Den fulde tekst

Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love

(Ændringer som følge af afgørelse i statsstøttesag m.m.)

§ 1

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 1 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 79 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 1 i lov nr. 527 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 6, indsættes efter 2. pkt.:

»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for kulde.«

2. I § 11, stk. 7, indsættes efter 2. pkt.:

»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for kulde.«

§ 2

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 4 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 2 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 87 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 11 i lov nr. 461 af 12. juni 2009 og senest ved § 2 i lov nr. 527 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 indsættes som stk. 8-12:

»Stk. 8. Et energiprodukt, der medgår direkte til produktion af et tilsvarende energiprodukt, er fritaget for afgift. Fritagelsen gælder kun for energiprodukter, som er produceret på virksomhedens område. Fritagelsen gælder dog ikke for energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof.

Stk. 9. En forholdsmæssig del af energiprodukterne kan henregnes under stk. 8 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 8 som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. § 10, stk. 5, nr. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 10. For nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer, for hvilke stk. 8 finder anvendelse, betales afgift i overensstemmelse med reglerne for nedsættelse af tilbagebetaling af afgift efter § 10, stk. 9-12. Ved opgørelse af afgiften efter § 10, stk. 9, 1. pkt., anvendes dog satsen 62,7 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 7. Satsen reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk. 11. For nyttiggjort overskudsvarme vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme og varer for hvilke stk. 8 finder anvendelse, betales afgift i overensstemmelse med reglerne for nedsættelse af tilbagebetaling af afgift efter § 10, stk. 9-12. Ved opgørelse af afgiften efter § 10, stk. 9, 2. pkt., anvendes dog satsen 50,1 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 7. Satsen reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk. 12. Den, som forbruger varme, hvoraf der er betalt afgift efter stk. 10 eller stk. 11, får tilbagebetalt afgiften efter reglerne om tilbagebetaling af beløb i § 10, stk. 14.«

2. I § 10, stk. 6, indsættes som 4. pkt.:

»1. 2. og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for kulde.«

3. I § 10, stk. 7, indsættes efter 2. pkt.:

»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for kulde.«

4. Bilag 2-5 ophæves og i stedet indsættes:

             
»Bilag 2. Satser for gasafgiftslovens § 1, stk. 2
             
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Sats for naturgas og bygas
øre/Nm3
227,0
231,1
235,3
239,5
243,8
             

Bilag 3. Satser for gasafgiftslovens § 1, stk. 3

             
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Sats for gas til motorbrændstof
øre/Nm3
282,8
288,0
293,1
298,4
303,7
             

Bilag 4. Satser for gasafgiftslovens § 8, stk. 4

             
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
kr./GJ fjernvarme ab værk
45,9
46,7
47,5
48,4
49,3
             

Bilag 5. Satser for gasafgiftslovens § 10, stk. 9

             
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
52,8
53,9
54,8
44,7
45,5
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-værk
kr./GJ varme
42,3
43,1
43,8
35,7
36,4
             

Bilag 6. Satser for gasafgiftslovens § 10 a

         
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
Nedsættelse af tilbagebetaling
Pct.
7,8
7,7
7,7
         

Bilag 7. Satser for gasafgiftslovens § 8, stk. 10 og 11, § 10 b, § 10 c og § 10 d

             
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
57,3
58,4
59,4
60,5
61,6
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg
kr./GJ varme
45,8
46,7
47,5
48,4
49,3
             

Bilag 8. EU’s minimumsafgifter

     
Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ)/normal m3 (Nm3)
øre/Nm3
4,9
   
«.

§ 3

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 30. oktober 2006, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 3 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 2 i lov nr. 461 af 12. juni 2009 og senest ved § 3 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

»§ 1. Der betales afgift efter brændværdien eller energiindholdet, jf. dog stk. 4, i følgende varer m.v.:

1) Stenkul, inkl. stenkulsbriketter, samt koks, cinders og koksgrus.

2) Jordoliekoks.

3) Brunkulsbriketter og brunkul.

4) Talolie, trætjære, trætjæreolie, vegetabilsk beg og andre varer udvundet af saften fra træ, som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme.

5) Andre varer henhørende under position 2713, 2714 og 2715 i EU’s Kombinerede Nomenklatur, som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme

a) med et vandindhold på mindst 27 pct. og

b) med et vandindhold på mindre end 27 pct.

6) Varme produceret ved forbrænding af affald. Ved affald forstås affald, som det er defineret i lov om miljøbeskyttelse eller regler fastsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse.

7) Affald anvendt som brændsel til produktion af varme i anlæg. Ved affald forstås affald, som det er defineret i lov om miljøbeskyttelse eller regler fastsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse.

Stk. 2. Afgiften udgør for

1) varer, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-5, 62,7 kr. pr. gigajoule (GJ) (2015-niveau),

2) varme, der er nævnt i stk. 1, nr. 6, 47,9 kr. pr. gigajoule (GJ) (2015-niveau) og

3) affald, der er nævnt i stk. 1, nr. 7, 33,125 kr. pr. gigajoule (GJ).

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler for opgørelse af brændværdien for varer, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-5.

Stk. 4. Hvis registrerede virksomheder ikke foretager opgørelse af varernes faktiske brændværdi for varerne nævnt i stk. 1, nr. 1-5, betales afgift efter varernes vægt. Afgiften udgør

1) for varer omfattet af stk. 1, nr. 1, 1.755 kr. pr. ton (2015-niveau),

2) for varer omfattet af stk. 1, nr. 2, 2.068 kr. pr. ton (2015-niveau),

3) for varer omfattet af stk. 1, nr. 3, 1.191 kr. pr. ton (2015-niveau),

4) for varer omfattet af stk. 1, nr. 4, 2.413 kr. pr. ton (2015-niveau),

5) for varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra a, 1.792 kr. pr. ton (2015-niveau) og

6) for varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra b, 2.357 kr. pr. ton (2015-niveau).

Stk. 5. I perioden 2010-2014 er satserne nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4, som anført i bilag 2 og 3. Satserne, der er nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4, reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk. 6. Der foretages et fradrag i afgiftssatsen efter stk. 2, nr. 2, jf. dog stk. 5. Fradraget opgøres som afgiftssatsen efter stk. 2, nr. 3, divideret med 1,25.

Stk. 7. Registrerede virksomheders valg mellem opgørelse efter brændværdi eller efter vægt er gældende for en periode på 1 år.«

2. § 5 affattes således:

»§ 5. Virksomheder, der udvinder eller fremstiller afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, skal efter den valgte opgørelsesmetode opgøre den afgiftspligtige mængde varer for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomheden, jf. dog stk. 15. I opgørelsen skal endvidere medtages virksomhedens eget forbrug af disse afgiftspligtige varer, i det omfang det ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 8 og § 8 a.

Stk. 2. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 1. pkt., som ikke fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, opgør den afgiftspligtige varme, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 2, som den varme, der produceres ved forbrænding af afgiftspligtigt affald. Den producerede varme skal måles.

Stk. 3. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 1. pkt., som fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, opgør den afgiftspligtige varme, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 2, som den producerede varme fratrukket energiindholdet i de andre brændsler ganget med 0,85. Virksomheder, der producerer både varme og elektricitet, opgør den afgiftspligtige varme som den producerede varme. Herfra fratrækkes dog energiindholdet i de andre brændsler ganget med 0,85 og ganget med forholdet mellem på den ene side den producerede varme og på den anden side den producerede varme og energiindholdet i elektriciteten. Virksomheder, som er omfattet af bilag 1 til denne lov, og som producerer både varme og elektricitet, opgør dog den afgiftspligtige varme som det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald for anlægget fratrukket den del, som medgår til produktionen af elektricitet. Denne del beregnes efter fordelingsreglerne i § 7, stk. 1, for værker, som er omfattet af bilag 1 til denne lov. Hvis energiindholdet i de andre brændsler, jf. 1. og 3. pkt., ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet nævnt i § 7, stk. 1. Virksomheder, der foretager opgørelse af energiindholdet i de andre brændsler efter faktisk brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien i hver brændselskategori og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen. Den producerede varme skal måles. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles.

Stk. 4. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 1. pkt., som foretager opgørelse af den afgiftspligtige varme, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 2, skal ved opgørelsen ikke medtage varme til eget forbrug, når det opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 8 og § 8 a.

Stk. 5. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, og som er omfattet af bilag 1 til denne lov, opgør den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, som det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald for anlægget. Når der produceres både varme og elektricitet, skal den del af energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald, som medgår til produktionen af elektricitet, dog ikke medregnes til den afgiftspligtige mængde. Denne del beregnes efter fordelingsreglerne i § 7, stk. 1, for værker, som er omfattet af bilag 1 til denne lov.

Stk. 6. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, og som ikke er omfattet af bilag 1 til denne lov, opgør den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, som det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald for anlægget. Når der produceres både varme og elektricitet, skal den del af energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald, som medgår til produktionen af elektricitet, dog ikke medregnes til den afgiftspligtige mængde. Denne del beregnes efter fordelingsreglerne i § 7, stk. 1, for værker, som ikke er omfattet af bilag 1 til denne lov.

Stk. 7. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, og som ikke fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, opgør den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, som den varme, der produceres ved forbrænding af afgiftspligtigt affald, divideret med 0,85. Hvis der produceres både varme og elektricitet, opgøres den afgiftspligtige mængde dog som den varme, der produceres ved forbrænding af afgiftspligtigt affald, divideret med 1,25. Hvis der produceres både varme og elektricitet, kan den afgiftspligtige mængde også opgøres som summen af energiindholdet i den producerede varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,85 og fratrukket energiindholdet i den producerede elektricitet divideret med 0,65. Den af sidstnævnte to metoder, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret, og metoden skal være den samme, som eventuelt benyttes i kalenderåret ved tilsvarende opgørelser efter stk. 8 og § 7, stk. 1. Den producerede varme skal måles. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles.

Stk. 8. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, og som fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, opgør den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, som den varme, der produceres ved forbrænding af både afgiftspligtigt affald og andre brændsler, divideret med 0,85 og fratrukket energiindholdet i de andre brændsler. Hvis der produceres både varme og elektricitet, opgøres den afgiftspligtige mængde dog som varmen fra afgiftspligtigt affald divideret med 1,25. Varmen fra afgiftspligtigt affald beregnes som den producerede varme, ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og på den anden side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og energiindholdet i de andre brændsler. Energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald beregnes som summen af den producerede varme og elektricitet divideret med 0,85 fratrukket energiindholdet i de andre brændsler. Elektriciteten fra afgiftspligtigt affald beregnes som den producerede elektricitet ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og på den anden side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og energiindholdet i de andre brændsler. Hvis der produceres både varme og elektricitet, kan den afgiftspligtige mængde også opgøres som summen af den producerede varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,85 og fratrukket elektriciteten fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,65. Den af sidstnævnte to metoder, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret, og metoden skal være den samme, som eventuelt benyttes i kalenderåret ved tilsvarende opgørelser efter stk. 7 og § 7, stk. 1. Hvis energiindholdet i de andre brændsler ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet nævnt i § 7, stk. 1. Virksomheder, der foretager opgørelse af energiindholdet i de andre brændsler efter faktisk brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien i hver brændselskategori og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen. Den producerede varme skal måles. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles.

Stk. 9. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, og som ikke fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, kan opgøre den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, efter reglerne i dette stykke, på betingelse af at der er installeret en eller flere røggaskondensatorer i anlægget og varmen derfra udgør mindst 7 pct. af anlæggets samlede produktion af varme og elektricitet i afgiftsperioden. Den afgiftspligtige mængde opgøres som den varme, der produceres ved forbrænding af afgiftspligtigt affald divideret med 0,95. Hvis der produceres både varme og elektricitet, opgøres den afgiftspligtige mængde dog som produktionen af varme fratrukket produktionen af varme og elektricitet ganget med 0,1, hvorefter resultatet divideres med 1,25. Hvis der produceres både varme og elektricitet, kan den afgiftspligtige mængde også opgøres som summen af energiindholdet i den producerede varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,95 og fratrukket energiindholdet i den producerede elektricitet divideret med 0,65. Den af sidstnævnte to metoder, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret, og metoden skal være den samme, som eventuelt benyttes i kalenderåret ved tilsvarende opgørelser efter stk. 7, 8 og 10 samt § 7, stk. 1. Den producerede varme fra røggaskondensatorer og den øvrige producerede varme skal måles hver for sig. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles.

Stk. 10. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, og som fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, kan opgøre den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, efter reglerne i dette stykke, på betingelse af, at der er installeret en eller flere røggaskondensatorer i anlægget, og varmen derfra udgør mindst 7 pct. af anlæggets samlede produktion af varme og elektricitet i afgiftsperioden. Den afgiftspligtige mængde opgøres som den varme, der produceres ved forbrænding af både afgiftspligtigt affald og andre brændsler, divideret med 0,95 og fratrukket energiindholdet i de andre brændsler. Hvis der produceres både varme og elektricitet, opgøres den afgiftspligtige mængde dog som produktionen af varme fra afgiftspligtigt affald fratrukket produktionen af varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald ganget med 0,1, hvorefter resultatet divideres med 1,25. Varmen fra afgiftspligtigt affald beregnes som den producerede varme, ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og på den anden side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og energiindholdet i de andre brændsler. Energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald beregnes som summen af den producerede varme og elektricitet divideret med 0,95 fratrukket energiindholdet i de andre brændsler. Elektriciteten fra afgiftspligtigt affald beregnes som den producerede elektricitet ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og på den anden side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og energiindholdet i de andre brændsler. Hvis der produceres både varme og elektricitet, kan den afgiftspligtige mængde også opgøres som summen af den producerede varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,95 og fratrukket elektriciteten fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,65. Den af sidstnævnte to metoder, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret, og metoden skal være den samme, som eventuelt benyttes i kalenderåret ved tilsvarende opgørelser efter stk. 7, 8 og 9, samt § 7, stk. 1. Hvis energiindholdet i de andre brændsler ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet nævnt i § 7, stk. 1. Virksomheder, der foretager opgørelse af energiindholdet i de andre brændsler efter faktisk brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien i hver brændselskategori og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen. Den producerede varme fra røggaskondensatorer og den øvrige producerede varme skal måles hver for sig. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles.

Stk. 11. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, og som skal opgøre den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, skal ved opgørelse og varmemålinger medtage bortkølet varme til den producerede varme. Virksomheder, som producerede både elektricitet og varme i 2008, og som bortkølede produceret varme i 2008, kan opnå et fradrag i den producerede varme, jf. 1. pkt., for efterfølgende kalenderår. Dette fradrag opgøres som mængden af den bortkølede varme i 2008 fratrukket en mængde svarende til 10 pct. af summen af den producerede elektricitet og den producerede varme, inklusive den bortkølede varme, i 2008. Fradraget i den producerede varme kan dog ikke overstige to gange produktionen af elektricitet i 2008. Endvidere kan fradraget ikke overstige mængden af bortkølet varme i et kalenderår, hvori fradraget udnyttes. Uudnyttet fradrag udbetales ikke og kan ikke overføres til andre år. Virksomheden skal kunne dokumentere opgørelsen af fradraget og på forlangende fremvise dokumentationen over for told- og skatteforvaltningen.

Stk. 12. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som opgør den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, kan, i det omfang den afgiftspligtige mængde vedrører virksomhedens eget forbrug og dette eget forbrug opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 8 og § 8 a, reducere omfanget af den afgiftspligtige mængde.

Stk. 13. Den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, divideres med 1,25, når der for anlægget ikke foretages opgørelse af det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald, og anlægget ikke producerer både varme og elektricitet.

Stk. 14. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald for anlægget efter stk. 3, 4. pkt., samt stk. 5 og 6.

Stk. 15. Registrerede virksomheder efter § 2, stk. 1, som ikke eller kun i uvæsentligt omfang afsætter afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, skal opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde, der i perioden er forbrugt i virksomheden eller fraført denne. Decentrale og industrielle kraft-varme-værker, der er omfattet af § 3, stk. 5, 2. pkt., i lov om afgift af naturgas og bygas, kan ved opgørelsen fradrage kul, der er indeholdt i varmeleverancen til virksomheder, der er registreret for forbrug af varme, jf. § 3, stk. 4, i lov om afgift af naturgas og bygas.

Stk. 16. Registrerede virksomheder, der foretager opgørelse efter brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien i hver varekategori og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen.

Stk. 17. I tilfælde omfattet af § 12, stk. 2, skal virksomheden føre regnskab over indkøb og forbrug af afgiftspligtige varer inden for hver varekategori og på dette grundlag beregne brændværdien i de afgiftspligtige varer, der er udleveret eller forbrugt i virksomheden.

Stk. 18. Opgørelsen specificeres efter regler, som fastsættes af told- og skatteforvaltningen.

Stk. 19. Såfremt afgiftspligtige varer, der ikke er omfattet af § 6, stk. 1, udleveres til andre oplagringsanlæg end de for modtageren normale, kan told- og skatteforvaltningen bestemme, at udleveringen efter stk. 1 finder sted ved modtagelsen af de afgiftspligtige varer i de normale oplagringsanlæg.

Stk. 20. For virksomheder registreret efter § 2, stk. 4, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde afgiftspligtige kul, der er indeholdt i leverancen af varme fra et registreret kraft-varme-værk omfattet af bilag 1 til denne lov, et decentralt eller industrielt kraft-varme-værk registreret efter § 2, stk. 5, i det omfang afgiften indeholdt i varmeleverancen ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 8 og § 8 a.

Stk. 21. For mellemhandlere registreret efter § 2, stk. 5, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde afgiftspligtige kul, der er indeholdt i leverancen af varme fra et registreret kraft-varme-værk omfattet af bilag 1 til denne lov. Ved opgørelsen kan fradrages afgiftspligtige kul, der er indeholdt i varmeleverancer til virksomheder registreret efter § 2, stk. 4.

Stk. 22. For decentrale og industrielle kraft-varme-værker registreret efter § 2, stk. 5, er den afgiftspligtige mængde kul for en afgiftsperiode den forbrugte mængde kul, som virksomheden ikke kan få afgiftsfritagelse for efter reglerne i § 7, stk. 1. Ved opgørelsen kan fradrages kul, der er indeholdt i varmeleverancen til virksomheder registreret efter § 2, stk. 4.

Stk. 23. Den mængde afgiftspligtige kul, der er anvendt til fremstilling af varme leveret til en anden registreret virksomhed, beregnes forholdsmæssigt.

Stk. 24. Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 20-23.«

3. I § 8, stk. 5, indsættes som 4. pkt.:

»1., 2. og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for kulde.«

4. I § 8, stk. 6, indsættes efter 2. pkt.:

»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for kulde.«

§ 4

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 2 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 5 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 10 i lov nr. 461 af 12. juni 2009 og senest ved § 4 i lov nr. 527 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, affattes således:

»Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. I perioden 2010-2014 er satserne for de enkelte år som anført i bilag 2. For 2015 udgør afgiften for følgende mineralolieprodukter m.v.:

1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof, 303,4 øre pr. liter ved dagtemperatur og 301,6 øre pr. liter ved 15° C.

2) Anden gas- og dieselolie, 224,8 øre pr. liter ved dagtemperatur og 223,5 øre pr. liter ved 15° C.

3) Let dieselolie, svovlindhold højst 0,05 pct., 291,8 øre pr. liter ved dagtemperatur og 290,1 øre pr. liter ved 15° C.

4) Svovlfattig dieselolie, svovlindhold højst 0,005 pct., 271,1 øre pr. liter ved dagtemperatur og 269,5 øre pr. liter ved 15° C.

5) Svovlfri dieselolie, svovlindhold højst 0,001 pct., 271,1 øre pr. liter ved dagtemperatur og 269,5 øre pr. liter ved 15° C.

6) Svovlfri dieselolie med 6,8 pct. biobrændstoffer, svovlindhold højst 0,001 pct., 269,7 øre pr. liter ved dagtemperatur og 268,2 øre pr. liter ved 15° C.

7) Fuelolie, 254,8 øre pr. kg.

8) Fyringstjære, 299,3 øre pr. kg.

9) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof, 303,4 øre pr. liter ved dagtemperatur og 301,6 øre pr. liter ved 15° C.

10) Anden petroleum, 224,8 øre pr. liter ved dagtemperatur og 223,5 øre pr. liter ved 15° C.

11) Blyholdig benzin, blyindhold over 0,013 g pr. liter, 499,3 øre pr. liter ved dagtemperatur og 495,1 øre pr. liter ved 15° C.

12) Blyfri benzin, blyindhold højst 0,013 g pr. liter, 424,3 øre pr. liter ved dagtemperatur og 420,8 øre pr. liter ved 15° C.

13) Blyfri benzin med 4,8 pct. biobrændstoffer, blyindhold højst 0,013 g pr. liter, 417,1 øre pr. liter ved dagtemperatur og 413,8 øre pr. liter ved 15° C.

14) Autogas i form af LPG, 188,7 øre pr. liter.

15) Anden flaskegas i form af LPG, der anvendes som motorbrændstof, 347,0 øre pr. kg.

16) Anden flaskegas i form af LPG og gas, bortset fra LPG, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie i form af raffinaderigas, 288,3 øre pr. kg.

17) Karburatorvæske, 469,4 øre pr. liter ved dagtemperatur og 465,5 øre pr. kg ved 15° C.

18) Smøreolie og lign. under pos. 27.10, 34.03.19, 34.03.99 og 38.19 i EU’s Kombinerede Nomenklatur, 224,8 øre pr. liter ved dagtemperatur og 223,5 øre pr. liter ved 15° C.«

2. § 3, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Virksomheder, der afsætter afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 17 og 18, kan dog registreres som oplagshaver, når virksomheden har et årligt salg af de nævnte varer på mindst 100.000 liter.«

3. I § 4 a, stk. 2, ændres »nr. 9« til: »nr. 10«

4. I § 4 a, stk. 2, ændres »3-5 eller 8« til: »3-6 eller 9«.

5. I § 9 indsættes som stk. 12-17:

»Stk. 12. Et energiprodukt, der medgår direkte til produktion af et tilsvarende energiprodukt, er fritaget for afgift. Fritagelsen gælder kun for energiprodukter, som er produceret på virksomhedens område. Fritagelsen gælder dog ikke for energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof.

Stk. 13. En forholdsmæssig del af energiprodukterne kan henregnes under stk. 12 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 12 som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. § 11, stk. 5, nr. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 14. For nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer, for hvilke stk. 12 finder anvendelse, betales afgift i overensstemmelse med reglerne for nedsættelse af tilbagebetaling af afgift efter § 11, stk. 9-12. Ved opgørelse af afgiften efter § 11, stk. 9, 1. pkt., anvendes dog satsen 62,7 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 6. Satsen reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk. 15. For nyttiggjort overskudsvarme vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme og varer for hvilke stk. 12 finder anvendelse, betales afgift i overensstemmelse med reglerne for nedsættelse af tilbagebetaling af afgift efter § 11, stk. 9-12. Ved opgørelse af afgiften efter § 11, stk. 9, 2. pkt., anvendes dog satsen 50,1 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 6. Satsen reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk. 16. Den, som forbruger varme, hvoraf der er betalt afgift efter stk. 14 eller stk. 15, får tilbagebetalt afgiften efter reglerne om tilbagebetaling af beløb i § 11, stk. 15.

Stk. 17. Der skal ikke betales afgift af nyttiggjort overskudsvarme efter stk. 14 eller stk. 15 i det omfang den nyttiggjorte overskudsvarme opfylder betingelserne for fritagelse fra nedsættelse af tilbagebetaling af afgift nævnt i § 11, stk. 13.«

6. § 11, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Det samme gælder afgiften for varer nævnt i § 1, stk. 1, nr. 17 og 18.«

7. I § 11, stk. 6, indsættes som 4. pkt.:

»1., 2., og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for kulde.«

8. I § 11, stk. 7, indsættes efter 2 pkt.:

»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for kulde.«

9. I § 14, stk. 4, ændres »9« til: »10«.

10. Bilag 2-4 ophæves og i stedet indsættes:

             
»Bilag 2. Satser for mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1 og 8
             
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Satser ved dagtemperatur
           
1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
277,4
282,5
287,6
292,7
298,0
2) Anden gas- og dieselolie
øre/l
205,6
209,3
213,1
216,9
220,8
3) Let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.)
øre/l
266,9
271,8
276,7
281,6
286,6
4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.)
øre/l
247,9
252,4
257,0
261,5
266,2
5) Svovlfri diesel (svovlindhold højst 0,001 pct.)
øre/l
247,9
252,4
257,0
261,5
266,2
6) Svovlfri diesel med 6,8 pct. biobrændstoffer (svovlindhold højst 0,001 pct.)
øre/l
246,6
251,1
255,7
260,1
264,8
7) Fuelolie
øre/kg
233,0
237,2
241,5
245,8
250,3
8) Fyringstjære
øre/kg
209,7
213,5
217,3
221,3
225,2
9) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
277,4
282,5
287,6
292,7
298,0
10) Anden petroleum
øre/l
205,6
209,3
213,1
216,9
220,8
11) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l)
øre/l
456,7
464,9
473,3
481,8
490,5
12) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g/l)
øre/l
388,1
395,1
402,2
409,5
416,8
13) Blyfri benzin med 4,8 pct. biobrændstoffer (blyindhold højst 0,013 g/l)
øre/l
381,5
388,4
395,4
402,6
409,8
14) Autogas (LPG)
øre/l
172,6
175,7
178,8
182,0
185,3
15) Anden flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof
øre/kg
317,4
323,1
328,9
335,0
340,9
16) Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)
øre/kg
263,7
268,4
273,3
278,2
283,2
17) Karburatorvæske
øre/l
429,2
437,1
445,0
453,0
461,1
18) Smøreolie og lign. under pos. 27.10, 34.03.19, 34.03.99, 38.19 i EU’s Kombinerede Nomenklatur
øre/l
205,6
209,3
213,1
216,9
220,8
Energiafgift for benzinækvivalenter efter stk. 8
kr/GJ
118,1
120,3
122,4
124,7
126,9
Energiafgift for dieselækvivalenter efter stk. 8
kr/GJ
69,1
70,4
71,7
72,9
74,2
Satser ved 15° C
           
1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
275,8
280,8
285,9
291,0
296,3
2) Anden gas- og dieselolie
øre/l
204,4
208,1
211,8
215,6
219,5
3) Let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.)
øre/l
265,4
270,2
275,1
280,0
284,9
4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.)
øre/l
246,5
250,9
255,5
260,0
264,7
5) Svovlfri diesel (svovlindhold højst 0,001 pct.)
øre/l
246,5
250,9
255,5
260,0
264,7
6) Svovlfri diesel med 6,8 pct. biobrændstoffer (svovlindhold højst 0,001 pct.
øre/l
245,3
249,2
254,3
258,7
263,4
9) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
275,8
280,8
285,9
291,0
296,3
10) Anden petroleum
øre/l
204,4
208,1
211,8
215,6
219,5
11) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l)
øre/l
452,9
461,0
469,4
477,8
486,4
12) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g/l)
øre/l
384,9
391,8
398,8
406,1
413,3
13) Blyfri benzin med 4,8 pct. biobrændstoffer (blyindhold højst 0,013 g/l)
øre/l
378,5
385,3
392,2
399,3
406,4
17) Karburatorvæske
øre/l
425,8
433,5
441,3
449,2
457,3
18) Smøreolie og lign. under pos. 27.10, 34.03.19, 34.03.99, 38.19 i EU’s Kombinerede Nomenklatur
øre/l
204,4
208,1
211,8
215,6
219,5
             

Bilag 3. Satser for mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4

             
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter samt for forholdsmæssig nedsættelse
kr./GJ
45,9
46,7
47,5
48,4
49,3
             

Bilag 4. Satser for mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9

             
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
52,8
53,9
54,8
44,7
45,5
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-værk
kr./GJ varme
42,3
43,1
43,8
35,7
36,4
             

Bilag 5. Satser for mineralolieafgiftslovens § 11 a.

         
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
Nedsættelse af tilbagebetaling
Pct.
7,8
7,7
7,7
         

Bilag 6. Satser for mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 14 og 15, § 11 b, § 11 c og § 11 d

             
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
57,3
58,4
59,4
60,5
61,6
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg
kr./GJ varme
45,8
46,7
47,5
48,4
49,3
             

Bilag 7. EU’s minimumsafgifter

     
 
Enhed
EU’s minimumssatser
1) gas- og dieselolie til motorbrug
øre/l
15,8
2) anden gas- og dieselolie
øre/l
15,8
3) fuelolie
øre/kg
12,5
4) fyringstjære
øre/kg
11,3
5) petroleum til motorbrug
øre/l
15,8
6) anden petroleum
øre/l
15,8
7) autogas (LPG)
øre/l
16,5
8) anden flaskegas (LPG)
øre/kg
16,5
Satser ved 15° C
   
for varer nævnt under nr. 1 og 5
øre/l
15,7
«.

§ 5

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 3 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 4 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 6 i lov nr. 461 af 12. juni 2009 og senest ved § 5 i lov nr. 527 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, affattes således:

»I perioden 2010-2014 er afgiftssatserne for de enkelte år som anført i bilag 2. For 2015 udgør afgiften for følgende energiprodukter:

1) Gas- og dieselolie, 45,1 øre pr. liter. For gas og dieselolie med 6,8 pct. biobrændstoffer dog 42,0 øre pr. liter.

2) Fuelolie, 53,9 øre pr. kg.

3) Fyringstjære, 48,5 øre pr. kg.

4) Petroleum, 45,1 øre pr. liter.

5) Stenkul, inkl. stenkulsbriketter, koks, cinders og koksgrus, 16,1 kr. pr. GJ eller 452,1 kr. pr. ton.

6) Jordoliekoks, 15,6 kr. pr. GJ eller 516,0 kr. pr. ton.

7) Brunkulsbriketter og brunkul, 16,1 kr. pr. GJ eller 306,8 kr. pr. ton.

8) Elektricitet, 6,7 øre pr. kWh. Denne afgift benævnes energispareafgift.

9) Autogas i form af LPG, 27,4 øre pr. liter.

10) Anden flaskegas i form af LPG, 50,8 øre pr. kg.

11) Gas, bortset fra LPG, der anvendes ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas), 50,4 øre pr. kg.

12) Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3 (Nm3), 38,4 øre pr. Nm3.

13) Andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 i EU's Kombinerede Nomenklatur

a) med et vandindhold på mindst 27 pct., 13,6 kr. pr. GJ, og

b) med et vandindhold på mindre end 27 pct., 13,6 kr. pr. GJ.

14) Benzin, 40,8 øre pr. liter. For benzin med 4,8 pct. biobrændstoffer dog 38,8 øre pr. liter.

15) Ikke bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel, 170 kr. pr. ton udledt CO2.

16) Smøreolie og lignende under positionerne 27.10, 34.03.19, 34.03.99 og 38.19 i EU’s Kombinerede Nomenklatur, 45,1 øre pr. liter.«

2. § 2, stk. 2, affattes således:

»Afgiftssatsen ved 15 °C for varer nævnt i stk. 1, nr. 1 og 4, udgør 44,8 øre pr. liter (2015-niveau), for varer nævnt i stk. 1, nr. 1, med 6,8 pct. biobrændstoffer 41,8 øre pr. liter (2015-niveau), for varer nævnt i stk. 1, nr. 14, 40,4 ører pr. liter (2015-niveau) og for varer nævnt i stk. 1, nr. 14 med 4,8 pct. biobrændstoffer 38,5 øre pr. liter (2015-niveau). I perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 1. pkt. dog som anført i bilag 2. For gas nævnt under stk. 1, nr. 12, foretages der en forholdsmæssig regulering af afgiften ved en lavere eller højere brændværdi end 39,6 MJ pr. Nm3.«

3. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Virksomheder, som har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, opgør den afgiftspligtige mængde CO2, hvoraf der skal betales afgift efter § 2, stk. 1, nr. 15, som energiindholdet (GJ) i den indfyrede mængde ikke bionedbrydeligt affald til fremstilling af varme ganget med affaldets faktiske emissionsfaktor (kg CO2/GJ). For anlæg, som er omfattet af bilag 1 til lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., opgøres energiindholdet efter reglerne for opgørelse i § 5, stk. 5, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. For anlæg, som ikke er omfattet af bilag 1 til lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., opgøres energiindholdet efter reglerne for opgørelse i § 5, stk. 6, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Virksomheden kan ved opgørelse af energiindholdet i det indfyrede ikke bionedbrydelige affald foretage et fradrag for varme fra affaldet, som forbruges af virksomheden selv, og som opfylder betingelserne for tilbagebetaling i § 9 a. Forbruget beregnes som varmen divideret med 0,85.

Stk. 3. Virksomheder, som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, opgør den afgiftspligtige mængde CO2, hvoraf der skal betales afgift efter § 2, stk. 1, nr. 15, som energiindholdet (GJ) i den samlede indfyrede mængde affald ganget med en standard-emissionsfaktor på 28,34 kg CO2/GJ for affaldet. Energiindholdet i det indfyrede affald opgøres efter reglerne for opgørelse i § 5, stk. 7-10, stk. 11, 1. pkt., og stk. 13, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Ved opgørelsen efter 2. pkt. sidestilles eventuel elektricitet dog med varme, som om der faktisk ikke produceres elektricitet, og brændslerne slam, gødning og andet affald sidestilles dog med andre brændsler, i det omfang at de er fritaget for afgift efter § 7 a, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af affaldets faktiske emissionsfaktor (kg CO2/GJ) efter stk. 2.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 5.

4. § 7, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Fritaget for afgift er et brændsel omfattet af § 2, stk. 1, der direkte medgår til produktionen af et tilsvarende energiprodukt. Fritagelsen gælder kun for energiprodukter, som er produceret på virksomhedens område. Fritagelsen gælder dog ikke for energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof. En forholdsmæssig del af brændslerne kan henregnes under 1. pkt. i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af 1. pkt. som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Reglerne for fordeling i § 9, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.«

5. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. Fritaget for afgift, jf. § 2, stk. 1, nr. 15, er affald, som er omfattet af § 7 a, stk. 3, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Fritaget for afgift, jf. § 2, stk. 1, nr. 15, er endvidere affald med et vægtindhold af ikke bionedbrydeligt affald på mindre end 1 pct. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler om dokumentation og opgørelse af vægtindholdet af ikke bionedbrydeligt affald, jf. 2. pkt.«

6. Efter § 8 indsættes:

»§ 8 a. Der ydes tilbagebetaling for afgift af varme og af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 9-13, der anvendes i momsregistrerede virksomheders produktionsenheder med en tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, til aktiviteter omfattet af §§ 5-8 i lov om CO2-kvoter, bortset fra produktionsenheder omfattet af § 17, stk. 1, i lov om CO2-kvoter. Endvidere kan momsregistrerede virksomheder, som har en tæt driftsmæssig og fysisk sammenhæng inden for samme lokalitet med en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. 1. pkt., få tilbagebetalt afgiften af varme, der leveres direkte fra produktionsenheden med tilladelse til udledning af CO2 til den forbundne virksomhed. Der ydes dog ikke tilbagebetaling for afgift af varme fra en produktionsenhed uden tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter. Tilbagebetalingen opgøres efter reglerne i stk. 2-3.

Stk. 2. Der ydes tilbagebetaling af afgift i det omfang, at afgiften ikke tilbagebetales via godtgørelse af afgift efter andre regler eller statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. Virksomhederne skal dog i alle tilfælde betale EU’s minimumsafgifter af det energiforbrug, som berettiger til tilbagebetaling, jf. bilag 5. 2. pkt., finder ikke anvendelse i det omfang, at virksomheden har betalt afgift efter lov om afgift af svovl svarende til EU’s minimumsafgifter, jf. bilag 5, af det energiforbrug, som berettiger til tilbagebetaling. Der ydes dog ikke tilbagebetaling af afgift vedrørende energiforbrug, som ikke berettiger til tilbagebetaling efter reglerne i § 11 i lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter m.v., § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas.

Stk. 3. En forholdsmæssig del af energiforbruget kan henregnes under det energiforbrug, som berettiger til tilbagebetaling, i de tilfælde, hvor samme anlæg har såvel energiforbrug som berettiger til tilbagebetaling som andet energiforbrug, når en sådan fordeling kan opgøres. Reglerne for fordeling i § 9, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Opgørelsen af tilbagebetalingen skal så vidt, som det er muligt, være baseret på energimålinger. I det omfang at der ikke foreligger de fornødne målerregistreringer, skal virksomheden kunne fremlægge anden dokumentation for opgørelsen, herunder dokumentation som forefindes i virksomheden, og som told- og skatteforvaltningen måtte ønske. Opgørelse af tilbagebetalingen, herunder opgørelse af EU’s minimumsafgifter, foretages for hver type brændsel, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 9-13, og for hvert kalenderår.

Stk. 4. For at opnå tilbagebetaling efter stk. 1-3 skal virksomheden have ansøgt told- og skatteforvaltningen herom senest den 1. september 2010.

Stk. 5. Tilbagebetaling efter stk. 1-3 ydes for perioden 2005-2009.

§ 8 b. Der ydes tilbagebetaling for afgift af varme og af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 9-13, der anvendes af momsregistrerede virksomheder, i det omfang afgiften ikke tilbagebetales via godtgørelse af afgift efter andre regler, herunder § 8 a, eller statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. Der ydes alene tilbagebetaling for energiforbrug, som tillige er berettiget til delvis tilbagebetaling af afgift efter § 8 a. Tilbagebetalingen opgøres efter reglerne i stk. 2-7.

