Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til øvrige EU dokumenter
31992R2913
 
31993D0623
 
32000D0068
 
32008R0504
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)

   

Bilag 1

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om identifikation af dyr af hesteslægten1)

I medfør af § 4, § 7, § 53, stk. 2, § 58, § 67 og § 70, stk. 3, i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1. Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser, der supplerer Kommissionens Forordning (EF) nr. 504/2008 af 6. juni 2008 om gennemførelse af Rådets direktiv 90/426/EØF og 90/427/EØF for så vidt angår metoder til identifikation af enhovede dyr (herefter benævnt forordningen). Forordningen er optaget som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse i forhold til dyr af hesteslægten, som er født i Fællesskabet eller bringes i fri omsætning i Fællesskabet i overensstemmelse med toldproceduren i artikel 4, nr. 16), litra a), i forordning (EØF) Nr. 2913/92, jf. artikel 1 i forordningen.

Stk. 3. Forordningens krav om identifikation omfatter ikke dyr af hesteslægten, der lever i zoologiske haver, dyreparker og lignende eller som flyttes mellem disse. Hvis dyrene flyttes ud af de i 1. punktum nævnte anlæg finder forordningens krav om identifikation anvendelse.

Stk. 4. Forordningens krav om mærkning gælder ikke for dyr af hesteslægten, der er født inden eller senest den 30. juni 2009, og som pr. denne dato er identificeret i henhold til beslutning 93/623/EØF eller beslutning 2000/68/EF, jf. artikel 26, stk. 1, i forordningen.

Definitioner

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) »Dyr af hesteslægten«:Vildtlevende eller domesticerede dyr af hestefamilien af alle arter i slægten Equus i familien Equidae samt krydsninger heraf, jf. artikel 2, stk. 2, litra c) i forordningen.

2) »Zoologiske haver, dyreparker o. lign.«: Zoologiske anlæg som omfattet af bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med zoologiske anlæg m.v..

3) »Identificerede heste«: Dyr af hesteslægten, der er mærket og registreret og som har fået udstedt identifikationsdokument (pas).

4) »Hestemarked«: Samling af dyr af hesteslægten med henblik på omsætning.

Stk. 2. I øvrigt finder de i forordningen nævnte definitioner anvendelse, jf. artikel 2 i forordningen.

Udstedende organ for identifikationsdokumenter (pas) til dyr af hesteslægten, der holdes til opdræt og som brugsdyr

§ 3. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Heste, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N udsteder identifikationsdokument (pas) til dyr af hesteslægten, der holdes til opdræt og som brugsdyr, jf. artikel 4, stk. 3 og artikel 5, stk. 1 i forordningen.

Stk. 2. Farven på pasomslaget skal være lysegrønt.

Indgivelse af ansøgninger m.v.

§ 4. Når der indgives ansøgning eller fremsættes anmodning m.v. i henhold til artikel 5, stk. 5, artikel 8, stk. 1 og 2, artikel 16, stk. 3 eller artikel 17 i forordningen, skal dette gøres af ejeren.

Ejerskifte

§ 5. Ejere af dyr af hesteslægten skal indenfor 30 dage efter, at ejerskifte har fundet sted, indsende meddelelse om ejerskifte ved indsendelse af ejercertifikat underskrevet af den tidligere og den nuværende ejer. Ejercertifikatet indsendes til det for dyret pasudstedende organ.

Stk. 2. Ejercertifikatet kan være adskilt fra den øvrige del af identifikationsdokumentet (passet).

Dyr, der lever vildt eller delvis vildt

§ 6. Fødevarestyrelsen kan efter ansøgning tillade, at dyr af hesteslægten, der udgør bestemte populationer, som lever vildt eller delvis vildt i særlige områder, herunder naturreservater, først skal identificeres i overensstemmelse med artikel 5 i forordningen, når de flyttes fra disse områder eller overgår til husdyrhold.

Mærkning og besigtigelse

§ 7. Mærkning, jf. artikel 11, stk. 1 og 2 i forordningen, kan kun foretages af dyrlæger og af personer, som har gennemgået et kursus, der er godkendt af Fødevarestyrelsen.

§ 8. Mærkning af dyr af hesteslægten i henhold til forordningens bestemmelser skal ske ved chipmærkning.

Stk. 2. Dyr af hesteslægten, der allerede er mærket med en transponder, der opfylder forordningens krav, jf. artikel 2, litra b) i forordningen, skal ikke mærkes igen.

Stk. 3. Transponderen implanteres parenteralt under aseptiske forhold på dyrets hals midt mellem nakken og manken ved overgangen mellem muskel og spækkam, jf. artikel 11, stk. 2, 1. afsnit i forordningen. Transponderen skal placers på venstre side af dyrets hals.

§ 9. Et pasudstedende organ kan stille krav om, at besigtigelse, der skal danne grundlag for udstedelse af pas, skal foretages af personer, der er tilknyttet det pasudstedende organ.

Central database

§ 10. De udstedende organer, jf. artikel 4 i forordningen, skal indlæse de i artikel 21, stk. 3 nævnte oplysninger vedrørende dyr af hesteslægten, der fødes eller identificeres i Danmark, i en central database etableret af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Heste på vegne af Fødevarestyrelsen.

Stk. 2. Indlæsningen af data i den centrale database skal ske umiddelbart i fortsættelse af, at data er registreret, jf. artikel 21, stk. 3 i forordningen, og i dataformat som fastsat af Landscentret, Heste.

Kontaktpunkt vedrørende døde dyr og slagtedyr og destruktion af pas

§ 11. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Heste udgør kontaktpunktet i Danmark, jf. artikel 23, stk. 4 i forordningen. Den i artikel 19, stk. 1, litra c) i forordningen nævnte erklæring kan indgives enten direkte til kontaktpunktet eller til det udstedende organ, jf. artikel 4, stk. 1 i forordningen. Erklæringen skal være modtaget af kontaktpunktet eller det udstedende organ senest 30 dage efter dyrtets død.

Stk. 2. Når et dyr af hesteslægten er aflivet eller selvdødt skal ejeren indsende passet sammen med den i stk. 1 nævnte erklæring. Dette gælder dog ikke hvis dyret aflives i forbindelse med offentlig sygdomsbekæmpelse.

Stk. 3. De udstedende organer skal sørge for destruktion af pas indsendt i henhold til stk. 2.

Indberetning, regnskab og revision m.v.

§ 12. De udstedende organer indberetter halvårligt til Fødevarestyrelsen oplysning om antal udstedte pas i det forløbne halvår og indbetaler halvårligt til Fødevarestyrelsen det hertil svarende beløb for opkrævede gebyrer, jf. § 14. Første indberetning til Fødevarestyrelsen skal finde sted i juli 2010 for første halvår af 2010 efterfulgt af den første indbetaling senest pr. den 31. juli 2010 og så fremdeles.

Stk. 2. De udstedende organer skal senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb til Fødevarestyrelsen indsende en af en statsautoriseret revisor påtegnet opgørelse over antal udstedte pas i det forløbne regnskabsår.

Identitetskontrol på hestemarkeder

§ 13. Inden dyr af hesteslægten gives adgang til hestemarkeder skal en tilsynsførende kontrollere, at dyret er identificeret i overensstemmelse med artikel 5, artikel 11 eller artikel 26, stk. 1 i forordningen.

Stk. 2. Fødevareregionen udpeger i forbindelse med et hestemarkeds anmeldelse en tilsynsførende, der er ansat af fødevareregionen eller bemyndiget af samme.

Stk. 3. Arrangøren af et hestemarked betaler et gebyr pr. hest for den i stk. 1 nævnte kontrol til den pågældende fødevareregion, jf. bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer og levende dyr m.v..

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 gælder ikke markeder hvor dyr af hesteslægten samles udelukkende med henblik på udførsel.

Stk. 5. Andre udgifter i forbindelse med identifikation i henhold til forordningens og denne bekendtgørelses bestemmelser er det offentlige udvedkommende.

§ 14. Til dækning af fødevareregionernes opfølgende sagsbehandling vedrørende overholdelse af reglerne i forordningen og denne bekendtgørelse opkræver det udstedende organ et gebyr i forbindelse med udstedelse af pas, jf. bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer og levende dyr m.v..

Straf, ikrafttrædelse m.v.

§ 15. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning strafes med bøde de, der:

1) overtræder artikel 3, stk. 1, artikel 13, stk. 1 og artikel 15, stk. 1 i forordningen og de bilag til forordningen, som der henvises til i disse bestemmelser og

2) overtræder § 5, stk. 1, § 7, § 8, stk. 1 og 3, § 10, § 11, stk. 1, sidste punktum, § 13, stk. 1 og § 15, stk. 2, 3 og 4 i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010, jf. dog stk. 3-4.

Stk. 2. Dyr af hesteslægten, der er født i Fællesskabet, identificeres i henhold til forordningen inden 31. december det år, hvori dyret er født, eller senest seks måneder efter dyrets fødsel, alt efter hvilken dato, der ligger senest.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 gælder følgende overgangsbestemmelser for dyr af hesteslægten, der er født inden bekendtgørelsens ikrafttræden og som pr. denne dato ikke er identificeret i henhold til beslutning 93/623/EØF eller 2000/68/EF:

1) Med virkning fra bekendtgørelsens ikrafttræden identificeres dyr af hesteslægten, der påtænkes tilført slagteri, udført eller tilført markeder/samlesteder.

