Oversigt (indholdsfortegnelse)

   

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

Den fulde tekst

Fremsat den 7. oktober 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om indgåelse af protokoller om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig

§ 1. Protokol af 7. juli 2009 til ændring af overenskomsten af 16. oktober 1969 mellem Danmark og Belgien til undgåelse af dobbeltbeskatning og regulering af visse andre spørgsmål for så vidt angår indkomst- og formueskatter, som ændret og suppleret ved protokol af 27. september 1999, kan tiltrædes på Danmarks vegne. Protokollen er optaget som bilag 1 til denne lov.

Stk. 2. Protokollen træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i protokollens artikel II.

§ 2. Protokol af 4. juni 2009 til ændring af overenskomsten af 17. november 1980 mellem Danmark og Luxembourg til undgåelse af dobbeltbeskatning og fastsættelse af bestemmelser om gensidig administrativ bistand for så vidt angår indkomst- og formueskatter kan tiltrædes på Danmarks vegne. Protokollen er optaget som bilag 2 til denne lov.

Stk. 2. Protokollen træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i protokollens artikel 2.

§ 3. Protokol af 25. august 2009 til ændring af overenskomsten af 3. juli 2000 mellem Danmark og Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatte­und­dragelse for så vidt angår indkomstskatter kan tiltrædes på Danmarks vegne. Protokollen er optaget som bilag 3 til denne lov.

Stk. 2. Protokollen træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i protokollens artikel II.

§ 4. Protokol af 16. september 2009 til ændring af overenskomsten af 25. maj 2007 mellem Danmark og Østrig vedrørende skatter af indkomst og formue samt den dertil hørende tillægsprotokol kan tiltrædes på Danmarks vegne. Protokollen er optaget som bilag 4 til denne lov.

Stk. 2. Protokollen træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i protokollens artikel 2.

§ 5. Loven træder i kraft den 15. december 2009.

§ 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Bilag 1

Protokol

til ændring af overenskomsten mellem Danmark og Belgien til undgåelse af dobbeltbeskatning og regulering af visse andre spørgsmål for så vidt angår indkomst- og formueskatter, underskrevet i Bryssel den 16. oktober 1969, som ændret og suppleret ved protokol, underskrevet i København den 27. september 1999

Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget Belgiens regering

som ønsker at ændre overenskomsten mellem Belgien og Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning og regulering af visse andre spørgsmål for så vidt angår indkomst- og formueskatter, underskrevet i Bryssel den 16. oktober 1969, som ændret og suppleret ved protokol, underskrevet i København den 27. september 1999 (herefter omtalt som »Overenskomsten«)

er enige om følgende:

Artikel I

Teksten af Overenskomstens Artikel 26 ophæves og erstattes af følgende:

»1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som kan forudses at være relevante for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller administrationen eller håndhævelsen af intern lovgivning vedrørende skatter af enhver art og betegnelse, der pålægges på vegne af de kontraherende stater, eller danske lokale myndigheder, for så vidt som denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1 og 2.

2. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat i medfør af stykke 1, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der er indhentet i henhold til denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning, opkrævning, inddrivelse eller retsforfølgning med hensyn til, eller klageafgørelser i forbindelse med de skatter, der er omhandlet i stykke 1, eller tilsyn med det førnævnte. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser. Uanset det foranstående kan oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, anvendes til andre formål, når sådanne oplysninger kan anvendes til sådanne andre formål efter lovgivningen i begge stater, og den kompetente myndighed i den stat, der meddeler oplysningerne, giver tilladelse til sådan anvendelse.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan i intet tilfælde fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat en pligt til:

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis,

b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis,

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

4. Hvis en kontraherende stat anmoder om oplysninger i medfør af denne artikel, skal den anden kontraherende stat iværksætte de foranstaltninger, som er til rådighed for at indhente de anmodede oplysninger, uanset om denne anden stat ikke måtte have behov for disse oplysninger til dens egne skatteformål. Forpligtelsen i det foregående punktum gælder med forbehold af stykke 3, men i intet tilfælde skal sådanne begrænsninger fortolkes således, at de gør det muligt for en kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger, blot fordi denne ikke selv har nogen skattemæssig interesse i sådanne oplysninger.

5. I intet tilfælde kan bestemmelserne i stykke 3 fortolkes således, at de gør det muligt for en kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger, blot fordi oplysningerne skal indhentes hos en bank, anden finansiel institution, trust, fond, repræsentant eller person, som optræder som bemyndiget eller som formynder, eller fordi oplysningerne drejer sig om ejerforhold i en person. Med henblik på at indhente sådanne oplysninger skal skattemyndighederne i den anmodede kontraherende stat have hjemmel til at anmode om meddelelse af oplysninger og til at udføre undersøgelser og afhøring uanset alle modstående bestemmelser i dens interne lovgivning.«

Artikel II

De kontraherende stater skal skriftligt underrette hinanden, ad diplomatisk vej, når de forfatningsmæssige procedurer for denne protokols ikrafttræden er opfyldt. Protokollen træder i kraft på datoen for den sidste af disse underretninger, og dens bestemmelser skal have virkning med hensyn til skattepligtsperioder, der begynder på eller efter den 1. januar 2010.

Artikel III

Denne protokol som skal udgøre en integreret del af Overenskomsten, skal forblive i kraft, så længe Overenskomsten forbliver i kraft, og skal gælde, så længe Overenskomsten selv er gældende.

Til bekræftelse heraf har de befuldmægtigede for begge stater undertegnet denne protokol og forsynet den med deres segl.

Udfærdiget i Bryssel, den 7. juli 2009, i to eksemplarer på engelsk, fransk, hollandsk og dansk, idet alle tekster har lige gyldighed.

   
For Kongeriget Danmarks regering
For Kongeriget Belgiens regering
Jørgen Molde
Didier Reynders


Bilag 2

Protokol

til ændring af overenskomsten mellem Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Storhertugdømmet Luxembourg til undgåelse af dobbeltbeskatning og til fastsættelse af bestemmelser om gensidig administrativ bistand for så vidt angår indkomst- og formueskatter

Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Storhertugdømmet Luxembourg

som ønsker at indgå en protokol til ændring af overenskomsten mellem Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Storhertugdømmet Luxembourg til undgåelse af dobbeltbeskatning og til fastsættelse af bestemmelser om gensidig administrativ bistand for så vidt angår indkomst- og formueskatter og Slutprotokollen, underskrevet i Luxembourg den 17. november 1980, (»Overenskomsten«)

er enige om følgende:

Artikel 1

Overenskomstens Artikel 26 (Udveksling af oplysninger) ophæves og erstattes af følgende:

Artikel 26

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som kan forudses at være relevante for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller administrationen eller håndhævelsen af intern lovgivning vedrørende skatter af enhver art og betegnelse, der pålægges på vegne af de kontraherende stater, deres politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, for så vidt som denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1 og 2.

2. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat i medfør af stykke 1, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der er indhentet i henhold til denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning, opkrævning, inddrivelse eller retsforfølgning med hensyn til, eller klageafgørelser i forbindelse med de skatter, der er omhandlet i stykke 1, eller tilsyn med det førnævnte. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan i intet tilfælde fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat en pligt til:

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis,

b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis,

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

4. Hvis en kontraherende stat anmoder om oplysninger i medfør af denne artikel, skal den anden kontraherende stat iværksætte de foranstaltninger, som er til rådighed for at indhente de anmodede oplysninger, uanset om denne anden stat ikke måtte have behov for disse oplysninger til dens egne skatteformål. Forpligtelsen i det foregående punktum gælder med forbehold af stykke 3, men i intet tilfælde skal sådanne begrænsninger fortolkes således, at de gør det muligt for en kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger, blot fordi denne ikke selv har nogen skattemæssig interesse i sådanne oplysninger.

5. I intet tilfælde kan bestemmelserne i stykke 3 fortolkes således, at de gør det muligt for en kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger efter anmodning, blot fordi oplysningerne skal indhentes hos en bank, anden finansiel institution, repræsentant eller person, som optræder som bemyndiget eller som formynder, eller fordi oplysningerne drejer sig om ejerforhold i en person.

Artikel 2

1. De kontraherende stater skal skriftligt underrette hinanden, ad diplomatisk vej, når de forfatningsmæssige procedurer for denne protokols ikrafttræden er opfyldt.

2. Protokollen træder i kraft på datoen for den sidste af de underretninger, der er nævnt i stykke 1. Protokollens bestemmelser skal have virkning med hensyn til skatteår, der begynder på eller efter den 1. januar i det kalenderår, som følger efter det år, hvor protokollen træder i kraft.

Udfærdiget i Luxembourg, den 4. juni 2009, i to eksemplarer på dansk og fransk, hvilke to tekster har lige gyldighed.

   
For Kongeriget Danmarks regering
For Storhertugdømmet Luxembourgs regering
Ole Lisborg
Luc Frieden
   

UDVEKSLING AF NOTER

Luxembourgsk note

Jeg har den ære at henvise til overenskomsten mellem Regeringen i Storhertugdømmet Luxembourg og Regeringen i Kongeriget Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter og til fastsættelse af bestemmelser om gensidig administrativ bistand for så vidt angår indkomst- og formueskatter, underskrevet i Luxembourg den 17. november 1980, som ændret ved Protokol, underskrevet i dag (»Overenskomsten«) og på vegne af Regeringen i Luxembourg at foreslå følgende forståelse:

1. Der er enighed om, at den kompetente myndighed i den anmodede stat efter anmodning fra den kompetente myndighed i den anmodende stat skal videregive oplysninger til de formål, som er nævnt i artikel 26.

2. Den kompetente myndighed i den anmodende stat skal give følgende oplysninger til den kompetente myndighed i den anmodede stat, når den anmoder om oplysninger i henhold til Overenskomsten for at påvise, at de anmodede oplysninger kan forudses at være relevante:

a) identiteten af den person, som er genstand for undersøgelse eller efterforskning;

b) en erklæring om de anmodede oplysninger, herunder deres karakter og den form, i hvilken den anmodende stat ønsker at modtage oplysningerne fra den anmodede stat;

c) det skattemæssige formål, for hvilken oplysningerne søges;

d) begrundelsen for antagelsen om, at de anmodede oplysninger besiddes hos den anmodede stat eller besiddes hos eller kan indhentes fra en person inden for den anmodede stats jurisdiktion;

e) i det omfang det vides, navn og adresse på enhver person, som antages at besidde de anmodede oplysninger;

f) en erklæring om, at anmodningen er i overensstemmelse med lovgivning og administrativ praksis i den anmodende stat, at hvis de anmodede oplysninger havde været i den anmodende stats jurisdiktion, så ville den anmodende stats kompetente myndigheder have været i stand til at indhente oplysningerne efter den anmodende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis, og at anmodningen er i overensstemmelse med denne aftale;

g) en erklæring om, at den anmodende part har udtømt alle muligheder, der står til rådighed i dens eget område, til at indhente oplysningerne, undtagen de, som ville medføre uforholdsmæssige vanskeligheder.

Hvis Regeringen i Kongeriget Danmark kan godkende den forannævnte forståelse, har jeg den yderligere ære at foreslå, at denne note og Deres bekræftende note skal udgøre en aftale mellem vores regeringer, der skal udgøre en integreret del af Overenskomsten på datoen for Protokollens ikrafttræden.

 
4. juni 2009
Luc Frieden
 

Dansk note

Excellence

Jeg har den ære at bekræfte modtagelsen af Deres note af den 4. juni 2009 med følgende indhold:

»Jeg har den ære at henvise til overenskomsten mellem Regeringen i Storhertugdømmet Luxembourg og Regeringen i Kongeriget Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning og til fastsættelse af bestemmelser om gensidig administrativ bistand for så vidt angår indkomst- og formueskatter for så vidt angår indkomst- og formueskatter, underskrevet i Luxembourg den 17. november 1980, som ændret ved Protokol, underskrevet i dag (»Overenskomsten«) og på vegne af Regeringen i Luxembourg at foreslå følgende forståelse:

1. Der er enighed om, at den kompetente myndighed i den anmodede stat efter anmodning fra den kompetente myndighed i den anmodende stat skal videregive oplysninger til de formål, som er nævnt i artikel 26.

2. Den kompetente myndighed i den anmodende stat skal give følgende oplysninger til den kompetente myndighed i den anmodede stat, når den anmoder om oplysninger i henhold til Overenskomsten for at påvise, at de anmodede oplysninger kan forudses at være relevante:

a) identiteten af den person, som er genstand for undersøgelse eller efterforskning;

b) en erklæring om de anmodede oplysninger, herunder deres karakter og den form, i hvilken den anmodende stat ønsker at modtage oplysningerne fra den anmodede stat;

c) det skattemæssige formål, for hvilken oplysningerne søges;

d) begrundelsen for antagelsen om, at de anmodede oplysninger besiddes hos den anmodede stat eller besiddes hos eller kan indhentes fra en person inden for den anmodede stats jurisdiktion;

e) i det omfang det vides, navn og adresse på enhver person, som antages at besidde de anmodede oplysninger;

f) en erklæring om, at anmodningen er i overensstemmelse med lovgivning og administrativ praksis i den anmodende stat, at hvis de anmodede oplysninger havde været i den anmodende stats jurisdiktion, så ville den anmodende stats kompetente myndigheder have været i stand til at indhente oplysningerne efter den anmodende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis, og at anmodningen er i overensstemmelse med denne aftale;

g) en erklæring om, at den anmodende part har udtømt alle muligheder, der står til rådighed i dens eget område, til at indhente oplysningerne, undtagen de, som ville medføre uforholdsmæssige vanskeligheder.

