel af et renseanlægs driftsudgifter, der dækkes af den pågældende tømningsordning.

8.4 Vedtægter

Reglerne for betaling til tømningsordninger, herunder bidragenes størrelse, fastsættes efter lovens § 3, stk. 3, i kommunens betalingsvedtægt eller i et særskilt regulativ for den pågældende tømningsordning.

8.5 Direkte modtagelse på renseanlægget uden kommunal tømningsordning

Det følger af spildevandsbekendtgørelsens § 37, stk. 8, at ejendomme, der får tilladelse til etablering af samletank for husspildevand, men ikke er omfattet af en kommunal tømningsordning, skal lade tanken tømme af en slamsuger på forsvarlig måde. Endvidere skal der foreligge en kontrakt med en kommunalbestyrelse om, at spildevandet føres til et renseanlæg. Det er ikke en betingelse, at det skal være til et renseanlæg i beliggenhedskommunen. Der kan f.eks. indgås aftale om aflevering af spildevand til en nabokommune.

For ejendomme med bundfældningstank er der ikke i spildevandsbekendtgørelsen fastsat tilsvarende krav om dokumentation for bortskaffelse af tankens indhold, men der kan i den konkrete tilladelse, meddelt efter spildevandsbekendtgørelsens regler, være fastsat vilkår om tømning af tanken. Under alle omstændigheder påhviler det ejeren som driftsansvarlig at sikre den nødvendige tømning af tanken.

I områder, hvor der ikke er etableret en obligatorisk kommunal tømningsordning, men hvor ejendommene selv har lavet aftale med et slamsugerfirma om aflevering af slam eller spildevand direkte på renseanlægget, kan den modtagende kommunalbestyrelse opkræve et bidrag herfor til dækning af de faktisk afholdte udgifter i forbindelse med modtagelsen og behandlingen.

Betalingen er ikke reguleret af loven, men der er tale om et privatretligt aftaleforhold mellem kloakforsyningen og grundejeren eller slamsugerfirmaet.

9 Kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen

Med lovens § 7 a er der skabt en mulighed for økonomisk at opnå en bedre ligestilling mellem enkeltudledere i det åbne land og grundejere i kloakerede oplande via et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen.

Med lovens § 7 a pålægges kommunalbestyrelsen således at afholde udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse af privatejede spildevandsanlæg til enkeltejendomme, mod at grundejeren bliver kontraktligt medlem af kloakforsyningen og på lige fod med grundejere i kloakerede oplande betaler tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag.

Spørgsmålet om kontraktligt medlemskab kommer på tale, når kommunalbestyrelsen giver ejere af helårsboliger et påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, om forbedret spildevandsrensning. I dette tilfælde skal kommunalbestyrelsen i medfør af lovens § 7 a lade påbuddet følge af et tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen.

9.1 Kontraktligt medlemskab

Kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen indebærer, at kloakforsyningen på ejerens vegne skal forestå udførelse, drift og vedligeholdelse af en spildevandsløsning, der rensemæssigt opfylder påbuddet.

Det etablerede anlæg er privatejet, og de nærmere bestemmelser om forholdet mellem kloakforsyningen og ejeren af ejendommen skal fremgå af en kontrakt.

Det bemærkes, at Miljøstyrelsen har udarbejdet en standardkontrakt (se bilag 2), som kommunerne kan anvende ved indgåelse af aftale om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen.

9.1.1 Betaling

Kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen indebærer, at en ejer af en helårsbolig i det åbne land, der accepterer tilbuddet om medlemskab, ligestilles økonomisk med ejere af ejendomme, der er tilsluttet kloakforsyningen.

Ejeren af en ejendom i det åbne land, der accepterer tilbuddet, skal således betale standardtilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag svarende til en ejendom, der er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg, jf. lovens §§ 2 - 2 b.

Standardtilslutningsbidraget vil typisk udgøre 18.000 kr. eksklusive moms pr. boligenhed, jf. lovens § 2, stk. 6, da de spildevandsløsninger, der skal etableres, som udgangspunkt alene vil vedrøre en ejendoms husspildevand. Hvis spildevandsløsningen imidlertid også omfatter tag- og overfladevand, udgør standardtilslutningsbidraget 30.000 kr. eksklusive moms.

9.2 Øvrige udgifter ved etablering, drift og vedligeholdelse af den lokale renseløsning

I lovens § 7 a, stk. 4, er der foretaget en opregning af en række udgifter, der påhviler grundejeren i forbindelse etablering af en lokal renseløsning.

Efter lovens § 7 a, stk. 4, skal grundejeren således afholde udgifter til ledninger på egen grund frem til den valgte spildevandsløsning. Grundejeren skal desuden afholde udgifter til etablering og drift af bundfældningstank samt udgifter til elektricitet og vandforsyningsvand til den valgte renseløsning.

Da det er kloakforsyningen, der er ansvarlig for tømning af bundfældningstanken i forbindelse med kontraktligt medlemskab, jf. lovens § 7 a, stk. 5, påhviler udgifter til tømningen dog kloakforsyningen.

Lovens § 7 a, stk. 4, fastsætter ikke en udgiftsfordeling for øvrige udgifter til renseløsningen, men denne præciseres i de følgende afsnit.

9.2.1 Spildevandsledninger

Det er ikke i loven præciseret, hvor snittet mellem grundejerens spildevandsledninger og den valgte spildevandsløsning skal lægges.

For at lave et administrativt enkelt snit bør dette snit lægges umiddelbart efter bundfældningstanken. Det er således kloakforsyningen, der skal afholde udgifter til etablering, drift og vedligeholdelse af eventuelle ledninger efter bundfældningstanken, uanset hvor langt fra tanken anlægget placeres, og uanset om anlægget placeres på fremmed ejendom. Grundejeren skal således alene afholde udgifter til kloakledninger frem til bundfældningstanken.

Hvis bundfældningstank ikke er nødvendig for ejendommens tilkobling til anlægget, afholder grundejeren udgifter til etablering, drift og vedligeholdelse af ledningen frem til renseløsningen.

9.2.2 Pumper

Hvis pumpen er placeret før bundfældningstanken og dermed anvendes til at transportere spildevandet frem til bundfældningstanken, vil udgifterne til etablering, drift og vedligeholdelse af pumpen påhvile grundejeren.

Hvis pumpen derimod placeres i forbindelse med bundfældningstanken eller efter tanken, må pumpen anses som en integreret del af den lokale renseløsning, og udgifterne til etablering, drift og vedligeholdelse af pumpen vil derfor påhvile kloakforsyningen.

9.2.3 Elforsyning

Udgifter til elektricitet til den valgte renseløsning påhviler efter lovens § 7 a, stk. 4, grundejeren.

Dette gælder også eventuelle udgifter til ændring af ejendommens elforsyning, herunder ændring af eltavle.

Lægning af elkabler til en pumpeløsning bør derimod antages at være en del af den kommunale tilbudsforpligtelse, da elkabler må anses som en integreret del af renseløsningen.

9.3   Hvornår er kommunen forpligtet til at give tilbud ?

Når det af kommunens spildevandsplan fremgår, at der skal ske forbedret rensning af spildevandet fra ejendomme med direkte udledning, skal kommunalbestyrelsen, når den finder, at der konkret er grundlag herfor, give disse grundejere et påbud om forbedret spildevandsrensning efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4.

Når kommunalbestyrelsen giver et sådant påbud til ejere af helårsboliger, skal kommunalbestyrelsen lade påbuddet følge af et tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Det er frivilligt for grundejeren, om han vil tage imod tilbuddet.