2) Senest den 31. december 2010 skal dyr af hesteslægten, der er født efter den 31. december 2005 og senest den 31. december 2009 være identificeret.

3) Senest den 1. juli 2011 skal dyr af hesteslægten, der er født den 31. december 2001 og senest den 31. december 2005 være identificeret.

4) Senest den 31. december 2011 skal identifikation være gennmeført for alle øvrige dyr af hesteslægten født senest den 31. december 2001.

Stk. 4. For dyr af hesteslægten, der er født inden eller senest den 30. juni 2009, og som pr. denne dato er registreret i henhold til beslutning 93/623/EØF eller 2000/68/EF, og hvis pas ikke er forsynet med afsnit IX, gælder der samme overgangsbestemmelser som i stk. 3 til opdatering af passet med afsnit IX.

Stk. 5. Det påhviler ejeren, at indsende anmodning om udstedelse af pas senest 2 måneder før de i stk. 2 og 3 nævnte fristers udløb. Forinden indsendelse af anmodningen, skal der være foretaget mærkning og besigtigelse af dyret.

Fødevarestyrelsen, den 15. december 2009

Jan Mousing

/ Kirsten Sejlstrup


Bilag 1

Kommissionens forordning (EF) nr. 504/2008

af 6. juni 2008

om gennemførelse af Rådets direktiv 90/426/EØF og 90/427/EØF for så vidt angår metoder til identifikation af enhovede dyr

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 90/426/EØF af 26. juni 1990 om dyresundhedsmæssige betingelser for enhovede dyrs bevægelser og indførsel af enhovede dyr fra tredjelande [1], særlig artikel 4, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 90/427/EØF af 26. juni 1990 om zootekniske og genealogiske betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med enhovede dyr [2], særlig artikel 4, stk. 2, litra c) og d), artikel 6, stk. 2, andet led, og artikel 8, nr. 1), første afsnit,

under henvisning til Rådets direktiv 94/28/EF af 23. juni 1994 om principperne for de zootekniske og genealogiske betingelser for import af dyr og deres sæd, æg og embryoner fra tredjelande og om ændring af direktiv 77/504/EØF om racerent avlskvæg [3], særlig artikel 3, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved Kommissionens beslutning 93/623/EØF af 20. oktober 1993 om et identifikationsdokument (pas), der skal ledsage registrerede hovdyr [4], indførtes der af hensyn til dyresundhedskontrollen en metode til identifikation af registrerede enhovede dyr under flytning.

(2) Kommissionens beslutning 2000/68/EF af 22. december 1999 om ændring af beslutning 93/623/EØF og om identifikation af hovdyr til opdræt og som brugsdyr [5] indeholder bestemmelser om det identifikationsdokument, der skal ledsage enhovede dyr, som flyttes.

(3) Beslutning 93/623/EØF og 2000/68/EF er ikke blevet gennemført på samme måde i alle medlemsstaterne. Dertil kommer, at identifikationen af enhovede dyr i disse beslutninger kædes sammen med flytning, mens andre husdyr i henhold til de relevante EF-retsforskrifter skal identificeres, uanset om de flyttes eller ej, blandt andet som led i sygdomsbekæmpelsesindsatsen. Det todelte system med enhovede dyr til opdræt og som brugsdyr på den ene side og registrerede enhovede dyr på den anden side kan desuden betyde, at der udstedes mere end ét identifikationsdokument for et og samme dyr — en situation, der kun kan imødegås, ved at det pågældende dyr forsynes med et uudsletteligt, men ikke nødvendigvis synligt, mærke i forbindelse med den første identifikation.

(4) Oversigtsdiagrammet i identifikationsdokumentet i beslutning 93/623/EØF er ikke fuldstændig i overensstemmelse med de tilsvarende oplysninger, der kræves af internationale organisationer, som administrerer enhovede dyr til konkurrencer og væddeløb, og af Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE). Derfor bør der ved denne forordning opstilles et oversigtsdiagram, der opfylder Fællesskabets behov og er i tråd med de relevante internationalt anerkendte krav.

(5) Indførsel af enhovede dyr er fortsat omfattet af bestemmelserne i direktiv 90/426/EØF og især Kommissionens beslutning 93/196/EØF af 5. februar 1993 om dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af hovdyr til slagtning [6] samt Kommissionens beslutning 93/197/EØF af 5. februar 1993 om dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af registrerede hovdyr og hovdyr til opdræt og som brugsdyr [7].

(6) I forbindelse med anvendelsen af toldprocedurerne i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks [8] er det nødvendigt også at henvise til Rådets forordning (EØF) nr. 706/73 af 12. marts 1973 om de fællesskabsbestemmelser, der skal finde anvendelse på Kanaløerne og øen Man for samhandel med hensyn til landbrugsvarer [9]. I henhold til forordning (EØF) nr. 706/73 anvendes Fællesskabets veterinærlovgivning fra den 1. september 1973, men uden at den zootekniske lovgivning er omfattet. Nærværende forordning bør ikke berøre anvendelsen af ovennævnte forordning.

(7) I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter [10] defineres en bruger af dyr. I artikel 4, stk. 2, i direktiv 90/426/EØF henvises der derimod til dyrets ejer eller opdrætter. I Rådets direktiv 92/35/EØF af 29. april 1992 om fastsættelse af regler for kontrol med og foranstaltninger til bekæmpelse af hestepest [11] anvendes en kombineret definition af ejer og bruger. Eftersom ejeren af et enhovet dyr i henhold til EF-forskrifterne og national lovgivning ikke nødvendigvis er ansvarlig for dyret, bør det specificeres, at det først og fremmest er brugeren af det enhovede dyr, som også kan være ejeren, der er ansvarlig for at identificere dyret i overensstemmelse med denne forordning.

(8) Af hensyn til klarheden i fællesskabslovgivningen bør de metoder til identifikation af enhovede dyr, der fastlægges ved denne forordning, anvendes, uden at det berører anvendelsen af Kommissionens beslutning 96/78/EF af 10. januar 1996 om kriterierne for indførelse og registrering af avlshovdyr i stambøger [12].

(9) Metoderne bør være i overensstemmelse med de principper, der er opstillet af avlsorganisationer godkendt i henhold til Kommissionens beslutning 92/353/EØF af 11. juni 1992 om kriterierne for godkendelse eller anerkendelse af organisationer og foreninger, der fører eller opretter stambøger for registrerede enhovede dyr [13]. Ifølge samme beslutning påhviler det den organisation eller forening, der fører den oprindelige stambog for racen, at etablere et grundlag for et system for identifikation af enhovede dyr, inddeling af stambogen i klasser og indskrivning af forældre og bedsteforældre i stambogen.

(10) Dertil kommer, at der i oprindelsescertifikatet, jf. artikel 4, stk. 2, litra d), i direktiv 90/427/EØF, som skal være indeholdt i identifikationsdokumentet, bør være angivet alle de nødvendige oplysninger med henblik på at sikre, at enhovede dyr, der flyttes mellem forskellige stambøger, indskrives i den relevante klasse i stambogen i overensstemmelse med de kriterier, dyrene opfylder.

(11) I henhold til artikel 1, tredje led, i Kommissionens beslutning 96/510/EF af 18. juli 1996 om de zootekniske afstamningscertifikater ved indførsel af avlsdyr og deres sæd, æg og embryoner [14] skal det zootekniske afstamningscertifikat for registrerede enhovede dyr svare til identifikationsdokumentet i beslutning 93/623/EØF. Det er derfor nødvendigt at specificere, at enhver henvisning til beslutning 93/623/EØF, men også til beslutning 2000/68/EF, skal betragtes som en henvisning til denne forordning.

(12) Eftersom alle enhovede dyr, der er født i eller indført i Fællesskabet i overensstemmelse med denne forordning, skal identificeres ved ét enkelt identifikationsdokument, er det nødvendigt at fastsætte særlige regler for den situation, hvor dyrs status som enhovede dyr til opdræt og som brugsdyr ændres til status som registrerede enhovede dyr efter betydningen i artikel 2, litra c), i direktiv 90/426/EØF.

(13) Medlemsstater bør have mulighed for at indføre særlige ordninger for identifikation af enhovede dyr, der strejfer vildt eller delvis vildt om i særlige områder, herunder naturreservater, for at skabe overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i direktiv 92/35/EØF.

(14) Anvendelsen af elektroniske identifikatorer ("transpondere") til enhovede dyr er allerede meget udbredt på internationalt plan. Denne teknologi bør udnyttes til at sikre en tæt forbindelse mellem det enhovede dyr og identifikationsmidlet. Enhovede dyr bør mærkes med en transponder, men det bør være muligt at anvende alternative metoder til bekræftelse af dyrets identitet, forudsat at disse alternative metoder giver tilsvarende garantier, så udstedelse af flere forskellige identifikationsdokumenter undgås.

