Den fulde tekst

Fremsat den 25. februar 2010 af økonomi‑ og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om markedsføring

(Faktureringspligt for regningsarbejde og ændring af forbrugerombudsmandens ansættelsesvilkår)

§ 1

I lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 839 af 31. august 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, ændres »og stk. 6« til: »og stk. 8«.

2. I § 2, stk. 3 , ændres »§ 13, stk. 2 og 4« til: »§ 13, stk. 2, 4-6«.

3. I § 13, stk. 3 , ændres »stk. 6 « til: »stk. 8«.

4. § 13, stk. 4 , ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 4. Når en tjenesteydelse er udført efter regning, skal der tilstilles forbrugeren en specificeret regning, der sætter denne i stand til at kontrollere prisen for de varer og tjenesteydelser, der indgår i ydelsen. Forbrugeren skal have følgende oplysninger:

1) Timepris

2) Timeforbrug

3) Materialeforbrug, hvor det har betydning for prisen på tjenesteydelsen.

Stk. 5. Den erhvervsdrivende kan helt eller delvis erstatte oplysningerne nævnt i stk. 4, nr. 1-3, med andre oplysninger, hvis dette er efter aftale med forbrugeren, eller hvis det følger af branchesædvane inden for det pågældende område.

Stk. 6. Den erhvervsdrivende skal på forbrugerens begæring i særlige situationer give yderligere oplysninger, som sætter forbrugeren i stand til at kontrollere prisen for de varer og tjenesteydelser, der indgår i ydelsen.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.

5. I § 13, stk. 6, nr. 1 , der bliver stk. 8, nr. 1, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.

6. I § 15, stk. 1 , ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

7. § 22, stk. 3 , affattes således:

»Stk. 3. Forbrugerombudsmanden udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren for et tidsrum på op til 6 år med mulighed for forlængelse med op til i alt 3 år. Genudnævnelse som forbrugerombudsmand efter udløb af den fastsatte periode kan kun ske efter fornyet opslag. Ved genudnævnelse finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse. Forbrugerombudsmanden kan kun afskediges uden ansøgning, såfremt afskeden er begrundet i helbredsmæssige årsager, eller såfremt den pågældende som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse eller mislighed er uskikket til at forblive i stillingen. Ansættelsen ophører automatisk ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år. Forbrugerombudsmanden skal opfylde de almindelige betingelser for at blive dommer.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2010.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og baggrund

Dette lovforslag har til formål at indføre en generel pligt for erhvervsdrivende til at udstede en regning til forbrugere for regningsarbejde, som den erhvervsdrivende har udført for forbrugeren, og hvor der ikke forud for tjenesteydelsen er aftalt en fast pris. Lovforslaget har endvidere til formål at ændre forbrugerombudsmandens ansættelsesvilkår.

I Afbureaukratiseringsplanen ’LET Administration’ fremgår det som et selvstændigt initiativ, at regeringen vil ophæve de eksisterende faktureringsbekendtgørelser. Ifølge disse bekendtgørelser, som gælder både erhvervsdrivende imellem og mellem erhvervsdrivende og forbrugere, har den erhvervsdrivende pligt til at udstede en faktura for regningsarbejde. Bekendtgørelserne gælder primært for håndværksmæssige arbejder.

For at opretholde et højt forbrugerbeskyttelsesniveau indsættes samtidig i markedsføringsloven en generel faktureringsforpligtelse for regningsarbejde. Regningen skal sætte forbrugeren i stand til at orientere sig om, hvilke arbejder og materialer den samlede tjenesteydelse indeholder. Der foreslås indført en pligt for den erhvervsdrivende til at oplyse timepris, timeforbrug og evt. materialeforbrug, hvor dette har betydning for prisen på tjenesteydelsen. Derudover kan forbrugeren i særlige situationer anmode om yderligere oplysninger, der sætter forbrugeren i stand til at kontrollere prisen for de varer og tjenesteydelser, der indgår i prisen.