Hvis Regeringen i Kongeriget Danmark kan godkende den forannævnte forståelse, har jeg den yderligere ære at foreslå, at denne note og Deres bekræftende note skal udgøre en aftale mellem vores regeringer, der skal udgøre en integreret del af Overenskomsten på datoen for Protokollens ikrafttræden.«

Jeg har den ære at bekræfte, at den forannævnte forståelse også deles af den danske regering.

 
4. juni 2009
Ole Lisborg
 


Bilag 3

Protokol

til ændring af overenskomsten mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Republikken Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter

Regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Republikken Singapore

som ønsker at ændre overenskomsten mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Republikken Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning af forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter, underskrevet i Singapore den 3. juli 2000 (herefter omtalt som »Overenskomsten«)

er enige om følgende:

Artikel I

Teksten af Overenskomstens artikel 26 ophæves og erstattes af følgende:

»1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som kan forudses at være relevante for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller administrationen eller håndhævelsen af intern lovgivning vedrørende skatter af enhver art og betegnelse, der pålægges på vegne af de kontraherende stater, deres politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, for så vidt denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1 og 2.

2. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat i medfør af stykke 1, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der er indhentet i henhold til denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning, opkrævning, inddrivelse eller retsforfølgning med hensyn til, eller klageafgørelser i forbindelse med de skatter, der er omhandlet i stykke 1, eller tilsyn med det førnævnte. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan i intet tilfælde fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat en pligt til:

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis,

b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis,

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

4. Hvis en kontraherende stat anmoder om oplysninger i medfør af denne artikel, skal den anden kontraherende stat iværksætte de foranstaltninger, som er til rådighed for at indhente de anmodede oplysninger, uanset om denne anden stat ikke måtte have behov for disse oplysninger til dens egne skatteformål. Forpligtelsen i det foregående punktum gælder med forbehold af denne artikels stykke 3, men i intet tilfælde skal sådanne begrænsninger fortolkes således, at de gør det muligt for en kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger, blot fordi denne ikke selv har nogen egen interesse i sådanne oplysninger.

5. I intet tilfælde kan bestemmelserne i stykke 3 fortolkes således, at de gør det muligt for en kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger, blot fordi oplysningerne skal indhentes hos en bank, anden finansiel institution, repræsentant eller person, som optræder som bemyndiget eller som formynder, eller fordi oplysningerne drejer sig om ejerforhold i en person.«

Artikel II

Danmark skal underrette Singapore, ad diplomatisk vej, når de forfatningsmæssige procedurer for denne protokols ikrafttræden er opfyldt. Efter sådan underretning, når de nødvendige forudsætninger for protokollens ikrafttræden i Singapore er opfyldt, skal Singapore underrette Danmark ad diplomatisk vej. Protokollen træder i kraft 30 dage efter datoen for underretningen fra Singapores til Danmark.

Artikel III

Denne protokol skal udgøre en integreret del af Overenskomsten og skal forblive i kraft, så længe Overenskomsten forbliver i kraft.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i Singapore, den 25. august 2009, i to eksemplarer på engelsk.

   
For regeringen i Kongeriget Danmark
For regeringen i Republikken Singapore
Vibeke Rovsing Lauritzen
Moses Lee
   


Bilag 4

Protokol

mellem Kongeriget Danmark og Republikken Østrig og tillægsprotokol om ændring af overenskomsten vedrørende skatter af indkomst og formue underskrevet i Wien 25. maj 2007

Kongeriget Danmark og Republikken Østrig

som ønsker at indgå en protokol og en tillægsprotokol til ændring af overenskomsten vedrørende skatter af indkomst og formue, underskrevet i Wien den 25. maj 2007 (herefter omtalt som »Overenskomsten«)

er enige om følgende:

Artikel 1

Overenskomstens Artikel 27 erstattes af følgende:

»Artikel 27

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som kan forudses at være relevante for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller for administrationen eller håndhævelsen af intern lovgivning vedrørende skatter af enhver art og betegnelse, der pålægges på vegne af de kontraherende stater, deres politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, for så vidt som denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1 og 2.

2. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat i medfør af stykke 1, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der er indhentet i henhold til denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning, opkrævning, inddrivelse eller retsforfølgning med hensyn til, eller klageafgørelser i forbindelse med de skatter, der er omhandlet i stykke 1, eller tilsyn med det førnævnte. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser. Uanset det foranstående kan en kontraherende stat anvende modtagne oplysninger til andre formål, når sådanne oplysninger kan anvendes til sådanne andre formål efter lovgivningen i begge stater, og den kompetente myndighed i den stat, der har meddelt oplysningerne, giver tilladelse til sådan anvendelse.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan i intet tilfælde fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat en pligt til:

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis,

b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis,

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

4. Hvis en kontraherende stat anmoder om oplysninger i medfør af denne artikel, skal den anden kontraherende stat iværksætte de foranstaltninger, som er til rådighed for at indhente de anmodede oplysninger, uanset om denne anden stat ikke måtte have behov for disse oplysninger til dens egne skatteformål. Forpligtelsen i det foregående punktum gælder med forbehold af stykke 3, men i intet tilfælde skal sådanne begrænsninger fortolkes således, at de gør det muligt for en kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger, blot fordi denne ikke selv har nogen skattemæssig interesse i sådanne oplysninger.

5. I intet tilfælde kan bestemmelserne i stykke 3 fortolkes således, at de gør det muligt for en kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger, blot fordi oplysningerne skal indhentes hos en bank, anden finansiel institution, repræsentant eller person, som optræder som bemyndiget eller som formynder, eller fordi oplysningerne drejer sig om ejerforhold i en person.«

Artikel 2

De kontraherende stater skal skriftligt underrette hinanden, ad diplomatisk vej, når de forfatningsmæssige procedurer for denne protokols ikrafttræden er opfyldt. Protokollen træder i kraft den første dag i den tredje måned, som følger efter på datoen for modtagelsen af den sidste af de forannævnte underretninger. Protokollens bestemmelser skal have virkning med hensyn til skatteår, der begynder på eller efter den 1. januar i det kalenderår, som følger efter det år, hvor protokollen træder i kraft.

Til bekræftelse heraf har de befuldmægtigede for begge stater underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i Wien, den 16. september 2009, i to eksemplarer på dansk og tysk, hvilke to tekster har lige gyldighed.

   
For Kongeriget Danmark:
For Republikken Østrig:
Hugo Østergaard-Andersen
Andreas Schieder
   

TILLÆGSPROTOKOL

Ved underskrivelsen af Protokollen om ændring af Overenskomsten vedrørende skatter af indkomst og formue underskrevet i Wien den 25. maj 2007, som i dag er indgået mellem Republikken Østrig og Kongeriget Danmark, er de underskrivende parter enige om følgende bestemmelser, som skal udgøre en integreret del af Protokollen.