(15) Enhovede dyr skal i henhold til gældende fællesskabslovgivning altid være ledsaget af deres identifikationsdokument, men det bør være muligt at dispensere fra dette krav, hvis det er umuligt eller meget vanskeligt at bevare identifikationsdokumentet i hele det enhovede dyrs levetid, eller hvis dette dokument ikke er udstedt, fordi dyret skal slagtes, inden det når den maksimumsalder, der kræves for identifikation.

(16) Sådanne dispensationer bør gives, uden at det berører anvendelsen af artikel 14 i Rådets direktiv 2003/85/EF af 29. september 2003 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge [15], som giver mulighed for dispensation fra visse sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger for identificerede enhovede dyr på bedrifter, hvor der er bekræftet et udbrud af denne sygdom.

(17) Medlemsstaterne bør også have mulighed for at tillade, at der anvendes et forenklet identifikationsdokument for enhovede dyr, der flyttes inden for deres eget område. Visse steder er der indført plastickort med en indbygget computerchip ("smartkort") til lagring af de relevante data. Det bør være tilladt at udstede sådanne smartkort som supplement til identifikationsdokumentet og under visse omstændigheder at bruge disse i stedet for det identifikationsdokument, der ledsager enhovede dyr i forbindelse med flytning inden for en medlemsstat.

(18) I henhold til artikel 8 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2076/2005 af 5. december 2005 om overgangsordninger i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004, (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004 [16] skal kravene vedrørende oplysninger om fødevarekæden for enhovede dyr være gennemført inden udgangen af 2009.

(19) Det er nødvendigt at fastsætte bestemmelser for det tilfælde, at det originale identifikationsdokument, der er udstedt for hele dyrets levetid i henhold til nærværende forordning, bortkommer. Disse bestemmelser bør så vidt muligt forhindre ulovlig besiddelse af mere end ét identifikationsdokument med henblik på en korrekt angivelse af dyrets status som bestemt til slagtning til konsum. Foreligger der fyldestgørende og verificerbare oplysninger, bør der udstedes et duplikateksemplar af dokumentet, der er mærket som værende en kopi og generelt sikrer, at dyret holdes ude fra fødevarekæden; i andre tilfælde bør der udstedes et erstatningsdokument, der ligeledes skal være mærket som sådant, og hvorved et tidligere registreret enhovet dyr ydermere nedklassificeres til et enhovet dyr til opdræt og som brugsdyr.

(20) Identifikationsdokumentet er, jf. artikel 4 og 5 i direktiv 90/426/EØF, et redskab, der skal gøre det muligt at sikre, at enhovede dyr ikke flyttes i tilfælde af et sygdomsudbrud på den bedrift, hvor dyrene holdes eller opdrættes. Det er derfor nødvendigt at fastsætte, at dette dokuments gyldighed til flytning i tilfælde af udbrud af visse sygdomme midlertidigt ophæves med en påtegning i identifikationsdokumentet.

(21) Ved det enhovede dyrs død, undtagen ved slagtning på et slagteri, bør identifikationsdokumentet leveres tilbage til det udstedende organ af den myndighed, der fører tilsyn med forarbejdningen af det døde dyr i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum [17], ligesom det bør sikres, at transponderen eller alternative anordninger, herunder mærker, til bekræftelse af det enhovede dyrs identitet ikke kan genanvendes.

(22) For at forhindre, at transpondere kommer til at indgå i fødevarekæden, bør kød af dyr, fra hvilke det ikke har været muligt at fjerne transponderen på slagtetidspunktet, erklæres uegnet til konsum, jf. afsnit II, kapitel V, i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum [18].

(23) Standardiserede bestemmelser om, hvor transponderen skal implanteres, og registrering af dette sted i identifikationsdokumentet burde gøre det lettere at lokalisere implanterede transpondere.

(24) I henhold til artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed [19] defineres levende dyr forberedt til markedsføring med henblik på anvendelse som menneskeføde som fødevarer. Ved samme forordning pålægges fødevarevirksomhedslederne et vidtrækkende ansvar i alle faser af fødevareproduktionen, herunder vedrørende sporbarhed for de dyr, der anvendes i fødevareproduktionen.

(25) Enhovede dyr til opdræt og som brugsdyr og registrerede enhovede dyr kan på et tidspunkt i deres liv blive til slagtedyr som defineret i artikel 2, litra d), i direktiv 90/426/EØF. Kød af dyr af hestefamilien, et synonym for enhovede dyr, er defineret i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer [20].

(26) I henhold til afsnit III, punkt 7, i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004 skal slagteriernes ledere modtage, kontrollere og skride ind på grundlag af oplysninger om fødevarekæden omfattende nærmere oplysninger om oprindelse, livsforløb og håndtering for dyr bestemt til fødevareproduktion. Den kompetente myndighed kan tillade, at oplysningerne om fødevarekæden for enhovede husdyr ikke sendes til slagteriet i forvejen, men sammen med dyrene. Oplysningerne om fødevarekæden bør derfor omfatte identifikationsdokumentet, der ledsager enhovede dyr til slagtning.

(27) I henhold til afsnit II, kapitel III, punkt 1, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004 skal embedsdyrlægen verificere, at lederen af fødevarevirksomheden overholder forpligtelsen til at sikre, at dyr, der godtages til slagtning til konsum, er korrekt identificeret.

(28) Ifølge afsnit III, punkt 8, i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004 skal ledere af fødevarevirksomheder kontrollere de pas, der ledsager enhovede husdyr, for at sikre, at dyret er bestemt til slagtning til konsum, og hvis de modtager dyret til slagtning, skal de overdrage passet til embedsdyrlægen.

(29) Med forbehold af Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 af 26. juni 1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler [21] og Rådets direktiv 96/22/EF af 29. april 1996 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af betaagonister i husdyrbrug [22] er behandling af enhovede dyr med veterinærlægemidler underkastet Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler [23].

(30) Artikel 10, stk. 2 og 3, i direktiv 2001/82/EF indeholder bestemmelser om særlige undtagelser for enhovede dyr fra samme direktivs artikel 11 vedrørende behandling af dyr bestemt til fødevareproduktion med lægemidler, for hvilke der er fastsat en maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer for andre arter end dem, lægemidlet er beregnet for, eller som er godkendt til behandling af en anden tilstand, forudsat at det pågældende enhovede dyr er identificeret i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen og i identifikationsdokumentet er erklæret for ikke bestemt til slagtning til konsum eller som bestemt til slagtning til konsum efter en tilbageholdelsestid på mindst seks måneder, efter at dyrene er blevet behandlet med stoffer opført i Kommissionens forordning (EF) nr. 1950/2006 af 13. december 2006 om fastlæggelse af en liste over stoffer, der er uundværlige til behandling af dyr af hestefamilien, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler [24].

(31) For at opretholde kontrollen med udstedelsen af identifikationsdokumenter bør et vist minimum af relevante data vedrørende udstedelsen af disse dokumenter registreres i en database. Der bør samarbejdes om databaserne i de forskellige medlemsstater, jf. Rådets direktiv 89/608/EØF af 21. november 1989 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af de veterinære og zootekniske bestemmelser [25], for at lette udvekslingen af oplysninger.

(32) Universal Equine Life Number (UELN)-systemet er godkendt på verdensplan af de største hesteavls- og konkurrenceorganisationer. Systemet er udviklet på initiativ af World Breeding Federation for Sport Horses (WBFSH), International Stud-Book Committee (ISBC), World Arabian Horse Organization (WAHO), European Conference of Arabian Horse Organisations (ECAHO), Conférence Internationale de l’Anglo-Arabe (CIAA), Fédération Equestre Internationale (FEI) (Det Internationale Rideforbund) og Union Européenne du Trot (UET), og der findes oplysninger om systemet på UELN's hjemmeside [26].

(33) UELN-systemet er velegnet til registrering af både registrerede enhovede dyr og enhovede dyr til opdræt og som brugsdyr og gør det muligt gradvis at indarbejde edb-baserede net, så det sikres, at dyrenes identitet fortsat kan kontrolleres i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 90/427/EØF, når der er tale om registrerede enhovede dyr.

(34) De koder, databaserne tildeles, samt det format, der anvendes til de registrerede identifikationsnumre for de enkelte dyr, bør ikke på nogen måde være i uoverensstemmelse med det etablerede UELN-system. Listen over tildelte UELN-koder bør derfor konsulteres, inden en database tildeles en ny kode.

(35) I henhold til artikel 7, stk. 3, i direktiv 90/426/EØF skal embedsdyrlægen i et register indføre identifikationsnummeret eller identifikationsdokumentets nummer for det enhovede dyr, der er slagtet, og på anmodning af den kompetente myndighed på afsendelsesstedet til denne fremsende en attest, hvorved det bekræftes, at dyret er slagtet. Ifølge samme direktivs artikel 4, stk. 4, litra i), skal identifikationsdokumentet efter slagtning af et registreret dyr tilbageleveres til den myndighed, der har udstedt det. Disse krav bør også gælde for identifikationsdokumenter udstedt for enhovede dyr til opdræt og som brugsdyr. Registrering af et UELN-kompatibelt individnummer og anvendelse af dette til identifikation af de myndigheder eller organer, der har udstedt identifikationsdokumentet, burde gøre det lettere at opfylde disse krav. Medlemsstaterne bør om muligt gøre brug af de forbindelsesorganer, de har udpeget i overensstemmelse med artikel 35 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes [27].

