Den fulde tekst
L 58
Forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område. (Behandling af klager over bedømmelse af prøver).
Af undervisningsministeren (Bertel Haarder (V)).
Fremsat skr 11/11 09 Tillæg A
Lovf som fremsat 11/11 09 Tillæg A
1.beh 24/11 09 FF
Betænkning 19/1 10 Tillæg B
2.beh 26/1 10 FF
3.beh 4/2 10 FF
Lovf som vedt 4/2 10 Tillæg C
Lov nr 140 af 9. februar 2010
Ordførere: (1.beh) Sophie Løhde (V), Christine Antorini (S), Marlene Harpsøe (DF), Nanna Westerby (SF), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Villum Christensen (LA).
Ministre: (1.beh) undervisningsministeren (Bertel Haarder).
Efter 1.beh henvist til Uddannelsesudvalget(UDU).
Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.
Hidtil havde der ikke kunnet gives lavere karakter i forbindelse med ombedømmelse, når der var klaget over eksaminationsgrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelsen.
Lovændringen betyder, at klager fremover kan få en lavere karakter end oprindelig, hvis klage over en prøve medfører, at uddannelsesinstitutionen tilbyder klager en ombedømmelse og klageren ønsker dette.
Ændringen i klagereglerne gælder for uddannelser under Undervisningsministeriet, dvs. de gymnasiale uddannelser, forberedende voksenundervisning, almen voksenuddannelse, erhvervsuddannelserne, farmakonomuddannelsen, erhvervsakademiuddannelserne, professionsbacheloruddannelserne, diplomuddannelserne og de videregående voksenuddannelser.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 114 stemmer (V, S, DF, SF, KF, RV, LA og Christian H. Hansen (UFG) mod 2 (EL).