Forpligtelsen til at give tilbud gælder kun i forbindelse med påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, om forbedret spildevandsrensning til helårsboliger for eksisterende udledninger. Forpligtelsen gælder således ikke ved meddelelse af påbud over for andre eksisterende afledningsformer end udledning, dvs. hverken ved nedsivning eller opsamling, og den gælder således ikke i forhold til ejere af sommerhuse eller erhvervsejendomme.

En landbrugsejendom, hvor der er særskilt spildevandsudledning fra boligen, og hvor kommunalbestyrelsens påbud om forbedret rensning alene retter sig mod boligens udledning, er også omfattet af tilbudsforpligtelsen.

Forpligtelsen til at give tilbud i forbindelse med meddelelse af påbud gælder endvidere kun enkeltejendomsanlæg og vil således ikke kunne anvendes over for en fælles udledning fra to eller flere ejendomme. Tilbudsforpligtelsen kan ikke anvendes ved etablering af fælles private spildevandsanlæg. Se herom i afsnit 9.3.1.

Selvom tilbudsforpligtelsen primært er indført af hensyn til at opnå en forbedret rensning i de områder, som i amtets regionplan og dermed kommunens spildevandsplan er udpeget til forbedret rensning, er tilbudsforpligtelsen i lovens § 7 a dog ikke begrænset til kun at gælde for ejendomme i disse områder. Kommunens tilbudsforpligtelse gælder således i alle tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen meddeler påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, til helårsboliger med direkte udledning.

Et påbud efter miljøbeskyttelsesloven § 30, stk. 4, der alene har til formål at bringe selve bundfældningstanken i overensstemmelse med gældende standarder mv., er ikke omfattet af kommunens tilbudsforpligtelse efter lovens § 7 a. I en sådan situation vil det være grundejeren, der selv må forestå udførelsen af de påbudte ændringer. Som eksempler herpå kan nævnes påbud om T-rør, 2 kamre eller påbud om andre funktionsbetingede forbedringer. Det skal præciseres, at hvis der i disse situationer er tale om påbud om forbedret rensning ud over, hvad der svarer til gældende standarder mv., er kommunen forpligtet til at give tilbud om kontraktligt medlemskab.

9.3.1 Etablering af fælles anlæg

Hvis kommunen eller de private grundejere finder, at det vil være mere hensigtsmæssigt at etablere et ledningssystem med fælles rensning for flere ejendomme, skal man benytte de almindelige regler om etablering af fælles private eller offentlige spildevandsanlæg. Hvis fælles rensning for flere ejendomme etableres som et offentligt anlæg, gælder de almindelige regler for kloakering, jf. afsnit 1.6.

9.3.2   Tilbudspligt ved delvis udledning

Hvis kommunalbestyrelsen meddeler påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, til en helårsbolig, hvor kun en del af ejendommens spildevand udledes, er kommunalbestyrelsen ligeledes forpligtet til at lade påbuddet følge af et tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Grundejeren skal således også i et sådant tilfælde betale det sædvanlige standardtilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag.

Til gengæld er kloakforsyningen forpligtet til at sikre en forsvarlig spildevandsløsning for ejendommens samlede spildevandsmængde. Hvis der f.eks. meddeles påbud til en ejendom, hvor det sorte spildevand opsamles i samletank eller nedsives, og det grå udledes, vil kloakforsyningen være forpligtet til at tilbyde en samlet løsning, der således også omfatter det sorte spildevand.

Hvis kloakforsyningen vælger at bevare det eksisterende anlæg for det sorte spildevand, vil kloakforsyningen således også være forpligtet til at påtage sig den fremtidige drift og vedligeholdelse for dette anlæg, da spildevandsafledningen for ejendommen må betragtes som ét hele.

9.3.3 Frist for accept af tilbud

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en rimelig frist for accept af tilbuddet, hvorefter dette bortfalder. Ejeren accepterer tilbuddet ved at underskrive en kontrakt med kommunen.

9.3.4 Tilbudsforpligtelse ved påbud om nedsivning

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, skal opfyldes ved etablering af nedsivning, jf. miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 5. I disse tilfælde skal kommunalbestyrelsen også lade påbuddet følge af et tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen.

9.4 Valg af alternativ spildevandsløsning

Ejeren af en helårsbolig, der har fået et påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, med tilhørende tilbud, kan vælge en anden spildevandsløsning end den, kommunalbestyrelsen har tilbudt grundejeren. Det er imidlertid en forudsætning, at denne løsning lever op til den påbudte forbedrede rensning.

Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at finansiere den lokale renseløsning bortfalder ikke herved, men forpligtelsen gælder dog alene for en spildevandsløsning, der økonomisk svarer til den løsning, som kommunalbestyrelsen har tilbudt.

Hvis grundejeren ønsker et anlæg, der rensemæssigt tilfredsstiller påbuddet, men som etablerings-, drifts- eller vedligeholdelsesmæssigt er mere omkostningskrævende end det anlæg, kommunalbestyrelsen har tilbudt, skal grundejeren, jf. § 7 a, stk. 3, selv betale forskellen mellem omkostningerne ved det anlæg, grundejeren ønsker at etablere, og omkostningerne ved det anlæg, som kommunalbestyrelsen har tilbudt.

Kommunalbestyrelsen må i den forbindelse lave en skønnet opgørelse over meromkostningerne ved en alternativ løsning over en 20-årig periode, hvilket svarer til den sædvanlige afskrivningsperiode for et spildevandsanlæg, og anmode grundejeren om at betale denne forskel sammen med tilslutningsbidraget.

9.5 Forfaldstidspunkt

Da der ved spildevandsløsninger omfattet af lovens § 7 a ikke sker nogen tilslutning til et spildevandsanlæg, er der i § 7 a, stk. 5, fastsat særskilte regler for forfalds- og opkrævningstidspunktet for tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag.

Tilslutningsbidraget forfalder herefter, når kontrakten om medlemskab indgås, jf. § 7 a, stk. 5.

Når den valgte spildevandsløsning tages i brug, kan kommunalbestyrelsen begynde at opkræve vandafledningsbidrag.

9.6 Tilbuddet

Når kommunalbestyrelsen meddeler påbud om forbedret rensning og samtidigt giver et tilbud om kontraktligt medlemskab til ejeren af en helårsbolig, skal tilbuddet udformes således, at grundejeren har en mulighed for at danne sig et overblik over konsekvenserne ved at acceptere et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen.

Tilbuddet skal således først og fremmest indeholde en beskrivelse af den renseløsning, kloakforsyningen foreslår, herunder kloakforsyningens ønsker til placering af anlægget.

Af tilbuddet skal imidlertid også fremgå, at grundejeren kan vælge en alternativ renseløsning, der opfylder kommunens krav til rensning, og at grundejeren selv, hvis den ønskede løsning er dyrere end den, som kloakforsyningen har foreslået, skal betale de forøgede omkostninger ved den alternative løsning.

Endvidere skal tilbuddet indeholde en beskrivelse af de generelle økonomiske konsekvenser for grundejeren ved et kontraktligt medlemskab. Det vil sige, at grundejeren skal betale tilslutningsbidrag og fremtidigt også det årlige vandafledningsbidrag. Endvidere skal grundejeren betale udgifter til drift og vedligeholdelse af en eventuel bundfældningstank, dog bortset fra tømning af tanken, ledninger frem til bundfældningstanken samt udgifter til elektricitet og vandforsyningsvand til den valgte renseløsning.

9.7 Øvrige bestemmelser om kontraktligt medlemskab

9.7.1 Henstand

I lovens § 7 a, stk. 2, henvises til henstandsbestemmelsen i lovens § 4. Det er herved præciseret, at denne bestemmelse også gælder for ejendomme, der er tilknyttet kloakforsyningen via en kontrakt, idet hensigten med bestemmelsen har været økonomisk at sidestille ejendomme, der er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg, og ejendomme, der er kontraktligt tilknyttet.