(36) Det dyrlægetilsyn, der er nødvendigt for at give de fornødne dyresundhedsgarantier, jf. artikel 4 og 5 i direktiv 90/426/EØF, kan kun sikres, hvis den kompetente myndighed har kendskab til bedriften som defineret i samme direktivs artikel 2, litra a). Tilsvarende krav følger af anvendelsen af fødevarelovgivningen vedrørende enhovede dyr, der bruges som dyr bestemt til fødevareproduktion. Da enhovede dyr flyttes hyppigt i forhold til andre husdyr, bør man imidlertid ikke forsøge at indføre almindelig realtidssporbarhed for enhovede dyr. Identifikation af enhovede dyr bør således være et første skridt på vejen mod et system til identifikation og registrering af enhovede dyr, som vil skulle færdiggøres inden for rammerne af Fællesskabets nye dyresundhedspolitik.

(37) Med henblik på en ensartet anvendelse af EF-forskrifterne om identifikation af enhovede dyr i medlemsstaterne og for at sikre, at lovgivningen er klar og gennemskuelig, bør beslutning 93/623/EØF og 2000/68/EF ophæves og afløses af denne forordning.

(38) Der bør fastsættes overgangsforanstaltninger, der gør det muligt for medlemsstaterne at tilpasse sig bestemmelserne i denne forordning.

(39) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

FORMÅL, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1. Ved denne forordning fastsættes der bestemmelser om identifikation af enhovede dyr, som:

a) er født i Fællesskabet eller

b) bringes i fri omsætning i Fællesskabet i overensstemmelse med toldproceduren i artikel 4, nr. 16), litra a), i forordning (EØF) nr. 2913/92.

2. Denne forordning indskrænker ikke anvendelsen af:

a) forordning (EØF) nr. 706/73 og beslutning 96/78/EF og

b) foranstaltninger truffet af medlemsstaterne til registrering af bedrifter, hvor der holdes enhovede dyr.

Artikel 2

Definitioner

1. I denne forordning anvendes definitionerne i artikel 2, litra a), c)-f), h) og i), i direktiv 90/426/EØF og artikel 2, litra c), i direktiv 90/427/EØF.

2. Endvidere forstås ved:

a) "bruger": enhver fysisk eller juridisk person, der ejer eller er i besiddelse af et enhovet dyr eller har til opgave at passe dyret mod eller uden vederlag, også midlertidigt, herunder under transport, på markeder eller i forbindelse med konkurrencer, væddeløb eller kulturelle arrangementer

b) "transponder": en passiv anordning til radiofrekvensidentifikation, der kun kan aflæses, og som:

i) er i overensstemmelse med ISO-standard 11784 og benytter HDX- eller FDX-B-teknologi og

ii) kan aflæses af en læseenhed, der er kompatibel med ISO-standard 11785, på en afstand af mindst 12 cm

c) "enhovede dyr": vildtlevende eller domesticerede pattedyr af hestefamilien af alle arter i slægten Equus i familien Equidae samt krydsninger heraf

d) "entydigt individnummer": en unik femtencifret alfanumerisk kode med oplysninger om det individuelle enhovede dyr samt database og land, hvor disse oplysninger første gang er registreret i overensstemmelse med Universal Equine Life Number (UELN)-kodesystemet, og som omfatter:

i) en sekscifret UELN-kompatibel identifikationskode til den i artikel 21, stk. 1, omhandlede database, efterfulgt af

ii) et nicifret individuelt identifikationsnummer, som det enhovede dyr er tildelt

e) "smartkort": en plasticanordning med en indbygget computerchip, hvorpå der kan lagres data, og som elektronisk kan overføre disse til kompatible edb-systemer.

KAPITEL II

IDENTIFIKATIONSDOKUMENT

Artikel 3

Almindelige principper og krav om identifikation af enhovede dyr

1. Enhovede dyr som omhandlet i artikel 1, stk. 1, må ikke holdes, medmindre de er identificeret i henhold til denne forordning.

2. En bruger af et enhovet dyr, der ikke ejer dyret, skal udøve sin funktion i overensstemmelse med denne forordning på vegne af og efter aftale med den fysiske eller juridiske person, der ejer det pågældende enhovede dyr (i det følgende benævnt "ejeren").

3. Ved anvendelsen af denne forordning skal systemet til identifikation af enhovede dyr omfatte følgende:

a) et samlet identifikationsdokument, som er gyldigt i hele dyrets levetid

b) en metode til at sikre en entydig forbindelse mellem identifikationsdokumentet og det enhovede dyr

c) en database, hvori identifikationsoplysningerne vedrørende det dyr, for hvilket der er udstedt et identifikationsdokument til en i samme database registreret person, registreres under et entydigt identifikationsnummer.

Artikel 4

Organer, der udsteder identifikationsdokumenter for enhovede dyr

1. Medlemsstaterne påser, at det i artikel 5, stk. 1, omhandlede identifikationsdokument for registrerede enhovede dyr udstedes af følgende organer (i det følgende benævnt "udstedende organer"):

a) den organisation eller forening, der er officielt godkendt eller anerkendt af medlemsstaten eller af den officielle tjeneste i den pågældende medlemsstat, begge som omhandlet i artikel 2, litra c), første led, i direktiv 90/427/EØF, som fører stambogen for den pågældende dyrerace, jf. artikel 2, litra c), i direktiv 90/426/EØF, eller

b) en afdeling, som har hovedsæde i en medlemsstat, af en international forening eller organisation, der administrerer konkurrence- eller væddeløbsheste, jf. artikel 2, litra c), i direktiv 90/426/EØF.

2. Identifikationsdokumenter, der udstedes af myndigheder i et tredjeland, som udsteder afstamningscertifikater i overensstemmelse med artikel 1, tredje led, i beslutning 96/510/EF, anses for at være gyldige i henhold til denne forordning for registrerede enhovede dyr som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b).

3. Det organ, der udsteder det i artikel 5, stk. 1, omhandlede identifikationsdokument for enhovede dyr til opdræt og som brugsdyr, udpeges af den kompetente myndighed.

4. De i stk. 1, 2 og 3 omhandlede udstedende organer udøver deres funktion i overensstemmelse med denne forordning, navnlig artikel 5, 8-12, 14, 16, 17, 21 og 23.

5. Medlemsstaterne udarbejder og ajourfører listen over udstedende organer og gør disse oplysninger tilgængelige for de øvrige medlemsstater og for offentligheden på et websted.

Oplysningerne om de udstedende organer skal som et minimum omfatte de kontaktoplysninger, der er nødvendige, for at bestemmelserne i artikel 19 kan overholdes.

For at gøre det lettere for medlemsstaterne at gøre de ajourførte lister tilgængelige opretter Kommissionen et websted, hvor alle medlemsstater lægger et link til deres respektive nationale websteder.

6. Listen over udstedende organer i tredjelande som omhandlet i stk. 2 udarbejdes og ajourføres i overensstemmelse med følgende betingelser:

a) Den kompetente myndighed i det tredjeland, hvor det udstedende organ har hjemme, garanterer:

i) at det udstedende organ opfylder stk. 2

ii) at det udstedende organ, hvis det er godkendt i henhold til direktiv 94/28/EF, opfylder oplysningskravet i artikel 21, stk. 3, i denne forordning

iii) at lister over de udstedende organer udarbejdes, ajourføres og forelægges for Kommissionen.

b) Kommissionen:

i) underretter regelmæssigt medlemsstaterne om nye eller ajourførte lister, som den har modtaget fra de kompetente myndigheder i tredjelande i henhold til litra a), nr. iii)

ii) sørger for, at ajourførte udgaver af de pågældende lister er tilgængelige for offentligheden

iii) sætter om nødvendigt hurtigst muligt spørgsmål vedrørende listen over udstedende organer i tredjelande på dagsordenen for Den Stående Zootekniske Komité med henblik på afgørelse efter proceduren i artikel 11, stk. 2, i Rådets direktiv 88/661/EØF [28].

Artikel 5

Identifikation af enhovede dyr, der er født i Fællesskabet

1. Enhovede dyr, der er født i Fællesskabet, identificeres ved hjælp af et samlet identifikationsdokument, som er i overensstemmelse med modellen til identifikationsdokument for enhovede dyr i bilag I ("identifikationsdokumentet" eller "passet"). Dokumentet udstedes for hele det enhovede dyrs levetid.

Identifikationsdokumentet udstedes i et trykt, udeleligt format og skal indeholde rubrikker til angivelse af de påkrævede oplysninger i følgende afsnit:

a) afsnit I-X for registrerede enhovede dyr

b) som et minimum afsnit I, III og IV samt afsnit VI-IX for enhovede dyr til opdræt og som brugsdyr.

2. Det udstedende organ påser, at der ikke udstedes et identifikationsdokument for et enhovet dyr, medmindre som et minimum afsnit I er behørigt udfyldt.

