Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Vejledning nr. 4, 2000 om indsamling af papir til genanvendelse fra husholdninger

 

Kathe Tønning

Teknologisk Institut

 

Jette Skaarup

Indhold

FORORD

1

INDLEDNING

 

1.1

VEJLEDNINGENS OPBYGNING

2

DEFINITIONER

3

BEKENDTGØRELSENS KRAV

 

3.1

INDSAMLINGSORDNING EFTER AFFALDSBEKENDTGØRELSENS §41

 

3.2

AFGRÆNSNING AF INDSAMLINGSOMRÅDE

 

3.3

PAPIRPRODUKTER OG MÆNGDER FOR INDSAMLINGSORDNING EFTER §41

 

3.4

PAPIR- OG PAPPOTENTIALE FOR HUSSTANDE I HELE KOMMUNEN

4

ORGANISERING AF INDSAMLINGER EFTER AFFALDSBEKENDTGØRELSENS §41

 

4.1

OPSAMLINGSMATERIEL

 

 

4.1.1.

Enfamilieboliger

 

 

4.1.2.

Etageboliger og andre boliger med fælles opsamlingsmateriel

 

4.2

KAPACITET

5

ARBEJDSMILJØ

 

5.1

OPSAMLINGSMATERIEL

 

5.2

INDSAMLINGSMATERIEL

6

MILJØFORHOLD VED INDSAMLING OG GENANVENDELSE AF PAPIR

 

6.1

MILJØFORHOLD VED GENANVENDELSE AF AVISER OG UGEBLADE

 

6.2

MILJØFORHOLD VED INDSAMLING OG TRANSPORT

 

6.3

BAGGRUND FOR MILJØTAL VED GENANVENDELSE AF AVISER OG UGEBLADE

 

6.4

BAGGRUND FOR MILJØTAL VED INDSAMLING OG TRANSPORT

7

ØKONOMI

 

7.1

RENOVATIONSGEBYR

 

7.2

BEREGNINGSEKSEMPEL

 

 

7.2.1.

Renovationsgebyr - beregningseksempel 1

 

 

7.2.2.

Renovationsgebyr - beregningseksempel 2

8

AFSÆTNING

9

INFORMATIONSMATERIALE OG SORTERINGSVEJLEDNING

10

TIDSPLAN FOR IMPLEMENTERING AF INDSAMLINGSORDNING

11

INDBERETNINGER TIL ISAG OG AFFALDSPLANER

 

11.1

ISAG

 

11.2

AFFALDSPLANER

12

LITTERATUR

Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4

Forord

I regeringens affaldsplan 1998-2004, Affald 21, sættes dagsordenen for fremtidens affaldshåndtering. Den fremtidige indsats rummer væsentlige udfordringer, som valg af affaldsløsninger skal tage højde for.

To af udfordringerne er at:

-   øge kvaliteten i affaldsbehandlingen

-   udnytte ressourcerne bedre

I Affald 21 er målsætningen på dagrenovationsområdet bl.a., at indsamling af papir fra husholdninger skal fordobles ved at benytte mere effektive indsamlingssystemer og ved at indsamle flere typer papir.

I 1996 var indsamlingseffektiviteten ca. 32% for papir og pap fra husholdninger. Målet er, at der i år 2004 skal genanvendes 60%.

Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald skal sikre regelgrundlaget for kommunalbestyrelsernes gennemførelse af effektive indsamlingsordninger for papir og pap fra husholdninger i Danmark.

Formålet med denne vejledning er at give kommunerne et arbejdsgrundlag for tilrettelæggelsen af en indsamlingsordning tæt på den enkelte husstand for papir fra husholdninger. Vejledningen behandler ikke specifikt indsamling af papir og pap ved bringeordninger, men mange overvejelser er dog ens.

Vejledningen erstatter vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, 1982 "Vejledning i kommunale indsamlinger af papir og glas fra private husstande".

1 Indledning

Siden 1978 har det været muligt at fastsætte regler om genanvendelse af papir.

Med "Lov nr. 297 af 8. juni 1978 om genanvendelse af papir og drikkevare-emballager samt begrænsning af affald" blev det muligt for ministeren at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelser skal forestå indsamlinger af genanvendelige materialer og produkter.

Med "Bekendtgørelse nr. 434 af 3. august 1982 om kommunale indsamlinger af papir og drikkevareemballager fra private husstande" blev der skabt hjemmel for, at kommunalbestyrelser kunne iværksætte indsamling af papir.

Med bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1986 om kommunale indsam-linger af genanvendelige materialer og produkter fra private husstande blev det fastsat, at en kommunalbestyrelse skulle iværksætte indsamlinger af aviser, ugeblade og lignende samt glasemballager fra private husstande i bebyggelser, hvor der til stadighed er mere end 2.000 husstande.

Bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 om affald fastholder reglerne i bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1986.

Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald fastsætter, at kommunalbestyrelser skal iværksætte indsamlingsordninger for papir og pap fra husholdninger således at der i 2001 indsamles 40% og i 2002 55% af papir- og pappotentialet for husholdningerne.

Kan kommunalbestyrelsen ikke leve op til, eller ønsker kommunalbestyrelsen ikke at dokumentere at man lever op til disse indsamlingsprocenter, skal der etableres indsamlingsordning med fast opsamlingsmateriel for papir og indsamlingsordning for pap i bebyggelser med over 1000 indbyggere; jf. § 41 i bekendtgørelsen.

1.1 Vejledningens opbygning

I vejledningen gennemgås de forhold, kommunerne skal være opmærksomme på ved tilrettelæggelse af nye indsamlingsordninger med fast opsamlingmateriel ved husstanden for papir fra husholdninger.

Vejledningen er opbygget på følgende måde:

Afsnit 2 indeholder definitioner på begreber, som anvendes i vejledningen.

Afsnit 3 handler om kravene i bekendtgørelsen.

Afsnit 4 handler om organisering af indsamlingsordninger, herunder typer af opsamlingsmateriel og kapacitet.

Afsnit 5 handler om arbejdsmiljøforhold.

Afsnit 6 handler om miljøforhold og indeholder en oversigt over, hvorledes indsamling og genanvendelse af papir påvirker miljøet.

Afsnit 7 handler om økonomi med beregningseksempler, der viser et overslag over omkostninger i forbindelse med en indsamlingsordningordning for papir ved den enkelte husstand.

Afsnit 8 handler om afsætning og indeholder en liste over genvindingsindustrier, der behandler og oparbejder papir.

Afsnit 9 handler om informationsmateriale.

Afsnit 10 viser et eksempel på en tidsplan for implementering af en indsamlingsordning for papir.

Afsnit 11 handler om indberetningsforpligtelser.

Afsnit 12 giver eksempler på relevant litteratur.

2 Definitioner

Der anvendes i vejledningen en række begreber, som defineres således:

En husstand

Definitionen af en husstand eller en husholdning tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald. Ved en husstand forstås således:

-   etageboliger, herunder kollegieboliger

-   haveboliger, herunder stuehuse, parcelhuse, rækkehuse og tæt/lav bebyggelse

Sommerboliger er i relation til indsamlingsordning for papir ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald.

Eget opsamlingsmateriel

Haveboliger betegnes i vejledningen som enfamilieboliger. En enfamiliebolig defineres som en bolig med eget opsamlingsmateriel til dagrenovationen.

Fælles opsamlingsmateriel

Fælles opsamlingsmateriel er materiel, der er opstillet fælles for et antal husstande. Der kan være tale om f.eks. 600 liter containere, der er opstillet fælles for en række husstande ved etageboliger. Der kan også være tale om, at boliger, f.eks. i form af rækkehuse eller tæt/lave boliger, har fælles opstillet opsamlingsmateriel.

Fast opsamlingsmateriel

Her forstås eget eller fælles opsamlingsmateriel.

3 Bekendtgørelsens krav

I Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald er der ændrede krav til indsamling   af papir fra husholdninger.

Ændringerne sker med baggrund i en aftale indgået mellem Miljø- og Energiministeren og Formanden for Kommunernes Landsforening med den overordnede målsætning at overholde Affald 21's mål om 60% genanvendelse af papir og pap fra husholdninger fra 2004.

Hvis kommunerne vil have metodefrihed skal de indsamle 40% i 2001 og 55% i 2002 af det samlede papir- og pappotentiale fra husholdningerne i kommunen.

De kommuner der ikke kan leve op til disse indsamlingsprocenter skal indføre indsamlingsordning med fast opsamling materiel for papir og indsamlingsordning for pap i bebyggelser med over 1000 indbyggere, jf. § 41.

Kommunerne kan deles i fem grupper:

-   Kommuner, der hvert år indsamler over 55% af det samlede potentiale for papir og pap fra husholdningerne. Disse kommuner har ikke pligt til at indføre indsamlingsordning jf. § 41 eller § 70, men kan fortsætte med de nuværende regulativer.

-   Kommuner, der ikke indsender indsamlingsdata til Miljøstyrelsen per 15. april 2002 eller 2003, skal som minimum opfylde affaldsbekendtgørelsens § 41 for indsamling af papir og pap fra husholdninger og indføre indsamlingsordning med fast opsamlingsmateriel for papir og indsamlingsordning for pap der skal træde i kraft 1. januar 2003 henholdsvis 1. oktober 2003 (§ 70, stk. 1, 2 og 4).

-   Kommuner, der indsamler under 40% i 2001. Kommuner der efter dokumentation af indsamlingsmængden i 2001 ikke opfylder kravet om indsamlingseffektivitet på mindst 40%. Disse kommuner skal senest 1. juli 2003 have udarbejdet regulativ og til 1. oktober 2003 have etableret affaldsbekendtgørelsen indsamlingsordninger for papir og pap (§ 70, stk. 2 og 4.)

-   Kommuner, der indsamler under 55% i 2002. Kommuner der lå over 40% i 2001, men efter dokumentation af indsamlingsmængden i 2002 ikke opfylder kravet om indsamlingseffektivitet på mindst 55%. Disse kommuner skal senest 1. juli 2004 have udarbejdet regulativ og fra 1. oktober 2004 etablere indsamlingsordninger for papir og pap efter affaldsbekendtgørelsens krav (§ 70, stk. 3 og 4).

-   Kommuner, hvis indsamlingsprocent falder til under 55% fra og med 2003. Der vil blive overvåget, at de enkelte kommuner kun i 1 år har en indsamlingsprocent på under 55%. Sker det at en kommune i 2 på hinanden følgende kalenderår har en indsamlingsprocent på under 55%, skal kommunen etablere affaldsbekendtgørelsens indsamlingsordninger, jf. § 41 for papir og pap inden 20 måneder (§ 70, stk. 5).

