Oversigt (indholdsfortegnelse)

   

Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

Herved bekendtgøres lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 22. september 2008, med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 1173 af 10. december 2008, § 7 i lov nr. 478 af 12. juni 2009 og § 6 i lov nr. 590 af 26. juni 2009.

Formål

§ 1. Lovens formål er at fremme et bredt udbud af erhvervsrettet uddannelse til den voksne befolkning.

Stk. 2. Der skal ved tilrettelæggelsen tages hensyn til voksnes praktiske muligheder for at kombinere uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet enten ved

1) tilrettelæggelse på deltid for beskæftigede, herunder beskæftigede, der modtager statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, eller ved

2) tilrettelæggelse på heltid for beskæftigede, herunder beskæftigede, der modtager statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Stk. 3. Uddannelsesaktiviteterne skal ligge inden for Undervisningsministeriets område.

Område og tilrettelæggelse

§ 2. Åben uddannelse er erhvervsrettede

1) deltidsuddannelser,

2) heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid,

3) enkeltfag,

4) fagspecifikke kurser,

5) korte kurser og

6) særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.

Stk. 2. Supplerende uddannelsesaktiviteter med henblik på at opfylde adgangskrav til uddannelser, hvor der er fastsat adgangskrav, og individuel kompetencevurdering kan udbydes efter reglerne i denne lov. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 3. Uddannelserne efter stk. 1, nr. 1 og 2, skal tilrettelægges på deltid sådan, at uddannelserne kan følges af personer med fuldtidsarbejde, jf. dog stk. 7. Deltagerne har krav på at kunne gennemføre uddannelserne som enkeltfag. Der skal ved tilrettelæggelsen tages hensyn til voksnes forudsætninger. Hvis der er ledige pladser på en heltidsuddannelse, kan uddannelsesinstitutionen dog indskrive deltagere på afgrænsede dele af uddannelsen efter reglerne om åben uddannelse.

Stk. 4. Et enkeltfag er en fagligt afgrænset del af en uddannelse, hvortil der er knyttet en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt. Udbudet af enkeltfag skal tilrettelægges efter reglerne i stk. 3, jf. dog stk. 7.

Stk. 5. Fagspecifikke kurserefter stk. 1, nr. 4, er undervisningsforløb af 1-4 ugers varighed omregnet til heltid, som uddannelsesinstitutionen fastlægger på basis af de videregående kompetencegivende heltids- eller deltidsuddannelser, som institutionen er godkendt til at udbyde, og som den modtager tilskud til. Kurserne skal bygge på elementer, som indgår i disse uddannelser.

Stk. 6. Korte kurser efter stk. 1, nr. 5, er koncentrerede undervisningsforløb af 1-8 ugers varighed omregnet til heltid, som uddannelsesinstitutionen fastlægger frit efter lokalt behov inden for rammer fastlagt af undervisningsministeren, jf. stk. 9. I særlige tilfælde kan undervisningsministeren bestemme, at korte kurser kan have en varighed på 3-5 dage omregnet til heltid.

Stk. 7. Uddannelsesinstitutionerne kan sammensætte uddannelsesaktiviteter efter stk. 1, herunder i kombinationer, der udbydes på heltid eller deltid i særligt tilrettelagte uddannelsesforløb af op til et års varighed omregnet til heltid. Deltidsuddannelserne efter stk. 1, nr. 1, kan ligeledes udbydes på heltid inden for denne tidsramme. I de særligt tilrettelagte uddannelsesforløb kan korte kurser efter stk. 1, nr. 5, almen voksenuddannelse og anden undervisning indgå med op til 1/3 af det samlede uddannelsesforløb.

Stk. 8. Åben uddannelse kan tilrettelægges som fjernundervisning. Dette gælder dog ikke korte kurser efter stk. 1, nr. 5, medmindre undervisningsministeren bestemmer andet.