Faktureringspligten i markedsføringsloven vil alene gælde mellem erhvervsdrivende og forbrugere.

Der er i de senere år sket en betydelig udvikling i forbrugerombudsmandens opgavevaretagelse og tilsynsbeføjelser, som medfører et øget behov for, at forbrugerombudsmanden får mulighed for at fortsætte i en periode ud over 6 år. I dag udnævner økonomi- og erhvervsministeren forbrugerombudsmanden for en periode af 6 år uden mulighed for forlængelse eller genansættelse. Muligheden for at forlænge ansættelsen skal sikre, at der skabes den fornødne kontinuitet, så forbrugerombudsmanden har den tilstrækkelige tid til at påvirke og følge op på initiativer inden for de forskellige brancheområder, samt at forbrugerombudsmanden får mulighed for at følge op på og udnytte de erfaringer og den viden, som han har fået gennem sit virke.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Faktureringspligt

2.1.1. Gældende ret

Ifølge markedsføringslovens § 13, stk. 4, skal en erhvervsdrivende efter anmodning give forbrugeren en faktura for regningsarbejde. Fakturaen skal sætte forbrugeren i stand til at kontrollere prisen for de varer og tjenesteydelser, der indgår i ydelsen.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en generel faktureringspligt i markedsføringsloven for regningsarbejde. Bestemmelsen skal sikre, at der bibeholdes et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, når de eksisterende faktureringsbekendtgørelser ophæves. Bestemmelsen vil kun gælde i forholdet mellem erhvervsdrivende og forbrugere. Omfanget af faktureringspligten vil blive større, da en række erhverv, som ikke er omfattet af de eksisterende bekendtgørelser, vil blive omfattet af faktureringspligten, fx juridisk bistand. Derimod vil kravet til detaljeringsgraden i fakturaerne blive væsentligt mindre, da forbrugeren ifølge bestemmelsen kun skal have oplysninger om timepris og om timeforbrug samt materialeforbrug, hvor dette har betydning for prisen på tjenesteydelsen Forbrugeren vil dog efter begæring i særlige situationer kunne få flere oplysninger, som kan være relevante for at kontrollere regningens indhold. Der vil være tale om oplysninger, som man med rimelighed kan forvente, at en virksomhed kan skaffe, uden at det bliver uforholdsmæssigt byrdefuldt. Det vil bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Formålet med ophævelsen af faktureringsbekendtgørelserne og indførelsen af en generel faktureringspligt er således, at der opretholdes en høj grad af forbrugerbeskyttelse, samtidig med, at de erhvervsdrivendes administrative byrder lettes og regelgrundlaget forenkles.

Forbrugerstyrelsen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil, blandt andet via dialog med brancherne, løbende følge konsekvenserne af de nye faktureringsregler.

Markedsføringslovens § 13, stk. 6, der med lovforslagets gennemførelse vil blive stk. 8, giver økonomi- og erhvervsministeren bemyndigelse til efter forhandling med vedkommende minister samt repræsentanter for forbrugerne og relevante erhvervsorganisationer ved bekendtgørelse at fastsætte særregler om og undtagelser fra stk. 4. Hvis den generelle faktureringspligt i den foreslåede § 13, stk.4 er uhensigtsmæssig for visse typer af tjenesteydelser, kan økonomi- og erhvervsministeren således udstede særregler for disse tjenesteydelser.

2.2. Forbrugerombudsmandens ansættelsesvilkår

2.2.1. Gældende ret

Ifølge markedsføringslovens § 22, stk. 3, udnævner økonomi- og erhvervsministeren forbrugerombudsmanden for en periode af 6 år uden mulighed for forlængelse eller genansættelse.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ændring af § 22, stk. 3, medfører, at der skabes mulighed for at forlænge forbrugerombudsmandens ansættelsesperiode med yderligere 3 år, så den samlede ansættelsesperiode bliver i alt 9 år. Der vil derefter være mulighed for genansættelse efter sædvanlig ansættelsesprocedure.