9.7.2 Udtræden

Reglen i lovens § 4 a om tilbagebetaling ved udtræden af kloakopland finder ikke anvendelse over for ejendomme, der er kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen.

9.7.3 Opsigelse

Spørgsmålet om, hvorvidt kontrakten kan opsiges og på hvilke vilkår, skal reguleres i kontrakten.

Udgangspunktet er her, at kontrakten ikke kan opsiges fra kloakforsyningens side bortset fra i tilfælde, hvor den pågældende ejendom kloakeres.

Ved en opsigelse af kontrakten fra kommunens side som følge af at ejendommen skal kloakeres, vil der ikke skulle ske en økonomisk afregning. Hvis det kontraktlige medlemskab alene har omfattet husspildevand, men ejendommen ved kloakeringen også tilsluttes for tag- og overfladevand, skal der dog opkræves et supplerende tilslutningsbidrag på 12.000 kr. eksklusive moms pristalsreguleret i overensstemmelse med lovens § 2, stk. 9.

Fra grundejerens side er udgangspunktet, at kontrakten kan opsiges med 1 års varsel.

Hvis kontrakten opsiges og dermed ophører, må grundejeren sidestilles med grundejere, der har sagt nej til kloakforsyningens tilbud, og der er herefter intet forhold til kloakforsyningen.

Ved en opsigelse fra grundejerens side skal ejeren tilbagebetale den del af anlægsudgifterne til det etablerede renseanlæg, der ligger udover tilslutningsbidraget, og som på kontraktens ophørs tidspunkt (1 år efter kommunen har modtaget grundejerens opsigelse) ikke er afskrevet.

Anlægsudgifterne afskrives lineært over 20 år fra anlægget er taget i brug.

9.7.4 Kontraktens ophør som følge af kloakering

Hvis en ejendom, der har indgået kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen, senere kloakeres, og anlægget efter kloakforsyningens skøn kan anvendes i forbindelse med det offentlige kloaksystem, fjernes anlægget ikke, men indgår som led i kloakeringen af ejendommen. Pumper og bundfældningstanke, der tidligere har været drevet og vedligeholdt af ejeren, men som ved kloakering forbliver i funktion, drives og vedligeholdes efter tilslutningen til det offentlige spildevandssystem af kloakforsyningen efter de almindelige regler for kloakering. Baggrunden herfor er, at kloakforsyningen har forpligtelsen til at sørge for den nødvendige spildevandsrensning for kloakerede ejendomme, og for at ejendommene kan aflede spildevandet fra stueplan ved gravitation. Kloakforsyningen må derfor overtage eventuelle bundfældningstanke og pumper som offentlige anlæg.

Hvis en bundfældningtank derimod er overflødig for kloakforsyningen og f.eks. ændres til en gennemløbsbrønd, hvilket f.eks. vil være tilfældet, hvis der foretages en traditionel kloakering, forbliver tanken privat.

9.7.5 Tinglysning

Anlægget vil være omfattet af tinglysningslovens § 38, da anlægget vil blive indlagt på ejendommen med fast tilknytning hertil, og da det endvidere er et anlæg, der er generelt anvendeligt for ejendommen, samtidig med at ejendomsretten til anlægget tilfalder ejeren af ejendommen. Der skal således ikke ske tinglysning af en deklaration for anlægget.

Derimod skal kontrakten mellem grundejeren og kloakforsyningen tinglyses på ejendommen for at have gyldighed mod senere erhververe af ejendommen.

9.7.6 Forsikringer

Anlægget skal være forsikret mod brand og bør også være forsikret mod hærværk. Anlægget skal endvidere omfattes af øvrige forsikringer, der er tegnet for ejendommen.

10 Fælles bestemmelser

10.1 Klageadgang og vejledning

Der er ingen klageadgang til andre administrative myndigheder over afgørelser og vedtagelser truffet af kommunalbestyrelsen efter loven.

Domstolene kan tage stilling til kommunalbestyrelsens afgørelser eller vedtagelser efter loven, herunder tvister vedrørende den af kommunalbestyrelsen udformede kontrakt til brug for indgåelse af kontraktligt medlemskab efter § 7 a.

Endvidere kan tilsynsrådene i et vist omfang tage stilling til kommunalbestyrelsernes afgørelser eller vedtagelser efter loven. Tilsynsrådene er ikke en almindelig klageinstans i forhold til kommunerne. Tilsynsrådene har alene pligt til at reagere på henvendelser om kommunernes forvaltning af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., der skaber grundlag for at antage, at der foreligger en ulovlighed. Tilsynsrådene kan ikke tage stilling til rimelighed eller hensigtsmæssighed af kommunernes skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen.

Da kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven ikke kan påklages, er kommunalbestyrelsen ikke forpligtet til at give klagevejledning, jf. forvaltningslovens § 25. Kommunalbestyrelsen bør dog i overensstemmelse med forvaltningslovens § 7 om vejledningspligt yde borgerne fornøden vejledning om lovens regler og sagsområdet generelt, herunder også om muligheden for at rette henvendelse til tilsynsrådene eller domstolene, jf. herom pkt. 142-143 i Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven.

10.2 Bemyndigelsesbestemmelse

Bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 9, stk. 1, hvorefter der gives miljø- og energiministeren adgang til at fastsætte nærmere regler om udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg og bidrag hertil, er ikke udnyttet.

Tilsvarende er bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 9, stk. 2, ikke udnyttet. Denne bestemmelse giver miljø- og energiministeren adgang til at bestemme, at amtsrådet i tilfælde af uenighed mellem de pågældende kommunalbestyrelser træffer afgørelse om udførelse af og fordeling af udgifter til fælleskommunale anlæg.

10.3 Låneadgang for grundejeren

I medfør af Indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr. 575 af 24. juni 1994 som ændret ved § 2 i lov nr. 1100 af 29. december 1999 om lån til betaling af ejendomsskatter kan ejerne opnå lån hos kommunen i tilfælde, hvor der er tilslutningspligt til kollektive anlæg.

Denne låneordning benævnes i daglig tale indefrysning. Lån kan som udgangspunkt kun ydes, hvis man opfylder de almindelige betingelser for at få indefrosset ejendomsskatter. Efter lov nr. 575 af 24. juni 1994 kræves således som udgangspunkt bl.a., at man skal have fast bopæl i landet, at man skal være fyldt 65 år eller modtage social pension, delpension eller efterløn. Herudover kræves, at ejendommen som udgangspunkt indeholder en beboelsesejendom, og at der stilles sikkerhed for lånet i form af et tinglyst pantebrev i ejendommen, der skal være placeret inden for ejendomsværdien.

Ifølge § 1, stk. 1, nr. 2, i lov om lån til betaling af ejendomsskatter, har kommunen pligt til at yde lån til udgifter til tilslutning af ejendomme til offentlige kloak, når ovenstående betingelser er opfyldt, og ejendommen er blevet pålagt tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter lov om lån til betaling af ejendomsskatter beslutte, at lovens låneordning også skal omfatte lån til betaling af vandafledningsbidrag og lån til betaling af tilslutningsbidrag for ejendomme, der ikke er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg, men som bliver kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen efter lovens § 7 a.

Det beror efter lov om lån til betaling af ejendomsskatter § 1, stk. 2, på den enkelte kommunalbestyrelses beslutning, i hvilket omfang der kan ydes lån til vandafledningsbidrag eller tilslutningsbidrag for ejendomme, der er kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen.

10.4 Pante- og fortrinsret

Bidrag som efter loven påhviler en fast ejendom har efter lovens § 10   samme pante- og fortrinsret som de kommunale skatter, der påhviler faste ejendomme. Bidragene skal efter tinglysningslovens § 4, stk. 2 og 4, ikke tinglyses på ejendomme for at have denne pante- og fortrinsret.

