Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
32000L0060
 
32006L0118
 
Links til øvrige EU dokumenter
32008D0915
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Anvendelsesområde og definitioner

Kapitel 2   Generelle bestemmelser

Kapitel 3   Klassifikation af tilstanden for overfladevandområder

Kapitel 4   Klassifikation af tilstanden for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder

Kapitel 5   Klassifikation af kvantitativ og kemisk tilstand for grundvandsforekomster

Kapitel 6   Udviklingstendenser for grundvand

Kapitel 7   Præsentation af tilstandsklassifikationen af overfladevandområder og grundvandsforekomster

Kapitel 8   Ikrafttrædelse

Bilag 1

Bilag 2.A.

Bilag 2.B.

Bilag 2.C.

Bilag 2.D.

Bilag 2.E.

Bilag 2.F.

Bilag 3

Bilag 4

Bilag 5

Bilag 6

Bilag 7

Bilag 8

Bilag 9

Bilag 10

Bilag 11

Bilag 12

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand1)

I medfør af § 21 i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009, fastsættes:

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter regler om fastsættelse af referencetilstand og miljømål, herunder hvad der forstås ved god tilstand for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand og godt økologisk potentiale for stærkt modificerede eller kunstige overfladevandområder.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Kvalitetselementer: De biologiske elementer og de hydromorfologiske, kemiske og fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer, samt specifikke forurenende stoffer som defineret i bilag 1.

2) Referencetilstand: En overfladevandtilstand svarende til værdierne for de i bilag 1 anførte biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde ved høj økologisk tilstand som defineret i bilag 2 A.

3) Økologisk tilstand: Et udtryk for kvaliteten af de med overfladevandet forbundne vandøkosystemers struktur og funktion som klassificeret i henhold til bilag 2 A-E.

4) God økologisk tilstand: Tilstand for et overfladevandområde som klassificeret i henhold til bilag 2 A-E.

5) Godt økologisk potentiale: Tilstand for et stærkt modificeret eller et kunstigt overfladevandområde som klassificeret i henhold til bilag 2 A og F.

6) Kemisk tilstand for overfladevand: Den tilstand, der er nået i et overfladevandområde udtrykt ved koncentrationerne af forurenende stoffer, der er omfattet af bilag 3 i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.

7) God kemisk tilstand for overfladevand: Den kemiske tilstand, der er nødvendig for at opfylde miljømålene for overfladevand, jf. miljømålslovens kapitel 6, dvs. den kemiske tilstand, der er nået i et overfladevandområde, hvor koncentrationerne af forurenende stoffer ikke overstiger de miljøkvalitetskrav, der er fastsat for stoffer omfattet af bilag 3 i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.

8) Grundvandstilstand: Det samlede udtryk for en grundvandsforekomsts tilstand bestemt ved enten dens kvantitative eller dens kemiske tilstand, alt efter hvilken der er ringest.

9) God kvantitativ tilstand for grundvand: Den kvantitative tilstand i en grundvandsforekomst, der opfylder alle betingelser i bilag 3, tabel 1.

10) God kemisk tilstand for grundvand: Den kemiske tilstand i en grundvandsforekomst, der opfylder alle betingelser i bilag 3, tabel 2.

11) Kvalitetskrav for grundvand: Et miljøkvalitetskrav, der udtrykkes som den koncentration af et bestemt forurenende stof, en gruppe af forurenende stoffer eller en forureningsindikator i grundvand, som ikke bør overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet.

12) Tærskelværdi: Et kvalitetskrav for grundvand, som er fastsat i medfør af § 10.

13) Væsentlig og vedvarende opadgående tendens: Statistisk signifikant og miljømæssigt betydende stigning i koncentrationen af et forurenende stof, en gruppe af forurenende stoffer eller en forureningsindikator i grundvandet, der kræver, at tendensen vender, jf. bilag 4.

14) Baggrundskoncentration: Den koncentration af et stof eller værdien af en indikator i en grundvandsforekomst, der svarer til ingen, eller kun ubetydelige, menneskeskabte forandringer af uforstyrrede forhold.

15) Kvantitativ tilstand: Et udtryk for, i hvilken grad en grundvandsforekomst er berørt af direkte eller indirekte indvinding.

16) Basislinje-koncentration: Den gennemsnitlige værdi i det mindste målt i løbet af referenceårene 2007 og 2008 på grundlag af de overvågningsprogrammer for grundvandsforekomster, der er indført i henhold til miljømålslovens § 22, eller, for så vidt angår stoffer, der er identificeret efter disse referenceår, i løbet af den første periode, for hvilken der foreligger en repræsentativ periode med overvågningsdata.

Kapitel 2

Generelle bestemmelser

§ 3. By- og Landskabsstyrelsen fastsætter værdier for miljømål for overfladevandområder for de kvalitetselementer, der fremgår af bilag 1 og efter de parametre, der er angivet i bilag 5.

Stk. 2. By- og Landskabsstyrelsen fastsætter værdier for miljømål for grundvandsforekomster for de elementer, der fremgår af bilag 3.

Stk. 3. Ved fastsættelse af referencetilstand for overfladevandområder anvendes metoderne i bilag 6, og

1) for vandløb indgår de definitioner, der fremgår af bilag 2 A-B,

2) for søer indgår de definitioner, der fremgår af bilag 2A og 2C,

3) for overgangsvande indgår de definitioner, der fremgår af bilag 2A og 2D,

4) for kystvande indgår de definitioner, der fremgår af bilag 2A og 2E, og

5) for stærkt modificerede eller kunstige overfladevandområder indgår de definitioner, der fremgår af bilag 2A og 2F.

Stk. 4. Fastsættelsen af værdier efter stk. 1 og referencetilstand efter stk. 3 skal ske i overensstemmelse med typeinddelingen af overfladevandområder efter § 3 i bekendtgørelse om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer.

§ 4. Fastsættelsen af mindre strenge miljømål skal for overfladevandområder ske som moderat, ringe eller dårlig tilstand i henhold til bilag 2 A-E og for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder som moderat, ringe eller dårlig økologisk potentiale i henhold til bilag 2 A og F.

Stk. 2. Fastsættelse af mindre strenge miljømål skal for grundvandsforekomster ske som ringe tilstand i henhold til bilag 3.

§ 5. By- og Landskabsstyrelsen skal ved vurdering af om miljømål for overfladevandområder er opfyldt, sammenholde resultaterne af overvågningsprogrammerne i medfør af bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv. med definitionerne i bilag 1, de normative definitioner i bilag 2 A-F, parametrene i bilag 5, og vandplanen og efter fremgangsmåden i bilag 7.

Stk. 2. By- og Landskabsstyrelsen skal ved vurdering af, om miljømål for grundvandsforekomster er opfyldt, sammenholde resultaterne af karakteriseringen efter § 5 i bekendtgørelse om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer samt resultaterne i overvågningsprogrammerne efter § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv. med definitioner og parametre i bilag 3.

Kapitel 3

Klassifikation af tilstanden for overfladevandområder

§ 6. By- og Landskabsstyrelsen skal ved klassifikationen af økologisk tilstand anvende definitionerne i bilag 1 (tabel 1-4), fremgangsmåden i bilag 7, princippet i bilag 11, afsnit 1, metoderne i bilag 6, værdierne i bilag 5 og den gældende vandplan.

Stk. 2. For vandområder, der ikke er fastsat værdier for i bilag 5, tabel 1.1-1.3, skal disse tabeller anvendes på baggrund af principperne i bilag 5, pkt. 1.4-1.5.

Stk. 3. For et overfladevandområde, der ikke opfylder kravene til god økologisk tilstand som følge af påvirkningerne af et eller flere stoffer omfattet af

1) bilag 2 i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet,

2) konkrete afgørelser udstedt i henhold til § 10 og § 11 i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, eller

3) den gældende vandplan,

skal en klassifikation i moderat, ringe eller dårlig økologisk tilstand ske på baggrund af stoffernes påvirkning af de biologiske kvalitetselementer.

Stk. 4. Den kemiske tilstand i et overfladevandområde henføres til klasserne god kemisk tilstand eller ikke-god kemisk tilstand.

Kapitel 4

Klassifikation af tilstanden for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder

§ 7. For stærkt modificerede eller kunstige overfladevandområder, jf. miljømålslovens § 15, anvendes udtrykket »økologisk potentiale” i stedet for »økologisk tilstand«.

Stk. 2. By- og Landskabsstyrelsen skal ved klassifikation af økologisk potentiale anvende definitionerne i bilag 1, fremgangsmåden i bilag 7, princippet i bilag 11, afsnit 1, metoderne i bilag 6 og værdierne for parametre fastsat i den gældende vandplan.

Stk. 3. For et kunstigt eller stærkt modificeret overfladevandområde, der ikke opfylder kravene til godt økologisk potentiale som følge af påvirkningerne af et eller flere stoffer omfattet af

1) bilag 2 i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet,

2) konkrete afgørelser udstedt i henhold til § 10 og § 11 i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, eller

3) den gældende vandplan,

skal en klassifikation i moderat, ringe eller dårligt økologisk potentiale ske på baggrund af stoffernes påvirkning af de biologiske kvalitetselementer.

Stk. 4. Den kemiske tilstand i kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder henføres til klasserne god kemisk tilstand eller ikke god kemisk tilstand, jf. § 2, stk. 1, nr. 6 og 7.

Kapitel 5

Klassifikation af kvantitativ og kemisk tilstand for grundvandsforekomster

§ 8. By- og Landskabsstyrelsen skal ved klassifikation af kvantitativ tilstand for en grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster anvende definitionerne i bilag 3, tabel 1.

Stk. 2. De resultater, som overvågningsnettet i medfør af bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv., giver for en grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster, benyttes til at vurdere den kvantitative tilstand for grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandsforekomster.

