Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om godkendelse af saltvandsbaseret fiskeopdræt

 

I. Indledning.

1.1 Baggrund og andre lovregler

Blandt andet på baggrund af anbefalinger fra Fødevareministeriets havbrugsudvalg fra 2003 er der nu udarbejdet et nyt regelsæt om havbrug og saltvandsdambrug. Reglerne består af denne vejledning, samt bekendtgørelse nr. 143 af 1. marts 2006.

Alle anlæg til marin fiskeopdræt er således nu – som saltvandsdambrug hele tiden har været - omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Eksisterende havbrug skal dog først have en ny godkendelse i 2014 med mindre, der sker ændringer af produktionen relevante for miljøbeskyttelsen (udvidelse eller ændring, der indebærer forøget forurening). I det følgende bruges samlebetegnelsen ”anlæg” for havbrug og saltvandsdambrug.

I denne vejledning er der ikke taget højde for de ændrede myndighedsforhold pr. 1. januar 2007, hvor godkendelsesmyndigheden overtages af kommunerne.

Der er ikke i den nye bekendtgørelse henvisning til eller oplysning om øvrige lovregler, der kan være relevante at observere ved etablering og drift af havbrug og saltvandsdambrug. Disse lovregler skal naturligvis stadig overholdes.

På Miljøministeriets område er de væsentligste:

 

- Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet.

- Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen) for saltvandsdambrug.

- Miljømålsloven ( lov nr. 1150 af 17. december 2003 med senere ændringer).

- Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1006 af 20. oktober 2005 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse).

- Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder med senere ændinger.

- Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 18 af 28. januar 1985 om anvendelse af fodertyper ved opdræt af fisk i fersk- og saltvand.

 

På Fødevareministeriets område er det:

- Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 122 af 1. marts 1991 om etablering og drift af havbrug.

- Fiskeriloven ( lovbekendtgørelse nr. 828 af 31. juli 2004 ) med senere ændinger.

 

I.2. Retssikkerhedsloven

Ved amtets forvaltning af regelsættet om saltvandsbaseret fiskeopdræt skal man være opmærksom på retssikkerhedsloven ( lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter). Loven trådte i kraft 1. januar 2005.

Miljøstyrelsen har udgivet en særlig vejledning om miljømyndighedernes administration i henhold til loven (Vejledning nr. 7/2005 om anvendelse af retssikkerhedsloven på miljøområdet).

II. Lokalisering af havbrug og saltvandsdambrug

II.1. Udpegede områder

I Fødevareministeriets havbrugsbetænkning (2003) identificeredes en række farvandsområder, der umiddelbart fremstod som velegnede for havbrugsdrift. Der udarbejdedes et GIS-baseret kort over placeringsmulighederne under hensyn til produktionstekniske kriterier og konkurrerende beskyttelsesinteresser (naturbeskyttelse, områder med skærpet målsætning samt diverse bindinger i relation til anden lovgivning). Kortet over farvandsområderne er vedlagt som bilag 1. Kortet, der er udarbejdet i forhold til relevante beskyttelsesinteresser m.v., bør lægges til grund for lokaliseringen (etablering eller udvidelse) af havbrugene, jf. miljøbeskyttelseslovens § 4. Placeringen bør primært ske i de med blåt markerede områder. Der skal dog altid foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, jf. i øvrigt punkt II.2. Internationale naturbeskyttelsesområder.

Der benyttes spredningsberegninger til vurdering af den nøjere placering. Nye havbrug kan ikke placeres i de sort markerede områder. Med hensyn til yderligere detaljer, samt baggrund for kortet henvises til følgende link:

http://gis.dfu.min.dk/website/Havbrug/viewer.htm (selve kortet)

http://www.difres.dk/dk/GIS-havbrug.asp (beskrivelse af baggrunden)

II.2. Internationale naturbeskyttelsesområder

En række danske havområder er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder (EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder). Disse områder er omfattet af en særlig beskyttelse. Reglerne om dette er anført i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Havbrug og saltvandsdambrug er anført i denne bekendtgørelses § 4, stk. 3, nr. 12. Dvs. der må ikke træffes afgørelse om tilladelser m.m., der kan indebære forringelse af områdets naturtyper og levesteder for arterne eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter området er udpeget for. Der skal efter bekendtgørelsen som udgangspunkt foretages en konsekvensanalyse i forbindelse med en ansøgning om etablering eller udvidelse.