1. Den kompetente myndighed i den anmodende stat skal give følgende information til den kompetente myndighed i den anmodede stat for at påvise, at de anmodede oplysninger kan forudses at være relevante, når den anmoder om oplysninger i henhold til Overenskomsten:

a) identiteten af den person, som er genstand for undersøgelse eller efterforskning;

b) en erklæring om de søgte oplysninger, herunder deres karakter og den form, i hvilken den anmodende stat ønsker at modtage oplysningerne fra den anmodede stat;

c) det skattemæssige formål, for hvilken oplysningerne søges;

d) begrundelsen for antagelsen om, at de anmodede oplysninger besiddes hos den anmodede stat eller besiddes hos eller kontrolleres af en person inden for den anmodede stats jurisdiktion;

e) i det omfang det vides, navn og adresse på enhver person, som antages at besidde de anmodede oplysninger;

f) en erklæring om, at den anmodende part har udtømt alle muligheder, der står til rådighed i dens eget område, til at indhente oplysningerne, undtagen de, som ville medføre uforholdsmæssige vanskeligheder.

2. Der er enighed om, at den administrative bistand, der er indeholdt i artikel 27, ikke indbefatter foranstaltninger, der kun er rettet imod simpel indsamling af bevismidler (»fiskeriekspeditioner«).

3. Der er enighed om, at Artikel 27, stykke 5, ikke forpligter de kontraherende stater til at udveksle oplysninger på automatisk eller spontan basis.

4. Der er enighed om, at ved fortolkningen af Artikel 27 skal der – udover den ovenfor nævnte principper – også tages hensyn til de anvendelsesprincipper, som kan udledes af OECD-bemærkningerne, herunder den tekniske note, som er udarbejdet af OECD-sekretariatet, og som indgår som et Anneks til denne tillægsprotokol.

Til bekræftelse heraf har de befuldmægtigede for begge stater underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i Wien, den 16. september 2009, i to eksemplarer på dansk og tysk, hvilke to tekster har lige gyldighed.

   
For Kongeriget Danmark:
For Republikken Østrig:
Hugo Østergaard-Andersen
Andreas Schieder
   

Annex

(Oversættelse)

Teknisk note om Artikel 26, stykke 5, i OECD’s Modeloverenskomst

Artikel 26, stykke 5, i OECD’s modeloverenskomst medfører, at bankhemmelighed ikke kan være en hindring for udveksling af oplysninger til skatteformål. Artikel 26 indeholder også vigtige sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte, at oplysninger om skatteydere holdes fortrolige.

Standarden forpligter alene til udveksling af oplysninger efter anmodning. Når der anmodes om oplysninger, skal de kun udveksles, hvis de »kan forudses at være relevante« for administrationen eller håndhævelsen af overenskomstpartnerens interne lovgivning. Staterne er ikke berettiget til at deltage i »fiskeriekspeditioner« eller anmode om oplysninger, som sandsynligvis ikke er relevante for en given skatteyders skatteforhold. Ved udformningen af deres anmodning skal kompetente myndigheder påvise, at de anmodede oplysninger kan forudses at være relevante. Det er for eksempel ikke muligt, at en stat stikprøvevis anmoder om oplysninger om dens hjemmehørende personers konti i banker i den anden stat. På samme måde kan en skatteadministration ved revision af en skatteyder ikke anmode om oplysninger om en bestemt skatteyder, når der ikke er identificeret nogen transaktion eller indikation af mulige transaktioner med tilknytning til den anden stat. På den anden side kan den kompetente myndighed f.eks. anmode om oplysninger om en bestemt skatteyder, når der i forbindelse med ligningen af en bestemt skatteyders skattepligt opstår mistanke om, at skatteyderen har en bankkonto i den anden stat. På samme måde kan det være tilfældet, når der er identificeret skatteydere, der f.eks. ejer udenlandske creditkort fra banker i den anden stat. Den anmodende stat skal imidlertid have udtømt alle egne muligheder for at få adgang til de ønskede oplysninger. For yderligere detaljer henvises til bemærkningerne til artikel 26 i OECD’s modeloverenskomst og artikel 5 i modeloverenskomsten om udveksling af oplysninger.

Når oplysninger er udvekslet, er de omfattet af strenge regler om fortrolighed. Det fremgår udtrykkeligt i artikel 26, at udvekslede oplysninger skal behandles som hemmelige. De kan kun anvendes til formål som nævnt i overenskomsten. Forvaltningsretten og strafferetten i alle stater medfører sanktioner i tilfælde af overtrædelse af sådan tavshedspligt. Sædvanligvis bliver en ubeføjet afsløring af skatteoplysninger, som er modtaget fra et andet land, anset som en kriminel overtrædelse, som straffes med frihedsstraf.

Som det fremgår af denne udlægning, der fremgår af såvel OECD’s modeloverenskomst som af OECD’s Manual on Information Exchange, er bankhemmelighed ikke uforenelig med effektiv udveksling af oplysninger til skatteformål. Alle lande har regler om bankhemmelighed og skatteretlige tavshedspligtsregler. Opfyldelse af den internationalt accepterede standard om udveksling af oplysninger forudsætter alene begrænsede undtagelser til reglerne om bankhemmelighed og kan derfor ikke undergrave borgernes tillid til beskyttelse af deres private forhold.

Bemærkninger til lovforslaget

     
Indholdsfortegnelse
 
1.
Indledning
2.
Formål og indhold
3.
Beskrivelse af protokollerne med Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig
 
3.1.
Udformning af artiklerne om informationsudveksling efter seneste OECD-model
 
3.2.
Indholdet af artiklerne om informationsudveksling
 
3.3.
Særlige aftaler med Luxembourg og Østrig til præcisering af informationsudveksling
4.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5.
Administrative konsekvenser for det offentlige
6.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
8.
Administrative konsekvenser for borgerne
9.
Miljømæssige konsekvenser
10.
Forholdet til EU-retten
11.
Høring
12.
Sammenfattende skema
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
     

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Danmark har indgået protokoller med Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig, som giver de danske skattemyndigheder og skattemyndighederne i de fire lande bedre muligheder for at yde hinanden bistand i skattesager. Protokollerne medfører især den ændring, at myndighederne i Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig i fremtiden også skal bistå de danske myndigheder med oplysninger fra pengeinstitutter i disse lande til brug i en dansk skattesag, når de danske myndigheder anmoder herom.

Danmark har indgået aftaler med tilsvarende virkning med en række områder med vigtige finansielle centre, ligesom Danmark i fremtiden vil indgå tilsvarende aftaler med andre lande og områder.