Stk. 9. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de enkelte deltidsuddannelser efter stk. 1, nr. 1, om de fagspecifikke kurser efter stk. 1, nr. 4, og om de korte kurser efter stk. 1, nr. 5, herunder om adgangskrav og udbud, jf. § 3, stk. 4.

Stk. 10. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, herunder om særskilt godkendelse af uddannelsesforløb efter stk. 1, nr. 6.

Stk. 11. Undervisningsministeren kan fravige reglerne for heltidsuddannelserne, herunder reglerne om adgangskrav, når de udbydes som åben uddannelse, jf. stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 12. Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvordan uddannelsesaktiviteter efter stk. 1, nr. 1-3, måles i overensstemmelse med et meritoverførselssystem.

Udbud m.v.

§ 3. En uddannelsesinstitutions udbud af åben uddannelse kan omfatte alle de uddannelser, som den er godkendt til at udbyde som heltidsuddannelse og enkeltfag fra disse uddannelser. Undervisningsministeren kan dog fastsætte begrænsninger i en uddannelsesinstitutions udbud efter 1. pkt. Undervisningsministeren kan godkende, at en uddannelsesinstitution inden for Undervisningsministeriets område kan udbyde andre uddannelser som åben uddannelse end dem, der er nævnt i 1. pkt. Vedrører en sådan godkendelse en videregående uddannelse, finder bestemmelserne i kapitel 4 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren godkender, hvilke uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område der kan udbyde deltidsuddannelser og enkeltfag herfra.

Stk. 3. En uddannelsesinstitution inden for Undervisningsministeriets område kan udbyde fagspecifikke kurser efter § 2, stk. 1, nr. 4, jf. § 2, stk. 5, hvis den er godkendt til at udbyde en eller flere uddannelser efter lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser eller lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Undervisningsministeren kan dog fastsætte begrænsninger i institutionens adgang til udbud efter 1. pkt.

Stk. 4. Uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet, der er godkendt til at udbyde erhvervsrettet uddannelse, kan udbyde korte kurser efter § 2, stk. 1, nr. 5, medmindre undervisningsministeren bestemmer andet. Undervisningsministeren kan bestemme, at andre uddannelsesinstitutioner kan udbyde korte kurser.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan bestemme, at den enkelte uddannelsesinstitution ikke kan udbyde en uddannelsesaktivitet efter denne lov, hvis der ikke er behov for, at uddannelsesaktiviteten gennemføres af institutionen, eller hvis institutionen ikke overholder regler om uddannelsesaktiviteten eller påbud om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold. Godkendelser efter stk. 2, kan tilbagekaldes i de samme tilfælde.

Stk. 6. Åben uddannelse kan ikke forbeholdes bestemte virksomheder eller lignende, jf. dog § 4 om indtægtsdækket virksomhed. I tilfælde, hvor undervisningsministeren har bestemt, at korte kurser kan have en varighed på 3-5 dage, jf. § 2, stk. 6, 2. pkt., kan ministeren bestemme, at korte kurser efter § 2, stk. 1, nr. 5, kan forbeholdes kursusdeltagere fra enkelte institutioner m.v.

Stk. 7. Uddannelsesinstitutionerne fastsætter antallet af uddannelsespladser ved åben uddannelse, jf. dog stk. 9. Undervisningsministeren kan fastsætte optagelsestal for enkelte deltidsuddannelser efter § 2, stk. 1, nr. 1, eller for enkelte uddannelser og uddannelsesaktiviteter nævnt i § 6, stk. 2.

Stk. 8. Udbud af åben uddannelse skal annonceres offentligt. Undervisningsministeren kan pålægge uddannelsesinstitutionerne at anvende et fælles informationssystem ved annoncering af udbud af åben uddannelse.

Stk. 9. Undervisningsministeren kan pålægge uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet at udbyde åben uddannelse.

Stk. 10. Udbud af individuel kompetencevurdering følger udbuddet af uddannelserne. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udbuddet.

§ 3 a. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at markedsføring af uddannelse efter denne lov skal ske i overensstemmelse med lovens formål.

