Senere ændringer til forskriften
Redaktionel note
Den fulde tekst

Cirkulære om ændring af vejledning om sygedagpenge

Som følge af lov nr. 480 af 12. juni 2009 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (En styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl.) sker der med virkning fra 5. oktober 2009 en række ændringer i sygedagpengeloven.

I vejledning nr. 9300 af 25. juni 2006 om sygedagpenge, som ændret ved cirkulære nr. 9298 af 23. juni 2009 om ændring af vejledning om sygedagpenge, foretages derfor følgende ændringer:

1. Efter punkt 7.9.3 indsættes følgende:

»Kapitel 5 a

Arbejdsløshedskassens opfølgning over for syge forsikrede ledige

§ 7 c. Arbejdsløshedskassen skal indkalde en sygemeldt forsikret ledig til en personlig samtale om, hvordan og hvornår den syge igen kan stå aktivt til rådighed for arbejdsmarkedet. Samtalen skal afholdes senest 4 uger efter den første sygedag. Arbejdsløshedskassen skal på baggrund af samtalen give oplysninger til kommunen.
Stk. 2. Hvis det på grund af sygdommen ikke er muligt at holde en personlig samtale, skal samtalen så vidt muligt holdes telefonisk.
Stk. 3. Arbejdsløshedskassen skal kun holde samtale med en sygemeldt, for hvilken arbejdsløshedskassen har udfyldt en anmodning om sygedagpenge.
Stk. 4. Den sygemeldte har pligt til at deltage i samtalen, hvis sygdommen tillader det. Hvis den sygemeldte ikke møder til samtalen, skal arbejdsløshedskassen indberette dette til kommunen og angive årsagen, hvis arbejdsløshedskassen kender den.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om anvendelsen af stk. 1-4, herunder om, hvilke oplysninger arbejdsløshedskassen skal give til kommunen, og om, hvornår og hvordan oplysningerne skal gives.

7 c.1 Arbejdsløshedskassens pligt til at indkalde til sygesamtale

Arbejdsdirektoratet har i bekendtgørelse nr. 891. af 21. september 2009 om a-kassernes afholdelse af sygefraværssamtaler samt i vejledningen til denne, fastsat nærmere regler om anvendelsen af lovens § 7 c.

Pligten for arbejdsløshedskassen til at indkalde medlemmer til sygesamtale gælder alene for medlemmer, hvor arbejdsløshedskassen har udfyldt en sygedagpengeblanket (dp200b) efter 5. oktober 2009.

7 c.2 Arbejdsløshedskassens sygesamtale med den ledige

7 c.2.1 Formålet med sygesamtalen

Formålet med lovens § 7 c er, at arbejdsløshedskasserne skal medvirke til at fastholde medlemmet på arbejdsmarkedet. Arbejdsløshedskasserne har derfor pligt til at holde en samtale med medlemmet senest i fjerde sygeuge, hvis sygdommen tillader det. Arbejdsløshedskasserne har fået denne opgave på grund af deres indgående kendskab til såvel medlemmet som det relevante arbejdsmarked. Det er derfor alene arbejdsløshedskassen, der kan holde samtalen med medlemmet.

Sygefraværssamtalen er ikke en rådighedsvurdering af medlemmet. Det betyder, at arbejdsløshedskassen ikke skal foretage vurderinger af medlemmets sygdom, herunder foretage sygdomsfaglige eller terapeutiske vurderinger. Det betyder også, at arbejdsløshedskassen ikke skal tage kontakt til praktiserende læger – heller ikke hvis medlemmet selv anmoder om det. Arbejdsløshedskassen skal alene konstatere, hvilken betydning sygefraværet har for medlemmets tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

7 c.2.2 Tidspunktet for samtalens afholdelse og krav til indkaldelsen til samtalen

Arbejdsløshedskassen skal holde samtalen senest 4 uger efter den første sygedag. Første sygedag fremgår af DP 200B. Fristen anses for overholdt, hvis samtalen holdes senest samme ugedag som første sygedag 4 uger senere.

Er den 1. fraværsdag eksempelvis en mandag, er fristen overholdt, hvis samtalen senest er holdt den efterfølgende 4. mandag.

Hvis sygdommen ikke giver mulighed for en personlig samtale, holdes samtalen så vidt muligt telefonisk, jf. lovens § 7 c, stk. 2.

Hvis medlemmets sygdom er til hinder for en telefonisk samtale, holdes der ikke en samtale.

Bliver medlemmet raskmeldt inden datoen for samtalen, holdes samtalen ikke.

Arbejdsløshedskassens indkaldelse af medlemmet til samtalen skal ske skriftligt og med et rimeligt varsel. Med et rimeligt varsel menes, at der skal tages hensyn til medlemmets sygdom. Medlemmet skal som minimum have nogle dages varsel. Indkaldelsen skal således ske i så god tid, at medlemmet kan indrette sig på at skulle til samtale, og at samtalen kan holdes inden for fristen på 4 uger.

Den skriftlige indkaldelse kan ske på baggrund af, at medlemmet selv har booket tid til en sygefraværssamtale i arbejdsløshedskassens bookingsystem.

Indkaldelsesmaterialet skal indeholde vejledning til medlemmet om, at arbejdsløshedskassen skal underrette kommunen om samtalens indhold samt arbejdsløshedskassens vurdering heraf. Det skal tillige fremgå af indkaldelsesmaterialet, at arbejdsløshedskassen på vegne af medlemmets kommune skal orientere om følgende:

At kommunen vil blive underrettet, hvis medlemmet ikke deltager i samtalen.

At udbetalingen af sygedagpenge bringes til ophør, hvis medlemmet ikke deltager i samtalen. Der henvises til sygedagpengelovens § 21, stk. 1, nr. 1, hvoraf det fremgår, at retten til sygedagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. kapitel 6, herunder indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller ved samtalen med arbejdsløshedskassen, jf. § 7 c.

At hvis medlemmet er ansat på nedsat tid, vil manglende deltagelse medføre, at dagpengerefusionen til arbejdsgiveren ophører.

At medlemmet ikke har pligt til at deltage i samtalen, hvis medlemmet er raskmeldt inden datoen for samtalen.

Arbejdsløshedskassen skal på kommunens anmodning indsende indkaldelsesmaterialet.

7 c.3 Arbejdsløshedskassens pligt til at underrette kommunen om resultatet af sygesamtalen

7 c.3.1 Formålet med underretning af kommunen

På baggrund af samtalen med medlemmet skal arbejdsløshedskassen svare på nogle spørgsmål, som tager udgangspunkt i medlemmets muligheder for at vende tilbage til ordinært arbejde, herunder om sygemeldingen forventes at vare mere end otte uger. Arbejdsløshedskassen skal underrette kommunen, så kommunen får mulighed for tidligt i sygeforløbet at vurdere, om der er behov for en særlig indsats og opfølgning over for medlemmet.

7 c.3.2 Indhold og formkrav til underretningen

Når arbejdsløshedskassen har holdt samtalen med medlemmet, skal arbejdsløshedskassen inden 1 uge sende en underretning til kommunen. Underretningen fra arbejdsløshedskassen til kommunen foregår elektronisk. Indtil den elektroniske løsning er på plads, vil den dog foregå på en blanket udarbejdet af Arbejdsdirektoratet (blanket AR 280).

Det er fastsat i bekendtgørelsens § 3, stk. 1, at arbejdsløshedskassen inden en uge efter samtalen skal underrette kommunen om følgende:

1) Om medlemmet har deltaget i samtalen. Hvis medlemmet ikke har deltaget i samtalen, skal arbejdsløshedskassen angive årsagen hertil.

2) Om sygdommen på baggrund af medlemmets tilkendegivelser forventes at vare mere end otte uger fra første sygedag.

3) Om medlemmet forventes at kunne vende tilbage til sit hidtidige faglige område, hvis sygdommen forventes at vare mere end otte uger fra første sygedag.

4) Eksempler på andre faglige områder, som medlemmet vil kunne vende tilbage til, hvis medlemmet ikke forventes at kunne vende tilbage til sit hidtidige faglige område.

Underretningen skal indeholde arbejdsløshedskassens vurdering på baggrund af samtalen med medlemmet.

Arbejdsløshedskassen skal ikke have eller bede om flere oplysninger, end der er angivet i bekendtgørelsens § 3, stk. 1, for at kunne vurdere den forventede varighed af sygdommen, og om medlemmet forventes at kunne vende tilbage til sit hidtidige faglige område eller hvilke faglige områder, som medlemmet vil kunne vende tilbage til.

For så vidt angår punkt 4 hvorefter arbejdsløshedskassen skal angive eksempler på andre faglige områder, som medlemmet vil kunne vende tilbage til, kan arbejdsløshedskassen f.eks. tænkes at angive, at en bager med allergi over for mel kan tage arbejde inden for andre jobområder end bagerfaget.

7 c.4 Manglende deltagelse i sygesamtalen – betydning for den lediges ret til sygedagpenge

Den sygemeldte har pligt til at deltage i sygefraværssamtalen i arbejdsløshedskassen, hvis sygdommen tillader det. Hvis medlemmet ikke deltager i samtalen, skal arbejdsløshedskassen underrette kommunen herom og angive årsagen, jf. lovens § 7 c, stk. 4.

