Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Klager, der er udøvende kunstner, klagede over, at bladet havde afvist at bringe et genmæle i forhold til en række oplysninger om klager, ligesom god presseskik var tilsidesat.

Pressenævnet fandt ikke, at der var grundlag for at efterkomme klagers krav om genmæle.

Nævnet bemærkede, at der med hensyn til anmeldelser af professionelt udøvende kunstnere må indrømmes medierne et vist frisprog. Nævnet bemærkede videre, at oplysningerne var fremsat som et svar til klager i anledning af dennes skarpe indlæg bragt i bladet den 25. september 2001. På den baggrund fandt nævnet, at de i artiklen den 27. september 2001 optagne oplysninger ikke var af en sådan karakter, at bladet ved at bringe dem havde handlet i strid med god presseskik.


Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 104/2001

 

 

K har klaget til Pressenævnet over fire artikler bragt i Ekstra Bladet den 16. august, 26. august, 2. september og 27. september 2001, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. K har endvidere klaget over, at Ekstra Bladet har afvist at bringe et genmæle.

Den 16. august 2001 bragte bladet en artikel med overskriften "TVIVLSOM VERDENS-BEGIVENHED".

Den 26. august 2001 bragte bladet under rubrikken "Frontalt" en artikel med overskriften "HALLØJ I OPERAEN".

Den 2. september 2001 bragte bladet en artikel med overskriften "FIDUS-ANNA IGEN IGEN".

Den 25. september 2001 bragte bladet under rubrikken "Frontalt" et indlæg fra klager med overskriften "KULTUBARONEN LØFTER SIT VID".

I artiklen med overskriften "LUFTKASTELLERNES MAND" bragt den 27. september 2001 under rubrikken "Frontalt" hed det:

"Kære K Du befinder dig i en forunderlig verden. Operaens.

En verden befolket med trolde og helte. Heltinder, der gribes af sindssyge. Geishaer. Guder og ypperstepræster. Bohemer på kunstnerlofter. Romerske sopraner, der springer ud fra tårne. Knivstikkere og liderlige prinser. Endda fanden selv ham kan du opleve på Det Kgl. i disse dage i Kasper Holtens version af Ligetis "Le Grand Macabre".

Opera er et ragnarok af illusioner. Ragnarok og paradis på én gang. På scenen og omkring scenen.

Selv har du placeret dig begge steder, måske lidt imellem. Mellem stolene, hvor man kan flyve så fortryllende i luften og være sin egen illusion. Svæve som en ballon mellem tågeskyerne. Være ét med de store illusioner.

Du er både sanger selv om vi ikke hører meget til dig. Og omkringfarende bagmand selv om de fleste af dine initiativer er svære at få øje på. De ligner mest det, man på fransk kalder "chataux en Espagne". Slotte i Spanien. Luftkasteller.

Nu er det hidtil største af dem bristet. Operafestivalen i Forum. Blæst omkuld. Som Granbergs berømte ballon, der skulle stige til vejrs over København og indvarsle ballonflyvningens æra, men ramlede ind i Christianborgs tag. Sådan ville du skabe en storladen sommer-operafest i hovedstaden.

MISKENDT GENI

Men de gik ikke.

Det er selvfølgelig satans ærgerligt, når man har så store drømme og så voldsomme ambitioner. Og det er helt forståeligt, at du nu ser dig omkring og kigger rasende på den omverden, der ikke forstår dig. Ikke forstår det geniale, du ville skabe. Som kun vil dig ondt.

Du føler dig miskendt. Danmark begriber ikke storheden i dine planer. Du er såret, forurettet.

Det kan jeg sagtens sætte mig ind i. Når du i tirsdagens "Frontalt" vælter en vognladning af beskyldninger mod mig for at have medvirket til drabet på dit Forumprojekt, følger jeg dine argumenter gennem tykt og tyndt, ser forurettelsen og har stor lyst til sige: "Jamen det er da også synd og forfærdeligt for dig, når du nu så gerne vil alt det der med opera".

Folk, der er opera-begejstrede, har jeg stor sympati for.