§ 4. Uddannelsesinstitutionerne kan udbyde åben uddannelse som indtægtsdækket virksomhed uden tilskud efter denne lov til virksomheder eller lignende. Uddannelsesaktiviteten kan tilrettelægges efter aftale med den eller de pågældende virksomheder.

Stk. 2. Udenlandske studerende på videregående uddannelser kan kun indgå i beregningen efter § 6, stk. 5 og 7, jf. § 6, stk. 1 og 10, hvis de

1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark,

2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, jf. dog stk. 3.

3) er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet eller

4) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere.

Stk. 3. En udenlandsk studerende er omfattet af stk. 2, nr. 2, uanset at forælderens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for den studerendes optagelse på uddannelsen.

Stk. 4. Institutionens udbud af videregående uddannelse til andre udenlandske studerende end dem, der er nævnt i stk. 2 og 3, sker som indtægtsdækket virksomhed.

Stk. 5. Uddannelsesinstitutionerne kan efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed frit udbyde efter- og videreuddannelse, der ikke er omfattet af denne lov eller anden lovgivning.

Selvstuderende

§ 5. Enhver kan som selvstuderende aflægge prøver og deltage i anden bedømmelse, der indgår i udbudt åben uddannelse, uden at have deltaget i undervisningen, jf. dog stk. 3, medmindre undervisningsministeren bestemmer andet. Uddannelsesinstitutionerne kan godkende, at selvstuderende aflægger prøver og deltager i anden bedømmelse, der indgår i andre uddannelser under Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Prøver og anden bedømmelse kan tilrettelægges særskilt for selvstuderende. Prøverne m.v. aflægges ved de uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelserne.

Stk. 3. Selvstuderende kan ikke ved at benytte adgangen til at aflægge prøver efter stk. 1 opnå flere eksamensforsøg end det antal, der følger af reglerne for den enkelte uddannelse.

Tilskud m.v.

§ 6. Staten yder tilskud til delvis dækning af undervisningsudgifter inkl. prøver og anden bedømmelseog udgifter til administration, ledelse og bygningsdrift ved åben uddannelse og ved supplerende uddannelsesaktiviteter efter § 2, stk. 2, jf. dog stk. 2, 8 og 9 samt § 4 om indtægtsdækket virksomhed. Staten yder tilskud efter 1. pkt. til delvis dækning af udgifter til individuel kompetencevurdering i forbindelse med videregående uddannelser, når uddannelsen afkortes med minimum 15 pct. og ved udstedelse af eksamensbevis.

Stk. 2. Staten yder tilskud til dækning af de udgifter, der er nævnt i stk. 1, jf. dog § 8, stk. 3, ved følgende uddannelser og uddannelsesaktiviteter:

1) Arbejdsmarkedsuddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).

2) Enkeltfag på erhvervsuddannelserne efter denne lov.

3) Deltidsuddannelser efter denne lov på niveau med erhvervsuddannelser og enkeltfag herfra.

4) Enkeltfag på fodterapeutuddannelsen efter denne lov.

5) Deltidsuddannelser ved social- og sundhedsuddannelserne efter denne lov og enkeltfag herfra.

Stk. 3. Staten yder tilskud til dækning af individuel kompetencevurdering i forbindelse med uddannelser og uddannelsesaktiviteter efter stk. 2, og i forbindelse med grunduddannelse for voksne efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler om tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., med lille elevtilgang.

Stk. 5. Tilskuddet bestemmes på grundlag af antallet af årselever eller årsstuderende og af en takst pr. årselev eller årsstuderende, der fastlægges i de årlige finanslove for grupper af uddannelser og uddannelsesaktiviteter. Undervisningsministeren træffer beslutning om placering af de enkelte uddannelser og uddannelsesaktiviteter i grupper.