Justitsministeriet har på baggrund af bemærkningerne til lovens § 10 tilkendegivet, at § 10 må fortolkes således, at kommunens fortrins- og panteret for et bidrag består, indtil den pågældende ejer af ejendommen er endeligt frigjort herfor over for kommunen.

10.5 Afvikling af pålignede bidrag

Når en betalingsvedtægt er udarbejdet i overensstemmelse med loven, bortfalder alle tidligere trufne afgørelser og vedtægter om betaling.

Disse bevarer dog deres gyldighed med hensyn til afviklingen af pålignede, men ikke betalte tilslutningsbidrag. Dette indebærer, at bidrag, der er lovligt pålignet efter tidligere gældende regler som f.eks. tidligere afsagte landvæsensretskendelser vedrørende betalingsspørgsmål, tidligere udarbejdede betalingsvedtægter efter miljøbeskyttelseslovens § 27 eller efter lov nr. 863 af 23. december 1987 med senere ændringer, men som ikke er fuldt betalte, skal afvikles efter de på påligningstidspunktet gældende regler og takster.

Hovedreglen med hensyn til betaling af tidligere lovligt pålignede tilslutningsbidrag er derfor, at sådanne bidrag skal betales efter de på påligningstidspunktet gældende regler, indtil endelig betaling har fundet sted.

Et bidrag kan kun anses for pålignet, hvis der er tale om en påligning af et konkret "krone-beløb", der ikke er afhængigt af udnyttelsesgrader eller senere bebyggelse m.v. Grundejeren skal således være bekendt med bidragets eksakte størrelse på påligningstidspunktet, for at et bidrag kan anses som pålignet.  

Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt, at en kommune, der efter en tidligere betalingsvedtægt har haft den praksis at påligne et bidrag pr. m2 bebygget areal, blot har oplyst, at der skal betales et beløb pr. m2 bebygget areal ved senere bebyggelse. I denne situation har bidraget ikke kunnet pålignes, før det bebyggede areals størrelse var kendt, og det fulde beløb kunne pålignes og opkræves.

Hvis der i denne situation ikke tidligere er opkrævet et tilslutningsbidrag eksempelvis i form af et delvist bidrag eller et såkaldt anlægsbidrag, skal kommunen på tidspunktet for tilslutning, dvs. ved tilslutningsmulighed eller tilslutning til det offentlige spildevandsanlæg, anvende de på tilslutnings- og dermed påligningsstidspunktet gældende regler om tilslutningsbidrag.

Hvis der derimod tidligere er opkrævet et tilslutningsbidrag eksempelvis i form af et delvist tilslutningsbidrag eller et såkaldt anlægsbidrag, kan kommunen ikke opkræve yderligere bidrag, jf. lovens § 2, stk. 1.

Hvis en kommune har foretaget en ikke konkretiseret påligning af bidrag efter tidligere betalingsvedtægter, i den forventning at det ville blive betalt ved bebyggelse, finder lovens § 10 om pante- og fortrinsret heller ikke anvendelse, idet det forudsættes, at gæld, der påhviler fast ejendom, er konkretiseret og dermed kan gøres til genstand for udlæg m.v.

10.6 Ikrafttræden og overgangsregler

10.6.1 Den første lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.

Lov nr. 863 af 23. december 1987 trådte i kraft den 1. januar 1988 og fandt anvendelse på alle betalingsvedtægter, der blev udarbejdet efter lovens ikrafttræden, idet der dog senest den 1. januar 1993 skulle være udarbejdet en ny betalingsvedtægt i overensstemmelse med loven.

10.6.2 Lovændringen i 1992

Lov nr. 388 af 20. maj 1992 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. trådte i kraft den 1. juli 1992 og finder anvendelse på alle betalingsvedtægter udarbejdet efter den 1. januar 1993.

10.6.3 Lovændringen i 1997

Lov nr. 325 af 14. maj 1997 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. trådte i kraft den 1. juli 1997 og finder anvendelse på alle betalingsvedtægter, der udarbejdes efter lovens ikrafttræden, idet der senest den 1. januar 1999 skulle være udarbejdet en ny betalingsvedtægt i overensstemmelse med loven.

Bestemmelsen i § 7 a finder anvendelse fra lovens ikrafttræden.

10.6.4 Lovændringen i   2000

Lov nr. 342 af 17. maj 2000 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. trådte i kraft den 1. juni 2000 og finder anvendelse på alle betalingsvedtægter, der udarbejdes efter lovens ikrafttræden.

Lovens § 7 b om udlevering af målerdata finder dog anvendelse fra lovens ikrafttræden, uanset om kommunen har fået udarbejdet en ny betalingsvedtægt.

Kommunerne skal senest den 1. januar 2002 have udarbejdet en betalingsvedtægt i overensstemmelse med loven.

10.6.5 Lov nr. 466 af 7. juni 2001

Lov nr. 466 af 7. juni 2001 trådte i kraft den 1. juli og finder anvendelse fra lovens ikrafttræden.

Med lovændringen ændres lovens § 6, stk. 2, således at spørgsmål om godtgørelse for kloakforsyningens overtagelse af private anlæg skal forelægges taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje i mangel af enighed.


Bilag 1

Miljøstyrelsens standardvedtægt for kommunale betalingsordninger

I medfør af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 2001 har kommunalbestyrelsen vedtaget en betalingsvedtægt gældende for ejendomme, der er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg eller på anden måde tilknyttet kommunens kloakforsyning. [ * hvis betalingsbestemmelser for de kommunale tømningsordninger medtages i denne kontrakt skal følgende endvidere tilføjes] Betalingsvedtægten omfatter endvidere de betalingsmæssige forhold for den/de obligatoriske tømningsordning/tømningsordninger.

Kapitel 1

Vedtægtens område

Vedtægten gælder for eksisterende og kommende spildevandsanlæg under [*indsæt kommunens navn] Kommunes kloakforsyning.

Under kloakforsyningen hører offentlige spildevandsanlæg. Kloakforsyningen har endvidere ansvar for at etablere, drive og vedligeholde private spildevandsanlæg, der er kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen, jf. lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. § 7 a.

I offentligt kloakerede områder er kommunen forpligtet til at føre stikledning frem til grundgrænsen for en ejendom eller til områdeafgrænsningen for et privat spildevandsanlæg. Det er kommunen, der afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført.

Alle ejere af fast ejendom inden for kloakopland er i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, forpligtede til at tilslutte sig det offentlige spildevandsanlæg, når tilslutningsmulighed foreligger, samt at deltage i betalingen i henhold til denne vedtægts bestemmelser.

Kapitel 2

Kloakforsyningens budget og regnskab

Kommunalbestyrelsen vedtager hvert år budgettet og godkender regnskabet for kloakforsyningens udgifter og indtægter. Budgettet udarbejdes på grundlag af foreliggende oplysninger om kloakforsyningens forventede udgifter og indtægter. Regnskabet følger det kommunale regnskabsår.

Kloakforsyningens regnskab fremstår på selvstændige konti i kommunernes regnskab og revideres sammen med dette.

Kloakforsyningens regnskab omfatter udgifter til anlæg, drift, vedligeholdelse og administration af kommunens spildevandsanlæg, fælles kommunale spildevandsanlæg og privatejede spildevandsanlæg, der er kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen efter lovens § 7 a, samt indtægter fra afledere af spildevand i kommunen, der er tilsluttet eller kontraktligt tilknyttet det offentlige spildevandsanlæg. [ hvis der er indført kommunale tømningsordninger skal følgende tilføjes] For den kommunale obligatoriske tømningsordning for [ *indsæt hvilken tømningsordning, der er tale om] udformes et selvstændigt regnskab, der omfatter udgifter til etablering, drift og administration af den kommunale tømningsordning samt indtægter fra de ejendomme, der er omfattet af ordningen.