Arbejdsløshedskassen skal ikke træffe afgørelse om, hvad der skal ske, hvis medlemmet ikke deltager i samtalen. Kommunen har myndighedsansvaret i forhold til medlemmet. Det er kommunen, der forestår det videre forløb i forhold til medlemmet, herunder træffer beslutning om opfølgning mv. samt f.eks. træffer afgørelse om, at retten til sygedagpenge bortfalder, så længe medlemmet uden rimelig grund undlader at deltage i en opfølgning efter sygedagpengeloven.

Det betyder, at kommunen ud fra en samlet vurdering skal tage stilling til, om medlemmet uden rimelig grund har undladt at medvirke i arbejdsløshedskassens opfølgning efter sygedagpengeloven.

Er dette tilfældet, bortfalder retten til sygedagpenge, indtil medlemmet igen deltager i opfølgningen efter sygedagpengeloven, og det vil sige deltager i kommunens opfølgning. Der indbydelse således alene til 1 samtale i arbejdsløshedskassen.«

2. Tekstboksen og vejledningen til § 12 affattes således:

»

§ 12. Kommunen skal på baggrund af oplysningsskemaet efter § 11 og eventuelle andre oplysninger i sagen foretage en visitation i tilknytning til den første opfølgningssamtale til en af følgende kategorier:
1) Sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående (kategori 1).
2) Sager med risiko for langvarigt sygeforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen (kategori 2).
3) Sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb (kategori 3).

12. Visitation

12.1 Grundlaget for visitation

Kommunen skal i løbende sygedagpengesager – dvs. sager med fortsat sygemelding, herunder sager med sygeligt forløbende graviditet - foretage en visitation til en af tre kategorier. Visitationen finder sted i tilknytning til den første opfølgningssamtale inden udgangen af 8. sygeuge. Herudover sker der revisitation i tilknytning til de efterfølgende opfølgninger.

Grundlaget for første visitation er samtalen, oplysningsskemaet og andre oplysninger i sagen, herunder evt. lægelige oplysninger. Herudover kan kommunen anvende forsørgelseshistorikken fra Arbejdsmarkedsportalen, tilgængelig fra Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside www.ams.dk eller på web-adressen http://amportal.bm.dk. Her kan kommunen i det omfang, det er nødvendigt, skaffe sig et overblik over, om en sygemeldt har modtaget offentlig forsørgelse.

12.2 De tre visitationskategorier

De tre visitationskategorier er:

1)
Sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående (kategori 1 – glatte sager), dvs.:
 
-
Ukomplicerede, kortvarige sygeforløb, hvor tidspunkt for raskmelding er forudsigelig, og hvor arbejdsevnen ikke er truet (f.eks. blindtarmsbetændelse). Ved kortvarige forløb forstås typisk forløb på op til 10-12 uger. Raskmeldes den sygemeldte ikke til forventet tid, skal sagen tages op til vurdering, herunder om der skal visiteres til anden kategori.
 
-
Langvarige forløb, som har været visiteret til kategori 2 eller 3, men hvor sygemeldte er ved at være klar til at komme tilbage til arbejdet, skal overflyttes til kategori 1. Der kan f.eks. være tale om sygemeldte, som nærmer sig tidspunktet, hvor de kan vende gradvist tilbage til arbejdet, eller sygemeldte, der venter på at påbegynde revalidering. Det er ikke en betingelse, at raskmelding sker inden for 10-12 uger.
2)
Sager med risiko for langvarigt sygeforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen (kategori 2 - risikosager), dvs.:
 
-
Sygeforløb med usikkerhed om diagnosen/lidelsen og om sygdommens varighed. Det kan f.eks. være psykisk lidelse eller diffuse smerte- og træthedstilstande. Det drejer sig således om sager, hvor der er risiko for et kompliceret forløb, og hvor sygemeldtes arbejdsevne typisk er truet eller vil blive truet under forløbet, således at der er risiko for, at sygemeldte mister arbejdsmarkedstilknytningen.
3)
3) Sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb (kategori 3 – langvarige sager), dvs.:
 
-
Sygemeldte med en længerevarende sygdom eller en alvorlig lidelse. Der vil typisk være tale om en klar diagnose og et længerevarende forløb. Det kan f.eks. være cancer med et meget langt behandlingsforløb. Ved alvorlig lidelse forstås en sygdom, som er så alvorlig, at der er risiko for, at arbejdsevnen nedsættes, eller hvor der rejses sag om førtidspension.
 
-
Sygemeldte med længere sygeforløb, hvor kommunen har afdækket den syges behov for beskæftigelsesrettet indsats, og hvor der er ventetid på tilbud, eller hvor der er ventetid på undersøgelse/behandling. For sygedagpengemodtagere, der afventer eller er i tilbud om afklarende forløb som led i forrevalidering, beror det på en konkret vurdering, hvilken kategori den sygemeldte skal visiteres til.

Der henvises til visitationsguiden på web-adressen http://sdpguide.ams.dk. Opmærksomheden henledes på, at guiden ikke er opdateret med de seneste lovændringer fra foråret 2009, og heller ikke vil blive det.«

3. Tekstboksen og vejledningen til § 13 affattes således:

»

§ 13. Kommunen fastlægger ved visitationen efter § 12 proceduren for opfølgningsforløbet, herunder hyppighed af den løbende opfølgning.
Stk. 2. I sager, der er omfattet af § 12, nr. 1 og 3, skal der første gang senest følges op inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. fraværsdag. Der skal anden gang senest følges op inden 3 måneder regnet fra første fraværsdag. Herefter skal der følges op hver 3. måned.
Stk. 3. I sager, der er omfattet af § 12, nr. 2, skal der første gang senest følges op inden udgangen af den 8. uge regnet fra første fraværsdag. Herefter skal der følges op mindst hver 4. uge.
Stk. 4. Ved alle opfølgninger holdes der individuelle samtaler. Opfølgningssamtalen kan ske telefonisk, hvis sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk og tilbagevenden på fuld tid sker inden for 14 dage regnet fra det tidspunkt, hvor samtalen skal finde sted. Opfølgningssamtalen kan ske telefonisk, når sygdommen forhindrer individuel samtale, når den sygemeldte er i tilbud, eller når den sygemeldte er delvis uarbejdsdygtig og har genoptaget arbejdet delvist. Når sygdommen forhindrer en samtale, kan opfølgningen ske ved brev, digitalt eller på anden måde uden kontakt til den sygemeldte. Ved opfølgningen skal der altid tages nødvendigt hensyn til den syges helbredstilstand.
Stk. 5. Kommunen skal foretage revisitation ved enhver opfølgning. Ved revisitationen tages der stilling til, om der er grundlag for overflytning til en anden kategori, jf. § 12.

13. Opfølgning efter visitationen

Med visitationen til en af de tre visitationskategorier fastlægges proceduren for den løbende opfølgning, herunder opfølgningshyppighed.

13.1 Kategori 1 sager - glatte sager

Sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående (kategori 1 – ”glatte sager”) dvs.

Ukomplicerede, kortvarige sygeforløb, hvor tidspunkt for raskmelding er forudsigelig, og hvor arbejdsevnen ikke er truet (f.eks. blindtarmsbetændelse eller gravide, der ikke kan tåle stående arbejde i den sidste del af graviditeten). Ved kortvarige forløb forstås typisk forløb på op til 10-12 uger. Raskmeldes den sygemeldte ikke til forventet tid, skal sagen tages op til vurdering, herunder om der skal visiteres til anden kategori.

Langvarige forløb, som har været visiteret til kategori 2 eller 3, men hvor sygemeldte er ved at være klar til at komme tilbage til arbejdet, skal overflyttes til kategori 1. Der kan f.eks. være tale om sygemeldte, som nærmer sig tidspunktet, hvor de kan vende gradvist tilbage til arbejdet, eller sygemeldte, der venter på at påbegynde revalidering. Det er ikke en betingelse, at raskmelding sker inden for 10-12 uger.

I kategori 1 sager skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag, og der skal holdes individuel samtale. Ved individuel samtale forstås en samtale med fremmøde. Samtalen vil typisk finde sted i kommunen. Der skal anden gang senest følges op inden 3 måneder regnet fra første sygedag, og herefter skal der følges op senest hver 3. måned. Ved hver opfølgning skal der holdes individuel samtale.

Der henvises til pkt. 15.1, hvor der er et eksempel på beregning af ”inden udgangen af 8. uge”.

13.2 Kategori 2 sager – risikosager

Sager med risiko for langvarigt sygeforløb og risiko i forhold til arbejdsevnen (kategori 2 – ”risikosager”) dvs.

Sygeforløb med usikkerhed om diagnosen/lidelsen og om sygdommens varighed. Det kan f.eks. være psykisk lidelse eller diffuse smerte- og træthedstilstande. Det drejer sig således om sager, hvor der er risiko for et kompliceret forløb, og hvor sygemeldtes arbejdsevne typisk er truet eller vil blive truet under forløbet, således at der er risiko for, at sygemeldte mister arbejdsmarkedstilknytningen.