Stk. 6. Det kan i de årlige finanslove bestemmes, at deltidsuddannelser og enkeltfag herfra efter § 2, stk. 1, nr. 1 og 3, udbydes uden tilskud efter denne lov eller som indtægtsdækket virksomhed. Korte kurser efter § 2, stk. 1, nr. 5, udbydes som indtægtsdækket virksomhed medmindre andet bestemmes i de årlige finanslove.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskuddet og om opgørelse af antallet af årselever eller årsstuderende, herunder kriterierne for opgørelsen.

Stk. 8. Ministeren kan for de enkelte uddannelsesinstitutioner fastsætte et loft for, hvor stort et tilskud der kan ydes til alle eller grupper af uddannelser og uddannelsesaktiviteter nævnt i stk. 2.

Stk. 9. Ministeren kan endvidere for de enkelte uddannelsesinstitutioner fastsætte et loft for, hvor stort et tilskud der kan ydes til konkrete uddannelser eller uddannelsesaktiviteter nævnt i stk. 2 eller i øvrigt omfattet af § 2, stk. 1 og 2.

Stk. 10. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud til delvis dækning af udgifter til afgangsprojekter ved fleksible forløb samt vejledning og udarbejdelse af uddannelsesplaner efter § 17, jf. § 25, stk. 2, i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Stk. 11. Undervisningsministeren kan betinge tilskud til konkrete arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., af, at uddannelsesinstitutionerne bringer udførelse af nærmere bestemte dele af uddannelsen eller uddannelsesaktiviteten i offentligt udbud. Ministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse fastsætte nærmere regler om den i 1. pkt. nævnte ordning, herunder om udbud og udfordring. Reglerne kan give nævnet efter § 12 beføjelser i forhold til konflikter mellem uddannelsesinstitutioner og private initiativtagere om udbud og udfordring og kan bestemme, at der ud over de i § 12, stk. 2, nævnte medlemmer deltager et eller flere sagkyndige medlemmer ved afgørelsen af disse sager.

§ 6 a. Til institutioner, der er godkendt efter lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, ydes tilskud efter § 6, stk. 1 og 2, ikke til dækning af udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.

Stk. 2. Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter § 6, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 2 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en a conto-ordning for momskompensationen til institutionerne.

§ 7. Undervisningsministeren kan yde tilskud samt på vilkår fastsat efter forhandling med finansministeren lån og statsgaranti for oprettelse af lån til gennemførelsen af forsøgs- og udviklingsarbejde og til køb af apparatur og undervisningsmateriel i forbindelse hermed.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tildeling af tilskud efter stk. 1.

Deltagerbetaling

§ 8. Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling for deltagelse i undervisningen inkl. prøver og anden bedømmelse, jf. dog stk. 3. Betalingen omfatter det antal eksamensforsøg, der er mulighed for efter reglerne for den enkelte uddannelse, medmindre institutionen i vilkårene udtrykkeligt har fastsat, at betalingen kun omfatter et lavere antal, dog mindst to forsøg. Uddannelsesinstitutionerne opkræver betaling for individuel kompetencevurdering med undtagelse af vurderingerne efter § 6, stk. 3, og med undtagelse af vurderinger efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, for så vidt angår personer med uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau, der deltager i individuel kompetencevurdering i forbindelse med videregående uddannelse.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal udarbejde et beregningsgrundlag til brug ved fastsættelse af deltagerbetalingen. Undervisningsministeren kan fastsætte regler for udarbejdelse af beregningsgrundlag. Undervisningsministeren kan indhente oplysninger om beregningsgrundlag.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan for enkelte, grupper af eller alle uddannelser og uddannelsesaktiviteter nævnt i § 6, stk. 2, bestemme, at der alene ydes tilskud til delvis dækning af udgifter til uddannelserne og uddannelsesaktiviteterne, samt at der opkræves betaling herfor.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om deltagerbetalingen, herunder om størrelsen af deltagerbetalingen.

