Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Budget- og regnskabssystem for kommuner

Kapitel 2   Årsbudgettet og flerårige budgetoverslag

Kapitel 3   Regnskabsmæssig supplementsperiode

Kapitel 4   Revision m.v.

Kapitel 5   Københavns kommune

Kapitel 6   Ikrafttræden

Bilag 1

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

I medfør af § 37, stk. 2, § 38, stk. 2, § 45, stk. 1, § 46 og § 57, stk. 1 og 2, i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 581 af 24. juni 2009, fastsættes:

Kapitel 1

Budget- og regnskabssystem for kommuner

§ 1. Indenrigs- og Socialministeren fastsætter i bilag 1 i denne bekendtgørelse om »Budget og regnskabssystem for kommuner« regler vedrørende formen for kommunernes årsbudget, flerårige budgetoverslag og regnskab, regler om specifikation af de poster på årsbudgettet, hvortil kommunalbestyrelsen ved dettes endelige vedtagelse skal tage bevillingsmæssig stilling, samt regler om udarbejdelse og udsendelse af oplysninger til kommunalbestyrelsen om kommunens økonomiske forhold.

Kapitel 2

Årsbudgettet og flerårige budgetoverslag

§ 2. Forslag til kommunernes årsbudget og flerårige budgetoverslag udarbejdes af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen senest den 15. september forud for det pågældende regnskabsår.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens 2. behandling af forslaget til årsbudget og flerårige budgetoverslag foretages senest den 15. oktober.

§ 3. Der skal være balance mellem indtægter og udgifter på årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag.

Stk. 2. Ændringsforslag til forslag til årsbudget skal angive, hvilken bevilling forslaget retter sig imod, samt med hvilket beløb bevillingen ønskes ændret. Balancen i årsbudgettet tilvejebringes ved forhøjelse eller nedsættelse af den kommunale indkomstskat, medmindre kommunalbestyrelsen vedtager at tilvejebringe balancen på anden måde.

Stk. 3. Perioden for de flerårige budgetoverslag fastsættes til 3 år. Ændringsforslag til de flerårige budgetoverslag skal have en sådan specifikationsgrad, at oversigter i budget- og regnskabssystemet, som enten skal indsendes til staten, eller som skal foreligge i forbindelse med budgetbehandlingen, umiddelbart skal kunne udfyldes. Ændringsforslag til de flerårige budgetoverslag skal angive med hvilket beløb, posten ønskes ændret. Balancen i de flerårige budgetoverslag tilvejebringes ved forhøjelse eller nedsættelse af den kommunale indkomstskat, medmindre kommunalbestyrelsen vedtager at tilvejebringe balancen på anden måde.

Kapitel 3

Regnskabsmæssig supplementsperiode

§ 4. Den regnskabsmæssige supplementsperiode løber fra regnskabsårets udgang til udgangen af februar måned i det følgende regnskabsår. Kommunalbestyrelsen kan i kommunens kasse- og regnskabsregulativ fastsætte en kortere supplementsperiode, som dog ikke må fastsættes til at udløbe før den 15. januar.

Stk. 2. Den regnskabsmæssige forsupplementsperiode omfatter december måned i året før regnskabsåret. Kommunalbestyrelsen kan i kommunens kasse- og regnskabsregulativ fastsætte en kortere forsupplementsperiode.

Kapitel 4

Revision m.v.

§ 5. Kommunalbestyrelsen antager en sagkyndig revision, jf. § 42, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal give revisionen adgang til at foretage de undersøgelser, revisionen finder nødvendige, og skal sørge for, at revisionen i øvrigt får de oplysninger og den bistand, som revisionen anser for påkrævet for udførelsen af hvervet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere regler om revisionen i et revisionsregulativ.

§ 6. Revisionen afgiver en årsberetning om revisionen af årsregnskabet. Revisionen afgiver endvidere beretning i årets løb, når det er foreskrevet, eller revisionen finder det hensigtsmæssigt (delberetninger), jf. § 42, stk. 4, i lov om kommuners styrelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens formand sørger for, at revisionens årsberetning og delberetninger udsendes til kommunalbestyrelsens medlemmer senest 7 dage efter modtagelsen, jf. § 42 b i lov om kommuners styrelse.

§ 7. I delberetninger redegøres for den udførte revision samt for forhold, der har givet anledning til bemærkninger, eller forhold i øvrigt, som revisionen har fundet anledning til at fremdrage. Revisionen skal gøre bemærkning, hvis den mener, at regnskabet ikke er rigtigt, eller at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, ikke er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, jf. § 42, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Revisionen skal tillige gøre bemærkning, hvis den mener, at udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, jf. § 42, stk. 2, 3. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Revisionens bemærkninger efter 2. pkt. og 3. pkt. skal fremgå særskilt af beretningen.

Stk. 2. Beretningen forelægges økonomiudvalget og for så vidt angår bemærkninger, der ikke umiddelbart angår den forvaltning, der hører under økonomiudvalget tillige den pågældende kommunale myndighed til besvarelse, inden kommunalbestyrelsen i et møde træffer afgørelse om revisionens bemærkninger og om eventuelle andre spørgsmål vedrørende det pågældende regnskab.

Stk. 3. Beretningen og kommunalbestyrelsens afgørelse herom indsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder efter modtagelsen af beretningen, dog senest samtidig med afgørelsen vedrørende revisionsberetningen om årsregnskabet, jf. § 8. Samtidig sendes afgørelsen til revisionen.

§ 8. Årsregnskabet aflægges af økonomiudvalget eller magistraten til kommunalbestyrelsen, således at årsregnskabet kan afgives til revisionen inden den 1. juni det følgende år.

Stk. 2. Efter at revisionen af årsregnskabet er afsluttet, skal dette af revisionen forsynes med påtegning om, at revisionen er udført i overensstemmelse med revisionsregulativets bestemmelser.

Stk. 3. Revisionen afgiver inden den 15. august beretning om revisionen af årsregnskabet til kommunalbestyrelsen.

Stk. 4. Fremgangsmåden i § 7, stk. 1 og 2, finder også anvendelse på revisionens og kommunalbestyrelsens behandling af årsregnskabet. Årsregnskabet skal tillige godkendes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 5. Kommunens årsregnskab sendes inden udgangen af september måned til tilsynsmyndigheden sammen med revisionsberetningen og de afgørelser, som kommunalbestyrelsen har truffet i forbindelse hermed. Samtidig sendes afgørelserne til revisionen.

Kapitel 5

Københavns kommune

§ 9. Årsregnskabet aflægges i Københavns Kommune af økonomiudvalget til Borgerrepræsentationen, således at årsregnskabet kan afgives til revisionen inden 1. juni det følgende år.

Stk. 2. Revisionen afgiver inden den 15. september beretning om revisionen af årsregnskabet til Borgerrepræsentationen.

Stk. 3. Københavns Kommunes årsregnskab sendes inden den 31. december til tilsynsmyndigheden sammen med økonomiudvalgets revisionsbetænkning og de afgørelser, som Borgerrepræsentationen har truffet i forbindelse hermed. Samtidig sendes afgørelserne til revisionen.

§ 10. §§ 1-7 og § 8, stk. 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse på Københavns Kommune.

Kapitel 6

Ikrafttræden

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 26. september 2009. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 747 af 10. juli 2009 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse for revisionen af Københavns Kommunes regnskaber for 2009 og fremover. Den indtil 1. januar 2009 gældende affattelse af § 10 i bekendtgørelse nr. 989 af 30. september 2008 om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision m.v. finder anvendelse for revisionen af Københavns Kommunes regnskaber for 2008.

Indenrigs- og Socialministeriet, den 17. september 2009

Karen Ellemann

/ Søren H. Thomsen


Bilag 1

Budget- og regnskabssystem for kommuner

1 INDLEDNING

Indhold Side

1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0 ‑ 1

1.1 Budget- og regnskabssystemets opbygning 1.1 ‑ 1

1 INDLEDNING

1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt

Det kommunale budget- og regnskabssystem afløser med virkning fra 1. januar 2007 det eksisterende Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner.

Det kommunale budget- og regnskabssystem bygger i vid udstrækning på principperne fra det hidtidige budget- og regnskabssystem, som indførtes med virkning fra regnskabsåret 1977. Det kommunale budget- og regnskabssystem omfatter et sæt af regler vedrørende formen for kommu­nernes årsbudget, flerårige budgetoverslag og regnskab m.v. Reglerne er fast­sat af indenrigsministeren med hjemmel i den kommunale styrelseslovs §§ 46 og 57.

I Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision m.v. er fastsat en række - især proceduremæssige - bestemmelser om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. I bilag 1 til bekendtgørelsen fremgår bestemmelserne vedrørende kommunernes budget- og regnskab af ”Budget- og regnskabssystem for kommuner”, jf. bekendtgørelsens § 1.

Budget- og Regnskabsudvalget, der består af repræsentanter for staten og de kommunale parter, afgiver indstilling til Indenrigs- og Socialministeren vedrørende de justeringer i budget- og regnskabssystemet, som udvalget finder påkrævede eller ønskelige.

Ændringer eller tilføjelser til budget- og regnskabssystemet fremgår af Lovtidende og meddeles særskilt elektronisk til kommunerne.

Budget- og regnskabssystemet er tilgængeligt i elektronisk Lovtidende, www.retsinfo.dk eller via internet på Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside på

www.ism.dk

under ”Budget- og regnskabssystem.”

1.1 Budget- og regnskabssystemets opbygning

Budget- og regnskabssystemet omfatter to hoveddele. Dels en autoriseret kontoplan med tilhørende konteringsregler, og dels et sæt af form- og proce­du­re­krav vedrørende budgetlægning, bevillingsafgivelse, regnskabsaf­læg­gelse m.v.

Del I omfatter en oversigt over kontoplanens opbygning og de generelle kon­teringsregler (kapitel 2), den autoriserede kontoplan (kapitel 3) og de særlige konteringsregler for hver enkelt konto (kapitel 4).

Såvel kontoplanen som konteringsregler er bindende for kommunerne.

Del II omfatter form- og procedurekrav, herunder form- og procedurekrav til budgettet (kapitel 5), bevillingsregler (kapitel 6), regler vedrørende bogfø­ring, regnskab og revision (kapitel 7), regler vedrørende indregning og måling af materielle og immaterielle aktiver i anlægskartoteket og balancen (kapitel 8) og relevant lovgivning og vejledninger. (kapitel 9).

I del II forekommer såvel bindende regler som beskrivelser af mere vejledende og uddybende karakter. De bindende regler er, hvor det har været muligt og hensigtsmæssigt, markeret med en indramning af teksten.

Disponeringen af systemet er sket ud fra et hensyn til, at det er Del I, som de personer, der arbejder med budget- og regnskabssystemet i det daglige, hyppigst vil have behov for at foretage opslag i. For personer, der står foran at skulle sætte sig ind i det kommunale bevillings- og budget- og regnskabssy­stem, vil en gennemlæsning af Del II før Del I imidlertid være mere naturlig.

Hvert kapitel indledes med en indholdsfortegnelse.

2 KONTOPLANENS OPBYGNING OG GENERELLE REGLER FOR KONTERING

Indhold Side

2.0 Oversigt over kontoplanen 2.0 ‑ 1

2.1 Hovedkonti, hovedfunktioner og funktioner 2.1 ‑ 1

2.2 Dranst 2.2 - 1

2.3 Ejerforhold og omkostningssted 2.3 - 1

2.4 Gruppering 2.4 ‑ 1

2.5 Artsinddelingen 2.5 - 1

Hovedart 0 Beregnede omkostninger 2.5 ‑ 3

Hovedart 1 Lønninger 2.5 - 5

Hovedart 2 Varekøb 2.5 - 6

Hovedart 4 Tjensteydelser m.v. 2.5 - 8

Hovedart 5 Tilskud og overførsler 2.5 - 10

Hovedart 6 Finansudgifter 2.5 - 11

Hovedart 7 Indtægter 2.5 - 14

Hovedart 8 Finansindtægter 2.5 - 15

Hovedart 9 Interne udgifter og indtægter 2.5 - 15

2.6 Moms 2.6 ‑ 1

2.6.1 Registreret moms 2.6 - 1

2.6.2 Købsmoms 2.6 - 3

2 KONTOPLANENS OPBYGNING OG GENERELLE REGLER FOR KONTERING

2.0 Oversigt over kontoplanen

Hovedstrukturen i den kommunale kontoplan er skitseret i oversigten på næste side.

Kontoplanen er opbygget ud fra et kontonummersystem, hvor det samlede kontonummer består af 16 cifre samt to overskrifter (tekster). Disse overskrif­ter er altså bestanddele af den autoriserede kontoplan.

1. ciffer - hovedkonto

Kontonummerets første ciffer opdeler den kommunale virksomhed i 10 hovedkonti. Heraf vedrører hovedkonto 0-6 den egentlige drifts- og anlægsvirksomhed, mens hovedkonto 7-9 vedrører de finansielle poster. Hovedkontiene er altid autoriserede.

2. og 3 ciffer - Overskrift - hovedfunktion

Hovedfunktionerne består af et nærmere angivet interval af funktioner vedrørende kommunale aktiviteter, der henhører under det samme overordnede formål, f.eks. »DAGPLEJE; DAGINSTITUTIONER, OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE«. Hovedfunktionerne er altid autoriserede.

4. og 5. ciffer - funktion

Funktionerne indeholder en specifikation af de forskellige kommunale aktiviteter inden for samme formål. Gennem funktionsopdelingen specificeres de kommunale aktiviteter vedrørende eksempelvis »DAGPLEJE; DAGINSTITUTIONER, OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE« på dagpleje, vuggestuer, børnehaver m.v. Funktionerne er altid autoriserede.

6. ciffer - dranst

Betegnelsen »dranst« er et kunstigt skabt udtryk bestående af de første 2 bog­staver fra hvert af ordene drift, anlæg og status. Ved angivelsen af dranst sker der en specifikation af posterne på de enkelte funktioner efter type, dvs. efter om der er tale om en driftspost, anlægspost eller lignende. Kontoplanen inde­holder i alt 9 dranst-værdier, og angivelsen af dranst-værdi er altid autoriseret.

BM175_6_1.jpg

7. ciffer - ejerforhold

I 7. ciffer foretages en opdeling af de kommunale aktiviteter efter ejerforholdet for de institutioner, ordninger eller lignende, som aktiviteterne vedrører.

Der sondres i kontoplanen mellem fire former for ejerforhold

Egne

Selvejende/private

Andre offentlige myndigheder

Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser

Registreringen af ejerforholdet er autoriseret på de funktioner i kontoplanen, hvor der optræder andre ejerforhold end Egne. Ejerforholdet skal i disse til­fælde anføres i den ovenfor viste rækkefølge.

8, 9., 10. og 11. ciffer - omkostningssted

Ved hjælp af kontonummerets 8., 9., 10. og 11. ciffer kan der foretages en opsplitning på omkostningssteder, dvs. på de enkelte institutioner, afdelinger mv. Specifikationen på omkostningssted i det 8. - 11. ciffer er autoriseret på funktionerne 3.22.01 Folkeskoler, 3.22.05 Skolefritidsordninger, 3.22.08 Kommunale specialskoler, 5.25.12 Vuggestuer, 5.25.13 Børnehaver, 5.25.14 Integrerede institutioner og 5.25.15 Fritidshjem.

12., 13 og 14. ciffer - gruppering

Grupperingerne på kontonummerets 12.- 14. ciffer anvendes til en videreopde­ling af funktioner på enkeltaktiviteter eller -områder.

Grupperingscifrene er autoriseret i de tilfælde, hvor man fra de centrale myn­digheders side ønsker at kunne uddrage specifikke oplysninger af de kommu­nale budgetter og/eller regnskaber. Dette er altid tilfældet for statsrefusion og for anlæg (i regnskabet) samt i et vist omfang for driftskontiene.

Grupperingsstrukturen er med virkning fra 1. januar 2007 udvidet fra 2 til 3 cifre.

15. og 16. ciffer - hovedart og art

Ved hjælp af kontonummerets 15. ciffer specificeres kommunens ressourcefor­brug på hovedarter, dvs. løn, varekøb, tjenesteydelser m.v. Hovedarterne 1-9 er altid autoriserede. Anvendelse af hovedart 0 Beregnede omkostninger er obligatorisk på samtlige områder i den kommunale kontoplan fra og med regnskab 2005.

I det 16. ciffer er foretaget en yderligere specifikation af de enkelte hovedarter på arter. Eksempelvis er hovedarten varekøb opdelt på fem arter: fødevarer, brændsel og drivmidler, køb af jord og bygninger, anskaffelser samt øvrige va­rekøb. Artsspecifikationen er altid autoriseret i regnskabet og i nogle tilfælde ligeledes i budgettet. Der er således i budgettet autoriseret en specifikation på arterne 4.0, 4.5, 4.6, 4.7, 4.8, 4.9, 5.1, 5.2, 5.9, 7.1, 7.2, 7.6, 7.7, 7.8, 7.9 og 8.6.

2.1 Hovedkonti, hovedfunktioner og funktioner

Placering i kontoplanen

Hovedkonti, hovedfunktioner og funktioner er altid autoriserede. Det vil sige, at der ved indberetning af budgetter og regnskaber til Indenrigs- og Sund­heds­mi­nisteriet eller Danmarks Statistik ikke må anvendes andre tekster til ek­sis­terende funk­tioner end de her anvendte. Der må heller ikke oprettes nye ho­ved­konti, ho­vedfunktioner eller funktioner.

Hovedkontoen fastlægges i kontonummerets 1. ciffer:

0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger

1 Forsyningsvirksomheder m.v.

2 Transport og infrastruktur

3 Undervisning og kultur

4 Sundhedsområdet

5 Sociale opgaver og beskæftigelse m.v.

6 Fællesudgifter og administration m.v.

7 Renter, tilskud, udligning og skatter

8 Balanceforskydninger

9 Balance

Der er således i alt ti hovedkonti. Hovedkonto 0-6 opdeler den kommunale drifts- og anlægsvirksomhed på i alt syv hovedområder. Hovedkonto 7 og 8 omfatter de finansielle poster samt forskydningerne på balancen, og hovedkonto 9 er balancen.

Der er autoriseret cifre til hovedfunktionerne.

Hovedfunktionerne omfatter et nærmere angivet interval af funktioner, der er fastlagt ved kontonummerets 2. og 3. ciffer.

På hovedkonto 7, 8 og 9 er så vidt muligt anvendt en parallel hovedfunktions­- og funktionsopdeling. Funktionerne:

7.22.05 Indskud i pengeinstitutter mv.

8.22.05 Indskud i pengeinstitutter mv.

9.22 05 Indskud i pengeinstitutter mv.

anvendes således til registrering af henholdsvis renter af indskud i pen­ge­institutter mv. (7.22.05), forskydninger i indskud i pengeinsti­tutter mv. (8.22.05) og be­holdningen af indskud i pengeinstitutter mv. (9.22.05).

Formålsbestemt inddeling

Gennem kontoplanens inddeling i hovedkonti, hovedfunktioner og funktioner sker der en gradvis specifikation af de kommunale udgifter og indtægter efter deres formål.

Hovedkontoen fastlægger det overordnede formål, f.eks. hovedkonto 3: Un­dervisning og kultur.

Ved hovedfunktionerne sker der herefter en opdeling på enkelte formål eller aktivitetsområder, for hovedkonto 3 således:

22. FOLKESKOLEN

30. FAGLIGE UDDANNELSER

32. FOLKEBIBLIOTEKER

35. KULTUREL VIRKSOMHED

38. FOLKEOPLYSNING OG FRITIDSAKTIVITETER M.V.

Endelig sker der ved funktionerne en yderligere opdeling på formålsbestemte aktiviteter. Hovedfunktionen FOLKESKOLEN er f.eks. opdelt på følgende funktioner:

3.22.01 Folkeskoler

3.22.02 Fællesudgifter for flere folkeskoler

3.22.03 Syge- og hjemmeundervisning

3.22.04 Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v.

3.22.05 Skolefritidsordninger

3.22.06 Befordring af elever i grundskolen

3.22.07 Specialundervisning i regionale tilbud

3.22.08 Kommunale specialskoler, centerklasser og specialklasser

3.22.10 Bidrag til statslige og private skoler

3.22.11 Specialpædagogisk bistand til børn og voksne

3.22.12 Efterskoler og ungdomskostskoler

3.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning

3.22.16 Sprogstimulering for tosprogede børn i førskolealderen

Registrering på hovedfunktioner og funktioner

Registreringen i budget- og regnskabssystemet skal så vidt muligt bero på konstaterbare forhold, med mindre konteringsreglerne i kapitel 4 specifikt foreskriver en beregningsmæssig fordeling af udgifter eller indtægter (jf. nærmere herom i kapitel 7, afsnit 7.0).

Udgifter og indtægter, der ikke konkret kan fordeles på de enkelte hovedfunktioner eller funktioner skal, i det omfang der i systemet er oprettet autoriserede hovedfunktioner for >>FÆLLES FUNKTIONER<< eller funktioner for >>fælles formål<<, registreres på disse.

2.2 Dranst

Placering i kontoplanen

Betegnelsen »dranst« er et kunstigt skabt begreb bestående af de første to bogstaver fra hvert af ordene drift, anlæg og status. Dransten, der altid er autoriseret, registreres i kontonummerets 6. ciffer med følgende værdier:

Forekommer på følgende

hovedkonti/funktioner:

1 Drift
0 – 6
2 Statsrefusion
0 – 6
3 Anlæg
0 – 6
4 Renter
7.22.05 – 7.58.78
5 Balanceforskydninger
8.22.01 – 8.52.62 og 8.58.80 – 8.75.94
6 Afdrag på lån og leasingforpligtelser
8.55.63 – 8.55.79
7 Finansiering
7.62.80 – 7.68.96 og 8.55.63 – 8.55.79
8 Aktiver
9.22.01 – 9.42.44 og 9.58.80 – 9.68.87
9 Passiver
9.45.45 – 9.55.79 og 9.72.90 – 9.75.99

I den autoriserede kontoplan i kapitel 3 er dransten anført i de tilfælde, hvor der er autoriseret specielle grupperingscifre for den pågældende funktion.

Det gælder dog ikke for dranst 3 (anlæg), da der her er autoriseret generelle grupperinger, som - med enkelte undtagelser - er gældende for alle funktio­ner, jf. afsnit 2.4.

Anvendelse af dranst

Med dransten opdeles de kommunale udgifter og indtægter m.v. efter type. Dranst 1-3 afgrænser således den egentlige drifts- og anlægsvirksomhed, mens dranst 4-7 vedrører de finansielle poster og dranst 8-9 balancen.

Med hensyn til anvendelsen af dranst-værdier og sondringen mellem disse ved registreringen gælder nedenstående generelle regler.

1 (drift) og 2 (statsrefusion)

Dranst 1 (drift) anvendes ved driftsudgifter og driftsindtægter. De indtægter fra staten, som registreres på dranst 2 (statsrefusion), vil i alle tilfælde fremgå af autoriserede grupperinger i kontoplanen. Det drejer sig først og fremmest om indtægter fra de egentlige refusionsordninger. Endvidere er der i nogle tilfælde i kontoplanen autoriseret grupperinger under dranst 2 til registrering af visse tilskud fra staten og fra EU. Andre tilskud fra staten (bortset fra generelle til­skud mv., jf. nedenfor) samt betalinger fra staten, der modsvarer en ydelse, registreres under dranst 1. Alle mellemkommunale betalinger registreres un­der dranst 1, uanset om der er tale om en modydelse eller ej.

1 (drift) og 3 (anlæg)

Anlægsudgifter skal registreres fuldt ud i det regnskabsår, hvori de afholdes. Ved brug af hovedart 0 Beregnede omkostninger m.v. og de tilhørende arter samt retningslinierne for måling og indregning af materielle aktiver – jf. kapitel 8 – er der mulighed for bl.a. gennem afskrivninger at indarbejde disse omkostningsposter i det eksisterende system. Disse modregnes dog på en modpost på art 0.9, så det nuværende system ikke berøres her-

af. Anvendelsen af hovedart 0 er obligatorisk for alle områder i den kommunale kontoplan fra og med regnskab 2005. Sondringen mellem driftsudgifter og anlægsudgifter foretages i kontoplanen ved anvendelse af dranst-værdierne 1 henholdsvis 3.

Sondringen mellem drifts- og anlægsudgifter har ikke alene betydning for selve registreringen i kommunens budget og regnskab. Der er også forskel på de be­villingsprocedurer, som skal gå forud for udgifternes afholdelse. For driftsud­gifternes vedkommende er bevillingsafgivelsen knyttet til vedtagelsen af bud­gettet. For anlægsudgifternes vedkommende sker bevillingsafgivelsen derimod ved vedtagelsen af en anlægsbevilling for det enkelte anlægsprojekt. Tilrette­læggelsen af den økonomiske styring - procedurerne omkring bevillingsstyring og -kontrol - er med andre ord afhængig af, om der er tale om en drifts- eller en anlægsudgift.

Det er ikke muligt - og næppe heller hensigtsmæssigt - at give en udtømmende beskrivelse af de forhold, der må indgå i overvejelserne omkring sondringen mellem driftsudgifter og anlægsudgifter. Dette vil nemlig i vidt omfang bero på den konkrete situation. Der kan således være eksempler på aktiviteter eller an­skaffelser, som det i nogle situationer vil være mest nærliggende at henføre til driftssiden - i andre til anlægssiden.

Som nogle mere generelle forhold, der må indgå i overvejelserne om sondrin­gen mellem driftsudgifter og anlægsudgifter skal peges på følgende:

En vurdering af udgiftens størrelse og karakter (type) i forhold til den pågæl­dende institutions eller aktivitets sædvanlige udgiftsniveau

En vurdering af, om der som følge af udgiften sker en væsentlig ændring i den pågældende institutions eller aktivitets sædvanlige udgiftsniveau

Styringsmæssige overvejelser, jf. det ovenfor anførte

Nybyggeri af større omfang bør altid henføres til anlægssiden

Udgifter til ombygning, renovering m.v. vedrørende lejede lokaler bør som hovedregel henføres til driftssiden. Der kan dog forekomme situationer, hvor lejemålets længde og udgiftens størrelse kan begrunde en henføring til anlægssiden.

I tilfælde, hvor sondringen mellem drifts- og anlægsudgifter giver anledning til tvivl kan bl.a. henvises til de for staten gældende regler, som er fastsat i Finans­ministeriets økonomisk-administrative vejledning. Heri er specielt omtalt følgende situationer:

Vejledende for, om en udgift til vedligeholdelses- og ombygningsarbejder bør henføres under drift eller under anlæg, er dels om arbejdet indebærer væsent­lige ændringer i bestående bygninger eller anlæg, dels om formålet med eller brugen af bygningen m.v. ændres væsentligt. Er dette tilfældet, bør udgiften konteres under anlæg.

Udgifter til anskaffelser af materiel, inventar m.v. bør som hovedregel henfø­res under drift. Anskaffelser, der medfører en væsentlig forskydning af institu­tionens driftsudgiftsniveau, bør dog henføres under anlæg. Vægten lægges således ikke på, om den konkrete anskaffelse er ordinær eller ekstraordinær. Anskaffelser af materiel og inventar i forbindelse med kommunalt nybyggeri afholdes i alle tilfælde som en del af byggeudgiften.

Udgifter til behovsanalyse og programoplæg for et bygge- eller anlægsarbejde kan henføres til driften. Hvor der er etableret særlige byggeadministrationer, gælder dette også udgifter til udarbejdelse af byggeprogram. Projekteringsudgifter i øvrigt henføres under anlæg.

I øvrigt henvises til det i kapitel 7, afsnit 7.0, omtalte kontinuitetsprincip, hvor­efter der ikke bør foretages hyppige ændringer i de regnskabsmæssige regler og procedurer, som kan medvirke til at vanskeliggøre en vurdering af kommunens regnskab.

På hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder mv. samt på de øvrige områder, hvor kommunens materielle aktiver registreres i et anlægskartotek og danner grundlag for beregnede udgifter som f.eks. afskrivninger, er regelsættet for registreringen af aktiver i anlægskartoteket beskrevet i kapitel 8, afsnit 1.2.

2 (statsrefusion) og 7 (finansiering)

De generelle tilskud fra staten og tilskud og tilsvar i forbindelse med de mel­lemkommunale udligningsordninger på funktionerne 7.62.80-7.65.87 registreres un­der dranst 7 (finansiering). Under dranst 2 (statsrefusion) registreres som nævnt alene indtægter fra refusionsordningerne samt visse tilskud fra staten og fra EU, hvor dette er autoriseret på grupperingsniveau i kontoplanen. Øvrige tilskud og betalinger fra staten registreres under dranst 1 (drift).

4 (renter)

Dranst 4 (renter) optræder alene på funktionerne 7.22.05-7.58.78, idet rentebetalinger vedrø­rende forsyningsvirksomhedernes mellemværende med kommunen registreres ved anvendelse af dranst 1 (drift).

5 (Balanceforskydninger)

Dranst 5 (Balanceforskydninger) forekommer kun på funktionerne 8.22.01-8.52.62 og 8.58.80-8.75.95 vedrørende forskydninger i aktiver og passiver.

6 (afdrag på lån og leasingforpligtelser)

Afdrag på langfristet gæld (debetsiden på funktionerne 8.55.63-8.55.78) registreres ved anvendelse af dranst 6 (afdrag på lån og leasingforpligtelser). Analogt hertil registreres nedbringelser af leasingforpligtelser (debetsiden på funktion 8.55.79) på dranst 6.

7 (finansiering)

Dranst 7 (finansiering) anvendes ved registrering af lånoptagelse (kreditsiden på funktionerne 8.55.63-8.55.79), generelle tilskud fra staten og tilskud og tilsvar i forbindelse med de mellemkommunale udligningsordninger (funktionerne 7.62.80-7.65.87) samt skatter (funktionerne 7.68.90-7.68.96).

8 (aktiver) og 9 (passiver)

Dranst 8 (aktiver) og dranst 9 (passiver) anvendes udelukkende ved registre­ring af aktivdelen og passivdelen af hovedkonto 9.

2.3 Ejerforhold og omkostningssted

Ejerforhold

Ejerforholdet er autoriseret ved 7. ciffer i kontoplanen. Der sondres mellem fire former for ejerforhold

Egne

Selvejende/private

Andre offentlige myndigheder

Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser

Ejerforhold er ikke medtaget i den autoriserede kontoplan i kapitel 3.

Om de enkelte former for ejerforhold skal bemærkes følgende:

Ejerforholdet Egne dækker over ordninger eller institutioner, hvor såvel drift som regnskabsfunktion henhører under den pågældende kommune. Betegnel­sen Egne omfatter endvidere ordninger og institutioner, som har flere kommu­ner som serviceområde (f.eks. en fælleskommunal ordning). I det omfang, kommunen alene er regnskabsførende for en given institution med tilknyttet overenskomst, skal registreringen dog ikke ske under dette ejerforhold, jf. ne­denfor.

Ejerforholdet Selvejende/private benyttes ved ordninger eller institutioner, som drives i selvejende eller privat regi, og som opnår drifts- og anlægstilskud fra kommunen. Som hovedregel vil der være tale om et overenskomstforhold mellem kommunen og de pågældende institutioner.

Selvejende og private institutioner optages i de kommunale budgetter og regnskaber efter samme regler gældende for kommunale institutioner, såfremt der er indgået driftsoverenskomst mellem en kommune og den pågældende in­stitution.

Der er ingen faste bestemmelser mht. indholdet af en driftsoverenskomst. Generelt vil en driftsoverenskomst medføre, at kommunalbestyrelsen vil have en betydelig indflydelse på institutionens drift, således at den selvejende/private institution er at sidestille med en kommunal institution.

Som forhold, der kan beskrive en driftsoverenskomst, kan peges på:

Kommunalbestyrelsen godkender institutionens vedtægter.

Kommunalbestyrelsen har indflydelse på institutionens drift. For eksempel med hensyn til antallet af institutionspladser og hvem disse står til rådighed for, daglige åbningstider, antallet af stillinger og disses art, ansættelse og afskedigelse af institutionens leder.

Kommunalbestyrelsen afholder institutionens driftsudgifter på grundlag af budgettet.

Budget-, bogførings- og regnskabsprocedurer: budgetforslag udarbejdes af kommunalbestyrelsen med bistand fra institutionen. Institutionen er forplig­tet til at overholde budgettet, om nødvendigt søge tillægsbevillinger og ud­føre løbende budgetkontrol. Parterne aftaler, hvem der beregner og udbetaler løn og varetager bogholderi og regnskabsføring. Kommunalbestyrelsen godkender revisor.

Institutionens budget og regnskab registreres hos den kommune, der har over­enskomsten. Regnskabsføringen sker på de respektive funktioner under de re­spektive hovedkonti med undtagelse af renter og afdrag, som registreres på ho­vedkonto 7 og 8.

Det samme gælder for anlægsposterne for selvejende og private institutioner (bortset fra private lederejede institutioner), der før anlægsarbejdernes påbegyndelse er indgået en overenskomst med. I de tilfælde, hvor der ikke er en hovedoverenskomstkommune, skal det aftales, hvilken kommune der skal budgettere og regnskabsføre vedrørende institutionen.

For private lederejede institutioner medtages alene driftsudgifter og driftsind­tægter i kommunens budget og regnskab, idet institutionens udgifter til renter og afdrag betragtes som huslejeudgift.

Ejerforholdet Andre offentlige myndigheder anvendes ved driftstilskud og takstbetaling til ordninger og institutioner i offentligt regi, men uden for kom­munen. Herunder anføres f.eks. takstbetaling for ophold i institutioner, der henhører under andre kommuner, regioner, staten m.v., betaling for brug af fælleskommunale institutioner, der ikke drives af den pågældende kommune osv.

Ejerforholdet private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser anvendes ved køb hos private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser, der er et alternativ til kommunale og regionale tilbud og institutioner. Ejerforholdskode 4 anvendes udelukkende for tjenesteydelser, der er optaget på positivlisten i bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner. Det gælder f.eks. køb af tjenesteydelser hos sociale opholdssteder uden driftsoverenskomst eller selvejende specialskoler uden driftsoverenskomst.

Det bemærkes, at der i de af kommunerne benyttede økonomisystemer er knyttet numre til overskrifterne vedrørende ejerforhold.

Omkostningssted

Kontonummerets 8., 9., 10. og 11. ciffer anvendes til opdeling af kommunens omkost­ningssteder.

Anvendelsen af omkostningssted er endvidere autoriseret i regnskabet på funktion 3.22.01 Folkeskoler, 3.22.05 Skolefritidsordninger, 3.22.08 Kommunale specialskoler, 5.25.12 Vuggestuer, 5.25.13 Børnehaver, 5.25.14 Integrerede daginstitutioner og 5.25.15 Fritidshjem. Udgangspunktet er her, at udgifter og indtægter til, hvad der må anses for institutionens kerneydelse er omfattet af den autoriserede registrering på omkostningssted. Kerneydelsen defineres som den grundlæggende ydelse, der er forbundet med et pågældende funktionsområde, f.eks. pasning i en børneinstitution. Udgifter og indtægter, der er nødvendige for at sikre den almindelige produktion af kerneydelsen – f.eks. udgifter til administration på institutionen, inventar, vand, varme, strøm indvendig vedligeholdelse og rengøring – er ligeledes omfattet af den autoriserede registrering på omkostningssted.

Udgifter til lokaler i sig selv, dvs. husleje, og udgifter til udvendig vedligeholdelse skal også registreres på omkostningssted.

Derimod skal en række udgifter ikke fordeles på omkostningssted, men på stednummer for fælles formål. De nærmere konteringsregler for registrering på omkostningssted på de enkelte funktioner er omtalt i afsnit 4.3 og afsnit 4.5.

I de øvrige dele af kontoplanen er det frivilligt at anvende omkostningssted.

I de tilfælde, hvor der ikke ønskes en opdeling på omkostningssteder, benyttes stednummer 0000.

2.4 Gruppering

Grupperingerne på kontonummerets 12-14 ciffer anvendes til en yderligere opdeling af udgifterne og indtægterne inden for den enkelte funktion.

Kontoplanen indeholder i en række tilfælde autoriserede grupperinger. Det drejer sig især om tilfælde, hvor de centrale myndigheder ønsker at kunne uddrage specifikke oplysninger af de kommunale budgetter og regnskaber.

På de funktioner, hvor der ikke er autoriseret grupperinger, eller hvor de auto­riserede grupperinger ikke omfatter alle de udgifter/indtægter, der registreres på den pågældende funktion, kan kommunerne selv foretage en ønsket op­deling af funktionerne ved hjælp af individuelt fastlagte grupperingsnumre.

Nedenfor er redegjort for de generelle konteringsregler for grupperingerne. Gennemgangen er opstillet i dranstorden. Konteringsregler for grupperinger, der refererer specifikt til de enkelte funktioner, fremgår af kapitel 4.

Drift

På driftskontiene er grupperingsnumrene 001-020 og 090-098, samt 100-399 reserveret til autorise­rede grupperinger. Disse numre må altså ikke benyttes af kommunerne til in­dividuelt fastlagte grupperinger.

De autoriserede grupperinger under dranst 1 (drift) fremgår altid af den auto­riserede kontoplan på de funktioner, hvor de forekommer.

Statsrefusion

Grupperingerne under dranst 2 (statsrefusion) er altid autoriserede og fremgår af den autoriserede kontoplan.

Anlæg

Generelle grupperinger

Med undtagelse af de anførte funktioner under afsnittet Særlige grupperinger nedenfor er der for alle anlægskonti autoriseret følgende generelle grupperinger:

001 Anlægstilskud

010 Køb/salg af jord

015 Køb/salg af bygninger

Til de enkelte grupperinger kan knyttes følgende korte beskrivelse:

001 Anlægstilskud

I udgiftskolonnen for denne gruppering registreres anlægstilskud til selvejen­de/private institutioner eller andre offentlige myndigheder. I indtægtskolonnen registreres tilskud fra andre offentlige myndigheder samt fra private til det pågældende anlæg.

010 Køb/salg af jord

Under denne gruppering registreres udgifter og indtægter i forbindelse med køb og salg af arealer og grunde. Hvor kommunen i forvejen ejer de arealer el­ler grunde, der tages i anvendelse i forbindelse med anlægsarbejder, registre­res værdien af de pågældende ejendomme ikke som anlægsudgift under de en­kelte anlægsarbejder. Vedrørende byggemodning og forsyningsvirksomheder, hvor værdien af medgåede kommunale arealer indgår i takstfastsættelsen, opskrives udlægskontiene på hovedkonto 9 med grundenes værdi.

015 Køb/salg af bygninger

Grupperingen anvendes på tilsvarende måde som gruppering 010. Afgørende for, om der skal ske registrering på gruppering 010 eller 015 er, om henholdsvis jord eller bygninger er økonomisk tungestvejende.

De ikke-autoriserede grupperingsnumre kan anvendes frit af den enkelte kommune.

Særlige grupperinger

På følgende områder er der autoriseret særlige grupperinger i regnskabet:

Hele hovedfunktionen JORDFORSYNING

Funktion 0.25.11 Beboelse (under hovedfunktionen FASTE EJENDOMME)

Funktion 0.25.15 Byfornyelse (under hovedfunktion FASTE EJENDOMME)

Funktion 0.25.18 Driftssikring af boligbyggeri(under hovedfunktion FASTE EJENDOMME)

Funktion 1.35.40 Fælles formål (under hovedfunktionen SPILDEVANDS­ANLÆG)

Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur, funktion 2.22.07 Parkering, funktion 2.28.22 Vejanlæg og 2.28.23 Standardforbederinger af færdselsarealer.

Renter og finansforskydninger

Der er kun i få tilfælde autoriseret grupperinger under dranst 4 (renter) og 5 (finansforskydninger). De autoriserede grupperinger fremgår af kontoplanen i kapitel 3.

Afdrag på lån

Der er ikke autoriseret grupperinger under dranst 6 (afdrag på lån).

Finansiering

Grupperingerne under dranst 7 (finansiering) er altid autoriserede på funktio­nerne 7.62.80-7.68.96, jf. den autoriserede kontoplan.

Aktiver og passiver

Der er kun i få tilfælde autoriseret grupperinger under dranst 8 (aktiver). Under dranst 9 (passiver) er der ingen autoriserede grupperinger.

2.5 Artsinddelingen

Den autoriserede artsinddeling

Kontonummerets to sidste cifre indeholder en opdeling af de kommunale ud­gifter og indtægter m.v. efter hovedart - det 15. ciffer - og art - det 16 ciffer.

Der er i kontoplanen autoriseret i alt 9 hovedarter, der igen er opdelt på en række autoriserede arter.

Den autoriserede artsinddeling er følgende:

HOVEDARTER
ARTER
0 Beregnede omkostninger
0.0 Statuskonteringer
0.1 Afskrivninger
0.2 Lagerforskydninger
0.3 Pensionshensættelse vedrørende
tjenestemænd
0.4 Forrentning
0.5 Øvrige beregnede og overførte
udgifter/omkostninger – frivillig
0.6 Øvrige beregnede og overførte
udgifter/omkostninger – obligatorisk
0.7 Feriepenge
0.8 Beregnede og overførte indtægter
0.9 Modregningskonto
1 Lønninger
 
2 Varekøb
2.2 Fødevarer
2.3 Brændsel og drivmidler
2.6 Køb af jord og bygninger
2.7 Anskaffelser
2.9 Øvrige varekøb
4 Tjenesteydelser m.v.
4.0 Tjenesteydelser uden moms
4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser
4.6 Betalinger til staten
4.7 Betalinger til kommuner
4.8 Betalinger til regioner
4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v.
5 Tilskud og overførsle
5.1 Tjenestemandspensioner m.v.
5.2 Overførsler til personer
5.9 Øvrige tilskud og overførsler
6 Finansudgifter
 
7 Indtægter
7.1 Egne huslejeindtægter
7.2 Salg af produkter og ydelser
7.6 Betalinger fra staten
7.7 Betalinger fra kommuner
7.8 Betalinger fra regioner
7.9 Øvrige indtægter
8 Finansindtægter
8.6 Statstilskud
9 Interne udgifter og indtægter
9.1 Overførte lønninger
9.2 Overførte varekøb
9.4 Overførte tjenesteydelser
9.7 Interne indtægter

Formål og anvendelse

Med artsinddelingen sker der en specifikation af de kommunale udgifter og indtægter m.v. efter deres art - løn, varekøb, tjenesteydelser etc. - og dermed efter karakteren af det ressourceforbrug, de indebærer.

En hovedbegrundelse for artsinddelingen er, at de centrale myndigheder har behov for at kunne opgøre det ressourceforbrug, som kommunernes aktiviteter giver anledning til. Dels samlet - bl.a. til brug for opgørelsen af nationalregn­skabet - og dels inden for de enkelte sektorer.

Artsinddelingen danner også grundlag for de centrale myndigheders opgørelse af pris- og lønudviklingen i den kommunale sektor til brug for reguleringen af de generelle tilskud m.v.

Artsinddelingen tjener samtidig forskellige formål i den enkelte kommunes budget og regnskab.

Foruden at muliggøre vurderinger af udviklingen i den enkelte kommunes res­sourceforbrug, anvendes artsinddelingen bl.a. ved indarbejdelsen af skøn over pris- og lønudviklingen i budgettet.

Endvidere foretages der gennem artsinddelingen en opdeling på momsbelagte og ikke-momsbelagte udgifter, som er nødvendige af hensyn til administration af momsudligningsordningen. Det sker ved, at artsinddelingen indeholder en klar adskillelse mellem arter vedrørende udgifter med moms - nemlig art 2.2, 2.3, 2.7, 2.9, art 4.5 og 4.9 - og de øvrige arter. De særlige forhold omkring re­gistreringen i forbindelse med moms er omtalt i afsnit 2.6.

Endelig benyttes de autoriserede arter under hovedart 0 Beregnede omkostninger til registrering af indirekte udgifter i form af beregnede omkostninger som eksempelvis forrentning og afskrivninger. Registrering på hovedart 0 foretages med henblik på at kunne omkostningsregistrere i selve budget- og regnskabssystemet. En modregningskonto (art 0.9) sikrer, at kun poster med finansiel betydning kan øve indflydelse på bevillingsstyringen af den samlede økonomi. Således neutraliseres posteringer under hovedart 0 i forhold til det samlede driftsbudget henholdsvis regnskab.

Regler for kontering på arterne

I budgettet skal der som minimum foretages en specifikation af udgifter og indtægter m.v. på de autoriserede hovedarter.

Derudover er der i budgettet autoriseret en specifikation på art 4.0, 4.5, 4.6, 4.7, 4.8, 4.9, art 5.1, 5.2, 5.9, art 7.1, 7.2, 7.6, 7.7, 7.8, 7.9 og 8.6.

Af hensyn til budgetteringen vedrørende momsudligningsordningen (og anvendelsen af de til dette formål udviklede systemer) vil det endvidere være hensigtsmæssigt, at kommunen foretager en budgettering af de momsbærende udgiftsarter, dvs. art 2.2, 2.3, 2.7, 2.9, samt art 4.5 og 4.9. Der er imidlertid ikke noget krav om, at art 2.2, 2.3, 2.7 og 2.9 skal fremgå af budgettet.

I regnskabet skal udgifter og indtægter m.v. specificeres på de autoriserede arter.

I det omfang, der i kommunernes udgifts- og indtægtsbilag er indeholdt en specifikation, der omfatter flere arter, skal der som hovedregel foretages registrering på hver af disse. En undtagelse herfra er dog udgifter til anlæg, reparation og vedligeholdelse, der ikke udføres af kommunens eget personale, herunder varekøb og anskaffelser i tilknytning hertil. Disse udgifter registreres samlet, under art 4.5 Entreprenør- og håndværksydelser.

Det bemærkes, at omkostningsregistrering via arterne under hovedart 0 Beregnede omkostninger er obligatorisk på alle kommunale områder fra regnskab 2005.

De ikke benyttede numre i artsinddelingen kan anvendes frit af kommunerne, såfremt der ønskes en yderligere specifikation. I så fald skal der imidlertid i indberetningerne til de centrale myndigheder, jf. kapitel 7, ske en opsummering til de autoriserede arter.

Anvendelsen af hovedart 9 til registrering af interne overførsler af udgifter og indtægter er frivillig for den enkelte kommune, jf. nærmere nedenfor. Ønsker kommunen at benytte hovedart 9, skal dette imidlertid ske ved anvendelsen af de herunder autoriserede arter. Arterne under hovedart 9 må ikke benyttes til andre formål end de anførte.

Nedenfor er anført nærmere regler for konteringen på de enkelte hovedarter og arter.

HOVEDART 0 BEREGNEDE OMKOSTNINGER

Hovedart 0 benyttes til registrering af beregnede omkostninger og indtægter som eksempelvis afskrivninger. Registrering på hovedart 0 foretages med henblik på at kunne omkostningsregistrere i selve regnskabssystemet samt indregne materielle aktiver mv. i balancen. Hovedart 0 anvendes ikke i budgettet.

Flere af arterne, bl.a. art 0.1 Afskrivninger og art 0.2 Lagerforskydninger, refererer til udgifter eller omkostninger, som beregnes i anlægskartoteket for materielle aktiver og herefter overføres til hovedart 0. Jævnfør endvidere beskrivelsen af materielle aktiver i kapitel 8 samt kapitel 9 om omkostninger.

Registreringen af de beregnede omkostninger foretages under arterne 0.1-0.6, mens beregnede indtægter registreres under art 0.8. Posteringer under art 0.1-0.6 og 0.8 modposteres på art 0.9 Modregningskonto. Hovedart 0 indgår ikke i udgiftsregnskabet eller budgettet og har derfor ikke indflydelse på bevillingsstyringen af den samlede økonomi. Medtages hovedart 0 i regnskabet fås et omkostningsregnskab på hovedkonto 0-7. Undlades hovedart 0 fås udgiftsregnskabet.

Beregnede omkostninger mv. er i artsopdelingen opdelt på 10 arter:

0.0 Statuskonteringer

0.1 Afskrivninger

0.2 Lagerforskydninger

0.3 Pensionshensættelse vedrørende tjenestemænd

0.4 Forrentning

0.5 Øvrige beregnede og overførte udgifter/omkostninger – frivillig

0.6 Øvrige beregnede og overførte udgifter/omkostninger – obligatorisk

0.7 Feriepenge

0.8 Beregnede og overførte indtægter

0.9 Modregningskonto

Vedrørende forhold, der gælder for de enkelte arter, kan der peges på følgende:

0.0 Statuskonteringer

I det udgiftsbaserede system udgiftsføres aktiver ved tilgang (og indtægtsføres ved afgang) som drifts- eller anlægsudgifter (-indtægter), mens status ikke påvirkes af tilgangen/afgangen.

Da der med virkning fra 2004 skal etableres en samlet statusbalance for hele det kommunale område, skal status påvirkes på alle områder ved tilgang/afgang af alle aktiver.

Beløbsmæssigt er det kun aktiver med en værdi på over 100.000 kr., som det er obligatorisk at indregne i status. Det er frivilligt at indregne aktiver til en værdi på mellem 50.000-100.000 kr. Dette svarer til de aktiver, som kommunen skal optage i anlægskartoteket, jf. kap. 8.

Optagelsen af anskaffelsesudgiften sker ved, at denne ”omkonteres” til de relevante statuskonti via hovedkonto 8 og anvendelse af art 0.0. Ved omkonteringen til balancen anvendes samme dranstværdi som ved bogføringen af anskaffelsesudgiften.

Der skal etableres forretningsgange, der sikrer, at registreringen af anskaffelser i anlægskartoteket også indregnes i status, således at der altid er overensstemmelse mellem til- og afgange i anlægskartoteket og bevægelserne på hovedkonto 8.

Eksempel:

Eksemplet viser ”omkonteringen” af anskaffelsesudgiften til balancen ved køb af en grund til 2 mio. kr. Grunden skal i dette eksempel anvendes til opførelse af en ny skole.

 
Anlæg x-skole
3.01.3.sted.10.26
 
Kassen
801.5.zzzz.zz.zz
1) Købesum
2.000
     
2.000
           
 
Anlæg x-skole
301.3.sted.10.00
 
Grunde og bygninger
881.5.xxxx.03.00
2) ”Omkontering” til status via art 0
 
2.000
 
2.000
 
           
 
Grunde og bygninger
981.8.xxxx.03
 
Modpost skattefinansierede aktiver
993.9.xxxx.03
3) Afledte posteringer på hovedkonto 9
2.000
     
2.000
           
         

0.1 Afskrivninger

Aktiver, der indgår i produktionen/udførelsen af produkter/ydelser, vil med tiden typisk blive forbrugt. Som et led i opgørelsen af omkostninger registreres et sådant forbrug i form af beregnede afskrivninger på bygninger, inventar, materiel m.v. Disse afskrivninger registreres under art 0.1 Afskrivninger.

Anvendelsen af art 0.1 Afskrivninger er obligatorisk. Afskrivninger registreres på stedniveau, hvor dette er autoriseret i kontoplanen. På øvrige områder registreres afskrivninger på funktionsniveau.

0.2 Lagerforskydninger

I forbindelse med opgørelsen af omkostninger er der behov for at foretage en periodisering af udgifterne. Der kan således være tale om omkostninger til vareforbrug, som ikke er udgiftsregistreret i det år, hvor forbruget finder sted, fordi der forbruges fra lager. Omvendt vil registrerede udgifter til varekøb ikke skulle medregnes i omkostningsregnskabet, i det omfang der alene er tale om lageropbygning. Registreringen af sådanne forskydninger vedrørende henholdsvis forbrug fra eller opbygning af lager sker ved at registrere forskydningerne under art 0.2 Lagerforskydninger. Det er frivilligt at anvende art 0.2 Lagerforskydninger.

0.3 Pensionshensættelse for tjenestemænd

Art 0.3 anvendes til at omkostningsregistrere ændringer i kommunens pensionsforpligtelse vedrørende tjenestemænd. Hensættelse til tjenestemandspensioner med anvendelsen af art 0.3 er obligatorisk. Omkostningsregistreringen skal ske årligt på samme niveau som afskrivninger, jf. ovenfor under art 0.1.

Betaling af forsikringspræmier registreres ved brug af hovedart 1.

0.4 Forrentning

I en given aktivitet vil der typisk være bundet en vis kapital. Ved omkostningsberegning er der behov for at indregne en forrentning af den kapital, der er investeret i tilknytning til den omhandlede aktivitet. Forrentning skal f.eks. beregnes i forbindelse med kalkulation af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed af personlig pleje og praktisk hjælp for ældre. Registreringen sker på art 0.4 Forrentning. Det bemærkes, at kommunernes mellemværende med forsyningsvirksomhederne ikke registreres under hovedart 0, men på hovedart 6 og 8. Det er frivilligt at anvende art 0.4.

0.5 Øvrige beregnede og overførte udgifter/omkostninger - frivillig

Der kan forekomme beregnede udgiftsbeløb/omkostninger, som kan være relevante i de enkelte omkostningsberegninger. Som eksempel kan nævnes indirekte omkostninger, der er forbundet med kommunal levering af personlig pleje og praktisk hjælp til ældre, f.eks. andel af fællesomkostninger til ledelse, administration, husleje mv. Disse registreres under art 0.5 Øvrige beregnede og overførte udgifter/omkostninger. Derudover benyttes art 0.5 til registrering af overførte udgifter, der ikke skal øve indflydelse på kommunens udgiftsregnskab. Det bemærkes, at overførte udgifter, der skal indgå i kommunens udgiftsregnskab – herunder overførsler til og fra forsyningsområdet – ikke registreres under hovedart 0. Det er frivilligt at anvende art 0.5.

0.6. Øvrige beregnede og overførte udgifter/omkostninger - obligatorisk

Art 0.6 har samme funktion som art 0.5, men anvendes i de tilfælde, hvor der er krav om at registrere omkostninger.

0.7 Feriepenge

Art 0.7 anvendes til at registrere omkostninger til feriepenge.

0.8 Beregnede og overførte indtægter

Under art 0.8 registreres beregnede og overførte indtægter, der ikke skal øve indflydelse på kommunens regnskaber. Det bemærkes, at overførte indtægter, der indgår i kommunens udgiftsbaserede regnskab – herunder overførsler til forsyningsområder - ikke registreres under hovedart 0. Anvendelsen af art 0.8 Beregnede og overførte indtægter er frivillig.

0.9 Modregningskonto

Under art 0.9 modposteres registreringer foretaget under art 0.1-0.8, dvs. registreringen på art 0.9 foregår med modsat fortegn af registreringen på art 0.1-0.8. Modregningskontoen er en teknisk konto, der sikrer, at kun poster med finansiel betydning kan øve indflydelse på kommunens samlede udgiftsregnskab. Det er således modregningskontoens funktion at neutralisere de nye posteringer i forhold til udgiftsregnskabet. Anvendelsen af art 0.9 Modregningskonto er obligatorisk at anvende som modpost for art 0.1.

HOVEDART 1 LØNNINGER

På hovedart 1 Lønninger registreres kommunens lønudgifter, herunder lønbidrag af enhver art.

Godtgørelse af ansattes udgifter i forbindelse med tjenesten, dvs. udgifter til repræsentation, rejser, brug af eget motorkøretøj og lignende, registreres ikke under hovedart 1 Lønninger, men under hovedart 4 Tjenesteydelser m.v. Det samme gælder vederlag til sagkyndige og specialister i liberale erhverv samt ve­derlag og lignende til medlemmer af kommissioner, råd og nævn, hvor med­lemmerne hverken er kommunalt ansatte eller medlemmer af kommunalbesty­relsen.

I visse tilfælde kan det være vanskeligt at sondre mellem lønninger og tjeneste­ydelser. Det vil her være afgørende, om den pågældende person er kommunalt ansat. Udbetalinger til personer, der ikke er ansat i kommunen, registreres ikke som lønninger, men under hovedart 4 Tjenesteydelser m.v.

Kommunalbestyrelsesmedlemmer betragtes i denne forbindelse som kommu­nalt ansatte. Skattepligtige mødediæter, vederlag og honorarer til kommunal­bestyrelsesmedlemmer registreres på hovedart 1 Lønninger, mens ikke-skat­tepligtige diæter og lignende til disse personer registreres på hovedart 4 Tjene­steydelser m.v.

Pensionsforsikringspræmier registreres på hovedart 1, mens direkte udbetalt pension, ventepenge, rådighedsløn og understøttelse registreres på hovedart 5 Tilskud og overførsler.

Pensionsforsikringspræmier vedrørende tjenestemandspensioner skal registreres på funktion 6.52.72.

Bonus og lignende vedrørende pensionsforsikringspræmier samt refusion af dagpenge vedrørende kommunalt ansatte skal minusposteres som udgift under hovedart 1 Lønninger.

Forsikringsordninger, der knytter sig til et kommunalt ansættelsesforhold registreres på hovedart 1, i modsætning til andre forsikringer, der knytter sig til. kommunens bygninger, som registreres på hovedart 4.

Det bemærkes, at udgiften til løntilskud til personer i fleks og skånejob registreres på funktion 5.41 under anvendelse af art 5.2, jf. konteringsreglerne herfor. Lønudgiften til personer i kommunale fleksjob og skånejob registreres på art 1 under de kommunale virksomheder, institutioner og forvaltninger, hvor de er ansat. På de samme funktioner indtægtsføres endvidere løntilskuddet på art 1.

Under hovedart 1 findes ingen autoriserede arter. Som eksempler på kontering under hovedart 1 kan anføres:

1 Lønninger

Arbejdsgivernes elevrefusion (AER)

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES)

Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden

ATP

Beklædningsgodtgørelse (skattepligt)

Direkte udbetalt løn

Døgnplejeløn

Feriegodtgørelse

Fond til uddannelse af tillidsmænd

Godtgørelse fra dagpengefond vedr. løn under barsel

Godtgørelse fra dagpengefond vedr. sygdom over 5. uge

Kursusgodtgørelse fra arbejdsløshedskasser

Lønmodtagernes garantifond

Mødediæter, honorarer og vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer

(skattepligtige)

Overtidsgodtgørelse

Pensionsforsikringspræmier

Løntilskud til personer i fleks- og skånejob

Tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for skattepligtige.

HOVEDART 2 VAREKØB

Under hovedart 2 Varekøb registreres kommunens udgifter til momsbelagte varekøb samt udgifter til køb af jord og bygninger.

Varekøb er i artsinddelingen opdelt på 5 arter:

2.2 Fødevarer

2.3 Brændsel og drivmidler

2.6 Køb af jord og bygninger

2.7 Anskaffelser

2.9 Øvrige varekøb

Som eksempler på kontering på de enkelte arter under hovedart 2 kan anføres:

2.2 Fødevarer

Brød

Dybfrostvarer

Kaffe, te og kakao

Kartofler, grøntsager og frugt

Kolonialvarer

Konservesvarer

Kød, fjerkræ og fisk

Mejeriprodukter

Øl, vand og andre drikkevarer

2.3 Brændsel og drivmidler

Benzin

Dieselolie

Elektricitet

Fast brændsel (kul, koks)

Fjernvarme

Flydende brændsel (olie)

Forsyningsvirksomheders køb af energi med henblik på videresalg

Gas

Petroleum

2.6 Køb af jord og bygninger

Køb af jordarealer

Køb af bygninger

2.7 Anskaffelser

Her registreres større og bekostelige indkøb af genstande med levetid på over 1 år (eksklusiv køb af jord og bygninger), f.eks.:

Maskiner

Motorkøretøjer og andet kørende materiel

Tekniske anlæg og installationer, f.eks. elevatorer, forbrændingsanlæg, ke­delanlæg, køleanlæg, sanitære anlæg, varme- og ventilationsanlæg, større apparaturer såsom f.eks. røntgenanlæg, scannere o. lign.

2.9 Øvrige varekøb

Byggematerialer, f.eks. betonelementer, mursten, cement, grus og tømmer

Kontorartikler, f.eks. papir og tryksager

Lægelige artikler, f.eks. apparatur og instrumenter, behandlingsapparater, laboratorieudstyr, forbindsstoffer, medicin, proteser, røntgenartikler, tand-plejeartikler og transfusionsmateriale

Rengøringsartikler, f.eks. affaldsposer, vaske- og opvaskemidler, toiletar­tikler og desinfektionsmidler

Inventar, f.eks. armaturer, tæpper, møbler, senge og service

Undervisningsmidler, f.eks. bøger, film, bånd, samlinger, håndgerningsmaterialer, skriveredskaber, sløjdmaterialer og varer til skolekøkken

Vejmaterialer, f.eks. asfalt, beton, kantsten, cement, grus og vejsalt

HOVEDART 4 TJENESTEYDELSER M.V.

På hovedart 4 Tjenesteydelser m.v. registreres udgifter vedrørende køb af tjenesteydelser, der leveres af fremmede.

Hovedart 4 omfatter altså kun tjenesteydelser, der direkte leveres fra omver­denen. Ydelser og præstationer, der leveres af kommunens egne afdelinger, registreres ikke under hovedart 4, jf. nærmere om registreringen af interne udgifter under omtalen af hovedart 9 Interne udgifter og indtægter nedenfor.

Forsyningsvirksomheder, dvs. virksomheder, der er registreret på udlægskon­tiene 9.35.30 til 9.35.35, anses for eksterne i relation til kommunens øvrige virksom­hed. Alle ydelser, som leveres mellem kommunen og forsyningsvirksomheder­ne, registreres derfor som eksterne. Som eksempel kan nævnes, at leverancer af vand fra kommunens egne forsyningsvirksomheder registreres under art 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. Leverancer mellem forsyningsvirksomheder – der er registreret som selvstændige virksomheder – registreres ligeledes som eksterne. Endvidere registreres forsyningsvirksomhedernes faktiske andele af kommunens almindelige administrationsudgifter under art 4.0 Tjenesteydelser uden moms, på funktionerne for forsyningsvirksomheder­ne.

Køb af varer og tjenesteydelser hos en anden offentlig myndighed (dvs. staten eller andre kommuner), der på det pågældende aktivitetsområde er momsregistreret, og altså afregner leverancer incl. moms, registreres på de momsbæren­de udgiftsarter og altså ikke på art 4.6-4.8. Der skal i denne situation anvendes samme fremgangsmåde som vedrørende forsyningsvirksomhederne, jf. oven­for.

Bortset fra køb af momspligtige varer og tjenesteydelser hos en anden offentlig myndighed gælder, at køb hos staten, eller andre kommuner registreres på art

4.6-4.8.

Med hensyn til sondringen mellem hovedart 4 Tjenesteydelser m.v., og hoved­art 1 Lønninger henvises til bemærkningerne til hovedart 1.

På art 4.0 Tjenesteydelser uden moms registreres de tjenesteydelser, som ikke er momsbelagte. Hertil kommer, at der på art 4.0 skal konteres visse udgifter, som ikke er egentlige tjenesteydelser, men mere har karakter af varekøb og anskaffelser, som imidlertid ikke er belagt med moms (f.eks. avisabonnemen­ter og køb af visse kunstgenstande).

På art 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v., må kun konteres momsbelagte ydelser.

Betalinger mellem kommuner re­gistreres under art 4.7 (henholdsvis 7.7).

Betalinger mellem kommuner og regioner registreres under art 4.8 (henholdsvis 7.8).

Tjenesteydelser er i artsinddelingen opdelt på 6 arter:

4.0 Tjenesteydelser uden moms

4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser

4.6 Betalinger til staten

4.7 Betalinger til kommuner

4.8 Betalinger til regioner

4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v.

Som eksempler på kontering på de enkelte arter under hovedart 4 kan anføres:

4.0 Tjenesteydelser uden moms

Visse administrative tjenesteydelser, f.eks. efteruddannelse, kontingenter til kommunale sammenslutninger, ikke-skattepligtige diæter til kommunalbestyrelsesmedlemmer, porto, aviser og blade

Skatter, visse afgifter og forsikringer, f.eks. ejendomsskatter, vægtafgift, bygningsforsikringer, brandforsikringer og grundejerforsikringer

Sundhedsmæssige tjenesteydelser, f.eks. almen læge- og sygeplejemæssig bi­stand, betaling til private sygehuse, lægeerklæringer, betaling for forskellige undersøgelser

Visse transportudgifter, f.eks. befordringsgodtgørelse, patientbefordring samt ikke-momsbelagte udgifter til bustransport

Varekøb og anskaffelser, der ikke er momsbelagte, herunder f.eks. andel af varmeudgifter opkrævet af ikke-momsregistrerede boligforeninger og lignende.

Betaling vedr. humandiagnostiske analyser.

4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser

Samtlige udgifter til anlæg, reparation og vedligeholdelse, som ikke udføres af kommunens eget personale

Betalinger til staten

Elever i private og statslige skoler

4.7 og 4.8 Betalinger til kommuner henholdsvis regioner

Ambulante undersøgelser og behandlinger på sygehuse i andre regioner

Betaling til den regnskabsførende kommune i fælleskommunale anliggender for momsfrie ydelser

Biblioteksbetjening

Brandvæsen

Børn i dag- eller døgninstitutioner

Ikke-momsregistrerede vejarbejder

Indlæggelser til specialbehandling på sygehuse i andre regioner

Oprensning af vandløb

Redningsberedskab

Sagkyndig assistance hos regioner

Undersøgelser

Undervisning af de i kommunen hjemmehørende elever

4.9 Øvrige tjenesteydelser

Visse administrative tjenesteydelser, f.eks. annoncer og edb-udgifter samt vederlag til sagkyndige m.v.

Betaling til den regnskabsførende kommune i fælleskommunale anliggender for momsbelagte ydelser

Fragt

Leverancer fra kommunens egne forsyningsvirksomheder

Revision og telefon m.v.

Sanitære tjenesteydelser, f.eks. rengøring, bortkørsel og forbrænding af af­fald, skorstensfejning, slamsugning, vask og rensning samt vinduespolering

Udgifter til vand

HOVEDART 5 TILSKUD OG OVERFØRSLER

På hovedart 5 Tilskud og overførsler registreres som hovedregel udgifter, der ikke direkte modsvares af præstationer hos tilskudsmodtageren. Endvidere re­gistreres udgifter til forsørgelsesydelser vedrørende aktiverede kontanthjælps-modtagere under hovedart 5. Herudover registreres udgifter i forbindelse med sygesikring på hovedart 5.

Direkte udbetalte tjenestemandspensioner skal registreres på funktion 6.52.72.

Tilskud og overførsler er i artsinddelingen opdelt på 3 arter:

5.1 Tjenestemandspensioner m.v.

5.2 Overførsler til personer

5.9 Øvrige tilskud og overførsler

Som eksempler på kontering på de enkelte arter under hovedart 5 kan anføres:

Tjenestemandspensioner m.v.

Direkte udbetalte pensioner og understøttelser (men ikke præmier til ansat­tes pensionsforsikringsordninger, idet pensionsforsikringspræmier registre­res med hovedart 1)

Pensionsoverførsler ved overgang mellem stat og kommuner eller mellem to kommuner (betalende kommune: debet, modtagende kommune: minus de­bet)

Pensionsudbetalinger, der tilfalder kommunen (minus debet)

Ventepenge og rådighedsløn

5.2 Overførsler til personer

Boligsikring

Erstatninger

Kostgodtgørelse til beboere på institutioner m.v.

Tilskud og overførselsindkomster i henhold til de sociale love f.eks. folkepension, førtidspension og dagpenge

Udgifter til forsørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik samt sygesikring

Fripladser i dagtilbud for børn.

Søskenderabat

5.9 Øvrige tilskud og overførsler

Aconto udbetalinger til selvstændigt regnskabsførende sociale institutioner

Tilskud til foreninger og institutioner

Tilskud til personaleklubber

Tilskud til kollektive trafikselskaber

HOVEDART 6 FINANSUDGIFTER

På hovedart 6 Finansudgifter, registreres de udgifter, som føres på hovedkonto 7 og 8. Uden for disse hovedkonti anvendes hovedart 6 kun ved renteudgifter vedrørende byfornyelse (funktionen 0.25.15) samt i forbindelse med for­rentning af kommunens udlæg vedrørende spildevandsanlæg og forsyningsvirk­somheder på hovedkonto 1.

Under hovedart 6 findes ingen autoriserede arter.

Som eksempler på kontering under hovedart 6 kan anføres:

6 Finansudgifter

Afdrag på lån

Finansforskydninger

Kommunale udligningstilsvar

Kurstab

Renteudgifter

Tilbagebetalte skatter

Udligning af moms

HOVEDART 7 INDTÆGTER

På hovedart 7 Indtægter registreres indtægter ved salg af produkter og ydelser til stat, andre kommuner samt private. Til disse indtægter hører takstmæssige betalinger for andre kommuners benyttelse af institutioner i kommunen. Un­der hovedart 7 registreres ligeledes indtægter ved salg af fast ejendom samt indtægter ved udlejning af faciliteter tilhørende kommunen.

Det bemærkes, at statsrefusioner, generelle tilskud og skatteindtægter registre­res under hovedart 8 Finansindtægter.

Indtægter er i artsinddelingen opdelt på 6 arter:

7.1 Egne huslejeindtægter

7.2 Salg af produkter og ydelser

7.6 Betalinger fra staten

7.7 Betalinger fra kommuner

7.8 Betalinger fra regioner

7.9 Øvrige indtægter

Betaling mellem kommuner regi­streres under art 7.7 (henholdsvis 4.7).

Betalinger mellem kommuner og regioner registreres under art 7.8 (henholdsvis 4.8).

Som eksempler på kontering på de enkelte arter under hovedart 7 kan anføres:

7.1 Egne huslejeindtægter

Kontraktmæssigt fastsatte huslejebetalinger for ejendomme kommunen selv ejer samt varmebidrag i forbindelse hermed, hvis varmeudgifterne indgår i momsudligningsordningen

Overenskomstmæssig lejebetaling for personaleboliger (lægeboliger, lærer­boliger mv.) kommunen selv ejer samt varmebidrag i forbindelse hermed, hvis varmeudgifterne indgår i momsudligningsordningen.

På art 7.1 Egne huslejeindtægter registreres alle lejebetalinger, varmebidrag mv. vedrørende egne ejendomme såvel til beboelse som andre formål.

Herved er anvendt det kriterium, som ligger bag tilbagebetalingsordningen i momsudligningsordningen, jf. afsnit 2.6.2. Er der tale om en sammensat ydel­se - altså en ydelse, som udover husleje, varmebidrag m.v. vedrørende egne ejendomme indeholder andre elementer - må der ske en opdeling på art 7.1 og art 7.2 eller 7.9 af de relevante dele af ydelsen, hvis dette er muligt. Ellers re­gistreres indtægten på art 7.1. For pensionistboliger i kommunens egne ejen­domme, skal hele lejeindtægten, varmebidrag m.v. (såvel beboernes egenbeta­ling som det offentliges tilskud) registreres på art 7.1.

Huslejeindtægter, som indgår i et momsregistreret regnskab, skal registreres på art 7.9.

Beboeres betaling for husleje på institutioner for ældre og voksne handicappe­de skal registreres på art 7.2.

Det understreges, at lejebetalinger, varmebidrag m.v. vedrørende egne ejen­domme fra staten eller andre kommuner skal registreres på art 7.1 (eller art 7.9, hvis der er tale om indtægter, som indgår i et momsregistreret regnskab) og altså ikke på arterne 7.6-7.8.

7.2 Salg af produkter og ydelser

Ambulante undersøgelser og behandlinger for selvbetalende patienter

Andre pleje- og behandlingsmæssige ydelser

Arbejder udført for private

Beboeres betaling for husleje og servicepakke på institutioner for ældre og voksne handicappede

Benyttelse af beskyttede boliger

Forældrebetaling til daginstitutioner m.v.

Kantinesalg til patienter, besøgende og personale

Kur og pleje til indlagte selvbetalende patienter

Lodsejerbidrag (grundejerbidrag)

Momsregistreret vejarbejde udført for andre kommuner og regioner

Salg af apparatur og instrumenter m.v.

Salg af bøger m.v.

Salg af forsyningsvirksomheders hoved- og biprodukter

Salg af inventar

Salg af kostportioner og madaffald

Salg af maskiner og transportmidler

Salg af tekniske anlæg og installationer

Salg af varer

Undersøgelser og behandlinger for forsikringsselskaber

7.6 Betalinger fra staten

Ambulante undersøgelser og behandlinger

Indlagte militærpatienter

Udførte tjenesteydelser

Vederlag for skatteråd

Vedligeholdelse af hovedlandeveje og motorveje

7.7 og 7.8 Betalinger fra kommuner henholdsvis regioner

Ambulante undersøgelser og behandlinger

Biblioteksydelser

Brandvæsen

Ikke-momsregistreret vejarbejde udført for andre kommuner og regioner

Patienter til specialbehandling

Pensionisters ophold

Undervisningsydelser

Vandløbsrensning m.v.

7.9 Øvrige indtægter

Administrationsudgifter m.v. overført til forsyningsvirksomhederne

Afgifter og gebyrer, f.eks. gebyrer for folkeregisterattester, forbrugerafgif­ter, hyrevognskørsel, huslejenævn, inkassationsgebyrer, kioskafgift og reno­vationsafgift

Erstatning fra forsikringsselskaber

Lejebetaling for grunde og arealer

Lejebetaling for inventar

Kontraktmæssigt fastsatte huslejebetalinger for ejendomme kommunen le­jer samt varmebidrag i forbindelse hermed

Overenskomstmæssig lejebetaling for personaleboliger (lægeboliger, lærer­boliger m.v.) kommunen lejer samt varmebidrag i forbindelse hermed

Salg af jord og bygninger

HOVEDART 8 FINANSINDTÆGTER

På hovedart 8 Finansindtægter registreres de indtægter, som føres på hovedkonto 7 og 8. Uden for disse hovedkonti anvendes hovedart 8 ved forrentning af kommunens udlæg vedrørende forsyningsvirksom­heder (hovedkonto 1), i forbindelse med statsrefusioner samt ved statslige tilskud på hovedkonto 0-6.

Under hovedart 8 er autoriseret art 8.6 Statstilskud. Ved tilbagebetalinger/efterreguleringer af statstilskud benyttes minuspostering på art 8.6.

Som eksempler på kontering under hovedart 8, bortset fra art 8.6 Statstilskud, kan anføres:

8 Finansindtægter

Andel af indkomstskat fra andre kommuner

Anden skat pålignet visse indkomster

Dækningsafgift

Finansforskydninger

Indkomstskat

Indkomstskat af aktieselskaber m.v.

Grundskyld

Kommunale udligningstilskud

Kursgevinster

Lånoptagelse

Renteindtægter

Tilskud fra EU

Som eksempel på kontering under art 8.6 Statstilskud kan anføres:

Generelle tilskud

Statsrefusioner

Tilskud til vanskeligt stillede kommuner

Tilskud til »ø-kommuner«

Diverse statslige tilskud

Tilbagebetalinger/efterreguleringer af statstilskud

Det bemærkes, at betalinger fra staten, der modsvarer en ydelse, fortsat skal registreres på art 7.6 Betalinger fra staten.

HOVEDART 9 INTERNE UDGIFTER OG INDTÆGTER

Registrering af udgifter og indtægter i forbindelse med interne afregninger mellem forskellige funktioner og omkostningssteder i kommunen kan foretages på 2 måder i budget- og regnskabssystemet. Enten ved hjælp af plus/minus-posteringer eller ved anvendelse af de interne arter på hovedart 9.

Den enkelte kommune træffer selv afgørelse om, hvilken registreringsform, den ønsker at anvende. Uanset registreringsformen bør de interne afregninger så vidt muligt afspejle konstaterbare overførsler.

Ved plus/minus-posteringer registreres afregningen positivt på »køberinstitu­tionen« og negativt på »sælgerinstitutionen«.

For at artsinddelingen fortsat kan udvise den korrekte fordeling af udgifter og indtægter på de enkelte arter, skal plus/minus-posteringer ske på samme art.

Vælger kommunen at registrere interne afregninger under hovedart 9, skal det­te ske ved anvendelse af de herunder autoriserede arter.

For at undgå en kunstig forøgelse af kommunens udgifter og indtægter med in­terne udgifter og indtægter betragtes hovedart 9 altid som en udgiftsart. Dette indebærer, at interne indtægter (art 9.7) på såvel budgettet som regnskabet re­gistreres som negative beløb i udgiftskolonnen.

Det bemærkes, at forsyningsvirksomheder m.v. regnes for eksterne i forhold til kommunens øvrige virksomhed. Interne arter anvendes derfor ikke ved over­førsel af ydelser mellem forsyningsvirksomhederne og kommunens forskellige afdelinger.

Endvidere skal det understreges, at der som udgangspunkt skal ske registre­ring på de eksterne arter ved afregning af momsbelagte ydelser mellem konti vedrørende momsregistreret virksomhed og konti vedrørende momsudlignings­ordningen. Dette skyldes bl.a., at opgørelsen af moms i momsudligningsord­ningen sker på grundlag af registreringen på de eksterne arter.

Intern afregning af ydelser, som er momsbelagte, må således kun ske ved an­vendelse af hovedart 9, når afregningen sker mellem konti, som i relation til momsafregning er ens. Såfremt der sker afregning af momsbelagte ydelser mellem konti, som i relation til momsafregning er forskellige, skal beløbet de­biteres kontoen, hvortil der flyttes, ved anvendelse af en ekstern art. Den kon­to, hvorfra der flyttes, minusdebiteres beløbet ved anvendelse af den samme eksterne art.

Interne udgifter og indtægter er i artsinddelingen opdelt på 4 arter:

9.1 Overførte lønninger

9.2 Overførte varekøb

9.4 Overførte tjenesteydelser

9.7 Interne indtægter

2.6 Moms

Det er hovedreglen i det kommunale budget- og regnskabssystem, at udgifter og indtægter på såvel drifts- som anlægskonto skal registreres eksklusive moms i de kommunale budgetter og regnskaber.

Fra denne hovedregel findes enkelte specifikke undtagelser, som er nærmere omtalt i afsnit 2.6.2 Købsmoms.

Der sondres i det kommunale budget- og regnskabssystem mellem to former for moms

Registreret moms, dvs. moms der afregnes med toldvæsenet i forbindelse med momsregistreret virksomhed i kommunen

Købsmoms, dvs. moms der indgår i momsrefusionsordningen

Konteringsreglerne er forskellige for de to former for moms. Reglerne er gen­nemgået i de følgende afsnit.

2.6.1 REGISTRERET MOMS

Registreret moms bruges her som betegnelse for den afregning af moms med toldvæsenet, som finder sted i forbindelse med momsregistreret virksomhed i kommunerne.

Det lovmæssige grundlag for denne afregning findes i bekendtgørelse af merafgiftsværdiloven (momsloven) jf. lovbekendtgørelse 966 af 14. oktober 2005. Reglerne omfatter:

De kommunale forsyningsvirksomheders afsætning

Øvrige kommunale institutioners afsætning af varer eller afgiftspligtige ydel­ser til private, staten eller andre kommuner

Såvel beløbene for indgående og udgående moms som afregningen af moms med SKAT skal i de kommunale budgetter og regnskaber registreres på

funktion 8.52.59 Mellemregningskonto.

Der oprettes et kontosæt for hver enkelt momsregistrering bestående af:

xx Indgående moms

xx Udgående moms

xx Afregning af moms

Afregningen skal ske særskilt for hver momsregistrering.

Nedenfor er vist nogle eksempler på kontering i forbindelse med registreret moms.

Forsyningsvirksomheder

Eksemplet viser konteringen af moms for et kommunalt varmeværk.

Konto for kommunalt

varmeværk Kassekonto Momskonto

(på funktion 1.22.03) (på funktion 8.22.01) (på funktion 8.52.59)

8001) 8001)

2002) 2002)

1.0003) 1.0003)

2504) 2504)

505) 505)

Note til kontoskitserne:

3) Salg af varme

1) Køb af olie 4) Udgående moms (salg)

2) Indgående moms (køb) 5) Afregning af moms

Afsætning af varer eller afgiftspligtige ydelser

Afsætning af varer eller afgiftspligtige ydelser til private, staten eller andre kommuner skal følge samme konteringsprincipper som for forsyningsvirksom­hederne.

I eksemplet er vist konteringen af moms i forbindelse med et vejarbejde, der udføres for private.

Konto for vejarbejde Konto for øvrige Administrations-

for fremmede fælles funktioner konto

(på funktion 2.22.03) (på funktion 2.22.09) (på funktion 6.45.51)

1.0001)

5003) 5003)

8004) 8004) 1505)

1505)

2.4506)

Kassekonto Momskonto

(på funktion 8.22.01) (på funktion 8.52.59)

1.0001)

2502) 2502)

2.4506)

612,57) 612,57)

362,58) 362,58)

Note til kontoskitserne:

1) Køb af vejmaterialer 5) Administration

2) Indgående moms (køb) 6) Betaling for vejarbejdet inklusive administration

3) Løn til vejformænd m.v. 7) Udgående moms (salg)

4) Maskinydelser 8) Afregning af moms med toldvæsenet

Det bemærkes, at administrationsvederlaget alternativt kan indtægtsføres di­rekte på funktion 6.45.51. Indtægten og udgiften på funktion 2.22.03 reduceres i så fald tilsvarende.

Ved køb af maskiner til en momsregistreret virksomhed registrerer kommunen momsbeløbet ved købet som indgående moms. Der må derfor ikke samtidig beregnes moms af maskinydelser i forbindelse med et vejarbejde for andre med henblik på registrering som indgående moms på funktion 8.52.59.

Ved køb af maskiner, der både benyttes i forbindelse med momsregistreret virksomhed og til andre formål, foretages en fordeling af momsbeløbet ved kø­bet. Den del, der vedrører den momsregistrerede virksomhed, registreres som indgående moms i virksomhedens momsregnskab. Den anden del af momsbe­løbet anmeldes til refusion via momsrefusionsordningen, jf. afsnit 2.6.2. Reg­lerne for fordeling af momsbeløb findes i Skatteministeriets lovbekendtgørelse om merværdiafgift (momsloven).

2.6.2 KØBSMOMS

Købsmoms anvendes her som betegnelse for den moms, som kommunerne be­taler ved køb af varer og tjenesteydelser, der ikke indgår i en momsregistreret virksomhed i kommunerne.

I henhold til lov nr. 497 af 7. juni 2006 om konkurrencemæssig ligestilling mellem kommuners og regioners egenproduktion og køb af ydelser hos eksterne leverandører i relation til udgifter til merværdiafgift m.v. samt om momsfondet får kommunerne som hovedregel købsmoms refunderet gennem en refusionsordning.

Formålet med denne refusionsordning er at tilstræbe lige konkurrencevilkår mellem det private erhvervsliv og kommunernes fremstilling af ydelser til eget brug. Refusionen af købsmoms via refusionsordningen betyder nemlig, at den enkelte kommune i valget mellem at udføre opgaver i eget regi eller ved frem­mede tjenesteydelser kan se bort fra købsmomsen.

Nedenfor er nærmere redegjort for konteringsreglerne i forbindelse med købs­moms. Der skal herudover henvises til bestemmelserne i ovennævnte lov nr. 497 af 7..juni 2006 samt i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om momsrefusionsordningen.

Kontering af købsmoms

Købsmoms og refusion heraf gennem refusionsordningen registreres i de kommunale budgetter og regnskaber på funktion 7.65.87 Refusion af moms. Under funktionen er autoriseret tre grupperinger:

002 Refusion af købsmoms

003 Udgifter til købsmoms

004 Tilbagebetaling af refusion af købsmoms

Registreringen på grupperingerne skal i alle tilfælde ske ved anvendelse af hovedart 6 Finansudgifter.

Udgifter til købsmoms og indirekte udgifter til købsmoms, jf. momsrefusions­ordningens positivliste (omtalt nedenfor), budgetteres og regnskabsføres på gruppering 003.

Refusion af købsmoms samt refusion af tilskud i medfør af momsrefusions­ordningens positivliste budgetteres og regnskabsføres på gruppering 002. Da hovedart 6 Finansudgifter anvendes ved registreringen, skal denne ske i form af en negativ udgiftspostering.

På gruppering 004 budgetteres og regnskabsføres tilbagebetaling af momsrefu­sion i forbindelse med indtægtsdækket driftsvirksomhed (huslejeindtægter), købsmoms af anlægsudgifter ved salg af anlæg, inden for 5 år samt tilbagebetaling af 17 ½ % af tilskud fra fonde, private foreninger, institutioner m.v. og EU anlægstilskud. Reglerne er omtalt nedenfor.

Refusion af købsmoms

De momsbeløb, der refunderes gennem momsrefusionsordningen, omfatter afholdte momsudgifter på hovedkonto 0-6, bortset fra regi­streret moms, jf. afsnit 2.6.1.

Fra denne hovedregel er der følgende specifikke undtagelser:

Momsudgifter vedrørende drifts- og anlægsudgifter på funktion 2.32.31 Busdrift, 2.32.33 Færgedrift, 2.32.35 Jernbanedrift samt 5.32.30 Ældreboliger.

Momsudgifter vedrørende anlægsudgifter for selvejende eller private institu­tioner på hovedkonto 5, såfremt institutionen har lejet sig ind eller vil leje sig ind i lokaler, der ejes eller opføres af andre end institutionen, eller hvis der ikke er indgået overenskomst med kommunen inden anlægsarbejdets igangsætning

Momsudgifter vedrørende tilsvarende anlægsudgifter for selvejende eller private institutioner på funktion 3.22.16 Specialpædagogisk bistand til børn og 3.22.17 Specialpædagogisk bistand til voksne og selvejende i det omfang disse efter konteringsreglerne skal optages i kommunernes budgetter og regnskaber

De nævnte momsudgifter kan ikke anmeldes til refusion via momsrefusionsordningen. Som følge heraf skal der i disse tilfælde som undtagelser fra hovedreglen ske registrering af udgifterne inklusive moms i kommunernes budgetter og regnskaber.

De momsbærende arter

Administrationen af momsrefusionsordning er tilrettelagt således, at kom­munerne månedligt indberetter afholdte udgifter til købsmoms til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på refusion.

For at sikre en ensartet og entydig bestemmelse af de udgifter til købsmoms, som indgår i momsrefusionsordningen, er artsinddelingen opbygget således, at der kun på nogle bestemte arter registreres udgifter med købsmoms.

Det drejer sig om

Art 2.2 Fødevarer

Art 2.3 Brændsel og drivmidler

Art 2.7 Anskaffelser

Art 2.9 Øvrige varekøb

Art 4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser

Art 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v.

Denne opdeling af arterne indebærer, at der på art 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. kun må konteres momsbelagte ydelser.

Tjenesteydelser, som ikke er momsbelagte, skal derimod konteres på art 4.0 Tjenesteydelser uden moms. Det afgørende for kontering på art 4.0 er altså, at der er tale om ikke-momsbelagte tjenesteydelser. Hvorvidt art 4.0 eller art 4.9 skal anvendes i forbindelse med registreringen af godtgørelser (telefongodtgø­relse, hotelgodtgørelse osv.), beror på, om godtgørelsen ydes efter regning, hvor der i beløbet indgår momsudgifter.

På art 4.0 skal endvidere konteres visse udgifter, som ikke er egentlige tjenesteydelser, men varekøb og anskaffelser, som ikke er belagt med moms. Som eksempler herpå kan nævnes avisabonnementer og køb af visse kunstgenstande.

Som omtalt i afsnit 2.5 er det frivilligt for kommunerne, om de vil anvende arterne under hovedart 9 Interne udgifter og indtægter ved registreringen af interne afregninger.

Af hensyn til administrationen af momsrefusionsordningen er det imidlertid nødvendigt, at kommunerne som udgangspunkt foretager registrering på de eksterne arter i forbindelse med afregning af momsbelagte ydelser mellem konti vedrørende momsregistreret virksomhed og konti vedrørende momsrefusionsordningen. Det skyldes, at opgørelsen af moms i refusionsordningen sker på grundlag af registreringen på de eksterne arter.

Intern afregning af ydelser, som er momsbelagte, må således kun registreres med anvendelse af hovedart 9, når afregningen sker mellem konti, som i relation til momsafregning er ens. Ved afregning af momsbelagte ydelser mellem konti, som i relation til momsafregning er forskellige, skal beløbet debiteres kontoen, hvortil der flyttes, ved anvendelse af en ekstern art. Den konto, hvorfra der flyttes, minusdebiteres beløbet ved anvendelse af den samme eksterne art.

Administrationen af momsrefusionsordningen indebærer endvidere, at køb af varer eller tjenesteydelser hos staten eller andre kommuner, der på det pågældende aktivitetsområde er momsregistrerede og altså afregner deres leverancer inklusive moms, skal konteres på en af de momsbærende udgiftsarter og ikke på art 4.6, 4.7 eller 4.8. Der skal i denne situation anvendes samme fremgangsmåde som for forsyningsvirksomheder, der regnes for eksterne i forhold til både den enkelte og andre kommuners virksomhed.

En kommune kan dog godt, når den køber varer og tjenesteydelser i udlandet til levering i Danmark, anmelde importmoms og erhvervelsesmoms, der er afregnet hos SKAT, til refusion via refusionsordningen. Momsafløftningen sker her på samme måde, som hvis købet var foretaget i Danmark (dvs. gennem kontering på de momsbærende arter).

Positivlisten

Ud over udgifter på de momsbærende arter kan kommunerne anmelde en procentdel af visse betalinger og tilskud til refusion under refusionsordningen. Baggrunden for dette er, at en række kommuner lader aktiviteter udføre af private eller foreninger. Såfremt den del af disse betalinger eller tilskud, der dækker momsudgifter, ikke kunne anmeldes til refusion, ville det modvirke den tilsigtede konkurrenceneutralitet og begunstige udførelse af opgaver i kommunalt regi.

De tilskud m.v., der kan anmeldes til refusion i momsrefusionsordningen, be­regnes som en procent af de bogførte udgifter på bestemte funktioner og arter. Reglerne herom er fastlagt i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om momsrefusionsordningen, og listen over betalinger og tilskud, der kan anmeldes til refusion – den såkaldte positivliste – er optaget som bilag til dette afsnit.

Den del af de tilskud, som kan anmeldes til refusion i momsrefusionsordningen, bogføres ikke på hovedkonto 0-6, men på funktion 7.65.87. Refusion af købsmoms.

Fælleskommunal virksomhed

Af hensyn til refusionsordningen gælder for fælleskommunal virksomhed, som i af én af fællesskabets kommuner regnskabsføres med fuld artsspecifika­tion på hovedkonto 0-6, at de andre kommuner i fællesskabet skal udgiftsføre betalinger til dette på art 4.7. Momsudgifterne anmeldes da til refusion af den regnskabsførende kommune, der herefter fremsender regninger eksklusive moms til de øvrige kommuner i fællesskabet.

Dette gælder dog ikke, hvis den regnskabsførende kommune er momsregistreret på det pågældende område. I dette tilfælde skal der afregnes inklusive moms, jf. bemærkningerne ovenfor om anvendelse af en ekstern udgiftsart, hvis der er tale om afregning af leverancer inklusive moms.

Fælleskommunale virksomheder, der af administrative grunde er selvstændigt regnskabsførende, kan - såfremt der foreligger godkendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet - anmelde købsmoms til refusion fra refusionsordningen gennem fællesskabets kommuner idet dog virksomhed, som kan henføres til funktionerne, 0.58.95 Redningsberedskab og 4.28.10 Centralvaskerier, er undtaget fra godkendelse.

Selvstændigt regnskabsførende fælleskommunale forsynings- og forsyningslig­nende virksomheder kan som udgangspunkt ikke opnå godkendelse.

Er der ikke tale om et tilskud eller overførsler, der skal konteres på art 5.9, kan fællesskabets købsmoms indgå i refusionen på følgende måde. Kommu­nernes betalinger til fællesskabets specificeres på en momsbærende betaling, der konteres på art 4.9, og en ikke-momsbærende betaling, der konteres på art 4.0. Opdelingen på momsbærende og ikke-momsbærende betaling foretages på grundlag af, hvor stor en del af betalingen der vedrører momsbelagte, hen­holdsvis ikke-momsbelagte, udgifter. Er der tale om en aconto-afregning med fællesskabet, må fordelingen foretages på grundlag af, hvor stor en del af be­talingen der vedrører momsbelagte, henholdsvis ikke-momsbelagte udgifter. Ved den endelige regnskabsaflæggelse må beløbene på art 4.9, henholdsvis art 4.0 reguleres, således at de kommer til at svare til den rent faktiske fordeling af fællesskabets udgifter på momsbærende og ikke-momsbærende udgifter.

Ved egentlige køb af varer og tjenesteydelser hos et fællesskab, der er selv­stændigt regnskabsførende, konteres der på en af de sædvanlige udgiftsarter.

Særligt om selvejende/private institutioner

På selvejende og private institutioner, som er selvstændigt regnskabsførende efter kommunens standardkontoplan, kan regnskabsføringen foretages inklusive købsmoms.

Ved overdragelsen af budgettet til institutionen kan de momsbærende arter til­lægges købsmoms, således at bevillingskontrol i institutionen løbende sker på grundlag af udgifter inklusive købsmoms.

Institutionens budget optages i kommunens årsbudget uden købsmoms, og ved institutionens aflæggelse af regnskabet til kommunen skal udgifterne registre­res på de relevante arter på normal vis, hvorved købsmoms automatisk udskil­les og henføres til funktion 7.65.87.

Optagelse af anlægsposterne for selvejende og private institutioner (bortset fra private lederejede institutioner), med hvem der er indgået driftsoverenskomst før anlægsarbejdernes påbegyndelse, indebærer, at der kan ydes momsrefusion af afholdte anlægsudgifter. I de tilfælde, hvor en institution har lejet sig ind el­ler vil leje sig ind i bygninger ejet af andre end institutionen, kan der ikke ydes momsrefusion af anlægsudgifterne, jf. også ovenfor.

Tilbagebetalingsregler vedrørende momsrefusionsordningen

For indtægtsdækket driftsvirksomhed skal købsmoms, der dækkes af husleje­indtægter, undtages fra refusion. Det sker ved, at 7,5 pct. af de bogførte egne huslejeindtægter på art 7.1 fragår ved den månedlige saldoopgørelse af købsmomsen til refusion.

For øvrige former for indtægtsdækket driftsvirksomhed foretages der ikke modregning.

Af hensyn til en korrekt opgørelse af tilbagebetalingsgrundlaget og af afstem­ningsmæssige årsager er det nødvendigt at anvende en særlig art til registrering af egne huslejeindtægter.

Konteringsreglerne er derfor udformet således, at art 7.1 forbeholdes husleje­indtægter, der ikke stammer fra fremlejemål. Indtægter i form af varmebidrag (herunder aconto-bidrag) i forbindelse med de nævnte lejemål skal ligeledes registreres på art 7.1. Alle øvrige lejeindtægter skal registreres på art 7.2 eller art 7.9.

Tilbagebetalingsbeløbet, der vil indgå som minuspost i den månedlige saldoop­gørelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet af beløb til momsrefusion, skal registreres på funktion 7.65.87, gruppering 003. Registreringen af modposterne til tilbagebeta­lingsbeløb skal ske på gruppering 004.

.

For anlægsudgifter gælder, at refunderet købsmoms skal tilbagebetales til momsrefusionsordningen, hvis anlægget sælges inden for en periode af 5 år. Denne tilbagebetalingsregel administreres som udgangspunkt således, at tilbagebetalingen opgøres løbende i forbindelse med salget af anlægget.

