Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Afgiftsgodtgørelse for virksomheder i Danmark og andre EU-lande

Kapitel 2   Afgiftsgodtgørelse til virksomheder uden for EU

Kapitel 3   Straffebestemmelser

Kapitel 4   Ikrafttrædelsesbestemmelser

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om godtgørelse af merværdiafgift (moms)1)

I medfør af § 45, stk. 7, og § 81, stk. 2 og 3, i merværdiafgiftsloven (moms­lov­en), jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005, som ændret ved lov nr. 1134 af 4. december 2009, og i medfør af § 35, stk. 2, i skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006, fastsættes:

Kapitel 1

Afgiftsgodtgørelse for virksomheder i Danmark og andre EU-lande

Danske virksomheders ansøgning om godtgørelse af afgift

§ 1. En virksomhed, der er etableret her i landet, og som ansøger om godtgørelse af afgift, betalt til et eller flere andre EU-lande, skal indgive en ansøgning til dette eller disse EU-lande via SKATs web-portal. Ansøgningen skal indgives til SKAT senest den 30. september i kalenderåret efter godtgørelsesperioden.

§ 2. En ansøgning om godtgørelse af afgift fra en virksomhed, der er etableret her i landet, betragtes først som indgivet, når den indeholder alle de oplysninger, som opfylder:

1) kravene efter § 3, og

2) eventuelle krav, som den kompetente myndighed i det andet EU-land, hvori afgift søges godtgjort, stiller efter lovgivningen i dette land som følge af regler, der svarer til lovens §§ 37-42.

Stk. 2. SKAT skal sende virksomheden en bekræftelse på modtagelsen af ansøgningen.

Stk. 3. Såfremt virksomheden opfylder betingelserne efter stk. 1, og såfremt virksomheden i godtgørelsesperioden er registreret for afregning af afgift her til landet efter lovens § 47, § 49, § 51 eller § 51a, videresender SKAT ansøgningen til det andet EU-land, hvori afgift søges godtgjort.

§ 3. Ansøgning om godtgørelse af afgift skal indeholde følgende oplysninger:

1) virksomhedens navn og fuldstændige adresse,

2) en adresse, der kan kontaktes via elektronisk kommunikation,

3) en beskrivelse af virksomhedens erhvervsaktivitet, som varerne og ydelserne leveres til,

4) den periode ansøgningen omfatter,

5) en erklæring fra virksomheden om, at virksomheden ikke har leveret varer eller ydelser, der betragtes som leveret i det andet EU-land i godtgørelsesperioden, bortset fra transportydelser og ydelser i tilknytning hertil, som er fritaget for afgift efter lovgivningen i det andet EU-land, der svarer til lovens § 34, § 36, stk. 2, eller § 73, eller varer og ydelser, der er omfattet af omvendt betalingspligt efter lovgivningen i det andet EU-land,

6) virksomhedens momsregistreringsnummer og

7) oplysning om bankkonti, (inkl. IBAN- og BIC-numre).

Stk. 2. Ud over de i stk. 1 nævnte oplysninger skal ansøgningen for hver faktura eller for hvert importdokument indeholde følgende oplysninger:

1) leverandørens navn og fuldstændige adresse,

2) medmindre der er tale om indførsel, leverandørens momsregistreringsnummer eller skatteregistreringsnummer,

3) medmindre der er tale om indførsel, den alfanumeriske landekode for det andet EU-land,

4) fakturaens eller importdokumentets dato og nummer,

5) afgiftsgrundlaget og afgiftsbeløbet i euro eller i det andet EU-lands nationale valuta,

6) den godtgørelsesberettigede afgift, beregnet efter stk. 3,

7) hvor det er relevant, pro rata-sats for den godtgørelsesberettigede afgift, og

8) de erhvervede varers og ydelsers art, beskrevet med koder efter stk. 4-5.