II.3. VVM ved nyanlæg og ændringer af bestående anlæg

Det skal bemærkes, at iflg. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1006 af 20. oktober 2005 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning skal der udenfor de i en regionplan udlagte områder til fiskeopdræt gennemføres en vurdering af saltvandsbaserede fiskeopdræt-anlægs virkning på miljøet (dvs. en VVM-procedure) ved

1) nyanlæg af saltvandbaseret fiskeopdræt,

2) ændringer af bestående anlæg, der har betydning for miljøet.

Tillige er der VVM-pligt ved etablering af intensiv fiskeopdræt, hvis etableringen af VVM-myndigheden skønnes pga. af projektets karakter, dimensioner eller placering at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Dette gælder også for ændringer af bestående fiskeopdræt, hvis ændringen kan være til skade for miljøet.

I VVM-processen vil der bl.a. skulle gennemføres følgende typer undersøgelser:

- Beregninger af fortynding / spredning (som angivet af havbrugsudvalget) og beregning af forventet biologisk virkning.

- Kortlægning af bundforholdene, herunder videokortlægning af havbunden, samt bundvegetation og undersøgelse af sedimentets koncentration af kvælstof (N), fosfor (P) og organisk stof, (modificeret BI5) samt kobber.

- Vurdering af afstands- og transportforhold til områder med særlige beskyttelsesinteresser.

Projekter, der kan være VVM-pligtige, må ikke påbegyndes før VVM-myndigheden har taget stilling til om projektet er VVM-pligtigt. Hvis projektet er VVM-pligtigt, må dette ikke påbegyndes før VVM-proceduren er afsluttet, og projektet har opnået VVM-myndighedens tilladelse. Miljøgodkendelsen må ikke gives før VVM-proceduren er afsluttet.

III. Vilkår for miljøgodkendelsen m.m.

III.1. Information til amtsrådet

Der skal for den enkelte ansøgning foretages en konkret afvejning af, om det pågældende anlæg kan forventes at have en væsentlig effekt i forhold til den beskyttelsesinteresse, der ligger til grund for målsætningen for det pågældende område. Skærpet målsætning er ikke i sig selv uforenelig med havbrugsdrift, da der er tale om en samlebetegnelse for en række beskyttelseshensyn.

Der bør fastsættes vilkår om, at der forud for hver sæson foretages information til amtsrådet om, hvorledes vilkårene i miljøgodkendelsen påtænkes overholdt. Baggrunden herfor er, at amtsrådet ikke længere skal fastsætte maksimal-værdier for fodertype, foderkvotient og foderforbrug. Det er naturligvis væsentligt, at sæsonen tilrettelægges så det sikres, at den tilladte udledning ikke overskrides. Amtet kan til det brug anmode om et budget for udsætning og foderanvendelse for det kommende år. Amtet bør bl.a. anmode om udsætningsfaktoren (vægten af de udsatte fisk divideret med vægten af det påtænkte foderforbrug). Det vil herudover være nyttigt, hvis amtet anmoder om en midtvejs-status, f.eks. pr. 15. juli.

III.2. Vilkår om udledning af næringssalte og organisk stof.

Anlæggets faktiske stofbidrag ved kontrol beregnes for kvælstof (N) og fosfor (P) som differencen mellem de med foderet tilførte og de med nettoproduktionen af fisk fraførte mængder N og P. Ved beregningen af de fraførte stofmængder forudsættes det, at fiskens indhold af N og P udgør henholdsvis 3,0% og 0,5%.

Formlen for beregning af stofbidraget for organisk stof kan hentes på Miljøstyrelsens hjemmeside på:

www.mst.dk/vand/03040000.html

Det skal oplyses, at der til beregningen skal anvendes en del parametre (protein, kulhydrat m.m.) som med fordel kan indhentes hos foderleverandøren. Herudover skal havbrugeren skønne over foderspildet.