Ved salg af samlede anlæg er det tilstrækkeligt at opgøre tilbagebetalingen ved kommunalbestyrelsens godkendelse af anlægsregnskabet. Ved etapevis salg af et anlæg, f.eks. byggegrunde, skal tilbagebetalingen ske løbende eller mindst én gang årligt, således at refunderet købsmoms tilbagebetales for de dele af anlægget, der er etableret i en periode på op til 5 år før salget

Refusionen af købsmoms, som skal tilbagebetales, opgøres på grundlag af an­lægsregnskabets udgifter på de momsbærende arter. Der tilbagebetales en an­del af refusionen svarende til salgsindtægternes andel af de samlede udgifter i regnskabet inkl. moms. Tilbagebetalingen kan dog højst svare til den refusion, der er udbetalt.

Tilbagebetalingen opføres på saldoopgørelsen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet som en minuspost under gruppering 003. Registreringen af modposterne til tilbagebetalingsbeløb skal ske under gruppering 004.

Det tilføjes, at lodsejerfinansierede anlægsudgifter vedrørende spildevandsanlæg (funktionerne 1.35.40-1.35.43) ikke er omfattet af ovennævnte tilbagebetalingsregel.

Ved udbetaling af erstatninger for skader eller lignende skal købsmoms refun­deret i forbindelse med udbedring af den pågældende skade ikke tilbagebetales til momsrefusionsordningen.

Købsmomsudgifter afholdt ved køb af varer og tjenesteydelser, finansieret af tilskud til kommunen fra fonde, private foreninger, institutioner mv. er ikke omfattet af refusionsordningen. Dette gælder tilsvarende for anlægstilskud fra EU's strukturfonde viderefordelt af den danske stat, og direkte anlægstilskud fra EU. (Tilskud fra offentlige myndigheder og andre offentlige instanser er som udgangspunkt ikke omfattet af refusionsordningens tilbagebetalingsregel).

Denne regel administreres ved, at et beløb svarende til 17,5 pct. af de nævnte typer af tilskud tilbagebetales til momsrefusionsordningen.

Tilbagebetalingen opføres på saldoopgørelsen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet som en minuspost under gruppering 003 med modpost på gruppering 004.

Eksempel:

Eksemplet viser kontering af udgifter og købsmoms samt refusion heraf i for­bindelse med folkeskoleområdet

Konto for

Konto for Konto for refusion af

folkeskoler Kassekonto købsmoms købsmoms

(på funktion 7.65.87, (på funktion 7.65.87,

(på funktion 3.22.01) (på funktion 8.22.01) grp 003) grp 002)

6001) 6001)

1501)

3002) 3002)

752)

5003) 5003)

1253)

3004) 3004)

754)

4255)

4256) 4256)

Noter til kontoskitserne:

Udgifter til øvrige varekøb - art 2.9

Udgifter til anskaffelser - art 2.7

Udgifter til entreprenør og håndværkerydelser - art 4.5

Udgifter til øvrige tjenesteydelser m.v. - art 4.9

Udgifter til købsmoms

Refusion af købsmoms - opføres som "negativ udgift" på funktion 7.65.87, gruppering 002

BILAG

Positivliste for kommuner

gældende fra og med regnskab 2009

Artkonto
Funktion
 
Moms- og lønsumsandelsprocent
 
 
 
(Drift: DR1)
(Anlæg: DR3)
Kommuner
5.9
0.32.31
Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller
55
85
5.9
0.32.35
Andre fritidsfaciliteter
50
85
4.01)
3.22.08
Kommunale specialskoler
25
85
4.6
3.22.10
Bidrag til statslige og private skoler
25
85
5.9
3.22.10
Bidrag til statslige og private skoler
25
85
4.6
3.22.12
Efterskoler og Ungdomskostskoler
25
85
5.9
3.22.12
Efterskoler og Ungdomskostskoler
25
85
5.9
3.22.18
Idrætsfaciliteter for børn og unge
55
85
5.9
3.35.60
Museer
25
85
5.9
3.35.63
Musikarrangementer
10
85
5.9
3.35.64
Andre kulturelle opgaver
40
85
5.9
3.38.74
Lokaletilskud
65
-
4.01)
4.62.82
Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning
36*
85
4.7 og 4.8
4.62.82
Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning
18*
-
5.2
4.62.85
Kommunal tandpleje
26*
85
4.7 og 4.8
4.62.85
Kommunal tandpleje
18*
-
4.01)
4.62.88
Sundhedsfremme og forebyggelse
36*
85
4.7 og 4.8
4.62.88
Sundhedsfremme og forebyggelse
18*
-
4.01)
4.62.89
Kommunal sundhedstjeneste
36*
85
4.7 og 4.8
4.62.89
Kommunal sundhedstjeneste
18*
-
4.01)
4.62.90
Andre sundhedsudgifter
36*
85
4.7 og 4.8
4.62.90
Andre sundhedsudgifter
18*
-
5.9
5.25.19
Tilskud til puljeordninger, private klubber og privatinstitutioner
25
-
4.01)
5.28.20
Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge
25
-
4.01)
5.28.21
Forebyggende foranstaltninger for børn og unge
25
-
4.01)
5.28.23
Døgninstitutioner for børn og unge
25
-
4.02)
5.32.32
Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede
15
-
4.03)
5.32.32
Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede
30*
-
4.04)
5.32.32
Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede
25
-
4.05)
5.32.33
Forebyggende indsats for ældre og handicappede
10
-
4.01)
5.32.34
Plejehjem og beskyttede boliger
55
-
5.26)
5.32.35
Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring
75
-
4.01)
5.35.40
Rådgivning og rådgivningsinstitutioner
40
-
4.01)
5.38.42
Botilbud for personer med særlige sociale problemer
25
-
4.01)
5.38.45
Behandling af stofmisbrugere
20
-
4.01)
5.38.50
Botilbud til længerevarende ophold
15
-
4.01)
5.38.52
Botilbud til midlertidige ophold
15
-
5.9
5.38.58
Beskyttet beskæftigelse
25
85
5.9
5.38.59
Aktivitets- og samværstilbud
25
85
5.9
5.46.60
Introduktionsprogrammer mv.
25
85
5.9
5.58.80
Revalidering
25
85
5.97)
5.68.98
Beskæftigelsesordninger
25
85
5.9
5.72.99
Øvrige sociale formål
15
-
Regioner
4.01)
1.10.01
Sygehuse
36*
-
4.7 og 4.88)
1.10.01
Sygehuse
18*
-
4.09)
1.10.01
Sygehuse
58*
-
4.01)
2.10.01
Sociale tilbud, specialundervisning og rådgivning
25
-
5.9
3.20.10
Tilskud til kulturelle aktiviteter
40
85

* Momsandelsprocenten indeholder en lønsumsandelsprocent.

1) Gælder alene for registreringer på ejerforholdskode 4 private.

2) Gælder alene for registreringer på gruppering 009 Private leverandører af personlig og praktisk hjælp.

3) Gælder alene for registreringer på gruppering 004 Hjemmesygepleje, ejerforholdskode 4 private.

4) Gælder kun for registreringer på gruppering 012 og 013

5) Gælder alene for registreringer på gruppering 003 Afløsning, aflastning og hjælp m.v. til ældre og til personer med betydeligt nedsat funktionsevne, ejerforholdskode 4 private.

6) Gælder ikke for motorkøretøjer.

7) Gælder kun for posteringer på artskonto 5.9, gruppering 018 Udgifter ved undervisning i dansk som andetsprog for aktiverede kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere.

8) Gælder ikke for udgifter til højt specialiseret behandling (lands- og landsdelspatienter).

9) Gælder kun for ydelser købt hos Statens Serum Institut.

Beregning af moms- og lønsumsandelsprocenter:

For hver funktion på positivlisten er der beregnet en momsandelsprocent, der afspejler, hvor stor en andel af udgifterne til den pågældende ydelse, der er momsbelagt. Tilsvarende er der, for de med * markerede relevante ydelser, beregnet en lønsumsandelsprocent, der afspejler, hvor stor en andel af de samlede udgifter til den pågældende ydelse, der er lønudgifter. Lønsumsandelsprocenten er efterfølgende omregnet til momsandelsprocenten ved at gange lønsumsandelsprocenten med (3,08/103,08)/(25/125), idet private leverandører, på de relevante områder, betaler en lønsumsafgift på 3,08 pct. af lønsummen+overskud/underskud. Herefter er den omregnede lønsumsandelsprocent og momsandelsprocenten lagt sammen til én moms- og lønsumsandelsprocent. Fx er lønsumsandelsprocenten for sygehuse 70 pct., hvilket giver en moms- og lønsumsandelsprocent på 11 (70*(3,08/103,08)/(25/125)=10,5).

Regneeksempel for beløbet til refusion for kommuner:

Der gives tilskud på 1.000 kr. (funktion 0.32.31 Stadion, idrætsanlæg og svømmehaller, art 5.9).

Beløb til refusion: 1.000 kr. x 55% x 25/125=110 kr.

Der registreres i eksemplet følgende i det kommunale budget- og regnskabssystem:

–   Udgiften, excl. den beregnede momsudgift dvs. 1.000 kr. - 110 kr. = 890 kr. registreres på funktion 0.32.31 stadion, idrætsanlæg og svømmehaller, art 5.9.

–   Den beregnede momsudgift, dvs. 110 kr. registreres på funktion 7.65.87, gruppering 003.

–   Momsrefusionen, dvs. 110 kr. registreres på funktion 7.65.87, gruppering 002.

Regneeksempel for beløbet til refusion for regioner:

Der gives tilskud på 1.000 kr. (funktion 1.10.01 Sygehuse, art 4.0).

Beløb til refusion: 1.000 kr. x 36% x 25/125=72 kr.

Der registreres i eksemplet følgende i budget- og regnskabssystemet for regioner:

–   Udgiften, excl. den beregnede momsudgift dvs. 1.000 kr. – 72 kr. = 928 kr. registreres på funktion 1.10.01 Sygehuse, art 4.0.

–   Den beregnede momsudgift, dvs. 72 kr. registreres på funktion 5.80.95, gruppering 003.

–   Momsrefusionen, dvs. 72 kr. registreres på funktion 5.80.95, gruppering 002.

3 DEN AUTORISEREDE KONTOPLAN

Indhold Side

0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 3.0 ‑ 1

1 Forsyningsvirksomheder m.v. 3.1 ‑ 1

2 Transport og infrastruktur 3.2 ‑ 1

3 Undervisning og kultur 3.3 ‑ 1

4 Sundhedsområdet 3.4 ‑ 1

5 Sociale opgaver og beskæftigelse 3.5 ‑ 1

6 Fællesudgifter og administration 3.6 ‑ 1

7 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 3.7 ‑ 1

8 Balanceforskydninger 3.8 ‑ 1

9 Balance 3.9 ‑ 1

3 DEN AUTORISEREDE KONTOPLAN

0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger

JORDFORSYNING (22)

0.22.01 Fælles formål

0.22.02 Boligformål

0.22.03 Erhvervsformål

0.22.04 Offentlige formål

0.22.05 Ubestemte formål

FASTE EJENDOMME (25)

0.25.10 Fælles formål

0.25.11 Beboelse

1 Drift

001 Boliger til integration af udlændinge

002 Boliger til midlertidig boligplacering af flygtninge

003 Udgifter ved lejetab og garanti ved fraflytning af flygtninge

092 Betaling vedrørende boliger til integration af udlændinge

093 Betaling vedrørende midlertidige boliger til flygtninge

2 Statsrefusion

002 Refusion vedrørende udgifter til lejetab og garanti ved

fraflytning af flygtninge

0.25.12 Erhvervsejendomme

0.25.13 Andre faste ejendomme

0.25.15 Byfornyelse

1 Drift

001 Udgifter til byfornyelse

002 Indtægter vedrørende byfornyelse

003 Tilbagekøbsret

004 Refusion af byfornyelsesudgifter

3 Anlæg

001 Udgifter til byfornyelse

002 Indtægter vedrørende byfornyelse

003 Tilbagekøbsret

004 Refusion af byfornyelsesudgifter

0.25.17 Anvisningsret

1 Drift

001 Anvisning i private boliger

2 Statsrefusion

001 Anvisning i private boliger

0.25.18 Driftsikring af boligbyggeri

1 Drift

001 Støtte til opførelse af boliger

002 Ungdomsboligbidrag

003 Flygtninges fraflytning

004 Lejetab ved fraflytning

005 Tab på garantier vedrørende realkreditlån

006 Beboerindskudslån i almene boliger

007 Tilskud til andelsboliger

008 Tilskud til dækning af flytteudgift til lejere

009 Huslejetilskud i friplejeboliger

010 Beboerindskudslån i friplejeboliger

011 Beboerindskud i friplejeboliger

092 Lejeindtægt 2 Statsrefusion

001 Flygtninges fraflytning

002 Beboerindskudslån i almene boliger

003 Huslejetilskud i friplejeboliger

004 Beboerindskudslån i friplejeboliger

005 Beboerindskud i friplejeboliger

3 Anlæg

001 Administrationsgebyr

002 Servicearealtilskud

003 Udgift til servicearealer

FRITIDSOMRÅDER (28)

0.28.20 Grønne områder og naturpladser

FRITIDSFACILITETER (32)

0.32.31 Stadion, idrætsanlæg

0.32.35 Andre fritidsfaciliteter

KIRKEGÅRDE (35)

Kirkegårde

NATURBESKYTTELSE (38)

0.38.50 Naturforvaltningsprojekter

0.38.51 Natura 2000

0.38.52 Fredningserstatninger

0.38.53 Skove

0.38.54 Sandflugt

VANDLØBSVÆSEN (48)

0.48.70 Fælles formål

0.48.71 Vedligeholdelse af vandløb

0.48.72 Bidrag for vedligeholdelsesarbejde m.v.

MILJØBESKYTTELSE m.v. (52)

0.52.80 Fælles formål

0.52.81 Jordforurening

0.52.83 Råstoffer

0.52.87 Miljøtilsyn – virksomheder

1 Drift

001 Godkendelse/tilsyn – fælles formål

002 Godkendelse/tilsyn med brugerbetalingspligtige virksomheder

003 Godkendelse/tilsyn med ikke brugerbetalingspligtige virksomheder

0.52.89 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v.

DIVERSE UDGIFTER OG INDTÆGTER (55)

0.55.90 Fælles formål

0.55.91 Skadedyrsbekæmpelse

REDNINGSBEREDSKAB (58)

0.58.95 Redningsberedskab

001 Fælles formål

002 Forebyggelse

003 Afhjælpende indsats

1 Forsyningsvirksomheder m.v.

FORSYNINGSVIRKSOMHEDER (22)

1.22.01 Gasforsyning

1.22.02 El-forsyning

1 Drift

004 Skattebetalinger

1.22.03 Varmeforsyning

1.22.04 Vandforsyning

1 Drift

002 Tilskud til vandforsyning

1.22.06 Andre forsyningsvirksomheder

SPILDEVANDSANLÆG (35)

1.35.40 Fælles formål

1 Drift

091 Vejafvandingsbidrag – kommunale veje og private fællesveje

092 Vejafvandingsbidrag - statsveje

093 Vandafledningsbidrag, boliger og erhvervsejendomme

096 Særbidrag

1.35.43 Rensningsanlæg inkl. hoved- og detailkloakker

1.35.44 Tømningsordninger

1 Drift

093 Bidrag for tømning

AFFALDSHÅNDTERING (38)

1.38.60 Fælles formål

1.38.61 Ordninger for dagrenovation - restaffald

1 Drift

092 Gebyr for genanvendelsesordninger

093 Salg af genanvendelige materialer

1.38.62 Ordninger for storskrald og haveaffald

1 Drift

092 Gebyr for genanvendelsesordninger

093 Salg af genanvendelige materialer

1.38.63 Ordninger for glas, papir og pap

1 Drift

092 Gebyr for genanvendelsesordninger

093 Salg af genanvendelige materialer

1.38.64 Ordninger for farligt affald

1 Drift

092 Gebyr for genanvendelsesordninger

093 Salg af genanvendelige materialer

1.38.65 Genbrugsstationer

1 Drift

092 Gebyr for genanvendelsesordninger

093 Salg af genanvendelige materialer

1.38.66 Øvrige ordninger og anlæg

1 Drift

092 Gebyr for øvrige ordninger

093 Salg af genanvendelige materialer

2 Transport og infrastruktur

FÆLLES FUNKTIONER (22)

2.22.01 Fælles formål

2.22.03 Arbejder for fremmed regning

2.22.05 Driftsbygninger og -pladser

2.22.07 Parkering

1 Drift

005 Tab vedr. indtægter fra parkeringsafgifter

006 Parkeringsbilletordninger i særligt indrettede offentlige parkeringspladser og -anlæg

091 Kommunale indtægter fra parkeringsbilletordninger

092 Kommunale indtægter fra parkeringsafgifter

3 Anlæg

006 Parkeringsbilletordninger i særligt indrettede offentlige parkeringspladser og -anlæg.

KOMMUNALE VEJE (28)

2.28.11 Vejvedligeholdelse m.v.

2.28.12 Belægninger m.v.

2.28.14 Vintertjeneste

2.28.22 Vejanlæg

Standardforbedringer af færdselsarealer

KOLLEKTIV TRAFIK (32)

2.32.30 Fælles formål

2.32.31 Busdrift

2.32.33 Færgedrift

2.32.34 Lufthavne

2.32.35 Jernbanedrift

HAVNE (35)

2.35.40 Havne

2.35.41 Lystbådehavne m.v.

2.35.42 Kystbeskyttelse

3 Undervisning og kultur

FOLKESKOLEN M.M. (22)

3.22.01 Folkeskoler

1 Drift

092 Deltagerbetaling

2 Statsrefusion

004 Tilskud vedrørende skolelån

3.22.02 Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen

3.22.03 Syge- og hjemmeundervisning

3.22.04 Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v.

3.22.05 Skolefritidsordninger

1 Drift

002 Søskendetilskud

003 Fripladser i skolefritidsordninger

092 Forældrebetaling incl. fripladser og søskendetilskud

3.22.06 Befordring af elever i grundskolen

3.22.07 Specialundervisning i regionale tilbud

1 Drift

001 Objektiv finansiering af regionale tilbud

002 Køb af pladser

3.22.08 Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 2 og stk. 5

3.22.09 Sprogstimulering for tosprogede børn i førskolealderen

3.22.10 Bidrag til statslige og private skoler

1 Drift

001 Elever i frie grundskoler samt grundskoleafdelinger ved private gymnasieskoler

002 Bidrag til staten for elever med svære handicap ved frie grundskoler og efterskoler

004 Skolefritidsordninger ved frie grundskoler

005 Bidrag til staten for sprogstimulering til tosprogede småbørn på frie grundskoler

006 Kommunale tilskud til frie grundskoler

3.22.12 Efterskoler og ungdomskostskoler

3.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning

3.22.16 Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen

Drift

001 Objektiv finansiering af regionale tilbud

002 Køb af pladser

3.22.17 Specialpædagogisk bistand til voksne

3.22.18 Idrætsfaciliteter for børn og unge

1 Drift

001 Objektiv finansiering af regionale tilbud

002 Køb af pladser

UNGDOMSUDDANNELSER (30)

3.30.44 Produktionsskoler

1 Drift

001 Produktionsskoler

002 Grundtilskud til produktionsskoler

3.30.45 Erhvervsgrunduddannelser

1 Drift

001 Skoleydelse

002 Undervisningsudgifter på kommunale institutioner og tilskud til særlige undervisningsforløb

003 Supplerende tilskud

004 Udgifter til forløb på værkstedsskoler

2 Statsrefusion

001 Refusion af udgifter med 65 pct. på gruppering 001

002 Refusion af udgifter med 50 pct. på gruppering 002 og 003

3.30.46 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

KULTUREL VIRKSOMHED (35)

3.35.60 Museer

2 Statsrefusion

002 Ordinært statstilskud

004 Ekstraordinært statstilskud

3.35.61 Biografer

3.35.62 Teatre

2 Statsrefusion

002 Refusion vedrørende børneteatre, egnsteatre og opsøgende teatre

3.35.63 Musikarrangementer

2 Statsrefusion

002 Refusion vedrørende musikskoler

3.35.64 Andre kulturelle opgaver

FOLKEOPLYSNING OG FRITIDSAKTIVITETER M.V. (38)

3.38.70 Fælles formål

3.38.72 Folkeoplysende voksenundervisning

1 Drift

001 Undervisning

3.38.73 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde

1 Drift

002 Aktiviteter

3.38.74 Lokaletilskud

1 Drift

001 Lokaletilskud til folkeoplysende voksenundervisning.

002 Lokaletilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde.

092 Gebyrindtægter efter § 22, stk. 4, vedrørende lokaler til den folkeoplysende voksenundervisning.

093 Gebyrindtægter efter § 22, stk. 4, vedrørende lokaler til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde.

3.38.75 Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven

3.38.76 Ungdomsskolevirksomhed

3.38.77 Daghøjskoler

3.38.78 Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende

uddannelsesinstitutioner mv.

1. Drift

001 Befordring af midlertidigt syge til ungdomsuddannelser efter § 10 i Lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Regional udvikling vedr. uddannelse (41)

3.41.80 Regionale udviklingsopgaver på undervisningsområdet

4 Sundhedsområdet

SUNDHEDSUDGIFTER M.V. (62)

4.62.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet

002 Stationær somatik

003 Ambulant somatik

004 Stationær psykiatri

005 Ambulant psykiatri

006 Praksissektoren (Sygesikring)

007 Genoptræning under indlæggelse

4.62.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

1 Drift

001 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

002 Ambulant specialiseret genoptræning (sundhedslovens § 140)

003 Personbefordring

4.62.84 Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut

4.62.85 Kommunal tandpleje

1 Drift

001 Tandpleje for 0-18 årige opdelt på kommunens egne klinikker

002 Tandpleje 0-18 årige hos øvrige udbydere (private tandlæger og andre kommuners klinikker).

003 Omsorgs- og specialtandpleje tandpleje på kommunens egne klinikker

004 Omsorgs- og specialtandpleje hos øvrige udbydere (private tandlæger og regionale tandklinikker)

005 Støtte til tandproteser

4.62.88 Sundhedsfremme og forebyggelse

4.62.89 Kommunal sundhedstjeneste

4.62.90 Andre sundhedsudgifter

1 Drift

001 Kommunale udgifter til hospice-ophold

002 Udgifter til køb af private sygehusydelser

003 Plejetakst for færdigbehandlede patienter

004 Begravelseshjælp

005 Befordringsgodtgørelse

5 Sociale opgaver og beskæftigelse

DAGTILBUD TIL BØRN OG UNGE (25)

5.25.10 Fælles formål

017 Søskendetilskud (§§ 43, stk. 1 nr. 1, 63, stk. 1 nr. 1 og 76, stk. 2 i dagtilbudsloven)

018 Tilskud til forældre, der vælger privat pasning (§ 80 i dagtilbudsloven)

019 Tilskud til forældre på børnepasningsorlov (§§ 39 og 40 i lov om social service) og tilskud til forældre vedrørende pasning af egne børn (§ 86 i dagtilbudsloven)

2 Statsrefusion

006 Refusion af udgifterne på funktionerne 5.10-5.19 vedrørende flygtninge med 100 pct. refusion

5.25.11 Dagpleje

1 Drift

001 Løn til dagplejere

002 Friplads (dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 2-4)

003 Kommunens udgifter til dagtilbud efter dagtilbudsloven, der indgår som led i et døgnophold efter § 55 i lov om social service

092 Forældrebetaling inkl. tilskud (§§ 31-33 og 41-42 i dagtilbudsloven)

5.25.12 Vuggestuer

1 Drift

002 Friplads (dagtilbudslovens §§ 17, stk. 6 og 43, stk.1, nr. 2-4)

003 Kommunens udgifter til dagtilbud efter dagtilbudsloven, der indgår som led i et døgnophold efter § 55 i lov om social service

092 Forældrebetaling inkl. tilskud (§§ 31-33 og 41-42 i dagtilbudsloven)

5.25.13 Børnehaver

1 Drift

002 Friplads (dagtilbudslovens §§ 17, stk. 6 og 43, stk.1, nr 2-4)

003 Kommunens udgifter til dagtilbud efter dagtilbudsloven, der indgår som led i et døgnophold efter § 55 i lov om social service

092 Forældrebetaling inkl. tilskud (§§ 31-33 og 41-42 i dagtilbudsloven)

5.25.14 Integrerede institutioner

1 Drift

002 Friplads (§§ 17, stk. 6, 43, stk.1, nr. 2-4, 63, stk. 1, nr. 2-4 og 76, stk. 1 i dagtilbudsloven)

003 Kommunens udgifter til dagtilbud efter dagtilbudsloven, der indgår som led i et døgnophold efter § 55 i lov om social service

092 Forældrebetaling inkl. tilskud (§§ 31-33 og 41-42, 57-58 og 61-62 samt 71-72 og 74-75 i dagtilbudsloven)

5.25.15 Fritidshjem

1 Drift

002 Friplads (§ 63, stk. 1, nr. 2-4 i dagtilbudsloven)

003 Kommunens udgifter til fritidshjem efter dagtilbudsloven, der indgår som led i et døgnophold efter § 55 i lov om social service

092 Forældrebetaling inkl. tilskud (§§ 57- 58 og 61-62 i dagtilbudsloen)

5.25.16 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud

1 Drift

002 Friplads (§76, stk. 1 i dagtilbudsloven)

003 Kommunens udgifter til klubber efter dagtilbudsloven, der indgår som led i et døgnophold efter § 55 i lov om social service

092 Forældrebetaling inkl. tilskud (§§ 71-72 og 74-75 i dagtilbudsloven)

5.25.17 Særlige dagtilbud og særlige klubber

1 Drift

003 Fripladser, særlige dagtilbud

004 Fripladser, særlige klubtilbud

005 Tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen, særlige dagtilbud

006 Tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen, særlige klubtilbud

007 Søskendetilskud, særlige dagtilbud

008 Søskendetilskud, særlige klubtilbud

092 Forældrebetaling inkl. tilskud, særlige dagtilbud (§ 32)

093 Forældrebetaling inkl. tilskud, særlige klubtilbud (§ 36)

2 Statsrefusion

001 Refusion efter reglerne for den centrale refusionsordning

5.25.18 Åbne pædagogiske tilbud, legesteder m.v.

5.25.19 Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fritidshjem, private klubber og puljeordninger

1 Drift

001 Obligatoriske tilskud til puljeordninger (jf. dagtilbudslovens § 101)

002 Driftstilskud til børn i privatinstitutioner (jf. dagtilbudslovens § 36)

003 Tilskud til administration i privatinstitutioner (jf. dagtilbudslovens § 38)

004 Bygningstilskud i privatinstitutioner (jf. dagtilbudslovens § 25 a, stk. 4)

005 Fripladstilskud til børn i privatinstitutioner (jf. dagtilbudslovens § 43, nr. 2-4).

006 Driftstilskud til børn i privat dagpleje, private fritidshjem og klubber og i puljeordninger (jf. dagtilbudslovens §§ 34, 60, 73 og 102).

007 Friplads til børn i privat dagpleje, private fritidshjem og klubber og i puljeordninger (jf. dagtilbudslovens §§ 43, stk.1, nr. 2-4, 63, stk. 1, nr. 2-4 og 76, stk. 1).

5 Sociale opgaver og beskæftigelse

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge

1 Drift

001 Plejefamilier (§ 66, stk.1, nr. 1)

002 Netværksplejefamilier (§ 66, stk. 1, nr. 2)

003 Opholdssteder for børn og unge (§ 66, stk. 1, nr. 4)

004 Kost og efterskoler (§ 66, stk. 1, nr. 4)

005 Eget værelse, kollegier eller kollegielignende opholdssteder (§ 66, stk. 1, nr. 3)

006 Skibsprojekter mv. (§ 66, stk. 1)

007 Advokatbistand (§ 72)

092 Betaling (§§ 159 og 160)

2 Statsrefusion

001 Refusion af udgifter efter reglerne for den centrale refusionsordning (§ 176)

002 Refusion af udgifterne til flygtninge med 100 pct. refusion

003 Berigtigelser

004 Refusion vedrørende advokatbistand

5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge

1 Drift

001 Konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges forhold (§ 52, stk. 3, nr. 1)

002 Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet (§ 52, stk. 3, nr. 2)

003 Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer (§ 52, stk. 3, nr. 3)

004 Døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien (§ 52, stk. 3, nr. 4)

005 Aflastningsordninger (§ 52, stk. 3, nr. 5)

006 Personlig rådgiver (§ 52, stk. 3, nr. 6 og § 76, stk. 2 og § 76, stk. 3, nr. 2)

007 Fast kontaktperson for barnet eller den unge (§ 52, stk. 3, nr. 7 og § 76, stk. 2 og § 76 stk. 3. nr. 3)

008 Fast kontaktperson for hele familien (§ 52, stk. 3, nr. 7)

009 Formidling af praktikophold hos en offentlig eller privat arbejdsgiver (§ 52, stk. 3, nr. 9)

010 Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte (§ 52, stk. 3, nr. 10)

011 Økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med foranstaltninger eller økonomisk støtte, hvis støtte erstatter en ellers mere indgribende og omfattende foranstaltning (§ 52, stk. 4)

012 Økonomisk støtte med henblik på at undgå anbringelse uden for hjemmet, at fremskynde en hjemgivelse og til en stabil kontakt mellem forældre og børn under anbringelsen (§ 52, stk. 5)

013 Støtteperson til forældremyndighedens indehaver i forbindelse med et barn eller en ungs anbringelse uden for hjemmet (§§ 54 og 54 a)

2 Statsrefusion

001 Refusion af udgifter efter reglerne for den centrale refusionsordning (§ 176)

002 Refusion af udgifterne til flygtninge med 100 pct. refusion

003 Berigtigelser

5.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge

1 Drift

001 Døgninstitutioner for børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (§ 66, stk. 1, nr. 5. pkt., jf. § 52, stk. 3, nr. 8 og § 58, § 75 og § 76, stk. 3, nr. 1 og 4)

002 Døgninstitutioner for børn og unge med sociale adfærdsproblemer (§ 66, stk. 1, 5. pkt., jf. § 52, stk. 3, nr. 8 og § 58, § 75 og § 76, stk. 3, nr. 1 og 4)

092 Betaling (§ 159 og 160)

2 Statsrefusion

001 Refusion af udgifter efter reglerne for den centrale refusionsordning (§ 176)

002 Refusion af udgifterne til flygtninge med 100 pct. refusion

003 Berigtigelser

5.28.24 Sikrede døgninstitutioner for børn og unge

1 Drift

092 Betaling (§ 159 og 160)

2 Statsrefusion

001 Refusion fra den centrale refusionsordning (§ 176)

002 Refusion af flygtninge med 100 pct. refusion

003 Berigtigelser

5 Sociale opgaver og beskæftigelse

TILBUD TIL ÆLDRE OG HANDICAPPEDE (32)

5.32.30 Ældreboliger

1 Drift

001 Ydelsesstøtte vedrørende private ældreboliger

005 Lejetab

092 Lejeindtægter

5.32.32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede

1 Drift

001 Kommunens levering af personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) omfattet af frit valg af leverandør (Serviceloven §§ 83 og 94)

002 Tilskud til personlig og praktisk hjælp m.v., som modtageren selv antager (Serviceloven § 95)

003 Tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne (Serviceloven § 96)

004 Hjemmesygepleje

009 Private leverandører af personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), (Serviceloven § 83, jf. §§ 91, 92 og 93)

011 Personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) undtaget frit valg af leverandør (Serviceloven § 83, jf. § 92)

012 Personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) i friplejeboliger (friplejeboligloven § 32)

013 Ydelser efter servicelovens § 83 som kan pålægges egenbetaling (friplejeboligloven § 32)

092 Betaling for personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) (Serviceloven § 161)

014 Ydelser efter servicelovens § 83 som kan pålægges egenbetaling (friplejeboligloven § 32)

093 Beboeres betaling for service

2 Statsrefusion

001 Refusion af udgifter efter reglerne for den centrale refusionsordning

002 Refusion af udgifter til flygtninge med 100 pct. refusion

003 Berigtigelser

5.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede

1 Drift

001 Forebyggende hjemmebesøg

002 Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte jf. servicelovens § 79

003 Afløsning, aflastning og hjælp m.v. til ældre og til personer med betydeligt nedsat funktionsevne, jf. servicelovens § 84, 85 og 102.

093 Betaling for service i forbindelse med aflastningsforhold

2 Statsrefusion

001 Refusion af udgifter efter reglerne for den centrale refusionsordning

002 Refusion af udgifter til flygtninge med 100 pct. refusion

003 Berigtigelser

5.32.34 Plejehjem og beskyttede boliger

1 Drift

094 Beboeres betaling for husleje

096 Beboeres betaling for el og varme

2 Statsrefusion

001 Refusion af udgifter efter reglerne for den centrale refusionsordning

002 Refusion af udgifter til flygtninge med 100 pct. refusion

003 Berigtigelser

5.32.35 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring

1 Drift

001 Støtte til køb af bil mv. (servicelovens § 114)

002 Optiske synshjælpemidler (servicelovens § 112)

003 Arm- og benproteser (servicelovens § 112)

004 Høreapparater til personer (servicelovens § 112)

005 Ortopædiske hjælpemidler, inkl. fodtøj (servicelovens § 112)

006 Inkontinens- og stomihjælpemidler (servicelovens § 112)

007 Andre hjælpemidler (servicelovens § 112)

008 IT-hjælpemidler og IT-forbrugsgoder (servicelovens §§ 112 og 113)

009 Forbrugsgoder (servicelovens § 113)

010 Hjælp til boligindretning (servicelovens § 116)

011 Støtte til individuel befordring (servicelovens § 117)

091 Tilbagebetaling vedrørende støtte til køb af bil (servicelovens § 114)

093 Tilbagebetaling af hjælp til boligindretning (servicelovens § 116)

2 Statsrefusion

001 Refusion af udgifter efter reglerne for den centrale refusionsordning

002 Refusion af udgifter til flygtninge med 100 pct. refusion

003 Berigtigelser

004 Refusion vedrørende flygtninge med 75 pct. refusion

5.32.37 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem.

1 Drift.

001 Løn og plejevederlag til pårørende, jf. servicelovens §§ 118 og 119.

003 Hjælp til sygeartikler ved pasning af døende i eget hjem, jf. servicelovens § 122

5 Sociale opgaver og beskæftigelse

RÅDGIVNING (35)

5.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner

1 Drift

001 Hjælpemidler og etablering af hjælpemiddeldepoter.

2 Statsrefusion

001 Refusion efter reglerne for den centrale refusionsordning

TILBUD TIL VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV (38)

5.38.42 Botilbud for personer med særlige sociale problemer (§§ 109-110)

1 Drift

001 Botilbud for personer med særlige sociale problemer (§ 110)

002 Kvindekrisecentre (§ 109)

092 Beboeres betaling (§ 163, stk. 2)

2 Statsrefusion

001 Refusion efter reglerne for den centrale refsusionsordning

002 Refusion af udgifterne til flygtninge med 100 pct. refusion

003 Berigtigelser

004 Refusion vedrørende botilbud m.v. til personer med særlige sociale problemer med 50 pct. refusion (§ 177, nr. 5)

5.38.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (sundhedslovens § 141)

1 Drift

001 Dagbehandling

002 Døgnbehandling

003 Ambulant behandling

5.38.45 Behandling af stofmisbrugere (servicelovens § 101 og sundhedslovens § 142)

1 Drift

001 Dagbehandlingstilbud til stofmisbrugere på 18 år og derover (§ 101)

002 Døgnbehandlingstilbud til stofmisbrugere på 18 år og derover (§ 101)

003 Dagbehandlingstilbud til unge stofmisbrugere under 18 år (§ 101, stk. 3)

004 Døgnbehandling til unge stofmisbrugere under 18 år (§ 101, stk. 3) 092 Egenbetaling (§ 163, stk. 2)

2 Statsrefusion

001 Refusion af udgifter efter reglerne for den centrale refusionsordning

002 Refusion af udgifterne til flygtninge med 100 pct. refusion

003 Berigtigelser

5.38.50 Botilbud til længerevarende ophold (§ 108)

1 Drift

001 Længerevarende botilbud for personer med særlige sociale problemer

002 Længerevarende botilbud for personer med nedsat funktionsevne

003 Længerevarende botilbud for sindslidende.

005 Praktisk og personlig hjælp (§§ 83-86 og 102)

093 Beboeres betaling for service

094 Beboeres betaling for husleje

096 Beboeres betaling for el og varme

2 Statsrefusion

001 Refusion af udgifter efter reglerne for den centrale refusionsordning

002 Refusion af udgifter til flygtninge med 100 pct. refusion

003 Berigtigelser

5.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold (§ 107)

1 Drift

001 Midlertidigt botilbud for personer med særlige sociale problemer

002 Midlertidigt botilbud for personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne (handicap).

003 Midlertidigt botilbud for sindslidende.

005 Personlig og praktisk hjælp (§§ 83-86 og 102)

092 Beboeres betaling (§ 163)

2 Statsrefusion

001 Refusion efter reglerne for den centrale refusionsordning

002 Refusion af udgifter til flygtninge med 100 pct. refusion.

003 Berigtigelser

5.38.53 Kontaktperson- og ledsageordninger (§§ 45, 97-99)

1 Drift

002 Støtte- og kontaktpersonordning for sindslidende (§ 99)

003 Ledsageordning for personer med nedsat funktionsevne (§§ 45 og 97)

004 Kontaktpersonordning for døvblinde (§ 98)

005 Kontakt- og støtteperson for stof- og alkoholmisbrugere og hjemløse (§ 99)

2 Statsrefusion

001 Refusion af udgifter efter reglerne for den centrale refusionsordning

002 Refusion af udgifterne til flygtninge med 100 pct. refusion

003 Berigtigelser

5.38.58 Beskyttet beskæftigelse (§ 103)

1 Drift

001 Beskyttet beskæftigelse til personer med særlige sociale problemer

002 Beskyttet beskæftigelse til personer med nedsat funktionsevne

003 Beskyttet beskæftigelse til personer under alkohol- og stofmisbrugsbehandling

005 Arbejdsvederlag (§ 105)

2 Statsrefusion

001 Refusion af udgifter efter reglerne for den centrale refusionsordning

002 Refusion af udgifterne til flygtninge med 100 pct. refusion

003 Berigtigelser

5.38.59 Aktivitets- og samværstilbud (§ 104)

1 Drift

001 Aktivitets- og samværstilbud til personer med særlige sociale problemer

002 Aktivitets- og samværstilbud til personer med nedsat funktionsevne

003 Aktivitets- og samværstilbud til personer under alkohol- og stofmisbrugsbehandling

005 Arbejdsvederlag (§ 105)

2 Statsrefusion

001 Refusion af udgifter efter reglerne for den centrale refusionsordning

002 Refusion af udgifterne til flygtninge med 100 pct. refusion

003 Berigtigelser

5 Sociale opgaver og beskæftigelse

TILBUD TIL UDLÆNDINGE (46)

5.46.60 Introduktionsprogram m.v.

1 Drift

001 Udgifter til tilbud til ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 23 a

002 Udgifter til tilbud til ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 23 b

003 Udgifter til tilbud til ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 23 c samt § 24 b

004 Udgifter til mentor for ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 23 d

005 Udgifter til tilbud til selvforsørgende ifølge integrationslovens § 23 a

006 Udgifter til tilbud til selvforsørgende ifølge integrationslovens § 23 b

007 Udgifter til tilbud til selvforsørgende ifølge integrationslovens § 23 c

008 Udgifter til mentor for selvforsørgende ifølge integrationslovens § 23 d

009 Udgifter til opkvalificering og introduktion ifølge integrationslovens § 24a

010 Udgifter til danskuddannelse til ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 21

011 Udgifter til danskuddannelse til selvforsørgede ifølge integrationslovens § 21

012 Udgifter til særligt tilrettelagt danskuddannelse ifølge integrationslovens § 22

013 Udgifter til danskuddannelse for øvrige kursister ifølge lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

014 Tolkeudgifter.

091 Gebyr for deltagelse i danskuddannelse ifølge lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. ifølge § 14, stk. 2

092 Tilskud til mindreårige uledsagede asylansøgere

097 Grundtilskud for udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet ifølge § 45, stk. 4, i integrationsloven

098 Berigtigelser

100 Resultattilskud for udlændinge der påbegynder kompetencegivende uddannelse ifølge integrationslovens § 45 stk. 7

101 Resultattilskud for udlændinge der består prøve i dansk ifølge integrationslovens § 45, stk. 7

2 Statsrefusion

102 Resultattilskud for udlændinge der kommer i ordinær beskæftigelse ifølge integrationslovens § 45 stk. 7

001 Refusion af udgifterne på gruppering 001-012

002 Refusion af udgifterne på gruppering 013

5.46.61 Introduktionsydelse

1 Drift

004 Ydelse til udlændinge

005 Hjælp i særlige tilfælde for udlændinge

090 Tilbagebetaling vedrørende ydelse med 75 pct. refusion

091 Tilbagebetaling vedrørende ydelse med 50 pct. refusion

092 Tilbagebetaling vedrørende hjælp i særlige tilfælde med 75 pct. refusion

093 Tilbagebetaling vedrørende hjælp i særlige tilfælde med 50 pct. refusion

2 Statsrefusion

004 Refusion vedrørende introduktionsydelse for udlændinge

005 Refusion vedrørende hjælp i særlige tilfælde for udlændinge

5.46.65 Repatriering

1 Drift

001 Hjælp til repatriering

2 Statsrefusion

001 Refusion vedrørende hjælp til repatriering med 75 pct. refusion

5 Sociale opgaver og beskæftigelse

FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48)

5.48.67 Personlige tillæg m.v.

1 Drift

001 Briller, personlige tillæg § 14, stk. 1 (§ 17, stk. 2)

002 Medicin, personlige tillæg § 14, stk. 1 (§ 17, stk. 2)

003 Tandlægebehandling, personlige tillæg § 14, stk. 1 (§ 17, stk. 2)

004 Fysioterapi, fodterapi, kiropraktor- og psykologbehandling, personlige tillæg § 14, stk. 1 (§ 17, stk. 2)

005 Supplement til pensionister med nedsat pension (brøkpension), personlige tillæg § 14, stk. 1 (§ 17, stk. 2)

006 Andre personlige tillæg § 14, stk. 1 (§ 17, stk. 2)

007 Briller, helbredstillæg, § 14a (§ 18)

008 Medicin, helbredstillæg, § 14 a (§ 18)

009 Tandlægebehandling, helbredstillæg, § 14 a, stk. 1 (§ 18, stk. 1)

010 Tandprotese, helbredstillæg, § 14 a, stk. 4 (§ 18, stk. 4)

011 Fysioterapi, kiropraktor- og psykologbehandling, helbredstillæg, § 14 a (§ 18)

012 Fodbehandling, helbredstillæg, § 14 a, stk. 4 (§ 18, stk. 4)

013 Varmetillæg med 75 pct. refusion, § 14, stk. 2 og 3 (§ 17, stk. 1 og 3)

093 Tilbagebetaling af personlige tillæg ydet med 75 pct. refusion før 1. 1. 1998

094 Tilbagebetaling a personlig tillæg ydet med 50 pct. refusion i perioden 1.1. 1998 – 1.3. 2001

2 Statsrefusion

002 Refusion af varmetillæg

003 Berigtigelser

004 Refusion af personlige tillæg og helbredstillæg

5.48.68 Førtidspension med 50 pct. refusion

1 Drift

001 Højeste og mellemste førtidspension med 50 pct. refusion

002 Almindelig og forhøjet almindelig førtidspension med 50 pct. refusion

2 Statsrefusion

003 Berigtigelser

004 Refusion vedrørende højeste og mellemste førtidspension med 50 pct. refusion

005 Refusion vedrørende almindelig og forhøjet almindelig førtids­pen­sion med 50 pct. refusion

5.48.69 Førtidspension med 35 pct. refusion – tilkendt efter regler gældende før 1. januar 2003

1 Drift

001 Højeste og mellemste førtidspension med 35 pct. refusion

002 Almindelig og forhøjet almindelig førtidspension med 35 pct. refusion

2 Statsrefusion

003 Berigtigelser

004 Refusion vedrørende højeste og mellemste førtidspension med 35 pct. refusion

005 Refusion vedrørende almindelig og forhøjet almindelig førtidspension med 35 pct. refusion

5.48.70 Førtidspension med 35 pct. refusion – tilkendt efter regler gældende fra 1. januar 2003

1 Drift

001 Førtidspension med 35 pct. refusion

2 Statsrefusion

002 Refusion vedr. førtidspension med 35 pct. refusion

003 Berigtigelser

5 Sociale opgaver og beskæftigelse

KONTANTE YDELSER (57)

5.57.71 Sygedagpenge

1 Drift

001 Sygedagpenge efter 52 uger uden refusion

002 Sygedagpenge uden refusion pga. manglende opfølgning

003 Sygedagpenge med 50 pct. refusion

004 Sygedagpenge med 50 pct. refusion til forældre med alvorligt syge børn, jf. § 19a

005 Sygedagpenge med 65 pct. refusion, jf. § 62, stk. 3, 6 og 7, i lov om dagpenge ved sygdom

006 Sygedagpenge med 35 pct. refusion, jf. § 62, stk. 3, i lov om dagpenge ved sygdom

007 Driftsudgifter ifm. aktive tilbud til modtagere af sygedagpenge med 50 pct. refusion efter kapitel 10 og 11 samt udgifter til hjælpemidler og mentorordning, jf. kapitel 14 og §§ 76-77 og §§ 78-81 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

008 Løntilskud med 65 pct. refusion ifm. sygedagpengemodtageres ansættelse med løntilskud, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelses-indsats

090 Regresindtægter vedrørende sygedagpenge

2 Statsrefusion

002 Refusion af sygedagpenge med 50 pct. refusion

003 Berigtigelser

004 Refusion af sygedagpenge med 50 pct. refusion til forældre med alvorligt syge børn, jf. § 30, stk.. 2

005 Tilbagebetaling af refusion til staten for sygedagpenge som følge af tilsyn, kontrol og revision

006 Refusion af sygedagpenge og løntilskud med 65 pct. refusion (grp. 005 og 008)

007 Refusion af sygedagpenge med 35 pct. refusion (grp. 006)

008 Refusion af driftsudgifter med 50 pct. refusion (grp. 007)

5.57.72 Sociale formål

004 Udgifter vedrørende samværsret mv. med børn (Aktivloven, §§ 83 og 84)

006 Hjælp til udgifter til sygebehandling m.v. (Aktivloven, § 82)

008 Hjælp til enkeltudgifter og flytning (Aktivloven, §§ 81 og 85)

009 Merudgiftsydelse ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (Serviceloven, § 41)

010 Merudgifter for voksne med nedsat funktionsevne (Serviceloven, § 100)

015 Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste m.v. ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (Serviceloven, § 42)

016 Udgifter i forbindelse med køb af træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. i forbindelse med hjemmetræning (Serviceloven, § 32, stk. 8)

017 Efterlevelseshjælp (Aktivloven, § 85 a)

091 Tilbagebetaling.

2 Statsrefusion

001 Refusion efter reglerne for den centrale refusionsordning på grupperingerne 009-016 (SEL § 176)

002 Refusion af udgifter til sociale formål på gruppering nr. 004-017.

003 Berigtigelser

5.57.73 Kontanthjælp

1 Drift

001 Kontant- og starthjælp til personer som er visiteret til fleksjob, ikke refusionsberettiget (§ 100, stk. 1, 104, stk. 1, § 104, stk. 2 og § 104a i Lov om aktiv socialpolitik)

002 Kontant- og starthjælp til personer uden rettidigt tilbud efter reglerne i kapital 17 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, ikke refusionsberettiget (§ 100, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik)

013 Kontanthjælp til forsørgere og starthjælp til gifte og samlevende fyldt 25 år med 35 pct. refusion (§ 25, stk. 1, nr. 1, § 25, stk. 2 nr. 1 og 2, § 25, stk. 5 og stk. 7, § 25, stk. 12 nr. 1 og stk. 13, § 25 a , og § 26, stk. 5 i Lov om aktiv socialpolitik)

016 Særlig støtte med 35 pct. refusion (§ 34 i Lov om aktiv socialpolitik)

017 Løbende hjælp til visse persongrupper med 35 pct. refusion (§ 29 i Lov om aktiv socialpolitik)

018 Kontanthjælp til ikke-forsørgere og starthjælp til enlige fyldt 25 år med 35 pct. refusion (§ 25, stk. 1, nr. 2, § 25, stk. 2, nr. 3, § 25, stk. 3, § 25, stk. 5 og stk. 7, § 25, stk. 12, nr. 2 og stk. 13, § 25 a, og § 26, stk. 5 i Lov om aktiv socialpolitik)

019 Kontanthjælp til personer fyldt 60 år uden ret til social pension og til asylansøgere med 35 pct. refusion (§§ 25 a, 27 og 27 a i Lov om aktiv socialpolitik)

020 Kontanthjælp og starthjælp til unge mv. med 35 pct. refusion (§ 25, stk. 1, nr. 3 og 4, § 25, stk. 4, § 25, stk. 12, nr. 3 og 4 og stk. 13, § 25 a, og § 26, stk. 5 i Lov om aktiv socialpolitik)

091 Tilbagebetaling af hjælp ydet med 35 pct. refusion (§§ 91, 93 og 94 i lov om aktiv socialpolitik og § 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt § 164 i lov om social service)

092 Tilbagebetaling af hjælp ydet med 50 pct. refusion (§§ 91, 93 og 94 i lov om aktiv socialpolitik, og § 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt § 164 i lov om social service)

093 Tilbagebetaling af terminsydelser m.v. med 35 pct. refusion (§ 92 i Lov om aktiv socialpolitik)

094 Tilbagebetaling af terminsydelser m.v. med 50 pct. refusion (§ 92 i Lov om aktiv socialpolitik)

095 Tilbagebetaling af løbende hjælp til visse persongrupper med 35 pct. refusion (§ 29 i lov om aktiv socialpolitik).

096 Efterbetaling af udgifter til kontanthjælp m.v. vedr. perioden før 1. juli 2006 med 50 pct. refusion

2 Statsrefusion

001 Refusion af tilbagebetalt kontanthjælp m.v. på grupperingsnr. 092 og 094

002 Refusion af kontanthjælp m.v. på grupperingsnr. 013, 016, 017, 018-020 minus grp 091, 093 og 095.

003 Berigtigelser (§ 65 stk 3. i Bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision)

020 Tilskud fra EU

030 Refusion af efterbetaling af kontanthjælp m.v. med 50 pct. refusion på grupperingsnr. 096

5.57.74 Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge

1 Drift

004 Hjælp til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge med 100 pct. refusion (lov om aktiv socialpolitik §§ 25, 25 a, 26, 27, 27 a, 34 og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 63)

005 Hjælp til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge med 100 pct. refusion (lov om aktiv socialpolitik §§ 52, 63, 64 og 65 og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 63)

006 Hjælp i øvrigt til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge med 100 pct. refusion

016 Hjælp til flygtninge i øvrigt i de første 3 år med 100 pct. refusion

091 Tilbagebetaling vedrørende beløb med 100 pct. refusion

092 Tilbagebetaling vedrørende beløb med 75 pct. refusion

2 Statsrefusion

002 Refusion vedrørende flygtninge med 75 pct. refusion

003 Berigtigelser

004 Refusion vedrørende flygtninge med 100 pct. refusion

020 Tilskud fra EU

5.57.75 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere

1 Drift

004 Særlig støtte med 65 pct. refusion (§ 34 i Lov om aktiv socialpoltik)

007 Godtgørelse med 50 pct. refusion (Lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 83)

010 Forsørgelse af personer i tilbud efter kapitel 10 og 11 med 65 pct. refusion (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 38 stk. 2 og 45, stk. 2 og 3).

011 Løntilskud til personer i tilbud efter kapitel 12 med 65 pct. refusion (lov om aktiv beskæftigelsesindsats kap. 12).

012 Hjælp til opkvalificering og hjælpemidler, med 50 pct. refusion (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 99 og 100).

014 Kontanthjælp og starthjælp under forrevalidering med 65 pct. refusion (§§ 25, 25 a og 26, stk. 5, jf. §§ 46, stk. 1, 3. pkt. og 47, stk. 4 og 5 i Lov om aktiv socialpolitik).

093 Tilbagebetaling (Lov om aktiv socialpolitik kap. 12) med 50 pct. refusion

094 Tilbagebetaling (Lov om aktiv socialpolitik kap. 12) med 65 pct. refusion

096 Efterbetaling af udgifter til aktiverede kontanthjælpsmodtagere m.v. vedr. perioden før 1. juli 2006 med 50 pct. refusion

2 Statsrefusion

001 Refusion af udgifterne med 65 pct. refusion på gruppering 004, 010, 011 og 014 minus gruppering 094

002 Refusion af udgifterne med 50 pct. refusion på gruppering 012 minus gruppering 093

003 Berigtigelser (§ 65, stk. 3. i Bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision)

020 Tilskud fra EU

030 Refusion af efterbetaling af kontanthjælp m.v. med 50 pct. refusion på grupperingsnr. 096

5.57.76 Boligydelse til pensionister

1 Drift

001 Tilskud til lejere

002 Lån til ejere af én og tofamilieshuse

003 Tilskud og lån til andelshavere m.fl.

005 Tilskud til lejebetaling i ældreboliger

091 Efterreguleringer

093 Tilbagebetaling af lån og renter

2 Statsrefusion

002 Refusion af boligydelse

003 Berigtigelser

5.57.77 Boligsikring

1 Drift

001 Boligsikring som lån

002 Boligsikring til byfornyelse m.v. for lejere og huslejetilskud efter § 29 b

003 Boligsikring som tilskud og lån

005 Boligsikring som tilskud

006 Almindelig boligsikring

007 Boligsikring til byfornyelse m.v. for andelshavere m.fl.

008 Tilskud til erhvervslejere

009 Boligsikring som tilskud til lejere i friplejeboliger

010 Boligsikring efter særligt behov uden refusion

091 Efterregulering

092 Efterregulering af boligsikring efter særligt behov uden refusion

093 Tilbagebetaling af lån og renter

2 Statsrefusion

002 Refusion af boligsikring og huslejetilskud efter § 29 b

003 Berigtigelser

5.57.78 Dagpenge til forsikrede ledige

1 Drift

001 Dagpenge i aktive perioder, 25 pct. kommunalt bidrag

002 Dagpenge i passive perioder, 50 pct. kommunalt bidrag

003 Dagpenge ved manglende rettidighed, fuld kommunal finansiering

004 Berigtigelser

5 Sociale opgaver og beskæftigelse

REVALIDERING (58)

5.58.80 Revalidering

1 Drift

001 Merudgifter til bolig under revalidering og forrevalidering med 65 pct. refusion (lov om aktiv socialpolitik §§ 64 og § 64 a)

002 Revalideringsydelse med 65 pct. refusion (§ 52 i lov om aktiv socialpolitik)

003 Tillægsydelser under revalidering med 50 pct. refusion (lov om aktiv beskæftigelsesindsats §§ 76, 78, 79, 80 og 82).

004 Løn til personer i fleksjob på revalideringsinstitutioner (§ 71, stk. 1 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)

005 Løn til personer i løntilskudsstillinger i målgruppe § 2, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) på revalideringsinstitutioner (§ 57 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)

006 Tilskud til selvstændig virksomhed (Lov om aktiv socialpolitik § 65)

007 Driftsudgifter ifm. revalidering og uddannelsesaktiviteter (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 og lov om aktiv socialpolitik § 12)

008 Løntilskud i forbindelse med revalidenders ansættelse med løntilskud med 65 pct. refusion (lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 51, stk. 3, jf. § 64, stk. 4 og lov om aktiv socialpolitik § 51, stk. 2).

011 Revalideringsydelse i forbindelse med virksomhedspraktik med 65 pct. refusion (lov om aktiv socialpolitik § 52 og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 45, stk. 2)

091 Indtægter vedrørende tilbagebetalt revalideringsydelse udbetalt med 50 pct. refusion

092 Tilbagebetaling af hjælp ydet med 65 pct. refusion (§ 65, §§ 93-94 i lov om aktiv socialpolitik og § 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)

093 Tilbagebetaling af hjælp ydet med 50 pct. refusion (§ 65 i lov om aktiv socialpolitik, jf. bistandslovens § 43, stk. 8 og 9)

096 Efterbetaling af udgifter til revalidender m.v. vedr. perioden før 1. juli 2006 med 50 pct. refusion

2 Statsrefusion

002 Refusion af udgifter med 50 pct. refusion på gruppering 003

003 Berigtigelser

004 Refusion af løntilskud og revalideringsydelser med 65 pct. refusion på gruppering 001, 002, 006, 008 og 011.

030 Refusion af efterbetaling af udgifter til revalidender m.v. med 50 pct. refusion på gruppering. 096

5.58.81 Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger i målgruppe § 2, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob)

1 Drift

001 Ledighedsydelse efter ustøttet beskæftigelse med 35 pct. refusion (§ 74 f, stk. 1-3)

002 Løntilskud til løn til personer i fleksjob og selvstændige erhvervsdrivende med begrænsninger i arbejdsevnen, ikke refusionsberettiget løntilskud (§ 121, stk. 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats).

003 Driftsudgifter ifm. aktive tilbud for personer på ledighedsydelse samt udgifter til mentorer, jf.§ 32, stk. 1 nr. 2 og 3, § 32, stk. 2, kapitel 14, §§ 73b og 74, og kapitel 15, §§ 78-82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

005 Ledighedsydelse, ikke refusionsberettiget (§ 100, stk. 1, § 104, stk. 1-2 og § 104a i lov om aktiv socialpolitik).

007 Særlig ydelse til personer uden ret til ledighedsydelse, ikke refusionsberettiget (§ 100, stk. 1, § 104, stk. 1-2 og § 104a i lov om aktiv socialpolitik).

008 Løntilskud til personer i løntilskudsstillinger i målgruppe § 2, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) med 50 pct. refusion (§ 63 og § 64, stk. 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats).

009 Løntilskud til handicappede personer i løntilskudsstillinger i målgruppe § 2, nr. 8 med 65 pct. refusion, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (§ 63 og § 64, stk. 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats).

010 Ledighedsydelse under ferie med 50 pct. refusion (§§ 74 e og 74 h)

011 Særlig ydelse til personer uden ret til ledighedsydelse med 35 pct. refusion (§ 74 i)

012 Driftsudgifter for personer i fleksjob, personer i løntilskudsstillinger i målgruppe §2, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) og handicappede personer (§§ 74, 76-81, 99 og 101 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats).

013 Løntilskud på 1/3 af lønnen til personer i fleksjob med 65 pct. refusion (kapitel 13 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)

014 Løntilskud på 1/2 af lønnen til personer i fleksjob med 65 pct. refusion (kapitel 13 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)

015 Løntilskud på 2/3 af lønnen til personer i fleksjob med 65 pct. refusion (kapitel 13 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)

016 Tilskud på 1/2 af lønnen til selvstændigt erhvervsdrivende med 65 pct. refusion (§ 75 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)

017 Tilskud på 2/3 af lønnen til selvstændigt erhvervsdrivende med 65 pct. refusion (§ 75 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)

018 Ledighedsydelse i visitationsperioden før første fleksjob med 35 pct. refusion (§ 74 a, stk. 1 i Lov om aktiv socialpolitik)

019 Ledighedsydelse mellem fleksjob med 35 pct. refusion (§ 74 a, stk. 2-4 i Lov om aktiv socialpolitik)

020 Ledighedsydelse under sygdom og barsel med 35 pct. refusion (§ 74 a, stk. 5 og § 74 f, stk. 4 i Lov om aktiv socialpolitik)

091 Indtægter vedrørende tilbagebetalt ledighedsydelse udbetalt med 50 pct. refusion (§ 104, stk. 1)

092 Indtægter vedrørende tilbagebetalt ledighedsydelse udbetalt med 35 pct. refusion (§ 104, stk. 2)

093 Indtægter fra tilbagebetalte løntilskud til personer i fleksjob med 65 % refusion (§ 111 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)

094 Indtægter fra tilbagebetalte løntilskud til personer i løntilskudsstillinger i målgruppe § 2, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) og handicappede personer § 111 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)

095 Indtægter fra tilbagebetalte løntilskud vedr. handicappede personer i målgruppe § 2, nr. 8, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 111 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)

096 Efterbetaling af udgifter til løntilskud til handicappede personer vedr. perioden før 1. juli 2006 med 50 pct. refusion

097 Indtægter fra tilbagebetalt løntilskud til personer i fleksjob med 100 pct. refusion jfr. § 111 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

098 Indtægter fra tilbagebetaling af driftsudgifter til personer på ledighedsydelse, i fleksjob løntilskudsstillinger i målgruppen § 2 nr. 6 og handicappede personer, jfr. § 111 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

100 Indtægter fra tilbagebetaling af løntilskud med 100 pct. refusion, som ikke er refusionsberettigede

101 Løntilskud for kontanthjælpsmodtagere med længerevarende ledighed efter § 67 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

102 Særlig løntilskudsordning for personer over 55 år

103 Ledighedsydelse til personer i aktivering med 65 pct. refusion, jf. § 104, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

104 Særlig ydelse til personer i aktivering med 65 pct. refusion, jf. § 104, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

105 Indtægter fra tilbagebetalinger fra ledighedsydelse og særlig ydelse, ikke refusionsberettiget. Det er tilbagebetalinger vedr. hhv. gruppering 005 og 007.

2 Statsrefusion

003 Berigtigelser

005 Refusion af driftsudgifter med 50 pct. refusion ifm. aktive tilbud, ledighedsydelse og løntilskud med 50 pct. refusion (grp. 003, 008, 010 og 012).

006 Refusion af udgifter til ledighedsydelse og særlig ydelse med 35 pct. refusion (grp. 001,011, 018, 019 og 20, minus grp. 092)

007 Refusion af udgifter til løntilskud til personer i fleksjob, handicappede personer og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, udgifter til ledighedsydelse og særlig ydelse med 65 pct. refusion, jf. § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (grp. 002, 009, 013-017, 103 og 104).

5 Sociale opgaver og beskæftigelse

ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER (68)

5.68.91 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige

1 Drift

001 Vejledning og opkvalificering (inkl. undervisningsmaterialer) vedr. for-sikrede ledige, jf. § 32, stk. 1 og §§ 76-77 i lov om en aktiv beskæftigel-sesindsats

002 Bonusbetaling til andre aktører vedr. forsikrede ledige henvist efter 1.januar 2010, jf. §§ 26-32 i styringsloven

003 Driftstilskud til andre aktører vedr. forsikrede ledige, jf. §§ 26-32 i sty-ringsloven

004 Flyttehjælp, administrationsudgifter ved partnerskabsaftaler og opkvali-ficering ved ansættelse vedr. forsikrede ledige, jf. §§ 8, 81a og 99 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forsøgsbekendtgørelse

005 Medfinansiering af 50 pct. af befordringsgodtgørelse vedr. forsikrede ledige efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 109, i lov om en arbejdsløshedsforsikring m.v.

006 Hjælpemidler m.v. vedr. forsikrede ledige og beskæftigede med 50 pct. refusion (ekskl. undervisningsmaterialer), jf. §§ 76, 77 og 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

007Personlig assistance til handicappede i erhverv med 50 pct. refusion, jf. §§ 4-5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

008Personlig assistance til handicappede under efter- og videreuddannese med 50 pct. refusion, jf. § 14 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

009 Løntilskud til forsikrede ledige med 75 pct. refusion – statslige arbejds-givere og selvejende institutioner, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats

010 Løntilskud til forsikrede ledige med 75 pct. refusion – private arbejdsgi-vere, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

011 Løntilskud med 75 pct. refusion – forsikrede ledige over 55 år i private virksomheder, jf. §§ 67a-67c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

012 Løntilskud med 75 pct. refusion – forsikrede personer med handicap, jf. § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. samt §§ 51 og 52 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

013Løntilskud ved uddannelsesaftaler for ledige med 100 pct. refusion, jf. § 68, stk. 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

014 Løntilskud til uddannelsesaftaler for beskæftigede med 100 pct. refusi-on, jf. § 68, stk. 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

015 Seks ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige med 100 pct. refu-sion (ekskl. befordring), jf. kapitel 8a i lov om en aktiv beskæftigelses-indsats

016 Jobrotation med 100 pct. refusion – forenklet permanent ordning, jf. § 98a, stk. 1-3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

017 Jobrotation med 100 pct. refusion (tilskud efter ansøgning) – til særlige grupper med videregående uddannelse, jf. § 98a, stk. 4, i lov om en ak-tiv beskæftigelsesindsats

019Udgifter og tilskud til initiativer vedr. større virksomhedslukninger, jf. § 43 i styringsloven

020 Tilskud til flaskehalsproblemer for forsikrede ledige, jf. § 42 i styringslo-ven

021 Udgifter og tilskud til akutte flaskehalsproblemer, jf. § 42 i styringsloven

2 Statsrefusion

001 Refusion af udgifter til løntilskud ved uddannelsesaftaler for ledige og beskæftigede, seks ugers selvvalgt uddannelse samt jobrotation med 100 pct. refusion (grp. 013, 014, 015, 016 og 017)

002Refusion af udgifter til løntilskud med 75 pct. refusion (grp. 009, 010, 011 og 012)

003 Berigtigelser

004Refusion af udgifter til hjælpemidler og personlig assistance til handi-cappede med 50 pct. refusion (grp. 006, 007, og 008)

005Refusion af driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige, herunder udgifter til vejledning og opkvalificering, andre aktører og flyttehjælp m.v. (gruppering 001, 002, 003 og 004) med op til 50 pct. refusion indenfor et rådighedsbeløb, jf. § 117b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

5.68.93 Jobcentre

1 Drift

002 Initiativer vedr. større virksomhedslukninger jf. § 43 i Styringsloven

5.68.94 Jobcentrenes aktive beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige

1 Drift

002 Initiativer vedr. større virksomhedslukninger, jf. § 43 i Styringsloven

003 Bonusbetaling til andre aktører for forsikrede ledige, jf. §§ 26-32 i Sty-ringsloven

004 Vejledning og opkvalificering vedr. forsikrede ledige, jf. 32, stk. 1 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

005 Driftstilskud til andre aktører vedr. forsikrede ledige, jf. § 26-32 i Sty-ringsloven

006 Tilskud til uddannelsesaftaler for beskæftigede, jf. § 68, stk. 2 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

007 Aktivitetspulje, jf. §§ 7, 81a og 99 i Lov om en aktiv beskæftigelsesind-sats

008 Udgifter til hjælpemidler m.v. vedr. forsikrede ledige og beskæftigede, jf. §§ 76, 77 og 100 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

009 Mentorer vedr. forsikrede ledige og beskæftigede, jf. §§ 78-81 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

010 Personlig assistance til handicappede i erhverv, jf. §§ 4-5 i lovbekendt-gørelse nr. 55 om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

011 Personlig assistance til handicappede under efter- og videreuddannel-se, jf. § 14 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

012 Isbryderordning for nyuddannede handicappede, jf. § 15 i lov om kom-pensation til handicappede i erhverv m.v.

013 Flaskehalsindsats for forsikrede ledige, jf. § 42 i Styringsloven

014 Akutte flaskehalsproblemer, jf. § 42 i Styringsloven

015 Flyttehjælp jf.§ 8 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt be-kendtgørelse om flyttehjælp

016 Løntilskud forsikrede ledige - statslige arbejdsgivere og selvejende institutioner, jf. § 51, stk. 1 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

017 Løntilskud forsikrede ledige - private arbejdsgivere, jf. § 51, stk. 1 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

018 Løntilskud ved uddannelsesaftaler for ledige, jf. § 68, stk. 2 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

019 Tidlig indsats – forsikrede ledige, jf. § 36, stk. 4 i Lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats.

020 Personlig assistance til personer med en psykisk funktionsnedsættelse i erhverv og under efteruddannelse, jf. §§ 4-5 og § 14 i lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

100 Tidlig indsats – ikke forsikrede ledige, jf. § 36, stk. 4 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

101 Jobrotation (afløb på tidligere ordning), jf. §§ 97 og 98 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

102 Jobrotation – forenklet, permanent ordning, jf. § 98a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

103 Jobrotation – til særlige grupper med videregående uddannelse, jf. § 98a, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

105 Tilskudsgruppering til indbetaling af tilskud til jobcentrene.

106 Løntilskud forsikrede ledige over 55 år i private virksomheder, jf. §§ 67a-67c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

107 Seks ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige, jf. kapitel 8a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2 Statsrefusion

001 Refusion af udgifter vedr. jobcentre med 100 pct. refusion (grp. 006, 010, 011, 012, 016, 017, 018, 020, 101, 102, 103, 106, 107)

5.68.95 Løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommuner

1 Drift

001 Løn til forsikrede ledige med løntilskud (Lov om aktiv beskæftigelses-indsats § 51)

002 Løntilskud til forsikrede ledige med løntilskud med 75 pct. refusion (Lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 51)

003 Undervisning (Lov om aktiv beskæftigelse § 51)

020 Udgifter til andet tilbud ved manglende overholdelse af kvote for løntil-skudsstillinger, kommunen som ansvarlig myndighed (§ 56 i lov om an-svaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og § 2, stk. 4 i Lov nr. 176 af 27. februar 2007)

2 Statsrefusion

003 Berigtigelser (Lov om aktiv en beskæftigelsesindsats § 110, stk. 5 og § 111)

006 Refusion af løntilskud til kommunale arbejdsgivere med 75 pct refusion (grp. 002)

020 Tilskud fra EU

5.68.96 Servicejob

2 Statsrefusion

003 Berigtigelser

004 Tilskud til servicejob (Lov om ophævelse af lov om servicejob)

5.68.97 Seniorjob til personer over 55 år

1 Drift

001 Løn til personer i seniorjob

002 Kompensation til personer, der er berettiget til seniorjobs

2 Statsrefusion

002 Tilskud til kommunale seniorjob

003 Berigtigelser vedr. seniorjob

5.68.98 Beskæftigelsesordninger

1 Drift

001 Orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere

002 Orlovsydelse til modtagere af ledighedsydelse

003 Godtgørelse til særlig udsatte unge under 18 år i virksomhedspraktik (lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 50 a)

004 Særligt tilrettelagte projekter i kommunalt regi (Lov om en aktiv beskæf-tigelsesindsats § 32, stk. 1, nr. 2)

005 Særligt tilrettelagte projekter i privat regi (Lov om en aktiv beskæftigel-sesindsats § 32, stk. 1, nr. 2)

006 Arbejdsmarkedsuddannelser (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 32, stk. 1, nr. 3)

007 Andre uddannelser og andre korte vejledningsforløb (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 32)

008 Tilskud til jobcentre til ikke forsikrede ledige fra den statslige flaske-halsbevilling (Styingsloven § 42).

009 Jobtræning med løntilskud til offentlige virksomheder m.v. (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 55)

011 Udgifter til hjælpemidler til aktiverede kontanthjælpsmodtagere (lov om aktiv beskæftigelsesindsats §§ 76 og 77).

012 Udgifter til mentor, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 78-81.

013 Flyttehjælp, administrationsudgifter ved partnerskabsaftaler og opkvali-ficering ved ansættelse for kontanthjælpsmodtagere (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 8, 81a og 99).

014 Ordinære uddannelsesforløb (§ 32, stk. 1 nr. 3 i lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats).

016 Produktionsskoler (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 32, stk. 1)

018 Udgifter ved undervisning i dansk som andetsprog for aktiverede kon-tanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere (Lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats kap. 10-12)

019 Udgifter og tilskud til jobcentre og pilotjobcentre vedrørende kommuna-le målgrupper afholdt i forbindelse med akutte flaskehalsproblemer, jf. Styringsloven § 42

020 Driftsudgifter til ledige selvforsørgende efter § 75 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

092 Indtægter vedrørende betaling for arbejde udført i private hjem m.v. (Lov om aktiv beskæftigelse § 32, stk. 2)

093 Indtægter fra tilbagebetalte driftsudgifter, der er udbetalt på et urigtigt grundlag.

2 Statsrefusion

003 Berigtigelse (Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 85, stk. 1)

006 Refusion af orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere og modtagere af ledighedsydelse

007 Refusion af driftsudgifter i forbindelse med aktiveringstilbud, uddannel-sesaktiviteter m.v. med 50 pct. refusion (§ 100, stk. 2 og 3 i Lov om ak-tiv socialpolitik og Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 118, stk. 1, og 119, stk. 1)

008 Refusion af mentorudgifter med 50 % refusion i forbindelse med tilbud efter LAB § 78-81.

016 Tilskud vedrørende produktionsskoler (Lov om en aktiv beskæftigelses- indsats § 32)

017 Tilskud vedrørende produktionsskoler til andre end kontanthjælpsmod-tagere (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §)

019 Tilskud fra EU vedrørende andre end kontanthjælpsmodtagere

020 Tilskud fra EU

STØTTE TIL FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE OG ØVRIGE SOCIALE FORMÅL (72)

5.72.99 Øvrige sociale formål

1 Drift

001 Tinglysningsafgift ved lån til betaling af ejendomsskatter o.lign.

002 Udgifter til husly (§ 80)

003 Støtte til frivilligt socialt arbejde (§ 18)

6. Fællesudgifter og administration m.v.

POLITISK ORGANISATION (42)

6.42.40 Fælles formål

6.42.41 Kommunalbestyrelsesmedlemmer

6.42.42 Kommissioner, råd og nævn

2 Statsrefusion

001 Refusion vedrørende abort- og sterilisationssamråd m.v.

6.42.43 Valg m.v.

1 Drift

001 Fælles formål

002 Folketingsvalg

003 Kommunalvalg

ADMINISTRATIV ORGANISATION (45)

6.45.50 Administrationsbygninger

6.45.51 Sekretariat og forvaltninger

1 Drift

090 Administrationsudgifter overført til forsyningsvirksomhederne

095 Administrationsudgifter overført til drifts- og anlægsarbejder

vedrørende motorveje, hovedlandeveje og kommunale veje

097 Gebyrer for byggesagsbehandling

098 Administrationsvederlag vedrørende havne

6.45.53 Administration vedrørende jobcentre og pilotjobcentre

1 Drift

001 Administrative udgifter til andre aktører vedr. ikke-forsikrede ledige

002 Administrative udgifter til andre aktører vedr. forsikrede ledige

6.45.54 Administration vedrørende naturbeskyttelse

6.45.55 Administration vedrørende miljøbeskyttelse

ERHVERVSUDVIKLING, TURISME OG LANDDISTRIKTER (48)

6.48.60 Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love

6.48.61 Vækstfora

6.48.62 Turisme

6.48.63 Udvikling af menneskelige ressourcer

6.48.66 Innovation og ny teknologi

6.48.67 Erhvervsservice og iværksætteri

6.48.68 Udvikling af yder- og landdistriktsområder

LØNPULJER m.v. (52)

6.52.70 Løn- og barselspuljer

6.52.72 Tjenestemandspension

001 Udbetaling af tjenestemandspensioner, kommunale forsyningsvirksomheder

002 Udbetaling af tjenestemandspensioner, tidligere kommunale forsyningsvirksomheder

7 Renter, tilskud, udligning og skatter m.v.

RENTER AF LIKVIDE AKTIVER (22)

7.22.05 Indskud i pengeinstitutter m.v.

7.22.07 Investerings- og placeringsforeninger

7.22.08 Realkreditobligationer

7.22.09 Kommunekreditobligationer

7.22.10 Statsobligationer m.v.

7.22.11 Udenlandske obligationer

RENTER AF KORTFRISTEDE TILGODEHAVENDER I ØVRIGT (28)

7.28.14 Tilgodehavender i betalingskontrol

7.28.15 Andre tilgodehavender vedrørende hovedkonto 0-8

7.28.18 Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med overenskomst

7.28.19 Tilgodehavender hos andre kommuner og regioner

RENTER AF LANGFRISTEDE TILGODEHAVENDER (32)

7.32.20 Pantebreve

7.32.21 Aktier og andelsbeviser m.v.

7.32.22 Tilgodehavender hos grundejere

7.32.23 Udlån til beboerindskud

7.32.25 Andre langfristede udlån og tilgodehavender

7.32.26 Ikke-likvide obligationer

7.32.27 Deponerede beløb for lån m.v.

RENTER AF UDLÆG VEDRØRENDE FORSYNINGSVIRKSOMHEDER (35)

7.35.30 Spildevandsanlæg med betalingsvedtægt

7.35.31 Gasforsyning

7.35.32 El-forsyning

7.35.33 Varmeforsyning

7.35.34 Vandforsyning

7.35.35 Andre forsyningsvirksomheder

4 Renter

001 Ordninger for dagrenovation – restaffald

002 Ordninger for storskrald og haveaffald

003 Ordninger for glas, papir og pap

004 Ordninger for farligt affald

005 Genbrugsstationer

006 Øvrige ordninger

RENTER AF KORTFRISTET GÆLD TIL PENGEINSTITUTTER (50)

7.50.50 Kassekreditter og byggelån

RENTER AF KORTFRISTET GÆLD TIL STATEN (51)

7.51.52 Anden gæld

RENTER AF KORTFRISTET GÆLD I ØVRIGT (52)

7.52.54 Andre kommuner og regioner

7.52.56 Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager

7.52.57 Anden kortfristet gæld med udenlandsk betalingsmodtager

7.52.59 Mellemregningskonto

7.52.61 Selvejende institutioner med overenskomst

RENTER AF LANGFRISTET GÆLD (55)

7.55.63 Selvejende institutioner med overenskomst

7.55.64 Stat og hypotekbank

7.55.65 Andre kommuner og regioner

7.55.66 Kommunernes Pensionsforsikring

7.55.67 Andre forsikringsselskaber

7.55.68 Realkredit

4 Renter

001 Kommunale ældreboliger

002 Færgeinvesteringer m.v.

7.55.70 Kommunekredit

4 Renter

001 Kommunale ældreboliger

002 Færgeinvesteringer m.v.

7.55.71 Pengeinstitutter

4 Renter

001 Kommunale ældreboliger

002 Færgeinvesteringer m.v.

7.55.74 Offentligt emitterede obligationer i udland

4 Renter

001 Kommunale ældreboliger

002 Færgeinvesteringer m.v.

7.55.75 Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor

4 Renter

001 Kommunale ældreboliger

002 Færgeinvesteringer m.v.

7.55.76 Anden langfristet gæld med udenlandsk kreditor

4 Renter

001 Kommunale ældreboliger

002 Færgeinvesteringer m.v.

KURSTAB OG KURSGEVINSTER (58)

7.58.77 Kurstab i forbindelse med lånoptagelse

4 Renter

001 Kommunernes Pensionsforsikring

002 Andre forsikringsselskaber

003 Realkredit

005 Kommunekredit

007 Offentligt emitterede obligationer i indland

008 Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor

009 Anden langfristet gæld med udenlandsk kreditor

010 Selvejende institutioner

7.58.78 Kurstab og kursgevinster i øvrigt

4 Renter

001 Realkreditobligationer

002 Kommunekreditobligationer

003 Statsobligationer m.v.

004 Udenlandske obligationer¨

005 Investerings- og placeringsforeninger

006 Pantebreve

007 Aktier og andelsbeviser

008 Andre obligationer og værdipapirer, herunder optioner, swaps, m.v.

010 Tilbagebetalte reservefondsandele

TILSKUD OG UDLIGNING (62)

7.62.80 Udligning og generelle tilskud

7 Finansiering

001 Kommunal udligning

002 Statstilskud til kommuner

007 Efterreguleringer

010 Udligning af selskabsskat

7.62.81 Udligning og tilskud vedrørende udlændinge

7 Finansiering

001 Udligning vedrørende udlændinge

005 Efterreguleringer

7.62.82 Kommunale bidrag til regionerne

001 Kommunalt grundbidrag vedr. sundhedsvæsenet

002 Kommunalt udviklingsbidrag

7.62.86 Særlige tilskud

7 Finansiering

001 Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner

002 Tilsvar og tilskud vedrørende kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder

004 Tilskud til ”ø-kommuner”

005 Tilskud til Bornholms Kommune vedr. udviklingsopgaver

006 Tilskud vedrørende byrdefordelingsmæssige tab

007 Tilskud fra kvalitetsfonden

008 Beskæftigelsestilskud

010 Efterreguleringer

REFUSION AF KØBSMOMS (65)

7.65.87 Refusion af købsmoms

7 Finansiering

002 Refusion af købsmoms

003 Udgifter til købsmoms

004 Tilbagebetaling af refusion af købsmoms

SKATTER (68)

7.68.90 Kommunal indkomstskat

7 Finansiering

001 Forskudsbeløb af kommunal indkomstskat

002 Afregning af forskelsbeløb

006 Afregning vedrørende det skrå skatteloft

010 Afregning af indkomstskatter med andre kommuner

015 Udbetaling i henhold til lov om negativ indkomstskat

7.68.92 Selskabsskat

7 Finansiering

001 Afregning af selskabsskat m.v.

7.68.93 Anden skat pålignet visse indkomster

7 Finansiering

002 Andel af bruttoskat efter § 48 E i kildeskatteloven

004 Kommunens andel af skat af dødsboer

005 Indkomstskat af dødsboer, der ikke er omfattet af kildeskatteloven

7.68.94 Grundskyld

7 Finansiering

001 Grundskyld

7.68.95 Anden skat på fast ejendom

7 Finansiering

001 Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi

002 Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsbeløb

003 Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsbeløb

7.68.96 Øvrige skatter og afgifter

7 Finansiering

004 Efterbetaling og bøder

005 Frigørelsesafgift

8 Balanceforskydninger

FORSKYDNINGER I LIKVIDE AKTIVER (22)

8.22.01 Kontante beholdninger

8.22.05 Indskud i pengeinstitutter m.v.

8.22.07 Placerings- og investeringsforeninger

8.22.08 Realkreditobligationer

Balanceforskydninger

001 Tilgang

002 Afgang

8.22.09 Kommunekreditobligationer

Balanceforskydninger

001 Tilgang

002 Afgang

8.22.10 Statsobligationer m.v.

Balanceforskydninger

001 Tilgang

002 Afgang

8.22.11 Udenlandske obligationer

FORSKYDNINGER I TILGODEHAVENDER HOS STATEN (25)

8.25.12 Refusionstilgodehavender

8.25.13 Andre tilgodehavender

5 Balanceforskydninger

001 Kontante tilgodehavender hos staten som følge af delingsaftalen.

FORSKYDNINGER I KORTFRISTEDE TILGODEHAVENDER I ØVRIGT (28)

8.28.14 Tilgodehavender i betalingskontrol

8.28.15 Andre tilgodehavender

8.28.17 Mellemregninger med foregående og følgende regnskabsår

8.28.18 Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med overenskomst

8.28.19 Tilgodehavender hos andre kommuner og regioner

5 Balanceforskydninger

001 Kontantante tilgodehavender hos andre kommuner som følge af delingsaftalen.

002 Kontante tilgodehavender hos regioner som følge af delingsaftalen.

FORSKYDNINGER I LANGFRISTEDE TILGODEHAVENDER (32)

8.32.20 Pantebreve

8.32.21 Aktier og andelsbeviser m.v.

5 Balanceforskydninger

001 Netvirksomheders ejerandele i elforsyningsselskaber

8.32.22 Tilgodehavender hos grundejere

8.32.23 Udlån til beboerindskud

8.32.24 Indskud i landsbyggefonden m.v.

5 Balanceforskydninger

001 Grundkapitalindskud (indskud i Landsbyggefonden)

002 Grundkapital til kommunalt ejede ældreboliger

003 Driftsstøttelån

8.32.25 Andre langfristede udlån og tilgodehavender

5 Balanceforskydninger

001 Efterlevelseshjælp ydet som lån (§ 85 a stk. 7 i lov om aktiv socialpolitik)

002 Registrering af forskydninger i lån til betaling ejendomsskatter

003 Udlån til kommuner som følge af delingsaftalen

004 Udlån til regioner som følge af delingsaftalen

005 Udlån til staten som følge af delingsaftalen

8.32.26 Ikke-likvide obligationer

8.32.27 Deponerede beløb for lån m.v.

FORSKYDNINGER I AKTIVER VEDRØRENDE BELØB TIL OPKRÆVNING ELLER UDBETALING FOR ANDRE (38)

8.38.36 Kommuner og regioner m.v.

8.38.37 Staten

FORSKYDNINGER I AKTIVER TILHØRENDE FONDS, LEGATER M.V. (42)

8.42.40 Beskyttelsesrumspulje

8.42.41 Alderssparefond

8.42.42 Legater

8.42.43 Deposita

8.42.44 Parkeringsfond

FORSKYDNINGER I PASSIVER TILHØRENDE FONDS, LEGATER M.V. (45)

8.45.45 Alderssparefond

8.45.46 Legater

8.45.47 Deposita

FORSKYDNINGER I PASSIVER VEDRØRENDE BELØB TIL OPKRÆVNING ELLER UDBETALING FOR ANDRE (48)

8.48.48 Kommuner og regioner m.v.

8.48.49 Staten

FORSKYDNINGER I KORTFRISTET GÆLD TIL PENGEINSTITUTTER (50)

8.50.50 Kassekreditter og byggelån

FORSKYDNINGER I KORTFRISTET GÆLD TIL STATEN (51)

8.51.52 Anden gæld

5 Balanceforskydninger

001 Folkepension

002 Folkepension til repatrierede

003 Supplerende pensionsydelse (pensionslovens § 72 d)

004 Ventetillæg (opsat pension, jf. pensionslovens § 15 f)

005 Engangsbeløb (opsat pension, jf. pensionslovens § 15 d, stk. 4).

006 Højeste og mellemste førtidspension

007 Almindelig og forhøjet almindelig førtidspension

008 Supplerende opsparingsordning for førtidspensionister

009 Børnetilskud

010 Ikke-forskudsvise udlagte underholdsbidrag

011 Forskudsvise udlagte underholdsbidrag

012 Sygedagpenge til lønmodtagere hos forsikrede arbejdsgivere

(§ 27)

013 Sygedagpenge i øvrigt

014 Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

015 ATP-bidrag førtidspension

016 Orlovsydelse til ikke-forsikrede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende

017 ATP-bidrag jf. integrationsloven

018 Delpension

019 Tillægsydelse for pensionister med alm. eller forhøjet alm. førtidspension

090 Refusion af offentlige pensioner

092 Refusion af børnetilskud

093 Refusion af supplerende opsparingsordning for førtidspensionister

094 Refusion af andre familieydelser

095 Refusion af dagpengeydelser

096 Refusion af orlovsydelse

097 Refusion af ATP-bidrag

098 Refusion af ATP-bidrag jf. integrationsloven

100 ATP-bidrag kontanthjælp og revalidering

101 ATP-bidrag sygedagpenge

102 ATP-bidrag barselsdagpenge

103 ATP-bidrag delpension

104 ATP-bidrag fleksydelse

105 Kontant kompensation til staten som følge af delingsaftalen

106 Fleksydelse

107 Bidrag vedr. fleksydelse

108 Refusion vedr. fleksydelse

109 Indbetaling af opkrævede fleksydelsesbidrag til staten.

110 Betalinger vedrørende pas

111 Betalinger vedrørende kørekort

112 Tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag til kontant udbetaling (skattepligtig)

113 Tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag til en pensionsordning (ikke skattepligtig)

114 Dagpenge til EØS-borgere

115 Gebyr vedrørende grundvandskortlægning

FORSKYDNINGER I KORTFRISTET GÆLD I ØVRIGT (52)

8.52.53 Kirkelige skatter og afgifter

5 Balanceforskydninger

001 Forskudsbeløb af kirkeskat

002 Afregning af forskelsbeløb

006 Fællesfonden

011 Afregning af kirkeskat med andre kommuner

012 Efterbetaling og bøder

013 Landskirkeskat

014 Lokale kirkelige kasser

8.52.54 Andre kommuner og regioner

5 Balanceforskydninger

001 Kontant kompensation til andre kommuner som følge af delingsaftalen

002 Kontant kompensation til regioner som følge af delingsaftalen

8.52.55 Skyldige feriepenge

8.52.56 Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager

8.52.57 Anden kortfristet gæld med udenlandsk betalingsmodtager

8.52.58 Edb fejlopsamlingskonto

8.52.59 Mellemregningskonto

5 Balanceforskydninger

001 Over-/underdækning vedrørende elforsyning

8.52.61 Selvejende institutioner med overenskomst

8.52.62 Afstemnings- og kontrolkonto

FORSKYDNINGER I LANGFRISTET GÆLD (55)

8.55.63 Selvejende institutioner med overenskomst

8.55.64 Stat og hypotekbank

7 Finansiering

001 Lån fra staten som følge af delingsaftalen.

8.55.65 Andre kommuner og regioner

7 Finansiering

001 Lån hos andre kommuner som følge af delingsaftalen

002 Lån hos regioner som følge af delingsaftalen

8.55.66 Kommunernes Pensionsforsikring

8.55.67 Andre forsikringsselskaber

8.55.68 Realkredit

8.55.70 Kommunekredit

8.55.71 Pengeinstitutter

8.55.74 Offentligt emitterede obligationer i udland

8.55.75 Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor

8.55.76 Anden langfristet gæld med udenlandsk kreditor

8.55.77 Langfristet gæld vedrørende ældreboliger

8.55.78 Gæld vedrørende færgeinvesteringer

8.55.79 Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver

MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER (58)

8.58.80 Grunde

001 Takstfinansierede aktiver

002 Selvejende institutioners aktiver

003 Øvrige skattefinansierede aktiver

8.58.81 Bygninger

001 Takstfinansierede aktiver

002 Selvejende institutioners aktiver

003 Øvrige skattefinansierede aktiver

8.58.82 Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler

001 Takstfinansierede aktiver

002 Selvejende institutioners aktiver

003 Øvrige skattefinansierede aktiver

8.58.83 Inventar – herunder computere og andet IT-udstyr

001 Takstfinansierede aktiver

002 Selvejende institutioners aktiver

003 Øvrige skattefinansierede aktiver

8.58.84 Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materi- elle anlægsaktiver

001 Takstfinansierede aktiver

002 Selvejende institutioners aktiver

003 Øvrige skattefinansierede aktiver

IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER (62)

8.62.85 Udviklingsprojekter og andre erhvervede immaterielle anlægsaktiver

001 Takstfinansierede aktiver

002 Selvejende institutioners aktiver

003 Øvrige skattefinansierede aktiver

OMSÆTNINGSAKTIVER-VAREBEHOLDNINGER (65)

8.65.86 Varebeholdninger/-lagre

001 Takstfinansierede aktiver

002 Selvejende institutioners aktiver

003 Øvrige skattefinansierede aktiver

OMSÆTNINGSAKTIVER – FYSISKE ANLÆG TIL SALG (68)

8.68.87 Grunde og bygninger bestemt til videresalg

001 Takstfinansierede aktiver

002 Selvejende institutioners aktiver

003 Skattefinansierede aktiver

HENSATTE FORPLIGTELSER (72)

8.72.90 Hensatte forpligtelser

001 Ikke-forsikringsdækkede tjenestemandspensioner

002 Bonusbetaling vedr. jobcentre

EGENKAPITAL (75)

8.75.91 Modpost for takstfinansierede aktiver

8.75.92 Modpost for selvejende institutioners aktiver

8.75.93 Modpost for skattefinansierede aktiver

8.75.94 Reserve for opskrivninger

001 Takstfinansierede aktiver

002 Selvejende institutioners aktiver

003 Skattefinansierede aktiver

8.75.95 Modpost for donationer

9 Balance

LIKVIDE AKTIVER (22)

9.22.01 Kontante beholdninger

9.22.05 Indskud i pengeinstitutter m.v.

9.22.07 Investerings- og placeringsforeninger

9.22.08 Realkreditobligationer

9.22.09 Kommunekreditobligation

9.22.10 Statsobligationer m.v.

9.22.11 Udenlandske obligationer

TILGODEHAVENDER HOS STATEN (25)

9.25.12 Refusionstilgodehavender

9.25.13 Andre tilgodehavender

8 Aktiver

001 Kontante tilgodehavender hos staten som følge af delingsaftalen

KORTFRISTEDE TILGODEHAVENDER I ØVRIGT (28)

9.28.14 Tilgodehavender i betalingskontrol

9.28.15 Andre tilgodehavender

9.28.17 Mellemregninger med foregående og følgende regnskabsår

9.28.18 Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med overenskomst

9.28.19 Tilgodehavender hos andre kommuner og regioner

8 Aktiver

001 Kontante tilgodehavender hos andre kommuner som følge af delingsaftalen

002 Kontante tilgodehavender hos regioner som følge af delingsaftalen

LANGFRISTEDE TILGODEHAVENDER (32)

9.32.20 Pantebreve

9.32.21 Aktier og andelsbeviser m.v.

8 Aktiver

001 Netvirksomheders ejerandele i elforsyningsselskaber

9.32.22 Tilgodehavender hos grundejere

9.32.23 Udlån til beboerindskud

9.32.24 Indskud i landsbyggefonden m.v.

8 Aktiver

001 Grundkapitalindskud (indskud i Landsbyggefonden)

002 Grundkapital til kommunalt ejede ældreboliger

003 Driftsstøttelån

9.32.25 Andre langfristede udlån og tilgodehavender

8 Aktiver

001 Efterlevelseshjælp ydet som lån (§ 85 a stk.7 i lov om aktiv socialpolitik)

002 Registrering af det samlede tilgodehavender i form af lån til betaling af ejendomsskatter

003 Udlån til kommuner som følge af delingsaftalen

004 Udlån til regioner som følge af delingsaftalen

005 Udlån til staten som følge af delingsaftalen

9.32.26 Ikke-likvide obligationer

9.32.27 Deponerede beløb for lån m.v.

001 Uforbrugte midler fra kvalitetesfonden

UDLÆG VEDRØRENDE JORDFORSYNING OG FORSYNINGS­VIRKSOMHEDER (35)

9.35.30 Spildevandsanlæg med betalingsvedtægt

9.35.31 Gasforsyning

9.35.32 El-forsyning

8 Aktiver

001 Pensionsforpligtigelse for tjenestemænd

002 Udlæg vedrørende elselskabernes sideordnede aktiviteter

9.35.33 Varmeforsyning

9.35.34 Vandforsyning

9.35.35 Andre forsyningsvirksomheder

8 Aktiver

001 Ordninger for dagrenovation – restaffald

002 Ordninger for storskrald og haveaffald

003 Ordninger for glas, papir og pap

004 Ordninger for farligt affald

005 Genbrugsstationer

006 Øvrige ordninger

AKTIVER VEDRØRENDE BELØB TIL OPKRÆVNING ELLER UDBETALING FOR ANDRE (38)

9.38.36 Kommuner og regioner m.v.

9.38.37 Staten

AKTIVER TILHØRENDE FONDS, LEGATER M.V. (42)

9.42.40 Beskyttelsesrumspulje

9.42.41 Alderssparefond

9.42.42 Legater

9.42.43 Deposita

9.42.44 Parkeringsfond

PASSIVER TILHØRENDE FONDS, LEGATER M.V. (45)

9.45.45 Alderssparefond

9.45.46 Legater

9.45.47 Deposita

PASSIVER VEDRØRENDE BELØB TIL OPKRÆVNING ELLER UDBETALING FOR ANDRE (48)

9.48.48 Kommuner og regioner m.v.

9.48.49 Staten

KORTFRISTET GÆLD TIL PENGEINSTITUTTER (50)

9.50.50 Kassekreditter og byggelån

KORTFRISTET GÆLD TIL STATEN (51)

9.51.52 Anden gæld

9 Passiver

105 Kontant kompensation til staten som følge af delingsaftalen

KORTFRISTET GÆLD I ØVRIGT (52)

9.52.53 Kirkelige skatter og afgifter

9.52.54 Andre kommuner og regioner

9 Passiver

001 Kontant kompensation til andre kommuner som følge af delingsaftalen

002 Kontant kompensation til regioner som følge af delingsaftalen

9.52.55 Skyldige feriepenge

9.52.56 Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager

9.52.57 Anden kortfristet gæld med udenlandsk betalingsmodtager

9.52.59 Mellemregningskonto

9 Passiver

001 Over-/underdækning vedrørende elforsyning

9.52.61 Selvejende institutioner med overenskomst

9.52.62 Afstemnings- og kontrolkonto

LANGFRISTET GÆLD (55)

9.55.63 Selvejende institutioner med overenskomst

9.55.64 Stat og hypotekbank

9 Passiver

001 Lån fra staten som følge af delingsaftalen

9.55.65 Andre kommuner og regioner

9 Passiver

001 Lån fra andre kommuner som følge af delingsaftalen

002 Lån fra regioner som følge af delingsaftalen

9.55.66 Kommunernes Pensionsforsikring

9.55.67 Andre forsikringsselskaber

9.55.68 Realkredit

9.55.70 Kommunekredit

9.55.71 Pengeinstitutter

9.55.74 Offentligt emitterede obligationer i udland

9.55.75 Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor

9.55.76 Anden langfristet gæld med udenlandsk kreditor

9.55.77 Langfristet gæld vedrørende ældreboliger

9.55.78 Gæld vedrørende færgeinvesteringer

9.55.79 Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver

MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER (58)

9.58.80 Grunde

001 Takstfinansierede aktiver

002 Selvejende institutioners aktiver

003 Øvrige skattefinansierede aktiver

9.58.81 Bygninger

001 Takstfinansierede aktiver

002 Selvejende institutioners aktiver

003 Øvrige skattefinansierede aktiver

9.58.82 Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler

001 Takstfinansierede aktiver

002 Selvejende institutioners aktiver

003 Øvrige skattefinansierede aktiver

9.58.83 Inventar – herunder computere og andet IT-udstyr

001 Takstfinansierede aktiver

002 Selvejende institutioners aktiver

003 Øvrige skattefinansierede aktiver

9.58.84 Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver

001 Takstfinansierede aktiver

002 Selvejende institutioners aktiver

003 Øvrige skattefinansierede aktiver

IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER (62)

9.62.85 Udviklingsprojekter og andre erhvervede immaterielle anlægsaktiver

001 Takstfinansierede aktiver

002 Selvejende institutioners aktiver

003 Øvrige skattefinansierede aktiver

OMSÆTNINGSAKTIVER-VAREBEHOLDNINGER (65)

9.65.86 Varebeholdninger/-lagre (frivillig)

001 Takstfinansierede aktiver

002 Selvejende institutioners aktiver

003 Øvrige skattefinansierede aktiver

OMSÆTNINGSAKTIVER – FYSISKE ANLÆG TIL SALG (68)

9.68.87 Grunde og bygninger bestemt til videresalg

001 Takstfinansierede aktiver

002 Selvejende institutioners aktiver

003 Skattefinansierede aktiver

PASSIVER

HENSATTE FORPLIGTELSER (72)

9.72.90 Hensatte forpligtelser

001 Ikke-forsikringsdækkede tjenestemandspensioner

002 Bonusbetaling vedr. pilotjobcentre

EGENKAPITAL (75)

9.75.91 Modpost for takstfinansierede aktiver

9.75.92 Modpost for selvejende institutioners aktiver

9.75.93 Modpost for skattefinansierede aktiver

9.75.94 Reserve for opskrivninger

001 Takstfinansierede aktiver

002 Selvejende institutioners aktiver

003 Skattefinansierede aktiver

9.75.95 Modpost for donationer

9.75.99 Balancekonto

4 KONTERINGSREGLER

Hovedkonto 0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger

Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter i forbindelse med kommu­nens arealer, ejendomme, fritidsområder og -faciliteter, kirkegårde og naturbeskyttelse samt udgifter og indtægter på miljøområdet.