I disse sager er der behov for en mere intensiv kommunal opfølgningsindsats, og der skal være særlig opmærksomhed på behovet for at vurdere arbejdsevnen.

I denne kategori af sager skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag. Herefter skal der følges op mindst hver 4. uge. Ved hver opfølgning holdes individuel samtale. Ved en individuel samtale forstås en samtale med fremmøde. Samtalen vil typisk finde sted i kommunen.

Der henvises til pkt. 15.1, hvor der er et eksempel på beregning af henholdvis ”mindst hver 4. uge” og ”inden udgangen af 8. uge”.

13.3 Kategori 3 sager – langvarige sager

Sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygeforløb (kategori 3 – ”langvarige sager”) dvs.

Sygemeldte med en længerevarende sygdom eller en alvorlig lidelse. Der vil typisk være tale om en klar diagnose og et længerevarende forløb. Det kan f.eks. være cancer med et meget langt behandlingsforløb. Ved alvorlig lidelse forstås en sygdom, som er så alvorlig, at der er risiko for, at arbejdsevnen nedsættes, eller hvor der rejses sag om førtidspension.

Sygemeldte med længere sygeforløb, hvor kommunen har afdækket den syges behov for beskæftigelsesrettet indsats, og hvor der er ventetid på tilbud, eller hvor der er ventetid på undersøgelse/behandling. For sygedagpengemodtagere, der afventer eller er i tilbud om afklarende forløb som led i forrevalidering, beror det på en konkret vurdering, hvilken kategori den sygemeldte skal visiteres til.

Eksempel:

En person, der venter 3 måneder på at påbegynde et uddannelsesforløb som led i revalidering, og hvor der er taget stilling til, at der ikke er behov for anden indsats i venteperioden, kan revisiteres til kategori 3.

I denne kategori af sager skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag, og der skal holdes individuel samtale. Ved individuel samtale forstås en samtale mellem sygemeldte og sagsbehandler, hvor den sygemeldte et til stede. Samtalen vil typisk finde sted i kommunen. Der skal anden gang senest følges op inden 3 måneder regnet fra første sygedag, og herefter skal der følges op senest hver 3. måned. Ved hver opfølgning skal der holdes individuel samtale.

Der henvises til pkt. 15.1, hvor der er et eksempel på beregning af ”inden udgangen af 8. uge”.

13.4 Individuelle samtaler kan fraviges, hvis sygdommen gør det nødvendigt

Udgangspunktet er, at der ved alle opfølgninger skal være en individuel samtale. Ved en individuel samtale forstås en samtale med fremmøde. Samtalen vil typisk finde sted i kommunen.

Kravet om individuel samtale mellem sagsbehandler og sygemeldte kan fraviges i de tilfælde, hvor den sygemeldte har meddelt kommunen, at arbejdet vil blive genoptaget inden for 14 dage fra det tidspunkt, hvor samtalen skal finde sted. Det er en forudsætning, at sygdommen er af en sådan karakter, at det skønnes realistisk, at den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet på fuld tid til det meddelte tidspunkt. Samtalen kan i disse tilfælde ske som en telefonsamtale. Det indebærer eksempelvis, at kommunen ved 1. opfølgning inden udgangen af den 8. sygeuge kan holde telefonisk samtale med en sygemeldt med brækket arm, hvis den sygemeldte i oplysningsskemaet meddeler, at han vender tilbage til arbejdet på fuld tid efter 9 ugers sygdom. Det forudsættes, at der ikke foreligger andre forhold, der gør det tvivlsomt, om det er realistisk, at den sygemeldte vender tilbage til arbejdet.

Herudover kan kommunen eksempelvis holde telefonsamtale i stedet for individuel samtale ved 2. samtale inden 3 måneder, hvis den sygemeldte har meddelt kommunen, at hun vender tilbage til sit job på fuld tid senest efter 14 uger, f.eks. fordi den knæoperation, hun har fået foretaget, ikke kræver yderligere sygemelding. Det er endvidere en forudsætning, at der i øvrigt ikke er andre forhold, som gør det tvivlsomt, at arbejdet kan genoptages fuldt ud. Hvis den telefoniske samtale afdækker, at den sygemeldte alligevel ikke vender tilbage på fuld tid inden for kort tid, indkalder kommunen snarest muligt den sygemeldte til en individuel samtale.

Når sygdommen forhindrer, at der holdes en individuel samtale, eller når den sygemeldte er i tilbud eller kun er delvis uarbejdsdygtig og har genoptaget arbejdet delvis, kan opfølgningen ske telefonisk.

Når sygdommen forhindrer en samtale, kan opfølgningen ske digitalt, ved brev eller på anden måde. I sager, hvor kontakt med den sygemeldte ikke er mulig, kan opfølgning ske på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagen. Opfølgningen med den sygemeldte sættes i disse sager på ”stand by”.

Opfølgningen skal altid ske, så der tages nødvendigt hensyn til den syges helbredstilstand.

I sager hvor jobcentret er i tvivl om, hvorvidt sygeopfølgning med fremmøde er muligt og hensigtsmæssigt, eksempelvis i forbindelse med alvorlig kræftsygdom eller anden alvorlig sygdom skal jobcentret kontakte den syges egen læge eller sygehusets læge, før der evt. indkaldes til sygeopfølgning. Jobcenteret vurderer på baggrund af lægens udtalelser, om opfølgningen alene skal ske på baggrund af sagens oplysninger, herunder lægelige akter.

Det skal fremgå af de breve, som jobcentrene sender ud til sygemeldte med indkaldelse til møde i jobcenteret, hvad formålet med opfølgningen er. Fokus i brevene skal være på hjælp til arbejdsfastholdelse. Det skal fremgå klart, at opfølgningen kan ske på anden måde end ved personligt møde, hvis sygdommen forhindrer fremmøde.

Kommunens registreringer om, hvornår opfølgningssamtalen er afholdt samt om, hvilken kategori den syge er visiteret til, videregives til Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Flere kommuner holder informationsmøder for flere sygemeldte ad gangen som led i opfølgningen og visitationen/revisitationen. Informationsmøderne kan ikke træde i stedet for den individuelle opfølgning, men kan udgøre et supplement. Ankestyrelsen har i Principafgørelse 136-09 truffet afgørelse om, at manglende medvirken i kommunens informationsmøde medfører bortfald af ydelsen, fordi borgen ikke medvirker i kommunens opfølgning.

13.5 Revisitation

Med henblik på løbende at sikre den rette indsats til den sygemeldte skal kommunen efter lovens § 13, stk. 5, ved hver opfølgning foretage revisitation, hvor det vurderes, om den sygemeldte skal visiteres til samme kategori, eller der er sket ændringer, som begrunder, at der skal ske visitation til en anden kategori. Ved hver revisitation skal kommunen tage stilling til, om den sygemeldte har mulighed for at genoptage arbejdet helt eller delvist.«

4. Tekstboksen og vejledningen til § 15 affattes således:

»

§ 15. På baggrund af den første samtale med den sygemeldte efter § 13 og sagsoplysningerne i øvrigt skal kommunen foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes konkrete behov for behandling, indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulige raskmelding samt iværksætte den nødvendige indsats. [Ikrafttræden 6. juli 2009]
Stk. 2. På baggrund af hver efterfølgende samtale skal kommunen foretage en ny samlet vurdering af den sygemeldtes behov for indsats. [Ikrafttræden 5. okt. 2009]
Stk. 3. Hvis den sygemeldte har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, jf. § 7b, skal planen så vidt muligt indgå i opfølgningen.[ikrafttræden 4. jan. 2010].
Stk. 4. Har den sygemeldte fået udarbejdet en jobplan efter kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen vurdere om jobplanen kan videreføres i en opfølgningsplan efter § 16. [Ikrafttræden 5. okt. 2009]
Stk. 5. Kommunen skal ved hver samtale vurdere, om den sygemeldte kan vende gradvist tilbage til arbejdet, jf. § 10, stk. 1, og § 17. Vurderer kommunen, at sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, begrundes det i den konkrete sag. [Ikrafttræden 5. okt. 2009]
Stk. 6. Indsatsen skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredsstand og ressourcer. [Ikrafttræden 6. juli 2009]
Stk. 7. I forbindelse med den første samtale med den sygemeldte tager kommunen kontakt til arbejdspladsen og indgår i en dialog om arbejdspladsens muligheder for, at den sygemeldte helt eller gradvist kan vende tilbage til arbejdspladsen. [Ikrafttræden 5. okt. 2009]
Stk. 8. Kommunen skal ved hver samtale tage stilling til, om der er behov for anden indsats, herunder om der er behov for hjælp til den sygemeldtes familie. [Ikrafttræden 5. oktober 2009]

15. Vurdering af den sygemeldtes behov for indsats

15.1 Opfølgningssamtaler – form og formål

Kommunen skal i alle løbende sager – som også beskrevet i pkt. 13 - følge op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra første sygedag. Herefter skal der følges op mindst hver 4. uge i kategori 2 sager (risikosager). I de to øvrige kategorier, 1 (glatte) og 3 (langvarige) sager skal der anden gang senest følges op inden 3 måneder regnet fra den første sygedag, og herefter skal der følges op senest hver 3. måned. Ved hver opfølgning skal der holdes individuel samtale.