Muligheden for at forlænge ansættelsen skal sikre, at der skabes den fornødne kontinuitet, så forbrugerombudsmanden har den tilstrækkelig tid til at påvirke og følge op på initiativer inden for de forskellige brancheområder, samt at forbrugerombudsmanden får mulighed for at følge op på og udnytte de erfaringer og den viden, som han har fået gennem sit virke.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlig

Lovforslaget skønnes ikke at ville medføre økonomiske og administrative omkostninger for det offentlige.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Da den generelle faktureringspligt i markedsføringsloven erstatter de hidtil gældende faktureringsbekendtgørelser, og da reglerne fremover kun gælder mellem erhvervsdrivende og forbrugere, samtidig med at detaljeringsgraden bliver formindsket, vil der samlet set med lovændringen og ophævelsen af faktureringsbekendtgørelserne ske væsentlige administrative lettelser for erhvervslivet. Ophævelsen af disse bekendtgørelser medfører en administrativ lettelse for de erhvervsdrivende på op til 302 mio. kr. Beregningerne er lavet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering.

Indførelsen af en generel faktureringspligt, vil isoleret set medføre en stigning i de administrative byrder for erhvervslivet på 47 mio. kr. Samlet set betyder dette, at ændringen vil betyde en administrativ nettolettelse på op til 255 mio. kr.

Der forventes at være en række omstillingsbyrder for erhvervslivet, da der nu ikke længere vil være en pligt efter faktureringsbekendtgørelserne til i fakturaerne at give en lang række specifikke oplysninger.

Forslaget skønnes i øvrigt ikke at ville medføre økonomiske og administrative omkostninger for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Høring

Forslaget har været i høring hos følgende organisationer og myndigheder:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Begravelse Danmark, Brancheorganisationen ForbrugerElektronik, Bryggeriforeningen, CAD - Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, DAF - Danmarks Automobilforhandler Forening, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Fotohandler Forening, Danmarks Optikerforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Skohandlerforening, Danmarks Sportshandler-Forening, Dansk Annoncørforening, Dansk Byggeri, Dansk Dagligvareleverandør Forening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Fagpresse, Dansk Fysioterapeuter, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Marketing Forum, Dansk Postordre handel, Dansk Tandlægeforening, Dansk Tandplejerforening, Dansk Textil & Beklædning, Dansk Textil Union, Danske Andelsselskaber, Danske Bedemænd, Danske Biludlejere, Danske Mediers Forum, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, Dansk Kredit Råd, De Danske Bilimportører, Den Almindelige Danske Lægeforening, Den Danske Dyrlægeforening, DSK - De Samvirkende Købmænd; FDB, FDM, FEHA, Finans og Leasing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Dagligvare Grossister, Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH), Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM), Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, Gorrissen Federspiel, HORESTA, Håndværksrådet, Indenrigs- og sundhedsministeriet, It- og Telestyrelsen, IT-Brancheforeningen, ITEK, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Kulturministeriet, Landbrugsrådet, Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter, Liberale Erhvervs Råd, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Møbelhandlernes Centralforening, Nærbutikkernes Landsforening, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Radio- og tv-nævnet, Realkreditrådet, SAS, Skatteministeriet, Søsportens Brancheforening, Tekniq, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Transportministeriet, TV2/Reklame, TVDanmark A/S, Undervisningsministeriet og Vin og Spiritus Organisationen i Danmark (V.S.O.D.).

9. Sammenfattende skema

 
Positive konsekvenser/mindre udgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Ingen
Ingen
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Beregningerne lavet af Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering viser, at ophævelsen af de eksisterende faktureringsbekendtgørelser for regningsarbejde, der sker samtidig med indførelsen af en generel faktureringspligt i markedsføringsloven, medfører en administrativ lettelse for de erhvervsdrivende på op til 302 mio. kr. årligt.
Center for Kvalitet i ErhvervsRegulerings foreløbige vurdering viser, at der isoleret set vil være tale om en stigning i de administrative byrder for erhvervslivet på 47 mio. kr. årligt.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvens af, at det foreslås, at der indsættes en ny § 13, stk. 5 og 6 i loven, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 2

Lovens § 2, stk. 3, angiver de bestemmelser, som ikke finder anvendelse på virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed. Det foreslås, at § 13, stk. 5 og 6 tilføjes, så disse bestemmelser ikke finder anvendelse på finansielle virksomheder. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvens af, at det foreslås, at der indsættes en ny § 13, stk. 5 og 6 i loven.

