Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0895

Resumé

Klager – en person – klagede over artikler i Ingeniøren og på ing.dk.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke er i besiddelse af de interne notater fra Forsvarets Materieltjeneste.

Det er Pressenævnets opfattelse af mediernes manglende eller utilstrækkelige kildekreditering i helt særlige tilfælde vil kunne indebære en tilsidesættelse af god presseskik over for kilden. Spørgsmålet om, hvorvidt Ingeniøren og ing.dk har tilsidesat ophavsretlige regler, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Nævnet kan derfor ikke tage stilling til, hvorvidt [K] burde have været angivet som ophavsmand til notaterne.

Det lægges til grund, at [K] indsendte de omtalte notater, som han under sin ansættelse i FMT havde været med til at udarbejde, og besvarede journalistens spørgsmål den 18. august 2009. Sådan som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at vurdere, i hvilket omfang oplysningerne i artiklen hidrører fra notaterne. Nævnet har videre ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt der er bragt oplysninger, der burde berigtiges. Nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af Ingeniøren og ing.dk for at undlade at angive klager som kilde og for at undlade at berigtige artiklerne.

[K] har klaget til Pressenævnet over to artikler i Ingeniøren og fire artikler på ing.dk den 21. august 2009, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[K] er i artiklen ”Forsvaret betaler også overpris for ammunitionscontainere” omtalt som ”den ene ingeniør er efterfølgende blevet fyret”.

1 Sagsfremstilling

Ingeniøren bragte den 21. august 2009 artiklen ”Notater: Forsvaret betaler massiv overpris for lejrudstyr” med underoverskriften ”Dokumenter fra Forsvarets Materieltjeneste advarer om markante overpriser ved køb af simpelt lejrmateriel. Forsvaret afviser kritikken. ” Af artiklen fremgik følgende:

”Forsvaret betaler flere gange markedsprisen for helt basalt materiel - der desuden er for dyrt i drift.Sådan lyder kritikken i interne notater fra Forsvarets Materieltjeneste, FMT, som Ingeniøren er i besiddelse af. Notaterne er udarbejdet på opfordring fra ledelsen i FMT og drejer sig om 500 styk container- og lejrmateriel med en samlet anskaffelsespris på 150 mio. kr.…

Sagen drejer sig blandt andet om 115 containere samt 120 styk 18 kW airconditionanlæg.

Ifølge ingeniørens oplysninger betaler FMT gennem en rammeaftale 284.000 kr. pr. isoleret container uden modificeringer hos Danish Container Supply, og det beløb er ifølge flere containervirksomheder cirka ti gange så højt som markedsprisen. Derudover er de indkøbte airconditionanlæg ifølge notaterne markant dyrere at have kørende i forhold til almindelige hyldevarer, fordi de ikke er ”driftsøkonomisk optimale”.

Med en kWh-pris på seks kroner i Camp Bastion, Afghanistan, løber drifts- og anskaffelsesomkostningerne over ti år ifølge notatet op på 1,35 mia. kr. for de 500 stk. container- og lejrmateriel.

Det tal er fem gange højere, end det ville være ved indkøb af ”det optimale materiel, der eksisterer som standard hyldevarer på markedet i dag”, hedder det i notatet.

FMT vil hverken be- eller afkræfte prisen på 284.000 kr. for standardcontainerne, og man ønsker heller ikke at kommentere på beregningerne i notatet, da grundlaget for den præcise beregning er ukendt.

»Det er blandt andet uklart, om vurderingen er baseret på, at samtlige containere og alt disponibelt lejrmateriel er i drift hele tiden, hvilket ikke er tilfældet. Containerne er indkøbt over en mangeårig periode, og de ældste systemer kan naturligvis ikke have samme driftsøkonomi som nye hyldevarer,« oplyser FMT.”

Ingeniøren bragte samme dag en artikel under overskriften ”Rapport: Fejl og mangler præger forsvarets lejrudstyr” og underoverskriften ”Store dele af de danske soldaters container- og lejrmateriel er præget af fejl og mangler, lyder kritik internt i forsvaret. Fejlfyldt materiel for millioner sendes blandt andet til Afghanistan.”Af artiklen fremgik bl.a. følgende:

”De danske soldater i Afghanistan er omgivet af materiel, der ikke lever op til en lang række Nato-krav og kontraktspecifikationer og som i visse tilfælde er direkte farligt for den personlige sikkerhed i lejrene.