Disse skatteinformationsaftaler medvirker til at sikre, at dansk skattelovgivning overholdes.

Med lovforslaget søges Folketingets samtykke til, at protokollerne med Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig kan træde i kraft.

2. Lovforslagets formål og indhold

Håndhævelsen af skattelovgivningen er i høj grad afhængig af, at skattemyndighederne kan få oplysninger om skattepligtiges forhold, både fra de pågældende skattepligtige selv og fra tredjeparter, hvad enten der er tale om skattepligtige og tredjeparter her i landet eller i udlandet.

Danmark har altid deltaget aktivt i international udveksling af oplysninger på skatteområdet. Danmark har således indgået en række forskellige aftaler med andre lande og områder om udveksling af oplysninger til brug i skattesager.

International udveksling af skatteoplysninger sker især på grundlag af en bestemmelse herom i de bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster, der som hovedregel er udformet med udgangspunkt i OECD’s model til sådanne aftaler. Modellen er alene en anbefaling og ikke bindende. Artiklen om informationsudveksling i OECD-modellen fra før 2005 gav dog mulighed for, at en stat kunne afvise at give oplysninger fra f.eks. pengeinstitutter.

Informationsudveksling mellem EU’s medlemsstater sker efter bistandsdirektivet (direktiv 77/799/EØF), med mindre en anden international aftale giver mere vidtgående mulighed for bistand. Bistandsdirektivet medfører dog heller ikke pligt til at indhente og videresende oplysninger fra f.eks. pengeinstitutter.

Hidtil har nogle lande ikke villet acceptere at udveksle oplysninger, som først skal indhentes i pengeinstitutter m.fl., idet indhentning af disse oplysninger ville stride mod de pågældende landes regler om bankhemmelighed.

Den teknologiske udvikling og den stigende internationalisering har medført bedre muligheder for, at skattepligtige i et land kan have indtægter og kapital i et andet land.

Den øgede betydning af internationale forhold har øget betydningen af, at et lands skattemyndigheder også har adgang til oplysninger fra udlandet, herunder især for så vidt angår bankoplysninger. Ellers kan der blive tale om en mere ulige fordeling af skattebyrden. Faldende skatteprovenu fra geografisk mobile skattekilder kan medføre, at lande bliver tvunget til at øge beskatningen af skattekilder, som ikke kan flyttes til udlandet. Skattepligtige med udenlandske transaktioner kan få muligheder for at undgå beskatning i deres hjemland, hvilket kan øge beskatningen af andre skattepligtige.

I de senere år har der derfor været internationale bestræbelser med det formål at bekæmpe skadelig skattepraksis, bl.a. ved forbedret samarbejde mellem de forskellige landes skattemyndigheder om udveksling af oplysninger.

Som led i dette arbejde offentliggjorde OECD i april 2002 en standardaftale om udveksling af oplysninger i skattesager. Standardaftalen var udarbejdet i samarbejde med en række ikke-medlemslande. Standardaftalen kan bruges som udgangspunkt for indgåelse af aftaler mellem de forskellige stater og områder. Standardaftalen medfører bl.a., at de stater og områder, der indgår aftaler på grundlag af standardaftalen, skal bistå hinanden med oplysninger – og om nødvendigt først at indhente oplysningerne, og at denne pligt også gælder oplysninger fra pengeinstitutter m.fl.

På grundlag af denne standardaftale har Danmark i de senere år indgået aftaler om informationsudveksling med en række områder med vigtige finansielle centre, herunder Isle of Man, Guernsey og Jersey. Aftalerne er allerede godkendt af Folketinget, jf. lov nr. 471 af 17. juni 2008 om indgåelse af skatteaftaler mellem Danmark og Isle of Man og lov nr. 284 af 15. april 2009 om indgåelse af skatteaftaler mellem Danmark og henholdsvis Guernsey og Jersey. Danmark har for nylig også indgået skatteaftaler med Bermuda, Britiske Jomfruøer, Cayman Islands, Aruba og De Nederlandske Antiller, som forelægges Folketinget i et selvstændigt lovforslag samtidigt med dette lovforslag.

I 2005 blev OECD-modellens artikel 26 om international informationsudveksling ændret tilsvarende, så pligten til at videresende oplysninger – og om nødvendigt først at indhente oplysningerne – også gælder oplysninger fra pengeinstitutter m.fl.

Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig, som hidtil har afvist international udveksling af bankoplysninger, har nu accepteret at ville give andre landes skattemyndigheder sådanne oplysninger, når der er indgået aftale herom med de berørte lande.

Danmark har den 4. juni 2009 indgået en protokol med Luxembourg om ændring af artiklen om informationsudveksling i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de to lande, så bestemmelsen også omfatter udveksling af bankoplysninger. Danmark har indgået tilsvarende aftaler i protokol 7. juli 2009 med Belgien, protokol af 25. august 2009 med Singapore og protokol af 16. september 2009 med Østrig.

Endeligt har Danmark og Schweiz den 21. august 2009 indgået en protokol, som ændrer dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de to lande på en række punkter, herunder artiklen om informationsudveksling. Denne protokol forelægges Folketinget i et selvstændigt lovforslag samtidig med dette lovforslag.

3. Beskrivelse af protokollerne med Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig

3.1. Udformning af artiklerne om informationsudveksling efter seneste OECD-model

Protokollerne med Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig medfører, at artiklen om udveksling af oplysninger i de gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster formuleres på grundlag af den nye artikel 26 i OECD’s 2005-model til dobbeltbeskatningsoverenskomster.

De nye versioner af artiklen om informationsudveksling afviger især fra de hidtidige versioner af artiklen 26 derved, at der er indsat nye stk. 4 og 5. Stk. 4 medfører, at hvis en stats myndigheder ikke allerede har de oplysninger, som den anden stats myndigheder anmoder om, skal de førstnævnte myndigheder indhente oplysningerne efter de foranstaltninger, der er til rådighed. En stats myndigheder kan ikke afvise at indhente oplysningerne med den begrundelse, at de pågældende myndigheder ikke har behov for oplysningerne til egne formål. Stk. 5 medfører, at der også er pligt til at meddele oplysninger, som skal indhentes fra et pengeinstitut m.v., eller oplysninger om ejerforhold i et selskab m.v. Den ny artikel giver desuden mulighed for udveksling af oplysninger af enhver art og betegnelse (dog undtaget belgiske lokalskatter), hvor den hidtil gældende artikel alene gav mulighed for udveksling af oplysninger vedrørende de skatter, der er omfattet af overenskomsten.

OECD-modellens nye artikel 26 er også optaget i Danmarks udkast til brug for forhandlinger om dobbeltbeskatningsoverenskomst og er første gang anvendt i overenskomsten af 30. august 2005 med Taiwan. Den ny artikel 26 er også anvendt i nye dobbeltbeskatningsoverenskomster af 15. maj 2009 med Serbien og af 9. september 2009 med Israel.