Efter denne model vil alle kommuner fra år 2005 indsamle over 55% af papir- og pappotenialet fra husholdningerne. Nogle kommuner vil indsamle mere og dette forventes alt i alt medføre at målet i Affald 21 om 60% genanvendelse i 2004 af papir og pap fra husholdninger vil blive opfyldt.

I affaldsbekendtgørelsens krav til indsamlingsordning for de kommuner der ikke ved metodefrihed opnår indsamlingsprocentkravet er der ændringer for:

-   indsamlingsmåde

-   indsamlingsområder

-   papirfraktion

Kommunalbestyrelsen kan dog ifølge Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald udvide papirfraktionen til også at omfatte andre papir- og papprodukter end dem der er pligt til iværksætte indsamlingsordninger for jf. §41.

I denne vejledning er hovedvægten lagt på indsamlingsordninger med fast opsamlingsmateriel ved den enkelte husstand, jf. § 41 i bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2002.

3.1 Indsamlingsordning efter affaldsbekendtgørelsens §41

Princippet for, om en husstand skal være forsynet med eget eller fælles opsamlingsmateriel er, at opsamlingsmateriellet til papirfraktionen skal være lige så tilgængeligt for den enkelte husstand som opsamlingsmateriellet til dagrenovation (undtagen glasaffald). Her menes som udgangspunkt maksimalt 5-10 meter mellem dagrenovationsbeholder/container og papir/-container.

Husstande med eget opsamlingsmateriel

Den enkelte husstand i enfamilieboliger skal være forsynet med eget fast opsamlingsmateriel til papirfraktionen. Der kan være tale om en plastbeholder, et sækkestativ med en papir- eller plastsæk eller en pap-, metal-, eller plastkassette.

Husstande med fælles opsamlingsmateriel

Husstande med fælles opsamlingsmateriel til dagrenovation – typisk husstande i etageboliger eller husstande i tæt/lav bebyggelse – kan forsynes med fælles opsamlingsmateriel til papirfraktionen. Dette materiel skal opstilles så det er mindst lige så nemt for husholdningen at aflevere papir som dagrenovationen. F.eks. kan beholdere til papir og pap placeres på samme afgrænsede områder eller i samme baggård som beholdere/containere til dagrenovation.

Husstande med fælles opsamlingsmateriel til dagrenovation kan dog også forsynes med eget opsamlingsmateriel til papirfraktionen, såfremt kommunalbestyrelsen finder dette formålstjenstligt.

Etageboliger med affaldsskakt

Princippet er imidlertid vanskeligt af efterleve hos husstande i etageboliger med affaldsskakt. Her kan opsamlingsmateriellet til papirfraktionen f.eks.   opstilles i umiddelbar nærhed af indgangsdøren til den enkelte opgang eller evt. et sted, hvor beboerne jævnligt passerer. Hvis der er opstillet opsamlingsmateriel til større effekter, der ikke kan gå gennem skakten, kan opsamlingsmateriellet til papirfraktionen opstilles sammen med dette materiel. F.eks. i et kælderlokale, en baggård eller et andet afgrænset område.

3.2 Afgrænsning af indsamlingsområde

Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald §41 fastlægger, at kommunalbestyrelsen skal iværksætte en indsamlingsordning for papir fra husholdninger i bebyggelser, hvor der til stadighed er mere end 1.000 indbyggere.

Af bilag 1 fremgår:

Bilag 1

-   hvilke kommuner, der ud fra kriteriet om bebyggelser med mere end 1.000 indbyggere kan omfattes af bekendtgørelsens krav om etablering af en indsamlingsordning efter §41

-   hvilke bymæssige bebyggelser inden for den enkelte kommune der er omfattet af bekendtgørelsens krav

Hovedstadsområdet

Bilag 1 medtager ikke de bymæssige bebyggelser i hovedstadsområdets kommuner, som er omfattet af bekendtgørelsens bestemmelser om etablering af en indsamlingsordning for papir. Materiale fra Danmarks Statistik muliggør ikke en skelnen mellem bymæssig bebyggelse og det åbne land i hovedstadsområdet. De berørte kommuner må tage højde for dette og ud fra egne opgørelser afklare, hvilke bymæssige bebyggelser der omfatter 1.000 indbyggere eller flere, og dermed er omfattet af bekendtgørelsens krav om en indsamlingsordning for papir.

Hovedstadsområdet er umiddelbart tæt befolket, og de fleste husstande er derfor placeret i bymæssig bebyggelse.

Ikke-omfattede kommuner

11 kommuner og Christiansø har ikke bymæssig bebyggelse, hvor der er mere end 1.000.

3.3 Papirprodukter og mængder for indsamlingsordning efter §41

Papirprodukter

Papirfraktionen, der er omfattet af Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald, §41 omfatter følgende papirprodukter:

-   dagblade

-   distriktsblade

-   ugeblade og månedsmagasiner

-   fag- og medlemsblade

-   adresseløse tryksager

-   adresserede forsendelser

-   telefonbøger

Papirmængden

Papirmængden for de enkelte kommuner 1)  for et indsamlingssystem efter § 41 fremgår af bilag 1. Mængderne kan anvendes til at dimensionere indsamlingsordningen, f.eks. afhentningshyppighed og beholdervolumen.

Mængderne er opgjort som et gennemsnit for både husstande i enfamilieboliger og husstande i etageboliger; som gennemsnit for husstande i byen og på landet.

Beregningen af mængderne er teoretiske. Det betyder, at mængderne kan afvige i forhold til de mængder, der reelt er mulighed for at indsamle i kommunen som helhed.

Når mængdetal anvendes på delområder inden for en kommune kan usikkerheden være større.

3.4 Papir- og pappotentiale for husstande i hele kommunen

I bilag 2 er listet den mængde der er kommunernes potentiale for papir og pap fra husstandene i hele kommunen. Disse tal svarer til 100% indsamling. Disse tal skal anvendes for at beregne kommunernes indsamlingsprocenter i forhold til 40% og 55% indsamling.

I 16 kommuner hvor 50% af indbyggerne bor i landdistrikter (her defineret som områder med bebyggelser på under 200 indbyggere) vil potentialet bliver beregnet med 100% af husstandene i byer med over 200 indbyggere og 50% af husstande i landdistrikter.

Denne nedsættelse af potentialet medfører at disse landkommuner får nemmere ved at opfylde indsamlingsprocenten.

Det drejer sig om følgende kommuner: Fuglebjerg, Hvidebæk, Trundholm, Fladså, Højreby, Møn, Nysted, Nørre Alslev, Stubbekøbing, Åkirkeby, Christiansfeld, Højer, Blåberg, Jelling, Thyholm og Sundøre.

Potentialet er baseret på Miljøprojekt nr. 490, 1999 fra Miljøstyrelsen:

Kortlægning af papirpotentialet i kommunerne. Projektet og dermed potentialet medtager ikke en del af papfraktionen, men der angivne tal i bilag 2 betragtes alligevel som det samlede potentialetal for papir og pap.

Potentialetallene for 2002 vil, hvis der findes data, herfor, bl.a. blive øget med det relevante antal kg. Pap.

4 Organisering af indsamlinger efter affaldsbekendtgørelsens §41

4.1 Opsamlingsmateriel

Der findes forskelligt materiel til opsamling af papirfraktionen hos husstandene.

Konstruktion af materiel
Ved valg af opsamlingsmateriel skal man være opmærksom på konstruktionen af materiellet i forhold til:

-   vand - (eller sne), der løber ned i materiellet

-   blæst - tomme beholdere, der vælter, eller låg, der klaprer

-   arbejdsmiljø

-   hærværk - graffiti,   ildspåsættelse

-   forurening af papirfraktionen - for stort indkast

-   den fyldte beholders vægt

4.1.1. Enfamilieboliger

I de kommuner, hvor der i dag foretages indsamling af papir i form af en henteordning, anvendes typisk plastbeholdere på hjul eller kassetter af pap, metal eller plast til opsamling af papirfraktionen hos den enkelte husstand.

Beholdere

Eksempelvis er den enkelte husstand på Bornholm forsynet med en 120 liter 2-hjulet plastbeholder til opsamling af papirfraktionen. I Roskilde kommune anvendes en 2-hjulet 140 liter plastbeholder, mens de husstande i Århus kommune, der er omfattet af en henteordning for papirfraktionen, har en 190 liter 2-hjulet plastbeholder.

Kassetter

Kassettesystemer anvendes i en række kommuner. Kassetter udføres i henholdsvis pap, plast og metal og rummer et varierende antal liter.

I Kolding kommune anvender de husstande, der er omfattet af en henteordning for papir, papkassetter, der rummer 30 liter.

I Høje Tåstrup kommune anvendes plastkassetter, der rummer 33 liter. I Randers kommune anvendes plastkassetter, der rummer 38 liter, og i Haslev kommune anvendes plastkassetter, der rummer 32 liter.

Sække

Ud over kassetter og beholdere til opsamling af papirfraktionen kan anvendes sækkestativ med papirsække eller plastsække.

4.1.2. Etageboliger og andre boliger med fælles opsamlingsmateriel

Fælles opsamlingsmateriel

Ved henteordninger for papir hos husstande i etageboliger anvendes der i dag stort set udelukkende fælles opsamlingsmateriel.

Fælles opsamlingsmateriel kan med fordel forsynes med aflåst låg og "brevsprækkeindkast" i låget for at minimere forurening af papirfraktionen.

Der anvendes henholdsvis 2-hjulede plastbeholdere og 4-hjulede plast- eller glasfibercontainere.

Størrelsen på det opsamlingsmateriel, der bør vælges, afhænger af flere forhold:

-   antallet af husstande, der skal være fælles om opsamlingsmateriellet

-   tømningsfrekvensen

-   plads- og adgangsforholdene

-   opstillingsmønsteret for opsamlingsmateriellet til dagrenovationen

Opstillingsmønsteret

Opstillingsmønsteret for opsamlingsmateriellet til dagrenovationen har betydning, fordi opsamlingsmateriellet til papirfraktionen skal placeres i umiddelbar nærhed af materiellet til dagrenovationen. Princippet er, at opsamlingsmateriellet til papirfraktionen skal være lige så tilgængeligt for den enkelte husstand som opsamlingsmateriellet til dagrenovationen.