3. Registrerede enhovede dyr identificeres i identifikationsdokumentet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat af det udstedende organ som omhandlet i artikel 4, stk. 1 eller 2, i denne forordning, jf. dog artikel 1, stk. 1, i beslutning 96/78/EF og uanset stk. 1, litra a), og stk. 2 i nærværende artikel.

4. For registrerede enhovede dyr udfylder det udstedende organ som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), og stk. 2, afsnit II i identifikationsdokumentet med oplysningerne i oprindelsescertifikatet, jf. artikel 4, stk. 2, litra d), i direktiv 90/427/EØF.

I overensstemmelse med de principper, der er opstillet af den godkendte eller anerkendte avlsorganisation, som fører den oprindelige stambog for den race, det pågældende registrerede enhovede dyr tilhører, skal oprindelsescertifikatet indeholde fuldstændige oplysninger om afstamning, det afsnit i stambogen, der er omhandlet i artikel 2 eller 3 i beslutning 96/78/EF, samt, hvis stambogen omfatter flere klasser, den klasse i stambogens hovedafsnit, som det enhovede dyr er indført i.

5. Med henblik på at få udstedt et identifikationsdokument indgiver brugeren eller, hvor lovgivningen i den medlemsstat, dyret er født i, udtrykkeligt foreskriver det, ejeren en ansøgning om et identifikationsdokument som omhandlet i stk. 1 i denne artikel til det udstedende organ, jf. artikel 4, stk. 1, 2 eller 3, inden for de i stk. 6 i denne artikel og i artikel 7, stk. 1, omhandlede frister, idet alle oplysninger, der er nødvendige for at opfylde denne forordnings bestemmelser, fremlægges.

6. Uanset artikel 13, stk. 1, identificeres enhovede dyr, der er født i Fællesskabet, i henhold til denne forordning inden den 31. december det år, hvori det enhovede dyr er født, eller senest seks måneder efter dyrets fødsel, alt efter, hvilken dato der ligger senest.

Uanset første afsnit kan medlemsstaterne beslutte at begrænse denne tilladte maksimumsperiode til identifikation af det enhovede dyr til seks måneder.

Medlemsstater, der gør brug af undtagelsen i andet afsnit, informerer Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.

7. Afsnittenes rækkefølge og nummerering skal forblive uændret i identifikationsdokumentet, bortset fra afsnit I, som kan anbringes midt i identifikationsdokumentet, så dokumentet åbnes på dette afsnit.

8. Identifikationsdokumentet må ikke udstedes i duplikater eller erstattes, jf. dog artikel 16 og 17.

Artikel 6

Undtagelse vedrørende udfyldelse af afsnit I i identifikationsdokumentet

Hvis en transponder er implanteret i overensstemmelse med artikel 11, eller hvis et individuelt, synligt mærke, der ikke kan slettes, er anbragt i overensstemmelse med artikel 12, er det, som undtagelse fra artikel 5, stk. 2, tilladt at undlade at udfylde punkt 3b til 3h i identifikationsdokumentets afsnit I, del A, og punkt 12 til 18 i oversigtsdiagrammet i identifikationsdokumentets afsnit I, del B, eller at anvende et fotografi eller et print, der er tilstrækkelig detaljeret til at identificere det enhovede dyr, i stedet for at udfylde oversigtsdiagrammet.

Undtagelsesbestemmelsen i stk. 1 berører ikke de regler for identifikation af enhovede dyr, der fastsættes af de i artikel 4, stk. 1, 2 og 3 omhandlede udstedende organer.

Artikel 7

Dispensationer vedrørende identifikation af visse enhovede dyr, der lever vildt eller delvis vildt

1. Uanset artikel 5, stk. 1, 3 og 5, kan den kompetente myndighed beslutte, at enhovede dyr, der udgør bestemte populationer, som lever vildt eller delvis vildt i særlige områder, herunder naturreservater, som afgrænset af samme myndighed, kun skal identificeres i overensstemmelse med artikel 5, når de flyttes fra disse områder eller overgår til husdyrhold.

2. Medlemsstater, der agter at gøre brug af muligheden for dispensation i henhold til stk. 1, meddeler Kommissionen, hvilken population og hvilke områder der er tale om:

a) senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden eller

b) inden de gør brug af denne dispensationsmulighed.

Artikel 8

Identifikation af indførte enhovede dyr

1. Brugeren eller, hvor lovgivningen i den medlemsstat, dyret indføres i, udtrykkeligt foreskriver det, ejeren ansøger om et identifikationsdokument eller om registrering af det eksisterende identifikationsdokument i det pågældende udstedende organs database, jf. artikel 21, senest 30 dage, efter at toldproceduren som defineret i artikel 4, nr. 16), litra a), i forordning (EØF) nr. 2913/92 er afsluttet, når:

a) enhovede dyr indføres i Fællesskabet, eller

b) midlertidig indførsel som defineret i artikel 2, litra i), i direktiv 90/426/EØF ændres til endelig indførsel i overensstemmelse med samme direktivs artikel 19, litra iii).

2. Ledsages et enhovet dyr som omhandlet i denne artikels stk. 1 af papirer, der ikke opfylder kravene i artikel 5, stk. 1, eller ikke indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, foretager det udstedende organ sig følgende på anmodning fra brugeren eller, hvor lovgivningen i den medlemsstat, dyret indføres i, udtrykkeligt foreskriver det, ejeren:

a) det udfylder papirerne, så de opfylder kravene i artikel 5, og

b) det registrerer oplysningerne til identifikation af det pågældende dyr samt de supplerende oplysninger i databasen, jf. artikel 21.

3. Hvis de papirer, der ledsager enhovede dyr som omhandlet i denne artikels stk. 1, ikke kan ændres, så de opfylder kravene i artikel 5, stk. 1 og 2, anses de ikke for gyldigt identifikationsmiddel i henhold til denne forordning.

Hvor de i første afsnit omhandlede papirer afleveres til eller erklæres ugyldige af det udstedende organ, registreres dette i den i artikel 21 omhandlede database, og de enhovede dyr identificeres i overensstemmelse med artikel 5.

KAPITEL III

PÅKRÆVET KONTROL FORUD FOR UDSTEDELSE AF IDENTIFIKATIONSDOKUMENTER OG TRANSPONDERE

Artikel 9

Kontrol af samlede identifikationsdokumenter udstedt for enhovede dyr

Inden udstedelsen af et identifikationsdokument træffer det udstedende organ eller den person, der handler på det udstedende organs vegne, alle passende foranstaltninger til at:

a) efterprøve, at et sådant identifikationsdokument ikke allerede er udstedt for det pågældende enhovede dyr

b) forhindre ulovlig udstedelse af flere identifikationsdokumenter for et enkelt enhovet dyr.

Disse foranstaltninger skal som et minimum omfatte gennemgang af de foreliggende relevante papirer og elektroniske optegnelser, undersøgelse af dyrene for tegn eller mærker, der giver formodning om, at dyrene er blevet identificeret på et tidligere tidspunkt, samt gennemførelse af foranstaltningerne i artikel 10.

Artikel 10

Foranstaltninger til påvisning af tidligere aktiv mærkning af enhovede dyr

1. De i artikel 9 omtalte foranstaltninger skal som et minimum omfatte forholdsregler, der gør det muligt at opdage følgende:

a) enhver tidligere implanteret transponder, idet der anvendes en læseenhed, der er i overensstemmelse med ISO-standard 11785, og som kan læse HDC- og FDX-B-transpondere, som et minimum når læseren er i direkte kontakt med kroppens overflade på det sted, hvor en transponder normalt implanteres

b) ethvert klinisk tegn på, at en tidligere implanteret transponder er blevet fjernet ved et kirurgisk indgreb

c) ethvert alternativt mærke anbragt på dyret i henhold til artikel 12, stk. 3, litra b).

2. Giver foranstaltningerne i stk. 1 formodning om, at der tidligere er implanteret en transponder eller anbragt et alternativt mærke i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3, litra b), træffer det udstedende organ følgende foranstaltninger:

a) Hvis der er tale om enhovede dyr født i en medlemsstat, udsteder det et duplikat- eller erstatningsidentifikationsdokument i overensstemmelse med artikel 16 eller 17.

b) Hvis der er tale om indførte enhovede dyr, træffer det de i artikel 8, stk. 2, omhandlede foranstaltninger.

3. Giver foranstaltningerne i stk. 1, litra b), formodning om, at der tidligere er implanteret en transponder, eller giver foranstaltningerne i stk. 1, litra c), formodning om, at der er anbragt et alternativt mærke, indfører det udstedende organ på behørig vis disse oplysninger i del A og i oversigtsdiagrammet i del B i identifikationsdokumentets afsnit I.

4. Bekræftes det, at en transponder eller et alternativt mærke som omhandlet i stk. 3 er blevet fjernet fra et enhovet dyr født i Fællesskabet, uden at den relevante dokumentation foreligger, udsteder det udstedende organ som omhandlet i artikel 4, stk. 1 eller 3, et erstatningsdokument i henhold til artikel 17.

Artikel 11

Elektroniske identitetskontrolmetoder

1. Det udstedende organ sørger for, at det enhovede dyr, første gang det identificeres, aktivt mærkes med implantering af en transponder.