Under driftsudgifterne hører udgifter til drift af anlæg, vedligeholdelse og administration samt til forrentning af optagne lån. Lån, der ydes over kommunens mellemregningskonto for kloakforsyningen, forrentes med markedsrenten. På samme måde forrentes de midler på kloakforsyningens mellemregningskonto, der henligger i kommunens kasse.

Der kan over kloakforsyningens regnskab opsamles midler i kommunens kasse til fremtidige anlægsudgifter vedrørende kloakanlæggenes udbygning i overensstemmelse med den til enhver tid af kommunalbestyrelsen vedtagne investeringsplan.

 

Kapitel 3

Kloakforsyningens indtægter

Kloakforsyningens udgifter dækkes af tilslutningsbidrag, vandafledningsbidrag, særbidrag samt vejbidrag.

A. Tilslutningsbidrag

Tilslutningsbidrag betales som udgangspunkt af ejendomme, der ikke tidligere har været tilsluttet eller har betalt tilslutningsbidrag til et offentligt spildevandsanlæg.

Der opkræves endvidere tilslutningsbidrag i følgende tilfælde:

Supplerende tilslutningsbidrag ved matrikulære ændringer m.v.

Der opkræves ved udstykning fra en boligejendom supplerende tilslutnings-bidrag for den eller de frastykkede parceller, der ikke ved udstykningen er forsynet med stik, når kloakforsyningen fører stik frem til de frastykkede parcellers grundgrænse.

Ved forøgelse af grundarealet (arealoverførsel, matrikulær sammenlægning) for en erhvervsejendom i byzone opkræves et supplerende tilslutningsbidrag, der beregnes som:

Det bidrag, der efter denne vedtægt kan beregnes for ejendommen efter arealudvidelsen, minus det bidrag, der efter denne vedtægt kan beregnes for ejendommen før arealforøgelsen.

Det supplerende tilslutningsbidrag kan dog kun opkræves, hvis den ejendom, hvorfra arealet overføres, ikke tidligere har betalt tilslutningsbidrag, og hvis denne ejendom ikke i forvejen er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg.

Ved udstykning af en erhvervsejendom i byzone opkræves et supplerende tilslutningsbidrag for de(n) frastykkede ejendom(me), hvis ejendommen, der udstykkes, før udstykningen er blevet pålignet tilslutningsbidrag efter en betalingsvedtægt udarbejdet efter 1. juli 1997, og der ved påligningen af bidrag er gjort brug af dispensationsadgangen, der nu fremgår af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. § 2, stk. 8.

Det supplerende tilslutningsbidrag for de(n) frastykkede ejendom(me) beregnes som:

Det bidrag, der før udstykningen kan beregnes efter denne vedtægt for den ejendom, der udstykkes, minus det bidrag, der ved anvendelse af dispensationsadgangen oprindeligt blev opkrævet for ejendommen, der udstykkes. Det supplerende bidrag for en frastykket erhvervsejendom kan dog aldrig overstige det standardtilslutningsbidrag, der efter denne vedtægt kan opkræves selvstændigt for den frastykkede ejendom.

Bidraget opkræves [*Vælg mellem alternativ 1 eller 2 svarende til valg under nedenstående forfaldstidspunkt]

1.   når der foreligger mulighed for fysisk tilslutning af den frastykkede ejendom.

2.   når den frastykkede ejendom tilsluttes.

Der opkræves ikke supplerende tilslutningsbidrag i øvrige tilfælde, hvor en erhvervsejendom i byzone udstykkes.

Ved forøgelse af det bebyggede areal for erhvervsejendomme i landzone opkræves et supplerende tilslutningsbidrag, der beregnes som:

Det bidrag, der efter denne vedtægt kan beregnes for ejendommen efter udvidelsen af det bebyggede areal, minus det bidrag, der efter denne vedtægt kan beregnes for ejendommen før forøgelsen af det bebyggede areal.

Bidragets størrelse

Tilslutningsbidraget opkræves som et standardbidrag, der udgør 30.000 kr. eksklusive moms for en boligenhed og 30.000 kr. eksklusive moms pr. påbegyndt 800 m 2 grundareal for erhvervsejendomme.

For erhvervsejendomme i landzone fastsættes et skønnet grundareal ud fra bebygget areal og en skønnet bebyggelsesprocent. For ubebyggede erhvervsejendomme i landzone skønnes et bebygget areal.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fastsætte tilslutningsbidraget lavere end standardtilslutningsbidraget, dog aldrig lavere end de faktisk afholdte udgifter.

For ejendomme, der ikke er tilsluttet for tag- og overfladevand, skal tilslutningsbidraget fastsættes til 60 pct. af standardtilslutningsbidraget.

Hvis en ejendom, der ikke tidligere har været tilsluttet for tag- og overfladevand, tilsluttes for denne del af spildevandet, opkræves et supplerende tilslutningsbidrag svarende til 40 pct. af det tilslutningsbidrag, der kan opkræves på tilslutningstidspunktet.

Forfaldstidspunkt

Tilslutningsbidraget forfalder til betaling [*Vælg mellem alternativ 1 eller 2]

1.   når der foreligger mulighed for fysisk tilslutning af ejendommen.

2.   når ejendommen tilsluttes.

Henstand

Kommunalbestyrelsen yder henstand med betaling af tilslutningsbidrag i følgende tilfælde: [*kan udelades, hvis der ikke ydes henstand]

Pristalsregulering

Tilslutningsbidraget reguleres årligt efter det af Danmarks Statistik udarbejdede indeks [*angivelse af indeks] . Det regulerede tilslutningsbidrag fremgår endvidere af kommunens takstblad.

B. Vandafledningsbidrag

Alle ejendomme, der er fysisk tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg eller kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen, betaler vandafledningsbidrag.

I det omfang, der afledes spildevand eller vand, der kan sidestilles med spildevand, til det offentlige kloaksystem, uden at der har været et vandforbrug, skal der som udgangspunkt også betales vandafledningsbidrag for afledningen af dette vand. Dette gælder f.eks. spildevand, der fremkommer i forbindelse med en virksomheds fabrikationsprocesser, vand fra afværgepumpninger og perkolat fra lossepladser, der særskilt tillades tilledt den offentlige kloak.

Der betales endvidere vandafledningsbidrag i situationer, hvor der ikke er tale om en permanent tilslutning til det offentlige spildevandsanlæg, men hvor der sker tilledning lejlighedsvis eller over kortere perioder - de såkaldte "gæstetilledninger". Der kan f.eks. være tale om tilledning fra mobile slagtebusser eller fiskebiler.

Vandafledningsbidragets beregning [ *Vælg mellem model A eller B ]

Model A

Vandafledningsbidraget beregnes som et bidrag pr. m 3 målt eller skønnet vandforbrug.

Bidraget pr. m 3 fastsættes af kommunalbestyrelsen én gang årligt ved budgetvedtagelsen for det kommende regnskabsår på grundlag af kloakforsyningens budget. Kubikmetertakstens størrelse fremgår af kommunens takstblad for det enkelte budgetår.

Vandafledningsbidraget opkræves fra det tidspunkt, hvor ejendommen tilsluttes det offentlige spildevandsanlæg. Hvis der ikke er tale om en permanent fysisk tilslutning til det offentlige spildevandsanlæg, betales vandafledningsbidraget fra det tidspunkt, hvor afledningen påbegyndes.