4.2 Kapacitet

Ved fastlæggelse af det volumen, der skal være til rådighed for opsamling af papirfraktionen, skal der tages udgangspunkt i mængden for den enkelte kommune.

Det er muligt at variere kapaciteten ved at ændre tømningsfrekvensen eller ved at ændre beholdervoluminet.

Volumenbehov

I det følgende er beregning af volumenbehovet for en kommune med det gennemsnitlige landspotentiale beskrevet.

For den papirfraktion, der ifølge Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald §41 er omfattet af en indsamlingsordning, udgør det gennemsnitlige mængde på landsplan 151 kg pr. husstand pr. år 2) . Opdelt med 107 kg "Aviser og ugeblade" og 44 kg "Reklamer og tryksager".

Rumvægt 3)  for "Aviser og ugeblade" udgør 144 kg pr. m 3 ( + 20%) og for "Reklamer og tryksager" 163 kg pr. m 3 ( + 17%).

Mængden for dagblade, distriktsblade, ugeblade og månedsmagasiner samt fag- og medlemsblade kan henføres til papirfraktionen "Aviser og ugeblade" og mængden for adresseløse tryksager, adresserede forsendelser og telefonbøger til "Reklamer og tryksager". Der fremkommer herefter et samlet volumen på 1.015 liter pr. husstand pr. år, svarende til 20 liter pr. husstand pr. uge.

Alternativt kan vælges beregninger ud fra en rumvægt på 144 kg pr. m 3 for hele papirfraktionen, idet langt den overvejende del af papirfraktionen kan henføres til denne rumvægt.

Forudsættes en gennemsnitlig indsamlingseffektivitet på 80%, fremkommer et gennemsnitligt volumen på 16 liter pr. husstand pr. uge.

Erfaringer har vist et volumenbehov på op til ca. 50% 4)  mere end volumenet for den gennemsnitligt indsamlede mængde, hvilket i dette eksempel resulterer i et ugentligt volumenbehov på 24 liter pr. husstand, svarende til 1.248 liter pr. husstand pr. år.

Mængdeopgørelserne i bilag 1 er et gennemsnit for både husstande i enfamilieboliger og husstande i etageboliger. Tidligere mængdeopgørelser angiver en større papirmængde for husstande i enfamilieboliger end i etageboliger. Dette forhold bør overvejes ved fastlæggelse af volumenbehovet hos husstande i enfamilieboliger.

Ved fastlæggelse af opsamlingsmateriel og tømningshyppighed kan der ved et volumenbehov på 24 liter pr. uge, svarende til 1.248 liter pr. husstand pr. år, f.eks. anvendes en 140 liter eller en 190 liter beholder, der tømmes hver 6. uge, eller en 30 liter kassette, der tømmes hver uge.

Vælger en kommune at udvide papirfraktionen i indsamlingsordningen efter §41 med yderligere papirprodukter, skal der ved fastlæggelse af volumenbehovet tages hensyn hertil.

Indsamlingsfrekvens

Ved etablering af en indsamlingsordning for papir kan det anbefales at anvende en indsamlingsfrekvens på 6 uger. Den nedre grænse for indsamlingsfrekvensen bestemmes alene af den driftsøkonomi, man tilstræber i ordningen.

Den øvre grænse på 6 uger anbefales, fordi aviser efter ca. 3 måneder bliver uegnede til genanvendelse. Dette skyldes, at det bliver vanskeligere eller i værste fald umuligt at fjerne tryksværten efter denne periode. Aviser opbevares ofte i boligen i en periode, inden de placeres i opsamlingsmateriellet, og de skal efterfølgende oparbejdes af genvindingsindustrien, inden de anvendes på de fabrikker, der forbruger returpapir.

5 Arbejdsmiljø

Ved etablering af en henteordning for papir er det vigtigt at gennemtænke arbejdsmiljøforholdene.

Arbejdsmiljøet inden for affaldsområdet er overordnet reguleret af arbejdsmiljøloven og de generelle arbejdsmiljøregler om arbejdets udførelse, manuel håndtering etc.

Det er arbejdsgiverens ansvar at planlægge arbejder således, at arbejdsmiljølovgivningen overholdes. Bestemmelser fastsat med hjemmel i arbejdsmiljølovgivningen, herunder AT-anvisninger anbefales ikke skrevet ind i de kommunale regulativer.

I de generelle arbejdsmiljøregler findes der også en række specifikke bestemmelser, som er relevante i forbindelse med indsamling af affald.

Det drejer sig om:

-   At-cirkulæreskrivelse nr. 10/1990 vedrørende udformning af renovationssystemer (bemærk at dette cirkulære planlægges erstattes af et nyt, måske i 2000)

-   At-anvisning nr. 4.1.0.1, november 1993 vedrørende manuel håndtering og transport af dagrenovation

5.1 Opsamlingsmateriel

Opsamlingsmateriel på hjul

Et acceptabelt indsamlingssystem 5)  er et system, der har afskaffet løft og bæring af sække, beholdere og kassetter. Dvs. at uanset om der anvendes sække, beholdere eller kassetter som opsamlingsmateriel, bør dette materiel transporteres på hjul enten i form af fastmonterede hjul på beholdere eller kærresystemer.

Arbejdstilsynet anbefaler, at materiellet er på hjul, frem for at der løftes og bæres.

De specifikke arbejdsmiljømæssige krav til opsamlingsmateriellet fremgår af At-cirkulæreskrivelse nr. 10/1990.

Er der tvivl om, hvorvidt det påtænkte materiel lever op til Arbejdstilsynets bestemmelser, anbefales det at kontakte Arbejdstilsynets lokale kreds.

5.2 Indsamlingsmateriel

Komprimatorvogne

Ved indsamling af usorteret dagrenovation og opdelt indsamling i en organisk fraktion og en restfraktion anbefales det, at der anvendes komprimatorvogne med høj indtømning og udsugning 5 .

Der har derimod ikke vist sig arbejdsmiljømæssige problemer med støv og mikroorganismer ved indsamling af papir og pap fra husholdninger.

Målinger 6)  har vist, at eksponeringen for såvel støv som mikroorganismer er meget begrænset selv ved indsamling med traditionel komprimatorvogn med lav indtømning og uden udsugning.

6 Miljøforhold ved indsamling og genanvendelse af papir

Der er store miljømæssige fordele ved at indsamle og genanvende papir og dermed reducere de mængder, der ellers ville gå til forbrænding. Energiforbruget ved produktion af genbrugspapir er væsentligt mindre end ved produktion af nyt papir. Det betyder mindre emission af CO 2 , SO 2 og NO X ved produktion af genbrugspapir end ved produktion af nyt papir. Ligeledes reduceres udledningen af COD 7)  til spildevandet.

6.1 Miljøforhold ved genanvendelse af aviser og ugeblade

Miljøtal

Nedenfor er vist væsentlige miljøtal for aviser og ugeblade. Tallene er opgivet som energibesparelser eller reduktioner af emissioner ved genanvendelse af 1 ton aviser og ugeblade frem for forbrænding.

Når der kun er beregnet miljøforhold for aviser og ugeblade, skyldes det, at mellem 80% og 85% af det indsamlede papir vil være netop aviser og ugeblade. 15-20% forventes at være blandet papir. Miljøtallene ved genanvendelse af blandet papir adskiller sig ikke væsentligt fra miljøtallene for genanvendelse af aviser og ugeblade.

Miljøfaktorer

Miljøtal

Energi

48 GJ

 

CO 2

4.100 kg

 

SO 2

24 kg

 

NO X

9 kg

 

COD

3 kg

 

Frigjort forbrændingskapacitet

15 GJ

 

CO 2 -udledning

Som det fremgår, reduceres eksempelvis CO 2 -udledningen med lidt over 4 ton for hvert ton aviser og ugeblade, der genanvendes, og der frigøres en forbrændingskapacitet på 15 GJ.

Ledig forbrændingskapacitet

Da almindeligt blandet affald har en brændværdi mellem 8 og 9 GJ/ton, kan der alt andet lige for hvert ton aviser og ugeblade, der genanvendes, tilføres forbrændingsanlæggene mellem 1,7 og 1,9 ton andet brændbart affald.

6.2 Miljøforhold ved indsamling og transport

Miljøtal

Indsamling og transport af affald eller materialer til genanvendelse er forbundet med et energiforbrug og en række emissioner. Nedenfor er som eksempel vist miljøtal for indsamling med komprimatorvogn fra enfamilieboliger i 110 liter sække.

Energiforbrug og emissioner pr. indsamlet og transporteret ton affald:

Miljøfaktorer

Miljøtal

Energi

0,3 GJ

 

CO 2

21,5 kg

 

SO 2

3,4 g

 

NO X

277,0 g

 

Partikler

13,0 g

 

Øget energiforbrug og dermed CO 2 - og SO 2 -emissionen ved indsamling og transport af 1 ton affald (eksempelvis aviser og ugeblade) fra husstande er væsentligt under 1 procent af besparelserne og reduktionerne ved genanvendelse af 1 ton aviser og ugeblade. For NO X er der dog tale om ca. 3 procent. Det kan derfor fra et miljømæssigt synspunkt være forsvarligt at køre ret langt for at øge mængden af aviser og ugeblade til genanvendelse.

6.3 Baggrund for miljøtal ved genanvendelse af aviser og ugeblade

Miljøforholdene ved genanvendelse af papir er beskrevet i "Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 28, 29, 30 og 31, 1995.

Miljøøkonomisk analyseformål

Formålet med den miljøøkonomiske analyse har været at vurdere, om man i Danmark under specifikke betingelser med fordel kan fremme eller reducere hhv. indsamling af papir til genanvendelse eller forbrænding.

I den miljøøkonomiske analyse analyseres og vurderes konsekvenserne af forskellige tekniske alternativer under danske forhold. Papir- og papaffald, der ikke genanvendes, må erstattes med nyt papir og pap. Det forudsættes, at nyt papir og pap fremstilles i Sverige, hvorfor der i analysen anvendes svenske miljødata.

Den øgede genanvendelse af papir og pap forudsættes i analysen at ske primært på danske fabrikker, men også i mindre grad på svenske fabrikker.

Resultater

Resultaterne af den miljøøkonomiske analyse viser, at det entydigt på alle de i rapporten anvendte parametre er en fordel - miljø- og ressourcemæssigt samt virksomheds- og samfundsøkonomisk - at indsamle og genanvende papir frem for at forbrænde papir.

I det følgende refereres kort forudsætningerne og resultaterne af den miljøøkonomiske analyse.