Eksempel:

En person har første sygedag tirsdag den 5. maj 2009 (uge 19).

Første opfølgning skal finde sted inden udgangen af uge 27, dvs. senest fredag den 3. juli 2009, som er den sidste arbejdsdag i uge 27. Den første opfølgning skal således finde sted senest inden udgangen af den 8. kalenderuge efter første sygedag.

Efterfølgende opfølgninger i kategori 2 sager skal finde sted mindst hver 4. uge, dvs. der maksimalt må gå 4 uger fra første opfølgning. Er sagen en kategori 2 sag, og har første samtale fundet sted torsdag den 25. juni, skal anden opfølgning således ske senest torsdag den 23. juli 2009.

Er sagen en kategori 1 eller 3 sag, skal anden opfølgning ske senest inden 3 måneder regnet fra 1. sygedag. Dvs. senest 3 måneder regnet fra den 5. maj 2009. Opfølgningen skal derfor ske senest den 5. august 2009. Efterfølgende opfølgninger skal ske senest hver 3. måned. Dvs. er 2. opfølgning sket onsdag den 29. juli 2009, skal 3. opfølgning ske senest den 29. oktober 2009.

Udgangspunktet er, at der ved alle opfølgninger skal holdes en individuel samtale. Ved en individuel samtale forstås en samtale med fremmøde. Samtalen vil typisk finde sted i kommunen.

Der er ikke noget krav om individuel samtale

når den sygemeldte har meddelt kommunen, at arbejdet vil blive genoptaget inden for 14 dage fra det tidspunkt, hvor samtalen skal finde sted. Samtalen kan i disse tilfælde ske som en telefonsamtale.

når den sygemeldte er i tilbud eller kun er delvis uarbejdsdygtig og har genoptaget arbejdet delvis. Samtalen kan i disse tilfælde ske som en telefonsamtale.

hvis sygdommen forhindrer, at der holdes individuel samtale. I så fald kan opfølgningen ske telefonisk. Er det heller ikke muligt, kan opfølgningen ske digitalt eller på anden måde. Opfølgningen kan således foregå på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagen, og uden kontakt til den syge, hvis der er tale om sygdom, der kun gør dette muligt.

Opfølgningen skal altid ske, så der tages nødvendigt hensyn til den syges helbredstilstand. I sager hvor jobcentret er i tvivl om, hvorvidt sygeopfølgning med personligt fremmøde er muligt og hensigtsmæssigt, eksempelvis i forbindelse med alvorlig kræftsygdom eller anden alvorlig sygdom skal jobcentret kontakte den syges egen læge eller sygehusets læge, før der evt. indkaldes til sygeopfølgning. Jobcenteret vurderer på baggrund af lægens input, om opfølgningen bør sættes på ”stand by”, fordi sygdommen forhindrer opfølgning ved kontakt med den sygemeldte. Ved ”stand by” forstås at opfølgning sker på baggrund af sagens oplysninger, herunder lægelige oplysninger.

Der henvises til pkt. 13.

Formålet med den første og efterfølgende samtaler er at:

få yderligere oplysninger, der kan afdække den sygemeldtes muligheder, ressourcer og eget perspektiv samt behov for indsats,

inddrage den sygemeldte i opfølgningsindsatsen samt at få aftalt konkrete opfølgningsskridt med den sygemeldte,

understøtte den sygemeldtes egen indsats for hurtig tilbagevenden til beskæftigelse,

få afdækket, om der er behov for at indhente oplysninger fra eller inddrage andre (lægen, arbejdsgiveren m.fl.),

tidspunkt for raskmelding så vidt muligt fastlægges, herunder mulighederne for gradvis tilbagevenden til arbejdet,

sikre ud fra en samlet vurdering, at den sygemeldte får tilbud om den nødvendige indsats,

informere den sygemeldte om lovgivningens rammer mv., herunder om muligheder for indsats og om sygemeldtes pligt til at medvirke samt om, at sygedagpenge er en korttidsydelse.

15.2 Opfølgningen - samlet vurdering af den sygemeldtes behov for indsats mv.

På baggrund af samtalen med den sygemeldte og sagsoplysningerne i øvrigt skal kommunen

vurdere sygemeldtes uarbejdsdygtighed og muligheder for, at den sygemeldte kan vende helt eller gradvist tilbage til arbejdspladsen. Hvis kommunen vurderer, at sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, skal det begrundes i sagen. Der henvises til pkt. 15.5.

foretage en samlet vurdering af sygemeldtes konkrete behov for indsats for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulig raskmelding. Ved vurderingen skal der bl.a. tages stilling til behov for behandling, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (f.eks. optræning eller afklaring), revalidering, fleksjob og evt. førtidspension, og det skal indgå i vurderingen, om den sygemeldte kan genoptage arbejdet helt eller delvist.

i forbindelse med den første opfølgningssamtale senest i den 8. sygeuge tage kontakt til arbejdspladsen og indgå i en dialog om arbejdspladsens mulighed for at tage den sygemeldte helt eller gradvist tilbage. Der henvises til pkt. 15.7.

tage stilling til, om der er behov for at inddrage andre end arbejdspladsen, f.eks. den praktiserende læge, arbejdsløshedskassen eller andre relevante aktører.

vurdere behov for samarbejde med arbejdsløshedskassen i forhold til ledige sygemeldte.

På baggrund af vurderingen iværksætter kommunen den nødvendige indsats, herunder justerer/supplerer en allerede iværksat indsats.

Samtidig med den første opfølgning er det hensigtsmæssigt at foretage en helhedsvurdering efter retssikkerhedslovens § 6, jf. neden for under pkt. 15.2.6.

Kommunen giver kun tilbud, hvis det er i overensstemmelser med behandlingen og sygdommen. Indsatsen skal efter § 15, stk. 6, tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov og den enkeltes helbredstilstand og ressourcer. Tilbud må ikke modvirke helbredelsen. Det er således ikke alle sygemeldte, der skal have tilbud. Det beror altid på en konkret vurdering, om der skal iværksættes en beskæftigelsesrettet indsats. Hvis kommunen er i tvivl om indsatsen er forenelig med sygdommen, skal sagsbehandleren kontakte den syges egen læge eller sygehuslægen, for at drøfte indsatsen. Kommunen skal endvidere kontakte sygemeldtes læge, hvis den sygemeldte mener, at et foreslået tilbud er uforeneligt med sygemeldtes helbredstilstand og et evt. behandlingsforløb i sundhedssystemet.

Den samlede vurdering på grundlag af den første samtale og de efterfølgende samtaler/opfølgninger vil som udgangspunkt være mere omfattende i kategori 2 (risikosager) og kategori 3 (længerevarende forløb), hvor der skal være fokus på, om arbejdsevnen er truet. I nogle tilfælde vil sygdommen være så alvorlig, at en arbejdsmarkedsrettet indsats ikke umiddelbart vil være relevant. Kommunens kontakt til den sygemeldte skal i disse tilfælde i stedet fokuseres på den sygemeldtes behov for anden hjælp, f.eks. hjemmehjælp. Kommunen skal dog løbende vurdere mulighederne for at yde støtte til tilbagevenden til arbejdsmarkedet, herunder mulighederne for fleksjob.

I tilfælde med en alvorlig langvarig sygdom, f.eks. en kræftsygdom, hvor behandlingen kan være meget langvarig og med usikkerhed om helbredelse og evt. følgevirkninger af behandlingen, vil behovet for hjælpens omfang og indhold variere ud fra de helt konkrete omstændigheder, og det er afgørende, at indsatsen tilpasses den enkelte sygemeldtes situation. Kommunen skal derfor løbende vurdere, om fokus i opfølgningen skal være på anden hjælp end den arbejdsmarkedsrettede indsats, herunder om der er grundlag for at rejse sag om førtidspension.

I tilfælde, hvor den sygemeldte på trods af en alvorlig sygdom, f.eks. en kræftsygdom, kan arbejde på nedsat tid under syge-/behandlingsforløbet, er det tilsvarende vigtigt, at kommunen støtter den syge heri.

Ved den samlede vurdering skal der bl.a. ses på arbejdsevnen. Hvorvidt arbejdsevnen er truet, afhænger af en individuel vurdering, hvor sygdommens karakter og den sygemeldtes sociale og arbejdsmæssige situation mv. er afgørende parametre. Således behøver to sygemeldte med samme lidelse ikke at være lige truet, hvad angår arbejdsevnen. Ved ikke at se isoleret på diagnosen vil kompleksiteten i mange sygeforløb i højere grad blive opfanget.

15.2.1 Vurdering af arbejdsevne

Når kommunen under sygedagpengeopfølgningen skal undersøge arbejdsevnen hos en person i forbindelse med vurdering af behov for revalidering (forrevalidering) eller fleksjob, finder reglerne i bekendtgørelse nr. 1402 af 13. december 2006 om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevnen (arbejdsevnebekendtgørelsen) anvendelse.