Medlemsstaterne fastsætter, hvilke minimumskvalifikationer der kræves for at kunne foretage det i første afsnit omhandlede indgreb, eller udpeger en person eller en faggruppe, der skal varetage disse aktiviteter.

2. Transponderen implanteres parenteralt under aseptiske forhold på dyrets hals midt mellem nakken og manken ved overgangen mellem muskel og spækkam.

Den kompetente myndighed kan dog tillade, at transponderen implanteres et andet sted i det enhovede dyrs nakke, forudsat at en sådan alternativ implantering ikke er til potentiel skade for dyrets velfærd og ikke øger risikoen for, at transponderen migrerer, i forhold til den i første afsnit beskrevne metode.

3. Når transponderen er implanteret i overensstemmelse med stk. 1 og 2, indsætter det udstedende organ følgende oplysninger i identifikationsdokumentet:

a) i afsnit I, del A, punkt 5, som et minimum de sidste 15 cifre i den kode, læseenheden viser ved aflæsning af transponderen efter implantering, samt, hvor det er relevant, en selvklæbende mærkat med en stregkode eller et print af denne stregkode, der indeholder koden for som et minimum de sidste 15 cifre i den kode, der er aflæst fra transponderen

b) i afsnit I, del A, punkt 11, underskrift og stempel af den person, jf. stk. 1, der varetog identifikationen og implanteringen af transponderen

c) i punkt 12 eller 13 (afhængigt af, hvilken side transponderen er implanteret i) i oversigtsdiagrammet i afsnit I, del B, angivelse af, hvor transponderen er implanteret i det enhovede dyr.

4. Uanset stk. 3, litra a), i denne artikel angives navnet på fabrikanten eller aflæsningssystemet i identifikationsdokumentets afsnit I, del A, punkt 5, hvis de i artikel 26, stk. 2, omhandlede foranstaltninger gennemføres for et enhovet dyr, der er mærket med en tidligere implanteret transponder, som ikke opfylder standarderne i artikel 2, stk. 2, litra b).

5. Fastsætter en medlemsstat bestemmelser for i overensstemmelse med de i artikel 2, stk. 2, litra b), omtalte standarder at sikre, at tallene, som vises af de transpondere, der implanteres af udstedende organer som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), godkendt i henhold til beslutning 92/353/EØF af den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder, er entydige, anvendes disse bestemmelser, så de ikke giver anledning til problemer i forhold til det identifikationssystem, der er etableret af det udstedende organ i den anden medlemsstat eller det tredjeland, der foretog identifikationen i henhold til denne forordning efter anmodning fra brugeren eller, hvor lovgivningen i den medlemsstat, dyret er født i, udtrykkeligt foreskriver det, ejeren.

Artikel 12

Alternative identitetskontrolmetoder

1. Uanset artikel 11, stk. 1, kan medlemsstaterne tillade, at enhovede dyr identificeres efter passende alternative metoder, herunder med mærker, der giver tilsvarende videnskabelige garantier, som hver for sig eller samlet sikrer, at det enhovede dyrs identitet kan kontrolleres, og som effektivt forhindrer dobbeltudstedelse af identifikationsdokumenter (i det følgende benævnt "alternative metoder").

Det udstedende organ sørger for, at der ikke udstedes identifikationsdokument for et enhovet dyr, medmindre den alternative metode, jf. første afsnit, angives i punkt 6 eller 7 i identifikationsdokumentets afsnit I, del A, og registreres i databasen, jf. artikel 21, stk. 1, litra f).

2. Anvendes en alternativ metode, tilvejebringer brugeren redskaberne til at få adgang til disse identifikationsoplysninger eller afholder eventuelle udgifter til at kontrollere dyrets identitet.

3. Medlemsstaterne sørger for følgende:

a) at der for hovedparten af de enhovede dyr, der identificeres i henhold til denne forordning, ikke anvendes alternative metoder som eneste middel til kontrol af enhovede dyrs identitet, og

b) at synlige mærker, der anbringes på enhovede dyr til opdræt og som brugsdyr, ikke kan forveksles med de mærker, der på deres område er reserveret til registrerede enhovede dyr.

4. Medlemsstater, der agter at gøre brug af undtagelsen i stk. 1, stiller disse oplysninger til rådighed for Kommissionen, de øvrige medlemsstater og offentligheden på et websted.

For at gøre det lettere for medlemsstaterne at gøre disse oplysninger tilgængelige opretter Kommissionen et websted, hvor alle medlemsstater lægger et link til deres respektive nationale websteder.

KAPITEL IV

FLYTNING OG TRANSPORT AF ENHOVEDE DYR

Artikel 13

Flytning og transport af registrerede enhovede dyr og enhovede dyr til opdræt og som brugsdyr

1. Identifikationsdokumentet skal til enhver tid ledsage registrerede enhovede dyr og enhovede dyr til opdræt og som brugsdyr.

2. Uanset stk. 1 er det ikke nødvendigt, at identifikationsdokumentet ledsager enhovede dyr som omhandlet i samme stykke, når disse:

a) er opstaldet eller græsser, og identifikationsdokumentet kan tilvejebringes umiddelbart af brugeren

b) flyttes midlertidigt og til fods enten:

i) i nærheden af bedriften i en medlemsstat, således at identifikationsdokumentet kan tilvejebringes inden for tre timer, eller

ii) under flytning i forbindelse med græsningsskifte af enhovede dyr til og fra sommergræsningsarealer, og identifikationsdokumenterne kan tilvejebringes på afgangsbedriften

c) ikke er fravænnet og ledsager moderen eller ammehoppen

d) deltager i træning eller en prøve som led i en hestekonkurrence eller et hestearrangement og i den forbindelse er nødt til at forlade det område, hvor konkurrencen eller arrangementet finder sted

e) flyttes eller transporteres i en nødsituation, som omfatter de enhovede dyr selv eller, uden at dette berører artikel 14, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2003/85/EF, bedriften, hvorpå dyrene holdes.

Artikel 14

Dispensationer for visse flytninger og transport med eller uden forenklede identifikationsdokumenter

1. Uanset artikel 13, stk. 1, kan den kompetente myndighed give tilladelse til flytning eller transport inden for samme medlemsstat af enhovede dyr omtalt i samme stykke, der ikke ledsages af deres identifikationsdokument, under forudsætning af at de ledsages af et smartkort, der er udstedt af det organ, som har udstedt deres identifikationsdokument, og indeholder de i bilag II angivne oplysninger.

2. Medlemsstater, der gør brug af dispensationsmuligheden i stk. 1, kan give hinanden dispensationer for flytninger eller transport af de i artikel 13, stk. 1, omtalte enhovede dyr på deres egne områder.

De meddeler Kommissionen, at de agter at give sådanne dispensationer.

3. Det udstedende organ udsteder et midlertidigt dokument, der som et minimum indeholder det entydige individnummer og transponderkoden, hvis den er kendt, og som giver mulighed for, at det enhovede dyr flyttes eller transporteres inden for samme medlemsstat i en periode, der ikke må overstige 45 dage, og hvori identifikationsdokumentet afleveres til det udstedende organ eller den kompetente myndighed med henblik på opdatering af identifikationsoplysningerne.

4. Når et enhovet dyr transporteres til en anden medlemsstat eller gennem en anden medlemsstat til et tredjeland i den i stk. 3 nævnte periode, skal det, uanset dyrets registreringsstatus, ud over det midlertidige dokument ledsages af et sundhedscertifikat i overensstemmelse med bilag C til direktiv 90/426/EØF. Er dyret ikke mærket med en transponder, eller er det ikke identificeret efter en alternativ metode i henhold til artikel 12 i denne forordning, skal sundhedscertifikatet udfyldes med en beskrivelse i overensstemmelse med identifikationsdokumentets afsnit I.

Artikel 15

Flytning og transport af enhovede dyr til slagtning

1. Identifikationsdokumentet, som udstedes i henhold til artikel 5, stk. 1, eller artikel 8, skal ledsage enhovede dyr til slagtning under deres flytning eller transport til slagteriet.

2. Uanset stk. 1 kan den kompetente myndighed give tilladelse til, at et enhovet dyr til slagtning, som ikke er identificeret i henhold til artikel 5, transporteres direkte fra fødselsbedriften til slagteriet i samme medlemsstat, forudsat at:

a) det enhovede dyr er under 12 måneder gammelt og har synlige tandstjerner på de midlertidige laterale fortænder

b) der er sikret ubrudt sporbarhed for transporten fra fødselsbedriften til slagteriet

c) det enhovede dyr er individuelt identificerbart under transporten til slagteriet, jf. artikel 11 eller 12

d) sendingen i overensstemmelse med afsnit III i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004 ledsages af oplysningerne om fødevarekæden, som skal omfatte de individuelle identifikationsoplysninger, jf. litra c) i dette stykke.

3. Artikel 19, stk. 1, litra b), c) og d), finder ikke anvendelse på flytning eller transport af enhovede dyr til slagtning i henhold til nærværende artikels stk. 2.