Ressourcemæssige forudsætninger

Papirforbruget belaster de naturlige ressourcer træ og vand og indebærer et forbrug af kemiske stoffer og energi afhængigt af forbruget af genbrugspapir.

Når genanvendelsen af papir øges, reduceres fremstillingen af nyt papir, og der spares træ. Dette sparede træ kan udnyttes som brændsel og substituere fossile brændsler.

Miljømæssige forudsætninger

Den miljømæssige belastning opgøres alene som emissioner af nogle karakteristiske forurenende stoffer til luften, til vandet og til affaldsdepoter.

Emissionsbidragene til luften er opdelt på tre væsentlige parametre, der indgår i vurderingen af de globale miljøeffekter:

-   CO 2 -emission, der bidrager til drivhuseffekten

-   emissionerne af SO 2 og NO X , der bidrager til den generelle forsuring

-   spildevandsudledning fra papirfabrikker, der kan indeholde klorerede organiske forbindelser (AOX) og iltforbrugende materiale, der registreres som COD

 

Affald fra produktionen medregnes i det omfang, det deponeres på lossepladser.

Bølgepap og blandet papir

Den miljøøkonomiske analyse er gennemført for henholdsvis bølgepap, blandet papir samt aviser og ugeblade. I det ovenstående er alene behandlet tallene for papirkvaliteten aviser og ugeblade, men tallene for kvaliteterne bølgepap og blandet papir fremgår af Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 29 og nr. 31, 1995.

6.4 Baggrund for miljøtal ved indsamling og transport

Miljøforhold ved indsamling og transport af papir og pap fra private husstande er beskrevet i "Genanvendelse af dagrenovation - miljømæssig og økonomisk vurdering", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 85 og nr. 86, 1997.

Transportmodel

I rapporten er der udviklet en transportmodel, der kan beregne energiforbruget og emissionerne ved indsamling og transport af affald fra husholdninger. Modellen deler kørslen op i en transportdel til og fra behandlingsanlæg og en indsamlingsdel, som omfatter kørsel i det aktuelle indsamlings-område. Transportmodellen benytter data for emissionerne CO2, CO, NOX og partikler beregnet i Temamodellen version 2.0/Trafikministeriet 1996 for komprimatorvogne og ladvogne.

Der er regnet med en transportafstand fra indsamlingsområde til behandlingsanlæg på 12,5 km.

Indsamlingsfrekvens

Anvendes transportmodellen på forskellig indsamlingsfrekvens og forskellig beholderstørrelse, viser der sig kun mindre (5-10%) ændringer i emissionerne pr. indsamlet og transporteret ton affald. Det skyldes, at det er den samme mængde affald, der uanset indsamlingsfrekvens eller beholderstør-relse skal indsamles og transporteres. Indsamles én gang om ugen, kan der indsamles fra mange husstande, før en bil er fyldt op, og der er behov for en transport til behandlingsanlægget. Indsamles hver 14. dag, er affaldsmængderne fra den enkelte husstand større, og der er derfor behov for flere transporter til behandlingsanlægget. Der er derfor energi- og emissionsmæssigt ikke særlig forskel på, om man indsamler affald én gang om ugen eller hver 14. dag, eller om man eksempelvis indfører en henteordning for papir ved den enkelte husstand.

7 Økonomi

7.1 Renovationsgebyr

Af tabel 7.1 fremgår et beregnet renovationsgebyr for et indsamlingssystem bestående af:

-   dagrenovation

-   en bringeordning for aviser, ugeblade og lignende

-   en bringeordning for husholdningsglas og flasker

samt et beregnet renovationsgebyr for et indsamlingssystem bestående af :

-   dagrenovation

-   en henteordning for papir

-   en bringeordning for husholdningsglas og flasker

Økonomidata

Samtlige økonomidata tager udgangspunkt i Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 493, 1999: "Scenarier for øget genanvendelse af dagrenovation samt vurdering af arbejdsmiljø".

Beregningerne er baseret på generelle forudsætninger, hvorfor økonomien for en konkret kommune kan vise sig anderledes.

Af nedenstående tabel 7.1 fremgår renovationsgebyret for henholdsvis et indsamlingssystem med en bringeordning for papir og glas, et indsamlingssystem med en henteordning for papir samt et indsamlingssystem med en henteordning for papir og en bringeordning for glas. De årlige omkostninger er inklusive afdrag og forrentning på investering i opsamlingsmateriel. Det er forudsat, at eventuelt eksisterende materiel, der overflødiggøres ved en ændret ordning, er betalt og modent til udskiftning. Omkostningerne er inklusive behandlingsomkostninger (herunder 300 kr./ton til sortering), inklusive affaldsafgift til forbrænding på 260 kr./ton, men ekskl. moms.

En henteordning for papir er i Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 493 defineret som et indsamlingssystem for papir, hvor der er udleveret selvstændigt opsamlingsmateriel til papirfraktionen, og hvor dette materiel er opstillet i umiddelbar nærhed af opsamlingsmateriellet til den useparerede dagrenovation. Ved enfamilieboliger og boliger i landområder opstilles en 190 liter container og ved boliger i tæt-lav bebyggelse og etageboliger opstilles en 660 liter container pr. 11 husstande.

En bringeordning for papir er defineret som et indsamlingssystem for papir, hvor der er opstillet en 2,5 m 3 container (kube) pr. 165 husstande.

En bringeordning for flasker og husholdningsglas er defineret som et indsamlingssystem for glas, hvor der er opstillet en 2,5 m 3 container (kube) pr. 250 husstande.

Tabel 7.1

Oversigt over renovationsgebyrer for henholdsvis et indsamlingssystem med en bringeordning for papir og et indsamlingssystem med en henteordning for papir. De årlige omkostninger er inkl. afdrag og forrentning på investering i opsamlingsmateriel. Omkostningerne er inkl. behandlingsomkostninger, men ekskl. moms

Renovationsgebyrer

 

Enfamilie-
boliger

Land-
områder

Tæt/lav
bebyggelse

Etageboliger
uden skakt

Etageboliger
med skakt

Dagrenovation samt bringeordning for henholdsvis papir og glas

 

Kr. pr. husstand pr. år

- Dagrenovation

881

949

628

517

728

- Aviser mv.

33

36

33

32

32

- Glas

6

7

6

8

8

Årlige omkostninger

920

992

667

556

768

 

 

Enfamilie-
boliger

Land-
områder

Tæt/lav
bebyggelse

Etageboliger
uden skakt

Etageboliger
med skakt

Ved henteordning for papir er der totalt følgende øgede omkostninger

 

Kr. pr. husstand pr. år

-

Ydelse på
investering

32

32

20

20

20

-

Omkostning til
indsamling

55

55

99

99

99

-

Omkostning til
behandling

12

11

12

8

8

-

Sparet
behandling af
dagrenovation

-40

-39

-43

-29

-29

I alt øgede
omkostninger:

59

59

88

98

98

 

 

Enfamilie-
boliger

Land-
områder

Tæt/lav
bebyggelse

Etageboliger
uden skakt

Etageboliger
med skakt

Dagrenovation, henteordning for papir samt bringeordning for glas

 

Kr. pr. husstand pr. år

Øgede
omkostninger:

59

59

88

98

98

Årlige
omkostninger

979

1.051

755

654

866

Der er en stigning i renovationsgebyret på 59-98 kr. pr. år (5-15%) ved indførelse af indsamlingssystem med henteordning for papir.

Som det fremgår af tabel 7.1, er de øgede omkostninger til indsamling størst (98 kr. og 88 kr.) for de boligtyper, hvor man har fælles opsamlingsmateriel til papir. Dette skyldes primært, at tømningsprisen for en 660 liter container til papir er sat til 50 kr. mod 22 kr. for en 600 liter container til dagrenovation. En tømningspris på 50 kr. er muligvis i overkanten, når opstillingstætheden er så stor, som det forudsættes i henteordninger.

Beregningerne af renovationsgebyrerne er baseret på en række generelle forudsætninger.

Alle omkostninger til opsamling og indsamling er beregnet pr. husstand. For boliger med fælles opsamlingsmateriel varierer omkostningerne med det antal husstande, der deles om opsamlingsmateriellet, og omkostninger til tømning samt afskrivning på investeringen fordeles ligeligt på det pågældende antal husstande.

Det er forudsat, at kommunerne køber alt opsamlingsmateriel.

Der er anvendt 1997-priser i beregningerne.

Afskrivningsperioden for alt udstyr er fastlagt til 10 år.

Som kalkulationsrente er anvendt en realrente på 6% p.a. Alle priser er ekskl. moms.

Det er forudsat, at husstande med eget opsamlingsmateriel til dagrenovationen (typisk enfamilieboliger) som udgangspunkt er udstyret med et sækkestativ og papirsække til opsamling af dagrenovationen og ved etablering af en henteordning for papir udstyres med en 190 liter plastbeholder til opsamling af papirfraktionen.

Det er forudsat, at husstande med fælles opsamlingsmateriel (typisk etageboliger) er udstyret med 600 liter glasfibercontainere til opsamling af dagrenovationen og ved etablering af en henteordning for papir udstyres med 660 liter plastcontainere med brevsprækkeindkast i låget til opsamling af papirfraktionen.

Priser på opsamlingsmateriel

Følgende priser på opsamlingsmateriel er anvendt:

 

Kr. pr. stk.

-

sækkestativ

306 kr.

-

papirsæk

2,25 kr.

-

190 liter plastbeholder

260 kr.

-

600 liter container til dagrenovation

1.581 kr.

-

660 liter container til papir

1.933 kr.

-

2,5 m 3 kube til glas eller papir

4.488 kr.

Tømningspriser

Der er regnet med følgende tømningspriser:

 

Kr. pr. tømning

-

Sækkestativ med papirsæk

6,53 kr.

-

190 liter plastbeholder

7,71 kr.

-

600 liter container til dagrenovation

22,00 kr.

-

660 liter container til papir

50,00 kr.

-

2,5 m 3 kube til glas eller papir

80,00 kr.

Ovennævnte tømningspriser bygger på et gennemsnit af de priser, et udvalgt antal kommuner betaler for tømning af opsamlingsmateriel. Priserne er forelagt kommuner og vognmænd, som har bekræftet, at priserne ligger inden for det niveau, man kan forvente for almindeligt forekommende indsamling af dagrenovation mv. Tømningsprisen for en 660 liter container til papir er sat til 50 kr., hvilket muligvis er i overkanten, når tætheden af containere er så stor, som det forudsættes i henteordninger.