§ 9. By- og Landskabsstyrelsen skal ved klassifikation af kemisk tilstand for en grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster anvende definitionerne i bilag 3, tabel 2.

Stk. 2. Ved vurderingen af grundvandets kemiske tilstand aggregeres data fra de enkelte overvågningspunkter i en grundvandsforekomst for grundvandsforekomsten som helhed. God kemisk tilstand for en grundvandsforekomst forudsætter, at middelværdien af resultaterne fra hvert overvågningspunkt i grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandsforekomster beregnes, og at disse middelværdier anvendes til at vise overensstemmelse med god kemisk tilstand for grundvand.

§ 10. By- og Landskabsstyrelsen skal ved vurdering af den kemiske tilstand for en grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster anvende de kvalitetskrav for nitrat og pesticider, som fremgår af bilag 8 og de tærskelværdier, som fastsættes i overensstemmelse med bilag 9.

Stk. 2. By- og Landskabsstyrelsen fastsætter tærskelværdier for de forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer og forureningsindikatorer, hvor det er fastslået, at de bidrager til karakteriseringen af grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, som er truet, idet der mindst skal tages hensyn til forurenende stoffer og indikatorer i bilag 9, tabel 1.

Stk. 3. By- og Landskabsstyrelsen fastsætter tærskelværdier på nationalt niveau for et vanddistrikt eller for en grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster. Listen over tærskelværdier indgår i vandplanen.

Stk. 4. By- og Landskabsstyrelsen fastsætter tærskelværdierne i overensstemmelse med bilag 9, idet der navnlig tages hensyn til grundvandsforekomstens indvirkninger på og indbyrdes forbindelse med tilknyttede overfladeområder og terrestriske økosystemer og vådområder, der er direkte afhængige af den, og der skal bl.a. tages humantoksikologisk og økotoksikologisk viden i betragtning.

Stk. 5. Listen over tærskelværdier ændres hver gang nye oplysninger om forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer eller forureningsindikatorer viser, at der bør fastsættes en tærskelværdi for et yderligere stof, at en eksisterende tærskelværdi bør ændres eller at en tærskelværdi, der tidligere er slettet af listen, skal genoptages på den for at beskytte menneskers sundhed og miljøet. Tærskelværdier kan slettes af listen, når den pågældende grundvandsforekomst ikke længere er udsat for risiko fra tilsvarende forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer eller forureningsindikatorer.

§ 11. En grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster anses for at have god kemisk tilstand, når

1) den relevante overvågning viser, at betingelserne i bilag 3, tabel 2, er opfyldt,

2) kvalitetskravene for grundvand, som er anført i bilag 8, og de relevante tærskelværdier, der er udarbejdet i medfør af § 10 og bilag 9, ikke overskrides i nogen af overvågningspunkterne i denne grundvandsforekomst eller gruppe af grundvandsforekomster, eller

3) kvalitetskravene for grundvand eller tærskelværdien overskrides i et eller flere overvågningspunkter, men en relevant undersøgelse i overensstemmelse med bilag 10 bekræfter, at

a) det på grundlag af den vurdering, der er omhandlet i bilag 10, 3. afsnit, kan fastslås, at koncentrationerne af forurenende stoffer, der overskrider kvalitetskravene for grundvand eller tærskelværdierne, ikke anses for at udgøre en væsentlig miljørisiko, idet der i relevant omfang tages hensyn til omfanget af den grundvandsforekomst, der berøres,

b) de øvrige betingelser for god kemisk tilstand for grundvand, som anført i bilag 3, tabel 2, er opfyldt, jf. bilag 10, 4. afsnit,

c) for grundvand udpeget til drikkevandsforekomster, jf. miljømålslovens § 8, opfyldes kriterierne i miljømålslovens § 13 i overensstemmelse med bilag 10, 4. afsnit, eller

d) grundvandsforekomsten eller nogle af forekomsterne i gruppen af grundvandsforekomster ikke er så forurenende, at menneskers mulighed for at anvende dem er blevet væsentligt forringet.

Kapitel 6

Udviklingstendenser for grundvand

§ 12. By- og Landskabsstyrelsen skal ved fastlæggelse af udgangspunkt, identifikation og vending af væsentlige og vedvarende opadgående tendenser i koncentrationerne af forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer og forureningsindikatorer i grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster anvende reglerne i bilag 4.

Kapitel 7

Præsentation af tilstandsklassifikationen af overfladevandområder og grundvandsforekomster

§ 13. By- og Landskabsstyrelsen skal udarbejde kort over tilstandsklassifikationen af de forskellige vandforekomster, jf. bekendtgørelse om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer.

Stk. 2. Kort over tilstandsklassifikationen af overfladevandområder udarbejdes efter reglerne i bilag 11, og kort over tilstandsklassifikationen af grundvandsforekomster udarbejdes efter reglerne i bilag 12.

Kapitel 8

Ikrafttrædelse

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010.

Miljøministeriet, den 6. december 2009

Troels Lund Poulsen

/ Helle Pilsgaard


Bilag 1

Tabel 1: Kvalitetselementer til klassifikation af økologisk tilstand for vandløb, jf. § 3, § 5, § 6 og § 7.

   
Fysisk-kemiske kvalitetselementer
Biologiske elementer
Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer
Generelle kemiske og fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer
Specifikke forurenende stoffer
– Den akvatiske floras sammensætning og tæthed
– Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed
– Fiskefaunaens sammensætning, tæthed og aldersstruktur
Hydrologisk regime
– vandstrømningens volumen og dynamik
– forbindelse til grundvandsforekomster
Vandløbets kontinuitet
Morfologiske forhold
– variation i vandløbets dybde og bredde
– bundforhold (struktur og substrat)
– bredzonens struktur
– Termiske forhold
– Iltforhold
– Salinitet
– Forsuringstilstand
– Næringsstofforhold
– Forurening med alle prioriterede stoffer, som det er blevet påvist udledes i overfladevandområdet
– Forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i overfladevandområdet
       

Tabel 2: Kvalitetselementer til klassifikation af økologisk tilstand for søer, jf. § 3, § 5 § 6 og § 7.

   
Fysisk-kemiske kvalitetselementer
Biologiske elementer
Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer
Generelle kemiske og fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer
Specifikke forurenende stoffer
– Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse
– Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed
– Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed
– Fiskefaunaens sammensætning, tæthed og aldersstruktur
Hydrologisk regime
– vandstrømningens volumen og dynamik
– opholdstid
– forbindelse til grundvandsforekomster
Morfologiske forhold
– variation i søens dybde
– volumen og bundforhold (struktur og substrat)
– søbreddens struktur
– Sigtdybde
– Termiske forhold
– Iltforhold
– Salinitet
– Forsuringstilstand
– Nærings­stof­for­hold
– Forurening med alle prioriterede stoffer, som det er blevet påvist udledes i overfladevandområdet
– Forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i overfladevandområdet
       

Tabel 3: Kvalitetselementer til klassifikation af økologisk tilstand for overgangsvande, jf. § 3, § 5, § 6 og § 7.

   
Fysisk-kemiske kvalitetselementer
Biologiske elementer
Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer
Generelle kemiske og fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer
Specifikke forurenende stoffer
– Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse
– Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed
– Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed
– Fiskefaunaens sammensætning og tæthed
Morfologiske forhold
– dybdevariation
– bundforhold (struktur og substrat)
– tidevandszonens struktur
Tidevandsregime
– fersk­vands­strøm­ning
– bølgeeksponering
– Sigtdybde
– Termiske forhold
– Iltforhold
– Salinitet
– Næ­rings­stof­for­hold
– Forurening med alle prioriterede stoffer, som det er blevet påvist udledes i overfladevandområdet
– Forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i over­flade­vand­om­rå­det
       

Tabel 4: Kvalitetselementer til klassifikation af økologisk tilstand for kystvande, jf. § 3, § 5, § 6 og § 7.

   
Fysisk-kemiske kvalitetselementer
Biologiske elementer
Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer
Generelle kemiske og fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer
Specifikke forurenende stoffer
– Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse
– Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed
– Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed
Morfologiske forhold
– dybdevariation
– volumen og bundforhold (struktur og substrat)
– tidevandszonens struktur
Tidevandsregime
– De dominerende strømmes retning
– Bølgeeksponering
– Sigtdybde
– Termiske forhold
– Iltforhold
– Salinitet
– Næ­rings­stof­for­hold
– Forurening med alle prioriterede stoffer, som det er blevet påvist udledes i overfladevandområdet
– Forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i overfladevandområdet
       

Tabel 5: Kvalitetselementer til klassifikation af økologisk potentiale for kunstige og stærkt modificerede overfladevandsområder, jf. § 3, § 5, § 6 og § 7.

Kunstige og stærkt modificerede over­flade­vands­om­rå­der
I forbindelse med kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder anvendes kvalitetselementerne for den af de fire naturlige kategorier af overfladevand, der ligner det pågældende kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområde mest.


Bilag 2.A.

DEFINITIONER AF KLASSIFIKATIONER AF ØKOLOGISK TILSTAND , jf. § 2, stk. 1, nr. 2-5, § 3, stk. 3, § 4, stk. 1 og § 5, stk. 1.

Generel definition for vandløb, søer, overgangsvande og kystvande

Følgende tekst giver en generel definition af økologisk kvalitet. De ved klassificeringen anvendte værdier for kvalitetselementerne for den økologiske tilstand for hver kategori overfladevand er anført i bilag 2 B – 2 F.

Element
Høj tilstand
God tilstand
Moderat tilstand
Ringe tilstand
Dårlig tilstand
Generelt
Der er ingen eller kun meget ubetydelige menneskeskabte ændringer i værdierne for de fysisk-kemiske og hy­dro­mor­fo­lo­gi­ske kvalitetselementer for den pågældende type over­fla­de­vand­om­rå­de i forhold til, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte forhold.
 
Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for overfladevandområdet svarer til, hvad der normalt gælder for den pågældende type under uberørte forhold, og der er ingen eller kun meget ubetydelige tegn på ændring.
 
Der forekommer typespecifikke forhold og samfund.
Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type over­fla­de­vand­om­rå­de udviser niveauer, der er svagt ændret som følge af menneskelig aktivitet, men afviger kun lidt fra, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte forhold.
Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevand afviger i mindre grad fra, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte forhold. Værdierne viser mindre tegn på ændring som følge af menneskelig aktivitet og er signifikant mere forstyrrede end under forhold med god tilstand.
Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevand viser tegn på større ændringer og afviger væsentligt fra, hvad der normalt gælder for den pågældende type overfladevand under uberørte forhold.
Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevand viser tegn på alvorlige ændringer og store dele af de relevante biologiske samfund, der normalt karakteriserer den pågældende type overfladevand under uberørte forhold, ikke forekommer.
           


Bilag 2.B.

Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i vandløb, jf. § 2, stk. 1, nr. 3-4, § 3, stk. 3, § 4, stk. 1 og § 5, stk. 1.

Biologiske kvalitetselementer

Element
Høj tilstand
God tilstand
Moderat tilstand
Fytoplankton
Den taksonomiske sammensætning af fytoplankton svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
 
Den gennemsnitlige fytoplanktonforekomst er helt i overensstemmelse med de typespecifikke fysisk-kemiske forhold og er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybdeforhold.
 
Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens og intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold.
Der er svage ændringer i planktontaxas sammensætning og tæthed i forhold til de typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet.
 
Der kan være en lille stigning i frekvens og intensitet af de typespecifikke planktonopblomstringer.
Planktontaxas sammensætning afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund.
 
Tætheden er forstyrret i mindre grad og kan være af et sådant omfang, at der sker en signifikant uønsket forstyrrelse af værdierne for andre biologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer.
 
Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne.
Makrofyter og bundvegetation
Den taksonomiske sammensætning svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
 
Ingen påviselige ændringer i den gennemsnitlige udbredelse af makrofyt- og bundvegetation.
Der er svage ændringer i makrofyt- og bundvegetationstaxas sammensætning og udbredelse set i forhold til typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret vækst af bundvegetation eller højere former for planteliv, der fører til uønskede forstyrrelser af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet.
 
Bundvegetationssamfundet er ikke negativt påvirket af bakteriesamlinger og –belægninger, der er til stede som følge af menneskelig aktivitet.
Makrofyt- og bundvegetationstaxas sammensætning afviger i mindre grad fra det typespecifikke samfund og er signifikant mere ændret end ved god tilstand.
 
Der er tydelige mindre ændringer i den gennemsnitlige udbredelse af makrofyt- og bundvegetation.
 
Bundvegetationssamfundet kan være berørt og i nogle områder fordrevet af bakteriesamlinger og –belægninger, der er til stede som følge af menneskelig aktivitet.
       

Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i vandløb, jf. § 2, stk. 1, nr. 3-4, § 3, stk. 3, § 4, stk. 1 og § 5, stk. 1.

Biologiske kvalitetselementer

Bentisk in­ver­te­brat­fau­na
Den taksonomiske sammensætning og tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
 
Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa viser ingen tegn på ændring i forhold til uberørte niveauer.
 
Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser ingen tegn på ændring i forhold til uberørte niveauer.
Der er svage ændringer i sammensætning og tæthed af invertebrattaxa i forhold til typespecifikke samfund.
 
Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa viser en svag ændring i forhold til typespecifikke niveauer.
 
Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser svage tegn på ændring i forhold til typespecifikke niveauer.
Sammensætning og tæthed af invertebrattaxa afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund.
 
Større taksonomiske grupper i det typespecifikke samfund forekommer ikke.
 
Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa samt diversitetsniveauet er væsentligt lavere end det typespecifikke niveau og signifikant lavere end ved god tilstand.
       
Fiskefauna
Artssammensætning og –tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
 
Alle typespecifikke miljøfølsomme arter forekommer.
 
Fiskesamfundenes aldersstruktur viser næsten ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og indicerer ikke manglende reproduktion eller udvikling for nogen bestemt art.
Der er i forhold til de typespecifikke samfund svage ændringer i artssammensætning og –tæthed som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer.
 
Fiskesamfundenes aldersstruktur viser tegn på forstyrrelse som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer og indicerer i nogle få tilfælde manglende reproduktion eller udvikling for en bestemt art, idet nogle aldersklasser eventuelt ikke forekommer.
Fiskearternes sammensætning og tæthed afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer.
 
Fiskesamfundenes aldersstruktur viser betydelige tegn på menneskeskabt forstyrrelse, idet en mindre andel af de typespecifikke arter ikke forekommer eller har en meget lav tæthed.
       

Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i vandløb, jf. § 2, stk. 1, nr. 3-4, § 3, stk. 3, § 4, stk. 1 og § 5. stk. 1.

Hydromorfologiske kvalitetselementer

Element
Høj tilstand
God tilstand
Moderat tilstand
Hydrologisk regime
Strømningens volumen og dynamik samt den deraf følgende forbindelse til grundvandet afspejler fuldstændig eller næsten fuldstændig uberørte forhold.
Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Vandløbets kontinuitet
Vandløbets kontinuitet forstyrres ikke af menneskelig aktivitet og muliggør akvatiske organismers uhindrede vandring samt sedimenttransport.
Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Morfologiske forhold
Kanalmønstre, bredde- og dybdevariationer, strømningshastigheder, bundforhold samt bredzonernes struktur og tilstand svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
       

Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i vandløb, jf. § 2, stk. 1, nr. 3-4, § 3, stk. 3, § 4, stk. 1 og § 5, stk. 1.

Fysisk-kemiske kvalitetselementer1)

Element
Høj tilstand
God tilstand
Moderat tilstand
Generelle forhold
Værdierne for de fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
 
Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold.
 
Salinitetsniveauer, pH, iltbalance, syreneutraliseringsevne og temperatur viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold.
Temperatur, iltbalance, pH, syreneutraliseringsevne og salinitet når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at det typespecifikke økosystem fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.
 
Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.
Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Specifikke syntetiske forurenende stoffer
Koncentrationer tæt på nul og i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker.
Koncentrationerne overstiger ikke de kvalitetskrav, der er fastsat i vandplanerne eller i eller i medfør af den gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.
Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Specifikke ikke-syntetiske forurenende stoffer
Koncentrationerne ligger inden for de grænser, der normalt gælder for uberørte forhold (baggrundsniveauer = bgn).
Koncentrationerne overstiger ikke de kvalitetskrav, der er fastsat i vandplanerne eller i eller i medfør af den gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.
Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
       


Bilag 2.C.

Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i søer, jf. § 2, stk. 1, nr.3-4, § 3, stk. 3, § 4, stk. 1 og § 5, stk. 1.

Biologiske kvalitetselementer

Element
Høj tilstand
God tilstand
Moderat tilstand
Fytoplankton
Fytoplanktons taksonomiske sammensætning og tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
 
Den gennemsnitlige fytoplankton
biomasse er i overensstemmelse med de typespecifikke fysisk-kemiske forhold og er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybdeforhold.
Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens og intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold.
Der er svage ændringer i planktontaxas sammensætning og tæthed i forhold til de typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet.
 
Der kan være en lille stigning i frekvens og intensitet af de typespecifikke planktonopblomstringer.
Planktontaxas sammensætning og tæthed afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund.
 
Biomassen er forstyrret i mindre grad og kan være det i et sådant omfang, at der sker en signifikant uønsket forstyrrelse i forholdene for andre biologiske kvalitetselementer og i vandets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet.
 
Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne.
       

Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i søer, jf. § 2, stk. 1, nr. 3-4, § 3, stk. 3, § 4, stk. 1 og § 5, stk. 1.

Biologiske kvalitetselementer

Makrofyter og bundvegetation
Den taksonomiske sammensætning svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
 
Ingen påviselige ændringer i den gennemsnitlige tæthed af makrofyter og bundvegetation.
Der er svage ændringer i makrofyt- og bundvegetationstaxas sammensætning og tæthed i forhold til typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret vækst af bundvegetation eller højere former for planteliv, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets fysisk-kemiske kvalitet.
 
Bundvegetationssamfundet er ikke negativt påvirket af bakteriesamlinger og –belægninger, der forekommer som følge af menneskelig aktivitet.
Makrofyt- og bundvegetationstaxas sammensætning afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund og er signifikant mere ændret end den sammensætning, der observeres ved god kvalitet.
 
Der er tydelige mindre ændringer i den gennemsnitlige tæthed af makrofyter og bundvegetation.
 
Bundvegetationssamfundet kan være berørt og i nogle områder fordrevet af bakteriesamlinger og –belægninger, der forekommer som følge af menneskelig aktivitet.
Bentisk in­ver­te­brat­fau­na
Den taksonomiske sammensætning og tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
 
Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa viser ingen tegn på ændring i forhold til uberørte niveauer.
 
Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser ingen tegn på ændring i forhold til uberørte niveauer.
Der er svage ændringer i sammensætning og tæthed af invertebrattaxa i forhold til typespecifikke samfund.
 
Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa viser svage tegn på ændring i forhold til typespecifikke niveauer.
 
Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser svage tegn på ændring i forhold til typespecifikke niveauer.
Sammensætning og tæthed af invertebrattaxa afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund.
 
Større taksonomiske grupper i det typespecifikke samfund forekommer ikke.
 
Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa samt diversitetsniveauet er væsentlig lavere end det typespecifikke niveau og signifikant lavere end ved god tilstand.
       

Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i søer, jf. § 2, stk. 1, nr. 3-4, § 3, stk. 3, § 4, stk. 1 og § 5, stk. 1.