KAPITEL V

DUPLIKATUDSTEDELSE, ERSTATNING OG MIDLERTIDIG UGYLDIGGØRELSE AF IDENTIFIKATIONSDOKUMENTER

Artikel 16

Duplikateksemplarer af identifikationsdokumentet

1. Hvis det originale identifikationsdokument bortkommer, men det er muligt at fastslå det enhovede dyrs identitet, først og fremmest ved hjælp af den kode, der er aflæst fra transponderen eller efter den alternative metode, og der foreligger en erklæring fra ejeren, udsteder det udstedende organ, jf. artikel 4, stk. 1, et duplikateksemplar af identifikationsdokumentet, der indeholder det entydige individnummer og tydeligt er mærket som sådant ("duplikateksemplar af identifikationsdokument").

I sådanne tilfælde klassificeres det enhovede dyr i afsnit IX, del II, i duplikateksemplaret af identifikationsdokumentet som ikke bestemt til slagtning til konsum.

Nærmere oplysninger om det udstedte duplikateksemplar af identifikationsdokumentet og det enhovede dyrs klassificering i afsnit IX heri registreres i den i artikel 21 omhandlede database med angivelse af det entydige individnummer.

2. Uanset stk. 1, andet afsnit, kan den kompetente myndighed beslutte at suspendere det enhovede dyrs status som bestemt til slagtning til konsum i seks måneder, hvis brugeren inden for 30 dage efter den anmeldte bortkomst af identifikationsdokumentet på tilfredsstillende vis kan godtgøre, at det enhovede dyrs status som bestemt til slagtning til konsum ikke er bragt i fare med medicinsk behandling.

Den kompetente myndighed angiver i dette øjemed i første kolonne i afsnit IX, del III, i duplikateksemplaret af identifikationsdokumentet datoen for starten på den seksmåneders suspenderingsperiode og udfylder tredje kolonne sammesteds.

3. Er det bortkomne originale identifikationsdokument udstedt af et udstedende organ som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i et tredjeland, udstedes duplikateksemplaret af identifikationsdokumentet af det pågældende udstedende organ og sendes til brugeren eller, hvor lovgivningen i den medlemsstat, hvori det enhovede dyr befinder sig, udtrykkeligt foreskriver det, ejeren via det udstedende organ eller den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat.

I sådanne tilfælde klassificeres det enhovede dyr i afsnit IX, del II, i duplikateksemplaret af identifikationsdokumentet som ikke bestemt til slagtning til konsum, og de i databasen registrerede oplysninger som omhandlet i artikel 21, stk. 1, litra l), tilpasses i overensstemmelse hermed.

Duplikateksemplaret af identifikationsdokumentet kan dog udstedes af et udstedende organ som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), der registrerer enhovede dyr af den pågældende race, eller af et udstedende organ som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), der registrerer enhovede dyr i dette øjemed i den medlemsstat, hvori det enhovede dyr befinder sig, hvis det oprindelige udstedende organ i tredjelandet har indvilliget heri.

4. Er det bortkomne originale identifikationsdokument udstedt af et udstedende organ, der ikke længere eksisterer, udstedes duplikateksemplaret af identifikationsdokumentet af et udstedende organ i den medlemsstat, hvori det enhovede dyr befinder sig, i overensstemmelse med stk. 1.

Artikel 17

Erstatningsidentifikationsdokumenter

Hvis det originale identifikationsdokument bortkommer, og det ikke er muligt at fastslå det enhovede dyrs identitet, udsteder det udstedende organ, jf. artikel 4, stk. 3, i den medlemsstat, hvori det enhovede dyr befinder sig, et erstatningsidentifikationsdokument, som skal være tydeligt mærket som sådant og opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra b).

I sådanne tilfælde klassificeres det enhovede dyr i afsnit IX, del II, i erstatningsidentifikationsdokumentet som ikke bestemt til slagtning til konsum.

Nærmere oplysninger om det udstedte erstatningsidentifikationsdokument og det enhovede dyrs registreringsstatus og klassificering i afsnit IX heri tilpasses i overensstemmelse hermed i den i artikel 21 omhandlede database med angivelse af det entydige individnummer.

Artikel 18

Suspendering af identifikationsdokumenter for så vidt angår flytning

Embedsdyrlægen ophæver identifikationsdokumentets gyldighed til flytning med en påtegning herom i dokumentets afsnit VIII, hvis et enhovet dyr holdes på eller kommer fra en bedrift, som:

a) er omfattet af et forbud som omhandlet i artikel 4, stk. 5, i direktiv 90/426/EØF eller

b) er beliggende i en medlemsstat eller en del af en medlemsstat, der ikke er fri for afrikansk hestepest.

KAPITEL VI

DØDSFALD BLANDT ENHOVEDE DYR SAMT ENHOVEDE DYR BESTEMT TIL SLAGTNING TIL KONSUM OG REGISTRERING AF MEDICINSK BEHANDLING

Artikel 19

Dødsfald blandt enhovede dyr

1. Når det enhovede dyr dør eller slagtes, træffes følgende foranstaltninger:

a) transponderen beskyttes mod efterfølgende svigagtig anvendelse, først og fremmest ved indsamling, destruktion eller bortskaffelse på stedet

b) identifikationsdokumentet ugyldiggøres, som et minimum ved at det stemples "ugyldigt" på første side

c) der sendes en erklæring til det udstedende organ, enten direkte eller via det i artikel 23, stk. 4, omhandlede kontaktpunkt, med angivelse af det enhovede dyrs entydige individnummer, hvori det oplyses, at det enhovede dyr er slagtet, aflivet eller selvdødt, med angivelse af datoen for dyrets død, og

d) det ugyldiggjorte identifikationsdokument destrueres.

2. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger gennemføres af eller under tilsyn af:

a) embedsdyrlægen;

i) i tilfælde af slagtning eller aflivning som led i sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, jf. artikel 4, stk. 4, litra i), i direktiv 90/426/EØF, eller

ii) efter slagtning, jf. artikel 7, stk. 3, i direktiv 90/426/EØF, eller

b) den kompetente myndighed som defineret i artikel 2, stk. 1, litra i), i forordning (EF) nr. 1774/2002 i tilfælde af bortskaffelse eller forarbejdning af slagtekroppen i overensstemmelse med samme forordnings artikel 4 eller 5.

3. Kan transponderen ikke fjernes fra et enhovet dyr slagtet til konsum som påkrævet ved stk. 1, litra a), erklærer embedsdyrlægen kødet eller den del af kødet, der indeholder transponderen, uegnet til konsum i henhold til afsnit II, kapitel V, punkt 1, litra n), i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004.

4. Uanset stk. 1, litra d), og med forbehold af de bestemmelser, det udstedende organ har påtrykt identifikationsdokumentet, kan medlemsstaterne gennemføre procedurer for tilbagelevering af det ugyldiggjorte dokument til det udstedende organ.

5. Dør eller forsvinder det enhovede dyr på anden måde end som omhandlet i denne artikel, leverer brugeren identifikationsdokumentet tilbage til det pågældende udstedende organ, jf. artikel 4, stk. 1, 2 eller 3, senest 30 dage efter dyrets død eller forsvinden.

Artikel 20

Enhovede dyr bestemt til slagtning til konsum og registrering af medicinsk behandling

1. Et enhovet dyr anses for at være bestemt til slagtning til konsum, medmindre det i identifikationsdokumentets afsnit IX, del II, uigenkaldeligt erklæres for ikke bestemt til dette formål, idet denne erklæring skal være underskrevet af:

a) brugeren eller ejeren selv efter eget valg eller

b) brugeren og den ansvarlige dyrlæge, som handler i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, i direktiv 2001/82/EF.

2. Inden enhver behandling, der foretages i henhold til artikel 10, stk. 2, i direktiv 2001/82/EF, eller enhver behandling med et lægemiddel, der er godkendt i henhold til samme direktivs artikel 6, stk. 3, fastslår den ansvarlige dyrlæge det enhovede dyrs status som enten bestemt til slagtning til konsum, hvilket er standardproceduren, eller ikke bestemt til slagtning til konsum, jf. identifikationsdokumentets afsnit IX, del II.

3. Er behandling som omhandlet i denne artikels stk. 2 ikke tilladt for et enhovet dyr bestemt til slagtning til konsum, påser den ansvarlige dyrlæge, at det enhovede dyr i overensstemmelse med undtagelsesbestemmelsen i artikel 10, stk. 2, i direktiv 2001/82/EF uigenkaldeligt erklæres for ikke bestemt til slagtning til konsum, ved at:

a) udfylde og underskrive identifikationsdokumentets afsnit IX, del II, og

b) ugyldiggøre identifikationsdokumentets afsnit IX, del III.

4. Skal et enhovet dyr behandles under de i artikel 10, stk. 3, i direktiv 2001/82/EF omhandlede betingelser, angiver den ansvarlige dyrlæge i identifikationsdokumentets afsnit IX, del III, de nødvendige oplysninger om lægemidlet, der indeholder stoffer, som er uundværlige til behandling af enhovede dyr, jf. listen i forordning (EF) nr. 1950/2006.

Den ansvarlige dyrlæge angiver datoen for seneste indgivelse af det pågældende lægemiddel som ordineret og meddeler i overensstemmelse med artikel 11, stk. 4, i direktiv 2001/82/EF brugeren datoen for udløbet af den i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, i samme direktiv fastsatte tilbageholdelsesperiode.

