Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Klager klagede over en tv-udsendelse, idet man mente, at god presseskik var tilsidesat.

Klager gjorde opmærksom på, at der i udsendelsen ikke blev fokuceret på langt hovedparten af de spørgsmål, der var stillet skriftligt, samt at klager kun fik ganske få sekunder til at svare på anklagerne i den timelange udsendelse.

Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at det som følge af princippet om mediernes redigeringsfrihed tilkommer et medie at redigere interviews og undlade at anvende indhentet materiale.

Nævnet fandt ikke at kunne fastsætte generelle retningslinier for, hvor stor en del af et interview det pågældende medie bør benytte.

Som sagen forelå for nævnet, havde nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, om klager på bestemte punkter burde være kommet til orde. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at udtale kritik af Danmarks Radio.


Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 108/2001

 

SAS har ved informationschef Troels Rasmussen klaget til Pressenævnet over en udsendelse i udsendelsesrækken "Rapporten" med undertitlen "SAS´ Sorte Box" bragt på DR den 13. september 2001, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat.

Udsendelsen handler om flysikkerheden hos SAS. I udsendelsen rejses der kritik af SAS, som hævdes ikke at leve op til de krav, der stilles til flysikkerhed. Det beskrives endvidere, hvorledes SAS´ samarbejde med offentlige myndigheder, herunder især Havarikommisionen, har været i forbindelse med havarier og alvorlige hændelser, ligesom det beskrives, hvorledes SAS har valgt at beskrive havarier og alvorlige hændelser i et børsprospekt. I udsendelsen medvirker den tidligere overhavariinspektør Jørn Madsen, tidligere luftkaptajn Stefan Rasmussen, formanden for OPS-udvalget Sven Erik Andresen, direktør Ole Asmussen, Statens Luftfartsvæsen, forhenværende flychef Johan Juhlin samt administrerende vicedirektør i SAS Marie Ehrling.

Programmet indledes med en speak af Jens Oluf Jersild, der står med en sort boks:

Jens Oluf Jersild: "Hvad gemmer sig der i SAS´ sorte boks. Er vores skandinaviske luftfartsselskab ærlige over for os og over for myndighederne, når det drejer sig om flysikkerhed. Og når det drejer sig om sådan en, som denne her. Det her det er nemlig det, der er kendt som en sort boks. I virkeligheden så er den altså orange orange så man kan finde den og de vigtige oplysninger i vragdelene efter et havari. Boksen her indeholder oplysninger om, hvad det er, der foregår ombord. Oplysninger, der bliver meget vigtige, hvis flyvningen ender med et havari, eller situationer, hvor det er tæt på et havari det, der i flysproget hedder alvorlige hændelser. Havarier og alvorlige hændelser skal efterforskes, så man kan lære af fejlene og forbedre flysikkerheden. Samtidig så er antallet af havarier og alvorlige hændelser afgørende for, om man kan sige, at et flyselskab har en sikkerhed, der er god eller dårlig. Hvordan er det så med sikkerheden hos SAS, og hvis der er problemer, hvad fortæller SAS så til passagerer og myndigheder. Her i aften da skal vi se, at SAS i mange år har haft alvorlige sikkerhedsproblemer problemer, hvor sandheden ofte har ligget gemt i den sorte boks. Vi starter her med et eksempel fra Københavns Lufthavn i Kastrup. Det drejer sig om en alvorlig hændelse, men hvad skete der med oplysningerne i den sorte boks. De blev slettet."

-----

En af de sager, der omtales i udsendelsen, er et havari, der skete i 1991, hvor Stefan Rasmussen var luftkaptajn. Han forklarer i et længere interview, at piloterne på grund af den øgede fokus på indtjening på et tidspunkt begyndte at slække på hensynet til sikkerheden. Det fremgår af Stefan Rasmussens forklaring og af den ledsagende speak, at havariet skyldtes is på vingerne i samspil med et automatisk motorreguleringssystem, ATR, der ved en fejl begået af SAS, ikke var blevet beskrevet i den instruktionsbog, som piloterne fik udleveret. Det fremgår samtidig af speaken, at efter ulykken er der ingen i SAS, der ved, hvad der er gået galt med teknikken, så derfor aftaler Stefan Rasmussen og Jan Carlzon at forsøge at dreje opmærksomheden væk fra, hvad der egentligt gik galt med flyet. I interviewet udtaler Stefan Rasmussen blandt andet følgende:

Stefan Rasmussen: "Der er da ting, som får mig til at tro, at man nok har haft det godt, hvis ikke jeg havde overlevet. Så havde man måske det kunne jo være, at man aldrig nogensinde var kommet frem til det her ATR-system. Det var jo i hvert fald fortalt mig, at det vidnesbyrd, jeg gav, det havde man sådan lige i dagene efter en opfattelse af, at det kan ikke lade sig gøre; man kan ikke huske så mange ting og den kaotiske sammenhæng der, det er sig uladsiggørligt. Og der var man måske tilbøjelig til at tænke, at den havde slået klik for ham, kaptajn Rasmussen. Nu var der jo så det, at de elektroniske vidnesbyrd, nemlig vores båndoptagere, de havde fungeret, lige fra vi startede, til vi stod stille. Og jeg husker tydeligt, hvor lettet jeg blev, da jeg blev konfronteret med, at der var 100% overensstemmelse imellem det, jeg havde fortalt dem, og så det, der stod på disse elektroniske. Så kommer man jo i en dilemma-situation, fordi nu er man nødt til at få puslespillet til at hænge sammen."

-----

Speak: "Havarikommisionen betegner det som en alvorlig brist i flysikkerheden, at SAS ikke informerede piloterne om motorsystemet. Stefan Rasmussen får aldrig at vide af SAS, at det er selskabet, der har begået en livsfarlig fejl. Det er først, da kan får nærlæst havarirapporten, at det går op for ham, at det er SAS, der ved at overse oplysningerne om ATR-systemet har bragt hans og 128 andre menneskers liv på spil. Men den farlige forglemmelse er ikke sidste gang, SAS har problemer med flysikkerheden. Som vi skal se, har SAS i årevis haft problemer med at følge reglerne om flysikkerhed.

-----

Til sidst i udsendelsen omtales et af SAS udarbejdet børsprospekt, hvoraf det fremgår, at antallet af ulykker og alvorlige hændelser i 1999 og 2000 var 0, og det oplyses, at dette ikke stemmer med de tal, som myndighederne har. I den forbindelse interviewes Marie Ehrling, der er administrerende vicedirektør i SAS.

Jens Olaf Jersild: "Så hvad siger SAS selv. For at få en kommentar til programmet her, er SAS igennem flere måneder blevet spurgt om baggrunden for, at der står nul for ulykker og alvorlige hændelser i det vigtige børsprospekt, men det eneste svar vi kan få fra den øverste ansvarlige for flysikkerheden i SAS, Marie Ehrling, er en indrømmelse af, at prospektet måske er utydeligt.

Interviewer: Man har jo haft havarier.

Marie Ehrling: Ja men som jeg sagde, så kan jeg holde med dig om, at der er utydelighed i terminologien, men det er kanske noget, vi får titte på, så det bliver tydeligere i den terminologien."

Derefter opregnes en række af de hændelser, som myndighederne har registreret i samme periode, hvor SAS opgiver, at der ingen har været.

Udsendelsen afsluttes med følgende kommentar fra Jens Olaf Jersild:

Jens Ole Jersild: "Her i aften der har vi åbnet SAS sorte boks, og det har rejst alvorlige spørgsmål. Spørgsmål om SAS troværdighed, spørgsmål om SAS evne eller vilje til at gøre det bedst mulige for flysikkerheden. Disse alvorlige spørgsmål ville vi gerne have stillet til den øverst ansvarlige for flysikkerhed i Danmark, trafikminister Jakob Buksti, men han har sagt nej til at være med i et længere tv-interview med den begrundelse, at det ville berøre en personsag - sagen om fyringen af Havarikommissionens kritiske chef, Jørn Madsen. Ministeriet har dog skrevet til Danmarks Radio, at fyringen intet har at gøre med forholdene i SAS. Her i udsendelsen ville vi også godt have interviewet bestyrelsesformanden i SAS og den danske stats repræsentant, Anders Eldrup. Men de har begge valgt at gøre som den ansvarlige minister. De har valgt at tie."

SAS har anført, at man ønsker Pressenævnets vurdering af, om det er i overensstemmelse med god presseskik, at SAS fik ganske få sekunder til at svare på anklagerne i den timelange udsendelse. SAS er af den opfattelse, at en diskussion er en samtale med mindst to parter og ikke en enetale, hvor den angrebne part får lov at sige to sætninger, hvor intervieweren oven i købet falder "offeret" i ryggen.

SAS har videre anført, at Marie Ehrling ikke på forhånd fik tilsendt spørgsmål om ulykken i Gottröra, der fyldte 16 minutter af udsendelsen. I den forbindelse fik forhenværende luftkaptajn Stefan Rasmussen lejlighed til at sige, at SAS hellere havde set ham død eller levende. Det må i sandhed siges at være en alvorlig anklage.