Ejendomme, der er kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen efter lov om betalingsregler for spildevandsanlæg § 7 a, betaler vandafledningsbidrag fra det tidspunkt, hvor den decentrale renseløsning tages i brug.

Model B

Vandafledningsbidraget udgøres af to elementer :

1)   et fast bidrag [ *må hverken være større end 30 gange den variable kubikmetertakst eller 500 kr. ]

2)   et variabelt bidrag pr. m3 målt eller skønnet vandforbrug.

Det faste bidrag opkræves pr. spildevandsstikledning frem til grundgrænsen.

Bidraget pr. m 3 og det faste bidrag fastsættes af kommunalbestyrelsen én gang årligt ved budgetvedtagelsen for det kommende regnskabsår på grundlag af kloakforsyningens budget. Bidraget pr. m 3 og det faste bidrags størrelse fremgår af kommunens takstblad for det enkelte budgetår.

Vandafledningsbidraget opkræves fra det tidspunkt, hvor ejendommen tilsluttes det offentlige spildevandsanlæg. Hvis der ikke er tale om en permanent fysisk tilslutning til det offentlige spildevandsanlæg, betales vandafledningsbidraget fra det tidspunkt, hvor afledningen påbegyndes.

Ejendomme, der er kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen efter lov om betalingsregler for spildevandsanlæg § 7 a, betaler vandafledningsbidrag fra det tidspunkt, hvor den decentrale renseløsning tages i brug.

1. Boligenheder

For boligenheder, hvor der er krævet installeret vandmåler, beregnes vandafledningsbidraget efter målt vandforbrug.

For ejendomme, hvor der efter lov om vandforsyning eller regler fastsat i medfør heraf, er krav om opsætning af måler, afregnes efter det målte vandforbrug.

[*Denne mulighed er valgfri og kan udelades, hvis kommunalbestyrelsen ikke ønsker at give adgang til at afregne efter målt forbrug, når der ikke efter vandforsyningslovgivningen stilles krav herom] Bidrag kan endvidere afregnes efter målere opsat uden krav herom. I så tilfælde betales vandafledningsbidrag efter målt forbrug fra den førstkommende 1. januar efter, at kloakforsyningen har modtaget skriftlig underretning om, at vandforsyningsselskabet har godkendt den installerede måler.

For boligenheder, hvor der ikke kan afregnes efter vandmåler, fastsættes normalvandforbruget til [*indsæt antal kubikmeter] m 3 pr. år. [* antallet af kubikmeter kan ikke fastsættes højere end til 170 m 3 pr. år. Der kan eventuelt ske en differentiering for forskellige boligtyper]

2. Erhvervsejendomme

For erhvervsejendomme beregnes vandafledningsbidraget efter målt eller skønnet vandforbrug.

Erhvervsejendomme kan opnå fradrag for vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke tilledes kloaksystemet. For at få fradrag skal det vandforbrug, der ønskes fradrag for, kunne henregnes til erhvervsdelen, det vil sige den primære produktion. Fradrag kræver endvidere, at den vandmængde, der ønskes fradrag for, ledes gennem en bimåler [*følgende kan udelades] eller at den, der ønsker fradraget, i øvrigt er i stand til at godtgøre størrelsen af den vandmængde, der ønskes fritaget efter følgende retningslinier:   [* beskriv en metode]

C. Særbidrag

Der betales særbidrag, når der tilledes spildevand med et højere forureningsindhold end almindeligt husspildevand, og når tilledningen giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med det offentlige spildevandsanlægs etablering og drift.

Særbidraget beregnes [* Her indsættes en beskrivelse af metoden til beregning af særbidrag. Det kan eksempelvis være en formel, hvorefter forureningstillægget beregnes ved at multiplicere vandforbruget med forureningsfaktoren F eller en beskrivelse af de parametre, der skal indgå i beregningen af særbidrag. Kommunen skal ved fastsættelse af særbidrag iagttage den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning ]

D. Vejbidrag

1. Statsveje og amtskommunale veje.

For stats- og amtskommunale veje beregnes et årligt vejbidrag efter en vandmængde på 0,12 m 3 vand pr. m 2 matrikulært areal, hvorfra spildevandet tilledes det offentlige spildevandsanlæg. Bidraget beregnes på baggrund af det matrikulære areal for den vejstrækning, der er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg.

2. Kommunale veje og private fællesveje

For afledning af vejvand fra kommunale veje og private fællesveje betaler kommunen et årligt bidrag til kloakforsyningen på [*indsæt pct.-sats - dog maksimalt 8 pct.] pct. af anlægsudgifterne til kloakledningsanlæggene, herunder udgifter,   til etablering af forsinkelsesbassiner, overløbsbygværker og anlæg til rensning af regnvand.

E. Private spildevandsanlæg

1. Kloakforsyningens overtagelse af eksisterende private spildevandsanlæg, der ikke er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg.

Kommunalbestyrelsen kan gennem kommunens spildevandsplan træffe beslutning om at overtage private spildevandsanlæg.

Ved overtagelsen omfattes de berørte ejendomme i området af betalingsvedtægten.

Kloakforsyningen yder godtgørelse for det overtagne spildevandsanlægs værdi, og der opkræves standardtilslutningsbidrag. Efter overtagelsen af anlægget opkræves endvidere vandafledningsbidrag efter vedtægtens regler.

I mangel af enighed afgøres spørgsmål om godtgørelsens størrelse af taksationsmyndigheden.

2. Kloakforsyningens overtagelse af eksisterende private spildevandsanlæg, der på overtagelsestidspunktet er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg.

Kommunalbestyrelsen kan gennem kommunens spildevandsplan træffe beslutning om at overtage private spildevandsanlæg, der på overtagelsestidspunktet er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg.

Ved overtagelsen omfattes de berørte ejendomme i området af betalingsvedtægten.

Kloakforsyningen yder godtgørelse for det overtagne spildevandsanlægs værdi, og der opkræves efter overtagelsen af anlægget vandafledningsbidrag efter vedtægtens regler.

I mangel af enighed afgøres spørgsmål om godtgørelsens størrelse af taksationsmyndigheden.

3. Kloakforsyningens overtagelse af spildevandsanlæg udført som privat byggemodning

Udførelse af privat byggemodning kræver kommunalbestyrelsens tilladelse.

Hvis anlægget forudsættes overtaget af den offentlige kloakforsyning, træffes der, forinden anlægget udføres, aftale om den økonomiske afregning, der skal finde sted ved kommunens overtagelse af anlægget. Der skal herunder træffes aftale om betaling af tilslutningsbidrag og evt. økonomisk godtgørelse for anlæggets værdi.

Efter kommunens overtagelse af spildevandsanlægget betaler de berørte ejendomme vandafledningsbidrag efter vedtægtens almindelige bestemmelser herom.

4. Private spildevandsanlæg, som tilsluttes offentligt spildevandsanlæg

For private spildevandsanlæg, som tilsluttes offentlige spildevandsanlæg, fastsætter kommunalbestyrelsen et tilslutningsbidrag. Bidraget for tilslutning fordeles på de berørte ejendomme.

De af tilslutningen berørte ejendomme betaler efter tilslutning vandafledningsbidrag efter vedtægtens almindelige bestemmelser herom.

F. Udtræden af kloakforsyningen (ophævelse af tilslutningspligten til det offentlige spildevandsanlæg)

1. Tilbagebetaling af et beløb til grundejeren

Hvis kommunalbestyrelsen i kommunens spildevandsplan har udpeget et eller flere oplande, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at lade ejendommene udtræde af det offentligt kloakerede opland for hele eller dele af det tilledte spildevand, og der er eller kan indgås en aftale om udtræden af kloakforsyningen med grundejere inden for de pågældende oplande, kan kommunalbestyrelsen foretage tilbagebetaling af et beløb ved hel eller delvis udtræden af kloakforsyningen.

