Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Cirkulæreskrivelse om særlige procedurer i sager om internationale familieadoptioner

1. Indledning

Familiestyrelsens ”Vejledning om adoption” fra 2009 indeholder de nærmere regler for behandlingen af en ansøgning om familieadoption. Der henvises til vejledningens kapitel 5.

Danmark har med Haagerkonventionen af 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner forpligtet sig til at gennemføre internationale adoptioner, herunder også familieadoptioner i et samarbejde med de kompetente myndigheder m.v. i giverlandet i overensstemmelse med det samarbejdssystem, som er opstillet i konventionen.

Uden for Haagerkonventionens område bør der ske inddragelse af myndighederne i giverlandet i overensstemmelse med principperne i konventionen. Flere giverlandes lovgivning kræver desuden, at det pågældende lands myndigheder bliver inddraget i internationale adoptioner.

Denne cirkulæreskrivelse har til formål at beskrive proceduren for gennemførelse af internationale familieadoptioner i konkrete lande. Cirkulæreskrivelsen vil løbende blive revideret, når Familiestyrelsen modtager nye oplysninger om proceduren i enkelte lande.

Den særlige procedure ved international familieadoption omfatter bl.a., hvilke myndigheder, der skal inddrages, når det vurderes, om adoption er til gavn for barnet. Den særlige procedure kan tillige være, at adoptionen både skal gennemføres i udlandet, eventuelt ved domstolene, og i Danmark. I nogle lande er der et religiøst forbud mod adoption. Det er Familiestyrelsens opfattelse, at danske adoptionsmyndigheder ikke bør medvirke til, at der gennemføres adoptioner af børn, som er bosat i et land, der forbyder adoption, eller hvor der generelt ikke er adgang til adoption.

I afsnit 2 beskrives proceduren for gennemførelsen af en international familieadoption i en række lande, der har tiltrådt Haagerkonventionen, mens afsnit 3 beskriver proceduren for gennemførelse af en international familieadoption i en række lande, der ikke har tiltrådt Haagerkonventionen.

I sager om familieadoption, hvor barnet befinder sig i et land, hvor der ikke er udstedt retningslinjer i denne cirkulæreskrivelse, sendes ansøgningen til Familiestyrelsen, hvis statsforvaltningen efter undersøgelse af ansøgeren finder, at adoptionen vil være til gavn for barnet, jf. kapitel 5 i ”Vejledning om adoption”.

Familiestyrelsen vil herefter foretage en høring af myndighederne i det pågældende land om fremgangsmåden ved behandling af sager om familieadoption.

Kravene til undersøgelsen er reguleret i konventionens artikel 15, idet det af denne fremgår, at der skal udarbejdes en socialrapport om en række forhold vedrørende ansøgeren. Det fremgår også heraf, at undersøgelsen skal indeholde en beskrivelse af, hvilke børn ansøgeren måtte være i stand til at påtage sig ansvaret for. Det bemærkes, at socialrapporten skal oversættes til et relevant sprog, inden sagen sendes til udlandet eller forelægges for Familiestyrelsen.

Oplysninger om Haagerkonventionslandenes centralmyndigheder findes på hjemmesiden www.hcch.net.

2. Særlige procedurer i Haagerkonventionslande

Brasilien

Ifølge den brasilianske centralmyndighed skal adoption af et barn, som er født i Brasilien, eller som boede i Brasilien før udrejsen til Danmark, ske ved en brasiliansk domstol for at være gyldig efter brasiliansk ret. Centralmyndigheden har som svar på en konkret henvendelse fra Familiestyrelsen henvist ansøgere om familieadoption til at kontakte Comissao Estadual Judiciaria de Advocao (CEJA), som er en komité for Adoption i den forbundsstat, hvor barnet bor. Brasilien skelner formentlig ikke mellem sager om familieadoption og fremmedadoption.

Efter styrelsens oplysninger er det CEJA, der har det overordnede ansvar for brasilianske adoptioner i forbundsstaterne, og som kan godkende ansøgere og frigive børn til adoption. Det er formentlig ikke et krav, at ansøgeren er repræsenteret af en organisation. Finder statsforvaltningen – efter undersøgelse af ansøgernes forhold, – at adoptionen vil være til gavn for barnet, bør statsforvaltningen rette henvendelse til CEJA i den relevante stat med henblik på at sikre, at statsforvaltningen kan modtage oplysninger om barnet i overensstemmelse med Haagerkonventionens artikel 17 c.

Ansøgere bør desuden vejledes om, at adoptionen skal gennemføres ved en brasiliansk domstol, hvorfor ansøgerne samtidig bør henvises til at rette henvendelse til en brasiliansk advokat, der kan bistå med dette.

(Opdateret 2003)

Filippinerne

Ifølge lovgivningen på Filippinerne skal alle ansøgninger om adoption gå igennem den filippinske adoptionsmyndighed: Intercountry Adoption Board, (ICAB) via en autoriseret formidlende organisation i Danmark. Der kan normalt ikke gennemføres adoptioner fra Filippinerne uden bistand fra en autoriseret organisation eller en central myndighed.