Protokollerne kommenteres i det følgende under ét, idet artiklen om informationsudveksling i de fire protokoller stort set har samme ordlyd. Der er dog forskelle, og i det følgende redegøres der for de væsentligste forskelle. Desuden er protokollen med Luxembourg uddybet ved noteveksling, ligesom protokollen med Østrig er forsynet med en tilsvarende tillægsprotokol. Begge er til dels formuleret på grundlag af OECD’s standardaftale om udveksling af oplysninger i skattesager fra 2002.

3.2. Indholdet af artiklerne om informationsudveksling

Den ny artikel om informationsudveksling findes i artikel 26 i Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster med Belgien, Luxembourg og Singapore samt i artikel 27 i overenskomsten med Østrig.

Den ny artikel pålægger på den ene side de danske kompetente myndigheder og på den anden side myndighederne fra Belgien, Luxembourg, Singapore eller Østrig at udveksle oplysninger, som kan forudses at være relevante for, at bestemmelserne i Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster med disse stater eller staternes interne skattelovgivning kan føres ud i livet, dvs. at skatteligningen kan foretages korrekt. Pligten til at udveksle oplysninger gælder for skatter af enhver art, for så vidt som beskatningen ikke vil være i strid med overenskomsten.

Der skal således udveksles oplysninger til brug ved påligningen af såvel statslige som kommunale skatter i Danmark og tilsvarende ved påligningen af de statslige og lokale skatter i Luxembourg, Singapore og Østrig. Efter belgisk ønske omfatter den nye formulering af artikel 26 dog ikke belgiske lokalskatter. Derimod kan de danske skattemyndigheder fortsat anmode de belgiske myndigheder om oplysninger til brug ved fastsættelse af danske kommuneskatter.

Pligten til at udveksle oplysninger gælder som nævnt for skatter »af enhver art og betegnelse«. Det er altså ikke nogen betingelse for udvekslingen af oplysninger, at de pågældende skatter er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Betegnelsen »skatter af enhver art og betegnelse« omfatter ikke alene direkte skatter, men også indirekte skatter (moms, punktafgifter m.v.).

Det er heller ikke nogen betingelse for udvekslingen af oplysninger, at den pågældende person er hjemmehørende i Danmark, henholdsvis Belgien, Luxembourg, Singapore eller Østrig. Det medfører, at Danmark kan udveksle oplysninger med et af de andre lande til brug for f.eks. dansk beskatning af et fast driftssted her i landet af et foretagende fra et tredjeland.

Udvekslede oplysninger skal behandles som fortrolige på samme måde som de oplysninger, som en skattemyndighed indhenter til sit eget brug.

Oplysninger skal udveksles efter anmodning. Hvis f.eks. skattemyndighederne i Danmark i en konkret sag har grund til at formode, at skattemyndighederne i Belgien, Luxembourg, Singapore eller Østrig allerede har eller kan fremskaffe oplysninger, som er nødvendige for skatteligningen, kan de danske myndigheder anmode myndighederne i den anden stat om at fremsende oplysningerne til brug i denne sag. Det er dog en forudsætning, at de danske myndigheder først selv har gjort, hvad de kunne, for selv at fremskaffe oplysningerne. Artikel 26 giver ikke hjemmel til at foretage såkaldte »fiskeriekspeditioner«, hvor en stats myndigheder anmoder en anden stats myndigheder om oplysninger uden nærmere at angive den sag, som anmodningen angår.

Artiklen om informationsudveksling giver også mulighed for spontan udveksling af oplysninger. Hvis f.eks. skattemyndighederne i Danmark kommer i besiddelse af oplysninger, som man skønner vil være nødvendige for skattemyndighederne i en anden stat, kan disse oplysninger afgives, uden at myndighederne i den anden stat har anmodet om dem. Artikel 26 giver dog ikke pligt til denne form for samarbejde.

Artiklen om informationsudveksling giver også mulighed for automatisk udveksling af oplysninger. F.eks. kan skattemyndighederne i Danmark automatisk give de belgiske myndigheder oplysninger om betalinger af løn til personer, som er hjemmehørende i den anden stat. Der er dog ikke pligt til automatisk informationsudveksling.

Der er heller intet i artiklen om informationsudveksling til hinder for, at staternes skattemyndigheder kan foranstalte fælles undersøgelser i konkrete sager, undersøgelser målrettet mod særlige erhvervsgrene etc.

Protokollen med Luxembourg er dog ledsaget af noteveksling, som præciserer, at den nye artikel 26 i den dansk-luxembourgske dobbeltbeskat­nings­overenskomst alene medfører pligt til informationsudveksling efter anmodning. I en tillægsaftale til protokollen med Østrig er det præciseret, at den ny artikel 27, stk. 5, ikke forpligter de kontraherende stater til at foretage automatisk eller spontan udveksling af bankoplysninger m.v.

Stk. 3 i den nye artikel om informationsudveksling med de fire lande medfører ligesom stk. 2 i den hidtidige artikel, at en stat ikke er forpligtet til at meddele oplysninger eller udføre forvaltningsakter, som strider mod denne stats lovgivning eller forvaltningspraksis, eller som vil røbe forretningshemmeligheder eller stride mod almene interesser.

Den nye bestemmelse i stk. 4 præciserer, at hvis en stats myndigheder ikke allerede er i besiddelse af de oplysninger, som den anden stats myndigheder anmoder om, har de pligt til om muligt at fremskaffe oplysningerne. Undtagelsen i stk. 3 om ikke at udføre forvaltningsakter, som strider mod intern lovgivning eller forvaltningspraksis, medfører dog ikke, at en stats myndigheder kan afvise at indhente de oplysninger, som den er blevet anmodet om, med den begrundelse, at disse myndigheder ikke har brug for oplysningerne til egen beskatning.

Den ny bestemmelse i stk. 5 medfører, at undtagelsen i stk. 3 om ikke at udføre forvaltningsakter, som strider mod intern lovgivning eller forvaltningspraksis, ikke berettiger en stats myndigheder til at afvise at indhente oplysninger fra en bank eller anden finansiel institution, repræsentant eller personer, der optræder som bemyndiget m.v., eller indhente oplysninger om, hvem der ejer et selskab m.v.

3.3. Særlige aftaler med Luxembourg og Østrig om præcisering af informationsudveksling

Den nye artikel 26 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg er ledsaget af en noteveksling, hvor de to parter præciserer rammerne for informationsudveksling. På samme måde er den nye artikel 27 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Østrig ledsaget af en tillægsprotokol med tilsvarende indhold.

Det præciseres, at artiklerne alene medfører pligt til udveksling af oplysninger efter anmodning.