Biologiske kvalitetselementer

Fiskefauna
Artssammensætning og –tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
 
Alle typespecifikke miljøfølsomme arter forekommer. Fiskesamfundenes aldersstruktur viser næsten ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og indicerer ikke manglende reproduktion eller udvikling for nogen bestemt art.
Der er i forhold til de typespecifikke samfund svage ændringer i artssammensætning og –tæthed som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer.
 
Fiskesamfundenes aldersstruktur viser tegn på forstyrrelse som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer og indicerer i nogle få tilfælde manglende reproduktion eller udvikling for en bestemt art, idet nogle aldersklasser eventuelt ikke forekommer.
Fiskearternes sammensætning og tæthed afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer.
 
Fiskesamfundenes aldersstruktur viser betydelige tegn på forstyrrelse som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer, idet en vis andel af de typespecifikke fiskearter ikke forekommer eller har en meget lav tæthed.
       

Hydromorfologiske kvalitetselementer

Element
Høj tilstand
God tilstand
Moderat tilstand
Hydrologisk regime
Strømningens volumen og dynamik, niveau og opholdstid samt den deraf følgende forbindelse til grundvandet afspejler fuldstændig eller næsten fuldstændig uberørte forhold.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Morfologiske forhold
Søens dybdevariation, volumen og struktur af substratet samt søbredzonens struktur og tilstand svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
       

Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i søer, jf. § 2, stk. 1, nr. 3-4, § 3, stk. 3, § 4, stk. 1 og § 5, stk. 1.

Fysisk-kemiske kvalitetselementer2)

Element
Høj tilstand
God tilstand
Moderat tilstand
Generelle forhold
Værdierne for de fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
 
Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold.
 
Salinitetsniveauer, pH, iltbalance, syreneutraliseringsevne, sigtdybde og temperatur viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de grænser, der normalt findes ved uberørte forhold.
Temperatur, iltbalance, pH, syre­neu­tra­liserings­evne, sigtdybde og salinitet når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.
 
Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Specifikke syntetiske forurenende stoffer
Koncentrationer tæt på nul og i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker.
Koncentrationerne overstiger ikke de kvalitetskrav, der er fastsat i vandplanerne eller i medfør af den gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Specifikke ikke-syntetiske forureningskomponenter
Koncentrationerne ligger inden for de grænser, der normalt findes ved uberørte forhold (baggrundsniveauer = bgn).
Koncentrationerne overstiger ikke de kvalitetskrav, der er fastsat i vandplanerne eller i medfør af den gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.


Bilag 2.D.

Definitioner af høj, god og moderat miljøtilstand i overgangsvande, jf. § 2, stk. 1, nr. 3-4, § 3, stk. 3, § 4, stk. 1 og § 5, stk. 1.

Biologiske kvalitetselementer

Element
Høj tilstand
God tilstand
Moderat tilstand
Fytoplankton
Fytoplanktontaxas sammensætning og tæthed svarer til uberørte forhold.
 
Den gennemsnitlige fytoplanktonbiomasse svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold og er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybdeforhold.
 
Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens og intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold.
Der er svage ændringer i planktontaxas sammensætning og tæthed.
 
Der er svage ændringer i biomassen i forhold til de typespecifikke forhold. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets fysisk-kemiske kvalitet.
 
Der kan være en lille stigning i frekvens og intensitet af de typespecifikke planktonopblomstringer.
Fytoplanktontaxas sammensætning og tæthed afviger i mindre grad fra typespecifikke forhold.
 
Biomassen er forstyrret i mindre grad og kan være af et sådant omfang, at der sker en signifikant uønsket forstyrrelse i forholdene for andre biologiske kvalitetselementer.
 
Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne.
Makroalger
Sammensætningen af makroalgetaxa svarer til uberørte forhold.
 
Ingen påviselige ændringer af makroalgernes dækningsgrad som følge af menneskelig aktivitet.
Der er svage ændringer i makroalgetaxas sammensætning og tæthed i forhold til de typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret vækst af bundvegetation eller højere former for planteliv, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets fysisk-kemiske kvalitet.
Makroalgetaxas sammensætning afviger i mindre grad fra typespecifikke forhold og er signifikant mere ændret end ved god kvalitet.
 
Der er tydelige mindre ændringer i makroalgernes tæthed, der kan føre til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet.

Definitioner af høj, god og moderat miljøtilstand i overgangsvande, jf. § 2, stk. 1, nr. 3-4 § 3, stk. 3, § 4, stk. 1 og § 5, stk. 1.

Biologiske kvalitetselementer

Angiospermer
Den taksonomiske sammensætning svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
Ingen påviselige ændringer i udbredelsen af angiospermer som følge af menneskelig aktivitet.
Der er svage ændringer i angiospermernes sammensætning set i forhold til typespecifikke forhold.
Udbredelsen af angiospermer viser svage tegn på forstyrrelse.
Angiospermtaxas sammensætning afviger i mindre grad fra typespecifikke samfund og er signifikant mere ændret end ved god kvalitet.
Der er mindre ændringer i angiospermtaxas udbredelse.
       
Bentisk in­ver­te­brat­fau­na
Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold.
Alle forureningsfølsomme taxa, der er knyttet til uberørte forhold, forekommer.
Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger lidt uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke forhold.
De fleste følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer.
Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger i mindre grad uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke forhold.
Taxa, der indicerer forurening, forekommer.
Mange følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer ikke.
Fiskefauna
Artssammensætning og –tæthed svarer til uberørte forhold.
De miljøfølsomme arters tæthed viser svage tegn på ændring i forhold til typespecifikke forhold som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer.
En mindre andel af de typespecifikke miljøfølsomme arter forekommer ikke som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer.

Definitioner af høj, god og moderat miljøtilstand i overgangsvande, jf. § 2, stk. 1, nr. 3-4, § 3, stk. 3, § 4, stk. 1 og § 5, stk. 1.

Hydromorfologiske kvalitetselementer

Element
Høj tilstand
God tilstand
Moderat tilstand
Tidevands­regime
Ferskvandsstrømningsregimet svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Morfologiske forhold
Dybdevariationer, substratforhold samt tidevandszonernes struktur og tilstand svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.

Definitioner af høj, god og moderat miljøtilstand i overgangsvande, jf. § 2, stk. 1, nr. 3-4, § 3, stk. 3, § 4, stk. 1 og § 5, stk. 1.

Fysisk-kemiske kvalitetselementer3)

Element
Høj tilstand
God tilstand
Moderat tilstand
Generelle forhold
De fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
 
Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de grænser, der normalt er knyttet til uberørte forhold.
 
Temperatur, iltbalance og sigtdybde viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de grænser, der normalt er knyttet til uberørte forhold.
Temperatur, iltforhold og sigtdybde når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.
 
Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.
Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Specifikke syntetiske forurenende stoffer
Koncentrationer tæt på nul og i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker.
Koncentrationerne overstiger ikke de kvalitetskrav, der er fastsat i vandplanerne eller i medfør af den gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.
Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Specifikke ikke-syntetiske forureningskomponenter
Koncentrationerne ligger inden for de grænser, der normalt er knyttet til uberørte forhold (baggrundsniveauer = bgn).
Koncentrationerne overstiger ikke de kvalitetskrav, der er fastsat i vandplanerne eller i medfør af den gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.
Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.


Bilag 2.E.

Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i kystvande, jf. § 2, stk. 1, nr. 3-4, § 3, stk. 3, § 4, stk. 1 og § 5, stk. 1.

Biologiske kvalitetselementer

Element
Høj tilstand
God tilstand
Moderat tilstand
Fytoplankton
Fytoplanktontaxas sammensætning og tæthed svarer til uberørte forhold.
 
Den gennemsnitlige fytoplanktonbiomasse svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold og er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybdeforhold.
 
Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens og intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold.
Fytoplanktontaxas sammensætning og tæthed viser svage tegn på forstyrrelse.
 
Der er svage ændringer i biomassen i forhold til typespecifikke forhold. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uønskede forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets kvalitet.
 
Der kan være en lille stigning i frekvens og intensitet af typespecifikke planktonopblomstringer.
Planktontaxas sammensætning og tæthed viser tegn på mindre forstyrrelse.
 
Algebiomassen ligger væsentligt uden for de grænser, der gælder for uberørte forhold, og er af et sådant omfang, at den kan påvirke andre biologiske kvalitetselementer.
 
Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne.
Makroalger og Angiospermer
Alle forureningsfølsomme makroalge- og angiospermtaxa, der er knyttet til uberørte forhold, forekommer.
 
Makroalgernes dækningsgrad og tætheden af angiospermer svarer til uberørte forhold.
De fleste forureningsfølsomme makroalge- og angiospermtaxa, der er knyttet til uberørte forhold, er til stede.
 
Makroalgernes dækningsgrad og tætheden af angiospermer viser svage tegn på forstyrrelse.
Et mindre antal forureningsfølsomme makroalge- og angiospermtaxa, der er knyttet til uberørte forhold, forekommer ikke.
 
Makroalgernes dækningsgrad og tætheden af angiospermer er forstyrret i mindre grad og kan føre til uønskede forstyrrelser af balancen mellem de organismer, der findes i vandet.

Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i kystvande, jf. § 2, stk. 1, nr. 3-4, § 3, stk. 3, § 4, stk. 1 og § 5, stk. 1.

Biologiske kvalitetselementer

Bentisk in­ver­te­brat­fau­na
Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold.
 
Alle forureningsfølsomme taxa, der er knyttet til uberørte forhold, forekommer.
Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger lidt uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke forhold.
 
De fleste følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer.
Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger i mindre grad uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke forhold.
 
Taxa, der indicerer forurening, forekommer.
Mange følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer ikke.

