Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Sagsforløb 2009/1 BF 86
Den fulde tekst

Fremsat den 10. december 2009 af Kristen Touborg (SF), Steen Gade (SF), Pia Olsen Dyhr (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om miljømærkning af friskfanget fisk

Folketinget pålægger regeringen med virkning fra den 1. juli 2010 at indføre følgende:

1) En miljømærkning af friskfanget fisk. Mærkningen skal garantere forbrugeren, at fisken er fanget og behandlet bæredygtigt. Mærket må derfor benyttes, når

der fiskes med skånsomme fiskeredskaber,

der fanges et minimum af yngel,

der er et minimum af uønsket bifangst,

der er et lavt energiforbrug,

fiskeriet er skånsomt over for havmiljøet, for så vidt angår bundforhold, biodiversitet og affaldshåndtering,

kvaliteten under fangst, behandling, opbevaring, distribution og salg af de fangede fisk sikres og

den størst mulige værditilvækst pr. kilogram af den fangede begrænsede ressource sikres.

2) En støtteordning, der gør miljømærkningen attraktiv for kystfiskere og tilgodeser kystsamfundene.

3) En administration af miljømærkningen, som forbrugerne kan have tillid til.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 5, folketingsåret 2006-07, som blev fremsat den 10. oktober 2006 og førstebehandlet den 22. november 2006.

Danmark har brug for et veludviklet kystfiskeri, som kan levere frisk fisk af høj kvalitet såvel til hjemmemarkedet som til eksport. Forbruget af fisk er voksende i Danmark. Kystfiskeriet er det fiskeri, som bedst kan leve op til kravene om fiskeri med bæredygtige metoder og til kravene om friskfanget fisk. Kystfiskeriet er det fiskeri, som tilfører den største værdiforøgelse til den fangede fisk og derfor medfører væsentlige erhvervsaktiviteter i landets kystsamfund.

Kystfiskeriet er imidlertid i øjeblikket på dramatisk nedtur. Det sker, samtidig med at forbruget af fisk er voksende i Danmark, og samtidig med at bevidstheden om værdien af friskfanget fisk er voksende. Presset skyldes såvel udviklingen på verdensmarkedet som den danske fiskeripolitik.

Konkurrencen på markedet kommer fra et fiskeri, der ikke respekter et voksende krav om bæredygtighed fra hav til bord, og som dermed kan gennemførefiskeriet med lavere omkostninger. Det lokale fiskeris vilkår vanskeliggøres dog også af udefrakommende mærkningsordninger, eksempelvis af mærket fra Marine Stewardship Council, som bl.a. gælder for linefanget torsk fra andre farvande end Nordsøen – et mærke, som de engelske supermarkedskæder introducerer ved samtidig at boykotte torsk fra Nordsøen.

Den danske fiskeripolitik lever ikke op til sine erklærede mål om at sikre kystfiskeriets overlevelse og om at tilgodese det skånsomme fiskeri. Indførelsen af fartøjskvoteandele (FKA) tilgodeser det større fiskeri og dets långivere. De midler, som regeringen har afsat til ophugning af fartøjer, der driver konsumfiskeri, vil ikke give de tilbageværende konsumfiskere flere fisk, idet disse midler nu er på vej over i industrifiskeriet. Kystfiskerflåden reduceres dramatisk, og kystfiskeriet med mindre både og skånsomme fiskerimetoder står – sammen med hele kystfiskersamfundet – i en eksistenskrise. Ophøret af dette fiskeri kan blive uopretteligt. Det er en uacceptabel udvikling på et tidspunkt, hvor forudsætningerne for udvikling af kystfiskeriet i øvrigt er gode.

Ad 1) Mærket for friskfanget fisk

Miljømærket for friskfanget fisk skal fremstå tydeligt på fartøjer, der er godkendt til bæredygtigt fiskeri. Sammen med oplysninger om fangstdato og farvand skal miljømærket desuden følge fisken hele vejen fra hav til bord. Miljømærket skal således i alle led signalere ansvarlighed over for havets miljø og ressourcer.

Der fastsættes nærmere regler for de miljømærkede fartøjers sejlads, fiskerimetoder, behandling og videredistribution af fisk samt affaldshåndtering og for kontrol med, at vilkårene for bæredygtighed overholdes. Garnfiskeri, traditionelt snurrevodsfiskeri på glat bund, pilkefiskeri, krogfiskeri, bundgarnsfiskeri og ruse- og tejnefiskeri er fiskerimetoder, som berettiger til miljømærkningen under nærmere fastsatte vilkår. Alle former for trawlfiskeri, vodfiskeri med svære tove og muslingeskraber er derimod fiskemetoder, der ikke berettiger til miljømærkningen.

Der fastsættes nærmere regler for de miljømærkede distributørers opbevaring og behandling af de godkendte fisk samt for kontrol med, at bæredygtighedsvilkårene overholdes.

Miljømærket for friskfanget fisk er desuden underlagt de øvrige love og bestemmelser, der gælder fiskeri, ligesom distribution og salg af miljømærkede fisk er underlagt de øvrige love og bestemmelser om salg af fisk.

Reglerne for miljømærkning skal kunne justeres i takt med udviklingen af bæredygtige fiskerimetoder og håndtering af den fangede fisk.

Indførelse af et regelsæt for miljømærkning af friskfanget fisk kan med fordel tage udgangspunkt/hente inspiration i allerede eksisterende overvejelser om miljømærkning af fisk.

Ad 2) Støtteordningen til kystfiskerne og kystsamfundene

Støtteordningen til kystfiskerne skal omfatte

støtte til rådgivning, investering og omrigning af mindre fartøjer, for at de kan opfylde mærkningskravene,

støtte til etablering af lokale producentorganisationer,

støtte til infrastruktur til distribution og salg af miljømærket fisk og

støtte til udvikling af samarbejdet blandt kystfiskerne og mellem kystfiskerne og følgeerhverv.

Ad 3) Administration af miljømærkningen af fisk

Indførelse og administration af miljømærket, udformning af de nærmere regler for mærkning, administration af godkendelsesordningen og kontrol med dens overholdelse skal gennemføres af en offentlig instans, som også fastsætter de nærmere regler for markedsføring af miljømærket.

Skriftlig fremsættelse

Kristen Touborg (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om miljømærkning af friskfanget fisk.

(Beslutningsforslag nr. B 86).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.