En anmodning fra den ene stats myndigheder om oplysninger fra den anden stats myndigheder skal være ledsaget af en række oplysninger for at påvise, at anmodningen opfylder grundbetingelsen om, at oplysningerne kan forudses at være relevante for administration eller håndhævelse af den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst eller den anmodende stats interne skattelovgivning. En stats anmodning om oplysninger skal derfor angive identiteten på den person eller det selskab, som anmodningen angår, det skattemæssige formål for anmodningen, begrundelsen for antagelsen om, at de ønskede oplysninger besiddes af en person eller et selskab i den anden stat samt så vidt muligt oplysning om den person eller det selskab i den anden stat, som formodes at være i besiddelse af oplysningerne. Endeligt skal anmodningen være ledsaget af en erklæring om, at anmodningen er i overensstemmelse med overenskomsten samt at de anmodende myndigheder har gjort alt, hvad de kan, for selv at fremskaffe de ønskede oplysninger, bortset fra, hvad der ville medføre uforholdsmæssige vanskeligheder.

I notevekslingen med Luxembourg er det aftalt, at anmodningen om oplysninger skal ledsages af en erklæring om, at anmodningen er i overensstemmelse med den anmodende stats lovgivning og forvaltningspraksis, og at de anmodende myndigheder ville være i stand til at imødekomme en tilsvarende anmodning fra den anden stat.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Aftalerne med Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig om udveksling af oplysninger, som banker og selskaber m.v. i disse lande måtte ligge inde med af relevans for ansættelsen af dansk skat, medvirker til at sikre, at indkomster, der hidtil har været skjult for de danske skattemyndigheder, kan blive beskattet i Danmark.

Der foreligger ikke oplysninger om de reelle indtægter fra formuer i Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig. Derfor er skønnet over merprovenuet fra forslaget behæftet med stor usikkerhed.

EU’s rentebeskatningsdirektiv (2003/48/EF) medfører, at når et pengeinstitut i en medlemsstat betaler renter til en fysisk person i en anden medlemsstat, skal pengeinstituttet indberette betalingen til skattemyndighederne i den stat, hvor instituttet er etableret, hvorefter disse myndigheder automatisk skal sende oplysningerne videre til myndighederne i rentemodtagers bopælsstat, så de kan kontrollere en korrekt beskatning af denne indtægt. Belgien, Luxembourg og Østrig har dog en overgangsordning, så disse medlemsstater i stedet skal sikre beskatningen ved at opkræve kildeskat af rentebetalingerne og overføre 75 pct. af provenuet af denne kildeskat til rentemodtagers bopælsstat uden at oplyse rentemodtagers identitet.

På baggrund af oplysninger om de beløb, som Danmark har fået udbetalt som andel i kildeskat fra Belgien i henhold til rentebeskatningsdirektivet, skønnes denne del af forslaget at medføre et meget beskedent merprovenu.

På baggrund af de tilsvarende oplysninger om de beløb, som Danmark har fået udbetalt som andel af kildeskat fra Luxembourg i henhold til rentebeskatningsdirektivet, og en antagelse om, at der tillige er indtægter fra investeringsforeninger m.v. uden renteskat, skønnes merprovenuet til ca. 40 mio. kr. årligt.

På baggrund af oplysninger om de beløb, som Danmark har fået udbetalt som andel i kildeskat fra Østrig i henhold til rentebeskatningsdirektivet, skønnes denne del af forslaget at medføre et meget beskedent merprovenu.

Forslaget vedrørende Singapore skønnes at medføre et merprovenu, men der foreligger ikke statistiske oplysninger, der kan anskueliggøre størrelsen heraf. Umiddelbart skønnes merprovenuet dog at være begrænset.

Samlet set skønnes ændringerne af dobbeltbeskatningsoverenskomsten at indbringe et varigt merprovenu i størrelsesordenen 40 mio. kr. årligt.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige. Der sker allerede udveksling af oplysninger i skattesager i betydeligt omfang mellem danske og udenlandske myndigheder. Lovforslaget medfører mulighed for, at danske myndigheder kan indhente bankoplysninger fra myndighederne i Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig, hvilket ikke vil medføre nævneværdige justeringer i de allerede anvendte arbejdsprocedurer i SKAT.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Høring

Lovforslaget har ikke været i høring, idet der er tale om Folketingets godkendelse af allerede indgåede protokoller.

 
12. Sammenfattende skema
 
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
 
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslagene vedr. Belgien, Østrig og Singapore skønnes at medføre et meget beskedent merprovenu.
Forslaget vedr. Luxembourg skønnes med stor usikkerhed at medføre et merprovenu på 40 mio. kr. årligt.
Ingen
Administrative konsekvenser for det offentlige
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
   

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter lovforslagets § 1 bemyndiges regeringen til at tiltræde protokollen om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Belgien. Protokollen er optaget som bilag 1 til lovforslaget. Regeringen vil efter lovens vedtagelse kunne gennemføre aftalens bestemmelser i Danmark, når dens betingelser herfor er opfyldt.

Disse betingelser er, at de to aftaleparter skal underrette hinanden, når de fremgangsmåder, som er påkrævet efter deres respektive lovgivninger, er gennemført. Det vil for Danmarks vedkommende sige, at dette lovforslag er vedtaget.

§ 1, stk. 2, medfører, at aftalen træder i kraft den dag, hvor den sidste aftalepart har givet den anden underretning om, at de fremgangsmåder, som er påkrævet efter partens lovgivning, er gennemført, jf. protokollens artikel II.

Aftalen finder anvendelse fra og med skattepligtsperioder, der begynder den 1. januar 2010 eller senere. Det hindrer dog ikke, at SKAT gør brug af oplysninger vedr. 2010 eller senere indkomstår ved undersøgelse af skattemæssige forhold vedrørende tidligere indkomstår.

Til § 2

Efter lovforslagets § 2 bemyndiges regeringen til at tiltræde protokollen om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg samt notevekslingen i forbindelse med protokollen. Protokollen med noteveksling er optaget som bilag 2 til lovforslaget. Regeringen vil efter lovens vedtagelse kunne gennemføre aftalens bestemmelser i Danmark, når dens betingelser herfor er opfyldt.

Disse betingelser er, at de to aftaleparter skal underrette hinanden, når de fremgangsmåder, som er påkrævet efter deres respektive lovgivninger, er gennemført. Det vil for Danmarks vedkommende sige, at dette lovforslag er vedtaget.

§ 2, stk. 2, medfører, at aftalen træder i kraft den dag, hvor den sidste aftalepart har givet den anden underretning om, at de fremgangsmåder, som er påkrævet efter partens lovgivning, er gennemført, jf. protokollens artikel 2.

Aftalen har virkning fra og med skatteår, der begynder den 1. januar eller senere i det kalenderår, der følger efter det år, hvor protokollen træder i kraft. Det er dog intet til hinder for, at SKAT gør brug af oplysninger, som kan indhentes vedrørende et indkomstår efter denne ikrafttrædelsesbestemmelse, ved undersøgelse af skattemæssige forhold vedrørende tidligere indkomstår.