Stk. 2. Der ydes tilbagebetaling for varer, der anvendes til kemisk reduktion.

Stk. 3. Der ydes tilbagebetaling for varme og varer, der anvendes i elektrolyse.

Stk. 4. Der ydes tilbagebetaling for varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer. Opvarmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur.

Stk. 5. Der ydes tilbagebetaling for varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer. Opvarmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur.

Stk. 6. Det er en betingelse for tilbagebetaling, at varmen og varerne anvendes direkte til processer, som er nævnt i bilag 1 til denne lov.

Stk. 7. En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 2-6 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 2-6 som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Reglerne for fordeling i § 9, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Opgørelsen af tilbagebetalingen skal så vidt, som det er muligt, være baseret på energimålinger. I det omfang at der ikke foreligger de fornødne målerregistreringer, skal virksomheden kunne fremlægge anden dokumentation for opgørelsen, herunder dokumentation som forefindes i virksomheden, og som told- og skatteforvaltningen måtte ønske. Opgørelsen af tilbagebetalingen foretages for hver type brændsel, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 9-13, og for hvert kalenderår.

Stk. 8. For at opnå tilbagebetaling efter stk. 1-7 skal virksomheden have ansøgt told- og skatteforvaltningen herom senest den 1. september 2010.

Stk. 9. Tilbagebetaling efter stk. 1-7 ydes for perioden 2005-2009.«

7. § 9, stk. 4-7, ophæves.

Stk. 8-16 bliver herefter stk. 4-12.

8. § 9, stk. 8, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. For de anvendelser, der er omfattet af nr. 1 i bilag 1 til loven, ydes uanset stk. 2 en tilbagebetaling af afgiften på 57,3 pct. af afgiften af en del af forbruget af elektricitet til vækstlys efter betingelserne i enten stk. 5-9 og 11 eller stk. 10 og 11. I perioden 2008-2014 er satsen nævnt i 1. pkt. for de enkelte år som anført i bilag 4.«

9. § 9, stk. 13, der bliver stk. 9, affattes således:

»Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af elektricitet til vækstlys, regler om installation af målere, regler om opgørelsen af den faktiske solbelysning, og regler om hvilke planter der er omfattet af reglerne i § 9, stk. 5-7.«

10. Efter § 9 indsættes:

»§ 9 a. Der ydes fuld tilbagebetaling for afgift af varme og af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7, 9-13 og 16, der anvendes i momsregistrerede virksomheders produktionsenheder med en tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, til aktiviteter omfattet af §§ 5-8 i lov om CO2-kvoter, bortset fra produktionsenheder omfattet af § 17, stk. 1, i lov om CO2-kvoter, jf. dog stk. 2. På de samme betingelser ydes der fuld tilbagebetaling af afgift af varme fra ikke bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel, jf. § 2, stk. 1, nr. 15. Endvidere kan momsregistrerede virksomheder, som har en tæt driftsmæssig og fysisk sammenhæng inden for samme lokalitet med en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. 1. pkt., opnå fuld tilbagebetaling af afgift af varme, der leveres direkte fra produktionsenheden med tilladelse til udledning af CO2 til den forbundne virksomhed, jf. dog stk. 2. Der ydes dog ikke tilbagebetaling for afgift af varme fra en produktionsenhed uden tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter.

Stk. 2. Der ydes ikke tilbagebetaling af afgift af varme og afgiftspligtige varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, der leveres fra virksomheden, eller rumvarme eller varmt vand i virksomheden. Opgørelse af ikke tilbagebetalingsberettiget afgift af energiforbrug nævnt i 1. pkt., sker efter reglerne i § 11 i lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter m.v., § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas.

Stk. 3. En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 1 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1 som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Den andel, der kan henregnes under stk. 1, opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde, der anvendes til formål omfattet af stk. 1, og på den anden side den samlede mængde fremstillet på fællesanlægget. Den resterende mængde brændsel m.v. henregnes til andre anvendelser i virksomheden. På anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over 90° C, eller anlæg, hvor mindst 90 pct. af det tilbagebetalingsberettigede forbrug vedrører anvendelser omfattet af stk. 1, kan virksomheden vælge mellem at opgøre andelen til andre anvendelser i virksomheden indirekte efter ovenstående metode og at opgøre forbruget til andre anvendelser direkte. Den direkte opgjorte mængde energi, der skal henføres til andre anvendelser i virksomheden, opgøres som den mængde energi, der forbruges til andre anvendelser, divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Denne mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Såfremt målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af anlægget, der fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct. Den resterende mængde brændsel henregnes til stk. 1. Virkningsgraden udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85 og for andre anlæg 0,80.

Stk. 4. Reglerne i § 9, stk. 4-7 og 17, finder tilsvarende anvendelse for stk. 1-3.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse og indberetning af det tilbagebetalingsberettigede energiforbrug efter stk. 1.

Stk. 6. Reglerne for varme i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for kulde.

§ 9 b. Momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt afgiften efter denne lov af varme, der leveres fra en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, til virksomheden, og som anvendes til procesformål, som er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas eller § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

Stk. 2. Andelen af en fjernvarmeleverance, som er leveret fra en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, til virksomheden, skal fremgå af fakturaen for fjernvarmeleverancen.

Stk. 3. Der kan ikke opnås bundfradrag efter § 9 c for varme omfattet af stk.1.

Stk. 4. Reglerne for varme i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for kulde.

§ 9 c. Momsregistrerede virksomheder uden tilladelse til udledning af CO2 efter lov om CO2-kvoter, som anvender afgiftspligtige brændsler omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 9-13, bortset fra brændsler til fjernvarme i denne lov til formål nævnt i bilag 1 til loven, kan opnå et bundfradrag i virksomhedens betaling af afgifter af førnævnte brændsler samt el omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, der anvendes til procesformål, og som er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas, § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 11 i lov om afgift af elektricitet. Såfremt virksomheden ønsker at benytte bundfradrag efter denne lov, skal virksomheden anmelde dette til told- og skatteforvaltningen, inden udnyttelse af bundfradrag kan ske.

Stk. 2. Bundfradraget ydes til virksomhedens driftsleder. Ved driftsleder forstås den juridiske eller fysiske person, der ejer en produktionsenhed eller driver produktionsenheden for egen regning til formål nævnt i bilag 1 til loven. Ændringer vedrørende driftsledelse skal meddeles told- og skatteforvaltningen.

Stk. 3. Ved basisårene forstås perioden fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2007. Hvis en produktionsenhed ikke har været i drift i alle basisårene, anvendes driftsperioden inden for basisårene som basisår.

Stk. 4. Uanset stk. 3 kan perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007 anvendes som basisår.

Stk. 5. Bundfradraget beregnes som en afgift beregnet som virksomhedens gennemsnitlige forbrug af afgiftspligtige brændsler til processer omfattet af bilag 1 bortset fra fjernvarme efter stk. 1 i basisårene ganget med de satser, der gælder for 2010 efter denne lov, jf. bilag 2, fratrukket virksomhedens gennemsnitlige nettoafgiftsbetaling i basisårene vedrørende forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces-formål efter stk. 1. For virksomheder, der anvender 2007 som basisår, beregnes bundfradraget som en afgift beregnet som virksomhedens forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces-formål bortset fra fjernvarme efter stk. 1 i 2007 ganget med de satser, der gælder for 2010 efter denne lov, jf. bilag 2, fratrukket virksomhedens nettoafgiftsbetaling i 2007 vedrørende forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces-formål efter stk. 1. I perioden 2011-2015 forhøjes bundfradraget beregnet som ovenfor med 1,8 pct. ved kalenderårets start. § 32 a i lov om energiafgift af mineralolier m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Bundfradrag ydes kun, hvis brændselsforbruget til processer omfattet af bilag 1 udgjorde mere end 10 pct. af virksomhedens samlede energiforbrug. Bundfradraget er knyttet til processer omfattet af bilag 1. Bortfalder virksomhedens processer omfattet af bilag 1, kan virksomhedens driftsleder ikke længere opnå bundfradrag.

Stk. 7. Bundfradraget beregnes for et kalenderår ad gangen. Bundfradraget kan dog ikke overstige afgiften. Uudnyttet bundfradrag i et år udbetales ikke og kan ikke overføres til andre år.

Stk. 8. Ved udløbet af hvert kalenderår opgør virksomheden den samlede afgiftsbetaling for hvert brændsel og det samlede forbrug af hvert brændsel.

Stk. 9. Reglerne for varme i stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse for kulde.«

11. Bilag 2-4 ophæves og i stedet indsættes:

             
»Bilag 2. Satser for kuldioxidafgiftslovens § 2, stk. 1, 2 og 4
             
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Ved dagtemperatur
           
1) gas- og dieselolie.
gas og dieselolie med 6,8 pct. biobrændstoffer
øre/l
øre/l
41,3
38,5
42,0
39,1
42,8
39,9
43,5
40,5
44,3
41,3
2) fuelolie
øre/kg
49,3
50,2
51,1
52,0
52,9
3) fyringstjære
øre/kg
44,4
45,2
46,0
46,8
47,6
4) petroleum
øre/l
41,3
42,0
42,8
43,5
44,3
5) stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus
kr./GJ
14,8
15,0
15,3
15,6
15,9
6) jordoliekoks
kr./GJ
14,3
14,6
14,8
15,1
15,4
7) brunkulsbriketter og brunkul
kr./GJ
14,8
15,0
15,3
15,6
15,9
8) elektricitet
øre/kWh
6,2
6,3
6,4
6,5
6,6
9) autogas (LPG)
øre/l
25,1
25,6
26,0
26,5
27,0
10) anden flaskegas (LPG)
øre/kg
46,5
47,3
48,2
49,0
49,9
11) gas (bortset fra LPG), der anvendes ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)
øre/kg
46,1
46,9
47,7
48,6
49,5
12) naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ)/normal m3 (Nm3)
øre/Nm3
35,1
35,7
36,4
37,0
37,7
13) andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 i EU’s Kombinerede Nomenklatur
           
a) med et vandindhold på mindst 27 pct.
kr./GJ
12,4
12,7
12,9
13,1
13,4
b) med et vandindhold på mindre end 27 pct.
kr./GJ
12,4
12,7
12,9
13,1
13,4
14) benzin
Benzin med 4,8 pct. biobrændstoffer
øre/l
øre/l
37,3
35,5
37,9
36,1
38,6
36,7
39,3
37,4
40,0
38,1
15) Ikke bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel, afgift kr. pr. ton udledt CO2
kr./t
155,4
158,2
161,1
164,0
166,9
16) Smøreolie og lign. under pos. 27.10, 34.03.19, 34.03.99, 38.19 i EU’s Kombinerede Nomenklatur
øre/l
41,3
42,0
42,8
43,5
44,3
Kul efter vægt
           
stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus
kr./t
413,5
420,9
428,5
436,2
444,1
jordoliekoks
kr./t
471,9
480,4
489,1
497,9
506,9
brunkulsbriketter og brunkul
kr./t
280,6
285,6
290,8
296,0
301,3
Varer omfattet af stk. 1, nr. 13, litra a
kr./t
355,7
362,1
368,6
375,2
382,0
Varer omfattet af stk. 1, nr. 13, litra b
kr./t
467,6
476,0
484,6
493,3
502,2
Satser ved 15° C:
           
for varer nævnt under stk. 1, nr. 1 og 4
øre/l
41,0
41,8
42,5
43,3
44,1
for varer nævnt under stk. 1, nr. 1 /biobrændstoffer
øre/l
38,2
39,0
39,6
40,4
41,1
for varer nævnt under stk. 1, nr. 14
øre/l
37,0
37,6
38,3
39,0
39,4
for varer nævnt under stk. 1, nr. 14 /biobrændstoffer
øre/l
35,2
35,8
36,5
37,1
37,8
             

Bilag 3. Satser for kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 7

             
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser vedr. tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
kr./GJ fjernvarme ab værk
11,8
12,0
12,2
12,5
12,7
Grænser vedr. tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
øre/kWh fjernvarme ab værk
4,3
4,3
4,4
4,5
4,6
             
             
Bilag 4. Satser for kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2 og 9
                 
   
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Tilbagebetaling for CO2-afgift for virksomheder på tung proces
pct.
63,2
63,2
57,3
57,3
57,3
57,3
57,3
                 

Bilag 5. EU’s minimumssatser 2005-2009

 
Enhed
EU’s minimumssatser
1) gas- og dieselolie til motorbrug
øre/l
15,8
2) anden gas- og dieselolie
øre/l
7,5
3) fuelolie
øre/kg
12,5
4) fyringstjære
øre/kg
11,3
5) petroleum til motorbrug
øre/l
15,8
6) anden petroleum
øre/l
0
7) stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus
kr./GJ
1,2
8) jordoliekoks
kr./GJ
0
9) brunkulsbriketter og brunkul
kr./GJ
1,2
10) elektricitet
øre/kWh
0,4
11) autogas (LPG)
øre/l
16,5
12) anden flaskegas (LPG)
øre/kg
0
13) naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ)/normal m3 (Nm3)
øre/Nm3
4,9
Kul efter vægt
   
7) stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus
kr./t
32
9) brunkulsbriketter og brunkul
kr./t
22
Satser ved 15 °C
   
For varer nævnt under nr. 1 og 5
øre/l
15,7
«.

§ 6

I lov nr. 472 af 17. juni 2008 om afgift af kvælstofoxider, som ændret ved § 7 i lov nr. 527 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 3, ændres »17-19« til: »17-20«.

2. I § 3, stk. 4, ændres »17-19« til: »17-20«.

3. I § 3, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Endvidere kan virksomheder, som er registreret efter § 3, stk. 1, 3 eller 5, i lov om afgift af naturgas og bygas, registreres hos told- og skatteforvaltningen.«

4. I § 8, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. : »Fritagelsen gælder kun for energiprodukter, som er produceret på virksomhedens område.«

5. Bilag 1, nr. 19, affattes således:

»
             
19. Halm og anden fast biomasse, bortset fra træflis, i store anlæg med en indfyret effekt på over 1000 kWh
kr./t
6,8
6,9
7,0
7,1
7,2
7,4
«

6. I bilag 1 indsættes som Nr. 20:

»
             
20. Træflis i store anlæg med en indfyret effekt på over 1000 kWh
kr./GJ
0,5
0,5
0,5
0,5
0,5
0,5
«

§ 7

I lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love foretages følgende ændringer:

1. § 2, nr. 14 og 25, ophæves.

2. § 3, nr. 1 og 3-7, ophæves.

3. § 4, nr. 1, 8, 17, 19 og 35, ophæves.

4. § 5, nr. 2, 3, 7, 14-17 og 24, ophæves.

§ 8

I lov nr. 461 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love og om ophævelse af lov om tilskud til elproduktion foretages følgende ændringer:

1. § 2, nr. 1 og 12, ophæves.

2. § 6, nr. 3, 5 og 7, ophæves.

3. § 12, stk. 2, affattes således:

»Klima- og energiministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen og virkningen af lovens § 7 og § 8. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af disse bestemmelser træder i kraft på eller får virkning fra forskellige tidspunkter. Det kan herunder fastsættes, at ophævelsen af dele af lov om tilskud til elproduktion træder i kraft eller får virkning fra forskellige tidspunkter, herunder virkning på tidspunkter forud for ikrafttrædelsen.«

4. § 12, stk. 3, ophæves.

§ 9

I lov nr. 464 af 9. juni 2004 om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om afgift af svovl, som ændret ved lov nr. 1391 af 20. december 2004 og lov nr. 461 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. § 4 ophæves.

2. § 5, stk. 2, ophæves.

§ 10

I lov nr. 1391 af 20. december 2004 om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af elektricitet, lov om ledningsført vand og lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., som ændret ved lov nr. 461 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:

1. § 7, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. § 3 og § 4 har virkning fra den 1. januar 2005.«

§ 11

I lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Implementering af energiaftalen), som ændret ved § 6 i lov nr. 527 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. § 2, nr. 10, ophæves.

2. § 3, nr. 1-4, ophæves.

3. § 4, nr. 1-2, nr. 8, nr. 10-11, nr. 13 og nr. 18, ophæves.

4. § 5, nr. 1 og 16, ophæves.

5. § 8, nr. 3, ophæves.

6. § 10 affattes således:

»§ 10. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2, 3, 4 og 6.

Stk. 2. § 2, nr. 4 og 9, § 3, nr. 5-11, og § 4, nr. 14, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra ikrafttrædelsen.

Stk. 3. §§ 1-9 finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fra lovens ikrafttræden udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra udlandet eller medbringes fra udlandet.

Stk. 4. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som tidsrummet for lovens ikrafttræden til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med told- og skatteforvaltningens tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvoraf der skal betales afgift.

Stk. 5. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse for de efterfølgende afgiftsforhøjelser pr. 1. januar 2010, pr. 1. januar 2011, pr. 1. januar 2012, pr. 1. januar 2013, pr.1. januar 2014, pr. 1. januar 2015 og frem.

Stk. 6. Klima- og energiministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen og virkningen af §§ 7 og 8. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af disse bestemmelser træder i kraft eller får virkning på forskellige tidspunkter, og at dele af bestemmelserne får virkning på tidspunkter forud for ikrafttrædelsen.

Stk. 7. Træder loven ikke i kraft en 1. januar, nedsættes bundfradraget, jf. § 9 c i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter som affattet ved denne lovs § 4, nr. 13, forholdsmæssigt.«

§ 12

I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 78 af 8. februar 2006, som ændret ved § 6 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 5 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 93 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 8 i lov nr. 527 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. § 33, stk. 1, affattes således:

»For varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5-7, med et afgiftspligtigt svovlindhold, der anvendes af registrerede virksomheder til formål nævnt i bilag 1 til kuldioxidafgiftsloven, og hvis ovn- eller kedelanlæg er bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. i perioden fra 1. januar 1976 til 1. april 1995, ydes der et særligt bundfradrag, der svarer til forskellen mellem bundfradraget for det pågældende brændsel i 1996 og det for det aktuelle år gældende almindelige bundfradrag for det pågældende brændsel efter § 32, stk. 1. For år 2000 og frem udgør det for det pågældende år gældende almindelige bundfradrag 0.«

2. § 33, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

3. I § 33, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.

4. I § 33, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.

5. § 33, stk. 7, der bliver stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Til virksomheder, der fra kraft-varme-værker og hertil knyttede blokvarmecentraler får leveret varme fra varer, som omfattes af § 1, stk. 1, nr. 5-7, og hvor den til virksomheden fakturerede og af virksomheden betalte svovlafgift af den til brug for leverancen medgåede mængde brændsel kan dokumenteres at udgøre mindst 250.000 kr. pr. år, ydes en godtgørelse svarende til det særlige bundfradrag efter stk. 1 for varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5-7, når anvendelsen sker til formål nævnt i bilag 1 til kuldioxidafgiftsloven. Det er en betingelse, at den leverede varme hidrører fra ovn- eller kedelanlæg i kraft-varme-værker og hertil knyttede blokvarmecentraler, som er bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. i perioden fra 1. januar 1976 til 1. april 1995. Godtgørelsen ydes for en periode svarende til perioden med fradrag efter stk. 2. Leveres varmen kun i en del af året, nedsættes grænsen på 250.000 kr. forholdsmæssigt.«

§ 13

I lov nr. 1392 af 27. december 2008 om fremme af vedvarende energi, som ændret ved lov nr. 509 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:

1. § 78, nr. 30, ophæves.

§ 14

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 8. november 2006, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 528 af 17. juni 2008 og § 78 i lov nr. 1392 af 27. december 2008 og senest ved lov nr. 516 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:

1. § 58, stk. 1, affattes således:

»Der fastsættes efter nr. 1 og 2 pristillæg for følgende former for elektricitet:

1) Elektricitet produceret som nævnt i stk. 2-7 på decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg med affald som brændsel, som har modtaget afregningspris fastsat efter bekendtgørelse nr. 786 af 21. august 2000 om el­af­reg­nings­priser for decentrale elproducenter (treledstariffen). Bestemmelsen finder ikke anvendelse på elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter § 58 a. Endvidere finder bestemmelsen ikke anvendelse på elektricitet produceret alene ved anvendelse af en eller flere vedvarende energikilder på elproduktionsanlæg, som har været omfattet af § 57, som affattet ved § 1, nr. 12, i lov nr. 495 af 9. juni 2004.

2) Elektricitet produceret som nævnt i stk. 8 på decentrale kraft-varme-anlæg med naturgas, biogas eller begge disse energikilder som brændsel, som har fået elproduktionstilskud efter § 2 b i lov om elproduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 1331 af 30. november 2007.«

§ 15

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2010, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Klima- og energiministeren bestemmer tidspunktet for ikrafttrædelsen og virkningen af lovens § 14 om ændring af lov om elforsyning. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af disse bestemmelser træder i kraft eller får virkning på forskellige tidspunkter, herunder virkning på tidspunkter forud for ikrafttrædelsen.

Stk. 3. Elforsyningslovens § 58, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., som affattet ved § 14, nr.1, har virkning fra tidspunktet for lovforslagets fremsættelse.

Stk.4. Loven finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fra lovens ikrafttræden udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra udlandet eller medtages fra udlandet.

Stk. 5. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med told- og skatteforvaltningens tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancen, hvoraf der skal betales afgift.

Stk. 6. Stk. 1 og 6 i svovlafgiftslovens § 33, som affattet ved nr. 1 og 5 i denne lovs § 12, har virkning fra den 1. januar 2005.

Bemærkninger til lovforslaget

 
Almindelige bemærkninger
 
Indholdsfortegnelse
 
1.
Indledning
2.
Lovforslagets enkelte elementer
 
2.1. Statsstøttesagen
 
2.1.1. Gældende ret, herunder lovbestemmelser, der ikke er trådt i kraft
 
2.1.2. Forslagets indhold
 
2.2. CO2-afgiftsfritagelse for mineralogiske processer m.v.
 
2.2.1. Gældende ret
 
2.2.2. Forslagets indhold
 
2.3. Tilpasninger af energiafgiftslovgivningen
 
2.3.1. Forslagets indhold
3.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
 
3.1. Statsstøttesagen
 
3.2. CO2-afgiftsfritagelse for mineralogiske processer m.v.
 
3.3. Tilpasninger af energiafgiftslovgivningen
4.
Administrative konsekvenser for det offentlige
 
4.1. Statsstøttesagen
 
4.2. CO2-afgiftsfritagelse for mineralogiske processer m.v. og tilbagebetaling af CO2-afgift til de kvoteomfattede virksomheder
 
4.3. Tilpasninger af energiafgiftslovgivningen
5.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
 
5.1. Statsstøttesagen
 
5.2. CO2-afgiftsfritagelse for mineralogiske processer m.v.
 
5.3. Tilpasninger af energiafgiftslovgivningen
6.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
7.
Administrative konsekvenser for borgerne
8.
Miljømæssige konsekvenser
 
8.1. Statsstøttesagen
 
8.2. CO2-afgiftsfritagelse for mineralogiske processer m.v.
 
8.3. Tilpasninger af energiafgiftslovgivningen
9.
Forholdet til EU-retten
 
9.1. Statsstøttesagen
 
9.2. CO2-afgiftsfritagelse for mineralogiske processer m.v.
 
9.3. Tilpasninger af energiafgiftslovgivningen
10.
Hørte myndigheder og organisationer
11.
Sammenfattende skema

1. Indledning

EU’s CO2-kvotesystem regulerer bl.a. visse industriers forbrug af fossile brændsler (mineralolieprodukter, kul og gas) og dermed begrænses udledningen af CO2. Indførelsen af kvotesystemet har i Danmark medført dobbeltregulering af industriernes CO2-udledning med kvoter og CO2-afgifterne på brændsler. Dette forslag indebærer, at dobbeltreguleringen af de kvoteomfattede industrier ved både kvoter og CO2-afgift på brændsler til produktion undgås fra og med 1. januar 2010, ligesom forslaget i den aktuelle økonomiske situation medvirker til, at de kvoteomfattede virksomheders omkostninger reduceres.

Fritagelsen for CO2-afgiften for virksomhedernes kvoteomfattede brændselsforbrug fra den 1. januar 2010 medfører en ligestilling mellem det kvoteomfattede brændselsforbrug og brændselsforbruget i de virksomheder, der er udenfor kvotesystemet. Det skyldes den afgiftsrationalisering, der blev vedtaget med lov nr. 528 af 17. juni 2008. CO2-udledningen fra produktion, der er omfattet af kvotesystemet, belastes således herefter af kvoteprisen, medens CO2-udledningen udenfor kvotesystemet belastes med en CO2-afgift svarende til den forventede kvotepris.

Kommissionen traf den 17. juni 2009 afgørelse i statsstøttesagen om fritagelse for CO2-afgift af industriens kvoteomfattede brændselsforbrug (afgørelse C 41/2009). Kommissionen afviser fritagelsen for industriens kvoteomfattede brændselsforbrug men godkender, at ordningen ændres, således at alle de omhandlede virksomheder betaler den harmoniserede minimumsafgift i EU’s energibeskatningsdirektiv. Fritagelsen kan herefter ikke, som forventet, sættes i kraft med virkning fra 1. januar 2005, med derimod fra den 1. januar 2010, idet den i afgørelsen nævnte betingelse om, at EU’s minimumsafgifter på energiområdet samtidig skal betales, overholdes fra den 1. januar 2010. Herved henses til de afgiftsstigninger på energiområdet, der med Forårspakke 2.0 indføres fra den 1. januar 2010.

Med dette lovforslag foreslås, at fritagelsen for CO2-afgift for de CO2-kvoteomfattede virksomheders brændselsforbrug fra 1. januar 2005 og frem, som blev vedtaget i 2004, men ikke er sat i kraft, gennemføres, dog således at betingelserne i Europa Kommissionens statsstøtteafgørelse overholdes. Ved vedtagelsen af fritagelsen i 2004 var det forudsat, at fritagelsen ikke kunne sættes i kraft forud for Kommissionens statsstøtteafgørelse, som nu foreligger.

Med dette lovforslag foreslås bl.a., at der tilvejebringes hjemmel til, at skatteministeren kan sætte den vedtagne, men ikke ikrafttrådte, fritagelse for CO2-afgift for de CO2-kvoteomfattede virksomheder i kraft, således at fritagelsen får virkning fra den 1. januar 2010, i stedet for som tidligere vedtaget, med virkning tilbage fra den 1. januar 2005.

De CO2-kvoteomfattede virksomheder har haft en forventning om, at fritagelsen for CO2-afgift for deres brændselsforbrug skulle få virkning tilbage fra den 1. januar 2005, således som det som nævnt blev vedtaget ved lov i 2004. For så vidt angår perioden indtil den 1. januar 2010, altså perioden 2005-2009, er det muligt i væsentligt omfang at imødekomme virksomhedernes forventning om fritagelse for CO2-afgift indenfor rammerne af Kommissionens nævnte statsstøtteafgørelse.

På den baggrund foreslås en ordning med delvis fritagelse for CO2-afgift på brændsel i perioden 2005-2009. Det foreslås implementeret som en tilbagebetaling af CO2-afgift til de CO2-kvoteomfattede virksomheder for perioden 2005-2009. Tilbagebetalingen beregnes, så der betales EU’s minimumsafgifter, hvorved betingelsen herom i Kommissionens statsstøtteafgørelse overholdes. Som supplement foreslås, at der kan ske tilbagebetaling af resterende CO2-afgift på brændsel til disse virksomheders mineralogiske processer m.v. for perioden 2005-2009, hvilket ikke overtræder statsstøtteafgørelsen. Fra 2010 fritages de CO2-kvoteomfattede virksomheders brændselsforbrug til disse mineralogiske processer m.v. for både CO2-afgift og energiafgift.

Forslaget indeholder endelig en række mindre tilpasninger i relation til energiafgiftslovene, CO2-afgiftsloven, svovlafgiftsloven og lov om afgift af kvælstofoxider (NOx).

2. Lovforslagets enkelte elementer

2.1. Statsstøttesagen

2.1.1. Gældende ret, herunder lovbestemmelse der ikke er trådt i kraft

Fritagelsen for CO2-afgift for industriens kvoteomfattede brændselsforbrug fremgår af § 3 i lov nr. 464 af 9. juni 2004. Loven indeholder en bestemmelse i § 5, stk. 2, hvorefter fritagelsen, når den sættes i kraft af skatteministeren, skal have virkning tilbage fra 1. januar 2005. Det samme gælder for et bundfradrag i svovlafgiften for visse CO2-kvoteomfattede virksomheder, jf. lovens § 4 og § 5, stk. 2. Disse lempelser er ikke sat i kraft.

Med § 4 i lov nr. 1391 af 20. december 2004 blev ovennævnte fritagelse udvidet til at omfatte visse produktionsenheder med en tæt sammenhæng med en fritaget CO2-kvoteomfattet virksomhed, og som modtager varme fra den CO2-kvoteomfattede virksomhed. Loven indeholder en bestemmelse i § 7, stk. 3, hvorefter udvidelsen af fritagelsen, når den sættes i kraft af skatteministeren, skal have virkning tilbage fra 1. januar 2005. Udvidelsen af fritagelsen er ikke sat i kraft.

Fritagelsen for CO2-afgift for industriens kvoteomfattede brændselsforbrug i lov nr. 464 fra 2004 er med § 3 i den nye lov nr. 461 af 12. juni 2009 (Omlægningen af affaldsforbrændingsafgiften) blevet ophævet, men dog videreført i § 6, nr. 7, i den nye lov nr. 461 af 12. juni 2009. Ved § 12, stk. 3, i sidstnævnte lov bestemmes, at fritagelsen, når den sættes i kraft af skatteministeren, skal have virkning tilbage fra 1. januar 2005. Fritagelsen er ikke sat i kraft.

Udvidelsen af fritagelsen for CO2-afgift for industriens kvoteomfattede brændselsforbrug til at omfatte visse produktionsenheder med en tæt sammenhæng med en fritaget CO2-kvoteomfattet virksomhed, og som modtager varme fra den CO2-kvoteomfattede virksomhed, i ovennævnte lov nr. 1391 af 20. december 2004 er med § 4 i den nye lov nr. 461 af 12. juni 2009 (Omlægningen af affaldsforbrændingsafgiften) blevet ophævet, men dog videreført i § 6, nr. 7, i den nye lov nr. 461 af 12. juni 2009. Ved § 12, stk. 3, i sidstnævnte lov bestemmes, at den udvidede fritagelse, når den sættes i kraft af skatteministeren, skal have virkning tilbage fra 1. januar 2005. Fritagelsen er ikke sat i kraft.

2.1.2. Forslagets indhold

Der er vedtaget en fritagelse for CO2-afgift for industriens CO2-kvoteomfattede brændselsforbrug. Fritagelsen blev vedtaget med lov nr. 464 af 9. juni 2004. Fritagelsen blev dengang sendt til Europa Kommissionen med henblik på godkendelse i medfør af statsstøttereglerne. Fritagelsens ikrafttrædelse måtte derfor afvente denne godkendelse. Kommissionen traf afgørelse i denne statsstøttesag den 17. juni 2009 (afgørelse C 41/2006). Kommissionen afviser at godkende fritagelsen, men accepterer dog, at der gives fritagelse på betingelse af, at de pågældende virksomheder betaler EU’s minimumsafgifter. Det betyder, at fritagelsen ikke kan virke fra den 1. januar 2005, som det ellers er vedtaget med lov nr. 464 af 9. juni 2004 (og videreført i efterfølgende lovgivning), fordi denne betingelse hidtil ikke har været opfyldt. Betingelsen er imidlertid opfyldt fra den 1. januar 2010 på grund af de nye afgiftsregler, som er vedtaget i forbindelse med Forårspakke 2.0. Fritagelsen vil derfor kunne sættes i kraft og få virkning fra 1. januar 2010, hvis der, som foreslået i dette forslag, vedtages ophævelse af bestemmelsen om, at fritagelsen, når den sættes i kraft, skal have virkning tilbage fra 1. januar 2005.

For så vidt angår perioden 2005-2009 er det endvidere muligt - indenfor rammerne af Kommissionens statsstøtteafgørelse - i væsentligt omfang at imødekomme virksomhedernes forventning om fritagelse for CO2-afgift på brændsel tilbage fra 1. januar 2005. Der er foreslået en ordning med tilbagebetaling af CO2-afgift til de CO2-kvoteomfattede virksomheder for perioden 2005-2009. Tilbagebetalingen beregnes, så det sikres, at modtagerne betaler EU’s minimumsafgifter, jf. betingelsen herom i Kommissionens statsstøtteafgørelse.

Med ovennævnte lov nr. 464 af 9. juni 2004 er der vedtaget et bundfradrag i svovlafgiften, som endnu ikke er sat i kraft, og som når det sættes i kraft, skal have virkning fra den 1. januar 2005. Efter Kommissionens ovennævnte afgørelse i statsstøttesagen den 17. juni 2009 (afgørelse C 41/2006) kan bundfradraget ikke sættes i kraft, så det får virkning fra den 1. januar 2005, da betingelsen om, at de omfattede virksomheder skal have betalt EU’s minimumsafgifter ikke har været opfyldt. Med henvisning dels til afgørelsen i statsstøttesagen og dels til at virksomhederne som nævnt betaler EU’s minimumsafgifter fra og med 2010 foreslås med dette forslag ophævelse af, at bundfradraget, når det sættes i kraft, skal have virkning fra den 1. januar 2005. Bundfradraget i svovlafgiften – bortset fra et deleelement, der ophørte ved udgangen af 2005 – vil kunne sættes i kraft og få virkning fra 1. januar 2010, hvis der, som foreslået i dette forslag, vedtages ophævelse af bestemmelsen om, at bundfradraget, når det sættes i kraft, skal have virkning tilbage fra 1. januar 2005.

2.2. CO2-afgiftsfritagelse for mineralogiske processer m.v.

2.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler er der ikke CO2-afgiftsfrihed for brændsel, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske og metallurgiske processer, eller på brændsel, der anvendes til kemisk reduktion eller i elektrolyse. Fra og med 2010 er der imidlertid fritagelse for såvel energi- som CO2-afgiften for de angivne processer i virksomheder indenfor CO2-kvotesektoren.

Der henvises i den forbindelse til lov nr. 527 af 12. juni 2009 samt lovforslag L 207 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne, afgift på erhvervenes energiforbrug, afgiftsmæssig ligestilling af central og decentral kraftvarme, afgift på smøreolie mv. og forhøjelse af affaldsafgiften), som blev fremsat af skatteministeren den 22. april 2009.

2.2.2. Forslagets indhold

Det foreslås, at virksomhederne indenfor CO2-kvotesektoren fritages for CO2-afgift på brændsel for visse energikrævende processer for perioden 2005-2009. Der forslås således fuld tilbagebetaling af CO2-afgiftsbelastningen for brændselsforbrug vedrørende metallurgiske og mineralogiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse i perioden. Herved tages hensyn til de CO2-kvoteomfattede virksomheders forventning om fritagelse for CO2-afgift tilbage fra 1. januar 2005.

2.3. Tilpasninger af energiafgiftslovgivningen

2.3.1 Forslagets indhold

Det foreslås, at foretage en række mindre tilpasninger og korrektioner til energiafgiftslovene (elafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006 med senere ændringer og mineralolieafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006 med senere ændringer), ligesom det foreslås, at der sker en række tilpasninger til lov nr. 528 af 17. juni 2008 (afgiftsrationaliseringen), lov nr. 461 af 12. juni 2009 (omlægningen af affaldsforbrændingsafgiften) og lov nr. 527 af 12. juni 2009, der for sidstnævnte lovs vedkommende implementerede den del af Forårspakke 2.0, der vedrører energiafgifterne. Der foreslås bl.a. tilpasninger til de gældende regler om standardafgift i energiafgiftslovene, set i forhold til den med lov nr. 527 af 12. juni 2009 indførte afgift på køling til komfortmæssige formål.

For så vidt angår forslaget til ændring af lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lov nr. 472 af 17. juni 2008, er der bl.a. tale om en tilpasning af denne lovs bestemmelse om at afgiftsfritage energiprodukter til fremstilling af tilsvarende energiprodukter. Bestemmelsen er afledt af energibeskatningsdirektivet (Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003) og med forslaget bringes ordlyden af bestemmelsen i overensstemmelse med ordlyden af de tilsvarende bestemmelser i energiafgiftslovene. Der foreslås tillige en række mindre præciseringer og tilpasninger i forhold til det oprindeligt vedtagne lovforslag, herunder bl.a. i lovens registreringsbestemmelser og i reglerne, der angiver satserne for anlæg, der afregner afgiften efter energiforbrug.

Det foreslås endelig, at der foretages en række præciseringer i svovlafgiftsloven.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

I lov nr. 464 af 9. juni 2004 var det lagt til grund, at loven fik virkning fra 1. januar 2005. Dermed ville industriens kvoteomfattede brændselsforbrug blive fritaget for CO2-afgift også med tilbagevirkende kraft, hvis en godkendelse efter EU’s statsstøtteregler trak ud. I sommeren 2009 afgjorde EU-Kommissionen, at loven ikke kunne godkendes efter statsstøttereglerne med mindre EU’s minimumsafgifter var overholdt.

Med forårspakke 2.0 indføres energiafgifter også på procesenergi og dermed overholdes minimumsafgifterne pr. 1. januar 2010, og loven kan således få virkning fra samme dato.