Herudover indgår kommunens udgifter til sanering i såvel egne som fremmede ejendomme og til byfornyelse i såvel egne som fremmede ejendomme samt til almene boliger.

JORDFORSYNING (22)

Under denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med tilvejebringelse og salg af arealer. Udgifter og indtægter vedrørende jordforsyning specificeres på de enkelte funktioner efter formål. Under de enkelte funktioner specificeres på udstykningsområder. For funktionerne 0.22.02 og 0.22.03 er der mulighed for frivillig mellemregning mellem kommunen og jordforsy­ningen, jf. teksten til funktion 9.68.87.

Følgende særlige anlægsgrupperinger er autoriseret i regnskabet:

010 Arealerhvervelser

Under denne gruppering registreres de i regnskabsåret foretagne areal-erhvervelser eksklusive forrentning. Endvidere registreres her de om­kostninger, der er forbundet med erhvervelsen af arealerne.

080 Salgsindtægter

Grupperingen anvendes udelukkende til registrering af salg af arealer.

0.22.01 Fælles formål

På denne funktion registreres udgifter og indtægter, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne 0.22.02-0.22.05. Udgifter vedrørende lov om planlægning registreres ikke på funktion 0.22.01, men under hovedkonto 6.

0.22.02 Boligformål

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende jordforsyning til boligformål.

Der skal, når et udstykningsområde er afsluttet, foreligge et særskilt udstyk­ningsregnskab over udgifterne og indtægterne vedrørende den enkelte udstyk­ning med tilhørende bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem forventede og faktiske beløb. Overskud eller underskud for en udstyk­ning må ikke overføres til andre udstykninger.

Jord, som inddrages i udstykningen og som ikke er opført i kommunens kon­toplan, men i ejendomsfortegnelsen, indgår i udstykningsregnskabet med arealets grundværdi.

Værdien af arealer, som tidligere er erhvervet til andre formål, men som ind­drages under et udstykningsforetagende medtages i regnskabet for den pågæl­dende udstykning.

Værdien af arealer, der overføres fra en udstykning til et andet kommunalt for­mål medtages i udstykningsregnskabet. Kommunens udgifter til overordnede byggemodningsudgifter, eksempelvis anlæg af en stamvej, medtages ligeledes i de respektive udstykningsregnskaber.

Kommunalbestyrelsen kan afgøre, om den i udstykningsregnskabet vil lade indgå forrentning af kommunens udlæg til udstykning.

0.22.03 Erhvervsformål

Der gælder de samme konteringsregler som for funktion 0.22.02.

Under funktionen registreres også udgifter og indtægter vedrørende arealer, der er erhvervet af kommunen, men reserveret til andre offentlige myndighe­ders brug.

0.22.04 Offentlige formål

Under denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med ud­stykninger med offentlige formål for øje.

0.22.05 Ubestemte formål

Driftskontiene vedrørende jord til ubestemte formål anvendes i tilfælde, hvor jordens anvendelse endnu ikke er bestemt, eller hvor jorden endnu ikke er an­vendt i overensstemmelse med sit formål.

På anlægskontiene registreres udgifter for det i regnskabsåret indkøbte jord til ubestemt formål og indtægter i forbindelse med salg af sådan jord.

Såfremt jord til ubestemte formål inddrages under et udstykningsforetagende under funktion 0.22.02 eller 0.22.03 indgår værdien af de overførte arealer som ud­gift i udstykningsregnskabet. Overtages jorden af en forsyningsvirksomhed reguleret af hvile i sig selv princippet debiteres værdien af de overførte arealer senest i forbindelse med regnskabsaf­slutningen på statuskontiene 9.35.30, 9.35.31, 9.35.33, 9.35.34 samt 9.35.35 og samtidig krediteres beløbet balance­konto 9.75.99.

Såfremt jord til ubestemte formål tages i anvendelse til andre formål end jord­forsyning (under 0.22.02 eller 0.22.03) eller forsyningsvirksomhed reguleret af hvile i sig selv princippet, rettes dette kun i anlægskartoteket, jf. kapital 8 om indregning og måling af materielle og immaterielle aktiver, samt eventuelt på status, jf. konteringsreglerne til 9.85.81 Grunde og bygninger. .

Registreringer ved køb og salg af jord og grunde til forsyningsvirksomheder kan ikke fortages med anvendelse af hoveddart 9.

FASTE EJENDOMME (25)

Udgifter og indtægter vedrørende drift og anlæg af ejendomme erhvervet til se­nere kommunale vejformål registreres på funktionen for den kategori af faste ejendomme, under hvilken de pågældende ejendomme henhører. Udgifter og indtægter vedrørende drift og anlæg af ejendomme til kommunale vejformål i tilknytning til et aktuelt anlægsarbejde skal dog registreres på funktion 2.28.22.

Det bemærkes, at udgifter og indtægter vedrørende ejendomme til konkrete formål registreres på funktionerne vedrørende disse områder under hovedkonto 0-6

0.25.10 Fælles formål

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende faste ejendom­me, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne 0.25.11-0.25.12, eller som ikke ønskes fordelt.

Her registreres endvidere udgifter og indtægter i forbindelse med andre faste ejendomme, der ikke entydigt kan henføres til enkelte områder f.eks. offentlige toiletter.

0.25.11 Beboelse

Driftsudgifter og -indtægter vedrørende ejendomme, der anvendes i forbindel­se med varetagelse af konkrete kommunale opgaver, regi­streres på funktionerne vedrørende disse områder. Dette gælder dog kun i det omfang, disse er at betragte som tjenesteboliger.

På anlægskontoen for beboelsesejendomme bogføres udgifter i forbindelse med ombygning, etablering eller køb af ejendomme samt indtægter ved salg af ejendomme.

Udgifter og indtægter i forbindelse med boligplacering af udlændinge efter lov om integration af udlændinge i Danmark registreres på denne funktion. Her registreres endvidere udgifter til istandsættelse og leje, jf. lov om individuel boligstøtte §§ 70 og 71. Der er autoriseret følgende driftsgrupperinger hertil:

001 Boliger til integration af udlændinge

Herunder registreres driftsudgifter, f.eks. lejeudgifter, vedrørende boliger til fremme af integrationen af udlændinge efter § 13 i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven). .

002 Boliger til midlertidig boligplacering af flygtninge

Herunder registreres udgifter, f.eks. lejeudgifter, til midlertidig boligplacering af flygtninge efter § 12 stk. 6 i lov om integration af flygtninge (integrationsloven).

003 Udgifter ved lejetab og garanti ved fraflytning af flygtninge

Herunder registreres udgifter til istandsættelse og leje, jf. §§ 70 og 71 i lov om individuel boligstøtte.

092 Betaling vedrørende boliger til integration af udlændinge

Herunder registreres huslejeindtægter m.v. vedrørende boliger til fremme af integrationen af udlændinge.

093 Betaling vedrørende midlertidige boliger til flygtninge

Herunder registreres huslejeindtægter som hidrører fra flygtningenes egenbetaling.

Der er endvidere i regnskabet autoriseret følgende anlægsgruppering:

016 Køb af bygninger til integration af udlændinge

Herunder registreres udgifter til køb af ejendomme m.v., som erhverves med henblik på at fremme integrationen af udlændinge

0.25.12 Erhvervsejendomme

Der henvises til beskrivelsen under funktion 0.25.11. Under funktionen registre­res bl.a. udgifter og indtægter i forbindelse med industrihuse.

0.25.13 Andre faste ejendomme

På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende ejendomme, som ikke kan henføres til funktion 0.25.11 og 0.25.12.

Udgifter og indtægter i forbindelse med ejendomme til konkrete kommunale formål registreres på kontiene vedrørende disse områder.

0.25.15 Byfornyelse

På denne funktion registreres udgifter og indtægter, herunder i forbindelse med garantier, i medfør af lov om byfor­nyelse og udvikling af byer nr. 1234 af 27. december 2003, tidligere lov om byfornyelse og boligforbedring, tidligere lov om byfornyelse, lov om sanering samt lov om privat byfornyelse.

Nedenfor er ”byfornyelse” anvendt som fællesbegreb for ”byfornyelse” og ”sanering”.

Der er autoriseret følgende drifts- og anlægsgrupperinger hertil:

001 Udgifter til byfornyelse

Herunder registreres alle udgifter i medfør af lov om byfornyelse og udvikling af byer nr. 1234 af 27. december 2003, tidligere lov om byfornyelse og boligforbedring, tidligere lov om byfornyelse, lov om sanering samt lov om privat byfornyelse.

002 Indtægter vedrørende byfornyelse

Herunder registreres alle indtægter, jf. lov om byfornyelse og udvikling af byer nr. 1234 af 27. december 2003, tidligere lov om byfornyelse og boligforbedring, tidligere lov om byfornyelse, lov om sanering samt lov om privat byfornyelse.

003 Tilbagekøbsret

Herunder registreres indtægter og udgifter vedrørende frikøb eller udskydelse af kommunal tilbagekøbsret.

Tillige registreres som udgift tilbagebetaling af statens andel af betaling vedrørende frikøb eller udskydelse af kommunal tilbagekøbsret.

004 Refusion af byfornyelsesudgifter

Herunder registreres som indtægt statens refusion af de kommunale udgifter til byfornyelse, jf. lov om byfornyelse og udvikling af byer nr. 1234 af 27. december 2003, tidligere lov om byfornyelse og boligforbedring, tidligere lov om byfornyelse, lov om sanering samt lov om privat byfornyelse.

Som udgift registreres tilbagebetalinger af statslig refusion.

Bortset fra tilskud til personer i medfør af Byfornyelsesloven, der regi­streres på funktion 5.57.77, grp. 002, registreres samtlige udgifter og indtægter som anlæg, indtil endeligt regnskab for den enkelte plan/beslutning aflægges.

Udgifter og dertil relaterede indtægter (også refusion fra staten) til byfornyelse kan bogføres som enten drift eller anlæg. Det gælder for kontering af en indtægt/refusion, at den skal følge samme dranstangivelse, som den relaterede udgift.

Låneadgang efter lånebekendtgørelsens regelsæt finder kun anvendelse for udgifter registreret på dranst 3 Anlæg.

0.25.17 Anvisningsret

På denne funktion registreres udgifter til udnyttelse af anvisningsret i private boliger.

Der er autoriseret følgende driftsgrupperinger hertil:

001 Anvisning i private boliger

Herunder registreres udgifter til anvisningsret i fremmede ejendomme.

Der er på funktionen autoriseret følgende gruppering til refusion:

001 Anvisning i private boliger

Herunder registreres som indtægt statens refusion af de kommunale udgifter i forbindelse med anvisningsret i fremmede ejendomme.

0.25.18 Driftssikring af boligbyggeri

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende driftssikring af boligbyggeri. Der er autoriseret følgende driftsgrupperinger:

Det skal bemærkes, at lejetab og lejeindtægter i forbindelse med ældreboliger skal registreres på 5.32.30 Ældreboliger.

001 Støtte til opførelse af boliger

Herunder registreres som udgift de kommunale udgifter til drift af almene boliger. Endvidere registreres kommunens andel af ydelsesstøtte til andelsboliger med tilsagn før 1. april 2002, kommunens andel af ydelsesstøtte til ungdomsboliger, samt udgifter til godtgørelse af statens støtte til ydelsesstøtte vedrørende boliger opført af almene boligorganisationer, jf. lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger mv.

002 Ungdomsboligbidrag

Herunder registreres udgiften til ungdomsboligbidrag i fremmede ejendomme.

003 Flygtninges fraflytning

Herunder registreres udgifter vedrørende flygtninges flytning i forbindelse med istandsættelse og leje, jf. §§ 70 og 71 i lov om individuel boligstøtte og udgifter afholdt efter § 62 i lov om almene boliger.

004 Lejetab ved fraflytning

Herunder registreres udgifter til lejetab mv., herunder manglende udlejning vedrørende andre end flygtninges flytning, jf. §§ 70 og 71 i lov om individuel boligstøtte og udgifter afholdt efter § 59 i lov om almene boliger. Der modposteres på gruppering 092.

005 Tab på garantier vedrørende realkreditlån

Herunder registreres udgifter til tab på garantier afholdt efter § 127 i lov om almene boliger, f.eks. eventuelt tab på garanti for indekslån.

006 Beboerindskudslån i almene boliger

Herunder registreres udgifter til beboerindskud i almene boliger, jf. §§ 70 og 71 i lov om individuel boligstøtte. Omkostninger vedr. konstaterede tab på beboer- indskudslån foretages ved at debitere grupperingen med anvendelse af art 0.6

På funktion 08.32.23. foretages bogføring af selve beboerindskudslånet.

007 Tilskud til andelsboliger

Herunder registreres kommunens andel af engangstilskuddet til andelsboliger opført med tilsagn fra 1. april 2002, jf. lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger mv.

008 Tilskud til dækning af flytteudgift til lejere

Herunder registreres udgifter til tilskud til hel eller delvis dækning af flytteudgifter til lejere jf. § 63c i almenboligloven.

009 Huslejetilskud i friplejeboliger

Herunder registreres udgifter til husleje i friplejeboliger, jf. § 16 i lov om friplejeboliger. Udgifterne vedrører kompensation for forøgede nettoboligudgifter til eksisterende beboere i omdannede friplejeboliger.

010 Beboerindskudslån i friplejeboliger

Herunder registreres udgifter til beboerindskud i friplejeboliger, jf. §§ 70 og 71 i lov om individuel boligstøtte. Omkostninger vedr. konstaterede tab på beboerindskudslån foretages ved at debitere grupperingen med anvendelse af art 0.6

På funktion 08.32.23. foretages bogføring af selve beboerindskudslånet.

011 Beboerindskud i friplejeboliger

Herunder registreres udgifter til beboerindskud i friplejeboliger, jf. § 19 i lov om friplejeboliger.

092 Lejeindtægt

Herunder registreres lejeindtægter i egne ejendomme. Beboernes fulde huslejebetalinger registreres på gruppering 092. Der anvendes art 7.1. Det bemærkes, at der på funktion 8.52.59/9.52.59 foretages en særskilt registrering af den del af beboernes husleje, der vedrører henlæggelser til vedligeholdelse, med modpost på balancekontoen. Saldoen skal kunne specificeres efter reglerne i lov om almene boliger mv. og lejeloven.

Der er på funktionen autoriseret følgende grupperinger til refusion:

001 Flygtninges fraflytning

Herunder registreres som indtægt statens refusion af de kommunale udgifter i forbindelse med flygtninges fraflytning.

002 Beboerindskudslån i almene boliger

Herunder registreres som indtægt statens refusion af de kommunale udgifter til beboerindskudslån i almene boliger.

003 Huslejetilskud i friplejeboliger

Herunder registreres som indtægt statens refusion af de kommunale

udgifter til huslejetilskud i friplejeboliger.

004 Beboerindskudslån i friplejeboliger

Herunder registreres som indtægt statens refusion af de kommunale

udgifter til beboerindskudslån i friplejeboliger.

005 Beboerindskud i friplejeboliger

Herunder registreres som indtægt statens refusion af de kommunale udgifter til beboerindskud i friplejeboliger.

Der er på funktionen registreret følgende anlægsgrupperinger:

001 Administrationsgebyr

Herunder registreres udgifter til administrationsgebyr i egne ejendomme

002 Servicearealtilskud

Herunder registreres indtægter i form af tilskud til servicearealindskud i alle ejendomme

003 Udgift til servicearealer

Herunder registreres udgiften til etablering af servicearealer i alle ejendomme.

FRITIDSOMRÅDER (28)

Under denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedrørende drift og anlæg af fritidsområder, herunder naturområder, parker og legepladser, strandområder og kolonihaver. Udgifter afholdt i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af skovarealer registreres på funktion 00.38.53.

Udgifter og indtægter i forbindelse med drift og anlæg af fritidsområder registreres på autoriseret funktion 0.28.20 Fritidsområder.

Lønudgifter til driftspersonale registreres på autoriseret funktion 0.28.20 Fritidsområder, mens lønudgifter til det administrative personale registreres på funktion 6.45.51.

FRITIDSFACILITETER (32)

På denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedrørende drift og anlæg af fritidsfaciliteter.

Lønudgifter til driftspersonale registreres på de enkelte funktioner, mens lønudgifter til det administrative personale registreres på funktion 6.45.51.

Udgifter og indtægter vedrørende idrætsanlæg, sportspladser og svømmehal­ler, hvis primære formål ikke er skoleidræt, registreres på denne hovedfunk­tion. Såfremt det primære formål med disse anlæg er skoleidræt, registreres be­løbene på funktion 3.01 eller 3.22.02, jf. konteringsreglerne herom.

Hovedfunktionen består af nedenstående funktioner.

0.32.31 Stadion og idrætsanlæg

Her registreres indtægter og udgifter vedrørende sports-, svømme-, idrætsfaciliteter, inklusiv friluftsbade.

0.32.35 Andre fritidsfaciliteter

Her registreres indtægter og udgifter vedrørende øvrige ikke-sportsrelaterede fritidsfaciliteter.

KIRKEGÅRDE (35)

0.35.40 Kirkegårde

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale kirkegårde, krematorier og lignende.

Etablering og tilplantning af de enkelte gravsteder registreres som drift, mens udgifter i forbindelse med anlæg af kirkegårde registreres som anlæg.

På funktionen registreres ligeledes kommunale udgifter til begravelser jf. lov om begravelser og ligbrænding § 5 stk. 2.

NATURBESKYTTELSE (38)

Her registreres indtægter og udgifter til den kommunale naturbeskyttelsesindsats.

Indtægter og udgifter til lokale naturfredningsnævn registreres på hovedkonto 6, gruppering 42 Kommissioner, råd og nævn.

Udgifter i forbindelse med administration af naturbeskyttelsesområdet, herunder udgifter til administrative medarbejdere, i forbindelse med f.eks. naturbeskyttelsesprojekter, fredningserstatninger, § 3-arealer, beskyttelseslinier, friluftsreklamer, skove, sandflugt m.v., skal registreres på 6.45.54, Administration vedrørende naturbeskyttelse.

0.38.50 Naturforvaltningsprojekter

Her registreres udgifter og indtægter vedrørende konkrete naturforvaltningsprojekter på kommunale og private arealer.

0.38.51 Natura 2000

Her registreres driftsudgifter og indtægter vedrørende Natura 2000 aktiviteter.

0.38.52 Fredningserstatninger

Her registreres fredningserstatninger.

0.38.53 Skove

Her registreres udgifter og indtægter vedrørende drift af de kommunale skove.

0.38.54 Sandflugt

Her registreres driftsudgifter og indtægter vedrørende sandflugt, herunder læplantning og kystsikring.

VANDLØBSVÆSEN (48)

Det gælder for hele hovedfunktionen, at bidrag pålignet private i henhold til vandløbsloven skal registreres under art 7.2.

0.48.70 Fælles formål

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende vandløbsvæsen, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne 0.48.71-0.48.72.

0.48.71 Vedligeholdelse af vandløb

På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der direkte kan henføres til de enkelte vandløb.

0.48.72 Bidrag for vedligeholdelsesarbejde m.v.

På denne funktion registreres bidrag til andre kommuner, pumpe- og landvin­dingslag m.v. for vedligeholdelsesarbejder.

MILJØBESKYTTELSE m.v. (52)

Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter i forbindelse med opryd­ning på forurenede grunde, øvrige planlægnings-, tilsyns- og overvåg­ningsopgaver på miljøområdet.

Udgifter til ekstern konsulentbistand samt udgifter til aflønning af udgående og teknisk personale, bl.a. miljøteknikere registreres på de enkelte funktioner.

Udgifter i forbindelse med administration af miljøbeskyttelsesområdet, herunder udgifter til administrative medarbejdere, i forbindelse med f.eks. planlægning, undersøgelser og tilsyn, kortlægning m.v., skal registreres på 6.45.55, Administration vedrørende miljøbeskyttelse.

0.52.80 Fælles formål

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende miljøbeskyttelses­foranstaltninger, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne 0.52.81-0.52.89, f.eks. i forbindelse med generelle miljøforsikringer.

0.52.81 Jordforurening

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kortlægning, undersøgelser, tilsyn og afværgeforanstaltninger i forbindelse med oprydning på forurenede grunde, hvad enten dette sker i medfør af lov om forurenet jord eller andre bestemmelser.

0.52.83 Råstoffer

Her registreres driftsudgifter vedrørende råstoffer.

Funktionen er forbeholdt Bornholms Kommune, der varetager regionale udviklingsopgaver på miljøområdet

0.52.87 Miljøtilsyn - virksomheder

På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med godkendelse og tilsyn med virksomheder.

På funktionen er autoriseret følgende tre grupperinger:

001 Godkendelse/tilsyn med virksomheder – fælles formål

Her registreres indtægter og udgifter i forbindelse med godkendelse og tilsyn med virksomheder, der ikke kan opgøres på hhv brugerbetalingspligtige/ikke-brugerbetalingspligtige virksomheder.

002 Godkendelse/tilsyn med brugerbetalingspligtige virksomheder

Her registreres indtægter og udgifter i forbindelse med godkendelse og tilsyn med brugerbetalingspligtige virksomheder.

003 Godkendelse/tilsyn med ikke brugerbetalingspligtige virksomheder.

Her registreres indtægter og udgifter i forbindelse med godkendelse og tilsyn med ikke-brugerbetalingspligtige virksomheder.

Her registreres endvidere køb af fremmede tjenesteydelser i forbindelse med godkendelse/tilsyn, samt bidrag til fælleskommunale miljøsamarbejder.

0.52.89 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v.

På denne funktion registreres øvrige udgifter og indtægter i forbindelse med planlæg­ning, undersøgelser og tilsyn vedrørende affaldshåndtering, luft- og støjforurenings­bekæmpelse, råstoffer, samt tilsyn og overvågning af spildevand. Her registreres endvidere eventuelle udgifter og indtægter i forbindelse med vandindvinding.

Det bemærkes, at eventuelle afledte udgifter og indtægter vedrørende miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger ligeledes registreres her.

Kommunale udgifter til Danmarks Miljøportal registreres på funktionen.

Gebyr vedr. grundvandskortlægning skal registreres på funktionen.

DIVERSE UDGIFTER OG INDTÆGTER (55)

0.55.90 Fælles formål

På denne funktion registreres indtægter og udgifter, som ikke objektivt kan henføres til andre autoriserede funktioner på hovedkonto 0.

0.55.91 Skadedyrsbekæmpelse

På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med skade­dyrsbekæmpelse.

REDNINGSBEREDSKAB (58)

0.58.95 Redningsberedskab

På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med driften af det kommunale redningsbe­redskab, jf. lov nr. 137 af 1. marts 2004 (Beredskabsloven) senest ændret ved lov nr. 534 af 24. juni 2005 (konsekvensrettelser i forbindelse med kommunalreformen)

På funktionen registreres administrative udgifter for medarbejdere, der fuldt ud beskæftiger sig med beredskabsområdet. Personale, der ikke fuldt ud er beskæftiget med redningsberedskab registreres på 6.45.51.

Der er autoriseret tre grupperinger på funktionen.

001 Fælles formål

På denne funktion registreres indtægter og udgifter vedrørende det kommunale redningsberedskab, der ikke objektivt kan fordeles på grupperingerne 002-003, herunder analysearbejdet i forbindelse med risikobaseret dimensionering.

002 Forebyggelse

På denne funktion registreres indtægter og udgifter, som vedrører redningsberedskabets opgave med at forebygge skader på personer, ejendom og miljøet. Herunder registreres bl.a. udgifter vedr. brandteknisk byggesagsbehandling, brandsyn, samt holdnings- og adfærdsrettet information og kampagner rettet mod borgere, virksomheder og institutioner.

003 Afhjælpende indsats.

På denne funktion registreres indtægter og udgifter som vedrører redningsberedskabets opgave med at begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet. På funktionen registreres herudover de direkte udgifter til assistancer, bl.a. stationer, mandskab, materiel, uddannelse og enterprisekontrakter.

Hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v.

Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende forsyningsvirksomheder, spildevandsanlæg og renovation m.v.

Det bemærkes, at de kommunale forsyningsvirksomheder er omfattet af reglerne om momsregistreret virksomhed. I afsnit 2.6. er nærmere redegjort for reglerne vedrørende moms på forsyningsområdet

FORSYNINGSVIRKSOMHEDER (22)

Forsyningsvirksomhederne adskiller sig fra de øvrige kommunale områder ved, at de skal hvile i sig selv, dvs. at indtægter og udgifter set over en årrække skal balancere. Dog gælder særlige regler for el-forsyning, der er beskrevet nedenfor.

Forsyningsvirksomhederne er undergivet kommunalbestyrelsens beslutningskompetence og administreres af kommunerne. Budgetter og regnska­ber for forsyningsvirksomhederne skal derfor indgå i de kommunale budgetter og regnskaber, men hvile-i-sig-selv-princippet medfører, at forsyningsvirksom­heder betragtes som eksterne i forhold til de øvrige kommunale aktiviteter. Ydelser, som leveres mellem kommunen og forsyningsvirksomhederne, regi­streres derfor på følgende måde:

Leverancer fra kommunens egne forsyningsvirksomheder registreres under art 4.9

Forsyningsvirksomhedernes andele af kommunens almindelige administra­tionsudgifter overføres i forbindelse med regnskabsafslutningen fra hoved­konto 6 til funktionerne for forsyningsvirksomhederne på hovedkonto 1, hvor beløbene debiteres som fremmede tjenesteydelser under art 4.0

De beregnede renter af kommunens mellemværende med forsyningsvirk­somhederne registreres på forsyningsvirksomhederne på hovedart 6 eller 8 og modposteres på funktionerne under hovedfunktion RENTER AF UD­LÆG VEDRØRENDE FORSYNINGSVIRKSOMHEDER på hovedkon­to 7.

I forbindelse med regnskabsafslutningen registreres renterne for mellemvæ­rendet mellem kommunen og de enkelte forsyningsområder på funktionerne for forsyningsvirksomhederne. Forrentningen beregnes på følgende måde:

Kommunens gæld til og tilgodehavende hos de kommunale forsyningsvirksom­heder skal fra og med 1992 forrentes med en årlig rente svarende til markeds­renten. Der anvendes som hovedregel samme rentesats ved forrentning af gæld og tilgodehavender.

Forrentningen skal som minimum beregnes én gang årligt på grundlag af de mellemværender mellem kommunen og de enkelte kommunale forsyningsvirk­somheder, der ved regnskabsårets begyndelse er opført på finansiel status.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at foretage forrentning på grundlag af op­gørelser over kommunens mellemværender med forsyningsvirksomhederne i løbet af regnskabsåret, f.eks. månedlige eller kvartalsvise opgørelser.

Såfremt der er tale om et negativt beløb, krediteres det beregnede rentebeløb den relevante funktion for forsyningsvirksomheder på hovedkonto 1.

Der henvises i øvrigt til afsnit 8.3.2 (Indenrigsministeriets vejledning af 16. februar 2001 om kommunernes mellemværender med de kommunale forsyningsvirk­somheder).

Endvidere registreres forskellen mellem forsyningsvirksomhedens samlede drifts- og anlægsudgifter og forsyningsvirksomhedens samlede indtægter på kommunens finansielle status.

Såfremt udgifterne overstiger indtægterne, debiteres forskellen den relevante funktion under hovedfunktion UDLÆG VEDRØRENDE JORDFORSY­NING OG FORSYNINGSVIRKSOMHEDER på hovedkonto 9, og kredite­res samtidig balancekonto 9.75.99. Er udgifterne omvendt mindre end indtægter­ne, krediteres forskellen den relevante funktion på ovennævnte hovedfunktion på hovedkonto 9, og debiteres samtidig balancekonto 9.75.99.

Det bemærkes, at forsyningsvirksomheder m.v. regnes for eksterne i forhold til kommunens øvrige virksomhed. Interne arter anvendes derfor ikke ved over­førsel af ydelser mellem forsyningsvirksomhederne og kommunens forskellige afdelinger.

El-forsyning

Som følge af lov om elforsyning er funktion 1.22.02 El-forsyning ikke omfattet af det kommunalretlige hvile-i-sig-selv princip. Der skal derfor ikke ud fra dette hensyn beregnes forrentning af mellemværende mellem kommunen og elforsyningen eller overføres andel af kommunens generelle administrationsudgifter.

Det følger imidlertid af ellovens § 70, stk. 6, at kommuner og regioner ikke må yde tilskud til kommunal netvirksomhed. Det fremgår derudover af ellovens § 46, stk. 4, at aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med andre virksomheder, herunder koncernforbundne virksomheder, skal indgås på markedsbestemte vilkår. Det følger samlet heraf, at mellemværendet mellem kommuner og netvirksomheder skal forrentes med en rentesats svarende til markedsrenten. De beregnede renter af kommunens mellemværende med elforsyningen registreres på funktion 1.22.02 på hovedart 6 eller 8 og modposteres på funktion 7.35.32.

Det følger endvidere af forbuddet mod kommunale tilskud, at netvirksomheden skal belastes med kommunens udgifter i forbindelse med administration vedrørende netvirksomheden, herunder anvendelse af IT-systemer, sekretariatsydelser, administration af løn og pensioner o.lign. Det fremgår derudover af § 35, stk. 2, i bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer m.v. for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder, at samtlige kommunens direkte og indirekte omkostninger og indtægter i forbindelse med driften af en netvirksomhed skal opføres i den del af kommunensregnskab, der vedrører netvirksomheden. El-forsyningens andele af kommunens administrationsudgifter overføres i forbindelse med regnskabsafslutningen fra hovedkonto 6 til funktion 1.22.02, hvor beløbet debiteres som fremmede tjenesteydelser under art 4.0.

Leverancer fra kommunens egen elforsyning registreres under art 4.9.

Da elforsyning ikke længere er omfattet af det kommunalretlige hvile-i-sig-selv princip, skal mellemværendet registret på 9.35.32, med virkning fra og med regnskab 2000, ikke længere reguleres for det løbende resultat på funktion 1.22.02. Mellemværendet, som er registreret på 9.35.32, påvirkes kun af aftaler om indskud i netvirksomheden eller nedbringelse gældsforhold. Løbende over-/underdækning registreres på mellemregningskonto på funktion 8.52.59.

Det bemærkes, at kommunale forsyningsvirksomheder vedrørende netvirksomhed er omfattet af almindelig skattepligt. Skattebetalinger vedrørende den kommunale elforsyning registreres på en særskilt driftsgruppering på funktion 1.22.02.

1.22.01 Gasforsyning

Ud over de generelle bemærkninger til hovedfunktionen gælder følgende for funktion 1.22.01, jf. også bemærkningerne til statuskontiene 9.35.30-9.35.35:

Hvis der til gasforsyningen indkøbes gas fra et kommunalt konverteringsanlæg på hovedkonto 1, registreres dette køb ved anvendelse af art 2.3.

Indskud til regionale naturgasselskaber registreres på funktion 8.32.21 og aktive­res på funktion 9.32.21. Mellemregningskontoen for gasforsyningen (9.35.31) bela­stes ikke af disse indskud.

1.22.02 El-forsyning

På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende elforsyning. Det bemærkes, at registreringerne på funktionen ikke er omfattet af hvile-i-sig-selv princippet, jf. det indledende afsnit herom.

Tilslutningsafgifter krediteres el-forsyningens driftskonto under art 7.9.

Produktion af el ved forbrænding af affald registreres ikke her, men på funktion 1.38.66 Øvrige ordninger og anlæg.

Der henvises i øvrigt til det indledende afsnit vedrørende elforsyning.

1.22.03 Varmeforsyning

Ud over de generelle bemærkninger til hovedfunktionen gælder følgende for funktion 1.22.03, jf. også bemærkningerne til statuskontiene 9.35.30-9.35.35:

Tilslutningsafgifter krediteres varmeforsyningens driftskonto under art 7.9.

1.22.04 Vandforsyning

Ud over de generelle bemærkninger til hovedfunktionen gælder følgende for funktion 1.22.04, jf. også bemærkningerne til statuskontiene 9.35.30-9.35.35:

Tilslutningsafgifter krediteres vandforsyningens driftskonto under art 7.9.

Kommunale tilskud til anden offentlig og/eller privat vandforsyning registreres på denne funktion på driftsgruppering 002. Udgifter­ne på denne gruppering overføres ikke til finansiel status.

1.22.06 Andre forsyningsvirksomheder

Under denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende andre forsyningsvirksomheder, eksempelvis fællesantenneanlæg. De generelle bemærkninger til hovedfunktionen kan i nogle tilfælde finde anvendelse.

SPILDEVANDSANLÆG (35)

På denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommu­nale spildevandsanlæg

Ifølge lov om betalingsregler for spildevandsanlæg skal der den 1. ja­nuar 1993 være udarbejdet en fælles betalingsvedtægt for kommunens spilde­vandsanlæg

Tilslutningsbidrag vedrørende spildevandsanlæg skal altid registreres som an­lægsindtægter. Alle øvrige brugerbetalinger skal registreres som driftsindtægter. Tilslutningsbidrag, der pålignes kommunale anlægsopgaver, registreres som eksterne udgifter og indtægter, dvs. ved anvendelse af art 4.9 og 7.9.

I regnskabsteknisk henseende behandles spildevandsanlæg stort set på samme måde som forsyningsvirksomheder, jf. bemærkningerne til hovedfunktion FORSYNINGSVIRKSOMHEDER samt bemærkninger­ne til statuskontiene 9.35.30-9.35.35.

1.35.40 Fælles formål

På funktionen registreres fællesudgifter og -indtægter samt beløb, der ikke objektivt kan fordeles på funktioner­ne 1.35.43 og 1.35.44

På funktionen registreres således spildevandsanlæggenes samlede andel af ad­ministrationsudgifter samt beregnede renter af kommunens mellemværende med spildevandsanlæggene.

På funktionen registreres også alle brugerbetalinger (bortset fra tømningsord­ninger).

Tilslutningsbidragene konteres under anlæg på følgende autoriserede særlige anlægsgrupperinger, som skal anvendes i såvel budgettet som regnskabet:

091 Tilslutningsbidrag for boliger

092 Tilslutningsbidrag for erhvervsejendomme

Vandafledningsbidrag, særbidrag og vejafvandingsbidrag opkræves med hjemmel i loven § 2 a. Vandafledningsbidraget består af et variabelt kubikmeterafhængigt bidrag og evt. et fast årligt bidrag. Alle de nævnte bidragstyper konteres under drift på følgende autorisere­de driftsgrupperinger:

091 Vejafvandingsbidrag – kommunale veje og private fællesveje

092 Vejafvandingsbidrag – statsveje

093 Vandafledningsbidrag, boliger og erhvervsejendomme

096 Særbidrag

Det bemærkes, at bidrag, der er pålignet kommunen for kommunale ejendom­me, veje, private fællesveje m.v., skal registreres som (eksterne) indtægter på funktion 1.35.40, men udgiftsføres på de funktioner, hvor udgifter og indtægter vedrørende de pågældende ejendomme og veje m.v. i øvrigt konteres.

Det bemærkes endvidere, at udgifter og indtægter vedrørende tømningsord­ninger registreres på funktion 1.35.44.

1.35.43 Rensningsanlæg inkl. hoved- og detailkloakker

På funktion 1.35.43 registreres udgifter og indtægter vedrørende spilde­vandsanlæg, herunder udgifter og indtægter vedrørende hoved- og detailkloakker samt rens­ningsanlæg.

1.35.44 Tømningsordninger

På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med tøm­ningsordninger for bundfældningstanke m.v., herunder andel af administrationsudgifter og beregnede renter af kommunens udlæg. Bidragene opkræves med hjemmel i lovens § 1, stk. 3. I denne forbindelse bemærkes, at tømningsordninger skal hvile i sig selv. Mellemregningsforholdet med kommu­nen skal opføres særskilt på finansiel status under funktion 9.30.

Der er på funktionen autoriseret en særlig driftsgruppering 093 til registrering af bi­drag for tømning.

AFFALDSHÅNDTERING (38)

For hele hovedfunktionen AFFALDSHÅNDTERING skal der for de områder, som kommunen har besluttet at gebyrfinansiere efter hvile-i-sig-selv-princippet, foretages mellemregning mellem kommunen og de ordninger, der registreres under de enkelte funktioner. Dette indebærer, at funktionerne regnskabsteknisk for disse områder behandles på samme måde som forsyningsvirksomhederne, dvs.:

Med overførsel af andel af administrationsudgifter

Med beregnede renter af kommunens udlæg

Optagelse på status af kommunens udlæg, hvilket i givet fald skal ske på funktion

9.35, grupperingerne 01-06.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til hovedfunktionen FORSYNINGSVIRKSOMHEDER samt bemærkningerne til statuskontiene 9.35.30-9.35.35.

Gebyrfinansieringen sker med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens § 48. Der er derfor under funktionerne 1.38.61-1.38.66 oprettet driftsgrupperinger til registrering af gebyrer. Endvidere kan der ske forsortering og genanvendelse ved de nævnte ordninger. Der er derfor også under funktionerne 1.38.61-1.38.66 oprettet driftsgrupperinger til registrering af indtægter fra afsætning og salg af genanvendelige materialer.

Disse indtægter skal altid udskilles i budget- og regnskabssystemet og registreres på de funktioner, hvor udgifterne er afholdt.

Indtægter i form af gebyrer opkrævet i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 48, skal registreres med art 7.9 Øvrige indtægter. Indtægter i forbindelse med salg af genanvendelige materialer, skal registres med art 7.2 Salg af ydelser og produkter.

1.38.60 Fælles formål

På denne funktion registreres udgifter og indtægter, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne 1.38.61-1.38.66. Ved registrering af udlæg vedrørende jordforsyning og forsyningsvirksomheder skal der på funktion 9.35.35 Andre forsyningsvirksomheder foretages en fordeling på grupperingerne 001-006 efter hvile-i-sig-selv princippet. Den anvendte fordelingsnøgle skal dokumenteres.

1.38.61 Ordninger for dagrenovation - restaffald

På funktionen registreres udgifter og indtægter i forbindelse med planlægning, etablering og drift af ordninger for dagrenovation (restaffald). Her vil typisk være tale om indsamlingsordninger.

1.38.62 Ordninger for storskrald og haveaffald

På funktionen registreres udgifter og indtægter i forbindelse med planlægning, etablering og drift af ordninger for storskrald og haveaffald. Alle udgifter og indtægter i forbindelse med disse ordninger registreres her, også selvom f.eks. indsamling af papir, pap og glas er en del af ordningen. Disse omkostninger skal altså ikke registreres på ft. 1.38.63, medmindre udgifter og indtægter hertil kan opgøres pålideligt.

1.38.63 Ordninger for glas, papir og pap

På funktionen registreres udgifter og indtægter i forbindelse med planlægning, etablering og drift af ordninger for glas, papir og pap. Hvis kommunen alene indsamler glas, papir og pap i forbindelse med storskraldsordninger og genbrugspladser, skal udgifterne hertil registreres på ft. 1.38.62 eller 1.38.65

1.38.64 Ordninger for farligt affald

På funktionen registreres udgifter og indtægter i forbindelse med planlægning, etablering og drift af ordninger for farligt affald. Det bemærkes, at udgifter og indtægter i forbindelse med oprydning på forurenede grunde registreres på funktion 0.52.81 Jordforurening. Det skal endvidere bemærkes, at kommuner som alene indsamler farligt affald via genbrugspladsordning, skal registere udgifterne hertil på funktion 1.38.65.

1.38.65 Genbrugsstationer

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende planlægning, etablering og drift af genbrugsstationer. Udgifter og indtægter vedrørende indsamling af pap, papir, glas, haveaffald og farligt affald der afleveres på genbrugspladser registreres også på denne funktion.

1.38.66 Øvrige ordninger og anlæg

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedr. planlægning, etablering og drift af eventuelle andre ordninger, som ikke er nævnt specifikt ovenfor. Endvidere registreres udgifter og indtægter vedrørende rent kommunale behandlingsanlæg, f.eks. deponeringsanlæg, forbrændingsanlæg og sorteringsanlæg.

Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur

Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende det kommunale vejvæsen samt udgifter og indtægter i forbindelse med kollektiv trafik og havne.

Udgifter vedrørende vejvæsenets administrative og servicebetonede opgaver, der hovedsageligt består af lønninger til teknisk og administrativt personale samt kontorhold, registreres på hovedkonto 6, hvorfra der årligt omposteres til funktionerne på hovedkonto 2, jf. reglerne neden for.

I afsnit 2.6 er nærmere redegjort for reglerne vedrørende moms på vejområdet.

FÆLLES FUNKTIONER (22)

Under denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter, som tjener ge­nerelle tværgående vejformål samt udgifter vedrørende øvrige fælles funktio­ner (markpersonale, materialer og maskiner), der årligt overføres til konti under de øvrige hovedfunktioner. For kommunale anlægsarbejder foretages overførsel til de respektive anlægskonti.

2.22.01 Fælles formål

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende tværgående vejformål, der ikke objektivt kan registreres særskilt på de øvrige funktioner under hovedkonto 2, herunder udgifter vedrørende vejplanlægning.

På denne funktion registreres endvidere udgifter til fælles funktioner (markpersonale, materialer og maskiner).

Funktionen kan f.eks. opdeles således:

Maskiner og materiel

Værkstedsdrift

Materialeindkøb og produktion

Vejformænd, vejmænd m.v.

Endelig skal det bemærkes, at etableringsudgifter vedrørende parkeringsfonden registreres på denne funktion. Der foretages en særskilt registrering af udgif­terne. I forbindelse med regnskabsafslutningen indtægtsføres et beløb for af­holdte etableringsudgifter. Beløbet modposteres på funktion 8.42.44, jf. konteringsreglerne hertil.

2.22.03 Arbejder for fremmed regning

På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med arbejder, som vejvæsenet udfører for andre offentlige myndigheder og for private.

Arbejder, som vejvæsenet udfører for kommunens øvrige områder, kan enten registreres direkte på området eller på funktion 2.22.03 med efterfølgende over­førsel til området. Funktionen bør således ”gå i 0” ved årsregnskabet.

2.22.05 Driftsbygninger og -pladser

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende driftsbygninger (incl. værksteder) og -pladser, herunder materielgårde og oplagspladser m.v.

2.22.07 Parkering

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende parkeringsbilletordninger og parkeringsafgifter. På funktionen er autoriseret tre driftsgrupperinger:

005 Tab vedr. indtægter fra parkeringsafgifter

091 Kommunale indtægter fra parkeringsbilletordninger

092 Kommunale indtægter fra parkeringsafgifter

Der er endvidere autoriseret en drifts- og anlægsgruppering på funktionen:

006 Parkeringsbilletordninger i særligt indrettede offentlige parkeringspladser og -anlæg

På grupperingen registreres udgifter og indtægter forbundet med parkeringsbilletordninger i særligt indrettede offentlige parkeringspladser og –anlæg, jf. § 107, stk. 1 i bekendtgørelse af lov om offentlige veje.

Ved kommunale indtægter fra parkeringsbilletordninger forstås beløbet, som bilisterne betaler for at holde på en offentlig parkeringsplads, jf. § 107, stk. 2 i bekendtgørelse af lov om offentlige veje.

Ved kommunale indtægter fra parkeringsafgifter forstås beløbet, som bilisterne betaler for at have holdt ulovligt eller for ikke at have købt en parkeringsbillet, jf. § 4 i bekendtgørelse om kommunal parkeringskontrol.

Opkrævede indtægter fra parkeringsafgifter (såvel den kommunale som statslige andel) registreres ved at kreditere gruppering 092 på funktion 2.22.07 Parkering med modpost på funktion 8.28.15 Andre tilgodehavender. Den statslige andel registreres ved at debitere gruppering 092 på funktion 2.22.07 med modpost på 8.48.49 Staten.

Indbetalte parkeringsafgifter krediteres funktion 8.28.15 Andre tilgodehavender med modpost på de likvide aktiver. Afregningen til staten foretages ved at debitere funktion 8.48.49 Staten med modpost på de likvide aktiver.

Det skal bemærkes, at evt. tab vedr. indtægter fra parkeringsafgifter skal registreres på gruppering 005 Tab vedr. indtægter fra parkeringsafgifter med modpost på gruppering 092 Kommunale indtægter fra parkeringsafgifter.

KOMMUNALE VEJE (28)

Under denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med drift og vedligeholdelse samt anlæg af veje, hvor kommunen er vejmyn­dighed.

2.28.11 Vejvedligeholdelse m.v.

På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med drift og vedligeholdelse af færdselsarealer.

2.28.12 Belægninger m.v.

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende reparation og fornyelse af belægninger på færdselsarealer inklusiv efterfølgende renovering af vejafmærkningen.

2.28.14 Vintertjeneste

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende snerydning og glatførebekæmpelse.

Tilskud fra staten i forbindelse med vintervedligeholdelse af veje registreres på funktionen med art 8.6 Statstilskud.

2.28.22 Vejanlæg

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende anlæg (dranst 3) af:

Anlæg af nye veje og stier med tilhørende broer, tunneler, parkeringsfaciliteter samt vejudstyr og afstribning.

På funktionen registreres således nye veje, stianlæg m.v. i terræn, der ikke tidligere har været anvendt til vej, sti, m.v. inklusiv de nødvendige arbejder på eksisterende veje, stier m.v., der følger i form af rundkørsler, tilkørsler, helleanlæg m.v.

På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter ved­rørende samtlige følgearbejder omfattet af anlægsprojektet.

Det bemærkes, at udgifter vedrørende vejplanlægning registreres på funktion 2.22.01.

Kommunen skal i anlægsudgifterne vedrørende kommunale veje at medregne eventuelle beløb vedrørende lønudgifter til egne tek­nikere for medgået tid med tillæg for generalomkostninger. Beløbet krediteres funktion 6.45.51, gruppering 095.

På funktionen er i regnskabet autoriseret følgende udtømmende anlægsgrupperinger:

001 Projektering

Her registreres lønudgifter til opmålingsmedhjælp, befordringsgodtgø­relse og time- og dagpenge, honorarudgifter til fremmed teknisk assi­stance samt øvrige projekterings- og tilsynsudgifter, der direkte kan henføres til det pågældende anlægsarbejde. Endvidere registreres her udgifter til opmåling og anskaffelse af kort til brug ved projekteringen.

Såfremt kommunen har valgt dette, registreres lønudgifter til egne tek­nikere med eventuelt tillæg for generalomkostninger også på denne gruppering.

002 Arealerhvervelse

Her registreres udgifter og indtægter ved køb og salg af jord og ejen­domme i forbindelse med vej anlægget. Endvidere registreres udgifter til landinspektørens matrikulære arbejde i forbindelse med vej anlægget, afgrødetab, erstatning for markskade og lignende.

003 Entrepriser

Her registreres udgifter ved entrepriser, dvs. alle arbejder og leveran­cer, for hvilke der foreligger en bindende aftale mellem bygherre og en­treprenør. Endvidere registreres udgifter til tillægsarbejder i forbindel­se med entrepriserne, herunder regningsarbejder og bygherreleveran­cer, der er knyttet til entrepriserne.

004 Eget regi

Her registreres udgifter til arbejder, som udføres ved kommunens egen foranstaltning.

005 Andet

Her registreres de udgifter og indtægter, der er forbundet med et an­lægsarbejde, men som ikke skal registreres på de øvrige grupperinger, f.eks. advokatsalærer, stempelafgifter og lignende i forbindelse med entreprisekontrakter. Endvidere registreres her anlægstilskud fra kommu­ner eller private.

2.28.23 Standardforbedringer af færdselsarealer

På denne funktion registreres udgifter og indtægter anlæg (dranst 3) af standardforbedringer af eller på eksisterende færdselsarealer. F.eks. sideudvidelser, helleanlæg, svingbaner, rundkørsler, etablering af nyt udstyr og udskiftning til bedre standard.

På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder.

Det bemærkes, at udgifter vedrørende planlægning af standardforbedringer registreres på funktion 2.28.11.

På funktionen er i regnskabet autoriseret samme anlægsgrupperinger som anført under 2.28.22 Vejanlæg.

KOLLEKTIV TRAFIK (32)

2.32.30 Fælles formål

På denne funktion registreres udgifter og indtægter, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne 2.32.31-2.32.35.

2.32.31 Busdrift

På denne funktion registreres kommunale tilskud til trafikselskaber.

Øvrig busdrift konteres på den kommunale aktivitet (funktion), som busdriften udføres for.

2.32.33 Færgedrift

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende færgedrift, f.eks. tilskud til trafikbetjening af små øer.

Renter af gæld vedr. færgeinvesteringer og til ombygning af færgelejer optages på en af funktionerne 7.55.68-7.55.76 (gruppering 002) afhængig af lånekreditor med dranst 4, mens afdragene debiteres på funktion 8.55.78 med dranst 6 ved anvendelse af hovedart 6 Finansudgifter. Hjemtagne lån til færgeinvesteringer, omfattet af loven, registreres ligeledes på funktion 8.55.78 Gæld vedrørende færgeinvesteringer, og nedskrives på funktion 9.55.78 Langfristet gæld vedrørende færgeinvesteringer med modpost på 9.75.99.

2.32.34 Lufthavne

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende lufthavne, her­under kommunale flyvepladser samt tilskud til fælleskommunale lufthavne.

2.32.35 Jernbanedrift

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende jernbanedrift, herunder tilskud til privatbaner.

HAVNE (35)

På denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedrørende havne, kystbeskyttelse mv. Det bemærkes, at kommunale trafikhavne ikke er integreret i det kom­munale budget- og regnskabssystem. Hvis kommunen er regnskabsførende for en trafikhavn, skal regnskabet føres uden for det autoriserede regnskabssy­stem.

2.35.40 Havne

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende fiskerihavne og arbejdshavne samt tilskud til trafikhavne.

2.35.41 Lystbådehavne m.v.

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende lystbådehavne, skudehavne og marinaer.

2.35.42 Kystbeskyttelse

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kystbeskyttelse, jf. lov om kystbeskyttelse.

Hovedkonto 3 Undervisning og kultur

Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter på folkeskole­området m.v. samt fritidsundervisning og kulturelle formål: folkebiblioteker, museer m.v.

FOLKESKOLEN M.M. (22)

På denne hovedfunktion registreres indtægter og udgifter vedrørende kommu­nale folkeskoler og de hertil knyttede aktiviteter, såsom skolebiblioteker, skolefritidsordninger m.v.

Registrering på omkostningssted er autoriseret på funktionerne 3.22.01 Folkeskoler og 3.22.05 Skolefritidsordninger, og 3.22.08 Kommunale specialskoler

Administrationsudgifter vedrørende kommunens centrale skoleforvaltning, herunder skoledirektør, registreres ikke på hovedkonto 3, men på hovedkonto 6. Udgifter vedrørende den administration, der finder sted på de enkelte sko­ler m.v., registreres derimod på omkostningssted på funktion 3.22.01. Har kommunen en ledende skoleinspektør, der varetager inspektøropgaver på en skole, registreres udgifterne hertil på omkostningssted funktion under 3.22.01.

Med hensyn til skolebestyrelser gælder, at de udgifter, som kommunalbestyrel­sen træffer beslutning om, dvs. udgifter vedrørende valg, vederlag og møde­diæter, registreres på funktion 6.42.42. Udgifter i forbindelse med varetagelsen af skolebestyrelsens mødevirksomhed, som kommunalbestyrelsen har tillagt den enkelte skolebestyrelse kompetence til at træffe nærmere beslutning om, regi­streres på omkostningssted på funktion 3.22.01.

3.22.01 Folkeskoler

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunens folkeskoler, herunder udgifter og indtægter i forbindelse med selve undervisningen, IT, administration på skolerne, inventar, rengøring, lokaler, udgifter til udenomsarealer mv.

Her registreres ligeledes udgifter og indtægter vedrørende skolers tjenesteboliger, specialundervisning, der finder sted på den lokale folkeskole, øvelsesskoler og skolekonsulenter, der har deres hovedbeskæftigelse i folkeskolen.

Udgifter og indtægter vedrørende lejrskoler, som kommunen lejer sig ind på, registreres ligeledes her.

Udgifter til børneteatre registreres på funktion 3.35.62.

Registrering på omkostningssted

Registrering på omkostningssted er autoriseret i regnskabet for funktion 3.22.01. Således skal hver institution under funktion 3.22.01 tildeles et omkostningsstednummer i intervallet 0101-9999.

Udgifter og indtægter, der er direkte forbundet med selve undervisningen samt udgifter og indtægter, der er nødvendige for at sikre undervisningsydelsen er i regnskabet omfattet af den autoriserede registrering på omkostningssted.

Som eksempel på udgifter, der er direkte forbundet med undervisningen kan nævnes udgifter til lønninger til undervisningspersonale (herunder vikarer), varer, materialer og udstyr, der benyttes som en integreret del af undervisningen (bøger, edb, øvrigt under-visningsmateriale og -apparatur, idrætsudstyr m.v.) samt elevaktiviteter (udflugter, lejrskoleophold m.v.).

Som eksempel på udgifter, der er nødvendige for at sikre undervisningsydelse kan nævnes udgifter til inventar, (borde, stole, hårde hvidevarer m.v.), udstyr til legepladser, kantine, rengøring, løbende vedligeholdelse af lokaler, strøm, vand, varme samt udgifter til den administration, som foregår på skolen (herunder løn til inspektør, sekretariat mv.). Derudover registreres på omkostningssted udgifter til ledende skoleinspektører, der varetager inspektøropgaver på skolen samt udgifter i forbindelse med varetagelsen af skolebestyrelsens mødevirksomhed, som kommunalbestyrelsen har tillagt den enkelte skolebestyrelse kompetence til at træffe nærmere beslutning om.

Endvidere registreres udgifter til lokaler i sig selv (dvs. husleje) og udvendig bygningsvedligeholdelse, udenomsarealer samt udgifter og indtægter til efteruddannelse og sygedagpengerefusion, vedrørende det på institutionerne ansatte personale på omkostningssted.

Udgifter vedr. øvelsesskoler, skolekonsulenter (der ikke indgår i den faste timenormering) pædagogiske centraler og driften af lejrskoler indgår ikke som en del af den autoriserede registrering på omkostningssted. Det bemærkes endvidere, at mellemkommunale betalinger ikke skal fordeles på omkostningssted.

Udgifter og indtægter, der ikke er omfattet af den autoriserede registrering på omkostningssted, registreres på fælleskonti i stedintervallet 0001-0100.

Der er på funktion 3.22.01 autoriseret nedenstående driftsgrupperinger.

092 Deltagerbetaling

Her registreres deltagerbetaling i forbindelse med undervisning af elever i fritiden, voksnes deltagelse i undervisningen og deltagelse i kulturcenter-aktiviteter

3.22.02 Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen

På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der ikke entydigt kan henføres til enkelte skoler, f.eks. pædagogiske centraler.

Udgifter og indtægter vedrørende idrætsanlæg, sportspladser og svømmehaller, hvis primære formål er skoleidræt konteres på funktion 3.22.18. Dette gælder også, selv om de har tilknytning til en bestemt skole.

For idrætsanlæg, sportspladser og svømmehaller, hvis primære formål ikke er skoleidræt, sker registreringen på hovedkonto 0.

Udgifter og indtægter vedrørende driften af kommunens egne lejrskoler registreres på funktion 3.22.02, hvorfra der kan overføres betaling for benyttelse til omkostningssted på funktion 3.22.01. Hvor kommunen lejer sig ind på en lejrskole, registreres udgif­terne direkte på omkostningssted på funktion 3.22.01.

3.22.03 Syge- og hjemmeundervisning

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende syge- og hjem­meundervisning i henhold til folkeskolelovens § 23.

3.22.04 PPR – Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende skolepsykolog og skolepsykologens kontor, skolepsykologiske fællesordninger, samt eventuelle køb af privat psykologiske konsulentydelser mv. i forbindelse med visitatsionsprocessen, jf. folkeskolelovens § 12, stk. 2.

3.22.05 Skolefritidsordninger

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende skolefritidsordninger efter folkeskoleloven. Såfremt lokaler og udenomsarealer anvendt af skolefritidsordninger er adskilt fra folkeskolens fysiske rammer, registreres udgifter hertil på funktion 3.22.05. Udgifter til lokaler og udenomsarealer, der benyttes af såvel skolefritidsordninger som folkeskoler, registreres derimod på funktion 3.22.01.

Regler for registrering på omkostningssted for skolefritidsordninger

Registrering på omkostningssted er autoriseret i regnskabet for funktion 3.22.05. Således skal hver institution under funktion 3.22.05 tildeles et omkostningsstednummer i intervallet 0101-9999.

Udgifter og indtægter, der er direkte forbundet med selve pasningen samt udgifter og indtægter, der er nødvendige for at sikre den almindelige pasningsydelse er i regnskabet omfattet af den autoriserede registrering på omkostningssted.

Som eksempel på udgifter, der er direkte forbundet med selve pasningen kan nævnes udgifter til lønninger til personale, der passer børnene (herunder vikarer), varer og materialer, der forbruges i forbindelse med pasningen af børnene (forplejning, legetøj m.v.) og aktiviteter med børnene (udflugter m.v.),

Som eksempel på udgifter, der er nødvendige for at sikre den almindelige pasningsydelse kan nævnes udgifter til inventar (borde, stole, hårde hvidevarer m.v.), udstyr til legepladser, rengøring, løbende vedligeholdelse af lokaler, strøm, vand og varme. Derudover registreres udgifter i forbindelse med administration på selve institutionen (dvs. den administration der varetages af det på institutionen ansatte personale) på omkostningssted. Endvidere registreres udgifter til husleje, udenomsarealer og udvendig vedligeholdelse på omkostningssted.

Endvidere registreres udgifter og indtægter til efteruddannelse, sygedagpengerefusion og pensionsforsikringer vedrørende det på institutionen ansatte personale på omkostningssted.

Det bemærkes, at udgifter til lokaler, der benyttes af såvel skolefritidsordninger som folkeskoler, ikke registreres på funktion 3.22.05, men i stedet på fælleskonti på funktion 3.22.01. Det bemærkes endvidere, at mellemkommunale betalinger ikke skal fordeles på omkostningssted.

Udgifter og indtægter, der ikke er omfattet af den autoriserede registrering på omkostningssted, registreres på fælleskonti i stedintervallet 0001-0100.

Vedrørende kategoriseringen af udgifter på omkostningssted henholdsvis fælleskonti henvises i øvrigt til beskrivelsen af vejledende kontoplan nedenfor.

Der er på funktion 3.22.05 autoriseret nedenstående driftsgrupperinger.

002 Søskendetilskud

Her registreres udgifter til søskendetilskud.

003 Fripladser i skolefritidsordninger

Her registreres udgifter til fripladser i skolefritidsordninger.

092 Forældrebetalinger inkl. fripladser og søskendetilskud

På denne funktion registreres forældrebetaling vedrørende skolefritidsordninger. Her registreres den totale forældreandel inklusive fripladser og udgifter til søskendetilskud. Registreringen skal foretages på fælles omkostningssted.

3.22.06 Befordring af elever i grundskolen

På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med befordring af elever i henhold til folkeskolelovens § 26.

3.22.07 Specialundervisning i regionale tilbud, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 3

Her registreres kommunernes indtægter og udgifter i forbindelse med specialundervisning, der gives til elever i den undervisningspligtige alder på lands- og landsdelsdækkende institutioner, der varetages af regionerne.

Kommunernes køb af pladser eller udgifter i øvrigt til lands- eller landsdelsdækkende tilbud, der varetages af regionen, registreres med art 4.8 Betaling til regionen. Der er på funktion 3.22.07 autoriseret nedenstående driftsgrupperinger.

001 Objektiv finansiering af regionale tilbud

Her registreres udgifter og indtægter vedrørende den objektive finansiering, dvs. de faste beløb, som kommunerne betaler for opretholdelse af tilbud i regionerne

002 Køb af pladser

Her registreres udgifter og indtægter vedrørende den konkrete betaling i forbindelse med kommunernes henvisning af elever til tilbud i regionerne.

3.22.08 Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 2 og stk. 5

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale specialskoler, centerklasser og specialklasser, herunder tidligere regionale specialskoler. Dvs. specialundervisningstilbud, der ved henvisning efter folkeskolelovens § 20, stk. 2 gives isoleret fra den almindelige folkeskole, herunder specialundervisning indrettet efter folkeskolelovens § 20, stk. 5.. Udgifter til mere begrænset specialundervisning, der finder sted på den lokale folkeskole, registreres under 3.22.01.

Registrering på omkostningssted er autoriseret i regnskabet for funktion 3.22.08. Således skal hver institution under funktion 3.22.08 tildeles et omkostningsstednummer i intervallet 0101-9999. Fællesudgifter registreres i intervallet 0001-0100.

Udgifter og indtægter, der er direkte forbundet med selve undervisningen samt udgifter og indtægter, der er nødvendige for at sikre undervisningsydelsen, er i regnskabet omfattet af den autoriserede registrering på omkostningssted.

Det bemærkes, at udgifter til lokaler, der benyttes af såvel kommunale specialskoler som folkeskoler, ikke registreres på funktion 3.22.08, men i stedet på fælleskonti på funktion 3.22.01. Det bemærkes endvidere, at mellemkommunale betalinger ikke skal fordeles på omkostningssted.Ved registrering af udgifter efter folkeskolelovens § 20, stk. 5 anvendes art 4.0.

3.22.09 Sprogstimulering for børn i førskolealderen

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende sprogstimuleringstilbud til tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, jf. folkeskolelovens § 4a.

3.22.10 Bidrag til statslige og private skoler, jf. friskolelovens § 26

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende bidrag til staten for ele­ver på frie grundskoler, statslige og private skoler m.v.

Bidrag til staten registreres med art 4.6 Betalinger til staten.

Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger:

001 Bidrag til statens for elever i frie grundskoler samt grundskoleafdelinger ved private gymnasie­skoler

002 Bidrag til staten for elever med svære handicap ved frie grundskoler og efterskoler

004 Bidrag til staten for elever i skolefritidsordninger ved frie grundskoler.

005 Bidrag til staten for sprogstimulering til tosprogede småbørn på frie grundskoler efter friskolelovens § 28, stk. 2

Bidraget vedrører den obligatoriske kommunale sprogstimulering for tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, efter folkeskolelovens § 4a i tilfælde af, at sprogstimuleringen finder sted på en fri grundskole, jf. friskolelovens § 1, stk. 2, 2. og 3. pkt., § 15a, stk. 1 og § 28, stk. 2.

006 Kommunale tilskud til frie grundskoler efter friskolelovens § 23

Kommunens tilskud til frie grundskoler registreres med art 5.9 Øvrige tilskud og overførsler

3.22.12 Bidrag og tilskud til efterskoler og ungdomskostskoler

På denne funktion registreres elevtilskud vedrørende efterskoleophold, bidrag til staten for elever på efterskoler mm. samt udgifter og indtægter vedrørende kommunalt ejede ungdomskostskoler.

Det be­mærkes, at statstilskud til ungdomskostskoler registreres under dranst 1. Kommunernes bi­drag til staten for elever på efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler samt ungdomshøjskoler, jf. lov om frie kostskoler, registreres på art 4.6.

Tilskud fra kommuner til efterskolerne efter kapitel 4 i lov om frie kostskoler og til kommunalt ejede ungdomskostskoler registreres med art 5.9 Øvrige tilskud og overførsler.

3.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning

På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der vedrører Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv.

3.22.16 Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, jf. folkeskolelovens § 4, stk. 1. På funktionen registreres såvel kommunale som regionale driftsudgifter til den specialpædagogiske bistand til småbørn.

Den kommunale betaling for tilbud i regionen registreres med art 4.8 Betaling til regioner. Der er autoriseret følgende driftsgrupperinger:

001 Her registreres udgifter og indtægter vedrørende den objektive finansiering, dvs. de faste beløb, som kommunerne betaler for blandt andet opretholdelse af specialpædagogiske tilbud for småbørn i regionerne.

002 Her registreres udgifter og indtægter vedrørende den konkrete betaling i forbindelse med kommunernes henvisning af småbørn til specialpædagogiske tilbud i regionerne.

3.22.17 Specialpædagogisk bistand til voksne

Her registreres udgifter til undervisning og specialpædagogisk bistand til personer med fysisk eller psykisk handicap efter undervisningspligtens ophør, jf. lov om specialundervisning for voksne. På funktionen registreres såvel kommunale som regionale driftsudgifter til den specialpædagogiske bistand.

Den kommunale betaling for tilbud i regionen registreres med art 4.8 Betaling til regioner. Der er autoriseret følgende driftsgrupperinger:

001 Her registreres udgifter og indtægter vedrørende den objektive finansiering, dvs. de faste beløb, som kommunerne betaler for blandt andet opretholdelse af specialundervisningstilbud for voksne i regionerne.

002 Her registreres udgifter og indtægter vedrørende den konkrete betaling i forbindelse med kommunernes henvisning til specialundervisningstilbud for voksne i regionerne.

3.22.18 Idrætsfaciliteter for børn og unge

På denne funktion registreres udgifter og indtægter til idrætsfaciliteter, hvis primære målgruppe er børn og unge.

På funktionen konteres udgifter og indtægter til både idrætsfaciliteter, som ligger i direkte tilknytning til én skole samt idrætsfaciliteter for børn og unge, som ikke entydigt kan henføres til en bestemt skole. Disse idrætsfaciliteter anvendes primært til idrætsundervisning, men kan samtidig fungere som idrætsfaciliteter for børn og unge uden for skolernes

åbningstider.

For større idrætsanlæg, stadions og multiarenaer mv. sker registreringen på funktion 0.32.31 Stadion og idrætsanlæg.

UNGDOMSUDDANNELSER (30)

3.30.44 Produktionsskoler

På denne funktion registreres bl.a. tilskud til uddannelse af specialarbejdere med flere.

Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgruppering:

001 Bidrag vedrørende ordinære elever på produktionsskoler

Her registreres kommunale bidrag til staten vedrørende ordinære elever på produktionsskoler. Øvrige udgifter og indtægter vedrørende produktionsskoler registreres på funktion 5.68.98 Beskæftigelsesordninger, gruppering 016.

002 Grundtilskud til produktionsskoler

Det be­mærkes, at kommunernes bidrag til staten for produktionsskoleelever registreres på art 4.6. Betalinger til staten.

Tilskud fra kommuner til skolerne registreres med art 5.9 Øvrige tilskud og overførsler.

3.30.45 Erhvervsgrunduddannelser

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende skoleophold i forbindelse med erhvervsgrunduddannelser.

Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger til registrering af henholdsvis skoleydelse og skoleundervisning:

001 Skoleydelse,

Her registreres udgifter til skoleydelse, jf. erhvervsgrunduddannelseslovens § 5, stk. 3, der er omfattet af 65 pct. statsrefusion.

002 Undervisningsudgifter på kommunale institutioner og tilskud til særlige undervisningsforløb

Her registreres undervisningsudgifter efter erhvervsgrunduddannelses-lovens § 13, stk. 1, 1. pkt., og udgifter til særlige undervisningsforløb på statsligt finansierede uddannelsesinstitutioner efter erhvervsgrunduddannelseslovens § 13, stk. 2, der er omfattet af 50 pct. statsrefusion.

003 Supplerende tilskud

Her registreres udgifter til supplerende tilskud efter erhvervsgrunduddannelseslovens § 13, stk. 1, 2. pkt., der er omfattet af 50 pct. statsrefusion.

004 Udgifter til forløb på værkstedsskoler

Her registreres udgifter til undervisning, skoleydelse og supplerende tilskud for forløb på værkstedsskoler efter erhvervsgrunduddannelseslovens § 3, stk. 3.

Der er under dranst 2 autoriseret følgende grupperinger:

001 Refusion af udgifter med 65 pct. på gruppering 001

002 Refusion af udgifter med 50 pct. på gruppering 002 og 003

Lønudgifter til EGU-elever i praktik i kommunal regi registreres på de funktioner, hvor udgifter og indtægter vedrørende de pågældende institutioner i øvrigt er registreret.

3.30.46 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

På funktionen konteres udgifter og indtægter til uddannelses- og aktivitetstilbud m.v., der gives i henhold til Lov nr. 564 af 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Alle udgifter, der er forbundet med ungdomsuddannelsen, konteres på funktionen, i det omfang de kan udskilles objektivt. Det er bl.a. udgifter til lærere og pædagoger, praktik, befordring, vejledning til praktik og andre vejledningsopgaver der ikke konteres under funktion 3.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning, administration på fx uddannelsesinstitutionen og evt. leje af lokaler samt betaling ved køb af tilbud i regioner, anden kommune eller særligt tilrettelagte forløb på statsligt finansierede uddannelsesinstitutioner. Indtægter ved mellemkommunal betaling konteres ligeledes på funktionen. Fælles udgifter og indtægter mellem ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov og andre typer af uddannelser m.v. registreres på funktionen for disse andre typer af uddannelser m.v.

FOLKEBIBLIOTEKER (32)

3.32.50 Folkebiblioteker

Her registreres udgifter og indtægter vedrørende folkebiblioteker. Udgifter vedrørende skolebiblioteker registreres på 3.22.01 Folkeskoler. Hvor udgifterne ikke meningsfuldt kan opdeles mellem folke- og skolebiblioteker sker registrering samlet på én funktion.

Det bemærkes, at lønudgifter til det administrative personale i centrale biblioteksforvaltninger i lighed med skoleforvaltninger skal registreres på funktion 6.45.51 Sekretariat og forvaltninger.

Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger:

003 Bøger mv.

Herunder registreres alle udgifter til indkøb og indbinding af bøger, tidsskrifter, ugeblade og aviser, der er beregnet til udlån eller til publikums benyttelse på stedet.

På grupperingen registreres under art 7.9 også indtægter fra lånerers erstatning af bøger og tidsskrifter. Salg af bøger registreres under art 7.2.

008 Andre udlånsmaterialer

Herunder registreres udgifter til andre udlånsmaterialer end bøger mv. f.eks. musikbærende materialer, lydbøger, plader og bånd, billedkunst og andre materialer.

Indtægter fra låneres erstatning registreres under art 7.9 også på denne gruppering. Salg af andre udlånsmaterialer registreres under art 7.2.

KULTUREL VIRKSOMHED (35)

Det skal indledningsvist bemærkes, at lønudgifter til det centrale administrative personale på området skal konteres på funktion 6.45.51 Sekretariat og forvaltninger.

3.35.60 Museer

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende museer. For ikke-kommunale museer skal alene kommunetilskud til disse registreres på funktion 3.35.60.

Det bemærkes, at der skal foretages indberetninger til Statens Museumsnævn. Disse vil kunne lettes, hvis kommunen frivilligt anvender nedenstående vejledende driftsgruppe­ringer. Grupperingerne er dog ikke udtømmende, idet Statens Museumsnævn herudover kræver oplysninger, der i budget- og regnskabssystemet ikke må re­gistreres på hovedkonto 3. Det drejer sig om renteindtægter og -udgifter samt afdrag, der skal registreres på henholdsvis hovedkonto 7 og 8. Endvidere skal opgørelse af finansiel status ske på hovedkonto 9. Endelig skal statstilskuddet i budget- og regnskabssystemet registreres under dranst 2, som en statsrefusion. Tilskuddet registreres med art 8.6 Statstilskud

022 Personale

028 Lokaler

032 Samlingens forvaltning m.v.

038 Undersøgelser og erhvervelser

044 Konservering

050 Udstillinger

054 Anden formidlingsvirksomhed

058 Administration

060 Entré

062 Betalinger for undersøgelser i henhold til museumslovens kap. 8

082 Kiosk- og cafeteriavirksomhed

Det bemærkes, at grupperingscifrene 090-098 i det kommunale budget- og regnskabssystem er reserveret til autoriserede grupperinger. Beløbene på kon­to 90, 91 og 94 i Statens Museumsnævns skemaer kan eventuelt registreres på grupperingscifrene i intervallet 021-089.

3.35.61 Biografer

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale biografer samt tilskud til private biografer.

3.35.62 Teatre

På denne funktion registreres udgifter og indtægter, herunder tilskud, vedrø­rende børneteatre, egnsteatre, landsdelsscener og skuespillerskoler.

Der er på funktionen autoriseret gruppering 02 Refusion vedrørende børneteatre, egnsteatre og opsøgende teatre til statstilskud. Tilskud fra staten registreres med art 8.6 Statstilskud.

3.35.63 Musikarrangementer

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende landsdelsor­kestre og musikskoler (også for så vidt disse kun anvendes af folkeskoleelever), tilskud til musikskoler, tilskud til musikarrangementer og amatørorkestre m.v.

Der er på funktionen autoriseret gruppering 02 Refusion vedrørende musikskoler til statstilskud. Tilskud fra staten registreres med art 8.6 Statstilskud.

3.35.64 Andre kulturelle opgaver

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende udstillinger, lo­kalradio og -TV m.v., samt tilskud til andre kulturelle formål, f.eks. forsamlingshuse, lokalhistorisk arkiv og venskabsbyarrangementer.

FOLKEOPLYSNING OG FRITIDSAKTIVITETER M.V. (38)

Under denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter på folkeoplys­ningsområdet m.v., jf. lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), lov om ungdomssko­ler og lov om produktionsskoler. Udgifter vedrørende sekretariatsbistand for folkeoplysningsudvalget (§ 40 i folkeoplysningsloven), herun­der eventuel administration i forbindelse med aflønning af ledere og lærere (§ 12 i folkeoplysningsloven), registreres ikke under denne hovedfunk­tion, men på hovedkonto 6.

Det skal bemærkes, at lønudgifter til det centrale administrative personale på området skal konteres på funktion 6.45.51 Sekretariat og forvaltninger.

3.38.70 Fælles formål

På denne funktion registreres alle udgifter i forbindelse med anvisning af lokaler, samt udgifter og indtægter, der ikke objektivt kan fordeles på de følgende funktioner (f.eks. pedelbistand og rengøring af lokaler). Eventuel­le gebyrer i henhold til folkeoplysningslovens § 22, stk. 4, registreres under funktion 3.38.74.

3.38.72 Folkeoplysende voksenundervisning

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende den del af den samlede beløbsramme for tilskud til folkeoplysende virksomhed, der afsættes til folkeoplysende voksenundervisning f.eks. undervisning, studiekredse, foredragsvirksomhed og debatskabende aktiviteter jf. folkeoplysningsloven § 6, stk. 3 nr. 1.

Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgruppering:

001 Undervisning

3.38.73 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende den del af den samlede beløbsramme for tilskud til folkeoplysende virksomhed, der afsættes til frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, fx til foreninger samt fritids- og ungdomsklubber m.v., jf. folkeoplysningslovens § 6, stk. 1 nr. 2.

Det bemærkes, at udgifterne i forbindelse med kommunale tilbud til børn og unge, der fremsættes i tilfælde, hvor der ikke ad privat vej tilbydes folkeoplysende virksomhed for børn og unge i tilstrækkeligt omfang, jf. § 38, stk. 3, i folkeoplysningsloven, ligeledes registreres på denne funktion. Udgifter­ne vedrørende § 38, stk. 3, til lokaler registreres under funktion 3.38.70 Fælles formål.

Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgruppering:

002 Aktiviteter

3.38.74 Lokaletilskud

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende den del af den samlede beløbsramme for tilskud til folkeoplysende virksomhed, der anvendes til lokaletilskud, jf. § 6 og kapitel 7 folkeoplysningsloven. Desuden registreres gebyrindtægterne, jf. § 22, stk. 4, i folkeoplysningsloven ligeledes på denne funktion.

Der er på funktionen autoriseret fire driftsgrupperinger, som gennemgås neden­for:

001 Lokaletilskud til folkeoplysende voksenundervisning.

Her registreres den del af udgifterne til lokaletilskud, der vedrører »Folkeoplysende voksenundervisning«, jf. § 6 og kapitel 7 i folkeoplysningsloven.

002 Lokaletilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde.

Her registreres den del af udgifterne til lokaletilskud, der vedrører »Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde«, jf. § 6 og kapitel 7 i folkeoplysningsloven.

092 Gebyrindtægter efter § 22, stk. 4, vedrørende lokaler til den folkeoplysende voksenundervisning.

Her registreres gebyrindtægterne efter § 22, stk. 4, i folke oplysningsloven til nedbringelse af udgifterne vedrørende lokaler til folkeoplysende voksenundervisning.

093 Gebyrindtægter efter § 22, stk. 4, vedrørende lokaler til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde.

Her registreres gebyrindtægterne efter § 22, stk. 4, i folke­oplysningsloven til nedbringelse af udgifterne vedrørende lokaler til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde.

3.38.75 Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven

På denne funktion registreres udgifter til særlige støtte­ordninger uden for folkeoplysningsloven. Der kan f.eks. være tale om støtte til bustransporter vedrørende fritidsarrangementer for ældre menne­sker og støtte til ferieaktiviteter.

3.38.76 Ungdomsskolevirksomhed

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunens ungdomsskolevirksomhed, herunder kommunalt drevne ungdomsklubber og anden fritidsvirksomhed etableret ifølge lov om ungdomsskoler.

Med hensyn til ungdomsskolebestyrelserne gælder, at de udgifter, som kommu­nalbestyrelsen træffer beslutning om, dvs. udgifter vedrørende valg og møde­diæter, registreres på funktion 6.42.42. Udgifter i forbindelse med varetagelsen af ungdomsskolebestyrelsens mødevirksomhed, som kommunalbestyrelsen har tillagt den enkelte skolebestyrelse kompetence til at træffe nærmere beslutning om, registreres på funktion 3.38.76.

3.38.77 Daghøjskoler

På denne funktion registreres kommunens tilskud til daghøjskoler efter folkeoplysningslovens § 45 a.

Kommunernes betaling for aktiveringsforløb på daghøjskolerne, jf. lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., registreres under hovedkonto 5 (05.68.98).

Der er for regnskabet oprettet en gruppering 001 til registrering af udgifter til kontanthjælpsmodtagere aktiveret efter § 32, stk. 1 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

001 Kontanthjælpsmodtagere efter aktivlovens § 32, stk. 1

På denne gruppering udkonteres i forbindelse med regnskabsafslutningen udgifter til kontanthjælpsmodtagere aktiveret efter § 32, stk. 1 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3.38.78 Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner mv.

På denne funktion registreres kommunale tilskud til elevers deltagelse i kurser på godkendte folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler efter lov om frie kostskoler. Endvidere konteres her andre kommunale tilskud til særlig tilrettelagte uddannelsesforløb m.v. på statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner, fx social- og sundhedsskoler, og betaling af tilskud for avu-forløb på voksenuddannelsescentre for unge under 18 år, Kommunernes betaling for aktiveringsforløb m.v. på de statsligt finansierede uddannelsesinstitutioner efter lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. registreres dog under hovedkonto 5.

På funktionen autoriseres desuden følgende gruppering efter Lov nr. 578 af 9. juni 2006:

001 Befordring af midlertidigt syge til ungdomsuddannelser efter § 10 i Lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Regional udvikling vedr. uddannelse (41)

3.41.80 Regionale udviklingsopgaver på undervisningsområdet

Her registreres Bornholm Kommunes udgifter til uddannelsesinstitutioner (gymnasier, VUC, social- og sundhedsskoler m.v.) i forbindelse med finansiering af lokale udviklingsprojekter og andre typer af projekter med udviklende og uddannelsesfremmende sigte på institutionerne.

Hovedkonto 4 Sundhedsområdet

Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende den kommunale sundhedsindsats.

SUNDHEDSUDGIFTER M.V. (62)

Denne hovedfunktion omfatter udgifter vedrørende de sundhedsmæssige for­anstaltninger, hvor administrationen af ydelserne er henlagt til kommunerne i henhold til sundhedsloven.

4.62.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet

Her registreres de aktivitetsafhængige bidrag til det regionale sundhedsvæsen. Det bemærkes, at det kommunale grundbidrag til det regionale sundhedsvæsen skal registreres på 7.62.82 gruppering 1.

Der er autoriseret 6 grupperinger på funktionen.

002 Stationær somatik

003 Ambulant somatik

004 Stationær psykiatri

005 Ambulant psykiatri

006 Praksissektoren (Sygesikring)

007 Genoptræning under indlæggelse

Bidragene registreres med art 4.8 Betalinger til regionen.

4.62.82 Genoptræning og vedligeholdelsestræning

Her registreres kommunernes indsats i forbindelse med kommunal genoptræning efter sundhedsloven og træning efter serviceloven. Indsatsen omfatter såvel genoptræning af borgere efter udskrivning fra sygehus (sundhedslovens § 140), samt genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 86.

Det bemærkes, at træning efter servicelovens § 86 til personer med ophold i boformer efter servicelovens §§ 107-110, som ydes i forbindelse med botilbuddet, registreres på funktionerne 5.38.42, 5.38.45, 5.38.50 og 5.38.52 og træning efter servicelovens § 86 til personer med ophold i friplejeboliger der er certificerede til at levere denne ydelse, registreres på funktion 5.32.32 gruppering 013.

Der er autoriseret to grupperinger på funktionen.

001 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

Her registreres udgifter til genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse, jf. § 86, stk. 1 i lov om social service.

Endvidere registreres udgifter til hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, jf. § 86, stk. 2 i lov om social service, herunder genoptræning og vedligeholdelsestræning vedrørende børn, jf. § 44 i lov om social service.

På denne gruppering registreres (også) udgifter til vederlagsfri behandlinge efter lægehenvisning efter sundhedslovens kapitel 39 a. leveret i kommunalt regi, herunder også udgifter for ydelser udført på andres kommuners institutioner.

Her registreres endvidere indtægter og udgifter vedrørende genoptræning af ikke-sygehusindlagte, jf. sundhedslovens § 140. Dog registreres den specialiserede ambulante genoptræning efter sundhedslovens § 140 på gruppering 002.

002 Ambulant specialiseret genoptræning (sundhedslovens § 140)

Her registreres kommunernes udgifter til specialiseret, ambulant genoptræning på et regionalt sygehus.

Udgiften registreres med art 4.8 Betalinger til regionen.

003 Personbefordring

Her registreres udgifter vedrørende personbefordring i forbindelse med kommunal genoptræning (omfatter både almen og specialiseret genoptræning) og vedligeholdelsestræning, jf. Servicelovens § 86 og Sundhedslovens §§ 140 og 263.

Det bemærkes, at der anvendes art 4.0 vedrørende udgifter til personbefordring udført af private leverandører..

4.62.84 Fysioterapi

På denne funktion registreres udgifter til vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning efter sundhedslovens kapitel 39 a.

I forbindelse med offentlig sygesikring anvendes som udgangspunkt art 5.2.

Art 5.2 anvendes således til registrering af udgifter til betaling af regninger, som kan specificeres på den enkelte patient. Ved regninger, der ikke kan specificeres til den enkelte patient anvendes art. 4.8. Herudover gælder for funktionerne de generelle regler for artskontering.

4.62.85 Kommunal tandpleje

På denne funktion registreres udgifter til kommunal tandpleje efter sundhedslovens kapitel 37.

På funktionen registreres udgifter i henhold til § 127-130 til tandpleje for børn og unge indtil det fyldte 18. år (Børne- og ungdomstandplejen).

Funktionen omfatter endvidere udgifter i henhold til § 131-132 til tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysiske eller psykiske handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud (Omsorgstandplejen).

Funktionen omfatter endvidere udgifter i henhold til § 133-134 til tandpleje til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige tilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen (Specialtandplejen).

Funktionen omfatter endvidere udgifter i henhold til § 135 til støtte til tandproteser til personer i tilfælde af funktionelt ødelæggende eller vansirende følger af ulykkesbetin-gede skader på tænder, mund eller kæber.

Det bemærkes, at der anvendes art 5.2 vedrørende udgifter til betalinger af regninger, udstedt af private tandlæger, såfremt regningen kan specificeres på klienter. I øvrigt gælder for funktion 4.62.85 de generelle regler for artskontering.

Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger.

001 Tandpleje for 0-18 årige opdelt på kommunens egne klinikker

002 Tandpleje 0-18 årige hos øvrige udbydere (private tandlæger og andre kommuners klinikker).

003 Omsorgs- og specialtandpleje på kommunens egne klinikker

004 Omsorgs- og specialtandpleje hos øvrige udbydere (private tandlæger og regionale tandklinikker)

005 Støtte til tandproteser

4.62.88 Sundhedsfremme og forebyggelse

Her registreres kommunens udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse efter sundhedslovens § 119.

4.62.89 Kommunal sundhedstjeneste

På denne funktion registreres udgifter og indtægter efter lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge efter sundhedslovens kapitel 36.

4.62.90 Andre sundhedsudgifter

På denne funktion registreres andre sundhedsudgifter.

Der er autoriseret følgende grupperinger på funktionen:

001 Kommunale udgifter i forbindelse med hospice-ophold.

Her registreres udgifter til køb af pladser på hospice, jf. sundhedslovens § 238, stk. 2, jf. § 75, stk. 4 og .§ 79, stk. 2.

002 Kommunale udgifter i forbindelse med køb af sygehusydelser

Her registreres udgifter til køb af sygehusydelser efter sundhedslovens § 240

003 Plejetakst for færdigbehandlede patienter

Her registreres udgifter vedrørende plejetakst for færdigbehandlede patienter, jf. sundhedslovens § 238.

004 Begravelseshjælp

Her registreres udgifter til kommunal begravelseshjælp, jf. sundhedslovens § 257.

Begravelseshjælp registreres med art 5.2.

005 Befordringsgodtgørelse

Her registreres udgifter til befordringsgodtgørelse, jf. sundhedslovens §§ 170 og 261.

Befordringsgodtgørelse, der udbetales direkte til borgeren, registreres med art 5.2

Hovedkonto 5 Sociale opgaver og beskæftigelse

Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter på social- og beskæftigelsesom­rådet. Hovedkontoen er målgruppeopdelt på følgende måde:

Funktion 5.25.10-5.25.19
Dagtilbud til børn og unge
Funktion 5.28.20-5.28.24
Tilbud til børn og unge med særlige behov
Funktion 5.32.31-5.32.37
Tilbud til ældre og handicappede
Funktion 5.35.40
Rådgivning
Funktion 5.38.42-5.38.59
Tilbud til voksne med særlige behov
Funktion 5.46.60-5.46.65
Tilbud til udlændinge
Funktion 5.48.67-5.68.98
Beskæftigelse, overførsler m.v.
Funktion 5.72.99
Øvrige sociale formål

Det bemærkes, at kommunale sundhedsudgifter registreres under hovedkonto 4.

Administrationsudgifter

Udgifter til den centrale administration under sociale opgaver og beskæftigelse registre­res på hovedkonto 6. Udgifter til den administration, der finder sted på og ved­rører institutionerne under sociale opgaver og beskæftigelse, registreres derimod på funktionerne under hovedkonto 5.

Vedrørende administration, der foregår på en institution, men vedrører flere institutioner eller aktiviteter, henvises til konteringsreglerne til hovedkonto 6.

Ifølge Bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud (nr. 683 af 20. juni 2007), skal kommunalbestyrelsen fastsætte takster for de i § 1 nævnte kom-munale tilbud. De nævnte kommunale tilbud skal hvile i sig selv, så et over- eller under-skud skal indregnes i taksterne senest to år efter. Takstberegningen skal ske med ud-gangspunkt i alle tilbuddets gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, herunder også indirekte centrale omkostninger til ledelse og administration, der konteres på hovedkon-to 6. Der skal derfor foretages en overførsel af administrative omkostninger fra hoved-konto 6 til hovedkonto 5 for de kommunale tilbud, der er omfattet af reglerne om om-kostningsbaserede takster. Kommunalbestyrelsen kan anvende en fordelingsnøgle for andelen af central ledelse og administration. Kommunalbestyrelsen skal begrunde den anvendte fordelingsnøgle. Overførsel af administrationsomkostninger fra hovedkonto 6 til hovedkonto 5 kan ske ved anvendelse af de interne arter på hovedart 9 eller ved +/- posteringer. Hovedart 0 og art 4.0 for de funktioner, der er opført på positivlisten, må ikke benyttes til overførsel af administrationsomkostninger.

Udgifter og indtægter vedrørende de konsulentfunktioner, der udgår fra institutionerne, registreres på funktion 5.45.40. Udgifter og indtæg­ter vedrørende rådgivning, der udgår fra den centrale forvaltning, registreres på hovedkonto 6. Udgifter til samråd vedrørende bevilling af abort, adoption, visitationsudvalg m.v. registreres på funktion 6.42.42. Det drejer sig som hovedregel om mødediæter, honorarer og lignende.

Udgifter til kommunens centrale myndighedsfunktion – herunder i forbindelse med personlig og praktisk hjælp – registreres på hovedkonto 6. Særligt i forbindelse med personlig og praktisk hjælp kan der peges på, at myndighedsfunktionen bl.a. omfatter:

afgørelser vedrørende visitation, ydelser og omfang i overensstemmelse med de politiske vedtagne kvalitetsstandarder

sikring af overensstemmelse mellem afgørelse og leverance, herunder tilsyn og kontrol

fastsættelse og offentliggørelse af kvalitetsstandarder

fastsættelse og offentliggørelse af priser

fastsættelse og offentliggørelse af foranstaltninger vedrørende leverancesikkerhed

fastsættelse af krav til indholdet af informationsmateriale

godkendelse af leverandører.

Særlige institutioner

For institutioner, der varetager flere opgaver inden for det sociale, undervis­ningsmæssige og sundhedsmæssige område, må der som hovedregel foretages en fordeling af udgifter og indtægter på de respektive funktioner. For de institutioner, hvor en sådan fordeling vil indebære arbitrære (ikke-objektivt kon­staterbare) fordelinger, skal hele institutionen eller de områder, der ikke lader sig fordele objektivt, henføres til den funktion, hvorunder størstedelen af ak­tiviteterne henhører.

Selvejende og private institutioner

Budgetter og regnskaber for selvejende og private institutioner, som kommu­nen har driftsoverenskomst med, udformes efter samme regler, som gælder for kommunale institutioner, jf. dog nedenfor. Institutionens budget og regnskab registreres hos den kommune, der har overenskomsten - for plejehjemmenes vedkommende den kommune, der har hovedoverenskomsten. Regnskabsfø­ringen sker på de respektive funktioner under hovedkonto 5 med undtagelse af renter og afdrag, som registreres på hovedkonto 7 og 8.

Det samme gælder for anlægsposterne for selvejende og private institutioner (bortset fra private lederejede institutioner), der før anlægsarbejdernes påbe­gyndelse er indgået en overenskomst med. Dette indebærer, at der kan ydes momsrefusion af afholdte anlægsudgifter. I de tilfælde, hvor en institution har lejet sig ind eller vil leje sig ind i bygninger ejet af andre end institutionen, kan der ikke ydes momsrefusion af anlægsudgifterne. I de tilfælde, hvor der ikke er en hovedoverenskomstkommune, skal det aftales, hvilken kommune der skal budgettere og regnskabsføre.

For private lederejede institutioner medtages alene driftsudgifter og driftsind­tægter i kommunens budget og regnskab, idet institutionens udgifter til renter og afdrag betragtes som huslejeudgift.

Acontoudbetalinger til selvstændigt regnskabsførende, sociale institutioner registreres på den funktion, som den pågældende institution kan henføres til, ved anvendelse af art 5.9. Når regnskabet foreligger, og institutionens udgifter og indtægter optages i kommunens regnskab, minusdebiteres kommunens acon­toudbetalinger under anvendelse af art 5.9.

På selvejende og private institutioner, som er selvstændigt regnskabsførende efter kommunens standardkontoplan, kan regnskabsføringen foretages inklu­sive købsmoms.

Ved overdragelsen af budgettet til institutionen kan de momsbærende arter til­lægges købsmoms, således at bevillingskontrol i institutionen løbende sker på grundlag af udgifter inklusive købsmoms.

Institutionens budget optages i kommunens årsbudget uden købsmoms, og ved institutionens aflæggelse af regnskabet til kommunen skal udgifterne registre­res på de relevante arter på normal vis, hvorved købsmoms automatisk udskil­les og henføres til funktion 7.65.87.

