Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0856

Resumé

Klager – en virksomhed – klagede over artiklerne ”DOKUMENTATION: [B]s beretning” og ”Cubaner: Racistisk [K]-vagt fik mig anholdt” på politiken.dk.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde, jf. punkt A.4.

Pressenævnet finder, at sagen ikke har en sådan aktualitet, at der var grund til at bringe beskyldningen - om, at klagers sikkerhedsvagt ud fra racistiske bevæggrunde havde beskyldt en kunde for butikstyveri - førend politiken.dk havde rettet henvendelse til [K] og derved haft mulighed for at bringe klagers svar i sammenhæng med angrebene i artiklen. Ved at undlade dette har politiken.dk tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af politiken.dk at offentliggøre et kendelsesresume.

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

[K] har ved salgsdirektør [A] klaget til Pressenævnet over artikler på politiken.dk den 1. juli 2009, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Politiken.dk bragte en artikelserie, der beskrev, hvordan en cubansk kvinde, [B], fejlagtigt var blevet beskyldt for butikstyveri i [K].

Politiken.dk bragte den 29. juni 2009 under overskriften ”DOKUMENTATION: Politiets brev til [B]” og underoverskriften ”Læs brevet, hvor politiet skriver, at det frafalder anklagerne om butikstyveri mod [B], fordi vagtens forklaring ikke stemmer” et brev af 24. juni 2009 fra Københavns Politi til [B]. Politiet opgav påtale mod [B], da videre strafforfølgning ikke ventedes at føre til, at kunden blev fundet skyldig til straf. Af brevet fremgik videre følgende begrundelse:

”Jeg [vicepolitikommissæren] har ved min afgørelse navnlig lagt vægt på de modstridende forklaringer, der foreligger i sagen omkring selve hændelsesforløbet.

Navnlig bemærkes de modstridende forklaringer om, hvorledes de fremviste boksershorts blev tilvejebragt i [K] baglokale. Bl.a. afviser en butiksassistent vagtens forklaring om, hvordan de omtalte boksershorts blev fundet.”

Politiken.dk bragte den 1. juli 2009 kl. 9.29 en artikel under overskriften ”DOKUMENTATION: [B]s beretning” og underoverskriften ”Cubaneren [B] har selv nedskrevet sin oplevelse af dagen, hvor hun blev anklaget for butikstyveri i [K]. Læs hendes egne ord her. ” Politiken.dk bragte herefter en længere beretning fra kvinden, der beskrev sin oplevelse. Af artiklen fremgik bl.a. følgende:

”Jeg skriver denne triste historie for, at den kan komme i en avis eller radio for, at mange mennesker kan se, hvor langt ude mentaliteten kan komme for visse personer. Hvor langt ud en uretfærdighed kan komme og for at advare turister, som er af en anden race, mod at være meget forsigtige med at gå ind i visse kommercielle centre og butikker for, at det samme ikke skal ske for dem, og de skal lide som jeg gjorde.

Denne historie udspandt sig i [K] supermarked på Falkoner Allé i Frederiksberg Centret den 22. juni 2009.”

Politiken.dk bragte samme dag kl. 9.33 en artikel under overskriften ”Cubaner: Racistisk [K]-vagt fik mig anholdt” og underoverskriften ”En cubansk kvinde blev anklaget for at have stjålet i en [K]-butik. Men anklagen var falsk. Ifølge cubaneren ligger der racisme bag”.

Artiklen beskrev, hvordan [K]’ sikkerhedsvagt ifølge [B] havde placeret en pakke herreunderbukser på hende og beskyldt hende for at stjæle dem. Anklager, der efterlod hende med indtrykket af at have været udsat for et bevidst racistisk overgreb. Hun følte sig krænket og diskrimineret. Det påståede butikstyveri førte til, at kvinden blev anholdt og ført med til politistationen, hvor hun blev afhørt. Anklagerne blev efterfølgende frafaldet, fordi personalet i butikken modsagde vagtens forklaring. (Artiklen var bygget på interviews med [B] og kvindens kæreste, [C]).

Politiken.dk bragte samme dag kl. 14.55 en artikel under overskriften ”[K] fyrer vagt efter racismeklage” og underoverskriften ”En sikkerhedsvagt, der fik en cubansk kunde anholdt på falsk grundlag, er blevet fyret. Kunden får kompensation. ” Af artiklen fremgik bl.a. følgende:

”Det var en klokkeklar fejl, da en sikkerhedsvagt i [K] anmeldte en cubansk kvinde for butikstyveri uden grund. Det siger [K]s salgsdirektør [A], der lover, at vagten aldrig mere vil være at finde i en [K]-butik. »Vagten har begået nogle klokkeklare fejl i forhold til, hvordan vi beder om, at de skal tackle sager om tyveri. Og når man laver den type fejl, kan man ikke gå som vagt i vores butikker«, siger salgsdirektøren.

[K]s fyring af vagten, der arbejder for sikkerhedsfirmaet Vagtteam, sker, efter [B] har fortalt politiken.dk, hvordan vagten placerede en pakke herreunderbukser i hendes taske og sagde, at hun havde stjålet dem.

[K]s salgsdirektør beklager hele hændelsen og understreger, at proceduren ved mistanker om butikstyveri normalt er anderledes. »Man skal være sikker, når man anklager nogen for butikstyveri. Ellers skal man lade være. Man må aldrig sætte sig selv i en situation, hvor vi anklager en kunde for tyveri, når kunden ikke har taget noget«, siger [A].”

