Den fulde tekst

Fremsat den 5. november 2009 af Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Pia Olsen Dyhr (SF), Ole Sohn (SF), Bente Dahl (RV), Johs. Poulsen (RV) og Margrethe Vestager (RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om forbud mod ftalaterne DEHP, DBP og BBP

Folketinget pålægger regeringen at arbejde for, at der i EU indføres et totalt stop for brug og salg af produkter beregnet til børn, der indeholder DEHP (di(2-ætylhexyl)ftalat), DBP (dibutylftalat) og BBP (butylbenzylftalat), og at der indføres særregler i Danmark for at sikre et nationalt forbud, indtil de skærpede regler er indført i EU. Folketinget pålægger i den forbindelse regeringen at tage kontakt med de enkelte medlemslande og Europa-Kommissionen med henblik på et forbud i flest mulige lande og med henblik på at få Europa-Kommissionen til at fremlægge forslag om forbud på EU-niveau.

Bemærkninger til forslaget

Ftalater er en betegnelse for farveløse, vandopløselige og højtkogende væsker, der bruges som blødgørere i plast, farve, lak og kosmetikprodukter. Ftalaterne DEHP, DBP og BBP er på EU’s prioriteringsliste over stoffer, der skal undersøges yderligere for hormonforstyrrende effekter. Disse stoffer har østrogenlignende virkninger på dyr og mennesker, og der er mistanke om, at de kan medføre fosterskader, misdannede kønsorganer og skader på forplantningsevnen.

På grund af DEHP’s, DBP’s og BBP’s farlighed har ftalaterne siden 2006 været forbudt i legetøj til børn under 14 år. Men på trods af dette forbud udsættes børn stadig for disse stoffer i deres hverdag. DEHP, DBP og BBP bruges nemlig fortsat i en lang række forbrugerprodukter, heriblandt en lang række produkter til børn. Eksempler herpå er skolesager som viskelæder, penalhuse og skoletasker samt tekstiltryk på børnetøj, voksduge og andre produkter, der ikke kan betegnes som legetøj, men som enten markedsføres til børn, eller som børn kommer i hyppig kontakt med.

Informationscenter for Miljø & Sundhed testede i foråret 2009 ni produkter til børn». Der blev fundet høje koncentrationer af ftalater i otte af de ni produkter: en voksdug, en dækkeserviet, en sækkestol, en babyjakke af kunstlæder, et badeforhæng, en navnerefleks, en bagsædebeskytter og et penalhus. Af de otte produkter med ftalater indeholdt de seks DEHP, der anses for at være det mest problematiske ftalat.

Miljøstyrelsen gennemførte i perioden fra juli 2008 til september 2009 en undersøgelse af 2-åriges udsættelse for kemiske stoffer via kontakt med forbrugerprodukter. Undersøgelsen konkluderede bl.a., at de 2-åriges eksponering for DBP og DEHP som enkeltstoffer overstiger det niveau, hvor der er en risiko for hormonforstyrrende effekter. Dette understreger nødvendigheden af, at der sættes ind for at reducere eksponering for DEHP og DBP i særdeleshed såvel som den samlede eksponering for ftalater og hormonforstyrrende stoffer generelt.

Der findes allerede gode og ufarlige erstatninger for ftalater. Bl.a. har den danske virksomhed Danisco udviklet en vegetabilsk baseret erstatning for ftalater, som har de samme blødgørende egenskaber, men uden risiko for hormonforstyrrende effekter. Når de farlige ftalater fortsat anvendes, skyldes det, at de er billigere end de ufarlige alternativer.

Skriftlig fremsættelse

Per Clausen (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod ftalaterne DEHP, DBP og BBP.

(Beslutningsforslag nr. B 47).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

»Test af ftalater i børneprodukter«, 21/6-2009, www.miljoeogsundhed.dk