De ændringer, som følger af afgørelsen fra EU vil umiddelbart medføre et engangsmerprovenu på ca. 150 mio. kr., da CO2-afgiftsbetalingen for de berørte virksomheder i perioden 2005-2009 skønnes at ville have beløbet sig til ca. 30 mio. kr. årligt. Da staten ikke må tilbagebetale CO2-afgiften for den berørte periode, tilgår der umiddelbart statskassen et uventet engangsmerprovenu på ca. 150 mio. kr.

I overensstemmelse med betingelserne for statsstøttegodkendelse er der mulighed for at lempe de berørte virksomheders afgiftsbetaling ned til EU-minimumsafgifter, og energibeskatningsdirektivet giver desuden mulighed for at lempe til nul for de mineralogiske og metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse. Med disse foreslåede lempelser skønnes engangsmerprovenuet at blive reduceret til ca. 75 mio. kr. i indkomståret såvel som finansåret 2010. Den varige virkning er stort set nul.

Forslaget har ingen konsekvenser for kommunerne.

Med den gældende lovgivning er CO2 i de kvoteomfattede virksomheder dobbeltreguleret med både kvoter og afgifter. Der er her tale om det modsatte af en skatteudgift. Det benævnes en skattesanktion. Med forslaget reduceres skattesanktionen svarende til provenuvirkningen af forslaget.

De øvrige forslag vedrørende tilpasning af energiafgiftslovgivningen har ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.

4. Administrative konsekvenser for det offentlige

4.1. Statsstøttesagen

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige.

4.2. CO2-afgiftsfritagelse for mineralogiske processer m.v. og tilbagebetaling af CO2-afgift til de kvoteomfattede virksomheder

SKAT skønner, at forslaget medfører engangsudgift på 1 årsværk til behandling af godtgørelsessagerne. Forslaget medfører ingen nævneværdige udgifter til systemunderstøttelse.

4.3. Tilpasninger af energiafgiftslovgivningen

Forslagene har ikke administrative konsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

For årene 2005-2009 vil de kvoteomfattede virksomheder samlet set miste ca. 150 mio. kr. som følge af, at CO2-afgifterne vedrørende disse år ikke skal tilbagebetales til virksomhederne pga. den manglende godkendelse af støtten efter EU’s statsstøtteregler. Omvendt vil virksomhederne med forslaget om at nedjustere afgiftsbetalingen for hvert af årene 2005-2009 til EU’s minimumsafgifter opnå en reduktion i deres CO2-afgiftsbetaling på ca. 10 mio. kr. svarende til ca. 50 mio. kr. for hele perioden. Dertil kommer, at for hvert af årene 2005-2009 vil de virksomheder, som er omfattet af de mineralogiske og metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse, opnå en reduktion i deres CO2-afgiftsbetaling på ca. 5 mio.kr., svarende til ca. 25 mio. kr. for hele perioden. I alt vil virksomhederne således få reduceret afgiftsbetalingen til 75 mio. kr.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt i høring hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR).

CKR vurderer, at det alene vil være ændringerne i forhold til opgørelse af anvendt energi til procesformål og komfortkøling, som vil have administrative konsekvenser i form af mindre lettelser for virksomhederne. Dette skyldes, at virksomhederne med forslaget fremover kan undgå at skulle opgøre andelen af energi brugt til komfortkøling for rum over 100 m2 ved at betale en standardafgift.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslagene har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

8.1. Statsstøttesagen

Der forventes ikke nogen miljømæssige konsekvenser af forslaget om at lade CO2-afgiften for industriens kvoteregulerede brændselsforbrug bortfalde fra og med 1. januar 2010 og nedjustere til EU’s minimumsafgifter i perioden 2005-2009, idet CO2-udledningerne ved dette brændselsforbrug reguleres via kvoter. Virksomhederne vil fortsat skulle betale CO2-afgift som hidtil af deres energiforbrug til rumvarme og elforbrug. Desuden vil virksomhederne være omfattet af EU’s minimumsafgifter.

8.2. CO2-afgiftsfritagelse for mineralogiske processer m.v.

Forslaget om at fritage for CO2-afgift for energiforbrug vedrørende metallurgiske og mineralogiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse i perioden 2005-2009 skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

8.3. Tilpasninger af energiafgiftslovgivningen

Forslagene om tilpasninger af energiafgiftslovgivningen har ikke miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Forslagene skal notificeres i medfør af Informationsproceduredirektivet (direktiv 98/34EF) som udkast. Herudover skal ændringerne i energiafgiftslovene meddeles EU-Kommissionen i henhold til energibeskatningsdirektivet (direktiv 2003/96EF).

9.1. Statsstøttesagen

Som anført ovenfor er forslaget afledt af en afgørelse fra Kommissionen fra den 17. juni 2009 (afgørelse C 41/2206), hvorefter Kommissionen afviser at godkende fritagelsen for CO2-afgift for de kvoteomfattede virksomheder, uden at de pågældende virksomheder betaler EU’s minimumsafgifter. Fritagelsen kan herefter ikke virke fra den 1. januar 2005, som det ellers var vedtaget med lov nr. 464 af 9. juni 2004 (og videreført i efterfølgende lovgivning), fordi betingelsen om minimumsafgift hidtil ikke har været opfyldt. Betingelsen er imidlertid opfyldt fra den 1. januar 2010 på grund af de nye afgiftsregler, som er vedtaget i forbindelse med Forårspakke 2.0, hvorfor fritagelsen finder anvendelse fra dette tidspunkt.

Kommissionens afgørelse åbner imidlertid mulighed for, at tilbagebetalingen af CO2-afgift på brændsel for de kvoteomfattede virksomheder for perioden 2005-2009 kan gennemføres, når virksomhederne blot overholder, at de i alle tilfælde kommer til at betale EU’s minimumsafgifter, hvilket kan ske ved en reduktion i tilbagebetalingen svarende til disse minimumsafgifter.

9.2. CO2-afgiftsfritagelse for mineralogiske processer m.v.

De foreslåede lempelser for erhvervene for mineralogiske og metallurgiske processer m.v. er ikke notificeret til Kommissionen i medfør af statsstøttereglerne. Der henvises i den forbindelse til erklæring vedtaget af Rådet i forbindelse med vedtagelsen af energibeskatningsdirektivet (8084/03 ADD1), hvoraf det bl.a. fremgår at:

»… det kan betragtes som værende i overensstemmelse med afgiftsordningens karakter og logik, at reglerne ikke omfatter dobbelt anvendelse af energiprodukter og anvendelse heraf til andet end brændsel og brændstof samt mineralogiske processer. Medlemsstaterne kan så træffe foranstaltninger til at lægge afgift på anvendelser eller undlade det eller til helt eller delvis at lægge afgift på de enkelte anvendelser. Elektricitet, der anvendes til lignende formål, behandles på samme måde. Sådanne undtagelser fra den generelle ordning eller differentieringer i ordningen, der er begrundet i afgiftsordningens karakter eller generelle opbygning, vedrører ikke statsstøtte«.

Der henvises yderligere til Kommissionens afgørelse af 7. november 2007 i statsstøttesag N 820/2006 – Tyskland (afgiftslempelse for særlige energiintensive virksomheder), hvoraf det fremgår, at Kommissionen anser de i sagen lignende omfattede lempelser i det tyske afgiftssystem for omfattet af afgiftsordningens karakter og logik med den konsekvens, at de ikke vedrører statsstøtte.

9.3. Tilpasninger af energiafgiftslovgivningen

Forslagene indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget er sendt i høring til følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Advokatrådet, Affald Danmark, Aalborg Portland, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Blik- og Rørarbejderforbundet, Brancheforeningen for Decentral kraftvarme, Byggeriets Arbejdsgivere, CEPOS, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Vindmølleforening, Danisco, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Danske Regioner, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Fjernvarme, Dansk Funktionærforbund, Dansk Industri, Dansk Jordbrugsforskning, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk tekstil og beklædning, Dansk Transport og Logistik, Danske Entreprenører, Danske Speditører, Danske Regioner, Danske Sælgere, Danva, De Danske Landboforeninger, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske Skatteborgerforening, Det Økologiske Råd, DK-Teknik og Miljø, DONG, EC-Power, Ejendomsforeningen Danmark, Elsam, Energi Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Frie Funktionærer, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, Foreningen Danske kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Danske Biogasanlæg, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen for Energi- og Miljø, Forsikring & Pension, Forskningscenter Risø, Frederiksberg Kommune, Færdselsstyrelsen, Greenpeace Danmark, Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, International Transport Danmark, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Revision, Konkurrencestyrelsen, KPMG, Københavns Kommune, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Marius Pedersen A/S, Miljøstyrelsen, Mærsk Olie og Gas, Noah, Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, NSOC Danmark, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Organisationen for Vedvarende Energi, Pantefogedforeningen, Peter Rimaas, Plantedirektoratet, PWC (Joan Faurskov Rasmussen), RenoSam, Retssikkerhedschefen i SKAT, Sammenslutningen af Danske elforbrugere SDE, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, 3F, Sikkerhedsstyrelsen, SKAT, Skatterevisorforeningen, Skov- og naturstyrelsen, Vindmølleindustrien, WWF, Ældresagen og Økologisk Landsforening.

 
11. Sammenfattende skema
     
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
 
Positive konsekvenser/mindre udgifter
Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
CO2-afgiftsfritagelsen: Der vil ikke, som ventet, blive et engangsprovenutab på ca. 150 mio. kr. i 2010.
Bagudrettet CO2-afgiftsfritagelse for mineralogiske processer m.v. og betaling ned på minimumsafgifterne:
Der vil blive et engangsprovenutab på ca. 75. mio. kr.
Administrative konsekvenser for det offentlige
 
Forslaget medfører en engangsudgift på 1 årsværk.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Bagudrettet CO2-afgiftsfritagelse for mineralogiske processer m.v. og betaling ned på minimumsafgifterne:
Der vil blive en samlet reduktion i afgiftsbetalingen på ca. 75. mio. kr.
CO2-afgiftsfritagelsen: De kvoteomfattede virksomheder vil for årene 2005-2009 miste ca. 150 mio. kr. som følge af, at afgifterne vedrørende disse år ikke skal tilbagebetales til virksomhederne.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ændringerne i forhold til opgørelse af anvendt energi til procesformål og komfortkøling vil medføre mindre lettelser for virksomhederne.
 
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen.
Ingen.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen.
Ingen.
Forholdet til EU-retten
Fritagelse for CO2-afgift: Forslaget er afledt af statsstøtteafgørelse fra Kommissionen fra den 17. juni 2009 (afgørelse C 41/2206).
   

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Med lov nr. 527 af 12. juni 2009 sidestilles energiforbrug til køling, der sker af hensyn til de ansattes eller kunders komfort, med rumvarme. Det betyder, at der ikke ydes godtgørelse af energiafgiften vedrørende energiforbruget til kølingen. For virksomheder, der bruger energi til såvel proces (med godtgørelse) som kom­fort­køling (ikke-procesformål uden godtgørelse), skal der som udgangspunkt ske måling (fordeling) af energien, for at der kan opnås godtgørelse for delforbruget af energi til proces. I stedet for at basere fordelingen af energiforbruget mellem energi til procesformål og ikke-procesformål på måling, kan virksomhederne vælge at betale en standardafgift pr. m2 relevant lokale.

Bestemmelserne i elafgiftsloven, som vedrører muligheden for at betale ovennævnte standardafgift, omfatter imidlertid ikke komfortkøling. Bestemmelserne er derfor ikke tilpasset til de nye regler om komfortkøling. Med forslaget foreslås, at virksomhederne kan vælge at undlade energimåling mod at betale en standardafgift pr. m2, når der er tale om komfortkøling af lokaler, hvorved der rettes op på forholdet.

Der skal alene ske betaling af 10 kr./m2, selvom der både sker komfortkøling og opvarmning af samme areal.

Til § 2

Til nr. 1

Med § 2, nr. 14, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 blev § 8, stk. 8, indsat i gasafgiftsloven. Bestemmelsen er imidlertid ikke trådt i kraft endnu. Der henvises til bemærkningerne til denne ændring i lovforslag nr. L 207, fremsat af skatteministeren den 22. april 2009. Bestemmelsen fritager egne energiprodukter, som er medgået til fremstilling af et tilsvarende energiprodukt.

Det foreslås at nyaffatte § 8, stk. 8, i gasafgiftsloven. Endvidere foreslås indsat nye bestemmelser om fordeling af energiprodukter og overskudsvarme m.v.

Der er ikke nødvendigvis identitet mellem procesforbruget, som er omfattet af lempelsen, og virksomhedens samlede forbrug, hvorfor der for disse tilfælde foreslås, at der skal foretages særskilte opgørelser og målinger. I tilfælde, hvor samme energiproducerende anlæg forsyner såvel anvendelse omfattet af lempelsen som anden anvendelse i virksomheden, foretages fordeling af energien efter de regler, som allerede anvendes for fordeling mellem proces og rumvarme.

Efter energianvendelsen til de afgiftsfrie nærmere processer vil det eventuelt være muligt at udnytte en rest­energi­mængde i form af spildvarme eller overskudsvarme til andre formål, herunder fjernvarmeleverancer. I det omfang at overskudsvarme fra den afgiftsfrie brug af energiprodukterne benyttes til andre formål foreslås, at de almindelige regler om overskudsvarmeafgift, herunder afgiftssatserne, finder anvendelse. Som konsekvens af ovennævnte særlige afgiftslempelse foreslås dog, at der gælder særlige afgiftssatser pr. GJ nyttiggjort afgiftspligtig overskudsvarme fra produktionsprocessen, som forbruges i virksomheden. De samme særlige satser vil ligeledes fremover gælde for andre afgiftsfrie processer, f.eks. mineralogiske processer. Disse særlige satser fremgår af bilag 7 til loven.

Endelig foreslås, at virksomheder, som får leveret og forbruger afgiftspligtig overskudsvarme til proces, der hidrører fra energiproducenter, kan få tilbagebetalt afgiften efter de almindelige regler for tilbagebetaling af afgift på overskudsvarme til proces.

Til nr. 2 og 3

Med lov nr. 527 af 12. juni 2009 sidestilles energiforbrug til køling, der sker af hensyn til de ansattes eller kunders komfort, med rumvarme. Det betyder, at der ikke ydes godtgørelse af energiafgiften vedrørende energiforbruget til kølingen. For virksomheder, der bruger energi til såvel proces (med godtgørelse) som kom­fort­køling (ikke-procesformål uden godtgørelse), skal der som udgangspunkt ske måling (fordeling) af energien, for at der kan opnås godtgørelse for delforbruget af energi til proces. I stedet for at basere fordelingen af energiforbruget mellem energi til procesformål og ikke-procesformål på måling, kan virksomhederne vælge at betale en standardafgift pr. m2 lokale.

Bestemmelserne i gasafgiftsloven, som vedrører muligheden for at betale ovennævnte standardafgift, omfatter imidlertid ikke komfortkøling. Bestemmelserne er derfor ikke tilpasset til de nye regler om komfortkøling. Med forslaget foreslås, at virksomhederne kan vælge at undlade energimåling mod at betale en standardafgift pr. m2, når der er tale om komfortkøling af lokaler, hvorved der rettes op på forholdet.

Der skal alene ske betaling af 10 kr./m2, selvom der både sker komfortkøling og opvarmning af samme areal.

Til nr. 4

Ved § 2, nr. 10, i lov nr. 528 af 17. juni 2008 blev der foretaget en række ændringer i bilagene til gasafgiftsloven som følge af de ændringer i satserne, der blev indført med lov nr. 528 af 17. juni 2008 (afgiftsrationaliseringen). Der henvises til bemærkningerne til denne ændring i lovforslag nr. L 168, fremsat af skatteministeren den 28. marts 2008, til lov nr. 528 af 17. juni 2008. Ændringen er imidlertid ikke trådt i kraft endnu.

Ved § 2, nr. 25, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 blev der foretaget en række ændringer til bilagene til gasafgiftsloven som følge af de ændringer i satserne, der blev indført med lov nr. 527 af 12. juni 2009 (Forårspakke 2.0). Der henvises til bemærkningerne til denne ændring i lovforslaget L 207, fremsat af skatteministeren den 22. april 2009, til lov nr. 527 af 12. juni 2009. Bestemmelserne er ikke trådt i kraft endnu, da de har afventet statsstøttegodkendelse fra EU-Kommissionen.

Som konsekvens af nr. 1 foreslås det at ændre overskriften til bilag 7, der blev indført med lov nr. 527 af 12. juni 2009, således at der indføres en henvisning til § 8, stk. 10 og 11. Bilag 7 er imidlertid ikke trådt i kraft endnu, da det har afventet en statsstøttegodkendelse fra EU-Kommissionen.

Til § 3

Til nr. 1

Ved § 3, nr. 1-4, i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 2, nr. 1, i lov nr. 461 af 12. juni 2009 og § 3, nr. 1, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 blev der foretaget en række ændringer i § 1 i kulafgiftsloven, dels som følge af ændringer i afgiftssatserne med afgiftsrationaliseringen (lov nr. 528), dels som følge af ændringer på grund af omlægningen af affaldsforbrændingsafgiften (lov nr. 461) og endelig som følge af ændringer i afgiftssatserne som Forårspakke 2.0. Ændringerne er ikke trådt i kraft, da de har afventet en statsstøttegodkendelse fra EU-Kommissionen. Der henvises til bemærkningerne til ændringerne til § 1 i kulafgiftsloven i lovforslagene til disse ændringslove L 168, fremsat af skatteministeren den 28. marts 2008, L 126 fremsat af skatteministeren den 4. februar 2009 og L 207 fremsat af skatteministeren den 22. april 2009.

Ved nyaffattelsen af § 1, der dels vedrører stk. 1, nr. 7, 1. pkt., præciseres, at tillægsafgiften på affald kun kan omfatte affald anvendt som brændsel til varmeproduktion i anlæg. Ifølge den allerede vedtagne formulering af bestemmelsen om tillægsafgiften for affald i kulafgiftsloven, som foreslås ændret, skal der betales tillægsafgift af affald anvendt som brændsel i anlæg. Ved en bogstavelig læsning af loven kan det forstås sådan, at der skal betales afgift af affald, som alene anvendes til produktion af elektricitet, hvilket imidlertid ikke har været hensigten. For affald til samproduktion af varme og elektricitet er der allerede vedtaget lovregler om afgiftsberegning, som sikrer, at der ikke betales tillægsafgift for den del af affaldet, som vedrører produktion af elektricitet.

Herudover foreslås det at genindsætte den gældende § 1, stk. 7, om virksomheders valg mellem opgørelse efter brændværdi eller efter vægt. Bestemmelsen blev utilsigtet ophævet i forbindelse med vedtagelsen af lov 461 af 12. juni 2009.

Til nr. 2

Ved § 2, nr. 12, i lov nr. 461 af 12. juni 2009 og § 3, nr. 3-7, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 blev der foretaget en række ændringer i § 5 i kulafgiftsloven, dels som følge af afgiftsrationaliseringen dels som følge af Forårspakke 2.0. Ændringerne er ikke trådt i kraft, da de har afventet en statsstøttegodkendelse af EU-Kommisisonen. Der henvises til bemærkningerne til ændringerne til § 5 i kulafgiftsloven i lovforslagene til disse ændringslove, L 126 fremsat af skatteministeren den 4. februar 2009 og L 207 fremsat af skatteministeren den 22. april 2009.

Ved opgørelsen af tillægsafgiften ved affaldsforbrænding i henhold til kulafgiftsloven kan der, når affaldet bruges til produktion af både affaldsvarme (afgiftspligtigt) og el (afgiftsfrit), betales afgift efter »125 pct. reglen«. Ifølge denne regel opgøres afgiftsgrundlaget som den afgiftspligtige affaldsvarme divideret med 1,25. Der er dog en begrænsning, idet der højest kan opnås fritagelse for elproduktionen divideret med 0,35. Denne begrænsning er generel ved anvendelse af »125 pct. reglen« og omfatter bl.a. den gruppe virksomheder, som skal betale tillægsafgift af den producerede varme, inklusive bortkølet varme, fra affaldsforbrænding. Der er tale om virksomheder, som ikke er CO2-kvoteomfattede. At virksomhederne omfattes af begrænsningen passer imidlertid ikke med de bagvedliggende økonomiske provenuberegninger i forbindelse med lovgivningen om indførelse af tillægsafgiften. Derfor foreslås, at denne begrænsning ophæves for disse virksomheder i kulafgiftslovens § 5, stk. 7, 8, 9 og 10.

Til 3 og 4

Med lov nr. 527 af 12. juni 2009 sidestilles energiforbrug til køling, der sker af hensyn til de ansattes eller kunders komfort, med rumvarme. Det betyder, at der ikke ydes godtgørelse af energiafgiften vedrørende energiforbruget til kølingen. For virksomheder, der bruger energi til såvel proces (med godtgørelse) som kom­fort­køling (ikke-procesformål uden godtgørelse), skal der som udgangspunkt ske måling (fordeling) af energien, for at der kan opnås godtgørelse for delforbruget af energi til proces. I stedet for at basere fordelingen af energiforbruget mellem energi til procesformål og ikke-procesformål på måling, kan virksomhederne vælge at betale en standardafgift pr. m2 lokale.

Bestemmelserne i kulafgiftsloven, som vedrører muligheden for at betale ovennævnte standardafgift, omfatter imidlertid ikke komfortkøling. Bestemmelserne er derfor ikke tilpasset til de nye regler om komfortkøling. Med forslaget foreslås, at virksomhederne kan vælge at undlade energimåling mod at betale en standardafgift pr. m2,når der er tale om komfortkøling af lokaler, hvorved der rettes op på forholdet.

Der skal alene ske betaling af 10 kr./m2, selvom der både sker komfortkøling og opvarmning af samme areal.

Til § 4

Til nr. 1

Ved § 5, nr. 1, i lov nr. 528 af 17. juni 2008, og § 4, nr. 1, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 blev der foretaget en række ændringer i § 1 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., dels som følge af ændringer i afgiftssatserne med afgiftsrationaliseringen (lov nr. 528), dels som følge af ændringer i afgiftssatserne som Forårspakke 2.0. Ændringerne er ikke trådt i kraft, da de har afventet en statsstøttegodkendelse fra EU-Kommissionen. Der henvises til bemærkningerne til ændringerne til § 1 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. i lovforslagene til disse ændringslove L 168, fremsat af skatteministeren den 28. marts 2008 og L 207, fremsat af skatteministeren den 22. april 2009.

Der er tale om en tilpasning af lov nr. 527 af 12. juni 2009 for så vidt angår satserne for blyholdig og blyfri benzin.

For så vidt angår svovlfri diesel og blyfri benzin foreslås det endvidere, at der indføres en fast sats udtryk i liter for de typiske blandinger bestående af fossile brændstoffer og biobrændstoffer, der forventes markedsført på markedet. Forslaget skal ses på baggrund af, at der med vedtagelsen af lov nr. 528 af 17. juni 2008 fra og med 1. januar 2010 bliver åbnet mulighed for at afregne energiafgiften på biobrændstof med samme sats pr. GJ, som gælder for det fossile alternativ.

Baggrunden for ordningen, der blev indført med lov nr. 528 af 17. juni 2008, var, at man i afgiftsmæssig henseende ønskede at ligestille biobrændstof med fossile brændstoffer derved, at der sker afregning efter energiindholdet og ikke efter literindholdet. I praksis vil biobrændstof blive blandet sammen med fossilt brændstof, og hele blandingen vil blive solgt litervis. Der er også i praksis en vis variation omkring et tilstræbt indhold af biobrændstof. Af administrative årsager er der derfor fra oliebranchens side ytret ønske om, at der fastsættes en sats udtrykt i øre/l for de typiske blandinger, der forventes markedsført.

For benzin forventes den typiske blanding at blive 95,2 vol. pct. fossilt benzin og 4,8 vol. pct. bioethanol. Der vil være en variation på +- 0,2 vol. pct. For dieselolie forventes den typiske blanding at blive 93,2 vol. pct. fossilt diesel og 6,8 vol. pct. biodiesel. Også her vil der kunne være en variation på 0,2 vol. pct.

Det foreslås at nyaffatte § 1, stk. 1, i mineralolieafgiftsloven med disse tilpasninger. Samtidig med ovennævnte forslag foreslås det at ophæve § 4, nr. 1, i lov nr. 527 af 12. juni 2009, der vedrører § 1, stk. 1, i mineralolieafgiftsloven. Der henvises til forslagets § 7, nr. 3.

Til 2-4

Vedrørende dette lovforslags § 4, nr. 2, blev der med § 4, nr. 8, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 foretaget en række ændringer i § 3, stk. 2, 2. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. som følge af ændringer i afgiftssatserne som Forårspakke 2.0. Ændringerne er ikke trådt i kraft, da de har afventet en statsstøttegodkendelse fra EU-Kommissionen. Der henvises til bemærkningerne til ændringerne til § 3, stk. 2, 2. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter i lovforslaget til 527, nemlig L 207 fremsat af skatteministeren den 22. april 2009.

Der foreslås konsekvensrettelser som følge af forslagets § 4, nr. 1, om at indføre en fast sats udtrykt i øre pr. liter for de typiske blandinger, bestående af fossile brændstoffer og biobrændstoffer.

Til nr. 5

Ved § 4, nr. 17, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 blev der indsat et nyt stk. 12, i § 9 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Bestemmelsen er imidlertid ikke trådt i kraft endnu. Der henvises til bemærkningerne til ændringerne til § 4, nr. 17, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter i lovforslaget til 527, nemlig L 207 fremsat af skatteministeren den 22. april 2009.

Det foreslås for det første at nyaffatte § 9, stk. 12, i mineralolieafgiftsloven, der blev indsat i loven ved lov nr. 527 af 12. juni 2009. Bestemmelsen foreslår at fritage egne energiprodukter, som er medgået til fremstilling af et tilsvarende energiprodukt. Bestemmelsen er indsat i mineralolieafgiftsloven med § 4, nr. 17, i lov nr. 527 af 12. juni 2009, hvortil der henvises. Endvidere foreslås indsat nye bestemmelser om fordeling af energiprodukter og overskudsvarme m.v.

Der er ikke nødvendigvis identitet mellem procesforbruget, som er omfattet af lempelsen, og virksomhedens samlede forbrug, hvorfor der for disse tilfælde foreslås, at der skal foretages særskilte opgørelser og målinger. I tilfælde, hvor samme energiproducerende anlæg forsyner såvel en anvendelse omfattet af en lempelse som anden anvendelse i virksomheden, foretages fordeling af energien efter de regler, som allerede anvendes for fordeling mellem proces og rumvarme.

Efter energianvendelsen til de afgiftsfrie nærmere processer vil det eventuelt være muligt at udnytte en rest­energi­mæng­de i form af spildvarme eller overskudsvarme til andre formål, herunder fjernvarmeleverancer. I det omfang at overskudsvarme fra den afgiftsfrie brug af energiprodukterne benyttes til andre formål foreslås, at de almindelige regler om overskudsvarmeafgift, herunder afgiftssatserne, finder anvendelse. Som konsekvens af ovennævnte særlige afgiftslempelse foreslås dog, at der gælder særlige afgiftssatser pr. GJ nyttiggjort afgiftspligtig overskudsvarme fra produktionsprocessen, som forbruges i virksomheden. De samme særlige satser vil ligeledes fremover gælde for andre afgiftsfrie processer, f.eks. mineralogiske processer. Disse særlige satser fremgår af bilag 6 til loven.

Herudover foreslås, at virksomheder, som får leveret og forbruger afgiftspligtig overskudsvarme til proces, der hidrører fra energiproducenter, kan få tilbagebetalt afgiften efter de almindelige regler for tilbagebetaling af afgift på overskudsvarme til proces.

Endelig foreslås, at den hidtidige fritagelse for overskudsvarmeafgift for visse ældre anlæg videreføres. Den hidtidige fritagelse fremgår af § 11, stk. 13, i mineralolieafgiftsloven.

Til 6

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af forslaget om at indføre en fast sats udtrykt i øre pr. liter for de typiske blandinger bestående af fossile brændstoffer og biobrændstoffer.

Til nr. 7 og 8

Med lov nr. 527 af 12. juni 2009 sidestilles energiforbrug til køling, der sker af hensyn til de ansattes eller kunders komfort, med rumvarme. Det betyder, at der ikke ydes godtgørelse af energiafgiften vedrørende energiforbruget til kølingen. For virksomheder, der bruger energi til såvel proces (med godtgørelse) som kom­fort­køling (ikke-procesformål uden godtgørelse), skal der som udgangspunkt ske måling (fordeling) af energien, for at der kan opnås godtgørelse for delforbruget af energi til proces. I stedet for at basere fordelingen af energiforbruget mellem energi til procesformål og ikke-procesformål på måling, kan virksomhederne vælge at betale en standardafgift pr. m2 lokale.

Bestemmelserne i mineralolieafgiftsloven, som ved­rører muligheden for at betale ovennævnte standardafgift, omfatter imidlertid ikke komfortkøling. Bestemmelserne er derfor ikke tilpasset til de nye regler om komfortkøling. Med forslaget foreslås, at virksomhederne kan vælge at undlade energimåling mod at betale en standardafgift pr. m2,når der er tale om komfortkøling af lokaler, hvorved der rettes op på forholdet.

Der skal alene ske betaling af 10 kr./m2, selvom der både sker komfortkøling og opvarmning af samme areal.

Til nr. 9

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af forslaget om at indføre en fast sats udtrykt i øre pr. liter for de typiske blandinger bestående af fossile brændstoffer og biobrændstoffer.

Til nr. 10

Der er tale om en tilpasning til tidligere vedtagen lovgivning, jf. lov nr. 527 af 12. juni 2009, idet henvisningen i bilag 2 til § 1, stk. 3, rettes til § 1, stk. 8. Herudover ændres satsangivelsen for benzin- og dieselækvivalenter fra »øre« til »kr.«. Endvidere sker der en tilpasning af satserne for blyholdig og blyfri benzin. Hertil kommer, at der indsættes en fast blandingssats for svovlfri diesel og blyfri benzin; der henvises til nr. 1 ovenfor. Endelig ændres overskriften til bilag 6, idet der indføres en henvisning til § 9, stk. 14 og 15.

For så vidt angår den tidligere vedtagne lovgivning, som endnu ikke er trådt i kraft på grund af manglende statsstøttegodkendelse af EU-Kommissionen, der ved­rørte satsændringer til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. henvises der dels til lovforslag nr. 168, fremsat af skatteministeren den 28. marts 2008, til § 5, nr. 16, i lov nr. 528 af 17. juni 2008, dels til lovforslag nr. 207, fremsat af skatteministeren den 22. april 2009, til § 4, nr. 35, i lov nr. 527 af 12. juni 2009.

Til § 5

Til nr. 1

§ 2, stk. 1, i kuldioxidafgiftsloven er tidligere blevet ændret ved § 4, nr. 1, i lov nr. 528 af 17. juni 2008 og § 5, nr. 2, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 som følge af ændringer i afgiftssatserne ved henholdsvis afgiftsrationaliseringen (lov nr. 528 af 17. juni 2008) og Forårspakke 2.0 (lov nr. 527 af 12. juni 2009). Der henvises til bemærkningerne til de pågældende ændringer i lovforslag nr. 168, fremsat af skatteministeren den 28. marts 2008 og lovforslag nr. 207, fremsat af skatteministeren den 22. april 2009. Disse ændringer er imidlertid ikke trådt i kraft endnu, da de har afventet en statsstøttegodkendelse fra EU-Kommissionen.

Det foreslås at tilpasse til tidligere vedtaget lovgivning i lov nr. 527 af 12. juni 2009, idet genstanden for afgiften i kuldioxidafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 15, blev angivet som »Ikke nedbrydeligt affald«, hvor der rettelig skal stå »Ikke bionedbrydeligt affald«.

For så vidt angår gas- og dieselolie og benzin foreslås det endvidere, at der indføres en fast sats udtrykt i øre pr. liter for de typiske blandinger bestående af fossile brændstoffer og biobrændstoffer, der forventes markedsført på markedet. Forslaget skal ses på baggrund af, at der med vedtagelsen af lov nr. 528 af 17. juni 2008 fra og med 1. januar 2010 bliver åbnet mulighed for at afregne energiafgiften på biobrændstof med samme sats pr. GJ, som gælder for det fossile alternativ.

Baggrunden for ordningen, der blev indført med lov nr. 528 af 17. juni 2008, var, at man i afgiftsmæssig henseende ønskede at ligestille biobrændstof med fossile brændstoffer derved, at der sker afregning efter energiindholdet og ikke efter literindholdet. I praksis vil biobrændstof blive blandet sammen med fossilt brændstof, og hele blandingen vil blive solgt litervis. Der er også i praksis en vis variation omkring et tilstræbt indhold af biobrændstof. Af administrative årsager er der derfor fra oliebranchens side ytret ønske om, at der fastsættes en sats udtrykt i øre/l for de typiske blandinger, der forventes markedsført.

For benzin forventes den typiske blanding at blive 95,2 vol. pct. fossilt benzin og 4,8 vol. pct. bioethanol. Der vil være en variation på +- 0,2 vol. pct. For dieselolie forventes den typiske blanding at blive 93,2 vol. pct. fossilt diesel og 6,8 vol. pct. biodiesel. Også her vil der kunne være en variation på 0,2 vol. pct.

Det foreslås at nyaffatte § 2, stk. 1, i kuldioxidafgiftsloven med disse tilpasninger. Samtidig med ovennævnte forslag forslås det at ophæve § 5, nr. 2, i lov nr. 527 af 12. juni 2009, der vedrører § 2, stk. 1, i kuldioxidafgiftsloven. Der henvises til forslagets § 7, nr. 4.

Til nr. 2

§ 2, stk. 1, i kuldioxidafgiftsloven er tidligere blevet ændret ved § 4, nr. 2, i lov nr. 528 af 17. juni 2008 og § 5, nr. 3, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 som følge af ændringer i afgiftssatserne ved henholdsvis afgifts­ra­tio­na­li­se­rin­gen (lov nr. 528 af 17. juni 2008) og Forårspakke 2.0 (lov nr. 527 af 12. juni 2009). Der henvises til bemærkningerne til de pågældende ændringer i lovforslag nr. 168, fremsat af skatteministeren den 28. marts 2008 og lovforslag nr. 207, fremsat af skatteministeren den 22. april 2009. Disse ændringer er imidlertid ikke trådt i kraft endnu, da de har afventet en statsstøttegodkendelse fra EU-Kommissionen.

Der henvises til nr. 1 for så vidt angår forslaget om at indføre en fast sats udtrykt i øre pr. liter for de typiske blandinger bestående af fossile brændstoffer og biobrændstoffer. Bestemmelsen nyaffattes under hensyn til, at den seneste ændring af bestemmelsen, der fandt sted med lov nr. 527 af 12. juni 2009, endnu ikke er trådt i kraft. Ved dette lovforslags § 7, nr. 4, ophæves den pågældende bestemmelse i lov nr. 527 af 12. juni 2009.

Til nr. 3

Ved § 6, nr. 2, i lov nr. 461 af 12. juni 2009 blev der som nye stykker i § 5 i kuldioxidafgiftsloven indsat stk.2-4. Ændringerne skete som led i omlægningen af affaldsforbrændingsafgiften. Der henvises til bemærkningerne til § 6, nr. 2, i lovforslaget til lov nr. L 126 fremsat af skatteministeren den 4. februar 2009. Indsættelserne er imidlertid ikke trådt i kraft, da de har afventet en statsstøttegodkendelse fra EU-Kommissionen.

Med § 3, nr. 5, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 indsattes efter § 5, stk. 11, 1. pkt., i kulafgiftsloven yderligere 2.-7. pkt., hvilket indebar en afgiftslempelse. Lempelsen vedrører den gruppe virksomheder, som skal betale tillægsafgift af den producerede varme, inklusive bortkølet varme, fra affaldsforbrænding. Der er tale om virksomheder, som ikke er CO2-kvoteomfattede. Lempelsen ydes som et fradrag i bortkølet varme. Lempelsen opgøres med udgangspunkt i bortkølet varme i 2008. Der stilles bl.a. som betingelse, at virksomheden producerede både elektricitet og varme i 2008.

Da CO2-afgiftslovens § 5, stk. 3, 2. pkt., indeholder en regel om, at CO2-afgiftsgrundlaget for samme type virksomheder skal opgøres ligesom i § 5, stk. 11, i kulafgiftsloven, blev der også givet en tilsvarende lempelse i CO2-afgiften. Dette var imidlertid ikke i overensstemmelse med de bagvedliggende økonomiske provenuberegninger og heller ikke hensigtsmæssigt ud fra den betragtning, at der bør være så få undtagelser til CO2-afgiften som muligt. Derfor foreslås denne lempelse i CO2-afgiften ophævet. Det bemærkes, at der samtidig foreslås en lempelse i reglerne om opgørelse af tillægsafgiften i kulafgiftsloven, som omfatter denne type virksomheder. Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 2.

Endelig præciseres, at ikke alene slam og gødning, men også andet affald, ikke indgår i afgiftsberegningen for virksomheder, som ikke har tilladelse til udledning af CO2, når affaldet har et vægtindhold af ikke bionedbrydeligt affald på mindre end 1 pct. I den forbindelse ændres en henvisning til CO2-afgiftslovens § 7, stk. 5, 2. pkt., til § 7 a, stk. 1, 2. pkt., da det rettelig er sidstnævnte bestemmelse, som indeholder fritagelsen for affald med et vægtindhold af ikke bionedbrydeligt affald på mindre end 1 pct.