Betalinger mellem kommuner i øvrigt

I tilfælde, hvor en opholdskommune har afholdt udgifter til eksempelvis kon­tanthjælp og har krav på at få disse udgifter refunderet hos den tidligere op­holdskommune, hjemtager opholdskommunen stats­refusionen - her 50 pct. - og opkræver de resterende 50 pct. hos den tidligere opholdskommune. Denne indtægt registreres ved anvendelse af art 7.7. Den tidligere opholdskommune registrerer udgiften netto på funktionen for kon­tanthjælp ved anvendelse af art 4.7. Refusion i forbindelse med den centrale refusionsordning (§ 176 i lov om social service) hjemtages af den kommune, der endeligt afholder udgiften.

Den centrale refusionsordning (statsrefusion i henhold til § 176)

Refusion af udgifter efter reglerne for den centrale refusionsordning på det sociale område, jf. § 176 i lov om social service, konteres for de enkelte personer på de relevante funktioner under dranst 2, gruppering 001. Omfatter refusionen for nogle enkeltpersoner udgifter, der henhører under flere funktioner, konteres refusionen for disse personer på den funktion, hvorunder størstedelen af udgiften henhører.

Refusion vedrørende flygtninge

Refusion af udgifter til kontanthjælp mv. til visse grupper af flygtninge registreres under funktion 5.57.74, dranst 2, gruppering 002 og 004.

Refusion af udgifter på funktionerne 5.25.10-5.25.19 vedrørende flygtninge er sam­let på funktion 5.25.10, dranst 2, gruppering 006.

For øvrige funktioner, hvor der ydes refusion vedrørende udgifter til flygtnin­ge, er der oprettet autoriserede grupperinger under de pågældende funktioner.

Refusionsberigtigelser vedrørende flygtninge registreres på kontiene for refu­sion for flygtninge og ikke på berigtigelseskontiene.

DAGTILBUD TIL BØRN OG UNGE (25)

Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende dagtilbudsloven og udgifter og indtægter til særlige dagtilbud og klubtilbud efter kapitel 7 og 8 i lov om social service, samt visse økonomiske tilskud til forældre efter kapitel 9 i lov om social service. Herudover konteres ulovbestemte udgifter til åbne pædagogiske tilbud og legesteder.

Det bemærkes, at fællesudgifter og -indtægter mellem forskellige typer af institutioner, herunder udgifter til støttepædagoger, registreres på funktion 5.25.10. Fællesudgifter og -indtægter mellem samme type af institutioner registreres på funktionen for denne institutionstype.

Regler for registrering på omkostningssted på daginstitutionsområdet

Registrering på omkostningssted er autoriseret i regnskabet for funktionerne 5.25.12, 5.25.13, 5.25.14 og 5.25.15. Således skal hver institution under funktion 5.25.12, 5.25.13, 5.14 og 5.25.15 tildeles et omkostningsstednummer i intervallet 0101-9999.

Derimod er særlige daginstitutioner på 5.25.17 ikke omfattet af reglerne for registrering på omkostningssted.

Udgifter og indtægter, der er direkte forbundet med selve pasningen samt udgifter og indtægter, der er nødvendige for at sikre den almindelige pasningsydelse, er i regnskabet omfattet af den autoriserede registrering på omkostningssted.

Som eksempel på udgifter, der er direkte forbundet med selve pasningen, kan nævnes udgifter til lønninger til personale, der passer børnene (herunder vikarer), varer og materialer, der forbruges i forbindelse med pasningen af børnene (forplejning, bleer, legetøj mv.) samt aktiviteter med børnene (udflugter, koloniophold mv.).

Som eksempel på udgifter, der er nødvendige for at sikre den almindelige pasningsydelse kan nævnes udgifter til inventar (borde, stole, hårde hvidevarer m.v.), barnevogne, udstyr til legepladser, apparaturer (musikanlæg mv.), rengøring, løbende vedligeholdelse af lokaler, strøm, vand og varme samt udgifter i forbindelse med administration på selve institutionen (dvs. den administration der varetages af det på institutionen ansatte personale), køkkenpersonale og forældrebestyrelser. Dette gælder endvidere for udgifter til lokaler i sig selv (dvs. husleje), udvendig bygningsvedligeholdelse og udenomsarealer.

Endvidere registreres udgifter og indtægter til efteruddannelse og sygedagpengerefusion vedrørende det på institutionen ansatte personale på omkostningssted.

Derimod registreres udgifter og indtægter vedrørende driften af kommunens egne kolonier på fælleskonti, hvorfra der kan overføres betaling for benyttelse på omkostningsstederne. Hvor kommunen lejer sig ind på en koloni, registreres udgifterne direkte på omkostningssted.

Det skal bemærkes, at forældrebetaling inkl. tilskud (gruppering 092) og tilskud til friplads ikke skal registreres på omkostningssted, men på fælleskonti på den pågældende funktion.

Udgifter og indtægter, der ikke er omfattet af den autoriserede registrering på omkostningssted, registreres på fælleskonti i stedintervallet 0001-0100.

Det bemærkes, at fællesudgifter og -indtægter mellem samme type af institutioner registreres på funktionen for denne institutionstype. Fællesudgifter og -indtægter mellem forskellige typer af institutioner registreres på funktion 5.25.10.

5.25.10 Fælles formål

På denne funktion registreres alle fælles udgifter og indtægter vedrørende kommunal dagpleje og daginstitutioner for børn samt klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, bl.a. udgifter til søskendetilskud og tilskud til privat pasning. Tilskud til privatinstitutioner efter §§ 36-38, privat dagpleje efter § 34, private fritidshjem efter § 60, private klubber efter § 73 og puljeordninger efter § 101 i dagtilbudsloven registreres dog på funktion 5.25.19.

Registreringen af kommunale tilskud sker ved anvendelsen af eksterne arter.

Der er autoriseret en række driftsgrupperinger til specifikation af udgifterne efter dagtilbudstype samt en driftsgruppering til registrering af de samlede udgifter til søskendetilskud for alle dagtilbud, frtidshjem og klubtilbud under ét, herunder søskendetilskud til børn i privatinstitutioner. Dette gælder endvidere søskendetilskuddet for børn i pasningstilbud i andre kommuner end bopælskommunen. Det bemærkes dog, at udgifterne til søskendetilskud for børn i skolefritidsordninger efter folkeskoleloven registreres på funktion 3.22.05, og udgifter søskendetilskud i forbindelse med særlige dagtilbud og klubtilbud efter servicelovens §§ 32 og 36 registreres på funktion 5.25.17.

Endvidere registreres på denne funktion tilskud til forældre, der vælger privat pasning efter § 80 i dagtilbudsloven, tilskud til forældre, der modtager tilskud efter § 86 i dagtilbudsloven ved pasning af egne børn og tilskud til forældre på børnepasningsorlov efter § 39 i lov om social service, herunder særligt supplerende tilskud til enlige forældre på børnepasningsorlov efter § 40 i lov om social service. Der er autoriseret driftsgrupperinger til registrering af disse udgifter

Udgifter til støttepædagoger på institutioner registreres ligeledes på funktion 5.25.10.

Regler for mellemkommunale betalinger

På funktionen registreres endelig mellemkommunale betalinger på hovedfunktionen DAGTILBUD TIL BØRN OG UNGE. Mellemkommunale betalinger registreres med arterne 4.7 Betalinger til kommuner og 7.7 Betalinger fra kommuner.

Kommunerne kan give tilskud til børn i pasning i dagtilbud i en anden kommune end bopælskommunen, herunder søskendetilskud og fripladstilskud. Disse tilskud registreres på denne funktion med art 4.7 Betalinger til kommuner. Driftsudgiften til pladsen afholdes af udførerkommunen.

Dog registreres mellemkommunale betalinger for børn i særlige daginstitutioner på funktion 5.25.17.

5.25.11 Dagpleje

På denne funktion registreres lønudgifter vedrørende den kommunale dagpleje, jf. § 21, stk. 2 i dagtilbudsloven. Udgifter vedrørende tilsynet med dagplejen samt indkøb af udstyr, legetøj, medicin m.v. til dagpleje registreres ligeledes på funktion 5.25.11.

Der er autoriseret driftsgrupperinger til registrering af løn til dagplejere, forældrebetaling inklusive tilskud (dvs. søskendetilskud og fripladstilskud) samt til friplads. Udgiften til søskendetilskud registreres på 5.25.10.

Vedrørende registrering af forældrebetaling og friplads, jf. §§ 31-34 og 41-43 i dagtilbudsloven, samt kommunens udgifter til tilbud efter dagtilbudsloven, der indgår som led i et døgnophold efter § 55 lov om social service, henvises til konteringsreglerne for funktion 5.25.12-5.25.17.

5.25.12 Vuggestuer

5.25.13 Børnehaver

5.25.14 Integrerede institutioner

5.25.15 Fritidshjem

5.25.16 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud

5.25.17 Særlige dagtilbud og særlige klubber

5.25.18 Åbne pædagogiske tilbud, legesteder mv.

På funktionerne 5.25.12 - 5.25.16 registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale og selvejende daginstitutioner, jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3 i dagtilbudsloven, kommunale og selvejende fritidshjem, jf. § 52, stk. 2 og 3 og kommunale og selvejende klubber og andre pædagogiske fritidstilbud, jf. § 66, stk. 2 og 3 i dagtilbudsloven.

Tilskud til dagtilbud til børn og klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, der er anbragt i plejefamilie, opholdssteder og på døgninstitutioner registreres på de relevante funktioner for institutionerne 5.25.12- 5.25.16.

Budgetter og regnskaber for de selvejende institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med, udformes efter samme regler som de kommunale institutioner, jf. indledningen til hovedkonto 5.

Der er på hver af funktionerne 5.25.12-5.25.16 autoriseret en driftsgruppering til registrering af forældrebetaling, Her registreres den totale forældreandel. Den totale forældreandel opgøres inklusive fripladser og søskendetilskud. Kommunens udgifter til søskendetilskud registreres på funktion 5.25.10, mens der er autoriseret driftsgrupperinger til registrering af tilskud til friplads på hver af funktionerne 5.25.12-5.25.16. På de autoriserede grupperinger for tilskud til friplads registreres også kommunens eventuelle tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen i madordninger under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, jf. dagtilbudslovens § 17, stk. 6. Der er endvidere autoriseret en driftsgruppering til kommunens udgifter til tilbud efter dagtilbudsloven, der indgår som led i et døgnophold efter § 55 lov om social service. Registreringen af kommunale tilskud sker ved anvendelsen af arterne 4.7 Betaling til kommuner og 7.7 Betaling fra kommuner

På funktion 5.25.17 er der autoriseret driftsgrupperinger til registrering af udgifter til fripladser, tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen og til søskenderabat for henholdsvis særlige dagtilbud, jf. § 32 i serviceloven, og særlige klubtilbud, jf. § 36 i serviceloven. Der er endvidere autoriseret en driftsgruppering til registrering af forældrebetaling, jf. §§ 32 og 36 i lov om social service. Her registreres den totale forældreandel, inklusive fripladser, tilskud til nedsættelse af forældrebetaling og udgifter til søskendetilskud. Det bemærkes, at udgifter og indtægter vedrørende taleforsorgsbørnehavegrupper registreres på funktion 3.22.11 under undervisning og specialpædagogisk bistand.

Der er autoriseret gruppering 001 Refusion efter reglerne for den centrale refusionsordning under dranst 2 på funktion 5.25.17.

5.25.18 Åbne pædagogiske tilbud, legesteder m.v.

På denne funktion registreres udgifter til åbne pædagogiske tilbud, legesteder og lignende tilbud til børnefamilier. Disse tilbud er ikke omfattet af dagtilbudslov eller servicelov. Der er f.eks. tale om legestuer, hvor kommunen stiller et lokale til rådighed i et afgrænset tidsrum, hvor forældre med børn kan mødes.

5.25.19 Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fritidshjem, private klubber og puljeordninger

På denne funktion registreres tilskud til puljeordninger efter § 101 og 102 i dagtilbudsloven og til privat dagpleje, private fritidshjem og private klubber efter §§ 21, stk. 3, 52, stk. 4 og 66, stk. 4 i dagtilbudsloven samt til privatinstitutioner efter § 19, stk. 4. Tilskuddet registreres under art 5.9.

Der er autoriseret følgende driftsgrupperinger på funktionen:

001 Obligatoriske tilskud til puljeordninger

Her registreres det obligatoriske tilskud til puljeordninger oprettet i perioden 27. juni 1992 til 31. december 1993 i tilknytning til virksomheder beliggende i andre kommuner, jf. § 101 i dagtilbudsloven. Det bemærkes, at eventuelle øvrige tilskud ikke må registreres på denne gruppering.

002 Driftstilskud til børn i privatinstitutioner

Her registreres kommunens driftstilskud pr. barn, der er optaget i en privat institution, jf. dagtilbudslovens § 36.

003 Administrationsbidrag til privatinstitutioner

Her registreres kommunens administrationsbidrag pr. barn, der er optaget i en privat institution, jf. dagtilbudslovens § 38.

004 Bygningstilskud til privatinstitutioner

Her registreres kommunens tilskud pr. barn, der er optaget i en privat institution, jf. dagtilbudslovens § 37.

005 Fripladstilskud til børn i privatinstitutioner

Her registreres kommunens udgifter fripladstilskud til privatinstitutioner, jf. dagtilbudslovens § 43, nr. 2-4.

006 Driftstilskud til børn i privat dagpleje, private fritidshjem og klubber og i puljeordninger

Her registreres kommunens driftstilskud pr. barn, der er optaget i en puljeordning, jf. dagtilbudsloven §§ 34, 60, 73 og 102.

007 Fripladstilskud til børn i privat dagpleje, private fritidshjem og klubber og i puljeordninger

Her registreres kommunens udgifter vedr. fripladstilskud til puljeordninger, jf. servicelovens §§ 43, stk. 1, nr. 2-4, 63, stk. 1, nr. 2-4 og 76, stk. 1.

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende plejefamilier, netværksplejefamilier, egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder samt opholdssteder for børn og unge, jf. § 66 i lov om social service.

Det bemærkes, at udgifter til tilbud efter dagtilbudsloven og efter §§ 32 og 36 i lov om social service og undervisningstilbud efter folkeskoleloven, til børn og unge der er anbragt i plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge, ikke registreres på denne funktion, men på de relevante funktioner under hovedfunktionerne Dagtilbud til børn og unge og Folkeskolen.

Udgifter vedrørende botilbud til midlertidigt ophold for personer på 18/23 år og derover med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer efter § 107 i lov om social service registreres ikke her, men på funktion 5.38.52 Kommunale botilbud til midlertidigt ophold til personer med særlige behov.

Det bemærkes endvidere, at udgifter vedrørende behandling af stofmisbrugere registreres på funktion 5.38.45.

Det bemærkes, at udgifter til et aflastningsophold, som ydes under et døgnophold i plejefamilier eller opholdssteder mv. og indgår som en del af selve døgnopholdet, jf. § 55, stk. 2 i lov om social service, registreres sammen med udgiften til selve døgnopholdet på de relevante driftsgrupperinger på funktion 5.28.20.

Udgifter til lommepenge og arbejdsvederlag, samt køb af gaver, undervisningsaktiviteter udenfor folkeskoleloven, fritidsaktiviteter mv. til børn og unge registreres på de relevante driftsgrupperinger under art 5.2. I det omfang aflønninger af plejefamilier ikke registreres med art 1.0 Løn skal aflønning registreres med art 4.0 Tjenesteydelser uden moms.

Det skal bemærkes, at lønudgifter til det centrale administrative personale på området skal konteres på funktion 6.45.51 Sekretariat og forvaltninger.

Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger:

001 Plejefamilier (§ 66, stk. 1, nr. 1)

Her registreres udgifter til børns og unges anbringelse uden for hjemmet i plejefamilier efter § 66, stk. 1, nr. 1, jf. § 52, stk. 3, nr. 8, § 58 og § 75 i lov om social service. Endvidere registreres her udgifter til døgnophold i plejefamilier for 18-22-årige unge, jf. § 76, stk. 3, nr. 1 i lov om social service. Desuden registreres her udgifter til udslusningsophold i plejefamilier for 18-22-årige unge, jf. § 76, stk. 3, nr. 4 i lov om social service.

002 Netværksplejefamilier (§ 66, stk. 1, nr. 2)

Her registreres udgifter til børns og unges anbringelse uden for hjemmet i netværksplejefamilier efter § 66, stk. 1, nr. 2, jf. § 52, stk. 3, nr. 8, § 58 og § 75 i lov om social service. Endvidere registreres her udgifter til døgnophold i netværksplejefamilier for 18-22-årige unge, jf. § 76, stk. 3, nr. 1 i lov om social service. Desuden registreres her udgifter til udslusningsophold i netværksplejefamilier for 18-22-årige unge, jf. § 76, stk. 3, nr. 4 i lov om social service.

003 Opholdssteder for børn og unge (§ 66, stk. 1, nr. 4)

Her registreres udgifter til børns og unges anbringelse uden for hjemmet i opholdssteder efter § 66, stk. 1, nr. 4, jf. § 52, stk. 3, nr. 8, § 58 og § 75 i lov om social service. Endvidere registreres her udgifter til døgnophold i opholdssteder for 18-22-årige unge, jf. § 76, stk. 3, nr. 1 i lov om social service. Desuden registreres her udgifter til udslusningsophold i opholdssteder for 18-22-årige unge, jf. § 76, stk. 3, nr. 4 i lov om social service.

004 Kost- og efterskoler (§ 66, stk. 1, nr. 4)

Her registreres udgifter til børns og unges anbringelse uden for hjemmet i kost- og efterskoler, herunder højskoler og husholdningsskoler, efter § 66, stk. 1, nr. 4, jf. § 52, stk. 3, nr. 8, § 58 og § 75 i lov om social service. Endvidere registreres her udgifter til døgnophold i kost- og efterskoler for 18-22-årige unge, jf. § 76, stk. 3, nr. 1 i lov om social service. Desuden registreres her udgifter til udslusningsophold i kost- og efterskoler for 18-22-årige unge, jf. § 76, stk. 3, nr. 4 i lov om social service. Det bemærkes, at udgifter til økonomisk støtte til ophold på kost- og efterskoler efter § 40, stk. 2, nr. 10 i lov om social service, registreres på gruppering 011 på funktion 5.28.21.

005 Egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder (§ 66, stk. 1, nr. 3)

Her registreres udgifter til børns og unges anbringelse uden for hjemmet i egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder efter § 66, stk. 1, nr. 3, jf. § 52, stk. 3, nr. 8, § 58 og § 75 i lov om social service. Endvidere registreres her udgifter til døgnophold i egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder for 18-22-årige unge, jf. § 76, stk. 3, nr. 1 i lov om social service. Desuden registreres her udgifter til udslusningsophold i egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder for 18-22-årige unge, jf. § 76, stk. 3, nr. 4 i lov om social service.

006 Skibsprojekter mv. (§ 66, stk. 1)

Her registreres udgifter til børns og unges anbringelse uden for hjemmet i skibsprojekter mv. efter § 66, stk. 1, jf. § 52, stk. 3, nr. 8, § 58 og § 75 i lov om social service, herunder udgifter til andre typer af opholdssteder, der ikke er registreret på gruppering 001-005. Endvidere registreres her udgifter til døgnophold i skibsprojekter mv. for 18-22-årige unge, jf. § 76, stk. 3, nr. 1 i lov om social service. Desuden registreres her udgifter til udslusningsophold i skibsprojekter mv. for 18-22-årige unge, jf. § 76, stk. 3, nr. 4 i lov om social service.

007 Advokatbistand (§ 72)

Her registreres udgifter til advokatbistand til forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år i forbindelse med sager om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet, tvangsmæssige undersøgelser mv., jf. § 72 i lov om social service.

092 Betaling (§ 159 og § 160)

Her registreres forældres og barnets eller den unges betaling for døgnopholdet i plejefamilier og opholdssteder, jf. § 159 i lov om social service, samt den unges betaling for udslusningsophold i plejefamilier og opholdssteder, jf. § 160 i lov om social service.

5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende forebyggende foranstaltninger for børn og unge, herunder til unge fra 18 til 22 år, jf. § 52, stk. 3, nr. 1-7 og 9-10, § 40, stk. 4 og 5, § 54 og § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2 og 3 i lov om social service.

Det bemærkes endvidere, at udgifter vedrørende ophold i tilbud efter dagtilbudsloven, og efter §§ 32 og 36 i lov om social service, samt undervisningstilbud efter folkeskoleloven, ikke registreres på denne funktion, men på de relevante funktioner under hovedfunktionerne Dagtilbud til børn og unge og Folkeskolen.

Udgifter til lommepenge og arbejdsvederlag, samt køb af gaver, undervisningsaktiviteter uden folkeskoleloven, fritidsaktiviteter mv. til børn og unge registreres på de relevante driftsgrupperinger under art 5.2. I det omfang aflønninger af plejefamilier ikke registreres med art 1.0 Løn skal aflønning registreres med art 4.0 Tjenesteydelser uden moms.

Der er autoriseret følgende driftsgrupperinger:

001 Konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges forhold (§ 52, stk. 3, nr. 1)

Her registreres udgifter til konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges forhold, jf. § 52, stk. 3, nr. 1 i lov om social service.

002 Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet (§ 52, stk. 3, nr. 2)

Her registreres udgifter til praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 2 i lov om social service.

003 Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer (§ 52, stk. 3, nr. 3)

Her registreres udgifter til familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer, jf. § 52, stk. 3, nr. 3 i lov om social service.

004 Døgnophold for både forældremyndighedens indehaver, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien (§ 52, stk. 3, nr. 4)

Her registreres udgifter til døgnophold for både forældremyndighedens indehaver, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien på døgninstitutioner, i plejefamilier, på andre godkendte opholdssteder eller botilbud godkendt af kommunen, jf. § 52, stk. 3, nr. 4 i lov om social service.

005 Aflastningsordninger (§ 52, stk. 3, nr. 5)

Her registreres udgifter til aflastningsordninger i netværksplejefamilier, i plejefamilier, på godkendte opholdssteder eller på døgninstitutioner, jf. § 40, stk. 3, nr. 5 i lov om social service. Det bemærkes, at udgifter til et aflastningsophold, som ydes under et døgnophold og indgår som en del af selve døgnopholdet, jf. § 55, stk. 2 i lov om social service, registreres sammen med udgiften til selve døgnopholdet på de relevante driftsgrupperinger på funktioner 5.28.20 og 5.28.23.

006 Personlig rådgiver (§ 52, stk. 3, nr. 6 og § 76, stk. 2 og § 76, stk. 3, nr. 2)

Her registreres udgifter til personlig rådgiver for børn og unge, jf. § 52, stk. 3, nr. 6, samt for unge 18-22-årige, jf. § 76, stk. 2 og § 76, stk. 3, nr. 2 i lov om social service.

007 Fast kontaktperson for barnet eller den unge (§ 52, stk. 3, nr. 7 og § 76, stk. 2 og § 76, stk. 3, nr. 3)

Her registreres udgifter til fast kontaktperson for børn og unge, jf. § 52, stk. 3, nr. 7 i lov om social service, samt for 18-22-årige, jf. § 76, stk. 2 og § 76, stk. 3, nr. 2.

008 Fast kontaktperson for hele familien (§ 52, stk. 3, nr. 7)

Her registreres udgifter til fast kontaktperson for hele familien, jf. § 52, stk. 3, nr. 7 i lov om social service.

009 Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge (§ 52, stk. 3, nr.9)

Her registreres udgifter til formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge, jf. § 52, stk. 3, nr. 9 i lov om social service.

010 Anden hjælp der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte (§ 52, stk. 3, nr. 10)

Her registreres udgifter til anden hjælp der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte, jf. § 52, stk. 3, nr. 10 i lov om social service.

011 Økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med foranstaltninger efter § 52, stk. 3 eller økonomisk støtte, hvis støtte erstatter en ellers mere indgribende og omfattende foranstaltning efter stk. 3 (§ 52, stk. 4)

Her registreres udgifter til økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med foranstaltninger efter stk. 3 eller økonomisk støtte, hvis støtte erstatter en ellers mere indgribende og omfattende foranstaltning efter stk. 3, jf. § 52, stk. 4 i lov om social service.

012 Økonomisk støtte med henblik på at undgå anbringelse uden for hjemmet, at fremskynde en hjemgivelse og til en stabil kontakt mellem forældre og børn under anbringelsen (§ 52, stk. 5)

Her registreres udgifter til økonomisk støtte til udgifter, der bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, at en hjemgivelse kan fremskyndes, samt til udgifter, der i væsentlig grad kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og børn under et eller flere børns anbringelse uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 5 i lov om social service.

013 Støtteperson til forældremyndighedens indehaver i forbindelse med et barns eller en ung kvinde/mands anbringelse uden for hjemmet (§§ 54 og 54 a)

Her registreres udgifter til støtteperson til forældremyndighedens indehaver i forbindelse med et barns eller en ung kvinde/mands anbringelse uden for hjemmet, samt udgifter til koordinator for unge idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a, jf. §§ 54 og 54 a i lov om social service.

5.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende regionale, kommunale og selvejende døgninstitutioner for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter § 40, stk. 3, nr. 8, § 42 og § 45 i lov om social service, jf. § 66 i lov om social service. Endvidere registreres her udgifter til døgnophold i døgninstitutioner for 18-22-årige, jf. § 76, stk. 3, nr. 1 i lov om social service. Desuden registreres udgifter til udslusningsophold i døgninstitutioner for 18-22-årige, jf. § 76, stk. 3, nr. 4 i lov om social service.

Budgetter og regnskaber for de selvejende institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med, udformes efter de samme regler som for de regionale og kommunale institutioner, jf. indledningen til hovedkonto 5.

Udgifter til sikrede døgninstitutioner registreres ikke på denne funktion, men på funktion 5.28.24.

Det bemærkes, at udgifter til dagtilbud og klubtilbud til børn og unge efter §§ 20, 32, 33 og 36 i lov om social service, der er anbragt på døgninstitutioner for børn og unge ikke registreres på denne funktion, men på de relevante funktioner under hovedfunktionen Dagpleje, daginstitutioner og klubber for børn og unge.

Udgifter til undervisningstilbud efter folkeskoleloven til børn og unge anbragt på døgninstitutioner skal ikke registreres på denne funktion, men på relevant funktion under hovedfunktion Folkeskolen.

Det bemærkes desuden, at udgifter vedrørende botilbud til personer på 18/23 år og derover med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter § 108 i lov om social service registreres på funktionerne 5.38.50.

Udgifter vedrørende svangre- og mødrehjem registreres ikke på denne funktion, men sammen med de øvrige udgifter til botilbud til voksne efter § 107 i lov om social service på funktionerne 5.38.52.

Det bemærkes endvidere, at udgifter vedrørende behandling af stofmisbrugere registreres på funktion 5.38.45.

Det bemærkes, at udgifter til et aflastningsophold, som ydes under et døgnophold i døgninstitutioner og indgår som en del af selve døgnopholdet, jf. § 55, stk. 2 i lov om social service, registreres sammen med udgiften til selve døgnopholdet på de relevante driftsgrupperinger på funktion 5.28.23.

Lommepenge og arbejdsvederlag til børn og unge registreres på de relevante driftsgrupperinger under art 5.2.

Der er autoriseret to driftsgrupperinger til registrering af udgifter til henholdsvis døgninstitutioner for børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. § 67, stk. 2 i lov om social service, og til døgninstitutioner for børn og unge med sociale adfærdsproblemer, jf. § 67, stk. 1 i lov om social service.

Der er endvidere autoriseret en driftsgruppering til registrering af forældres og barnets eller den unges betaling for opholdet på døgninstitutioner, jf. § 159 i lov om social service, samt den unges betaling for ophold på døgninstitutioner, jf. § 160 i lov om social service.

5.28.24 Sikrede døgninstitutioner for børn og unge

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende sikrede døgninstitutioner for børn og unge, herunder til sikrede afdelinger i tilknytning til en døgninstitution. Ved en sikret afdeling forstås en afdeling, hvis yderdøre og vinduer kan være konstant aflåst. Sikrede døgninstitutioner og afdelinger skal godkendes af Socialministeriet efter indstilling fra kommunen, jf. Socialministeriets regler herom.

Der er autoriseret en driftsgruppering til registrering af forældres og barnets eller den unges betaling for opholdet på døgninstitutioner, jf. § 159 i lov om social service, samt den unges betaling for ophold på døgninstitutioner, jf. § 160 i lov om social service.

TILBUD TIL ÆLDRE OG HANDICAPPEDE (32)

5.32.30 Ældreboliger

Efter lov om almene boliger m.v. kan boliger for ældre og handicappede enten opføres af kommunen eller af almennyttige boligselskaber, selvejende institu­tioner og pensionskasser. Der er på funktion 5.32.30 Ældreboliger autoriseret føl­gende driftsgrupperinger, der afhængigt af ejerforholdet anvendes som anført nedenfor:

001 Ydelsesstøtte vedrørende private ældreboliger

005 Lejetab

092 Lejeindtægter

Kommunalt ejede ældreboliger

Følgende udgifter registreres på funktion 5.32.30:

Lejetab m.v., herunder manglende udlejning, registreres på gruppering 005 med modpost på gruppering 092.

Beboernes fulde huslejebetalinger registreres på gruppering 092. Der anven­des art 7.1. Det bemærkes, at derpå funktion 8.52.59/9.52.59 foretages en særskilt registrering af den del af beboernes husleje, der vedrører henlæggelser til vedligeholdelse, med modpost på balancekontoen. Saldoen skal kunne specifi­ceres efter reglerne i lov om almene boliger m.v. og lejeloven.

Ejendommens almindelige driftsudgifter.

Anlægsudgifter, herunder jordværdien, overtaget fast ejendom og beregnet forrentning og administrationsbidrag.

Øvrige udgifter og indtægter, herunder finansiering af boligerne, registreres på følgende måde:

Tilskud til lejebetaling (boligydelse) registreres på funktion 5.57.76,gruppering 005.

Hjemtagne indekslån registreres på hovedkonto 8 under funktion 8.55.77 Langfristet gæld vedrørende ældreboliger. Ved årets udgang nedskrives og indekseres lånene på funktion 9.55.77 med modpost på balancekontoen.

Kommunens indskud af grundkapital opskrives på funktion 9.32.24, gruppering 002 med modpost på balancekonto 9.75.99. Beboernes tilbagebetaling indgår som en del af huslejen, og der reguleres efterfølgende på status.

Beboerindskud efter lov om almene boliger m.v. registreres på funktion 8.45.47. Det bemærkes, at hvis der ydes lån til beboerindskud, registreres lånet på sædvanlig måde på funktion 8.32.23.

Afdrag på lån vedrørende kommunale ældreboliger debiteres funktion 8.55.77.

Renter af gæld vedrørende kommunale ældreboliger optages på autoriseret gruppering 001 på en af funktionerne 7.55.68-7.55.76 afhængig af lånekreditor

Ældreboliger ejet af almennyttige boligselskaber, selvejende institutioner eller pensionskasser

Følgende udgifter registreres på funktion 5.32.30:

Kommunens ydelsesstøtte registreres på gruppering 001.

Eventuelt tab på garanti for indekslån registreres på gruppering 006.

Øvrige udgifter og indtægter registreres således:

Tilskud til lejebetaling (boligydelse) registreres på funktion 5.57.76, gruppering 005.

Kommunens indskud af grundkapital registreres på funktion 8.32.24, gruppering 002. Ved påbegyndelse af tilbagebetaling af grundkapital krediteres funktion 8.32.24 for de årlige afdrag.

Lån til beboerindskud registreres på funktion 8.32.23.

Det bemærkes, at drifts- og anlægsudgifter vedrørende ældreboliger ikke indgår i moms­udligningsordningen.

5.32.32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), efter §§ 83 og 94 i lov om social service.

Endvidere registreres udgifter og indtægter vedrørende tilskud til personlig og praktisk hjælp mv., som modtageren selv antager, og til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne efter §§ 95-96 i lov om social service.

Desuden registreres indtægter og udgifter vedrørende hjemmesygepleje efter sundhedsloven.

På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende disse serviceydelser såvel for personer i eget hjem, herunder plejeboliger, ældreboliger o.l., som for personer med ophold på plejehjem og beskyttede boliger.

Det bemærkes, at udgifter vedrørende den centrale administration og myndighedsfunktionen i relation til den personlige og praktiske hjælp, ikke skal registreres på funktion 5.32.32, men på hovedkonto 6.

Endvidere bemærkes, at udgifter efter servicelovens § 83 og til hjemmesygepleje efter sundhedsloven, som ydes i forbindelse med ophold i boformer efter servicelovens §§ 107-110, registreres på funktionerne 5.38.42, 5.38.45, 5.38.50 og 5.38.52. Udgifter til genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 86 registreres på gruppering 001 under funktion 4.62.82, dog undtaget udgifter til friplejeboligleverandørers leverancer af genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 86. Disse registreres på 5.32.32 gruppering 013.

På funktionen registreres desuden driftsudgifter vedrørende servicearealer (f.eks. fælleskøkken til madudbringning, administrationslokaler til hjemmesygepleje, personlig og praktisk hjælp og lignende) opført i forbindelse med kommunale ældreboliger.

Det bemærkes, at anlægsudgifter ikke kan finansieres efter reglerne for ældreboliger. Det statslige tilskud samt anlægsudgiften til etablering af servicearealer registreres under dranst 3 på funktion 0.25.18

Udgifter til private leverandører af personlig og praktisk hjælp, herunder madserviceordninger og udgifter til øvrige momsregistrerede private producenter af serviceydelser skal registreres på gruppering 009.

Der er registreret tre grupperinger til registrering af udgifter til friplejeboligleverandørernes leverancer efter servicelovens §§ 83, 85, 86, 87, 97, 98 og 102.

Endelig er der autoriseret to grupperinger til registrering af betaling for serviceydelser.

Det bemærkes, at betalingen for husleje og for el og varme for beboere på plejehjem og beskyttede boliger registreres på funktion 5.32.34, gruppering 094 og 096.

Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger:

001 Kommunens leverance af personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) omfattet af frit valg af leverandør (servicelovens §§ 83 og 94)

Her registreres udgifter til kommunens egen leverance af personlig hjælp og pleje, til hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og til madserviceordninger, jf. servicelovens §§ 83 og 94, herunder personlig hjælp og pleje mv. vedrørende børn, jf. § 44 i lov om social service, til personer, som er omfattet af frit valg af leverandør. Kommunens udgifter til vikarbureauer registreres ligeledes her

Her registreres endvidere udgifter vedrørende integrerede plejeordninger (f.eks. integreret hjemmehjælp og hjemmesygepleje) for personer, der er omfattet af frit valg af leverandør med hensyn til hjemmehjælp, såfremt det ikke er muligt at fordele udgifterne på de relevante grupperinger.

Det bemærkes at udgifter til ydelser efter servicelovens § 83, som er undtaget frit valg af leverandør, jf. § 92, skal registreres på gruppering 11. Udgifter til friplejeboligleverandørers leverancer af ydelser efter servicelovens § 83 registreres dog på gruppering 012 eller 014 afhængig af, om der kan pålægges egenbetaling efter servicelovens § 161.

Det bemærkes endvidere, at udgifter til private leverandører af personlig og praktisk hjælp ikke registreres her men på gruppering 009.

002 Tilskud til personlig og praktisk hjælp mv., som modtageren selv antager (Serviceloven § 95)

Her registreres udgifter i form af tilskud til hjælp, som modtageren selv antager, i de tilfælde hvor kommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for personlig og praktisk hjælp mv. efter §§ 83 og 84, jf. § 95 stk. 1 i lov om social service.

Endvidere registreres her udgifter vedrørende personer med nedsat funktionsevne med behov for personlig og praktisk hjælp i mere end 20 timer om ugen, som har valgt at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som de selv antager, jf. § 95, stk. 2 i lov om social service, herunder hjælp, der udbetales til en nærstående, som passer den pågældende, jf. § 95, stk. 3.

003 Tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne (Serviceloven § 96)

Her registreres udgifter til tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter § 96 i lov om social service.

004 Hjemmesygepleje

Her registreres udgifter og indtægter vedrørende hjemmesygepleje, jf. sundhedslovens kapitel 38, herunder udgifter og indtægter til private leverandører af hjemmesygepleje.

009 Private leverandører af personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), (Serviceloven, § 83, jf. §§ 91-93)

Her registreres kommunens udgifter til private leverandørers leverance af personlig og praktisk hjælp, herunder madserviceordninger, efter § 83, jf. §§ 91-93 i lov om social service.

011 Personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) undtaget frit valg af leverandør (Serviceloven § 83, jf. § 93)

Her registreres udgifter til kommunens egen leverance af personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madserviceordninger, jf. § 83, herunder personlig hjælp og pleje m.v. vedrørende børn, jf. § 44, til personer, som ikke er omfattet af frit valg af leverandør, jf. § 93. Det er personer, som er beboere i plejehjem m.v., jf. § 192, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger, samt støttede private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, og lejere i tilsvarende boligenheder. Kommunens udgifter til vikarbureauer registreres ligeledes her

Det bemærkes, at udgifter til hjælp som kommunen yder efter § 83 til personer, der er omfattet af frit valg af leverandør, registreres på gruppering 001.

Udgifter til friplejeboligleverandørers leverancer af ydelser efter servicelovens § 83 registreres på gruppering 012 eller 014 afhængig af, om der kan pålægges egenbetaling efter servicelovens § 161 eller ej.

Det bemærkes endvidere, at udgifter til private leverandører af personlig og praktisk hjælp skal registreres på gruppering 009.

Udgifter til personlig hjælp og pleje mv. efter § 44 til børn og unge, der indgår som et led i et døgnophold for børn og unge, jf. § 55, registreres sammen med udgifterne til selve døgnopholdet på de relevante funktioner 5.28.20, 5.28.21, 5.28.23 og 5.28.24.

012 Personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) i friplejeboliger (friplejeboligloven § 32)

Her registreres kommunernes udgifter til friplejeboligleverandørers leverance af personlig og praktisk hjælp efter servicelovens §§ 83 og 87, jf. friplejeboliglovens § 32. Ydelser som kan pålægges egenbetaling i henhold til servicelovens § 161 registreres dog på gruppering 014.

Det bemærkes, at kommunernes udgifter til friplejeboligleverandørers leverancer af ydelser i henhold til servicelovens §§ 85, 86, 97, 98 og 102 registreres på gruppering 013.

013 Ydelser efter servicelovens §§ 85, 86, 97, 98 og 102 (friplejeboligloven § 32)

Her registreres kommunernes udgifter til friplejeboligleverandørers leverance af ydelserne social pædagogisk bistand, jf. servicelovens § 85, genoptræning, jf. servicelovens § 86, ledsagelse, jf. servicelovens § 97, særlige kontaktpersoner for personer, der er døvblinde, jf. servicelovens § 98 og behandlingsmæssige tilbud, jf. servicelovens § 102, jf. friplejeboliglovens § 32.

014 Ydelser efter servicelovens § 83 som kan pålægges egenbetaling (friplejeboligloven § 32)

Her registreres kommunernes udgifter til friplejeboligleverandørers leverance af ydelserne efter servicelovens § 83 herunder mad, vask, linned mv., jf. friplejeboliglovens § 32. Ydelser der registreres her kan pålægges egenbetaling i henhold til servicelovens § 161.

092 Betaling for personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) (Serviceloven § 161)

Her registreres betalinger for personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), jf. § 161 i lov om social service.

093 Beboeres betaling for service

Her registreres beboeres betaling for diverse serviceydelser, herunder kost, vask, transport mv. Betaling for husleje og for el og varme for beboere på plejehjem og beskyttede boliger registreres på henholdsvis gruppering 094 og 096 på funktion 5.32.34.

5.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede

Her registreres indtægter og udgifter vedrørende kommunens forebyggende indsats for ældre og handicappede

Det bemærkes, at udgifter til genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 86 registreres på gruppering 001 på funktion 4.62.82

Der er autoriseret følgende grupperinger på funktionen:

001 Forebyggende hjemmebesøg

Her registreres udgifter og indtægter vedrørende forebyggende hjemmebesøg, jf. lov om forebyggende hjemmebesøg mv.

002 Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte (servicelovens § 79)

Her registreres udgifter og indtægter vedrørende klubber og tilsvarende generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte, som tilbydes bredt til alle pensionister mv., dvs. tilbud som ikke ydes efter en behovsvurdering, som kommunen iværksætter eller yder tilskud til, stiller lokaler til rådighed for eller lignende, jf. § 79 i lov om social service.

003 Afløsning, aflastning og hjælp m.v. personer med betydelig nedsat funktionsevne (servicelovens §§ 84, 85 og 102)

Her registreres udgifter og indtægter vedrørende afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. § 84 i lov om social service, herunder udgifter til serviceydelser til brugere af daghjem og dagcentre, der drives i henhold til §§ 84-85 i lov om social service.

Desuden registreres her udgifter til hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, jf. § 85 i lov om social service.

Her registreres endvidere udgifter til behandling af personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, når behandlingen ikke kan opnås gennem anden lovgivning, jf. § 102 i lov om social service.

Udgifter til hjælp, som ydes efter §§ 84-85 og 102 til personer, som bor i ældre- og botilbud eller som har ophold i plejehjem og beskyttede boliger efter § 192, registreres ligeledes her.

Udgifter efter §§ 84-85 og 102, som ydes i forbindelse med ophold i boformer efter servicelovens §§ 107-110, registreres derimod på funktionerne 5.38.42, 5.38.45, 5.38.50 og 5.38.52.

Udgifterne til aflastning efter § 84 uden for hjemmet i form af dag-, nat- eller døgnophold i botilbud eller i plejefamilie mv. registreres på de relevante funktioner for de pågældende institutioner og boformer (funktionerne 5.38.50, 5.38.52, samt for børn og unge funktionerne 5.28.20 og 5.28.23)

093 Betaling for service i forbindelse med aflastningsforhold

Her registreres midlertidige beboeres betaling for diverse serviceydelser under deres aflastningsophold i plejeboliger og lignende.

5.32.34 Plejehjem og beskyttede boliger

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende boligdelen af plejehjem og beskyttede boliger efter § 192 i lov om social service, herunder udgifter og indtægter vedrørende boligdelen af daghjem og dagcentre, der drives i tilknytning til plejehjem og beskyttede boliger. På funktionen registreres endvidere udgifter og indtægter vedrørende el og varme.

Det bemærkes, at udgifter og indtægter vedrørende serviceydelser i form af personlig og praktisk hjælp, afløsning eller aflastning, mv. til beboere i plejehjem og beskyttede boliger, herunder brugere af daghjem og dagcentre, registreres på de relevante grupperinger under funktionerne 5.32.32 og 5.32.33. Genoptræning og vedligeholdelsestræning registreres på gruppering 001 under funktion 4.62.82.

Der er på funktionen autoriseret to driftsgrupperinger (gruppering 094 og 096) til registrering af beboeres betaling for henholdsvis husleje, jf. §§ 16 - 19 i Socialministeriets bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger, og for el og varme, jf. § 20, stk. 1 i Socialministeriets bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger.

5.32.35 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring

På denne funktion registreres udgifter og indtægter til personer vedrørende hjælpemidler, forbrugsgoder, støtte til bil, boligindretning og individuel befordring efter kapitel 21 i lov om social service.

Ved direkte køb af hjælpemidler anvendes de enkelte udgiftsarter, dvs. købet artskonteres efter beskaffenhed. Dette indebærer, at art 5.2 kun anvendes, når der er tale om direkte overførsler til personer, dvs. der skal ske direkte fakturering fra leverandør til modtageren. Samme regel gælder også for boligindretning.

Specielt for biler bemærkes, at disse hjælpemidler på funktion 5.32.35 altid skal registreres under anvendelse af art 5.2.

Pålægges det brugeren af hjælpemidlet at betale en del af udgiften - eventuelt over en årrække i form af, at kommunen yder et lån - berører afdragsbetalingerne ikke kommunens adgang til at få momsrefusion. Afdragsbetalingerne sidestilles herved med andre brugerbetalinger på det sociale område.

I de tilfælde, hvor kommunen forestår indkøb af hjælpemidler til f.eks. hjælpemiddeldepoter, registreres udgiften på funktion 5.35.40.

Når et hjælpemiddel overføres til funktion 5.32.35 fra kommunens egen hjælpemiddelcentral, registreres overførslen som en intern transaktion, dvs. ved anvendelse af plus/minusposteringer på de eksterne arter eller ved anvendelse af de interne arter under hovedart 9.

Ved udlån i henhold til serviceloven under funktion 5.32.35 debiteres udlånet funktionen ved lånets udbetaling. Senest i forbindelse med regnskabsafslutningen foretages en registrering over status af den afdragspligtige del af udlånet, således at kommunens og statens andel debiteres funktion 9.32.25 til kredit for balancekonto 9.75.99. Ved indbetaling af afdrag krediteres funktion 5.32.35. Senest i forbindelse med regnskabsafslutningen krediteres afdraget funktion 9.32.25 til debet for balancekonto 9.75.99.

Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger:

001 Støtte til køb af bil mv. (servicelovens § 114)

Her registreres udgifter til støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. § 114 i lov om social service. Endvidere registreres her udgifter til støtte til udskiftning af bil, støtte til nødvendig indretning mv., tilskud til køreundervisning mv., samt støtte til personer, der ved indrejse her i landet medbringer en bil, jf. § 114, stk. 3 i lov om social service og Socialministeriets bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter servicelovens § 114.

002 Optiske synshjælpemidler (servicelovens § 112)

Her registreres udgifter til kommunalt ydede optiske synshjælpemidler og optikunderstøttende synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser, jf. § 112 i lov om social service.

003 Arm- og benproteser (servicelovens § 112)

Her registreres udgifter til arm- og benproteser, der ydes af kommunen, jf. servicelovens § 112.

004 Høreapparater (servicelovens § 112)

Her registreres udgifter til høreapparater og batterier ydet af kommunen, jf. § 112 i lov om social service. Udgifterne registreres under anvendelse af art 2.9. Endvidere registreres her udgifter til tilskud til høreapparater til personer, som vælger at blive behandlet af en privat, godkendt høreapparatleverandør, jf. § 112, stk. 3 i lov om social service. Tilskuddet registreres under anvendelse af art 5.2.

005 Ortopædiske hjælpemidler, inkl. fodtøj (servicelovens § 112)

Her registreres udgifter til ortopædiske hjælpemidler, inkl. fodtøj, ydet af kommunen i henhold til servicelovens § 112.

Grupperingen omfatter bl.a. ortopædiske sko og indlæg, brystproteser, bandager og korsetter.

006 Inkontinens- og stomihjælpemidler (servicelovens § 112)

Her registreres udgifter til inkontinens- og stomihjælpemidler ydet af kommunen i henhold til servicelovens § 112.

Grupperingen omfatter bl.a. bleer og alle hjælpemidler til afhjælpning af stomier, herunder udbetalte kontante ydelser.

007 Andre hjælpemidler (servicelovens § 112)

Her registreres udgifter til andre hjælpemidler ydet af kommunen i henhold til servicelovens § 112. Grupperingen omfatter andre kommunalt ydede hjælpemidler end ortopædiske hjælpemidler inkl. fodtøj og inkontinens- og stomihjælpemidler.

008 IT-hjælpemidler og IT-forbrugsgoder (servicelovens §§ 112 og 113)

Her registreres udgifter til særlige informationsteknologiske hjælpemidler og dertil understøttende hjælpemidler ydet af kommunen, jf. § 112 i lov om social service. Endvidere registreres her udgifter til forbrugsgoder, som er en del af et informationsteknologisk hjælpemiddel, som kommunen yder støtte til, jf. § 113 i lov om social service.

009 Forbrugsgoder (servicelovens § 113)

Her registreres udgifter til hjælp til køb af forbrugsgoder som kommunen yder, jf. servicelovens § 113.

010 Hjælp til boligindretning (servicelovens § 116)

Her registreres udgifter til hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. servicelovens § 116.

Endvidere registreres her udgifter til hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af en anden bolig til personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. servicelovens § 116.

011 Støtte til individuel befordring (servicelovens § 117)

Her registreres udgifter til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler, jf. servicelovens § 117.

091 Tilbagebetaling vedrørende støtte til køb af bil mv. (servicelovens § 114)

Her registreres tilbagebetalinger af støtte til køb af bil mv. efter § 114 i lov om social service.

093 Tilbagebetaling af hjælp til boligindretning (servicelovens § 116)

Her registreres tilbagebetalinger af hjælp til boligindretning, jf. § 116 i lov om social service.

5.32.37 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af handicappede, alvorligt syge og døende i eget hjem

På denne funktion registreres indtægter og udgifter til plejevederlag og sygeartikler mv. til pasning af døende i eget hjem, jf. servicelovens §§ 118, 119 og 122.

På funktionen er autoriseret følgende grupperinger:

001 Løn og plejevederlag til pårørende (servicelovens §§ 118-119)

Her registreres udgifter til kommunens ansættelse af personer til pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom efter servicelovens § 118. Endvidere registreres her udgifter til plejevederlag til pårørende til alvorligt syge, der ønsker at dø i eget hjem, jf. servicelovens § 119.

003 Hjælp til sygeartikler til pasning af døende i eget hjem (servicelovens § 122)

Her registreres kommunens udgifter til hjælp til sygeartikler og lignendende, jf. servicelovens § 122.

RÅDGIVNING (35)

5.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende rådgivningsinstitutioner, herunder lands- og landsdelsdækkende rådgivningsinstitutioner og videnscentre for børn og unge, jf. § 11 i lov om social service, samt børnepsykiatrisk rådgivning, der ikke er en sygehusydelse. Endvidere registreres udgifter i forbindelse med rådgivning, undersøgelse eller behandling efter Servicelovens § 11 stk. 3 og § 12, på nær udgifter til genoptræning, efter Sundhedslovens § 140 og Servicelovens § 86, som konteres på 4.62.82. Rådgivning, der udgår fra den centrale forvaltning, registreres på hovedkonto 6.

På funktionen er autoriseret gruppering 001 til registrering af udgifter og indtægter vedrørende hjælpemiddelcentraler, herunder indkøb af hjælpemidler, f.eks. i forbindelse med etablering og drift af hjælpemiddeldepoter.

Ved overførsel til en institution inden for kommunen registreres transaktionen som en intern afregning, dvs. ved plus/minusposteringer på de eksterne arter eller ved anvendelse af de interne arter under hovedart 9.

Det bemærkes, at udgifter til Dansk Hjælpemiddel Institut og til Blindeinstituttets materialesamling registreres på funktionen.

Betaling for rådgivning, som ydes af lands- og landsdelsdækkende institutioner - herunder videncentre - udgiftsføres på denne funktion. Produktionsomkostningerne i forbindelse med rådgivningen og den modtagne betaling registreres på funktionen for den institution, der udfører rådgivningen.

Der er autoriseret gruppering 001 Refusion efter reglerne for den centrale refusionsordning under dranst 2.

TILBUD TIL VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV (38)

Under denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedrørende tilbud til voksne. Det gælder botilbud, behandling af misbrug, kontaktpersonordning og særlige beskyttet beskæftigelses- og aktivitetstilbud. Det omfatter voksne med særlige behov, såsom personer med særlige sociale problemer, personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og sindslidende.

5.38.42 Botilbud for personer med særlige sociale problemer (servicelovens §§ 109-110)

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende botilbud til personer med særlige sociale problemer efter servicelovens §§ 109 og 110.

På funktionen registreres også udgifter til personlig hjælp, pleje og omsorg mv. samt psykologhjælp til børn, der har været med deres moder på kvindekrisecenter jf. § 109 stk. 5. Derudover registreres tilbud af behandlingsmæssig karakter efter servicelovens §§ 83-86 og 102 som ydes i forbindelse med botilbuddet. Endvidere registreres udgifter til hjemmesygepleje efter sundhedsloven, som ydes i forbindelse med botilbuddet.

Udgifter til personlige fornødenheder (lommepenge), jf. § 3, stk. 2 i Socialministeriets "Bekendtgørelse om betaling for botilbud mv. efter servicelovens kapitel 20, samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108", registreres under art 5.2.

På funktionen er der autoriseret følgende driftsgrupperinger:

001 Botilbud for personer med særlige sociale problemer (servicelovens § 110)

Her registreres indtægter og udgifter til botilbud, jf. servicelovens § 110.

002 Kvindekrisecentre (servicelovens § 109)

Her registreres indtægter og udgifter til kvindekrisecentre, jf. servicelovens § 109.

092 Beboeres betaling (servicelovens § 163, stk. 2)

Her registreres beboernes betaling for kost, logi m.v., jf. § 163, stk. 2 i serviceloven.

5.38.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (sundhedslovens § 141)

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende ambulant behandling, dag - og døgnbehandling af alkoholskadede efter sundhedssloven. Det bemærkes, at den alkoholbehandling, som finder sted på sygehusafdelinger, registreres på hovedkonto 4.

På funktionen er der autoriseret følgende driftsgrupperinger:

001 Dagbehandlingstilbud

Her registreres kommunens udgifter og indtægter i forbindelse med dagbehandlingstilbud for alkoholskadede efter sygehuslovens § 141.

002 Døgnbehandlingstilbud

Her registreres kommunens udgifter og indtægter i forbindelse med døgnbehandlingstilbud for alkoholskadede efter sygehusloven § 141.

003 Ambulant behandling

Her registreres kommunens udgifter og indtægter i forbindelse med ambulant behandling for alkoholskadede efter sygehuslovens § 141.

5.38.45 Behandling af stofmisbrugere (servicelovens § 101 og sundhedlovens § 142)

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende behandling af stofmisbrugere under og over 18 år, jf. § 101 i serviceloven. Udgifterne til behandling af stofmisbrugere omfatter såvel udgifter til døgnbehandling, hvor behandlingen foregår i boformer til midlertidigt ophold, jf. § 107, stk. 2, nr. 2 i serviceloven, som udgifter til dagtilbud eller ambulant behandling.

Der skal udelukkende medtages udgifter og indtægter forbundet med behandling af de unge, som er omfattet af den såkaldte behandlingsgaranti for stofmisbrugere under 18 år i særlige tilfælde.

Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger:

001 Dagbehandlingstilbud til stofmisbrugere på 18 år og derover (servicelovens § 101)

Her registreres udgifter til dagbehandling eller ambulant behandling af stofmisbrugere på 18 år og derover, jf. § 101 i lov om social service. Ambulant behandling er i modsætning til døgnbehandling karakteriseret ved, at behandlingen finder sted i tilknytning til personens sædvanlige miljø.

002 Døgnbehandlingstilbud til stofmisbrugere på 18 år og derover (servicelovens § 101)

Her registreres udgifter til døgnbehandling af stofmisbrugere, jf. servicelovens § 101. Døgnbehandling er en intensiv behandling, som foregår væk fra personens sædvanlige miljø, og hvor personen samtidig tager bopæl på behandlingsstedet. Udgifter til behandling i form af Half-way-houses, som indgår som en del af et døgnbehandlingstilbud, registreres ligeledes her.

Udgifter til personlig hjælp, pleje og omsorg mv. samt til tilbud af behandlingsmæssig karakter efter servicelovens §§ 83-86 og 102, som ydes i forbindelse med døgnbehandlingstilbuddet, registreres ligeledes her. Endvidere registreres udgifter til hjemmesygepleje efter sundhedsloven, som ydes i forbindelse med døgnbehandlingen.

Udgifter til personlige fornødenheder (lommepenge), jf. § 3, stk. 2 i Socialministeriets "Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 18, samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108, stk. 2", registreres under art 5.2.

003 Dagbehandlingstilbud til unge stofmisbrugere under 18 år (servicelovens § 101, stk. 3)

Her registreres udgifter til dagbehandling af unge stofmisbrugere under 18 år, jf. § 101, stk. 3 i serviceloven. På grupperingen registreres kun udgifter forbundet med behandling af de unge, som er omfattet af den såkaldte behandlingsgaranti for stofmisbrugere under 18 år i særlige tilfælde.

Dag- og ambulant behandling er i modsætning til døgnbehandling karakteriseret ved, at behandlingen finder sted i tilknytning til personens sædvanlige miljø.

004 Døgnbehandlingstilbud til unge stofmisbrugere under 18 år (serviceloven § 101, stk. 3)

Her registreres udgifter til døgnbehandling af unge stofmisbrugere under 18 år, jf. § 101, stk. 3 i serviceloven. På grupperingen registreres altså kun udgifter forbundet med behandling af de unge, som er omfattet af den såkaldte behandlingsgaranti for stofmisbrugere under 18 år i særlige tilfælde.

Døgnbehandling er en intensiv behandling, som foregår væk fra personens sædvanlige miljø, og hvor personen samtidig tager bopæl på behandlingsstedet.

092 Egenbetaling (servicelovens § 163, stk. 2)

Her registreres indtægter i form af egenbetaling for ophold i boformer efter § 163, stk. 2 i serviceloven.

5.38.50 Botilbud til længerevarende ophold (serviceloven § 108)

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende botilbud til længerevarende ophold for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og personer med særlige sociale problemer, jf. servicelovens § 108. På funktionen registreres også udgifter til personlig hjælp, pleje, omsorg mv. samt til tilbud af behandlingsmæssig karakter efter servicelovens §§ 83-86 og 102 for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som ydes i forbindelse med botilbuddet. Endvidere registreres udgifter til hjemmesygepleje efter sundhedsloven, som ydes i forbindelse med botilbuddet.

Udgifter til personlige fornødenheder (lommepenge), jf. § 3, stk. 2 i Socialministeriets ”Bekendtgørelse om betaling for botilbud mv. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108”, registreres under art 5.2.

Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger:

001 Længerevarende botilbud for personer med særlige sociale problemer

Her registreres udgifter vedrørende botilbud til personer med særlige sociale problemer.

002 Længerevarende botilbud for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Her registreres udgifter vedrørende botilbud til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

003 Længerevarende botilbud for sindslidende

Her registreres udgifter vedrørende botilbud til sindslidende og psykisk syge.

005 Praktisk og personlig hjælp mv.

Her registreres udgifter vedrørende den personlige og praktiske hjælp mv. samt hjemmesygepleje som ydes i forbindelse med ophold på botilbud til længerevarende ophold jf. servicelovens §§ 83-86 og 102 samt sundhedsloven.

093 Beboeres betaling for service

Her registreres beboernes betaling for diverse serviceydelser, herunder kost, vask, transport mv.

094 Beboeres betaling for husleje

Her registreres beboernes betaling for husleje. Jf. § 5 i Socialministeriets ”Bekendtgørelse om betaling for botilbud mv. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108”.

096 Beboeres betaling for el og varme

Her registrerer kommunerne beboernes betaling for el og varme, jf. § 8 i Socialministeriets ”Bekendtgørelse om betaling for botilbud mv. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108”.

5.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold (serviceloven § 107)

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale botilbud til midlertidigt ophold for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og personer med særlige sociale problemer, jf. § 107 i lov om social service.

På funktionen registreres også udgifter til personlig hjælp, pleje, omsorg mv. samt til tilbud af behandlingsmæssig karakter efter servicelovens §§ 83-86 og 102 til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som ydes i forbindelse med botilbuddet. Endvidere registreres udgifter til hjemmesygepleje efter sundhedsloven, som ydes i forbindelse med botilbuddet.

Udgifter til personlige fornødenheder (lommepenge), jf. § 3, stk. 2 i Socialministeriets ”Bekendtgørelse om betaling for botilbud mv. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108”, registreres under art 5.2.

Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger:

001 Midlertidigt botilbud for personer med særlige sociale problemer

Her registreres udgifter vedrørende botilbud til personer med særlige sociale problemer.

002 Midlertidigt botilbud for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Her registreres udgifter og indtægter vedrørende botilbud til midlertidigt ophold for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

003 Midlertidigt botilbud for sindslidende

Her registreres udgifter vedrørende botilbud til midlertidigt ophold for sindslidende.

005 Praktisk og personlig hjælp mv.

Her registreres udgifter vedrørende den personlige og praktiske pleje mv. samt hjemmesygepleje, som ydes i forbindelse med ophold på botilbud til midlertidige ophold jf. servicelovens §§ 83-86 og 102 samt sundhedsloven.

092 Beboeres betaling (servicelovens § 163)

Her registreres betaling fra beboere under 67 år, jf. § 163.

5.38.53 Kontaktperson- og ledsageordninger (servicelovens §§ 45 og 97-99)

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende ledsageordninger for personer med psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne, og vedrørende støtte- og kontaktpersonordninger for sindslidende og døvblinde efter §§ 45, 97, 98 og 99 i serviceloven.

Det bemærkes, at udgifter til hhv. ledsagerordning efter servicelovens § 97 og udgifter til kontaktperson til døvblinde efter servicelovens § 98 til personer med ophold i friplejeboliger, der er certificerede til at levere disse ydelser, registreres på funktion 5.32.32 gruppering 013.

Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger:

002 Støtte- og kontaktpersonordning for sindslidende (servicelovens § 99)

Her registreres udgifter og indtægter vedrørende støtte- og kontaktpersonordninger for sindslidende jf. § 99 i serviceloven.

003 Ledsageordning for personer med nedsat funktionsevne (servicelovens §§ 45 og 97)

Her registreres udgifter og indtægter vedrørende ledsagelse til personer under 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. §§ 45 og 97 i serviceloven.

Endvidere registreres her udgifter og indtægter vedrørende ledsagelse til unge mellem 16 og 18 år, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan færdes alene, jf. § 45 i serviceloven.

004 Kontaktpersonordning for døvblinde (servicelovens § 98)

Her registreres udgifter og indtægter vedrørende kontaktpersonordning til personer, som er døvblinde, jf. § 98 i serviceloven.

005 Kontakt- og støtteperson for stof- og alkoholmisbrugere og hjemløse (servicelovens § 99)

Her registreres udgifter og indtægter vedrørende støtte- og kontaktpersonordninger for stof- og alkoholmisbrugere og hjemløse jf. § 99 i serviceloven.

5.38.58 Beskyttet beskæftigelse (servicelovens § 103)

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende beskyttet beskæftigelse til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, jf. § 103, stk. 1 og 2 i serviceloven.

Støtte til befordringsudgifter i tilknytning til beskyttet beskæftigelse efter § 103, jf. § 105, stk. 2 i serviceloven og § 4 i Socialministeriets ”Bekendtgørelse om aflønning mv. og støtte til befordringsudgifter i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsestilbud og i aktivitets- og samværstilbud”, registreres på art 4.0.

På funktionen er der autoriserede driftsgrupperinger til registrering af udgifter til beskyttet beskæftigelse for de forskellige typer af brugere af tilbuddet. Det er henholdsvis personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og personer med særlige sociale problemer, herunder personer i stofmisbrugsbehandlig.

Ligeledes er der autoriserede driftsgrupperinger til registrering af udgifter til aflønning under beskyttet beskæftigelse, jf. § 105 i serviceloven og § 1 i Socialministeriets ”Bekendtgørelse om aflønning mv. og støtte til befordringsudgifter i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsestilbud og i aktivitets- og samværstilbud” fordelt på personer med nedsat betydelig fysisk eller psykisk funktionsevne og personer med særlige sociale problemer. Aflønningen registreres på art 5.2.

001 Beskyttet beskæftigelse til personer med særlige sociale problemer

Her registreres udgifter og indtægter til beskyttet beskæftigelse vedrørende personer med særlige sociale problemer.

002 Beskyttet beskæftigelse til personer med nedsat funktionsevne

Her registreres udgifter og indtægter til beskyttet beskæftigelse vedrørende personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

003 Beskyttet beskæftigelse til personer under stofmisbrugsbehandling

Her registreres udgifter og indtægter til beskyttet beskæftigelse vedrørende personer under stofmisbrugsbehandling, jf. servicelovens § 101.

005 Arbejdsvederlag (servicelovens § 105)

5.38.59 Aktivitets- og samværstilbud (servicelovens § 104)

På denne funktion registreres kommunens og regionens udgifter og indtægter vedrørende aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, jf. § 104 i serviceloven. På funktionen registreres såvel kommunernes som regionernes udgifter til aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104.

Støtte til befordringsudgifter i tilknytning til aktivitets- og samværstilbud efter § 88, jf. § 89, stk. 2. 2. pkt. i lov om social service og § 5 i Socialministeriets ”Bekendtgørelse om aflønning mv. og støtte til befordringsudgifter i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsestilbud og i aktivitets- og samværstilbud”, registreres på art 4.0.

Aflønning under aktivitets- og samværstilbud sker efter reglerne, jf. § 105 i serviceloven i lov om social service og § 3 i Socialministeriets ”Bekendtgørelse om aflønning mv. og støtte til befordringsudgifter i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsestilbud og i aktivitets- og samværstilbud”. Aflønningen registreres på art 5.2.

Der er autoriseret følgende driftsgrupperinger på funktionen

001 Aktivitets- og samværstilbud til personer med særlige sociale problemer

Her registreres udgifter og indtægter til aktivitets- og samværstilbud vedrørende personer med særlige sociale problemer.

002 Aktivitets- og samværstilbud til personer med nedsat funktionsevne

Her registreres udgifter og indtægter til aktivitets- og samværstilbud vedrørende personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

003 Aktivitets- og samværstilbud til personer under stofmisbrugsbehandling

Her registreres udgifter og indtægter til aktivitets- og samværstilbud vedrørende personer under stofmisbrugsbehandling, jf. servicelovens § 101.

005 Arbejdsvederlag (servicelovens § 105)

TILBUD TIL UDLÆNDINGE (46)

5.46.60 Introduktionsprogram m.v.

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende introduktionsprogrammet for udlændinge omfattet af integrationsloven.

På funktionen registreres ligeledes udgifter til danskundervisning for personer omfattet af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

På funktionen registreres endvidere de resultattilskud, som ydes hvis udlændinge består danskprøven, påbegynder en kompetencegivende uddannelse eller kommer i ordinær beskæftigelse.

Ved kommunal produktion eller produktion i private/selvejende institutioner med driftsoverenskomst benyttes de respektive arter efter udgifternes beskaffenhed. Ved betalinger til private/selvejende institutioner uden momsregistrering benyttes art 5.9. Ved betalinger til private/selvejende institutioner med momsregistrering benyttes art 4.9.

Det bemærkes, at der under dranst 2 er autoriseret to grupperinger til kontering af statsrefusion vedrørende udgifter til integrationsloven samt udgifter i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Grupperingerne under dranst 2 følger inddelingen under dranst 1.

Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger:

001 Udgifter til tilbud til ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 23 a

Her registreres udgifter til tilbud efter integrationslovens § 23 a, der vedrører udlændinge på introduktionsydelse.

002 Udgifter til tilbud til ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 23 b

Her registreres udgifter til tilbud efter integrationslovens § 23 b, der vedrører udlændinge på introduktionsydelse.

003 Udgifter til tilbud til ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 23 c samt § 24 b

Her registreres udgifter til tilbud efter integrationslovens § 23 c, der vedrører udlændinge på introduktionsydelse. Her registreres desuden udgifter til tilbud efter integrationslovens § 24 b.

004 Udgifter til mentor for ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 23 d

Her registreres udgifter til mentorfunktion efter integrationslovens § 23 d, der vedrører udlændinge på introduktionsydelse.

005 Udgifter til tilbud til selvforsørgende ifølge integrationslovens § 23 a

Her registreres udgifter til tilbud efter integrationslovens § 23 a, der vedrører selvforsørgende udlændinge, jf. integrationslovens § 16, stk. 2, 3. punkt om tilbud til udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse.

006 Udgifter til tilbud til selvforsørgende ifølge integrationslovens § 23 b

Her registreres udgifter til tilbud efter integrationslovens § 23 b, der vedrører selvforsørgende udlændinge, jf. integrationslovens § 16, stk.2, 3. punkt om tilbud til udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse.

007 Udgifter til tilbud til selvforsørgende ifølge integrationslovens § 23 c

Her registreres udgifter til tilbud efter integrationslovens § 23 c, der vedrører selvforsørgende udlændinge, jf. integrationslovens § 16, stk. 2, 3. punkt om tilbud til udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse.

008 Udgifter til mentor for selvforsørgende ifølge integrationslovens § 23 d

Her registreres udgifter til mentorfunktion efter integrationslovens § 23 d, der vedrører selvforsørgende udlændinge.

009 Udgifter til opkvalificering og introduktion ifølge integrationslovens § 24 a

Her registreres udgifter til opkvalificering og mentorfunktion til udlændinge, der ansættes uden løntilskud, jf. integrationslovens § 24 a.

010 Udgifter til danskuddannelse til ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 21

Her registreres udgifter til danskuddannelse efter integrationslovens § 21 til udlændinge, der modtager introduktionsydelse.

011 Udgifter til danskuddannelse til selvforsørgede ifølge integrationslovens § 21

Her registreres udgifter til danskuddannelse efter integrationslovens § 21 til selvforsørgende udlændinge.

012 Udgifter til særligt tilrettelagt danskuddannelse ifølge integrationslovens § 22

Her registreres udgifter til særligt tilrettelagt danskuddannelse til udlændinge efter integrationslovens § 22.

013 Udgifter til danskuddannelse for øvrige kursister ifølge lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Her registres udgifter til danskuddannelse af øvrige kursister jf. § 2 i danskuddannelsesloven, dvs. kursister, som på undervisningstidspunktet ikke er omfattet af integrationsloven eller deltager i danskuddannelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 32, nr. 2. Udgifter til danskuddannelse for kursister, som deltager i undervisningen som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som er omfattet af lovens § 2, nr. 2-3 (dvs. kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere), registreres under 5.68.98 gruppering 018.

014 Tolkeudgifter

Her registreres tolkeudgifter vedrørende personer omfattet af integrationsloven.

091 Gebyr for deltagelse i danskuddannelse ifølge lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. ifølge § 14, stk. 2

Her registreres kommunernes gebyrindtægter fra kursister, der er om fattet af reglerne om gebyr for deltagelse i danskuddannelsen, jf. § 14, stk. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

092 Tilskud til mindreårige uledsagede asylansøgere

Her registreres tilskud til mindreårige uledsagede asylansøgere med opholdstilladelse efter udlændingeloven, som er bosat i kommunen, jf. integrationslovens § 45, stk. 10.

097 Grundtilskud for udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet ifølge § 45, stk. 4, i integrationsloven

Her registreres grundtilskud til dækning af sociale merudgifter og gene- relle udgifter for udlændinge omfattet af integrationslovens § 16, jf. integrationslovens § 45, stk. 4.

098 Berigtigelser

Her registreres udgifter og indtægter vedrørende efterreguleringer af de enkelte tilskud.

100 Resultattilskud for udlændinge der påbegynder kompetencegi-vende uddannelse ifølge integrationslovens § 45 stk. 7

Her registreres resultattilskud for udlændinge, der indenfor den treårige introduktionsperiode har påbegyndt en studie- eller erhvervskompeten-cegivende uddannelse og fortsætter uddannelsesforløbet i en sam-menhængende periode på mindst 6 måneder og under studieforløbet kan modtage SU, elevløn eller lignende, der sikrer udlændingen et for-sørgelsesgrundlag, jf. integrationslovens § 45, stk. 7 nr. 2.

101 Resultattilskud for udlændinge der består prøve i dansk ifølge integrationslovens § 45 stk. 7

Her registreres resultattilskud for udlændinge, der indenfor den treårige introduktionsperiode indstiller sig til prøve i dansk og senest ved første prøvetermin efter introduktionsperiodens udløb består prøve i dansk, jf. integrationslovens § 45, stk. 7 nr. 3.

Her registreres desuden resultattilskud til udlændinge, der efter intro-duktionsperiodens udløb tilbydes danskuddannelse og som indstiller sig til prøve i dansk inden uddannelsestilbuddets ophør (dog senest 1 år efter introduktionsperiodens udløb) og som senest ved første prøve-termin herefter består prøve i dansk, jf. integrationslovens § 45, stk. 7 nr. 4.

102 Resultattilskud for udlændinge der kommer i ordinær beskæfti-gelse ifølge integrationslovens § 45 stk. 7

Her registreres resultattilskud for udlændinge, der indenfor den treårige introduktionsperiode kommer i ordinær beskæftigelse og fortsætter i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder, jf. integrationslovens § 45, stk. 7 nr. 1.

Tilskud fra staten på 5.46.60 registreres med art 8.6 Statstilskud.

5.46.61 Introduktionsydelse

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde for udlændinge omfattet af integrationsloven.

Det bemærkes, at der under dranst 2 er autoriseret to grupperinger til kontering af statsrefusion vedrørende introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde. Grupperingerne under dranst 2 følger inddelingen under dranst 1.

Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger

004 Ydelse til udlændinge

Her registreres udgifter til introduktionsydelser (starthjælp), jf. kapitel 5 i integrationsloven. Her registreres desuden beskæftigelsestillæg efter integrationslovens § 23 b, stk. 6. Her registreres ligeledes udgifter til særlig introduktionsydelse efter integrationslovens § 27 a (forskudsvis udbetaling), § 27, stk. 3 (særlig ydelse) og § 27, stk. 4 (særlig støtte).

005 Hjælp i særlige tilfælde for udlændinge

Her registreres udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter integrationslovens kapitel 6.

Her registreres endvidere udgifter til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger efter integrationslovens § 24 a, stk. 3.

090 Tilbagebetaling vedrørende introduktionsydelse med 75 pct. refusion.

091 Tilbagebetaling vedrørende introduktionsydelse med 50 pct. refusion.

092 Tilbagebetaling vedrørende hjælp i særlige tilfælde med 75 pct. refusion.

093 Tilbagebetaling vedrørende hjælp i særlige tilfælde med 50 pct. refusion.

5.46.65 Repatriering

På denne funktion registreres udgifter vedrørende repatriering af udlændinge omfattet af repatrieringsloven.

Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger:

001 Hjælp til repatriering

Her registreres udgifter vedrørende hjælp til repatriering, jf. §§ 7 og 8 i repatrieringsloven, med 75 pct. refusion. Endvidere krediteres eventuel tilbagebetaling af hjælp til repatriering efter repatrieringslovens § 9.

FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48)

Under denne hovedfunktion registreres personlige tillæg m.v. til offentlig pen­sion. Desuden registreres udgifter til førtidspension, hvortil der er kommunal medfinansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 1267 af 7. december 2004 om lov om social pension (førtidspension tilkendt efter regler gældende fra 1. januar 2003) og jf. lov nr. 1164 af 19. december 2003 om højeste, mellemste og forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (personer der har fået tilkendt eller påbegyndt sag om førtidspension før 1. januar 2003).

På funktion 5.48.67 registreres udgifter og indtægter vedrørende personlige tillæg og helbredstillæg med kommunal medfinansiering. Udgifter vedrørende personlige tillæg og helbredstillæg registreres under art 5.2. På funktion 5.48.68 og 5.48.69 registreres udgifter og indtægter vedrørende førtidspension m.v. tildelt efter reglerne gældende før 1. januar 2003, hvortil der er kommunal medfinansiering.

På funktion 5.48.70 registreres indtægter og udgifter vedrørende førtidspension m.v. tildelt efter de regler, der trådte i kraft 1. januar 2003, hvortil der er kommunal medfinansiering.

Det bemærkes, at førtidspen­sioner samt den ekstra tillægsydelse, hvortil der ydes 100 pct. statsrefusion registreres på funktion 8.51.52. Fi­nansieringsmåden er således afgørende for den registreringsmæssige placering af udgifter og indtægter vedrørende førtidspensioner.

5.48.67 Personlige tillæg m.v.

Her registreres udgifter og indtægter vedrørende personlige tillæg og helbredstillæg. Udgifter vedrørende personlige tillæg og helbredstillæg registreres under art 5.2. Som følge af førtidspensionsreformen, hvorefter personer tilkendt pension efter de nye regler ikke kan modtage personlige tillæg, tildeles de personlige tillæg til hhv. folke- og førtidspensionister efter to parallelle regelsæt. Der er derfor henvisninger til § 14 og 14 a gældende for folkepensionister samt § 17 og 17 a gældende for førtidspensionister, der har fået tilkendt eller påbegyndt sag om førtidspension før 1. januar 2003.

Udgifter efter overgangsordningen, jf. § 7, stk. 3 i Lov nr. 1087 af 13. december 2000, registreres på de relevante grupperinger vedrørende helbredstillæg.

På funktionen er autoriseret følgende udtømmende driftsgrupperinger:

001 Briller, personlige tillæg, § 14, stk. 1 (§ 17, stk. 2)

Her registreres udgifter til personlige tillæg vedrørende briller til pensionister efter § 14, stk. 1 i lov om social pension og § 17, stk. 2, (førtidspensionsreformen).

002 Medicin, personlige tillæg, § 14, stk. 1 (§ 17, stk. 2)

Her registreres udgifter til personlige tillæg vedrørende medicin til pensionister efter § 14, stk. 1 i lov om social pension og § 17, stk. 2 (førtidspensionsreformen).

003 Tandlægebehandling, personlige tillæg, § 14, stk. 1 (§ 17, stk. 2)

Her registreres udgifter til personlige tillæg vedrørende tandlægebehandling til pensionister efter § 14, stk. 1 i lov om social pension og § 17, stk. 2 (førtidspensionsreformen).

004 Fysioterapi, fodterapi, kiropraktor- og psykologbehandling, personlige tillæg, § 14, stk. 1 (§ 17, stk. 2)

Her registreres udgifter til personlige tillæg vedrørende fysioterapi, fodterapi, kiropraktor- og psykologbehandling til pensionister efter § 14, stk. 1 i lov om social pension og § 17, stk. 2 (førtidspensionsreformen).

005 Supplement til pensionister med nedsat pension (brøkpension), personlige tillæg, § 14, stk. 1 (§ 17, stk. 2)

Her registreres udgifter til personlige tillæg vedrørende supplement til pensionister med nedsat pension (brøkpension) efter § 14 stk. 1 i lov om social pension og § 17 stk. 2 (førtidspensionsreformen).

006 Andre personlige tillæg, § 14 stk. 1 (§ 17, stk. 2)

Her registreres udgifter til personlige tillæg til pensionister efter § 14 stk. 1 i lov om social pension og § 17, stk. 2 (førtidspensionsreformen), der ikke er omfattet af grupperingerne 001-005.

007 Briller, helbredstillæg, § 14 a (§ 18)

Her registreres udgifter til helbredstillæg vedrørende briller til pensionister efter § 14 a i lov om social pension og § 18 (førtidspensionsreformen).

008 Medicin, helbredstillæg, § 14 a (§ 18)

Her registreres udgifter til helbredstillæg vedrørende medicin til pensionister efter § 14 a i lov om social pension og § 18 (førtidspensionsreformen).

009 Tandlægebehandling, helbredstillæg, § 14 a (§ 18, stk. 1)

Her registreres udgifter til helbredstillæg vedrørende tandlægebehandling til pensionister efter § 14 a i lov om social pension og § 18 stk. 1 (førtidspensionsreformen).

010 Tandproteser, helbredstillæg, § 14 a, stk. 4 (§ 18, stk. 4)

Her registreres udgifter til helbredstillæg vedrørende tandproteser til pensionister efter § 14 a, stk. 4 i lov om social pension og § 18 stk. 4 (førtidspensionsreformen).

011 Fysioterapi, kiropraktor- og psykologbehandling, helbredstillæg, § 14 a (§ 18)

Her registreres udgifter til helbredstillæg vedrørende fysioterapi, kiropraktor- og psykologbehandling til pensionister efter § 14 a i lov om social pension og § 18 (førtidspensionsreformen).

012 Fodbehandling, helbredstillæg, § 14 a, stk. 4 (§ 18, stk. 4)

Her registreres udgifter til helbredstillæg vedrørende fodbehandling ydet til pensionister efter § 14 a, stk. 4 i lov om social pension og § 18, stk. 4 (førtidspensionsreformen).

013 Varmetillæg med 75 pct. refusion, § 14, stk. 2 og 3 (§ 17, stk. 1 og 3)

Her registreres udgifter til personlige tillæg til varmeudgifter til pensionister med 75 pct. refusion efter § 14, stk. 2 i lov om social pension og § 17, stk. 1 (førtidspensionsreformen) samt udgifter til tillæg til petroleumsudgifter efter § 14, stk. 3 i lov om social pension og § 17, stk. 3 (førtidspensionsreformen).

093 Tilbagebetaling af personlige tillæg ydet med 75 pct. refusion før 1.1.1998

Her registreres tilbagebetaling af personlige tillæg, herunder medicintilskud, ydet efter § 17, stk. 1 og 3 i lov om social pension med 75 pct. refusion før 1. januar 1998, og hvor tilbagebetalingen sker efter 1. januar 1998.

Tilbagebetalinger af varmetillæg ydet med 75 pct. refusion registreres ikke her, men på gruppering 013.

094 Tilbagebetaling af personlige tillæg ydet med 50 pct. refusion i perioden 1.1. 1998 – 1.3 2001

Her registreres tilbagebetaling af personlige tillæg, herunder medicintilskud, ydet efter § 17, stk. 1 og 3 i lov om social pension med 50 pct. refusion i perioden fra 1. januar 1998 til 1. marts 2001, og hvor tilbagebetalingen sker efter 1. marts 2001.

Tilbagebetaling af helbredstillæg efter § 17 a og af personlige tillæg efter § 17, stk. 2 ydet med 50 pct. refusion registreres ikke her, men på de relevante grupperinger 001-002, 004-012.

5.48.68 Førtidspension med 50 pct. refusion

Registreringen af udgifter og indtægter til førtidspensioner afhænger af, hvorvidt der ifølge § 67 i Bekendtgørelse af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007), ydes 35 pct., 50 pct. eller 100 pct. refusion. På funktion 5.48.68 registreres alle udgifter og indtægter vedrørende førtidspension, som er tilkendt efter 1. januar 1992 (efter 12. juni 1997 for 60-66-årige) og inden 1. januar 1999, og hvor der ifølge loven ydes 50 pct. refusion.

På funktionen er autoriseret følgende udtømmende driftsgrupperinger:

001 Højeste og mellemste førtidspension med 50 pct. refusion

Her registreres udgifter til de af revaliderings- og pensionsnævnene eller af kom­munalbestyrelsen tilkendte højeste og mellemste førtidspensioner inden den 12. juni 1997 til personer under 60 år med 50 pct. refusion.

På samme måde registreres også her udgifter til invaliditetsydelser og bistands- og plejetillæg med 50 pct. refusion.

Endvidere registreres her udgifter til højeste og mellemste førtidspensioner til personer under 67 år tilkendt fra og med den 12. juni 1997 med 50 pct. refusion. På samme måde registreres også her udgifter til invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg med 50 pct. refusion.

Såfremt der til personer under 60 år er tilkendt en forhøjelse af en pension, som var tilkendt eller indstillet før 1. januar 1992, registreres udgifterne til forhøjelsen ligeledes her. Såfremt der til personer mellem 60 og 67 år er tilkendt en forhøjelse af en pension, som var tilkendt inden den 12. juni 1997, registreres udgifterne til forhøjelsen også her.

002 Almindelig og forhøjet almindelig førtidspension med 50 pct. refusion

Her registreres udgifter til de af kommunalbestyrelsen tilkendte forhøjet alminde­lige førtidspension inden den 12. juni 1997 til personer under 60 år med 50 pct. refusion.

Endvidere registreres udgifter til almindelig og forhøjet almindelig førtidspension til personer under 67 år, tilkendt fra og med den 12. juni 1997 med 50 pct. refusion.

Tilbagebetaling af førtidspension med 50 pct. refusion registreres på de rele­vante grupperinger 004 og 005.

Det bemærkes, at forskud på førtidspension mv. med 50 pct. refusion registre­res på funktion 8.28.16. Herefter overføres forskuddet til funktion 5.48.68 i tilfælde, hvor pensionen tilkendes.

5.48.69 Førtidspension med 35 pct. refusion – tildelt efter regler gældende før 1. januar 2003

Registrering af udgifter og indtægter til førtidspensioner afhænger af, hvorvidt der ifølge § 67 i Bekendtgørelse af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007), ydes 35 pct., 50 pct. eller 100 pct. refusion. På funktion 5.48.69 registreres alle udgifter og indtægter vedrørende førtidspension, hvor der ifølge loven ydes 35 pct. refusion, og hvor tildelingen er sket efter de regler der var gældende indtil 1. januar 2003.

På funktionen er der autoriseret følgende udtømmende driftsgrupperinger:

001 Højeste og mellemste førtidspension med 35 pct. refusion

Her registreres udgifter til højeste og mellemste førtidspension med 35 pct. refusion, som er tilkendt efter den 1. januar 1999. Endvidere registreres her udgifter til invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg med 35 pct. refusion, som er tilkendt efter den 1. januar 1999.

Såfremt der er tilkendt en forhøjelse af en pension, som var tilkendt inden den 1. januar 1999, registreres udgifterne til forhøjelsen også her.

002 Almindelig og forhøjet almindelig førtidspension med 35 pct. refusion

Her registreres udgifter til almindelig og forhøjet almindelig førtidspension med 35 pct. refusion, som er tilkendt efter 1. januar 1999.

Tilbagebetaling af førtidspension med 35 pct. refusion registreres på de relevante grupperinger 004 og 005.

5.48.70 Førtidspension med 35 pct. refusion – tildelt efter regler gældende fra 1. januar 2003

Registrering af udgifter og indtægter til førtidspensioner afhænger af, hvilke regler, som førtidspensionen er tilkendt efter. På funktion 5.48.70 registreres alle udgifter til førtidspensioner tilkendt efter regler gældende fra 1. januar 2003.

På funktionen er der autoriseret følgende udtømmende driftsgrupperinger:

001 Førtidspension med 35 pct. refusion

Her registreres udgifter til førtidspension, som er tilkendt efter de fra den 1. januar 2003 gældende regler.

Tilbagebetaling af førtidspension med 35 pct. refusion registreres på gruppering 001.

KONTANTE YDELSER (57)

5.57.71 Sygedagpenge

På denne funktion registreres alle udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge, hvortil staten yder 50 pct. refusion, samt udgifter til sygedagpenge efter 52 uger, som kommunen afholder fuldt ud uden statslig refusion, jf. § 30, stk. 1, 2. og 3. punktum og § 30, stk. 2 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Det bemærkes, at udgifter til sygedagpenge, hvortil staten yder 100 pct. refusion, registreres på funktion 8.51.52.

Det bemærkes endvidere, at kommunens indtægter som arbejdsgiver i form af refusion af sygedagpenge fra dagpengemyndighedskommunen, i regnskabet skal registreres på de relevante funktioner, hvor udgiften til løn (herunder løn under sygdom) til de pågældende registreres.

Der er på funktionen autoriseret følgende udtømmende driftsgrupperinger:

001 Sygedagpenge efter 52 uger uden refusion

Her registreres udgifter til sygedagpenge efter 52 uger, som kommunen afholder fuldt ud uden statslig refusion, jf. § 30, stk. 1, 3. punktum i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

002 Sygedagpenge uden refusion pga. manglende opfølgning

Her registreres udgifter til sygedagpenge, hvor der ikke ydes refusion, fordi kommunen ikke opfylder sin pligt til at følge op, jf. § 30, stk. 3 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

003 Sygedagpenge med 50 pct. refusion

Her registreres udgifter til sygedagpenge med 50 pct. refusion, jf. § 30, stk. 1, 2. punktum i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

004 Sygedagpenge med 50 pct. refusion til forældre med alvorligt syge børn

Her registreres udgifter til sygedagpenge med 50 pct. refusion, jf. § 30, stk. 2 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

005 Sygedagpenge med 65 pct. refusion, jf. § 62, stk. 3, 6 og 7, i lov om dagpenge ved sygdom

Her registreres udgifter til sygedagpenge med 65 pct. refusion, jf. §62, stk. 6 i Lov om sygedagpenge.

006 Sygedagpenge med 35 pct. refusion, jf. § 62, stk. 3, i lov om dagpenge ved sygdom

Her registreres udgifter til sygedagpenge med 35 pct. refusion, jf. §62, stk. 3 i Lov om sygedagpenge.

007 Driftsudgifter ifm. aktive tilbud til modtagere af sygedagpenge med 50 pct. refusion efter kapitel 10 og 11 samt udgifter til hjælpemidler og mentorordning, jf. kapitel 14 og §§ 76-77 og §§ 78-81 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Her registreres udgifter til tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 og 11 samt udgifter til hjælpemidler (undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning), befordringsgodtgørelse og mentorordning, jf. kapitel 14 §§ 76-77 og §§ 78-82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Udgifterne refunderes med 50 pct. af staten.

008 Løntilskud med 65 pct. refusion ifm. sygedagpengemodtageres ansættelse med løntilskud, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Her registreres de kommunale udgifter til løntilskud til sygedagpenge-modtageres ansættelse med løntilskud, efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ved ansættelse i løntilskud registreres alene udgiften til løntilskud på denne gruppering. Der ydes 65 procent i stats-refusion til udgifterne.

090 Regresindtægter vedrørende sygedagpenge

Her registreres alle kommunens indtægter fra regres for udgifter til sygedagpenge, jf. § 39, stk. 2 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, uanset om kommunen har afholdt de fulde udgifter eller om staten har ydet 50 eller 100 procent refusion.

Der er endvidere autoriseret syv grupperinger på dranst 2:

002 Refusion af sygedagpenge med 50 pct. refusion

003 Berigtigelser

004 Refusion af sygedagpenge med 50 pct. refusion til forældre med alvorligt syge børn, fj. § 30, stk.2

005 Tilbagebetaling af refusion til staten for sygedagpenge som følge af tilsyn, kontrol og revision

Her registreres kommunens tilbagebetaling af refusion til staten, som den ikke er berettiget til som følge af manglende overholdelse af visitations- og opfølgningsreglerne i sygedagpengeloven. Der er tale om allerede udbetalt refusion, som det viser sig, at kommunen alligevel ikke er berettiget til efter et tilsyn, revision eller anden kontrol, jf. § 62, stk. 4 i lov om sygedagpenge.

Denne gruppering omfatter alene refusionsbeløb, som har været anmeldt til staten, men som kommunen ikke er berettiget til. Udgifter, der ikke er refusionsberettiget, og som ikke er anmeldt til staten, konteres på gruppering 002 Sygedagpenge uden refusion pga. manglende opfølgning.

006 Refusion af sygedagpenge og løntilskud med 65 pct. refusion (grp. 005 og 008)

Her registreres refusion af sygedagpenge og løntilskud, hvor staten yder 65 pct. refusion.

007 Refusion af sygedagpenge med 35 pct. refusion (grp. 006)

Her registreres refusion af sygedagpenge med 35 pct. refusion.

008 Refusion af driftsudgifter med 50 pct. refusion (grp. 007)

Her registreres refusion af driftsudgifter i forbindelse med aktive tilbud til modtagere af sygedagpenge. Staten yder 50 pct. refusion af kommunernes driftsudgifter i forbindelse med aktive tilbud til modtagere af syge-dagpenge.

5.57.72 Sociale formål

Her registreres udgifter og indtægter vedrørende særlige kontante ydelser efter service-lovens bestemmelser samt hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 og 10a i lov om aktiv socialpolitik.

Endvidere registreres udgifterne til dækning af merudgifter ved forsørgelse af børn og voksne med nedsat funktionsevne efter lov om social service. På funktion 5.57.72 anvendes art 5.2. Lønudgifter til kontaktpersoner og lignende registreres dog under hovedart 1.

004 Udgifter vedrørende samværsret mv. med børn (Aktivloven, §§ 83 og 84)

Her registreres udgifter vedrørende opretholdelse af samværsret mv. med børn efter § 83 i lov om aktiv socialpolitik.

Endvidere registreres her udgifter til hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn når forældremyndigheden er tillagt en person, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet efter § 84 i lov om aktiv socialpolitik.

006 Hjælp til udgifter til sygebehandling mv. (Aktivloven, § 82)

Her registreres udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignede efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik med 50 pct. refusion. Udgifter, der fuldt ud afholdes af kommunen til modtagere af starthjælp, registreres på funktionen.

008 Hjælp til enkeltudgifter og flytning (Aktivloven, §§ 81 og 85)

Her registreres udgifter til dækning af enkeltudgifter efter § 81 og udgifter til flytning efter § 85 i lov om aktiv socialpolitik med 50 pct. refusion. Udgifter, der fuldt ud afholdes af kommunen til modtagere af starthjælp, registreres på funktionen.

009 Merudgiftsydelse ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (Serviceloven, § 41)

Her registreres udgifter til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, efter § 41 i lov om social service. Det bemærkes at hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne registreres på gruppering 015.

010 Merudgifter for voksne med nedsat funktionsevne (Serviceloven, § 100)

Her registreres udgifter til dækning af merudgifter ved forsørgelsen til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter § 100 i lov om social service.

015 Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste m.v. ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (Serviceloven, § 42)

Her registreres udgifter til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og bidrag til pensionsordninger til personer, der i hjemmet forsørger børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse efter § 42 i lov om social service. Det bemærkes at merudgiftsydelse ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne registreres på gruppering 009. Udbetalinger af særlig ledighedsydelse efter § 43 registreres direkte på funktionen, dvs. på en frivillig gruppering i intervallet 021 til 089.

016 Udgifter i forbindelse med køb af træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. i forbindelse med hjemmetræning (Serviceloven, § 32, stk. 8)

Her registreres udgifter i forbindelse med køb af træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. i forbindelse med hjemmetræning efter Servicelovens § 32, stk. 8

017 Efterlevelseshjælp (Aktivloven, § 85 a)

Her registreres udgifter til efterlevelseshjælp, eksklusiv efterlevelses-hjælp ydet som lån, efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik. I de tilfælde hvor den udbetalte hjælp ydes som et a conto beløb, og hvor der efterfølgende sker en regulering af beløbet, registreres det regulerede beløb i form af udbetaling af hjælp eller tilbagebetaling af hjælp også her. Hvis der sker tilbagebetaling af efterlevelseshjælp som følge af svig. Efter aktivlovens § 91, skal tilbagebetalingen derimod registreres på gruppering 91 Tilbagebetaling.

091 Tilbagebetaling

Her registreres tilbagebetalinger af hjælp til sociale formål efter lov om aktiv socialpolitik (§§ 91, 93 og 94) og efter lov om social service (§ 164).

Der er på funktionen endvidere på dranst 2 Statsrefusion autoriseret gruppering 001 til refusion efter reglerne for den centrale refusionsordning af udgifter registreret på grupperingerne 009-016. (SEL § 176)

Desuden er der under dranst 2 statsrefusion autoriseret gruppering 002 til refusion af udgifterne til sociale formål registreret på grupperingerne 004-017.

Under dranst 2 Statsrefusion er desuden autoriseret gruppering 003 Berigtigelser efter § 65, stk. 3 i Bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision.

Vedrørende registrering af efterlevelseshjælp ydet som lån henvises til konteringsreglerne for funktion 8.32.25.

5.57.73 Kontanthjælp

På denne funktion registreres de forskellige udgifter til kontanthjælp og starthjælp til forsørgelse, jf. kapitel 4 og 8 i lov om aktiv socialpolitik.

Udgifter og indtægter vedrørende aktivering af kontanthjælpsmodtagere, herunder kontanthjælp og starthjælp til forsørgelse, jf. kapitel 10, 11, 12, 14, 15 og 18 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, registreres på funktion 5.57.75 eller på funktion 5.68.98.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, i løntilskudsstillinger i målgruppen § 2, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) og handicappede personer registreres på funktion 5.58.81 gruppering 012.

Udgifter vedrørende kontanthjælp og starthjælp til forsørgelse til personer under 30 år i visitationsperioden før aktivering og i mellemperioden mellem aktiveringstilbud, jf. kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik, registreres på kontanthjælpskontiene på funktion 5.57.73 fra budget 2007 (tidligere registreredes udgiften til den pågældende gruppe på kontanthjælpskontiene på funktion 5.57.75).