Sådan lyder kritikken i en række dokumenter fra Forsvarets Materieltjeneste, FMT, der påpeger en lang række fejl og mangler ved ofte helt nyanskaffet materiel, der blandt andet anvendes i de danske lejre.

Flere forskellige problemer

Dokumenterne opremser flere problemer ved materiellet omkring manglende opfyldelse af danske regler, rammeaftaler med leverandører og Nato-standarder (Stanag). Blandt det problemfyldte materiel, der behandles, er eksempelvis 90 drivmiddeltanke, der ikke overholder Nato-kravene. Tankene skal ifølge kontrakten mellem FMT og leverandøren, HMK Bilcon, fungere fejlfrit i omgivelsestemperaturer på op til 60 grader, men tankene får driftsproblemer ved 45 grader, hvilket angiveligt har medført flere havarier af pumper og dieselmotorer på tankanlæggene i blandt andet Camp Bastion, Afghanistan.

I notatet står desuden, at 115 containere indkøbt af forsvaret ikke overholder kravene i kontrakten eller gældende dansk lovgivning, da der ikke benyttes brandklasse 1 materialer til isolering.

Desuden har forsvaret ifølge notatet indkøbt seks ammunitionscontainere, der ikke overholder ATEX-reglementet (ATmosphere EXplosive) omkring eksplosionsfarligt miljø og derfor må udskiftes.”

ing.dk bragte samme dag identiske artikler og bragte desuden artiklen ”Forsvaret betaler også overpris for ammunitionscontainere” med underoverskriften ”Et dansk firma har reelt monopol på at levere containere til Forsvaret, som derfor ifølge konkurrenterne betaler mindst 150.000 kroner for meget per styk. Forsvaret går derimod i rette med notat fra egne medarbejdere”. Af artiklen fremgik bl.a. følgende:

”Forsvarets Materieltjeneste, FMT, afviser fredag [21. august 2009] eftermiddag i en pressemeddelelse [med overskriften ”FMT betaler ingen overpris”], at Danmark betaler overpris for lejrmateriel. Det dokumenterer en række interne notater, som Ingeniøren er i besiddelse af, ellers. Notaterne er udarbejdet af to teknisk ansvarlige ingeniører efter opfordring fra FMT-ledelsen.

Den ene ingeniør er efterfølgende blevet fyret, mens den anden ingeniør stadig er ansat i FMT. Han ønsker dog ikke at kommentere notaterne.

Sagen drejer sig blandt andet om en række containere, hvor FMT anvender firmaet Danish Container Supply som leverandør i forbindelse med en rammeaftale, der er indgået efter udbud.

Chefen for FMT, generalløjtnant Per Ludvigsen, går på FMT's hjemmeside i rette med Ingeniørens artikler. Han udtaler blandt andet, at »af de indkomne tilbud valgte FMT det tilbud, der bedst opfyldte de stillede krav – og som tillige var det billigste«.

Det har fredag eftermiddag ikke været muligt få en kommentar fra FMT.”

ing.dk bragte herudover artiklen ”Forsvaret betaler fem gange overpris for aircondition til Afghanistan” med underoverskriften ”Interne notater fra Forsvarets Materieltjeneste advarer om markante overpriser ved køb af simpelt lejrmateriel som containere og aircondition til de danske soldater”. Af artiklen fremgik bl.a. følgende:

”Fra andre kilder erfarer Ingeniøren, at FMT gennem en rammeaftale betaler 284.000 kroner pr. isoleret container uden modificeringer hos Danish Container Supply, og det beløb er ifølge flere containervirksomheder cirka ti gange så højt som markedsprisen.”

Ingeniørens journalist kontaktede den 14. august 2009 pr. e-mail [K] og stillede følgende spørgsmål:

”1. Du skriver selv, at forsvarets overforbrug kunne være undgået ved at benytte sig af COTS-hyldevarer. Jeg tænker især på de 120 aircondition anlæg samt containerne.

2. De 120 aircondition anlæg fra Dantherm går jeg ud fra er modellen ACM 18. Hvad er alternativet til denne model? Og kan alternativet overhovedet bruges til opgaverne i Afghanistan?

3. De bestilte containere fra DCS, som du selv er inde på, virker ret dyre. Men er de ikke dyre, fordi de bliver stoppet med dyrt udstyr? Og har du nogle prislister over det udstyr du, du selv nævner. Jeg har anmodet om aktindsigt, men hvis du ligger inde med prislister osv., ville det være en stor hjælp, da behandlingstiden er lang.”