Der skal fastsættes en maksimal årlig udledning af N og P. Alternativt kan der fastsættes en samlet udledning for maksimalt 4 år under forudsætning af, at der samtidig fastsættes en maksimal afvigelse fra den gennemsnitligt tilladte udledning. Baggrunden for denne mulighed er, at forskelligt vejrlig i de enkelte produktionsår kan medføre meget forskelligt behov for fodring og dermed udledning af næringssalte. Det skal bemærkes, at der er tale om et ”fast” gennemsnit og ikke et ”glidende”, da dette ikke anses for muligt at administrere. Amtsrådet kan således fastsætte en samlet udledning på f.eks. 40 tons N og 4 tons P over 4 år. Amtsrådet kan f.eks. tillade, at gennemsnittet 10 tons N og 1 tons P i ét år fraviges med f.eks. 30%, så der i et år kan udledes 13 tons N og 1,3 tons P. I de øvrige 3 år kan der således udledes 27 tons N og 2,7 tons P. Det kan desuden anbefales, at den tilladte udledning opdeles, så kun en del af udledningen kan finde sted i perioder, hvor risikoen for iltsvind er størst, f.eks. et vilkår om, at kun 80% af den tilladte (årlige) udledning må finde sted i perioden 1. juli– 30. september.

I denne situation er det naturligvis særligt væsentligt at følge udviklingen hen i mod slutningen af perioden - i eksemplet den fire-årige periode.

Desuden skal der fastsættes en specifik udledning af N, P og organisk stof (modificeret BI5). Den specifikke udledning defineres som udledt stofmængde i kilo pr. (netto) produceret enhed i tons. Fastsættelsen af specifikke udledningsværdier for N og P har baggrund i en HELCOM-beslutning (rekommendation 25/4 fra marts 2004). De fastsatte værdier må ikke overstige de nedenfor anførte parametre:

Kg pr. ton netto-produceret fisk.

 

N

P

Organisk stof (modificeret BI5)

Havbrug

47,5

6

220

Saltvandsdambrug

44

4,8

175

For saltvandsdambrug er tallene fastsat efter en estimeret rensning på 7 % for N og 20 % for P og organisk stof.

For havbrug skal fastsættes, at bundspuling af aflejringer under anlæggene ikke er tilladt.

Ved produktion af andre fiskearter end laksefisk kan andre dokumenterede værdier for stofudledninger, N- og P-indhold i fisk og rensningsgrader tillades anvendt.

III. 3. Fodertypen

Anlægget skal anvende enten tørfoder (tørre piller, flager eller lignende partikler, bestående af fiskemel og/eller andre næringsstoffer, sammenholdt med et egnet bindemiddel) eller bløde piller (piller, der har et vandindhold på højst 40 %, og hvis afgivelse i vand af stoffer, målt som tørstof, er af højst samme størrelse som tørfoder), jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 18 af 28. januar 1985 om anvendelse af fodertyper ved opdræt af fisk i fersk- og saltvand.

Smuldindholdet i foderet må højst været 1 %. Smuld defineres som den fraktion, der passerer en sigte med maskevidde 0,25 gange foderpillernes tværmål.

III.4 Bedst tilgængelig teknologi

Der skal hvert år indsendes en skriftlig redegørelse om hvilke skridt, der er taget til opnåelse af bedst tilgængelig teknologi. Desuden kan der når der er forløbet 8 år efter meddelelsen af den endelige miljøgodkendelse (udløbet af retsbeskyttelsesperioden, jf. miljøbeskyttelseslovens § 41 a ) fastsættes yderligere krav om anvendelse af bedst tilgængelig teknologi. Der henvises til godkendelses bekendtgørelsen nr. 943 af 16. september 2004, hvor det af § 12 fremgår:

”§ 12. Godkendelsesmyndigheden må ikke meddele godkendelse efter lovens § 33, stk. 1, medmindre

1) virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik, og

2) virksomheden i øvrigt kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet, jf. lovens kapitel 1. ”

For fiskeopdræt kan dette ”oversættes” til at betyde anvendelse af ”højenergi foder”, begrænset anvendelse af hjælpestoffer, herunder antibiotika. For havbrug kan det være anvendelse af mindre giftige antibegroningsmidler til nettene. Desuden kan der til begrænsning af udledningen af næringssalte anvendes fangkulturer bestående af muslinger, alger og lignende.