Til nr. 4

Det foreslås at nyaffatte § 7, stk. 3, 1.-3. pkt., i CO2-afgiftsloven, der blev indsat i loven ved lov nr. 527 af 12. juni 2009. Bestemmelsen foreslår at CO2-afgiftsfritage egne brændsler, som er medgået til fremstilling af et tilsvarende energiprodukt. Bestemmelsen er indsat i CO2-afgiftsloven med § 5, nr. 7, i lov nr. 527 af 12. juni 2009, idet der henvises til bemærkninger til lovforslaget til denne ændringslov, nemlig L 207 fremsat af skatteministeren den 22. april 2009. Bestemmelsen er imidlertid ikke trådt i kraft endnu. Endvidere foreslås indsat nye regler om fordeling af brændslerne.

Der er ikke nødvendigvis identitet mellem procesforbruget, som er omfattet af lempelsen, og virksomhedens samlede forbrug, hvorfor der for disse tilfælde foreslås, at der skal foretages særskilte opgørelser og målinger. I tilfælde, hvor samme energiproducerende anlæg forsyner såvel anvendelse omfattet af lempelsen som anden anvendelse i virksomheden, foretages fordeling af energien efter de regler, som allerede anvendes for fordeling mellem tung proces og rumvarme m.v.

Til nr. 5

Det foreslås at konsekvensrette § 7 a i kuldioxidafgiftsloven i forhold til den ændring af § 7 a, stk. 2-4, i kulafgiftsloven, der fandt sted med lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Det foreslås således, at henvisningen i § 7 a i kuldioxidafgiftsloven til kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, udgår af § 7 a i kuldioxidafgiftsloven.

Kuldioxidafgiftslovens § 7 a blev oprindeligt indsat med § 6, nr. 5, i lov nr. 461 af 12. juni 2009 som følge af omlægningen af affaldsforbrændingsafgiften. Bestemmelsen er imidlertid ikke trådt i kraft endnu. Der henvises nærmere til lovforslag L 126 (til lov nr. 461 af 12. juni 2009) fremsat af skatteministeren den 4. februar 2009.

Til nr. 6

Med § 5, nr. 14, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 blev § 8 a oprindeligt indsat i kuldioxidafgiftsloven. Bestemmelsen vedrører virksomheders tilbagebetaling af afgift indenfor særlige processer. Der henvises nærmere herom til lovforslaget L 207 (til lov nr. 527 af 12. juni 2009), der blev fremsat af skatteministeren den 22. april 2009. Bestemmelsen er endnu ikke sat i kraft.

Efter § 8 foreslås indsat de nedenfor omtalte bestemmelser § 8 a og § 8 b.

Efter den foreslåede nye § 8 a gives der tilbagebetaling af CO2-afgift på brændselsforbrug, som har været omfattet af CO2-kvoter i perioden 2005-2009. Der ydes tilbagebetaling af afgift, som ikke godtgøres virksomhederne efter andre regler eller dækkes af statstilskud til dækning af udgifter til CO2-afgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. Ordningen gælder dog kun brændsler til proces, og EU’s minimumsafgifter skal modregnes i tilbagebetalingen. EU’s minimumsafgifter fremgår af bilag 5 til CO2-afgiftsloven. Ved opgørelsen af minimumsafgifterne kan, betalt svovlafgift vedrørende det relevante energiforbrug modregnes. Med udtrykket »betalt svovlafgift« menes den reelle belastning (netto) af virksomhedens energiforbrug, dvs. svovlafgiften efter eventuelt fradrag i svovlafgiften eller eventuel godtgørelse af svovlafgift i henhold til andre regler.

Ordningen med tilbagebetaling efter den foreslåede § 8 a indebærer, at virksomhederne i sammenhæng med tilbagebetalingen ikke skal foretage regulering af godtgørelse og tilskud til virksomheden foretaget efter hidtidige regler. Det samme gælder beregning af eventuel overskudsvarmeafgift efter CO2-afgiftsloven. I tilfælde, hvor samme energiproducerende anlæg har forsynet såvel anvendelse omfattet af tilbagebetalingen som anden anvendelse i virksomheden, foretages fordeling af energien efter de principper og regler, som allerede anvendes for tilfælde med afgiftsmæssigt blandet energiforbrug. Opgørelsen af tilbagebetalingen skal så vidt, som det er muligt, være baseret på energimålinger. Hvis virksomheden ikke har de fornødne målerregistreringer, skal virksomheden kunne fremlægge anden dokumentation for opgørelsen, herunder den dokumentation som told- og skatteforvaltningen måtte ønske.

For at opnå tilbagebetaling efter den foreslåede § 8 a skal virksomheden have ansøgt told- og skatteforvaltningen herom senest den 1. september 2010. Virksomheder, som ikke har henvendt sig til told- og skatteforvaltningen senest på denne dato, vil således ikke kunne opnå tilbagebetaling.

Virksomheden skal med henblik på tilbagebetalingen foretage separat opgørelse af tilbagebetalingen, herunder separat opgørelse af EU’s minimumsafgifter m.v., for hver type brændsel og for hvert kalenderår. Ved opgørelsen kan virksomheden undlade at medtage et energiforbrug, f.eks. et målt energiforbrug vedrørende naturgas til tung proces med en energieffektiviseringsaftale, hvor EU’s minimumsafgift vil overstige belastningen fra CO2-afgift.

Efter den nye § 8 b gives der tilbagebetaling af CO2-afgift på brændselsforbrug vedrørende mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse i perioden 2005-2009. Der ydes tilbagebetaling af afgift, som ikke godtgøres virksomhederne efter andre regler eller dækkes af statstilskud til dækning af udgifter til CO2-afgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. Der ydes alene tilbagebetaling for energiforbrug, som tillige er berettiget til delvis tilbagebetaling af afgift efter ovennævnte foreslåede § 8 a, det vil sige primært virksomhed vedrørende CO2-kvotesektoren.

Disse mineralogiske processer m.v. er allerede afgrænset i lovgivningen i forbindelse med indsættelsen af nye bestemmelser i energiafgiftslovene, f.eks. den nye § 11 d i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Der henvises til lov nr. 527 af 12. juni 2009 og lovforslag L 207 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne, afgift på erhvervenes energiforbrug, afgiftsmæssig ligestilling af central og decentral kraftvarme, afgift på smøreolie mv. og forhøjelse af affaldsafgiften), fremsat af skatteministeren den 22. april 2009.

Ordningen med tilbagebetaling efter § 8 b indebærer, at virksomhederne i sammenhæng med tilbagebetalingen ikke skal foretage regulering af godtgørelse og tilskud til virksomheden foretaget efter hidtidige regler. Det samme gælder beregning af eventuel overskudsvarmeafgift efter CO2-afgiftsloven. I tilfælde, hvor samme energiproducerende anlæg har forsynet såvel anvendelse omfattet af tilbagebetalingen som anden anvendelse i virksomheden, foretages fordeling af energien efter de principper og regler, som allerede anvendes for tilfælde med afgiftsmæssigt blandet energiforbrug. Opgørelsen af tilbagebetalingen skal så vidt, som det er muligt, være baseret på energimålinger. Hvis virksomheden ikke har de fornødne målerregistreringer, skal virksomheden kunne fremlægge anden dokumentation for opgørelsen, herunder den dokumentation som told- og skatteforvaltningen måtte ønske.

For at opnå tilbagebetaling efter § 8 b skal virksomheden ansøge told- og skatteforvaltningen herom senest den 1. september 2010. Virksomheder, som ikke har henvendt sig til told- og skatteforvaltningen senest på denne dato, vil således ikke kunne opnå tilbagebetaling.

Virksomheden skal med henblik på tilbagebetalingen foretage separat opgørelse for hver type brændsel og for hvert kalenderår.

Til nr. 7

Med § 4, nr. 9, i lov nr. 528 af 17. juni 2008 (Implementering af energiaftalen) ophæves overskudsvarmeafgiften i CO2-afgiftsloven. Dermed sker der imidlertid ikke samtidig ophævelse af reglerne for den nærmere beregning af afgiften, som således er overflødige. Der henvises til lovforslaget til lov nr. 528, nemlig L 168 fremsat af skatteministeren den 28. marts 2008. Ændringen med lov nr. 528 af 17. juni 2008 er endnu ikke trådt i kraft.

Med forslaget ophæves disse regler.

Til nr. 8 og 9

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af nr. 7, hvorom der tillige henvises for så vidt angår tidligere vedtagen men endnu ikke ikrafttrådt lovgivning.

Til nr. 10

Med § 5, nr. 16, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 blev der som konsekvens af indførelse af CO2-afgift på smøreolie foretaget en konsekvensrettelse af § 9 a, stk. 1, 1. pkt., i CO2-afgiftsloven. Der henvises i den forbindelse til lovforslaget til lov nr. 527 af 12. juni 2009, nemlig L 207, fremsat af skatteministeren den 22. april 2009. Ændringen tog imidlertid ikke højde for, at § 6, nr. 7 i lov nr. 461 af 12. juni 2009, der indsætter § 9 a i CO2-afgiftsloven, endnu ikke er trådt i kraft. Det foreslås derfor, at hele § 9 a i CO2-afgiftsloven, herunder også bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., nyaffattes for derved at sikre, at den ændring af bestemmelsen, der fandt sted med § 5, nr. 16, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 bliver indsat i bestemmelsen. Samtidig hermed ophæves § 6, nr. 7, i lov nr. 461 af 12. juni 2009 og § 5, nr. 16, i lov nr. 527 af 12. juni 2009. Der henvises til forslagets § 7, nr. 4 og § 8, nr. 2.

Ved nyaffattelsen af § 9 a, stk. 2, foreslås det samtidig, at henvisningen til § 11 i lov om afgift af elektricitet fjernes, idet den er overflødig.

Med § 4, nr. 13, i lov nr. 528 af 17. juni 2008, blev §§ 9 b og 9 c indsat i kuldioxidafgiftsloven. Med § 5, nr. 17, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 blev der foretaget en række ændringer i §§ 9 b og 9 c i kuldioxidafgiftsloven. Der henvises herom nærmere til lovforslaget til henholdsvis lov nr. 528, nemlig L 168, fremsat af skatteministeren den 28. marts 2008 og lovforslaget til lov nr. 527, nemlig L 207, fremsat af skatteministeren den 22. april 2009. Bestemmelserne er endnu ikke trådt i kraft under hensyn til, at bestemmelserne har været undergivet Kommissionens statsstøttebehandling.

Der foreslås nyindsat en § 9 c og en § 9 b i kuldioxidafgiftsloven. Der henvises til dette lovforslags § 7, nr. 4. Det fremgår heraf, at den tidligere lovgivning på området ophæves.

Med indsættelsen af § 9 c, stk. 5, i kuldioxidafgiftsloven tilpasses bestemmelsen, idet det angives, at satserne i kuldioxidafgiftsloven for beregning af bundfradrag er dem, der gælder for 2010 og ikke for 2008. Dette skal ses i sammenhæng med, at § 9 c, der omhandler bestemmelserne om bundfradrag, sættes i kraft den 1. januar 2010, hvorfor 2010 også danner udgangspunkt for beregningen af bundfradraget.

Det foreslås samtidig at præcisere, at indekseringen af bundfradraget med en forhøjelse på 1,8 pct. årligt sker i perioden 2011-2015. Endelig forslås det, at satsreguleringsreglerne i § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. finder tilsvarende anvendelse for bundfradraget efter 2015. Det foreslås endelig at fjerne nogle bestemmelser om EU’s minimumsafgifter i forbindelse med beregningen af bundfradraget efter § 9 c, idet reglerne har mistet deres betydning, fordi EU’s minimumsafgifter ikke længere skal modregnes i bundfradraget.

Det foreslås endelig, at reglerne for varme i §§ 9 a, 9 b og 9 c finder tilsvarende anvendelse for kulde.

Til nr. 11

Det foreslås at nyaffatte bilag 2 og 3 under hensyntagen til, at der indføres en fast blandingssats for svovlfri diesel og blyfri benzin; der henvises til nr. 1 ovenfor. Samtidig hermed foreslås det, at ophæve § 5, nr. 24, i lov nr. 527, hvor bilag 2 og 3 i kuldioxidafgiftsloven blev nyaffattet. Der henvises til forslagets § 7, nr. 4, hvor det foreslås at ophæve den tidligere affattelse af bilagene i § 5, nr. 24, i lov nr. 527 af 12. juni 2009. Der henvises nærmere herom til lovforslag nr. L 207, fremsat af skatteministeren den 22. april 2009.

Det foreslås at tilpasse overskriften til bilag 5, således at henvisningen til kuldioxidafgiftslovens § 9 c heri ophæves, henset til at den ikke længere er relevant i forhold til § 9 c, men derimod i forhold til § 8 b, der foreslås indsat i loven med § 5, nr. 5. Det foreslås at nyaffatte bilag 4 og 5, der tidligere er blevet indsat i kuldioxidafgiftsloven med lov nr. 528 af 17. juni 2008, således at de træder i stedet for de med lov nr. 528 indsatte bilag 4 og 5, der foreslås ophævet. Der henvises i den forbindelse til forslagets § 11, nr. 1, hvor det foreslås at ophæve den tidligere indsættelse af bilagene i lov nr. 528 af 17. juni 2008. Der henvises nærmere herom til lovforslag nr. L 168, fremsat af skatteministeren den 28. marts 2008.

Til § 6

Til nr. 1 og 2

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af nr. 6.

Til nr. 3

Med forslaget sikres det, at virksomheder registreret efter de anførte bestemmelser i lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006, kan blive registreret efter lov om afgift af kvælstofoxider og dermed være berettigede til godtgørelse i henhold til lovens § 9, stk. 1, i det omfang udledningen er mindre end den udledning som i henhold til lovens bilag 1 kan opgøres for den anvendte mængde brændsel.

Til nr. 4

Det foreslås at fritagelsen for energiprodukter til fremstilling af tilsvarende energiprodukter kun gælder for energiprodukter, som er fremstillet på den producerende virksomheds område. I lighed med de øvrige energiafgiftslove bringes lov om afgift af kvælstofoxider herved i overensstemmelse med artikel 21, nr. 3, 1. pkt., i energibeskatningsdirektivet (Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003).

Til nr. 5 og 6

Træflis afregnes på faktura mellem sælger og køber efter energiindhold i træflisen, dvs. typisk pr. GJ træflis. Energiindholdet i træflisen opgøres som standard brændværdi for tørt træflis gange vejet mængde træflis fratrukket målt vandindhold, hvor målt vandindhold er lig vejet mængde træflis gange målt vandprocent. Både vejningen af træflis samt bestemmelsen af vandprocenten udføres efter standardiserede metoder og på kalibreret udstyr. Det foreslås derfor, at NOx-afgiften for træflis opgøres som en afgift i kr./faktureret GJ.

Forslaget sikrer overensstemmelse mellem NOx,-emissionen og den fakturerede træflis. En afgift opgjort i kr./ton træflis vil på grund af store variationer i vandindholdet fra 30-70 pct. ikke være i overensstemmelse med emissionen. Det vil endvidere være vanskeligere at føre kontrol med en sådan afgift, idet vægten ikke nødvendigvis fremgår af faktureringsgrundlaget mellem sælger af flisen og køber.

Det foreslås endvidere at præcisere, at afregningsgrundlaget for øvrige biomasser, som f.eks. halm og alt andet træ end træflis, er vægtbaseret ved kr. pr. ton. En vægtbaseret afregning er her hensigtsmæssig på grund af et lavt og stabilt vandindhold.

Til § 7

Til nr. 1

Ved bestemmelsen i § 2, nr. 14, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love indsættes et stk. 8 i gasafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006 med senere ændringer. § 2, nr. 14, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 er ikke sat i kraft, da den beror på lovgivning, der har afventet Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 7, nr. 1, foreslås § 2, nr. 14, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold indsat i gasafgiftsloven ved dette lovforslags § 2, nr. 1. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1.

Ved bestemmelsen i § 2, nr. 25, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love ophæves bilag 2-5 og i stedet indsættes bilag 2-8 i gasafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006 med senere ændringer. § 2, nr. 25, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 er ikke sat i kraft, da den beror på lovgivning, der har afventet Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 7, nr. 1, foreslås § 2, nr. 25, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 ophævet. Samtidig foreslås bilagenes indhold delvist indsat i gasafgiftsloven ved dette lovforslags § 2, nr. 4. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 2

Ved bestemmelsen i § 3, nr. 1, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love ændres § 1 i kulafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 30. oktober 2006 med senere ændringer. § 3, nr. 1, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 er ikke sat i kraft, da den beror på lovgivning, der har afventet Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 7, nr. 2, foreslås § 3, nr. 1, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold delvist indsat i kulafgiftslovens ved dette lovforslags § 3, nr. 1. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1.

Ved bestemmelserne i § 3, nr. 3-7, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love ændres § 5, stk. 1, 4, 11, 12 og 20, i kulafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 30. oktober 2006 med senere ændringer. § 3, nr. 3-7, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 er ikke sat i kraft, da bestemmelserne beror på lovgivning, der har afventet Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 7, nr. 2, foreslås § 3, nr. 3-7 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsernes indhold delvist indsat i kulafgiftsloven ved dette lovforslags § 3, nr. 2. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2.

Til nr. 3

Ved bestemmelsen i § 4, nr. 1, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love, ændres § 1, stk. 1, i mineralolieafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006 med senere ændringer. § 4, nr. 1, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 er ikke sat i kraft, da bestemmelsen beror på lovgivning, der har afventet Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 7, nr. 3, foreslås § 4, nr. 1, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold indsat i mineralolieafgiftsloven ved dette lovforslags § 4, nr. 1. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1.

Ved bestemmelsen i § 4, nr. 8, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love, ændres § 3, stk. 2, i mineralolieafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006 med senere ændringer. § 4, nr. 8, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 er ikke sat i kraft, da bestemmelsen beror på lovgivning, der har afventet Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 7, nr. 3, foreslås § 4, nr. 8, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold indsat i mineralolieafgiftsloven ved dette lovforslags § 4, nr. 2. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 2.

Ved bestemmelsen i § 4, nr. 17, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love, indsættes et stk. 12 i § 9 i mineralolieafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006 med senere ændringer. § 4, nr. 17, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 er ikke sat i kraft, da bestemmelsen beror på lovgivning, der har afventet Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 7, nr. 3, foreslås § 4, nr. 17, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold indsat i mineralolieafgiftsloven ved dette lovforslags § 4, nr. 5. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 5.

Ved bestemmelsen i § 4, nr. 19, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love, ændres § 11, stk. 2, 3. pkt., i mineralolieafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006 med senere ændringer. § 4, nr. 19, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 er ikke sat i kraft, da bestemmelsen beror på lovgivning, der har afventet Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 7, nr. 3, foreslås § 4, nr. 19, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold indsat i mineralolieafgiftsloven ved dette lovforslags § 4, nr. 6. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 6.

Ved bestemmelsen i § 4, nr. 35 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love ophæves bilag 2-4 til mineralolieafgiftsloven og i stedet indsættes nye bilag 2-7, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006 med senere ændringer. § 4, nr. 35, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 er ikke sat i kraft, da bestemmelsen beror på lovgivning, der har afventet Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 7, nr. 3, foreslås § 4, nr. 35, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 ophævet. Samtidig foreslås bilagenes indhold delvist indsat i mineralolieafgiftsloven ved dette lovforslags § 4, nr. 10. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 10.

Til nr. 4

Ved bestemmelsen i § 5, nr. 2, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love ændres § 2, stk. 1, i kuldioxidafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006 med senere ændringer. § 5, nr. 2, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 er ikke sat i kraft, da bestemmelsen beror på lovgivning, der har afventet Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 7, nr. 4, foreslås § 5, nr. 2 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold delvist indsat i kuldioxidafgiftsloven ved dette lovforslags § 5, nr. 1. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 1.

Ved bestemmelsen i § 5, nr. 3, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love ændres § 2, stk. 2, 1. og 2. pkt., i kuldioxidafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006 med senere ændringer. § 5, nr. 3, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 er ikke sat i kraft, da bestemmelsen beror på lovgivning, der har afventet Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 7, nr. 4, foreslås § 5, nr. 3, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold delvist indsat i kuldioxidafgiftsloven ved dette lovforslags § 5, nr. 2. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 2.

Ved bestemmelsen i § 5, nr. 7, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love ændres § 7, stk. 3, i kuldioxidafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006 med senere ændringer. § 5, nr. 7, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 er ikke sat i kraft, da bestemmelsen beror på lovgivning, der har afventet Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 7, nr. 4, foreslås § 5, nr. 7, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold delvist indsat i kuldioxidafgiftsloven ved dette lovforslags § 5, nr. 4. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 4.

Ved bestemmelsen i § 5, nr. 14, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love indsattes § 8 a i kuldioxidafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006 med senere ændringer. Ved dette lovforslags § 7, nr. 4, foreslås § 5, nr. 14, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 ophævet.

Med § 5, nr. 14, i lov nr. 527 af 12. juni 2009, som gennemfører energiafgiftselementerne i Forårspakke 2.0, er der indsat en ny § 8 a, i CO2-afgiftsloven. Efter den nye bestemmelse ydes der afgiftsfritagelse for energiforbrug til mineralogiske processer m.v. i virksomheder.

Ved provenuberegningerne i forbindelse med lov nr. 527 af 12. juni 2009 vedrørende energiafgiftselementerne i Forårspakke 2.0 er der imidlertid ikke regnet med indførelsen af denne afgiftsfritagelse for mineralogiske processer m.v. i den nye § 8 a.

Med hensyn til afgiftspligtige brændsler indebærer denne fritagelse, at virksomheder udenfor CO2-kvotesektoren får fritagelse for CO2-afgift for mineralogiske processer m.v., men det er hensigtsmæssigt, at disse virksomheder betaler CO2-afgift svarende til CO2-kvoterne indenfor CO2-kvotesektoren, således som det er lagt til grund ved afgiftsrationaliseringen ifølge lov nr. 528 af 17. juni 2008. Efter § 8 a fritages også brændsler til mineralogiske processer m.v. indenfor CO2-kvotesektoren, men disse processer fritages allerede efter den vedtagne § 9 a i CO2-afgiftsloven. For så vidt angår fritagelsen for elektricitet bør de tidligere vedtagne regler gælde, således at kun visse energitunge processer, som er omfattet af bilag 1 til CO2-afgiftsloven, berettiger til afgiftsgodtgørelse og eventuelt statstilskud mod indgåelse af en energispareaftale.

På den baggrund foreslås derfor, at der sker ophævelse af § 5, nr. 14, i lov nr. 527 af 12. juni 2009, hvormed indsattes den nye § 8 a med afgiftsfritagelsen for mineralogiske processer m.v.

Ved bestemmelsen i § 5, nr. 15, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love ændres § 9, stk. 2, 1. pkt., i kuldioxidafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006 med senere ændringer. Ved forslaget i § 5, nr. 15, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 om at ændre i § 9, stk. 2, 1. pkt., i kuldioxidafgiftsloven blev der imidlertid ikke taget højde for, at bestemmelsen er blevet ændret i mellemtiden ved § 4, nr. 8, i lov nr. 528 af 17. juni 2008 og § 6, nr. 6, i lov nr. 461 af 12. juni 2009. Det foreslås derfor, at § 5, nr. 15, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 ophæves.

Ved bestemmelsen i § 5, nr. 16, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love ændres § 9 a i kuldioxidafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006 med senere ændringer. § 5, nr. 16, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 er ikke sat i kraft, da bestemmelsen beror på lovgivning, der afventer Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 7, nr. 4, foreslås § 5, nr. 16, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold med visse ændringer indsat i kuldioxidafgiftsloven Ved dette lovforslags § 5, nr. 10. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 10.

Ved bestemmelsen i § 5, nr. 17, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love indsættes §§ 9 b og 9 c i kuldioxidafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006 med senere ændringer. § 5, nr. 17, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 er ikke sat i kraft, da bestemmelsen har baseret sig på lovgivning, der afventer Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 7, nr. 4, foreslås § 5, nr. 17, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold med visse ændringer indsat i kuldioxidafgiftsloven ved dette lovforslags § 5, nr. 10. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 10.

Ved bestemmelsen i § 5, nr. 24, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love affattes bilag 2 og 3 i kuldioxidafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006 med senere ændringer. § 5, nr. 24, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 er ikke sat i kraft, da bestemmelsen har baseret sig på lovgivning, der afventer Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 7, nr. 4, foreslås § 5, nr. 24, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold med visse ændringer indsat i kuldioxidafgiftsloven ved dette lovforslags § 5, nr. 11. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 11.

Til § 8

Til nr. 1

Ved bestemmelsen i § 2, nr. 1, i lov nr. 461 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love og om ophævelse af lov om tilskud til elproduktion ændres § 1, stk. 1, i kulafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 30. oktober 2006 med senere ændringer. § 2, nr. 1, i lov nr. 461 af 12. juni 2009 er ikke sat i kraft, da bestemmelsen har baseret sig på lovgivning, der afventer Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 8, nr. 1, foreslås § 2, nr. 1, i lov nr. 461 af 12. juni 2009 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold med visse ændringer indsat i kulafgiftsloven ved dette lovforslags § 3, nr. 1. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1.

Ved bestemmelsen i § 2, nr. 12, i lov nr. 461 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love og om ophævelse af lov om tilskud til elproduktion ændres § 5 i kulafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 30. oktober 2006 med senere ændringer. § 2, nr. 12, i lov nr. 461 er endnu ikke sat i kraft, da bestemmelserne beror på lovgivning, der har afventet Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne.

Ved dette lovforslags § 8, nr. 1, foreslås § 2, nr. 12, i lov nr. 461 af 12. juni 2009 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold med visse ændringer indsat i kulafgiftsloven ved dette lovforslags § 3, nr. 2. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2.

Til nr. 2

Ved bestemmelsen i § 6, nr. 3, i lov nr. 461 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love og om ophævelse af lov om tilskud til elproduktion indsættes i § 5 i kuldioxidafgiftsloven som nye stykker, stk. 2-4, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006 med senere ændringer. § 6, nr. 3, i lov nr. 461 af 12. juni 2009 er ikke sat i kraft, da bestemmelsen beror på lovgivning, der har afventet Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 8, nr. 2, foreslås § 6, nr. 3, i lov nr. 461 af 12. juni 2009 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsernes indhold indsat i kuldioxidafgiftsloven ved dette lovforslags § 5, nr. 3. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 3.

Ved bestemmelsen i § 6, nr. 5, i lov nr. 461 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love og om ophævelse af lov om tilskud til elproduktion indsættes § 7 a i kuldioxidafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006 med senere ændringer. § 6, nr. 5, i lov nr. 461 af 12. juni 2009 er ikke sat i kraft endnu. Ved forslagets § 8, nr. 2, foreslås § 6, nr. 5, i lov nr. 461 af 12. juni 2009 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold delvist indsat i kuldioxidafgiftsloven ved dette lovforslags § 5, nr. 5. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 5.

Ved bestemmelsen i § 6, nr. 7, i lov nr. 461 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love og om ophævelse af lov om tilskud til elproduktion indsættes § 9 a i kuldioxidafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006 med senere ændringer. § 6, nr. 7, i lov nr. 461 af 12. juni 2009 er ikke sat i kraft, da bestemmelsen beror på lovgivning, der har afventet Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne.

Ved dette lovforslags § 8, nr. 2, foreslås § 6, nr. 7, i lov nr. 461 af 12. juni 2009 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold indsat i kuldioxidafgiftsloven ved dette lovforslags § 5, nr. 10. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 10.

Til nr. 3

Ved bestemmelsen udvides klima- og energiministerens bemyndigelse ifølge lovens (lov nr. 461 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love og om ophævelse af lov om tilskud til elproduktion) § 12, stk. 2, vedrørende ikraftsættelsen af lovens §§ 7 og 8.

Ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love blev der i § 7 foretaget en række ændringer til lov om tilskud til elproduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 1331 af 30. november 2007 med senere ændringer og lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 8. november 2006 med senere ændringer. Ved disse ændringer blev det hidtidige tilskud pr. kWh elektricitet produceret på decentrale kraftvarmeværker med naturgas, biogas eller en kombination heraf omlagt til et i princippet produktionsuafhængigt grundbeløb, jf. elforsyningslovens § 58, stk. 1, nr. 2. Bestemmelserne i lov om tilskud til elproduktion om tilskud til disse anlæg blev tillige ophævet.

Ikrafttrædelsen har beroet på godkendelse fra Kommissionen efter statsstøttereglerne, og bestemmelserne er endnu ikke trådt i kraft.

Efterfølgende fremgår det af § 7 i lov nr. 461 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love og om ophævelse af lov om tilskud til elproduktion, at lov om tilskud til elproduktion ophæves. Klima- og energiministeren bemyndiges til at sætte bestemmelsen i kraft.

Med ophævelsen sigtes til de dele af lov om tilskud til elproduktion, som vedrører tilskud til elektricitet fra affaldsbaserede kraftvarmeværker, idet tilskuddet erstattes af en omlægning af affaldsafgiften. Det er hensigten, at denne bestemmelse skal træde i kraft 1. januar 2010. Ved en samlet ophævelse af loven vil lovgrundlaget for tilskuddet til decentral kraftvarme imidlertid bortfalde, før det nye grundbeløb som nævnt ovenfor kan træde i kraft.

Det foreslås derfor at tilpasse klima- og energiministerens bemyndigelse ifølge lovens § 12, stk. 2, således at ministeren, udover ikrafttrædelsestidspunktet, også bemyndiges til at fastsætte det tidspunkt, hvor bestemmelserne skal have virkning fra. Tillige bemyndiges ministeren til at fastsætte, at forskellige dele af bestemmelserne kan træde i kraft og få virkning på forskellige tidspunkter, og at dele af bestemmelserne kan få virkning forud for ikrafttrædelsen. Disse bestemmelser vil eksempelvis blive aktuelle, hvis dele af bestemmelserne ikke kan sættes i kraft den 1. januar 2010 af hensyn til eventuel godkendelse efter EU-statsstøttereglerne. I så fald vil de nye bestemmelser om pristillæg m.v. kunne få tillagt virkning fra denne dato uanset en senere ikrafttrædelse.

Til nr. 4

Med lov nr. 464 af 9. juni 2004 blev der vedtaget en fritagelse for CO2-afgift for CO2-kvoteomfattede virksomheder. Skatteministeren blev i den forbindelse bemyndiget til at sætte fritagelsen i kraft med virkning fra 1. januar 2005. Fritagelsen er ikke sat i kraft.

Fritagelsen blev forelagt Kommissionen med henblik på godkendelse efter statsstøttereglerne inden fritagelsens ikrafttrædelse. Kommissionen traf afgørelse i statsstøttesagen den 17. juni 2009 (afgørelse C 41/2006). Kommissionen afviser fritagelsen men godkender, at ordningen kan ændres, således at fritagelsen kan gælde på betingelse af, at de virksomheder betaler den harmoniserede minimumsafgift i overensstemmelse med EU’s energibeskatningsdirektiv. Dette betyder, at fritagelsen ikke kan få virkning fra den 1. januar 2005, da denne betingelse hidtil ikke har været opfyldt. Betingelsen vil imidlertid være opfyldt fra den 1. januar 2010, idet der fra denne dato vil blive opkrævet energiafgifter svarende til eller over minimumsafgifterne af alle virksomheder, der er omfattet af energibeskatningsdirektivet, jf. den vedtagne lov nr. 527 af 12. juni 2009, som udmønter energiafgiftselementerne i Forårspakke 2.0.

Fritagelsen er i mellemtiden med den nye lov nr. 461 af 12. juni 2009 (Omlægningen af affaldsforbrændingsafgiften) blevet ophævet i ovennævnte lov nr. 464 fra 2004, men videreført i denne nye lov. Det samme gælder skatteministerens bemyndigelse til at sætte fritagelsen i kraft med virkning fra 1. januar 2005. Ifølge § 12, stk. 3, i lov nr. 461 af 12. juni 2009, skal fritagelsen, når skatteministeren sætter den i kraft, have virkning tilbage fra den 1. januar 2005. Det foreslås, at denne bestemmelse ophæves. Det indebærer, at når skatteministeren sætter fritagelsen i kraft, vil fritagelsen have virkning fra tidspunktet for ikrafttrædelsen. Dermed vil fritagelsen alene få fremtidig virkning. Det er hensigten, at fritagelsen skal træde i kraft den 1. januar 2010.

Til § 9

Til nr. 1 og 2

Med lov nr. 464 af 9. juni 2004 blev der vedtaget en fritagelse for CO2-afgift for CO2-kvoteomfattede industrivirksomheder. Denne lempelse skal ifølge loven, når den er sat i kraft, have virkning fra den 1. januar 2005. Lempelsen er ikke blevet sat i kraft. Det følger af Kommissionen afgørelse i statsstøttesagen den 17. juni 2009 (afgørelse C 41/2006), at lempelsen - i overensstemmelse med statsstøttereglerne – kan sættes i kraft fra den 1. januar 2010 med virkning fra ikrafttrædelsestidspunktet, men ikke med virkning tidligere end denne dato. Med lov nr. 464 af 9. juni 2004 blev der endvidere vedtaget konsekvensændringer vedrørende CO2-kvoteomfattede virksomheder i svovlafgiftsloven.

Det foreslås, at ophæve § 5, stk. 2, i lov nr. 464 fra 2004 om, at disse regler, når de er sat i kraft, skal have virkning fra den 1. januar 2005. Dette skal også ses på baggrund af, at ifølge forarbejderne til den nye lov nr. 461 af 12. juni 2009, hvortil fritagelsen for CO2-afgift for de CO2-kvoteomfattede virksomheder er overført, skal fritagelsen i den tidligere lov nr. 464 fra 2004 træde i kraft forud for den nye lov nr. 461 fra 2009. Det er hensigten, at begge loves bestemmelser vedrørende ovennævnte lempelser skal træde i kraft den 1. januar 2010, således at bestemmelserne i lov nr. 464 fra 2004 træder i kraft umiddelbart forud for, at bestemmelserne i lov nr. 461 fra 2009 træder i kraft.

Endvidere foreslås, at ophæve de specifikke regler i § 4 (konsekvensændringer vedrørende CO2-kvote­omfattede virksomheder i svovlafgiftsloven), da der er behov for en præcisering af reglerne. Der henvises til bemærkningerne til § 12 i lovforslaget.

Til § 10

Med § 4 i lov nr. 1391 af 20. december 2004 blev fritagelsen CO2-kvote­om­fattede virksomheder udvidet til at omfatte visse produktionsenheder med en tæt sammenhæng med en fritaget CO2-kvoteomfattet virksomhed, og som modtager varme fra den CO2-kvoteomfattede virksomhed. Loven indeholder en bestemmelse i § 7, stk. 3, hvorefter udvidelsen af fritagelsen, når den sættes i kraft af skatteministeren, skal have virkning tilbage fra 1. januar 2005. Udvidelsen af fritagelsen er ikke sat i kraft.

Det foreslås, at ophæve bestemmelsen i § 7, stk. 3, i lov nr. 1391 af 20. december 2004 om, at udvidelsen af fritagelsen, når den er sat i kraft, skal have virkning fra den 1. januar 2005. Dette skal ses på baggrund af, at ifølge forarbejderne til den nye lov nr. 461 af 12. juni 2009, hvortil udvidelsen af fritagelsen for CO2-afgift er overført, skal udvidelsen af fritagelsen i den tidligere lov nr. 1391 fra 2004 træde i kraft forud for den nye lov nr. 461 fra 2009. Det er hensigten, at begge loves bestemmelser på området skal træde i kraft den 1. januar 2010, således at bestemmelserne i lov nr. 1391 fra 2004 træder i kraft umiddelbart forud for, at bestemmelserne i lov nr. 461 fra 2009 træder i kraft.

Til § 11

Til nr. 1

Ved bestemmelsen i § 2, nr. 10, i lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Implementering af energiaftalen) affattes bilag 2-5 i gasafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006 med senere ændringer. Bilagene er endnu ikke sat i kraft, da bestemmelsen beror på lovgivning, der har afventet Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 11, nr. 1, foreslås § 2, nr. 10, i lov nr. 528 af 17. juni 2008 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold med visse ændringer indsat i gasafgiftsloven ved dette lovforslags § 2, nr. 4. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 2

Ved bestemmelserne i § 3, nr. 1-4, i lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Implementering af energiaftalen) ændres § 1, stk.2, 4, 5 og 6, i kulafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 30. oktober 2006. Bestemmelserne er endnu ikke sat i kraft, da de beror på lovgivning, der har afventet Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 11, nr. 2, foreslås § 3, nr. 1-4, i lov nr. 528 af 17. juni 2008 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsernes indhold med visse ændringer indsat i kulafgiftsloven ved dette lovforslags § 3, nr. 1. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1.

Til nr. 3

Ved bestemmelserne i § 4, nr. 1-2, i lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Implementering af energiaftalen) ændres § 2, stk. 1, og § 2, stk. 2, 1. og 2. pkt., i kuldioxidafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006 med senere ændringer. Bestemmelserne er endnu ikke sat i kraft, da de beror på lovgivning, der har afventet Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 11, nr. 3, foreslås § 4, nr. 1-2, i lov nr. 528 af 17. juni 2008 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsernes indhold med visse ændringer indsat i kuldioxidafgiftsloven ved dette lovforslags § 5, nr. 1-2. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 1-2.