Stk. 3. Den godtgørelsesberettigede afgift efter stk. 2, nr. 6, skal beregnes som:

1) den afgift, som virksomheder, der er etableret i det andet EU-land, kan foretage fradrage for efter landets lovgivning,

2) med reduktion efter lovens § 37 og § 38, stk. 1, jf. lovens § 39, såfremt de erhvervede varer og ydelser helt eller delvis anvendes til transaktioner, der er fritaget for afgift efter lovens § 13,

3) uden reduktion efter lovgivningen i det andet EU-land, der svarer til lovens § 13, § 37 eller § 38, stk. 1, jf. lovens § 39, og

4) angives i euro eller i det andet EU-lands nationale valuta.

Stk. 4. Ansøgning om godtgørelse af afgift skal indeholde oplysninger om de erhvervede varers og ydelsers art, beskrevet med følgende koder:

     
1
=
brændstof
2
=
udlejning af transportmidler
3
=
udgifter vedrørende transportmidler (bortset fra de varer og ydelser, der henvises til i kode 1 eller 2)
4
=
vejafgifter og bompenge
5
=
rejseudgifter såsom taxiudgifter, billetter til offentlige transportmidler
6
=
logi
7
=
fødevarer, drikkevarer og restaurationsydelser
8
=
entré til messer og udstillinger
9
=
udgifter til luksusforbrug, underholdning og repræsentation
10
=
andet.
     

Stk. 5. Når den i stk. 4 nævnte kode 10 anvendes, skal virksomheden angive de leverede varers og ydelsers art.

§ 4. En virksomhed, der er etableret her i landet, skal for hvert regnskabsår opgøre den endelige pro rata-sats for den godtgørelsesberettigede afgift efter lovens § 38, stk. 1.

Stk. 2. Når den endelige pro rata-sats efter stk. 1 er forskellig fra den pro rata-sats, der indgår ved en tidligere opgørelse af et godtgørelsesberettiget afgiftsbeløb, skal virksomheden i det kalenderår, der følger efter den pågældende godtgørelsesperiode, via SKATs web-portal anmode den kompetente myndighed i det andet EU-land, hvori afgift søges godtgjort, om ændring af det godtgørelsesberettigede afgiftsbeløb.

Godtgørelse af afgift til virksomheder i andre EU-lande

§ 5. Det er en betingelse for SKATs behandling af en ansøgning efter lovens § 45, stk. 1, om godtgørelse af afgift fra en virksomhed, der er etableret i et andet EU-land, at virksomheden har indgivet ansøgning via web-portalen hos de kompetente myndigheder i virksomhedens hjemland, og at virksomheden ved den efterfølgende kontakt til SKAT om ansøgningen anvender elektronisk kommunikation.

Stk. 2. En virksomhed i et andet EU-land kan i en elektronisk indgivet ansøgning om godtgørelse af afgift og ved virksomhedens efterfølgende elektroniske kommunikation med SKAT om ansøgningen anvende dansk eller fremmedsprog i form af svensk, engelsk eller tysk. SKAT bestemmer, i hvilket omfang at der kan anvendes andre fremmedsprog.

§ 6. Ved ansøgning om godtgørelse af afgift fra en virksomhed, der er etableret i et andet EU-land, finder § 1, 2. pkt., og § 3 tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. Ved erklæring efter § 3, stk. 1, nr. 5, skal virksomheden angive, at den ikke har leveret varer eller ydelser, der betragtes som leveret her i landet i godtgørelsesperioden, bortset fra transportydelser og ydelser i tilknytning hertil, som er fritaget for afgift efter lovens § 34, § 36, stk. 2, eller § 73, eller varer og ydelser, der efter loven er omfattet af omvendt betalingspligt.

Stk. 3. Såfremt virksomheden ikke har et specifikt momsregistreringsnummer efter lovgivningen i sit hjemland, kan virksomheden angive et skatteregistreringsnummer til at opfylde kravet efter § 3, stk. 1, nr. 6.

Stk. 4. »DK« er den alfanumeriske landekode for Danmark efter § 3, stk. 2, nr. 3.

Stk. 5. Afgiftsgrundlaget efter § 3, stk. 2, nr. 5, skal angives i danske kroner, eventuelt omregnet efter § 71 i bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 om merværdiafgiftsloven (momsloven).