Hydromorfologiske kvalitetselementer

Element
Høj tilstand
God tilstand
Moderat tilstand
Tide­vands­re­gi­me
Ferskvandsstrømningsregimet og de dominerende strømmes retning og hastighed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Morfologiske forhold
Dybdevariation, bundforhold, (struktur og substrat) samt tidevandszonernes struktur og tilstand svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.

Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i kystvande, jf. § 2, stk. 1, nr. 3-4, § 3, stk. 3, § 4, stk. 1 og § 5, stk. 1.

Fysisk-kemiske kvalitetselementer4)

Element
Høj tilstand
God tilstand
Moderat tilstand
Generelle forhold
De fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
 
Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold.
 
Temperatur, iltbalance og sigtdybde viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold.
Temperatur, iltforhold og sigtdybde når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.
 
Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Specifikke syntetiske forurenende stoffer
Koncentrationer tæt på nul og i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker.
Koncentrationerne overstiger ikke de kvalitetskrav, der er fastsat i vandplanerne eller i medfør af den gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Specifikke ikke-syntetiske forurenende stoffer
Koncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold (baggrundsniveauer = bgn).
Koncentrationerne overstiger ikke de kvalitetskrav, der er fastsat i vandplanerne eller i medfør af den gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.


Bilag 2.F.

Definitioner af maksimalt, godt og moderat økologisk potentiale for stærkt modificerede eller kunstige overfladevandområder, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, § 3, stk. 3, § 4, stk. 1 og § 5, stk. 1.

Element
Maksimalt økologisk potentiale
Godt økologisk potentiale
Moderat økologisk potentiale
Biologiske kvalitetselementer
Værdierne for de relevante biologiske kvalitetselementer afspejler i det omfang, det er muligt, de værdier, der findes ved den mest sammenlignelige type overfladevand, givet de fysiske forhold, der følger af det pågældende kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområdes karakteristika.
Der er svage ændringer i værdierne for de relevante biologiske kvalitetselementer i forhold til værdierne ved maksimalt økologisk potentiale.
Der er mindre ændringer i værdierne for de relevante biologiske kvalitetselementer i forhold til værdierne ved maksimalt økologisk potentiale.
 
Disse værdier er signifikant mere ændret end ved god kvalitet.
Hydromorfo­lo­gis­ke elementer
De hydromorfologiske forhold er sådanne, at de eneste påvirkninger af overfladevandområdet er dem, der følger af det kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområdes karakteristika, når alle gennemførlige genoprettende foranstaltninger er truffet til sikring af den bedst opnåelige tilnærmelse til et økologisk kontinuum navnlig med henblik på faunaens migration og passende gyde- og yngleområder.
Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Fysisk-kemiske forhold
     

Definitioner af maksimalt, godt og moderat økologisk potentiale for stærkt modificerede eller kunstige overfladevandområder, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, § 3, stk. 3, § 4, stk. 1 og § 5, stk. 1.

Generelle forhold
De fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold i den type overfladevand, der er mest sammenlignelig med det pågældende kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområde.
 
Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved sådanne uberørte forhold.
 
Niveauerne for temperatur, iltbalance og pH svarer til dem, der findes i de mest sammenlignelige typer overfladevand under uberørte forhold.
Værdierne for de fysisk-kemiske elementer ligger inden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.
 
Temperatur og pH når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.
 
Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.
Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Specifikke syntetiske forurenende stoffer
Koncentrationer tæt på nul og i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker.
Koncentrationerne overstiger ikke de kvalitetskrav, der er fastsat i vandplanerne eller i medfør af den gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.
Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Specifikke ikke-syntetiske forurenende stoffer
Koncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold i den type overfladevand, der er mest sammenlignelig med det pågældende kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområde. (baggrundsniveauer = bgn)
Koncentrationerne overstiger ikke de kvalitetskrav, der er fastsat i vandplanerne eller i medfør af den gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.
Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.


Bilag 3

Grundvandets kvantitative og kemiske tilstand

Grundvands kvantitative tilstand, jf. § 2, stk. 1, nr. 9, § 3, stk. 2 og § 8.

Parameter for klassificering af kvantitativ tilstand:

– Ændringer af grundvandsstanden

Tabel 1. Definition af god kvantitativ tilstand for grundvand

Elementer
God tilstand
Grundvandsstand
Grundvandsstanden i grundvandsforekomsten ligger tilstrækkelig højt til, at den gennemsnitlige indvinding pr. år over en lang periode ikke overstiger den tilgængelige grundvandsressource.
 
Grundvandsstanden er således ikke udsat for menneskeskabte ændringer, der ville medføre:
 
– manglende opfyldelse af de miljømål, der er fastsat i medfør af § 3, stk. 1 i denne bekendtgørelse for tilknyttede overfladevande
 
– en væsentlig forringelse af sådanne vandes tilstand
 
– en væsentlig beskadigelse af tilknyttede terrestriske økosystemer, der er direkte afhængige af grundvandsforekomsten,
 
og ændringer i strømningsretningen som følge af ændringer i grundvandsstanden kan forekomme midlertidigt, eller konstant i et rumligt begrænset område, men sådanne ændringer medfører ikke, at saltvand eller andet trænger ind, og indicerer ikke en vedvarende og klart defineret tendens i strømningsretningen, der skyldes menneskeskabt påvirkning, og som kan medføre sådanne indtrængninger.
   

Grundvands kemiske tilstand, jf. § 2, stk. 1, nr. 10, § 3, stk. 2, § 9, § 11, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, litra b

Parametre for klassificering af grundvands kemiske tilstand:

– Ledningsevne

– Koncentrationer af forurenende stoffer

Tabel 2. Definition af god kemisk tilstand for grundvand

Elementer
God tilstand
Generelt
Grundvandsforekomstens kemiske sammensætning er således, at koncentrationerne af forurenende stoffer
 
– ikke viser påvirkninger fra indtrængning af saltvand eller andet,
 
– ikke overstiger de kvalitetskrav, der fremgår af bilag 8 og de tærskelværdier, der fremgår af bilag 9,
 
– ikke ville medføre, at miljømålene i medfør af miljømålsloven i denne bekendtgørelse ikke opfyldes for tilknyttede overfladevande, eller at der sker en signifikant forringelse i sådanne overfladevandområders økologiske eller kemiske kvalitet eller en signifikant beskadigelse af terrestriske økosystemer, som er direkte afhængige af grundvandsforekomsten.
Ledningsevne
Ændringer i ledningsevnen tyder ikke på indtrængning af saltvand eller andet i grundvandsforekomsten


Bilag 4

Identifikation af væsentlige og vedvarende opadgående tendenser, jf. § 12

Eventuelle væsentlige og vedvarende opadgående tendenser i koncentrationerne af forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer og forureningsindikatorer i grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, der anses for at være truet, skal identificeres. Denne identifikation foretages første gang i 2009, hvis det er muligt, og under hensyn til de eksisterende data, i forbindelse med rapporten om identifikation af tendenser som led i den første vandplan, jf. § 3 og § 4 i miljømålsloven, og mindst hver 6. år derefter.

Data fra kontrolovervågning og operationel overvågning benyttes til at bestemme væsentlige og vedvarende opadgående tendenser til stigende koncentrationer af forurenende stoffer og ændringer i sådanne tendenser.

Ved identifikation af væsentlige og vedvarende opadgående tendenser i koncentrationerne af stoffer, som både forekommer naturligt og som følge af menneskelige aktiviteter, tages der hensyn til basislinje-koncentrationerne og de foreliggende data, der er indsamlet før overvågningsprogrammets start, med henblik på at rapportere om identifikationen af tendenser som led i den første vandplan, jf. miljømålslovens § 3 og § 4.

Identifikationen baseres på en statistisk metode, f.eks. regressionsanalyse, med henblik på tendensanalyse i tidsserier i de enkelte overvågningspunkter.

For at undgå skævheder i identifikationen af tendenser, skal alle målinger under kvantificeringsgrænsen fastsættes til halvdelen af værdien af den højeste kvantificeringsgrænse, der forekommer i tidsserierne undtagen for det samlede pesticidindhold.

Udgangspunktet for beregningen af udviklingstendenser baseres på et basisår eller en basisperiode. Beregningen foretages for en grundvandsforekomst eller, når det er relevant,en gruppe af grundvandsforekomster. Ændringer i en udviklingstendens skal påvises statistisk, og identifikationens pålidelighedsgrad skal anføres.

Udgangspunktet for at vende tendensen skal fastlægges i overensstemmelse med nedenstående regler.

Udgangspunktet for at gennemføre foranstaltninger til at vende væsentlige og vedvarende opadgående tendenser foreligger, når koncentrationen af det forurenende stof når op på 75 % af parameterværdierne for grundvandskvalitetskravene og af tærskelværdierne, medmindre

der kræves et tidligere udgangspunkt, således at foranstaltninger til at vende tendensen kan forebygge eventuelle miljømæssigt væsentlige forringelser af grundvandskvaliteten på den mest omkostningseffektive måde eller i det mindste så vidt muligt begrænse dem,

et andet udgangspunkt er berettiget, hvis det på grundlag af detektionsgrænsen ikke er muligt at fastslå, at der er tale om en tendens svarende til 75 % af parameterværdi, eller

tendensens stigningstakt og muligheden for at vende den betyder, at et senere udgangspunkt for foranstaltninger til at vende tendensen fortsat vil gøre det muligt at forebygge eventuelle miljømæssigt væsentlige forringelser af grundvandskvaliteten på den mest omkostningseffektive måde eller i det mindste så vidt muligt begrænse dem. Et sådant senere udgangspunkt må ikke føre til forsinkelser i overholdelsen af fristen for miljømålene.

Udgangspunktet for gennemførelse af foranstaltninger til at vende væsentlige og vedvarende opadgående tendenser koordineres med foranstaltninger i medfør af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget.