§ 8 a. Undervisningsministeren fastsætter efter høring af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse regler om deltagerbetaling for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag fra erhvervsrettet uddannelse optaget i en fælles kompetencebeskrivelse og fastlægger en normpris. Deltagerbetaling består af normprisen og kan yderligere tillægges et beløb efter stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at enkelte eller grupper af uddannelser fritages for deltagerbetaling eller dele heraf.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan ved fastlæggelse af deltagerbetaling efter stk. 1 tillægge et beløb som betaling for en særlig tilrettelæggelses- og afholdelsesform ved deltagelse i en af de uddannelser eller et af de enkeltfag, der er nævnt i stk. 1. Det tillagte beløb kan ikke overstige et beløbsloft, som ministeren fastsætter. I annonceringen af udbuddet af en uddannelse eller et enkeltfag med deltagerbetaling, der indeholder et tillæg, skal institutionen specificere, hvad tillægget dækker.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan begrænse en institutions udbud af uddannelser og enkeltfag med særlige tilrettelæggelses- og afholdelsesformer og med deltagerbetaling efter stk. 2 for at sikre, at behovet for udbud af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse uden særlige tilrettelæggelses- og afholdelsesformer kan dækkes.

§ 9. Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling hos den selvstuderende til dækning af udgifterne til afholdelse af prøve eller anden bedømmelse efter § 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningen af udgifterne.

§ 10. (Ophævet).

Betaling i øvrigt

§ 10 a. Bestyrelsen for en uddannelsesinstitution kan beslutte, at institutionen ved tilmeldinger til alle arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse skal stille som vilkår, at der skal ske betaling efter stk. 2-6 og regler fastsat i medfør af stk. 7. Vilkårene kan kun gælde for arbejdsgiveres og selvstændigt erhvervsdrivendes tilmelding af deltagere.

Stk. 2. Ved en tilmeldt deltagers udeblivelse fra uddannelsens første dag betaler arbejdsgiveren eller den selvstændige erhvervsdrivende 2.500 kr. for uddannelser med en vejledende varighed på til og med 37 lektioner og 3.500kr. for uddannelser med en vejledende varighed på mere end 37 lektioner.

Stk. 3. Ved en tilmeldt deltagers framelding senere end 1 uge før uddannelsens første dag betaler arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende 1.500 kr. for uddannelser med en vejledende varighed på til og med 37 lektioner og 2.500kr. for uddannelser med en vejledende varighed på mere end 37 lektioner.

Stk. 4. Dokumenterer arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende, at udeblivelse eller framelding skyldes lovligt forfald, fritages denne for betalingen.

Stk. 5. Såfremt en arbejdsgiver eller selvstændigt erhvervsdrivende erstatter en udeblevet eller frameldt deltager med en anden deltager, skal arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende ikke betale for udeblivelsen eller frameldingen. Det samme gælder, når uddannelsen eller enkeltfaget aflyses på institutionens foranledning, medmindre institutionen aflyser på grund af udeblivelse på første undervisningsdag.

Stk. 6. Såfremt en arbejdsgiver betaler tillægspris for afholdelse af et hold med færre deltagere end det annoncerede minimumsantal, jf. § 10 b, skal arbejdsgiveren ikke betale for udeblivelse eller framelding.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om vilkår for betaling ved udeblivelse eller framelding.

§ 10 b. Uddannelsesinstitutionen kan aftale med en arbejdsgiver, at denne betaler en tillægspris for, at institutionen gennemfører undervisningen på en arbejdsmarkedsuddannelse eller et enkeltfag inden for en fælles kompetencebeskrivelse med færre deltagere end det antal deltagere, der i annonceringen af udbuddet af uddannelsen eller enkeltfaget er angivet som minimum for gennemførelse. Der kan tidligst indgås en sådan aftale 5 dage før første undervisningsdag. Tillægsprisen kan helt eller delvis dække institutionens meromkostninger ved at gennemføre undervisningen med færre deltagere.