Stk. 6. Den godtgørelsesberettigede afgift efter § 3, stk. 2, nr. 6, skal beregnes som:

1) den afgift, som virksomheder, registreret her i landet, kan foretage fradrag for ved opgørelse af afgiftstilsvaret efter loven,

2) med reduktion efter lovgivningen i det andet EU-land, der svarer til lovens § 37 og § 38, stk. 1, jf. lovens § 39, såfremt de erhvervede varer og ydelser helt eller delvis anvendes til transaktioner, der er fritaget for afgift efter lovgivningen i det andet EU-land, der svarer til lovens § 13,

3) uden reduktion efter lovens § 13, § 37 eller § 38, stk. 1, jf. lovens § 39, og

4) angives i danske kroner, eventuelt omregnet efter § 71 i bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 om merværdiafgiftsloven (momsloven).

§ 7. Af hensyn til begrænsninger i fradragsretten efter loven kan SKAT bestemme, at en virksomhed ved hjælp af underkoder, der fastsættes nærmere af SKAT, skal angive flere oplysninger om hver af de koder, der er nævnt i § 3, stk. 4-5.

Stk. 2. SKAT kan endvidere bestemme, at virksomhedens erhvervsaktivitet, som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3, skal beskrives ved hjælp af harmoniserede koder ifølge proceduren i artikel 34a, stk. 3, 2. afsnit, i Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003.

§ 8. En virksomhed, der er etableret i et andet EU-land, skal for hvert regnskabsår opgøre den endelige pro rata-sats for den godtgørelsesberettigede afgift efter lovens § 45, stk. 1, og efter lovgivningen i det pågældende EU-land, der svarer til lovens § 38, stk. 1, samt til § 16 i bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 om merværdiafgiftsloven (momsloven).

Stk. 2. Når den endelige pro rata-sats efter stk. 1 er forskellig fra den pro rata-sats, der indgår ved en tidligere opgørelse af et godtgørelsesberettiget afgiftsbeløb, skal virksomheden i det kalenderår, der følger efter den pågældende godtgørelsesperiode, via web-portalen hos den kompetente myndighed i virksomhedens hjemland, ansøge SKAT om ændring af det godtgørelsesberettigede afgiftsbeløb.

§ 9. Ansøgning om godtgørelse af afgift skal omfatte:

1) køb af varer eller ydelser, der er faktureret inden for godtgørelsesperioden, forudsat afgift har kunnet opkræves senest på faktureringstidspunktet,

2) køb af varer eller ydelser, for hvilke afgift har kunnet opkræves i perioden, forudsat at købet er blevet faktureret før afgiftspligtens indtræden, eller

3) indførsel af varer i godtgørelsesperioden.

Stk. 2. En ansøgning kan desuden omfatte køb af varer eller ydelser, eller indførsel af varer, som ikke er medtaget i tidligere ansøgninger for det pågældende kalenderår.

Stk. 3. Ansøgning om godtgørelse af afgift skal angå en periode på mindst 3 kalendermåneder og højst et kalenderår. Perioden kan dog være kortere, når den udgør resten af et kalenderår. Perioden skal dog altid ligge inden for et kalenderår.

Stk. 4. Såfremt ansøgningen angår en periode på mindre end et kalenderår, men mindst 3 måneder, skal afgiften, der søges godtgjort, udgøre mindst 3.000 kr. Hvis ansøgningen angår en periode på et kalenderår eller resten af et kalenderår, skal afgiften, der søges godtgjort, udgøre mindst 400 kr.

§ 10. Når SKAT via en kompetent myndighed i et andet EU-land har modtaget en ansøgning om godtgørelse af afgift, giver SKAT den ansøgende virksomhed besked om, hvornår SKAT har modtaget ansøgningen.

§ 11. Inden for fristerne i § 12 kan SKAT anmode virksomheden, en kompetent myndighed eller tredjemand i et andet EU-land om flere oplysninger til at behandle ansøgning­en.