[K] besvarede ved e-mail af 18. august 2009 spørgsmålene. Af klagers mail fremgik bl.a. følgende:

”ad 3. Prisen som Forsvarets Materieltjeneste – FMT i henhold til kontrakten betaler pr. isoleret 20-fod container, som er tom (dvs. uden udstyr!) 284.000,00 kr.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [K]s synspunkter

[K] har anført, at artiklerne omtaler tre FMT-notater af henholdsvis april, juli og november 2008, som han fremsendte til mediet med sine notater. Klagers historie og dokumentation er offentliggjort uden nogen aftale med klager vedrørende rettighederne.

Notaterne er udarbejdet af klager og en tidligere kollega som systemansvarlige ingeniører. Notaterne indeholder ikke kritik, men er lovpligtige underretninger, som han som ansvarlig offentlig er forpligtet til at underrette overordnede chefer om, når man under udførelsen af arbejdet konstaterer ulovlige forhold. Notaterne indeholder løsningsforslag og indeholder således hverken ”kritik” eller ”advarer”, der opfattes som negative begreber.

[K] har anført, at forsvaret benytter materiel, der er indkøbt til overpriser, og at der derved sker et groft misbrug af offentlige midler. Forsvaret overholder ikke gældende lovgivning, hvilket medfører personfare. Ingeniøren har navnlig fejlciteret notaterne vedrørende beløb og antal og fejlinformeret om sagens rette sammenhæng. Klager fremsendte ved mail af 19. august 2009 - efter at have gennemlæst to af artiklerne – sine uddybende kommentarer og rettelser til Ingeniøren og bad mediet angive kildeinformationen til FMT-notaterne. Trods dette, er han ikke anført som kilde, og artiklerne er ikke berigtiget.

2.2 Ingeniøren og ing.dk’s synspunkter

Ingeniøren har anført, at oplysningerne i artiklerne er baseret på dokumenter fra FMT, som [K] på eget initiativ har sendt til Ingeniøren. [K]s personlige kommentarer var påført med kuglepen. Det er forholdene i notaterne, og ikke kuglepenstilføjelserne, der er viderebragt i artiklerne. Ingeniøren har ikke kunnet identificere faktiske fejl i forhold til oplysningerne i de originale dokumenter fra FMT, og der har derfor ikke været grundlag for genmæle. Inden offentliggørelsen blev kritikken forelagt for FMT.

Ingeniøren besluttede at undlade at bruge klager og den anden ingeniør som kilder. For så vidt angår klager, var hans afskedigelsessag ikke afsluttet på offentliggørelsestidspunktet. Af samme årsag er han heller ikke navngivet i artiklen, og han har ikke medvirket i artiklerne. Dokumenterne tilhører forsvaret og er navngivet som ”interne dokumenter fra FMT”, hvilket de også er. [K] har ingen særlige rettigheder hertil og har ikke stillet betingelser for sin udlevering af dokumenterne til Ingeniøren før nu. Klager er også under Pressenævnets sag fortsat med at fremsende dokumenter til Ingeniøren og har siden første kontakt i maj fremsendt over 220 e-mails, hvor over halvdelen har haft vedhæftninger fra FMT. Disse skulle indeholde dokumentation for klagers påstande.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Hans Peter Blicher, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke er i besiddelse af de interne notater fra Forsvarets Materieltjeneste.

Det er Pressenævnets opfattelse af mediernes manglende eller utilstrækkelige kildekreditering i helt særlige tilfælde vil kunne indebære en tilsidesættelse af god presseskik over for kilden. Spørgsmålet om, hvorvidt Ingeniøren og ing.dk har tilsidesat ophavsretlige regler, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Nævnet kan derfor ikke tage stilling til, hvorvidt [K] burde have været angivet som ophavsmand til notaterne.

Det lægges til grund, at [K] indsendte de omtalte notater, som han under sin ansættelse i FMT havde været med til at udarbejde, og besvarede journalistens spørgsmål den 18. august 2009. Sådan som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at vurdere, i hvilket omfang oplysningerne i artiklen hidrører fra notaterne. Nævnet har videre ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt der er bragt oplysninger, der burde berigtiges. Nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af Ingeniøren og ing.dk for at undlade at angive klager som kilde og for at undlade at berigtige artiklerne.

Afgjort den 23. november 2009