Til § 3

Efter lovforslagets § 3 bemyndiges regeringen til at tiltræde protokollen om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Singapore. Protokollen er optaget som bilag 3 til lovforslaget. Regeringen vil efter lovens vedtagelse kunne gennemføre aftalens bestemmelser i Danmark, når dens betingelser herfor er opfyldt.

Disse betingelser er, at de danske myndigheder skal underrette myndighederne i Singapore, når den fremgangsmåde, som er påkrævet efter dansk ret, er gennemført. Det vil sige, at dette lovforslag er vedtaget. Derefter skal myndighederne i Singapore underrette de danske myndigheder, når den fremgangsmåde, som er påkrævet efter dette lands ret, er gennemført.

§ 3, stk. 2, medfører, at aftalen træder i kraft 30 dage efter den dag, hvor Singapore har givet Danmark underretning om gennemførelsen af den fremgangsmåde, som er påkrævet efter Singapores ret, jf. protokollens artikel II. Herefter kan myndighederne i Danmark, henholdsvis Singapore, begynde at anmode hinanden om oplysninger i overensstemmelse med den nye artikel 26. Det er dog intet til hinder for, at SKAT gør brug af oplysninger, som kan indhentes vedrørende et indkomstår efter denne ikrafttrædelsesbestemmelse, ved undersøgelse af skattemæssige forhold vedrørende tidligere indkomstår.

Til § 4

Efter lovforslagets § 4 bemyndiges regeringen til at tiltræde protokollen om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Østrig samt tillægsprotokollen i forbindelse hermed. Protokollen med tillægsprotokol er optaget som bilag 4 til lovforslaget. Regeringen vil efter lovens vedtagelse kunne gennemføre aftalens bestemmelser i Danmark, når dens betingelser herfor er opfyldt.

Disse betingelser er, at de to aftaleparter skal underrette hinanden, når de fremgangsmåder, som er påkrævet efter deres respektive lovgivninger, er gennemført. Det vil for Danmarks vedkommende sige, at dette lovforslag er vedtaget.

§ 4, stk. 2, medfører, at aftalen træder i kraft den første dag i den tredje måned efter modtagelsen af den sidste underretning om, at de fremgangsmåder, som er påkrævet efter partens lovgivning, er gennemført, jf. protokollens artikel 2.

Aftalen har virkning fra og med skatteår, der begynder den 1. januar eller senere i det kalenderår, der følger efter det år, hvor protokollen træder i kraft. Det er dog intet til hinder for, at SKAT gør brug af oplysninger, som kan indhentes vedrørende et indkomstår efter denne ikrafttrædelsesbestemmelse, ved undersøgelse af skattemæssige forhold vedrørende tidligere indkomstår.

Til § 5

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 15. december 2009.

Denne dato vil muliggøre, at aftalen med Luxembourg kan træde i kraft med virkning fra 1. januar 2010. Aftalen har nemlig virkning for skatteår, som begynder på eller efter 1. januar i det kalenderår, som begynder efter den dag, hvor både Danmark og Luxembourg har meddelt hinanden, at de interne procedurer for aftalens ikrafttræden er opfyldt. Ikrafttræden med virkning fra 1. januar 2010 forudsætter således, at Danmarks meddelelse er givet senest 31. december 2009, hvilket er muligt, hvis loven træder i kraft 15. december 2009. Ikrafttræden med virkning fra 1. januar 2010 forudsætter dog, at Luxembourg også senest 31. december 2009 giver meddelelse til Danmark om, at de luxembourgske procedurer er opfyldt.

Det bemærkes, at lovens ikrafttræden 15. december 2009 ikke har betydning for virkningstidspunktet for aftalerne med Belgien, Singapore og Østrig. Aftalen med Belgien har nemlig virkning for skattepligtsperioder, som begynder på eller efter 1. januar 2010. Aftalen med Singapore træder i kraft med virkning fra 30 dage efter, at Singapore har givet meddelelse til Danmark om, at dens procedurer er opfyldt. Aftalen med Østrig træder i kraft den første dag i den tredje måned efter, at både Danmark og Østrig har meddelt hinanden, at de interne procedurer for aftalens ikrafttræden er opfyldt, hvorefter aftalen har virkning for skattepligtsperioder, der begynder på eller efter 1. januar i det følgende kalenderår.

Det foreslås imidlertid, at hele loven får samme ikrafttrædelsestidspunkt.

Til § 6

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

De gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig gælder ikke for Færøerne og Grønland. De nye protokoller til ændring af disse overenskomster skal heller ikke gælde for disse dele af rigsfællesskabet.


Bilag 1

Bestemmelser i de gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig, som ændres ved protokollerne af 7. juli 2009 henholdsvis 4. juni 2009

Belgien, jf. bekendtgørelse nr. 5 af 20. januar 1971

Artikel 26

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for gennemførelsen af denne overenskomst og den interne lovgivning i de kontraherende stater vedrørende skatter, der omfattes af denne overenskomst, i det omfang den stedfindende beskatning er i overensstemmelse med denne overenskomst.

Enhver oplysning, der er opnået på denne måde, skal behandles som hemmelig; den må ikke meddeles til andre personer - bortset fra skatteyderen eller dennes befuldmægtigede - eller myndigheder end dem, der er beskæftiget med påligningen eller opkrævningen af de skatter, som omfattes af denne overenskomst, og med klager eller appeller herover, såvel som til de dømmende myndigheder i straffesager.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges nogen af de kontraherende stater pligt til:

1) at foretage forvaltningsakter, der strider mod dens egen eller den anden kontraherende stats lovgivning eller forvaltningspraksis;

2) at meddele oplysninger, som ikke ville kunne fremskaffes ifølge dens egen eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

3) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, industriel eller faglig hemmelighed eller en kommerciel fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

Luxembourg, jf. bekendtgørelse nr. 95 af 23. september 1982

Artikel 26

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. De oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgelse, eller klagebehandling i forbindelse med de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:

a) at foretage forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

Singapore, jf. bekendtgørelse nr. 1 af 5. januar 2001

Artikel 25

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der er opnået i henhold til denne stats interne lovgivning og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgelse, eller klagebehandling i forbindelse med de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat en pligt til:

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

Østrig, jf. bekendtgørelse nr. 3 af 30. april 2008

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der er opnået i henhold til denne stats interne lovgivning og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgning med hensyn til, eller klageafgørelser i forbindelse med de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat en pligt til:

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

Omtryksnote
  • 16-10-2009:
  • Omtrykt pga. manglende bilag
  • Omtrykt da bilagene til lovforslaget ikke blev offentliggjort på Folketingstidende.dk