Til nr. 4

Med forslagets § 1, nr. 4, foreslås der indført i en § 13, stk. 4, en generel forpligtelse for erhvervsdrivende, der udfører tjenesteydelser efter regning, til at give forbrugeren en specificeret regning, der sætter forbrugeren i stand til at kontrollere prisen for de materialer og tjenesteydelser, der indgår i ydelsen. Denne generelle faktureringspligt skal, i de tilfælde hvor der ikke på forhånd er opgivet en fast pris for tjenesteydelsen, sikre forbrugeren et grundlag for at kunne vurdere, om den pris, som den erhvervsdrivende forlanger for en tjenesteydelse, er berettiget. Der skal ifølge bestemmelsen gives oplysninger om timepris og om timeforbrug, samt om eventuelt materialeforbrug, hvor dette har betydning for prisen på tjenesteydelsen. For så vidt angår materialeforbrug vil det i nogle situationer være muligt at angive dette, men materialeforbruget vil ikke nødvendigvis have betydning for prisen. Det kunne fx være ved juridisk arbejde, hvor det nok vil være muligt at angive mængden af brugt papir, men hvor det ikke vil have betydning for prisen på den leverede tjenesteydelse. I sådanne tilfælde kan den erhvervsdrivende undlade at oplyse om materialeforbruget. Mindre mængder af hjælpematerialer kan endvidere angives som en samlet post, således at den erhvervsdrivende ikke skal redegøre for hver enkelt lille del, der er brugt til at udføre tjenesteydelsen. Det vil således være muligt for den erhvervsdrivende at angive materialer som søm, skruer og lignende hjælpematerialer under en samlet post. Den samlede post, der angiver omfanget af hjælpematerialer, skal blandt andet ses i forhold til det samlede materialeforbrug.

Udover disse oplysninger kan der være behov for, at yderligere oplysninger gives i en regning, for at forbrugeren kan få et fyldestgørende billede af, hvad den samlede pris for tjenesteydelsen indeholder. Se nærmere om dette under bemærkninger til den foreslåede § 13, stk. 5 nedenfor.

Den foreslåede § 13, stk. 4, nr. 1-3 er ikke til hinder for, at den erhvervsdrivende kan give forbrugeren flere oplysninger. Dette kan fx være oplysninger om grundgebyr, kørsel mv.

Med den foreslåede § 13, stk. 5, kan den erhvervsdrivende helt eller delvist erstatte oplysningerne i stk. 4, nr. 1-3 med andre oplysninger, hvis dette er aftalt med forbrugeren, eller hvis det følger af branchesædvane. Det vil således være muligt for de erhvervsdrivende at erstatte oplysningerne nævnt i den foreslåede § 13, stk. 4, nr. 1-3, med oplysninger om fx standardpriser mv. Ligeledes kan den del af den samlede faktura, der vedrører arbejde udført af underentreprenører eller underleverandører, angives som et samlet beløb. Dette svarer til, hvad der i dag er gældende på fx byggeområdet.