Forskellige bestemmelser

§ 11. Uddannelsesinstitutionerne skal ved udbud af uddannelsesaktiviteter efter denne lov og ved fastsættelsen af vilkår for deltagelse og betaling iagttage principperne for god markedsføringsskik og ikke over for deltagerne fastsætte urimelige aftalevilkår.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionernes udbud af uddannelsesaktiviteter efter denne lov som indtægtsdækket virksomhed må ikke påføre andre ubillig priskonkurrence.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionerne må ikke med tilskud efter denne lov udbyde en uddannelsesaktivitet, der påfører private initiativtagere ny konkurrence. Dette gælder, hvor den private initiativtagers udbud af uddannelsesaktiviteter hidtil har fundet sted uden konkurrence fra uddannelsesaktiviteter finansieret helt eller delvis med offentlige midler.

§ 12. Undervisningsministeren nedsætter et nævn for udbud af uddannelser efter denne lov til at påse, at § 11 ikke overtrædes.

Stk. 2. Nævnet består af en formand, der skal være dommer, og 3 medlemmer. Formanden og et medlem, der skal repræsentere uddannelsesinstitutionerne, udpeges af undervisningsministeren. De to øvrige medlemmer udpeges af henholdsvis Dansk Arbejdsgiverforening og Forbrugerstyrelsen.

Stk. 3. Formanden og medlemmerne beskikkes af undervisningsministeren for 4 år ad gangen. Der kan beskikkes stedfortrædere for medlemmerne.

Stk. 4. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 5. Undervisningsministeren sørger for, at nævnet får den nødvendige sekretariatsbistand og sagkyndige bistand.

Stk. 6. Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 13. Spørgsmål om overtrædelse af § 11 kan indbringes for nævnet af undervisningsministeren eller af private personer, virksomheder m.fl.

Stk. 2. Hvis nævnet finder, at § 11, stk. 1, er overtrådt, kan nævnet give uddannelsesinstitutionen en advarsel, pålægge uddannelsesinstitutionen at ændre markedsføring eller aftalevilkår eller tilsidesætte indgåede vilkår.

Stk. 3. Hvis nævnet finder, at § 11, stk. 2, er overtrådt, kan nævnet give uddannelsesinstitutionen pålæg om ændret prisberegning og regnskabsføring. Nævnet kan nedlægge forbud mod en uddannelsesaktivitet, hvis pålæg ikke overholdes.

Stk. 4. Hvis nævnet finder det sandsynliggjort, at § 11, stk. 3, er overtrådt, bortfalder det ydede tilskud. Undervisningsministeren tager stilling til, om bortfald af tilskud har virkning fra tilskudsårets begyndelse.

Stk. 5. Uddannelsesinstitutionerne er forpligtede til at give nævnet de fornødne oplysninger efter nævnets bestemmelse.

Stk. 6. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 14. (Ophævet).

§ 15. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler for uddannelsesinstitutionernes styrelse af åben uddannelse og kan fravige styrelsesbestemmelser i anden lovgivning på Undervisningsministeriets område, når formålet med denne lov gør det nødvendigt.

§ 16. Undervisningsministeren kan undlade at yde tilskud til åben uddannelse, hvis ministeren finder det sandsynliggjort, at det ville være i strid med loven.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan for uddannelsesinstitutioner m.v., som ikke følger bestemmelserne i denne lov eller de regler, som ministeren har fastsat, tilbageholde tilskud eller lade tilskud helt bortfalde, eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, jf. dog § 13, stk. 2 og 3.

Stk. 3. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for lån og for opsigelse af garantitilsagn, jf. § 7.

§ 17. Undervisningsministeren kan fra private, kommunale og selvejende uddannelsesinstitutioner, der udbyder åben uddannelse, indhente regnskabsmæssige oplysninger, der er attesteret af institutionens revisor.

§ 18. En institutions afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren, jf. dog § 13, stk. 1.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage efter stk. 1 og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Ikrafttræden m.v.

§ 19. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1994.1)

Stk. 2. Følgende love ophæves:

1) Lov nr. 271 af 6. juni 1985 om efteruddannelse (erhvervsrettede kurser m.v.).

2) Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse - deltidsuddannelser og enkeltfagskurser), jf. lovbekendtgørelse nr. 682 af 29. juli 1992.