Vending af tendenser skal påvises under hensyntagen til relevante bestemmelser i den gældende bekendtgørelse om overvågning for overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv.

Så snart et udgangspunkt er blevet fastlagt for en grundvandsforekomst, der er karakteriseret som truet, kan det ikke ændres i løbet af perioden for vandplanen, jf. miljømålslovens § 3 og § 4.

I overensstemmelse med ovenstående regler vendes tendenser, som udgør en væsentlig risiko for skade på vandøkosystemers eller terrestriske økosystemers kvalitet, menneskers sundhed eller legitim nuværende eller potentiel anvendelse af vandmiljøet, på grundlag af indsatsprogrammet, jf. miljømålslovens § 23, § 24 og § 25, med henblik på en progressiv reduktion af forureningen af grundvandet og en forebyggelse af forringelser af grundvandet.

Udgangspunktet for at vende tendensen fastlægges i overensstemmelse med ovenstående regler som en procentdel af det fastsatte grundvandskvalitetskrav og af de fastsatte tærskelværdier.

Hvor det er nødvendigt for at vurdere virkningen af eksisterende forureningsfaner i grundvandsforekomster, og især af de faner, som skyldes punktkilder og forurenende områder, som kan gøre det vanskeligt at nå målene i medfør af miljømålsloven, foretages yderligere tendensvurderinger af identificerede forurenende stoffer for at kontrollere, at faner fra forurenende områder ikke breder sig, ikke forringer den kemiske tilstand af grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandsforekomster og ikke udgør en risiko for menneskers sundhed og for miljøet.


Bilag 5

Klassifikationssystemer og klassegrænser for miljømål i overfladevandområder, jf. § 3, stk. 1, § 5, stk. 1 og § 6

1.1 Vandløb:

Biologisk kvalitetselement: Bentisk invertebratfauna

Parameter: Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) er en parameter, der indikerer sammensætning af fauna­ele­menter, tæthed af udvalgte faunaelementer, forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme faunaelementer og diversitetsniveau.

Tabel 1:

Typeområde
Økologisk kvalitets ratio (EQR)
 
Grænsen
Høj/god
Grænsen
God/moderat
Grænsen
Moderat/ringe
Grænsen
Ringe/ dårlig
Alle naturlige vandløb undtagen blødbundsvandløb
1,0a)
0,71a)
0,57
0,43
Blødbundsvandløbb)
1,0
0,8
0,6
0,4
           
Typeområde
Dansk Vandløbsfaunaindeks værdi
 
Reference-værdi
Grænsen
Høj/god
Grænsen
God/moderat
Grænsen
Moderat/ringe
Grænsen
Ringe/dårlig
Alle naturlige vandløb undtagen blødbunds­vandløb
7a)
Grænsen mellem faunaklasse 7a) og 6 a)
Grænsen mellem faunaklasse 5a) og 4 a)
Grænsen mellem faunaklasse 4 og 3
Grænsen mellem faunaklasse 3 og 2
Blødbunds­vandløbb)
5
Grænsen mellem faunaklasse 5 og 4
Grænsen mellem faunaklasse 4 og 3
Grænsen mellem faunaklasse 3 og 2
Grænsen mellem faunaklasse 2 og 1
           
a) Økologiske kvalitetsratioer og DVFI-værdier for det interkalibrerede nationale klassifikationssystem.
b) Blødbundsvandløb er mindre og naturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1 – 0,5 ‰ afhængig af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk.
 

Fysisk-kemiske kvalitetselementer: Specifikke forurenende stoffer

Parameter: Miljøkvalitetskrav

Miljøkvalitetskrav er fastsat i den gældende vandplan for det konkrete vandområde, i bilag 2 i den gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb søer eller havet og konkrete afgørelser udstedt i henhold til § 10 og § 11 i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.

1.2 Søer:

Biologiske kvalitetselementer: Fytoplankton

Parameter: Klorofyl a, parameter der indikerer biomasse.

Nedenstående tal i tabel 2 henviser til vækstsæsonens gennemsnitsværdier.

Tabel 2:

Typeområde
Økologisk kvalitets ratio (EQR)
 
Grænsen
Høj/god
Grænsen
God/moderat
Grænsen
Moderat/ringe
Grænsen
Ringe/ dårlig
Dybe søer: (Middel dybde 3 -15 m) – kalkholdigea)
0,55b)
0,32b)
   
Dybe søer: (Middel dybde 3 -15 m) – alkalinitet
0,57b)
0,31b)
   
Lavvandede søer: (Middeldybde < 3 m)
0,63b)
0,30b)
   
           
Typeområde
klorofyl a koncentration, µg /l
 
Reference-
værdi
Grænsen
Høj/god
Grænsen
God/moderat
Grænsen
Moderat/ringe
Grænsen
Ringe/dårlig
Dybe søer: (Middel dybde 3-15 m) – kalkholdigea)
2,5 – 3,8b)
4,6 – 7,0b)
8,0 – 12,0b)
   
Dybe søer: (Middel dybde 3-15 m) – alkalinitet
2,5 – 3,7b)
4,3 – 6,5b)
8,0 – 12,0b)
   
Lavvandede søer: (Middeldybde < 3 m)
6,3 – 7,5b)
9,9 – 11,7b)
21,0 – 25,0b)
   
           
a) Gælder også søer med middeldybde > 15 m.
b) Økologiske kvalitetsratioer og klorofylkkoncentrationer for det interkalibrerede nationale klassifikationssystem.
           

Fysisk-kemiske kvalitetselementer: Specifikke forurenende stoffer

Parameter: Miljøkvalitetskrav

Miljøkvalitetskrav er fastsat i den gældende vandplan for det konkrete vandområde, i bilag 2 i den gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb søer eller havet og konkrete afgørelser udstedt i henhold til § 10 og § 11 i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.

1.3 Kystvande:

Biologiske kvalitetselementer: Fytoplankton

Parameter: klorofyl a, parameter der indikerer biomasse

Tabel 3a

Typeområde
Økologisk kvalitets ratio (EQR)
 
Grænsen
Høj/god
Grænsen
God/moderat
Grænsen
Moderat/ringe
Grænsen
Ringe/dårlig
Baseret på 90 % fraktil Marts – September
OW 2 Kattegat
0,67a)
0,33a)
   
OW 4 Skagerrak
0,67a)
0,50a)
   
OW 4 Nordsøen
0,67a)
0,44a)
   
OW 5 Vadehavet
0,67a)
0,44a)
   
Baseret på sommermiddel Maj – September
OW 3 beskyttet
(Vestlige Østersø)
0,92a)
0,63a)
   
OW 3 eksponeret
(Bornholm)
0,92a)
0,75a)
   
M2 Dybsø Fjord
0,82a)
0,56a)
   
           
Typeområde
klorofyl a koncentration, µg /l
 
Reference-
værdi
Grænsen
Høj/god
Grænsen
God/moderat
Grænsen
Moderat/ringe
Grænsen
Ringe/dårlig
90 % fraktil Marts – September
OW 2 Kattegat
1,0a)
1,5a)
3,0a)
   
OW 4
Skagerrak
2,0a)
3,0a)
4,0a)
   
OW 4
Nordsøen
3,3a)
5,0a)
7,5a)
   
OW 5
Vadehavet
3,3a)
5,0a)
7,5a)
   
 
Sommermiddel Maj – September
OW 3
beskyttet (Vestlige Østersø)
1,2a)
1,3a)
1,9a)
   
OW 3
eksponeret (Bornholm)
1,2a)
1,3a)
1,6a)
   
M2 Dybsø Fjord
0,9a)
1,1a)
1,6a)
   
           
a) Økologiske kvalitetsratioer og klorofylkoncentrationer for det interkalibrerede nationale klassifikationssystem.
           

Biologisk kvalitetselement: Makroalger og angiospermer

Parameter: Ålegræs dybdegrænse, hovedudbredelse, parameter der indikerer dækningsgrad og tæthed

Tabel 3b

Typeområde
Økologisk kvalitets ratio (EQR)
 
Grænsen
Høj/god
Grænsen
God/moderat
Grænsen
Moderat/ringe
Grænsen
Ringe/dårlig
OW 3 beskyttet
(Vestlige Østersø – Hjelm Bugt)
0,9a)
0,74a)
   
           
Typeområde
Ålegræs - dybdegrænse, meter
 
Referenceværdi
Grænsen
Høj/god
Grænsen
God/moderat
Grænsen
Moderat/ringe
Grænsen
Ringe/dårlig
OW 3
beskyttet
9,4a)
8,5a)
7,0a)
   
(Vestlige Østersø – Hjelm Bugt)
 
(8,0 – 9,4)
(6,6 – 7,1)
   
Øvrige
områder
   
25 – 30 % afvigelse fra referencetilstand
   
           
a) Økologiske kvalitetsratioer og ålegræs – dybdegrænser for det interkalibrerede nationale klassifikationssystem.
           

Biologisk kvalitetselement: Bentisk invertebratfauna

Parameter: Dansk indeks for marin bundfauna på blød bund (DKI), parameter der indikerer diversitet, tæthed og følsomhed for invertebratarter

Tabel 3c

Typeområde
Økologisk kvalitets ratio (EQR) –
Bundfauna blød bund (DKI indeks)
 
Grænsen
Høj/god
Grænsen
God/moderat
Grænsen
Moderat/ringe
Grænsen
Ringe/dårlig
OW 2 Kattegat
0,82b)
0,63b)
   
OW 4 Nordsøen/ Skagerrak
0,67b)
0,53b)
   
OW 5 Vadehavet
0,67b)
0,53b)
   
         
b) Økologiske kvalitetsratioer og DKI-værdier for det interkalibrerede nationale klassifikationssystem.
         