For saltvandsdambrug kan det være vilkår om, at anlægget er udstyret med passende opdrætsteknologi og rensningssystemer, som sikrer overholdelse af udlederkravene.

III.5. Nødplan for havari

For havbrug skal der fastsættes krav om udarbejdelse af en nødplan for havari, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 12. Havari af anlæg til opdræt af regnbueørreder er en kendt problematik, der kan forekomme flere gange årligt i særligt udsatte farvande. Såfremt der er indtruffet et havari på trods af alle foranstaltninger til at forhindre dette, bør skaderne hurtigst muligt udbedres, evt. ved hjælp af dykkere.

Der bør derfor i miljøgodkendelsen stilles vilkår om, at anlægget jævnligt efterses for huller, der er opstået som følge af slitage eller eventuelt hærværk. Det kan i modsat fald være vanskeligt at opdage et hul i nettet, før der er sluppet mange fisk ud. Anlægget bør især efterses før et stormvarsel og efter blæst over f.eks. 20 m/sek. Dette kan præciseres i vilkåret. Såfremt nettet er ophængt på bundgarnspæle, hvilket kun er muligt ved ringe vanddybder, bør pælene jævnligt efterses og evt. udskiftes. Det kan være vanskeligt at opdage huller i nettet under vandoverfladen uden brug af dykker. Som et alternativ hertil kan man opstille garn imellem anlæggene.

Anlæg placeret i et farvand der er kraftigt eksponeret for vind og strøm, er særligt udsat for havari og her bør udvises speciel stor agtsomhed.

Udover at udslippet af fisk medfører et økonomisk tab for virksomheden, er der risiko for, at de undslupne fisk går op i vandløbene. Med hensyn til regnbueørreder, der er den mest almindelige fisk i havbrug og saltvandsdambrug, antages det, at disse som hovedregel ikke kan reproducere sig selv i naturen. Der er dog fra tidligere undersøgelser eksempler på, at udsatte regnbueørreder kan danne overlevende bestande. Den vilde bestand af ørreder består af en anden art, der ikke menes at kunne krydse med regnbueørreden. Undersøgelser har vist, at bækørreds og regnbueørreds fødevalg er nogenlunde overensstemmende, men at de godt kan sameksistere på grund af forskelle i adfærd og levevis.

III. 6. Afblødning af fisk

Store mængder fiskeblod i vandet, specielt i farvande med ringe strøm, kan medføre et uhygiejnisk udseende. Desuden kan fiskeblodets indhold af næringssalte medføre en øgning af næringssaltbelastningen af det omgivende miljø, når der er tale om slagtning af mange tons fisk.

Derfor skal amtsrådet fastsætte krav til, hvorledes afblødningen skal foregå.

Afblødningen indebærer, at fiskene får skåret gællerne over og sættes ud i anlægget igen, hvor de afbløder. Alternativt sker afblødningen i brøndbåd under transporten til land. Afblødningen er en effektiv metode til at fjerne blodet fra kødet og udføres for at fremme fødevarens kvalitet.

Der kan være praktiske årsager til at afblødningen foregår i opdrætsanlægget. Det skal derfor fremgå af vilkår i tilladelsen under hvilke omstændigheder og i hvilket omfang afblødningen er tilladt i opdrætsanlægget.

IV. Tilsyn med havbrug og saltvandsdambrug

IV.1. Indledning og baggrund

Formålet med tilsynet er dels at sikre, at de fastsatte udledningsvilkår bliver overholdt, dels at sikre at uforudsete forhold omkring havbrugets miljøbelastning bliver opfanget og inkluderet i miljøgodkendelsens vilkår.

Den primære kontrol af om vilkårene er overholdt sker gennem miljøgodkendelsens krav til, at havbruget under ansvar skal stille de nødvendige oplysninger til rådighed for myndighederne, således at det på basis af en massebalance kan opgøres, hvilke stofmængder der udledes til omgivelserne og i hvilken form det sker. Disse forhold kan kontrolleres gennem de normale ordninger om virksomhedstilsyn, herunder besøg på virksomheden, gennemgang af lagre og udvidet momskontrol.