SAS har samtidig gjort opmærksom på, at der i udsendelsen ikke blev fokuseret på langt hovedparten af de spørgsmål, der var stillet skriftligt til Marie Ehrling. Samtidig er SAS forbløffet over, at DR anser en times interview for at være utilstrækkeligt, når man angiveligt kun anvender få sekunder.

SAS har endelig anført, at studieværten i slutningen af udsendelsen beklagede, at den ansvarlige minister ikke ville stille op til "et længere interview". DR anerkender hermed, at der en sammenhæng mellem længden af interviews og muligheden for at komme til orde.

DR har anført, at det grundlæggende ikke er et presseetisk krav kvantitativt at være repræsenteret i et vist tidsrum proportionalt med indslagets samlede længde. De vejledende regler for god presseskik tager alene stilling til, at de oplysninger, der gives, så langt det er muligt, skal være kontrolleret, og at oplysninger, der kan være agtelsesforringende, skadelige eller krænkende skal efterprøves først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. God presseskik fordrer ikke, at den adspurgte citeres direkte. Gengivelse af synspunkter fra den adspurgte som speak er fuldt ud lige gyldig. Svarene fra Marie Ehrling blev i øvrigt i overensstemmelse med sædvanlig praksis bl.a. brugt til at verificere de oplysninger om SAS og selskabets procedurer, som DR allerede havde indsamlet gennem researchen. Et interview kan således ikke alene vurderes ud fra, hvor meget af interviewet der viderebringes som direkte citater. Både i den skrevne presse og i de elektroniske medier bruges en lang række af de svar, der gives under et givet interview, til at verificere oplysninger eller indgår i programmet som faktuelle oplysninger eller speakertekst.

DR har til klagers anførsel om, at man ikke har haft lejlighed til at svare på anklagerne, udtalt, at de oplysninger, der er relevante, er blevet forelagt klager dels ved skriftlig henvendelse den 11. juni 2001 og skriftligt i det interviewoplæg, der blev tilsendt SAS, dels mundtligt over telefonen med informationschef Troels Rasmussen. Herudover blev spørgsmålene gentaget over for Marie Ehrling under selve interviewet. Alle kritiske punkter er således blevet forelagt forud for udsendelsen og de svar, der er givet, anvendes i programmets speak.

DR har desuden anført, at et overordnet tema i interviewet - og de skriftlige spørgsmål er havarier. Ulykken i Gottröra er et af de mest omtalte havarier, der implicerer SAS i nyere tid. Det kan derfor ikke være overraskende, at der kunne stilles spørgsmål desangående. DR har ikke tidligere tilkendegivet, at alle relevante forhold skulle være forelagt klager i skriftlig form forud for interviewet, hvilket klager heller ikke har krav på. DR har i den forbindelse henvist til Pressenævnets årsberetning for 1996 side 6.

DR har yderligere anført, at DR hverken eksplicit eller implicit har oplyst, at alle elementer i udsendelsen ville blive berørt i det ønskede interview endsige i selve udsendelsen. Udsendelsens hovedtema, flysikkerhed og SAS, har været klart fra starten.

DR har endelig anført, at længden af et interview ikke altid er afgørende. Konkret viste det sig imidlertid, at den afsatte time ikke efterlod tid til at gennemgå alle ønskede temaer. Det er muligt, at længere tid i den konkrete situation ikke havde ændret herpå. DR har samtidig bemærket, at det, der i udsendelsen beklages, er, at ministeren ikke udover et ganske kort interview om helt generelle forhold vedrørende Trafikministeriet og SAS har ønsket at medvirke i specifikt interview om SAS og flysikkerheden.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det som følge af princippet om mediernes redigeringsfrihed tilkommer et medie at redigere interviews og undlade at anvende indhentet materiale.

Klagen går på, om et par sekunders medvirken i en timelang udsendelse er i overensstemmelse med god presseskik. Klager har i klagen ikke angivet, på hvilke punkter Danmarks Radio har undladt men burde have bragt SAS´ bemærkninger. Nævnet har ikke kendskab til det resterende indhold af det interview med Marie Ehrling, hvortil der er henvist i klagen.

Nævnet finder ikke at kunne fastsætte generelle retningslinier for, hvor stor en del af et interview det pågældende medie bør benytte.

Som sagen foreligger for nævnet, har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, om SAS på bestemte punkter burde være kommet til orde. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af Danmarks Radio.

Afsagt den 28. februar 2002