7.2 Beregningseksempel

X-kommune

I det følgende er gennemført 2 beregningseksempler for en kommune (X-kommune) med henholdsvis husstande i enfamilieboliger og etageboliger.

I det første eksempel (afsnit 7.2.1) er beregningerne foretaget som ændrede omkostninger i forhold til renovationsgebyret. Her er der taget udgangspunkt i tabel 7.1, som indeholder både ekstra omkostninger og besparelser set ud fra en gennemsnitsbetragtning på landsplan.

I det andet eksempel (afsnit 7.2.2) er beregninger for X-kommune opstillet således, at en kommune på en række områder kan erstatte X-kommunes data med egne data, men selv må foretage beregninger på visse ekstra omkostninger og besparelser.

I X-kommune er det forudsat, at der er i alt 22.000 indbyggere, svarende til ca. 10.000 husstande. 11.000 af de i alt 22.000 indbyggere bor i bymæssige bebyggelser med mere end 1.000 indbyggere.

De 11.000 indbyggere svarer til ca. 5.000 husstande, og disse 5.000 husstande fordeler sig med 3.000 husstande med eget opsamlingsmateriel til dagrenovationen (enfamilieboliger) og 2.000 husstande med fælles opsamlingsmateriel til dagrenovationen (etageboliger og boliger i tæt/lav bebyggelse).

De 3.000 husstande med eget opsamlingsmateriel forsynes med hver en 190 liter 2-hjulet plastbeholder, der tømmes hver 6. uge. Herved fremkommer et volumen på 32 liter pr. husstand pr. uge.

De 2.000 husstande med fælles opsamlingsmateriel forsynes med 660 liter plastcontainere. Der er i gennemsnit 11 husstande fælles om en papircontainer, og tømningsfrekvensen er hver 2. uge. Herved fremkommer et volumen på 30 liter pr. husstand pr. uge.

3.000 stk. 2-hjulede plastbeholdere tømt hver 6. uge resulterer for X-kommune i 26.000 tømninger pr. år.

182 stk. 660 liter containere tømt hver 2. uge medfører 4.732 tømninger pr. år.

7.2.1. Renovationsgebyr - beregningseksempel 1

Eksempel 1

Af Tabel 7.1 fremgår, at de ændrede omkostninger for et hentesystem hos enfamilieboliger er +59 kr. pr. husstand pr. år. For etageboliger udgør de ændrede omkostninger + 98 kr. pr. husstand pr. år.

Antages det, at samtlige 2.000 husstande med fælles opstillingsmateriel i X-kommune er etageboliger, fremkommer en samlet årlig forøgelse af renovationsgebyret på:

3.000 husstande i enfamilieboliger à 59 kr. pr. husstand

177.000 kr.

2.000 husstande i etageboliger à 98 kr. pr. husstand

196.000 kr.

Samlet årlig forøgelse

373.000 kr.

7.2.2. Renovationsgebyr - beregningseksempel 2

Beregning af investering i samt afskrivning og forrentning af opsamlingsmateriel

Eksempel 2

Opsamlingsmateriel

Volumen i liter

Pris i kr. pr. stk.

Årlig ydelse i kr. pr. stk.

2-hjulede
plastbeholdere

190

260

35

4-hjulede
plastcontainere

660

1.933

263

 

Opsamlingsmateriel

Pris i kr. i alt

Årlig ydelse i kr. i alt

3.000 stk. 2-hjulede 190 liter plastbeholdere

780.000

105.000

182 stk. 4-hjulede 660 liter plastcontainere

351.806

47.866

I alt

1.131.806

152.866

Den årlige ydelse er beregnet efter en afskrivning over 10 år og en forrentning på 6% p.a. (amortiseringsfaktor 0,135868).

Tømningsudgifter

Opsamlingsmateriel

Bemærkninger

Tømningspris i kr. pr. tømning

2-hjulede beholdere

Beholdervolumen > 170 liter,
i by, standplads t/r

7,71

4-hjulede containere med låg
med brevsprækkeindkast

660 liter, i by

50,00

3.000 stk. 2-hjulede beholdere tømt hver 6. uge resulterer i 26.000 tømninger pr. år.

182 stk. 660 liter containere tømt hver 2. uge resulterer i 4.732 tømninger pr. år.

Antal tømninger

Pris i kr. pr. tømning

Pris i kr. i alt

26.000 tømninger af 190 liter beholdere

7,71

200.460

4.732 tømninger af 660 liter containere

50,00

236.600

I alt

 

437.060

Tabel 7.2

Beregninger af de samlede omkostninger

 

X-kommune

Samlet antal husstande i kommunen

10.000 stk.

 

Antal husstande i bebyggelser med mere end 1.000 indbyggere

5.000 stk.

 

Potentiale pr. husstand pr. år

151 kg

 

Potentiale i alt (151 kg x 5.000)

755.000 kg

 

Indsamlingseffektivitet

80 %

 

Forventet indsamlet mængde (755.000 kg / 100 x 80)

604.000 kg

 

Antal husstande med eget opsamlingsmateriel

3.000 stk.

 

Antal husstande med fælles opsamlingsmateriel

2.000 stk.

 

Antal 2-hjulede plastbeholdere

3.000 stk.

 

Antal 660 liter containere (2.000 / 11)

182 stk.

 

Antal tømninger pr. år for 2-hjulede plastbeholdere (52 / 6 x 3.000)

26.000 stk.

 

Antal tømninger pr. år for 4-hjulede plastcontainere (52 / 2 x 182)

4.732 stk.

 

Tømningspris i kr. pr. tømning for 2-hjulede plastbeholdere

7,71 kr.

 

Tømningspris i kr. pr. tømning for 4-hjulede plastcontainere

50,00 kr.

 

Omkostninger for tømning af 2-hjulede beholdere (7,71 x 26.000)

200.460 kr.

 

Omkostninger for tømning af 4-hjulede containere (50,00 x 4.732)

236.600 kr.

 

Omkostninger til informationsmateriale

 

 

Omkostninger til behandling af papir hos genvindingsindustrien (604.000 kg x behandlingsprisen (sortering og opbalning) pr. kg) 8)

 

 

Afskrivning og forrentning af indkøbt opsamlingsmateriel

 

 

Evt. besparelse på behandling på forbrændingsanlæg (604.000 kg x behandlingsprisen pr. kg) 8)

 

 

Evt. besparelse i forrentning og afskrivning samt tømning af de kuber, en henteordning erstatter

 

 

Besparelse i forrentning og afskrivning samt tømning af opsamlingsmateriel til dagrenovation i husstande med fælles opsamlingsmateriel, som en henteordning erstatter

 

 

Evt. andre besparelser eller omkostninger

 

 

Som det fremgår af Tabel 7.2, er der en række omkostninger og besparelser, som ikke kan opgøres for X-kommune, men som bør indgå i de samlede beregninger over omkostningerne ved at indføre nye ordninger for papir i kommunen.

8 Afsætning

Der findes en lang række opkøbere af returpapir i Danmark. Nedenfor nævnes en række af disse 9) .

-   Averhoff & Co. A/S

  Averhoff & Co. A/S har afdelinger i København, Århus, Struer, Odense, Herning, Hjørring og Kolding.

-   BOFA I/S (Bornholms fælleskommunale Affaldsbortskaffelse I/S)

  BOFA I/S er beliggende i Rønne.

-   A/S Marius Pedersen, Fyns Industrirenovation

  A/S Marius Pedersen er beliggende i Odense.

-   Uniscrap A/S Genvindingsindustri

  Uniscrap A/S Genvindingsindustri har afdelinger i København, Næstved, Odense, Svendborg, Vejle, Horsens, Århus, Esbjerg, Nørresundby, Aalborg, Thisted, Frederikshavn, Aabenraa, Alminde, Haderslev og Sønderborg.

-   Smørum Papir A/S

  Smørum Papir A/S har afdelinger i København og Nykøbing Falster.

-   Recodan A/S

  Recodan A/S er beliggende i Trige ved Århus.

-   Affaldsregion Nord

  Affaldsregion Nord er et fælleskommunalt affaldsselskab med 6 interessentkommuner (Vojens, Christiansfeld, Haderslev, Nørre Rangstrup, Gram og Rødding kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Vojens.

-   I/S Affaldsselskabet Vendsyssel Øst (AVØ)

  AVØ er et fælleskommunalt affaldsselskab med 2 interessentkommuner (Sæby og Frederikshavn kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Frederikshavn.

-   Renoflex A/S

  Renoflex A/S er beliggende i København.

-   Danfiber A/S

  Danfiber er beliggende i Søborg

-   I/S FASAN

  I/S Fasan er et fælleskommunalt affaldsselskab med 13 interessentkommuner (Fakse, Fladså, Haslev, Holmegaard, Langebæk, Møn, Næstved, Præstø, Ringsted, Rønnede, Stevns, Suså og Vordingborg kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Næstved.

-   I/S Fælles Forbrænding

  I/S Fællesforbrænding er et fælleskommunalt affaldsselskab med 5 interessentkommuner (Hobro, Nørager, Mariager, Nørhald og Purhus kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Hobro.

-   I/S KARA

  I/S KARA er et fælleskommunalt affaldsselskab med 11 interessentkommuner (Greve, Gundsø, Hvalsø, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Skovbo, Solrød, Vallø og Bramsnæs kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Roskilde.

-   Novoren I/S

  Novoren I/S er et fælleskommunalt selskab med 9 interessentkommuner (Bjergsted, Dragsholm, Holbæk, Kalundborg, Nykøbing-Rørvig, Svinninge, Tornved, Trundholm og Tølløse kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Gislinge.

-   Renovationsselskabet ESØ 90 I/S

  Renovationsselskabet ESØ 90 I/S er et fælleskommunalt affaldsselskab med 6 interessentkommuner (Skjern, Egvad, Blåbjerg, Blåvandshuk, Ølgod og Videbæk kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Tarm.

-   4-S, Skiveegnens Renovationsselskab I/S

  4-S, Skiveegnens Renovationsselskab I/S er et fælleskommunalt affaldsselskab med 4 interessentkommuner (Skive, Spøttrup, Sallingsund og Sundsøre kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Spøttrup.

-   Vejle Kommune, Genbrugsterminalen

  Genbrugsterminalen er beliggende i Vejle.