Kontrol af udledningernes effekt i udledningsområdet (”recipientkontrollen”) er en kontrolmetode, som f.eks. anvendes i situationer, hvor der er stor usikkerhed om udledningens virkning, hvor der sker større ændringer i udledningens omfang og indhold - eller hvor der er begrundet mistanke om omgåelse af udledningsvilkårene.

For fastsættelse af tilsynets omfang skal lægges til grund, i hvilket omfang forholdene omkring virksomhedernes miljøpåvirkning er belyst - både kvalitativt og kvantitativt. Ofte er forholdene godt belyst, og der kan derfor kun indhentes meget begrænset ny information ved at gentage de samme undersøgelser år efter år.

Det generelle princip som indgår i det anbefalede tilsyn er udviklet efter inspiration fra de norske myndigheder, hvorefter overvågningens omfang skal indrettes efter graden af påvirkning fra havbruget.

IV.2. Generelt om tilsyn

Det rutinemæssige tilsyn af anlæggene har til formål at overvåge, i hvilket omfang udledning fra dem påvirker det omgivne havmiljø. Udledningen kan bestå af større og mindre partikler i form af fækalier og evt. foderspild samt opløste forbindelser af organisk stof og næringssalte, samt af olie og fedt. Udledningen fra saltvandsdambrug domineres af opløste forbindelser, idet det forudsættes at større partikler opsamles ved renseforanstaltninger før udledning, mens udledningen fra havbrug også omfatter partikulært materiale.

Havbundens indhold af organisk stof og tørstof afspejler i nogen grad det organiske stoftab fra havbruget, idet de mindste foderfraktioner, der evt. ikke spises, sammen med fækalier falder igennem netburene og sedimenterer på bunden, hvor de efterhånden opløses og omsættes. En del af det N og P, der tabes fra anlægget og ikke føres bort med strømmen, sedimenterer på bunden under og omkring burene. Denne tilførsel kan føre til et forøget N og P indhold i havbunden, hvor næringssaltene kun frigives langsomt, eller først efter at anlægget evt. er afviklet. Med kendskab til tabet af N og P fra anlægget (beregnet som differencen mellem de med foderet tilførte og de med nettoproduktionen af fisk fraførte mængder N og P) og deponeringen af N og P i sedimentet, kan det mere udtrykkes, hvor meget N og P der er fjernet fra området med vandstrømmen. N og P i sedimentet kan dog være vanskelig at kvantificere.

IV.3. Vandrammedirektivet (Miljømålsloven)

Ifølge miljømålsloven ( lov nr. 1150 af 17. december 2003 ) skal der fastsættes miljømål for alle typer vand. Det fastsættes, at alle europæiske vandområder skal have en god økologisk tilstand. Det er på baggrund af indikatorer som plankton, bunddyr og bundplanter, at den økologiske tilstand skal vurderes i forhold til en referencetilstand. Nævnte indikatorer bør derfor indgå i miljøtilpasset overvågning af saltvandsbaseret fiskeopdræt.

IV.4. Havbrug med en tilladt udledning op til 25 tons N/år

Generelt skal oplyses, at der i NOVANA-prorammet kan hentes teknisk vejledning om kontrol og overvågning. NOVANA kan findes på:

http://www.dmu.dk/Overv%C3%A5gning/NOVANA/

De første år bør følgende program gennemføres:

- Sedimentets koncentration af N, P og BI5 undersøges på 10 lokaliteter, før produktionsstart og i august.

- Foto eller videokortlægning af sediment og bundvegetation.

I det omfang der er behov for at kontrollere tilladelsens vilkår, kan det komme på tale at gentage undersøgelserne af bundforholdene, herunder bedømmelse af flora og fauna. Skønnes havbrug ikke uvæsentligt at påvirke havgræs eller anden vegetation i området, kan det anbefales at udføre en vegetationsundersøgelse. Resultatet af undersøgelsen sammenlignes med resultatet af forundersøgelsen. Hvis et havbrug skønnes væsentligt at påvirke den marine makrofauna i området, kan det på tilsvarende vis anbefales at gennemføre en fauna undersøgelse. Resultatet sammenlignes med resultatet af forundersøgelsen.