Det kan i nogle tilfælde være mere til forbrugerens gavn, at få andre oplysninger end de oplysninger, der er foreslået i § 13, stk. 4. Fx kan standardpriser hjælpe forbrugeren til direkte at sammenligne prisen for en bestemt ydelse hos flere tjenesteudbydere. Det har fx været muligt med hjemmel i de eksisterende faktureringsbekendtgørelser at fakturere en standardpris. Der har således i visse brancher – som fx autoreparationsbranchen - udviklet sig en sædvane om at fakturere standardpriser for visse standardydelser. Der er også i andre brancher, end de brancher, der er omfattet af en af de eksisterende faktureringsbekendtgørelser, udviklet en praksis for at give andre oplysninger end de oplysninger, der er nævnt i den foreslåede § 13, stk. 4. Dette er fx tilfældet i tandlægebranchen, hvor det er oplyst, at hovedparten af tandlægers regninger består af ydelser, der er aftalt i tandlægeoverenskomsten med meget specifikke ydelsesbeskrivelser og faste priser.

Derudover skal den erhvervsdrivende med den foreslåede § 13, stk. 6, på forbrugerens begæring i særlige situationer give yderligere oplysninger, som sætter forbrugeren i stand til at kontrollere prisen for de varer og tjenesteydelser, der indgår i prisen. Forbrugeren kan anmode om disse yderligere oplysninger, efter at have modtaget fakturaen.

Baggrunden for denne foreslåede bestemmelse er, at der kan forekomme situationer, hvor forbrugeren vil have brug for at få yderligere oplysninger for at kunne bedømme elementerne af ydelsen og prisen herfor. Disse oplysninger vil forbrugeren have krav på at få efter anmodning. Man kan fx forestille sig, at det samlede beløb er væsentlig udover, hvad man sædvanligvis kan forvente, at den pågældende ydelse koster. I det tilfælde kan forbrugeren anmode om at få beløbet specificeret. Der kan også være situationer, hvor det vil være relevant for forbrugeren at få oplysninger om et grundgebyr, kørsel eller brug af ekstern arbejde.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensrettelse af § 13, stk. 6, der med lovforslaget bliver § 13, stk. 8.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensrettelse af § 15, stk. 1.

Til nr. 7

I dag udnævner økonomi- og erhvervsministeren forbrugerombudsmanden for en periode på 6 år uden mulighed for forlængelse eller genansættelse. Den foreslåede ændring af § 22, stk. 3, medfører, at der skabes mulighed for at gøre ansættelsesperioden kortere end 6 år og for at forlænge forbrugerombudsmandens udnævnelsesperiode med yderligere 3 år, til i alt op til 9 år.

En førstegangsudnævnelse af forbrugerombudsmanden vil normalt som i dag ske for en 6 års periode dog med mulighed for forlængelse med 3 år, så udnævnelsesperioden i første omgang i alt kan blive på op til 9 år.

Ved genudnævnelse finder det foreslåede 1. pkt. tilsvarende anvendelse. Såfremt forbrugerombudsmanden fremover genudnævnes efter genopslag af stillingen, vil det være hensigtsmæssigt, at denne genudnævnelse som udgangspunkt ikke sker for en periode på 6 år.

Det er således ikke hensigten, at der skal være begrænsninger i, hvor mange gange forbrugerombudsmanden vil kunne blive genudnævnt, men genudnævnelse efter 9 år vil skulle ske efter, at stillingen er slået op, så der søges på linje med andre ansøgere til stillingen.

Til § 2

Det foreslås, at de foreslåede ændringer træder i kraft den 1. juli 2010.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lovgivning

Gældende formulering
 
Lovforslaget
     
   
§ 1
   
I markedsføringsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 839 af 31. august 2009, foretages følgende ændringer:
§ 2. ---
   
Stk. 2. §§ 1 og 3, § 12 a, § 13, stk. 3 og stk. 6, nr. 1, finder ikke anvendelse på finansielle virksomheder, i det omfang økonomi- og erhvervsministeren har udstedt regler på det pågældende område.
 
1. I § 2, stk. 2, ændres »og stk. 6« til: »og stk. 8«.
Stk. 3. § 13, stk. 2 og 4, og §§ 15 og 16 finder ikke anvendelse på finansielle virksomheder.
 