Efter bestemmelsen i § 8 i arbejdsevnebekendtgørelsen vurderer kommunen borgerens arbejdsevne på grundlag af den samlede beskrivelse og vurdering af elementerne i ressourceprofilen, jf. §§ 6-7. Ved vurderingen af arbejdsevnen skal ressourceprofilens elementer omsættes til konkrete jobfunktioner, der skal findes i et rimeligt omfang på arbejdsmarkedet. Ved bedømmelsen af arbejdsevnen må kommunen ikke tage hensyn til eventuelle strukturproblemer på arbejdsmarkedet.

Udarbejdelsen og anvendelsen af ressourceprofilen skal tage udgangspunkt i en samtale med borgeren.

Ressourceprofilen skal altid udarbejdes, inden der kan træffes afgørelse om revalidering, herunder tilbud om forrevalidering, fleksjob eller førtidspension. Det er et krav efter lovens § 28, at der skal udarbejdes en ressourceprofil, før udbetalingen af sygedagpenge kan ophøre pga. varighedsbegrænsningen.

Reglerne kan i øvrigt med fordel anvendes tidligt i sygedagpengesager, når der er et kvalificeret grundlag for at antage, at borgerens arbejdsevne og arbejdsmarkedstilknytning er eller kan være truet. Det er kommunen, der beslutter om arbejdsevnebekendtgørelsen skal anvendes tidligt i sager om sygedagpenge.

Når bekendtgørelsens bestemmelser anvendes, bør den afpasses i forhold til den konkrete situation. Anvendelsen af ressourceprofilen i den indledende sagsbehandling vil således ofte være begrænset til få relevante elementer. Der er ikke krav om, at elementerne i ressourceprofilen skal beskrives i en bestemt rækkefølge, da det afhænger af forholdene i den konkrete sag. Der er heller ikke krav om, at samtlige elementer skal være beskrevet og vurderet, men det bør fremgå af dokumentationen i sagen, hvorfor det ikke er fundet relevant at beskrive et eller flere elementer i en konkret sag.

Det er ikke et mål i sig selv, at udarbejdelsen af ressourceprofilen skal omfatte en grundig beskrivelse af alle elementer. Sagsbehandlingen må ikke foregå mekanisk, sådan at alle elementer automatisk inddrages, eller ved at alle elementer undersøges lige meget. En automatisk og intensiv afdækning af alle elementerne kan medføre, at der ske en overoplysning af sagen, hvilket er i strid med forvaltningslovens § 32. Samtidig kan det medføre et uhensigtsmæssigt tidsforbrug.

15.2.2 Tilbud om forrevalidering til sygedagpengemodtagere efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Tilbud til sygedagpengemodtagere gives efter kap. 10 om vejledning og opkvalificering og kap. 11 om virksomhedspraktik i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilbuddet gives som forrevalidering som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne.

Det er en forudsætning for at give tilbud om forrevalidering, at revalideringsbetingelserne er opfyldt. Tilbud kan således ikke gives af hensyn til arbejdsløshedskassernes behov for rådighedsvurdering.

Kommunen kan som led i sygedagpengeopfølgningen iværksætte tilbud om virksomhedspraktik (arbejdsprøvning) efter kap. 11 om virksomhedspraktik i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis der er behov for at afklare den sygemeldtes beskæftigelsesmål, herunder hvilke opgaver den sygemeldte kan klare i forbindelse med en tilbagevenden enten helt eller delvist. Virksomhedspraktikken sker som led i et forrevalideringsforløb. Forrevalidering forudsætter, at revalideringsbetingelserne i §§ 46-47 i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt. De betingelser, der fremgår af kap. 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal ligeledes være opfyldt.

Arbejdsprøvningen vil som udgangspunkt foregå på den virksomhed, hvor den sygemeldte er ansat, og være tilrettelagt i samarbejde med virksomheden. I nogle tilfælde er det dog nødvendigt at arbejdsprøve borgeren uden for den nuværende virksomhed, hvis der ikke er andre funktioner, hvori borgeren kan arbejdsprøves i den nuværende virksomhed. Det betyder, at hvis den sygemeldte i den nuværende virksomhed kun kan arbejdsprøves i funktioner, der belaster vedkommendes aktuelle sygdom, må arbejdsprøvning foregå på en anden virksomhed. Det er kommunen, der træffer afgørelse om arbejdsprøvning, herunder hvor og hvordan den skal foregå.

For personer, der er deltidssygemeldte og varetager et arbejde på deltid, skal arbejdsprøvningen så vidt muligt tilrettelægges, så der tages hensyn til deltidsarbejdet og den nuværende arbejdsgiver.

Der henvises til Principafgørelse D-21-04, hvoraf det fremgår, at der ikke i sygedagpengeloven eller i beskæftigelsesloven er hjemmel til at stille krav om fuldtidssygemelding for at kunne deltage i opfølgning eller virksomhedspraktik.

Den virksomhed, sygemeldte er ansat på, vil fortsat få refusion under arbejdsprøvning på anden virksomhed.

Sygemeldte, der modtager løn under sygdom, vil under et forrevalideringsforløb som led i sygedagpengeopfølgningen fortsat modtage løn, og virksomheden vil modtage refusion. Sygemeldte, der ikke modtager løn under sygdom, vil modtage sygedagpenge under arbejdsprøvningen.

Et forrevalideringsforløb indebærer ikke automatisk, at der skal iværksættes yderligere revalidering. Der henvises til Principafgørelse D-28-04.

Tilbud som led i revalidering (såvel forrevalidering som revalidering med jobplan) iværksættes kun, hvis andre erhvervsrettede aktiviteter ikke er tilstrækkelige til at bringe den sygemeldte tilbage til jobbet. Eksempelvis iværksættes der ikke forrevalidering, hvis der er mulighed for at bringe den sygemeldte tilbage ved en gradvis tilbagevenden efter lovens § 7 og § 17.

Træffer kommunen ved den samlede vurdering i tilknytning til opfølgningen beslutning om, at der skal iværksættes en egentlig revalidering med jobplan, bortfalder sygedagpengene, og den sygemeldte får status som revalidend og modtager revalideringsydelse eller omfattes af en løntilskudsordning.

15.2.3 Aktive tilbud til sygedagpengemodtagere, der ikke er revalideringsberettiget

Som led i at styrke en tidlig og målrettet indsats over for sygedagpengemodtagere kan kommunen med virkning fra 6. juli 2009 give tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til sygemeldte, når det kan fremme, at den sygemeldte hurtigt kan vende tilbage til arbejdspladsen eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Det betyder, at sygedagpengemodtagere kan få aktive tilbud som led i kommunens indsats for arbejdsfastholdelse, også selv om de ikke er berettiget til revalidering.

Den sygemeldte får pligt til at tage imod et rimeligt tilbud, der kan være med til at bringe vedkommende tilbage til arbejdsmarkedet.

Tilbud kan bestå i vejledning og opkvalificering efter kapitel 10, virksomhedspraktik efter kapitel 11 og ansættelse med løntilskud efter kapitel 12. Syge, der er i beskæftigelse, vil ikke kunne få tilbud om ansættelse med løntilskud. De har i stedet mulighed for at vende tilbage til arbejdspladsen med en delvis raskmelding.

Forebyggende og afklarende tilbud som f.eks. psykologhjælp, kostvejledning og fysisk træning kan ikke gives som et enkeltstående tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Sigtet i beskæftigelsesindsatsen er altid arbejdsmarkedsrettet. Forebyggende og afklarende tilbud kan indgå som en del af et tilbud efter kapitel 10 og 11 efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Under tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik bevarer den sygemeldte sygedagpengene.

Når kommunen giver tilbud til sygemeldte beskæftigede, skal kommunen have fokus på tilbud, der kan hjælpe den sygemeldte til at blive fastholdt på sin hidtidige arbejdsplads. Kommunen kan f.eks. give tilbud om at komme i virksomhedspraktik på arbejdspladsen. Det kan være et middel til at fastholde den syge på arbejdspladsen i tilfælde, hvor den syge ikke har arbejdsevne nok til at kunne vende gradvist tilbage med nedsatte sygedagpenge, men den syge godt kan være på arbejdet og medvirke til at løse mindre opgaver og deltage i det kollegiale fællesskab.

Kommunen skal have særlig fokus på den sygemeldtes behov for indsats, hvis arbejdsgiveren ikke kan tage den sygemeldte gradvist tilbage. Formålet er at sikre, at sygemeldte vedligeholder mest mulig arbejdsevne med henblik på en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Efter § 15, stk. 6, skal indsatsen tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov og den enkeltes helbredstilstand og ressourcer. Bestemmelsen svarer til udgangspunktet for tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, idet det dog præciseres, at tilbuddet, idet det er tale om tilbud til en sygemeldt, skal tilpasses den enkeltes helbredstilstand og ressourcer.

Kommunen giver kun tilbud, hvis det er i overensstemmelser med behandlingen og sygdommen. Tilbud må ikke modvirke helbredelsen. Det er således ikke alle sygemeldte, der skal have tilbud. Det beror altid på en konkret vurdering, om der skal iværksættes en beskæftigelsesrettet indsats.