For havbrugsområder, hvor der er konstateret en negativ udvikling af nærområdets kvalitet f.eks. udtrykt som signifikant stigende koncentrationer af N, P eller organisk stof eller udbredelse af det påvirkede areal, må det – efter beskyttelsesperiodens udløb - overvejes at foretage revurdering af områdets egnethed til havbrugsdrift.

Hvis det vurderes, at den negative udvikling kan stoppe inden for et acceptabelt niveau og areal, bør overvågningen fortsættes årligt indtil situationen har stabiliseret sig på et sådant niveau / indenfor et sådant areal.

IV.5. Havbrug med en tilladt udledning på mere end 25 tons N/år

De i pkt. IV.4. anførte undersøgelser bør suppleres med følgende:

Indkøringsfasen. I denne fase køres anlægget gradvist ind til den produktion, der drifts- og miljømæssigt er acceptabelt på den pågældende lokalitet. Denne fase kan forventes at tage fra 3 til 5 år. I denne periode foretages hvert år følgende undersøgelser:

 

- Kortlægning af bundforhold ved og under anlægget, herunder sedimentprøver og video.

- Kortlægning af det næringssaltpåvirkede områdes udstrækning ved hjælp af søsalatmetoden.

 

Driftsfasen.

I denne fase, hvor anlæggets miljøpåvirkning er stabiliseret eller ligefrem reduceret, skæres undersøgelsesfrekvensen ned til hvert 5. år.

Hvis der sker større forøgelser (>25 % ) af anlæggets udledning, genoptages årlige målinger, indtil stabilisering er opnået.

Ved disse store havbrug bør der endvidere etableres daglige rutiner, der registrerer temperatur, salinitet og ilt løbende. Disse oplysninger er væsentlige for at vurdere miljøforholdene og har i øvrigt betydning for havbrugets produktionsstyring.

IV.6. Saltvandsdambrug

Egenkontrol

Saltvandsdambrugeren skal inden for en driftsperiode på et år lade udtage et passende antal prøvesæt af saltvandsdambrugets ind- og udløbsvand. Efter første år kan antallet af prøvesæt eventuelt reduceres under forudsætning af, at alle udlederkrav er opfyldt.

Prøveudtagning, analyse og efterfølgende kontrol skal følge anvisningerne i faglig rapport nr. 260 fra Danmarks Miljøundersøgelser (1998) ”Afløbskontrol af dambrug. Statistiske aspekter og kontrolprogrammer”.

Prøverne skal udtages i dambrugets indløb og udløb som puljede døgnprøver. Prøverne skal være repræsentative og udtages i fuldt opblandede vandmasser. Sugespidsen placeres i midten af vandstrømmen 1/3 af vanddybden over bund.

Prøverne skal analyseres for indhold af:

1) Organisk stof målt som modificeret BI5 (mg/l)

2) Totalfosfor (mg/l)

3) Totalkvælstof (mg/l)

IV.7. Vilkår om medicin og hjælpestoffer

I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet skal der fastsættes kvalitetskrav for bl.a. havområder. I den udstrækning, der er usikkerhed om stoffernes omsætning og fordeling på fraktioner, der omsættes og sedimenterer, skal der på nationalt niveau gennemføres undersøgelser til fastlæggelse af de parametre, der indgår i modelberegningerne.

Dette skal følges op af udledningsvilkår for virksomheder, der udleder en række stoffer til disse havområder. For saltvandsbaseret fiskeopdræt er de væsentligste stoffer antibiotika og kobber. Miljøministeriet har udsendt en særlig vejledning med kvalitetskriterier for antibiotika, der anvendes i dambrug (og havbrug), jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 4 fra 2004 ”Principper for fastsættelse af vandkvalitetskriterier for stoffer i overfladevand”. Miljøstyrelsen har ved brev af 31. marts 2005 til amterne med dambrug bestemt, at der skal fastsættes udledervilkår efter ovennævnte bekendtgørelse senest med udgangen af 2006.

Traditionelle målinger i vand er uegnede til på en effektiv måde at måle forekomsten af især antibiotika, da enkelte stikprøver ikke kan give en korrekt beskrivelse af forholdene. Krav til målinger i vandfasen af medicin og hjælpestoffer bør derfor ikke stilles som vilkår i en tilladelse.