Stk. 2. SKAT fastsætter, om oplysningerne efter stk. 1 skal omfatte original eller kopi af faktura eller importdokument.

Stk. 3. Oplysninger efter stk. 1 skal være SKAT i hænde senest 1 måned efter den pågældendes modtagelse af SKATs anmodning om disse oplysninger.

§ 12. Såfremt SKAT ikke anmoder om flere oplysninger efter § 11, har SKAT frist til at træffe afgørelse om hel eller delvis imødekommelse eller afslag på en virksomheds ansøgning om godtgørelse af afgift senest 4 måneder efter SKATs modtagelse af ansøgningen.

Stk. 2. Såfremt SKAT inden for 4 måneder fra modtagelsen af en virksomheds ansøgning om godtgørelse af afgift anmoder om flere oplysninger efter § 11, forlænges SKATs frist for at træffe afgørelse om hel eller delvis imødekommelse eller afslag på ansøgningen:

1) med 2 måneder fra SKATs modtagelse af de ønskede oplysninger, eller

2) med 3 måneder fra tidspunktet for virksomhedens m.fl. modtagelse af SKATs anmodning om flere oplysninger efter § 11, som ikke bliver besvaret.

Stk. 3. Uanset fristerne efter stk. 1 og 2 udgør SKATs frist for at træffe afgørelse om hel eller delvis imødekommelse eller afslag på en virksomheds ansøgning om godtgørelse af afgift dog minimum 6 måneder i tilfælde, hvor SKAT inden for 4 måneder fra modtagelse af virksomhedens ansøgning om godtgørelse har anmodet om flere oplysninger.

Stk. 4. Såfremt SKAT både før og efter de første 4 måneder regnet fra SKATs modtagelse af en virksomheds ansøgning om godtgørelse af afgift anmoder om flere oplysninger til at behandle ansøgningen, har SKAT frist til at træffe afgørelse om hel eller delvis imødekommelse eller afslag på an­søg­ning­en senest 8 måneder efter SKATs modtagelse af ansøgningen.

§ 13. Såfremt SKAT ikke træffer afgørelse om godtgørelse af afgift inden udløbet af den pågældende frist i § 12, anses det som en afgørelse med et afslag på ansøgningen, der kan påklages til Landsskatteretten efter bestemmelserne i skatteforvaltningsloven.

§ 14. Såfremt SKAT imødekommer en ansøgning om godtgørelse af afgift, udbetales godtgørelsen senest 10 arbejdsdage efter udløbet af den pågældende frist i § 12.

Stk. 2. Udbetaling af godtgørelse kan efter virksomhedens ansøgning enten finde sted her i landet eller i ethvert af de øvrige EU-lande. I sidstnævnte tilfælde påhviler om­kost­ning­erne derved virksomheden.

Stk. 3. Såfremt SKAT ved ændring af pro rata-satsen ifølge en tidligere godtgørelsesansøgning kan konstatere, at en virksomhed har fået udbetalt for meget i godtgørelse, kan SKAT modregne krav på tilbagebetaling af den for meget udbetalte godtgørelse med udbetaling af godtgørelse ifølge anden godtgørelsesansøgning.

Stk. 4. Såfremt en virksomhed har fået udbetalt for meget i godtgørelse, og der ikke foreligger en godtgørelsesanmodning fra den pågældende virksomhed, som det for meget udbetalte beløb kan modregnes i, kan SKAT opkræve det for meget udbetalte beløb.

Obligatorisk elektronisk kommunikation om godtgørelse af afgift

§ 15. Virksomheder, der er etableret enten her i landet eller i et andet EU-land, skal kommunikere elektronisk med SKAT og de kompetente myndigheder i de andre EU-lande ved indgivelse og behandling af ansøgning om godtgørelse af afgift efter lovens § 45, stk. 1, jf. bestemmelserne i dette kapitel.

Stk. 2. Ved behandling af og afgørelser om ansøgning om godtgørelse af afgift efter lovens § 45, stk. 1, jf. bestemmelserne i dette kapitel, kan SKAT anvende elektroniske dokumenter, herunder dokumenter i maskinel form uden underskrift af en medarbejder hos SKAT. Disse dokumenter sidestilles i retlig henseende med dokumenter med underskrift.