Det bemærkes, at udgifter til løbende hjælp til visse persongrupper efter aktivlovens § 29 nu er samlet på gruppering 17.

Det bemærkes endvidere, at udgifter vedrørende kontanthjælp til visse grupper af flygtninge registreres på funktion 5.57.74.

Endelige bemærkes, at udgifter og indtægter vedrørende orlovsydelse til kontant-hjælpsmodtagere registreres på funktion 5.68.98.

Fra 1. juli 2006 ændres refusionssatserne til kontanthjælp m.v. (lov nr. 239 af 27. marts 2006, § 118, stk.2 og § 122 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats og §§ 100 og 100a og 103 i lov om en aktiv socialpolitik). Udgifter til aktive tilbud med 65 pct. refusion konteres under funktion 5.57.75. Aktiverede kontanthjælpsmodtagere, jf. dog bekendtgørelse nr. 680 af 22. juni 2006, hvorefter udgiften alene kan konteres under Aktiverede kontanthjælpsmodtagere, og kommunerne kan modtage 65 procents refusion af aktiveringsudgifterne, såfremt aktiveringen har et omfang af minimum 10 timer ugentligt, eller kommunen kan godtgøre og dokumentere, at det ikke er muligt at aktivere i et større omfang. Udgifter til passive tilbud med 35 pct. refusion konteres under 5.57.73 Kontanthjælp. Fra 1. januar 2007 skal udgifterne til beskæftigelsestillæg til starthjælpsmodtagere og visse grupper af kontanthjælpsmodtagere, jf. § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ikke aktiveres i et tilstrækkeligt omgang, jf. bekg. 680 af 22. juni 2006, konteres på funktion 5.57.73.

Fra 1. februar 2007 skal forsørgelsesudgifterne til personer under 25 år, som har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse og uspecificeret ikke organisk betinget psykose, konteres på hhv. gruppering 013 og 018 afhængigt af om de har forsørgelsespligt ej, jf. § 25 stk. 2 nr. 2 og 3, i lov om aktiv social politik.

Efter § 100, stk. 2 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen ikke efter 1. januar 2008 modtage refusion af udgifter til kontant- og starthjælp, når tilbud ikke er givet i overensstemmelse med reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen mister således refusionen for udgifter til kontant- og starthjælp for de perioder, hvor reglerne om tilbuddets længde og tidspunktet for, hvornår den ledige skal være påbegyndt tilbud, ikke er opfyldt. Kommunernes pligt til at give tilbud efter kapitel 17, indebærer dels, at tilbuddene skal gives og kunne påbegyndes inden for en given frist, og dels at tilbud skal have en vis længde. Det afgørende for at bevare refusionen er, om kommunen har efterlevet sine forpligtelser til at give tilbud efter kapitel 17, fx at tilbud skal være afgivet således, at det kan påbegyndes inden for den i loven fastsatte frist.

For hver gruppering under funktion 5.57.73, skal der føres en ydelsesregistrant, jf. Bekendtgørelsen nr. 119 af 24. februar 2005 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabs-aflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder

Der er på funktion 5.57.73 autoriseret en række driftsgrupperinger, som er gennemgået i det følgende.

001 Kontant og starthjælp til personer som er visiteret til fleksjob, ikke refusionsberettiget (§ 100, stk. 1, 104, stk. 1, § 104, stk. 2 og § 104a i lov om aktiv socialpolitik).

Her registreres udgifter til kontant- og starthjælp til personer, der er visiteret til fleksjob, når kommunen mister statsrefusionen pga., at personerne har modtaget kontant- og/eller starthjælp i en periode på 18 måneder inden for 24 måneder efter visitation til fleksjob, jf. § 100, stk. 1, 104, stk. 1 og § 104, stk. 2 lov om aktiv socialpolitik.

Desuden registreres udgifter til kontant- og starthjælp til personer, der er visiteret til fleksjob, hvor kommuner mister retten til statsrefusion for udgifter til kontant- og starthjælp til personer, der er visiteret til fleksjob, hvis kommunen ikke har tilvejebragt det lovmæssige grundlag for afgørelsen om fleksjob eller for vurderingen af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, jf § 104 a.

002 Kontant- og starthjælp til personer uden rettidigt tilbud efter reglerne i kapital 17 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, ikke refusionsberettiget (§ 100, stk. 2 i lov om aktiv socialpolitik)

Her registreres ikke-refusionsberettigede udgifter til kontant- og starthjælp efter § 100, stk. 2, i Lov om aktiv socialpolitik. Det drejer sig om de tilfælde, hvor tilbud ikke er givet i overensstemmelse med reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

013 Kontanthjælp til forsørgere og starthjælp til gifte og samlevende fyldt 25 år (lov om aktiv socialpolitik § 25, stk. 1, nr. 1, § 25, stk. 2 nr. 1 og 2, § 25, stk. 5 og stk. 7, § 25, stk. 12 nr. 1 og stk. 13, § 25 a, § 26, stk. 5).

Her registreres udgifter til kontanthjælp til personer, der er fyldt 25 år, og som har forsørgelsespligt over for børn, jf. § 25, stk. 1, nr. 1 i lov om aktiv socialpolitik.

Desuden registreres udgifter til kontanthjælp til personer under 25 år, der forsørger eget barn i hjemmet, jf. § 25, stk. 2 nr. 1, i lov om aktiv social politik.

Desuden registreres udgifter til personer under 25 år, som har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse og uspecificeret ikke organisk betinget psykose, og som har forsørgelsespligt over for ikke-hjemmeboende børn, jf. § 25 stk. 2 nr. 2, i lov om aktiv social politik.

Desuden registreres her udgifter til starthjælp til gifte og samlevende, jf. § 25, stk. 12, nr. 1 i lov om aktiv socialpolitik. Endvidere registreres her udgifter til forsørgertillæg efter § 25, stk. 13 til personer, der modtager starthjælp til gifte og samlevende.

Udgiften til engangshjælp efter § 25 a til de nævnte persongrupper registreres ligeledes her. Her registreres også tillæg til en hjemmearbejdende ægtefælle, der har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 26, stk. 5, i de tilfælde hvor den berettigede ægtefælle modtager kontanthjælp til forsørgere eller starthjælp til gifte og samlevende.

Der gives 35 pct. i statsrefusion til udgifterne.

016 Særlig støtte (§ 34 Lov om aktiv socialpolitik)

Her registreres udgifter til særlig støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, der ydes efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Udgiften vedrørende særlig støtte til såvel modtagere af kontanthjælp som modtagere af starthjælp registreres her. Særlig støtte efter § 34 til personer, som ikke modtager kontanthjælp eller starthjælp efter § 25, registreres også på denne gruppering.

Særlig støtte efter § 34 til personer, der modtager kontanthjælp under forrevalidering, revalidering eller starthjælp under revalidering og forrevalidering og til aktiverede kontanthjælpsmodtagere og til aktiverede starthjælpsmodtagere, jf. § 10 og 11 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, konteres under funktion 5.57.75, gruppering 004. Der gives 35 pct. i statsrefusion til udgifterne.

017 Løbende hjælp til visse persongrupper med 35 pct. refusion (§ 29 i Lov om aktiv socialpolitik)

Her registreres udgifter til løbende hjælp til visse persongrupper efter § 29 i Lov om aktiv socialpolitik

Der gives 35 pct. i statsrefusion til udgifterne.

018 Kontanthjælp til ikke-forsørgere og starthjælp til enlige fyldt 25 år (§ 25, stk. 1, nr. 2, § 25, stk. 2 nr. 3, § 25, stk. 3, § 25, stk. 5 og stk. 7, § 25, stk. 12, nr. 2 og stk. 13, § 25 a, § 26, stk. 5)

Her registreres udgifter til kontanthjælp til personer, der er fyldt 25 år, og som ikke har forsørgelsespligt over for børn, jf. § 25, stk. 1, nr. 2 i lov om aktiv socialpolitik.

Endvidere registreres udgifterne til personer under 25 år, som har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse og uspecificeret ikke organisk betinget psykose, som ikke er forsørgere og som ikke bor hos en eller begge forældre, jf. § 25 stk. 2 nr. 3.

Endvidere registreres udgifter til kontanthjælp til gravide, jf. § 25, stk. 3 i lov om aktiv socialpolitik.

Desuden registreres udgifter til starthjælp til enlige fyldt 25 år, jf. § 25, stk. 12, nr. 2 i lov om aktiv socialpolitik. Endvidere registreres her udgifter til forsørgertillæg efter § 25, stk. 13 til personer, der modtager start-hjælp til enlige fyldt 25 år.

Udgifter til engangshjælp efter § 25 a til de nævnte persongrupper registreres ligeledes her.

Her registreres også tillæg til en hjemmearbejdende ægtefælle, der har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 26, stk. 5, i de tilfælde hvor den berettigede ægtefælle modtager kontanthjælp til ikke-forsørgere.

Der gives 35 pct. i statsrefusion til udgifterne.

019 Kontanthjælp til personer fyldt 60 år uden ret til social pension og til asylansøgere (§§ 25 a, 27 og 27 a i Lov om aktiv socialpolitik)

Her registreres udgifter til kontanthjælp til personer, der er fyldt 60 år, og som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening, jf. § 27 i lov om aktiv socialpolitik.

Udgifter til støtte til børn under 18 år af disse personer, jf. § 27, stk. 2, registreres ligeledes her.

Endvidere registreres her udgifter til kontanthjælp og starthjælp til personer, der ikke modtager fuld førtidspension på grund af betingelserne om optjening, jf. § 27 a.

Udgifter til engangshjælp efter § 25 a til de nævnte persongrupper registreres ligeledes her.

Her registreres også hjælp til asylansøgere, som har ret til at opholde sig her i landet, og som ikke kan få hjælp til underhold efter udlændingeloven, jf. § 28 i lov om aktiv social politik, og som modtog hjælp inden 1. juli 2002, jf. § 3, stk. 3, 4. og 5. pkt. i lov nr. 361 af 6. juni 2002 og § 9 stk. 2 i lov nr. 417 af 10. juni 2003.

Der gives 35 pct. i statsrefusion til udgifterne.

020 Kontanthjælp og starthjælp til unge mv. (§ 25, stk. 1, nr. 3 og 4, § 25, stk. 4, § 25, stk. 12, nr. 3 og 4 og stk. 13, § 25 a, § 26, stk. 5 i Lov om aktiv socialpolitik)

Her registreres kontanthjælp til såvel hjemmeboende som udeboende personer under 25 år, som ikke har forsørgelsespligt over for børn, og som ikke har haft væsentlige indtægter, jf. § 25, stk. 1, nr. 3 og 4 i lov om aktiv socialpolitik.

Endvidere registreres her udgifter til tillæg til personer under 25 år, der har bidragspligt over for et barn, og som modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4, jf. § 25, stk. 4.

Desuden registreres her udgifter til starthjælp til unge under 25 år, jf. § 25, stk. 12, nr. 3 og 4 i lov om aktiv socialpolitik. Endvidere registreres her udgifter til forsørgertillæg efter § 25, stk. 13 til personer, der modtager starthjælp til unge under 25 år. Udgiften til engangshjælp efter § 25 a til de nævnte persongrupper registreres ligeledes her.

Her registreres også tillæg til en hjemmearbejdende ægtefælle, der har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 26, stk. 5, i de tilfælde hvor den berettigede ægtefælle modtager kontanthjælp til unge eller starthjælp til unge under 25 år.

Med ikrafttræden regnskab 2004 registreres her udgiften til nedsat kontanthjælp efter § 25 f, stk. 2, jf. § 25 f, stk. 1 samt udgiften til det behovsbestemte tillæg efter § 25 f, stk. 3.

Der gives 35 pct. i statsrefusion til udgifterne.

091 Tilbagebetaling af hjælp ydet med 35 pct. refusion (§§ 91, 93 og 94 i lov om aktiv socialpolitik samt § 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt § 164 i lov om social service)

Her registreres tilbagebetalinger af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ydet med 35 pct. statsrefusion, bortset fra hjælp efter § 65 og terminsydelser mv., jf. §§ 91, 93 og 94 i lov om aktiv socialpolitik.

Desuden registreres tilbagebetalinger af hjælp efter lov om social service, jf. § 119. Endvidere registreres tilbagebetalinger af hjælp, som er udbetalt i henhold til bistandsloven, jf. § 25, stk. 1, nr. 1 og § 26 i lov om social bistand.

092 Tilbagebetaling af hjælp ydet med 50 pct. refusion (§§ 91, 93 og 94 i lov om aktiv socialpolitik samt § 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt § 164 i lov om social service)

Her registreres tilbagebetalinger af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ydet med 50 pct. statsrefusion før 1. juli 2006, bortset fra hjælp efter § 65 og terminsydelser mv., jf. §§ 91, 93 og 94 i lov om aktiv socialpolitik.

Desuden registreres tilbagebetalinger af hjælp efter lov om social service, jf. § 119.

Endvidere registreres tilbagebetalinger af hjælp, som er udbetalt i henhold til bistandsloven, jf. § 25, stk. 1, nr. 1 og § 26 i lov om social bistand.

093 Tilbagebetaling af terminsydelser m.v. med 35 pct. refusion (§ 92)

Her registreres tilbagebetalinger af særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik til dækning af renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, samt af hjælp til boligindskud og lignende, jf. § 92 i lov om aktiv socialpolitik.

Endvidere registreres her tilbagebetaling vedrørende terminsydelser mv. efter bistandsloven, jf. § 25, stk. 1, nr. 2, og stk. 2 i lov om social bistand.

094 Tilbagebetaling af terminsydelser m.v. med 50 pct. refusion (§ 92)

Her registreres tilbagebetalinger af særlig støtte, som er blevet udbetalt før 1. juli 2006, efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik til dækning af renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, samt af hjælp til boligindskud og lignende, jf. § 92 i lov om aktiv socialpolitik. Endvidere registreres her tilbagebetaling vedrørende terminsydelser mv. efter bistandsloven, jf. § 25, stk. 1, nr. 2, og stk. 2 i lov om social bistand.

095 Tilbagebetaling af løbende hjælp til visse persongrupper med 35 pct. refusion (§ 29 i Lov om aktiv socialpolitik)

Her registreres tilbagebetalinger af løbende hjælp til visse persongrupper efter § 29 i lov om aktiv socialpolitik.

096 Efterbetaling af udgifter til kontanthjælp m.v. vedr. perioden før 1. juli 2006 med 50 pct. refusion.

Her registreres udgifter til kontanthjælp m.v. jf. Gruppering 13,16,18,19 og 20, der vedrører perioden før 1. juli 2006, og hvortil der gives 50 pct. i statsrefusion. Her registreres udgifter på grupperingerne 13,16 og 18 -20, der vedrører ydelsesperioder før 1. juli 2006, og derfor berettiger til 50 pct. i refusion.

På funktion 5.57.73 anvendes dranst 2, hvor der er følgende autoriserede grupperinger:

001 Refusion af tilbagebetalt kontanthjælp m.v. på grupperingsnr. 092 og 094.

Grupperingen vedrører kun kontanthjælp m.v., som er udbetalt før 1. juli 2006. Grupperingen indeholder kun tilbagebetalinger og vil dermed fremstå som en negativ udgift (indtægt).

002 Refusion af kontanthjælp m.v. på grupperingsnr. 013, 016, 017, 018-020 minus grp. 091, 093 og 095.

003 Berigtigelser (§ 65, stk. 3. i Bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision).

020 Tilskud fra EU

030 Refusion af efterbetaling af kontanthjælp m.v. med 50 pct. refusion på grupperingsnr. 096

5.57.74 Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp (jf. funktion 5.57.73) og aktivering af kontanthjælpsmodtagere (jf. funktion 5.57.75) til visse grupper af flygtninge. Hvilke grupper af flygtninge, der er tale om, fremgår af konteringsreglerne for de enkelte driftsgrupperinger på funktionen, jf. i øvrigt § 107 i lov om aktivsocialpolitik, § 124 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 133 i lov om social service.

På funktion 5.57.74 anvendes art 5.2. Lønudgifter til kontaktpersoner og lignende registreres dog under hovedart 1.

For hver gruppering på funktion 5.57.74 skal føres en ydelsesregistrant, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 119 af 24. februar 2005 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder.

På funktion 5.57.74 er autoriseret en række driftsgrupperinger, som er gennemgået i det følgende:

Endelig er der autoriseret to grupperinger til registrering af tilbagebetalinger af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og efter lov om social service, afhængig af refusionsprocenten.

Her registreres endvidere tilbagebetaling af hjælp udbetalt i henhold til bistandsloven og lov om kommunal aktivering, jf. funktion 5.57.73, gruppering 091, 093 og 095 samt funktion 5.57.75, gruppering 093. Tilbagebetaling af aktiveringsgodtgørelse til flygtninge, der har fået opholdstilladelse før 1. januar 1999, registreres dog på funktion 5.57.75 gruppering 007.

004 Hjælp til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge med 100 pct. refusion (lov om aktiv socialpolitik §§ 25, 25 a, 26, 27, 27 a, 34 og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 63)

Her registreres følgende udgifter efter lov om aktiv socialpolitik til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge med 100 pct. refusion:

Udgifter til kontanthjælp, starthjælp og engangshjælp efter §§ 25 og 25 a; til tillæg til en hjemmearbejdende ægtefælle, der har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder jf. § 26, stk. 3; til hjælp til flygtninge, der er fyldt 60 år, og som ikke kan få social pension pga. betingelser om optjening, jf. § 27; til hjælp til flygtninge, der ikke modtager fuld førtidspension pga. betingelserne om optjening, jf. § 27 a samt udgifter til særlig støtte efter § 34.

Udgifter til kontanthjælp efter § 25, stk. 1-5 under forrevalidering registreres ligeledes her, jf. funktion 5.57.73 gruppering 013, 016, 018, 020 og en del af 019, samt funktion 5.57.75 gruppering 014.

For uledsagede flygtningebørn gælder, at udgifterne registreres her, både for flygtningebørn, der har fået opholdstilladelse før 1. januar 1999 og efter, medmindre kommunen har besluttet at tilbyde uledsagede flygtningebørn det 3-årige introduktionsprogram, jf. § 16 i integrationsloven. Kontanthjælp efter § 25 under forrevalidering registreres ligeledes her, jf. funktion 5.57.73 gruppering 013, 014, 016, 018, 020 og en del af 019. For handicappede flygtninge gælder, at udgifterne registreres her, hvis personen har fået opholdstilladelse før 1. januar 1999. For handicappede flygtninge som har fået opholdstilladelse efter 1. januar 1999, registreres udgifter efter 3 år ligeledes her.

005 Hjælp til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge med 100 pct. refusion (lov om aktiv socialpolitik §§ 52, 63, 64 og 65 og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 63)

Her registreres følgende udgifter efter lov om aktiv socialpolitik til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge med 100 pct. refusion; udgifter til revalideringsydelse efter § 52, til løntilskud ved optræning efter § 63 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats; til støtte til særlige udgifter og til merudgifter til bolig under revalidering efter §§ 63 og 64; til tilskud mv. til selvstændig virksomhed efter § 65 og til hjælp til værktøj, jf. funktion 5.58.80, gruppering 002, 003, 005, 007, 011 og funktion 5.57.75 gruppering 012.

For uledsagede flygtningebørn gælder, at udgifterne registreres her både for flygtningebørn der har fået opholdstilladelse før 1. januar 1999 og efter, medmindre kommunen har besluttet at tilbyde uledsagede flygtningebørn det 3-årige introduktionsprogram, jf. § 16 i integrationsloven.

For handicappede flygtninge gælder, at udgifterne registreres her, hvis personen har fået opholdstilladelse før 1. januar 1999. For handicappede flygtninge, som har fået opholdstilladelse efter 1. januar 1999, registreres udgifter efter 3 år ligeledes her.

006 Hjælp i øvrigt til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge med 100 pct. refusion

Her registreres udgifter til hjælp i øvrigt efter lov om aktiv socialpolitik og til hjælp i øvrigt efter lov om social service til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge med 100 pct. refusion, jf. funktion 5.57.72, gruppering 004, 006 og 008-017. Udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter aktivlovens §§ 81-85 til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge, der modtager starthjælp, registreres ligeledes her.

For uledsagede flygtningebørn registreres her både udgifterne vedrørende flygtningebørn, der har fået opholdstilladelse før 1. januar 1999 og efter, medmindre kommunen har besluttet at tilbyde uledsagede flygtningebørn det 3-årige introduktionsprogram, jf. § 16 i integrationsloven.

For handicappede flygtninge gælder, at udgifterne registreres her, hvis personen har fået opholdstilladelse før 1. januar 1999. For handicappede flygtninge som har fået opholdstilladelse efter 1. januar 1999, registreres udgifter efter 3 år ligeledes her.

016 Hjælp til flygtninge i øvrigt i de første 3 år med 100 pct. refusion

Her registreres udgifter til merudgiftsydelse og til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne til flygtninge efter §§ 28 og 29 i lov om social service og merudgifter mv. for voksne flygtninge med nedsat funktionsevne efter § 84 i lov om social service i de første 3 år med 100 pct. refusion (jf. funktion 5.58.73 gruppering 009, 010, 015). Dette gælder både for flygtninge, der har fået opholdstilladelse før og efter 1. januar 1999.

Endelig er der autoriseret to grupperinger til registrering af tilbagebetalinger af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og efter lov om social service, afhængig af refusionsprocenten. Her registreres endvidere tilbagebetaling af hjælp udbetalt i henhold til bistandsloven og lov om kommunal aktivering, jf. funktion 5.57.73, gruppering 091, 093 og 095 samt funktion 5.57.75, gruppering 093. Tilbagebetaling af aktiveringsgodtgørelse til flygtninge, der har fået opholdstilladelse før 1. januar 1999, registreres dog på funktion 5.57.75 gruppering 007.

5.57.75 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere

På denne funktion registreres udgifter til forsørgelsesydelser i form af kontanthjælp, starthjælp, engangshjælp, løntilskud, beskæftigelsestillæg og godtgørelse til kontanthjælpsmodtagere i perioder, hvor personen deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

På funktion 5.57.75 anvendes art 5.2.

Det bemærkes, at driftsudgifter og driftsindtægter i øvrigt i relation til de aktiveringsforanstaltninger, der iværksættes for kontanthjælpsmodtagere efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, registreres på funktion 5.68.98.

Det bemærkes endvidere, at udgifter til forsørgelsesydelser vedrørende aktivering af visse grupper af flygtninge registreres på funktion 5.57.74.

Fra 1. juli 2006 ændres refusionssatserne til kontanthjælp m.v. (lov nr. 239 af 27. marts 2006, § 118, stk.2 og § 122 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats og §§ 100 og 100a og 103 i lov om en aktiv socialpolitik). Udgifter til aktive tilbud med 65 pct. refusion konteres under funktion 5.57.75. Aktiverede kontanthjælpsmodtagere, jf. dog bekendtgørelse nr. 680 af 22. juni 2006, hvorefter udgiften alene kan konteres under Aktiverede kontanthjælpsmodtagere, og kommunerne kan modtage 65 procents refusion af aktiveringsudgifterne, såfremt aktiveringen har et omfang af minimum 10 timer ugentligt, eller kommunen kan godtgøre og dokumentere, at det ikke er muligt at aktivere i et større omfang. Udgifter til passive tilbud med 35 pct. refusion konteres under 5.57.73 Kontanthjælp.

For hver gruppering under funktion 5.57.75 skal føres en ydelsesregistrant, svarende til ydelsesregistranten under funktion 5.57.73, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 119 af 24. februar 2005 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder.

På funktion 5.57.75 er autoriseret følgende driftsgrupperinger:

004 Særlig støtte (§ 34 i lov om aktiv socialpolitik, jf. §§ 92-96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)

Her registreres samtlige udgifter til særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik til kontanthjælpsmodtagere i tilbud efter kapitel 10, jf. § 38, stk. 2 og kapitel 11, jf. § 45, stk. 2, i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Særlig støtte efter § 34 til personer, der modtager kontanthjælp under forrevalidering, revalideringsydelse eller starthjælp under revalidering og forrevalidering, registreres ligeledes på denne gruppering.

Der ydes 65 pct. i statsrefusion til udgifterne.

007 Godtgørelse (lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 83)

Her registreres de kommunale udgifter til godtgørelse, der medgår til at dække kontanthjælpsmodtageres og starthjælpsmodtageres udgifter ved tilbud efter kapitel 10 og kapitel 11 jf. § 83 lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Eventuelle tilbagebetalinger af godtgørelsen registreres ligeledes her. Godtgørelsen refunderes med 50 pct. indenfor rådighedsbeløbet, jfr. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 118, stk. 1. Refusion af godtgørelsen konteres på funktion 5.68.98, dranst 2, grp. 007.

010 Forsørgelse af personer i tilbud efter kapitel 10 og 11 (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 38, stk. 2 og 45, stk. 2 og 3)

Her registreres de kommunale udgifter til kontanthjælp, starthjælp og

engangshjælp til personer i tilbud efter kapitel 10, Vejledning og opkvalificering, og kapitel 11, Virksomhedspraktik, i form af kontanthjælp, starthjælp, engangshjælp, tillæg til en hjemmearbejdende ægtefælle, der har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder og nedsat kontanthjælp efter § 38 a og § 39 i lov om aktiv socialpolitik, jf. §§ 38, stk. 2 og 45, stk. 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Beskæftigelsestillæg til starthjælpsmodtagere og visse grupper af kontantshjælpsmodtagere, jf. § 45, stk. 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis betingelserne for aktivering er opfyldt, jf. bekendtgørelse 680 af 22. juni 2006. Udgifter til særlig støtte efter § 34 i forbindelse med tilbud til kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere efter kapitel 10 og kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats registreres på gruppering 004.

Endvidere registreres udgiften kontanthjælp og starthjælp til aktiverede kontanthjælpsmodtagere, som har fået tilsagn om eller som har påbegyndt et aktiveringstilbud efter de hidtil gældende regler i lov om aktiv socialpolitik og som gennemfører tilbuddet efter de hidtil gældende regler, jf. 9 stk. 2 i lov nr. 417 af 10. juni 2003. Der ydes 65 pct. i statsrefusion til udgifterne.

Endelig skal forsørgelsesudgifterne fra 1. februar 2007 til personer i tilbud efter kapitel 10, Vejledning og opkvalificering og kapitel 11 Virksomhedspraktik mv., som er under 25 år, og som har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse og uspecificeret ikke organisk betinget psykose jf. § 25 stk. 2 nr. 2, i lov om aktiv social politik, registreres her.

011 Løntilskud til personer i tilbud efter kapitel 12 (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (§§ 63, jf. §og 64, stk. 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)

Her registreres de kommunale udgifter til løntilskud til kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik, i forbindelse med ansættelse hos en offentlig eller privat arbejdsgiver, jf. § 63 og § 64, stk. 3. Ved ansættelse med løntilskud registreres alene udgiften til løntilskud på denne gruppering. Lønudgifter ved ansættelsen i kommunale virksomheder, institutioner m.v. registreres på funktion 5.98. Endvidere registreres udgiften til supplerende kontanthjælp til løn op til niveauet for bruttokontanthjælpen efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Der ydes 65 pct. i statsrefusion til udgifterne.

012 Hjælp til opkvalificering og hjælpemidler, med 50 pct. refusion (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 99 og 100)

Her registreres udgifter efter § 99 til opkvalificering ved ansættelse.

Desuden registreres udgifter til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretning efter § 100, så personer med nedsat arbejdsevne kan opnå eller fastholde ansættelse uden løntilskud,eller drive selvstændig virksomhed.

Endelig registreres her udgiften efter § 100 til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretning til personer ansat i seniorjob, jf lov om seniorjob.

Staten yder 50 pct. refusion til kommunens udgifter.

014 Kontanthjælp og starthjælp under forrevalidering ( §§ 25, 25 a og 26, stk.5, jf. §§ 46, stk. 1, 3. pkt. og 47, stk. 4 og 5)

Her registreres udgifter til kontanthjælp og starthjælp efter § 25 til personer under forrevalidering, dvs. revalidender, der deltager i erhvervsmodnende og afklarende aktiviteter før det erhvervsmæssige sigte er afklaret, jf. § 46, stk. 1, 3. pkt., og som bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag, jf. § 47, stk. 5 i lov om aktiv socialpolitik.

Desuden registreres udgifter til starthjælp efter § 25, stk. 12 og 13 til personer under revalidering, jf. § 47, stk. 4 i lov om aktiv socialpolitik.

Udgiften til engangshjælp efter § 25 a til de nævnte persongrupper registreres ligeledes her.

Endvidere registreres på denne gruppering tillæg til en hjemmearbejdende ægtefælle, der har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 26, stk. 5, i de tilfælde, hvor den berettigede ægtefælle modtager kontanthjælp under forrevalidering eller starthjælp under revalidering og forrevalidering.

Det bemærkes, at udgifter til særlig støtte efter § 34 til modtagere af kontanthjælp under forrevalidering eller af starthjælp under revalidering og forrevalidering registreres på funktion 5.73, gruppering 016. Der ydes 65 pct. i statsrefusion til udgifterne.

093 Tilbagebetaling (Lov om aktiv socialpolitik kap 12) med 50 pct. refusion

Her registreres tilbagebetaling af hjælp til aktiverede kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere herunder terminsydelser mv. ydet efter § 34, jf. §§ 91 og 92 i lov om aktiv socialpolitik. Endvidere registreres her tilbagebetaling af kontanthjælp til personer under 30 år i visita tions- og mellemperioderne ydet frem til 31.12.2003, jf. §§ 91-94 i lov om aktiv socialpolitik. Desuden registreres tilbagebetaling af forsørgelseshjælp efter kapitel 10 og kapitel 11, samt løntilskud efter kapitel 12 til kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere, jf. § 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt §§ 91 og 92 i lov om aktiv socialpolitik. Endelig registreres tilbagebetalinger af hjælp udbetalt i henhold til lov om kommunal aktivering. Tilbagebetaling af aktiveringsgodtgørelse registreres dog på gruppering 007.

094 Tilbagebetaling (Lov om aktiv socialpolitik kap 12) med 65 pct. refusion

Her registreres tilbagebetaling af forsørgelseshjælp efter kapitel 10 og kapitel 11, samt løntilskud efter kapitel 12 til kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere, jf. § 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt §§ 91 og 92 i lov om aktiv socialpolitik. Tilbagebetaling af aktiveringsgodtgørelse registreres dog på gruppering 007.

096 Efterbetaling af udgifter til aktiverede kontanthjælpsmodtagere m.v. vedr. perioden før 1. juli 2006 med 50 pct. refusion

Her registreres udgifter til hjælp til aktiverede kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere mv. jfr. Gruppering 4,10,11,12 og 14, der vedrører ydelsesperioden før 1. juli 2006, og hvortil der gives 50 pct. i statsrefusion.

På funktion 5.57.75 anvendes dranst 2, hvor der er følgende autoriseret grupperinger:

001 Refusion af udgifterne med 65 pct. Refusion på gruppering 004, 010 og 014 minus grp. 094.

002 Refusion af udgifterne med 50 pct. Refusion på gruppering 012 minus grp. 093.

003 Berigtigelser (§ 65, stk. 3 i Bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision)

020 Tilskud fra EU

030 Refusion af efterbetaling af kontanthjælp m.v. med 50 pct. refusion på grupperingsnr. 096

5.57.76 Boligydelse til pensionister

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende boligydelser til pensionister.

Der er autoriseret en række driftsgrupperinger til registrering af de forskellige udgifts- og indtægtskategorier.

Boligydelse til personer i kollektive bofællesskaber, hvor samtlige personer er lejere, registreres på gruppering

001 Tilskud til lejere

Boligydelse til personer i kollektive bofællesskaber, hvor samtlige personer er lejere, registreres på gruppering 001.På grupperingen registreres endvidere udgifter til boligydelse som tilskud, herunder tilskud og kompensation til beboere på plejehjem, der overføres til lejelovgivningen (ustøttede og private plejeboliger).

002 Lån til lejere af én og tofamilieshuse

Her konteres lån til lejere af én og tofamilieshuse

003 Tilskud og lån til andelshavere m.fl.

Tilskud inkl. lån til personer i øvrige kollektive bofællesskaber registreres på gruppering 003. Afgørende for registreringen af boligydelsen til kollektive bofællesskaber er således, hvorvidt boligydelsen ydes som tilskud eller som tilskud og lån.

005 Tilskud til lejebetaling i ældreboliger

Her konteres tilskud til lejebetaling i ældreboliger

006 Boligydelse som tilskud til lejere i friplejeboliger

Her konteres boligydelse ydet til lejere i boliger i friplejeboliger.

091 Efterreguleringer

Her konteres efterreguleringer.

093 Tilbagebetaling af lån og renter

Ved betaling af afdrag og renter krediteres gruppering 093.

Ved betaling af lån debiteres gruppering 002 eller 003. Senest i forbindelse med regnskabsafslutningen foretages en registrering over status af den afdragspligtige del med en debitering på funktion 9.32.25 og en kreditering på balancekonto 9.75.99. Ved betaling af afdrag og renter krediteres gruppering 093. Senest i forbindelse med regnskabs-afslutningen krediteres afdraget funktion 9.32.25 og debiteres balancekonto 9.75.99. Kontrollen med tilbagebetaling af låneandelen kan også ske over funktionerne 8.38.37 og 8.48.49, men indbetaling skal dog også i dette tilfælde ske på gruppering 093, så refusionsbeløbet som følge heraf reguleres tilsvarende.

Tilskud og tilsvar i forbindelse med den mellemkommunale udligning i hovedstadsområdet i henhold til § 75, stk. 5, i lov om individuel boligstøtte registreres på funktion 8.62.85.

5.57.77 Boligsikring

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende boligsikring, jf. lov om individuel boligstøtte.

Det bemærkes, at boligsikring i forbindelse med byfornyelse registreres på denne funktion, og ikke på funktion 0.25.15.

Der er autoriseret en række driftsgrupperinger til registrering af de forskellige udgifts- og indtægtskategorier.

001 Boligsikring som lån

Her registreres udgifter til boligsikring i ejerboliger for førtidspensionister m.fl., modtagere af døgnhjælp efter § 96 i lov om social service og stærkt bevægelseshæmmede.

002 Boligsikring til byfornyelse m.v. for lejere og huslejetilskud efter § 29 b

Her registreres foruden boligsikring til byfornyelse m.v. for lejere også huslejetilskud til nedbringelse af lejen for visse lejere efter § 29 b i lov om individuel boligstøtte. Indfasingsstøtte i forbindelse med byfornyelse, jf. § 15 i byfornyelsesloven skal også registreres på gruppering 002.

003 Boligsikring som tilskud og lån

Her registreres udgifter til boligsikring i andelsboliger for førtidspensionister m.fl., modtagere af døgnhjælp efter § 96 i lov om social service og stærkt bevægelseshæmmede.

Registreringen af boligsikring til personer i kollektive bofællesskaber, hvor samtlige beboere er lejere, foretages på gruppering 006. Dvs. afgørende for registreringen af boligsikringen til kollektive bofællesskaber er, hvorvidt boligsikringen ydes som tilskud eller tilskud og lån.

005 Boligsikring som tilskud

Her registreres udgifter til boligsikring som tilskud for førtidspensionister m.fl.

006 Almindelig boligsikring

Her registreres boligsikring, almindelig tilskud, tilskud til personer i kollektive boligselskaber, hvor alle beboere er lejere, og tilskud og kompensation til beboere på plejehjem, der overføres til lejelovgivningen (ustøttede og private plejeboliger)

007 Boligsikring til byfornyelse m.v. for andelshavere m.fl.

Her registreres boligsikring til byfornyelse m.v. for andelshavere m.fl.

008 Tilskud til erhvervslejere

Her registreres boligsikring til erhvervslejere.

009 Boligsikring som tilskud til lejere i friplejeboliger

Her konteres boligsikring ydet til lejere i friplejeboliger.

010 Boligsikring efter særligt behov uden refusion

Her konteres den del af boligsikringen, der ydes efter de særlige regler i lov om individuel boligstøtte § 14, stk. 6 til personer med særlige fysiske eller psykiske behov. Der ydes ikke refusion for disse udgifter.

091 Efterregulering

Her konteres efterreguleringer.

092 Efterregulering af boligsikring efter særligt behov uden refusion

Her konteres efterreguleringer af den del af boligsikringen, der ydes efter de særlige regler i lov om individuel boligstøtte § 14, stk. 6 til personer med særlige fysiske eller psykiske behov. Der ydes ikke refusion for disse udgifter.

093 Tilbagebetaling af lån og renter

Ved betaling af renter og afdrag krediteres gruppering 093.

På gruppering 001 Boligsikring som lån registreres udgifter til boligsikring i ejerboliger for førtidspensionister m.fl., modtagere af døgnhjælp efter § 96 i lov om social service og stærkt bevægelseshæmmede.

På gruppering 002 registreres foruden boligsikring til byfornyelse m.v. for lejere også huslejetilskud til nedbringelse af lejen for visse lejere efter § 29 b i lov om individuel boligstøtte. Indfasingsstøtte i forbindelse med byfornyelse, jf. § 15 i byfonyelsesloven skal også registreres på gruppering 002.

På gruppering 003 Boligsikring som tilskud og lån registreres udgifter til boligsikring i andelsboliger for førtidspensionister m.fl., modtagere af døgnhjælp efter § 96 i lov om social service og stærkt bevægelseshæmmede.

Registreringen af boligsikring til personer i kollektive bofællesskaber, hvor samtlige beboere er lejere, foretages på gruppering 006. Dvs. afgørende for registreringen af boligsikringen til kollektive bofællesskaber er, hvorvidt boligsikringen ydes som tilskud eller tilskud og lån.

På gruppering 005 registreres udgifter til boligsikring som tilskud for førtidspensionister m.fl.

På gruppering 006 Almindelig boligsikring registreres boligsikring, almindelig tilskud, tilskud til personer i kollektive boligselskaber, hvor alle beboere er lejere, og tilskud og kompensation til beboere på plejehjem, der overføres til lejelovgivningen (ustøttede og private plejeboliger)

Ved udbetaling af lån debiteres gruppering 001 og 003. Senest i forbindelse med regnskabsafslutningen foretages en registrering over status af den afdragspligtige del med en debitering på funktion 9.32.25 og en kreditering på balancekonto 9.75.99. Ved betaling af renter og afdrag krediteres gruppering 093. Senest i forbindelse med regnskabs-afslutningen krediteres afdraget funktion 9.32.25 og debiteres 9.75.99. Kontrollen med tilbagebetalingen af låneandelen kan også ske over funktionerne 8.38.37 og 8.48.49, men indbetaling skal også i dette tilfælde ske på gruppering 093, så refusionsbeløbet som følge heraf reguleres tilsvarende.

Tilskud og tilsvar i forbindelse med mellemkommunal udligning i hovedstadsområdet i henhold til § 20, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud registreres på funktion 8.62.85.

5.57.78 Dagpenge til forsikrede ledige

På denne funktion registreres udgifter vedrørende arbejdsløshedsdagpenge til forsikrede, hvortil kommunen bidrager til finansieringen med 25, 50 eller 100 pct. af udgifterne, jf. §82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. Kommunens bidrag til finansiering af udgifterne til dagpenge registreres på art 4.6 Betalinger til staten.

001 Dagpenge i aktive perioder, 25 pct. kommunalt bidrag

Her registreres kommunens medfinansieringsbidrag i henhold til månedlige opgørelser fra centralt hold for så vidt angår kommunens bidrag på 25 pct. Udgifterne vedrører arbejdsløshedsdagpenge under aktivering udbetalt af arbejdsløshedskasserne, jf. § 82 a, stk.3, 1. pkt. i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

002 Dagpenge i passive perioder, 50 pct. kommunalt bidrag

Her registreres kommunens medfinansieringsbidrag i henhold til månedlige opgørelser fra centralt hold for så vidt angår kommunens bidrag på 50 pct. Udgifterne vedrører arbejdsløshedsdagpenge uden aktivering udbetalt af arbejdsløshedskasserne., jf. 82a, stk.3, 2. pkt. i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

003 Dagpenge ved manglende rettidighed, fuld kommunal finansiering

Her registreres kommunens medfinansieringsbidrag i henhold til månedlige opgørelser fra centralt hold for så vidt angår kommunens bidrag på 100 pct. Udgifterne vedrører arbejdsløshedsdagpenge under aktivering ved manglende rettidighed, jf. § 82 a, stk. 3, 3. pkt. i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Grupperingen skal først anvendes i 2011, hvor reglerne om fuld kommunal finansiering af udgifter til dagpenge ved manglende rettidighed træder i kraft.

004 Berigtigelser

Her registreres udgifter og indtægter vedrørende efterreguleringer af udbetalte arbejdsløshedsdagpenge på gruppering 001-003.

REVALIDERING MV. (58)

Under denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedrørende revalideringsinstitutioner samt løntilskud til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger i målgruppen § 2, nr. 4, 5, 6, 7 og 8, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) og personer med handicap.

5.58.80 Revalidering

På denne funktion registreres driftsudgifter og indtægter vedrørende revalidering, dvs. driftsudgifter efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5. Det drejer sig f.eks. om udgifter til ordinær uddannelse, arbejdsprøvning, erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter, optræning og uddannelse, erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser og jobindslusningsprojekter. Desuden registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik,

Herudover registreres driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesaktiviteter efter § 12 i lov om aktiv socialpolitik. Ligeledes registreres udgifter til hjælpemidler, mentor og befordringsgodtgørelse for revalidender og opkvalificering og introduktion ved ansættelse af revalidender samt udgifter til hjælpemidler i ustøttet beskæftigelse, jf. kapitel 14, 15 og 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Endvidere registreres på denne funktion lønudgifter til personer i fleksjob på revalideringsinstitutioner, jf. § 71, stk. 1 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Løntilskuddet til disse personer i fleksjob efter § 71, stk. 2-4, som registreres på funktion 5.58.80, indtægtsføres på nærværende funktion.

Tilsvarende registreres på denne funktion lønudgifter til personer i personer i løntilskudsstillinger i målgruppen § 2, nr. 6 og 8, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) på revalideringsinstitutioner, jf. § 57 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Løntilskuddet til disse personer efter § 63, jf. § 64 stk. 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som registreres på funktion 5.58.81, indtægtsføres på nærværende funktion.

Det bemærkes, at udgifter til kontanthjælp, starthjælp og engangshjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik til personer under forrevalidering registreres særskilt på gruppering 14, funktion 5.58.75. Det samme gælder starthjælp til personer under revalidering.

Den statslige refusion af driftsudgifterne i forbindelse med revalidering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 119, stk. 1, og uddannelsesaktiviteter efter § 12, jf. § 100, stk. 2 i lov om aktiv socialpolitik, registreres på funktion 5.68.98, dranst 2, gruppering 007.

Det bemærkes, at udgifter og indtægter vedrørende beskyttet beskæftigelse efter § 87 registreres på funktion 5.38.58, og at udgifter og indtægter vedrørende aktivitets- og samværstilbud efter § 88 registreres på funktion 5.38.59.

For hver gruppering under funktion 5.58.80, skal der føres en ydelsesregistrant, jf. bekendtgørelse nr. 1498 af 12. december 2007 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Indenrigs- og Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområde. Dog er gruppering 007 fritaget for kravet.

På funktionen er der autoriseret følgende driftsgrupperinger:

001 Merudgifter til bolig under revalidering og forrevalidering med 65 pct. refusion lov om aktiv socialpolitik § 64 og § 64 a).

Her registreres udgifter til støtte til nødvendige merudgifter til bolig pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne for revalidender og forrevalidender, der modtager den halve revalideringsydelse efter § 64 og § 64 a i lov om aktiv socialpolitik. Der ydes 65 pct. i statsrefusion til udgifterne.

002 Revalideringsydelse med 65 pct. refusion (lov om aktiv socialpolitik § 52)

Her registreres udgifter til revalideringsydelse med 65 pct. statsrefusion, jf. aktivlovens § 52. Det gælder såvel den fulde revalideringsydelse som den halve revalideringsydelse til revalidender under 25 år. Endvidere registreres her udgifterne til de månedlige tillæg til revalidender under 25 år, som får den halve revalideringsydelse og har bidragspligt over for et barn, jf. § 52, stk. 4. Der ydes 65 pct. statsrefusion til udgifterne.

003 Tillægsydelser under revalidering med 50 pct. refusion (lov om aktiv beskæftigelsesindsats §§ 76, 78, 79, 80 og 82, 100)

Her registreres udgifter efter beskæftigelseslovens kapitel 14 til hjælpemidler (undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning § 76), udgifter til mentorordning (§ 78-80) og udgifter til befordringsgodtgørelse (§ 82) til personer omfattet af målgruppe 4 jf. lovens § 2, der deltager i tilbud efter lovens kapitel 10-12.

Staten yder 50 pct. refusion til kommunens udgifter.

004 Løn til personer i fleksjob på revalideringsinstitutioner mv.

Her registreres lønudgifter til personer i fleksjob på revalideringsinstitutioner, jf. § 71, stk. 1 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Løntilskuddet til personer i fleksjob på revalideringsinstitutioner efter § 71, stk. 2-4, som registreres på funktion 5.58.81, indtægtsføres på nærværende funktion.

005 Løn til personer i personer i løntilskudsstillinger i målgruppen § 2, nr. § 2, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) på revalideringsinstitutioner mv.

Her registreres lønudgifter til personer i personer i løntilskudsstillinger i målgruppen § 2, stk. 1, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) på revalideringsinstitutioner, jf. § 57 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Løntilskuddet til personer i løntilskudsstillinger i målgruppen § 2, stk. 1, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) på revalideringsinstitutioner efter § 63, jf. § 64, stk. 5, som registreres på funktion 5.58.8, indtægtsføres på nærværende funktion.

006 Tilskud til selvstændig virksomhed med 65 pct. refusion (lov om aktiv socialpolitik § 65)

Her registreres udgifter til tilskud eller til lån til revalidender, der ønsker at etablere selvstændig virksomhed efter § 65 i lov om aktiv socialpolitik, herunder udgifter til tilskud til forsørgelse til disse revalidender, efter § 65, stk. 3 i lov om aktiv socialpolitik. Der ydes 65 pct. statsrefusion til udgifterne.

007 Driftsudgifter ifm. revalidering og uddannelsesaktiviteter (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 og lov om aktiv socialpolitik § 12)

Her registreres driftsudgifter i forbindelse med revalidering, dvs. driftsudgifter efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, herunder for personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp under forrevalidering. Det drejer sig om udgifter vedrørende køb af ordinær uddannelse til revalidender, arbejdsprøvning, erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter, optræning og uddannelse samt til erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser samt job-indslusningsprojekter. Forrevalidering omfatter aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før det erhvervsmæssige sigte er afklaret. Det er aktiviteter med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte (jf. lov om aktiv socialpolitik § 46, stk. 1, 3. pkt.). Det drejer sig f.eks. om ophold på daghøjskole, højskole eller produktionsskole samt undervisning på 9.-10. klasse, gymnasie- og HF-niveau mv.

Endvidere registreres her driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesaktiviteter efter aktivlovens § 12. Det drejer sig udgifter til de uddannelser, som kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere med godkendelse af kommunalbestyrelsen kan deltage i som f.eks. folkeskolens 8.-10. klassetrin og HF-enkeltfagsundervisning under 23 timer, jf. Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1282. af 14. december 2004 om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp og starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik i særlige tilfælde.

Endelig registres her udgifter til deltagerbetaling i medfør af § 32, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter kommunen kan give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af korte vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb samt ordinære uddannelsesforløb. Driftsudgifterne refunderes af staten med 50 pct. indenfor rådighedsbeløbet jfr. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 118, stk. 1. Refusion af driftsudgifterne konteres under gruppering 5.68.98, dranst 2, grp. 007.

008 Løntilskud i forbindelse med revalidenders ansættelse med løntilskud med 65 pct. refusion (lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 51, stk. 3, jf. § 64, stk. 4 og lov om aktiv socialpolitik § 51, stk. 2)

Her registreres udgifter til løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med 65 pct. statsrefusion til revalidender, som er under optræning eller uddannelse på det almindelige arbejdsmarked jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 51, stk. 3 og § 64, stk. 4.

Endvidere konteres tilskud op til niveauet for revalideringsydelsen for revalidender i praktik, elever og lærlinge her, jf. lov om aktiv socialpolitik § 51, stk. 2.

011 Revalideringsydelse i forbindelse med virksomhedspraktik med 65 pct. refusion (lov om aktiv socialpolitik § 52 og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 45, stk. 2)

Her registreres udgifter til revalideringsydelse i forbindelse med virksomhedsrevalidering med 65 pct. statsrefusion, jf. aktivlovens § 52, jf. §

47, stk. 2, nr. 1 og 3. Det gælder såvel den fulde revalideringsydelse som den halve revalideringsydelse til revalidender under 25 år i forbindelse med virksomhedsrevalidering.

Endvidere registreres her udgifterne til de månedlige tillæg til revalidender under 25 år i forbindelse med virksomhedspraktik, som får den halve revalideringsydelse og har bidragspligt over for et barn, jf. lov om aktiv socialpolitik § 52, stk. 4.

091 Indtægter vedrørende tilbagebetalt revalideringsydelse udbetalt med 50 pct. refusion

092 Tilbagebetaling af hjælp ydet med 65 pct. refusion (§ 65 og §§ 93-94 i lov om aktiv socialpolitik og § 111 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats).

Her registreres tilbagebetalinger af revalideringsydelse med 65 pct.i statsrefusion, hjælp i forbindelse med virksomhedsrevalidering ydet med 65 pct. statsrefusion, jf. §§ 93 og 94 i lov om aktiv socialpolitik, samt hjælp i forbindelse med virksomhedspraktik efter kapitel 11 og løntilskud efter kapitel 12, jf. § 111 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Her registreres endelig tilbagebetalinger af lån ydet til etablering af selvstændig virksomhed efter § 65 i lov om aktiv socialpolitik med 65 pct. statsrefusion.

093 Tilbagebetaling af hjælp ydet med 50 pct. refusion (§ 65 i lov om aktiv socialpolitik, jf. bistandslovens § 43, stk. 8 og 9)

Her registreres tilbagebetalinger af lån ydet til etablering af selvstændig virksomhed efter § 65 i lov om aktiv socialpolitik. Endvidere registreres tilbagebetalinger at lån ydet i henhold til bistandslovens § 43, stk. 8 og 9 (før 1. januar 1998 § 43, stk. 9 og 10) 094 Tilbagebetaling af hjælp ydet med 50 pct. refusion (§ 65 i lov om aktiv socialpolitik, jf. bistandslovens § 43, stk. 8 og 9)

096 Efterbetaling af udgifter til revalidender m.v. vedr. perioden før 1. juli 2006 med 50 pct. refusion

Her registreres udgifter til hjælp til revalideringsydelse med 50 pct. refusion, der vedrører ydelsesperioden før 1. juli 2006, og hvortil der gives 50 pct. i statsrefusion

På funktion 5.58.80 anvendes dranst 2, hvor der er følgende autoriserede grupperinger:

002 Refusion af udgifter med 50 pct. refusion på gruppering 003

003 Berigtigelser

004 Refusion af løntilskud og revalideringsydelse med 65 pct. refusion på gruppering 001, 002, 006, 008 og 011.

030 Refusion af efterbetaling af udgifter til revalidender m.v. med 50 pct. refusion på gruppering 096

5.58.81 Løntilskud mv. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger i målgruppe § 2, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob)

På funktionen registreres udgifter til løntilskud til personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som er ansat i fleksjob og løntilskudsstillinger i målgrupperne § 2, nr. 6 og 8 ifølge Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob og job til handicappede) udgifter til særlige ydelser og udgifter til ledighedsydelse, jf. kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik.

Det er alene udgiften til løntilskud, der registreres på denne funktion. Lønudgiften til personer i fleksjob og løntilskudsstillinger i målgruppen § 2, nr. 6 ifølge Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) registreres under de kommunale virksomheder, institutioner og forvaltninger, hvor de er ansat. På de samme funktioner indtægtsføres endvidere løntilskuddet.

For hver gruppering under funktion 5.58.81 skal føres en ydelsesregistrant, svarende til ydelsesregistranten under funktionerne 5.57.73 og 5.57.75, jf. bekendtgørelse nr. 119 af 24. februar 2005 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder.

Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger:

001 Ledighedsydelse efter ustøttet beskæftigelse med 35 pct. refusion (§ 74 f, stk. 1-3)

Her registreres udgifter til ledighedsydelse med 35 pct. statsrefusion til personer, der er overgået fra ledighedsydelse eller fleksjob til ustøttet beskæftigelse, og som ved efterfølgende ledighed, herunder ved midlertidige afbrydelser af arbejdet, har ret til ledighedsydelse, jf. aktivlovens § 74 f, stk. 1-3.

Det bemærkes, at udgifter til ledighedsydelse under sygdom og barsel til personer, der er overgået fra ledighedsydelse eller fleksjob til ustøttet beskæftigelse, registreres på gruppering 020.

002 Løntilskud til løn til personer i fleksjob og selvstændige erhvervsdrivende med begrænsninger i arbejdsevnen, ikke refusionsberettiget løntilskud (§ 121, stk. 4 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats)

Her registreres fra 1. juli 2006 alle udgifter til løntilskud til fleksjob og selvstændige erhversdrivende med begrænsninger i arbejdsevnen, som ikke er refusionsberettiget som følge af manglende dokumentation, jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 121, stk. 4.

003 Driftsudgifter ifm. aktive tilbud for personer på ledighedsydelse jf. § 32, stk. 1, nr. 2 og 3, § 32, stk. 2, kapitel 14, §§ 73b og 74 og kapitel 15, §§ 81-82, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Her registreres udgifter til tilbud om vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 32 stk. 2 og udgifter til hjælpemidler (undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning) efter §§ 76 og 77 for personer på ledighedsydelse og personer på særlig støtte i forbindelse med rådighedsafprøvning. På funktionen registreres ligeledes udgifter til befordringsgodtgørelse til personer på ledighedsydelse og særlig ydelse, jf. § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt driftsudgifter vedrørende 6 ugers selvvalgt uddannelse for personer visiteret til fleksjob, herunder evt. afholdte udgifter til deltagerbetaling, kørselsgodtgørelse, kost og logi, jf. § 73b i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der ydes 50 pct. i statsrefusion til udgifterne.

Denne gruppering anvendes også for regnskab 2009 for så vidt angår udgifter til mentorer. Fra Budget 2010 registreres udgifter til mentorer for personer på ledighedsydelse på gruppering 012, funktion 5.68.98.

005 Ledighedsydelse, ikke refusionsberettiget (§ 100, stk. 1, § 104, stk. 1-2 og § 104a i lov om aktiv socialpolitik).

Her registreres udgifter til ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob, når kommunen mister statsrefusionen pga., at personerne har modtaget kontant- og/eller starthjælp i en periode på 18 måneder inden for 24 måneder efter visitation til fleksjob, jf. § 100, stk. 1, 104, stk. 1 og § 104, stk. 2 lov om aktiv socialpolitik.

Desuden registreres udgifter til ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob, hvor kommuner mister retten til statsrefusion for udgifter til ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob, hvis kommunen ikke har tilvejebragt det lovmæssige grundlag for afgørelsen om fleksjob eller for vurderingen af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, jf. § 104 a.

007 Særlig ydelse til personer uden ret til ledighedsydelse, ikke refusionsberettiget (§ 100, stk. 1, § 104, stk. 1- 2 og § 104a i lov om aktiv socialpolitik).

Her registreres udgifter til særlig ydelse til personer uden ret til ledighedsydelse, der er visiteret til fleksjob, når kommunen mister statsrefusionen pga., at personerne har modtaget kontant- og/eller starthjælp i en periode på 18 måneder inden for 24 måneder efter visitation til fleksjob, jf. § 100, stk. 1 og § 104, stk. 1-2 i lov om aktiv socialpolitik.

Desuden registreres udgifter til særlig ydelse til personer uden ret til ledighedsydelse, der er visiteret til fleksjob, hvor kommuner mister retten til statsrefusion for udgifter til kontant- og starthjælp til personer, der er visiteret til fleksjob, hvis kommunen ikke har tilvejebragt det lovmæssige grundlag for afgørelsen om fleksjob eller for vurderingen af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, jf § 104 a.

008 Løntilskud til personer i løntilskudsstillinger i målgruppen § 2, nr. 6 ifølge Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) og handicappede personer med 50 pct. refusion (§ 63 og § 64, stk. 5 og 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)

Her registreres udgifter til løntilskud til personer i målgruppen § 2, nr. 6 ifølge Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der modtager social pension, og som er ansat i en løntilskudsstilling (tidligere skånejob), hvortil staten yder 50 pct. refusion, jf. §§ 63 og 64 stk. 5.

Endvidere registreres her udgifter til løntilskud til personer, der modtager social pension, og som ved ikrafttræden af lov nr. 454 af 10. juni 1997 er ansat i beskyttede enkeltpladser efter 1/3-ordningen indtil ophør af stillingen, jf. § 114 i lov om aktiv socialpolitik. Der ydes 50 pct. i statsrefusion til udgifterne.

009 Løntilskud til handicappede personer i løntilskudsstillinger i målgruppe § 2, nr. 8 med 65 pct. refusion, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (§ 63 og § 64, stk. 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats).

Her registreres udgifter til løntilskud til handicappede personer, jf. § 2 nr. 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse. Løntilskuddet opgøres efter § 63, jf. § 64, stk. 6. Der ydes 65 pct. i statsrefusion til løntilskuddet.

010 Ledighedsydelse under ferie med 50 pct. refusion (§§ 74 e og 74 h)

Her registreres udgifter til ledighedsydelse under ferie med 50 pct. statsrefusion til personer, der er ansat i fleksjob og som holder ferie, til personer, der modtager ledighedsydelse og holder ferie, og til personer, der er overgået fra ledighedsydelse eller fleksjob til ustøttet beskæftigelse og som holder ferie, jf. aktivlovens §§ 74 e og 74 h.

011 Særlig ydelse til personer uden ret til ledighedsydelse med 35 pct. refusion (§ 74 i)

Her registreres udgifter til særlig ydelse med 35 pct. statsrefusion til personer, der venter på et fleksjob og som ved visitationen til fleksjob ikke har ret til ledighedsydelse, og som har en indtægt, der er mindre end ikke-forsørgersatsen for kontanthjælpsmodtagere, for personer under 25 år dog mindre end ungesatserne for kontanthjælpsmodtagere.

Den særlige ydelse udgør forskellen mellem personens indtægt og ikke-forsørgersatsen, for personer under 25 år mellem indtægten og ungesatserne (jf. aktivlovens § 74 f). Endvidere registreres udgifter til særlig ydelse til personer, der ved uforskyldt ledighed efter et fleksjob ikke har opfyldt optjeningskravet til ledighedsydelse.

Det bemærkes, at udgifter til særlig ydelse i perioden indtil 1. juli 2002 efter den dagældende § 74 f i lov om aktiv socialpolitik også registreres her.

012 Driftsudgifter for personer i fleksjob, løntilskudsstillinger i mål-gruppen § 2, nr. 6 og handicappede personer (§§ 74, 81 og 99 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats).

Her registreres udgifter til arbejdsredskaber, arbejdspladsindretning og hjælp til kortvarige kurser for personer, der er ansat i fleksjob eller som skal ansættes i fleksjob, når hjælpen har afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob, jf. § 74.

Endvidere registreres her udgifter efter kapitel 14 (hjælpemidler) for personer med handicap efter § 2 nr. 6 samt udgifter efter § 99 ved an-sættelse af personer i løntilskudsstillinger i målgruppen § 2, stk. 1, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob).

Endelig registreres her udgifter efter kapitel 14 (hjælpemidler) for per-soner med handicap efter § 2, nr. 8, som ikke er medlem af en arbejds-løshedskasse, samt udgifter efter § 99 ved ansættelse af personer med handicap, som ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, i ustøttet beskæftigelse. Der ydes 50 pct. i statsrefusion til driftsudgifterne.

Denne gruppering anvendes også for regnskab 2009 for så vidt angår udgifter til mentorer. Fra Budget 2010 registreres udgifter til mentorer for personer i fleksjob m.v. på gruppering 012, funktion 5.68.98.

013 Løntilskud på 1/3 af lønnen til personer i fleksjob med 65 pct. refusion (kapitel 13 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats).

Fra 1. januar 2006 registreres alle udgifter til løntilskud på 1/3 af lønnen her.

014 Løntilskud på 1/2 af lønnen til personer i fleksjob med 65 pct. refusion (kapitel 13 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats).

Fra 1. januar 2006 registreres alle udgifter til løntilskud på 1/2 af lønnen her.

015 Løntilskud på 2/3 af lønnen til personer i fleksjob med 65 pct. refusion (kapitel 13 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats).

Fra 1. januar 2006 registreres alle udgifter til løntilskud på 2/3 af lønnen her.

016 Tilskud med 1/2 af lønnen til selvstændigt erhvervsdrivende med 65 pct. refusion (§ 75 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)

Her registreres udgifter til tilskud på 1/2 af mindste overenskomstmæssige løn med 65 pct. statsrefusion til personer, der driver selvstændig virksomhed og som på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed (jf. aktivlovens § 74 j).

017 Tilskud på 2/3 af lønnen til selvstændigt erhvervsdrivende med 65 pct. refusion (§ 75 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)

Her registreres udgifter til tilskud på 2/3 af mindste overenskomstmæssige løn med 65 pct. statsrefusion til personer, der driver selvstændig virksomhed og som på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed (jf. aktivlovens § 74 j).

018 Ledighedsydelse i visitationsperioden før første fleksjob med 35 pct. refusion (§ 74 a, stk. 1)

Her registreres udgifter til ledighedsydelse med 35 pct. statsrefusion til personer, der er visiteret til et fleksjob, og som venter på et fleksjob, jf. aktivlovens § 74 a, stk. 1.

Det bemærkes, at udgifter til ledighedsydelse under sygdom og barsel til personer i visitationsperioden før første fleksjob registreres på gruppering 20.

019 Ledighedsydelse mellem fleksjob med 35 pct. refusion (§ 74 a, stk. 2-4)

Her registreres udgifter til ledighedsydelse med 35 pct. statsrefusion til personer, som har ret til ledighedsydelse og bliver ledige efter at have været ansat i fleksjob, jf. aktivlovens § 74 a, stk. 2. Endvidere registreres udgifter til ledighedsydelse til personer, som bliver ledige efter at have været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder, jf. aktivlovens § 74 a, stk. 3. Desuden registreres udgifter til ledighedsydelse til personer, der er berettiget til ledighedsydelse, og som bliver ledige ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende, jf. aktivlovens § 74 a, stk. 4.

Det bemærkes, at udgifter til ledighedsydelse under sygdom og barsel til personer, der har været ansat i fleksjob, registreres på gruppering 20.

020 Ledighedsydelse under sygdom og barsel med 35 pct. refusion (§ 74 a, stk. 5 og § 74 f, stk. 4)

Her registreres udgifter til ledighedsydelse under sygdom og barsel med 35 pct. statsrefusion, jf. aktivlovens § 74 a, stk. 5 og § 74 f, stk. 4. Det gælder både udgifter til ledighedsydelse under sygdom og barsel til personer i visitationsperioden før første fleksjob, til personer, der har været ansat i fleksjob, og til personer, der er overgået fra ledighedsydelse eller fleksjob til ustøttet beskæftigelse.

090 Indtægter vedrørende tilbagebetalt ledighedsydelse og særlig ydelse udbetalt med 65 pct. refusion (§ 104, stk.1 og 2)

091 Indtægter vedrørende tilbagebetalt ledighedsydelse udbetalt med 50 pct. refusion (§ 104, stk.1)

092 Indtægter vedrørende tilbagebetalt ledighedsydelse udbetalt med 35 pct. refusion (§ 104, stk. 1 og 2)

093 Indtægter fra tilbagebetalte løntilskud til personer i fleksjob med 65 % refusion (§ 111 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)

Her registreres indtægter vedrørende tilbagebetalinger på løntilskud fra følgende grupperinger på funktion 5.57.81: 013, 014, 015, 016 og 017.

094 Indtægter fra tilbagebetalte løntilskud til personer i løntilskudsstillinger i målgruppe § 2, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) og handicappede personer § 111 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)

Her registreres indtægter fra tilbagebetalte løntilskud til personer i løntilskudsstillinger i målgruppe § 2, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) og handicappede personer. Indtægterne vedrører betalinger på løntilskud fra gruppering 5.58.81 gruppering 08.

095 Indtægter fra tilbagebetalte løntilskud vedr. handicappede personer i målgruppe § 2, nr. 8, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 111 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)

Her registreres indtægter fra tilbagebetalte løntilskud til personer i løntilskudsstillinger i målgruppe § 2, nr. 8, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats handicappede personer med 65 pct. i statsrefusion. Indtægterne vedrører betalinger på løntilskud fra gruppering 5.58.81 gruppering 09.

096 Efterbetaling af udgifter til løntilskud til handicappede personer vedr. perioden før 1. juli 2006 med 50 pct. refusion

Her registreres udgifter til løntilskud til handicappede personer, der vedrører ydelsesperioden før 1. juli 2006, og hvortil der gives 50 pct. i statsrefusion

097 Indtægter fra tilbagebetalt løntilskud til personer i fleksjob med 100 pct. refusion jfr. § 111 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Her registreres indtægter fra tilbagebetalt løntilskud til personer i fleksjob med 100 pct. refusion jfr. § 111 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er tilbagebetalinger vedrørende de tidligere grupperinger 03-05 på funktion 5.41. (løntilskud med 100 pct. statsrefusion). Det drejer sig f.eks. om tilbagebetaling på grund af uretmæssigt modtaget løntilskud.

098 Indtægter fra tilbagebetaling af driftsudgifter til personer på ledighedsydelse, i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger i målgruppen § 2 nr. 6, samt handicappede personer, jfr. § 111 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det er tilbagebetalinger vedr. gruppering 03 Driftsudgifter for personer på ledighedsydelse og 12 Driftsudgifter til personer i fleksjob og løntilskudsstillinger i målgruppen § 2, nr. 6, samt handicappede personer. Det drejer sig primært om uretmæssigt modtagne driftsudgifter, der tilbagebetales til kommunen.

100 Indtægter fra tilbagebetaling af løntilskud med 100 pct. refusion, som ikke er refusionsberettigede

Her registreres indtægter fra tilbagebetaling af løntilskud, som ikke er refusionsberettigede. jf. § 121, stk. 4 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats på grund af manglende grundlag for afgørelsen om fleksjob mv. Det drejer sig om tilbagebetalinger vedr. gruppering 002 Løntilskud til løn til personer i fleksjob og selvstændig erhvervsdrivende med begrænsninger i erhvervsevnen.

101 Løntilskud for kontanthjælpsmodtagere med længerevarende ledighed efter § 67 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Her registreres udgifter til løntilskud til den særlige løntilskudsordning for langtidsledige kontant- og starthjælpsmodtagere efter § 67 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Virksomheden kan få løntilskud i op til 12 måneder. Staten refunderer 65 pct. af kommunens udgifter til løntilskud.

102 Særlig løntilskudsordning for personer over 55 år

Her registreres kommunens udgifter til løntilskud til personer over 55 år, der er omfattet af § 2, nr. 2-3 og har ret til at indgå aftale med en privat arbejdsgiver og få tilbud om ansættelse med løntilskud efter § 67 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Staten refunderer 65 pct. af kommunens udgifter til løntilskuddet.

103 Ledighedsydelse til personer i aktivering med 65 pct. refusion, jf. § 104, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik

Her registreres udgifter til ledighedsydelse med 65 pct. refusion jf. § 104, stk 1 i lov om aktiv beskæftigelsespolitik. Under tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til modtagere af ledig-hedsydelse refunderer staten 65 pct. af kommunens udgifter til ledig-hedsydelse

104 Særlig ydelse til personer i aktivering med 65 pct. refusion, jf. § 104, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik

Her registreres udgifter til særlig ydelse med 65 pct. refusion jf. § 104, stk. 2 i lov om aktiv beskæftigelsespolitik. Under tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til modtagere af særlig ydelse refunderer staten 65 pct. af kommunens udgifter til særlig ydel-se.

105 Indtægter fra tilbagebetalinger fra ledighedsydelse og særlig ydel-se, ikke refusionsberettiget. Det er tilbagebetalinger vedr. hhv. gruppering 005 og 007.

Her registreres indtægter fra tilbagebetalt ledighedsydelse og særlig ydelse, ikke refusionsberettiget. Det er tilbagebetalinger vedr. hhv. gruppering 005 og 007 (§ 100, stk. 1, § 104, stk. 1-2 og § 104a i lov om aktiv socialpolitik).

Der er under dranst 2 autoriseret følgende grupperinger:

003 Berigtigelser

005 Refusion af driftsudgifter med 50 pct. refusion ifm. aktive tilbud, ledighedsydelse og løntilskud med 50 pct. refusion (grp. 003, 008, 010 og 012)

006 Refusion af udgifter til ledighedsydelse og særlig ydelse med 35 pct. refusion (grp. 001, 011, 018, 019 og 020, minus grp. 092)

007 Refusion af udgifter til løntilskud til personer i fleksjob, handicappede personer og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, udgifter til ledighedsydelse og særlig ydelse med 65 pct. refusion, jf. § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (grp. 002, 009, 013-017, 103 og 104).

ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER (68)

5.68.91 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige

På funktionen registreres indtægter og udgifter vedrørende jobcentrenes beskæftigel-sesindsats overfor forsikrede ledige fra 1. januar 2010..

Udgifter i forbindelse med administration af jobcentrene, herunder udgifter til admini-strative medarbejdere, skal registreres på 6.45.53 Administration vedrørende jobcentre.

På funktionen er der autoriseret følgende driftsgrupperinger:

001 Vejledning og opkvalificering (inkl. undervisningsmaterialer) vedr. forsikrede ledige, jf. § 32, stk. 1 og §§ 76-77 i lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats

Her registreres jobcentrenes udgifter til vejledning og opkvalificering

af forsikrede ledige, jf. § 32, stk. 1 i Lov om en aktiv beskæftigelsesind-sats.

Der kan bl.a. være tale om køb af takstfinansierede ordinære

uddannelser under andre ministerområder, om særligt tilrettelagte

uddannelses- og vejledningsforløb m.v. Der kan anvendes resultataf-hængig betaling ved jobrettede vejlednings- og afklaringsforløb.

Såfremt jobcentret har indgået partnerskabsaftale med en virksomhed, kan kommunen afholde udgifterne til virksomhedens faktiske afholdte udgifter til vejledning og opkvalificering, jf. § 81a i Lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats

Kommunen kan afholde udgifter til undervisningsmateriale i forbindelse med deltagelse i vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, jf. §§ 76 og 77 i Lov om en aktiv beskæfti-gelsesindsats (udgifter til øvrige hjælpemidler skal konteres på gruppe-ring 006).

For forsikrede ledige kan der alene gives tilbud om vejledning og op-kvalificering i op til i alt 6 uger, jf. § 34 i ovennævnte Lov. I perioden 1. august 2009 til 1. august 2012 er der er et forsøg, hvor varighedsbe-grænsningen på 6 uger for tilbud om vejledning og opkvalificering op-hæves for personer uden en kompetencegivende uddannelse eller med en forældet uddannelse, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 728 af 3. juli 2009 om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den akti-ve beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge.

002 Bonusbetaling til andre aktører vedr. forsikrede ledige henvist ef-ter 1. januar 2010, jf. §§ 26-32 i styringsloven

Her konteres omkostninger ved bonusbetalinger til andre aktører, jf. §§26-32 i Styringsloven. Grupperingen omhandler forsikrede ledige henvist efter 1. januar 2010.

For forsikrede ledige henvist før 1. januar 2010 henvises til funktion 5.68.94 Jobcentrenes aktive beskæftigelsesindsats for forsikrede ledi-ge, gruppering 003 Bonusbetaling til andre aktører for forsikrede ledige.

Tilsagn om bonus (dvs. forventning om bonus til konkret henviste per-soner) registreres ved at debitere

gruppering 002 ved brug af art 0.6 og kreditere gruppering 002 Bonus-betaling vedr. jobcentre under funktion 8.72.90 Hensatte forpligtelser med art 0.9.

Ved udbetaling af bonus debiteres gruppering 002 med modpost på de likvide aktiver. For at nedskrive tilsagnsforpligtelsen krediteres gruppe-ring 002 med art 0.8 og gruppering 002 under funktion 8.72.90 under hensatte forpligtelser debiteres med art 0.9.

Det bemærkes, at administrative udgifter til andre aktører registreres på funktion 6.45.53 Administration vedrørende jobcentre, gruppering 002 Administrative udgifter til andre aktører vedr. forsikrede ledige.

003 Driftstilskud til andre aktører vedr. forsikrede ledige , jf. §§ 26-32 i styringsloven

Her registreres jobcentrenes driftsudgifter til andre offentlige og private aktører, jf. §§ 26-32 i Styringsloven. Andre aktører kan f.eks. være pri-vate virksomheder, uddannelsesinstitutioner, vikarbureauer, konsulent-firmaer, kommuner, arbejdsløshedskasser, faglige organisationer og foreninger m.v. Driftsudgifter vedrører køb af aktiveringstilbud, herun-der når andre aktører køber vejledning og opkvalificering til de henviste personer.

Det bemærkes, at administrative udgifter til andre aktører registreres på funktion 6.45.53 Administration vedrørende jobcentre, gruppering 002 Administrative udgifter til andre aktører vedr. forsikrede ledige.

004 Flyttehjælp, administrationsudgifter ved partnerskabsaftaler og opkvalificering ved ansættelse af forsikrede ledige jf. §§ 8, 81a og 99 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forsøgsbekendtgø-relse

Her registreres jobcentrenes udgifter til forsikrede ledige arbejdssø-gende, der har skiftet bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde i en region, hvor der er behov for arbejdskraft, jf. 8 i Lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats og kapitel 13 i bekendtgørelse om aktiv beskæfti-gelsesindsats.

Såfremt jobcentret har indgået partnerskabsaftale med en virksomhed, kan kommunen afholde udgifterne til virksomhedens faktiske afholdte udgifter til administration, jf. § 81a, stk. 3, i Lov om en aktiv beskæfti-gelsesindsats

Der registreres her udgifter til opkvalificering af personer uden løntil-skud, jf. § 99 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder udgif-ter til forsøget i perioden 1. august 2009 til 31. august 2012, hvor betin-gelserne for tilskud forenkles for faglærte og ufaglærte samt ledige med en forældet uddannelse, jf. §§ 5-6 i bekendtgørelse nr. 728 af 3. juli 2009 om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge.

005 Medfinansiering 50 pct. af befordringsgodtgørelse vedr. forsikrede ledige efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 109, i lov om en arbejdsløshedsforsikring m.v.

Her konteres kommunens medfinansiering af 50 pct. af statens udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 82 i Lov om en aktiv beskæftigelses- indsats, jf. § 109, i Lov om en arbejdsløshedsforsikring. A-kasserne udbetaler befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige, der deltager i vej-ledning og opkvalificering, seks ugers selvvalgt uddannelse, virksom-hedspraktik eller som ansættes med løntilskud hos offentlige arbejdsgi-vere.

006 Hjælpemidler m.v. vedr. forsikrede ledige og beskæftigede med 50 pct. refusion (ekskl. undervisningsmaterialer), jf. §§ 76, 77 og 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Her registreres jobcentrenes udgifter til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger vedr. forsikrede ledige, jf. §§ 76 og 77 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (udgifter til undervisningsmateriale konteres på gruppering 001). Jobcentret kan afholde udgifter til hjæl-pemidler i forbindelse med forsikrede lediges deltagelse i opkvalifice-ring og vejledning, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud med henblik på at understøtte, at personer kan få og deltage i tilbuddet.

Der kan endvidere i medfør af lovens § 100 ydes tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger med henblik på at fremme, at personer opnår eller fastholder ansættelse uden løntilskud, eller at personen kan drive selvstændig virksomhed.

007 Personlig assistance til handicappede i erhverv med 50 pct. refu-sion, jf. §§ 4-5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Her registreres jobcentrenes udgifter til aflønning af personlig assistan-ce til fysisk eller psykisk handicappede i erhverv med det formål at give dem samme mulighed for erhvervsudøvelse, som personer uden han-dicap, jf. §§ 4-5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

008 Personlig assistance til handicappede under efter- og videreud-dannelse med 50 pct. refusion, jf. § 14 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Her registreres jobcentrenes udgifter til fysisk eller psykisk handicap-pede lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende, der udenfor normal arbejdstid deltager i almindelig efter- og videreuddannelse in-denfor det pågældende erhverv, samt til visse grupper af ledige, jf. § 14 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

009 Løntilskud til forsikrede ledige med 75 pct. refusion – statslige arbejdsgivere og selvejende institutioner, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Her registreres jobcentrenes udgifter vedr. løntilskud til statslige ar-bejdsgivere og selvejende institutioner i forbindelse med ansættelse af forsikrede ledige, jf. § 51, stk. 1 Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommunernes lønudgifter til forsikrede ledige, der er ansat i kommu-nen med løntilskud, og det løntilskud, som staten udbetaler til kommu-nen registreres fortsat på henholdsvis gruppering 001 (dranst 1) og 006 (dranst 2) på funktion 5.68.95 Løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommuner.

010 Løntilskud til forsikrede ledige med 75 pct. refusion – private ar-bejdsgivere, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Her registreres jobcentrenes udgifter til løntilskud til private arbejdsgi-vere i forbindelse med ansættelse af forsikrede ledige, jf. § 51, stk. 1 Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

011 Løntilskud med 75 pct. refusion – forsikrede ledige over 55 år i private virksomheder, jf. §§ 67a-67c i lov om en aktiv beskæftigel-sesindsats

Her registreres jobcentrenes udgifter til løntilskud til private arbejdsgi-vere i forbindelse med ansættelse af ledige over 55 år, jf. §§ 67 a - 67 c i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

012 Løntilskud med 75 pct. refusion – forsikrede personer med handi-cap, jf. § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. samt §§ 51 og 52 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Her registreres jobcentrenes udgifter til løntilskud for nyuddannede, der er omfattet af § 2, nr. 8, der på grund af et handicap har vanskeligt ved at få ordinær beskæftigelse, jf. § 15 i lov om kompensation til handi-cappede i erhverv m.v. samt jf. §§ 51 og 52 i Lov om en aktiv beskæfti-gelsesindsats. I 2009 hed grupperingen Isbryderordning for nyuddan-nede handicappede.

013 Løntilskud ved uddannelsesaftaler for ledige med 100 pct. refusi-on , jf. § 68, stk. 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Her registreres jobcentrenes udgifter til løntilskud ved uddannelsesafta-ler for forsikrede og ikke-forsikrede ledige, jf. § 68, stk. 2 Lov om en ak-tiv beskæftigelsesindsats. Arbejdsgivere har ret til tilskud, hvis voksen-lærlingen er fyldt 25 år og ikke i forvejen har en erhvervsuddannelse – dette gælder dog ikke for personer, der har en forældet uddannelse, el-ler for personer der har været ledige i mindst 6/9 måneder, svarende til regler for ret og pligt til første tilbud om aktivering. Uddannelsen skal kvalificere til beskæftigelse inden for områder, hvor der er gode eller rigtig gode jobmuligheder. Voksenlærlingeforløb på denne gruppering vedrører alene ledige personer.

014 Løntilskud ved uddannelsesaftaler for beskæftigede med 100 pct. refusion, jf. § 68, stk. 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Her registreres jobcentrenes udgifter til løntilskud ved uddannelsesafta-ler for beskæftigede, jf. § 68, stk. 2 i Lov om en aktivbeskæftigelsesind-sats. Arbejdsgivere har ret til tilskud, hvis voksenlærlingen er fyldt 25 år og ikke i forvejen har en erhvervsuddannelse – dette gælder dog ikke for personer, der har en forældet uddannelse,. Uddannelsen skal kvali-ficere til beskæftigelse inden for områder, hvor der er gode eller rigtig gode jobmuligheder.

Voksenlærlingeforløb på denne gruppering vedrører alene beskæftige-de personer.

015 Seks ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige med 100 pct. refusion (ekskl. befordring), jf. kapitel 8a i lov om en aktiv beskæf-tigelsesindsats

Her registreres jobcentrenes udgifter til seks ugers selvvalgt uddannel-se til forsikrede ledige, jf. kapitel 8a i Lov om en aktiv beskæftigelses-indsats. Det omfatter udgifter til vejledning og opkvalificering, deltager-betaling samt kost og logi.

016 Jobrotation med 100 pct. refusion – forenklet permanent ordning, jf. § 98a, stk. 1-3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Her registreres jobcentrenes udgifter til jobrotationsydelse i forbindelse med beskæftigede, der deltager i uddannelse, jf. § 98a i Lov om en ak-tiv beskæftigelsesindsats.

017 Jobrotation med 100 pct. refusion (tilskud efter ansøgning) – til særlige grupper med videregående uddannelse , jf. § 98a, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Hvis et jobcenter forudgående har fået en bevilling fra Arbejdsmar-kedsstyrelsen, konteres her jobcentrenes udgifter til jobrotationsydelse i forbindelse med beskæftigede, der deltager i uddannelse, jf. § 98a, stk. 4, i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er her tale om en ord-ning med fokus på beskæftigede med en uddannelse.

019 Udgifter og tilskud til initiativer vedr. større virksomhedslukninger jf. § 43 i styringsloven

Her registreres jobcentrets udgifter til initiativer vedr. større virksom-hedslukninger, jf. § 43 i Styringsloven. Det vedrører udgifter til opkvali-ficering, jf. §§ 102 og 103 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt jobcentres driftsudgifter i forbindelse med øgede aktiviteter, ek-sempelvis udgifter til udarbejdelse af planer for de afskedigede, infor-mations- og vejledningsmøder, individuelle samtaler og udstationering af medarbejdere på indsatskontor på den pågældende virksomhed, som staten kan yde tilskud til. I forsøgsbekendtgørelse nr. 269 af 2. april 2009 er der ændret i kravene, til hvornår der foreligger større af-skedigelser; forsøget løber i perioden 8.april 2009 til 31. december 2009.

Endvidere registreres tilskud modtaget vedrørende ovenstående aktivi-teter.

020 Tilskud til flaskehalsproblemer for forsikrede ledige, jf. § 42 i sty-ringsloven

Her registreres jobcentrenes aconto beløb og endelige tilskud til fla-skehalsindsatsen vedrørende de forsikrede ledige, som der kan ydes tilskud til fra den særlige statslige flaskehalsbevilling, som beskæftigel-sesregionerne udmønter, jf. Styringslovens § 42. Det drejer sig om op-kvalificering og vejledning, refusion af flaskehalskurser hos andre aktø-rer, opkvalificering i forbindelse med ansættelse af beskæftigede samt udgifter til hjælpemidler og mentorer.

021 Udgifter og tilskud til akutte flaskehalsproblemer, jf. § 42 i sty-ringsloven

Her registreres jobcentrenes udgifter og tilskud til den akutte flaske-halsindsats vedrørende de forsikrede ledige, som der kan ydes tilskud til fra de regionale beskæftigelsesråds pulje til løsning af akutte flaske-halsproblemer, jf. Styringsloven § 42.

Endvidere registreres tilskud modtaget fra beskæftigelsesregionen ved-rørende ovenstående aktiviteter.

Der er desuden under dranst 2 autoriseret følgende gruppering:

001 Refusion af udgifter til løntilskud ved uddannelsesaftaler for ledi-ge og beskæftigede, seks ugers selvvalgt uddannelse samt jobro-tation med 100 pct. refusion (grp. 013, 014, 015, 016 og 017)

002 Refusion af udgifter til løntilskud med 75 pct. refusion (grp. 009, 010, 011 og 012)

003 Berigtigelser

004 Refusion af udgifter til hjælpemidler og personlig assistance til handicappede med 50 pct. refusion (grp. 006, 007 og 008)

005 Refusion af driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige, her-under udgifter til vejledning og opkvalificering, andre aktører, flyt-tehjælp m.v. (grp. 001, 002, 003 og 004) med op til 50 pct. refusion indenfor et rådighedsbeløb, jf. § 117b i lov om en aktiv besæftigel-sesindsats

5.68.93 Jobcentre

På funktion 5.68.93 registreres driftsudgifter og indtægter vedrørende igangsættelse af initiativer i forbindelse med større virksomhedslukninger, jf. § 43 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (Styringsloven).

Udgifter i forbindelse med alt anden administration af jobcentrene, herunder udgifter til administrative medarbejdere, skal registreres på 6.45.53 Administration vedrørende jobcentre og pilotjobcentre.

På funktionen er der autoriseret følgende driftsgrupperinger:

002 Initiativer i forbindelse med større virksomhedslukninger, jf. § 43 i Styringsloven

På gruppering 002 registreres jobcentres driftsudgifter i forbindelse udarbejdelse af planer for afskedigede, informations- og vejlednings-møder, individuelle samtaler og udstationering af medarbejdere på ind-satskontor på den pågældende virksomhed, som staten kan yde tilskud til. Kravene, til hvornår der foreligger større afskedigelser er i en for-søgsperiode fra 8.april 2009 til 31. december 2009 ændret, jf. § 3 i be-kendtgørelse 728 af 3. juli 2009 om forsøgsordninger efter lov om an-svaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge.

Endvidere konteres tilskud modtaget fra beskæftigelsesregionen vedrø-rende ovenstående aktiviteter.

5.68.94 Jobcentrenes aktive beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige

På funktionen registreres indtægter og udgifter vedrørende jobcentrenes aktive beskæf-tigelsesindsats overfor forsikrede ledige.

Udgifter i forbindelse med administration af jobcentrene, herunder udgifter til admini-strative medarbejdere, skal registreres på 6.45.53 Administration vedrørende jobcentre.

Indtægter, som jobcentret får i tilfælde af, at en offentlig arbejdsgiver ikke opfylder kvo-ten for løntilskudspladser og ikke rettidigt kan stille en løntilskudsplads til rådighed efter at være anmodet herom, jf. § 56 i styringsloven, registreres på den relevante gruppe-ring hvor udgiften til det alternative tilbud, som den ledige tilbydes i stedet, også konte-res.

På funktionen er der autoriseret følgende driftsgrupperinger:

002 Initiativer i forbindelse med større virksomhedslukninger, jf. § 43 i Styringsloven

Her konteres udgifter til opkvalificering, jf. §§ 102 og 103 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt jobcentres driftsudgifter i forbindelse med øgede aktiviteter, eksempelvis udgifter til udarbejdelse af planer for de afskedigede, informations- og vejledningsmøder, individuelle samtaler og udstationering af medarbejdere på indsatskontor på den pågældende virksomhed, som staten kan yde tilskud til. Kravene til hvornår der foreligger større afskedigelser er i en forsøgsperiode fra 8.april 2009 til 31. december 2009 ændret, jf. § 3 i bekendtgørelse 728 af 3. juli 2009 om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styrin-gen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigel-sesindsats og lov om sygedagpenge.

Endvidere konteres tilskud modtaget fra beskæftigelsesregionen vedrø-rende ovenstående aktiviteter.

003 Bonusbetaling til andre aktører for forsikrede ledige, jf. §§ 26-32 i Styringsloven

Her konteres omkostninger ved bonusbetalinger til andre aktører, jf. §§ 26-32 i Styringsloven.

De tidligere pilotcenterkommuner kan endvidere fortsat kontere tilsagn om bonus (dvs. forventning om bonus til konkret henviste personer), ved at debitere gruppering 003 ved brug af art 0.6 og kreditere gruppe-ring 002 Bonusbetaling vedr. jobcentre under funktion 8.72.90 Hensatte forpligtelser med art 0.9.

Ved udbetaling af bonus debiteres gruppering 003 med modpost på de likvide aktiver. For at nedskrive tilsagnsforpligtelsen krediteres gruppe-ring 003 med art 0.8 og gruppering 002 under hensatte forpligtelser de-biteres med art 0.9.

004 Vejledning og opkvalificering af forsikrede ledige, jf. 32, stk. 1 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Her registreres jobcentrenes udgifter til vejledning og opkvalificering af forsikrede ledige, jf. § 32, stk. 1 i Lov om en aktiv beskæftigelsesind-sats. Der kan bl.a. være tale om køb af takstfinansierede ordinære ud-dannelser under andre ministerområder, om særligt tilrettelagte uddan-nelses- og vejledningsforløb m.v. Der kan anvendes resultatafhængig betaling ved jobrettede vejlednings- og afklaringsforløb.

Såfremt jobcentret har indgået partnerskabsaftale med en virksomhed, kan kommunen afholde udgifterne til virksomhedens faktiske afholdte udgifter til vejledning og opkvalificering, jf. § 81a i Lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats

For forsikrede ledige kan der i første ledighedsperiode alene gives til-bud om vejledning og opkvalificering i op til i alt 6 uger, jf. § 34 i oven-nævnte lov. I perioden 1. august 2009 til 1. august 2012 er der er et forsøg, hvor varighedsbegrænsningen på 6 uger for tilbud om vejled-ning og opkvalificering ophæves for personer uden en kompetencegi-vende uddannelse eller med en forældet uddannelse, jf. § 4 i bekendt-gørelse nr. 728 af 3. juli 2009 om forsøgsordninger efter lov om ansva-ret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge.

005 Driftstilskud til andre aktører vedr. forsikrede ledige, jf. § 26-32 i Styringsloven

Her registreres jobcentrenes driftsudgifter til andre offentlige og private aktører, jf. §§ 26-32 i Styringsloven. Andre aktører kan f.eks. være pri-vate virksomheder, uddannelsesinstitutioner, vikarbureauer, konsulent-firmaer, kommuner, arbejdsløshedskasser, faglige organisationer og foreninger m.v. Driftsudgifter vedrørende køb af kontaktforløb eller akti-veringstilbud, herunder når andre aktører køber vejledning og opkvalifi-cering til de henviste personer. Af kontoen afholdes endvidere afløbs-udgifter til køb af enkeltstående aktiveringstilbud, intensive kontaktfor-løb eller minimumskontaktforløb hos andre aktører.

006 Tilskud til uddannelsesaftaler for beskæftigede, jf. § 68, stk. 2 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Her registreres jobcentrenes driftsudgifter til tilskud til uddannelsesafta-ler for beskæftigede, jf. § 68, stk. 2 i Lov om en aktivbeskæftigelsesind-sats. Der kan under visse betingelser gives tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler, henholdsvis elevkontrakter med beskæfti-gede personer, der er fyldt 25 år. Der kan gives tilskud til uddannelses-aftaler (voksenlærlinge) inden for områder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Voksenlærlingeforløb på denne gruppering vedrører alene beskæftigede personer.

007 Aktivitetspulje, jf. §§ 7, 81a og 99 i Lov om en aktiv beskæftigel-sesindsats

Her registreres jobcentrenes udgifter til opkvalificering af personer uden løntilskud, jf. § 99 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder udgifter til forsøget i perioden 1. august 2009 til 31. august 2012, hvor betingelserne for tilskud forenkles for faglærte og ufaglærte samt ledige med en forældet uddannelse jf. §§ 5-6 i bekendtgørelse nr. 728 af 3. juli 2009 om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge.

Såfremt jobcentret har indgået partnerskabsaftale med en virksomhed, kan kommunen afholde udgifterne til virksomhedens faktiske afholdte udgifter til administration, jf. § 81a, stk. 3, i Lov om en aktiv beskæfti-gelsesindsats.

Der kan afholdes udgifter til sprog- og døvetolke ved jobcentrenes kon-takt med borgerne, gennemførelse af aktiveringstilbud i forbindelse med aktiviteter i kontaktforløbet samt ved den lediges kontakt med en arbejdsgiver. Udgifter vedr. udbud fx annoncer og konsulentbistand skal konteres her. Endelig registreres her udgifter til koordination og projektledelse, når dette rækker ud over jobcenterets forpligtelser, til evaluering af den aktive beskæftigelsesindsats samt til administrations-bidrag for arbejdsskader i forbindelse med deltagelse i tilbud.

Flyttehjælp skal registreres på gruppering 015 Flyttehjælp.

008 Udgifter til hjælpemidler m.v. til forsikrede ledige og beskæftige-de, jf. §§ 76, 77 og 100 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Her registreres jobcentrenes udgifter til hjælpemidler m.v. vedr. forsik-rede ledige, jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 76 og 77.Jobcentret kan afholde udgifter til hjælpemidler i forbindelse med forsikrede lediges deltagelse i opkvalificering og vejledning, virksom-hedspraktik eller ansættelse med løntilskud med henblik på at under-støtte, at personer kan få og deltage i tilbuddet. Der kan endvidere i medfør af lovens § 100 ydes tilskud til hjælpemidler i form af arbejds-redskaber og mindre arbejdspladsindretninger med henblik på at frem-me, at personer opnår eller fastholder ansættelse uden løntilskud, eller at personer kan drive selvstændig virksomhed. Endelig kan der afhol-des udgifter til materialer i forbindelse med den lediges deltagelse i et kursus, hvor materialerne ikke indgår i prisen.

009 Mentorer vedr. forsikrede ledige og beskæftigede, jf. §§ 78-81 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Her registreres jobcentrenes udgifter til mentorer vedr. forsikrede ledige og beskæftigede, jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 78-81. Jobcentret kan, jf. § 78-81, yde støtte til en mentorfunktion med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud el-ler ordinær ansættelse. Mentorfunktionen på denne gruppering vedrø-rer alene forsikrede ledige og beskæftigede.

010 Personlig assistance til handicappede i erhverv, jf. §§ 4-5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Her registreres jobcentrenes udgifter til aflønning af personlig assistan-ce til handicappede i erhverv med det formål at give dem samme mu-lighed for erhvervsudøvelse, som personer uden handicap, jf. §§ 4-5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

011 Personlig assistance til handicappede under efter- og videreud-dannelse, jf. § 14 i lov om kompensation til handicappede i er-hverv m.v.

Her registreres jobcentrenes udgifter til aflønning af personlig assistan-ce til handicappede lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende, der udenfor normal arbejdstid deltager i almindelig efter- og videreud-dannelse indenfor det pågældende erhverv, samt til visse grupper af

ledige, jf. § 14 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

012 Isbryderordning for nyuddannede handicappede, jf. § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Her registreres jobcentrenes udgifter vedr. løntilskud for nyuddannede, der er omfattet af § 2, nr. 8, der på grund af et handicap har vanskeligt ved at få ordinær beskæftigelse, jf. § 15 i lov om kompensation til han-dicappede i erhverv m.v. samt jf. §§ 51 og 52 i Lov om en aktiv beskæf-tigelsesindsats.

013 Flaskehalsindsats for forsikrede ledige, jf. § 42 i Styringsloven

Her registreres jobcentrenes udgifter og tilskud vedrørende de forsikre-de ledige afholdt i forbindelse med flaskehalsproblemer, jf. Styringslo-vens § 42. Jobcentrenes udgifter til flaskehalsindsatsen vedrører forsik-rede ledige, som der kan ydes tilskud til fra den særlige statslige fla-skehalsbevilling, som beskæftigelsesregionerne udmønter. Det drejer sig om udgifter vedrørende opkvalificering og vejledning, refusion af flaskehalskurser hos andre aktører, opkvalificering i forbindelse med ansættelse af beskæftigede samt udgifter til hjælpemidler og mentorer.

Ligeledes registreres her acontobeløbet, som udbetales til jobcenteret vedr. flaskehalsindsatsen overfor forsikrede ledige.