Stk. 3. Tilsagte tilskud og indgåede aftaler i henhold til de love, der er nævnt i stk. 2, gennemføres i overensstemmelse med de hidtil gældende regler.

Stk. 4. Regler, der er fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt i stk. 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 1050 af 23. december 1998 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.


Lov nr. 1122 af 29. december 1999 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2000.


Lov nr. 486 af 31. maj 2000 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.


Lov nr. 491af 31. maj 2000 indeholder følgende ikraft­trædelses­bestem­melse:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. september 2000.


Lov nr. 1326 af 20. december 2000 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.


Lov nr. 148 af 25. marts 2002 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2002.

Stk. 2-6. (Udeladt)

Stk. 7. Undervisningsministeren kan i løbet af finansåret 2002 fastsætte reducerede takster for uddannelsesaktiviteter, der er omfattet af § 3 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, i det omfang ministeren træffer beslutning om, at der opkræves betaling for deltagelse i de pågældende aktiver.


Lov nr. 1080 af 17. december 2002 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 11

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 4.

Stk. 2-6. (Udeladt)


Lov nr. 401 af 28. maj 2003 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2-4. (Udeladt)


Lov nr. 447 af 10. juni 2003 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004. § 1, nr. 16, og § 4, nr. 1, træder dog i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2-4. (Udeladt)


Lov nr. 334 af 18. maj 2005 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 8

Loven træder i kraft den 1. august 2006 og gælder for udenlandske studerende, deltagere og elever, der optages med henblik på at påbegynde en uddannelse i efterårssemestret 2006 eller senere.


Lov nr. 593 af 24. juni 2005 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 11

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2- 5. (Udeladt)


Lov nr. 556 af 6. juni 2007 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udeladt)


Lov nr. 561 af 6. juni 2007 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 16

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udeladt)


Lov nr. 562 af 6. juni 2007 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 49

Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. juni 2007, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 69-79 træder i kraft den 1. januar 2008.

Stk. 3-5. (Udeladt).


Lov nr. 207 af 31. marts 2008 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 39

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2008, jf. dog stk. 2.

Stk. 2-6. (Udeladt)


Lov nr. 346 af 14. maj 2008 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 49

Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. maj 2008.

Stk. 2-3. (Udeladt)


Lov nr. 545 af 17. juni 2008 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2008.


Lov nr. 1173 af 10. december 2008, hvis § 5 ændrede § 8 a, stk. 1, 1. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009.

Stk. 2. (Udeladt).


Lov nr. 478 af 12. juni 2009, hvis § 7 ændrede affattelsen af § 8, stk. 4, og ændrede § 8 a, stk. 1, 3. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2009.

Stk. 2. Ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, der inden lovens ikrafttræden har påbegyndt en uddannelse med godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller med statens voksenuddannelsesstøtte, kan færdiggøre uddannelsesforløbet med godtgørelse eller støtte efter de hidtidige regler.

Stk. 3. Ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, der inden lovens ikrafttræden har indgivet en ansøgning om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. bekendtgørelse nr. 643 af 15. juni 2007 om statens voksenuddannelsesstøtte § 19, stk. 2, sidste pkt., til en SVU-administrator, kan deltage i den valgte uddannelse med voksenuddannelsesstøtte efter de hidtil gældende regler.

Stk. 4. Ved opgørelse af, om en person har udnyttet sin ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse efter § 26 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, medregnes perioder, hvor ansøgeren har deltaget i selvvalgt uddannelse for ledige efter de hidtil gældende regler.


Lov nr. 590 af 26. juni 2009, hvis § 6 indsatte ny § 4, stk. 2, nr. 2, og ny § 4, stk. 3, og ændrede § 4, stk. 4, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 8

Loven træder i kraft den 1. juli 2009.

Undervisningsministeriet, den 2. oktober 2009

Bertel Haarder

/ Jacob Holbæk Kjeldsen

Officielle noter

1) Loven er kundgjort i Lovtidende den 1. juli 1993.