De formidlende organisationer AC Børnehjælp og DanAdopt har indgået aftale med de filippinske adoptionsmyndigheder om formidling af adoption i sager om både fremmed- og familieadoption. Statsforvaltningen skal derfor – hvis undersøgelserne af ansøgernes forhold taler for, at adoptionen kan være til gavn for barnet – under henvisning til § 14, stk. 4, i bekendtgørelse om adoption, henvise ansøgerne til at rette henvendelse til AC Børnehjælp eller DanAdopt. Statsforvaltningen kan kontakte organisationen for nærmere drøftelse af forløbet.

Det bemærkes, at ICAB stiller et ufravigeligt krav om, at der udarbejdes en særlig psykolograpport om ansøgerne. Herudover er det et krav efter filippinsk lovgivning, at der i løbet af seks måneder efter barnets indrejse udarbejdes tre plejerapporter til ICAB. Plejerapporterne, der udarbejdes af statsforvaltningen, skal sendes til ICAB, inden den danske adoptionsbevilling udstedes. Først når ICAB har udstedt erklæring efter Haagerkonventionens artikel 23 (”consent to adoption”), kan adoptionsbevillingen udstedes.

Hvis ICAB er involveret i en sag om familieadoption og kan bekræfte fødselsattestens ægthed, kan de normale procedurer vedrørende legalisering af filippinske fødselsattester fraviges. Det bemærkes i øvrigt om den normale legaliseringsprocedure, at det danske generalkonsulat i Manila ikke medvirker herved, hvorfor henvendelse herom bør rettes til Udenrigsministeriet.

(opdateret 2009)

Polen

Familiestyrelsen har fra de polske formidlende organisationer fået oplyst, at en familieadoption i Polen gennemføres ved de polske domstole, hvis retsstillingen for barnet er afklaret – dvs. at de biologiske forældre er indforståede med adoptionen eller døde. Er der tale om nært slægtskab (barnebarn, nevø/niece), kan ansøgerne engagere en polsk advokat til at forelægge sagen for dommeren. De polske domstole kan iværksætte en undersøgelse af barnets situation ved at henvise til en social institution/børnehjem.

Den polske centralmyndighed og det polske justitsministerium finder det uafklaret, om familieadoptioner er omfattet af Haagerkonventionen.

Sager om familieadoptioner fra Polen skal – hvis statsforvaltningen efter undersøgelse af ansøgernes forhold finder, at adoptionen vil være til gavn for barnet – forelægges Familiestyrelsen. Familiestyrelsen vil via kontakt til de formidlende organisationer i Polen forsøge at sikre, at der ved domstolens og ansøgernes initiativ iværksættes en undersøgelse af barnets forhold, og at denne undersøgelse sendes til statsforvaltningen til brug for vurderingen af, om adoptionen er til gavn for barnet.

Ansøgerne skal således gøres opmærksom på, at adoptionen skal gennemføres både efter dansk ret og efter polsk ret. En polsk dom om adoption er dog ikke ensbetydende med, at adoptionen tillades i Danmark. Det skal – ved den nævnte undersøgelse af barnets forhold – dokumenteres, at adoptionen er til gavn for barnet.

(Opdateret 2001)

Sri Lanka

I sager om familieadoption fra Sri Lanka sendes oplysninger om ansøgerne vedlagt oversættelser af statsforvaltningens socialrapport, ansøgernes helbredsforhold, straffeattester og økonomiske forhold til den srilankanske centralmyndighed, the Commissioner of Probation and Child Care Services.

Når artikel 17 c-erklæring modtages fra centralmyndigheden, bør statsforvaltningen være særlig opmærksom på, om henvendelsen fra centralmyndigheden indeholder tilstrækkelige oplysninger om barnets forhold (jf. artikel 16), og om der er dokumenteret samtykke fra de biologiske forældre (jf. artikel 4).

(Opdateret 2001)

Thailand

Familiestyrelsen har fra adoptionsmyndighederne i Thailand fået oplyst, at alle adoptioner i Thailand skal gå gennem Department of Public Welfare og centralmyndigheden Child Adoption Centre, der foretager en vurdering af ansøgningen og vurderer, om adoptionen vil være til gavn for barnet.

Child Adoption Centre har oplyst, at familieadoptioner skal gennemføres i overensstemmelse med både dansk og thailandsk ret.

I sager om familieadoption af et barn fra Thailand skal statsforvaltningen sende socialrapporten vedrørende ansøgerne samt tilknyttede dokumenter i oversat stand til Child Adoption Centre. Det kan anføres i fremsendelsen, om der er særlige forhold vedrørende barnet, som ønskes undersøgt til brug for statsforvaltningens vurdering af, om adoptionen vil være til gavn for barnet. Hvis der opstår problemer i relation til kontakten til den thailandske adoptionsmyndighed og udvekslingen af oplysninger om ansøgerne og barnet, kan Familiestyrelsen kontaktes.