Fysisk-kemiske kvalitetselementer: Specifikke forurenende stoffer

Parameter: Miljøkvalitetskrav

Miljøkvalitetskrav er fastsat i den gældende vandplan for det konkrete vandområde, i bilag 2 i den gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb søer eller havet og i konkrete afgørelser udstedt i henhold til § 10 og § 11 i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.

1.4 Overfladevandområder, hvor typeområdet ikke indgår i tabellerne i afsnit 1.1 – 1.3

Biologiske kvalitetselementer

Ved fastlæggelsen af klassegrænserne for disse typeområder, der indgår i bekendtgørelsen om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer, skal resultaterne i tabellerne i afsnit 1.1-1.3 inddrages under følgende overvejelser:

1) En vurdering af, hvorvidt forskellen i de berørte vandområders karakteristik betyder, at anvendelsen af grænserne angivet i tabellerne i afsnit 1.1-1.3 ikke vil være konsistent med de relevante beskrivelser af økologisk tilstandsklassifikation, der fremgår af bilag 2 A-E.

2) Ved fastlæggelse af grænseværdier, som er forskellige fra grænseværdierne i tabellerne i afsnit 1.1-1.3, skal det sikres, at værdierne repræsenterer samme beskyttelsesniveau i forhold til den menneskelige påvirkning, som repræsenteres af værdierne i tabellerne i afsnit 1.1-1.3.

Fysisk-kemiske kvalitetselementer: Specifikke forurenende stoffer

Parameter: Miljøkvalitetskrav

Miljøkvalitetskrav er fastsat i den gældende vandplan for det konkrete vandområde, i bilag 2 i den gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb søer eller havet og i konkrete afgørelser udstedt i henhold til § 10 og § 11 i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.

1.5 Kvalitetselementer, der ikke er medtaget i tabellerne i afsnit 1.1-1.3

For typeområder angivet i tabellerne i afsnit 1.1-1.3, hvor der for et kvalitetselement ikke er angivet grænser, skal referenceværdierne og høj/god- og god/moderat-grænserne for det pågældende kvalitetselement fastlægges i overensstemmelse med bilag 2 A-E, og værdierne skal repræsentere samme beskyttelsesniveau i forhold til den menneskelige påvirkning, som repræsenteres af værdierne i tabellerne i afsnit 1.1-1.3.

1.6 Revurdering og ændring af klassifikationsmetode

De oplysninger, der bliver tilgængelige i forbindelse med gennemførelsen af overvågningsprogrammerne i henhold til miljømålslovens § 22 og den gennemgang og ajourføring af vanddistrikternes karakteristika, der er fastlagt i miljømålslovens § 5 og § 6, kan give ny viden, som kan medføre, at klassifikationssystemerne tilpasses det videnskabelige og tekniske fremskridt.

Såfremt en forudsætning for en klassifikationsmetode, der er anvendt til fastlæggelse af værdierne for klassegrænser, ændres væsentligt, kan metoden ændres, såfremt de nye referenceværdier og høj/god- og god/moderat-grænserne for de berørte typeområder fortsat er i overensstemmelse med definitionerne i bilag 2 A-E, og værdierne repræsenterer samme beskyttelsesniveau i forhold til den menneskelige påvirkning, som repræsenteres af værdierne i tabellerne i afsnit 1.1-1.3.


Bilag 6

Fastlæggelse af typespecifikke referenceforhold for overfladevandområder, jf. § 3, stk. 3.

1) For hver type overfladevandområde, der karakteriseres i overensstemmelse med den gældende bekendtgørelse om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer, fastlægges hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold svarende til værdierne for de i bilag 1 anførte hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde ved høj økologisk tilstand som defineret i den relevante tabel i bilag 2A. Der fastlægges biologiske referenceforhold svarende til værdierne for de i bilag 1 anførte biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde ved høj økologisk tilstand som defineret i den relevante tabel i bilag 2A.

2) Når de fremgangsmåder, der er beskrevet i dette bilag, anvendes på stærkt modificerede eller kunstige overfladevandområder, skal henvisninger til høj økologisk tilstand forstås som henvisninger til maksimalt økologisk potentiale som defineret i bilag 2F. Værdierne for et vandområdes maksimale økologiske potentiale revideres hvert sjette år.

3) Typespecifikke forhold, for så vidt angår pkt. 1 og 2, og typespecifikke biologiske referenceforhold kan enten bygge på rumlige forhold eller på modeller, eller de kan beregnes ud fra en kombination af disse metoder. Når disse metoder ikke kan bruges, kan benyttes ekspertskøn til at fastlægge sådanne forhold. Ved definitionen af høj økologisk tilstand med hensyn til koncentrationen af bestemte syntetiske forurenende stoffer er detektionsgrænsen den, der kan fastlægges ved hjælp af den tilgængelige teknologi på det tidspunkt, hvor de typespecifikke forhold skal fastlægges.

4) For typespecifikke biologiske referenceforhold, der bygger på rumlige forhold, oprettes der referencesteder i navngivne vandområder. Der skal være tilstrækkeligt mange referencesteder af høj tilstand til, at værdierne for referenceforholdene opnår tilstrækkelig troværdighed i betragtning af variabiliteten af de værdier for kvalitetselementerne, der modsvarer høj tilstand for den pågældende type overfladevand, og under hensyn til de modelleringsteknikker, der skal anvendes i henhold til pkt. 5.

5) Modelbaserede typespecifikke biologiske referenceforhold kan beregnes ved brug af enten prognosemodeller eller tilbageskrivningsmetoder. Metoderne skal omfatte brug af historiske, palæologiske og andre tilgængelige data, og de skal sikre, at værdierne for referenceforholdene er tilstrækkeligt troværdige til, at de således beregnede forhold er indbyrdes forenelige og gyldige for hver type overfladevand.

6) Når det ikke er muligt at fastlægge pålidelige typespecifikke referenceforhold for et kvalitetselement i en type overfladevandområde på grund af elementets høje naturlige variabilitet, som ikke kun skyldes sæsonmæssige variationer, kan det pågældende element udelades ved vurderingen af den økologiske tilstand for den pågældende type overfladevand. Under sådanne omstændigheder anføres grundene til denne udeladelse i vandplanen.


Bilag 7

De biologiske overvågningsresultaters sammenlignelighed, jf. § 5, stk. 1, § 6, stk. 1 og § 7, stk. 1

Resultaterne af tilstandsvurderingen udtrykkes som økologiske kvalitetsratioer (EQR) med henblik på klassifikation af økologisk tilstand for biologiske kvalitetselementer. Disse ratioer repræsenterer forholdet mellem værdierne for de biologiske parametre, der er observeret for et givent overfladevandområde, og værdierne for disse parametre under de referenceforhold, der gælder for det pågældende område.

Ratioen udtrykkes som en talværdi mellem nul og én, således at en høj økologisk tilstand repræsenteres af værdier tæt på én og en dårlig økologisk tilstand af værdier tæt på nul.

For biologiske parametre hvor referenceværdien er den laveste udtrykkes den økologiske kvalitetsratio ved:

EQR = Referenceværdi/observeret værdi (eller grænseværdi mellem tilstandsklasser).

For biologiske parametre hvor referenceværdien er den højeste udtrykkes den økologiske kvalitetsratio ved:

EQR = Observeret værdi (eller grænseværdi mellem tilstandsklasser)/ Referenceværdi.


Bilag 8

Kvalitetskrav for grundvand, jf. § 10, stk. 1 og § 11 stk. 1, nr. 2

Kvalitetskrav for grundvand

Parameter
Kvalitetskrav
Nitrat
50 mg nitrat/l
Aktive stoffer i pesticider, herunder deres relevante omdannelses-, nedbrydnings- og reaktionsprodukter (individuelle pesticider)
0,1 µg pesticid/l
Aktive stoffer i pesticider, herunder deres relevante omdannelses-, nedbrydnings- og reaktionsprodukter (i alt)
0,5 µg pesticid/l

Ved »pesticider« forstås plantebeskyttelsesmidler og biocidmidler som defineret i bilag 1, pkt. 1 og 2 i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler.

Ved »i alt« forstås summen af alle individuelle pesticider, som påvises og kvantificeres under overvågningsproceduren, herunder relevante omdannelses-, nedbrydnings- og reaktionsprodukter.

Resultaterne af anvendelse af kvalitetskrav for pesticider foregriber ikke resultaterne af de risikovurderingsprocedurer, som kræves i § 35, stk. 3, i lov om kemiske stoffer og produkter.

Hvis det for en given grundvandsforekomst skønnes, at grundvandskvalitetskravene vil kunne medføre, at miljømålene for tilknyttet overfladevand i henhold til miljømålslovens § 12 ikke opfyldes, eller at der sker en væsentlig forringelse af sådanne forekomsters økologiske eller kemiske kvalitet eller en væsentlig beskadigelse af terrestriske økosystemer, som er direkte afhængige af grundvandsforekomsten, fastsættes der strengere tærskelværdier i overensstemmelse med § 10 og bilag 9 i denne bekendtgørelse. De nødvendige programmer og foranstaltninger for en sådan tærskelværdi finder også anvendelse på aktiviteter omfattet af direktivet (91/676/EØF).


Bilag 9

Fastsættelse af tærskelværdier for grundvandsforurenende stoffer og forureningsindikatorer, jf. § 10, stk. 1, 2 og 4, og § 11 stk. 1, nr. 2.

Retningslinier for fastsættelse af tærskelværdier

Der fastsættes tærskelværdier for alle forurenende stoffer og forureningsindikatorer, der på baggrund af basisanalysen i henhold til miljømålslovens § 5 og § 6 karakteriserer grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster som værende i fare for ikke at kunne opnå god kemisk grundvandstilstand.