For mange kommuners vedkommende er der med bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000's definition af papirfraktionen tale om en udvidet fraktion i forhold til den fraktion, der tidligere er samlet ind. Det drejer sig f.eks. om kuverter og telefonbøger. Ved tilrettelæggelse af henteordningen bør den lokale genvindingsindustri kontaktes vedr. aftale om pris, papirfraktion, kvalitetskrav etc.

9 Informationsmateriale og sorteringsvejledning

Ved etablering af en indsamlingsordning efter §41 for papir er informationsindsatsen af stor betydning for resultatet af indsamlingen.

Borgerne skal være motiverede for og instruerede i ordningen.

Argumenterne for øget genanvendelse af papir er først og fremmest af miljømæssig karakter (se afsnit 6: Miljøforhold ved indsamling og genanvendelse af papir).

Der har i mange år været indsamlingsordninger for papir i Danmark. Disse ordninger har primært været bringeordninger. Mange brugere har fra disse indsamlingsordninger en positiv forståelse for, hvorfor papir indsamles til genanvendelse, ligesom mange allerede i dag foretager frasortering af en væsentlig del af papirfraktionen.

Når opsamlingsmateriellet til papirfraktionen er placeret i umiddelbar nærhed af opsamlingsmateriellet til dagrenovationen, vil dette i sig selv fungere som en påmindelse.

Informationen er også vigtig i etageejendomme med skakt.

Undgå forurening af papirfraktionen

Til gengæld bliver det ved en indsamlingsordning efter §41 væsentligt at informere om vigtigheden af at undgå forurening af papirfraktionen.

Udvidet papirfraktion

En del kommuner skal med etablering af ordningen indsamle en udvidet fraktion i forhold til den papirfraktion, som tidligere er indsamlet. Det vil i de fleste tilfælde dreje sig om adresserede forsendelser og telefonbøger.

Den enkelte kommune kan vælge at udvide papirfraktionen til også at omfatte eksempelvis kontorpapir i form af fotokopier og edb-lister. Disse papirprodukter er ikke indeholdt i den papirfraktion, der ifølge Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald skal indsamles i en indsamlingsordning efter §41.

Ud over at angive de nye sorteringskriterier i informationsmaterialet er det vigtigt at nævne, hvilke papirprodukter der ikke må indgå i papirfraktionen, f.eks drikkevarekartoner.

Hvis der konstateres problemer med renheden af den indsamlede papirfraktion, er det vigtigt hurtigt at orientere husstandene om de fejl, der foretages i sorteringen, således at disse kan rettes op, inden de udvikler sig til vaner.

Det anbefales at anslå en positiv tone i informationsmaterialet.

Det anbefales ligeledes at orientere husstandene løbende om resultaterne af den nyetablerede ordning.

Telefoniske forespørgsler

Til trods for udsendelse af omhyggelige instrukser kan der opstå tvivlsspørgsmål, som hurtigst muligt bør ryddes af vejen. Det anbefales, at informationsmaterialet indeholder et telefonnummer og et tidsrum, hvori man kan få oplysninger.

Ved udsendelse af informationsmateriale i forbindelse med etablering af ny indsamlingsordning kan det forventes, at mange brugere henvender sig. Afhængigt at kommunens størrelse kan der i forvaltningen i en periode være behov for ekstra ressourcer i form af bemanding og/eller ekstra telefonlinier.

I bilag 3 er vist et forslag til angivelse af sorteringskriterierne.

I bilag 4 er vist et eksempel på en informationsplan.

Mange kommuner vil finde det formålstjenligt også at lade informationsmateriale om kommunens øvrige ordninger på for husholdningsaffald   indgå i informationsplanen.

Indførelse af en ny affaldsordning resulterer erfaringsmæssigt i en øget interesse fra borgernes side for kommunens øvrige affaldsordninger.

10 Tidsplan for implementering af indsamlingsordning

Tidsplanen for implementering af en indsamlingsordning efter §41 for papir vil være meget forskellig fra kommune til kommune afhængig af de lokale forhold. I dette afsnit gennemgås et eksempel på en tidsplan, der kan bruges som inspiration til kommunens udarbejdelse af tidsplan. Planen tager udgangspunkt i en situation, hvor kommunen gennemfører et EU-udbud for både indkøb af opsamlingsmateriel og selve indsamlingsentreprisen.

Samlet set må det forventes, at implementeringen af en indsamlingsordning for papir vil kunne gennemføres på ca. 17 måneder. De forskellige faser og deres tidsmæssige omfang er vist i nedenstående tidsskema. Efterfølgende beskrives de centrale faser i tidsplanen nærmere.

Eksempel på tidsplan

AL1114_1.JPG Size: (641 X 375)

Valg af indsamlingssystem

Som det første beslutter kommunen sig for, hvordan indsamlingssystemet skal tilrettelægges. Det kan f.eks. være spørgsmålet om indsamlingsfrekvens, typen af opsamlingsmateriel osv.

Udbud vedrørende indkøb af opsamlingsmateriel

Hvis kommunen skal indkøbe nyt opsamlingsmateriel, er et EU-udbud påkrævet, såfremt den samlede værdi af indkøbet overstiger 206.022 euro (ca. 1,5 mio. kr.). Kommuner, hvor mere end 5-6.000 husstande 10)  skal deltage i en indsamleordning efter § 41 i bekendtgørelse om affald, nr. 619 af 27. juni 2002 for papir, må påregne at være omfattet af udbudskravet.

Udarbejdelse af udbudsmaterialet må forventes at tage ca. 3 måneder inklusive den politiske behandling. Uanset om der anvendes udbudsformen "offentligt udbud" eller "begrænset udbud", vil der gå knap 2 måneder, fra udbudet er anmeldt til EU, til kommunen har modtaget tilbudene. Den efterfølgende vurdering af budene og kontraktunderskrivelse forventes at tage ca. 2 måneder.

Gennemgang af lokaliteter for afklaringen af det konkrete behov for opsamlingsmateriel foretages i denne fase. Alt i alt vil udbudsforretningen kunne afvikles på ca. 7 måneder.

Udbud af indsamlingsentreprisen

Hvis kommunen ikke selv foretager indsamlingen af papir fra husstande, og kontraktværdien overstiger 206.022 euro (ca. 1,5 mio. kr.), skal indsamlingen udbydes i EU-udbud. Kommuner, hvor mere end ca. 5.000 husstande 11)  skal deltage i en indsamlingsordning efter §41 for papir, må påregne at være omfattet af udbudskravet.

I lighed med udbud af opsamlingsmateriel forventes udbudet af indsamlingsentreprisen at kunne gennemføres på ca. 7 måneder.

Afhængig af hvor afklaret den enkelte kommune er om, hvilke typer af opsamlingsmateriel, der ønskes anvendt, kan arbejdet med udbudet af indsamlingsentreprisen foregå parallelt med udbudet vedr. indkøb af opsamlingsmateriel. Gennemførelse af to parallelle udbud er dog ressourcekrævende for forvaltningen.

Kommunen må påregne en ventetid på minimum 3 måneder fra valg af indsamlingsentreprenør, til entreprisen kan påbegyndes. Dette skyldes, at den valgte entreprenør skal have et passende varsel til klargøring eller anskaffelse af indsamlingsmateriel.

Revision af regulativ

For mange kommuner vil det blive nødvendigt at foretage en revision af regulativet for husholdningsaffald. Revisionen forventes at kunne gennemføres på 3 måneder inklusive den politiske behandling.

Dette arbejde vil i nogle situationer kunne foregå umiddelbart efter, at valg af indsamlingssystem er foretaget. I andre situationer er det at foretrække, at valg af materielleverandør er foretaget, før arbejdet med udarbejdelse eller revision af regulativ igangsættes.

Iværksættelse af informationskampagne

Etablering af et nyt indsamlingssystem kræver en informationsindsats over for borgerne. Afhængigt af informationskampagnens omfang vil den kunne gennemføres på ca. 5 måneder inklusive forberedelse af kampagnen.

Levering af opsamlingsmateriel

Udlevering af opsamlingsmateriel til brugerne kan f.eks. foretages af kommunen selv eller af den entreprenør, der forestår dagrenovationsindsamlingen. Udlevering af opsamlingsmateriel skal først ske umiddelbart før den nye indsamlingsordnings ikrafttræden.

11 Indberetninger til ISAG og affaldsplaner

11.1 ISAG

Indberetninger fra   affaldsbehandlingsanlæg til Miljøstyrelsen om affaldsbortskaffelse skal omfatte anlægsnummer, dato, vejet mængde løbenummer, , geografisk kilde, landekode, erhvervsmæssig kilde, affaldstype, behandlingsform og affaldsfraktion niveau 1 og 2.

Fra og med år 2001 foretages der en række ændringer i indberetningerne til ISAG.

Ændringer i indberetninger til ISAG, der vedrører indsamlet papir, er følgende:

-   Fra år 2001 skal den geografiske kilde oplyses, når indsamleren afleverer papir til genvindingsindustrien. Dvs. at oprindelseskommune skal angives

-   Fra år 2001 skal fraktionen "papir og pap" opdeles i:

-   aviser og ugeblade

-   bølgepap

-   bedre kvaliteter

-   andet papir og pap

Da den væsentligste del af den papirfraktion, der indsamles i en indsamlingsordning, er aviser og ugeblade, henføres fraktionen i forhold til ISAG under kategorien aviser og ugeblade.

11.2 Affaldsplaner

Affald 21 er regeringens udmelding om retningslinier for den kommunale affaldsplanlægning.

Retningslinier for indholdet af den kommunale affaldsplan 2001-2004 vil fremgå af Vejledning om kommunale affaldsplaner 1. januar 2001-31. december 2012.

12 Litteratur

Nedenfor er listet en række rapporter og anden litteratur, som kan være til inspiration ved tilrettelæggelse af en indsamlingsordning for papir.

Regeringens Affaldsplan 1998-2004, Affald 21

Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 490, 1999: Kortlægning af papirpotentialet i kommunerne

Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 264, 1994: Dagrenovation fra private husholdninger

Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 419, 1998: Håndbog i RenSys, Del 1 Generelle forudsætninger

Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 420, 1998: Håndbog i RenSys, Del 2 Brugervejledning

Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 465, 1999: "Råd & Vink"- om gebyrfastsættelse på affaldsområdet

Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 493, 1999: Scenarier for øget genanvendelse af dagrenovation samt vurdering af arbejdsmiljø

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 66, 1997: Genanvendelse af dagrenovation med SYSTEM 2000 i Århus Kommune, Delrapport 3: Materiel, behandlingsanlæg og økonomi

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 67, 1997: Genanvendelse af dagrenovation med SYSTEM 2000 i Århus Kommune, Delrapport 4: Arbejdsmiljø

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 68, 1997: Genanvendelse af dagrenovation med SYSTEM 2000 i Århus Kommune, Delrapport 5: Information

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 28, 1995: Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb, Delrapport 1

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 29, 1995: Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb, Delrapport 2

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 30, 1995: Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb, Delrapport 3

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 31, 1995: Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb, Delrapport 4

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 85, 1997: Genanvendelse af dagrenovation - miljømæssig og økonomisk vurdering (hovedrapport)

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 86, 1997: Genanvendelse af dagrenovation - miljømæssig og økonomisk vurdering (bilagsrapport)

At-cirkulæreskrivelse nr. 10/1990: Konstruktion af renovationssystemer m.m.