Efter thailandsk lovgivning er det et krav, at der efter barnets ankomst til landet udarbejdes 3 plejerapporter inden for de første 6 måneder. Statsforvaltningen kan ikke udstede dansk adoptionsbevilling, før den thailandske centrale myndighed har modtaget plejerapporterne og har udtalt, at den ikke har indvendinger imod, at der udstedes dansk bevilling. Ansøgerne skal desuden vejledes om, at adoptionen samtidig skal registreres efter thailandsk ret.

(Opdateret 2002)

3. Særlige procedurer uden for Haagerkonventionen

Ghana

I sager om familieadoption fra Ghana skal der ske høring af Departement of Social Welfare i Ghana via den danske ambassade i Ghana om, hvorvidt adoption er til gavn for barnet. Det bør præciseres over for myndighederne, at de danske myndigheder har brug for at få verificeret oplysninger vedrørende familien og barnets forhold i en socialrapport, evt. efter hjemmebesøg. Alternativt kan det overvejes at få en advokat i Ghana til at foretage undersøgelserne.

Irak

Familiestyrelsen har via det danske generalkonsulat i Amman anmodet om at få oplysninger om, hvorvidt Irak anerkender adoptionsinstituttet. Ambassaden har oplyst, at der som følge af islamiske retsregler og traditioner ikke er adgang til adoption for muslimer. Det er Familiestyrelsens opfattelse, at danske adoptionsmyndigheder ikke bør medvirke til, at der gennemføres adoptioner af børn, som er bosat i et land, der forbyder adoptioner, eller hvor der generelt ikke er adgang til adoption.

(Opdateret 2002)

Iran

Familiestyrelsen har ved en høring af den danske ambassade i Iran fået oplysninger om, at adoption af iranske børn alene er tilladt, hvis ansøgerne er bosiddende i Iran. Desuden er det oplyst, at Iran har et forbud mod adoption i den form, som vi opererer med i Danmark. Det er således i strid med iransk lov, at den biologiske slægt mister alle sine juridiske rettigheder og pligter over for barnet. Det er Familiestyrelsens opfattelse, at danske adoptionsmyndigheder ikke bør medvirke til, at der gennemføres adoptioner af børn, som er bosat i et land, der forbyder adoptioner, eller hvor der generelt ikke er adgang til adoption.

(Opdateret 2002)

Korea

Sager om adoption fra Korea, også familieadoptioner, skal gå igennem en af de 4 godkendte organisationer i Korea.

Statsforvaltningen skal derfor – hvis undersøgelserne af ansøgernes forhold taler for, at adoptionen kan være til gavn for barnet – under henvisning til § 14, stk. 4, i bekendtgørelse om adoption, henvise ansøgerne til at rette henvendelse til den formidlende organisation DanAdopt, Hovedgaden 24, 3460 Birkerød, tlf. 45 81 63 33, der samarbejder med organisationerne i Korea.

(Opdateret i 2000)

Marokko

Familiestyrelsen har fra den danske ambassade i Rabat og via de norske adoptionsmyndigheder fået oplyst, at Marokko ikke anerkender adoptionsinstituttet i den form, som vi opererer med i Danmark. Der er således ikke officielle myndigheder i Marokko, der kan give tilladelse til adoption, eller som kan samarbejde med danske eller andre udenlandske myndigheder om at varetage barnets tarv i forbindelse med en eventuel bortadoption af et barn fra Marokko til udlandet. På baggrund heraf bør danske myndigheder ikke på det foreliggende grundlag medvirke til at gennemføre adoptioner af børn fra Marokko.

(Opdateret 2001)

Pakistan

Familiestyrelsen har foretaget en undersøgelse af mulighederne for adoption fra Pakistan, og undersøgelserne har vist, at der gælder et religiøst begrundet forbud mod adoption i Pakistan. Forbuddet er ubetinget og omfatter således også tilfælde, hvor der består en særlig familiemæssig eller anden særlig tilknytning mellem parterne. Det er på den baggrund Familiestyrelsens opfattelse, at de danske adoptionsmyndigheder ikke bør medvirke til, at der gennemføres adoption af børn, som bor i Pakistan.

(Opdateret i 2009)

Vietnam

Adoptioner fra Vietnam skal foregå i samarbejde med de vietnamesiske adoptionsmyndigheder ifølge en bilateral aftale om adoption, som Danmark har indgået med Vietnam. Behandlingen af ansøgninger om familieadoption skal foregå i et nært samarbejde med det vietnamesiske justitsministerium og under medvirken af formidlende organisationer i Danmark. Statsforvaltningen bør kontakte Familiestyrelsen, hvis statsforvaltningen modtager en ansøgning om familieadoption af et barn, der er statsborger i Vietnam, og hvis undersøgelserne af ansøgernes forhold taler for, at adoptionen kan være til gavn for barnet.

(Opdateret 1999)

Familiestyrelsen, den 30. september 2009

Trine Hede

/ Neel Pryds