014 Akutte flaskehalsproblemer, jf. § 42 i Styringsloven

Her registreres jobcentrenes udgifter og tilskud til den akutte flaske-halsindsats vedrørende de forsikrede ledige, som der kan ydes tilskud til fra de regionale beskæftigelsesråds pulje til løsning af akutte flaske-halsproblemer, jf. Styringsloven § 42.

Endvidere konteres tilskud modtaget fra beskæftigelsesregionen vedrø-rende ovenstående aktiviteter.

015 Flyttehjælp jf.§ 8 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Her registreres jobcentrenes udgifter til forsikrede ledige arbejdssø-gende, der har skiftet bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde i en region, hvor der er behov for arbejdskraft, jf. kapitel 13 i bekendtgø-relse nr. 743 af 3. juli 2009 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Udgifterne er omfattet af Aktivitetspulje, jf.§§ 7, 81a og 99 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der konteres under gruppering 007, men flyttehjælp skal konteres her.

016 Løntilskud forsikrede ledige – statslige arbejdsgivere og selvejen-de institutioner, jf. § 51, stk. 1 i Lov om en aktiv beskæftigelses-indsats

Her registreres jobcentrenes udgifter til løntilskud til statslige arbejdsgi-vere og selvejende institutioner i forbindelse med ansættelse af forsik-rede ledige, jf. § 51, stk. 1, i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommunernes lønudgifter til forsikrede ledige, der er ansat i kommu-nen med løntilskud, og det løntilskud, som staten udbetaler til kommu-nen registreres på henholdsvis gruppering 001, 002 (dranst 1) og 006 (dranst 2) på funktion 5.68.95 Løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommuner.

017 Løntilskud forsikrede ledige – private arbejdsgivere, jf. § 51, stk. 1 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Her registreres jobcentrenes udgifter vedr. løntilskud til private arbejds-givere i forbindelse med ansættelse af forsikrede ledige, jf. § 51, stk. 1, i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

018 Løntilskud ved uddannnelsesaftaler for ledige, jf. § 68, stk. 2 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Her registreres jobcentrenes udgifter vedr. løntilskud for forsikrede og ikke-forsikrede ledige ved uddannelsesaftaler for ledige, jf. § 68, stk. 2, i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

019 Tidlig indsats – forsikrede ledige, jf. § 36, stk. 4 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Her registreres i 2009 jobcentrenes eventuelle restafregning for 2008 vedr. længerevarende opkvalificering og vejledning for forsikrede ledige i 1. ledighedsperiode, jf. § 36, stk. 4 i Lov om en aktiv beskæftigelses-indsats samt tekstanmærkning nr. 127 vedr. FL07. Ordningen eksiste-rede 2007-2008.

020 Personlig assistance til personer med psykisk funktionsnedsæt-telse i erhverv og under efteruddannelse, jf. §§ 4-5 og § 14 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Her registreres jobcentrenes udgifter til aflønning af personlig assistan-ce til personer med en psykisk funktionsnedsættelse i erhverv og under efteruddannelse, jf. § 4-5 og § 14i Lov om kompensation til handicap-pede i erhverv m.v.

100 Tidlig indsats – ikke forsikrede ledige, jf. § 36, stk. 4 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Her registreres i 2009 jobcentrenes eventuelle restafregning for 2008 vedr. længerevarende opkvalificering og vejledning for ikke forsikrede ledige i 1. ledighedsperiode, jf. § 36, stk. 4 i Lov om en aktiv beskæfti-gelsesindsats samt tekstanmærkning nr. 127 vedr. FL07. Ordningen eksisterede 2007-2008.

101 Jobrotation (afløb på tidligere ordning), jf. §§ 97 og 98 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Her konteres jobcentrenes udgifter til afløb på den tidligere jobrotati-onsordning, jf. §§ 97 og 98 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

102 Jobrotation (forenklet, permanent ordning), jf. § 98a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Her konteres jobcentrenes udgifter til uddannelse og jobrotationsydelse i forbindelse med beskæftigede, der deltager i uddannelse, jf. § 98a i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

103 Jobrotation – særlige grupper med en videregående uddannelse, jf. § 98a, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Hvis et jobcenter forudgående har fået en bevilling fra Arbejdsmar-kedsstyrelsen, konteres her jobcentrets udgifter til jobrotationsydelse i forbindelse med beskæftigede, der deltager i uddannelse, jf. § 98a, stk. 4, i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er her tale om en ord-ning med fokus på beskæftigede med en uddannelse.

105 Tilskudsgruppering til indbetaling af tilskud til jobcentrene

På denne gruppering registreres det statslige tilskud vedr. de forsikrede ledige jf. § 22, stk. 8 i lov nr. 483 af 12. juni 2009.

106 Løntilskud forsikrede ledige over 55 år – private virksomheder, jf. §§ 67a-67c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Her registreres jobcentrenes udgifter til løntilskud for forsikrede ledige over 55 år ved løntilskudsansættelse i private virksomheder, jf. §§ 67 a - 67 c i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

107 Seks ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige, jf. kapitel 8a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Her konteres jobcentrenes udgifter til seks ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige, jf. kapitel 8a i Lov om en aktiv beskæftigelsesind-sats. Det omfatter udgifter til vejledning og opkvalificering, deltagerbe-taling samt kost og logi.

Der er desuden under dranst 2 autoriseret følgende gruppering:

001 Refusion af udgifter vedr. pilotjobcentre med 100 pct. refusion (grp. 006, 010, 011, 012, 016-018, 020, 101, 102, 103, 106 og 107)

5.68.95 Løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommuner

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende forsikrede ledige med løntilskud ansat i kommuner (jobtræning), jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 51. Det bemærkes, at løn til personer med løntilskud registreres under art 1.

Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger, som gennemgås i det følgende:

001 Løn til forsikrede ledige med løntilskud (Lov om aktiv beskæfti-gelsesindsats § 51)

Her registreres lønudgifter til forsikrede ledige, som er ansat i kommu-nen med løntilskud, jf. § 51 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

002 Løntilskud til forsikrede ledige med løntilskud med 75 pct. refusi-on (Lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 51)

Her registreres de samlede bruttoudgifter til løntilskud i forbindelse med forsikrede lediges løntilskudsansættelse i kommunen, jf. § 51 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen kan hjemtage 75 procents refusion af disse bruttoudgifter. Refusionen registreres på dranst 2 på gruppering 006 Refusion af løntilskud til kommunale arbejdsgivere.

003 Undervisning (Lov om aktiv beskæftigelse § 51)

Her registreres udgifter til undervisning af ledige ansat i kommunen med løntilskud, herunder udgifter til køb af kurser, løn til kursuslærere m.v. Ved ansættelse af ledige med løntilskud udbetaler staten et løntil-skud, jf. § 51 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt bekendtgø-relse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 101. Denne indtægt registre-res under dranst 2 gruppering 06 løntilskud til offentlige arbejdsgivere.

Pr. 1. januar 2010 skal udgifter der hidtil har været registreret på denne gruppering registreres på funktion 5.68.91 gruppering 001 Vejledning og opkvalificering (inkl. undervisningsmaterialer) vedr. forsikrede ledi-ge, jf. § 32, stk. 1. og §§ 76-77 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Grupperingen vil derfor fra 1. januar 2010 alene skulle anvendes til eventuelle efterreguleringer vedrørende 2009.

020 Udgifter til andet tilbud ved manglende overholdelse af kvote for løntilskudsstillinger, kommunen som ansvarlig myndighed (§ 56 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesind-sats og § 2, stk. 4 i Lov nr. 176 af 27. februar 2007)

Her registreres udgifter, som kommunen pådrager sig i det tilfælde, at kommunen ikke opfylder kvoten for løntilskudspladser og ikke retti-digt kan stille en løntilskudsplads til rådighed til en forsikret ledig efter at være anmodet herom, jf. § 56 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og § 2, stk. 4 i Lov nr. 176 af 27. fe-bruar 2007.

Endvidere er der på funktionen autoriseret en række refusionskonti, som gennemgås i det følgende:

003 Berigtigelser (Lov om aktiv en beskæftigelse § 110, stk. 5 og § 111)

020 Tilskud fra EU

006 Refusion af løntilskud til kommunale arbejdsgivere med 75 pct. re-fusion (grp. 002).

5.68.96 Servicejob

På denne funktion registreres tilskud til personer ansat i servicejob, jf. lov om ophævel-se af lov om servicejob.

På funktionen registreres tilskud til ansættelse af personer i servicejob jf. lov om ophæ-velse af lov om servicejob. Ved ansættelse af personer i servicejob udbetaler staten et tilskud, jf. lov om ophævelse af lov om servicejob. Der er under dranst 2 autoriseret en gruppering 004 til registrering af tilskuddet.

Der er derudover yderligere på dranst 2 en autoriseret gruppering 003 Berigtigelser (jf. Lov om en aktiv beskæftigelsespolitik § 110, stk. 5 og § 111).

5.68.97 Seniorjob for personer over 55 år

Her registreres kommunens lønudgifter og tilskud til seniorjobs efter lov om seniorjobs. Seniorjob er job til ældre ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som maksimalt har 5 år tilbage, før de når efterlønsalderen, og som ikke længere har dagpengeret, fordi de har opbrugt deres periode med ret til dagpenge. Staten yder et tilskud til kom

munens seniorjobs på 110.000 kr. i 2006 p/l. pr. ansat helårsperson. Kommunen udbe-taler desuden kompensation til borgere, der opfylder betingelserne for ansættelse i seniorjob, men som ikke har fået ansættelse indenfor lovens nærmere angivne frister. Udgifter til hjælpemidler (arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning) til personer i seniorjob efter § 100 i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik konteres på funktion 5.58.80, gruppering 003 Tillægsydelser under revalidering mv.

På funktionen er autoriseret følgende driftsgrupperinger:

001 Løn til personer i seniorjob

Her registreres lønudgifter til personer i seniorjob

002 Kompensation til personer, der er berettiget til seniorjobs

Her registreres kommunens udgifter til kompensation til personer, der ikke har fået ansættelse i seniorjob indenfor de fastsatte frister jf. lov om senior job § 8

Under dranst 2 er autoriseret følgende grupperinger:

002 Tilskud til kommunale seniorjob

Her registreres de modtagne statstilskud til kommunens seniorjobs.

003 Berigtigelser vedr. seniorjob

Her registres berigtigelser i forbindelse med opgørelse af tilskud til se-niorjobs.

5.68.98 Beskæftigelsesordninger

Denne funktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende den kommunale beskæfti-gelses- og uddannelsesindsats. Herunder lønudgifter ved løntilskudsjob i kommunale virksomheder.

Det bemærkes, at udgifter vedrørende ledige dagpengemodtagere registreres på funk-tion 5.68.93/5.68.94, og at udgifter til forsørgelse til personer omfattet af lov om aktiv beskæftigelsesindsats i form af kontanthjælp, løntilskud, beskæftigelsestillæg og godt-gørelse til kontanthjælpsmodtagere i tilbud efter kapitel 10-12 registreres på funktion 5.57.75.

På funktionen registreres desuden udgifter og indtægter vedrørende orlovs¬ydelse til kontanthjælpsmodtagere. Orlovsydelse til ikke-forsikrede lønmodta¬gere og selvstændi-ge erhvervsdrivende, hvortil der ydes 100 pct. refusion, re¬gistreres på funktion 8.38.52

Det bemærkes, at lønudgifter ved ansættelse med løntilskud i kommunale virksomhe-der eller godtgørelse forbundet med udsatte unges virksomhedspraktik, re¬gistreres under art 5.2. Lønudgifter til projektledere m.v. registreres under art 1.

Orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere registreres under art 5.2

Det bemærkes, at med virkning fra budget 2010 (ikrafttræden 1. januar 2010) konteres udgifter til mentorordning for ikke forsikrede ledige, forsikrede ledige, modtagere af sygedagpenge, modtagere af ledighedsydelse samt beskæftigede på gruppering 012.

Det bemærkes endvidere, at løn til beskæftigelseskonsulenter registreres på funktion 6.45.53 Administration vedrørende jobcentre. Det bemærkes desuden, at administrative udgifter til andre aktører registreres på funktion 6.45.53 Administration vedrørende job

centre, gruppering 001 Administrative udgifter til andre aktører vedr. ikke-forsikrede ledige.

Indtægter, som jobcentret får i tilfælde af, at en offentlig arbejdsgiver ikke opfylder kvo-ten for løntilskudspladser og ikke rettidigt kan stille en løntilskudsplads til rådighed efter at være anmodet herom, jf. § 56 i styringsloven, registreres på den relevante gruppe-ring hvor udgiften til det alternative tilbud, som den ledige tilbydes i stedet, også konte-res.

På funktionen er autoriseret en række driftsgrupperinger, som gennemgås i det følgen-de.

001 Orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere

Her registreres udgifter til orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere, jf. lov om orlov.

002 Orlovsydelse til modtagere af ledighedsydelse.

Her registreres udgifter til orlovsydelse til modtagere af ledighedsydel-se, jf. § 35 i bekendtgørelse nr. 157 af 20. marts 2002 om orlov til bør-nepasning.

003 Godtgørelse til særligt udsatte unge under 18 år i virksomheds-praktik (lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 50 a)

Her registreres udgifter til kommunens godtgørelse til særlig udsatte unge under 18 år, der deltager i virksomhedspraktik efter § 50 a i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

004 Særligt tilrettelagte projekter i kommunalt regi (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 32, stk. 1, nr. 2)

Her registreres udgifter og indtægter vedrørende særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb herunder praktik, jf. § 32 stk. 1 nr. 2 og § 33 i kommunalt regi, jf. lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Driftsud-gifterne til projekterne refunderes af staten med 50 pct. indenfor rådig-hedsbeløbet jfr. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 118, stk. 1.

005 Særligt tilrettelagte projekter i privat regi (Lov om en aktiv beskæf-tigelsesindsats § 32, stk. 1, nr. 2)

Her registreres udgifter og indtægter vedrørende særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb herunder praktik i privat regi, jf. § 32, stk. 1 nr. 2 og § 33 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Driftsudgifter-ne til projekterne refunderes af staten med 50 pct. indenfor rådigheds-beløbet jfr. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 118, stk. 1.

006 Arbejdsmarkedsuddannelser (Lov om en aktiv beskæftigelsesind-sats § 32, stk. 1, nr. 3)

Her registreres den del af udgifter og indtægter vedrørende uddannel-ser efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats, som vedrører AMU-kurser, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 32, stk. 1 nr. 3. Ud-gifterne refunderes af staten med 50 pct. indenfor rådighedsbeløbet jfr. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 118, stk. 1. I forbindelse med regnskabsafslutningen udkonteres udgifter til arbejdsmarkedsuddan-nelser, som kan henføres til personer, der ikke er kontanthjælpsmodta-gere aktiveret i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelses-indsats. Disse udgifter registreres i regnskabet på uautoriserede grup-peringer på funktion 5.68.98.

007 Andre uddannelser og andre korte vejledningsforløb (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 32)

Her registreres den del af udgifter og indtægter vedrørende uddannel-ser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 32, der ikke vedrører de uddannelser som registreres på gruppering 006, 014, 016 og 018.

Udgifterne refunderes af staten med 50 pct. indenfor rådighedsbeløbet jfr. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 118, stk. 1.

I forbindelse med regnskabsafslutningen udkonteres udgifter til andre uddannelser, som kan henføres til personer, der ikke er kontant-hjælpsmodtagere aktiveret i tilbud efter kapril 10 i lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats. Disse udgifter registreres i regnskabet på uautori-serede grupperinger på funktion 5.68.98.

008 Tilskud til jobcentre til ikke forsikrede ledige fra den statslige fla-skehalsbevilling (Styringsloven § 42).

Her registreres tilskud til jobcentrenes udgifter til flaskehalsindsatsen til ikke forsikrede ledige fra den særlige statslige flaskehalsbevilling, som beskæftigelsesregionerne udmønter, jf. Styringsloven § 42. Det be-mærkes, at udgifter til flaskehalsindsatsen for ikke forsikrede ledige re-gistreres på de normale grupperinger for den aktive beskæftigelsesind-sats, herunder på de relevante grupperinger på funktion 5.68.98. Det skal desuden bemærkes, at udgifter og tilskud fra de regionale beskæf-tigelsesråds pulje til løsning af akutte flaskehalsproblemer skal konte-res på gruppering 019. Endvidere skal jobcentrenes udgifter og tilskud til de ikke forsikrede ledige afholdt i forbindelse med flaskehalsproble-mer konteres på funktion 5.68.94, grp. 013.

009 Job med løntilskud til offentlige virksomheder m.v. (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 55)

Her registreres lønudgifter ved jobtræning i kommunale virksomheder m.v., jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 55. På denne gruppe-ring indtægtsføres endvidere løntilskud til kommunale virksomheder, der er udgiftsført på funktion 5.57.75 under gruppering 011.

011 Udgifter til hjælpemidler til aktiverede kontanthjælpsmodtagere (lov om aktiv beskæftigelsesindsats §§ 76 og 77)

Her registreres udgifter til hjælpemidler (undervisningsmateriale, ar-bejdsredskaber og arbejdspladsindretning) til kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere, der deltager i tilbud efter kapitel 10-12, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 76 og 77. Udgifterne refunderes af staten med 50 pct. indenfor rådighedsbeløbet jfr. lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats § 118, stk. 1.

012 Udgifter til mentor, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 78-81

Her registreres støtten til mentorfunktion for forsikrede ledige, kontant-hjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere, modtagere af sygedag-penge, modtagere af ledighedsydelse samt beskæftigede, der deltager i tilbud efter kapital 10-12. Støtte til mentorfunktion kan gives til en medarbejder i virksomheden eller på en uddannelsesinstitution. På ud-dannelsesinstitutionen og i en mindre virksomhed kan mentorfunktio-nen varetages af en ekstern konsulent, jf. § 78, stk. 2 og 3. Støtte til mentorfunktion gives til dækning af frikøb af medarbejder hos arbejds-giver eller uddannelsesinstitution, eller som honorar af ekstern konsu-lent, jf. § 79. Der kan endvidere gives tilskud til køb af uddannelse for medarbejdere, jf. § 80. Udgifterne refunderes af staten med 50 pct.

Denne gruppering har virkning for Budget 2010.

I regnskab 2009 registreres som hidtil alene mentorudgifter til kontant-hjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere.

013 Flyttehjælp, administrationsudgifter ved partnerskabsaftaler og opkvalificering ved ansættelse for kontanthjælpsmodtagere (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 8, 81a og 99).

Her registreres jobcentrenes til arbejdssøgende ledige kontant- og starthjælpsmodtagere, der har skiftet bopæl i forbindelse med overta-gelse af arbejde i en region, hvor der er behov for arbejdskraft, jf. § 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og kapitel 13 i bekendtgørelse nr. 743 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Her registreres desuden udgifter, hvor jobcenteret har indgået partner-skabsaftale med en virksomhed og hvor kommunen afholder udgifterne til virksomhedens faktisk afholdte udgifter til administration og målgrup-pen er kontant- og starthjælpsmodtagere, jf. § 81 a, stk. 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Endvidere registreres her udgifter i forbindelse med opkvalificering her-under udgifter til vejledningsforløb for kontanthjælpsmodtagere og start-hjælpsmodtagere uden løntilskud, jf. § 99 i lov om en aktiv beskæftigel-sesindsats, herunder udgifter til forsøg i perioden 1. januar 2010 til 31. august 2012, hvor betingelserne for tilskud forenkles for faglærte og ufaglærte samt ledige med en forældet uddannelse, jf. §§ 5-6 i be-kendtgørelse nr. 728 af 3. juli 2009 om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge.

Udgifterne refunderes af staten med 50 pct. indenfor rådighedsbeløbet jfr. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 118, stk. 1.

Udgifterne til flyttehjælp for kontant- og starthjælpsmodtagere registre-res først på denne gruppering fra 1. januar 2010.

014 Ordinære uddannelsesforløb (§ 32, stk. 1, nr. 3 i lov om aktiv be-skæftigelsesindsats)

Her registreres udgifter og indtægter til uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 3 for kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere aktiveret ef-ter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10. Udgifterne refun-deres af staten med 50 pct. indenfor rådighedsbeløbet jfr. lov om en ak-tiv beskæftigelsesindsats § 118, stk. 1.

016 Produktionsskoler (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 32, stk. 1)

Her registreres udgifter og indtægter vedrørende produktionsskoler, jf. bekendtgørelse af lov om produktionsskoler af 15. juli 2004 og Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 32, stk. 1. Udgifterne refunderes af staten med 50 pct. indenfor rådighedsbeløbet jfr. lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats § 118, stk. 1. Dog registreres kommunale bidrag til staten vedrørende ordinære elever på produktionsskoler på funktion 3.30.44 Andre faglige uddannelser, gruppering 001.

I forbindelse med regnskabsafslutningen udkonteres udgifter til produk-tionsskoler, som kan henføres til personer, der ikke er kontanthjælps-modtagere aktiveret efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Disse udgifter registreres i regnskabet på uautoriserede grupperinger på funk-tion 5.68.98.

018 Udgifter ved undervisning i dansk som andetsprog for aktiverede kontanthjælpsmodtagere (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kap. 10-12)

Her registreres udgifter til danskundervisning af aktiverede kontant-hjælpsmodtagere efter § 2 nr. 2 og 3, som deltager i undervisningen i kombination med tilbud efter kapitel 10-12 i lov om aktiv beskæftigel-sesindsats. Udgifterne refunderes af staten med 50 pct. indenfor rådig-hedsbeløbet jfr. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 118, stk. 1.

Udgifter til danskundervisning, som vedrører øvrige kursister, som ikke deltager i undervisningen efter kapitel 10-12 i lov om aktiv beskæftigel-sesindsats registreres under 5.46.60 gruppering 013.

019 Udgifter og tilskud til jobcentre vedrørende kommunale målgrup-per afholdt i forbindelse med akutte flaskehalsproblemer, jf. Sty-ringsloven § 42.

Her registreres jobcentres udgifter og tilskud til kommunale målgrupper vedrørende akut opståede flaskehalsproblemer som der kan ydes til-skud til fra de regionale beskæftigelsesråds pulje til løsning af akutte flaskehalsproblemer, jf. Styringsloven § 42 og § 5 i bekendtgørelse nr. 467 af den 23. maj 2006.

Tilskud fra beskæftigelsesrådene registreres med art 5.9 Øvrige tilskud og overførsler

020 Driftsudgifter til ledige selvforsørgende efter § 75 a i lov om en ak-tiv beskæftigelsesindsats

Her registreres udgifter til tilbud efter kapitel 10-12 og tillægsydelser ef-ter kapitel 14 og 15 til ledige selvforsørgende efter § 75 a i beskæftigel-sesloven. Kommunen i jobcenteret kan efter en konkret vurdering af-holde udgifter til tilbud og tillægsydelser til personer, der er omfattet af § 2, nr. 10 dvs. personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke op-fylder betingelserne for at modtage dagpenge efter lov om arbejdsløs-hedsforsikring m.v. eller kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Udgiften refunderes med 50 pct. af staten indenfor rådig-hedsbeløbet jfr. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 118, stk. 1.

Træder i kraft 1. marts 2007 (finanslovskonto 17.46.21.10)

092 Indtægter vedrørende betaling for arbejde udført i private hjem m.v. (Lov om aktiv beskæftigelse § 32, stk. 2)

Her registreres indtægterne vedrørende de private husstandes betaling for de udsendte kontanthjælpsmodtageres præsterede arbejdstimer, jf. lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 32, samt andre indtægter, f.eks. salgs-indtægter vedrørende beskæftigelsesprojekter.

093 Indtægter fra tilbagebetalte driftsudgifter, der er udbetalt på et urigtigt grundlag.

På denne gruppering registreres indtægter fra tilbagebetalte driftsudgif-ter i forbindelse med aktivering af kontanthjælpsmodtagere på jfr. gruppering 11, 12 og 13, der er ydet på et urigtigt grundlag jfr. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 111

Der er under dranst 2 autoriseret en gruppering 016 til registrering af tilskud til produkti-onsskoler, jf. bekendtgørelse af lov om produktionsskoler af 15. juli 2004 og Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 32. I forbindelse med regnskabsafslutningen udkonteres tilskud vedrørende produktionsskoler, som kan henføres til personer, der ikke er kon-tanthjælpsmodtagere aktiveret efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Disse udgif-ter registreres under dranst 2 på en autoriseret gruppering 017 Tilskud vedrørende produktionsskoler til andre end kontanthjælpsmodtagere, jf. bekendtgørelse af lov om produktionsskoler af 15. juli 2004 og Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 32.

Der er endvidere under dranst 2 autoriseret en gruppering 020 til registrering af tilskud fra EU. I forbindelse med regnskabsafslutningen udkonteres tilskud fra EU, som kan henføres til personer, der ikke er kontanthjælpsmodtagere aktiveret efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Disse tilskud registreres under dranst 2 på en autoriseret gruppering 019 Tilskud fra EU vedrørende andre end kontanthjælpsmodtagere.

Der er under dranst 2 autoriseret følgende grupperinger:

003 Berigtigelse (Lov om retssikkerhed og administration på det so-ciale område § 85, stk. 1)

Gruppering 003 er til registrering af berigtigelser, jf. Lov om retssikker-hed og Administration på det sociale område § 85, stk. 1 samt § 69 i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud m.v., bek. Nr. 119 af 24. fe-bruar 2005.

006 Refusion af orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere og modtage-re af Ledighedsydelse

Gruppering 006 er autoriseret til refusion af orlovsydelse til kontant-hjælpsmodtagere og modtagere af ledighedsydelse.

007 Refusion af driftsudgifter i forbindelse med aktiveringstilbud, ud-dannelsesaktiviteter m.v. med 50 pct. refusion (§ 100, stk. 2 og 3 i Lov om aktiv socialpolitik og Lov om en aktiv beskæftigelsesind-sats §§ 118, stk. 1, og 119, stk. 1)

På gruppering 007 sker en registrering af den refusion, som staten in-den for et rådighedsbeløb (loft) yder på 50 pct. Af kommunens driftsud-gifter i forbindelse med tilbud efter kapitel 10, tillægsydelser i form af hjælpemidler og mentorordning efter kapitel 14, flyttehjælp efter § 8, administrationsudgifter ved partnerskabsaftaler efter § 81a, godtgørelse efter § 83, opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter § 99 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt driftsudgifter i forbindelse med revalidering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og i forbindelse med uddannelsesaktiviteter efter § 12 i Lov om aktiv social-politik, jf. § 118, stk. 1 og § 119, stk. 1 i lov om en aktiv beskæftigelses-indsats og § 100, stk. 2 i lov om aktiv socialpolitik.

Opgørelsen af rådighedsbeløbet er baseret på antallet af helårsperso-ner på følgende grupperinger:

5.57.73: Kontanthjælp, driftsgrupperingerne 001, 002, 013, 016, 018-020 samt 96

5.57.74: Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge, drifts-gruppering 004

5.57.75: Aktiverede kontanthjælpsmodtagere, driftsgrupperingerne 004, 010, 011, 014 samt 96.

5.58.80: Revalidering, driftsgrupperingerne 002, 008, 011 og 96

5.58.81: Løntilskud mv. til personer i fleksjob og personer i løntilskuds-stillinger i målgruppe § 2, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesind-sats (tidligere skånejob), driftsgrupperingerne 101 og 102.

Helårspersoner opgøres som antallet af konteringsmåneder divideret med 12. Konteringsmånederne skal renses for dobbelttællinger af samme CPR-nummer inden for den enkelte måned. Dvs. en person skal kun tælles med én gang, selvom personen eksempelvis i én må-ned har været registeret både under funktion 5.01 og 5.05. Det samme gælder, hvis personen i samme måned har modtaget både kontant-hjælp og særlig støtte.

008 Refusion af mentorudgifter med 50 % refusion

På gruppering 008 sker en registrering af den refusion, som staten yder på 50 pct. af kommunens udgifter til mentorer i forbindelse med tilbud efter LAB § 78-81 på grp. 012.

Træder i kraft 1. januar 2010

016 Tilskud vedrørende produktionsskoler (Lov om en aktiv beskæfti-gelses- indsats § 32)

017 Tilskud vedrørende produktionsskoler til andre end kontant-hjælpsmodtagere (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §)

019 Tilskud fra EU vedrørende andre end kontanthjælpsmodtagere

020 Tilskud fra EU

ØVRIGE SOCIALE FORMÅL (72)

5.72.99 Frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende øvrige sociale formål, udgifter til husly efter § 80 i lov om social service, samt støtte til frivilligt socialt arbejde.

Det bemærkes, at støtte til frivilligt socialt arbejde, jf. § 18 i lov om social service regi-streres på gruppering 003.

På funktionen er autoriseret følgende driftsgruppering

001 Tinglysningsafgift ved lån til betaling af ejendomsskatter o.lign.

Her registreres udgifter til tinglysningsafgift pålagt kommunen i forbin-delse med lån til ejendomsskatter og boligydelseslån, jf. lov om æn-dring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, lov om lån til betaling af ejendomsskatter og tinglysningsafgiftsloven.

002 Udgifter til husly (servicelovens § 80)

Her registreres udgifter og indtægter til midlertidigt husly efter service-lovens § 80.

003 Støtte til frivilligt socialt arbejde

På denne gruppering registreres kommunens støtte til frivillige sociale organisationer og foreninger samt andet frivilligt socialt arbejde jf. § 18 i lov om social service.

Hovedkonto 6 Fællesudgifter og administration m.v.

Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende kommunens politiske virksomhed (herunder kommissioner, råd, nævn og valg), den centrale administration- og planlægningsvirksomhed, diverse udgifter og indtægter samt lønpuljer.

For registreringen af administrative udgifter og indtægter gælder følgende hovedregler:

Udgifter og indtægter vedrørende den centrale administration registreres på hovedkonto 6. Dette gælder, uanset om den centrale administration er samlet på rådhuset, eller om den er opdelt på flere geografiske enheder. Hovedreglen omfatter således også områdefunktioner o.lign. med tværgående administrative opgaver, der kan sidestilles med centrale administrative opgaver.

Udgifter og indtægter vedrørende den administration, som foregår på og vedrører den enkelte institution, registreres under institutionen.

Der kan i nogle situationer opstå tvivl om registreringen af administrative udgifter og

indtægter. Dette gælder især i situationer, hvor administrationen foregår på en institution, men vedrører flere institutioner eller aktiviteter. Udgangspunktet er her, at registreringen skal ske på hovedkonto 6.

Der kan dog også forekomme tilfælde, hvor registreringen foretages på funktionen forden pågældende aktivitet. Der kan ikke gives en udtømmende beskrivelse af disse tilfælde,men peges på følgende forhold, der taler for denne registrering:

at sigtet med den pågældende enhed er at få flere institutioner eller beslægtede aktiviteter til at fungere i en nær sammenhæng. Som eksempel kan her nævnes integrerede plejeordninger under funktion 5.32.32.

at den pågældende enhed i overvejende grad varetager opgaver af faglig/ driftsmæssig frem for egentlig administrativ karakter. Som eksempel kan nævnes ledende skoleinspektører og skolekonsulenter, der har deres hovedbeskæftigelse i folkeskolen.

I konteringsreglerne til de enkelte hovedkonti, hovedfunktioner og funktioner er der i

øvrigt taget konkret stilling til registreringen af de administrative udgifter og indtægter i

følgende tilfælde:

Personale (kommunens eget og eksterne konsulenter) på miljøområdet, jf. konteringsreglerne til hovedfunktionen MILJØBESKYTTELSE OG NATURBESKYTTELSE på hovedkonto 0 samt bemærkningerne til funktion 6.51.

Personale, (kommunens eget og eksterne konsulenter) på beskæftigelsesområdet (5.68.93 og 5.68.94)

Skoleforvaltning, skoledirektør, den ledende skoleinspektør samt skolebestyrelser, jf. konteringsreglerne til hovedfunktionen FOLKESKOLEN på hovedkonto 3.

Skolekonsulenter, jf. konteringsreglerne til funktion 3.22.01.

Sekretariatsbistand for folkeoplysningsudvalget, herunder administration i forbindelse med aflønning af ledere og lærere, jf. konteringsreglerne til hovedfunktionen FOLKEOPLYSNING OG FRITIDSAKTIVITETER M.V. under hovedkonto 3.

Generelle regler vedrørende administration under sociale opgaver og beskæftigelse, jf. konteringsreglerne til hovedkonto 5.

Den centrale administration af plejeforanstaltninger i hjemmet, jf. konteringsreglerne til funktion 5.32.32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede og indledningen til konteringsreglerne for hovedkonto 6.

Konsulentbistand efter § 40 i lov om social service vedrørende forebyggende foranstaltninger for børn og unge, jf. konteringsreglerne til funktion 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge.

Epidemikommissioner, jf. konteringsreglerne til funktion 4.32.32.

Sekretariat og forvaltninger, jf. konteringsreglerne til funktion 6.45.51.

Endvidere skal det bemærkes, at udgifter og indtægter vedrørende beskæftigelseskonsulenter

registreres på funktion 6.45.51.

POLITISK ORGANISATION (42)

6.42.40 Fælles formål

På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der ikke kan fordeles på funktionerne 6.42.41-6.42.43, f.eks. partitilskud, modtagelse af delegationer m.v.

6.42.41 Kommunalbestyrelsesmedlemmer

På denne funktion registreres alle udgifter vedrørende kommunalbestyrelsesrådsmedlemmer, herunder vederlag, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelser, diæter, rejseudgifter, udgifter til kurser, møder og repræsentation samt pension og efterløn til borgmestre m.v. Funktionen omfatter såvel udgifter vedrørende medlemmernes deltagelse

i kommunens egen virksomhed som medlemskab af råd og nævn.

Vederlag m.v., som er skattepligtig indkomst hos modtageren, registreres under hovedart 1, mens andre ikke-skattepligtige godtgørelser og lignende registreres under art 4.0.

6.42.42 Kommissioner, råd og nævn

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommissioner, råd og nævn, herunder valg af disse.

De udgifter vedrørende skole- og institutionsbestyrelser, som kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, dvs. udgifter vedrørende valg, vederlag og mødediæter, registreres her, mens udgifter til varetagelse af bestyrelsens arbejde, registreres på funktionen for den pågældende institution.

Det bemærkes, at vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer i medfør af medlemskab af kommissioner, råd og nævn ikke registreres på denne funktion, men på funktion 6.42.41. Vederlag til øvrige medlemmer af kommissioner, råd og nævn registreres på funktion 6.42.42.

6.42.43 Valg m.v.

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende valg til Folketinget, EUparlamentet og kommunalbestyrelser, samt folkeafstemninger m.v.

Diæter til valgstyrere, valgsbestyrelsesmedlemmer og tilforordnede registreres under hovedart 1, såfremt disse er ansat i kommunen, og under art 4.0, såfremt disse ikke er ansat i kommunen.

Der er autoriseret følgende driftsgrupperinger:

001 Fælles formål

Her registreres udgifter og indtægter, der ikke kan fordeles på de efterfølgende grupperinger, herunder f.eks. køb af stemmebokse og stemmekasser.

002 Folketingsvalg

Her registreres udgifter og indtægter vedrørende valg til Folketinget, EU-parlamentet og folkeafstemninger m.v.

003 Kommunale valg

Her registreres udgifter og indtægter vedrørende valg til kommunalbestyrelser

samt lokale afstemninger.

ADMINISTRATIV ORGANISATION (45)

6.45.50 Administrationsbygninger

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende administrationsbygninger dvs. anlæg, vedligeholdelse og rengøring, vagter, husleje, el, vand, varme, forsikringer, ejendomsskatter m.v.

6.45.51 Sekretariat og forvaltninger

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunalbestyrelsens sekretariat, borgmesterkontor, kommunaldirektørens kontor, forskellige stabsfunktioner samt udgifter og indtægter vedrørende kommunens centrale administration, jf. bemærkningerne i indledningen til hovedkontoen. Her registreres endvidere kommunale udgifter i forbindelse med etablering og drift af borgerservicecentre, jf. lov om kommunale borgerservicecentre.

På funktionen registreres ligeledes fællesudgifter for administrationen - f.eks. revision, kantinedrift, trykning og kopiering, telefon og porto.

Kommunale fællesudgifter til IT dvs. til IT-strategi og planlægning, IT-anskaffelser og implementering samt IT-drift og support skal også registreres på funktionen.

På funktionen registreres også konsulentvirksomhed, organisationsanalyser m.v., der afløser eller supplerer en varetagelse af ovenstående opgaver.

På funktionen registreres endvidere:

Udgifter til lægeerklæringer vedrørende pensioner og dagpenge, tilsynshonorarer og administrationsvederlag til plejeforeninger.

Gebyrer, herunder rykkergebyrer.

Betaling for attester m.v. registreres på funktionen.

Tilskud fra puljen til de lokale beskæftigelsesråd for forebyggende arbejdsmarkedsindsats til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale revalideringsinitiativer mv.

Kontingenter. Eksempelvis vedr. Kommunernes Landsforening, Kommuneforeninger, Dansk byplanlaboratorium og internationale sammenslutninger eller foreninger

I tilfælde, hvor kommunen foretager store samlede indkøb af materialer, inventar og lignende og ikke straks kan registrere disse varekøb og anskaffelser på en bestemt

hovedkonto, kan registreringen ske på funktion 6.45.51. Når anvendelsen eller en del heraf henføres til en bestemt funktion, kan overførslen ske ved at minusdebitere den art under funktion 6.45.51, hvor købet i sin tid blev debiteret, og samtidig debitere samme art på den modtagende institution.

På funktion 6.45.51 er autoriseret følgende driftsgrupperinger:

090 Administrationsudgifter overført til forsyningsvirksomhederne

Her krediteres den andel af udgifterne vedrørende den centrale administration af forsyningsvirkomhederne, der i forbindelse med regnskabsafslutningen overføres til funktionerne for forsyningsvirksomhederne på

hovedkonto 0 eller 1. Overførslen registreres under art 7.9.

095 Administrationsudgifter overført til drifts- og anlægsarbejder vedrørende motorveje, hovedlandeveje og kommunale veje

Her registreres den del af drifts- og anlægsudgifterne vedrørende motorveje og hovedlandeveje samt eventuelt den del af anlægsudgifterne vedrørende kommunale veje, der udgøres af teknikerløn m.v., og som overføres til de relevante grupperinger - henholdsvis anlægskonti på hovedkonto 2.

097 Gebyrer for byggesagsbehandling

Her registreres gebyrer for byggesagsbehandling og anmeldelser i henhold til byggelovgivningen. Gebyrerne registreres under art 7.9.

098 Administrationsvederlag vedrørende havne

Her registreres vederlag fra staten vedrørende administration af havne. Vederlaget registreres under art 7.6.

6.45.53 Administration vedrørende jobcentre

Her registreres udgifter og indtægter vedr. administration af jobcentre. Det gælder bl.a. udgifter til administrative medarbejdere.

Der er på funktionen autoriseret to driftsgrupperinger:

001 Administrative udgifter til andre aktører vedr. ikke-forsikrede ledige

Her registreres de administrative udgifter, jf. § 117 stk. 1, 1. pkt. i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, til andre aktører i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen for kontant- og starthjælpsmodtagere, revalidender m.v. Det bemærkes, at de administrative udgifter til andre aktører er omfattet af reglerne om 50 pct. statsrefusion inden for et rådighedsbeløb, jf. § 117 a, 1. pkt., og §§ 117 a, stk. 2, 1. pkt. og 118, stk. 1. Den statslige refusion registreres på funktion 5.68.98, dranst 2, gruppering 007 Refusion af driftsudgifter i forbindelse med aktiveringstilbud, uddannelsesaktiviteter mv. med 50 pct. refusion.

002 Administrative udgifter til andre aktører vedr. forsikrede ledige

Her registreres de administrative udgifter, jf. § 117 stk. 1, 1. pkt. i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, til andre aktører i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige. Det bemærkes, at de administrative udgifter til andre aktører er omfattet af reglerne om 50 pct. statsrefusion inden for et rådighedsbeløb, jf. § 117 a, 1. pkt., og §§ 117 a, stk. 2, 1. pkt. og 117 b, stk. 1. Den statslige refusion registreres på funktion 5.68.99, dranst 2, gruppering 005 Refusion af udgifter til vejledning og opkvalificering, andre aktører, flyttehjælp mv.

Øvrige indtægter og udgifter vedr. jobcentre registreres på de relevante funktioner på hovedfunktion 5.68.

6.45.54 Administration vedrørende naturbeskyttelse

Her registreres udgifter og indtægter vedr. administration af naturbeskyttelsesopgaver. Det gælder bl.a. udgifter til administrative medarbejdere.

Øvrige indtægter og udgifter på naturbeskyttelsesområdet registreres på 0.38.50-0.38.54.

6.45.55 Administration vedrørende miljøbeskyttelse

Her registreres udgifter og indtægter vedr. administration af miljøbeskyttelsesopgaver. Det gælder bl.a. udgifter til administrative medarbejdere.

Øvrige indtægter og udgifter på miljøbeskyttelsesområdet registreres på funktion 0.52.80-0.52.89

ERHVERVSUDVIKLING, TURISME OG LANDDISTRIKTER (48)

6.48.60 Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love

På denne funktion registreres indtægter fra forskellige afgifter knyttet til næringslivet, f.eks. restaurationsafgifter, kioskafgifter, afgifter af spilleautomater samt gebyrer for hyrevognsbevillinger. Herunder registreres endvidere indtægter i forbindelse med systemeksport.

6.48.61 Vækstfora

På funktionen registreres udgifter i forbindelse med afholdelse af møder, konferencer, o.lign. vedrørende vækstfora.

Funktionen er forbeholdt Bornholm Kommune.

6.48.62 Turisme

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende turismefremmende

aktiviteter:

Tilskud til turismeudviklingsselskaber

Tilskud til etablering og udvikling af udstillings- og konferencefaciliteter rettet mod erhvervsturisme og turismemarkedsføring

Endvidere registreres EU-tilskud til tilsvarende aktiviteter samt udbetalinger i tilknytning til turismeområdet.

Administrative medarbejdere, der fuldt ud er beskæftiget med turisme (f.eks. i lokale turistbureauer) registreres på funktionen.

Kommunens øvrige administrationsudgifter i forbindelse med turisme registreres på funktion 6.45.51.

Tilskud fra kommunen registreres med art 5.9 Øvrige tilskud og overførsler med mindre disse er momspligtige.

6.48.63 Udvikling af menneskelige ressourcer

På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende udvikling af menneskelige ressourcer med henblik på at fremme erhvervsudviklingen f.eks. medfinansiering af socialfondsprojekter (eksempelvis kompetenceudviklingsaktiviteter der ligger udover de generelle tilbud), jf. lov om erhvervsfremme § 9.

6.48.66 Innovation og anvendelse af ny teknologi

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende fremme af innovation og anvendelse af ny teknologi.

Tilskud til udviklingsparker

Tilskud til fremme af samarbejde mellem virksomheder og vidensinstitutioner

Tilskud til fremme af kulturerhvervsamspil, og analyser gennemført i forbindelse hermed.

Endvidere registreres indtægter i form af EU-tilskud til tilsvarende aktiviteter samt udgifter i tilknytning hertil.

Kommunens administrationsudgifter i forbindelse med innovation og anvendelse af ny teknologi registreres på funktion 6.45.51.

Tilskud fra kommunen registreres med art 5.9 Øvrige tilskud og overførsler

6.48.67 Erhvervsservice og iværksætteri

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende erhvervsservice og iværksætteri.

Tilskud til erhvervsråd

Tilskud til investeringsfremmeorganisationer

Tilskud til iværksætterrådgivning

Endvidere registreres EU-tilskud til tilsvarende aktiviteter samt udbetalinger i tilknytning hertil.

Kommunens administrationsudgifter i forbindelse med erhvervsservice og iværksætteri registreres på funktion 6.45.51.

Tilskud fra kommunen registreres med art 5.9 Øvrige tilskud og overførsler

6.48.68 Udvikling i yderområder og landdistriktsudvikling

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende projekter, som har til hovedformål at styrke udviklingen i yderområder (svage områder), samt landdistriktsudvikling.

Udgifter vedrørende projekter under EU’s landdistriktsprogrammer

Udgifter til etablering og drift af IT-huse i yderområder.

Endvidere registreres EU-tilskud til erhvervsfremmeprogrammer samt udbetalinger i tilknytning hertil.

Kommunens administrationsudgifter i forbindelse med udvikling i yderområder og landdistriktsudvikling registreres på funktion 6.45.51.

Tilskud fra kommunen registreres med art 5.9 Øvrige tilskud og overførsler

LØNPULJER m.v. (52)

6.52.70 Løn- og barselspuljer

Denne funktion benyttes til budgettering af udgifterne vedrørende særlige overenskomstmæssige uljer, der ikke kan fordeles ved budgettets vedtagelse, f.eks. lokal- og cheflønspuljer samt barselsudligningspuljer. Udgifterne overføres til de respektive funktioner, når puljerne fordeles. Det bemærkes, at øvrige udgifter til løn, herunder f.eks. udgifter til vikarer, over/merarbejde m.v., skal registreres på de funktioner, som udgifterne vedrører.

6.52.72 Tjenestemandspensioner

På funktionen debiteres udgift til udbetaling af tjenestemandspensioner i kommunen ved brug af art 5.1. Udbetalingerne registreres således centralt og skal ikke følge ansættelsesområdet. Dette gælder for udbetaling af alle tjenestemandspensioner i kommunen.

Betalinger til staten for udbetaling af tjenestemandspensioner konteres ved brug af art 4.6.

Det bemærkes, at i omkostningsregnskabet indebærer pensionsudbetalinger ikke en omkostning for kommunen, men blot at pensionsforpligtelsen nedbringes, idet denne allerede er hensat i regnskabet. Det indebærer, at udbetalingerne neutraliseres ved at kreditere funktionen med anvendelse af art 0.3 og debitere funktion 8.72.90, Hensatte forpligtelser, med brug af art 0.9.

En indbetaling fra et pensionsforsikringsselskab til helt eller delvis dækning af pensionsudbetalinger skal krediteres funktionen med anvendelse af art 5.1. I omkostningsregnskabet indebærer dette for forsikrede kommuner, at funktionen skal krediteres med nettoudbetalingen (pensionsudbetaling til tjenestemænd minus indbetaling fra forsikring) og debitere 8.72.90 Hensatte forpligtelser med art 0.9.

Evt. nettoudgift til pensionsforsikringspræmier (inkl. bonus) registreres også på funktionen, men med brug af art 1. Ligeledes registreres på funktionen pensionsoverførsler ved tjenestemænds jobskifte (betalende kommune: kredit, modtagende kommune: debet). Begge typer af udgifter nedbringer de hensatte forpligtelser, hvorfor 8.72.90 Hensatte forpligtelser skal debiteres med art 0.9.

På funktionen er autoriseret følgende grupperinger:

001 Udbetaling af tjenestemandspensioner, kommunale forsyningsvirksomheder

På grupperingen registreres udbetalinger af tjenestemandspensioner indenfor de kommunale forsyningsvirksomheder, idet det, som følge af adskillelsen af det brugerfinansierede og det skattefinansierede område, skal være muligt særskilt

at opgøre udgiften hertil.

Særligt vedrørende forsyningsvirksomhederne, som er underlagt det såkaldte hvile-i-sig-selv-princip, gør sig endvidere gældende, at der i forbindelse med udbetaling af tjenestemandspension skal foretages en yderligere kontering til afklaring af mellemværendet mellem det skattefinansierede og det brugerfinansierede område. Der skal ved pensionsudbetaling således foretages en debitering af den relevante funktion på hovedfunktion 9.35, Udlæg vedrørende jordforsyning og forsyningsvirksomheder, med modpost på balancekontoen, funktion 9.75.99.

002 Udbetaling af tjenestemandspensioner, tidligere kommunale forsyningsvirksomheder

På grupperingen registreres udbetalinger af tjenestemandspensioner, der kan henføres til forsyningsvirksomheder, der ikke længere er en del af den kommunale forvaltning, men hvor kommunen fortsat har pensionsforpligtelsen.

I kommunens interne økonomisystem i øvrigt skal det sikres, at den enkelte udbetaling kan henføres til hovedfunktionerne i kontoplanen. Formålet hermed er at sikre, at pensionsudbetalingerne kan identificeres på hovedområder, bl.a. med henblik på korrekt takstfastsættelse, hvor disse er udgiftsbaserede.

De finansielle konti: Hovedkonto 7, 8 og 9

Kontoplanens hovedkonto 0-6 omfatter kommunens egentlige drifts- og anlægsvirksomhed. I modsætning hertil vedrører hovedkontiene 7, 8 og 9 det finansielle område.

Hovedkonto 7 anvendes til registrering af renter, tilskud, udligning og skatter m.v., herunder finansindtægter.

Hovedkonto 8 anvendes til registrering af de årlige forskydninger på kommunens finansielle status.

Hovedkonto 9 viser beholdningerne på kommunens finansielle status. Aktiverne fremgår af funktionerne 9.22.01-9.42.44 og 9.58.80-9.68.87. Forpligtelserne fremgår af funktionerne 9.45.45-9.55.79 og 9.72.90. Forskellen mellem aktiver og forpligtelser fremgår af hovedfunktionen ”Egenkapital” (funktionerne 9.75.91- 9.75.99).

I forbindelse med regnskabsafslutningen foretages visse op- og nedskrivninger af statusposterne under hovedkonto 9 med modpost på balancekonto. Som eksempel kan nævnes regulering af obligationsbeholdninger efter kursen pr. 31. december.

På hovedkonto 7, 8 og 9 er så vidt muligt anvendt en parallel hovedfunktions- og funktionsopbygning.

Funktionerne:

7.22.05 Indskud i pengeinstitutter m.v.

8.22.05 Indskud i pengeinstitutter m.v.

9.22.05 Indskud i pengeinstitutter m.v.

anvendes således til registrering af henholdsvis:

Renter af indskud i pengeinstitutter m.v. (7.22.05)

Forskydninger i indskud i pengeinstitutter m.v. (8.22.05)

Beholdninger af indskud i pengeinstitutter m.v. (9.22.05)

Hovedkonto 7 Renter, tilskud, udligning og skatter m.v.

Det bemærkes, at der - som en undtagelse fra hovedreglen vedrørende specifikationer til budgettet - for hovedkonto 7 gælder, at mindstekravet til specifikationsgraden er fastsat til hovedfunktionsniveau.

På hovedkonto 7 anvendes kun hovedart 6 og 8, således at hovedart 6 anvendes i forbindelse med renteudgifter og kurstab og hovedart 8 i forbindelse med renteindtægter og kursgevinster.

RENTER M.V. AF LIKVIDE AKTIVER (22)

7.22.05 Indskud i pengeinstitutter m.v.

På denne funktion registreres renteindtægter af indskud i pengeinstitutter m.v.

Endvidere registreres her gebyrer knyttet til indskud i pengeinstitutter.

Registreringen sker på tidspunktet for tilskrivning af renter. Renter, der tilskrives senest 31. december, henføres til gammelt regnskabsår.

7.22.07 Investerings- og placeringsforeninger

På denne funktion registres udbytte fra andele i investerings- og placeringsforeninger.

7.22.08 Realkreditobligationer

7.22.09 Kommunekreditsobligationer

7.22.10 Statsobligationer m.v.

7.22.11 Udenlandske obligationer

På disse funktioner registreres renteindtægter af de pågældende værdipapirer.

Registreringen sker ved betalingen. Ved køb eller anden erhvervelse af obligationer mellem to terminer registreres eventuel betalt rente som negativ indtægtsrente ved erhvervelsen.

Funktion 7.22.10 omfatter såvel statsobligationer som statsgældsbeviser, statslån med variabel rente og skatkammerbeviser.

Funktion 7.22.11 omfatter forrentning af obligationer, som handles på et reguleret marked, jf. § 6, stk. 1, i bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af fondes midler. Alene renter fra udenlandske obligationer skal registres på funktionen.

RENTER AF KORTFRISTEDE TILGODEHAVENDER I ØVRIGT (28)

7.28.14 Tilgodehavender i betalingskontrol

7.28.15 Andre tilgodehavender vedrørende hovedkonto 0-8

7.28.18 Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med overenskomst

7.28.19 Tilgodehavender hos andre kommuner og regioner

På disse funktioner registreres renteindtægter af de pågældende tilgodehavender. På funktion 7.28.15 registreres bl.a. renteudgifter og -indtægter vedrørende afregningen af de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter som følge af ændringer i skatteansættelserne, bevillingsmæssige eftergivelser m.v.

Registreringen sker ved regningsudsendelse eller ved betaling, afhængig af forholdene for de forskellige rentebærende fordringer - for funktion 7.28.18 dog senest i forbindelse med registreringen af regnskabet for den selvejende institution.

Forrentning af udlæg vedrørende forsyningsvirksomhederne registreres ikke på funktion 7.28.15, men på funktionerne 7.35.30-7.35.35.

RENTER AF LANGFRISTEDE TILGODEHAVENDER (32)

7.32.20 Pantebreve

7.32.21 Aktier og andelsbeviser m.v.

7.32.22 Tilgodehavender hos grundejere

7.32.23 Udlån til beboerindskud

7.32.25 Andre langfristede udlån og tilgodehavender

7.32.26 Ikke-likvide obligationer

7.32.27 Deponerede beløb for lån m.v.

På disse funktioner registreres kommunens renteindtægter af de pågældende langfristedetilgodehavender, herunder aktieudbytte m.v.

Registreringen sker på terminsdato, hvad enten betaling skal ske kontant, eller renten skal tilskrives hovedstolen (resttilgodehavendet).

På funktion 7.32.23 registreres kommunens andel af indeksregulering af beboerindskud. Statens andel registreres på funktion 8.51.52. Det bemærkes, at renteudgifter til pengeinstitut for ikke opfyldte lån til boligindskud, som kommunen måtte have afgivet garantiforpligtelse for, debiteres funktion 8.32.23.

Renter, der tilskrives henstandsbeløb vedrørende ejendomsskat m.v., indtægtsføres på funktion 7.32.25 ved tilskrivningen og modposteres på funktion 8.32.25. På funktion 7.32.25 konteres endvidere renteindtægter vedrørende henstand med frigørelsesafgift samt forsikringsselskabers bonusfonde.

Renteindtægter for deponerede beløb for lån m.v. kan - for at undgå arbitrære fordelinger - indtægtsføres på de respektive funktioner i stedet for på funktion 7.32.27.

Såfremt kommunen yder tilskud til institutionen m.v. til betaling af renter af et af kommunen ydet lån, er dette at betragte som rentefritagelse. Det betyder, at der ikke sker registrering af tilskud og renteindtægt.

RENTER AF UDLÆG VEDRØRENDE FORSYNINGSVIRKSOMHEDER (35)

7.35.30 Spildevandsanlæg med betalingsvedtægt

7.35.31 Gasforsyning

7.35.32 El-forsyning

7.35.33 Varmeforsyning

7.35.34 Vandforsyning

7.35.35 Andre forsyningsvirksomheder

På disse funktioner registreres kommunens renteindtægter og -udgifter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder.

Registreringen sker senest ved regnskabsafslutningen, og modposteringen foregår på hovedkonto 1.

På funktion 7.35.35 registreres bl.a. renteindtægter og -udgifter vedrørende udlæg for renovation og fællesantenneanlæg. Der er autoriseret grupperinger 001-006 til registrering af renteindtægter og -udgifter vedrørende de renovationsområder, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet at foretage gebyrfinansiering efter hvile-i-sig-selvprincippet.

RENTER AF KORTFRISTET GÆLD TIL PENGEINSTITUTTER (50)

7.50.50 Kassekreditter og byggelån

Registrering af renteudgifter og provision sker ved tilskrivning af renter i pengeinstituttet. Renter, der tilskrives senest 31. december, henføres til gammelt regnskabsår. På funktionen registreres renten (kurstab) af certifikater og REPO-forretninger.

RENTER AF KORTFRISTET GÆLD TIL STATEN (51)

7.51.52 Anden gæld

Registrering af renteudgifter sker ved betaling.

RENTER AF KORTFRISTET GÆLD I ØVRIGT (52)

7.52.54 Andre kommuner og regioner

7.52.56 Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager

7.52.57 Anden kortfristet gæld med udenlandsk betalingsmodtager

7.52.59 Mellemregningskonto

7.52.61 Selvejende institutioner med overenskomst

På disse funktioner registreres renteudgifter vedrørende de pågældende gældsposter.

På funktion 7.52.56 registreres bl.a. renter af kontante deposita og af mellemregning med legater m.v.

Registreringen sker på forfaldstidspunkt eller ved betaling, afhængig af forholdene for de enkelte forpligtelser; for funktion 7.52.61 dog senest i forbindelse med registrering af regnskabet for den selvejende institution.

RENTER AF LANGFRISTET GÆLD (55)

7.55.63 Selvejende institutioner med overenskomst

7.55.64 Stat og hypotekbank

7.55.65 Andre kommuner og regioner

7.55.67 Andre forsikringsselskaber

7.55.68 Realkredit

7.55.70 Kommunekredit

7.55.71 Pengeinstitutter

7.55.74 Offentligt emitterede obligationer i udland

7.55.75 Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor

7.55.76 Anden langfristet gæld med udenlandsk kreditor

På disse funktioner registreres kommunens renteudgifter vedrørende langfristet gæld, herunder administrationsbidrag og andel af reservefonde.

Registreringen sker på terminsdato, hvad enten betaling sker samtidig, eller renten hensættes til betaling over en restancekonto. Foretages opkøb af obligationer, udstedt af kommunen selv, før forfaldsdato med henblik på amortisation, registreres renteudgiften ved opkøbet. Modtagelse af renter i forbindelse med lånoptagelse mellem to renteterminer anses for negative udgiftsrenter. På funktion 7.55.68 – 7.55.76 er autoriseret grupperingerne 001 Ældreboliger og 002 Færgeinvesteringer m.v.

KURSTAB OG KURSGEVINSTER (58)

Under denne hovedfunktion registreres kurstab og kursgevinster.

En eventuel forskel mellem det hjemtagne og det nominelle lånebeløb i forbindelse med indekslån skal ikke registreres som kurstab/kursgevinst under funktionerne 7.58.77 og 7.58.78, idet det samlede hjemtagne lånebeløb registreres på den relevante funktion på hovedkonto 8.

7.58.77 Kurstab i forbindelse med lånoptagelse

Funktion 7.58.77 anvendes kun i regnskabet, idet forventede lånoptagelser i budgettet og budgetoverslagene opføres til kursværdi.

Som kurstab anses forskellen mellem nominelle størrelse og det hjemtagne provenu efter fradrag af omkostninger, herunder reserve fondsindskud, provision, kurtage, advokat- og bankiersalær, kommissioner, børsafgifter og oversættelsesudgifter.

Registreringen af kurstab sker på datoen for hjemtagelse af lånet, hvad enten dette sker kontant eller i obligationer.

Registreringen foretages under dranst 4 på følgende udtømmende, autoriserede grupperinger:

001 Kommunernes Pensionsforsikring

002 Andre forsikringsselskaber

003 Realkredit

005 Kommunekredit

006 Offentligt emitterede obligationer i indland

007 Offentligt emitterede obligationer i udland

008 Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor

009 Anden langfristet gæld med udenlandsk kreditor

010 Selvejende institutioner

7.58.78 Kurstab og kursgevinster i øvrigt

Registreringen sker som udgangspunkt på tidspunktet for afhændelsen og beregnes som forskellen mellem bogført værdi og afhændelsesværdi efter fradrag af handelsomkostninger, dvs. kurtage, gebyrer m.v.

Registreringen foretages under dranst 4 på følgende udtømmende, autoriserede grupperinger:

001 Realkreditobligationer

002 Kommunekreditsobligationer

003 Statsobligationer m.v.

004 Udenlandske obligationer

005 Investerings- og placeringsformer

006 Pantebreve

007 Aktier og andelsbeviser

008 Andre obligationer og værdipapirer, herunder optioner, swaps, o.lign.

010 Tilbagebetalte reservefondsandele

Efter etableringen af Værdipapircentralen kan kursværdien af de enkelte udtrukne obligationer ikke konstateres. Dette indebærer, at en kommune ikke kan skelne mellem, om en udtrukket eller afhændet obligation er erhvervet før 1. januar eller i det indeværende regnskabsår.

Kursgevinsten ved udtrækning eller afhændelse af obligationer inden for en serie, hvor kommunen pr. 31. december havde en beholdning og senere har erhvervet yderligere obligationer, skal derfor beregnes i forhold til et vejet gennemsnit af værdien pr. 31. december og værdien af senere erhvervede obligationer inden for den pågældende

serie.

Det bemærkes, at kommuner, der ønsker at registrere kursgevinsten/-tabet i forhold til den oprindelige købskurs fremfor den regulerede kursværdi pr. 31. december, har mulighed for at anvende følgende fremgangsmåde:

Ved afhændelse eller udtrækning af obligationer registreres forskellen mellem købsværdi (købskurs) og salgsværdi/udtrækningsværdi som kursgevinst eller kurstab på funktion 7.58.78, og samtidig tilbageføres forskellen mellem købskurs og kursværdi pr. foregående års 31. december som en op- eller nedskrivning over status på hovedkonto 9 med modpost på balancekonto 9.75.99.

Jf. det i afsnit 7.0 omtalte kontinuitetsprincip, hvorefter der af hensyn til vurdering af det kommunale regnskab ikke bør gennemføres hyppige ændringer i registreringen, vil det være hensigtsmæssigt, at kommunen beslutter at lægge sig fast på den ene af de beskrevne registreringsmåder.

TILSKUD OG UDLIGNING (62)

Denne hovedfunktion omfatter de generelle og særlige tilskud samt de generelle og sektorspecifikke udligningsordninger.

Tilsvar til de enkelte udligningsordninger registreres ved anvendelse af hovedart 6, mens tilskud registreres ved anvendelse af hovedart 8. Registreringen foretages under dranst 7.

7.62.80 Udligning og generelle tilskud

På denne funktion registreres dels tilskud og bidrag vedrørende kommunal udligning, dels det generelle statstilskud og tilskuddet til ugunstigt stillede kommuner.

Registreringen foretages på følgende udtømmende, autoriserede grupperinger:

001 Kommunal udligning

002 Statstilskud til kommuner

007 Efterreguleringer

010 Udligning af selskabsskat

På gruppering 001 registreres kommunens henholdsvis regionens tilskud eller bidrag tilkommunal udligning. Tilskuddet til ugunstigt stillede kommuner skal ligeledes registreres her.

På gruppering 002 registreres det generelle statstilskud, som udbetales til kommuner i henhold til § 14 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud.

På gruppering 007 registreres udgifter og indtægter vedrørende såvel midtvejsreguleringer som endelige efterreguleringer.

7.62.81 Udligning og tilskud vedrørende udlændinge

På denne funktion registreres bidrag og tilskud i forbindelse med tilskuds- og udligningsordningerne vedrørende udlændinge. Registreringen foretages på en række autoriserede grupperinger, som er gennemgået nedenfor:

001 Udligning vedrørende udlændinge

Her registreres bidrag og tilskud til kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge, og vedrørende sociale udgifter til flygtninge, jf. § 22 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

005 Efterreguleringer

7.62.82 Kommunale bidrag til regionerne

På denne funktion registreres kommunernes bidrag til regionerne. Jf. § 2 i Lov om regionernes finansiering består kommunernes bidrag af dels et grundbidrag til finansiering af sundhedsvæsenet og dels af et udviklingsbidrag vedr. de regionale udviklingsopgaver. Registreringen foretages på følgende autoriserede grupperinger.

001 Kommunalt grundbidrag vedr. sundhedsvæsenet

002 Kommunalt udviklingsbidrag

7.62.86 Særlige tilskud

På denne funktion registreres bidrag og tilskud vedrørende de særlige tilskuds- og udligningsordninger.

Der er autoriseret følgende grupperinger.

001 Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner

Her registreres tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner efter § 16 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

002 Bidrag og tilskud vedrørende kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder

Her registreres bidrag og tilskud vedrørende udligningsordningen for kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder, jf. § 19 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

004 Tilskud til »ø-kommuner«

Her registreres tilskud til kommuner på øer, der består af én kommune, jf. § 21 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Endvidere registreres tilskud til kommuner med mindre øer, jf. § 20 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

005 Tilskud til Bornholms Kommune vedr. udviklingsopgaver

Her registreres den af del af statens tilskud til Region Hovedstadsen, som udbetales til Bornholms Kommune til finansiering af de udviklingsopgaver, som er henlagt til Bornholms Kommune jf. § 7 i lov om regionernes finansiering.

006 Tilskud vedrørende byrdefordelingsmæssige tab

Her registreres tilskud og bidrag i forbindelse med overgangsordningen vedrørende udligningsreformen, jf. § 38 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

007 Tilskud fra kvalitetsfonden

Her registreres tilskud med henblik på at løfte de fysiske rammer for børn og unge på dagtilbuds-, folkeskole-, og ældreområdet samt til idrætsfaciliteter til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden 2009-2018.

008 Beskæftigelsestilskud

Her registreres statens beskæftigelsestilskud til kommunerne, jf. § 23 a og b i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

009 Tilskud vedrørende frokostordninger i daginstitutioner

Her registreres statens tilskud til kommuner, der har indført eller i 2010 indfører frokostordninger d daginstitutioner

010 Efterreguleringer

REFUSION AF KØBSMOMS (65)

7.65.87 Refusion af købsmoms

På denne funktion registreres indtægter og udgifter vedrørende refusion af moms, jf. afsnit 2.6.2.

Registreringen foretages under dranst 7, hovedart 6, på efterfølgende udtømmende, autoriserede grupperinger Til de enkelte grupperinger skal knyttes følgende bemærkninger.

Gruppering 002 Refusion af købsmoms og gruppering 003 Udgifter til købsmoms budgetlægges med lige store beløb.

Det bemærkes, at da refusionsindtægterne på gruppering 002 registreres som »negative udgifter«, vil gruppering 002 og gruppering 003 for ét bestemt regnskabsår opveje hinanden.

Indholdet af grupperingerne 02 og 03 bestemmes af udgifterne på hovedkonto 0-6, idet refusionsberettiget købsmoms skal opføres på gruppering 003 - og ikke på de enkelte funktioner under hovedkonto 0-6.

På gruppering 004 Tilbagebetaling af refusion af købsmoms budgetteres og regnskabsføres tilbagebetaling af momsrefusion i forbindelse med indtægtsdækket driftsvirksomhed (huslejeindtægter), købsmoms af anlægsudgifter ved salg af anlæg inden for 5 år samt tilbagebetaling af 17½ % af tilskud fra fonde, private foreninger, institutioner mv. og EU-anlægstilskud, jf. afsnit 2.6.2.

Vedrørende regnskabsføringen i supplementsperioden gælder følgende:

Købsmomsrefusion opgjort på grundlag af supplementsregnskabet skal - i det omfang refusionen først udbetales efter supplementsperiodens afslutning - restanceføres i regnskabet for foregående regnskabsår.

SKATTER (68)

7.68.90 Kommunal indkomstskat

På denne funktion registreres indtægter og udgifter i forbindelse med kommunal indkomstskat. Registreringen sker under dranst 7 på udtømmende, autoriserede grupperinger.

På gruppering 001 registreres den budgetterede udskrivning af kommunal indkomstskat af selvangivne indkomster, som udbetales af Skatteministeriet i form af 1/12-rater i løbet af regnskabsåret. Det gælder både for kommuner, som har valgt at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget og for kommuner, som har valgt at lægge et statsgaranteret udskrivningsgrundlag til grund for skatteudskrivningen.

På gruppering 002 budgetteres og regnskabsføres for lidt eller for meget modtaget forskudsbeløb af indkomstskat, som afregnes tre år efter kalenderåret.

På gruppering 006 registreres afregning med staten som følge af det skrå skatteloft.

7.68.92 Selskabsskat m.v.

På denne funktion registreres indtægter og udgifter vedrørende skat af aktieselskaber m.v. efter selskabsskatteloven og af fonde efter fondsbeskatningsloven. Registreringen foretages under dranst 7 på følgende autoriserede gruppering:

001 Afregning af selskabsskat m.v.

Her registreres den kommunale andel af selskabsskatter m.v. af selskaber, der er hjemmehørende i kommunen samt beløb til viderefordeling til andre kommuner.

7.68.93 Anden skat pålignet visse indkomster

På denne funktion registreres indtægter og udgifter vedrørende anden skat pålignet visse indkomster. Registreringen foretages under dranst 7 på følgende autoriserede grupperinger:

002 Andel af bruttoskat efter § 48 E i kildeskatteloven

004 Kommunens andel af skat af dødsboer

005 Indkomstskat af dødsboer, der ikke omfattes af kildeskatteloven

7.68.94 Grundskyld

På denne funktion registreres indtægter og udgifter vedrørende grundskyld.

Grundskyld registreres under dranst 7. Der er autoriseret følgende grupperinger:

001 Grundskyld

002 Tilskud vedrørende nedsat grundskyld

7.68.95 Anden skat på fast ejendom

På denne funktion registreres indtægter og udgifter vedrørende anden skat på fast ejendom. Registreringen foretages under dranst 7 på følgende autoriserede grupperinger:

001 Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi

002 Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsbeløb

003 Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsbeløb

7.68.96 Øvrige skatter og afgifter

På denne funktion registreres efter ligningsloven samt øvrige skatter og afgifter. Der er autoriseret følgende grupperinger under dranst 7:

004 Efterbetaling og bøder

005 Frigørelsesafgift

Gruppering 005 anvendes til registrering af kommunens andel af pålignede frigørelsesafgifter. Rente af kommunens andel af henstandsbeløb registreres på funktion 7.32.25.

Statens andel af de indbetalte beløb registreres på funktion 7.51.52, hvorfra afregning kan ske til staten.

Ved ydet henstand debiteres funktion 7.32.25 for det samlede beløb, mens statens andel krediteres funktion 7.51.52, og kommunens andel krediteres funktion 7.68.96.

Ved indbetaling af henstandsbeløb krediteres funktion 7.32.25. Herefter kan statens andel afregnes, jf. funktion 7.51.52.

Hovedkonto 8 Balanceforskydninger

Hovedkonto 8 omfatter:

Finansforskydning (funktionerne 8.22.01-8.52.62)

Afdrag på lån (debetsiden på funktionerne 8.52.63-8.55.78)

Lånoptagelse (kreditsiden på funktionerne 8.52.63-8.55.78)

Forskydning i gæld vedrørende finansielt leasede aktiver (funktion 8.55.79)

Forskydning i beholdningen af anlægsaktiver og omsætningsaktiver (8.58.80-8.68.87)

Forskydning i egenkapitalen (funktionerne 8.75.91-8.75.94)

På hovedkonto 8 vises forskydningerne i kommunens balance. I modsætning hertil viser funktionerne 9.22.01-9.75.94 beholdningerne i kommunens balance.

Det bemærkes, at der - som en undtagelse fra hovedreglen vedrørende specifikationer til budgettet - for hovedkonto 8 gælder, at mindstekravet til specifikationsgraden er fastsat til hovedfunktionsniveau. Dette gælder dog ikke for hovedfunktionen, ”FORSKYDNINGER I KORTFRISTET GÆLD TIL STATEN”. For denne hovedfunktion udformes specifikationer til budgettet i overensstemmelse med de generelle regler, jf. afsnit 5.2.6.d.

Som en undtagelse fra det i øvrigt anvendte bruttoposteringsprincip budgetteres og bogføres forskydninger på funktionerne 8.22.01 til 8.52.62 som nettoforskydninger for hver funktion.

I konsekvens heraf skal der ved registreringen af disse Balanceforskydninger funktionsvis enten benyttes hovedart 6 eller hovedart 8. På funktion 8.51.52 er det dog autoriseret at benytte hovedart 8. Såfremt kommunen ønsker det, kan debet og kredit registreres på hver sin konto, f.eks. ved opdeling på grupperinger.

FORSKYDNINGER I LIKVIDE AKTIVER (22)

8.22.01 Kontante beholdninger

På denne funktion registreres forskydninger i kontanter, checks, postanvisninger m.v. - ved egentlige centrale kasser, ved lokale kasser samt ved faste forskudskasser og byttepengekasser.

Registrering ved egentlige centrale og lokale kasser sker dagligt og ved forskudskasser, når afregning foretages.

Registrering af debetbevægelser sker ved modtagelse af kontanter m.v.

Registrering af kreditbevægelser sker ved udbetaling, respektive indsætning af kontanter m.v. på konto i pengeinstitut. Veksling af checks til kontanter registreres sædvanligvis ikke særskilt.

8.22.05 Indskud i pengeinstitutter m.v.

På denne funktion registreres forskydninger i indskud i pengeinstitutter m.v.

Registrering af debetbevægelser sker for egne indsætninger, når disse foretages, dvs. samtidig med indsætningen.

Øvrige indsætninger registreres på datoen for modtagelse af advisbilag, kontoudtog fra bank eller ved ajourføring af bankbog.

Registrering af kreditbevægelser sker for egne hævninger, når disse foretages, dvs. samtidig med afsendelsen af checks eller giromateriale. Andre hævninger registreres på datoen for modtagelsen af advisbilag eller kontoudtog. Gebyrer knyttet til indskud registreres under 7.22.05 Indskud i pengeinstitutter m.v.

8.22.07 Investerings- og placeringsforeninger

På funktionen registreres forskydninger i andele i udbyttegivende investerings- og placeringsforeninger jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af fondes midler.

8.22.08 Realkreditobligationer

8.22.09 Kommunekreditsobligationer

8.22.10 Statsobligationer m.v.

8.22.11 Udenlandske obligationer

På disse funktioner registreres forskydninger i kommunens obligationsbeholdning.

Registreringen foretages under dranst 5 på følgende autoriserede grupperinger:

001 Tilgang

002 Afgang

Registrering af debetbevægelser sker på datoen for modtagelse af rådighed over obligationerne. Disse registreres til samme dags kursværdi. Eventuelt kurstab ved låneoptagelse registreres på funktion 7.58.77.

Registrering af kreditbevægelser sker ved salg og udtrækning. Registreringen foretages til den bogførte kursværdi ved erhvervelsen, henholdsvis ved sidste årsafslutning. Kursgevinst eller kurstab registreres på funktion 7.58.78.

Funktion 8.22.08 omfatter obligationer udstedt af realkreditinstitutter, pengeinstitutter m.v.

Funktion 8.22.09 omfatter obligationer udstedt af Kommunekredit samt andre dansk møntede obligationer udstedt af danske kommuner. Funktion 8.22.10 omfatter værdipapirer udstedt af den danske stat, herunder statsobligationer, statsgældsbeviser, statslån med variabel rente og skatkammerbeviser.

Funktion 8.22.11 omfatter forskydninger i rentebærende obligationer, som handles på et reguleret marked, jf. § 6, stk. 1, i bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af fondes midler. Alene udenlandske obligationer skal registres på funktionen.

FORSKYDNINGER I TILGODEHAVENDER HOS STATEN (25)

8.25.12 Refusionstilgodehavender

På denne funktion registreres forskydninger vedrørende opgjorte restrefusioner. For lidt modtaget refusion debiteres, mens for meget modtaget refusion krediteres.

8.25.13 Andre tilgodehavender

På denne funktion registreres forskydninger i andre tilgodehavender hos staten.

Registrering af debetbevægelser sker senest i forbindelse med regnskabsårets udløb. Registrering af kreditbevægelser sker ved indbetalingen.

Der er autoriseret følgende driftsgruppering :

001 Kontante tilgodehavender som følge af delingsaftalen

Der er på funktionen autoriseret gruppering 003 til registrering af forskydninger som følge af reglerne om kompensation til myndigheder i forbindelse med delingsaftalen, jf. § 41, stk. 2 i bekendtgørelsen nr. 877 af 16. september 2005 om fordeling af aktiver og passiver, rettigheder og pligter og ansatte som følge af opgaveflytninger den 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen.

FORSKYDNINGER I KORTFRISTEDE

TILGODEHAVENDER I ØVRIGT (28)

8.28.14 Tilgodehavender i betalingskontrol

8.28.15 Andre tilgodehavender

På denne funktion registreres forskydninger i tilgodehavender hos borgere og kunder. Registreringen sker ved udsendelse af regning.

På funktionerne kan endvidere registreres forskydninger i såvel tilsvars- som restancekonti vedrørende underholdsbidrag. Registrering kan i stedet ske på funktion 8.38.36 eller 8.48.48, jf. konteringsreglerne for disse funktioner.

Registrering af debetbevægelser sker senest i forbindelse med regnskabsårets udløb. Registrering af kreditbevægelser sker ved indbetalingen.

8.28.17 Mellemregninger med foregående og følgende regnskabsår

Denne funktion anvendes ved årsskiftet som periodeafgrænsningskonto for udgifter og indtægter, som afholdes eller indbetales i et regnskabsår, men som vedrører næste eller foregående regnskabsår.

Funktionen skal anvendes til løbende periodisering af f.eks. forudbetalt løn, pensioner, refusioner fra staten, m.v.

Afholdelse af udgifter (f.eks. løn og udbetaling af pensioner) og oppebæring af indtægter (f.eks. statsrefusion), der skal periodeafgrænses ved årsregnskabets slutning, skal registeres på denne funktion, uanset om der er tale om forskydninger i kortfristede tilgodehavender eller kortfristet gæld.

8.28.18 Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med overenskomst

På denne funktion registreres forskydninger i selvejende institutioners likvide aktiver og tilgodehavende samt forudbetalinger af såvel kort- som langfristet karakter over for andre end overenskomstkommunen.

Registrering sker i samme takt som registreringen af den selvejende institutions øvrige udgifter og indtægter i kommunens regnskab.

8.28.19 Tilgodehavender hos andre kommuner og regioner

På denne funktion registreres forskydninger i tilgodehavender hos andre kommuner og regioner.

På funktionen registreres forskydning i kontante tilgodehavender hos kommuner og regioner i forbindelse med delingsaftalen, jf. § 41, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 877 af 16. september 2005 om fordeling af aktiver og passiver, rettigheder og pligter og ansatte som følge af opgaveflytninger den 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen.

Der er autoriseret to grupperinger:

001 Kontante tilgodehavender hos andre kommuner som følge af delingsaftalen

002 Kontante tilgodehavender hos regioner som følge af delingsaftalen

Registrering af debetbevægelser sker senest i forbindelse med regnskabsårets udløb. Registrering af kreditbevægelser sker ved indbetalingen.

FORSKYDNINGER I LANGFRISTEDE TILGODEHAVENDER (32)

8.32.20 Pantebreve

På denne funktion registreres forskydninger i beholdningen af pantebreve i forbindelse med salg af fast ejendom eller udlån mod pant i fast ejendom, som ikke skal registreres på særskilte funktioner. Registreringen foretages til den nominelle værdi.

Registrering af debetbevægelser sker i forbindelse med salget af ejendommen eller ved udbetaling af lånet. Endvidere debiteres kontoen på terminsdato med rentetilskrivning, såfremt der er aftalt rentehenstand.

Registrering af kreditbevægelser sker ved indfrielse af lån samt - på terminsdato – ved afdrag på lån.

8.32.21 Aktier og andelsbeviser m.v.

På denne funktion registreres forskydninger i aktier, andelsbeviser og indskudsbeviser.

På funktionen registreres indskud, der har karakter af kapitalindskud. Det vil sige indskud, der registreres af den modtagende virksomhed som en del af egenkapitalen, og giver kommunen rettigheder og pligter som medejer af virksomheden. Det bemærkes, at tilskud, der ydes som drifts- eller anlægsudgift, og medfører en eventualrettighed, ikke registreres på denne funktion, men opføres på garanti- og eventualrettighedsfortegnelsen.

Registreringen af debetbevægelser sker ved erhvervelse af aktiverne. Registreringen sker til anskaffelsesværdi.

Registreringen af kreditbevægelser sker til bogført værdi ved afhændelse af aktiverne. Eventuelt kurstab eller -gevinst i forbindelse med handel med aktiverne registreres på funktion 7.58.78.

Der er på funktionen på dranst 5 Balanceforskydninger oprettet en gruppering til registrering af netvirksomheders ejerandele i elforsyningsselskaber.

8.32.22 Tilgodehavender hos grundejere

På denne funktion registreres forskydninger i langfristede tilgodehavender hos grundejere for udført vej- og kloakarbejder samt for istandsættelse af gader og veje, der overtages som offentlige.

Registrering af debetbevægelser sker i forbindelse med opgørelse af tilgodehavendet med modpost på hovedkonto 0 eller 2. I perioden, hvor kommunen udfører arbejdet, kan rentetilskrivning også debiteres kontoen. Endelig kan kontoen debiteres ved betaling til pengeinstitut for uopfyldte lån, som kommunen har afgivet garantiforpligtelse for.

Registrering af kreditbevægelser sker ved indfrielse samt - på terminsdato ved afdrag af lån.

8.32.23 Udlån til beboerindskud

På denne funktion registreres forskydninger vedrørende udlån til borgerne til betaling af beboerindskud og forskydninger vedrørende beløb ydet til dækning af disse indskud. Endvidere registreres indfrielse af uopfyldte boligindskudslån, inklusive renter, som kommunen har afgivet garantiforpligtelse for. Statens andel registreres på funktion 8.51.52.

Endvidere registreres på funktionen kommunens betaling af beboerindskud til et boligselskab, jf. § 74 i almenboligloven. 2/3 af beløbet kan hjemtages i statsrefusion.

Registrering af debetbevægelser sker i forbindelse med udbetalingen af lånet, respektive indfrielse af uopfyldte lån i pengeinstitutter.

Registrering af kreditbevægelser sker ved tilbagebetaling af lånet.

Eventuelle indgåede beløb vedrørende indeksregulering af boligindskud indtægtsføres direkte på funktion 7.32.23 samt - for statens andel - på funktion 8.51.52.

8.32.24 Indskud i Landsbyggefonden m.v.

På denne funktion registreres forskydninger i udlån til finansiering af opførelse af ejendomme samt driftsstøttelån m.v. til kollegier. Det vil sige grundkapitalindskud (dvs. indskud i Landsbyggefonden) samt udstedte driftsstøttelån.

Registrering af debetbevægelser sker ved udbetaling af kommunens låneandel. Registrering af kreditbevægelser sker ved tilbagebetalingen.

På funktionen er autoriseret en gruppering til registrering af indskud af grundkapital i private ældreboliger og tilbagebetalingen af indskud fra Landsbyggefonden.

Der henvises i øvrigt til konteringsreglerne vedrørende almene boliger på funktion 0.25.18.

Der er autoriseret følgende driftsgrupperinger hertil:

001 Grundkapitalindskud (indskud i Landsbyggefonden)

Herunder registreres grundkapitalindskud i alment byggeri, jf. § 120 i lov om almene boliger. I forbindelse med salg af almene boliger, vil der ske tilbagebetaling af grundkapitalindskud.

002 Grundkapital til kommunalt ejede ældreboliger

Herunder registreres grundkapitalindskud til almene ældreboliger, der opføres af kommunen, men som forudsættes af skulle overgå til en sel vejende almen boliginstitution, jf. § 121 i lov om almene boliger.

003 Driftsstøttelån

Herunder registreres udbetalte driftsstøttelån. I forbindelse med salg af almene boliger, vil der ske tilbagebetaling af driftsstøttelån.

8.32.25 Andre langfristede udlån og tilgodehavender

På denne funktion registreres forskydninger i lån til betaling af ejendomsskatter, efterlevelseshjælp ydet som lån, henstandbeløb vedrørende frigørelsesafgift, boligindskud ved kommunens indgåelse af egne lejemål samt tilgodehavender, for hvilke der er indrømmet afdragsvis betaling ud over ét år, og som ikke skal registreres på særskilte funktioner.”

På funktionen registreres endvidere indskud i virksomheder, der har karakter af lån til virksomheden. Der er tale om et indskud, når kommunen ikke herved pådrager sig pligter eller rettigheder i forhold til virksomheden eller dennes kreditorer udover dem, der udtrykkeligt er nævnt i låneaftalen. Indskuddet indgår i virksomhedens regnskab under fremmedkapital og ikke under egenkapital.

Det bemærkes, at tilskud, der ydes som drifts- eller anlægsudgift og medfører en eventualrettighed, ikke registreres på denne funktion, men opføres på garanti- og eventualrettighedsfortegnelsen.

Det bemærkes endvidere, at eventuelle lån til selvejende sociale institutioner med overenskomst altid skal registreres efter de særlige regler for regnskabsføring for disse institutioner.

Registrering af debetbevægelser sker ved tilgodehavendets opståen, det vil sige når ejendomsskatterne forfalder til betaling, ved indgåelse af lejemål, ved indgåelse af kontraktforhold i forbindelse med salg på ratevilkår, eller når der i øvrigt opstår et tilgodehavende, der ikke vil blive afviklet inden for et år.

Endvidere debiteres kontoen med rentetilskrivning vedrørende henstandsbeløb for ejendomsskatter samt eventuelt med rentetilskrivning på andre forhold efter særlig aftale.

Registrering af kreditbevægelser sker ved tilbagebetaling af henstandsbeløb, ved tilbagebetaling af indskud ved lejemålets ophør og i øvrigt ved afvikling af tilgodehavende.

På funktionen er autoriseret en gruppering 001 Efterlevelseshjælp ydet som lån (§ 85 a, stk. 7 i lov om aktiv socialpolitik). På grupperingen registreres forskydninger i efterlevelseshjælp ydet som lån. Statens andel af efterlevelseshjælp ydet som lån registreres på funktion 8.51.52 Anden gæld. Endvidere er der autoriseret en gruppering 002 til registrering af forskydninger i lån til betaling af ejendomsskatter.

Som følge af delingsaftalen er der endvidere autoriseret følgende grupperinger: Gruppering 003 Udlån til kommuner som følge af delingsaftalen, gruppering 004 Udlån til regioner som følge af delingsaftalen og gruppering 005 Udlån til staten som følge af delingsaftalen.

8.32.26 Ikke-likvide obligationer

På denne funktion registreres forskydninger vedrørende obligationer, som ikke er henført til funktionerne 8.22.08-8.22.11.

Der kan være tale om obligationer udstedt af selskaber, virksomheder m.v., der bl.a. er erhvervet med henblik på økonomisk støtte til formålet.

Registrering af debetbevægelser sker på datoen for modtagelse af rådigheden over obligationer og registreres til samme dags kursværdi.

Registrering af kreditbevægelser sker ved salg eller udtrækning til den bogførte kursværdi ved erhvervelsen, henholdsvis ved sidste års afslutning. Kursgevinst eller kurstab registreres på funktion 7.58.78.

8.32.27 Deponerede beløb for lån m.v.

På denne funktion registreres indsætning og hævning af beløb, der er deponeret i pengeinstitutter i forbindelse med optagelse af lån, garantistillelse eller indgåelse af lejemål eller leasingaftaler i forbindelse med bygninger eller anlæg i øvrigt, jf. Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

FORSKYDNINGER I AKTIVER VEDRØRENDE BELØB TIL OPKRÆVNING ELLER UDBETALING FOR ANDRE (38)

Under denne hovedfunktion registreres forskydninger i krav på tredjemand, modtaget fra andre kommuner eller fra staten med henblik på opkrævning. Det samme gælder forskydninger i aktiver, der modtages fra staten til videreforsendelse til borgerne.

Kommunen kan i stedet beslutte at foretage registreringen på funktion 8.28.14, 8.28.15 eller på 8.48.48, 8.48.49.

Modpostering registreres normalt på funktion 8.48.48 eller 8.48.49. Hvis kommunen har besluttet at registrere aktivet på funktion 8.25.14 eller 8.25.15, kan modposteringen også foretages på disse funktioner.

8.38.36 Kommuner og regioner m.v.

På denne funktion registreres forskydninger i krav på tredjemand, modtaget fra andre kommuner med henblik på opkrævning.

Registreringen af debetbevægelser sker ved modtagelse af anmodningen med kravet pålydende. Registrering af kreditbevægelser sker ved indbetalinger eller ved bortfald af krav.

8.38.37 Staten

På denne funktion registreres forskydninger i krav på tredjemand, modtaget fra staten med henblik på opkrævning. Kravene kan f.eks. vedrøre diverse skatter og afgifter m.v.

Endvidere registreres på denne funktion forskydninger i aktiver, der modtages fra staten til videreforsendelse til borgerne, f.eks. postgiroanvisninger vedrørende slutskat.

Registreringen af debetbevægelser sker ved modtagelse af anmodningen med kravets pålydende, respektive ved modtagelse af postgiroanvisninger.

Registreringen af kreditbevægelser sker ved indbetalinger, ved bortfald af krav eller ved udlevering af aktiver.

FORSKYDNINGER I AKTIVER TILHØRENDE FONDS, LEGATER M.V. (42)

8.42.40 Beskyttelsesrumspulje

På denne funktion registreres forskydninger i aktiver vedrørende beskyttelsesrumspuljen. Det drejer sig om indbetalinger til beskyttelsesrumspuljen og om indtægtsføring af forrentningen af midlerne i puljen. Endvidere udgiftsføres beløb svarende til afholdte anlægsudgifter vedrørende beskyttelsesrumspuljen og tilskud ydet til opførelse af beskyttelsesrum.

Det bemærkes, at indbetalinger til beskyttelsesrumspuljen af hensyn til eventuel tilbagebetaling skal kunne henføres til den enkelte bidragyder og bygning.

I forbindelse med regnskabsafslutningen udgiftsføres på funktionen et beløb svarende til de afholdte anlægsudgifter vedrørende beskyttelsesrumspuljen, som er afholdt på hovedkonto 0-6. Beløbet modposteres som en indtægt på de funktioner på hovedkonto 0-6, hvor anlægsudgiften vedrørende opførelsen af de offentlige beskyttelsesrum i øvrigt er opført. Tilsvarende udgiftsføres på funktionen de tilskud, som er ydet til opførelse af sikringsrum på hovedkonto 0-6. Tilskuddet indtægtsføres på hovedkonto 0-6 på de funktioner, som vedrører de kommunale institutioner, hvortil der er ydet tilskud til opførelse af sikringsrum.

Endvidere indtægtsføres på kontoen rentetilskrivningen vedrørende beskyttelsesrumspuljen. Modposteringen foretages på funktion 7.52.56.

8.42.41 Alderssparefond

På denne funktion registreres forskydninger i alderssparefondens indskud i pengeinstitut.

Registrering af debetbevægelser sker ved indsættelse af fondens midler i pengeinstitut. Registrering af kreditbevægelser sker ved hævning af fondens midler i pengeinstitut.

8.42.42 Legater

På denne funktion registreres forskydninger i likvide aktiver, der tilhører legater, dvs. værdipapirbeholdninger og indskud på konti i pengeinstitutter samt ejendomsværdier.

Registrering af debetbevægelser sker ved modtagelse af værdipapirer i forbindelse med ny kapital, ved køb af værdipapirer og ved indskud i pengeinstitut. Modtagne ejendomme registreres til ejendomsværdi.

Registrering af kreditbevægelser sker ved udtrækning af obligationer, ved afdrag på pantebreve og ved hævning af indskud i pengeinstitut.

Registreringen sker på tidspunktet for den pågældende hændelse, når kommunen selv er administrerende, og på tidspunktet for modtagelse af meddelelse fra pengeinstitut m.v., når administration sker hos dette.

Værdipapirer kan efter den enkelte kommunes bestemmelse registreres til kursværdi eller til nominel værdi.

8.42.43 Deposita

På denne funktion registreres forskydninger i aktiver vedrørende deposita. Alternativt kan registreringen, efter kommunens beslutning, ske i kontrolkartoteket eller på funktion

8.45.47, hvortil der i øvrigt henvises.

Registreringen af debetbevægelser sker ved modtagelse af aktivet og registrering af kreditbevægelser ved tilbagelevering.

8.42.44 Parkeringsfond

På denne funktion registreres forskydninger i aktiver vedrørende parkeringsfonden. Det bemærkes, at indbetalinger til parkeringsfonden af hensyn til eventuel tilbagebetaling skal kunne specificeres på de enkelte bidragydere.

I forbindelse med regnskabsafslutningen indtægtsføres på hovedkonto 2 et beløb for afholdte udgifter i forbindelse med etablering af parkeringspladser, jf. konteringsreglerne til funktion 2.28.22. Beløbet modposteres på funktion 8.42.44. Endvidere indtægtsføres på funktionen en eventuel rentetilskrivning vedrørende parkeringsfonden. Modposteringen foretages på funktion 7.52.56.

FORSKYDNINGER I PASSIVER TILHØRENDE FONDS, LEGATER M.V. (45)

8.45.45 Alderssparefond

På denne funktion registreres forskydninger i de omfattede personers og kommuners indskud i fonden samt de fra fonden udbetalte beløb.

Registrering af debetbevægelser sker ved udbetaling fra fonden. Registrering af kreditbevægelser sker dels ved indbetaling til fonden, dels ved renteindtægter af fondens aktiver.

8.45.46 Legater

På denne funktion registreres forskydninger i passiver tilhørende legater, dvs. selve legatkapitalen, dennes driftsregnskab samt eventuel prioritetsgæld vedrørende fast ejendom.

Registrering af debetbevægelser sker i forbindelse med betaling af legatportioner, renter af prioritetsgæld og andre ejendomsudgifter vedrørende legater, ved henlæggelser til kapitalen samt ved afdrag på prioritetsgæld.

Registrering af kreditbevægelser sker ved tilgang af ny kapital, ved kursgevinster i forbindelse med køb af obligationer samt ved overførte driftsbeløb til legatkapitalen. Endvidere krediteres renteindtægter af værdipapirer m.v. samt huslejeindtægter og aktieudbytter.

Endelig krediteres for optagelse af lån i fast ejendom.

Værdipapirer kan efter den enkelte kommunes bestemmelse registreres til kursværdi eller til nominel værdi.

8.45.47 Deposita

På denne funktion registreres forskydninger i kapital, som kommunen modtager:

Til opbevaring

Som depositum for tilbudsmateriale

Som sikkerhed for betaling til kommunen af forfaldne skatter, vareleverancer og arbejde samt for leverandørers opfyldelse af kontrakter.

Kommunen kan beslutte, at kapital, der enten modtages til opbevaring eller som depositum for tilbudsmateriale, ikke skal registreres i kommunens regnskab, men i kontrolkartotek eller lignende.

Kapital til opbevaring og deposita, der i henhold til beslutning skal registreres i kommunens regnskab, samt kapital, der tjener som sikkerhed, skal registreres (kredit) på denne funktion.

Såfremt der er tale om andre aktiver end kontanter, kan kommunen selv bestemme, om modposteringen skal ske på funktion 8.42.43 eller på nærværende funktion.

Registreringen af debetbevægelser sker ved tilbagebetaling eller frigivelse samt ved indlevering af deposita i form af aktiver, når det er besluttet at modpostere disse på nærværende funktion.

Registrering af kreditbevægelser sker ved modtagelse, uanset om der er tale om kontanter eller andre aktiver.

FORSKYDNINGER I PASSIVER VEDRØRENDE BELØB TIL OPKRÆVNING ELLER UDBETALING FOR ANDRE (48)

Under denne hovedfunktion registreres forskydninger i tilsvar over for andre kommuner eller staten vedrørende krav modtaget til opkrævning. Endvidere registreres forskydninger i aktiver, der er modtaget til videreforsendelse (passivsiden) samt beløb, der er modtaget til udbetaling.

Kommunen kan beslutte, at registreringen i stedet foretages på funktion 8.28.14 eller 8.28.15.

Modpostering registreres normalt på funktion 8.38.36 eller 8.38.37.

Kommunen kan ligeledes her beslutte, at registrering af modposten (aktivet) i stedet skal ske på nærværende funktioner.

8.48.48 Kommuner og regioner m.v.

På denne funktion registreres forskydninger i tilsvar over for andre kommuner vedrørende krav på tredjemand, hvor kommunen er anmodet om at bistå ved opkrævningen.