2. I § 2, stk. 3, ændres »§ 13, stk. 2 og 4« til: »§ 13, stk. 2, 4-6«.
     
§ 13. ---
   
Stk. 1-2. ---
   
Stk. 3. Når der ved annoncering eller på anden måde i markedsføringsmateriale oplyses om prisen for varer eller tjenesteydelser, skal oplysningerne opfylde kravene i stk. 1 eller 2, § 14 samt de i medfør af stk. 6 fastsatte regler. Såfremt en fabrikant, importør eller grossist i annoncer, i reklamer eller på anden måde foreslår en pris for videresalg til forbrugerne, skal det udtrykkeligt angives, at prisen er vejledende. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for mundtlige prisoplysninger.
 
3. I § 13, stk. 3, ændres »stk. 6 « til: »stk. 8«.
   
4.§ 13, stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes:
Stk. 4. Når en tjenesteydelse er udført efter regning, skal der på forbrugerens begæring tilstilles denne en specificeret regning, der sætter forbrugeren i stand til at kontrollere prisen for de varer og tjenesteydelser, der indgår i ydelsen.
 
»Stk. 4. Når en tjenesteydelse er udført efter regning, skal der tilstilles forbrugeren en specificeret regning, der sætter denne i stand til at kontrollere prisen for de varer og tjenesteydelser, der indgår i ydelsen. Forbrugeren skal have følgende oplysninger:
   
1) Timepris
   
2) Timeforbrug
   
3) Materialeforbrug, hvor det har betydning for prisen på tjenesteydelsen.
   
Stk. 5. Den erhvervsdrivende kan helt eller delvis erstatte oplysningerne nævnt i stk. 4, nr. 1-3, med andre oplysninger, hvis dette er efter aftale med forbrugeren, eller hvis det følger af branchesædvane inden for det pågældende område.
   
Stk. 6. Den erhvervsdrivende skal på forbrugerens begæring i særlige situationer give yderligere oplysninger, som sætter forbrugeren i stand til at kontrollere prisen for de varer og tjenesteydelser, der indgår i ydelsen.«
Stk. 5-6. ---
 
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.
     
Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister samt repræsentanter for forbrugerne og relevante erhvervsorganisationer fastsætte regler om
   
1) særregler om og undtagelser fra stk. 1-4, herunder regler om oplysninger i forbindelse med ydelse af kredit,
 
5. I § 13, stk. 6, nr. 1, der bliver stk. 8,nr. 1, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.
     
§ 15. Såfremt størrelsen eller opkrævningen af et gebyr, jf. § 13, stk. 5, der ikke er reguleret ved lov, i et løbende kontraktforhold kan ændres til ugunst for forbrugeren, skal betingelserne herfor være klart fremhævet i kontrakten.
 
6. I § 15, stk. 1, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
     
§ 22. ---
   
Stk. 1-2. ---
 
7.§ 22, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. Forbrugerombudsmanden udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren for et tidsrum af 6 år og kan kun afskediges uden ansøgning, såfremt afskeden er begrundet i helbredsmæssige årsager, eller såfremt den pågældende som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse eller mislighed er uskikket til at forblive i stillingen. Ansættelsen ophører automatisk ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år. Forlængelse eller genansættelse kan ikke finde sted. Forbrugerombudsmanden skal opfylde de almindelige betingelser for at blive dommer.
 
»Stk. 3. Forbrugerombudsmanden udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren for et tidsrum på op til 6 år med mulighed for forlængelse med op til i alt 3 år. Genudnævnelse som forbrugerombudsmand efter udløb af den fastsatte periode kan kun ske efter fornyet opslag. Ved genudnævnelse finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse. Forbrugerombudsmanden kan kun afskediges uden ansøgning, såfremt afskeden er begrundet i helbredsmæssige årsager, eller såfremt den pågældende som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse eller mislighed er uskikket til at forblive i stillingen. Ansættelsen ophører automatisk ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år. Forbrugerombudsmanden skal opfylde de almindelige betingelser for at blive dommer.«
     
   
§ 2
   
Loven træder i kraft den 1. juli 2010.