EN DAGDRØMMER

Men jeg bliver alligevel nødt til at prøve at gyde lidt olie på dine oprørte vande. Bl.a. fortælle dig, at du skriver så meget vrøvl. Jeg har f.eks. aldrig kaldt dig psykopat. Jeg har kaldt dig fantast, skyggebokser, dagdrømmer, megaloman. Om du eventuelt er psykopat, er jeg ikke i stand til at vurdere. Det er lægers sag. Men jeg tror det ikke. Det er også sådan et grimt ord.

Jeg hader dig heller ikke, som du påstår.

Jeg vil hellere sige, at jeg beundrer den forbløffende evne, du åbenbart har til at lokke ellers rimeligt begavede mennesker til at tro på dine ustyrlige projekter. Få dem til at kaste formuer ind i en operafestival af et format, som er ude af alle proportioner, ikke bare efter danske forhold. Bilde dem ind, at du har verdenssangere på plakaten, når de nu kun er andenrangs. Få dem til at mene, at du selv er "Danmarks største baryton" som Vækstfondens repræsentant karakteriserede dig over for mig. Den samme repræsentant, som under "gallakoncerten" i Forum, der skulle indlede festivalen, stilfærdigt forhørte sig hos mig om, hvad forskellen var på en baryton og en tenor.

FLOT SKULDRET

Det er flot skuldret. Ligesom det er flot, at du er kommet af sted med at få de samme mennesker til med ikke så meget som et pip, at spørge på relevante steder, hvad det er, de kaster deres millioner i. Konservatoriet, Danmarks Radio, Det Kgl. Teater, Skuespiller- og Musikerforbundet, operafolk i det hele taget. Såmænd bare en enkelt musikanmelder.

Der har været nok af folk, som banker, erhvervsfolk og advokater og erhvervsministerium kunne gribe knoglen og spørge. På konservatoriet kunne man have fortalt, at du i årevis har været forment adgang til stedet. På det Kgl., at du har sunget for, men er blevet afvist.

Men nej. Sponsorerne har ladet sig gribe af din ihærdige begejstring og vilde illusioner. Imponerende. Tænk om de evner, du åbenbart har til at få andre til at lege med på din leg, blev brugt på noget, som havde med virkeligheden at gøre. Og gerne i den operaverden, du holder så meget af.

STAKKELS OPERA

Og gerne uden at du nødvendigvis skulle synge selv. Jo. Jeg har hørt dig synge, som du også skriver. Det var ikke nogen fornøjelse, som det fremgik af min anmeldelse dengang i 1999. Og det nytter ikke, at du skriver, at du dengang var under stress og i chok, fordi du havde været involveret i et dramatisk røveri på Scandic Hotel i de tidlige morgentimer. Det var du jo ikke. Det var tenoren Sergio Panajia, pianisten Alexander Frey og impresarioen Chris Catena, der oplevede røveriet.

Og sådan er der så meget i din opbragte artikel. Du er ikke blevet beskyldt af mig for "kriminelle handlinger". Kun for at være en "fantast osv.", som desværre ser ud til at have skabt en rigtig skidt stemning hos potentielle operasponsorer. I hvert fald for en tid. Der er ellers mange gode, unge initiativer herhjemme, der trænger til en økonomisk håndsrækning.

Så der er ikke noget at "berigtige" eller "undskylde" i Ekstra Bladet."

Ovenover var indsat følgende tekstrubrik:

"Tirsdag angreb K, initiativtageren til det store operaflop i Forum for nylig, Ekstra Bladets Gregers Dirckinck-Holmfeld for at have nedgjort ham og projektet. Her svarer Ekstra Bladets opera-medarbejder."

Klageren har vedrørende artiklen den 16. august 2001 anført, at bladet kaster et negativt suspekt lys over operafestivalen og indirekte dens ledelse, inden der er opført en eneste forestilling. Endvidere er Francesco Cristofoli citeret for at have sagt, at K har han ikke megen fidus til igen et forsøg på at mistænkeliggøre festivalen.

Klageren har i relation til artiklen den 26. august 2001 anført, at bladet her giver offentligheden indtryk af, at klager har bedraget private og offentlige investorer omkring toppen af dansk erhvervsliv ind i et luftkastel af et projekt, som kun eksisterede i klagers egne dagdrømme ved at love dem en plads i historien. Endvidere beskylder bladets operaanmelder bestyrelsen for ikke at have checket projektet hos relevante offentlige og private myndigheder som f.eks. Det Kgl. Teater, Danmarks Radio, ham selv, osv. Dette er usandt, og man kan have bladet og især bladets operaanmelder mistænkt for viden herom og derved ikke blot have til hensigt at køre en ondsindet kampagne, men direkte være i ond tro.