At-anvisning nr. 4.1.0.1, november 1993: Manuel håndtering og transport af dagrenovation

At-meddelelse nr. 4.10.3, december 1986: Ryg- nakke- og skulderbesvær

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering

Bekendtgørelse nr. 788 af 5. november 1998 om fremgangsmåderne ved offentlige indkøb af varer i Den Europæiske Union

Bekendtgørelse nr. 789 af 5. november 1998 om fremgangsmåderne ved offentlige indkøb af tjenesteydelser i Den Europæiske Union

Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald


Bilag 1.1

Bilaget angiver den teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter §41.

 

Københavns Amt

Kode

Kommune

Mængde

By

 

Kode

Kommune

Mængde

By

101

København

142

Hovedstadsområdet

 

167

Hvidovre

167

Hovedstadsområdet

147

Frederiksberg

149

Hovedstadsområdet

 

169

Høje Tåstrup

164

Hovedstadsområdet

151

Ballerup

157

Hovedstadsområdet

 

171

Ledøje-Smørum

160

Hovedstadsområdet

153

Brøndby

162

Hovedstadsområdet

 

173

Lyngby-Tårbæk

163

Hovedstadsområdet

155

Dragør

159

Hovedstadsområdet

 

175

Rødovre

163

Hovedstadsområdet

157

Gentofte

159

Hovedstadsområdet

 

181

Søllerød

164

Hovedstadsområdet

159

Gladsakse

163

Hovedstadsområdet

 

183

Ishøj

167

Hovedstadsområdet

161

Glostrup

163

Hovedstadsområdet

 

185

Tårnby

152

Hovedstadsområdet

163

Herlev

156

Hovedstadsområdet

 

187

Vallensbæk

170

Hovedstadsområdet

165

Albertslund

162

Hovedstadsområdet

 

189

Værløse

162

Hovedstadsområdet

 

Frederiksborg Amt

Kode

Kommune

Mængde

By

 

Kode

Kommune

Mængde

By

201

Allerød

178

Hovedstadsområdet

 

219

Hillerød

176

Gadevang by

205

Birkerød

171

Hovedstadsområdet

 

 

 

 

Hillerød by

207

Farum

160

Hovedstadsområdet

 

 

 

 

Ny Hammersholt by

208

Fredensborg-Humlebæk

173

Hovedstadsområdet

 

 

 

 

Nøddebo by

209

Frederikssund

152

Frederikssund by

 

 

 

 

Tulstrup by

 

 

 

Græse Bakkeby by

 

221

Hundested

145

Hundested by

211

Frederiksværk

152

Frederiksværk by

 

223

Hørsholm

167

Hovedstadsområdet

 

 

 

Liseleje by

 

225

Jægerspris

156

Jægerspris by

 

 

 

Ølsted by

 

 

 

 

Kulhuse by

213

Græsted-Gilleleje

155

Gilleleje by

 

227

Karlebo

173

Hovedstadsområdet

 

 

 

Græsted by

 

229

Skibby

164

Skibby by

215

Helsinge

158

Annisse Nord by

 

231

Skævinge

179

Skævinge by

 

 

 

Helsinge by

 

233

Slangerup

169

Slangerup by

 

 

 

Ramløse by

 

235

Stenløse

154

Ganløse by

 

 

 

Tisvilde by

 

 

 

 

Stenløse by (del af)

 

 

 

Vejby by

 

 

 

 

Veksø by

217

Helsingør

157

Hellebæk by

 

237

Ølstykke

150

Stenløse by (del af)

 

 

 

Helsingør by

 

 

 

 

Ølstykke St. by

 

 

 

Hornbæk by

 

 

 

 

 

 

 

*

Ingen af kommunens bysamfund har mere end 1.000 indbyggere

 

Kode:

Kommunekode

 

Mængde:

Papirmængde i kg pr. husstand pr. år

 

By:

Bykode og bynavn for bebyggelse med over 1.000 indbyggere

 



Bilag 1.2

Bilaget angiver den teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter §41.

 

Roskilde Amt

Kode

Kommune

Mængde

By

 

Kode

Kommune

Mængde

By

251

Bramsnæs

162

Ejby by

 

263

Ramsø

157

Gadstrup by

 

 

 

Kirke Hyllinge by

 

 

 

 

Viby by

253

Greve

169

Hovedstadsområdet

 

265

Roskilde

165

Roskilde by

255

Gundsø

154

Gundsømagle by

 

 

 

 

Svogerslev by

 

 

 

Jyllinge by

 

 

 

 

Veddelev by

 

 

 

Ågerup by

 

 

 

 

Vindinge by

257

Hvalsø

147

Hvalsø by

 

267

Skovbo

150

Bjæverskov by

 

 

 

Kirke Såby by

 

 

 

 

Borup by

259

Køge

168

Køge by

 

 

 

 

Ejby by

 

 

 

Lille Skensved by

 

 

 

 

Vemmedrup by

261

Lejre

159

Gevninge by

 

  269

Solrød

191

Hovedstadsområdet

 

 

 

Lejre by

 

271

Vallø

160

Hårlev by

 

 

 

Osted by

 

 

 

 

Strøby Egede by

 

Vestsjællands Amt

Kode

Kommune

Mængde

By

 

Kode

Kommune

Mængde

By

301

Bjergsted

132

Svebølle by

 

327

Nykøbing-Rørvig

150

Nykøbing S by

303

Dianalund

159

Dianalund by

 

329

Ringsted

139

Ringsted by

 

 

 

Ruds Vedby by

 

331

Skælskør

148

Skælskør by

305

Dragsholm

141

Asnæs by

 

333

Slagelse

148

Slagelse by

 

 

 

Fårevejle St. by

 

335

Sorø

147

Frederiksberg by

 

 

 

Hørve by

 

 

 

 

Sorø by

307

Fuglebjerg

164

Fuglebjerg by

 

337

Stenlille

153

Stenlille by

309

Gørlev

148

Gørlev by

 

339

Svinninge

146

Gislinge by

311

Hashøj

147

Ikke omfattet*

 

 

 

 

Svinninge by

313

Haslev

143

Haslev by

 

341

Tornved

133

Jyderup by

315

Holbæk

140

Holbæk by

 

 

 

 

Mørkøv by

 

 

 

Vipperød by

 

343

Trundholm

145

Højby by

317

Hvidebæk

125

Ubby by

 

 

 

 

Vig by

319

Høng

147

Høng by

 

345

Tølløse

130

Store Merløse by

321

Jernløse

136

Regstrup by

 

 

 

 

Tølløse by

 

 

 

Undløse by

 

 

 

 

 

323

Kalundborg

123

Kalundborg by

 

 

 

 

 

325

Korsør

160

Forlev by

 

 

 

 

 

 

 

 

Korsør by

 

 

 

 

 

 

 

 

Svenstrup by

 

 

 

 

 

 

 

*

Ingen af kommunens bysamfund har mere end 1.000 indbyggere

 

Kode:

Kommunekode

 

Mængde:

Papirmængde i kg pr. husstand pr. år

 

By:

Bykode og bynavn for bebyggelse med mere end 1.000 indbyggere

 



Bilag 1.3

Bilaget angiver den teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter §41.

 

Storstrøms Amt

Kode

Kommune

Mængde

By

 

Kode

Kommune

Mængde

By

351

Fakse

149

Fakse by

 

379

Ravnsborg

110

Ikke omfattet*

 

 

 

Fakse Ladeplads by

 

381

Rudbjerg

113

Ikke omfattet*

 

 

 

Karise by

 

383

Rødby

123

Rødby by

353

Fladså

157

Mogenstrup by

 

 

 

 

Rødbyhavn by

355

Holeby

115

Holeby by

 

385

Rønnede

150

Dalby by

357

Holmegaard

158

Fensmark by

 

 

 

 

Rønnede by

 

 

 

Holme Olstrup by

 

387

Sakskøbing

117

Sakskøbing by

359

Højreby

113

Søllested by

 

389

Stevns

131

Rødvig by

361

Langebæk

152

Stensved by

 

 

 

 

Store Heddinge by

363

Maribo

117

Maribo by

 

391

Stubbekøbing

119

Stubbekøbing by

365

Møn

149

Stege by

 

393

Suså

168

Gelsted by

367

Nakskov

114

Nakskov by

 

 

 

 

Glumsø by

369

Nykøbing F

120

Nykøbing F by

 

 

 

 

Herlufmagle by

 

 

 

Sundby by

 

395

Sydfalster

115

Idestrup by

371

Nysted

125

Nysted by

 

 

 

 

Væggerløse by

373

Næstved

162

Karrebæksminde by

 

397

Vordingborg

151

Neder Vindinge by

 

 

 

Næstved by

 

 

 

 

Nyråd by

375

Nørre Alslev

120

Eskilstrup by

 

 

 

 

Vordingborg by

 

 

 

Nørre Alslev by

 

 

 

 

Ørslev by

377

Præstø

161

Præstø by

 

 

 

 

 

 

Bornholms Amt

Kode

Kommune

Mængde

By

 

Kode

Kommune

Mængde

By

401

Allinge-Gudhjem

110

Allinge-Sandvig by

 

407

Rønne

114

Rønne by

 

 

 

Tejn by

 

409

Aakirkeby

111

Aakirkeby by

403

Hasle

110

Hasle by

 

411

Christiansø

 

Ikke omfattet*

405

Nexø

113

Nexø by

 

 

 

 

 

 

 

 

Svanneke by

 

 

 

 

 

 

 

*

Ingen af kommunens bysamfund har mere end 1.000 indbyggere

 

Kode:

Kommunekode

 

Mængde:

Papirmængde i kg pr. husstand pr. år

 

By:

Bykode og bynavn for bebyggelse med mere end 1.000 indbyggere

 



Bilag 1.4

Bilaget angiver den teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter §41.