Kontrol af om de fastsatte krav overholdes skal ske ved massebalancer og en beregningsmæssig vurdering af stoffernes transport i området omkring havbruget. Der skal i denne forbindelse defineres en påvirkningszone uden for hvilken et sæt af fagligt konsistente fastsatte kvalitetskrav skal være opfyldt.

Til kontrol af beregningerne i indkøringsfasen kan det overvejes at fastsætte krav om akkumulerende målinger, f.eks. ved bestemmelse af stoffernes indhold i sediment. Andre metoder - som anvendelse af biologisk materiale eller passive biomonitorer - kan også komme på tale.

Kobberkoncentrationen i havbunden omkring havbruget vurderes i forhold til de koncentrationer, der blev observeret i forbindelse med forundersøgelserne. Kobberundersøgelserne kan evt. udstrækkes til også at omfatte bestemmelsen af koncentrationer i havbrugsfiskenes muskelvæv eller i muskelvævet hos skaldyr omkring havbruget. Sidstnævnte kan eventuelt udsættes, hvis der ikke blev observeret muslinger i forbindelse med forundersøgelserne.

IV.8. Vilkår om dokumentation

Der skal fastsættes vilkår om, at virksomheden fremsender en årlig skriftlig redegørelse vedrørende indsatsen for anvendelse af renere teknologi, herunder begrænsning af udledningen af næringssalte, samt anvendelse af antibiotika og andre hjælpestoffer.

Virksomheden skal desuden føre driftsjournal i et omfang der muliggør udarbejdelse af en årsopgørelse. Driftsjournalen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden og opbevares i mindst 5 år efter afslutning.

Virksomheden skal udarbejde en årsopgørelse, der senest 15. februar det efterfølgende år indsendes til tilsynsmyndigheden. Årsopgørelsen skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a) Udsætning, vægt.

b) Vaccinationsstatus for sættefisk.

c) Bruttoproduktion, vægt.

d) Nettoproduktion, vægt.

e) Døde, vægt, herunder tabte.

f) Foderforbrug, vægt, specificeret på art og sammensætning.

g) Udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof (modificeret BI5).

h) Medicin- og kemikalieforbrug, specificeret på mængde, art og sammensætning.

i) Egenkontroldata.

j) For saltvandsdambrug desuden følgende: Tidspunkt for oprensning af slamdepot, hvor den oprensede mængde slam skønnes. Desuden angives vandforbrug.

k) Vedligeholdelse og reparation af anlægget.

Det bør i miljøgodkendelsen fastsættes, at virksomheden senest 1. marts i hvert driftsår skal indsende information til amtsrådet om, hvorledes vilkårene i godkendelsen påtænkes overholdt.

Miljøstyrelsen, den 31. marts 2006



Indholdsfortegnelse

Vejledning om godkendelse af saltvandsbaseret fiskeopdræt

I. INDLEDNING.

I.1. Baggrund og andre lovregler

I.2. Retssikkerhedsloven

II. LOKALISERING AF HAVBRUG OG SALTVANDSDAMBRUG

II.1. Udpegede områder

II.2. Internationale naturbeskyttelsesområder

II.3.VVM ved nyanlæg og ændringer af bestående anlæg

III. VILKÅR FOR MILJØGODKENDELSEN M.M.

III.1. Information til amtsrådet

III.2. Vilkår om udledning af næringssalte og organisk stof.

III. 3. Fodertypen

III.4 Bedst tilgængelig teknologi

III.5. Nødplan for havari

III. 6. Afblødning af fisk

IV. TILSYN MED HAVBRUG OG SALTVANDSDAMBRUG

IV.1. Indledning og baggrund

IV.2. Generelt om tilsyn

IV.3. Vandrammedirektivet (Miljømålsloven)

IV.4. Havbrug med en tilladt udledning op til 25 tons N/år

IV.5. Havbrug med en tilladt udledning på mere end 25 tons N/år

De i pkt. IV.4. anførte undersøgelser bør suppleres med følgende:

IV.6. Saltvandsdambrug

IV.7. Vilkår om medicin og hjælpestoffer

IV.8. Vilkår om dokumentation

BILAG 1. DANMARKSKORT

 

 



Bilag 1

Danmarkskort

AL1376_1.JPG Size: (854 X 543)