Ved bestemmelsen i § 4, nr. 8, i lov nr. 528 af 17. juni 2008 blev § 9, stk. 2, i kuldioxidafgiftsloven ændret. Kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2, er senest blevet ændret ved § 6, nr. 6, i lov nr. 461 af 12. juni 2009, hvor der skete en nyaffattelse af § 9, stk. 2. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 6, nr. 6, til lov nr. 461 af 12. juni 2009 (L 126), at nyaffattelsen af § 9, stk. 2, i kuldioxidafgiftsloven skete under hensyn til, at en række nye muligheder for tilbagebetaling af CO2-afgift, der blev indført med lov nr. 528 af 17. juni 2008, ikke længere skal fremgå af bestemmelsen. Da § 4, nr. 8, i lov nr. 528 af 17. juni 2008 endnu ikke er trådt i kraft, da bestemmelsen beror på lovgivning, der har afventet Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne, foreslås det samtidig med nyaffattelsen af § 9, stk. 2, i kuldioxidafgiftsloven, der fandt sted med § 6, nr. 6, i lov nr. 461 af 12. juni 2009, at § 4, nr. 8, i lov nr. 528 af 17. juni 2008 ophæves.

Ved bestemmelsen i § 4, nr. 10, i lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Implementering af energiaftalen) ændres § 9, stk. 8, i CO2-afgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006 med senere ændringer. § 4, nr. 10, i lov nr. 528 er endnu ikke sat i kraft, da bestemmelsen beror på lovgivning, der har afventet Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 11, nr. 3, foreslås § 4, nr. 10, i lov nr. 528 af 17. juni 2008 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold med visse ændringer indsat i CO2-afgiftsloven ved dette lovforslags § 5, nr. 8. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 8.

Ved bestemmelsen i § 4, nr. 11, i lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Implementering af energiaftalen) ændres § 9, stk. 13, i CO2-afgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006 med senere ændringer. § 4, nr. 11, i lov nr. 528 er endnu ikke sat i kraft, da bestemmelsen beror på lovgivning, der har afventet Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 11, nr. 3, foreslås § 4, nr. 11, i lov nr. 528 af 17. juni 2008 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold med visse ændringer indsat i CO2-afgiftsloven ved dette lovforslags § 5, nr. 9. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 9.

Ved bestemmelsen i § 4, nr. 13, i lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Implementering af energiaftalen) indsættes §§ 9 b og 9 c i CO2-afgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006 med senere ændringer. § 4, nr. 13, i lov nr. 528 er endnu ikke sat i kraft, da bestemmelsen beror på lovgivning, der har afventet Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 11, nr. 3, foreslås § 4, nr. 13, i lov nr. 528 af 17. juni 2008 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold med visse ændringer indsat i CO2-afgiftsloven ved dette lovforslags § 5, nr. 10. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 10.

Ved bestemmelsen i § 4, nr. 18, i lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Implementering af energiaftalen) ophæves bilag 2-6 i kuldioxidafgiftsloven og i stedet indsættes bilag 2-5, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006 med senere ændringer. Bilagene er endnu ikke sat i kraft, da bestemmelsen beror på lovgivning, der har afventet Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 11, nr. 3, foreslås § 4, nr. 18, i lov nr. 528 af 17. juni 2008 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold med visse ændringer for så vidt angår bilag 4 og 5 indsat i CO2-afgiftsloven ved dette lovforslags § 5, nr. 11. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 11.

Til nr. 4

Ved bestemmelsen i § 5, nr. 1, i lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Implementering af energiaftalen) ændres § 1, stk. 1, i mineralolieafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006 med senere ændringer. Bestemmelsen er endnu ikke sat i kraft, da den beror på lovgivning, der har afventet Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 11, nr. 4, foreslås § 5, nr. 1, i lov nr. 528 af 17. juni 2008 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold med visse ændringer indsat i mineralolieafgiftsloven ved dette lovforslags § 4, nr. 1. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1.

Ved bestemmelsen i § 5, nr. 16, i lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Implementering af energiaftalen) affattes bilag 2-4, i mineralolieafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006 med senere ændringer. Bestemmelsen er endnu ikke sat i kraft, da den beror på lovgivning, der har afventet Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 11, nr. 4, foreslås § 5, nr. 16, i lov nr. 528 af 17. juni 2008 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold med visse ændringer indsat i mineralolieafgiftsloven ved dette lovforslags § 4, nr. 10. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 10.

Til nr. 5

Ved bestemmelsen i § 8, nr. 3, i lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Implementering af energiaftalen) ændres § 58, stk. 1, i elforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 8. november 2006 med senere ændringer. § 8, nr. 3, i lov nr. 528 af 17. juni 2008 er endnu ikke sat i kraft, da den beror på lovgivning, som afventer Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 11, nr. 5, ophæves § 8, nr. 3. Ved dette lovforslags § 14, nr. 1, affattes § 58, stk. 1, på ny med henblik på at berigtige fejl i denne bestemmelses nr. 1, 3. pkt. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 14, nr. 1.

Til nr. 6

Med lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Implementering af energiaftalen) blev der i §§ 7 og 8 foreslået en række ændringer til lov om tilskud til elproduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 1331 af 30. november 2007 med senere ændringer og lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 8. november 2006 med senere ændringer.

Ændringerne i de pågældende love skal godkendes af Kommissionen efter EU’s statsstøtteregler. Klima- og energiministeren er derfor i lov nr. 528 af 17. juni 2008 blevet bemyndiget til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden for §§ 7 og 8, når Kommissionens godkendelse foreligger.

Det foreslås at uddybe og præcisere klima- og energiministerens bemyndigelser således, at det fremgår af bestemmelsen, at ministeren, udover ikrafttrædelsestidspunktet, også bemyndiges til at fastsætte det tidspunkt, hvor bestemmelserne skal have virkning fra. Tillige præciseres det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte, at forskellige dele af bestemmelserne kan træde i kraft og få virkning på forskellige tidspunkter, og at dele af bestemmelserne kan få virkning forud for ikrafttrædelsen, da der ikke er tale om bebyrdende ændringer i bestemmelserne. Disse bestemmelser vil eksempelvis blive aktuelle, hvis dele af bestemmelserne ikke kan sættes i kraft den 1. januar 2010 af hensyn til eventuel godkendelse efter EU-statsstøttereglerne. I så fald vil nye bestemmelser om pristillæg m.v. kunne få tillagt virkning fra denne dato uanset en senere ikrafttrædelse.

Til § 12

Til nr. 1

Det foreslås, at bestemmelsen i § 33, stk. 1, nyaffattes og gives virkning fra 1. januar 2005.

Ifølge den gældende bestemmelse i svovlafgiftslovens § 33, stk. 1, ydes der et særligt tidsbegrænset bundfradrag i svovlafgiften på kul til virksomheder, som er registreret efter svovlafgiftsloven, på visse betingelser. Kullene skal anvendes til tung proces, jf. proceslisten i et bilag til CO2-afgiftsloven. Virksomhedens ovn- eller kedelanlæg skal være bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. i perioden fra 1. januar 1976 til 1. april 1995. Virksomheden skal have indgået en aftale om energieffektivisering, der indebærer statstilskud til dækning af udgifter til CO2-afgift.

Med § 4, nr. 1, i lov nr. 464 af 9. juni 2004 er der vedtaget en ændring af svovlafgiftslovens § 33, stk. 1, som følge af CO2-afgiftsfritagelsen for de CO2-kvote­om­fattede virksomheders brændselsforbrug til proces i samme lov. Såvel ændringen som CO2-afgiftsfritagelsen skulle have virkning fra den 1. januar 2005, men intet af dette er sat i kraft.

Ifølge bemærkningerne til denne ændring af svovlafgiftsloven var formålet, at de CO2-kvoteomfattede virksomheder, der hidtil havde kunnet opnå dette bundfradrag, også ville kunne opnå det, når de ikke længere indgår energieffektiviseringsaftaler, der indebærer statstilskud til dækning af udgifter til CO2-afgift.

Der kan hypotetisk set være CO2-kvoteomfattede virksomheder, som har undladt at indgå aftaler om energieffektivisering, i forventningen om, at de som CO2-kvoteomfattede virksomheder alligevel ville få det særlige bundfradrag fra den 1. januar 2005. Skatteministeriet tvivler meget på, at der findes sådanne virksomheder, men kan dog ikke udelukke det.

Selve ordlyden af nævnte ændring af § 33, stk. 1, i svovlafgiftsloven er næppe tilstrækkelig præcis i forhold til sit formål, da ordlyden isoleret set kan efterlade det indtryk, at alle CO2-kvoteomfattede virksomheder kan få det særlige bundfradrag i svovlafgiften.

Den gældende betingelse om, at der skal være indgået energieffektiviseringsaftale vurderes ikke at være nødvendig, når der skal være tale om en tung proces. Det er heller ikke nødvendigt, at stille krav om, at en virksomhed skal være CO2-kvoteomfattet, når betingelsen om en tung proces er opfyldt.

Ifølge den foreslåede nyaffattelse af svovlafgiftslovens § 33, stk. 1, som foreslås givet virkning fra den 1. januar 2005, ydes det særlige tidsbegrænsede bundfradrag i svovlafgiften på kul til virksomheder, som er registreret efter svovlafgiftsloven, på disse betingelser: Kullene skal anvendes til tung proces, jf. proceslisten i et bilag til CO2-afgiftsloven. Virksomhedens ovn- eller kedelanlæg skal være bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. i perioden fra 1. januar 1976 til 1. april 1995.

Til nr. 2-4

Bestemmelsen i svovlafgiftslovens § 33, stk. 3, havde virkning indtil udgangen af 2005 og ikke længere, hvorfor bestemmelsen nu er overflødig. På den baggrund foreslås bestemmelsen ophævet. Endvidere foreslås at der som konsekvens heraf foretages ophævelse af henvisningerne til § 33, stk. 3, som ophæves, i § 33, stk. 4 og 5.

Til nr. 5

Bestemmelsen i § 33, stk. 7, som fremover bliver § 33, stk. 6, foreslås nyaffattet og givet virkning fra den 1. januar 2005.

Bestemmelsen i svovlafgiftslovens § 33, stk. 7, indsattes ved lov nr. 393 af 6. juni 2002. Formålet var, at virksomheder, som modtager procesvarme fra et kraftvarmeværk, via afgiftsgodtgørelse skal stilles afgiftsmæssigt ligesom de virksomheder, der selv producerer procesvarme, og som kan få et særligt bundfradrag i svovlafgiften.

Bestemmelsens ordlyd omfatter tilbagebetaling af svovlafgift på olie- og kulbaseret varme. Eftersom de svovlafgiftsregistrerede virksomheders parallelle særlige bundfradrag vedrørende olie ophørte med udgangen af 2005, foreslås det, at bestemmelsen ikke skal omfatte svovlafgift på oliebaseret varme. Herefter omfatter bestemmelsen svovlafgift på kulbaseret varme.

For de svovlafgiftsregistrerede virksomheders særlige bundfradrag gælder der en tidsbegrænsning, som isoleret set ikke fremgår særlig tydeligt af ordlyden af § 33, stk. 7. Med den foreslåede nyaffattelse tydeliggøres det, at den samme tidsbegrænsning skal gælde i forbindelse med afgiftsgodtgørelse.

Ifølge ordlyden af den gældende bestemmelse i svovl­af­gifts­lovens § 33, stk. 7, ydes der godtgørelse af svovl­af­gif­ten til virksomheder, som får leveret kulbaseret varme fra kraft-varme-værker, på visse betingelser. Varmen skal anvendes til tung proces, jf. proceslisten i et bilag til CO2-afgiftsloven. Virksomheden skal have indgået en aftale om energieffektivisering, der indebærer statstilskud til dækning af udgifter til CO2-afgift. Det skal kunne dokumenteres, at den betalte svovlafgift udgør mindst 250.000 kr. på årsbasis. Hvis varmen kun leveres en del af året, nedsættes de 250.000 kr. forholdsmæssigt.

Bestemmelsen nævner ikke klart som betingelse for godtgørelse, at kraft-varme-værkets ovn- eller kedelanlæg skal være bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. i perioden fra 1. januar 1976 til 1. april 1995. Det stilles ellers som betingelse til de svovlafgiftsregistrerede virksomheders anlæg i forbindelse med det særlige bundfradrag. Med den foreslåede nyaffattelse tydeliggøres det, at kraft-varme-værkets ovn- eller kedelanlæg også skal være bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. i perioden fra 1. januar 1976 til 1. april 1995.

Med § 4, nr. 3, i lov nr. 464 af 9. juni 2004 er der vedtaget en ændring af svovlafgiftslovens § 33, stk. 7, som følge af CO2-afgiftsfritagelsen for de CO2-kvoteomfattede virksomheders brændselsforbrug til proces i samme lov. Såvel ændringen som CO2-afgiftsfritagelsen skulle have virkning fra den 1. januar 2005, men intet af dette er sat i kraft. Formålet med ændringen af svovlafgiftslovens § 33, stk. 7, var, at de CO2-kvoteomfattede virksomheder, der hidtil havde kunnet opnå afgiftsgodtgørelse, også skulle kunne opnå det, når de ikke længere indgår energieffektiviseringsaftaler, der indebærer statstilskud til dækning af udgifter til CO2-afgift.

Der kan hypotetisk set være CO2-kvoteomfattede virksomheder, som har undladt at indgå aftaler om energieffektivisering, i forventningen om, at de som CO2-kvoteomfattede virksomheder alligevel ville få denne godtgørelse fra den 1. januar 2005. Skatteministeriet tvivler meget på, at der findes sådanne virksomheder, men kan dog ikke udelukke det.

Selve ordlyden af ovennævnte ændring af § 33, stk. 7, i svovlafgiftsloven er næppe tilstrækkelig præcis i forhold til sit formål, da ordlyden isoleret set kan efterlade det indtryk, at alle CO2-kvoteomfattede virksomheder kan få afgiftsgodtgørelse.

Den gældende betingelse om, at der skal være indgået energieffektiviseringsaftale vurderes ikke at være nødvendig, når der skal være tale om en tung proces. Det er heller ikke nødvendigt, at stille krav om, at en virksomhed skal være CO2-kvoteomfattet, når betingelsen om en tung proces er opfyldt.

Ifølge den foreslåede nyaffattelse af svovlafgiftslovens § 33, stk. 7, som bliver stk. 6, og som foreslås gives virkning fra den 1. januar 2005, ydes der tidsbegrænset godtgørelse af svovlafgiften på kulbaseret varme fra kraft-varme-værker til virksomheder på disse betingelser: Varmen skal anvendes til tung proces, jf. proces­lis­ten i et bilag til CO2-afgiftsloven. Kraft-varme-værket ovn- eller kedelanlæg skal være bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. i perioden fra 1. januar 1976 til 1. april 1995. Der gælder samme tidsbegrænsning for godtgørelse som for det særlige bundfradrag. Det skal kunne dokumenteres, at den betalte svovlafgift udgør mindst 250.000 kr. på årsbasis. Hvis varmen kun leveres en del af året, nedsættes de 250.000 kr. forholdsmæssigt.

Til § 13

Til nr. 1

Ved bestemmelsen i § 78, nr. 30, i lov nr. 1392 af 27. december 2008 om fremme af vedvarende energi ændres § 58, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., i elforsyningsloven, som bestemmelsen er blevet affattet ved § 8, nr. 3, i lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 11.

§ 78, stk. 3, i lov nr. 1392 af 27. december 2008 om fremme af vedvarende energi er endnu ikke sat i kraft, da den beror på lovgivning, afventer Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne.

Ved dette lovforslags § 13, nr. 1, ophæves § 78, nr. 3, i lov nr. 1392 af 27. december 2008 om fremme af vedvarende energi. Ved dette lovforslags § 14, nr. 1, affattes § 58, stk. 1, på ny med henblik på at berigtige fejl i denne bestemmelses nr. 1, 3. pkt. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 14, nr. 1.

Til § 14

Til nr. 1

Ved den foreslåede ændring af elforsyningslovens § 58, stk. 1, ændres bestemmelsens nr. 1, 3. pkt., således at der ikke gives pristillæg efter § 58 til elektricitet produceret alene ved anvendelse af en eller flere vedvarende energikilder på elproduktionsanlæg, som har været omfattet af den tidligere § 57, som affattet ved lov nr. 495 af 9. juni 2004.

Ved § 58, som affattet ved lov nr. 495 af 9. juni 2004 blev der indført et nyt pristillæg til grundbeløb, til elektricitet fra naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker over en vis størrelse (fra 1. januar 2007: 5 MW), som er nettilsluttet senest den 21. april 2004, eller hvor der på denne dato forelå et projekt om etablering af værket. Grundbeløbet skal kompensere for overgangen fra tidligere faste afregningspriser til markedsvilkår og er i princippet uafhængigt af den aktuelle produktion.

Ved ikrafttrædelsen af § 58 den 1. januar 2005 blev der truffet afgørelse om, hvilke værker der opfylder betingelserne for at få grundbeløbet. Grundbeløbet kan således ifølge § 58, stk. 3, ikke gives til elektricitet fra decentrale kraftvarmeanlæg, som kun anvender vedvarende energikilder (biogas, forskellige forgasningsteknologier eller biomasse). Baggrunden er, at disse »rene« VE-elproduktionsanlæg modtager pristillæg pr. produceret kWh, som er højere end grundbeløbet. Pristillæg til disse kategorier fremgik af den dagældende § 57, som også blev indsat ved lov nr. 495 af 7. juni 2004.

Ved de seneste ændringer af elforsyningsloven og VE-loven (lov nr. 528 af 17. juni 2008 og lov nr. 1392 af 27. december 2008) er bestemmelserne om pristillæg til VE-elektricitet ændret i forhold til § 57. Herved er henvisningen i § 58 (nu stk. 1, nr. 1, 3. pkt.) til, hvilke VE-anlæg der ikke er berettiget til grundbeløb, blevet fejlagtig. Henvisningerne til VE-anlæg, som ikke kan få grundbeløb, omfatter nu alene anlæg, som kun anvender biogas og forgasningsteknologier o.l. samt andre energikilder end biogas o.l. og biomasse, men ikke anlæg, som kun anvender biomasse.

Det har ikke været hensigten at udvide den hidtidige afgrænsning af anlæg, hvortil der skal ydes grundbeløb. Derfor foreslås § 58, stk 1, nr. 1, 3. pkt., ændret som nævnt i 1. afsnit, således at det fremgår, at der ikke gives grundbeløb til elektricitet, som er produceret alene ved vedvarende energikilder på anlæg, som har været omfattet af den tidligere § 57.

Bestemmelsen indebærer ikke en ændring i VE-lovens § 50, stk. 4, hvorefter naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker, som er berettiget til grundbeløb ifølge elforsyningslovens § 58, tillige kan få pristillæg efter VE-loven til den VE-baserede andel af deres elproduktion.

Til § 15

Til stk. 1

Det foreslås at loven træder i kraft den 1. januar 2010.

Til stk. 2

Med lovforslagets § 14, nr. 1, foreslås ændringer af elforsyningslovens § 58, stk. 1, idet bestemmelsen som helhed affattes på ny. Dette gælder bl.a. bestemmelsens nr. 2 om indførelse af et pristillæg (grundbeløb) til elektricitet fra decentrale kraftvarmeværker, som anvender naturgas, biogas eller begge energikilder i kombination. Ikrafttrædelsen af denne bestemmelse beror imidlertid på Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne.

Under hensyn hertil foreslås det, at klima- og energiministeren bemyndiges til at bestemmetidspunktet for ikrafttrædelsen og virkningen af den foreslåede § 14, når godkendelse efter statsstøttereglerne foreligger. Ministeren bemyndiges endvidere til at bestemme, at dele af disse bestemmelser træder i kraft eller får virkning på forskellige tidspunkter, herunder at bestemmelserne kan få virkning på tidspunkter forud for ikrafttrædelsen. Disse bestemmelser vil eksempelvis blive aktuelle, hvis bestemmelserne om det nye pristillæg som nævnt ovenfor ikke kan sættes i kraft den 1. januar 2010 af hensyn til godkendelse efter EU-statsstøttereglerne. I så fald vil de nye bestemmelser om pristillæg kunne få tillagt virkning fra denne dato uanset en senere ikrafttrædelse.

Til stk. 3

Det foreslås tillige, at elforsyningslovens § 58, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., som affattet ved forslagets § 14, nr.1, har virkning fra tidspunktet for lovforslagets fremsættelse. Ifølge denne bestemmelse gives der ikke pristillæg (grundbeløb) som nævnt i § 58, stk. 1, nr. 1, for elektricitet produceret alene ved anvendelse af en eller flere vedvarende energikilder på elproduktionsanlæg, som har været omfattet af den hidtidige § 57, som indsat ved lov nr. 495 af 9. juni 2004.

Som nævnt i bemærkningerne til § 14 er henvisningen til anlæg, der ikke er berettiget til dette grundbeløb, blevet fejlagtig i forbindelse med senere lovændringer. Denne fejl berigtiges ved den ovennævnte affattelse af § 58, stk. 1, nr. 3, hvorved det præciseres, at den tidligere § 57 fortsat er bestemmende for, hvilke anlæg der ikke kan få grundbeløb.

Bestemmelsen i elforsyningslovens § 58, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., retter således op på en fejlagtig henvisning. For at der ikke skal herske tvivl om, hvem der kan få pristillæg, foreslås det, at den nye affattelse af bestemmelsen får virkning fra fremsættelsen af lovforslaget. Indtil ikraftsættelsen af den nye affattelse af § 58, stk. 1, nr. 1, som helhed skal den nye affattelse ses som en præcisering af den hidtidige § 58, stk. 1, 3. pkt.

Til stk. 4

Det foreslås, at lovens bestemmelser finder anvendelse på varer, der udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder etc. fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Til stk. 5

Det foreslås, at lovens bestemmelser finder anvendelse på løbende leverancer på en så stor andel af leverancerne, der er sket, fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt og indtil afregningstidspunktet.

Til stk. 6

Der henvises til bemærkningerne til dette lovforslags § 12, nr. 1 og 5.


Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende regler
 
Lovforslag
     
   
§ 1
     
   
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 1 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 79 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 1 lov nr. 527 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
     
§ 11. - - -
Stk. 2-5. - - -
   
Stk. 6. Der kan ydes fuld tilbagebetaling i det omfang, en måling af det faktiske forbrug vedrører et areal under 100 m², såfremt der indbetales en afgift af de pågældende rum på 10 kr. pr. m² pr. måned. Afgiften erlægges ved, at den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov nedsættes.
 
1. I § 11, stk. 6, indsættes efter 2. pkt.:
»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for kulde.«
Stk. 7. I det omfang, der er tale om opvarmning af rum over 100 m², finder stk. 6 tilsvarende anvendelse, såfremt virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling. Er der til opvarmningen anvendt varme eller varer, der ikke er ydet fuld tilbagebetaling af afgiften for, kan den betalte afgift modregnes i m²-afgiften. Virksomheden kan for forbrug af varmt vand, der vil indebære måling af mindre end 50 GJ årligt, fastsætte forbruget efter andet end direkte måling, når virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling.
Stk. 8-18. - - -
 
2. I § 11, stk. 7, indsættes efter 2. pkt.:
»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for kulde.«
     
   
§ 2
     
   
I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 4 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 2 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 87 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 11 i lov nr. 461 af 12. juni 2009 og § 2 i lov nr. 527 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
     
§ 8. - - -
Stk. 2-7. - - -
   
   
1. I § 8, indsættes efter stk. 7:
»Stk. 8. Fritaget for afgift er et energiprodukt, der medgår direkte til produktion af et tilsvarende energiprodukt. Fritagelsen gælder kun for energiprodukter, som er produceret på virksomhedens område. Fritagelsen gælder dog ikke for energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof.
Stk. 9. En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 8 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 8 som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. § 10, stk. 5, nr. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 10. For nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer for hvilke stk. 8 finder anvendelse, nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 10, stk. 9, 1. pkt., alene med 62,7 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 7. Satsen reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.
Stk. 11. For nyttiggjort overskudsvarme vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme og varer for hvilke stk. 8 finder anvendelse, nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 10, stk. 9, 2. pkt., alene med 50,1 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 7. Satsen reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.«
     
§ 10. - - -
Stk. 2-5. - - -
   
Stk. 6. Der kan ydes fuld tilbagebetaling, i det omfang den ikke tilbagebetalingsberettigede del, jf. stk. 5, nr. 4, vedrører opvarmning af rum eller en række af rum, hvor en fordeling efter målere indebærer måling af varmeforbruget for et areal under 100 m². Det er dog en betingelse, at rummene forsynes med varme fra samme varmenet, som også forsyner anvendelser, der er tilbagebetalingsberettigede efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, og at der indbetales en afgift pr. m² af de pågældende rum. Afgiften erlægges ved, at den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., lov om afgift af elektricitet og denne lov nedsættes med 10 kr. pr. m² pr. måned.
 
2. I § 10, stk. 6, indsættes som 4. pkt.:
»1., 2., og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for kulde.«
Stk. 7. I det omfang, der er tale om opvarmning af rum over 100 m², finder stk. 6 tilsvarende anvendelse, såfremt virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling. Er der til opvarmningen anvendt varme eller varer, der ikke er ydet fuld tilbagebetaling af afgiften for, kan den betalte afgift modregnes i m²-afgiften. Virksomheden kan for forbrug af varmt vand, der vil indebære måling af mindre end 50 GJ årligt, fastsætte forbruget efter andet end direkte måling, når virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling.
Stk. 8-14. - - -
 
3. I § 10, stk. 7, indsættes efter 2. pkt.:
»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for kulde.«
3. pkt. bliver herefter 4. pkt.
   
4.Bilag 2-5 ophæves og i stedet indsættes:
     
Se tabel 1 B
 
Se tabel 1 A
     
   
§ 3
     
   
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 30. oktober 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 3 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 2 i lov nr. 461 af 12. juni 2009 og § 3 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 foretages følgende ændringer:
     
§ 1. Der betales afgift efter brændværdien, jf. dog stk. 4 og 5, i følgende varer:
 
1.§ 1 affattes således:
1) Stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus.
2) Jordoliekoks.
3) Brunkulsbriketter og brunkul.
4) Tallolie, trætjære, trætjæreolie, vegetabilsk beg og andre varer udvundet af saften fra træ, som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme.
5) Andre varer henhørende under position 2713, 2714 og 2715 i EU's kombinerede nomenklatur, som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme
a) med et vandindhold på mindst 27 pct.,
b) med et vandindhold på mindre end 27 pct.
6) Varme produceret ved forbrænding af affald, der er omfattet af afgiftspligten i lov om afgift af affald og råstoffer. Derudover skal der betales afgift af varme produceret ved forbrænding af varer omfattet af § 9, stk. 3, nr. 11, i lov om afgift af affald og råstoffer.
 
»§ 1. Der betales afgift efter brændværdien eller energiindholdet, jf. dog stk. 4, i følgende varer m.v.:
1) Stenkul, inkl. stenkulsbriketter, samt koks, cinders og koksgrus.
2) Jordoliekoks.
3) Brunkulsbriketter og brunkul.
4) Talolie, trætjære, trætjæreolie, vegetabilsk beg og andre varer udvundet af saften fra træ, som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme.
5) Andre varer henhørende under position 2713, 2714 og 2715 i EU’s kombinerede nomenklatur, som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme
a) med et vandindhold på mindst 27 pct. og
b) med et vandindhold på mindre end 27 pct.
6) Varme produceret ved forbrænding af affald. Ved affald forstås affald, som det er defineret i lov om miljøbeskyttelse eller regler fastsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse.
7) Affald anvendt som brændsel til produktion af varme i anlæg. Ved affald forstås affald, som det er defineret i lov om miljøbeskyttelse eller regler fastsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse.
Stk. 2. Afgiften udgør for
 
Stk. 2. Afgiften udgør for
1) de i stk. 1, nr. 1-5, nævnte varer 51,9 kr. pr. gigajoule (GJ),
2) de i stk. 1, nr. 6, nævnte varer 12,9 kr. pr. gigajoule (GJ).
 
1) varer, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-5, 62,7 kr. pr. gigajoule (GJ) (2015-niveau),
2) varme, der er nævnt i stk. 1, nr. 6, 47,9 kr. pr. gigajoule (GJ) (2015-niveau) og
3) affald, der er nævnt i stk. 1, nr. 7, 33,125 kr. pr. gigajoule (GJ).
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler for opgørelse af varernes brændværdi.
 
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler for opgørelse af brændværdien for varer, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-5.
Stk. 4. Såfremt registrerede virksomheder ikke foretager opgørelse af varernes faktiske brændværdi for varerne nævnt i stk. 1, nr. 1-5, betales afgift af varernes vægt. Afgiften udgør
 
Stk. 4. Hvis registrerede virksomheder ikke foretager opgørelse af varernes faktiske brændværdi for varerne nævnt i stk. 1, nr. 1-5, betales afgift efter varernes vægt. Afgiften udgør
1) for varer omfattet af stk. 1, nr. 1 1.449,2 kr. pr. t
2) for varer omfattet af stk. 1, nr. 2 1.707,3 kr. pr. t
3) for varer omfattet af stk. 1, nr. 3 1.047,8 kr. pr. t
4) for varer omfattet af stk. 1, nr. 4 1.990,0 kr. pr. t
5) for varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra a. 1.482,4 kr. pr. t
6) for varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra b. 1.951,1 kr. pr. t.
 
1) for varer omfattet af stk. 1, nr. 1, 1.755,- kr. pr. ton (2015-niveau),
2) for varer omfattet af stk. 1, nr. 2, 2.068,- kr. pr. ton (2015-niveau),
3) for varer omfattet af stk. 1, nr. 3, 1.191,- kr. pr. ton (2015-niveau),
4) for varer omfattet af stk. 1, nr. 4, 2.413,- kr. pr. ton (2015-niveau),
5) for varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra a, 1.792,- kr. pr. ton (2015-niveau) og
6) for varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra b, 2.357,- kr. pr. ton (2015-niveau).
Stk. 5. For virksomheder, der ikke måler den faktiske mængde varme, der produceres ved forbrændingen af affald, kan afgiften opgøres efter vægten af det affald, der er medgået til produktion af varme som nævnt under stk. 1, nr. 6. Afgiften udgør
1) for træaffald 170,0 kr. pr. t
2) for andet affald 110,0 kr. pr. t
 
Stk. 5. I perioden 2010-2014 er satserne nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4, som anført i bilag 2 og 3. Satserne, der er nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4, reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 6. De satser, der er nævnt i stk. 2, 4 og 5, reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 2-4.
 
Stk. 6. Der foretages et fradrag i afgiftssatsen efter stk. 2, nr. 2, jf. dog stk. 5. Fradraget opgøres som afgiftssatsen efter stk. 2, nr. 3, divideret med 1,25.
Stk. 7. Registrerede virksomheders valg mellem opgørelse efter brændværdi eller efter vægt er gældende for en periode på 1 år.
 
Stk. 7. Registrerede virksomheders valg mellem opgørelse efter brændværdi eller efter vægt er gældende for en periode på 1 år.«
     
§ 5. Registrerede virksomheder skal efter den valgte opgørelsesmetode opgøre den afgiftspligtige mængde varer for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomheden, jf. dog stk. 2. I opgørelsen skal endvidere medtages virksomhedens eget forbrug af afgiftspligtige varer i det omfang, det ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 8.
Stk. 2. Registrerede virksomheder, som ikke eller kun i uvæsentligt omfang afsætter afgiftspligtige varer, skal opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde, der i perioden er forbrugt i virksomheden eller fraført denne. Decentrale og industrielle kraft-varme-værker, der er omfattet af § 3, stk. 5, 2. pkt., i lov om afgift af naturgas og bygas, kan ved opgørelsen fradrage kul, der er indeholdt i varmeleverancen til virksomheder, der er registreret for forbrug af varme, jf. § 3, stk. 4, i lov om afgift af naturgas og bygas.
Stk. 3. For virksomheder og anlæg, der udelukkende producerer varme ved hjælp af forbrænding af affald, opgøres den afgiftspligtige mængde varme, som den mængde varme, der leveres ab værk. For virksomheder og anlæg, der producerer varme ved hjælp af en kombination af forbrænding af affald og andre brændsler, opgøres den afgiftspligtige mængde varme først som leverancen af varme ab værk. Herfra fratrækkes summen af energiindholdet i de andre brændsler ganget varmevirkningsgraden for hvert af disse brændsler. Virksomheder og anlæg, der producerer både varme og elektricitet, opgør den afgiftspligtige mængde varme først som leverancen af varme ab værk. Herfra fratrækkes summen af energiindholdet i eventuelle andre brændsler ganget varmevirkningsgraden for hvert af disse brændsler og ganget med forholdet mellem på den ene side mængden af varme og på den anden side summen af mængden af varme og energiindholdet i elektriciteten. Varmevirkningsgraden udgør for gas 0,9, for olie 0,85 og for andre brændsler 0,8. Energiindhold i andre brændsler end affald opgøres efter § 7, stk. 1.
Stk. 4. Registrerede virksomheder, der foretager opgørelse efter brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien i hver varekategori og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen.
Stk. 5. I tilfælde omfattet af § 12, stk. 2, skal virksomheden føre regnskab over indkøb og forbrug af afgiftspligtige varer inden for hver varekategori og på dette grundlag beregne brændværdien i de afgiftspligtige varer, der er udleveret eller forbrugt i virksomheden.
Stk. 6. Opgørelsen specificeres efter regler, som fastsættes af told- og skatteforvaltningen.
Stk. 7. Såfremt afgiftspligtige varer, der ikke er omfattet af § 6, stk. 1, udleveres til andre oplagringsanlæg end de for modtageren normale, kan told- og skatteforvaltningen bestemme, at udleveringen efter stk. 1 finder sted ved modtagelsen af de afgiftspligtige varer i de normale oplagringsanlæg.
Stk. 8. For virksomheder registreret efter § 2, stk. 3, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde afgiftspligtige kul, der er indeholdt i leverancen af varme fra et registreret kraft-varme-værk omfattet af bilag 1 til denne lov, et decentralt eller industrielt kraft-varme-værk registreret efter § 2, stk. 4, eller en mellemhandler registreret efter § 2, stk. 4, i det omfang afgiften indeholdt i varmeleverancen ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 8.
Stk. 9. For mellemhandlere registreret efter § 2, stk. 4, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde afgiftspligtige kul, der er indeholdt i leverancen af varme fra et registreret kraft-varme-værk omfattet af bilag 1 til denne lov. Ved opgørelsen kan fradrages afgiftspligtige kul, der er indeholdt i varmeleverancer til virksomheder registreret efter § 2, stk. 3.
Stk. 10. For decentrale og industrielle kraft-varme-værker registreret efter § 2, stk. 4, er den afgiftspligtige mængde kul for en afgiftsperiode den forbrugte mængde kul, som virksomheden ikke kan få afgiftsfritagelse for efter reglerne i § 7, stk. 1. Ved opgørelsen kan fradrages kul, der er indeholdt i varmeleverancen til virksomheder registreret efter § 2, stk. 3.
Stk. 11. Den mængde afgiftspligtige kul, der er anvendt til fremstilling af varme leveret til en anden registreret virksomhed, beregnes forholdsmæssigt.
Stk. 12. Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 8-11.
 