 

Fyns Amt

Kode

Kommune

Mængde

By

 

Kode

Kommune

Mængde

By

421

Assens

154

Assens by

 

471

Otterup

176

Otterup by

 

 

 

Ebberup by

 

473

Ringe

164

Ringe by

423

Bogense

151

Bogense by

 

475

Rudkøbing

131

Rudkøbing by

425

Broby

168

Brobyværk by

 

477

Ryslinge

152

Gislev by

 

 

 

Nørre Broby by

 

 

 

 

Kværndrup by

 

 

 

Vejle by

 

 

 

 

Ryslinge by

427

Egebjerg

139

Ollerup by

 

479

Svendborg

139

Rantzausminde by

 

 

 

Stenstrup by

 

 

 

 

Skårup by

429

Ejby

157

Brenderup by

 

 

 

 

Svendborg by

 

 

 

Ejby by

 

 

 

 

Thurø by

 

 

 

Gelsted by

 

 

 

 

Troense by

431

Faaborg

158

Faaborg by

 

 

 

 

Vindeby by

 

 

 

Korinth by

 

481

Sydlangeland

132

Ikke omfattet*

433

Glamsbjerg

163

Glamsbjerg by

 

483

Søndersø

167

Morud by

435

Gudme

140

Ikke omfattet*

 

 

 

 

Søndersø by

437

Haarby

164

Haarby by

 

485

Tommerup

171

Brylle by

439

Kerteminde

156

Kerteminde by

 

 

 

 

Tommerup by

441

Langeskov

172

Langeskov by

 

 

 

 

Tommerup St. by

443

Marstal

117

Marstal by

 

487

Tranekær

132

Ikke omfattet*

445

Middelfart

168

Middelfart by

 

489

Ullerslev

170

Ullerslev by

 

 

 

Strib by

 

491

Vissenbjerg

170

Vissenbjerg by

447

Munkebo

155

Munkebo by

 

493

Ærøskøbing

131

Ærøskøbing by

449

Nyborg

161

Nyborg by

 

495

Ørbæk

166

Ørbæk by

451

Nørre Aaby

162

Nørre Aaby by

 

497

Årslev

177

Nørre Lyndelse by

461

Odense

160

Bellinge by

 

 

 

 

Årslev by

 

 

 

Bullerup by

 

499

Aarup

159

Aarup by

 

 

 

Højby by

 

 

 

 

 

 

 

 

Neder Holluf by

 

 

 

 

 

 

 

 

Næsbyhoved Broby by

 

 

 

 

 

 

 

 

Odense by

 

 

 

 

 

 

 

 

Sankt Klemens by

 

 

 

 

 

 

 

 

Seden by

 

 

 

 

 

 

 

 

Stige by

 

 

 

 

 

 

 

*

Ingen af kommunens bysamfund har mere end 1.000 indbyggere

 

Kode:

Kommunekode

 

Mængde:

Papirmængde i kg pr. husstand pr. år

 

By:

Bykode og bynavn for bebyggelse med mere end 1.000 indbyggere

 



Bilag 1.5

Bilaget angiver den teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter §41.

 

Sønderjyllands Amt

Kode

Kommune

Mængde

By

 

Kode

Kommune

Mængde

By

501

Augustenborg

136

Augustenborg by

 

527

Rødding

138

Jels by

503

Bov

151

Kollund by

 

 

 

 

Rødding by

 

 

 

Kruså by

 

 

 

 

Skodborg by

 

 

 

Padborg by

 

529

Rødekro

141

Hjordkær by

505

Bredebro

129

Bredebro by

 

 

 

 

Rødekro by

507

Broager

132

Broager by

 

531

Skærbæk

140

Skærbæk by

 

 

 

Egernsund by

 

533

Sundeved

124

Vester Sottrup by

509

Christiansfeld

146

Christiansfeld by

 

535

Sydals

130

Høruphav by

511

Gram

144

Gram by

 

537

Sønderborg

132

Dybbøl by

513

Gråsten

150

Gråsten by

 

 

 

 

Sønderborg by

 

 

 

Rinkenæs by

 

539

Tinglev

141

Bolderslev by

515

Haderslev

145

Haderslev by

 

 

 

 

Bylderup-Bov by

 

 

 

Starup by

 

 

 

 

Tinglev by

517

Højer

119

Højer by

 

541

Tønder

123

Tønder by

519

Lundtoft

144

Felsted by

 

543

Vojens

146

Over Jerstal by

 

 

 

Kliplev by

 

 

 

 

Sommersted by

521

Løgumkloster

133

Løgumkloster by

 

 

 

 

Vojens by

523

Nordborg

128

Guderup by

 

545

Aabenraa

142

Løjt Kirkeby by

 

 

 

Nordborg by

 

 

 

 

Stubbæk by

525

Nørre Rangstrup

143

Agerskov by

 

 

 

 

Aabenraa by

 

 

 

Toftlund by

 

 

 

 

 

 

 

*

Ingen af kommunens bysamfund har mere end 1.000 indbyggere

 

Kode:

Kommunekode

 

Mængde:

Papirmængde i kg pr. husstand pr. år

 

By:

Bykode og bynavn for bebyggelse med mere end 1.000 indbyggere

 



Bilag 1.6

Bilaget angiver den teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter §41.

 

Ribe Amt

Kode

Kommune

Mængde

By

 

Kode

Kommune

Mængde

By

551

Billund

146

Billund by

 

567

Helle

138

Agerbæk by

 

 

 

Vorbasse by

 

569

Holsted

147

Holsted by

553

Blåbjerg

132

Nørre Nebel by

 

571

Ribe

124

Egebæk by

555

Blåvandshuk

135

Oksbøl by

 

 

 

 

Gredstedbro by

557

Bramming

142

Bramming by

 

 

 

 

Ribe by

 

 

 

Gørding by

 

573

Varde

129

Alslev by

559

Brørup

137

Brørup by

 

 

 

 

Varde by

561

Esbjerg

139

Esbjerg by

 

575

Vejen

137

Askov by

 

 

 

Tarp by

 

 

 

 

Vejen by

 

 

 

Tjæreborg by

 

577

Ølgod

136

Ansager by

563

Fanø

135

Nordby by

 

 

 

 

Tistrup St. by

565

Grindsted

150

Grindsted by

 

 

 

 

Ølgod by

 

 

 

Sønder Omme by

 

 

 

 

 

 

Vejle Amt

Kode

Kommune

Mængde

By

 

Kode

Kommune

Mængde

By

601

Brædstrup

131

Brædstrup by

 

615

Horsens

141

Egebjerg by

603

Børkop

151

Brejning by

 

 

 

 

Hatting by

 

 

 

Børkop by

 

 

 

 

Horsens by

605

Egtved

139

Bredsten by

 

 

 

 

Lund by

 

 

 

Egtved by

 

617

Jelling

141

Jelling by

 

 

 

Gravens by

 

619

Juelsminde

136

Hornsyld by

 

 

 

Ødsted by

 

 

 

 

Juelsminde by

607

Fredericia

144

Erritsø by

 

621

Kolding

149

Almind by

 

 

 

Fredericia by

 

 

 

 

Kolding by

 

 

 

Skærbæk by

 

 

 

 

Sønder Bjert by

 

 

 

Snoghøj by

 

623

Lunderskov

152

Lunderskov by

 

 

 

Taulov by

 

625

Nørre Snede

130

Ejstrupholm by

609

Gedved

129

Gedved by

 

 

 

 

Nørre Snede by

 

 

 

Hovedgård by

 

627

Tørring-Uldum

131

Lindved by

 

 

 

Østbirk by

 

 

 

 

Tørring by

611

Give

133

Give by

 

 

 

 

Uldum by

 

 

 

Thyregod by

 

629

Vamdrup

155

Vamdrup by

613

Hedensted

143

Hedensted by

 

631

Vejle

143

Vejle by

 

 

*

Ingen af kommunens bysamfund har mere end 1.000 indbyggere

 

Kode:

Kommunekode

 

Mængde:

Papirmængde i kg pr. husstand pr. år

 

By:

Bykode og bynavn for bebyggelse med mere end 1.000 indbyggere

 



Bilag 1.7

Bilaget angiver den teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter §41.

 

Ringkøbing Amt

Kode

Kommune

Mængde

By

 

Kode

Kommune

Mængde

By

651

Aulum-Haderup

129

Aulum by

 

667

Ringkøbing

130

Lem by

653

Brande

123

Brande by

 

 

 

 

Ringkøbing by

655

Egvad

129

Tarm by

 

669

Skjern

122

Skjern by

657

Herning

144

Gjellerup Kirkeby by

 

671

Struer

131

Bremdal by

 

 

 

Gullestrup by

 

 

 

 

Hjerm by

 

 

 

Hammerum by

 

 

 

 

Struer by

 

 

 

Herning by

 

673

Thyborøn-Harboøre

124

Harboøre by

 

 

 

Lind by

 

 

 

 

Thyborøn by

 

 

 

Snejlbjerg by

 

675

Thyholm

124

Hvidbjerg by

 

 

 

Sunds by

 

677

Trehøje

133

Vildbjerg by

659

Holmsland

130

Hvide Sande by

 

679

Ulfborg-Vemb

122

Ulfborg by

661

Holstebro

128

Holstebro by

 

 

 

 

Vemb by

 

 

 

Mejrup by

 

681

Videbæk

130

Spjald by

 

 

 

Tvis by

 

 

 

 

Videbæk by

663

Ikast

139

Bording by

 

683

Vinderup

132

Vinderup by

 

 

 

Engesvang by

 

685

Åskov

139

Kibæk by

 

 

 

Ikast by

 

 

 

 

Sønder Felding by

665

Lemvig

122

Lemvig by

 

 

 

 

 

 

 

*

Ingen af kommunens bysamfund har mere end 1.000 indbyggere

 

Kode:

Kommunekode

 

Mængde:

Papirmængde i kg pr. husstand pr. år

 

By:

Bykode og bynavn for bebyggelse med mere end 1.000 indbyggere

 



Bilag 1.8

Bilaget angiver den teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter §41.

 

Århus Amt

Kode

Kommune

Mængde

By

 

Kode

Kommune

Mængde

By

701

Ebeltoft

172

Ebeltoft by

 

739

Rønde

182

Rønde by

703

Galten

188

Galten by

 

 

 

 

Thorsager by

 

 

 

Skovby by

 

741

Samsø

148