Registrering af debetbevægelser sker ved afregning til den anmodende kommune af de opkrævede beløb eller ved bortfald af krav.

Registrering af kreditbevægelser sker ved modtagelse af anmodningen med kravets pålydende.

8.48.49 Staten

På denne funktion registreres forskydninger i tilsvar over for staten vedrørende:

Krav, der er modtaget eller beregnet til opkrævning

Aktiver, der er modtaget til videreforsendelse eller udlevering

Beløb, der er modtaget til udbetaling til tredjemand, f.eks. statstilskud til forbedring af boligmassen

Registrering af debetbevægelser sker ved afregning til staten af de opkrævede beløb eller ved bortfald af krav, ved udlevering af modtagne aktiver samt ved udbetaling af tilskud til tredjemand.

Registrering af kreditbevægelser sker ved modtagelse af anmodning om opkrævning med kravets pålydelse, ved modtagelse af aktiver til videreforsendelse eller udlevering samt ved modtagelse af beløb til udbetaling til tredjemand.

Det bemærkes, at kommunen kan beslutte, at postgiroanvisninger vedrørende slutskat og lignende ikke registreres i kommunens regnskab, men føres i kontrolkartotek.

FORSKYDNINGER I KORTFRISTET GÆLD TIL PENGEINSTITUTTER (50)

8.50.50 Kassekreditter og byggelån

Denne funktion anvendes, når der med et pengeinstitut er truffet aftale om benyttelse af kassekreditter og byggelån.

Det bemærkes, at forbigående overtræk på check-, folio- eller kontokurant-konti forbliver på funktion 8.22.05.

Registrering af debetbevægelser sker ved direkte indsætning af midler eller ved overførsel fra andre bankkonti samt ved den endelige prioritering til afløsning af byggelånet.

Registrering af kreditbevægelser sker ved træk på kontoen, herunder renter og provision.

På funktionen registreres endvidere kreditbevægelser ved udstedelse af certifikater til den udstedte kurs, mens debetbevægelserne ved indløsning sker til kurs 100. Ligeledes skal låneprovenuet ved REPO-forretninger uanset løbetiden krediteres på denne funktion.

FORSKYDNINGER I KORTFRISTET GÆLD TIL STATEN (51)

8.51.52 Anden gæld

På denne funktion registreres forskydninger i gæld til eller tilgodehavender hos staten. Der er tale om statens andel af beboerindskudslån, statens andel af efterlevelseshjælp ydet som lån, statens andel af frigørelsesafgift samt udgifter til sociale pensioner m.v., hvortil staten yder 100 pct. refusion.

Det drejer sig om grundbeløb m.v. af sociale pensioner, hvortil staten yder 100 pct. refusion herunder den ekstra tillægsydelse, der konteres særskilt, børnetilskud og udlæg af underholdningsbidrag samt sygedagpenge og dagpenge vedrørende graviditet, barsel og adoption, hvortil staten yder 100 pct. refusion. Endvidere drejer det sig om ATP-bidrag samt ATP-bidrag jf. integrationsloven, hvortil staten yder 100 pct. refusion. Desuden registreres her supplerende opsparingsordning for førtidspensionister. Endelig drejer det sig om orlovsydelser til ikke-forsikrede lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende.

Der er til registrering af de sociale pensioner m.v. autoriseret følgende grupperinger:

001 Folkepension

002 Folkepension til repatrierede

003 Supplerende pensionsydelse (pensionslovens § 72 d)

004 Ventetillæg (opsat pension, jf. pensionslovens § 15 f)

005 Engangsbeløb (opsat pension, jf. pensionslovens § 15 d, stk. 4).

006 Højeste og mellemste førtidspension

007 Almindelig og forhøjet almindelig førtidspension

008 Supplerende opsparingsordning for førtidspensionister

009 Børnetilskud

010 Ikke-forskudsvise udlagte underholdsbidrag

011 Forskudsvise udlagte underholdsbidrag

012 Sygedagpenge til lønmodtagere hos forsikrede arbejdsgivere (§27)

013 Sygedagpenge i øvrigt

014 Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

015 ATP-bidrag førtidspension

016 Orlovsydelse til ikke-forsikrede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende

017 ATP-bidrag jf. integrationsloven

018 Delpension

019 Tillægsydelse for pensionister med alm. eller forhøjet alm. førtidspension

090 Refusion af offentlige pensioner

092 Refusion af børnetilskud

093 Refusion af supplerende opsparingsordning for førtidspensionister

094 Refusion af andre familieydelser

095 Refusion af dagpengeydelser

096 Refusion af orlovsydelse

097 Refusion af ATP-bidrag

098 Refusion af ATP-bidrag jf. integrationsloven

100 ATP-bidrag kontanthjælp og revalidering

101 ATP-bidrag sygedagpenge

102 ATP-bidrag barselsdagpenge

103 ATP-bidrag delpension

104 ATP-bidrag fleksydelse

105 Kontant kompensation til staten som følge af delingsaftalen

106 Fleksydelse

107 Bidrag vedr. fleksydelse

108 Refusion vedr. fleksydelse

109 Indbetaling af opkrævede fleksydelsesbidrag til staten.

110 Betalinger vedrørende pas

111 Betalinger vedrørende kørekort

112 Tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag til kontant udbetaling (skattepligtig)

113 Tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag til en pensionsordning (ikke skattepligtig)

114 Dagpenge til EØS-borgere

115 Gebyr vedrørende grundvandskortlægning

Det bemærkes, at der vedrørende gruppering 013 Sygedagpenge i øvrigt bør foretages en særskilt registrering (undergruppering) af forskudsvis udlagte sygedagpenge. Den særskilte registrering foretages af hensyn til opgørelse og afstemning af udlæg.

På gruppering 104 ATP-bidrag fleksydelse, konteres kommunens andel af ATP-bidrag (der udgør ½-delen af det samlede ATP-bidrag). På gruppering 106 Fleksydelse, konteres kommunens udbetalinger af fleksydelse til fleksydelsesmodtagerne. På gruppering 107 Bidrag vedr. fleksydelse, konteres de af kommunen opkrævede fleksydelsesbidrag hos dem, der er tilmeldt fleksydelsordningen. På gruppering 108 Refusion vedr. fleksydelse, konteres statens refusion af fleksydelse (svarende til grupperingerne 090-098, der også er grupperinger til statsrefusion vedr. ydelser). På gruppering 109 Indbetaling af opkrævede fleksydelsesbidrag til staten, konteres kommunens overførsel af opkrævede fleksydelsesbidrag til staten. Hertil kommer, at eventuelle tilbagebetalinger (udbetalinger) af fleksydelsesbidrag modposteres på denne gruppering.

På gruppering 110, Betalinger vedrørende pas, og gruppering 111, Betaling vedrørende kørekort, angives borgerens betaling for udstedelse af pas eller kørekort som en kreditpostering idet dette er at betragte som en kortfristet gæld til staten. Ved overførsel af betalinger til Rigspolitiet debiteres beløbet den respektive gruppering. Begge registreringer har modpost på funktion 8.22.01 Kontante beholdninger eller funktion 8.22.05 Indskud i pengeinstitutter m.v..

På gruppering 112 konteres tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag, som udbetales kontant og dermed er skattepligtige. På gruppering 113 konteres tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag, som overføres til pensionsordning og dermed ikke er skattepligtige.

Samtlige beløb registreres under dranst 5 på hovedart 8. For ydelser, hvor staten yder 100 pct. refusion, registreres refusionen på art 8.6 Statstilskud, hvorimod udbetalinger registreres direkte på hovedart 8 eller på en frivillig art herunder.

Det bemærkes endvidere, at udgifter til personlige tillæg til pensionen (personlige tillæg, helbredstillæg mv.) samt refusion heraf registreres på funktion 5.48.67.

På gruppering 114 konteres udbetalinger af dagpenge til EØS-borgere (i pilotjobcentrene), jf. forordning (EØF) 1408/71.

På gruppering 115 konteres den statslige andel af gebyrer vedrørende grundvandskortlægning. Registrering af debetbevægelser sker ved udbetaling eller afregning. Registrering af kreditbevægelser sker i forbindelse med registrering af statens andel af beboerindskudslån og henstand med frigørelsesafgift samt ved indbetalinger, herunder modtagne refusionsbeløb.

FORSKYDNINGER I KORTFRISTET GÆLD I ØVRIGT (52)

8.52.53 Kirkelige skatter og afgifter

På denne funktion registreres forskydninger vedrørende kirkelige skatter og afgifter.

Registreringen foretages under dranst 5 på følgende, autoriserede grupperinger

001 Forskudsbeløb af kirkeskat

002 Afregning af forskelsbeløb

006 Fællesfonden

011 Afregning af kirkeskat med andre kommuner

012 Efterbetaling og bøder

013 Landskirkeskat

014 Lokale kirkelige kasser

Registrering af debetbevægelser sker, når beløb udbetales til de kirkelige myndigheder og ved afregning af skyldigt mellemværende med Skatteministeriet i forbindelse med maj afregningen.

Registrering af kreditbevægelser omfatter kirkelige skatter og afgifter, der modtages fra Skatteministeriet, tilskud fra præsteembedernes fællesfond samt bøder, efterbetalinger m.v.

8.52.54 Andre kommuner og regioner

På denne funktion registreres forskydninger i gæld til andre kommuner og regioner. Registrering af debetbevægelser sker ved udbetaling. Registrering af kreditbevægelser sker i forbindelse med registrering af udgifterne på de forskellige driftskonti m.v.

Der er autoriseret to grupperinger som følge af delingsaftalen:

001 Kontant kompensation til andre kommuner som følge af delingsaftalen

002 Kontant kompensation til regioner som følge af delingsaftalen

8.52.55 Skyldige feriepenge

På denne funktion registreres forskydninger i skyldige feriepenge.

8.52.56 Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager

8.52.57 Anden kortfristet gæld med udenlandsk betalingsmodtager

På disse funktioner registreres forskydninger i gæld til borgere og leverandører. Forskydninger i gæld, som afvikles via edb-remitteringssystemer, kan registreres på funktion 8.52.56.

Registrering af debetbevægelser sker ved udbetaling. Registrering af kreditbevægelser sker i forbindelse med registrering af udgifterne på de forskellige driftskonti m.v.

8.52.58 Edb fejlopsamlingskonto

Denne funktion anvendes ved edb-regnskabssystemer til registrering af posteringer, der ikke kan accepteres af de logiske bogføringskontroller.

Registrering af bevægelser via edb-systemet sker automatisk, mens rettelser af fejl i almindelighed må foretages manuelt, når årsagen til fejlen er fundet.

Alle fejl skal være fundet og omposteret inden regnskabsafslutningen.

8.52.59 Mellemregningskonto

På denne funktion registreres forskydninger i mellemregningsforhold med borgere, interne mellemregninger samt indeholdt A-skat m.v. og registreret moms.

Det bemærkes, at der på funktion 8.52.59 skal oprettes en konto for hver enkelt momsregistrering. Kontoen skal være specificeret således:

xx Indgående moms

xx Udgående moms

xx Afregning af moms

Afregningen skal ske særskilt for hver momsregistrering.

Registrering af debetbevægelser sker ved udbetaling eller afregning. Registrering af kreditbevægelser sker ved indbetaling eller tilbageholdelse.

Der er på funktionen under dranst 5 Balanceforskydninger autoriseret en gruppering til over-/underdækning vedrørende elforsyning.

8.52.61 Selvejende institutioner med overenskomst

På denne funktion registreres forskydninger i kortfristet gæld og forudbetalte beløb samt kapital, som den selvejende institution har selvstændig dispositionsret over (gaver til særlige formål, deponerede beløb fra beboere m.fl., kassekreditter og byggelån).

Herudover registreres på funktionen de mellemregninger, den selvejende institution har i forhold til overenskomstkommunen, hvad enten disse er af aktiv eller passiv karakter.

Registrering af den selvejende institutions Balanceforskydninger sker i samme takt, som den selvejende institutions øvrige udgifter og indtægter registreres i kommunens regnskab, dog mindst én gang om året.

Registrering af ændring i kommunens mellemregning med institutionen sker senest i forbindelse med årsafslutningen.

8.52.62 Afstemnings- og kontrolkonto

Denne funktion anvendes til afstemnings- og kontrolkonti, som det efter den enkelte kommunes vurdering anses for hensigtsmæssigt at udskille fra andre funktioner for at sikre sig bedre overblik over området.

De omhandlede konti skal balancere, dvs. at summen af debetbevægelser skal svare til summen af kreditbevægelser.

FORSKYDNINGER I LANGFRISTET GÆLD (55)

Denne hovedfunktion omfatter dels afdrag på lån, der registreres som debetposter under dranst 6, hovedart 6, dels lånoptagelse, der registreres som kreditposter under dranst 7, hovedart 8.

8.55.63 Selvejende institutioner med overenskomst

På denne funktion registreres forskydninger i selvejende institutioners langfristede gæld. Dette gælder også gæld over for overenskomstkommunen. Registrering sker i samme takt, som den selvejende institutions øvrige udgifter og indtægter registreres i kommunens regnskab, dog mindst én gang om året.

Registrering af ændring i kommunens mellemregning med institutionen sker senest i forbindelse med årsafslutningen.

8.55.64 Stat og hypotekbank

Der er autoriseret følgende gruppering på funktionen

Her registreres forskydninger i langfristet gæld til staten i relation til delingsaftalen, jf. § 41, stk. 2 i bekendtgørelsen nr. 877 af 16. september 2005 om fordeling af aktiver og passiver, rettigheder og pligter og ansatte som følge af opgaveflytninger den 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen.

8.55.65 Andre kommuner og regioner

Der er autoriseret følgende grupperinger på funktionen

001 Lån hos andre kommuner som følge af delingsaftalen

Her registreres lån hos andre kommuner som følge af reglerne om kompensation til myndigheder i forbindelse med delingsaftalen, jf. § 41, stk. 2 i bekendtgørelsen nr. 877 af 16. september 2005 om fordeling af aktiver og passiver, rettigheder og pligter og ansatte som følge af opgaveflytninger den 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen.

002 Lån hos regioner som følge af delingsaftalen

Her registreres lån til regioner som følge af reglerne om kompensation til myndigheder i forbindelse med delingsaftalen, jf. § 41, stk. 2 i bekendtgørelsen nr. 877 af 16. september 2005 om fordeling af aktiver og passiver, rettigheder og pligter og ansatte som følge af opgaveflytninger den 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen.

8.55.66 Kommunernes Pensionsforsikring

8.55.67 Andre forsikringsselskaber

8.55.68 Realkredit

8.55.70 Kommunekredit

8.55.71 Pengeinstitutter

På disse funktioner registreres forskydninger i lån med løbetid ud over et år hos staten, andre kommuner og regioner (herunder lån fra fonde i regionen hidrørende fra frigørelsesafgifter) samt hos forsikringsselskaber, realkreditinstitutter og pengeinstitutter.

Registrering af debetbevægelser sker ved afdrag eller indfrielse. Ved anvendelse af indkøbte obligationer til afdrag/indfrielse debiteres kontoen med det nominelle beløb. Kursgevinst i forbindelse hermed registreres på funktion 7.58.78. Endelig foretages debitering ved afvikling af gæld i forbindelse med salg af ejendomme.

Registrering af kreditbevægelser sker ved lånenes optagelse (hjemtagelse), dvs. ved prioritering af fast ejendom, ved udstedelse af gældsbreve, ved overtagelse af gæld i forbindelse med køb af fast ejendom eller når der i øvrigt opstår et gældsforhold med varighed ud over et år overfor offentlige myndigheder, pengeinstitutter m.v.

Alle lån registreres med den nominelle værdi, idet et eventuelt kurstab registreres på funktion 7.58.77.

8.55.74 Offentligt emitterede obligationer i udland

På disse funktioner registreres forskydninger i offentligt udbudte obligationslån, herunder lån, der er fast overtaget af pågældende bank eller lånekonsortium.

Registrering af debetbevægelser sker ved afdrag eller indfrielse.

Hvor opkøb af udenlandsk møntede obligationer til amortisation træder i stedet for udtrækning, debiteres kontoen ved købet med den pålydende værdi, baseret på valutakursen på købstidspunktet.

Registrering af kreditbevægelser sker ved lånenes optagelse med den nominelle værdi og - for udenlandske låns vedkommende - til valutakursen på hjemtagelsestidspunktet, idet eventuelt kurstab registreres på funktion 7.58.77.

8.55.75 Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor

På denne funktion registreres forskydninger i prioritetslån og gældsbreve samt andre former for langfristede lån, f.eks. leverandørkreditter af varighed over ét år hos private personer og virksomheder.

Registrering af debetbevægelser sker ved afdrag, indfrielse eller overdragelse.

Registrering af kreditbevægelser sker ved lånenes optagelse, dvs. ved udstedelse af gældsbreve, ved træk på leverandørkreditter, ved overtagelse af privat pantegæld eller udstedelse af gældsbreve i forbindelse med køb af fast ejendom og i øvrigt når der opstår et gældsforhold, der har varighed ud over ét år, og som ikke henhører under andre funktioner under langfristet gæld.

8.55.76 Anden langfristet gæld med udenlandsk kreditor

På denne funktion registreres forskydninger i lån, optaget i udlandet (bortset fra obligationslån), herunder leverandørkreditter af varighed over ét år hos udenlandske firmaer. Forskydninger i lån optaget i udenlandsk valuta hos en indenlandsk kreditor registreres på den relevante funktion vedrørende indenlandske kreditorer.

Registrering af debetbevægelser sker ved afdrag eller indfrielse.

Registrering af kreditbevægelser sker ved optagelse af lån eller ved træk på leverandørkreditter.

Alle debet- og kreditbevægelser i årets løb registreres i danske kroner i overensstemmelse med de ved transaktionerne anvendte valutakurser.

I det omfang omlægninger af udlandslån sker uden kassebevægelser, registreres omlægningerne alene som statusop- eller nedskrivninger på funktion 9.55.76 med modpost på balancekonto 9.75.99.

8.55.77 Langfristet gæld vedrørende ældreboliger

På denne funktion registreres forskydninger i langfristet gæld vedrørende ældreboliger.

Det bemærkes, at al langfristet gæld vedrørende ældreboliger registreres her uanset kreditor.

8.55.78 Gæld vedrørende færgeinvesteringer

På denne funktion registreres forskydninger i gæld vedr. færgeinvesteringer.

Det bemærkes, at gæld vedrørende færgeinvesteringer registreres her uanset kreditor.

8.55.79 Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver

På denne funktion registreres forskydninger i gæld vedrørende finansielt leasede aktiver. Registrering af debetbevægelser sker ved betaling af leasingydelsens afdragsdel.

MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER (58)

Der er for funktionerne 8.58.80-8.58.84 autoriseret følgende grupperinger, der relateres til aktivets finansieringskilde:

001 Takstfinansierede aktiver

002 Selvejende institutioners aktiver

003 Øvrige skattefinansierede aktiver

8.58.80 Grunde

På denne funktion registreres til- og afgange ved køb og salg af grunde. Af- og ned-skrivninger krediteres funktionen. Evt. opskrivning foretages ved at debitere funktionen med modpost på 8.75.94 Reserve for opskrivninger.

8.58.81 Bygninger

På denne funktion registreres til- og afgange ved køb og salg af bygninger. Af- og ned-skrivninger krediteres funktionen. Evt. opskrivning foretages ved at debitere funktionen med modpost på 8.75.94 Reserve for opskrivninger.

8.58.82 Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler

På denne funktion registreres til- og afgange ved køb og salg af tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler. Af- og nedskrivninger krediteres funktionen. Evt. opskrivning foretages ved at debitere funktionen med modpost på 8.75.94 Reserve for opskrivninger.

8.58.83 Inventar – herunder computere og andet IT-udstyr

På denne funktion registreres til- og afgange ved køb og salg af inventar. Af- og nedskrivninger krediteres funktionen. Evt. opskrivning foretages ved at debitere funktionen med modpost på 8.75.94 Reserve for opskrivninger.

8.58.84 Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver

På denne funktion registreres til- og afgange vedrørende materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver. Ved tilgange debiteres funktionen, mens den krediteres ved afgange.

IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER (62)

8.62.85 Udviklingsprojekter og andre erhvervede immaterielle anlægsaktiver

På denne funktion registreres til- og afgange af udviklingsprojekter og andre erhvervede immaterielle anlægsaktiver. Af- og nedskrivninger krediteres funktionen.

Der er for funktionen autoriseret følgende grupperinger, der relateres til aktivets finansieringskilde:

001 Takstfinansierede aktiver

002 Selvejende institutioners aktiver

003 Øvrige skattefinansierede aktiver

OMSÆTNINGSAKTIVER-VAREBEHOLDNINGER (65)

8.65.86 Varebeholdninger/-lagre

På denne funktion registreres til- og afgange vedrørende varebeholdninger/-lagre. Ved tilgange debiteres funktionen, mens den krediteres ved afgange.

Der er for funktionen autoriseret følgende grupperinger, der relateres til aktivets finansieringskilde:

001 Takstfinansierede aktiver

002 Selvejende institutioners aktiver

003 Øvrige skattefinansierede aktiver

OMSÆTNINGSAKTIVER - FYSISKE ANLÆG TIL SALG (68)

8.68.87 Grunde og bygninger bestemt til videresalg

På denne funktion registreres til- og afgange vedrørende grunde og bygninger bestemt til videresalg. Eventuelle op- eller nedskrivninger henholdsvis debiteres og krediteres funktionen.

Der er for funktionen autoriseret følgende grupperinger, der relateres til aktivets finansieringskilde:

001 Takstfinansierede aktiver

002 Selvejende institutioners aktiver

003 Øvrige skattefinansierede aktiver

HENSATTE FORPLIGTELSER (72)

8.72.90 Hensatte forpligtelser

På denne funktion registreres ændringer i kommunens hensatte forpligtelser. Ved forøgelse af forpligtelsen krediteres funktionen, mens den debiteres ved formindskelse.

Der er autoriseret følgende gruppering på funktionen:

001 Ikke-forsikringsdækkede tjenestemandspensioner

002 Bonusbetaling vedr. jobcentre

EGENKAPITAL (75)

8.75.91 Modpost for takstfinansierede aktiver

8.75.92 Modpost for selvejende institutioners aktiver

8.75.93 Modpost for skattefinansierede aktiver

Der er tale om tekniske funktioner som afspejler forskydninger på funktionerne 9.75.91-9.75.93.

8.75.94 Reserve for opskrivninger

På denne funktion registreres evt. opskrivninger af kommunens materielle anlægsaktiver.Ved opskrivning krediteres funktionen.

8.75.95 Modpost for donationer

På denne funktion registreres forskydninger i egenkapitalen vedrørende donationer af aktiver eller modtagelse af tilskud til helt eller delvis finansiering af aktiver, der indgår i kommunens serviceproduktion

Hovedkonto 9 Balance

Hovedkonto 9 udgør kommunens samlede balance. Overordnet består balancen af materielle, immaterielle aktiver samt finansielle aktiver og passiver, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser.

Balancen indeholder oplysninger om værdien af kommunens grunde og bygninger, tekniske anlæg, maskiner og større specialudstyr, inventar, transportmidler mv. Ligeledes indeholder den oplysninger om kommunens finansielle aktiver og værdien af forpligtelser.

Hovedkonto 9 finder ikke anvendelse ved budgetlægningen, idet budgettering og registrering af forskydninger på statuskontiene foretages på de tilsvarende funktioner under hovedkonto 8 samt på visse funktioner under hovedkonto 0-6. Funktionerne 9.22.01- 9.42.44 samt 9.58.80-9.68.87 er aktivkonti, der registreres under dranst 8. Funktionerne 9.45.45-9.55.79 og 9.72.90-9.75.99 er passivkonti, der registreres under dranst 9. Ved registrering på hovedkonto 9 anvendes ikke artsspecifikation.

LIKVIDE AKTIVER (22)

Med henblik på mulighederne for kontrol af overholdelse af kassekreditreglen, jf. bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., skal kasseopgørelsen tilrettelægges således, at der kan ske en rekonstruktion af saldiene på funktion 9.22.01 og 9.22.05 samt funktionerne 9.22.08-9.22.11 dagligt i den forløbne 12 måneders periode (se også funktion 9.50.50).

9.22.01 Kontante beholdninger

Saldoen skal svare til den tilstedeværende beholdning. Forskudskasser vil ofte i årets løb indeholde bilag for udgifter (og eventuelt indtægter) som en del af beholdningen.

Det bemærkes i henhold til bekendtgørelsen om kommunernes mellemværender med de kommunale forsyningsvirksomheder, at kommunens samlede gæld til de kommunale forsyningsvirksomheder opgjort ud fra kommunens årsregnskab ikke må overstige kommunens likvide beholdninger (summen af saldiene på funktionerne 9.22.01- 9.22.11) tillagt ledigt træk på kommunens kassekredit ved regnskabsårets udgang, opgjort efter reglerne i lånebekendtgørelsen. Der henvises til afsnit 8.3.1 og 8.3.2.

9.22.05 Indskud i pengeinstitutter m.v.

Saldoen på denne funktion skal svare til, hvad der er kendt som disponibelt på kontoen. Udenlandske bankkonti omregnes ultimo regnskabsåret til ny valutakurs med modpost på balancekonto 9.75.99.

9.22.07 Investerings- og placeringsforeninger

9.22.08 Realkreditobligationer

9.22.09 Kommunekreditsobligationer

9.22.10 Statsobligationer m.v.

9.22.11 Udenlandske obligationer

Primosaldoen samt årets forskydninger på de tilsvarende funktioner på hovedkonto 8 skal svare til beholdningen opgjort efter kursen ved foregående års slutning eller købskursen ved tilgang i året. Ved regnskabsårets slutning omregnes værdien til kursværdien pr. 31. december med modpost på balancekonto 9.75.99

TILGODEHAVENDER HOS STATEN (25)

9.25.12 Refusionstilgodehavender

Saldoen skal ved regnskabsafslutningen svare til nettotilgodehavender/-gæld vedrørende refusioner.

9.25.13 Andre tilgodehavender

Saldoen skal svare til det samlede tilgodehavende, der altid skal kunne specificeres på enkeltposter.

Det bemærkes, at afregningen til staten af selskabsskatter, som er i restance, optages på status på grupperingen.

Der er autoriseret følgende gruppering på funktionen

001 Kontante tilgodehavender som følge af delingsaftalen

Der er på funktionen autoriseret gruppering 001 til registrering af kontante tilgodehavender hos staten som følge af reglerne om kompensation til myndigheder i forbindelse med delingsaftalen, jf. § 41, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 877 af 16. september 2005 om fordeling af aktiver og passiver, rettigheder og pligter og ansatte som følge af opgaveflytninger den 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen.

KORTFRISTEDE TILGODEHAVENDER I ØVRIGT (28)

9.28.14 Tilgodehavender i betalingskontrol

9.28.15 Andre tilgodehavender

Saldoen på disse funktioner skal svare til det samlede tilgodehavende, der altid skal kunne specificeres på enkeltposter.

Uerholdelige beløb afgangsføres over balancekonto 9.75.99 eller over den konto, hvor indtægten i sin tid blev konteret.

9.28.17 Mellemregninger med foregående og følgende regnskabsår

Saldoen skal svare til summen af:

de tilgodehavender, der eksisterer ved årets udgang, men som først indbetales i nyt regnskabsår.

de skyldige beløb vedrørende gammelt regnskabsår, der er registreret ved årets udgang, men først udbetales i nyt regnskabsår,

forudbetalte beløb i gammelt regnskabsår vedrørende nyt regnskabsår,

forudindbetalte beløb i gammelt regnskabsår vedrørende nyt regnskabsår.

Ved regnskabsafslutningen skal saldoen på funktion 9.28.17 i det gamle regnskabsår svare til summen af posteringer på funktion 8.28.17 i nyt regnskabsår med modsat fortegn.

Saldoen kan både være positiv og negativ og kan derfor både være såvel et aktiv som et passiv. Registreringen foretages dog under dranst 8 under alle omstændigheder.

9.28.18 Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med overenskomst

Saldoen skal ved regnskabsafslutningen svare til de samlede finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med overenskomst.

9.28.19 Tilgodehavender hos andre kommuner og regioner

Saldoen skal svare til det samlede tilgodehavende, der altid skal kunne specificeres på enkeltposter.

På funktionen registreres kontante tilgodehavender hos kommuner og regioner i forbindelse med delingsaftalen, jf. § 41, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 877 af 16. september 2005 om fordeling af aktiver og passiver, rettigheder og pligter og ansatte som følge af opgaveflytninger den 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen. Kompensationsbeløbet registreres direkte på funktionen med modpost på 9.75.99 Balancekonto.

Der er autoriseret to grupperinger:

001 Kontante tilgodehavender hos andre kommuner som følge af delingsaftalen

002 Kontante tilgodehavender hos regioner som følge af delingsaftalen

LANGFRISTEDE TILGODEHAVENDER (32)

9.32.20 Pantebreve

Saldoen skal svare til det aktuelle resttilgodehavende. Uerholdelige tilgodehavender eller tilgodehavender, der er konverteret til tilskud, afgangsføres over balancekonto 9.75.99.

9.32.21 Aktier og andelsbeviser m.v.

Saldoen skal for noterede aktier svare til kursværdien pr. 31. december. Kursregulering foretages over balancekonto 9.75.99.

Modtagelse af fondsaktier samt op- og nedskrivning af aktiernes påtrykte værdi registreres alene på hovedkonto 9 - med modpost på balancekonto 9.75.99.

For ikke-noterede aktier og andre kapitalandele (andelsbeviser, indskudsbeviser o.l.) foretages indregningen efter den indre værdis metode opgjort i henhold til senest aflagte årsregnskab eller foreløbigt regnskab for de selskaber, som kommunen har kapitalandele i. Et selskabs indre værdi er dets egenkapital. Metoden indebærer, at der i balancen skal indregnes en andel af selskabets indre værdi svarende til kommunens ejerandel. Indre værdis metode finder ligeledes anvendelse på ejerandele i fælleskommunale selskaber. Fælleskommunale selskaber er forpligtigede til at beregne og oplyse ejerandelene efter den anførte metode for de deltagende kommuner. Dette gælder dog ikke for fælleskommunale trafikselskaber, som kommunen skal deltage i ved lov. I bemærkningerne til regnskabet vises beregningen af den indre værdi for hvert enkelt selskab. Værdireguleringen foretages med modpost på balancekonto 9.75.99.

Der er på funktionen under dranst 5 Finansforskydninger oprettet en gruppering til registrering af netvirksomheders ejerandele i elforsyningsselskaber.

9.32.22 Tilgodehavender hos grundejere

9.32.23 Udlån til beboerindskud

Nye udlån og tilgodehavender optages til nominel værdi, jf. funktion 8.32.22 og 8.32.23.

Saldoen på funktionerne 9.32.22 og 9.32.23 skal ved regnskabsafslutningen svare til den aktuelle restsum på tilgodehavenderne med nedskrivning af forventet tab på tilgodehavenderne. Nedskrivningen kan ved regnskabsårets slutning foretages som en procentdel af de forskellige typer af tilgodehavender baseret på historiske erfaringer og skal kunne dokumenteres.

Nedskrivningen foretages ved at debitere de relevante funktioner med anvendelse af art 0.6 og kreditere funktion 8.22 og 8.23 ved anvendelse af art 0.9. Ligeledes registreres nedskrivningen af tilgodehavender på funktion 9.32.22 eller 9.32.23 med modpost på balancekonto 9.75.99.

I bemærkningerne til regnskabet skal der redegøres for den nominelle værdi af tilgodehavender og udlån.

I balancen opgjort primo for det følgende år skal værdireguleringen tilbageføres, så kontiene igen viser det nominelle tilgodehavende.

Eventuelle uerholdelige beløb afgangsføres på balancekonto 9.75.99

9.32.24 Indskud i Landsbyggefonden m.v.

Som følge af de meget gunstige lånevilkår, med bl.a. rentefrihed og betydelig afdragsfrihed, der ydes vedrørende indskud Landsbyggefonden mv. skal saldoen ultimo regnskabsåret markeres med ”-” i kommunens balance. Reguleringen af de uafviklede indskud i Landsbyggefonden m.v. sker med modpost på balancekonto 9.75.99.

I bemærkningerne til regnskabet skal der redegøres for den nominelle værdi af kommunens uafviklede indskud i Landsbyggefonden m.v.

I balancen opgjort primo for det følgende år skal værdireguleringen tilbageføres, så kontoen igen viser det nominelle tilgodehavende.

På funktionen er autoriseret to grupperinger til registrering af indskud af grundkapital i henholdsvis private og kommunale ældreboliger. Debetsaldoen på gruppering 001 skal svare til summen af uafviklede indskud af grundkapital i Landsbyggefonden. Debetsaldoen på gruppering 002 skal svare til summen af de uafviklede kommunale indskud af grundkapital. Der henvises i øvrigt til konteringsreglerne for funktion 0.25.18 Almene boliger.

Saldoen på de autoriserede grupperinger skal i forbindelse med afslutningen af årsregnskabet markeres med ”-”.

Der er autoriseret følgende driftsgrupperinger hertil:

001 Grundkapitalindskud (indskud i Landsbyggefonden)

Herunder registreres grundkapitalindskud i alment byggeri, jf. § 120 i lov om almene boliger. I forbindelse med salg af almene boliger, vil der ske tilbagebetaling af grundkapitalindskud.

002 Grundkapital til kommunalt ejede ældreboliger

Herunder registreres grundkapitalindskud til ældreboliger, der opføres af kommunen, men som forudsættes at skulle overgå til en selvejende almen boliginstitution, jf. § 121 i lov om almene boliger.

003 Driftsstøttelån

Herunder registreres udbetalte driftsstøttelån. I forbindelse med salg af almene boliger, vil der ske tilbagebetaling af driftsstøttelån.

9.32.25 Andre langfristede udlån og tilgodehavender

Nye udlån og tilgodehavender optages til nominel værdi, jf. funktion 8.32.25.

Saldoen skal ved regnskabsafslutningen svare til det samlede resttilgodehavende med nedskrivning af forventet tab på tilgodehavenderne. Nedskrivningen kan ved regnskabsårets slutning foretages som en procentdel af de forskellige typer af tilgodehavender baseret på historiske erfaringer og skal kunne dokumenteres.

Nedskrivningen foretages ved at debitere de relevante funktioner med anvendelse af art 0.6 og kreditere funktion 8.32.25 ved anvendelse af art 0.9. Ligeledes registreres nedskrivningen af tilgodehavender på funktion 9.32.25 med modpost på balancekonto 9.75.99.

I bemærkningerne til regnskabet skal der redegøres for den nominelle værdi af tilgodehavender og udlån.

I balancen opgjort primo for det følgende år skal værdireguleringen tilbageføres, så kontoen igen viser det nominelle tilgodehavende.

Styring af tilbagebetalingspligtige ydelser kan foregå på funktion 9.32.25 med modpost på balancekonto 9.75.99.

Der er på funktionen autoriseret en gruppering 002 til registrering af lån til betaling af ejendomsskatter.

Der er på funktionen endvidere autoriseret følgende grupperinger:

003 Udlån til kommuner som følge af delingsaftalen

004 Udlån til regioner som følge af delingsaftalen

005 Udlån til staten som følge af delingsaftalen

På grupperingerne registreres udlån til andre myndigheder, jf. § 41, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 877 af 16. september 2005 om fordeling af aktiver og passiver, rettigheder og pligter og ansatte som følge af opgaveflytninger den 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen. Kompensationsbeløbet registreres direkte på funktionen med modpost på 9.75.99 Balancekonto.

9.32.26 Ikke-likvide obligationer

Primosaldoen samt forskydningerne i årets løb på funktion 8.32.26 skal svare til beholdningen opgjort efter kursen ved foregående års slutning eller købskursen ved tilgang i året. Ved regnskabsårets slutning reguleres værdien efter den aktuelle kursværdi med modpost på balancekonto 9.75.99.

Efter den enkelte kommunes bestemmelse kan beholdningen i stedet enten registreres til erhvervelsesværdien eller til den nominelle værdi. Kursregulering i forbindelse hermed sker over balancekonto 9.75.99.

9.32.27 Deponerede beløb for lån m.v.

Saldoen skal ved regnskabsafslutningen svare til det samlede beløb, der er deponeret i forbindelse med optagelse af lån, garantistillelse eller indgåelse af lejemål og leasingaftaler m.v.

Der er på funktionen en autoriseret gruppering:

001 Uforbrugte midler fra kvalitetsfonden

Her konteres deponering af uforbrugte midler fra kvalitetsfonden i 2009. Det deponerede beløb skal indsættes på en særskilt konto i et pengeinstitut.

UDLÆG VEDRØRENDE FORSYNINGSVIRKSOMHEDER (35)

9.35.30 Spildevandsanlæg med betalingsvedtægt

9.35.31 Gasforsyning

9.35.32 El-forsyning

9.35.33 Varmeforsyning

9.35.34 Vandforsyning

9.35.35 Andre forsyningsvirksomheder

På disse funktioner registreres udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder.

Forsyningsvirksomhederne – med undtagelse af elforsyning – adskiller sig fra de øvrige kommunale områder ved, at de skal hvile i sig selv, dvs. at de skal finansieres over taksterne og at indtægter og udgifter set over en årrække skal balancere. For at kunne opgøre dette registreres kommunens mellemværende med forsyningsvirksomhederne på disse funktioner.

Senest i forbindelse med regnskabsafslutningen reguleres udlægsfunktionerne 9.35.30, 9.35.31 og 9.35.33-9.35.35 efter resultaterne af den samlede drift- og anlægsvirksomhed på funktionerne 1.22.01, 1.22.03 og 1.22.04 og 1.35.40-1.35.44 samt 1.38.60- 1.38.66, såfremt kommunen har besluttet at gebyrfinansiere affaldsområdet eller dele heraf efter hvile-i-sig-selv-princippet. På affaldsområdet er autoriseret grupperinger til mellemværende på de enkelte områder. Kommunen kan på de øvrige områder, hvis den ønsker det, foretage mellemregning for funktion 1.22.06. Modposteringen foregår på balancekonto 9.75.99.

Da elforsyning ikke længere er omfattet af det kommunalretlige hvile-i-sig-selv princip, skal mellemværende registreret på funktion 9.35.32 El-forsyning, med virkning fra regnskab 2000, ikke længere reguleres for det løbende resultat på funktion 1.22.02. Mellemværende som er registreret på funktion 9.35.32 påvirkes kun af aftaler om indskud i

netvirksomheden eller afvikling/nedbringelse af gældsforhold.

Det bemærkes, at der på funktion 9.35.32 er autoriseret en gruppering til registrering af udlæg vedrørende el-selskabernes sideordnede aktiviteter. Der er endvidere på funktionen under dranst 8 Aktiver oprettet en gruppering til registrering af forpligtelse for tjenestemænd.

Beregnede rentebeløb konteres direkte på funktionerne på hovedkonto 1 og modposteres på funktionerne 7.35.30-7.35.35.

Afskrivning på tilgodehavender registreres som debitering på funktionerne 9.35.30, 9.35.31 og 9.35.33-9.35.35 for nettobeløb og på funktion 9.59 for moms til kreditering for statuskontoen for restancen (9.28.14) eller (9.28.15).

I forbindelse med bl.a. lov om varmeforsyning og lov om el-forsyning kan der foretages henlæggelser og afskrivninger for forsyningsvirksomheder. Sådanne henlæggelser og afskrivninger registreres via hovedart 0.

AKTIVER VEDRØRENDE BELØB TIL OPKRÆVNING ELLER UDBETALING FOR ANDRE (38)

9.38.36 Kommuner og regioner m.v.

9.38.37 Staten

Saldiene består af krav på tredjemand samt af beholdning af aktiver (postgiroanvisninger).

AKTIVER TILHØRENDE FONDS, LEGATER M.V. (42)

9.42.40 Beskyttelsesrumspulje

En eventuel saldo vil være udtryk for opkrævede midler til beskyttelsesrums-puljen, herunder forrentning af midlerne, som endnu ikke er anvendt til beskyttelsesrumsformål. Der henvises i øvrigt til konteringsreglerne for funktion 8.42.40.

9.42.41 Alderssparefond

Saldoen skal svare til indskud i pengeinstitutter samt den nominelle værdi af fondens beholdning af værdipapirer m.v.

9.42.42 Legater

Saldoen skal svare til indskud i pengeinstitutter samt den nominelle værdi eller kursværdien af legatkapitalens beholdninger af værdipapirer. Endvidere indeholder saldoen ejendomsværdier af fondens faste ejendomme. Ved omvurdering reguleres på denne funktion med modpost på funktion 9.45.46.

9.42.43 Deposita

Saldoen skal svare til den nominelle værdi af aktiverne.

9.42.44 Parkeringsfonden

En eventuel saldo vil være udtryk for opkrævede parkeringsfondsbidrag, herunder en eventuel forrentning af midlerne, som endnu ikke er anvendt til parkeringsformål. Der henvises til konteringsreglerne for funktion 8.42.44.

PASSIVER TILHØRENDE FONDS, LEGATER M.V. (45)

9.45.45 Alderssparefond

Saldoen er et udtryk for fondens samlede værdi. Forskellen mellem 9.45.45 og 9.42.41 svarer til fondens mellemregning med kommunen.

9.45.46 Legater

Saldoen er et udtryk for summen af legatkapitalens nominelle værdi eller kursværdi med tillæg af eventuel prioritetsgæld i ejendomme og af uforbrugte driftsbeløb og med fradrag for eventuelt overforbrug af driftsbeløb.

Forskellen mellem 9.45.46 og 9.42.42 svarer til legaternes mellemregning med kommunen.

9.45.47 Deposita

Saldoen er et udtryk for summen af kontante deposita og den nominelle værdi af andre deposita.

Forskellen mellem 9.45.47 og 9.42.43 svarer til, hvad kommunen har modtaget som kontante deposita.

PASSIVER VEDRØRENDE BELØB TIL OPKRÆVNING ELLER UDBETALING FOR ANDRE (48)

9.48.48 Kommuner og regioner m.v.

Saldoen skal svare til det for pågældende kommune uafviklede tilsvar, hvad enten det er opkrævet hos tredjemand eller ej.

Forskellen mellem funktion 9.48.48 og 9.38.36 svarer til summen af, hvad kommunen har opkrævet hos tredjemand, men endnu ikke afregnet til den anmodende kommune.

9.48.49 Staten

Saldoen skal svare til det over for staten uafviklede tilsvar, hvad enten krav hos tredjemand er opkrævet eller ej.

Forskellen mellem funktion 9.48.49 og 9.38.37 svarer til summen af opkrævede, endnu ikke afregnede beløb, og modtagne, men endnu ikke udbetalte statstilskud.

KORTFRISTET GÆLD TIL PENGEINSTITUTTER (50)

9.50.50 Kassekreditter og byggelån

Saldoen skal svare til det aktuelle mellemværende med pengeinstituttet vedrørende pågældende lånekonto.

Med henblik på mulighederne for kontrol af overholdelse af kassekreditreglen, jf. Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv., skal opgørelsen af kassekreditter og byggelån tilrettelægges således, at der kan ske en rekonstruktion af funktionens daglige saldi (eksklusive byggelån, der senere konverteres til langfristede lån) i den forløbne 12 måneders periode.

KORTFRISTET GÆLD TIL STATEN (51)

9.51.52 Anden gæld

Saldoen svarer til summen af statens andel af beboerindskudslån og henstandsbeløb vedrørende frigørelsesafgift samt forskellen mellem udbetalte og refunderede sociale pensioner.

Saldoen korrigeres i forbindelse med afslutningen af årsregnskabet for hensættelser til tab på tilgodehavender, jf. funktion 9.32.22, 9.32.23 og 9.32.25.

I bemærkningerne til regnskabet redegøres for den nominelle gæld.

Der er autoriseret en gruppering til registrering af kontant kompensation til staten i forbindelse med delingsaftalen, jf. § 41, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 877 af 16. september 2005 om fordeling af aktiver og passiver, rettigheder og pligter og ansatte som følge af opgaveflytninger den 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen. Kompensationsbeløbet registreres direkte på funktionen med modpost på 9.75.99 Balancekonto.

KORTFRISTET GÆLD I ØVRIGT (52)

9.52.53 Kirkelige skatter og afgifter

Saldoen skal ved regnskabsafslutningen svare til kommunens nettogæld (eventuelt tilgodehavende) over for kirkemyndighederne.

9.52.54 Andre kommuner og regioner

Saldoen skal svare til det skyldige beløb, der skal kunne specificeres på enkeltposter.

Der er autoriseret grupperinger til registrering af kontant kompensation til kommuner og andre regioner i forbindelse med delingsaftalen, jf. § 41, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 877 af 16. september 2005 om fordeling af aktiver og passiver, rettigheder og pligter og ansatte som følge af opgaveflytninger den 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen. Kompensationsbeløbet registreres direkte på funktionen med modpost på 9.75.99 Balancekonto.

9.52.55 Skyldige feriepenge

Feriepenge fra tidligere optjeningsår for ferie, som endnu ikke er afholdt, skal registreres på funktionen.

Vedr. personale, som har ret til ferie med løn

Feriepengeregistreringen skal i omkostningsregnskabet omfatte alle optjente feriepenge for denne personalegruppe. Dette vil sige de almindelige feriepenge på 12,5 % af lønsummen og de 5 særlige feriedage på 2,5 % af lønsummen.

Feriedage optjenes i kalenderåret og afholdes i ferieåret, som går fra den 1. maj til 30. april året efter. Det betyder, at der er mulighed for 16 måneders optjening før ferien kan afvikles og dermed tilbageføres i balancen. Dette indebærer, at de skyldige feriepenge ved hver regnskabsafslutning skal omfatte:

Feriepenge optjent i indeværende kalenderår samt

Feriepenge fra tidligere optjeningsår som endnu ikke er afholdt, men som skal afholdes i perioden fra regnskabsafslutningsdatoen og til 30. april året efter, såfremt der ingen aftaler er om overførsel af ferie.

Feriepenge omkostningsføres ved brug af art 0.7 på de relevante funktioner med modpost på funktion 8.52.55, Skyldige feriepenge ved anvendelse af art 0.9. Feriepengeudbetaling omfatter enten løn under ferie, godtgørelse for de fem særlige feriedage eller indbetaling til Arbejdsmarkedets Feriefond. I omkostningsregnskabet indebærer feriepengeudbetalingen ikke en omkostning for kommunen, men blot at feriepengeforpligtelsen nedbringes. Det indebærer, at udbetalingerne neutraliseres ved at kreditere de relevante funktioner med anvendelse af art 0.7 og debitere funktion 8.52 55 Skyldige feriepenge, ved anvendelse af art 0.9. Ligeledes registreres nedbringelsen af feriepengeforpligtelsen på funktion 9.52.55 Skyldige feriepenge med modpost på 9.75.99 Balancekontoen.

I udgiftsregnskabet driftsføres de løbende udbetalinger af feriepengene på de relevante driftsområder ved brug af art 1.0, således at feriepengeudgiften følger ansættelsesområdet.

Vedr. personale, som ikke har ret til løn under ferie

Skyldige feriepenge udgør 12,5 % af lønsummen og registreres løbende på de relevante funktioner med modpost på funktion 9.52.55, Skyldige feriepenge. Udbetalingen af feriepenge foretages som en balanceforskydning ved at debitere 8.52.55, Skyldige feriepenge, og kreditere de likvide aktiver. Ligeledes registreres nedbringelsen af feriepengeforpligtelsen på funktion 9.52.55. For denne personalegruppe er udgifts- og omkostningsregnskabet identisk.

9.52.56 Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager

9.52.57 Anden kortfristet gæld med udenlandsk betalingsmodtager

9.52.59 Mellemregningskonto

Saldoen skal svare til det skyldige beløb, der skal kunne specificeres på enkeltposter. Kursregulering af eventuel gæld i udenlandsk valuta sker ved regnskabsafslutningen med modpost på balancekonto 9.75.99.

Der er på funktion 9.52.59 under dranst 9 passiver autoriseret en gruppering til registrering af over-/underdækning vedrørende elforsyning.

9.52.61 Selvejende institutioner med overenskomst

I årsregnskabet er saldoen udtryk for gæld hos selvejende institutioner med overenskomst. Endvidere optræder her mellemregninger med overenskomstkommunen.

9.52.62 Afstemnings- og kontrolkonto

Saldoen skal ved regnskabsafslutningen være bragt i nul.

LANGFRISTET GÆLD (55)

9.55.63 Selvejende institutioner med overenskomst

Saldoen udgør ved årsafslutningen restgælden vedrørende selvejende institutioners langfristede gæld.

9.55.64 Stat og hypotekbank

9.55.65 Andre kommuner og regioner

9.55.66 Kommunernes Pensionsforsikring

9.55.67 Andre forsikringsselskaber

9.55.68 Realkredit

9.55.70 Kommunekredit

9.55.71 Pengeinstitutter

Saldoen på de ovennævnte funktioner skal svare til størrelsen af restgælden vedrørende de pågældende lån.

Regulering af restgæld som følge af udlodning af reservefondsandele i forbindelse med ordinære betalinger af terminsydelser sker direkte på hovedkonto 9 med modpost på balancekonto 9.75.99. Indbetaling fra kreditforening af reservefondsandele ud over restgæld indtægtsføres på funktion 7.58.78.

Ved brug af swaps eller andre finansielle instrumenter kursjusteres ultimo året, såfremt anvendelsen af de finansielle instrumenter har betydning for værdien af restgælden. Kursjusteringen foretages på den funktion, hvor det oprindelige lån er registreret med modpost på balancekonto 9.75.99.

Saldoen på gruppering 001 udgør den langfristede gæld til staten som følge af delingsaftalen.

Saldoen på gruppering 001 og 002 udgør den langfristede gæld til kommuner hhv. regioner som følge af delingsaftalen.

9.55.74 Offentligt emitterede obligationer i udland

Restgælden på udenlandske lån (funktion 9.55.74) reguleres ultimo hvert regnskabsår over balancekonto 9.75.99 efter valutakurserne pr. 31. december, hvorfor kun restgælden ultimo regnskabsåret kan påregnes at være registreret til aktuelle valutakurser.

9.55.75 Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor

Saldoen skal svare til restgælden vedrørende de pågældende lån.

9.55.76 Anden langfristet gæld med udenlandsk kreditor

Saldoen svarer til den aktuelle restgæld, omregnet til danske kroner. Restgælden reguleres ultimo hvert regnskabsår over balancekonto 9.75.99 efter valutakurserne pr. 31. december, hvorfor kun restgælden ultimo regnskabsåret kan påregnes at være registreret til aktuelle valutakurser.

9.55.77 Langfristet gæld vedrørende ældreboliger

9.55.78 Gæld vedrørende færgeinvesteringer

Saldoen skal svare til restgælden vedrørende de pågældende lån. Reguleringen sker ved årets udgang med modpost på 9.75.99.

9.55.79 Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver

Forpligtelsen over for leasinggiver indregnes i balancen som en leasingforpligtelse på samme måde, som et almindeligt lån skal indregnes som en gældsforpligtelse.

Størrelsen af gældsforpligtelsen svarer på indgåelsestidspunktet til værdien af det indregnede aktiv. Aktiv og leasingforpligtelsen er derfor lige store på indgåelsestidspunktet. Leasingforpligtelsen krediteres funktion 9.55.79 og debiteres funktion 9.75.99. Aktivet debiteres funktion 9.58.80-9.68.87 og krediteres funktion 9.75.91-9.75.93.

Leasingydelserne opdeles i finansieringsomkostninger (renter), og afdrag der reducerer leasingforpligtelsen. Renten skal fordeles således, at der indregnes en konstant periodisk rente på restgælden i hvert regnskabsår. Leasingomkostningerne i det omkostningsbaserede regnskab udgøres af renter og afskrivninger, mens leasingudgifterne i det udgiftsbaserede regnskab er renter og afdrag (=leasingydelse).

Den regnskabsmæssige værdi af aktivet og leasingforpligtelsen vil udvikle sig forskelligt over leasingperioden afhængigt af afskrivninger på aktivet og beregnede afdrag på leasinggælden, hvorfor de indregnede aktiver og forpligtelser sjældent vil have samme størrelse gennem leasingperioden.

MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER (58)

Materielle anlægsaktiver defineres som et anlægsaktiv med fysisk substans til vedvarende brug, og som er anskaffet til brug for produktion af varer og tjenesteydelser, udlejning eller til administrative formål. Eksempler herpå er fast ejendom, maskiner, transportmidler og inventar.

9.58.80 Grunde

001 Takstfinansierede aktiver

002 Selvejende institutioners aktiver

003 Øvrige skattefinansierede aktiver

9.58.81Bygninger

001 Takstfinansierede aktiver

002 Selvejende institutioners aktiver

003 Øvrige skattefinansierede aktiver

Funktionerne er opdelt i 3 grupperinger, der henviser til de takstfinansierede aktiver (hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v.), de selvejende institutioners aktiver og de øvrige skattefinansierede aktiver inden for hovedkonto 0 samt 2-6.

Primo åbningsåret vil værdien på hhv. 9.58.80 og 9.58.81 være et udtryk for den aktuel-le samlede værdi af kommunens grunde og bygninger, opgjort i overensstemmelse med de valgte regnskabsprincipper. Det vil som hovedregel sige oprindelig anskaffel-sessum med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Denne værdi vil herefter hvert år ved regnskabsafslutningen blive reguleret med afskrivninger samt evt. op- og nedskriv-ninger. Herefter skal værdien reguleres for tilgange og afgange af aktiver.

Til- og afgange ved køb og salg af grunde og bygninger registreres på 9.58.80 og 9.58.81 via afledte posteringer af registreringer på konto 8.58.80 og 8.58.81.

Ved tilgang af aktiver debiteres først den relevante funktion/sted under hovedkonto 0-6 med anvendelse af den autoriserede artskontering. Modposten vil være en likvidkonto eller en kreditorkonto.

Næste skridt er ”omkontering” af anskaffelsen, så den kommer rigtigt med i balancen som et aktiv, der skal afskrives på. Dette sker ved brug af art 0.0. Den relevante funkti-on /omkostningssted under hovedkonto 0-6 krediteres, mens konto 8.58.80 og 8.58.81 debiteres.

Sidste skridt i bogføringen er en afledt postering, hvor 9.58.80 og 9.58.81 debiteres og 9.75.91, 9.75.92 eller 9.75.93 krediteres, afhængigt af om anskaffelsen vedrører det takstfinansierede område, en selvejende institution eller om den er skattefinansieret.

Det skal sikres, at der er overensstemmelse mellem registreringerne i regnskabet og anlægskartoteket.

Af- og nedskrivninger omkostningsføres ved at debitere under hovedkonto 0-6 med anvendelse af art 0.1. Modposten er en kreditering på 8.58.80 og 8.58.81 med anven-delse af art 0.9. Hovedart 0 skal anvendes for at undgå, at af- og nedskrivninger får betydning for bevillingsstyringen. Samtidig med denne postering foretages en afledt postering med kreditering af 9.58.80 eller 9.58.81 og debitering af 9.75.91, 9.75.92 eller 9.75.93 afhængig af, om afskrivningen foretages på takstfinansierede aktiver, selvejen-de institutioners aktiver eller øvrige skattefinansierede aktiver.

Evt. opskrivning foretages ved at debitere 8.58.80 eller 8.58.81 og kreditere 8.75.94 Reserve for opskrivninger med de tilhørende afledte posteringer på 9.58.80 eller 9.58.81 og 9.75.94.

Saldoen for hhv. funktion 9.58.80 og 9.58.81 skal ved regnskabsårets afslutning være identisk med den bogførte værdi, der fremgår af kategori ”001 Grunde og bygninger” i anlægskartoteket.

Ældre ejendomme i åbningsbalancen 2007 skal måles til den offentlige ejendomsvurde-ring pr. 1. januar 2004 korrigeret for af- og nedskrivninger samt opskrivninger, der er foretaget i perioden 2004-2006.

9.58.82 Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler

001 Takstfinansierede aktiver

002 Selvejende institutioners aktiver

003 Øvrige skattefinansierede aktiver

Funktionen er opdelt i 3 grupperinger, der henviser til de takstfinansierede aktiver (hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v.), de selvejende institutioners aktiver og de øvrige skattefinansierede aktiver inden for hovedkonto 0 samt 2-6.

Primo åbningsåret vil værdien på 9.58.82 være et udtryk for den aktuelle samlede værdi af kommunens tekniske anlæg, maskiner m.v., opgjort i overensstemmelse med de valgte regnskabsprincipper. Det vil som hovedregel sige oprindelig anskaffelsessum med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Denne værdi vil herefter hvert år ved regnskabsafslutningen blive reguleret med afskrivninger samt evt. op- og nedskrivninger. Herudover skal værdien reguleres for evt. tilgang eller afgang af aktiver.

Til- og afgange ved køb og salg af tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler registreres på 9.58.82 via afledte posteringer af registreringer på konto 8.58.82.

Ved tilgang af aktiver debiteres først den relevante funktion/sted under hovedkonto 0-6 med anvendelse af den autoriserede artskontering. Modposten vil være en likvidkonto eller en kreditorkonto.

Næste skridt er ”omkontering” af anskaffelsen, så den kommer rigtigt med i balancen som et aktiv, der skal afskrives på. Dette sker ved brug af art 0.0. Den relevante funktion/ omkostningssted under hovedkonto 0-6 krediteres, mens konto 8.58.82 debiteres.

Sidste skridt i bogføringen er en afledt postering, hvor 9.58.82 debiteres og 9.75.91, 9.75.92 eller 9.75.93 krediteres, afhængigt af om anskaffelsen vedrører det takstfinansierede område, en selvejende institution eller om den er skattefinansieret.

Det skal sikres, at der er overensstemmelse mellem registreringerne i regnskabet og anlægskartoteket.

Af- og nedskrivninger omkostningsføres ved at debitere under hovedkonto 0-6 med anvendelse af art 0.1. Modposten er en kreditering på 8.58.82 med anvendelse af art 0.9. Hovedart 0 skal anvendes for at undgå, at af- og nedskrivninger får betydning for bevillingsstyringen. Samtidig med denne postering foretages en afledt postering med kreditering af 9.58.82 og debitering af 9.75.91, 9.75.92 eller 9.75.93 afhængig af, om der er tale om takstfinansierede aktiver, selvejende institutioners aktiver eller øvrige skattefinansierede aktiver.

Evt. opskrivning foretages ved at debitere 8.58.82 og kreditere 8.75.94 Reserve for opskrivninger med de tilhørende afledte posteringer på 9.58.82 og 9.75.94.

Saldoen for funktion 9.58.82 skal ved regnskabsårets afslutning være identisk med den bogførte værdi, der fremgår af kategori ”002 Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler” i anlægskartoteket.

9.58.83 Inventar – herunder computere og andet IT-udstyr

001 Takstfinansierede aktiver

002 Selvejende institutioners aktiver

003 Øvrige skattefinansierede aktiver

Funktionen er opdelt i 3 grupperinger, der henviser til de takstfinansierede aktiver (hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v.), de selvejende institutionersaktiver og de øvrige skattefinansierede aktiver inden for hovedkonto 0 samt 2-6.

Primo åbningsåret vil værdien på 9.58.83 være et udtryk for den aktuelle samlede værdi af kommunens inventar mv., opgjort i overensstemmelse med de valgte regnskabsprincipper. Det vil som hovedregel sige oprindelig anskaffelsessum med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Denne værdi vil herefter hvert år ved regnskabsafslutningen blive reguleret med afskrivninger samt evt. op- og nedskrivninger. Herudover skal værdien reguleres for evt. tilgang eller afgang af aktiver.

Til- og afgange ved køb og salg af inventar – herunder computere og andet IT-udstyr registreres på 9.58.83 via afledte posteringer af registreringer på konto 8.58.83.

Ved tilgang af aktiver debiteres først den relevante funktion/sted under hovedkonto 0-6 med anvendelse af den autoriserede artskontering. Modposten vil være en likvidkonto eller en kreditorkonto.

Næste skridt er ”omkontering” af anskaffelsen, så den kommer rigtigt med i balancen som et aktiv, der skal afskrives på. Dette sker ved brug af art 0.0. Den relevante funktion/ omkostningssted under hovedkonto 0-6 krediteres, mens konto 8.58.83 debiteres.

Sidste skridt i bogføringen er en afledt postering, hvor 9.58.83 debiteres og 9.75.91, 9.75.92 eller 9.75.93 krediteres, afhængigt af om anskaffelsen vedrører det takstfinansierede område, en selvejende institution eller om den er skattefinansieret.

Det skal sikres, at der er overensstemmelse mellem registreringerne i regnskabet og anlægskartoteket.

Af- og nedskrivninger omkostningsføres ved at debitere under hovedkonto 0-6 med anvendelse af art 0.1. Modposten er en kreditering på 8.58.83 med anvendelse af art 0.9.Hovedart 0 skal anvendes for at undgå, at af- og nedskrivninger får betydning for bevillingsstyringen. Samtidig med denne postering foretages en afledt postering med kreditering af 9.58.83 og debitering af 9.75.91, 9.75.92 eller 9.75.93 afhængig af, om der er tale om takstfinansierede aktiver, selvejende institutioners aktiver eller øvrige skattefinansierede aktiver.

Evt. opskrivning foretages ved at debitere 8.58.83 og kreditere 8.75.94 Reserve for opskrivninger med de tilhørende afledte posteringer på 9.58.83 og 9.75.94.

Saldoen for funktion 9.58.83 skal ved regnskabsårets afslutning være identisk med den bogførte værdi, der fremgår af kategori ”003 Inventar – herunder computere og andet IT-udstyr” i anlægskartoteket.

9.58.84 Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver

001 Takstfinansierede aktiver

002 Selvejende institutioners aktiver

003 Øvrige skattefinansierede aktiver

Funktionen er en interimspost, en mellemregningskonto, hvor forudbetalinger og omkostninger vedrørende ikke ibrugtagne anskaffelser samt aktiver under udførelse midlertidigt placeres. Afskrivninger påbegyndes ikke, før aktiverne tages i brug, dvs. samtidig med, at de betalinger, der er opført under denne funktion, overføres til en af funktionerne 9.58.80 – 9.58.83.

Funktionen er i lighed med for de øvrige materielle anlægsaktiver opdelt i 3 grupperinger, der henviser til henholdsvis de takstfinansierede aktiver (hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v.) og de selvejende institutioners aktiver og de øvrige skattefinansierede aktiver inden for hovedkonto 0 samt 2-6.

Primo åbningsåret vil værdien på 9.58.84 være et udtryk for den aktuelle samlede værdi af kommunens materielle aktiver under udførelse. Denne værdi vil herefter hvert år ved regnskabsafslutningen blive reguleret med evt. tilgang eller afgang af aktiver under udførelse.

Til- og afgange vedrørende materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver registreres på 9.58.84 via afledte posteringer af registreringer på konto 8.58.84.

Ved tilgang af aktiver debiteres først den relevante funktion/sted under hovedkonto 0-6 med anvendelse af den hidtil autoriserede artskontering. Modposten vil være en likvidkonto eller en kreditorkonto.

Næste skridt er ”omkontering” af anskaffelsen, så den kommer rigtigt med i balancen som et aktiv. Dette sker ved brug af art 0.0. Funktionen/omkostningsstedet under hovedkonto 0-6 krediteres, mens konto 8.58.84 debiteres.

Sidste skridt i bogføringen er en afledt postering, hvor 9.58.84 debiteres og 9.75.91, 9.75.92 eller 9.75.93 krediteres, afhængigt af om anskaffelsen vedrører det takstfinansierede område, en selvejende institution eller om den er skattefinansieret.

Ved afgang af materielle aktiver under udførelse, dvs. når et aktiv er færdigt og skal overføres til den endelige kategori, f.eks. ”001 Grunde og bygninger”, krediteres 8.58.84 og 8.58.81 eller 8.58.82 debiteres afhængigt af om aktivet er en bygning eller et teknisk anlæg m.v. Tilsvarende krediteres 9.58.84 og 9.58.81 eller 9.58.82 debiteres.

Det skal sikres, at der er overensstemmelse mellem registreringerne i regnskabet og anlægskartoteket.

Saldoen for funktion 9.58.84 skal ved regnskabsårets afslutning være identisk med den bogførte værdi, der fremgår af kategori ”004 Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver” i anlægskartoteket.

IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER (62)

Immaterielle anlægsaktiver defineres som identificerbare ikke-finansielle aktiver uden fysisk substans til vedvarende brug. Der vil typisk være tale om omkostning til udviklingsprojekter, f.eks. investering i systemudvikling eller visse softwareudgifter.

9.62.85 Udviklingsprojekter og andre erhvervede immaterielle anlægsaktiver

001 Takstfinansierede aktiver

002 Selvejende institutioners aktiver

003 Øvrige skattefinansierede aktiver

Funktionen er opdelt i 3 grupperinger, der henviser til de takstfinansierede aktiver (hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v.), de selvejende institutioners aktiver og de øvrige skattefinansierede aktiver inden for hovedkonto 0 samt 2-6.

Primo åbningsåret vil værdien på 9.62.85 være et udtryk for den aktuelle samlede værdi af immaterielle anlægsaktiver, opgjort i overensstemmelse med de valgte regnskabsprincipper. Det vil som hovedregel sige oprindelig anskaffelsessum med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Denne værdi vil herefter hvert år ved regnskabsafslutningen blive reguleret med afskrivninger samt evt. nedskrivninger. Herudover skal værdien reguleres for evt. tilgang eller afgang af aktiver. Der kan ikke foretages opskrivninger på disse aktiver.

Til- og afgange af udviklingsprojekter og andre erhvervede immaterielle anlægsaktiver registreres på 9.62.85 via afledte posteringer af registreringer på konto 8.62.85.

Ved tilgang af aktiver debiteres først den relevante funktion/sted under hovedkonto 0-6 med anvendelse af den autoriserede artskontering. Modposten vil være en likvidkonto eller en kreditorkonto.

Næste skridt er ”omkontering” af anskaffelsen, så den kommer rigtigt med i balancen som et aktiv, der skal afskrives på. Dette sker ved brug af art 00. Den relevante funktion/omkostningssted under hovedkonto 0-6 krediteres, mens konto 8.62.85 debiteres.

Sidste skridt i bogføringen er en afledt postering, hvor 9.62.85 debiteres og 9.75.91, 9.75.92 eller 9.75.93 krediteres, afhængigt af om anskaffelsen vedrører det takstfinansierede område, en selvejende institution eller om den er skattefinansieret.

Det skal sikres, at der er overensstemmelse mellem registreringerne i regnskabet og anlægskartoteket.

Af- og nedskrivninger omkostningsføres ved at debitere den relevante funktion/ omkostnings-sted under hovedkonto 0-6 med anvendelse af art 0.1. Modposten er en kreditering på 8.62.85 med anvendelse af art 0.9. Hovedart 0 skal anvendes for at undgå, at af- og nedskrivninger får betydning for bevillingsstyringen. Samtidig med denne postering foretages en afledt postering med kreditering af 9.62.85 og debitering af 9.75.91, 9.75.92 eller 9.75.93 afhængig af, om der er tale om takstfinansierede aktiver, selvejende institutioners aktiver eller øvrige skattefinansierede aktiver.

Saldoen for funktion 9.62.85 skal ved regnskabsårets afslutning være identisk med den bogførte værdi, der fremgår af kategori ”005 Udviklingsprojekter og andre erhvervede immaterielle anlægsaktiver” i anlægskartoteket.

OMSÆTNINGSAKTIVER

Omsætningsaktiver defineres som alle andre aktiver end anlægsaktiver.

VAREBEHOLDNINGER (65)

Varebeholdninger omfatter lagre af råvarer og hjælpematerialer, produkter under forarbejdning og færdigvarer af enhver art til videresalg. Varebeholdninger omfatter ligeledes beredskabslagre og omkostningsvarer, der ikke er møntet på videresalg

9.65.86 Varebeholdninger/-lagre

Der er autoriseret følgende grupperinger på funktionen:

001 Takstfinansierede aktiver

002 Selvejende institutioners aktiver

003 Øvrige skattefinansierede aktiver

Funktionen er opdelt i 3 grupperinger, der henviser til de takstfinansierede aktiver (hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v.), de selvejende institutioners aktiver og de øvrige skattefinansierede aktiver inden for hovedkonto 0 samt 2-6.

Varebeholdningen skal opgøres i forbindelse med åbningsbalancen. Varebeholdninger skal indregnes såfremt værdien overstiger 1 mio. kr. Varebeholdninger omfatter i den sammenhæng varekategorier, der registreres på samme funktion. Varelagre under bagatelgrænsen for 50.000 til 100.000 kr. registreres ikke.

Varelagre mellem bagatelgrænsen på 50.000 til 100.000 og 1 mio .kr. skal registreres, hvis der sker forskydninger i varelagret, som vurderes at være væsentlige.

Varebeholdninger indregnes i såvel åbningsbalancen opgjort pr. 1. januar 2007 (primobeholdning) og regnskab 2007 (ultimobeholdning).

Primo åbningsåret vil værdien på 9.65.86 være et udtryk for den aktuelle samlede værdi af kommunens varebeholdninger, opgjort i overensstemmelse med de valgte regnskabsprincipper. Denne værdi vil herefter hvert år ved regnskabsafslutningen blive reguleret med evt. op- og nedskrivninger, såfremt disse vurderes at være væsentlige. Herudover skal værdien reguleres for evt. tilgang eller afgang. Der kan ikke afskrives på varebeholdninger.

Væsentlighedskriteriet skal kunne dokumenteres.

Regulering af varebeholdninger skal ske ultimo hvert år. Reguleringerne registreres på 9.65.86 via afledte posteringer af registreringer på konto 8.65.86.

Ved forøgelse af varebeholdninger krediteres først den relevante funktion/sted under hovedkonto 0-6 med anvendelse af art 0.2. Modposten skal være konto 8.65.86 med angivelse af art 0.9.

Ved formindskelse af varebeholdninger debiteres først det relevante funktion/sted under hovedkonto 0-6 med anvendelse af art 0.2. Modposten skal være konto 8.65.86 med angivelse af art 0.9.

Sidste skridt i bogføringen er en afledt postering, hvor 9.65.86 debiteres/krediteres (afhængigt af om der sker en forøgelse eller en formindskelse af varebeholdningen) og, hvor 9.75.91, 9.75.92 eller 9.75.93 modsvarende krediteres/debiteres (afhængigt af om varebeholdningen vedrører det takstfinansierede område, en selvejende institution eller om den er skattefinansieret).

Det skal sikres, at der er overensstemmelse mellem registreringerne i regnskabet og anlægskartoteket.

Saldoen for funktionen skal ved regnskabsårets afslutning være identisk med den bogførte værdi, der fremgår af kategori ”009 Varebeholdninger/-lagre” i anlægskartoteket.

FYSISKE ANLÆG TIL SALG (68)

9.68.87 Grunde og bygninger bestemt til videresalg

001 Takstfinansierede aktiver

002 Selvejende institutioners aktiver

003 Øvrige skattefinansierede aktiver

Funktionen er opdelt i 3 grupperinger, der henviser til de takstfinansierede aktiver (hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v.), de selvejende institutioners aktiver og de øvrige skattefinansierede aktiver inden for hovedkonto 0 samt 2-6.

Primo åbningsåret vil værdien på 9.68.87 være et udtryk for den aktuelle samlede værdi af kommunens grunde og bygninger bestemt til videresalg. Denne værdi vil herefter hvert år ved regnskabsafslutningen blive reguleret med evt. op- og nedskrivninger. Herudover skal værdien reguleres for evt. tilgang eller afgang. Der afskrives ikke på grunde og bygninger bestemt til videresalg.

Saldoen for funktionen skal ved regnskabsårets afslutning være identisk med den bogførte værdi, der fremgår af kategori ”07” Grunde og bygninger bestemt til videresalg” i anlægskartoteket.

Såfremt kommunen har valgt at foretage mellemregning med jordforsyningsområdet kan funktionen anvendes til dette, såfremt der også tages højde for eventuelle op- og nedskrivninger. Funktionen anvendes da til opgørelse af det regnskabsmæssige resultat for de enkelte udstykninger. Hvis kommunen ønsker at beregne forrentning af udstykningsområdet, registreres dette på funktionen med modpost på 9.75.93. Modpost for skattefinansierede aktiver. Forrentningen omkostningsføres endvidere på enten funktion 0.22.02 Boligformål eller 0.22.03 Erhvervsformål med anvendelse af art 0.6 og modposteres 8.68.87 med anvendelse af art 0.9.

Ved udstykningens afslutning udarbejdes et endeligt udstykningsregnskab med tilhørende bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem forventede og faktiske beløb.

Senest i forbindelse med regnskabsafslutningen omkonteres ved brug af art 00 de byggemodningsudgifter og -indtægter, der er afholdt over funktionerne 0.22.02 Boligformål og 0.22.03 Erhvervsformål til 9.68.87 og 9.75.93.

Ligeledes i forbindelse med regnskabsafslutningen udlignes saldi vedrørende afsluttede udstykningsforetagender over 9.68.87 og 9.75.93 på følgende måde: Såfremt udgifterne (incl. evt. forrentning) har oversteget indtægterne, krediteres nettobeløbet 9.68.87 samtidig med en debitering af det tilsvarende nettobeløb på 9.75.93. Har indtægterne oversteget udgifterne er konteringen modsat.

Værdien af arealer, som er erhvervet i tidligere regnskabsår, men som i det forløbne regnskabsår er inddraget under et udstykningsforetagende, debiteres 8.68.87 Grunde og bygninger bestemt til videresalg og krediteres 8.58.80. Grunde. Tilsvarende debiteres 9.68.87 og 9.58.80 krediteres.

Kommunens udgifter til overordnede byggemodningsudgifter, eksempelvis anlæg af en privat vej, opføres ligeledes på funktion 9.68.87 med modpost på 9.75.93. Disse specificeres på særskilte konti, og der kan herfra ske en ompostering til de respektive udstykningsforetagender, efterhånden som der træffes beslutningom udgifternes fordeling

HENSATTE FORPLIGTELSER (72)

9.72.90 Hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser er opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele. Hensatte forpligtelser er i modsætning til finansielle forpligtelser uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstid, og de skal vedrøre regnskabsåret eller tidligere regnskabsår.

Hensatte forpligtelser kan indregnes i balancen når:

kommunen på balancedagen har en retlig eller faktisk forpligtelse som resultat af en tidligere begivenhed, og

det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og

der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen

Ved sandsynlighed forstås, at der skal være større risiko for et træk på de økonomiske ressourcer end for det modsatte.

Som eksempel på kommunale hensatte forpligtelser kan der peges på tjenestemandspensioner, indfrielse af garantier til enkeltpersoner i medfør af den sociale lovgivning, boliglovgivning mv. eller vej- og kloaklån.

Øvrige kommunale hensatte forpligtelser kan f.eks. være forpligtelser afledt af en retssag, erstatningskrav, miljøforurening, fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelse mv. Det skal bemærkes, at registrering vedr. miljøforurening primært er vigtige for aktiver, der påtænkes afhændet inden for en kortere periode.

Forpligtelser, der knytter sig til et aktiv skal ikke medregnes som en hensættelse, f.eks. skal en forurenet grund nedskrives med de omkostninger, der er forbundet med indfrielsen af forpligtelsen.

Da hensatte forpligtigelser er uvisse mht. til størrelse eller forfaldstidspunkt, kan de ikke opgøres præcist på balancedagen. Hensatte forpligtigelser skal derfor indregnes som det bedste skøn over de omkostninger, der på balancedagen er nødvendige for at afvikle forpligtigelsen.

Det er obligatorisk at indregne hensatte forpligtelser, der enkeltvis overstiger 100.000 kr. i balancen.

Hensatte forpligtelser adskiller sig fra eventualforpligtelser ved, at sidstnævnte ikke kan opgøres med tilstrækkelig pålidelighed, og at det ikke er sandsynligt, at afviklingen vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer.

Der er under funktionen autoriseret to grupperinger:

001 Ikke-forsikringsdækkede tjenestemandspensioner

Grupperingen skal vise kommunens gældsforpligtelser i form af pensionstilsagn, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket.

Pensionsforpligtelsen opgøres med virkning fra regnskab 2007 på baggrund af forudsætninger om en pensionsalder på 62 år, Danmarks Statistiks seneste officielle levealderforudsætninger samt et renteniveau på 2 pct. Dette svarer til de gængse forudsætninger, der oftest er anvendt ved aktuarmæssig beregning af den ikke-forsikrede pensionsbyrde.

Forpligtelsen opgøres både for pensionerede, fraflyttede og erhvervsaktive tjenestemænd. Ligeledes opgøres forpligtelsen for samtlige kommunale og amtskommunale områder.

Kommuner, der er genforsikret, skal ikke indregne pensionsforpligtelsen i balancen, såfremt denne er fuldt afdækket. Er der elementer af selvforsikring i forsikringsaftalen, f.eks. i forbindelse med afskedigelse af tjenestemænd eller tidlig pensionering skal den ikke-afdækkede forpligtelse opgøres.

For åbningsbalancen 2007 foretages en aktuarmæssig opgørelse af den ikkeafdækkede pensionsforpligtelse på baggrund af de angivne forudsætninger om en pensionsalder på 62 år og en grundlagsrente på 2 pct. Herefter skal pensionsforpligtelsen som minimum genberegnes aktuarmæssigt hvert 5. år.

Ændringer i pensionsforpligtelsen kan ske på følgende måde:

a) Forøgelse ved at erhvervsaktive tjenestemænd optjener pensionsret

b) Ændring som følge af forventet ændret dødelighed, afgangsalder, afskedigelse m.v. blandt erhvervsaktive, fraflyttede og pensionerede tjenestemænd

c) Nedbringelse via løbende udbetalinger til pensionerede og fraflyttede tjenestemænd

Ændringen i pensionsforpligtelsen, som den opgøres efter punkt a), svarer til omkostningen ved tjenestemandspensioner i resultatopgørelsen i det omkostningsbaserede regnskab, mens pkt. c) svarer til udgiften i det udgiftsbaserede driftsregnskab.

Ad pkt. a):

Omkostningerne debiteres på de relevante omkostningssteder, hvor dette er autoriseret, ellers direkte på funktionen, ved anvendelse af art 0.3. Omkostningerne beregnes som et procenttillæg til 20,3 % af den samlede lønudgift for den tjenestemandsansatte. Omkostningen krediteres funktion 8.72.90, Hensatte forpligtelser, gruppering 001, Ikke-forsikringsdækkede tjenestemandspensioner, ved anvendelse af art 0.9. Ligeledes registreres ændringen på funktion 9.72.90, Hensatte forpligtelser, gruppering 001, med modpost på balancekontoen.

Undtaget fra autoriseringen af en skønsmæssigt fastsat omkostning til tjenestemandspension på 20,3 % af den samlede lønudgift til tjenemandsansatte er de institutioner, som leverer ydelser under rammeaftalerne på social- og specialundervisningsområdet. Her gælder den fastsatte omkostning via de indgåede rammeaftaler mellem kommunerne og regionen. Disse omkostninger og udgifter konteres derudover i overensstemmelse med reglerne i ”Budget- og regnskabssystem for kommuner”.

Ad pkt. b)

Ved den aktuarmæssige opgørelse af pensionsforpligtelsen for tjenestemænd op- eller nedskrives den bogførte værdi på nærværende funktion, således at der er overensstemmelse mellem den bogførte værdi på funktionen og den aktuarmæssigt opgjorte forpligtelse. Op- eller nedskrivningen foretages med modpost på balancen. Der foretages således ingen fordeling tilbage på omkostningsstederne af den korrigerede opgørelse af omkostningerne på baggrund af den aktuarmæssigt beregnede hensatte pensionsforpligtelse på funktionen.

Ad pkt. c)

Løbende pensionsudbetalinger, der nedbringer pensionsforpligtelsen, skal registreres ved brug af art 5.1 på funktion 6.52.72, Udbetaling af tjenestemandspension. Det bemærkes, at i omkostningsregnskabet, indebærer pensionsudbetalinger ikke en omkostning for kommunen, men blot at pensionsforpligtelsen nedbringes, idet denne allerede er hensat i regnskabet. Det indebærer, at udbetalingerne neutraliseres ved at kreditere funktion 6.52.72 med anvendelse af art 0.3 og debitere funktion 8.72.90 Hensatte forpligtelser, gruppering 001, ved anvendelse af art 0.9. Ligeledes registreres nedbringelsen af pensionsforpligtelsen på funktion 9.72.90 Hensatte forpligtelser, gruppering 001, med modpost på 9.75.99 Balancekontoen.

Det bemærkes, at pensionsforpligtelsen for tjenestemænd i folkeskolen m.v., der er ansat senest 31. marts 1992, henhører under staten, jf. § 12 i lov om tjenestemænd m.v. i folkeskolen. Ligeledes afholder staten i henhold til § 26b i lov om gymnasier m.v. pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved regionernes og Frederiksberg Kommunes gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns Kommunes gymnasieskoler m.v. Den statslige andel af pensionsforpligtelsen for tjenestemænd er ikke at henregne til kommunens opgørelse af pensionsforpligtelsen.

002 Bonusbetaling vedr. pilotjobcentre

Registrering af et tilsagn om bonus foregår ved at debitere gruppering 003 Bonusbetaling til andre aktører under funktion 5.68.94 Pilotjobcentre ved brug af art 0.8. Samtidig krediteres den nye gruppering 002 Bonusbetaling vedr. pilotjobcentre under funktion 8.72.90 Hensatte forpligtelser med art 0.9.

Ved udbetaling af bonus skal gruppering 003 Bonusbetaling til andre aktører under funktion 5.68.94 Pilotjobcentre debiteres, og samtidig skal de likvide aktiver krediteres.

En nedskrivning af tilsagnsforpligtelsen finder sted ved at kreditere gruppering 003 Bonusbetaling til andre aktører under funktion 5.68.94 Pilotjobcentre ved brug af art 0.8 og samtidig debitere gruppering 002 Bonusbetaling vedr. pilotjobcentre under funktion 8.72.90 Hensatte forpligtelser med art 0.9. Årsagen til, at der skal foretages en nedskrivning af tilsagnsforpligtelsen, er, at udbetalingen af bonus i sagens natur mindsker de hensatte forpligtelser vedr. bonusbetaling.

Omkostningerne ved drift registreres under gruppering 005 Udgifter til andre aktører vedr. forsikrede ledige på funktion 5.68.94.

EGENKAPITAL (75)

Egenkapitalen udgør differencen mellem kommunens aktiver og forpligtelser. Egenkapitalen er på denne måde et udtryk for kommunens formue. Egenkapitalen skal specificeres på funktionerne 9.75.91, 9.75.92, 9.75.93 og 9.75.94 samt 9.75.99.

9.75.91 Modpost for takstfinansierede aktiver

Der er tale om en teknisk konto, som sikrer, at kommunens finansielle egenkapital ikke øges ved at optage de takstfinansierede aktiver på balancen.

9.75.92 Modpost for selvejende institutioners aktiver

Der er tale om en teknisk konto, som sikrer, at kommunens finansielle egenkapital ikke øges ved at optage de selvejende institutioners aktiver på balancen.

9.75.93 Modpost for skattefinansierede aktiver

Der er tale om en teknisk konto, som sikrer, at kommunens finansielle egenkapital ikke påvirkes af optagelsen af de skattefinansierede aktiver på balancen.

9.75.94 Reserve for opskrivninger

Funktionen er en slags ikke finansiel egenkapital. Formålet med funktionen er at kunne opgøre, hvor stor en del af værdien af de ikke-finansielle aktivers værdi, der kan tilskrives ikke realiserede opskrivninger.

Opskrivningerne skal i øvrigt fremgå af en særskilt anlægsoversigt til kommunens regnskab.

Opskrivninger skal registreres på en af følgende grupperinger:

001 Takstfinansierede aktiver

002 Selvejende institutioners aktiver

003 Skattefinansierede aktiver

9.75.95. Modpost for donationer

Ved private donationer af aktiver eller modtagelse af tilskud på 100.000 kr. eller derover til helt eller delvis finansiering af aktiver, der indgår i kommunens serviceproduktion, skal aktivet indregnes til den kostpris, som kommunen skulle betale for det, hvis det ikke var modtaget som en donation (dagsværdi). Samtidig optages en tilsvarende passivpost på denne funktion.

Herefter skal der løbende foretages afskrivninger på aktivets bogførte værdi på den relevante funktion på hovedkonto 1-6. Imidlertid gælder det, at kommunen ikke skal have nogen driftsmæssige omkostninger i form af afskrivninger på noget, kommunen har fået doneret. Derfor registreres der en indtægt ved brug af art 0.8 svarende til afskrivningerne på den relevante funktion på hovedkonto 1-6. Indtægten/afskrivningerne modsvares af en tilsvarende nedbringelse af denne funktion.

9.75.99 Balancekonto

Senest i forbindelse med regnskabsafslutningen optages nettoforskellen mellem særskilte aktiv- og passivposter - herunder udlægskontiene - på balance-kontoen. Det skal i forbindelse med regnskabsafslutningen sikres, at årets ændring på balancekontoen - med modsat fortegn - svarer til summen af øvrige ændringer på hovedkonto 9.

DEL II

BEVILLINGSREGLER,

PROCEDURER OG

OVERSIGTER

5 FORM‑ OG PROCEDUREKRAV TIL BUDGETTET

Indhold Side

5.0 Indledning til del II 5.0 ‑ 1

5.1 Procedurekrav i forbindelse med budgetvedtagelsen 5.1 ‑ 1

5.2 Formkrav til årsbudgettet 5.2 ‑ 1

5.2.1 Totalbudget og budgettets balance 5.2 ‑ 2

5.2.2 Bruttopostering 5.2 ‑ 2

5.2.3 Flerårsoversigt 5.2 ‑ 3

5.2.4 Pris‑ og lønniveau 5.2 ‑ 3

5.2.5 Moms 5.2 ‑ 4

5.2.6 Oversigter til budgettet 5.2 ‑ 4

a. Bevillingsoversigt 5.2 ‑ 5

b. Hovedoversigt til budget 5.2 ‑ 6

c. Sammendrag af budget 5.2 ‑ 7

d. Specifikationer til budgettet 5.2 ‑ 7

e. Investeringsoversigt 5.2 ‑ 8

f. Særlige skatteoplysninger 5.2 ‑ 9

g. Særlige budgetoplysninger 5.2 ‑ 9

h. Budgetteringsforudsætninger 5.2 ‑ 9

i. Takstoversigt 5.2 ‑ 10

j. Takstoplysninger 5.2 10

5.2.7 Bemærkninger til budgettet 5.2 ‑ 11

5.3 Oversigt over tidsfrister i forbindelse med budgetvedtagelsen 5.3 ‑ 1

5 FORM‑ OG PROCEDUREKRAV TIL BUDGETTET

5.0 Indledning til del II

Den kommunale styrelseslov indeholder i kapitel V bestemmelser om budgetlægning, bevillingsafgivelse og regnskabsaflæggelse m.v. Endvidere bemyndiger loven indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler på en række punkter. Sådanne administrativt fastsatte regler findes dels i Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelser om kommunernes budget‑ og regnskabsvæsen, revision m.v. og dels i nærværende elektroniske version af Det kommunale budget- og regnskabssystem for kommuner.

Del II af budget‑ og regnskabssystemet rummer såvel egentlige regler som kommentarer samt vejledning til lovens bestemmelser og de administrativt fastsatte bestemmelser. De egentlige regler er, så vidt det har været muligt og hensigtsmæssigt, markeret med en ramme omkring teksten.

5.1 Procedurekrav i forbindelse med budgetvedtagelsen

Den kommunale styrelseslov og bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. indeholder en række bestemmelser om procedurer og tidsfrister i forbindelse med budgettets udarbejdelse og vedtagelse:

Senest 15. september udarbejder Økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, som løber fra den 1. januar til den 31. december. Forslaget ledsages af budgetoverslag for en flerårig periode. I nedennævnte bekendtgørelse er denne periode fastsat til 3 år.

Økonomiudvalgets forslag til årsbudget og budgetoverslag skal undergives to behandlinger i kommunalbestyrelsen med mindst tre ugers mellemrum. Ved anden behandling, som foretages senest den 15. oktober, vedtages forslaget til årsbudget og flerårige budgetoverslag af kommunalbestyrelsen.

Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 2, skal ændringsforslag til budgetforslaget angive, hvilken bevilling forslaget retter sig imod, samt med hvilket beløb bevillingen ønskes ændret. Denne regel hænger sammen med kravet om, at budgettet skal være umiddelbart egnet til realisering. Det udelukker, at der kan fremsættes ændringsforslag holdt i mere almindelige vendinger såsom: »kommunalbestyrelsen ønsker en opprioritering af skoleområdet i forhold til økonomiudvalgets budgetforslag«. Tilsvarende regler gælder for budgetoverslagene.

Der er derimod ikke noget krav om, at ethvert udgiftsforøgende ændringsforslag skal ledsages af et forslag til finansiering af de øgede udgifter. Hvis ikke andet besluttes, tilvejebringes balancen ved forhøjelse af den kommunale indkomstskat, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2 og 3.

Det fremgår i øvrigt af styrelsesloven, at det endeligt vedtagne årsbudget og de flerårige budgetoverslag skal være tilgængelige for kommunens beboere. En kort redegørelse for indholdet af årsbudgettet og budgetoverslagene skal inden det kommende regnskabsårs begyndelse udsendes til kommunens beboere eller indrykkes i den lokale presse.

5.2 Formkrav til budgettet

Der er fastsat en række bestemmelser om, hvordan de kommunale budgetter skal opstilles, hvilke poster de skal omfatte m.v. Disse formkrav skal ses i sammenhæng med de forskellige opgaver, som budgettet skal løse. Der skelnes i reglen mellem den finansielle opgave, den bevillingsmæssige opgave og informationsopgaven.

Den finansielle opgave

At budgettet har en finansiel funktion vil sige, at budgettet ikke alene indeholder en oversigt over kommunens udgifter, men også en angivelse af, hvordan de samlede udgifter skal finansieres. Budgettet er således udtryk for en samlet afvejning af udgiftsønsker over for skatteudskrivning og de øvrige indtægtsmuligheder. Kommuneskatten kan ikke sættes op i løbet af året, og der er ligeledes fastsat restriktioner vedrørende kassekredit og lånoptagelse. Budgettets finansielle funktion spiller derfor en mere central rolle for kommunerne, end det f.eks. er tilfældet i private virksomheder.

Den bevillingsmæssige opgave

Ifølge den kommunale styrelseslovs § 40, stk. 1, angiver de poster på årsbudgettet, hvortil kommunalbestyrelsen ved budgetvedtagelsen har taget bevillingsmæssig stilling, den bindende regel for næste års kommunale forvaltning.

Bevillingsangivelsen i budgettet er således udtryk for den af kommunalbestyrelsen vedtagne fordeling af de økonomiske ressourcer mellem de forskellige kommunale opgaveområder. Budgettet angiver dermed størrelsen af det spillerum, der er overladt til udvalgene og til forvaltningen og institutionerne, når de i årets løb skal foretage økonomiske dispositioner på kommunens vegne.

Den informationsmæssige opgave

Budgettet retter sig som informationskilde mod kommunens borgere, leverandører, ansatte med flere samt mod de centrale myndigheder. De centrale myndigheder indsamler budgetdata med henblik på at opgøre det samlede ressourceforbrug i den kommunale sektor. Det er bl.a. med henblik på denne dataindsamling, at der er indført fælles konteringsregler, som er obligatoriske for alle kommuner.

Som et særligt aspekt af informationsopgaven indgår, at budget og budgetforslag skal være velegnede redskaber for politikerne i forbindelse med beslutninger om den økonomiske prioritering. Denne prioriteringsopgave er bl.a. søgt tilgodeset ved, at kontoplanen så vidt muligt er opbygget, så beløb til sammenhængende formål optræder samlet.

5.2.1 TOTALBUDGET OG BUDGETTETS BALANCE

Ifølge § 3 i bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision m.v. skal der være balance mellem indtægter og udgifter på årsbudgettet og i de flerårige budgetoverslag. For at budgettet kan opfylde den finansieringsmæssige opgave, er det derfor vigtigt, at budgettet udformes som et totalbudget. Det vil sige:

Budgettet skal omfatte samtlige driftsposter og anlægsposter samt kapitalbevægelser, som vedrører det pågældende budgetår.

Anlægsudgifter og ‑indtægter skal optages fuldt ud i budgettet for det år, hvori udgifterne og indtægterne forventes afholdt.

Det vedtagne budget skal være et udtryk for det bedst mulige skøn over det kommende års udgifter og indtægter. Der må ikke på budgettet forekomme poster, som savner en nærmere forklaring eller begrundelse, hvad enten årsagen er tidsmæssige problemer, manglende kapacitet ved budgetlægningen, manglende enighed i kommunalbestyrelsen eller lignende.

Undervejs i budgetbehandlingen kan der fremkomme ændringsforslag, der ændrer forudsætningen for balancen i det oprindelige budgetforslag. I bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision m.v. § 3, stk. 2, er det fastsat, at der i denne situation skal tilvejebringes balance i det samlede, reviderede budgetforslag ved forhøjelse eller nedsættelse af den kommunale indkomstskat, medmindre kommunalbestyrelsen vedtager at tilvejebringe balancen på anden måde. Det samme gælder for de flerårige budgetoverslag.

5.2.2 BRUTTOPOSTERING

For de kommunale budgetter gælder som udgangspunkt det såkaldte centralisationsprincip. Det vil sige, at samtlige udgifter finansieres under ét af samtlige indtægter. Kommunalbestyrelsen skal således stå frit i sin udgiftsprioritering og ikke være påvirket af, hvilke typer af indtægter der indgår i den samlede fi­nansiering.

For at kommunalbestyrelsen kan have det bedst mulige grundlag for at foretage en økonomisk prioritering, må budgettet derfor opstilles efter bruttoposteringsprincippet. Det vil sige:

Udgifter og indtægter skal opføres og specificeres hver for sig i budgettet, uanset om der gives brutto‑ eller nettobevillinger.

Bruttoposteringsprincippet er ikke alene vigtigt i relation til kommunalbestyrelsens prioritering. Det har også betydning for informationsopgaven mere generelt. Kun i kraft af adskillelsen af indtægter og udgifter er det muligt at skaffe sig information om de samlede udgifter eller de samlede indtægter ved en given kommunal institution eller ved kommunens samlede virksomhed.

5.2.3 FLERÅRSOVERSIGT

Sammen med budgettet udarbejdes og vedtages en flerårsoversigt, der indeholder budgetoverslag for minimum en treårig periode. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af budgetoverslag er et lovkrav. Formålet er at sikre, at der sker en vurdering af de langsigtede virkninger, som beslutningerne i årsbudgettet er udtryk for.

Kommunalbestyrelsen kan f.eks. vedtage en omlægning af aktiviteten, som betyder en besparelse i sidste halvdel af budgetåret. Den fulde årseffekt af besparelsen vil da ikke fremgå af årsbudgettet, men derimod af budgetoverslaget for det første år efter budgetåret.

På følgende punkter skal flerårsoversigten opfylde de samme krav som selve budgettet:

Flerårsoversigten skal omfatte samtlige indtægter og udgifter, der skal være balance for hvert af årene, og opstillingen skal ske efter bruttoposteringsprincippet. Derimod er der særlige regler vedrørende pris‑ og lønniveau i flerårsoversigten, jf. nedenfor.

5.2.4 PRIS- OG LØNNIVEAU

Årsbudgettet udarbejdes i det pris‑ og lønniveau, der forventes at være gældende i budgetåret.