2.§ 5 affattes således:
»§ 5. Virksomheder, der udvinder eller fremstiller afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, skal efter den valgte opgørelsesmetode opgøre den afgiftspligtige mængde varer for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomheden, jf. dog stk. 15. I opgørelsen skal endvidere medtages virksomhedens eget forbrug af disse afgiftspligtige varer, i det omfang det ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 8 og § 8 a.
Stk. 2. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 1. pkt., som ikke fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, opgør den afgiftspligtige varme, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 2, som den varme, der produceres ved forbrænding af afgiftspligtigt affald. Den producerede varme skal måles.
Stk. 3. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 1. pkt., som fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, opgør den afgiftspligtige varme, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 2, som den producerede varme fratrukket energiindholdet i de andre brændsler ganget med 0,85. Virksomheder, der producerer både varme og elektricitet, opgør den afgiftspligtige varme som den producerede varme. Herfra fratrækkes dog energiindholdet i de andre brændsler ganget med 0,85 og ganget med forholdet mellem på den ene side den producerede varme og på den anden side den producerede varme og energiindholdet i elektriciteten. Virksomheder, som er omfattet af bilag 1 til denne lov, og som producerer både varme og elektricitet, opgør dog den afgiftspligtige varme som det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald for anlægget fratrukket den del, som medgår til produktionen af elektricitet. Denne del beregnes efter fordelingsreglerne i § 7, stk. 1, for værker, som er omfattet af bilag 1 til denne lov. Hvis energiindholdet i de andre brændsler, jf. 1. og 3. pkt., ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet nævnt i § 7, stk. 1. Virksomheder, der foretager opgørelse af energiindholdet i de andre brændsler efter faktisk brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien i hver brændselskategori og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen. Den producerede varme skal måles. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles.
Stk. 4. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 1. pkt., som foretager opgørelse af den afgiftspligtige varme, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 2, skal ved opgørelsen ikke medtage varme til eget forbrug, når det opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 8 og § 8 a.
Stk. 5. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, og som er omfattet af bilag 1 til denne lov, opgør den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, som det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald for anlægget. Når der produceres både varme og elektricitet, skal den del af energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald, som medgår til produktionen af elektricitet, dog ikke medregnes til den afgiftspligtige mængde. Denne del beregnes efter fordelingsreglerne i § 7, stk. 1, for værker, som er omfattet af bilag 1 til denne lov.
Stk. 6. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, og som ikke er omfattet af bilag 1 til denne lov, opgør den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, som det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald for anlægget. Når der produceres både varme og elektricitet, skal den del af energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald, som medgår til produktionen af elektricitet, dog ikke medregnes til den afgiftspligtige mængde. Denne del beregnes efter fordelingsreglerne i § 7, stk. 1, for værker, som ikke er omfattet af bilag 1 til denne lov.
Stk. 7. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, og som ikke fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, opgør den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, som den varme, der produceres ved forbrænding af afgiftspligtigt affald, divideret med 0,85. Hvis der produceres både varme og elektricitet, opgøres den afgiftspligtige mængde dog som den varme, der produceres ved forbrænding af afgiftspligtigt affald, divideret med 1,25. Hvis der produceres både varme og elektricitet, kan den afgiftspligtige mængde også opgøres som summen af energiindholdet i den producerede varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,85 og fratrukket energiindholdet i den producerede elektricitet divideret med 0,65. Den af sidstnævnte to metoder, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret, og metoden skal være den samme, som eventuelt benyttes i kalenderåret ved tilsvarende opgørelser efter stk. 8 og § 7, stk. 1. Den producerede varme skal måles. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles.
Stk. 8. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, og som fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, opgør den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, som den varme, der produceres ved forbrænding af både afgiftspligtigt affald og andre brændsler, divideret med 0,85 og fratrukket energiindholdet i de andre brændsler. Hvis der produceres både varme og elektricitet, opgøres den afgiftspligtige mængde dog som varmen fra afgiftspligtigt affald divideret med 1,25. Varmen fra afgiftspligtigt affald beregnes som den producerede varme, ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og på den anden side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og energiindholdet i de andre brændsler. Energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald beregnes som summen af den producerede varme og elektricitet divideret med 0,85 fratrukket energiindholdet i de andre brændsler. Elektriciteten fra afgiftspligtigt affald beregnes som den producerede elektricitet ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og på den anden side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og energiindholdet i de andre brændsler. Hvis der produceres både varme og elektricitet, kan den afgiftspligtige mængde også opgøres som summen af den producerede varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,85 og fratrukket elektriciteten fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,65. Den af sidstnævnte to metoder, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret, og metoden skal være den samme, som eventuelt benyttes i kalenderåret ved tilsvarende opgørelser efter stk. 7 og § 7, stk. 1. Hvis energiindholdet i de andre brændsler ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet nævnt i § 7, stk. 1. Virksomheder, der foretager opgørelse af energiindholdet i de andre brændsler efter faktisk brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien i hver brændselskategori og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen. Den producerede varme skal måles. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles.
Stk. 9. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, og som ikke fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, kan opgøre den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, efter reglerne i dette stykke, på betingelse af at der er installeret en eller flere røggaskondensatorer i anlægget og varmen derfra udgør mindst 7 pct. af anlæggets samlede pro­duk­tion af varme og elektricitet i afgiftsperioden. Den afgiftspligtige mængde opgøres som den varme, der produceres ved forbrænding af afgiftspligtigt affald divideret med 0,95. Hvis der produceres både varme og elektricitet, opgøres den afgiftspligtige mængde dog som produktionen af varme fratrukket produktionen af varme og elektricitet ganget med 0,1, hvorefter resultatet divideres med 1,25. Hvis der produceres både varme og elektricitet, kan den afgiftspligtige mængde også opgøres som summen af energiindholdet i den producerede varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,95 og fratrukket energiindholdet i den producerede elektricitet divideret med 0,65. Den af sidstnævnte to metoder, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret, og metoden skal være den samme, som eventuelt benyttes i kalenderåret ved tilsvarende opgørelser efter stk. 7, 8 og 10 samt § 7, stk. 1. Den producerede varme fra røggaskondensatorer og den øvrige producerede varme skal måles hver for sig. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles.
Stk. 10. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, og som fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, kan opgøre den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, efter reglerne i dette stykke, på betingelse af at der er installeret en eller flere røggaskondensatorer i anlægget, og varmen derfra udgør mindst 7 pct. af anlæggets samlede pro­duk­tion af varme og elektricitet i afgiftsperioden. Den afgiftspligtige mængde opgøres som den varme, der produceres ved forbrænding af både afgiftspligtigt affald og andre brændsler, divideret med 0,95 og fratrukket energiindholdet i de andre brændsler. Hvis der produceres både varme og elektricitet, opgøres den afgiftspligtige mængde dog som produktionen af varme fra afgiftspligtigt affald fratrukket produktionen af varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald ganget med 0,1, hvorefter resultatet divideres med 1,25. Varmen fra afgiftspligtigt affald beregnes som den producerede varme, ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og på den anden side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og energiindholdet i de andre brændsler. Energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald beregnes som summen af den producerede varme og elektricitet divideret med 0,95 fratrukket energiindholdet i de andre brændsler. Elektriciteten fra afgiftspligtigt affald beregnes som den producerede elektricitet ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og på den anden side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og energiindholdet i de andre brændsler. Hvis der produceres både varme og elektricitet, kan den afgiftspligtige mængde også opgøres som summen af den producerede varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,95 og fratrukket elektriciteten fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,65. Den af sidstnævnte to metoder, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret, og metoden skal være den samme, som eventuelt benyttes i kalenderåret ved tilsvarende opgørelser efter stk. 7, 8 og 9, samt § 7, stk. 1. Hvis energiindholdet i de andre brændsler ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet nævnt i § 7, stk. 1. Virksomheder, der foretager opgørelse af energiindholdet i de andre brændsler efter faktisk brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien i hver brændselskategori og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen. Den producerede varme fra røggaskondensatorer og den øvrige producerede varme skal måles hver for sig. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles.
Stk. 11. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, og som skal opgøre den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, skal ved opgørelse og varmemålinger medtage bortkølet varme til den producerede varme. Virksomheder, som producerede både elektricitet og varme i 2008, og som bortkølede produceret varme i 2008, kan opnå et fradrag i den producerede varme, jf. 1. pkt., for efterfølgende kalenderår. Dette fradrag opgøres som mængden af den bortkølede varme i 2008 fratrukket en mængde svarende til 10 pct. af summen af den producerede elektricitet og den producerede varme, inklusive den bortkølede varme, i 2008. Fradraget i den producerede varme kan dog ikke overstige to gange produktionen af elektricitet i 2008. Endvidere kan fradraget ikke overstige mængden af bortkølet varme i et kalenderår, hvori fradraget udnyttes. Uudnyttet fradrag udbetales ikke og kan ikke overføres til andre år. Virksomheden skal kunne dokumentere opgørelsen af fradraget og på forlangende fremvise dokumentationen over for told- og skatteforvaltningen.
Stk. 12. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som opgør den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, kan, i det omfang den afgiftspligtige mængde vedrører virksomhedens eget forbrug og dette eget forbrug opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 8 og § 8 a, reducere omfanget af den afgiftspligtige mængde.
Stk. 13. Den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, divideres med 1,25, når der for anlægget ikke foretages opgørelse af det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald, og anlægget ikke producerer både varme og elektricitet.
Stk. 14. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald for anlægget efter stk. 3, 4. pkt., samt stk. 5 og 6.
Stk. 15. Registrerede virksomheder efter § 2, stk. 1, som ikke eller kun i uvæsentligt omfang afsætter afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, skal opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde, der i perioden er forbrugt i virksomheden eller fraført denne. Decentrale og industrielle kraft-varme-værker, der er omfattet af § 3, stk. 5, 2. pkt., i lov om afgift af naturgas og bygas, kan ved opgørelsen fradrage kul, der er indeholdt i varmeleverancen til virksomheder, der er registreret for forbrug af varme, jf. § 3, stk. 4, i lov om afgift af naturgas og bygas.
Stk. 16. Registrerede virksomheder, der foretager opgørelse efter brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien i hver varekategori og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen.
Stk. 17. I tilfælde omfattet af § 12, stk. 2, skal virksomheden føre regnskab over indkøb og forbrug af afgiftspligtige varer inden for hver varekategori og på dette grundlag beregne brændværdien i de afgiftspligtige varer, der er udleveret eller forbrugt i virksomheden.
Stk. 18. Opgørelsen specificeres efter regler, som fastsættes af told- og skatteforvaltningen.
Stk. 19. Såfremt afgiftspligtige varer, der ikke er omfattet af § 6, stk. 1, udleveres til andre oplagringsanlæg end de for modtageren normale, kan told- og skatteforvaltningen bestemme, at udleveringen efter stk. 1 finder sted ved modtagelsen af de afgiftspligtige varer i de normale oplagringsanlæg.
Stk. 20. For virksomheder registreret efter § 2, stk. 4, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde afgiftspligtige kul, der er indeholdt i leverancen af varme fra et registreret kraft-varme-værk omfattet af bilag 1 til denne lov, et decentralt eller industrielt kraft-varme-værk registreret efter § 2, stk. 5, i det omfang afgiften indeholdt i varmeleverancen ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 8 og § 8 a.
Stk. 21. For mellemhandlere registreret efter § 2, stk. 5, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde afgiftspligtige kul, der er indeholdt i leverancen af varme fra et registreret kraft-varme-værk omfattet af bilag 1 til denne lov. Ved opgørelsen kan fradrages afgiftspligtige kul, der er indeholdt i varmeleverancer til virksomheder registreret efter § 2, stk. 4.
Stk. 22. For decentrale og industrielle kraft-varme-værker registreret efter § 2, stk. 5, er den afgiftspligtige mængde kul for en afgiftsperiode den forbrugte mængde kul, som virksomheden ikke kan få afgiftsfritagelse for efter reglerne i § 7, stk. 1. Ved opgørelsen kan fradrages kul, der er indeholdt i varmeleverancen til virksomheder registreret efter § 2, stk. 4.
Stk. 23. Den mængde afgiftspligtige kul, der er anvendt til fremstilling af varme leveret til en anden registreret virksomhed, beregnes forholdsmæssigt.
Stk. 24. Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 20-23.«
     
§ 8. - - -
Stk. 2-4. - - -
   
Stk. 5. Der kan ydes fuld tilbagebetaling, i det omfang den ikke tilbagebetalingsberettigede del, jf. stk. 4, nr. 4, vedrører opvarmning af rum eller en række af rum, hvor en fordeling efter målere indebærer måling af varmeforbruget for et areal under 100 m². Det er dog en betingelse, at rummene forsynes med varme fra samme varmenet, som også forsyner anvendelser, der er tilbagebetalingsberettigede efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, og at der indbetales en afgift pr. m² af de pågældende rum. Afgiften erlægges ved, at den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov nedsættes med 10 kr. pr. m² pr. måned.
 
3. I § 8, stk. 5, indsættes som 4. pkt.:
»1., 2. og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for kulde.«
Stk. 6. I det omfang, der er tale om opvarmning af rum over 100 m², finder stk. 5 tilsvarende anvendelse, såfremt virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling. Er der til opvarmningen anvendt varme eller varer, der ikke er ydet fuld tilbagebetaling af afgiften for, kan den betalte afgift modregnes i m²-afgiften. Virksomheden kan for forbrug af varmt vand, der vil indebære måling af mindre end 50 GJ årligt, fastsætte forbruget efter andet end direkte måling, når virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling.
Stk. 7-13. - - -
 
4. I § 8, stk. 6, indsættes efter 2. pkt.:
»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for kulde.«
     
   
§ 4
     
   
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 2 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 5 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 10 i lov nr. 461 af 12. juni 2009 og § 4 i lov nr. 527 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
     
   
1.§ 1, stk. 1, affattes således:
§ 1. Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. her i landet. Afgiften beregnes efter de satser, der var gældende den 1. oktober 2007 med en årlig regulering i perioden 2008-2015 på 1,8 pct., jf. bilag 2.
Stk. 2-7. - - -
 
»Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. I perioden 2010-2014 er satserne for de enkelte år som anført i bilag 2. For 2015 udgør afgiften for følgende mineralolieprodukter m.v.:
1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof, 303,4 øre pr. liter ved dagtemperatur og 301,6 øre pr. liter ved 15° C.
2) Anden gas- og dieselolie, 224,8 øre pr. liter ved dagtemperatur og 223,5 øre pr. liter ved 15° C.
3) Let dieselolie, svovlindhold højst 0,05 pct., 291,8 øre pr. liter ved dagtemperatur og 290,1 øre pr. liter ved 15° C.
4) Svovlfattig dieselolie, svovlindhold højst 0,005 pct., 271,1 øre pr. liter ved dagtemperatur og 269,5 øre pr. liter ved 15° C.
5) Svovlfri dieselolie, svovlindhold højst 0,001 pct., 271,1 øre pr. liter ved dagtemperatur og 269,5 øre pr. liter ved 15° C.
6) Svovlfri dieselolie med 6,8 pct. biobrændstoffer, svovlindhold højst 0,001 pct., 269,7 øre pr. liter ved dagtemperatur og 268,2 øre pr. liter ved 15° C.
7) Fuelolie, 254,8 øre pr. kg.
8) Fyringstjære, 299,3 øre pr. kg.
9) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof, 303,4 øre pr. liter ved dagtemperatur og 301,6 øre pr. liter ved 15° C.
10) Anden petroleum, 224,8 øre pr. liter ved dagtemperatur og 223,5 øre pr. liter ved 15° C.
11) Blyholdig benzin, blyindhold over 0,013 g pr. liter, 499,3 øre pr. liter ved dagtemperatur og 495,1 øre pr. liter ved 15° C.
12) Blyfri benzin, blyindhold højst 0,013 g pr. liter, 424,3 øre pr. liter ved dagtemperatur og 420,8 øre pr. liter ved 15° C.
13) Blyfri benzin med 4,8 pct. biobrændstoffer, blyindhold højst 0,013 g pr. liter, 417,1 øre pr. liter ved dagtemperatur og 413,8 øre pr. liter ved 15° C.
14 Autogas i form af LPG, 188,7 øre pr. liter.
15) Anden flaskegas i form af LPG, der anvendes som motorbrændstof, 347,0 øre pr. kg.
16) Anden flaskegas i form af LPG og gas, bortset fra LPG, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie i form af raffinaderigas, 288,3 øre pr. kg.
17) Karburatorvæske, 469,4 øre pr. liter ved dagtemperatur og 465,5 øre pr. kg ved 15° C.
18) Smøreolie og lign. under pos. 27.10, 34.03.19, 34.03.99 og 38.19 i EU’s KN, 224,8 øre pr. liter ved dagtemperatur og 223,5 øre pr. liter ved 15° C.«
     
§ 3. - - -
Stk. 2. Andre virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger afgiftspligtige varer, kan registreres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen, når virksomheden til opbevaring af afgiftspligtige varer råder over lagerkapacitet på mindst 1.000 m³. Virksomheder, der afsætter afgiftspligtige varer omfattet af bilag 2, nr. 15, kan dog registreres som oplagshaver, når virksomheden har et årligt salg af de nævnte varer på mindst 100.000 l. Told- og skatteforvaltningen kan i særlige tilfælde fravige det i 1. pkt. anførte kapacitetskrav for virksomheder, der afsætter autogas til videresalg. Hvis flere virksomheder råder over samme lagerkapacitet, hæftes der forholdsmæssigt for afgift i forhold til virksomhedernes faktiske anvendelse af lagerkapaciteten.
Stk. 3-13. - - -
 
2.§ 3, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Virksomheder, der afsætter afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 17 og 18, kan dog registreres som oplagshaver, når virksomheden har et årligt salg af de nævnte varer på mindst 100.000 l.«.
     
§ 4 a. - - -
Stk. 2. Farvningsvirksomheder er berettiget til med henblik på videresalg at få tilført og oplagre ufarvet gas- og dieselolie samt petroleum, hvoraf der kun er betalt afgift efter satsen for varer omfattet af bilag 2, nr. 2 eller nr. 9, jf. dog § 4, stk. 3. Ved videresalg af ufarvede produkter, hvoraf der er betalt afgift efter den i 1. pkt. nævnte afgiftssats, skal differencen mellem denne afgiftssats og afgiftssatsen for varer omfattet af henholdsvis bilag 2, nr. 1, 3-5 eller 8, indbetales til told- og skatteforvaltningen. Tilsvarende gælder, når farvet gas- eller dieselolie samt petroleum videresælges til anvendelse som motorbrændstof.
Stk. 3-4. - - -
 
3. I § 4 a, stk. 2, ændres »nr. 9« til: »nr. 10«
4. I § 4 a, stk. 2, ændres »3-5 eller 8« til »3-6 eller 9«.
     
§ 9. - - -
Stk. 2-11. - - -
   
   
5. I § 9 indsættes som stk. 12-17:
   
»Stk. 12. Et energiprodukt, der medgår direkte til produktion af et tilsvarende energiprodukt, er fritaget for afgift. Fritagelsen gælder kun for energiprodukter, som er produceret på virksomhedens område. Fritagelsen gælder dog ikke for energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof.
Stk. 13. En forholdsmæssig del af energiprodukterne kan henregnes under stk. 12 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 12 som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. § 11, stk. 5, nr. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 14. For nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer, for hvilke stk. 12 finder anvendelse, betales afgift i overensstemmelse med reglerne for nedsættelse af tilbagebetaling af afgift efter § 11, stk. 9-12. Ved opgørelse af afgiften efter § 11, stk. 9, 1. pkt., anvendes dog satsen 62,7 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 6. Satsen reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 15. For nyttiggjort overskudsvarme vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme og varer for hvilke stk. 12 finder anvendelse, betales afgift i overensstemmelse med reglerne for nedsættelse af tilbagebetaling af afgift efter § 11, stk. 9-12. Ved opgørelse af afgiften efter § 11, stk. 9, 2. pkt., anvendes dog satsen 50,1 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 6. Satsen reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 16. Den, som forbruger varme, hvoraf der er betalt afgift efter stk. 14 eller stk. 15, får tilbagebetalt afgiften efter reglerne om tilbagebetaling af beløb i § 11, stk. 15.
Stk. 17. Der skal ikke betales afgift af nyttiggjort overskudsvarme efter stk. 14 eller stk. 15 i det omfang den nyttiggjorte overskudsvarme opfylder betingelserne for fritagelse fra nedsættelse af tilbagebetaling af afgift nævnt i § 11, stk. 13.«
     
§ 11. - - -
Stk. 2. Afgiften efter stk. 1 tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for olieprodukter og varme. Afgiften af varer, der anvendes som motorbrændstof, tilbagebetales ikke, jf. dog stk. 3. Det samme gælder afgiften efter bilag 2, nr. 15.
Stk. 3-5. - - -
 
6.§ 11, stk. 2, 3. pkt., affattes således:
»Det samme gælder afgiften for varer nævnt i § 1, stk. 1, nr. 17 og 18.«
Stk. 6. Der kan ydes fuld tilbagebetaling, i det omfang den ikke tilbagebetalingsberettigede del, jf. stk 5., nr. 4, vedrører opvarmning af rum eller en række af rum, hvor en fordeling efter målere indebærer måling af varmeforbruget for et areal under 100 m2. Det er dog en betingelse, at rummene forsynes med varme fra samme varmenet, som også forsyner anvendelser, der er tilbagebetalingsberettigede efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, og at der indbetales en afgift pr. m2 af de pågældende rum. Afgiften erlægges ved, at den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov nedsættes med 10 kr. pr m2 pr. måned.
 
7. I § 11, stk. 6, indsættes som 4. pkt.:
»1., 2., og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for kulde.«
Stk. 7. I det omfang, der er tale om opvarmning af rum over 100 m2, finder stk. 6 tilsvarende anvendelse, såfremt virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling. Er der til opvarmningen anvendt varme eller varer, der ikke er ydet fuld tilbagebetaling af afgiften for, kan den betalte afgift modregnes i m2-afgiften. Virksomheden kan for forbrug af varmt vand, der vil indebære måling af mindre end 50 GJ årligt, fastsætte forbruget efter andet end direkte måling, når virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling.
Stk. 8-17. - - -
 
8. I § 11, stk. 7, indsættes efter 2 pkt.:
»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for kulde.«
     
§ 14. - - -
Stk. 2-3. - - -
   
Stk. 4. Virksomheder, som køber varer, der er afgiftsberigtiget efter bilag 2, nr. 2 og 9, skal føre regnskab over tilgang og udlevering af sådanne varer til andre erhvervsdrivende.
 
9. I § 14, stk. 4, ændres «9« til: «10«.
Stk. 5-11. - - -
 
10.Bilag 2-4 ophæves og i stedet indsættes:
     
Se tabel 2 B
 
Se tabel 2 A
     
   
§ 5
     
   
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 3 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 4 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 6 i lov nr. 461 af 12. juni 2009 og senest ved § 5 i lov nr. 527 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
     
   
1.§ 2, stk. 1, affattes således:
     
§ 2. Afgiften udgør for
1) gas- og dieselolie … 24,3 øre pr. l
2) fuelolie … 28,8 øre pr. kg
3) fyringstjære … 25,2 øre pr. kg
4) petroleum … 24,3 øre pr. l
5) stenkul (inkl. Stenkulsbriketter), koks,cinders og sgrus 217,8 kr. pr. t
6) jordoliekoks 290,7 kr. pr. t
7) brunkulsbriketter og Brunkul 160,2 kr. pr. t
8) elektricitet 8,8 øre pr. kWh
9) naturgas (LPG) 14,4 øre pr. l
10) anden flaskegas (LPG) 27,0 øre pr. kg
11) gas (bortset fra LPG), der Anvendes ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas) 26,1 øre pr. kg
12) naturgas og bygas med En nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. Normal m3 (Nm3) 19,8 øre pr. Nm3
13) andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 i EU’s Kombinerede nomenklatur med et vandindhold på mindst 27 pct. 201,6 kr. pr. t med et vandindhold på mindre end 27 pct. 279,9 kr. pr. t
14) benzin 22 øre pr. t
 
»I perioden 2010-2014 er afgiftssatserne for de enkelte år som anført i bilag 2. For 2015 udgør afgiften for følgende energiprodukter:
1) Gas- og dieselolie, 45,1 øre pr. liter. For gas og dieselolie med 6,8 pct. biobrændstoffer dog 42,0 øre pr. liter.
2) Fuelolie, 53,9 øre pr. kg.
3) Fyringstjære, 48,5 øre pr. kg.
4) Petroleum, 45,1 øre pr. liter.
5) Stenkul, inkl. stenkulsbriketter, koks, cinders og koksgrus, 16,1 kr. pr. GJ eller 452,1 kr. pr. ton.
6) Jordoliekoks, 15,6 kr. pr. GJ eller 516,0 kr. pr. ton.
7) Brunkulsbriketter og brunkul, 16,1 kr. pr. GJ eller 306,8 kr. pr. ton.
8) Elektricitet, 6,7 øre pr. kWh. Denne afgift benævnes energispareafgift.
9) Autogas i form af LPG 27,4 øre pr. liter.
10) Anden flaskegas i form af LPG 50,8 øre pr. kg.
11) Gas, bortset fra LPG, der anvendes ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas), 50,4 øre pr. kg.
12) Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3 (Nm3), 38,4 øre pr. Nm3.
13) Andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 i EU's kombinerede nomenklatur
a) med et vandindhold på mindst 27 pct., 13,6 kr. pr. GJ, og
b) med et vandindhold på mindre end 27 pct., 13,6 kr. pr. GJ.
14) Benzin, 40,8 øre pr. liter. For benzin med 4,8 pct. biobrændstoffer dog 38,8 øre pr. liter.
15) Ikke bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel, 170 kr. pr. ton udledt CO2.
16) Smøreolie og lignende under positionerne 27.10, 34.03.19, 34.03.99 og 38.19 i EU’s Kombinerede Nomenklatur, 45,1 øre pr. liter.«
     
   
2.§ 2, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Afgiftssatsen ved 15°C for varer nævnt under stk. 1, nr. 1 og 4, udgør 24,3 øre pr. l og for varer nævnt under stk. 1, nr. 14, udgør 21,8 øre pr. l. De satser, der er nævnt i stk. 1 og nærværende stykke, reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 2. For gas nævnt under stk. 1, nr. 12, foretages der en forholdsmæssig regulering af afgiften ved en lavere eller højere brændværdi end 39,6 MJ pr. Nm³.
Stk. 3-5. - - -
 
»Afgiftssatsen ved 15 °C for varer nævnt i stk. 1, nr. 1 og 4, udgør 44,8 øre pr. liter (2015-niveau), for varer nævnt i stk. 1, nr. 1, med 6,8 pct. bio. 41,8 øre pr. liter (2015-niveau), for varer nævnt i stk. 1, nr. 14, 40,4 ører pr. liter (2015-niveau) og for varer nævnt i stk. 1, nr. 14 med 4,8 pct. bio. 38,5 øre pr. liter (2015-niveau). I perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 1. pkt. dog som anført i bilag 2. For gas nævnt under stk. 1, nr. 12, foretages der en forholdsmæssig regulering af afgiften ved en lavere eller højere brændværdi end 39,6 MJ pr. Nm3
     
§ 5. - - -
Stk. 2. - - -
 
3. I § 5, indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Virksomheder, som har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, opgør den afgiftspligtige mængde CO2, hvoraf der skal betales afgift efter § 2, stk. 1, nr. 15, som energiindholdet (GJ) i den indfyrede mængde ikke bionedbrydeligt affald til fremstilling af varme ganget med affaldets faktiske emissionsfaktor (kg CO2/GJ). For anlæg, som er omfattet af bilag 1 til lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., opgøres energiindholdet efter reglerne for opgørelse i § 5, stk. 5, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. For anlæg, som ikke er omfattet af bilag 1 til lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., opgøres energiindholdet efter reglerne for opgørelse i § 5, stk. 6, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Virksomheden kan ved opgørelse af energiindholdet i det indfyrede ikke bionedbrydelige affald foretage et fradrag for varme fra affaldet, som forbruges af virksomheden selv, og som opfylder betingelserne for tilbagebetaling i § 9 a. Forbruget beregnes som varmen divideret med 0,85.
Stk. 3. Virksomheder, som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, opgør den afgiftspligtige mængde CO2, hvoraf der skal betales afgift efter § 2, stk. 1, nr. 15, som energiindholdet (GJ) i den samlede indfyrede mængde affald ganget med en standard-emis­sionsfaktor på 28,34 kg CO2/GJ for affaldet. Energiindholdet i det indfyrede affald opgøres efter reglerne for opgørelse i § 5, stk. 7-10, stk. 11, 1. pkt., og stk. 13, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Ved opgørelsen efter 2. pkt. sidestilles eventuel elektricitet dog med varme, som om der faktisk ikke produceres elektricitet, og brændslerne slam, gødning og andet affald sidestilles dog med andre brændsler, i det omfang at de er fritaget for afgift efter § 7 a, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af affaldets faktiske emis­sionsfaktor (kg CO2/GJ) efter stk. 2.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 5.
     
§ 7. - - -
Stk. 2. - - -
   
Stk. 3. Fritaget for kuldioxidafgift er et energiprodukt omfattet af § 2, stk.1, der direkte medgår til produktion af et tilsvarende energiprodukt. Dette gælder dog ikke for energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof.
Stk. 4-8. - - -
 
4.§ 7, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Fritaget for afgift er et brændsel omfattet af § 2, stk. 1, der direkte medgår til produktionen af et tilsvarende energiprodukt. Fritagelsen gælder kun for energiprodukter, som er produceret på virksomhedens område. Fritagelsen gælder dog ikke for energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof. En forholdsmæssig del af brændslerne kan henregnes under 1. pkt. i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af 1. pkt. som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Reglerne for fordeling i § 9, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.«
     
§ 7. - - -
 
5. Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a. Fritaget for afgift, jf. § 2, stk. 1, nr. 15, er affald, som er omfattet af § 7 a, stk. 3, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Fritaget for afgift, jf. § 2, stk. 1, nr. 15, er endvidere affald med et vægtindhold af ikke bionedbrydeligt affald på mindre end 1 pct. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for dokumentation og opgørelse af vægtindholdet af ikke bionedbrydeligt affald, jf. 2. pkt.«
     
§ 8. - - -
 
6. Efter § 8 indsættes:
»§ 8 a. Der ydes tilbagebetaling for afgift af varme og af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 9-13, der anvendes i momsregistrerede virksomheders produktionsenheder med en tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, til aktiviteter omfattet af §§ 5-8 i lov om CO2-kvoter, bortset fra produktionsenheder omfattet af § 17, stk. 1, i lov om CO2-kvoter. Endvidere kan momsregistrerede virksomheder, som har en tæt driftsmæssig og fysisk sammenhæng inden for samme lokalitet med en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. 1. pkt., få tilbagebetalt afgiften af varme, der leveres direkte fra produktionsenheden med tilladelse til udledning af CO2 til den forbundne virksomhed. Der ydes dog ikke tilbagebetaling for afgift af varme fra en produktionsenhed uden tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter. Tilbagebetalingen opgøres efter reglerne i stk. 2-3.
Stk. 2. Der ydes tilbagebetaling af afgift i det omfang, at afgiften ikke tilbagebetales via godtgørelse af afgift efter andre regler eller statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. Virksomhederne skal dog i alle tilfælde betale EU’s minimumsafgifter af det energiforbrug, som berettiger til tilbagebetaling, jf. bilag 5. 2. pkt., finder ikke anvendelse i det omfang, at virksomheden har betalt afgift efter lov om afgift af svovl svarende til EU’s minimumsafgifter, jf. bilag 5, af det energiforbrug, som berettiger til tilbagebetaling. Der ydes dog ikke tilbagebetaling af afgift vedrørende energiforbrug, som ikke berettiger til tilbagebetaling efter reglerne i § 11 i lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter m.v., § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas.
Stk. 3. En forholdsmæssig del af energiforbruget kan henregnes under det energiforbrug, som berettiger til tilbagebetaling, i de tilfælde, hvor samme anlæg har såvel energiforbrug som berettiger til tilbagebetaling som andet energiforbrug, når en sådan fordeling kan opgøres. Reglerne for fordeling i § 9, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Opgørelsen af tilbagebetalingen skal så vidt, som det er muligt, være baseret på energimålinger. I det omfang at der ikke foreligger de fornødne målerregistreringer, skal virksomheden kunne fremlægge anden dokumentation for opgørelsen, herunder dokumentation som forefindes i virksomheden, og som told- og skatteforvaltningen måtte ønske. Opgørelse af tilbagebetalingen, herunder opgørelse af EU’s minimumsafgifter, foretages for hver type brændsel, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 9-13, og for hvert kalenderår.
Stk. 4. For at opnå tilbagebetaling efter stk. 1-3 skal virksomheden have ansøgt told- og skatteforvaltningen herom senest den 1. september 2010.
Stk. 5. Tilbagebetaling efter stk. 1-3 ydes for perioden 2005-2009.
§ 8 b. Der ydes tilbagebetaling for afgift af varme og af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 9-13, der anvendes af momsregistrerede virksomheder, i det omfang afgiften ikke tilbagebetales via godtgørelse af afgift efter andre regler, herunder § 8 a, eller statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. Der ydes alene tilbagebetaling for energiforbrug, som tillige er berettiget til delvis tilbagebetaling af afgift efter § 8 a. Tilbagebetalingen opgøres efter reglerne i stk. 2-7.
Stk. 2. Der ydes tilbagebetaling for varer, der anvendes til kemisk reduktion.
Stk. 3. Der ydes tilbagebetaling for varme og varer, der anvendes i elektrolyse.
Stk. 4. Der ydes tilbagebetaling for varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer. Opvarmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur.
Stk. 5. Der ydes tilbagebetaling for varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer. Opvarmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur.
Stk. 6. Det er en betingelse for tilbagebetaling, at varmen og varerne anvendes direkte til processer, som er nævnt i bilag 1 til denne lov.
Stk. 7. En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 2-6 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 2-6 som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Reglerne for fordeling i § 9, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Opgørelsen af tilbagebetalingen skal så vidt, som det er muligt, være baseret på energimålinger. I det omfang at der ikke foreligger de fornødne målerregistreringer, skal virksomheden kunne fremlægge anden dokumentation for opgørelsen, idet tilbagebetalingen udenfor enhver tvivl og usikkerhed ikke kan overstige det beløb, som ville være ydet, såfremt de fornødne målerregistreringer forelå. Opgørelsen af tilbagebetalingen foretages for hver type brændsel, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 9-13, og for hvert kalenderår.
Stk. 8. For at opnå tilbagebetaling efter stk. 1-7 skal virksomheden have ansøgt told- og skatteforvaltningen herom senest den 1. september 2010.
Stk. 9. Tilbagebetaling efter stk. 1-7 ydes for perioden 2005-2009.«
     
§ 9. - - -
Stk. 2-3. - - -
   
Stk. 4. I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 2, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes tilbagebetalingen med 7,5 kr. pr GJ (gigajoule) varme. For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 6,00 kr. pr. gigajoule varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 7,5 pct. af det samlede vederlag for leverancen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling. De satser, der er nævnt i 1. og 2. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct. årligt, jf. bilag 4.
Stk. 5. I det omfang den nyttiggjorte varme eller varme vand delvis er fremstillet ved andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen for en forholdsvis mængde varme. Den forholdsvise nedsættelse opgøres som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i de brændsler, som der ydes tilbagebetaling for, og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler mv., jf. § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.
Stk. 6. For varm luft, der er opvarmet ved afgiftspligtige varer eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 2, og som direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer, nedsættes tilbagebetalingen, jf. stk. 4, for den mængde varme, som ikke er nyttiggjort til rumopvarmning i samme rum, som varmen er nyttiggjort fra. Fra andre nyttiggørelser af varm luft gennem særlige installationer nedsættes tilbagebetalingen altid. Såfremt luften også opvarmes ved varer eller varme, som der ikke ydes tilbagebetaling for efter stk. 2, kan den mængde varme, som herved er tilført luften, modregnes i den varmemængde, der ligger til grund for nedsættelsen. Nedsættelsen er dog mindst 0.
Stk. 7. Energiindholdet i den i stk. 6 omhandlede nyttiggjorte varme luft kan enten opgøres ved målere eller beregnes som 2 gange energiforbruget i de anlæg, som transporterer luften. Når beregningen sker på sidstnævnte måde og en del af den varme luft efterfølgende anvendes til opvarmning af væsker, medregnes denne opvarmning af væsker som nyttiggjort varme efter stk. 4. Samtidig modregnes denne opvarmning i det beregnede energiindhold i den varme luft. Transporterer de pågældende anlæg også luft, der ikke er omfattet af stk. 6, kan beregningen baseres på en forholdsmæssig andel. Andelen opgøres som den andel af det samlede energiforbrug i de pågældende anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side mængden af luft, som er omfattet af stk. 6, og på den anden side den totale mængde transporteret luft.
 
7.§ 9, stk. 4-7, ophæves.
Stk. 8-16 bliver herefter stk. 4-12.
Stk. 8. For virksomheder, som inden den 6. april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gældende regler i § 9, stk. 5, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 22. juni 1994, i § 8, stk. 4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 22. juni 1994, eller i § 11, stk. 5, i lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 22. juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 4, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt etableret inden den 6. april 1995.
 