Hvis overvågningsresultaterne i et repræsentativt overvågningspunkt overskrider grænseværdierne, skal det af de fastsatte tærskelværdier fremgå, at der er risiko for, at en eller flere af forudsætningerne for god kemisk grundvandstilstand som omhandlet i § 11, stk. 1, nr. 3, litra b-d, ikke er opfyldt.

Fastsættelsen af tærskelværdier bør være baseret på

omfanget af vekselvirkningen mellem grundvand og tilknyttede vandøkosystemer og afhængige terrestriske økosystemer,

interferens med grundvandets faktiske eller potentielle legitime anvendelser eller funktioner,

alle forurenende stoffer, der karakteriserer grundvandsforekomster som truet, under hensyntagen til minimumslisten i tabel 1, og

hydrogeologiske karakteriska, herunder oplysninger om baggrundsværdier og vandbalance.

Fastsættelsen af tærskelværdier bør også ske under hensyn til de forurenende stoffers oprindelse, deres mulige naturlige forekomst, deres toksikologi og dispersionstendens, deres persistens og bioakkumulationspotentiale.

Ved forekomst af forhøjede baggrundskoncentrationer af stoffer, ioner eller indikationer af naturlige hydrogeologiske årsager, tages der ved fastsættelsen af tærskelværdier hensyn til disse baggrundskoncentrationer i den relevante grundvandsforekomst.

Fastsættelse af tærskelværdier bør understøttes af en kontrolmekanisme for så vidt angår de indsamlede data, som baseres på en evaluering af datakvalitet, analytiske overvejelser og baggrundsniveauer for stoffer, der både kan forekomme naturligt og som følge af menneskelige aktiviteter.

Tabel 1: Minimumsliste over forurenende stoffer og indikatorer for hvilke der skal overvejes at fastsætte tærskelværdier.

Stoffer eller ioner eller indikatorer, der både kan forekomme naturligt og/eller som følge af menneskelige aktiviteter:
Arsen, cadmium, bly, kviksølv, ammonium, chlorid, sulfat
Menneskeskabte syntetiske stoffer:
Trichlorethylen, tetrachlorethylen
Parametre, der er indikatorer for salt eller andre indtrængende stoffera):
Ledningsevne
   
a) Hvad angår saltkoncentrationer kan der fastsættes tærskelværdier for enten sulfat og chlorid eller ledningsevne.


Bilag 10

Procedure for vurdering af grundvandets kemiske tilstand, jf. § 11 stk. 1, nr. 3.

Vurderingsproceduren til bestemmelse af den kemiske tilstand af en grundvandsforekomst eller gruppe af grundvandsforekomster gennemføres for alle grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, der karakteriseres som truede og for hvert af de forurenende stoffer, som bidrager til, at den pågældende grundvandsforekomst eller gruppe af grundvandsforekomster karakteriseres således.

I forbindelse med de i § 11, stk. 1, nr. 3, omhandlede undersøgelser skal der tages hensyn til

oplysninger indsamlet som led i basisanalysen, jf. miljømålslovens § 6,

resultaterne af grundvandsovervågningen, jf. miljømålslovens § 22, og

alle andre relevante oplysninger, herunder en sammenligning mellem den årlige aritmetiske gennemsnitskoncentration af de pågældende forurenende stoffer i et overvågningspunkt og grundvandskvalitetskravene i bilag 8 og tærskelværdier, der er fastsat i medfør af § 10.

Til undersøgelse af, om kravene til god kemisk grundvandstilstand som omhandlet i § 11, stk. 1, nr. 3, litra a og d, er opfyldt, foretages der, hvor det er relevant og muligt, og på grundlag af en passende aggregering af overvågningsresultaterne, eventuelt med udgangspunkt i skønnede koncentrationer baseret på en konceptuel model af grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandsforekomster, en vurdering af omfanget den del af grundvandsforekomsten, der har en årlig aritmetisk gennemsnitskoncentration af et forurenende stof, som ligger over grundvandskvalitetskravet eller en tærskelværdi.

Til undersøgelse af, om kravene til god kemisk grundvandstilstand som omhandlet i § 11, stk. 1, nr. 3, litra b og c, er opfyldt, skal der, hvor det er relevant og muligt, og på grundlag af relevante overvågningsresultater og en passende konceptuel model af grundvandsforekomsten, vurderes

påvirkningen fra forurenende stoffer i grundvandsforekomsten,

mængder og koncentrationer af forurenende stoffer, der overføres eller sandsynligvis bliver overført fra grundvandsforekomsten til de tilknyttede overfladevandområder eller direkte afhængige terrestriske økosystemer,

den skønnede påvirkning fra mængder og koncentrationer af forurenende stoffer, der overføres til de tilknyttede overfladevandområder og direkte afhængige terrestriske økosystemer,

omfanget af salt eller andre indtrængende stoffer i grundvandsforekomsten, og

den risiko, som de forurenende stoffer i grundvandsforekomsten udgør for kvaliteten af drikkevand, der indvindes eller tænkes indvundet fra grundvandsforekomsten.


Bilag 11

Udarbejdelse af kort over tilstandsklassifikation i overfladevandområder, jf. § 13.

1.

For de forskellige kategorier af overfladevandområder repræsenteres den økologiske tilstandsklassifikation ved den laveste af værdierne for de biologiske og fysisk-kemiske overvågningsresultater for de relevante kvalitetselementer klassificeret som angivet i første kolonne i tabel 1.

2.

For de forskellige kategorier af overfladevandområder udarbejdes et kort for hvert vanddistrikt, der viser den økologiske tilstandsklassifikation. Til brug for udarbejdelsen anvendes farvekoderne i tabel 1 og 2.

På kort angives også de overfladevandområder, hvor manglende opnåelse af god tilstand eller godt økologisk potentiale skyldes manglende overholdelse af et eller flere miljøkvalitetskrav for det pågældende område med hensyn til specifikke syntetiske og ikke-syntetiske forurenende stoffer. Til brug for udarbejdelsen anvendes farvekoderne i tabel 3.

Der udarbejdes kort for overfladevandets kemiske tilstand i hvert vanddistrikt, der viser den kemiske tilstandsklassifikation for hvert overfladevandområde. Til brug for udarbejdelsen anvendes farvekoderne i tabel 4.

Tabel 1

Økologisk tilstandsklassifikation
Farvekode
Høj
Blå
God
Grøn
Moderat
Gul
Ringe
Orange
Dårlig
Rød

Tabel 2

Klassifikation af økologisk potentiale
Farvekode
 
Kunstige overfladevandområder
Stærkt modificerede overfladevandområder
Godt og derover
Skravering med lige brede grønne og lysegrå striber
Skravering med lige brede grønne og mørkegrå striber
Moderat
Skravering med lige brede gule og lysegrå striber
Skravering med lige brede gule og mørkegrå striber
Ringe
Skravering med lige brede orange og lysegrå striber
Skravering med lige brede orange og mørkegrå striber
Dårligt
Skravering med lige brede røde og lysegrå striber
Skravering med lige brede røde og mørkegrå striber

Tabel 3

Overfladevandområde
Farvekode
Manglende opnåelse af god tilstand eller godt økologisk potentiale skyldes manglende overholdelse af et eller flere miljøkvalitetskrav for det pågældende overfladevandområde med hensyn til specifikke syntetiske og ikke-syntetiske forurenende stoffer
Sort prik

Tabel 4

Kemisk tilstandsklassifikation
Farvekode
God
Blå
Ikke god
Rød


Bilag 12

Udarbejdelse af kort over tilstandsklassifikation i grundvandsforekomster, jf. § 13.

Der udarbejdes, jf. miljømålslovens bilag 2, kort, der for hver grundvandsforekomst eller grupper af disse viser grundvandets kvantitative tilstandsklassifikation, og kort, der for hver grundvandsforekomst eller grupper af disse viser grundvandets kemiske tilstandsklassifikation. Til brug for udarbejdelsen af kort anvendes farvekoderne i tabel 1.

På kort, der viser grundvandets kemiske tilstandsklassifikation, vises også

de grundvandsforekomster, som er udsat for en signifikant og vedvarende tendens til stigende koncentrationer af forurenende stoffer, der stammer fra menneskelig aktivitet, og ændringer i en udviklingstendens. Til brug for visningen anvendes farvekoderne i tabel 2.

Desuden skal der, hvis det er relevant og muligt vises

de grundvandsforekomster, hvor grundvandskvalitetskravene og/eller – tærskelværdier overskrides. De aktuelle forekomster angives med en prik efter farvekoden i tabel 2.

Tabel 1

Grundvandets tilstandsklassifikation (kemiske og kvantitative)
Farvekode
God
Grøn
Ringe
Rød

Tabel 2

Udviklingstendenser for forurenende stoffer
Farvekode (angives som prik)
Grundvandsforekomster, som er udsat for en signifikant og vedvarende tendens til stigende koncentrationer af forurenende stoffer, der stammer fra menneskelig aktivitet
Sort
Ændringer i udviklingstendens
Blå
Grundvandsforekomster, hvor grundvandskvalitetskravene og/eller – tærskelværdier overskrides
Hvid med sort kant

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000 nr. L 327, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (grundvandsdirektivet), EU-Tidende 2006 nr. L 372, side 19, og dele af Kommissionens beslutning af 30. oktober 2008 om fastsættelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af værdierne for klassifikationerne i medlemsstaternes overvågningssystemer som resultat af interkalibreringen EU-Tidende 2008 nr. L 332, side 20.

1) Følgende forkortelser anvendes: bgn = baggrundsniveau, EQS = miljøkvalitetskrav.

2) Følgende forkortelser anvendes: bgn = baggrundsniveau, EQS = miljøkvalitetskrav.

3) Følgende forkortelser anvendes: bgn = baggrundsniveau, EQS = miljøkvalitetskrav.

4) Følgende forkortelser anvendes: bgn = baggrundsniveau, EQS = miljøkvalitetskrav.