Hvis kommunen er i tvivl, om indsatsen er forenelig med sygdommen, skal sagsbehandleren kontakte den syges egen læge eller sygehuslægen, for at drøfte indsatsen. Kommunen skal endvidere kontakte sygemeldtes læge, hvis den sygemeldte mener, at et foreslået tilbud er uforeneligt med sygemeldtes helbredstilstand og et evt. behandlingsforløb i sundhedssystemet.

Kommunen skal i sin helhedsvurdering som udgangspunkt følge lægens udtalelse. Hvis kommunen ikke følger lægens udtalelse, skal der være tungtvejende grunde hertil. Disse skal fremgå af sagen.

Der kan gives følgende eksempler på tilbud:

En 49-årig sosu-medarbejder i kommunens hjemmepleje sygemeldtes med rygproblemer. Sygemeldte har til kommunen oplyst, at den praktiserende læge ikke vurderer, at der er tale om en discusprolaps. Lægen har henvist til rygbehandling hos fysioterapeut. Under samtalen udtrykker sygemeldte tvivl, om hun vil kunne klare at komme tilbage til et arbejde i hjemmeplejen. Kommunen tilbyder sygemeldte tilbud på 6 timer om ugen. Tilbuddet består af et særligt tilrettelagt forløb med rygtræning og information om hensigtsmæssige arbejdsstillinger og løfteteknikker samt samtaler med jobkonsulenten om arbejdsfastholdelse og fokus på tilbagevenden til jobbet ved lang tids sygefravær. Der er tale om et gruppeforløb. Da sygemeldte skal kunne følge den behandling, som lægen har sat i gang, vurderes det, at sygemeldte kun har ressourcer til at deltage i 6 timer. Sigtet er delvis raskmelding inden for en 2-3 måneders tidshorisont.

En 35-årig ledig pædagog sygemeldes på grund af psykiske problemer. Jobcentret tilbyder et særligt tilrettelagt forløb som består af et jobsøgningskursus og samtaler med psykolog med henblik på at få hjælp til at håndtere problemerne og samtidig fastholde et fokus på at komme i arbejde. Der er tale om både gruppeforløb og enkelt samtaler. Ud fra sygemeldte situation fastsættes omfanget af tilbuddet til 10 timers varighed om ugen. Sigtet er fuld raskmelding inden for en tidshorisont på 1-2 måneder.

En 45-årig fængselsbetjent sygemeldes med stress og angst efter et overfald. Kommunen tilbyder sygemeldte at deltage i et særligt tilrettelagt forløb på baggrund af samtalen, hvor sygemeldte udtrykker ønske om at få hjælp til at komme tilbage. Tilbuddet starter med samtale med psykolog 1 time om ugen i 3 uger. Ved samtalerne gives information om stresshåndtering og om at bevare fokus på job under sygdom. Efter 3 uger suppleres psykologsamtalerne med virksomhedspraktik på op til 9 timer med særligt tilrettelagte opgaver på arbejdspladsen. Sigtet er at afklare, om den sygemeldte kan vende tilbage evt. i en anden funktion og på nedsat tid og dermed delvis raskmelding.

Arbejdstilsynet har til støtte for virksomhederne etableret en help-desk, hvor virksomheden kan få en telefonisk dialog om, hvordan en virksomhed kan arbejde med at forebygge sygefravær, fastholde medarbejdere med begyndende helbredsproblemer samt fremme hurtig tilbagevenden til arbejde. Virksomheden kan ligeledes få information om den nyeste viden om sygefravær og arbejdsfastholdelse samt oplysninger om, hvilke andre aktører der kan bidrage med råd og vejledning. Virksomheder kan kontakte help desken på tlf. 7012 1288.

15.2.4 Revisitation

Kommunen skal efter lovens § 13, stk. 6, ved hver opfølgning foretage revisitation, hvor det vurderes, om den sygemeldte skal visiteres til samme kategori, eller der er sket ændringer, som begrunder, at der skal ske visitation til en anden kategori.

15.2.5 Andre forhold

Beslutningen om opfølgningsindsatsen skal indgå i opfølgningsplanen, jf. lovens § 16.

Sygemeldte inddrages i kommunens vurdering af indsats mv., jf. lovens § 8, stk. 1, og det skal sikres, at reglerne om samtykke fra sygemeldte overholdes, jf. lovens § 9, stk. 2.

15.2.6. Helhedsvurdering efter retssikkerhedsloven

Retssikkerhedsloven:
§ 6. Hvis en borger har brug for at få hjælp i en længere tid, skal kommunen tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af pågældendes situation og behov på længere sigt.
§ 7. Senest 8 uger efter første henvendelse om løbende hjælp til forsørgelse skal kommunen foretage en vurdering efter § 6. Dette gælder dog ikke personer, der er omfattet af et kontaktforløb efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt personer, der er omfattet af et opfølgningsforløb efter kapitel 6 i lov om sygedagpenge.

Efter retssikkerhedslovens § 6 skal kommunen, hvis en borger har brug for hjælp, tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af pågældendes situation og behov på længere sigt.

Kommunerne kan beslutte at foretage helhedsvurdering efter retssikkerhedslovens § 6 samtidigt med den 1. vurdering i et sygedagpengeforløb. Det skal i så fald fremgå af sagen, hvis der er tale om en vurdering både efter sygedagpengeloven og retssikkerhedsloven.

15.3 Virksomhedens fastholdelsesplan indgår så vidt muligt i opfølgningen

-

15.4 Syge lediges jobplan indgår så vidt muligt i opfølgningen

I de situationer, hvor en forsikret ledig, der har fået udarbejdet en jobplan efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bliver sygemeldt op til eller under et tilbud om en aktiv indsats skal kommunen vurdere, om jobplanen kan videreføres i en sygeopfølgningsplan. Kommunen skal vurdere, om den sygemeldtes lidelse gør det muligt for den sygemeldte fortsat at deltage i tilbuddet, eventuelt med en justering af timetallet eller arbejdsopgaverne.

15.5 Vurdering af muligheder for hel eller gradvis tilbagevenden – fuld uarbejdsdygtighed begrundes i sagen

Kommunen skal ved hver samtale med den sygemeldte vurdere sygemeldtes uarbejdsdygtighed og muligheder for, at den sygemeldte kan vende helt eller gradvist tilbage til arbejdspladsen. Hvis kommunen vurderer, at sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, skal det begrundes i sagen.

Kommunen skal lige som i dag foretage en helhedsvurdering af uarbejdsdygtigheden bl.a. med udgangspunkt i lægelige oplysninger og oplysninger fra virksomheden. Kommunen afgør, om der er behov for at indhente oplysninger til brug for vurderingen, herunder lægelige oplysninger. Efter gældende lovgivning er en lønmodtager delvis uarbejdsdygtig på grund af sygdom, når det skønnes, at den pågældende kun kan udføre arbejdet delvist, eller når to eller flere behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvist fravær fra arbejdet. Vurderingen af en persons uarbejdsdygtighed skal som udgangspunkt foretages i forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen. Efter 3 måneders sygefravær skal vurderingen ske på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde, medmindre der er særlige grunde, der taler for, at vurderingen sker på et andet tidspunkt. Ved bedømmelsen heraf kan der bl.a. lægges vægt på, om den sygemeldte fortsat er ansat på den arbejdsplads, hvorfra sygemeldingen skete, og om den pågældende kan forventes at kunne vende tilbage til sit hidtidige arbejdsområde.

15.6 Indsatsen skal tilpasses den enkelte sygemeldte

Indsatsen skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov og den enkeltes helbredstilstand og ressourcer. Bestemmelsen svarer til udgangspunktet for tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, idet det dog præciseres, at tilbuddet, idet der er tale om tilbud til en sygemeldt, skal tilpasses den enkeltes helbredstilstand og ressourcer.

15.7 Kontakt til arbejdspladsen

Kommunen skal i forbindelse med den første opfølgningssamtale senest i den 8. sygeuge tage kontakt til arbejdspladsen og indgå i en dialog om arbejdspladsens mulighed for at tage den sygemeldte helt eller gradvist tilbage. Kommunen skal have særlig fokus på den sygemeldtes behov for indsats, hvis arbejdsgiveren ikke kan tage den sygemeldte gradvist tilbage.

Kommunen skal vejlede virksomheden og den sygemeldte om mulighederne for støtte til arbejdsfastholdelse efter beskæftigelseslovgivningen. Kommunen kan endvidere henvise til muligheden for, at arbejdspladsen kan inddrage arbejdsmiljørådgivere eller andre, der kan bistå arbejdspladsen i indsatsen for at fastholde en sygemeldt medarbejder, herunder med tilpasning mv. af arbejdspladsen.

Arbejdstilsynet har etableret en help-desk, hvor virksomheden kan få en telefonisk dialog om, hvordan en virksomhed kan arbejde med at forebygge sygefravær, fastholde medarbejdere med begyndende helbredsproblemer samt fremme hurtig tilbagevenden til arbejde. Virksomheden kan ligeledes få information om den nyeste viden om sygefravær og arbejdsfastholdelse samt oplysninger om, hvilke andre aktører der kan bidrage med råd og vejledning. Virksomheder kan kontakte help desken på tlf. 7012 1288.