8.§ 9, stk. 8, der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. For de anvendelser, der er omfattet af nr. 1 i bilag 1 til loven, ydes uanset stk. 2 en tilbagebetaling af afgiften på 57,3 pct. af afgiften af en del af forbruget af elektricitet til vækstlys efter betingelserne i enten stk. 5-9 og 11 eller stk. 10 og 11. I perioden 2008-2014 er satsen nævnt i 1. pkt. for de enkelte år som anført i bilag 4.«
     
Stk. 9-12. - - -
Stk. 13. Den forhøjede tilbagebetaling kan overføres mellem væksthuse inden for samme virksomhed beliggende på samme geografiske område, men tilbagebetalingen kan ikke overføres til andre måneder.
Stk. 14-18. - - -
 
9.§ 9, stk. 13, der bliver stk. 9, affattes således:
»Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelsen af elektricitet til vækstlys, regler om installation af målere, regler for opgørelsen af den faktiske solbelysning, og for hvilke planter der er omfattet af reglerne i § 9, stk. 5-7.«
10. Efter § 9 indsættes:
»§ 9 a. Der ydes fuld tilbagebetaling for afgift af varme og af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7, 9-13 og 16, der anvendes i momsregistrerede virksomheders produktionsenheder med en tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, til aktiviteter omfattet af §§ 5-8 i lov om CO2-kvoter, bortset fra produk­tionsenheder omfattet af § 17, stk. 1, i lov om CO2-kvoter, jf. dog stk. 2. På de samme betingelser ydes der fuld tilbagebetaling af afgift af varme fra ikke bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel, jf. § 2, stk. 1, nr. 15. Endvidere kan momsregistrerede virksomheder, som har en tæt driftsmæssig og fysisk sammenhæng inden for samme lokalitet med en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. 1. pkt., opnå fuld tilbagebetaling af afgift af varme, der leveres direkte fra produktionsenheden med tilladelse til udledning af CO2 til den forbundne virksomhed, jf. dog stk. 2. Der ydes dog ikke tilbagebetaling for afgift af varme fra en produktionsenhed uden tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter.
Stk. 2. Der ydes ikke tilbagebetaling af afgift af varme og afgiftspligtige varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, der leveres fra virksomheden, eller rumvarme eller varmt vand i virksomheden. Opgørelse af ikke tilbagebetalingsberettiget afgift af energiforbrug nævnt i 1. pkt., sker efter reglerne i § 11 i lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter m.v., § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas.
Stk. 3. En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 1 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1 som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Den andel, der kan henregnes under stk. 1, opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde, der anvendes til formål omfattet af stk. 1, og på den anden side den samlede mængde fremstillet på fællesanlægget. Den resterende mængde brændsel m.v. henregnes til andre anvendelser i virksomheden. På anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over 90° C, eller anlæg, hvor mindst 90 pct. af det tilbagebetalingsberettigede forbrug vedrører anvendelser omfattet af stk. 1, kan virksomheden vælge mellem at opgøre andelen til andre anvendelser i virksomheden indirekte efter ovenstående metode og at opgøre forbruget til andre anvendelser direkte. Den direkte opgjorte mængde energi, der skal henføres til andre anvendelser i virksomheden, opgøres som den mængde energi, der forbruges til andre anvendelser, divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Denne mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Såfremt målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af anlægget, der fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct. Den resterende mængde brændsel henregnes til stk. 1. Virkningsgraden udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85 og for andre anlæg 0,80.
Stk. 4. Reglerne i § 9, stk. 4-7 og 17, finder tilsvarende anvendelse for stk. 1-3.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse og indberetning af det tilbagebetalingsberettigede energiforbrug efter stk. 1.
Stk. 6. Reglerne for varme i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for kulde.
§ 9 b. Momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt afgiften efter denne lov af varme, der leveres fra en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, til virksomheden, og som anvendes til procesformål, som er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas eller § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
Stk. 2. Andelen af en fjernvarmeleverance, som er leveret fra en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter til virksomheden, skal fremgå af fakturaen for fjernvarmeleverancen.
Stk. 3. Der kan ikke opnås bundfradrag efter § 9 c for varme omfattet af stk.1.
Stk. 4. Reglerne for varme i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for kulde.
§ 9 c. Momsregistrerede virksomheder uden tilladelse til udledning af CO2 efter lov om CO2-kvoter, som anvender afgiftspligtige brændsler omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 9-13, bortset fra brændsler til fjernvarme i denne lov til formål nævnt i bilag 1 til loven, kan opnå et bundfradrag i virksomhedens betaling af afgifter af førnævnte brændsler samt el omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, der anvendes til procesformål, og som er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas, § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 11 i lov om afgift af elektricitet. Såfremt virksomheden ønsker at benytte bundfradrag efter denne lov, skal virksomheden anmelde dette til told- og skatteforvaltningen, inden udnyttelse af bundfradrag kan ske.
Stk. 2. Bundfradraget ydes til virksomhedens driftsleder. Ved driftsleder forstås den juridiske eller fysiske person, der ejer en produktionsenhed eller driver produktionsenheden for egen regning til formål nævnt i bilag 1 til loven. Ændringer vedrørende driftsledelse skal meddeles told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3. Ved basisårene forstås perioden fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2007. Hvis en produktionsenhed ikke har været i drift i alle basisårene, anvendes driftsperioden inden for basisårene som basisår.
Stk. 4. Uanset stk. 3 kan perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007 anvendes som basisår.
Stk. 5. Bundfradraget beregnes som en afgift beregnet som virksomhedens gennemsnitlige forbrug af afgiftspligtige brændsler til processer omfattet af bilag 1 bortset fra fjernvarme efter stk. 1 i basisårene ganget med de satser, der gælder for 2010 efter denne lov, jf. bilag 2, fratrukket virksomhedens gennemsnitlige nettoafgiftsbetaling i basisårene vedrørende forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces-formål efter stk. 1. For virksomheder, der anvender 2007 som basisår, beregnes bundfradraget som en afgift beregnet som virksomhedens forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces-formål bortset fra fjernvarme efter stk. 1 i 2007 ganget med de satser, der gælder for 2010 efter denne lov jf. bilag 2, fratrukket virksomhedens nettoafgiftsbetaling i 2007 vedrørende forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces-formål efter stk. 1. I perioden 2011-2015 forhøjes bundfradraget beregnet som ovenfor med 1,8 pct. ved kalenderårets start. § 32 a i lov om energiafgift af mineralolier m.v. finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Bundfradrag ydes kun, hvis brændselsforbruget til processer omfattet af bilag 1 udgjorde mere end 10 pct. af virksomhedens samlede energiforbrug. Bundfradraget er knyttet til processer omfattet af bilag 1. Bortfalder virksomhedens processer omfattet af bilag 1, kan virksomhedens driftsleder ikke længere opnå bundfradrag.
Stk. 7. Bundfradraget beregnes for et kalenderår ad gangen. Bundfradraget kan dog ikke overstige afgiften. Uudnyttet bundfradrag i et år udbetales ikke og kan ikke overføres til andre år.
Stk. 8. Ved udløbet af hvert kalenderår opgør virksomheden den samlede afgiftsbetaling for hvert brændsel og det samlede forbrug af hvert brændsel.
Stk. 9. Reglerne for varme i stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse for kulde.
     
   
11.Bilag 2-5 affattes således:
     
Se tabel 3 B
 
Se tabel 3 A
     
   
§ 6
     
   
I lov om afgift af kvælstofoxider (NOx-afgiftsloven), jf. lov nr. 472 af 17. juni 2008, som ændret ved § 7 i lov nr. 527 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
§ 3. - - -
Stk. 2. - - -
   
Stk. 3. Virksomheder, der udvinder eller fremstiller varer omfattet af bilag 1, nr. 1-16, og virksomheder, der forbrænder varer omfattet af bilag 1, nr. 17-19, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4. Andre virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbrænder varer omfattet af bilag 1, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen, når virksomheden råder over en lagerkapacitet på mindst 1.000 t eller 1.000 m3 til opbevaring af varer, bortset fra virksomheder, der oplagrer varer omfattet af bilag 1, nr. 17-19.
Stk. 5-6.- - -
 
1. I § 3, stk. 3, ændres »17-19« til: »17-20«.
2. I § 3, stk. 4, ændres »17-19« til: »17-20«.
3. I § 3, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Endvidere kan virksomheder, som er registreret efter § 3, stk. 1, 3 eller stk. 5 i lov om afgift af naturgas og bygas, registreres hos told- og skatteforvaltningen.
     
§ 8. - - -
Stk. 2-3. - - -
   
Stk. 4. Fritaget for afgift er forbruget af et energiprodukt omfattet af bilag 1, der direkte medgår til produktion af et tilsvarende energiprodukt. Dette gælder dog ikke energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof.
 
4. I § 8, stk. 4., indsættes efter 1. pkt.
»Fritagelsen gælder kun for energiprodukter, som er produceret på virksomhedens område.«
5.Nr. 19 i bilag 1 affattes således:
     
19. Halm og træ i store anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW
 
19. Halm og anden fast biomasse, bortset fra træflis, i store anlæg med en indfyret effekt på over 1000 kW
Kr./t 6,8 6,9 7,0 7,1 7,2 7,4
 
Kr./t 6,8 6,9 7,0 7,1 7,2 7,4
6. I bilag 1 indsættes som nr. 20:
20. Træflis, i store anlæg med en indfyret effekt på over 1000 kWh
Kr./t 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
     
   
§ 7
     
   
I lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne, afgift på erhvervenes energiforbrug, afgiftsmæssig ligestilling af central og decentral kraft-varme, afgift på smøreolie m.v. og forhøjelse af affaldsafgiften), foretages følgende ændringer:
   
1.§ 2, nr. 14 og 25, ophæves.
     
14. § 8, indsættes som stk. 8:
   
»Stk. 8. Fritaget for afgift er et energiprodukt, der medgår direkte til produktion af et tilsvarende energiprodukt. Fritagelsen gælder kun for energiprodukter, som er produceret på virksomhedens område. Fritagelsen gælder dog ikke for energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof.«
   
     
25.Bilag 2-5 ophæves, og i stedet indsættes:
   
     
Se tabel 4
   
     
1.§ 1 affattes således:
   
»§ 1. Der betales afgift efter brændværdien eller energiindholdet, jf. dog stk. 4, i følgende varer m.v.:
1) Stenkul, inkl. stenkulsbriketter samt koks, cinders og koksgrus.
2) Jordoliekoks.
3) Brunkulsbriketter og brunkul.
4) Talolie, trætjære, trætjæreolie, vegetabilsk beg og andre varer udvundet af saften fra træ, som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme.
5) Andre varer henhørende under position 2713, 2714 og 2715 i EU’s kombinerede nomenklatur, som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme
a) med et vandindhold på mindst 27 pct. og
b) med et vandindhold på mindre end 27 pct.
6) Varme produceret ved forbrænding af affald. Ved affald forstås affald, som det er defineret i lov om miljøbeskyttelse eller regler fastsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse.
7) Affald anvendt som brændsel i anlæg. Ved affald forstås affald, som det er defineret i lov om miljøbeskyttelse eller regler fastsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse.
Stk. 2. Afgiften udgør for
1) varer, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-5, 62,7 kr. pr. gigajoule (GJ) (2015-niveau),
2) varme, der er nævnt i stk. 1, nr. 6, 47,9 kr. pr. gigajoule (GJ) (2015-niveau) og
3) affald, der er nævnt i stk. 1, nr. 7, 33,125 kr. pr. gigajoule (GJ).
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler for opgørelse af brændværdien for varer, der er nævnt i stk. 2, nr. 1.
Stk. 4. Hvis registrerede virksomheder ikke foretager opgørelse af varernes faktiske brændværdi for varerne nævnt i stk. 1, nr. 1-5, betales afgift efter varernes vægt. Afgiften udgør
1) for varer omfattet af stk. 1, nr. 1, 1.755,- kr. pr. ton (2015-niveau),
2) for varer omfattet af stk. 1, nr. 2, 2.068,- kr. pr. ton (2015-niveau),
3) for varer omfattet af stk. 1, nr. 3, 1.191,- kr. pr. ton (2015-niveau),
4) for varer omfattet af stk. 1, nr. 4, 2.413,- kr. pr. ton (2015-niveau),
5) for varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra a, 1.792,- kr. pr. ton (2015-niveau) og
6) for varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra b, 2.357,- kr. pr. ton (2015-niveau).
Stk. 5. I perioden 2010-2014 er satserne nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4, som anført i bilag 2 og 3. Satserne, der er nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4, reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 6. Der foretages et fradrag i afgiftssatsen nævnt i stk. 2, nr. 2, jf. dog stk. 5. Fradraget opgøres som afgiftssatsen nævnt i stk. 2, nr. 3, divideret med 1,25.«
3.§ 5, stk. 1, affattes således:
»Virksomheder, der udvinder eller fremstiller afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, skal efter den valgte opgørelsesmetode opgøre den afgiftspligtige mængde varer for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomheden, jf. dog stk. 15. I opgørelsen skal endvidere medtages virksomhedens eget forbrug af disse afgiftspligtige varer, i det omfang det ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 8 og § 8 a.«
4.§ 5, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 1. pkt., som foretager opgørelse af den afgiftspligtige varme, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 2, skal ved opgørelsen ikke medtage varme til eget forbrug, når det opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 8 og § 8 a.«
5. I § 5, stk. 11, indsættes som 2.-7. pkt.:
»Virksomheder, som producerede både elektricitet og varme i 2008, og som bortkølede produceret varme i 2008, kan opnå et fradrag i den producerede varme, jf. 1. pkt., for efterfølgende kalenderår. Dette fradrag opgøres som mængden af den bortkølede varme i 2008 fratrukket en mængde svarende til 10 pct. af summen af den producerede elektricitet og den producerede varme, inklusive den bortkølede varme, i 2008. Fradraget i den producerede varme kan dog ikke overstige to gange produktionen af elektricitet i 2008. Endvidere kan fradraget ikke overstige mængden af bortkølet varme i et kalenderår, hvori fradraget udnyttes. Uudnyttet fradrag udbetales ikke og kan ikke overføres til andre år. Virksomheden skal kunne dokumentere opgørelsen af fradraget og på forlangende fremvise dokumentationen over for told- og skatteforvaltningen.«
6.§ 5, stk. 12, affattes således:
»Stk. 12. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som opgør den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, kan, i det omfang den afgiftspligtige mængde vedrører virksomhedens eget forbrug og dette eget forbrug opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 8 og § 8 a, reducere omfanget af den afgiftspligtige mængde.«
7.§ 5, stk. 20, affattes således:
»Stk. 20. For virksomheder registreret efter § 2, stk. 4, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde afgiftspligtige kul, der er indeholdt i leverancen af varme fra et registreret kraft-varme-værk omfattet af bilag 1 til denne lov, et decentralt eller industrielt kraft-varme-værk registreret efter § 2, stk. 5, i det omfang afgiften indeholdt i varmeleverancen ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 8 og § 8 a.«
 
2.§ 3, nr. 1 og 3-7, ophæves.
     
1.§ 1, stk. 1, affattes således:
   
»Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. I perioden 2010-2014 er satserne for de enkelte år som anført i bilag 2. For 2015 udgør afgiften for:
1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof, 303,4 øre pr. liter ved dagtemperatur og 301,6 øre pr. liter ved 15° C.
2) Anden gas- og dieselolie, 224,8 øre pr. liter ved dagtemperatur og 223,5 øre pr. liter ved 15° C.
3) Let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.), 291,8 øre pr. liter ved dagtemperatur og 290,1 øre pr. liter ved 15° C.
4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.), 271,1 øre pr. liter ved dagtemperatur og 269,5 øre pr. liter ved 15° C.
5) Svovlfri dieselolie (svovlindhold højst 0,001 pct.), 271,1 øre pr. liter ved dagtemperatur og 269,5 øre pr. liter ved 15° C.
6) Fuelolie, 254,8 øre pr. kg.
7) Fyringstjære, 299,3 øre pr. kg.
8) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof, 303,4 øre pr. liter ved dagtemperatur og 301,6 øre pr. liter ved 15° C.
9) Anden petroleum, 224,8 øre pr. liter ved dagtemperatur og 223,5 øre pr. liter ved 15° C.
10) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. liter), 502,7 øre pr. liter ved dagtemperatur og 498,6 øre pr. liter ved 15° C.
11) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. liter), 427,8 øre pr. liter ved dagtemperatur og 424,3 øre pr. liter ved 15° C.
12) Autogas (LPG), 188,7 øre pr. liter.
13) Anden flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof, 347,0 øre pr. kg.
14) Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas), 288,3 øre pr. kg.
15) Karburatorvæske, 469,4 øre pr. liter ved dagtemperatur og 465,5 øre pr. kg ved 15° C.
16) Smøreolie og lign. under pos. 27.10, 34.03.19, 34.03.99 og 38.19 i EU’s KN, 224,8 øre pr. liter ved dagtemperatur og 223,5 øre pr. liter ved 15° C.«
8. I § 3, stk. 2, indsættes efter »nr. 15«: »og 16«.
17. I § 9 indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Fritaget for afgift er et energiprodukt, der medgår direkte til produktion af et tilsvarende energiprodukt. Fritagelsen gælder kun for energiprodukter, som er produceret på virksomhedens område. Fritagelsen gælder dog ikke for energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof.«
19. I § 11, stk. 2, 3. pkt., affattes således:
»Det samme gælder afgiften for varer nævnt i § 1, stk. 1, nr. 15 og 16.«
35. Bilag 2-4 ophæves og i stedet indsættes:
 
3.§ 4, nr. 1, 8, 17, 19 og 35, ophæves.
     
Se tabel 5
   
     
2.§ 2, stk. 1, affattes således:
»I perioden 2010-2014 er afgiftssatserne for de enkelte år som anført i bilag 2. For 2015 udgør afgiften for:
1) Gas- og dieselolie, 45,1 øre pr. liter.
2) Fuelolie, 53,9 øre pr. kg.
3) Fyringstjære, 48,5 øre pr. kg.
4) Petroleum, 45,1 øre pr. liter.
5) Stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus, 16,1 kr. pr. GJ eller 452,1 kr. pr. ton.
6) Jordoliekoks, 15,6 kr. pr. GJ eller 516,0 kr. pr. ton.
7) Brunkulsbriketter og brunkul, 16,1 kr. pr. GJ eller 306,8 kr. pr. ton.
8) Elektricitet, 6,7 øre pr. kWh. Denne afgift benævnes energispareafgift.
9) Autogas (LPG), 27,4 øre pr. liter.
10) Anden flaskegas (LPG), 50,8 øre pr. kg.
11) Gas (bortset fra LPG), der anvendes ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas), 50,4 øre pr. kg.
12) Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3 (Nm3), 38,4 øre pr. Nm3.
13) Andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 i EU's kombinerede nomenklatur
a) med et vandindhold på mindst 27 pct., 13,6 kr. pr. GJ, og
b) med et vandindhold på mindre end 27 pct., 13,6 kr. pr. GJ.
14) Benzin, 40,8 øre pr. liter.
15) Ikke nedbrydeligt affald anvendt som brændsel, 170 kr. pr. ton udledt CO2.
16) Smøreolie og lign. under pos. 27.10, 34.03.19, 34.03.99 og 38.19 i EU’s KN, 45,1 øre pr. liter.«
3.§ 2, stk. 2, 1. og 2. pkt., affattes således:
»Afgiftssatsen ved 15 °C for varer nævnt i stk. 1, nr. 1 og 4, udgør 44,8 øre pr. liter (2015-niveau), og for varer nævnt i stk. 1, nr. 14, udgør afgiften 40,4 ører pr. liter (2015-niveau). I perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 1. pkt. dog som anført i bilag 2.«
7.§ 7, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Fritaget for afgift er et brændsel omfattet af § 2, stk. 1, der direkte medgår til produktionen af et tilsvarende energiprodukt. Fritagelsen gælder kun for energiprodukter, som er produceret på virksomhedens område. Fritagelsen gælder dog ikke for energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof.«
14. Efter § 8 indsættes:
»§ 8 a. Afgiften efter denne lov tilbagebetales for energiforbrug, som berettiger til tilbagebetaling efter reglerne i § 11 e i lov om afgift af elektricitet, § 11 d i lov om afgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 d i lov om afgift af naturgas og bygas og § 8 d i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.«
15. I § 9, stk. 2, 1. pkt., ændres »og 10-13« til: », 10-13 og 16« og »§ 2, stk. 1, nr. 1-13« til: »§ 2, stk.1, nr. 1-13 og 16«.
16. I § 9 a, stk. 1, 1, pkt., ændres »og 9-13« til: », 9-13 og 16«.
17. Efter § 9 a indsættes:
»§ 9 b. Momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt afgiften efter denne lov af varme, der leveres fra en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, til virksomheden, og som anvendes til procesformål, som er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas, § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
Stk. 2. Andelen af en fjernvarmeleverance, som er leveret fra en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter til virksomheden, skal fremgå af fakturaen for fjernvarmeleverancen.
Stk. 3. Der kan ikke opnås bundfradrag efter § 9 c for varme omfattet af stk.1.
§ 9 c. Momsregistrerede virksomheder uden tilladelse til udledning af CO2 efter lov om CO2-kvoter, som anvender afgiftspligtige brændsler omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 9-13, bortset fra brændsler til fjernvarme i denne lov til formål nævnt i bilag 1 til loven, kan opnå et bundfradrag i virksomhedens betaling af afgifter af førnævnte brændsler og el omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, der anvendes til procesformål, som er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas, § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11 i lov om afgift af elektricitet. Såfremt virksomheden ønsker at benytte bundfradrag efter denne lov, skal virksomheden anmelde dette til told- og skatteforvaltningen, inden udnyttelse af bundfradrag kan ske.
Stk. 2. Bundfradraget ydes til virksomhedens driftsleder. Ved driftsleder forstås den juridiske eller fysiske person, der ejer en produktionsenhed eller driver produktionsenheden for egen regning til formål nævnt i bilag 1 til loven. Ændringer vedrørende driftsledelse skal meddeles told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3. Ved basisårene forstås perioden fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2007. Hvis en produktionsenhed ikke har været i drift i alle basisårene, anvendes driftsperioden inden for basisårene som basisår.
Stk. 4. Uanset stk. 3 kan perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007 anvendes som basisår.
Stk. 5. Bundfradraget beregnes som en afgift beregnet som virksomhedens gennemsnitlige forbrug af afgiftspligtige brændsler til processer omfattet af bilag 1 bortset fra fjernvarme efter stk. 1 i basisårene ganget med de satser, der gælder for 2008 efter denne lov, fratrukket virksomhedens gennemsnitlige nettoafgiftsbetaling i basisårene vedrørende forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces-formål efter stk. 1. For virksomheder, der anvender 2007 som basisår, beregnes bundfradraget som en afgift beregnet som virksomhedens forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces-formål bortset fra fjernvarme efter stk. 1 i 2007 ganget med de satser, der gælder for 2008 efter denne lov, fratrukket virksomhedens nettoafgiftsbetaling i 2007 vedrørende forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces-formål efter stk. 1. I perioden 2009-2015 forhøjes bundfradraget beregnet som ovenfor med 1,8 pct. ved kalenderårets start.
Stk. 6. Bundfradrag ydes kun, hvis brændselsforbruget til processer omfattet af bilag 1 udgjorde mere end 10 pct. af virksomhedens samlede energiforbrug. Bundfradraget er knyttet til processer omfattet af bilag 1. Bortfalder virksomhedens processer omfattet af bilag 1, kan virksomhedens driftsleder ikke længere opnå bundfradrag.
Stk. 7. Bundfradraget beregnes for et kalenderår ad gangen. Bundfradraget kan dog ikke overstige afgiften. Uudnyttet bundfradrag i et år udbetales ikke og kan ikke overføres til andre år.
Stk. 8. Ved udløbet af hvert kalenderår opgør virksomheden den samlede afgiftsbetaling for hvert brændsel og det samlede forbrug af hvert brændsel. Den samlede afgiftsbetaling i forhold til det samlede forbrug af hvert enkelt brændsel skal mindst udgøre minimumssatserne i bilag 5. Er dette ikke tilfældet, skal dette indberettes til told- og skatteforvaltningen, og der skal indbetales et beløb, således at den samlede afgiftsbetaling for hvert kalenderår mindst udgør minimumssatserne i bilag 5.
Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for indberetning og administration af indbetaling af skyldig minimumsafgift.«
24.Bilag 2 og 3 affattes således:
 
4.§ 5, nr. 2, 3, 7, 14-17 og 24, ophæves.
     
Se tabel 6
   
     
   
§ 8
     
   
I lov nr. 461 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love og om ophævelse af lov om tilskud til elproduktion (Omlægning af affaldsforbrændingsafgiften), foretages følgende ændring:
1.§ 1 affattes således:
   
»§ 1. Der betales afgift efter brændværdien eller energiindholdet, jf. dog stk. 4, i følgende varer:
1) Stenkul, inkl. stenkulsbriketter, samt koks, cinders og koksgrus.
2) Jordoliekoks.
3) Brunkulsbriketter og brunkul.
4) Talolie, trætjære, trætjæreolie, vegetabilsk beg og andre varer udvundet af saften fra træ, som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme.
5) Andre varer henhørende under position 2713, 2714 og 2715 i EU’s kombinerede nomenklatur, som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme
a) med et vandindhold på mindst 27 pct. og
b) med et vandindhold på mindre end 27 pct.
6) Varme produceret ved forbrænding af affald. Ved affald forstås affald, som det er defineret i lov om miljøbeskyttelse eller regler fastsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse.
7) Affald anvendt som brændsel i anlæg. Ved affald forstås affald, som det er defineret i lov om miljøbeskyttelse eller regler fastsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse.
Stk. 2. Afgiften udgør for
1) de i stk. 1, nr. 1-5, nævnte varer 54,5 kr. pr. gigajoule (GJ),
2) de i stk. 1, nr. 6, nævnte varer 14,9 kr. pr. gigajoule (GJ) og
3) det i stk. 1, nr. 7, nævnte affald 33,125 kr. pr. gigajoule (GJ).
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler for opgørelse af de i stk. 2, nr. 1, nævnte varers brændværdi.
Stk. 4. Hvis registrerede virksomheder ikke foretager opgørelse af varernes faktiske brændværdi, for så vidt angår varerne nævnt i stk. 1, nr. 1-5, betales afgift efter varernes vægt. Afgiften udgør
1) for varer omfattet af stk. 1, nr. 1, 1.526,0 kr. pr. ton,
2) for varer omfattet af stk. 1, nr. 2, 1.798,5 kr. pr. ton,
3) for varer omfattet af stk. 1, nr. 3, 1.035,5 kr. pr. ton,
4) for varer omfattet af stk. 1, nr. 4, 2.098,2 kr. pr. ton,
5) for varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra a, 1.558,7 kr. pr. ton og
6) for varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra b, 2.049,2 kr. pr. ton.
Stk. 5. I perioden 2008-2014 er satserne nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4 som anført i bilag 2 og 3.«
 
1.§ 2, nr.1 og 12, ophæves.
     
12.§ 5 affattes således:
»§ 5. Virksomheder, der udvinder eller fremstiller afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, skal efter den valgte opgørelsesmetode opgøre den afgiftspligtige mængde varer for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomheden, jf. dog stk. 15. I opgørelsen skal endvidere medtages virksomhedens eget forbrug af disse afgiftspligtige varer, i det omfang at det ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 8.
Stk. 2. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 1. pkt., som ikke fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, opgør den afgiftspligtige varme, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 2, som den varme, der produceres ved forbrænding af afgiftspligtigt affald. Den producerede varme skal måles.
Stk. 3. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 1. pkt., som fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, opgør den afgiftspligtige varme, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 2, som den producerede varme fratrukket energiindholdet i de andre brændsler ganget med 0,85. Virksomheder, der producerer både varme og elektricitet, opgør den afgiftspligtige varme som den producerede varme. Herfra fratrækkes dog energiindholdet i de andre brændsler ganget med 0,85 og ganget med forholdet mellem på den ene side den producerede varme og på den anden side den producerede varme og energiindholdet i elektriciteten. Virksomheder, som er omfattet af bilag 1 til denne lov, og som producerer både varme og elektricitet, opgør dog den afgiftspligtige varme som det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald for anlægget fratrukket den del, som medgår til produktionen af elektricitet. Denne del beregnes efter fordelingsreglerne i § 7, stk. 1, for værker, som er omfattet af bilag 1 til denne lov. Hvis energiindholdet i de andre brændsler, jf. 1. og 3. pkt., ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet nævnt i § 7, stk. 1. Virksomheder, der foretager opgørelse af energiindholdet i de andre brændsler efter faktisk brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien i hver brændselskategori og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen. Den producerede varme skal måles. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles.
Stk. 4. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 1. pkt., som foretager opgørelse af den afgiftspligtige varme, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 2, skal ved opgørelsen ikke medtage varme til eget forbrug, når det opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 8.
Stk. 5. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, og som er omfattet af bilag 1 til denne lov, opgør den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, som det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald for anlægget. Når der produceres både varme og elektricitet, skal den del af energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald, som medgår til produktionen af elektricitet, dog ikke medregnes til den afgiftspligtige mængde. Denne del beregnes efter fordelingsreglerne i § 7, stk. 1, for værker, som er omfattet af bilag 1 til denne lov.
Stk. 6. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, og som ikke er omfattet af bilag 1 til denne lov, opgør den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, som det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald for anlægget. Når der produceres både varme og elektricitet, skal den del af energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald, som medgår til produktionen af elektricitet, dog ikke medregnes til den afgiftspligtige mængde. Denne del beregnes efter fordelingsreglerne i § 7, stk. 1, for værker, som ikke er omfattet af bilag 1 til denne lov.
Stk. 7. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, og som ikke fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, opgør den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, som den varme, der produceres ved forbrænding af afgiftspligtigt affald, divideret med 0,85. Hvis der produceres både varme og elektricitet, opgøres den afgiftspligtige mængde dog som den varme, der produceres ved forbrænding af afgiftspligtigt affald, divideret med 1,25. Denne varme kan dog ikke være mindre end summen af energiindholdet i den producerede mængde varme og elektricitet divideret med 0,85 og fratrukket energiindholdet i den producerede elektricitet divideret med 0,35. Hvis der produceres både varme og elektricitet, kan den afgiftspligtige mængde også opgøres som summen af energiindholdet i den producerede varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,85 og fratrukket energiindholdet i den producerede elektricitet divideret med 0,65. Den af sidstnævnte to metoder, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret, og metoden skal være den samme, som eventuelt benyttes i kalenderåret ved tilsvarende opgørelser efter stk. 8 og § 7, stk. 1. Den producerede varme skal måles. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles.
Stk. 8. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, og som fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, opgør den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, som den varme, der produceres ved forbrænding af både afgiftspligtigt affald og andre brændsler, divideret med 0,85 og fratrukket energiindholdet i de andre brændsler. Hvis der produceres både varme og elektricitet, opgøres den afgiftspligtige mængde dog som varmen fra afgiftspligtigt affald divideret med 1,25. Varmen fra afgiftspligtigt affald beregnes som den producerede varme ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og på den anden side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og energiindholdet i de andre brændsler. Energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald beregnes som summen af den producerede varme og elektricitet divideret med 0,85 fratrukket energiindholdet i de andre brændsler. Sidstnævnte afgiftspligtige mængde kan dog ikke være mindre end energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald fratrukket elektriciteten fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,35. Elektriciteten fra afgiftspligtigt affald beregnes som den producerede elektricitet ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og på den anden side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og energiindholdet i de andre brændsler. Hvis der produceres både varme og elektricitet, kan den afgiftspligtige mængde også opgøres som summen af den producerede varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,85 og fratrukket elektriciteten fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,65. Den af sidstnævnte to metoder, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret, og metoden skal være den samme, som eventuelt benyttes i kalenderåret ved tilsvarende opgørelser efter stk. 7 og § 7, stk. 1. Hvis energiindholdet i de andre brændsler ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet nævnt i § 7, stk. 1. Virksomheder, der foretager opgørelse af energiindholdet i de andre brændsler efter faktisk brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien i hver brændselskategori og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen. Den producerede varme skal måles. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles.
Stk. 9. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, og som ikke fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, kan opgøre den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, efter reglerne i dette stykke, på betingelse af at der er installeret en eller flere røggaskondensatorer i anlægget og varmen derfra udgør mindst 7 pct. af anlæggets samlede pro­duk­tion af varme og elektricitet i afgiftsperioden. Den afgiftspligtige mængde opgøres som den varme, der produceres ved forbrænding af afgiftspligtigt affald divideret med 0,95. Hvis der produceres både varme og elektricitet, opgøres den afgiftspligtige mængde dog som produktionen af varme fratrukket produktionen af varme og elektricitet ganget med 0,1, hvorefter resultatet divideres med 1,25. Denne varme kan dog ikke være mindre end summen af energiindholdet i den producerede mængde varme og elektricitet divideret med 0,95 og fratrukket energiindholdet i den producerede elektricitet divideret med 0,35. Hvis der produceres både varme og elektricitet, kan den afgiftspligtige mængde også opgøres som summen af energiindholdet i den producerede varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,95 og fratrukket energiindholdet i den producerede elektricitet divideret med 0,65. Den af sidstnævnte to metoder, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret, og metoden skal være den samme, som eventuelt benyttes i kalenderåret ved tilsvarende opgørelser efter stk. 7, 8 og 10 samt § 7, stk. 1. Den producerede varme fra røggaskondensatorer og den øvrige producerede varme skal måles hver for sig. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles.
Stk. 10. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, og som fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, kan opgøre den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, efter reglerne i dette stykke, på betingelse af at der er installeret en eller flere røggaskondensatorer i anlægget og varmen derfra udgør mindst 7 pct. af anlæggets samlede pro­duk­tion af varme og elektricitet i afgiftsperioden. Den afgiftspligtige mængde opgøres som den varme, der produceres ved forbrænding af både afgiftspligtigt affald og andre brændsler, divideret med 0,95 og fratrukket energiindholdet i de andre brændsler. Hvis der produceres både varme og elektricitet, opgøres den afgiftspligtige mængde dog som produktionen af varme fra afgiftspligtigt affald fratrukket produktionen af varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald ganget med 0,1, hvorefter resultatet divideres med 1,25. Varmen fra afgiftspligtigt affald beregnes som den producerede varme ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og på den anden side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og energiindholdet i de andre brændsler. Energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald beregnes som summen af den producerede varme og elektricitet divideret med 0,95 fratrukket energiindholdet i de andre brændsler. Elektriciteten fra afgiftspligtigt affald beregnes som den producerede elektricitet ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og på den anden side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og energiindholdet i de andre brændsler. Sidstnævnte afgiftspligtige mængde kan dog ikke være mindre end energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald fratrukket elektriciteten fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,35. Hvis der produceres både varme og elektricitet, kan den afgiftspligtige mængde også opgøres som summen af den producerede varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,95 og fratrukket elektriciteten fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,65. Den af sidstnævnte to metoder, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret, og metoden skal være den samme, som eventuelt benyttes i kalenderåret ved tilsvarende opgørelser efter stk. 7, 8 og 9 samt § 7, stk. 1. Hvis energiindholdet i de andre brændsler ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet nævnt i § 7, stk. 1. Virksomheder, der foretager opgørelse af energiindholdet i de andre brændsler efter faktisk brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien i hver brændselskategori og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen. Den producerede varme fra røggaskondensatorer og den øvrige producerede varme skal måles hver for sig. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles.
Stk. 11. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, og som skal opgøre den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, skal ved opgørelse og varmemålinger medtage bortkølet varme til den producerede varme.
Stk. 12. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som opgør den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, kan, i det omfang den afgiftspligtige mængde vedrører virksomhedens eget forbrug og dette eget forbrug opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 8, reducere omfanget af den afgiftspligtige mængde.
Stk. 13. Den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, divideres med 1,25, når der for anlægget ikke foretages opgørelse af det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og anlægget ikke producerer både varme og elektricitet.
Stk. 14. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse af det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald for anlægget efter stk. 3, 4. pkt., samt stk. 5 og 6.
Stk. 15. Registrerede virksomheder efter § 2, stk. 1, som ikke eller kun i uvæsentligt omfang afsætter afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, skal opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde, der i perioden er forbrugt i virksomheden eller fraført denne. Decentrale og industrielle kraft-varme-værker, der er omfattet af § 3, stk. 5, 2. pkt., i lov om naturgas og bygas, kan ved opgørelsen fradrage kul, der er indeholdt i varmeleverancen til virksomheder, der er registreret for forbrug af varme, jf. § 3, stk. 4, i lov om afgift af naturgas og bygas.
Stk. 16. Registrerede virksomheder, der foretager opgørelse efter brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien i hver varekategori og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen.
Stk. 17. I tilfælde omfattet af § 12, stk. 2, skal virksomheden føre regnskab over indkøb og forbrug af afgiftspligtige varer inden for hver varekategori og på dette grundlag beregne brændværdien i de afgiftspligtige varer, der er udleveret eller forbrugt i virksomheden.
Stk. 18. Opgørelsen specificeres efter regler, som fastsættes af told- og skatteforvaltningen.
Stk. 19. Såfremt afgiftspligtige varer, der ikke er omfattet af § 6, stk. 1, udleveres til andre oplagringsanlæg end de for modtageren normale, kan told- og skatteforvaltningen bestemme, at udleveringen efter stk. 1 finder sted ved modtagelsen af de afgiftspligtige varer i de normale oplagringsanlæg.
Stk. 20. For virksomheder registreret efter § 2, stk. 4, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde afgiftspligtige kul, der er indeholdt i leverancen af varme fra et registreret kraft-varme-værk omfattet af bilag 1 til denne lov, et decentralt eller industrielt kraft-varme-værk registreret efter § 2, stk. 5, i det omfang afgiften indeholdt i varmeleverancen ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 8.
Stk. 21. For mellemhandlere registreret efter § 2, stk. 5, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde afgiftspligtige kul, der er indeholdt i leverancen af varme fra et registreret kraft-varme-værk omfattet af bilag 1 til denne lov. Ved opgørelsen kan fradrages afgiftspligtige kul, der er indeholdt i varmeleverancer til virksomheder registreret efter § 2, stk. 4.
Stk. 22. For decentrale og industrielle kraft-varme-værker registreret efter § 2, stk. 5, er den afgiftspligtige mængde kul for en afgiftsperiode den forbrugte mængde kul, som virksomheden ikke kan få afgiftsfritagelse for efter reglerne i § 7, stk. 1. Ved opgørelsen kan fradrages kul, der er indeholdt i varmeleverancen til virksomheder registreret efter § 2, stk. 4.
Stk. 23. Den mængde afgiftspligtige kul, der er anvendt til fremstilling af varme leveret til en anden registreret virksomhed, beregnes forholdsmæssigt.
Stk. 24. Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 20-23.«
   
     
3. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
   
»Stk. 2. Virksomheder, som har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, opgør den afgiftspligtige mængde CO2, hvoraf der skal betales afgift efter § 2, stk. 1, nr. 15, som energiindholdet (GJ) i den indfyrede mængde ikke bionedbrydeligt affald til fremstilling af varme ganget med affaldets faktiske emissionsfaktor (kg CO2/GJ). For anlæg, som er omfattet af bilag 1 til lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., opgøres energiindholdet efter reglerne for opgørelse i § 5, stk. 5, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. For anlæg, som ikke er omfattet af bilag 1 til lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., opgøres energiindholdet efter reglerne for opgørelse i § 5, stk. 6, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Virksomheden kan ved opgørelse af energiindholdet i det indfyrede ikke bionedbrydelige affald foretage et fradrag for varme fra affaldet, som forbruges af virksomheden selv, og som opfylder betingelserne for tilbagebetaling i § 9 a, der beregnes som varmen divideret med 0,85.
Stk. 3. Virksomheder, som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, opgør den afgiftspligtige mængde CO2, hvoraf der skal betales afgift efter § 2, stk. 1, nr. 15, som energiindholdet (GJ) i den samlede indfyrede mængde affald ganget med en standard-emis­sionsfaktor på 28,34 kg CO2/GJ for affaldet. Energiindholdet i det indfyrede affald opgøres efter reglerne for opgørelse i § 5, stk. 7-11 og 13, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Ved sidstnævnte opgørelse sidestilles eventuel elektricitet dog med varme, som om der faktisk ikke produceres elektricitet, og brændslerne slam og gødning sidestilles dog med andre brændsler, i det omfang at de er fritaget for afgift efter § 7, stk. 5, 2. pkt.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse af affaldets faktiske emis­sionsfaktor (kg CO2/GJ) efter stk. 2.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 5.
5. I § 2, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
7. Efter § 9 indsættes:
»§ 9 a. Der ydes fuld tilbagebetaling for afgift af varme og af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 9-13, der anvendes i momsregistrerede virksomheders produktionsenheder med en tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, til aktiviteter omfattet af §§ 5-8 i lov om CO2-kvoter, bortset fra produk­tionsenheder omfattet af § 17, stk. 1, i lov om CO2-kvoter, jf. dog stk. 2. På de samme betingelser ydes der fuld tilbagebetaling af afgift af varme fra ikke bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel, jf. § 2, stk. 1, nr. 15. Endvidere kan momsregistrerede virksomheder, som har en tæt driftsmæssig og fysisk sammenhæng inden for samme lokalitet med en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. 1. pkt., opnå fuld tilbagebetaling af afgift af varme, der leveres direkte fra produktionsenheden med tilladelse til udledning af CO2 til den forbundne virksomhed, jf. dog stk. 2. Der ydes dog ikke tilbagebetaling for afgift af varme fra en produktionsenhed uden tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter.
Stk. 2. Der ydes ikke tilbagebetaling af afgift af varme og afgiftspligtige varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, der leveres fra virksomheden, eller rumvarme eller varmt vand i virksomheden. Opgørelse af ikke tilbagebetalingsberettiget afgift af energiforbrug nævnt i 1. pkt. sker efter reglerne i § 11 i lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter m.v., § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., §  10 i lov om afgift af naturgas og bygas og § 11 i lov om afgift af elektricitet.
Stk. 3. En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 1 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1 som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Den andel, der kan henregnes under stk. 1, opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde, der anvendes til formål omfattet af stk. 1, og på den anden side den samlede mængde fremstillet på fællesanlægget. Den resterende mængde brændsel m.v. henregnes til andre anvendelser i virksomheden. På anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over 90° C, eller anlæg, hvor mindst 90 pct. af det tilbagebetalingsberettigede forbrug vedrører anvendelser omfattet af stk. 1, kan virksomheden vælge mellem at opgøre andelen til andre anvendelser i virksomheden indirekte efter ovenstående metode og at opgøre forbruget til andre anvendelser direkte. Den direkte opgjorte mængde energi, der skal henføres til andre anvendelser i virksomheden, opgøres som den mængde energi, der forbruges til andre anvendelser, divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Denne mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Såfremt målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af anlægget, der fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct. Den resterende mængde brændsel henregnes til stk. 1. Virkningsgraden udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85 og for andre anlæg 0,80.
Stk. 4. Reglerne i § 9, stk. 4-7 og 17, finder tilsvarende anvendelse for stk. 1-3.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse og indberetning af det tilbagebetalingsberettigede energiforbrug efter stk. 1.«
 
2.§ 6, nr. 3, 5 og 7 ophæves.
     