Beløbet, der tilbagebetales, kan maksimalt fastsættes til det standardtilslutningsbidrag, der kan opkræves på det tidspunkt, hvor aftalen om udtræden indgås.

-   Hvis en boligejendom/erhvervsejendom alene udtræder for tag - og overfladevand, udgør tilbagebetalingsbeløbet pr. boligenhed/pr. påbegyndt 800 m 2 [*vælg pct. sats - dog maksimalt 40 pct. - eller et fast kr.-beløb] af det tilslutningsbidrag, der kunne være opkrævet på det tidspunkt, hvor aftalen om ejendommens udtræden indgås.

Hvis en bolig/erhvervsvirksomhed udtræder for alt spildevand, kan kommunalbestyrelsen efter et konkret skøn foretage tilbagebetaling af et beløb maksimalt svarende til det standardtilslutningsbidrag, der kunne være opkrævet på det tidspunkt, hvor aftalen om ejendommens udtræden indgås.

2. Økonomisk kompensation til kloakforsyningen

Hvis kloakforsyningen kan sandsynliggøre, at den har etableret særlige foranstaltninger eller anlæg til behandling af en boligs/erhvervsejendoms spildevand, og at disse foranstaltninger eller anlæg endnu ikke er afskrevet, kan kommunalbestyrelsen, når en ejendom udtræder af den offentlige kloakforsyning, kræve økonomisk kompensation. Den kompensation kommunalbestyrelsen kan kræve, fastsættes efter en konkret vurdering af de endnu ikke afskrevne udgifter til de særlige anlæg eller foranstaltninger.

3. Tidsmæssige begrænsning af tilbud om tilbagebetaling

Når kommunalbestyrelsen i kommunens spildevandsplan har udpeget områder, hvor den er indstillet på at tillade udtræden af kloakforsyningen, kan kommunalbestyrelsen fastsætte en frist for accept af tilbuddet om tilbagebetaling.

G. Genindtræden i kloakforsyningen

En ejendom, der tidligere er udtrådt af offentligt kloakeret opland helt eller delvis, kan ved hel eller delvis genindtræden (generhvervelse af retten til at aflede spildevand til det offentlige spildevandsanlæg) pålignes et tilslutningsbidrag.

Tilslutningsbidraget kan ikke overstige de faktiske udgifter, kloakforsyningen har afholdt i forbindelse med gentilslutningen, og kan maksimalt udgøre det tilslutningsbidrag, der kunne opkræves på gentilslutningstidspunktet. Såfremt ejendommen/virksomheden har fået tilbagebetalt et beløb ved ophævelse af tilslutningspligten, skal det beløb, der opkræves ved gentilslutningen dog som minimum udgøre det tidligere tilbagebetalte beløb.

H. Ledningsbrud

I det omfang vandforsyningsvirksomhederne i tilfælde af brud på ledningen, der tilfører en ejendom vand, træffer afgørelse om at reducere vandforbruget, skal det reducerede bidrag lægges til grund ved beregning af vandafledningsbidraget.  

[* Vælg: Selvom en vandforsyningsvirksomhed ikke træffer afgørelse om reduktion af vandforbruget i forbindelse med et ledningsbrud, kan der ske reduktion i vandafledningsbidraget, når der er dokumentation for ledningsbrud samt dokumentation for, at vandet ikke er tilledt kloakken.]

 

Kapitel 4

[* Der kan eventuelt udformes særskilt betalingsvedtægt for bundfældningstanke, samletanke eller humane affaldsprodukter i forbindelse med regulativerne for de respektive obligatoriske tømningsordninger. Hvis den økonomiske regulering af tømningsordninger medtages i denne betalingsvedtægt, skal kommunen, hvis kommunen har indført én eller flere obligatoriske tømningsordninger, udforme bestemmelser for de enkelte ordninger som anført nedenfor i kapitel 4-6]

Bidrag til den obligatoriske tømningsordning for bundfældningstanke

For deltagelse i den obligatoriske tømningsordning for bundfældningstanke opkræves følgende bidrag [*vælg f.eks. følgende bidragstyper]:

-   Tømningsbidrag

-   Behandlingsbidrag

-   Administrationsbidrag

Bidrag til tømningsordningen for bundfældningstanke fastsættes på grundlag af budgettet for tømningsordningen for bundfældningstanke det pågældende år. Bidrag til tømningsordningen fremgår af kommunens takstbladet for budgetåret.

 

Kapitel 5

Bidrag til den obligatoriske tømningsordning for samletanke

For deltagelse i den obligatoriske tømningsordning for samletanke opkræves følgende bidrag [*vælg f.eks. følgende bidragstyper]:

-   Tømningsbidrag

-   Behandlingsbidrag

-   Administrationsbidrag

Bidrag til tømningsordningen for samletanke fastsættes på grundlag af budgettet for tømningsordningen for samletanke det pågældende år. Bidrag til tømningsordningen fremgår af kommunens takstbladet for budgetåret.

 

Kapitel 6

Bidrag til den obligatoriske tømningsordning for humane affaldsprodukter

For deltagelse i den obligatoriske tømningsordning for humane affaldsprodukter opkræves følgende bidrag [*vælg f.eks. følgende bidragstyper]:

-   Tømningsbidrag

-   Behandlingsbidrag

-   Administrationsbidrag

Bidrag til tømningsordningen for humane affaldsprodukter fastsættes på grundlag af budgettet for tømningsordningen for humane affaldsprodukter det pågældende år. Bidrag til tømningsordningen fremgår af kommunens takstbladet for budgetåret.

 

Kapitel 7

Fælles   bestemmelser

Bidrag efter lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. har, jf. lovens § 10, samme fortrinsret som de på faste ejendomme hvilende kommunale skatter og kan i mangel af rettidig betaling inddrives ved udpantning i den bidragspligtiges ejendom, uden hensyn til, om ejendommen senere måtte have skiftet ejer.

Bidrag, som ikke betales til forfaldstid, tillægges renter efter gældende regler herom.

Kommunalbestyrelsen kan foretage ændringer i bestemmelserne i denne vedtægt i henhold til de i lovgivningen fastsatte regler.

 

Kapitel 8

Målerdata

Tilsluttede og tilknyttede brugere af kloakforsyningen har pligt til at medvirke ved aflæsning af vandmålere og til at videregive oplysningerne om vandforbruget (målerdata) til kloakforsyningen.

Hvis en tilsluttet eller tilknyttet bruger ikke ønsker at medvirke ved aflæsning af vandmåleren, kan kloakforsyningen fastsætte et skønnet realistisk forbrug for ejendommen. Det skønnede forbrug må dog ikke for en boligenhed overstige 600 m 3 pr. år.

 

Kapitel 9

Vedtægtens ikrafttræden

Vedtægten træder i kraft den dd. mm. 200X

 


Bilag 2

Miljøstyrelsens standardkontrakt ved medlemskab af kloakforsyningen

 

 

Kontrakt

 

 

I henhold til § 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.

 

 

mellem

 

 

kloakforsyningen i XXXX kommune
(herefter: "Kloakforsyningen")

 

 

og

 

 

ejeren/ejerne, (navn(e))
(herefter: "Ejeren")

 

 

af

 

 

ejendommen (adresse og matrikel nr.)
(herefter: "ejendommen")

 

 

 

 

om

 

 

Ejerens medlemskab af Kloakforsyningen, der skal forestå udførelse, drift og vedligeholdelse af en spildevandsløsning på ejendommen (herefter "anlægget"), der opfylder kommunens påbud af (dato) om forbedret rensning af spildevandet.