Kommunen skal have særlig fokus på den sygemeldtes behov for indsats, hvis arbejdsgiveren ikke kan tage den sygemeldte gradvist tilbage. Formålet er at sikre, at sygemeldte vedligeholder mest mulig arbejdsevne med henblik på en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Der ændres ikke ved arbejdsgiverens ret til ikke at tage medarbejdere gradvist tilbage.

Med sygedagpengelovens § 15, stk. 7, har kommunen adgang til at kontakte virksomheden om mulighederne for arbejdsfastholdelse uden samtykke fra den sygemeldte. Kommunen skal imidlertid i henhold til bl.a. § 8, stk. 1, i sygedagpengeloven inddrage den sygemeldte i opfølgningen. Det betyder, at kommunen i samtalen som minimum skal orientere den sygemeldte om, at kommunen tager kontakt til virksomheden.

Den sygemeldte får hermed mulighed for at meddele, at pågældende ikke ønsker, at der tages kontakt til virksomheden. I så fald vil det bero på en konkret vurdering om den sygemeldte uden rimelig grund har undladt at medvirke i opfølgningen og dermed mister retten til sygedagpenge.

15.8 Behov for anden indsats

Ved hver opfølgning skal kommunen tage stilling til, om den sygemeldte har behov for anden indsats. Det kan f.eks. være et kommunalt behandlingstilbud, personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), fleksjob eller førtidspension. Kommunen skal også ved opfølgningen tage stilling til behovet for hjælp til sygemeldtes familie, jf. lovens § 15, stk. 8.«

5. Tekstboksen og vejledningen til § 36 affattes således:

»

§ 36. Arbejdsgiveren kan forlange, at lønmodtageren inden for en rimelig frist ved en skriftlig sygemelding eller på anden måde dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom.
Stk. 2. Arbejdsgiveren kan tidligst kræve at få en skriftlig sygemelding i hænde på 2. fraværsdag. Søn- og helligdage medregnes ikke. Varer sygefraværet mindre end 2 arbejdsdage, kan arbejdsgiveren alligevel forlange, at lønmodtageren afleverer den skriftlige sygemelding den dag, hvor arbejdet genoptages.
Stk. 3. Hvis den skriftlige sygemelding afleveres efter fristens udløb, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft sygemeldingen i hænde, og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren har modtaget sygemeldingen. Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger en rimelig grund til, at lønmodtageren ikke har opfyldt kravet, eller hvis arbejdsgiveren ikke senest 2. arbejdsdag efter den dag, hvor dokumentationen skulle have været arbejdsgiveren i hænde, gør indsigelse over for lønmodtageren mod dokumentationens form eller forsinkelse.

36.1 Generelt

Lønmodtageren skal inden for en rimelig frist dokumentere, at fraværet skyldes sygdom, hvis arbejdsgiveren stiller krav om at få en sådan dokumentation.

Arbejdsgiveren kan have et generelt krav om dokumentation formuleret i et personalecirkulære eller lignende eller fremsætte sit dokumentationskrav konkret i hvert enkelt sygdomstilfælde.

Lønmodtageren kan fremlægge dokumentation i form af en skriftlig sygemelding eller på anden måde.

36.2 Skriftlig sygemelding

Arbejdsgiveren kan forlange at få en skriftlig erklæring fra lønmodtageren om, at fraværet skyldes sygdom, jf. lovens § 36, stk. 2.

En sådan erklæring kan arbejdsgiveren tidligst kræve at få i hænde på den 2. fraværsdag. Søn- og helligdage regnes ikke med, heller ikke selv om lønmodtageren sædvanligvis arbejder f.eks. om søndagen.

Ved at få erklæringen ”i hænde” forstås, at den skriftlige sygemelding skal være kommet frem til arbejdspladsens adresse senest ved arbejdstids ophør den dag, der er fastsat som fristen for afleveringen.

36.3 Overskridelse af fristen for dokumentation

Hvis dokumentationen fra lønmodtageren kommer for sent frem, falder retten til sygedagpenge bort fra og med den dag, hvor dokumentationen skulle have været arbejdsgiveren i hænde og til og med den dag, hvor den modtages.

Arbejdsgiveren er igen forpligtet til at udbetale sygedagpenge fra og med den følgende fraværsdag efter, at han har modtaget dokumentationen.

Arbejdsgiverens fritagelse for at udbetale sygedagpenge forudsætter dog, at arbejdsgiveren hurtigst muligt, dvs. senest 2. arbejdsdag efter den dag, hvor dokumentationen skulle have været modtaget, gør indsigelse mod den sene fremsendelse af dokumentationen eller dens form. Ved arbejdsdag forstås mandag-fredag i en 5-dages-uge. Dog tæller lørdage og søndage med, hvis arbejdsgiverens administrationspersonale arbejder disse dage.

I de tilfælde hvor retten til sygedagpenge mistes som følge af for sen aflevering af dokumentation, kan lønmodtageren ikke i stedet få udbetalt sygedagpenge fra kommunen.

Hvis lønmodtageren ikke overholder dokumentationsreglerne, må kommunen foretage en konkret vurdering af, om der foreligger en rimelig grund til, at dokumentationsreglerne ikke er overholdt.

Foreligger der en rimelig grund til den sene aflevering af dokumentationen, er arbejdsgiveren forpligtet til at udbetale sygedagpenge. Det er kommunen, der træffer afgørelse herom, men afgørelsen kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet.«

6. Efter pkt. 36.3 indsættes:

»

§ 36 a. En arbejdsgiver kan forlange en lægeerklæring, en såkaldt mulighedserklæring, af en lønmodtager ved kortvarigt, ved gentaget og ved langvarigt sygefravær. Lægeerklæringen har til formål at bidrage til, at lønmodtageren fastholdes i arbejde. Lægeerklæringen består af to dele.
Stk. 2. Arbejdsgiveren og lønmodtageren udfylder i fællesskab første del af erklæringen på baggrund af en samtale. I erklæringen beskrives medarbejderens funktionsnedsættelser, påvirkede jobfunktioner og eventuelle skåneinitiativer aftalt mellem arbejdsgiver og lønmodtager.
Stk. 3. Lægen udfylder anden del af erklæringen på baggrund af en samtale med lønmodtageren og oplysningerne i den første del af erklæringen. Denne del indeholder lægens vurdering af arbejdsgiverens og lønmodtagerens beskrivelse af funktionsnedsættelse og arbejdsmuligheder, lægens forslag til skåneinitiativer og forventet varighed af den periode, hvor arbejdet skal tilpasses eller helt eller delvist fravær fra arbejdet anses for påkrævet.
Stk. 4. Arbejdsgiveren kan forlange lægeerklæringen udarbejdet på et hvilket som helst tidspunkt i lønmodtagerens sygeforløb eller i tilknytning til et forløb med gentagne sygemeldinger. Erklæringen skal afgives på en blanket godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Erklæringen betales af arbejdsgiveren.
Stk. 5. Arbejdsgiveren skal indkalde lønmodtageren til samtalen efter stk. 2 med et rimeligt varsel. Lønmodtageren har pligt til at møde op til samtalen. Hvis lønmodtageren ikke kan møde op på grund af sygdommen, kan samtalen holdes telefonisk, hvis sygdommen tillader det. Hvis lønmodtageren ikke deltager i samtalen, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor lønmodtageren skulle have deltaget i samtalen, og til og med den dag, hvor samtalen gennemføres. Dette gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at lønmodtageren ikke deltager i samtalen.
Stk. 6. Arbejdsgiveren kan fastsætte en rimelig frist for, hvornår lægeerklæringen skal være arbejdsgiveren i hænde. Afleveres erklæringen ikke inden for fristen, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft erklæringen i hænde og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren modtager erklæringen. Dette gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at lægeerklæringen ikke er arbejdsgiveren i hænde, inden for fristen.

36 a.1 Mulighedserklæring – en lægeerklæring til virksomheden – formål mv.

Mulighedserklæringen er en ny lægeerklæring med fokus på de muligheder, som lønmodtageren har for at udføre arbejdsopgaver på trods af sygdommen. Mulighedserklæringen består af to dele. Den første del indeholder arbejdsgivers og lønmodtagers vurdering af sygdommens betydning for lønmodtagerens arbejde, og den anden del indeholder lægens vurdering.

Formålet med mulighedserklæringen er at forbedre muligheden for at arbejdsfastholde sygemeldte, herunder give mulighed for gradvis tilbagevenden.

Mulighedserklæringen anvendes, hvis der i dialogen mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren er usikkerhed om, hvilke arbejdsfunktioner lønmodtageren kan varetage.

Med ikrafttræden af mulighedserklæringen den 5. oktober 2009 ophører ”Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed” med at eksistere.

36 a.2 Indhold i mulighedserklæringens første del

Den første del af lægeerklæringen udfyldes af arbejdsgiver og lønmodtager i fællesskab på baggrund af en samtale. I erklæringen beskrives arbejdsgivers og lønmodtagers vurdering af lønmodtagerens funktionsnedsættelser og hvilke begrænsninger sygdommen medfører i de arbejdsfunktioner, som lønmodtageren normalt udfører. Hvis arbejdsgiver og lønmodtager har aftalt skåneinitiativer, beskrives disse også. Det kan f.eks. være, at arbejdsgiver og lønmodtager har aftalt, at arbejdet tilpasses, omplacering, ændrede arbejdsopgaver, hjemmearbejde, kollegahjælp, ledelsesstøtte, fysisk træning mv. Udfyldelse af den første del af erklæringen er en forudsætning for, at lægen kan udfylde anden del af erklæringen.