§ 12. - - -
Stk. 2. Klima- og energiministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens §§ 7 og 8. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter
Stk. 3. § 9 a, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, 3 og 5, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter som affattet ved denne lovs § 6, nr. 7, har virkning fra den 1. januar 2005.
Stk.4 -8. - - -
 
3.§ 12, stk.2, affattes således:.
»Klima- og energiministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen og virkningen af lovens § 7 og § 8. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af disse bestemmelser træder i kraft på eller får virkning fra forskellige tidspunkter. Det kan herunder fastsættes, at ophævelsen af dele af lov om tilskud til elproduktion træder i kraft eller får virkning fra forskellige tidspunkter, herunder virkning på tidspunkter forud for ikrafttrædelsen.«
4.§ 12, stk. 3, ophæves.
     
   
§ 9
     
   
I lov nr. 464 af 9. juni 2004 om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om afgift af svovl (Den skattemæssige behandling af CO2-kvoter og sildekvoter og tilpasninger af CO2-afgiften for det kvoteomfattede brændselsforbrug) foretages følgende ændring:
§ 4
   
     
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 17. september 1998, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 393 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:
 
1.§ 4 ophæves.
     
1. I § 33, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »1. april 1995«: », eller som har tilladelse til udledning af CO2 efter § 9 i lov om CO2 -kvoter«.
2. I § 33, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »stort energiforbrug«: », eller som har tilladelse til udledning af CO2 efter § 9 i lov om CO2 -kvoter«.
3. I § 33, stk. 7, 1. pkt., indsættes efter »(aftaler om energieffektiviseringer)«: », eller som har tilladelse til udledning af CO2 efter § 9 i lov om CO2 -kvoter«.
§ 5. - - -
   
Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. januar 2005.
Stk. 3. - - -
 
2.§ 5, stk. 2, ophæves.
     
   
§ 10
     
   
I lov nr. 1391 af 20. december 2004 om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af elektricitet, lov om ledningsført vand og lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (Nedsættelse af visse afgifter på virksomheders energiforbrug m.v.) foretages følgende ændring:
     
§ 7. - - -
Stk. 2. - - -
   
Stk. 3. §§ 4-6 har virkning fra den 1. januar 2005.
Stk. 4. - - -
 
1.§ 7, stk. 3, affattes således:
   
»§ 3 og § 4 har virkning fra den 1. januar 2005.«
     
   
§ 11
     
   
I lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Implementering af energiaftalen), som ændret ved § 6 i lov nr. 527 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
     
10.Bilag 2-5 affattes således:
 
1.§ 2, nr. 10 ophæves.
     
Se tabel 7
   
     
1. I § 1, stk. 2, nr. 1, ændres »51,9 kr.« til: »54,5 kr.«
2. I § 1, stk. 2, nr. 2, ændres »12,9 kr.« til: »14,9 kr.«
3.§ 1, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Hvis registrerede virksomheder ikke foretager opgørelse af varernes faktiske brændværdi for varerne nævnt i stk. 1, nr. 1-5, betales afgift af varernes vægt. Afgiften udgør
1) for varer omfattet af stk. 1, nr. 1, 1.526,0 kr. pr. ton,
2) for varer omfattet af stk. 1, nr. 2, 1.798,5 kr. pr. ton,
3) for varer omfattet af stk. 1, nr. 3, 1.035,5 kr. pr. ton,
4) for varer omfattet af stk. 1, nr. 4, 2.098,2 kr. pr. ton,
5) for varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra a, 1.558,7 kr. pr. ton og
6) for varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra b, 2.049,2 kr. pr. ton.«
4.§ 1, stk. 5 og 6, affattes således:
»Stk. 5. For virksomheder, der ikke måler den faktiske mængde varme, der produceres ved forbrændingen af affald, kan afgiften opgøres efter vægten af det affald, der er medgået til produk­tion af varme som nævnt under stk. 1, nr. 6. Afgiften udgør
1) for træaffald 196,1 kr. pr. ton og
2) for andet affald 126,9 kr. pr. ton.
Stk. 6. I perioden 2008-2014 er satserne nævnt i stk. 2, 4 og 5 som anført i bilag 2-4.«
 
2.§ 3, nr. 1-4 ophæves.
     
1.§ 2, stk. 1, affattes således:
»I perioden 2008-2014 er satserne for de enkelte år som anført i bilag 2. Fra 2015 udgør afgiften for
1) gas- og dieselolie 45,1 øre pr. liter,
2) fuelolie 53,9 øre pr. kilogram,
3) fyringstjære 48,5 øre pr. kilogram,
4) petroleum 45,1 øre pr. liter,
5) stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus 16,1 kr. pr. GJ eller 452,1 kr. pr. ton,
6) jordoliekoks 15,6 kr. pr. GJ eller 516,0 kr. pr. ton,
7) brunkulsbriketter og brunkul 16,1 kr. pr. GJ eller 306,8 kr. pr. ton,
8) elektricitet 6,7 øre pr. kWh,
9) autogas (LPG) 27,4 øre pr. liter,
10) anden flaskegas (LPG) 50,8 øre pr. kilogram,
11) gas (bortset fra LPG), der anvendes ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas), 50,4 øre pr. kilogram,
12) naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal kubikmeter (Nm3) 38,4 øre pr. Nm3,
13) andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 i EU’s kombinerede nomenklatur
a) med et vandindhold på mindst 27 pct. 13,6 kr. pr. GJ eller 388,8 kr. pr. ton,
b) med et vandindhold på mindre end 27 pct. 13,6 kr. pr. GJ eller 511,2 kr. pr. ton og
14) benzin 40,8 øre pr. liter.«
2.§ 2, stk. 2, 1. og 2. pkt., affattes således:
»Stk. 2. Afgiftssatsen ved 15 °C for varer nævnt under stk. 1, nr. 1 og 4, udgør 44,8 øre pr. l og for varer nævnt under stk. 1, nr. 14, 40,4 øre pr. l. I perioden 2008-2014 er satserne nævnt i 1. pkt. dog som anført i bilag 2.«
8.§ 9, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Uanset stk. 1 kan virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, få 57,3 pct. af afgiften efter denne lov tilbagebetalt af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, der anvendes som nævnt i bilag 1 til denne lov. For anvendelser nævnt i nr. 15-37 i bilag 1 til denne lov kan afgiftspligtig elektricitet anvendt til ventilation medregnes som en del af anvendelsen omfattet af bilaget. Virksomheder, der forbruger afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 8, direkte til fremstilling af varme, kan ligeledes få tilbagebetalt 57,3 pct. af afgiften. For de i nr. 2-37 i bilag 1 nævnte anvendelser ydes tilbagebetalingen på betingelse af, at forbruget vedrører en årlig produktion på mindst 10 t. I perioden 2008-2014 er satserne nævnt i 1. og 3. pkt. som anført i bilag 4.«
10.§ 9, stk. 9, der bliver stk. 8, affattes således:
»Stk. 9. For de anvendelser, der er omfattet af nr. 1 i bilag 1 til loven, ydes uanset stk. 2 en tilbagebetaling af afgiften på 57,3 pct. af afgiften af en del af forbruget af elektricitet til vækstlys efter betingelserne i enten stk. 9-13 og 15 eller stk. 14 og 15. I perioden 2008-2014 er satsen nævnt i 1. pkt. for de enkelte år som anført i bilag 4.«
11. I § 9, stk. 14, der bliver stk. 13, ændres »stk. 10-12« til: »stk. 9-11«.
13. Efter § 9 a indsættes:
»§ 9 b. Momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt afgiften efter denne lov af varme, der leveres fra en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, til virksomheden, og der anvendes til procesformål, som er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas, § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
Stk. 2. Andelen af en fjernvarmeleverance, som er leveret fra en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter til virksomheden, skal fremgå af fakturaen for fjernvarmeleverancen.
Stk. 3. Der kan ikke opnås bundfradrag efter § 9 c for varme omfattet af stk.1.
§ 9 c. Momsregistrerede virksomheder uden tilladelse til udledning af CO2 efter lov om CO2-kvoter, som anvender afgiftspligtige brændsler omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 9-13, bortset fra brændsler til fjernvarme i denne lov til formål nævnt i bilag 1 til loven, kan opnå et bundfradrag i virksomhedens betaling af afgifter af førnævnte brændsler og el omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, der anvendes til procesformål, som er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas og § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11 i lov om afgift af elektricitet. Såfremt virksomheden ønsker at benytte bundfradrag efter denne lov, skal virksomheden anmelde dette til told- og skatteforvaltningen, inden udnyttelse af bundfradrag kan ske.
Stk. 2. Bundfradraget ydes til virksomhedens driftsleder. Ved driftsleder forstås den juridiske eller fysiske person, der ejer en produktionsenhed eller driver produktionsenheden for egen regning til formål nævnt i bilag 1 til loven. Ændringer vedrørende driftsledelse skal meddeles told og skatteforvaltningen.
Stk. 3. Ved basisårene forstås perioden fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2007. Hvis en produktionsenhed ikke har været i drift i alle basisårene, anvendes driftsperioden inden for basisårene som basisår.
Stk. 4. Uanset stk. 3 kan perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007 anvendes som basisår.
Stk. 5. Bundfradraget beregnes som en afgift beregnet som virksomhedens gennemsnitlige forbrug af afgiftspligtige brændsler til processer omfattet af bilag 1 bortset fra fjernvarme efter stk. 1 i basisårene ganget med de satser, der gælder for 2008 efter denne lov, fratrukket virksomhedens gennemsnitlige nettoafgiftsbetaling i basisårene vedrørende forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces-formål efter stk. 1. For virksomheder, der anvender 2007 som basisår, beregnes bundfradraget som en afgift beregnet som virksomhedens forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces-formål bortset fra fjernvarme efter stk. 1 i 2007 ganget med de satser, der gælder for 2008 efter denne lov, fratrukket virksomhedens nettoafgiftsbetaling i 2007 vedrørende forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces-formål efter stk. 1. I perioden 2009-15 forhøjes bundfradraget beregnet som ovenfor med 1,8 pct. ved kalenderårets start.
Stk. 6. Bundfradrag ydes kun, hvis brændselsforbruget til processer omfattet af bilag 1 udgjorde mere end 10 pct. af virksomhedens samlede energiforbrug. Bundfradraget er knyttet til processer omfattet af bilag 1. Bortfalder virksomhedens processer omfattet af bilag 1, kan virksomhedens driftsleder ikke længere opnå bundfradrag.
Stk. 7. Bundfradraget beregnes for et kalenderår ad gangen. Bundfradraget kan dog ikke overstige afgiften. Uudnyttet bundfradrag i et år udbetales ikke og kan ikke overføres til andre år.
Stk. 8. De virksomheder, der er berettigede til bundfradrag efter stk. 1-4, skal dog i alle tilfælde betale EU’s minimumsafgifter af deres brændselsforbrug til procesformål, jf. bilag 5. Der skal dog ikke betales minimumsagift af afgiftspligtige brændsler omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 9-13, der er anvendt til aktiviteter omfattet af § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 9. Ved udløbet af hvert kalenderår opgør virksomheden den samlede afgiftsbetaling for hvert brændsel og det samlede forbrug af hvert brændsel. Den samlede afgiftsbetaling i forhold til det samlede forbrug af hvert enkelt brændsel skal mindst udgøre minimumssatserne i bilag 5. Er dette ikke tilfældet, skal dette indberettes til told- og skatteforvaltningen, og der skal indbetales et beløb, således at den samlede afgiftsbetaling for hvert kalenderår mindst udgør minimumssatserne i bilag 5.
Stk. 10. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for indberetning og administration af indbetaling af skyldig minimumsafgift.«
18.Bilag 2-6 ophæves, og i stedet indsættes:
 
3.§ 4, nr. 1-2, nr. 8, nr. 10-11, nr. 13 og nr. 18, ophæves.
     
Se tabel 8
   
     
1.§ 1, stk. 1, affattes således:
»Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. her i landet. I perioden 2008-2014 er satserne for de enkelte år som anført i bilag 2. Fra 2015 udgør afgiften for
1) gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof, 303,4 øre pr. liter ved dagstemperatur og 301,6 øre pr. C,liter ved 15
2) anden gas- og dieselolie 195,5 øre pr. liter ved dagstemperatur og 194,3 øre pr. liter ved 15 °C,
3) let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.) 291,8 øre pr. liter ved dagstemperatur og 290,1 øre pr. liter ved 15 °C,
4) svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.) 271,1 øre pr. liter ved dagstemperatur og 269,5 øre pr. liter ved 15 °C,
5) svovlfri dieselolie (svovlindhold højst 0,001 pct.) 271,1 øre pr. liter ved dagstemperatur og 269,5 øre pr. liter ved 15 °C,
6) fuelolie 221,5 øre pr. kilogram,
7) fyringstjære 199,4 øre pr. kilogram,
8) petroleum, der anvendes som motorbrændstof, 303,4 øre pr. liter ved dagstemperatur og 301,6 øre pr. liter ved 15 °C,
9) anden petroleum 195,5 øre pr. liter ved dagstemperatur og 194,3 øre pr. liter ved 15 °C,
10) blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. liter) 499,3 øre pr. liter ved dagstemperatur og 495,1 øre pr. liter ved 15 °C,
11) blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. liter) 424,3 øre pr. liter ved dagstemperatur og 420,8 øre pr. liter ved 15 °C,
12) autogas (LPG) 188,7 øre pr. liter,
13) anden flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof, 347,0 øre pr. kilogram,
14) anden flaskegas (LPG) og gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas), 250,7 øre pr. kilogram og
15) karburatorvæske 469,4 øre pr. liter ved dagstemperatur og 465,5 øre pr. kilogram ved 15 °C.«
16.Bilag 2-4 affattes således:
 
4.§ 5, nr. 1 og 16, ophæves.
     
Se tabel 9
   
     
3. I § 58, stk. 1, affattes således:
»Denne bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret som nævnt i nr. 1 og 2:
1) Elektricitet produceret som nævnt i stk. 2-7 på decentrale kraft-varme-anlæg og eleproduktionsanlæg med affald som brændsel, som har modtaget afregningspris fastsat efter bekendtgørelse nr. 786 af 21. august 2000 om elafregningspriser for decentrale elproducenter (treledstariffen). Bestemmelsen gælder ikke elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter § 58 a. Endvidere gælder bestemmelsen ikke for elektricitet produceret på VE-elproduktionsanlæg som nævnt i § 57, stk. 2, og § 57 c.
2) Elektricitet produceret som nævnt i stk. 8 på decentrale kraft-varme-anlæg med naturgas, biogas eller begge disse energikilder som brændsel, som har fået elproduktionstilskud efter den hidtidige § 2 b i lov om el­pro­duk­tion, jf. lovbekendtgørelse nr. 1331 af 30. november 2007.«
 
5.§ 8, nr. 3, ophæves.
     
   
6.§ 10 affattes således:
     
Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2, 3 og 4.
 
§ 10. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2, 3, 4 og 6.
Stk. 2. § 2, nr. 4 og 9, § 3, nr. 5-11, og § 4, nr. 14, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra ikrafttrædelsen.
 
Stk. 2. § 2, nr. 4 og 9, § 3, nr. 5-11, og § 4, nr. 14, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra ikrafttrædelsen.
Stk. 3. Klima- og energiministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens §§ 7 og 8 om ændringerne af elproduktionsloven og elforsyningsloven.
 
Stk. 3. §§ 1-9 finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fra lovens ikrafttræden udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra udlandet eller medbringes fra udlandet.
Stk. 4. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som tidsrummet for lovens ikrafttræden til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med told- og skatteforvaltningens tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancen, hvoraf der skal betales afgift.
 
Stk. 4. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som tidsrummet for lovens ikrafttræden til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med told- og skatteforvaltningens tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvoraf der skal betales afgift.
Stk. 5. Træder loven ikke i kraft en 1. januar, nedsættes bundfradraget, jf. § 9 c i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter som affattet ved denne lovs § 4, nr. 13, forholdsmæssigt.
 
Stk. 5. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse for de efterfølgende afgiftsforhøjelser pr. 1. januar 2010, pr. 1. januar 2011, pr. 1. januar 2012, pr. 1. januar 2013, pr.1. januar 2014, pr. 1. januar 2015 og frem.
Stk. 6. Klima- og energiministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen og virkningen af §§ 7 og 8 om ændringerne af elproduktionsloven og elforsyningsloven. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af disse bestemmelser træder i kraft eller får virkning på forskellige tidspunkter, og at dele af bestemmelserne får virkning på tidspunkter forud for ikrafttrædelsen.
Stk. 7. Træder loven ikke i kraft en 1. januar, nedsættes bundfradraget, jf. § 9 c i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter som affattet ved denne lovs § 4, nr. 13, forholdsmæssigt.
     
   
§ 12
     
   
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 78 af 8. februar 200, som ændret ved § 6 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 5 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 93 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 8 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 foretages følgende ændringer:
     
§ 33. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. For varer omfattet af § 1, nr. 2, med et afgiftspligtigt svovlindhold ydes i perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 2005 et særligt bundfradrag på 0,55 vægtpct. af varens vægt eksklusive vand for virksomheder registreret efter § 3 til formål nævnt i bilag til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter bortset fra formål nævnt i bilagets nr. 1 og 28, og hvor virksomheden har indgået aftale efter lov om statstilskud til dækning af kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. Det særlige bundfradrag for varer omfattet af § 1, nr. 2, med et afgiftspligtigt svovlindhold kan overføres til andre ovn- eller kedelanlæg inden for samme geografiske område, men kan ikke overføres til andre brændsler uanset stk. 4 og 5.
 
1.§ 33, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
     
Stk. 4. For virksomheder, der opgør afgiften efter § 6, stk. 1 og 2, skal det særlige bundfradrag efter stk. 1 og 2 opgøres for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg og fratrækkes den afgiftspligtige svovlmængde efter almindeligt bundfradrag, efter godtgørelse og efter fordeling af uudnyttet godtgørelse. Hvis det særlige bundfradrag efter stk. 1 og 2 i en afgiftsperiode for hvert enkelt brændsel i hvert enkelt ovn- eller kedelanlæg overstiger den afgiftspligtige svovlmængde efter almindeligt bundfradrag, efter godtgørelse og efter fordeling af uudnyttet godtgørelse, kan der ske overførsel af det uudnyttede særlige bundfradrag efter stk. 1 og 2 til andre brændsler omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5-7, der benyttes samtidig i samme ovn- eller kedelanlæg. De særlige bundfradrag efter stk. 1-3 kan ikke overføres til andre brændsler eller andre afgiftsperioder.
 
3. I § 33, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres «stk. 1-3« til: «stk. 1 og 2«.
Stk. 5. For virksomheder, der opgør afgiften efter § 6, stk. 3, skal det særlige bundfradrag efter stk. 1 og 2 henregnes til hvert brændsel for hvert ovn- eller kedelanlæg og fratrækkes den afgiftspligtige svovlmængde efter almindeligt bundfradrag og efter fordeling af uudnyttet almindeligt bundfradrag. Hvis det særlige bundfradrag efter stk. 1 og 2 overstiger den afgiftspligtige svovlmængde efter almindeligt bundfradrag og efter fordeling af uudnyttet almindeligt bundfradrag, kan der ske overførsel af det uudnyttede særlige bundfradrag efter stk. 1 og 2 til andre brændsler i samme ovn- eller kedelanlæg og til samme brændsel i andre ovn- eller kedelanlæg på samme geografiske sted, såfremt ovn- eller kedelanlæggene opfylder betingelserne for at kunne opnå særligt bundfradrag efter stk. 1 og 2. Det særlige bundfradrag efter stk. 1 og 2 kan ikke overføres til andre brændsler i andre ovn- eller kedelanlæg. De særlige bundfradrag efter stk. 1-3 kan overføres til andre afgiftsperioder inden for kalenderåret. For hver afgiftsperiode foretager virksomheden en acontoopgørelse af udledning af svovl, bundfradrag samt eventuelle uudnyttede særlige bundfradrag overført fra andre afgiftsperioder. Ved kalenderårets udløb foretages en endelig opgørelse af den samlede svovludledning fratrukket de akkumulerede særlige bundfradrag.
Stk. 6.
 
4. I § 33, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres «stk. 1-3« til: «stk. 1 og 2«.
Stk. 7. Til virksomheder, der fra kraftvarmeværker og hertil knyttede blokvarmecentraler får leveret varme, som omfattes af § 1, stk. 1, nr. 2 eller 5-7, og hvor den til virksomheden fakturerede og af virksomheden betalte svovlafgift af den til brug for leverancen medgåede mængde brændsel kan dokumenteres og udgør mindst 250.000 kr. pr. år, ydes en godtgørelse svarende til det særlige bundfradrag efter stk. 1 for varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5-7, og efter stk. 3 for varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, når anvendelsen sker til formål nævnt i proceslisten til kuldioxidafgiftsloven
, og når virksomheden har indgået en aftale efter lov om ændring af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug (aftaler om energieffektiviseringer m.v.). Leveres varmen kun i en del af året, nedsættes grænsen på 250.000 kr. forholdsmæssigt.
 
5.§ 33, stk. 7, der bliver stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Til virksomheder, der fra kraft-varme-værker og hertil knyttede blokvarmecentraler får leveret varme fra varer, som omfattes af § 1, stk. 1, nr. 5-7, og hvor den til virksomheden fakturerede og af virksomheden betalte svovlafgift af den til brug for leverancen medgåede mængde brændsel kan dokumenteres at udgøre mindst 250.000 kr. pr. år, ydes en godtgørelse svarende til det særlige bundfradrag efter stk. 1 for varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5-7, når anvendelsen sker til formål nævnt i proceslisten til kuldioxidafgiftsloven. Det er en betingelse for at opnå denne godtgørelse, at virksomheden har indgået aftale efter lov om ændring af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. (Aftaler om energieffektivisering m.v.) eller har tilladelse til udledning af CO2 efter § 9 i lov om CO2-kvoter. Det er endvidere en betingelse, at den leverede varme hidrører fra anlæg i kraft-varme-værker og hertil knyttede blokvarmecentraler, som er bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. i perioden fra 1. januar 1976 til 1. april 1995. Godtgørelsen ydes for en periode svarende til perioden med fradrag efter stk. 2. Leveres varmen kun i en del af året, nedsættes grænsen på 250.000 kr. forholdsmæssigt.«
     
   
§ 13
     
   
I lov nr. 1392 af 27. december 2008 om fremme af vedvarende energi, som ændret ved lov nr. 509 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:
     
30. I § 58, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., ændres »§ 57, stk. 2, og § 57 c« til: »§ 44, stk. 2, og § 47 i lov om fremme af vedvarende energi«.
 
1.§ 78, nr. 30, ophæves.
     
   
§ 14
     
   
I bekendtgørelse af lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 8. november 2006, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 528 af 17. juni 2008 og § 78 i lov nr. 1392 af 22. december 2008 og senest ved lov nr. 516 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:
     
   
1.§ 58, stk. 1, affattes således:
     
§ 58. Denne bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret på decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg med affald som brændsel, som har modtaget afregningspris fastsat efter bekendtgørelse nr. 786 af 21. august 2000
om elafregningspriser for decentrale elproducenter (treledstariffen). Bestemmelsen gælder ikke elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter § 58 a. Endvidere gælder bestemmelsen ikke for elektricitet produceret på VE-elproduktionsanlæg som nævnt i § 57.
Stk. 2-10. - - -
 
»§ 58. Der fastsættes efter nr. 1 og 2 pristillæg for følgende former for elektricitet:
1) Elektricitet produceret som nævnt i stk. 2-7 på decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg med affald som brændsel, som har modtaget afregningspris fastsat efter bekendtgørelse nr. 786 af 21. august 2000 om elafregningspriser for decentrale elproducenter (treledstariffen). Bestemmelsen finder ikke anvendelse på elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter § 58 a. Endvidere finder bestemmelsen ikke anvendelse for elektricitet produceret alene ved anvendelse af en eller flere vedvarende energikilder på elproduktionsanlæg, som har været omfattet af § 57, som affattet ved § 1, nr. 12, i lov nr. 495 af 9. juni 2004.
2) Elektricitet produceret som nævnt i stk. 8 på decentrale kraft-varme-anlæg med naturgas, biogas eller begge disse energikilder som brændsel, som har fået elproduktionstilskud efter § 2 b i lov om elproduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 1331 af 30. november 2007.«


Bilag 1

Tabel 1 A

»Bilag 2. Satser for gasafgiftslovens § 1, stk. 2

 
 
 
 
 
 
 
 
 
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Sats for naturgas og bygas
øre/Nm3
227,0
231,1
235,3
239,5
243,8
             

Bilag 3. Satser for gasafgiftslovens § 1, stk. 3

 
 
 
 
 
 
 
 
 
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Sats for gas til motorbrændstof
øre/Nm3
282,8
288,0
293,1
298,4
303,7
             

Bilag 4. Satser for gasafgiftslovens § 8, stk. 4

 
 
 
 
 
 
 
 
 
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
kr./GJ fjernvarme ab værk
45,9
46,7
47,5
48,4
49,3
             

Bilag 5. Satser for gasafgiftslovens § 10, stk. 9

             
 
 
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
52,8
53,9
54,8
44,7
45,5
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-værk
kr./GJ varme
42,3
43,1
43,8
35,7
36,4
             

Bilag 6. Satser for gasafgiftslovens § 10 a

 
 
 
 
 
 
 
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
Nedsættelse af tilbagebetaling
Pct.
7,8
7,7
7,7
         

Bilag 7. Satser for gasafgiftslovens § 8, stk. 10 og 11, § 10 b, § 10 c og § 10 d

             
 
 
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
57,3
58,4
59,4
60,5
61,6
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg
kr./GJ varme
45,8
46,7
47,5
48,4
49,3
             

Bilag 8. EU’s minimumsafgifter

 
 
 
Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ)/normal m3 (Nm3)
øre/Nm3
4,9
     

Tabel 1 B

Bilag 2

Satser for gasafgiftslovens § 1, stk. 2

 
 
                 
   
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan. 2015
Sats for naturgas og bygas
øre/Nm3
204,2
207,9
211,6
215,4
219,3
223,3
227,3
231,4
235,5
                     

Bilag 3

Satser for gasafgiftslovens § 1, stk. 3

 
 
                 
   
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan. 2015
Sats for gas til motor­brænd­stof
øre/Nm³
284,2
289,3
294,5
299,8
305,2
310,7
316,3
322,0
327,8
                     

Bilag 4

Satser for gasafgiftslovens § 8, stk. 4

 
 
                 
   
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan. 2015
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
kr./GJ fjernvarme ab værk
45,0
45,8
46,6
47,5
48,3
49,2
50,1
51,0
51,9
                     

Bilag 5

Satser for gasafgiftslovens § 10, stk. 9

 
 
                 
   
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan. 2015
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
52,50
53,45
54,41
55,39
56,38
57,40
58,43
59,48
60,55
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraftvarme-værk
kr./GJ varme
42,00
42,76
43,53
44,31
45,11
45,92
46,75
47,59
48,44
                     

Tabel 2 A

Bilag 2. Satser for mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1 og 8

             
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Satser ved dagtemperatur
 
 
 
 
 
 
1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
277,4
282,5
287,6
292,7
298,0
2) Anden gas- og dieselolie
øre/l
205,6
209,3
213,1
216,9
220,8
3) Let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.)
øre/l
266,9
271,8
276,7
281,6
286,6
4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.)
øre/l
247,9
252,4
257,0
261,5
266,2
5) Svovlfri diesel (svovlindhold højst 0,001 pct.)
øre/l
247,9
252,4
257,0
261,5
266,2
6) Svovlfri diesel med 6,8 pct. bio. (svovlindhold højst 0,001 pct.)
øre/l
246,6
251,1
255,7
260,1
264,8
7) Fuelolie
øre/kg
233,0
237,2
241,5
245,8
250,3
8) Fy­rings­tjære
øre/kg
209,7
213,5
217,3
221,3
225,2
9) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
277,4
282,5
287,6
292,7
298,0
10) Anden petroleum
øre/l
205,6
209,3
213,1
216,9
220,8
11) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l)
øre/l
456,7
464,9
473,3
481,8
490,5
12) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g/l)
øre/l
388,1
395,1
402,2
409,5
416,8
13) Blyfri benzin med 4,8 pct. bio. (blyindhold højst 0,013 g/l)
øre/l
381,5
388,4
395,4
402,6
409,8
14) Autogas (LPG)
øre/l
172,6
175,7
178,8
182,0
185,3
15) Anden flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof
øre/kg
317,4
323,1
328,9
335,0
340,9
16) Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)
øre/kg
263,7
268,4
273,3
278,2
283,2
17) Karburatorvæske
øre/l
429,2
437,1
445,0
453,0
461,1
18) Smøreolie og lign. under pos. 27.10, 34.03.19, 34.03.99, 38.19 i EU’s KN
øre/l
205,6
209,3
213,1
216,9
220,8
Energiafgift for benzinækvivalenter efter stk. 8
kr/GJ
118,1
120,3
122,4
124,7
126,9
Energiafgift for dieselækvivalenter efter stk. 8
Kr/GJ
69,1
70,4
71,7
72,9
74,2
Satser ved 15° C
 
 
 
 
 
 
1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
275,8
280,8
285,9
291,0
296,3
2) Anden gas- og dieselolie
øre/l
204,4
208,1
211,8
215,6
219,5
3) Let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.)
øre/l
265,4
270,2
275,1
280,0
284,9
4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.)
øre/l
246,5
250,9
255,5
260,0
264,7
5) Svovlfri diesel (svovlindhold højst 0,001 pct.)
øre/l
246,5
250,9
255,5
260,0
264,7
6) Svovlfri diesel med 6,8 pct. bio. (svovlindhold højst 0,001 pct.
øre/l
245,3
249,2
254,3
258,7
263,4
9) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
275,8
280,8
285,9
291,0
296,3
10) Anden petroleum
øre/l
204,4
208,1
211,8
215,6
219,5
11) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l)
øre/l
452,9
461,0
469,4
477,8
486,4
12) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g/l)
øre/l
384,9
391,8
398,8
406,1
413,3
13) Blyfri benzin med 4,8 pct. bio. (blyindhold højst 0,013 g/l)
øre/l
378,5
385,3
392,2
399,3
406,4
17) Karburatorvæske
øre/l
425,8
433,5
441,3
449,2
457,3
18) Smøreolie og lign. under pos. 27.10, 34.03.19, 34.03.99, 38.19 i EU’s KN
øre/l
204,4
208,1
211,8
215,6
219,5
             

Bilag 3. Satser for mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4

             
 
 
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter samt for forholdsmæssig nedsættelse
kr./GJ
45,9
46,7
47,5
48,4
49,3
             

Bilag 4. Satser for mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9

             
 
 
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
52,8
53,9
54,8
44,7
45,5
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-værk
kr./GJ varme
42,3
43,1
43,8
35,7
36,4
             

Bilag 5. Satser for mineralolieafgiftslovens § 11 a.

 
       
 
 
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
Nedsættelse af tilbagebetaling
Pct.
7,8
7,7
7,7
         

Bilag 6. Satser for mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 14 og 15, § 11 b, § 11 c og § 11 d

             
 
 
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
57,3
58,4
59,4
60,5
61,6
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg
kr./GJ varme
45,8
46,7
47,5
48,4
49,3
             

Bilag 7. EU’s minimumsafgifter

 
 
 
 
Enhed
EU’s minimumssatser
1) gas- og dieselolie til motorbrug
øre/l
15,8
2) anden gas- og dieselolie
øre/l
15,8
3) fuelolie
øre/kg
12,5
4) fyringstjære
øre/kg
11,3
5) petroleum til motorbrug
øre/l
15,8
6) anden petroleum
øre/l
15,8
7) autogas (LPG)
øre/l
16,5
8) anden flaskegas (LPG)
øre/kg
16,5
Satser ved 15° C
 
 
for varer nævnt under nr. 1 og 5
øre/l
15,7
 
 
«.

Tabel 2 B

Bilag 2. Satser for mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1

                     
   
1. jan.-31. dec. 2007
1. jan.-31. dec. 2008
1. jan.-31. dec. 2009
1. jan.-31. dec. 2010
1. jan.-31. dec. 2011
1. jan.-31. dec. 2012
1. jan.-31. dec. 2013
1. jan.-31. dec. 2014
Fra 1. jan. 2015
Satser ved dagtemperatur
                   
1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
278,7
283,7
288,8
294,0
299,3
304,7
310,2
315,8
321,5
2) Anden gas- og dieselolie
øre/l
185,7
189,0
192,4
195,9
199,4
203,0
206,7
210,4
214,2
3) Let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.)
øre/l
268,7
273,5
278,5
283,5
288,6
293,8
299,1
304,4
309,9
4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.)
øre/l
250,7
255,2
259,8
264,5
269,2
274,1
279,0
284,0
289,2
5) Svovlfri diesel (svovlindhold højst 0,001 pct.)
øre/l
248,7
248,7
259,8
264,5
269,2
274,1
279,0
284,0
289,2
6) Fuelolie
øre/kg
209,2
213,0
216,8
220,7
224,7
228,7
232,8
237,0
241,3
7) Fyringstjære
øre/kg
188,8
192,2
195,7
199,2
202,8
206,4
210,1
213,9
217,8
8) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
278,7
283,7
288,8
294,0
299,3
304,7
310,2
315,8
321,5
9) Anden petroleum
øre/l