Politiken.dk bragte samme dag kl. 17.22 en artikel under overskriften ”Vagtselskab: Det var ikke racisme” og under overskriften ”Vagten, der uden grundlag anklagede en cubansk kvinde for butikstyveri i [K], er ikke racist, siger hans chef, som langer ud efter politiet. ” Af artiklen fremgik det, at Vagtteamets direktør beklagede forløbet, men afviste, at der lå et racistisk motiv bag vagtens anklage. [K] havde givet vagtselskabet besked om, at man ikke ønskede at se vagten i sine butikker igen.

I artiklerne var der indsat link til den øvrige omtale, således at læseren blev gjort bekendt hermed.

2 Parternes synspunkter

2.1 [K]’ synspunkter

[A] har anført, at politiken.dk kl. 9.33 offentliggør artiklen ”Racistisk [K]-vagt fik mig anholdt” på forsiden af sitet. Artiklen beskriver, at en kunde er blevet beskyldt for butikstyveri i [K] og efterfølgende afhørt på politistationen. Kunden beskriver detaljeret forløbet, ligesom politiets brev af 24. juni 2009 vedlægges som dokumentation. Politiken.dk kontakter imidlertid først kl. 9.50 klager for en kommentar. Journalisten ønsker en kommentar til den artikel, der allerede er tilgængelig på nettet. [K] undersøger sagen, og salgsdirektør [A] forklarer kl. 13.30 avisen, at vagten har overtrådt flere af [K]s retningslinjer, og at vagten ikke længere kan arbejde i [K]. Imens modtager [K] flere henvendelser fra vrede kunder, der beklager sig over ”racisme i [K]” og [K]s manglende stillingtagen. Kl. 14.53 bringes [K]s udtalelser.

[A] har herudover anført, at der intet belæg findes for, at vagten har udvist racistisk adfærd. [B]s personlige interesse og skadevoldende hensigt som fremgår af beretningen, burde have skærpet politiken.dk’s kritiske sans. Det er skadeligt for [K]s omdømme, at alle påstande i artiklen og beretningen får lov at stå uimodsagt. Avisens holdning til at være et webmedie, og derfor nødt til at arbejde hurtigt, kan ikke retfærdiggøre, at høringspligten kan tilsidesættes.

2.2 Politiken.dk’s synspunkter

Politiken.dk har anført, at det faktiske hændelsesforløb ikke er bestridt, ligesom politiets brev dokumenterer, at [K] blev anholdt på et forkert grundlag. [K] har også efterfølgende beklaget episoden. Politiken.dk har forholdt sig kritisk til kilden og stillet kritiske spørgsmål til forløbet samt hendes motiv for at stå frem.

Politiken.dk har videre anført, at man bestræber sig på at bringe angreb og svar sammen. De særlige arbejdsforhold på elektroniske medier gør dog, at en nyhed og reaktioner herpå ofte bringes i etaper for at få selve nyheden hurtigt ud. Det betyder, at en nyhed og de opfølgende reaktioner bør anses som én historie, hvor en angreben part altid skal have lov til at forsvare sig i en opfølgende artikel, der linkes sammen med den første. Det vil altid være en afvejning af hensynet til hurtighed i forhold til, at en kritiseret part skal have mulighed for at kommentere inden publicering.

Politiken.dk har beklaget, at [K] i det konkrete tilfælde ikke blev kontaktet inden offentliggørelsen. Avisen havde i dette tilfælde selv kontrol over offentliggørelsestidspunktet, og der var derfor ikke noget ydre tidspres, der gjorde, at nyheden skulle hurtigt ud. [K]s kommentar blev bragt i samme opsætning på forsiden som den påklagede artikel.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde, jf. punkt A.4.

Pressenævnet finder, at sagen ikke har en sådan aktualitet, at der var grund til at bringe beskyldningen - om, at klagers sikkerhedsvagt ud fra racistiske bevæggrunde havde beskyldt en kunde for butikstyveri - førend politiken.dk havde rettet henvendelse til [K] og derved haft mulighed for at bringe klagers svar i sammenhæng med angrebene i artiklen. Ved at undlade dette har politiken.dk tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af politiken.dk at offentliggøre følgende:

”Kritik fra Pressenævnet

Politiken.dk bragte den 1. juli nogle artikler, der beskrev, hvordan en cubansk kvinde fejlagtigt var blevet anklaget for butikstyveri af en vagt i et supermarked. Politiken.dk bragte om formiddagen nogle artikler, hvori kvinden beskrev, hvordan hun var blevet anholdt og kørt til afhøring på politistationen. Anklagerne var efterfølgende frafaldet, da vagtens beskrivelse ikke stemte overens med kvindens eller supermarkedets øvrige ansatte. Kvinden følte sig diskrimineret, og at beskyldningerne fra vagten var racistisk motiveret. Først om eftermiddagen bragte netavisen supermarkedets kommentarer til hændelsen.

Supermarkedet har klaget til Pressenævnet, fordi man ikke fik mulighed for at imødegå beskyldningerne inden offentliggørelse.

Pressenævnet finder, at politiken.dk har tilsidesat god presseskik ved ikke at rette henvendelse til supermarkedet inden offentliggørelse, hvorved angrebene kom til at stå uimodsagt. Nævnet har derfor udtalt kritik af politiken.dk.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk.”

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

Afgjort den 16. september 2009