Kapitel 2

Afgiftsgodtgørelse til virksomheder uden for EU

§ 16. En virksomhed, der er etableret i et land uden for EU, og som efter lovens § 45, stk. 1, ansøger om godtgørelse af afgift, skal indgive ansøgningen til SKAT senest den 30. september i kalenderåret efter godtgørelsesperioden.

Stk. 2. En virksomhed i et land uden for EU kan i en indgivet ansøgning om godtgørelse af afgift og ved virksomhedens efterfølgende kommunikation med SKAT om ansøgningen anvende dansk eller fremmedsprog i form af svensk, engelsk eller tysk. SKAT bestemmer, i hvilket omfang der kan anvendes andre fremmedsprog.

§ 17. Ansøgning om godtgørelse efter § 16 skal ske ved benyttelse af en blanket udarbejdet af SKAT eller ved indsendelse i anden papirform efter SKATs nærmere bestemmelser herom.

Stk. 2. I ansøgningen skal virksomheden afgive:

1) erklæring om anvendelsen af de indkøb, for hvilke der søges om afgiftsgodtgørelse, og

2) erklæring om, at virksomheden i godtgørelsesperioden ikke har udøvet virksomhed, der medfører registreringspligt efter lovens § 47, § 50 eller § 51b med hensyn til leverancer af varer eller ydelser her i landet, bortset fra transportydelser og ydelser i tilknytning hertil, som er fritaget for afgift efter lovens § 34, § 36, stk. 2, eller § 73, eller varer og ydelser, der efter loven er omfattet af omvendt betalingspligt.

Stk. 3. Ansøgningen skal ledsages af originale fakturaer eller importdokumenter med angivelse af de afgiftsbeløb, som virksomheden har betalt.

Stk. 4. Ansøgningen skal indgives i danske kroner. Omregning af de til grund liggende fakturaer fra eventuel udenlandsk valuta skal ske efter § 71 i bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 om merværdiafgiftsloven (momsloven).

Stk. 5. Ansøgning skal endvidere vedlægges en attestation fra en kompetent myndighed i virksomhedens hjemland, der bekræfter, at den pågældende virksomhed udøver erhvervsvirksomhed i dette land. Dette kan dog undlades, såfremt virksomheden inden for det sidste år har sendt SKAT en sådan dokumentation.

§ 18. Ved indgivelse af og behandling af ansøgning om godtgørelse af afgift efter §§ 16-17 finder § 9 tilsvarende anvendelse.

§ 19. SKAT afslutter behandlingen af rettidigt modtagne og behørigt dokumenterede ansøgninger om godtgørelse af afgift med at træffe afgørelse senest 8 måneder efter, at SKAT har modtaget ansøgningen. SKAT tilbagesender samtidig i påtegnet stand de originale fakturer og importdokumenter, der har ledsaget virksomhedens ansøgning efter § 17, stk. 3.

Stk. 2. Udbetaling af godtgørelse kan efter virksomhedens ansøgning enten finde sted her i landet eller i virksomhedens hjemland. I sidstnævnte tilfælde påhviler omkostningerne derved virksomheden.

Kapitel 3

Straffebestemmelser

§ 20. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger ved indgivelse og behandling af ansøgning om godtgørelse af afgift eller til brug for SKATs kontrol, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter lovens § 81, stk. 3.

Stk. 2. Bestemmelserne i lovens § 81, stk. 6, og i §§ 18-19 i lov om opkrævning af skatter og afgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 4

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010.

Skatteministeriet, den 15. december 2009

Kristian Jensen

/ K.-H. Ludolph

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets trettende direktiv 86/560/EØF af 17. november 1986 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på Fællesskabets område (EF-Tidende 1986, L 326/40), Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EU-Tidende 2006, L 347/1), og Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. februar 2008 om detaljerede regler for tilbagebetaling af moms i henhold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, men i en anden medlemsstat (EU-Tidende 2008, L 44/23).