Klageren har videre anført, at bladet ved at sammenligne ham med Kaptajnen fra Köpenick antyder, at klager ikke er operasanger, og at han har haft intentioner om at berige sig selv, hvilket ikke er korrekt. I det hele taget har artiklen en sådan karakter, at bladets læsere kun kan få indtryk af, at der her er tale om en person, som bedrager, lyver om sin egen kunnen, handler udfra egne ambitioner om bl.a. at berige sig på andre menneskers bekostning uden omtanke for konsekvensen af ens handlinger i ordbogen beskrives en sådan som psykopat , og som for øvrigt er en skyggebokser af tvivlsom karakter.

Klageren har med hensyn til artiklen den 2. september 2001 anført, at bladet i artiklen, der er en anmeldelse af et skuespil på Aarhus Teater, sammenligner klager med Anna Castberg og giver bladets læsere direkte/indirekte indtryk af, at klager er en fidusmager, som bl.a skulle have smykket sig med lånte titler og falske eksamensbeviser samt luftig snak om sin internationale operakarriere i sine bestræbelser på at komme frem.

Klageren har vedrørende artiklen bragt den 27. september 2001 anført, at bladets journalist i stedet for at komme med svar i forhold til klagers indlæg den 25. september 2001 fremsætter nye beskyldninger i en ironisk og nedladende tone. F.eks. oplyses det, at klager skulle have været forment adgang til Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i gennem flere år en oplysning, der ifølge bladets chefredaktør er givet af forhenværende rektor og professor ved konservatoriet Friederich Gürtler. Klager har selv talt med denne, der har oplyst, at han en sen aften blev ringet op af bladets journalist og bedt om at af- eller bekræfte et rygte om, at klager skulle have fået forbud mod at vise sig på konservatoriet. Til dette svarede Gürtler, at han fra betjentene på konservatoriet havde hørt et tilsvarende rygte, men at det var mindst 15 år siden, og at han i øvrigt havde vanskeligt ved at se, hvilken relevans dette kunne have for sagen om Copenhagen Opera Festival. Der foreligger således ikke noget skriftligt om dette hverken fra konservatoriets daværende eller nuværende ledelse eller politiet.

Klageren har i den forbindelse oplyst, at det er korrekt, at en række studerende uden direkte tilknytning til operaskolen eller konservatoriet blev bedt om at holde igen med at anvende konservatoriets lokaler og instrumenter til øvelsesformål. Dette ligger imidlertid tilbage til slutningen af 1980´erne og gjaldt for alle også undertegnede, som engang imellem dengang øvede på helligdage og om aftenen, når lokalerne alligevel stod tomme.

Klageren har oplyst, at det er korrekt, at han i 1992 aflagde en audition for den daværende operachef på Det Kgl. Teater, Elaine Padmore. Prøven udviklede sig til det rene mareridt for klager, som dengang havde meget svært ved at synge for og blev som ca. 99% af alle unge sangere meget nervøs. Herudover gik forskellige ting galt, og det endte med, at juryen begyndte at grine. Klager modtog imidlertid efterfølgende et undskyldende brev fra Elaine Padmore, hvori hun tilkendegav, at hun kunne høre, at der var tale om en stor stemme og et stort talent, men at hun gerne så, at klager tog til udlandet et par år for at få lidt rutine. Klager fik samtidig at vide, at han var velkommen til at invitere hende til en forestilling eller på ny at synge for. Dette er dog ikke sket, idet klager vendte tilbage til Italien.

Klageren har desuden gjort gældende, at det er ukorrekt, når det i artiklen påstås, at han ikke var tilstede ved et røveri, der fandt sted på Scandic Copenhagen Hotel i efteråret 1999. Den pågældende politirapport, hotelpersonalet og TV2 Go´ Morgen Danmark beviser hans tilstedeværelse ved røveriet. Klager finder det åbenbart, at det chok og stress, som oplevelsen udløste, er forklaringen på, at hans præstation ved en koncert den pågældende aften var dårlig. Ved at påstå, at klager ikke var tilstede ved røveriet, fratager artiklens forfatter klager en oprigtig og lovlig undskyldning for en dårlig præstation og retfærdiggør derved sig selv og sin egen dom over klager, som et psykisk forvirret menneske, der ikke kan synge.