Samtalen mellem arbejdsgiver og lønmodtager om udfyldelse af den første del af lægeerklæringen kan eventuelt finde sted samtidig med den samtale, som arbejdsgiveren skal holde med den sygemeldte inden udgangen af 4. sygeuge, jf. § 7 a. Lønmodtageren kan lade sig bistå af tillidsrepræsentanten eller anden bisidder.

36 a.3 Indhold i mulighedserklæringens anden del

Den anden del af lægeerklæringen udfyldes af lægen på baggrund af en samtale med lønmodtageren og de oplysninger, som arbejdergiveren og lønmodtageren allerede har udfyldt i den første del. Lægen giver i den anden del sin vurdering af arbejdsgiverens og lønmodtagerens beskrivelse af funktionsnedsættelse og arbejdsmuligheder, og giver evt. forslag til skåneinitiativer, samt anslår forventet varighed af den periode, hvor arbejdet skal tilpasses eller fravær fra arbejdet anses for påkrævet.

Lægens vurdering er således en konkret vurdering af den pågældende lønmodtager, lønmodtagerens sygdom og sygdommens betydning for lønmodtagerens arbejde.

Lægen tager stilling til, om de arbejdsforhold, som arbejdsgiveren og lønmodtageren har beskrevet i den første del, er forsvarlige i forhold til helbredet, og om fravær på grund af sygdom fra arbejdet kan tilrådes. Lægen kan anføre sine forslag til skåneinitiativer og kan også anføre, om der efter lægens vurdering er behov for, at arbejdet bliver tilpasset yderligere, eller at de skåneinitiativer, som arbejdsgiver og lønmodtager har aftalt, ikke er nødvendige. Endelig giver lægen et skøn over den periode, hvor arbejdet skal tilpasses, eller hvor helt eller delvist fravær fra arbejdet anses for påkrævet.

36 a.4 Tidspunkt for anvendelse af mulighedserklæringen

Arbejdsgiveren kan forlange mulighedserklæringen udarbejdet ved såvel kortvarigt, gentaget som langvarigt sygefravær.

Mulighedserklæringen kan udarbejdes på et hvilket som helst tidspunkt i sygeforløbet, hvor arbejdsgiveren finder det relevant at få en lægeerklæring. Der er altså ikke noget krav om, at lønmodtageren skal have været syg et vist tidsrum, før lægeerklæringen kan udarbejdes.

Erklæringen kan også forlanges udarbejdet i tilknytning til et forløb med gentagne sygemeldinger – dvs. erklæringen kan forlanges udarbejdet på et tidspunkt, hvor lønmodtageren ikke er sygemeldt, men har gentagne sygemeldinger bag sig. For at sikre kontinuitet i indsatsen i et sygeforløb kan den sygemeldte medbringe en kopi af mulighedserklæringen til den førstkommende opfølgningssamtale i jobcentret. Kommunen kan evt. ved opfølgningen anmode om at se mulighedserklæringen.

Lægeerklæringen, som udstedes på en blanket godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen, betales af arbejdsgiveren.

36 a.5 Frist mv. for indkaldelse til samtale

Arbejdsgiveren skal indkalde lønmodtageren til samtalen om mulighedserklæringen med et rimeligt varsel, f.eks. en uge. Lønmodtageren har pligt til at møde op til samtalen inden for normal arbejdstid, hvis sygdommen tillader det. Det forudsættes, at samtalen holdes på lønmodtagerens normale arbejdssted. Hvis lønmodtageren ikke kan møde op på grund af sygdommen, holdes samtalen telefonisk.

Hvis lønmodtageren ikke deltager i samtalen, falder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren bort fra og med den dag, hvor lønmodtageren skulle være mødt til samtale, og til og med den dag, hvor samtalen gennemføres. Dette gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at lønmodtageren ikke deltager i samtalen. En fyldestgørende grund kan være, at lønmodtageren ikke kan møde op på grund af sygdommen.

Da det er sygedagpengene fra arbejdsgiver, der kan bortfalde ved udeblivelse, får bestemmelsen om bortfald af sygedagpenge kun betydning for samtaler, der finder sted i arbejdsgiverperioden. Hvis samtalen finder sted efter arbejdsgiverperiodens udløb, kan sygedagpengene ikke bortfalde, hvis lønmodtageren udebliver fra samtalen, uden at sygdommen er årsag til udeblivelsen. I disse situationer kan arbejdsgiveren benytte de almindelige arbejdsretlige sanktioner, som f.eks. en advarsel, hvis lønmodtageren ikke møde op til samtalen.

36 a.6 Frist mv. for aflevering af mulighedserklæringen

Arbejdsgiveren kan fastsætte en frist for, hvornår lægeerklæringen skal være arbejdsgiveren i hænde. Fristen skal være rimelig – det kan fx være 14 dage, da der også skal indregnes tid til, at lønmodtageren kan få en aftale hos lægen.

Afleveres erklæringen ikke inden for fristen, falder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren bort fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft erklæringen i hænde til og med den dag, hvor arbejdsgiveren modtager erklæringen. Dette gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at lægeerklæringen ikke er arbejdsgiveren i hænde inden for fristen.

36 a.7 Funktionærlovens regler om lægeerklæring

Efter funktionærlovens § 5, stk. 4, har arbejdsgiveren desuden ret til under sygdom af mere end 14 dages varighed - uden udgift for funktionæren - at kræve nærmere oplysninger om varigheden af funktionærens sygdom gennem funktionærens læge eller en af funktionæren valgt specialist. Opfylder funktionæren ikke denne pligt, uden at der foreligger fyldestgørende begrundelse herfor, er arbejdsgiveren berettiget til at hæve tjenesteforholdet uden varsel.«

7. Tekstboksen før pkt. 37.1 og pkt. 37.1 ophæves.

8. Tekstboksen før pkt. 53.1 affattes således:

»

§ 53. Til lønmodtagere, der er delvist uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales nedsatte sygedagpenge med samme beløb pr. fraværstime som ved fuldt fravær.
Stk. 2. Sygedagpengene beregnes dog på samme måde som ved fuldt fravær til
1) lønmodtagere, der er berettiget til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, som bliver ledige og ikke har ret til løn,
2) arbejdsløshedsdagpengemodtagere, der bliver berettiget til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, og
3) lønmodtagere, der er berettiget til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, og hvor arbejdsgiveren ikke tilbyder deltidsbeskæftigelse.
Stk. 3. Til selvstændige erhvervsdrivende, der er delvist uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales nedsatte sygedagpenge med et beløb pr. uge, som svarer til halvdelen af sygedagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær.

«

9. Pkt. 53.2 affattes således:

»53.2 Sygedagpenge til særlige grupper af delvist sygemeldte lønmodtagere

Efter lovens § 53, stk. 2 skal der til særlige grupper af sygemeldte ledige udbetales sygedagpenge, der beregnes på grundlag af det antal timer, hvormed de ville have haft ret til sygedagpenge ved en fuld sygemelding, selv om de kun er delvist uarbejdsdygtige og dermed kun delvist sygemeldte.

Bestemmelsen omfatter følgende persongrupper:

1) Lønmodtagere, der har ret til sygedagpenge som følge af en delvis sygemelding, men som under forløbet bliver arbejdsledige.

2) Forsikrede ledige personer, der får ret til sygedagpenge som følge af en delvis sygemelding.

3) Lønmodtagere, der har ret til sygedagpenge som følge af en delvis sygemelding, men hvor arbejdsgiveren ikke tilbyder en beskæftigelse på nedsat tid.

Baggrunden for bestemmelsen er, at der i tilfælde af udbetaling alene af nedsatte sygedagpenge ville blive tale om en nedgang i den sygemeldtes forsørgelsesgrundlag, idet f.eks. en forsikret ledig, som bliver delvist sygemeldt, ikke kan få suppleret op med arbejdsløshedsdagpenge for de timer, som den pågældende vurderes fortsat at kunne arbejde i.

Før 5. oktober 2009 var det en forudsætning for retten til at få beregnet sygedagpenge på samme måde som ved fuldt sygefravær, at den sygemeldte ikke var berettiget til løn under sygdommen. Efter den 5. oktober er dette ikke længere tilfældet. En arbejdsgiver, der på grund af f.eks. arbejdspladsens indretning eller arbejdets karakter oplyser, at han ikke kan tage den sygemeldte tilbage på nedsat tid, har ret til refusion af fulde sygedagpenge.

Kommunen skal som i alle andre løbende sager, og som hidtil, foretage opfølgning i disse sager.

Arbejdsdirektoratet, den 29. september 2009

Kirsten Brix Pedersen

/ Mie Skovbæk Mortensen

Redaktionel note
  • www.adir.dk
  • Cirkulæret er genindlagt den 4. november 2009, idet dele af teksten ved en fejl var placeret i forskriftens note.