Budgetoverslagene i flerårsoversigten udarbejdes for hovedkonto 0‑6 (drift, refusion og anlæg) i budgetårets priser (faste priser), mens hovedkonto 7 og 8 udarbejdes i det enkelte overslagsårs pris‑ og lønniveau (løbende priser).

For hvert overslagsår anføres som en særskilt post den samlede forventede pris‑ og lønstigning vedrørende hovedkonto 0‑6 i forhold til budgetåret. Beløbet anføres særskilt for indtægter og for udgifter.

Ved at anvende faste priser på hovedkonto 0‑6 i budgetoverslagsårene opnår man, at ændringer i beløbsstørrelser fra ét år til et andet altid er udtryk for reale aktivitets‑ eller mængdeændringer.

På årsbudgettet angives alle poster i det pris‑ og lønniveau, der forventes at være gældende i budgetåret.

I flerårsoversigten angives posterne på hovedkonto 0‑6 i budgetårets pris- og lønniveau (faste priser), mens posterne på hovedkonto 7 og 8 angives i det pris‑ og lønniveau, der forventes at være gældende i det enkelte overslagsår (løbende priser).

For hvert af budgetoverslagsårene opstilles umiddelbart efter anlæg en særlig post, der angiver den samlede forventede pris‑ og lønstigning for drift, refusion og anlæg i forhold til budgetåret.

5.2.5 MOMS

Udgifterne på hovedkonto 0‑6 skal som hovedregel angives eksklusive moms i såvel budget som regnskab.

Udgifterne til købsmoms samles på funktion 7.65.87. De nærmere regler for, hvilke konti og hvilke arter der er omfattet af momsrefusionsordningen, fremgår af afsnit 2.6.

Kravet om særskilt og samlet kontering af købsmomsudgifterne skal ses i sammenhæng med momsrefusionsordningen, som betyder, at den enkelte kommune får sine momsudgifter refunderet via en refusionsordning.

Momsrefusionsordningens formål er at sikre en konkurrencemæssig ligestilling mellem private virksomheders produktion af kommunale ydelser og kommunens egenproduktion. Da kommunens egenproduktion ikke er belagt med moms, ville det være ensbetydende med ulige konkurrencevilkår til ugunst for den private sektor, hvis kommunen ikke fik refunderet moms af ydelser købt hos private.

Registreret moms, dvs. moms i forbindelse med momsregistreret virksomhed i kommunen, føres på funktion 8.52.59. De nærmere konteringsregler er beskrevet i afsnit 2.6.

5.2.6 OVERSIGTER TIL BUDGETTET

Summariske overskuelige oversigter over budgetforslaget spiller en vigtig rolle som redskaber i den politiske prioriteringsproces forud for budgettets vedtagelse. Oversigter udarbejdet på grundlag af det vedtagne budget tjener desuden som informationsgrundlag for de centrale myndigheder. Dels med henblik på opgørelse af den samlede aktivitet i den kommunale sektor og dels med statistikformål for øje.

Kommunerne er i vid udstrækning frit stillet med hensyn til omfanget og formen af det materiale, der skal uddeles til kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetbehandlingen.

Reglerne stiller alene krav om uddeling af bevillingsoversigt, takstoversigt samt bemærkninger (jf. afsnit 5.2.7). Den enkelte kommune kan selv vælge den mest hensigtsmæssige udformning af oversigterne.

Derimod indgår der i budget‑ og regnskabssystemet en række oversigter til budgettet, der skal udarbejdes i overensstemmelse med de fastsatte formkrav og indsendes til henholdsvis Indenrigs- og Socialministeriet og Danmarks Statistik.

Nedenstående skema sammenfatter reglerne om uddeling og indsendelse af oversigter til budgettet.

Afsnit
Oversigt
Skal uddeles
Uden formkrav
Skal indsendes
med uden
formkrav formkrav
5.2.6.a
5.2.6.b
5.2.6.c
5.2.6.d
5.2.6.e
5.2.6.f
5.2.6.g
5.2.6.h
5.2.6.i
5.2.6.j
5.2.6.k
Bevillingsoversigt
Hovedoversigt til budget
Sammendrag af budget
Specifikationer til budgettet
Investeringsoversigt
Særlige skatteoplysninger
Særlige budgetoplysninger
Budgetteringsforudsætninger
Takstoversigt
Takstoplysninger
Flerårsoversigt
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X

a. Bevillingsoversigt

Det er både obligatorisk at udarbejde bevillingsoversigt til budgetforslaget og bevillingsoversigt til det vedtagne budget.

Af bevillingsoversigten skal det klart fremgå, hvilke af budgettets poster den enkelte bevilling er knyttet til. Der må således hverken være tvivl om:

Hvilke poster bevillingen omfatter

Hvilket beløb bevillingen lyder på, herunder om der er tale om en brutto- eller nettobevilling

Hvilket udvalg (eller eventuelt hvilken administrativ enhed) bevillingen er givet til.

Også rådighedsbeløbene vedrørende anlægsarbejder skal fremgå af bevillingsoversigten, således at det som minimum fremgår, hvor stort et samlet rådighedsbeløb, der er knyttet til hvert enkelt udvalg (om rådighedsbeløb og anlægsbevillinger, se kapitel 6).

Afgrænsningen af budgettet i bevillinger er en central forudsætning for, at budgettet kan tjene som grundlag for den daglige administration, den løbende økonomiske styring og den efterfølgende kontrol.

Der er ikke fastsat bestemte formkrav til opstilling af bevillingsoversigten. Dette hænger sammen med, at mindstekravet til bevillingsniveauet fra dette tidspunkt er hævet til udvalgsniveau (jf. kapitel 6). Da bevillinger således kan afgives på tværs af den autoriserede kontoplan, og da udvalgsstrukturen kan være forskellig fra kommune til kommune, vil bevillingsoversigtens udformning være helt afhængig af de lokale forhold. De eneste krav er, som nævnt, at hver enkelt bevilling er entydigt defineret i forhold til kontoplanen samt ved det udvalg (eller administrativ enhed), bevillingen er givet til.

Beløb i bevillingsoversigten anføres i hele 1.000 kr. eller derunder.

Der skal udarbejdes bevillingsoversigt i tilknytning til såvel budgetforslaget som det vedtagne budget. Bevillingsoversigten skal vise de poster afgrænset i forhold til kontoplanen ‑ hvortil kommunalbestyrelsen tager bevillingsmæssig stilling. Bevillingsoversigten skal endvidere omfatte budgettets rådighedsbeløb som minimum specificeret på udvalgsniveau.

Et forslag til bevillingsoversigt uddeles til medlemmerne af kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetforslagets behandling.

Den endelige bevillingsoversigt indsendes senest den 5. januar elektronisk til Velfærdsministeriet på e-mail:

budgetregnskab@ism.dk

b. Hovedoversigt til budget

Hovedoversigtens formål er at give et summarisk overblik over de budgetterede aktiviteter og deres finansiering. Hovedoversigten danner bl.a. basis for en første opgørelse i Indenrigsministeriet af den kommunale sektors budgetter. Det er baggrunden for, at hovedoversigten skal indsendes umiddelbart efter budgetvedtagelsen og inden indsendelsen af det øvrige budgetmateriale.

Hovedoversigten til budgettet indeholder følgende afsnit:

A Driftsvirksomhed, B Anlægsvirksomhed, C Renter, D Finansforskydninger, E Afdrag på lån og F Finansiering. Budgettet er i hovedoversigten opdelt på hovedkonti, idet hovedkonto 8 dog er splittet yderligere op, således at forøgelse/forbrug af likvide aktiver, afdrag på lån, optagne lån, generelle tilskud og skatter fremgår særskilt.

Forskydninger i likvide aktiver angives her som et nettobeløb og opføres i hovedoversigten i udgiftskolonnen i tilfælde af forøgelse og i indtægtskolonnen i tilfælde af forbrug.

Der skal udarbejdes en hovedoversigt til det vedtagne budget.

Hovedoversigten indsendes senest den 19. oktober til Indenrigs- og Socialministeriet.

Indenrigsministeriet udsender forud for budgetvedtagelsen det nødvendige skemamateriale til udarbejdelse og indsendelse af hovedoversigten.

c. Sammendrag af budget

Sammendrag af budget tjener ligesom hovedoversigten informations‑ og statistikformål. Afsnitsopdelingen er den samme, men detaljeringsgraden er større, og sammendraget skal omfatte såvel budgetåret som de tre budgetoverslagsår.

Det skyldes, at sammendraget udover de ovennævnte formål også skal opfylde et planlægningsmæssigt sigte.

Specifikationsgraden er ikke den samme overalt i sammendraget. Afhængig af de enkelte udgiftsområders karakter og indhold er budgetoplysningerne i sammendraget fastlagt ved hovedfunktions‑ eller funktionsniveau.

Der skal udarbejdes et sammendrag af det vedtagne budget i overensstemmelse med det skema, som Indenrigs- og Socialministeriet udsender forud for budgetvedtagelsen

Sammendrag af budget indsendes senest den 15. november til Danmarks Statistik.

Indenrigs- og Socialministeriet udsender forud for budgetvedtagelsen det nødvendige skemamateriale til udarbejdelse og indsendelse af sammendrag af budget.

d. Specifikationer til budgettet

Oversigten med specifikationer til budgettet udgør den detaljerede budgetindberetning til de centrale myndigheder.

Der skal udarbejdes specifikationer til det vedtagne budget, dvs. en oversigt over budgettets poster, hvor specifikationsgraden er den samme som i den autoriserede kontoplan. Specifikationsgraden er som hovedregel følgende:

Hovedkonto

Hovedfunktion

Funktion

Dranst

Ejerforhold

Gruppering (drift)

Hovedart

Art (for så vidt angår hovedart 4, 5, 7 og 8)

Specifikationerne til budgettet indrapporteres senest den 15. november til Danmarks Statistik.

Beløb i specifikationer til budget anføres i hele 1.000 kr.

Hvor der alene forekommer ejerforhold »Egne«, udelades denne overskrift i specifikationerne.

For så vidt angår grupperinger, specificeres driftsudgifterne alene på autoriserede grupperinger. Er disse grupperinger ikke udtømmende, opføres den andel af den samlede udgift, som ikke vedrører de autoriserede grupperinger, under grupperingsnummer 99: ikke‑autoriserede grupperinger.

e. Investeringsoversigt

Indberetningen af generelle budgetoplysninger til de centrale myndigheder omfatter endelig en investeringsoversigt for budgetåret og budgetoverslagsårene.

I investeringsoversigten redegøres i skematisk form for de af kommunalbestyrelsen afgivne anlægsbevillinger og deres sammenhæng med de på årsbudgettet og i budgetoverslagsårene opførte rådighedsbeløb.

De gældende bevillingsregler, der er nærmere omtalt i kapitel 6, rummer mulighed for, at kommunalbestyrelsen i et vist omfang kan afgive rammebevillinger omfattende flere anlægsarbejder. Ligeledes har kommunalbestyrelsen mulighed for at anvende samlede rammer på udvalgsniveau for rådighedsbeløb vedrørende anlægsarbejder i budgettet.

Praksis med hensyn til anvendelsen af rammebevillinger og specifikationsgraden af rådighedsbeløb i budgettet vil således kunne variere fra kommune til kommune.

Som følge heraf er investeringsoversigten ikke bundet af bestemte formkrav, men må tilpasses til de bevillingsmæssige forhold i den enkelte kommune. Der gælder imidlertid forskellige regler med hensyn til indholdet af oplysningerne i investeringsoversigten.

I tilknytning til det vedtagne budget skal udarbejdes en oversigt over anlægsarbejder, hvortil der er afsat rådighedsbeløb i budgetåret og/eller et eller flere af de tre budgetoverslagsår.

Investeringsoversigten indsendes senest den 5. januar elektronisk til Indenrigs- og Socialministeriet.

Investeringsoversigten skal for det enkelte anlægsarbejde eller for den enkelte rammebevilling indeholde oplysninger om:

Dato for afgivelsen og eventuelt ajourføringen af anlægsbevillingen Det beløb, som anlægsbevillingen lyder på

Datoer for arbejdets forventede igangsættelse og afslutning

Udgifter vedrørende anlægsarbejdet, som forventes afholdt forud for det pågældende budgetår

De rådighedsbeløb, som er afsat i budgetåret og hvert af de tre budget-overslagsår

Udgifter vedrørende anlægsarbejdet, som forventes afholdt efter udløbet af budgetoverslagsperioden

Det ajourførte udgiftsoverslag.

Beløb i investeringsoversigten anføres i hele 1.000 kr.

f. Særlige skatteoplysninger

Indberetningen af skemaet for særlige skatteoplysninger giver et samlet billede af den enkelte kommunes budgetterede skatteindtægter. Skemaet indeholder afsnit for 1) Kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter, 2) Udskrivningsprocent og kirkeskatteprocent, 3) Selskabsskatter mv. 4) Indkomstskatteoplysninger i øvrigt, 5) Efterreguleringer og 6) Ejendomskatteoplysninger. Skatteoplysningerne sendes til Told & Skat, hvor de danner grundlag for udbetalingen af kommunernes 12-dels rater.

Skemaet for særlige skatteoplysninger indsendes attesteret til Indenrigs- og Socialministeriet senest 19. oktober.

Indenrigs- og Socialministeriet udsender forud for budgetvedtagelsen det nødvendige skemamateriale til udarbejdelse og indsendelse vedrørende de særlige skatteoplysninger.

g. Særlige budgetoplysninger

Skemaet for særlige budgetoplysninger indeholder oplysninger, der bl.a. vedrører opgørelsen af de kommunale serviceudgifter.

Skemaet for særlige budgetoplysninger indsendes til Indenrigs- og Socialministeriet ultimo oktober.

Indenrigs- og Socialministeriet udsender forud for budgetvedtagelsen det nødvendige skemamateriale til udarbejdelse og indsendelse vedrørende de særlige budgetoplysninger.

h. Budgetteringsforudsætninger

Udarbejdelsen af budgettet bygger på en række forudsætninger om pladstal, elevtal, pasningsgaranti, tilskud til privat pasning m.m. Disse oplysninger bruges i forbindelse med beregninger af Indenrigs- og Socialministeriets kommunale nøgletal og videregives desuden til Danmarks Statistik, KL, Socialministeriet m.fl.

Der skal udarbejdes en oversigt over en række forudsætninger, der ligger til grund for det vedtagne budget.

Budgetteringsforudsætningerne indsendes ultimo oktober til Indenrigs- og Socialministeriet.

Indenrigs- og Socialministeriet udsender forud for budgetvedtagelsen det nødvendige skemamateriale til udarbejdelse og indsendelse vedrørende budgetteringsforudsætninger.

i. Takstoversigt

For at sikre en generel åbenhed og information om de kommunale takster, der gælder over for borgerne, skal der udarbejdes en takstoversigt til budgettet. Det er obligatorisk at udarbejde en takstoversigt både til budgetforslaget og til det vedtagne budget.

Takstoversigten skal som udgangspunkt indeholde en oversigt over de takster, som er omfattet af § 41a i styrelsesloven. Det drejer sig om takster for ydelser til borgerne fra kommunale forsyningsvirksomheder og for benyttelse af sociale institutioner og ordninger m.v. samt skolefritidsordninger. Som eksempel på takster, som skal optages på takstbilaget, kan nævnes betalingen for daginstitutionspladser og dagpleje, madudbringning, tilslutningsafgifter til forsyningsvirksomheder og takster for el, gas, vand og varme samt renovation og spildevand.

I takstbilaget vil der endvidere skulle medtages oplysning om størrelsen af andre væsentligere takster. Eksempler på sådanne kan være ekspeditionsgebyrer og afgifter for tilladelser, oplysninger og attester. Herudover kan nævnes visse takster på det kulturelle område og fritidsområdet såsom halleje, og entreer til svømmehaller o.lign.

Der er ikke opstillet nærmere formkrav til takstoversigten, som derfor vil kunne udarbejdes efter den enkelte kommunes ønsker og behov.

Der skal udarbejdes en takstoversigt til såvel budgetforslaget som til det endeligt vedtagne budget.

Et forslag til takstoversigt uddeles til medlemmerne af kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetforslagets behandling.

Takstoversigten til det endelige budget indsendes elektronisk til Indenrigs- og Socialministeriet senest den 5. januar.

j. Takstoplysninger

Kommunens budget bygger på en række forudsætninger om indtægter fra blandt andet takster på daginstitutions-, forsynings- og ældreområdet. Disse oplysninger bruges i Indenrigs- og Socialministeriets kommunale nøgletal og videregives desuden til Danmarks Statistik, Miljøministeriet m.fl.

Der skal udarbejdes en oversigt over en række takster. Takstoplysningerne indsendes primo december til Indenrigs- og Socialministeriet.

Indenrigs- og Socialministeriet udsender forud for budgetvedtagelsen det nødvendige skemamateriale til udarbejdelse og indsendelse vedrørende takstoplysninger.

k. Flerårsoversigt

Flerårsoversigten udarbejdes og vedtages sammen med budgettet. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af budgetoverslag er et lovkrav. Yderligere omtale af flerårsoversigten findes under 5.2.3.

5.2.7 BEMÆRKNINGER TIL BUDGETTET

Det kommunale budget består ud over den talmæssige opstilling af totalbudgettet og den tilknyttede oversigt over de afgivne bevillinger af bemærkninger til budgettet.

I bemærkningerne til budgettet redegøres nærmere for budgettets forudsætninger og indhold. Bemærkningerne til budgettet har endvidere en bevillingsmæssig funktion. Der kan således i bemærkningerne være fastsat forbehold og betingelser for udnyttelsen af en bevilling. Disse bemærkninger er bindende for den enkelte bevillingshaver på samme måde som beløbene i bevillingsoversigten er der kun fastsat få udtrykkelige bestemmelser med hensyn til udformningen og indholdet af bemærkningerne til budgettet. Det er dog et krav, at det af bemærkningerne tydeligt fremgår, om disse har et bevillingsmæssigt sigte, jf. ovenfor, eller om de er af mere generel informativ karakter.

Herudover er det et krav, at bemærkningerne til budgettet indeholder en redegørelse for, hvordan budgettet er påvirket af indgåelsen af leasingarrangementer, herunder sale-and-lease-back arrangementer. Redegørelsen bør omfatte påvirkningen af såvel udgifter og indtægter i budgettet som af gældsforhold og økonomiske forpligtelser i øvrigt.

Det kan være hensigtsmæssigt at opdele bemærkningerne til budgettet i en generel og en speciel del.

I en sådan opdeling vil de generelle bemærkninger oftest i første række tjene en informationsopgave. Informationen kan være rettet mod såvel de politiske beslutningstagere og den kommunale administration som borgerne. Disse generelle, oplysende budgetbemærkninger kan f.eks. indeholde en redegørelse for generelle budgetforudsætninger såsom pris- og lønskøn, skøn over den fremtidige befolkningssammensætning og skøn over beskatningsgrundlaget. I forlængelse heraf kan endvidere redegøres for kommunalbestyrelsens målsætninger for udviklingen i kommunens samlede økonomi, herunder beskatningen. I tilknytning hertil kan peges på en redegørelse for omfanget og udviklingen i kommunens gæld og mellemværende med forsyningsvirksomheder i budgetåret samt størrelsen af kommunens likviditet primo og ultimo budgetåret – og for kommunens målsætninger m.h.t. udviklingen i gæld og likviditet på kortere og længere sigt. Der henvises i den forbindelse til henstillingen om udarbejdelsen af en finansiel strategi i aftalen om kommunernes økonomi og service 1999-2002 og den nærmere omtale heraf i rapporten ”Den Kommunale Låntagning”, Indenrigsministeriet, april 1998. Der kan herudover knyttes generelle bemærkninger til de enkelte udvalgsområder eller hovedkonti. Der kan f.eks. gøres rede for baggrunden for omprioriteringer i forhold til sidste års budget eller gives beskrivelser af igangværende eller planlagte anlægsarbejder eller omstillingsprojekter. Herudover kan bemærkningerne indeholde en omtale af kommunalbestyrelsens overordnede målsætninger for udviklingen på de enkelte serviceområder.

De specielle bemærkninger vil derimod indeholde den mere dybtgående redegørelse for budgettets forudsætninger og indhold med detailbemærkninger til de enkelte hovedfunktioner og funktioner m.v.

Der skal udarbejdes bemærkninger til såvel budgetforslaget som det endelige budget.

Bemærkningerne til budgetforslaget uddeles til kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandlingen af budgetforslaget.

Bemærkningerne til det vedtagne budget indsendes senest den 5. januar elektronisk til Indenrigs- og Socialministeriet.

Det skal i øvrigt bemærkes, at også kommunens kasse‑ og regnskabsregulativ eller andre interne forskrifter vil kunne indeholde bestemmelser, der på linie med de årlige bemærkninger til budgettet fastsætter betingelser i forbindelse med bevillingernes anvendelse.

5.3 Oversigt over tidsfrister i forbindelse med budgetvedtagelsen

Fristerne i forbindelse med budgettets udarbejdelse og vedtagelse ‑ herunder for indsendelse af budgetmateriale til de centrale myndigheder ‑ er opsummeret i nedenstående oversigt.

Senest 15. september Økonomiudvalget udarbejder budgetforslag til kommunal­

bestyrelsen.

Senest 15. oktober Budgettet vedtages.

Senest 19. oktober Hovedoversigt og særlige skatteoplysninger indsendes

til Indenrigs- Socialministeriet.

Ultimo oktober Særlige budgetoplysninger og budgetteringsforudsætninger indsendes til Indenrigs- og Socialministeriet. Den nærmere tidsfrist fremgår af det udsendte skemamateriale.

Senest 15. november Sammendrag og specifikationer indsendes til Danmarks

Statistik.

Primo december Takstoplysninger indsendes til Indenrigs- og Socialministeriet. Den nærmere tidsfrist fremgår af det udsendte skemamateriale

Senest 15. december Aktivitets‑ og ressourceoversigter vedrørende sygehuse indsendes til Sundhedsstyrelsen.

Senest 5. januar Bevillingsoversigt, investeringsoversigt, takstoversigt og

bemærkninger indsendes elektronisk til Indenrigs- og Socialministeriet på e-mail:

budgetregnskab@ism.dk

.

Falder ovennævnte datoer på en lørdag eller søndag, udskydes fristen til den følgende mandag. Dette gælder dog ikke fristerne for budgetforslagets forelæggelse og budgettets vedtagelse.

6 BEVILLINGSREGLER

Indhold Side

6.0 Indledning 6.0 ‑ 1

6.1 Bevillingstyper 6.1 ‑ 1

6.2 Bevillingsniveau 6.2 ‑ 1

6.2.1 Bevillingsniveau for driftsbevillinger 6.2 ‑ 1

6.2.2 Bevillingsniveau for anlægsbevillinger

og rådighedsbeløb 6.2 ‑ 2

6.2.3 Bevillingsbevillinger for finansielle konti 6.2 ‑ 3

6.3 Bruttobevillinger og nettobevillinger 6.3 ‑ 1

6.4 Rammestyring og overførselsadgang for institutioner m.v. 6.4 ‑ 1

6 BEVILLINGSREGLER

6.0 Indledning

Ved en bevilling forstås en bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen til at afholde udgifter eller oppebære indtægter inden for de fastsatte økonomiske rammer og i overensstemmelse med de vilkår, hvorunder bevillingen er givet.

I den kommunale styrelseslovs § 40 fastslås det, at bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. Samtidig præciseres det, at foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, ikke må iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling.

Den lovbestemmelse betyder, at det ikke er tilladt for kommunalbestyrelsen at delegere bevillingsmyndigheden. Hovedregler er med andre ord:

Det er alene kommunalbestyrelsen, som kan give en bevilling

Bevillingssager må altid optages på dagsordenen for et kommunalbestyrelsesmøde

Der må ikke træffes udgifts- eller indtægtsmæssige dispositioner i kommunen, uden at den fornødne bevilling fra kommunalbestyrelsen foreligger (jf. dog afsnit 6.1)

Ved en ændring af styrelsesloven i 1993 er der dog skabt mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan bemyndige økonomiudvalget til at meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb fra en drifts- eller anlægsbevilling ønskes overført til en anden drifts- eller anlægsbevilling, jf. nedenfor om tillægsbevillinger.

Hovedreglen om forbud mod delegation af bevillingsmyndigheden betyder imidlertid ikke, at alle udgifts- eller indtægtsmæssige dispositioner i kommunen skal forelægges for kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen er således ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen ved sin bevillingsafgivelse anvender bevillingsrammer, der overlader kompetence og ansvar for bevillingernes anvendelse og overholdelse til de stående udvalg - og videre til de udførende led i de kommunale forvaltninger og institutioner.

Det vil som regel være økonomiudvalget og de stående udvalg, som ved kommunalbestyrelsens bevillingsafgivelse bemyndiges til at afholde udgifter og oppebære indtægter. Udvalgene kan herefter beslutte at delegere dispositionskompetence og -ansvar videre til den kommunale forvaltning, institutionsledere m.v.

Det behøver dog ikke at være tilfældet. Styrelseslovens bestemmelser er således ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen ved sin bevillingsafgivelse kan afgive bemyndigelse, f.eks. direkte til en institutionsleder.

Kommunalbestyrelsens bevillingsafgivelse sker først og fremmest i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet.

Årsbudgettets bevillingsmæssige funktion er direkte fastsat i den kommunale styrelseslovs § 40. Det fremgår heraf, at de poster på årsbudgettet, hvortil kommunalbestyrelsen har taget bevillingsmæssig stilling, afgiver den bindende regel for det næste års kommunale forvaltning.

Bevillingsafgivelsen i budgettet kommer konkret til udtryk i den til budgettet knyttede bevillingsoversigt samt i budgetbemærkningerne.

Der skal om hver enkelte bevilling fremgå:

Hvilket udvalg (eller hvilken administrativ enhed) bevillingen er givet til

Hvilket område eller hvilke aktiviteter bevillingen omfatter, afgrænset ud fra kontoplanen

Hvilket beløb bevillingen lyder på

Hvilke forbehold og betingelser, der eventuelt gælder for bevillingens udnyttelse

Kommunalbestyrelsens bevillingsafgivelse er imidlertid ikke kun knyttet til budgetvedtagelsen.

Driftsbevillinger afgives ved budgettets vedtagelse.

Anlægsbevillinger kan derimod afgives af kommunalbestyrelsen på ethvert tidspunkt i budgetåret. Det er dog en forudsætning for anlægsarbejdets igangsættelse, at der på budgettet er afsat det fornødne rådighedsbeløb til afholdelse af udgifterne ved arbejdet.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af budgetåret afgive tillægsbevillinger til såvel drifts- og anlægsbevillinger som rådighedsbeløb.

Det skal i øvrigt bemærkes, at fastsættelse af takster for ydelser fra kommunale forsyningsvirksomheder og for benyttelse af sociale institutioner og ordninger m.v. samt skolefritidsordninger ikke kan delegeres til udvalg eller administration. Det fremgår af den kommunale styrelseslovs § 41a, at beslutning om fastsættelse af betaling fra borgerne for ydelser fra kommunale forsyningsvikrsomheder og for benyttelse af sociale institutioner og ordninger m.v. samt skolefritidsordninger skal træffes af kommunalbestyrelsen.

De bevillingsregler, som gennemgås i det følgende, knytter sig - hvor ikke andet er angivet - såvel til de bevillinger, som afgives i forbindelse med budgetvedtagelsen, som til de senere tillægsbevillinger.

Budgetttet rummer omvendt mere end summen af bevillingerne. Budgettet omfatter således en række poster, hvortil der ikke stilles krav om bevillingsmæssig stillingtagen fra kommunalbestyrelsens side.

I de følgende afsnit er redegjort mere detaljeret for de gældende bevillingsregler.

6.1 Bevillingstyper

Der sondres i de kommunale bevillingsregler mellem tre typer af bevillinger, nemlig

Driftsbevillinger

Anlægsbevillinger

Tillægsbevillinger

Driftsbevillinger

Driftsbevillinger er ét-årige og gives til driftsudgifter og ‑indtægter samt statsrefusioner under hovedkontiene 0-6. Det vil sige til de poster, som i den autoriserede kontoplan er tildelt »dranstværdierne« 1 og 2.

Reglerne vedrørende afgivelse af driftsbevillinger gælder endvidere for:

Renteudgifter og ‑indtægter på hovedkonto 7 ‑ funktionerne 7.22.05-7.55.76

Afdrag på udlån ‑ kreditsiden vedrørende funktionerne 8.32.20-8.32.27

Afdrag på optagne lån ‑ debetsiden vedrørende funktionerne 8.55.63-8.55.78

Tilskud og udligning samt refusion af købsmoms ‑ funktionerne 7.62.80-7.65.87

Skatter ‑funktionerne 7.68.90-7.68.96

Driftsbevillinger afgives i forbindelse med budgetvedtagelsen og skal fremgå af den til budgettet knyttede bevillingsoversigt. I bemærkningerne til budgettet kan der endvidere være fastsat vilkår for bevillingernes udnyttelse.

Driftsbevillinger må ikke overskrides, forinden der er indhentet en tillægsbevilling. Det følger bl.a. heraf, at tillægsbevillinger til driftsbevillinger ikke kan afgives efter udløbet af det regnskabsår, de vedrører.

Anlægsbevillinger

Anlægsbevillinger kan være ét- eller flerårige og gives til anlægsudgifter og ‑indtægter under hovedkontiene 0-6. Det vil sige de poster, som i den autoriserede kontoplan er tildelt »dranstværdien« 3.

Reglerne vedrørende afgivelse af anlægsbevillinger gælder endvidere for:

Udlån ‑ debetsiden vedrørende funktionerne 8.32.20-8.32.27

Lånoptagelse ‑ kreditsiden vedrørende funktionerne 8.55.63-8.55.78

Anlægsbevillinger kan afgives på ethvert tidspunkt i regnskabsåret. Afgivelsen kan således ‑ men behøver ikke ‑ finde sted i forbindelse med budgetvedtagelsen.

Det er imidlertid en forudsætning for anlægsbevillingens udnyttelse, at der i budgettet er afsat et rådighedsbeløb til afholdelse af de med anlægsarbejdet forbundne udgifter og indtægter. Det er med andre ord en betingelse for et anlægsarbejdes igangsætning, at der både foreligger en anlægsbevilling og på budgettet er afsat det nødvendige rådighedsbeløb.

Anlægsbevillingen til et anlægsarbejde knyttes til de beløbsmæssige og materielle forudsætninger, som kommunalbestyrelsen tager stilling til i forbindelse med vurderingen og behandlingen af det samlede anlægsarbejde. En anlægsbevilling knytter sig altså til det samlede anlægsarbejde, hvad enten dette påregnes at strække sig over ét eller flere år. Anlægsbevillingen angives i det på bevillingstidspunktet gældende pris‑ og lønniveau, uanset om arbejdet forventes at strække sig over en flerårig periode.

Selv om en anlægsbevilling er flerårig kan der i det enkelte regnskabsår kun afholdes udgifter til det pågældende anlægsarbejde svarende til det i budgettet for regnskabsåret opførte rådighedsbeløb.

Rådighedsbeløb vedrørende anlægsarbejder skal fremgå af den til budgettet knyttede bevillingsoversigt. I bemærkningerne til budgettet kan der være fastsat vilkår for rådighedsbeløbenes udnyttelse.

Sondringen mellem drifts‑ og anlægsbevillinger

Sondringen mellem drifts‑ og anlægsudgifter kan i nogle tilfælde give anled­ning til tvivl. Der kan i disse situationer opstå tvivl om, hvilken bevillings­pro­ce­dure der skal iværksættes for den pågældende foranstaltning.

Der henvises herom til de generelle retningslinier vedrørende drifts‑ henholds­vis anlægsudgifter, som er anført i kapitel 2, afsnit 2.2.

Tillægsbevillinger

Kommunalbestyrelsen har mulighed for i årets løb at meddele tillægsbevil­lin­ger til såvel drifts‑ som anlægsbevillinger samt rådighedsbeløb.

Det fremgår af den kommunale styrelseslovs § 40, at enhver tillægsbevilling ved­rø­rende driftsbevillinger eller rådighedsbeløb skal rumme en angivelse af, hvor­ledes den bevilgede udgift skal finansieres.

Endvidere er det fastsat, at der ikke må iværksættes foranstaltninger, som med­fører udgifter og/eller indtægter for kommunen, før kommunalbestyrelsen har meddelt bevilling. Denne bestemmelse indebærer samtidig, at overskridelse af en drifts‑ eller anlægsbevilling eller af det i budgettet opførte rådighedsbeløb kræver en forudgående tillægsbevilling fra kommunal­bestyrel­sens side.

Der kan dog i to henseender være tale om afvigelser fra denne hovedregel:

For det første kan lovbundne foranstaltninger om nødvendigt iværksættes uden forudgående bevilling, men bevilling skal da indhentes snarest muligt. Denne mulighed er direkte nævnt i loven og har til hensigt at sikre, at en af folketinget vedtaget lov eller udstedelse af bekendtgørelse i medfør af lov ‑ f.eks. om en takstændring vedrørende en social ydelse ‑ kan sættes i kraft straks og altså ikke behøver afvente kommunalbestyrelsens bevilling.

For det andet vil det ikke blive betragtet som stridende mod loven, såfremt der sker en bevillingsoverskridelse i tilfælde, hvor det bevilgede beløb er eller må anses for kalkulatorisk. Det vil sige, at det ikke er muligt at angive udgifternes eller indtægternes størrelse mere nøjagtigt, fordi disse vil afhænge af mere eller mindre uvisse fremtidige begivenheder.

Der vil her typisk være tale om ydelser, som kommunen har pligt til at yde efter lovgivningen. Som eksempel på et kalkulatorisk beløb kan således nævnes udgifterne til offentlig sygesikring. Bevillingen hertil vil væsentligst hvile på forudsætninger om bl.a. honorar pr. patientkontakt, mens antallet af patientkontakter og dermed den samlede udgift kun kan ansættes skønsmæssigt. I et sådant tilfælde vil honorarer fortsat kunne udbetales, selv om antallet. af patienter overstiger det forventede, og bevillingen dermed overskrides.

Det bør af budgetbemærkningerne til de pågældende poster fremgå, at der er tale om en kalkulatorisk udgift eller indtægt. Det vil endvidere være i overensstemmelse med god administrativ praksis, at kommunalbestyrelsen forelægges en tillægsbevillingsansøgning, såfremt et i budgettet opført beløb vedrørende en kalkulatorisk post ikke vil kunne overholdes.

Kommunalbestyrelsen har efter styrelseslovens § 40 mulighed for at bemyndige økonomiudvalget til at meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb fra en drifts- eller anlægsbevilling ønskes overført til en anden drifts‑ eller anlægsbevilling.

Bemyndigelsen vil alene kunne omfatte omdisponeringer mellem meddelte drifts‑ og anlægsbevillinger, det vil sige hovedkonto 0-6. Det er endvidere forudsat, at økonomiudvalgets beslutning om omdisponering af midlerne træffes efter forudgående forhandling med de berørte udvalg.

I øvrigt må det i kommunalbestyrelsens bemyndigelse til økonomiudvalget klart være angivet, hvad bemyndigelsen omfatter, herunder hvorvidt bemyndigelsen er begrænset, f.eks. til bestemte beløbsstørrelser, udvalgsområder eller bevillingsområder, eller således, at overførsel af beløb fra ét udvalgs bevilling til et andet udvalgs bevilling kræver samtykke fra begge udvalg.

Budgetposter uden bevillingsmæssig funktion

Budgettet omfatter en række poster, hvortil der ikke er knyttet en bevillingsmæssig funktion, og hvor der altså ikke skal ske en bevillingsmæssig stillingtagen fra kommunalbestyrelsens side.

Det drejer sig om en række kapitalposter samt rådighedsbeløb vedrørende anlægsarbejder. Disse poster indgår i budgettet med henblik på opfyldelsen af den finansielle funktion, dvs. for at budgettet kan danne grundlag for kommunalbestyrelsens vurdering og stillingtagen til, hvorledes den samlede kommunale aktivitet skal finansieres.

Der er tale om følgende kapitalposter:

Kurstab og kursgevinster ‑ funktionerne 7.58.77‑7.58.78

Forskydninger i likvide aktiver og kortfristede tilgodehavender ‑ funktionerne 8.22.01‑8.28.19

Forskydninger i aktiver og passiver vedrørende andre ‑ funktionerne 8.38.36‑8.48.49

Forskydninger i kortfristet gæld ‑ funktioner 8.50.50‑8.52.62

Herudover drejer det sig om følgende funktioner, der alene anvendes i det omkostningsbaserede regnskab, og som derfor heller ikke har en finansiel funktion:

Forskydning i gæld vedrørende finansielt leasede aktiver (funktion 8.55.79)

Forskydning i beholdningen af materielle anlægsaktiver og omsætningsaktiver (funktionerne 8.58.81-8.68.87)

Forskydning i hensatte pensionsforpligtelser (funktion 8.72.90)

Forskydning i egenkapital (funktionerne 8.75.91-9.75.94)

Beløb vedrørende de finansielle poster og de omkostningsbaserede poster skal således ikke optages i bevillingsoversigten til budgettet.

De i budgettet opførte rådighedsbeløb vedrørende anlægsarbejder angiver den øvre grænse for størrelsen af de udgifter, der inden for budgetåret må afholdes af de pågældende anlægsbevillinger.

Overskridelse af rådighedsbeløb kræver således en tillægsbevilling i form af tillæg til rådighedsbeløb. Tillægsbevillingen skal indeholde en angivelse af, hvorledes denne skal finansieres.

Tillæg til rådighedsbeløb skal gives forud for en eventuel overskridelse. Det følger bl.a. heraf, at tillæg til rådighedsbeløb ikke kan afgives efter udløbet af det regnskabsår, de vedrører.

Rådighedsbeløb vedrørende anlægsarbejder skal opføres i bevillingsoversigten til budgettet.

6.2 Bevillingsniveau

Begrebet bevillingsniveau knytter sig til detaljeringsgraden af den styring, som budgettets opdeling i bevillinger er udtryk for.

Gennem sit valg af bevillingsniveau fastlægger kommunalbestyrelsen rækkevidden af den dispositionsfrihed, som er overladt bevillingshaveren i forvaltningen af det pågældende område på kommunalbestyrelsens vegne. Bevillingsniveauet vil være af betydning for bevillingshaverens muligheder for i løbet af budgetåret at foretage omplaceringer af budgetbeløb. Der kan f.eks. være tale om omplaceringer mellem omkostningssteder, grupperinger eller arter.

Bevillingshaverens dispositionsfrihed vil yderligere være bestemt af, hvilke betingelser og forbehold, der måtte være anført i budgetbemærkningerne eller i kommunens kasse- og regnskabsregulativ.

Ifølge den kommunale styrelseslovs § 38 fastsætter indenrigsministeren de nærmere regler om specifikationen af de poster på årsbudgettet, hvortil kommunalbestyrelsen ved årsbudgettets endelige vedtagelse skal tage bevillingsmæssig stilling.

De fastsatte regler er beskrevet nedenfor.

6.2.1 BEVILLINGSNIVEAU FOR DRIFTSBEVILLINGER

For driftsbevillingers vedkommende er fastsat følgende mindstekrav til bevillingsniveauet:

Kommunalbestyrelsen skal ved årsbudgettets endelige vedtagelse som mindstekrav tage bevillingsmæssig stilling til budgettets driftsposter specificeret på udvalgsniveau.

Kommunalbestyrelsen kan efter denne bestemmelse frit vælge at afgive et større eller mindre antal bevillinger ‑ i sidste instans én enkelt samlet bevilling – til de enkelte udvalg. Afhængigt heraf vil de enkelte bevillinger kunne omfatte et mindre eller større område af aktiviteterne under de enkelte udvalg.

Medfører kommunens udvalgsstruktur, at flere hele hovedkonti henhører under ét udvalg, kan kommunalbestyrelsen altså vælge at afgive én samlet bevilling, som omfatter disse hovedkonti under ét. Man kan f.eks. tænke sig, at et stående udvalg ‑ teknisk udvalg ‑ har et så bredt defineret ansvarsområde, at det kan tildeles én bevilling omfattende tre hele hovedkonti, (hovedkonto 0, 1 og 2).

Der er ligeledes mulighed for ved bevillingsafgivelsen at sammenstykke dele af flere hovedkonti, hovedfunktioner m.v. i én bevilling ‑ altså på tværs af den autoriserede kontoplan. Eksempelvis vil der kunne gives én samlet bevilling til børnepasningsordninger omfattende såvel vuggestuer, børnehaver m.v. på hovedkonto 5 (Sociale opgaver og beskæftigelse) som skolefritidsordninger og ungdomsklubber på hovedkonto 3 (Undervisning og kultur). Det forudsætter kun, at de pågældende foranstaltninger er samlet under ét udvalg.

Der må derimod ikke afgives bevillinger, som dækker mere end ét udvalgs område. Eksempelvis kan der ikke gives én samlet bevilling til hele hovedkonto 3 (Undervisning og kultur), hvis kommunens udvalgsstruktur medfører, at folkeskoleundervisning henhører under ét stående udvalg og fritidsundervisning under et andet.

I denne forbindelse bemærkes, at der til lokaludvalg nedsat efter styrelseslovens § 65 d kan afgives en samlet bevilling omfattende nærmere angivne opgaver, uanset om disse i øvrigt henhører under flere af kommunalbestyrelsens nedsatte udvalg. Bevillingen skal være afgrænset geografisk f.eks. ved angivelse af omkostningssted.

Reglerne om bevillingsniveauet udgør alene et mindstekrav, altså en grænse for hvor højt bevillingsniveauet kan lægges. Det står således den enkelte kommunalbestyrelse frit at beslutte en så detaljeret bevillingsbinding, som den ønsker det. Heri ligger også, at kommunalbestyrelsen kan vælge en detaljeret bevillingsbinding på nogle områder, mens andre områder under det pågældende udvalg slås sammen i én samlet bevilling.

Endelig kan kommunalbestyrelsen som tidligere omtalt i forbindelse med bevillingsafgivelsen specificere særlige forbehold og betingelser for bevillingernes udnyttelse i budgetbemærkningerne.

6.2.2 BEVILLINGSNIVEAU FOR ANLÆGSBEVILLINGER OG RÅDIGHEDSBELØB

Anlægsbevillinger

For anlægsbevillingers vedkommende gælder følgende hovedregel vedrørende bevillingsniveauet:

Som udgangspunkt skal der gives en særskilt anlægsbevilling til hvert enkelt anlægsarbejde.

Bevillingsreglerne rummer dog mulighed for at fravige denne hovedregel og slå flere anlægsarbejder sammen i én anlægsbevilling, såfremt det drejer sig om mindre, ensartede anlægsprojekter. Reglerne herom kan sammenfattes således:

Der vil kunne gives rammebevillinger til anlægsarbejder, der:

Er af beløbsmæssigt mindre omfang

Er nært beslægtede, dvs. af samme projekttype

Enten alle afsluttes inden for det pågældende budgetår eller udgør veldefinerede projekter.

Alle tre betingelser skal være opfyldt for den enkelte rammebevilling.

Adgangen til at give rammebevillinger til anlægsarbejder vil eksempelvis kunne benyttes til at give én rammebevilling til alle energibesparende foranstaltninger.

Såfremt de pågældende anlægsarbejder alle henhører under samme udvalg, kan rammebevillingen gives til dette udvalg, som ligeledes tildeles rådighedsbeløbet i budgettet. Vedrører anlægsarbejderne flere udvalgsområder vil rammebevillingen (og rådighedsbeløbet) kunne gives til økonomiudvalget, såfremt det ikke strider mod de i styrelsesvedtægten fastlagte kompetenceforhold.

Når muligheden for at afgive rammebevillinger omfattende flere anlægsarbejder er begrænset til mindre og sammenhængende arbejder, skyldes det, at større anlægsarbejder i reglen har så betydelige planlægningsmæssige og langsigtede driftsøkonomiske konsekvenser, at de bør behandles af den samlede kommunalbestyrelse.

Rådighedsbeløb

Det er som omtalt i afsnit 6.1 en betingelse for et anlægsarbejdes igangsætning, at der både foreligger en anlægsbevilling og at der er afsat et rådighedsbeløb på budgettet.

For rådighedsbeløb vedrørende anlægsarbejder gælder tilsvarende regler om bevillingsniveau som for driftsbevillinger, dvs.:

Kommunalbestyrelsen skal ved årsbudgettets endelige vedtagelse som mindstekrav tage stilling til budgettets rådighedsbeløb vedrørende anlægsarbejder specificeret på udvalgsniveau

Kommunalbestyrelsen har altså mulighed for ved budgetvedtagelsen at slå rådighedsbeløb sammen for anlægsarbejder, der henhører under det samme udvalg. Benytter kommunalbestyrelsen denne mulighed, vil det pågældende udvalg få en større dispositionsfrihed, idet udvalget kan kompensere overskridelse af ét rådighedsbeløb med besparelse på et andet uden på forhånd at indhente en tillægsbevilling fra kommunalbestyrelsen.

6.2.3 BEVILLINGSNIVEAU FOR FINANSIELLE KONTI

Bevillingsreglerne omfatter som omtalt i afsnit 6.1 også en række af de finansielle poster under hovedkonto 7 og 8. For disse poster er reglerne om bevillingsniveau følgende:

For de finansielle poster under hovedkonto 7 og 8 skal kommunalbesty­relsen ved årsbudgettets endelige vedtagelse som mindstekrav tage bevillingsmæssig stilling til:

 Alle renteindtægter under ét ‑ funktionerne 7.22.05‑7.35.35

 Alle renteudgifter under ét ‑ funktionerne 7.35.30‑7.55.76

 Afdrag på udlån under ét ‑ funktionerne 8.32.20‑8.32.27

 Afdrag på optagne lån under ét ‑ funktionerne 8.55.63‑8.55.78

Tilskud og udligning, herunder udligning af moms under ét ‑ funktionerne 7.62.80‑7.65.87

Alle skatter under ét (funktionerne 7.68.90-7.68.96) Skatter under ét ‑ funktionerne 8.72.90‑8.75.96

Opdelingen af hovedkonto 7 og 8 i disse særskilte bevillinger udgør ‑ ligesom de øvrige regler vedrørende bevillingsniveauet ‑ kun en øvre grænse for, hvor højt bevillingsniveauet kan lægges. Kommunalbestyrelsen kan frit vælge at specificere alle eller dele af disse poster yderligere i bevillingsoversigten.

Der skal i øvrigt i tilknytning til bevillingsniveau vedrørende skatter henvises til den i afsnit 5.1 omtalte bestemmelse i bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006, § 3, stk. 2 og 3. Af bestemmelsen fremgår, at udgiftsforøgende ændringsforslag til budgettet skal finansieres ved forhøjelse af den kommunale indkomstskat, med mindre andet besluttes af kommunalbestyrelsen.

6.3 Bruttobevillinger og nettobevillinger

En bruttobevilling vil sige, at der til kommunale foranstaltninger, som både indebærer udgifter og indtægter, gives såvel en udgiftsbevilling som en indtægtsbevilling. Opstår der i årets løb muligheder for at opnå indtægter ud over det budgetterede, kan sådanne indtægter ikke uden en tillægsbevilling fra kommunalbestyrelsen anvendes til forøgelse af udgifterne.

En nettobevilling vil sige, at kommunalbestyrelsen alene tager bevillingsmæssig stilling til størrelsen af nettoudgifterne, dvs. udgifter fratrukket indtægter. Bevillingshaveren vil derfor kunne anvende eventuelle indtægter, der ligger ud over det budgetterede, til en forøgelse af udgifterne inden for samme bevillingsområde uden på forhånd at skulle indhente en tillægsbevilling fra kommunalbestyrelsen.

Der gælder følgende regler med hensyn til afgivelsen af brutto‑ henholdsvis nettobevillinger:

For så vidt angår driftsvirksomheden (dranst 1 og 2) henholdsvis anlægsvirksomheden (dranst 3) under hovedkonto 0‑6 træffer kommunalbestyrelsen selv afgørelse om, hvorvidt bevillinger skal afgives som bruttobevillinger eller nettobevillinger.

Bevillinger vedrørende de finansielle poster på hovedkonto 7 og 8 afgives som bruttobevillinger.

Det skal af bevillingsoversigten til budgettet (samt af den hertil svarende regnskabsoversigt til regnskabet, jf. afsnit 7.2.2) fremgå, om bevillinger er afgivet som brutto‑ eller nettobevillinger.

Adgangen til at afgive nettobevillinger omfatter såvel enkelte, afgrænsede aktivitetsområder ‑ eksempelvis en daginstitution eller en skole ‑ som aktivitetsområder, der bevillingsmæssigt behandles under ét. Da mindstekravet til bevillingsniveauet er fastsat til udvalgsniveau, kan kommunalbestyrelsen således beslutte at tildele et udvalg én samlet nettobevilling.

Der kan være god grund til, at kommunalbestyrelsen nøje overvejer de forskellige aspekter af anvendelsen af nettobevillinger i forhold til de enkelte kommunale forvaltningsområder, herunder områder med 100 pct.'s refusion, særlige tilskud m.v.

I mange tilfælde vil det således være en fordel for kommunalbestyrelsen at foretage en nærmere afgrænsning af, på hvilke områder den finder det hensigtsmæssigt at anvende nettobevillinger, samt indholdet af disse. For eksempel kan kommunalbestyrelsen overveje, om alle typer af merindtægter bør give bevillingshaveren ret til merudgifter af tilsvarende størrelse.

Eventuelle restriktioner i forbindelse med anvendelse af merindtægter bør fremgå af budgetbemærkningerne. Man kan f.eks. forestille sig restriktioner gående ud på, at indtægter ved salg af større effekter over en vis beløbsgrænse ikke må genanvendes uden særskilt tillægsbevilling fra kommunalbestyrelsen, eller at merindtægter ikke må anvendes til udvidelse af den fastansatte personalestab.

Som det fremgår af ovenstående er spørgsmålet om anvendelse af nettobevillinger ikke et enten‑eller ‑ der er tale om en glidende skala. Kommunalbestyrelsen kan begrænse nettoprincippet til at omfatte nogle enkelte, forholdsvis specificerede bevillinger, den kan give nettobevillinger på visse særlige vilkår fastsat i budgetbemærkningerne, eller den kan vælge en generel og uindskrænket ret til at anvende merindtægter på alle bevillinger under hovedkonto 0-6.

Uanset om der anvendes nettobevillinger ved bevillingsafgivelsen, gælder princippet om bruttoposteringer i budgettet uændret Der skal med andre ord altid foretages særskilt kontering af indtægter og udgifter i budget og regnskab.

6.4 Rammestyring og overførselsadgang for institutioner m.v.

Bevillinger afgives altid af kommunalbestyrelsen og i reglen til økonomiudvalget eller et af de stående udvalg. Dette hindrer imidlertid ikke, at der lægges budgetansvar ud til institutioner eller andre administrative enheder.

Rent bevillingsteknisk kan en sådan rammestyring af institutioner mv. ske på flere måder:

Dels kan kommunalbestyrelsen etablere en ordning, der administreres af det stående udvalg. I denne situation giver kommunalbestyrelsen en »bred« bevilling til udvalget ‑eventuelt én bevilling, der dækker hele udvalgets område. Udvalget tildeler herefter økonomiske rammer til de enkelte institutioner mv. og bestemmer de nærmere vilkår for rammernes udnyttelse.

Dels kan kommunalbestyrelsen afgive en rammebevilling til den enkelte institution, idet der i bemærkningerne fastsættes nærmere retningslinier for, hvilket ansvar og hvilket råderum den pågældende institution skal have.

De to eksempler betegner yderpunkterne på en glidende skala, og der er vide muligheder for at tage lokale og individuelle forhold i betragtning, når en kommune indretter et økonomisk rammestyringssystem.

Blandt de spørgsmål, kommunalbestyrelsen vil skulle tage stilling til, kan nævnes: Skal institutionen tildeles en nettoramme eller en bruttoramme? Skal der være adgang til at overføre midler fra øvrige driftskonti til lønkonti og omvendt?

Rammestyring af institutioner aktualiserer også spørgsmålet om adgang til at overføre uforbrugte bevillinger til det følgende år og tilsvarende om adgang til at »låne« af næste års budget.

Det er ofte fremført, at de disponerende enheder kan føle sig tilskyndet til at bruge bevillingen helt op, fordi et eventuelt restbeløb bortfalder ved årets udgang. Tilsvarende kan et mindreforbrug give kommunalbestyrelsen indtryk af, at enheden generelt kan løse sine opgaver inden for en snævrere økonomisk ramme end hidtil forudsat.

Disse synspunkter har ved flere lejligheder ført til overvejelser omkring mulighederne for overførsel af bevillinger mellem budgetårene. En nærmere redegørelse for disse overvejelser findes i betænkning nr. 1369 om ”Det fremtidige budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner”, januar 1999.

Det skal på denne baggrund præciseres, at der ikke inden for den gældende lovgivnings rammer foreligger mulighed for at indføre en formel adgang for udvalg eller rammestyrede institutioner m.v. til at overføre uforbrugte bevillinger (driftsbevillinger og rådighedsbeløb) fra et år til det følgende ‑ eller til at »låne« af et kommende års bevilling.

Dette følger af den kommunale styrelseslovs bestemmelser om, at driftsbevillinger (og rådighedsbeløb) er ét-årige, at det er kommunal­bestyrel­sen, der har bevillings­kom­pe­ten­cen, og at der er et forbud mod at delegere denne kompetence.

De eksisterende regler giver dog mulighed for anvendelse af uformelle ordninger. Der kan peges på to principielle »modeller« for tilrettelæggelsen af sådanne ordninger.

Den ene model, som anvendes i mange kommuner, går ud på, at kommunalbestyrelsen i budgetbemærkningerne vedrørende en given bevilling tilkendegiver, at man vil være indstillet på at genbevilge eventuelle uforbrugte beløb i det følgende år i form af en forhøjelse af den ordinære bevilling. Der kan eventuelt føjes restriktioner på en sådan tilkendegivelse om genbevilling, f.eks. kan overførselsadgangen begrænses til en bestemt procentdel af bevillingen og/eller den kan gøres betinget af, at det opsparede beløb anvendes til en bestemt større anskaffelse.

På helt tilsvarende måde kan der gennemføres en uformel adgang til at »låne« af næste års bevilling. Kommunalbestyrelsen tilkendegiver da i budgetbemærkningerne, at ansøgninger om tillægsbevillinger ‑ eventuelt op til en bestemt beløbsramme ‑ kan forventes imødekommet mod en tilsvarende nedsættelse af bevillingen for det følgende år.

Anvendes denne model for overførselsadgang, må der forelægges en tillægsbevillingssag for den samlede kommunalbestyrelse i de tilfælde, hvor en bevillingshaver ønsker at udnytte overførselsadgangen. De i budgetbemærkningerne anførte tilkendegivelser har med andre ord ingen selvstændig bevillingsmæssig karakter, men er alene udtryk for kommunalbestyrelsens forhåndsindstilling til en senere forelagt konkret tillægsbevillingsansøgning om overførsel af bevillingsbeløb på det pågældende område.

Det vil ofte være muligt at samle disse sager til samlet behandling i kommunalbestyrelsen. Såfremt kommunalbestyrelsen ønsker at henlægge denne behandling til et senere tidspunkt på året ‑ eventuelt det sidste kommunalbestyrelsesmøde i året ‑ vil behandlingen dog alene kunne omfatte sager vedrørende overførsel af bevillingsbeløb til det kommende budgetår. Sager vedrørende »lån« af det kommende budgetårs bevilling må derimod behandles i kommunalbestyrelsen, forinden der kan disponeres over de omhandlede beløb.

Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at undgå denne enkeltsagsbehandling, kan den anvende en anden model for overførselsadgang, som bygger på, at ordningerne administreres af udvalgene:

En forudsætning for denne model er, at kommunalbestyrelsen anvender brede rammebevillinger ‑ f.eks. én samlet bevilling til udvalget eller en bevilling, der omfatter et større antal institutioner. Udvalget fordeler herefter dispositionsrammer til institutionerne, og det er udvalget, der tager stilling til anmodninger fra institutioner om enten overførsel af rammebeløb, lån eller forbrug af tidligere overførte beløb. Når udvalget behandler disse anmodninger, må det ske under hensyntagen til, at opsparing og merforbrug skal opveje hinanden, således at udvalgets samlede bevilling for det pågældende år overholdes.

Uanset hvilke former for ordninger, som kommunalbestyrelsen måtte vælge at indføre, er det vigtigt, at der foreligger en udførlig beskrivelse af »spillereglerne« i ordningerne.

7 BOGFØRING, REGNSKAB OG REVISION

Indhold Side

7.0 Bogføring 7.0 ‑ 1

7.1 Procedurekrav i forbindelse med regnskabsaflæggelsen 7.1 ‑ 1

7.1.1 Indledning 7.1 ‑ 1

7.1.2 Proceduren ved regnskabsaflæggelsen 7.1 ‑ 1

7.1.3 Åbningsbalance opgjort pr. 1. januar 2004 7.1 ‑ 2

7.2 Formkrav til årsregnskabet 7.2 ‑ 1

7.2.1 Generelle krav til årsregnskabets form og indhold 7.2 ‑ 1

7.2.2 Årsregnskabet 7.2 ‑ 1

7.2.2.1 Indholdet af årsregnskabet 7.2 ‑ 1

a. Regnskabsopgørelse 7.2 ‑ 2

b. Finansieringsoversigt 7.2 ‑ 2

c. Oversigt over uforbrugte driftsbevillinger 7.2 ‑ 2

d. Regnskabsoversigt 7.2 ‑ 3

e. Bemærkninger til regnskabet 7.2 ‑ 3

f. Anlægsregnskaber 7.2 ‑ 4

g. Anvendt regnskabspraksis 7.2 ‑ 4

h. Resultatopgørelse 7.2 ‑ 5

i. Balance 7.2 ‑ 5

j. Pengestrømsopgørelse (frivillig) 7.2 ‑ 6

k. Omregningstabel 7.2 ‑ 6

l. Anlægsoversigt 7.2 ‑ 6

m. Garantier, eventualrettigheder og -forpligtigelser 7.2 ‑ 10

n. Personaleoversigt 7.2 ‑ 10

o. Udførelse af opgaver for andre myndigheder 7.2 ‑ 11

p. Regnskabsmæssig redegørelse for omkostningskalkulation- 7.2 ‑ 12

erne ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og

praktisk hjælp

7.2.2.2 Indsendelse af oplysninger til de centrale myndigheder i

tilknytning til årsregnskabet 7.2 ‑ 13

a. Specifikationer til regnskabet 7.2 ‑ 13

b. Særlige regnskabsoplysninger 7.2 ‑ 14

7.3 Likviditetsoversigter opgjort efter kassekreditreglen 7.3 ‑ 1

7.4 Revision 7.4 ‑ 1

7.5 Oversigt over tidsfrister i forbindelse med regnskabsaflæggelse m.v. 7.5 ‑ 1

7.0 Bogføring

Ifølge den kommunale styrelseslovs § 43 skal bogføringen give en oversigt over, hvorledes kommunens midler er forvaltet, og om forvaltningen er i overensstemmelse med årsbudgettet og kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger. Desuden forpligtes kommunerne efter lovens § 42 til i et særligt regulativ at fastsætte nærmere regler for indretningen af kommunens kasse‑ og regnskabsvæsen m.v.

Endelig er det i bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsat, at den regnskabsmæssige supplementsperiode løber fra regnskabsårets udgang til udgangen af februar måned i det følgende regnskabsår. Kommunalbestyrelsen kan dog i kommunens kasse‑ og regnskabsregulativ fastsætte en kortere supplementsperiode. Men denne må ikke fastsættes til at udløbe før den 15. januar.

Om bogføringen generelt

Registreringen i det kommunale regnskabssystem omfatter først og fremmest kommunernes eksterne transaktioner, altså transaktioner, der opstår mellem kommunen og omverdenen. Denne registrering vedrører således objektivt konstaterbare størrelser.

Som det fremgår af kapitel 2, rummer regnskabssystemet også mulighed for registrering af interne afregninger mellem forskellige omkostningssteder og funktioner. Dette kan enten ske ved anvendelse af de interne arter på hovedart 9 eller ved plus/minus posteringer på de eksterne arter. Også for de interne afregninger er udgangspunktet, at registreringen så vidt muligt bør bero på konstaterbare forhold.

Medmindre konteringsreglerne foreskriver en beregningsmæssig fordeling, bør fordelinger baseret på mere skønsmæssige vurderinger og lignende altså så vidt muligt ikke lægges til grund for registreringer i regnskabssystemet. Opgaver af denne art bør snarere løses i særlige oversigter m.v. uden for selve regnskabssystemet. På hovedart 0 Beregnede udgifter og de dertil hørende arter vil skønsmæssige vurderinger dog være nødvendige bl.a. i forbindelse med fastsættelse af levetider for (amts)kommunens materielle aktiver.

Budget‑ og regnskabssystemet giver generelt rammer med hensyn til den praktiske tilrettelæggelse af registreringen og den bogholderimæssige proces generelt i den enkelte kommune.

Det er imidlertid en hovedregel, at de regler og procedurer, som den enkelte kommune fastlægger, skal være kendetegnet ved en kontinuitet over tiden. Der bør med andre ord ikke gennemføres hyppige ændringer i de regnskabsmæssige regler og procedurer ‑ herunder i supplementsperiodens længde som kan medvirke til at vanskeliggøre en vurdering af det kommunale regnskab.

Dette kontinuitetsprincip er ikke til hinder for, at den enkelte kommune kan foretage ændringer, som er begrundet ud fra hensynet til en bedre tilrettelæggelse af arbejdsgange og lignende forhold.

Bogføringen i regnskabsåret

Processen i forbindelse med køb af en vare eller tjenesteydelse vil generelt kunne illustreres som i følgende oversigt:

     
Bogholderimæssig proces
 
Materiel proces
Ordren afgives
 
Varen modtages fra
(disponering)
 
leverandør
   
(transaktion)
     
Regningen (fakturaen) modtages
 
   
Regningen kontrolleres og attesteres
 
   
Varen forbruges
Regningen anvises til udbetaling
 
   
Regningen bogføres i regnskabssystemet
 
   
Beløbet tilsendes leverandør (betaling)
 
   
   
     

Oversigten viser en normalt forekommende proces. Der vil naturligvis i praksis kunne forekomme andre procesforløb.

Der kan ske en registrering på forskellige tidspunkter i den skitserede proces. Afhængigt af tilrettelæggelsen af økonomistyringen i den enkelte kommune kan det endvidere være hensigtsmæssigt at foretage en registrering på flere forskellige tidspunkter.

Ud fra oversigten kan defineres 3 tidspunkter i den bogholderimæssige proces:

Disponeringstidspunktet, som udtrykker tidspunktet for en bindende ordreafgivelse. Det vil sige det tidspunkt, hvor en ansvarlig på kommunens vegne indgår en bindende aftale om en leverance, typisk bestilling af varer og materiel eller tjenesteydelser.

Transaktionstidspunktet, som er det tidspunkt, hvor leveringen foregår eller arbejdet præsteres.

Betalingstidspunktet, som er det tidspunkt, hvor betalingen finder sted. Det kan defineres som det tidspunkt, hvor der hæves (indsættes) på de likvide konti.

Ud fra hensynet til den økonomiske styring af indkøb vil en registrering på disponeringstidspunktet kunne være ønskelig. Hensynet til regnskabsaflæggelse og bevillingskontrol stiller krav om en nøjagtig beløbsregistrering, hvilket ofte nødvendiggør en registrering senere i processen, når regningen er modtaget. Endelig kan peges på en registrering på betalingstidspunktet med henblik på likviditetsstyringen.

Den bogholderimæssige registrering i regnskabsåret må generelt tilrettelægges i overensstemmelse med de regler og procedurer, som er fastsat i kommunens kasse‑ og regnskabsregulativ og i overensstemmelse med de registreringskrav, som følger af indretningen af kommunens økonomiske styring.

Budget‑ og regnskabssystemet indeholder som nævnt ikke et mere detaljeret regelsæt for tilrettelæggelsen af denne registrering. Dog er det et krav, at der altid skal ske registrering af betalingen på betalingstidspunktet.

God bogføringsskik

Kommunens bogføring skal foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik.

Den gode bogføringsskik kan beskrives som, hvad der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet.

Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Det kommunale budget- og regnskabssystem og øvrige relevante forskrifter er fulgt.

Regnskabsmaterialet

Materialet, der samlet dokumenterer bogføringens udførelse og verificerer dens rigtighed er benævnt: regnskabsmaterialet. Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revisionsprotokoller.

A. Overskuelig tilrettelæggelse

Bogføringen skal tilrettelægges og udføres på en overskuelig måde og give et overblik over kommunens dispositioner.

B. Transaktions- og kontrolspor.

Kommunen skal sikre eksistensen af et transaktions- og kontrolspor i tilrettelæggelsen af bogføringen.

Transaktionsporet sikrer sammenhængen mellem den enkelte postering og regnskabets hovedposter. Det skal med andre ord være muligt at kontrollere, om alle posteringer er med i regnskabet, og hvilke posteringer regnskabets poster er sammensat af.

Kontrolsporet dokumenterer de faktiske posteringer. Kravet om kontrolspor forudsætter derfor, at der kan identificeres et bilag på baggrund af en given postering, og at sammenhængen mellem postering og bilag er entydig. Kontrolsporet udgør en vigtig del af den samlede dokumentation for, at udgiften er afholdt korrekt.

C. Registreringer

Alle transaktioner registreres nøjagtigt og snarest muligt efter, at de forhold, der ligger til grund for registreringerne, foreligger, dog senest på betalingstidspunktet.

D. Attestation og afstemninger

De enkelte registreringer kan henføres til et bilag og tidsmæssige placering i bogføringen. Registreringer af hver transaktion skal ske efter efter fastlagte og konsistente metoder.

Der skal foretages regelmæssige afstemninger mellem registreringer og kasse- og likviditetsbeholdningen, samt på øvrige beholdningskonti.

Afstemning sikrer, at registreringerne er aktuelle, og at der ikke er transaktioner, som ikke er registreret.

E. Forretningsgangsbeskrivelser, herunder anvendelse af IT.

Kommunen udarbejder beskrivelser af de af virksomheden anvendte (IT)-systemer, herunder de manuelle forretningsgange / arbejdsrutiner, samt de interne kontrolprocedurer.

Beskrivelserne skal indeholde oplysninger om, dels hvorledes systemerne sikrer fuldstændighed og nøjagtighed af det materiale, der danner grundlag for registreringerne, herunder eventuelle aftaler om overførsel af data, der registreres i virksomheden, herunder beskrivelser af IT-anvendelsen.

F. Fejl og misbrug

Bogføringen skal tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod misbrug.

Regnskabsmaterialet sikres blandt andet mod fejl og misbrug gennem en betryggende funktionsadskillelse mellem kasse- og bogholderifunktion. Funktionsadskillelsen kan understøttes af sikkerhedsprocedure i relation til kommunens IT-systemer via adgangsbegrænsning og passwords.

Adgangsbegrænsningen til de elektroniske systemer skal endvidere sikre, at fremmede ikke kan bogføre uden tilladelse. Brugerkontrollen skal tilpasses det af kommunen anvendte system.

G. Opbevaring

Regnskabsmaterialet må ikke ødelægges eller forsvinde, og regnskabsmaterialet skal i hele perioden opbevares på betryggende vis. Af dette følger, at der skal være umiddelbar adgang til materialet, og interessenter, herunder revision, skal umiddelbart kunne få adgang til materialet. Omvendt må som minimum følge, at almindelige borgere ikke umiddelbart kan få adgang til materialet.

Opbevaringskravet omfatter endvidere beskyttelse mod ødelæggelse som følge af brand, tyveri, forvanskning, anden utilsigtet ødelæggelse eller bortskaffelse, samt uforsætlige eller uagtsomme handlinger.

H. Opbevaringslængde.

Regnskabsmateriale fra kommuner skal opbevares i 3 år fra udløbet af det regnskabsår, som regnskabsmaterialet vedrører, jf. lov om forældelse af fordringer samt bekendtgørelse om bevaring og kassation af primærkommunernes arkivalier.

I. Udskrift af regnskabsmaterialet

Kommunen afgør, hvilket medie regnskabsmaterialet skal opbevares på.

Vælges elektroniske opbevaringsformer må det være i overensstemmelse med god bogføringsskik, at regnskabsmaterialet til enhver tid kan udskrives i klar skrift, ligesom der af sikkerhedsmæssige hensyn tages de nødvendige forholdsregler vedrørende sikkerhedskopiering, samt at læsbarheden kontrolleres med jævne mellemrum

Bogføring i supplementsperioden

I forbindelse med den regnskabsmæssige årsafslutning kan der opstå nogle særlige problemer med hensyn til spørgsmålet om, hvilket årsregnskab en given udgift eller indtægt skal henføres til. Her gælder som hovedregel følgende:

Regnskabsføringen i supplementsperioden skal ske i regnskabet for det år, hvori transaktionen finder sted.

Denne hovedregel er benævnt transaktionsprincippet.

Hovedreglen er som sådan uafhængig af den bogholderimæssige proces. Den ændres altså ikke af, at selve registreringen eventuelt sker i et andet kalenderår.

Som almindeligt forekommende situationer kan her peges på:

Regning for en i regnskabsåret leveret vare eller ydelse når først frem til registrering efter regnskabsårets afslutning.

Hovedreglen indebærer her, at der inden supplementsperiodens udløb skal ske en henføring af udgiften til regnskabsåret. Dette sker i praksis ved anvendelse af funktion 8.28.17 på hovedkonto 8, jf. konteringsreglerne herfor (kapitel 4, afsnit 4.8).

Efter supplementsperiodens udløb kan der ske henføring til regnskabsåret ved anvendelse af de omtalte mellemregningskonti. Dette må bero nærmere på det konkrete tidspunkt for regningens modtagelse og registrering og den praktiske tilrettelæggelse af regnskabsafslutningen i kommunen (jf. dog nedenfor om afslutningsposteringer).

Forudbetaling i regnskabsåret af en ydelse, der leveres i det følgende regnskabsår. For eksempel udbetaling i december måned af januarløn til tjenestemænd.

Udgiften skal henføres til det nye regnskabsår. Der benyttes en mellemregningskonto på hovedkonto 8 mellem regnskabsåret og det nye regnskabsår, jf. konteringsreglerne herfor (kapitel 4, afsnit 4.8).

Hovedreglen om anvendelse af transaktionsprincippet i supplementsperioden gælder ikke alene for udgifter og indtægter som følge af køb og salg af varer og ydelser, herunder betaling af lønninger. Det gælder således også udgifter og indtægter i forbindelse med indkomstoverførsler, skatter og afgifter, refusion m.v. Med hensyn til særlige situationer, der kan opstå i forbindelse med års-afslutningen, herunder vedrørende posterne på de finansielle hovedkonti 7 og 8, henvises i øvrigt til reglerne for kontering på de enkelte konti i kapitel 4.

Afslutningsposteringer

Efter supplementsperiodens udløb kan der være behov for at foretage visse afslutningsposteringer i form af omposteringer, altså ikke pengeposteringer, i det afsluttede regnskabsår.

Det er som hovedregel kommunen selv, der træffer afgørelse vedrørende sådanne afslutningsposteringer i overensstemmelse med de regler og procedurer, der er fastlagt i kommunens kasse‑ og regnskabsregulativ m.v.

I en række tilfælde skal der dog foretages afslutningsposteringer. Det gælder således slutberegning af statsrefusion, der ofte ikke foreligger ved supplementsperiodens udløb. Der henvises herom til reglerne for kontering på de enkelte konti i kapitel 4.

7.1 Procedurekrav i forbindelse med regnskabsaflæggelsen

7.1.1 Indledning

Det kommunale styrelseslovs §§ 45 og 57 indeholder bestemmelser om proceduren i forbindelse med aflæggelse og revision af årsregnskabet. Med hjemmel i lovens §§ 45, 46 og 57 har Indenrigs- og Socialministeriet endvidere i bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsat en række proceduremæssige krav, herunder om tidsfrister for årsregnskabets afgivelse til revision m.v. Endelig er der fastsat visse yderligere bestemmelser om indsendelse af regnskabsmateriale m.v.

I dette afsnit er givet en kort beskrivelse af de proceduremæssige regler i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. De formmæssige krav til indsendelse af regnskabsmateriale til de centrale myndigheder og udarbejdelsen af årsregnskabet er behandlet i afsnit 7.2. Endvidere er de særlige regler omkring udarbejdelse af kvartalsvise likviditetsoversigter omtalt i afsnit 7.3, mens revisionen af årsregnskabet er omtalt i afsnit 7.4. I afsnit 7.5 er vist en samlet skematisk oversigt over tidsfristerne ved regnskabsaflæggelsen.

7.1.2 Proceduren ved regnskabsaflæggelsen

Årsregnskabet skal posteringsmæssigt være afsluttet den 1. april i det efterfølgende år. Efter dette tidspunkt kan der ikke foretages yderligere omposteringer.

Styrelseslovens § 45 fastsætter herefter, at årsregnskabet med tilhørende bemærkninger m.v. aflægges af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen.

Der er ikke fastsat en bestemt tidsfrist for denne regnskabsaflæggelse.

Det fremgår imidlertid af bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., at aflæggelsen skal ske, så årsregnskabet kan afgives af kommunalbestyrelsen til revision inden den 1. juni i året efter regnskabsåret.

Revisionen skal afgive beretning om revisionen af årsregnskabet til kommunalbestyrelsen inden den 15. august.

Revisionens beretning skal herefter forelægges for økonomiudvalget og ‑ for revisionsmæssige bemærkninger, der ikke umiddelbart angår den forvaltning, der hører under økonomiudvalget ‑ for den pågældende kommunale myndighed.

Revisionens beretning og de hertil knyttede bemærkninger fra økonomiudvalget og de øvrige kommunale myndigheder behandles af kommunalbestyrelsen på et møde. På mødet træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om revisionens bemærkninger og regnskabets godkendelse.

Kommunalbestyrelsens behandling skal finde sted, så kommunens regnskab sammen med revisionens beretning og de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet i forbindelse hermed, kan sendes til tilsynsmyndigheden (samt til revisionen) inden udgangen af september måned.

Endelig fremgår det af styrelseslovens § 45, at det endeligt godkendte regnskab skal være tilgængeligt for kommunens beboere. Der er imidlertid ingen særlige formkrav eller regler i øvrigt for, hvorledes den enkelte kommune skal løse den informationsmæssige opgave overfor sine beboere med hensyn til regnskabet.

7.1.3 Åbningsbalance opgjort pr. 1. januar 2007

I forbindelse med etableringen af nye kommuner pr. 1. januar 2007 skal der udarbejdes en åbningsbalance baseret på reglerne i Budget- og regnskabssystem for kommuner.

Åbningsbalancen pr. 1. januar 2007 aflægges af økonomiudvalg/magistrat til kommunalbestyrelsen, således at åbningsbalancen kan afgives til revisionen inden udgangen af november 2007. På dette tidspunkt skal de regnskabsmæssige principper, der ligger til grund for åbningsbalancen pr. 1. januar 2007, være politisk godkendt af kommunalbestyrelsen. Samtidig, eller senest 1. december 2007, skal åbningsbalancen indsendes til Danmarks Statistik.

Efter at revisionen af åbningsbalancen er afsluttet, skal denne af revisionen forsynes med en påtegning om at revisionen er udført i overensstemmelsen med Indenrigs- og Socialministeriets regelsæt. Revisionen afgiver inden udgangen af januar 2008 beretning om revisionen af åbningsbalancen pr. 1. januar 2007 til kommunalbestyrelsen.

Kommunens politiske godkendte åbningsbalance pr.1. januar 2007 skal inden 15. marts 2008 sendes til tilsynsmyndigheden sammen med de afgørelser, som kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende revisionens bemærkninger. Samtidig sendes afgørelserne til revisionen.

Udarbejdelsen af åbningsbalancen sker i øvrigt under hensyntagen til reglerne om behandling af kommunens årsregnskab, jf. § 45 i styrelsesloven.

Kommuner, der ikke sammenlægges i forbindelse med kommunalreformen, skal også korrigere balancen i overensstemmelse med reglerne i Budget- og regnskabssystem for kommuner.

7.2 Formkrav til årsregnskabet

7.2.1 Generelle krav til årsregnskabets form og indhold

Det er i den kommunale styrelseslovs § 45 fastsat, at kommunens årsregnskab skal være ledsaget af en fortegnelse over kommunens kautions‑ og garantiforpligtelser. Endvidere skal regnskabet i fornødent omfang være ledsaget af bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings‑ og regnskabsbeløb.

Styrelseslovens § 46 bemyndiger herudover Indenrigs- og Socialministeren til at fastsætte de nærmere regler om formen af kommunernes regnskab.

Disse regler kommer til udtryk dels i den autoriserede kontoplan, som fastlægger regnskabets indholdsmæssige opdeling, dels i nedenstående regler om udarbejdelse af oversigter og bemærkninger til regnskabet.

7.2.2 Årsregnskabet

7.2.2.1 Indholdet af årsregnskabet

Årsregnskabet indeholder en række oversigter og redegørelser. De regnskabsmæssige oversigter og redegørelser tjener som grundlag for bl.a.:

vurderingen af regnskabet set i forhold til budgettet

opgørelse af regnskabsårets ressourceforbrug (i resultatopgørelsen)

opgørelse af beholdninger (balancen)

vurdering af kommunens økonomiske situation

Kommunens samlede årsregnskab indeholder følgende oversigter og redegørelser, der skal forelægges kommunalbestyrelsens medlemmer:

Afsnit

Oversigt/redegørelse

 
Udgiftsregnskab
7.2.2.1.a
Regnskabsopgørelse
7.2.2.1.b
Finansieringsoversigt
7.2.2.1.c
Oversigt over overførte uforbrugte driftsbevillinger
7.2.2.1.d
Regnskabsoversigt
7.2.2.1.e
Bemærkninger til regnskabet
7.2.2.1.f
Anlægsregnskaber
   
 
Omkostningsregnskab
7.2.2.1.g
Anvendt regnskabspraksis
7.2.2.1.h
Resultatopgørelse
7.2.2.1.i
Balance
7.2.2.1.j
Omregningstabel
7.2.2.1.k
Pengestrømsopgørelse
7.2.2.1.l
Anlægsoversigt
7.2.2.1.m
Garantier, eventualrettigheder og -forpligtelser
   
 
Øvrige oversigter og redegørelser
7.2.2.1.n
Personaleoversigt
7.2.2.1.o
Udførelse af opgaver for andre myndigheder
7.2.2.1.p
Omkostningskalkulationer ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand

Som følge af den gradvise overgang til anvendelse af omkostningsbaserede principper i regnskabet fra 2004 og en uændret anvendelse af udgiftsbaserede principper i budgettet skal årsregnskabet både indeholde udgifts- og omkostningsbaserede oversigter. Forskellen på det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede regnskab er, at der i det omkostningsbaserede regnskab foretages en periodisering af udgifterne.

Balancen og anlægsoversigten i det omkostningsbaserede regnskab skal udarbejdes efter bestemte formkrav. For de øvrige oversigter og redegørelser er der ikke fastsat formkrav. Der er obligatorisk at udarbejde en pengestrømsopgørelse i det omkostningsbaserede regnskab.

Kommunerne er frit stillet med hensyn til at medtage yderligere regnskabsmateriale i årsregnskabet. I kapitel 10 er der en vejledning om, hvordan årsregnskabet kan opstilles.

Årsregnskabet indsendes elektronisk til Indenrigs- og Socialministeriet senest den 1. juni på e-mail:

budgetregnskab@ism.dk

.

Udgiftsregnskab

a. Regnskabsopgørelse

Regnskabsopgørelsen skal i en kortfattet form vise kommunens udgifter og indtægter opgjort efter udgiftsbaserede principper. Formålet med opgørelsen er at give en overordnet præsentation af det faktiske årsresultat sammenholdt med det budgetterede.

Årsregnskabet skal, når det aflægges af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen, indeholde en regnskabsopgørelse. Opgørelsen skal som minimum vise årets resultat fordelt på henholdsvis det skattefinansierede område (hovedkonto 0, 2-7) og det takstfinansierede område (hovedkonto 1). Årsresultaterne sammenholdes med budgettet.

Til opgørelsen knyttes der en kort analyse og vurdering af årets resultat samt en forklaring af årsagerne til afvigelser fra det budgetterede.

Ud over det anførte er der ikke fastsat bestemte formkrav til den enkelte kommunes opstilling af regnskabsopgørelsen.

b. Finansieringsoversigt

Formålet med finansieringsoversigten er at vise, hvilken betydning årets regnskabsresultat opgjort efter udgiftsbaserede principper sammen med de finansielle dispositioner (bl.a. lånoptagelse) har for de likvide aktiver, samt om de likvide aktiver udvikler sig som budgetteret.

Årsregnskabet skal, når det aflægges af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen, indeholde en finansieringsoversigt. Oversigten skal vise, hvilken betydning årets udgiftsbaserede resultat sammen de øvrige finansielle dispositioner (hovedkonto 8) har for udviklingen i kommunens likvide beholdninger (fkt. 9.01-9.11)

Ud over det anførte er der ikke fastsat bestemte formkrav til den enkelte kommunes opstilling af finansieringsoversigten.

c. Oversigt over overførte uforbrugte driftsbevillinger

Som en del af årsregnskabet skal udarbejdes en oversigt over de driftsbevillinger, som er genbevilget i det følgende år.

Årsregnskabet skal, når det aflægges af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen, indeholde en oversigt over overførte uforbrugte driftsbevillinger.

Ifølge bevillingsreglerne, som er fastsat i den kommunale styrelseslov, er driftsbevillinger etårige og bortfalder ved regnskabsårets afslutning.

Der eksisterer dog uformelle ordninger til overførsel mellem årene af uforbrugte bevillinger. Kommunalbestyrelsen kan således i budgetbemærkningerne vedrørende en given bevilling tilkendegive, at man vil være indstillet på at genbevilge eventuelle uforbrugte beløb i det følgende år i form af en forhøjelse af den ordinære bevilling. Denne tilkendegivelse har ingen selvstændig bevillingsmæssig karakter, men er alene udtryk for kommunalbestyrelsens forhåndsindstilling til en senere forelagt konkret tillægsbevillingsansøgning om overførsel af bevillingsbeløb.

Baggrunden for denne oversigt er, at der er tale om oplysninger, som kan være væsentlige for kommunens økonomi. Oversigten over overførte uforbrugte bevillinger oplyser således om det øgede likviditetsbehov i forhold til det vedtagne budget.

Der er ikke fastsat særlige formkrav til oversigten over overførte uforbrugte bevillinger.

d. Regnskabsoversigt

Regnskabsoversigten er den regnskabsmæssige parallel til budgettets bevillingsoversigt, dvs. det den skal vise regnskabet på bevillingsniveau. Regnskabsoversigten skal gøre det muligt at sammenholde årsbudgettets bevillingsposter og de i årets løb afgivne tillægsbevillinger med de endelige regnskabstal.

Årsregnskabet skal, når det aflægges af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen, indeholde en regnskabsoversigt. Beløbene i regnskabsoversigten skal som minimum være specificeret på de poster ‑ afgrænset i forhold til kontoplanen ‑ hvortil der er meddelt bevilling ved budgettets vedtagelse og efterfølgende tillægsbevillinger. Regnskabsoversigten skal indeholde 3 kolonner for henholdsvis:

 De endelige regnskabstal

 Bevillingerne afgivet ved budgettets vedtagelse

 Tillægsbevillinger afgivet i løbet af året.

Ud over det anførte er der ikke fastsat bestemte formkrav til den enkelte kommunes opstilling af regnskabsoversigten. Regnskabsoversigt og bevillingsoversigt til budgettet skal dog følge samme opstillingsform.

e. Bemærkninger til regnskabet

Styrelsesloven fastsætter som nævnt direkte, at årsregnskabet i fornødent omfang skal være ledsaget af bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb.

Det er næppe muligt generelt at fastlægge, hvad der er et »fornødent omfang«, eller hvornår afvigelser må anses for »væsentlige«. Dette må bero på en konkret vurdering i de enkelte tilfælde og i øvrigt afklares gennem samspillet mellem kommunalbestyrelsen og den kommunale revision omkring behandlingen og revisionen af regnskabet.

Derimod må det påpeges, at der i bestemmelsen også ligger, at der skal udarbejdes bemærkninger til regnskabet i tilfælde, hvor der nok er overensstemmelse mellem regnskabs‑ og bevillingsbeløb, men hvor de aktiviteter eller formål, som var forudsat ved bevillingsafgivelsen, ikke er realiseret.

Årsregnskabet skal, når det aflægges af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen, indeholde bemærkninger.

Det skal endvidere påpeges, at der i bemærkningerne til regnskabet skal redegøres for de swap-aftaler, som kommunen har indgået. Herunder også for swap-aftaler, som er indgået i tidligere regnskabsår, men fortsat løber. En swap er en aftale mellem to eller flere parter om at bytte betalingsstrømme på aftalte vilkår over en aftalt periode. Redegørelsen for indgåede swap-aftaler skal omfatte oplysninger om swap-modparten, størrelsen af restgælden, udløbstidspunktet samt oplysninger om valuta og rente.

Der er ikke i øvrigt fastsat særlige bestemmelser for udformningen og indholdet af bemærkningerne til regnskabet.

Ligesom for budgettet vil det imidlertid ofte være hensigtsmæssigt at opdele bemærkningerne i en generel og en speciel del.

I de generelle bemærkninger foretages en sammenligning af det faktiske forløb i regnskabsåret med de generelle planlægningsforudsætninger, bl.a. om pris- og lønudviklingen, som lå til grund for budgetvedtagelsen. Der redegøres for de regnskabsmæssige konsekvenser af afvigelser mellem det faktiske og det forudsatte forløb. De generelle bemærkninger afgives mest hensigtsmæssigt i tilknytning til regnskabsopgørelsen, jf. afsnit 7.2.2.2.a.

I de specielle bemærkninger redegøres mere detaljeret for de konstaterede afvigelser mellem regnskabs‑ og bevillingsbeløb. De specielle bemærkninger afgives mest hensigtsmæssigt i tilknytning til regnskabsoversigten, jf. afsnit 7.2.2.2.d.

Det skal i øvrigt anføres, at kommunalbestyrelsen i bemærkningerne til regnskabet har mulighed for at foretage alternative og forenklede opstillinger af regnskabet, som vil kunne løse den informationsmæssige opgave over for borgerne.

f. Anlægsregnskaber

Ved større anlægsarbejder skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab. Nedenstående regler gælder uanset, om anlægsarbejdet er ét- eller flerårigt.

Beløber bruttoudgifterne til et anlægsarbejde sig til 2 mio. kr. eller mere, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab. Det skal ske senest i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet for det år, hvori det pågældende anlægsarbejde er afsluttet.

For anlægsarbejder under denne beløbsgrænse kan kommunalbestyrelsen vælge at følge samme procedure, men den behøver ikke at gøre det. Hvis der ikke aflægges særskilt regnskab, optages indtægterne og udgifterne ved anlægsarbejdet i årsregnskabet, og anlægsarbejdet omtales i bemærkningerne, jf. afsnit 7.2.2.l.

For anlægsarbejder under denne beløbsgrænse kan kommunalbestyrelsen vælge at følge samme procedure, men den behøver ikke at gøre det. Hvis der ikke aflægges særskilt regnskab, optages indtægterne og udgifterne ved anlægsarbejdet i årsregnskabet, og anlægsarbejdet omtales i bemærkningerne.

Omkostningsregnskab

g. Beskrivelse af anvendt praksis

Beskrivelsen af den anvendte regnskabspraksis i relation til det omkostningsbaserede regnskab skal kort og præcist beskrive, hvordan de frihedsgrader der er ved udarbejdelsen af det omkostningsbaserede regnskab, jf. særligt afsnit 8.4.3, er udnyttet, f.eks. bagatelgrænser for indregning af aktiver, anvendte afskrivningsperioder, principper for anvendelse af op- og nedskrivninger, anvendelse af grupper eller ”klumper” ved indregning af aktiver, evt. indregning af ikke-autoriserede aktiver og forpligtelser som f.eks. varelagre og feriepenge.

Beskrivelsen skal endvidere indeholde ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til tidligere år.

Årsregnskabsregnskabet skal indeholde en beskrivelse af anvendt regnskabspraksis og evt. ændringer i forhold til tidligere år.

h. Resultatopgørelse

Formålet med resultatopgørelsen i det omkostningsbaserede regnskab er at specificere årets resultat som årets indtægter fratrukket årets periodiserede ressourceforbrug.

I resultatopgørelsen skal der sondres mellem årets resultat af det skattefinansierede område (hovedkonto 0, 2-6) og det takstfinansierede område (hovedkonto 1). Ligeledes skal der sondres der mellem indtægter og omkostninger afledt af kommunens ordinære og ekstraordinære drift. Sidstnævnte vedrører aktiviteter, der ikke forventes at være tilbagevendende og som ikke har sammenhæng til den ordinære aktivitet.

Årsregnskabet skal, når det aflægges af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen, indeholde en resultatopgørelse.

Til resultatopgørelsen udarbejdes der relevante forklaringer og større enkelt-poster bør uddybes i noter.

i. Balance

Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. De enkelte poster kan uddybes i noter.

Balancen opstilles på følgende måde:

AKTIVER

MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER (funktionerne 9.58.80-9.58.84)

IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER (funktion 9.62.85)

FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER (funktionerne 9.32.21 -9.32.27 og 9.35.30-9.35.35)

OMSÆTNINGAKTIVER - VAREBEHOLDNINGER (funktion 9.65.86) OMSÆTNINGSAKTIVER - FYSISKE ANLÆG TIL SALG (funktion 9.68.87)

OMSÆTNINGAKTIVER - TILGODEHAVENDER (funktionerne 9.25.12-9.28.19)

OMSÆTNINGAKTIVER - VÆRDIPAPIRER (funktion 9.32.20)

LIKVIDE BEHOLDNINGER (funktionerne 9.22.01-9.22.05 og 9.22.07-9.22.11)

PASSIVER

EGENKAPITAL (funktionerne 9.75.91-9.75.99)

HENSATTE FORPLIGTELSER (funktion 9.72.90)

LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER (funktionerne 9.55.63-9.55.79)

NETTOGÆLD VEDRØRENDE FONDS, LEGATER, DEPOSITA M.V. (9.38.36-9.48.49)

KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER (funktionerne 9.50.50-9.52.62)

Årsregnskabet skal, når det aflægges af økonomiudvalget til kommunal-bestyrelsen, indeholde en balance opstillet efter bestemte formkrav.

Beløb i balancen anføres i 1.000 kr.

Balancen skal ledsages af forklarende bemærkninger, herunder bemærkninger til udviklingen i kommunens generelle økonomiske stilling. Større poster bør uddybes i noter.

j. Pengestrømsopgørelse

Formålet med pengestrømsopgørelsen er at vise regnskabsårets pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteterne. Endvidere kan der i tilknytning til pengestrømsopgørelsen særskilt vises regnskabsårets forskydninger i likvider samt likviderne ved periodens begyndelse og slutning.

Det er fra regnskab 2005 obligatorisk at udarbejde pengestrømsopgørelsen.

k. Omregningstabel

Omregningstabellen har til formål at forklare forskellen mellem det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede resultat. Følgende oversigt kan anvendes:

Omregningstabel
1.000 kr.
Årets resultat fra omkostningsregnskab (hovedart 0-9)
 
- Aktiverede anskaffelser (art 0.0)
 
+ Af- og nedskrivninger (art 0.1)
 
+/- Evt. lagerregulering ( art 0.2)
 
+ Hensættelser (tjenestemandspensioner) (art 0.6)
 
+ Øvrige periodiserede omkostninger
 
Årets resultat efter udgiftsregnskabet (hovedart 1-9)
 

Omregningen skal vise, hvordan der ”bygges bro” mellem det omkostningsbaserede resultat og det udgiftsbaserede resultat, som det er opgjort i henholdsvis resultatopgørelsen, jf. afsnit 7.2.2.1.h, og regnskabsopgørelsen, jf. afsnit 7.2.2.1.a. Omregningen vises både for det skattefinansierede område (hovedkonto 0, 2-7) og det takstfinansierede område (hovedkonto 1)

Årsregnskabet skal, når det aflægges af økonomiudvalget til kommunal-bestyrelsen, indeholde en tabel, der viser sammenhængen mellem det omkostningsbaserede regnskab og det udgiftsbaserede regnskab.

l. Anlægsoversigt

Anlægsoversigten viser den regnskabsmæssige værdi af kommunens materielle og immaterielle aktiver.

Årsregnskabet skal, når det aflægges af økonomiudvalget til kommunal-bestyrelsen, indeholde en anlægsoversigt.

Formålet med anlægsoversigten er bl.a. at kunne aflæse bevægelserne i de materielle og immaterielle aktivers bogførte værdi og dermed, hvilke beløb kommunen har investeret i de forskellige former for anlægsaktiver, dels i det forløbne regnskabsår og dels akkumuleret hen over årene. Sammenholdt med det samlede beløb for afskrivninger vil det endvidere fremgå, med hvor meget de afskrivningspligtige aktiver gennemsnitligt er afskrevet.

Følgende oplysninger, der på et overordnet niveau kan overføres fra kommunens anlægskartotek, skal fremgå af anlægsoversigten for hver kategori af henholdsvis materielle og immaterielle aktiver:

Kostprisen ved regnskabsårets begyndelse uden op-, ned- og afskrivninger, dvs. nyanskaffelser og forbedringer foretaget i tidligere år skal være indeholdt, mens solgte eller udrangerede aktiver i tidligere år skal være fragået. Endvidere skal tilgang (herunder forbedringer) og afgang i årets løb oplyses. Er der sket overførsler til andre poster, f.eks. ved beslutning om at sætte et materielt anlægsaktiv til salg, skal dette endvidere oplyses. Endelig skal kostprisen ved regnskabsårets afslutning oplyses.

Ned- og afskrivninger ved regnskabsårets start. Endvidere skal årets ned- og afskrivninger angives. Er der i løbet af året sket ned- og/eller afskrivninger på nu afhændede aktiver, skal dette ligeledes angives. Eventuelle tilbageførsler af tidligere års nedskrivninger i årets regnskab angives også. Endelig skal de samlede ned- og afskrivninger ved regnskabsårets afslutning oplyses.

Opskrivninger ved det foregående regnskabsårs slutning. Endvidere skal årets opskrivninger angives. Er der sket tilbageførsler af tidligere års opskrivninger, skal dette ligeledes anføres. Endelig skal de samlede opskrivninger ved regnskabsårets afslutning oplyses. Såfremt der foretages opskrivninger, skal det vises, hvad den regnskabsmæssige værdi af aktiverne er uden opskrivning.

I slutningen af oversigten anføres, hvor mange år aktiverne afskrives over. Der kan evt. anføres et interval, hvis der anvendes forskellige afskrivningsperioder inden for samme kategori. Som en note til oversigten skal ejendomsværdien for fast ejendom ifølge den senest foretagne offentlige vurdering oplyses.

Endvidere oplyses den regnskabsmæssige værdi af aktiver indregnet som følge af finansielle leasingkontrakter og aktiver tilhørende selvejende institutioner.

Anlægsoversigten kan evt. underopdeles, således at særskilte oversigter for det takstfinansierede område, selvejende institutioner og det skattefinansierede område udarbejdes.

Formkravene til anlægsoversigten fremgår nedenfor:

1.000kr.

Grunde

Bygninger

Tekniske anlæg mv.

Inventar mv.

Materielle anlægsaktiver under udførelse mv.

Immaterielle anlægsaktiver

I alt

Kostpris pr. 1. januar 20xx