Klageren har afslutningsvis anført, at bladet ikke har fremført et eneste konkret retsgyldigt og fysisk bevis for dets udsagn, men blot bygget dets research og artikler på usande rygter og udsagn, som ingen relation har til den faktiske begivenhed, nemlig Copenhagen Opera Festival, hvor klager slet ikke nåede at optræde, førend festivalen lukkede. Klager har som kunstner ikke noget som helst imod at blive anmeldt, så længe artikler og anmeldelser bygger på en seriøs objektiv vurdering og ikke ondsindede, forældede rygter og halve sandheder, som bevidst bliver fordrejet til at passe til lejligheden. Det er på den baggrund klagers opfattelse, at god presseskik er tilsidesat.

Bladet har indledningsvis gjort gældende, at klager i medfør af medieansvarslovens § 34, stk. 2, alene har mulighed for at få påkendt klage over de udsagn, som er indeholdt i artiklen den 27. september 2001, idet de øvrige klager er forældede.

Bladet har anført, at klager i et indlæg bragt den 25. september 2001 har fået lejlighed til at lufte sin harme over den forfølgelse, som han har ment sig udsat sig for af bladets operamedarbejder. Klager havde sendt et langt og vidtløftigt indlæg, der blev redigeret og bearbejdet i samarbejde med klager, så det fik en læsbar form og længde. Det var på ingen måde bladets hensigt at tage brodden ud af kritikken, som bladet meget gerne ville lægge papir til. Det fremgår da også af klagers indlæg, at han heri fik lejlighed til at gå langt ud over medieansvarslovens begrænsende regler om genmæle. Bladet fandt det fair, at klager fik lejlighed til at skælde ud over for bladet og dennes operamedarbejder uden formelle begrænsninger.

Bladet har yderligere anført, at klager i sit indlæg opfandt en række urigtige anklager mod bladets operamedarbejder. Bladet afstod fra at foretage et større sorteringsarbejde, men måtte derfor retfærdigvis give operamedarbejderen lejlighed til at svare på de hårde anklager. Det er bladets opfattelse, at dette svar, der blev bragt den 27. september 2001, er holdt i en meget venlig og overbærende form. Da klager i et brev af 27. september 2001 gentog sit vidtløftige angreb på operamedarbejderen, fandt bladet tiden inde til at slutte debatten, hvilket skete i et svar til klageren samme dag.

Bladet har sammenfattende påstået klagen afvist. Reglerne for god presseskik er til overflod opfyldt, idet klageren har haft lejlighed til at komme til orde i et omfang, der går langt udover, hvad medieansvars- loven foreskriver.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Klagen til Pressenævnet er indgivet den 2. oktober 2001. Pressenævnet er derfor afskåret fra at behandle klagen over artiklerne offentliggjort den 16. august, 26. august og 2. september 2001, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 2.

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Nævnet finder, for så vidt angår oplysningen om, at klager i en årrække skulle have været forment adgang til musikkonservatoriet, at dette udsagn, der knytter sig til en begivenhed, der ligger mindst 15 år tilbage, ikke er egnet til at påføre klager skade af betydning.

Nævnet finder ej heller, at oplysningen om, at klager ikke som hævdet var involveret i et røveri på Scandic Hotel i november 1999, er af en sådan karakter, at den er egnet til at påføre klager skade af betydning.

Da klager over for nævnet har erkendt, at han i sin tid blev afvist på Det Kgl. Teater, finder nævnet det godtgjort, at denne oplysning er utvivlsom rigtig.

Nævnet finder samlet, at der ikke er grundlag for at efterkomme klagers krav om genmæle.

Nævnet bemærker, at der med hensyn til anmeldelser af professionelt udøvende kunstnere må indrømmes medierne et vist frisprog. Nævnet bemærker videre, at oplysningerne er fremsat som et svar til klager i anledning af dennes skarpe indlæg bragt i bladet den 25. september 2001. På den baggrund finder nævnet, at de i artiklen den 27. september 2001 optagne oplysninger ikke er af en sådan karakter, at bladet ved at bringe dem har handlet i strid med god presseskik.

Afsagt den 28. februar 2002