Anlæggets udførelse, drift og vedligeholdelse

§ 1. Kloakforsyningen er forpligtet til at forestå udførelse, drift og vedligeholdelse af anlægget, således at det opfylder kravene til rensning i det af kommunalbestyrelsen i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, udstedte påbud.

Udførelse

§ 2. Kloakforsyningen forestår såvel udførelsen af selve anlægget som af eventuelle nødvendige forundersøgelser på ejendommen.

§ 3. Ejeren udfører og vedligeholder for egen regning ledninger frem til renseløsningen, hvis bundfældningstank ikke er nødvendig for ejendommens tilkobling til anlægget. Hvis bundfældningstank er nødvendig for ejendommens tilkobling til anlægget, udfører og vedligeholder Ejeren for egen regning ledninger frem til bundfældningstank/tanke. For egen regning udfører og vedligeholder ejeren endvidere bundfældningstanken/tankene, hvis bundfældning kræves. Hvis anvendelse af pumpe må anses for at være en integreret del af den lokale renseløsning forestår kloakforsyningen etableringen af pumpen, i andre tilfælde forestår Ejeren etableringen af pumpen. Kloakforsyningen udfører selve tilkoblingen til anlægget, såfremt de fornødne ledninger m.v. efter Kloakforsyningens instrukser er lagt senest [* indsæt antal dage] dage efter, at Kloakforsyningen har anmodet Ejeren herom.

Drift

§ 4. Kloakforsyningen forestår anlæggets drift, herunder eftersyn af anlægget og tømning af slam fra anlægget samt fra eventuelle tilhørende bundfældningstank/tanke.

§ 5. Ejeren er forpligtet til at tilse anlægget efter Kloakforsyningens instrukser samt til omgående at anmelde eventuelle driftsforstyrrelser eller skader på anlægget til Kloakforsyningen.

§ 6. Ejeren er endvidere forpligtet til at følge Kloakforsyningens instrukser om anlæggets anvendelse - herunder om tilledning af spildevand m.v. - samt til uden vederlag at levere elektricitet og vand til anlæggets drift.

Vedligeholdelse

§ 7. Kloakforsyningen forestår den almindelige vedligeholdelse af anlægget samt tillige af koblingen mellem anlægget og de af Ejeren lagte ledninger, såfremt denne kobling er udført af Kloakforsyningen efter § 3.

§ 8. Kloakforsyningen er forpligtet til at holde anlægget i lovlig stand i enhver henseende, herunder til at forestå ombygninger m.v., der måtte være nødvendige til opfyldelse af senere påbud vedrørende anlæggets evne til at rense spildevandet.

Ansvarsforhold

§ 9. Kloakforsyningen kan kræve, at ejeren dækker omkostninger til udbedring af skader på anlægget, der er forårsaget ved uagtsomhed eller forsæt fra Ejeren, dennes hustands eller dennes ansattes   side. Herunder skal udgifterne ved driftssvigt forårsaget af Ejerens, dennes hustands eller dennes ansattes uagtsomme eller forsætlige adfærd afholdes af Ejeren.

§ 10. Spørgsmål om erstatningsansvar i forbindelse med et eventuelt udslip eller anden forurening, der hidrører fra anlægget, afgøres efter dansk rets almindelige regler.

Forsikring

§ 11. Anlægget skal være forsikret mod brand [* valg, jf. bemærkningerne herom i kapitel 10 og hærværk]. Anlægget skal endvidere omfattes af øvrige forsikringer, der er tegnet for ejendommen. Ejeren holder til enhver tid Kloakforsyningen orienteret om, hvilke forsikringer, der er tegnet for ejendommen. Ejeren accepterer, at Kloakforsyningen hos de pågældende forsikringsselskaber får noteret en deklaration om, at anlægget er udført på ejendommen, at forsikringen ikke kan opsiges uden, at Kloakforsyningen får meddelelse herom, at Kloakforsyningen er berettiget til at anmelde skader på anlægget over for selskabet samt at forsikringsbeløb vedrørende skader på anlægget alene kan udbetales til Kloakforsyningen, idet Kloakforsyningen udbedrer skaden i henhold til denne kontrakts bestemmelser. Eventuelle præmieforhøjelser i denne forbindelse er Kloakforsyningen uvedkommende.

Adgangsforhold

§ 12. Ejeren er forpligtet til at lade Kloakforsyningen forestå udførelse, drift og vedligeholdelse i henhold til denne kontrakts bestemmelser, herunder til at give Kloakforsyningen - eller den som Kloakforsyningen måtte antage hertil - adgang til ejendommen i fornødent omfang.

Betaling

§ 13. Ejeren betaler standardtilslutningsbidrag ved denne kontrakts underskrivelse samt vandafledningsbidrag fra anlæggets ibrugtagning svarende til ejendomme, der er tilsluttet til offentligt spildevandsanlæg, jf. de herom til enhver tid gældende regler, p.t. i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. §§ 2-4.

Ejerforhold

§ 14. Anlægget er, så længe det er tilsluttet ejendommens spildevandssystem, en del af ejendommen, jf. tinglysningslovens § 38, og tilhører som sådan den til enhver tid værende ejer af ejendommen. Ejeren kan ikke ved pantsætning, salg eller lignende disponere særskilt over anlægget.

Kontraktens ophør

§ 15. Hvis ejendommen senere kloakeres, således at anlægget mister sin værdi for ejendommen, fjerner Kloakforsyningen vederlagsfrit anlægget fra ejendommen, idet ejendomsretten til anlægget ligeledes vederlagsfrit overgår til Kloakforsyningen. I givet fald ophører denne kontrakt.

Ved fjernelse af anlægget kan Kloakforsyningen dog efterlade nedsivningsrør og lignende nedgravede dele af anlægget, der kun vanskeligt lader sig fjerne fra ejendommen.

Såfremt anlægget efter Kloakforsyningens skøn kan anvendes i forbindelse med det offentlige kloaksystem, fjernes anlægget ikke, men indgår som led i kloakeringen af ejendommen. Pumper og bundfældningstanke, der tidligere har været drevet og vedligeholdt af Ejeren, men som ved kloakeringen forbliver i funktion, drives og vedligeholdes efter tilslutningen til det offentlige spildevandsanlæg af kloakforsyningen efter lovens almindelige regler herom. Ved overtagelse af pumper mv. finder lovgivningens almindelige regler om overtagelse af private anlæg anvendelse.

§ 16. Denne kontrakt er, bortset fra den i § 15 beskrevne situation, uopsigelig fra Kloakforsyningens side.

Såfremt hjemmelsgrundlaget for kontraktens indgåelse i § 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. bliver ophævet uden at blive erstattet af tilsvarende bestemmelser andetsteds i lovgivningen, ophører kontrakten ved ophævelseslovens ikrafttrædelse.

Fra Ejerens side kan kontrakten opsiges med 1 års varsel. Ved en sådan opsigelse skal Ejeren til Kloakforsyningen tilbagebetale den del af anlægsudgifterne, der ligger ud over tilslutningsbidraget, og som på tidspunktet for opsigelsens virkning ikke er afskrevet. Anlægsudgifterne afskrives lineært over 20 år fra anlæggets ibrugtagning.

Tinglysning

§ 17. Denne kontrakt tinglyses af Kloakforsyningen på ejendommen, således at kontrakten får virkning for den til enhver tid værende ejer af ejendommen.

§ 18. Såfremt kontrakten ophører, foranlediger Kloakforsyningen kontrakten aflyst.

 

 

den (dato)

 

den (dato)

 

 

 

 

 

 

 

 

Kloakforsyningen

 

Ejeren

 

 

 

 

 

den (dato)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Medejer

 

 

Redaktionel note
  • Vejledningen er offentliggjort af Miljøstyrelsen som Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3/2001.