KAPITEL VII

OPTEGNELSER OG SANKTIONER

Artikel 21

Database

1. I forbindelse med udstedelsen af identifikationsdokumentet eller registreringen af tidligere udstedte identifikationsdokumenter registrerer det udstedende organ som et minimum følgende oplysninger vedrørende det enhovede dyr i sin database:

a) det entydige individnummer

b) art

c) køn

d) farve

e) fødselsdato (dag, måned og år)

f) hvis det er relevant, som et minimum de sidste 15 cifre i den kode, der er aflæst fra transponderen, eller den kode, der er aflæst med en anordning til radiofrekvensidentifikation, der ikke opfylder standarden i artikel 2, stk. 2, litra b), sammen med oplysninger om det påkrævede aflæsningssystem, eller den alternative metode

g) oprindelsesland

h) dato for udstedelse og enhver ændring af identifikationsdokumentet

i) navn og adresse på den person, identifikationsdokumentet er udstedt til

j) status som registreret enhovet dyr/enhovet dyr til opdræt og som brugsdyr

k) dyrets navn (fødselsnavn og, hvor det er relevant, handelsnavn)

l) dyrets status som ikke bestemt til slagtning til konsum (hvis kendt)

m) oplysninger om eventuelle duplikateksemplarer og erstatningsidentifikationsdokumenter, jf. artikel 16 og 17

n) den anmeldte dato for dyrets død.

2. Det udstedende organ opbevarer de i stk. 1 i denne artikel nævnte registrerede oplysninger i sin database i mindst 35 år eller i mindst to år efter det enhovede dyrs død som oplyst i henhold til artikel 19, stk. 1, litra c).

3. Efter at have registreret de i stk. 1 nævnte oplysninger sender det udstedende organ straks oplysningerne i stk. 1, litra a)-f) og n), til den centrale database i den medlemsstat, hvor det enhovede dyr er født, hvis en sådan central database er gjort tilgængelig i overensstemmelse med artikel 23.

Artikel 22

Information om koden til udstedende organers database

Medlemsstaterne gør navne, adresser, herunder kontaktoplysninger, og den sekscifrede UELN-kompatible identifikationskode til de udstedende organers databaser tilgængelige for de øvrige medlemsstater og for offentligheden på et websted.

For at gøre det lettere for medlemsstaterne at gøre disse oplysninger tilgængelige opretter Kommissionen et websted, hvor alle medlemsstater lægger et link til deres respektive nationale websteder.

Artikel 23

Centrale databaser, samarbejde herom og kontaktpunkter

1. En medlemsstat kan beslutte, at det udstedende organ skal indlæse de i artikel 21 nævnte oplysninger vedrørende enhovede dyr, der fødes eller identificeres på medlemsstatens område, i en central database, eller at det udstedende organs database skal netværksforbindes med denne centrale database (i det følgende benævnt "den centrale database").

2. Medlemsstaterne samarbejder i overensstemmelse med direktiv 89/608/EØF ved forvaltningen af deres centrale databaser.

3. Medlemsstaterne gør navn, adresse og den sekscifrede UELN-kompatible identifikationskode på deres centrale databaser tilgængelige for de øvrige medlemsstater og for offentligheden på et websted.

For at gøre det lettere for medlemsstaterne at gøre disse oplysninger tilgængelige opretter Kommissionen et websted, hvor alle medlemsstater lægger et link til deres respektive nationale websteder.

4. Medlemsstaterne etablerer et kontaktpunkt, hvortil den i artikel 19, stk. 1, litra c), omhandlede erklæring kan indgives med henblik på videresendelse til de respektive udstedende organer, der er godkendt på deres område.

Kontaktpunktet kan være et forbindelsesorgan som omhandlet i artikel 35 i forordning (EF) nr. 882/2004.

Nærmere oplysninger om kontaktpunktet, som kan indlæses i den centrale database, gøres tilgængelige for de øvrige medlemsstater og for offentligheden på et websted.

For at gøre det lettere for medlemsstaterne at gøre disse oplysninger tilgængelige opretter Kommissionen et websted, hvor alle medlemsstater lægger et link til deres respektive nationale websteder.

Artikel 24

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af nærværende forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse bestemmelser senest den 30. juni 2009. Eventuelle senere ændringer, der berører disse, meddeles hurtigst muligt til Kommissionen.

KAPITEL VIII

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 25

Ophævelse

Beslutning 93/623/EØF og 2000/68/EF ophæves med virkning fra den 1. juli 2009.

Henvisninger til de ophævede beslutninger gælder som henvisninger til denne forordning.

Artikel 26

Overgangsbestemmelser

1. Enhovede dyr, der er født inden eller senest den 30. juni 2009, og som pr. denne dato er identificeret i henhold til beslutning 93/623/EØF eller 2000/68/EF, anses for at være identificeret i henhold til denne forordning.

Identifikationsdokumenterne for de pågældende enhovede dyr registreres i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, i denne forordning senest den 31. december 2009.

2. Enhovede dyr, der er født inden eller senest den 30. juni 2009, og som pr. denne dato ikke er identificeret i henhold til beslutning 93/623/EØF eller 2000/68/EF, identificeres senest den 31. december 2009 i henhold til denne forordning.

Artikel 27

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. juni 2008.

Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen

[1] EFT L 224 af 18.8.1990, s. 42. Senest ændret ved direktiv 2006/104/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 352).

[2] EFT L 224 af 18.8.1990, s. 55.

[3] EFT L 178 af 12.7.1994, s. 66.

[4] EFT L 298 af 3.12.1993, s. 45. Ændret ved beslutning 2000/68/EF (EFT L 23 af 28.1.2000, s. 72).

[5] EFT L 23 af 28.1.2000, s. 72.

[6] EFT L 86 af 6.4.1993, s. 7. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1792/2006 (EUT L 362 af 20.12.2006, s. 1).

[7] EFT L 86 af 6.4.1993, s. 16. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1792/2006.

[8] EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

[9] EFT L 68 af 15.3.1973, s. 1. Ændret ved forordning (EØF) nr. 1174/86 (EFT L 107 af 24.4.1986, s. 1).

[10] EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006.

[11] EFT L 157 af 10.6.1992, s. 19. Senest ændret ved Kommissionens beslutning 2007/729/EF (EUT L 294 af 13.11.2007, s. 26).

[12] EFT L 19 af 25.1.1996, s. 39.

[13] EFT L 192 af 11.7.1992, s. 63.

[14] EFT L 210 af 20.8.1996, s. 53. Ændret ved beslutning 2004/186/EF (EUT L 57 af 25.2.2004, s. 27).

[15] EUT L 306 af 22.11.2003, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/104/EF.

[16] EUT L 338 af 22.12.2005, s. 83. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1246/2007 (EUT L 281 af 25.10.2007, s. 21).

[17] EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1432/2007(EUT L 320 af 6.12.2007, s. 13).

[18] EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 83. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006.

[19] EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 575/2006(EUT L 100 af 8.4.2006, s. 3).

[20] EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1243/2007 (EUT L 281 af 25.10.2007, s. 8).

[21] EFT L 224 af 18.8.1990, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 61/2008 EUT L 22 af 25.1.2008, s. 8).

[22] EFT L 125 af 23.5.1996, s. 3. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/74/EF(EUT L 262 af 14.10.2003, s. 17).

[23] EFT L 311 af 28.11.2001, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2004/28/EF (EUT L 136 af 30.4.2004, s. 58).

[24] EUT L 367 af 22.12.2006, s. 33.

[25] EFT L 351 af 2.12.1989, s. 34.

[26] http://www.ueln.net

[27] EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006.

[28] EFT L 382 af 31.12.1988, s. 36.

BILAG I

IDENTIFIKATIONSDOKUMENT FOR ENHOVEDE DYR

PAS

Generel vejledning

Denne vejledning er ment som en hjælp til brugeren og indskrænker ikke bestemmelserne i forordning (EF) nr. 504/2008.

I. Passet skal indeholde en komplet vejledning i, hvordan det anvendes, og oplysninger om det udstedende organ på fransk, engelsk og det/et af de officielle sprog i den medlemsstat/det land, hvor det udstedende organ har hovedsæde.

II. Passets indhold

A. Passet skal indeholde følgende oplysninger:

1. Afsnit I og II — Identifikation

Det enhovede dyr skal identificeres af den kompetente myndighed. Identifikationsnummeret skal på tydelig vis identificere dyret og det organ, der udstedte identifikationsdokumentet, og skal være UELN-kompatibelt.

I afsnit I, punkt 5, skal der være afsat plads til mindst 15 cifre i transponderkoden.

For registrerede enhovede dyr skal passet indeholde oplysninger om afstamning og den stambogsklasse, dyret er indskrevet i, jf. de regler, der er fastsat af den godkendte avlsorganisation, der udsteder passet.

2. Afsnit III — Ejer

Navnet på ejeren eller dennes stedfortræder/repræsentant skal anføres, såfremt dette er et krav fra det udstedende organ.

3. Afsnit IV — Registrering af identitetskontrol

I alle tilfælde, hvor retsforskrifter indeholder krav om kontrol af det enhovede dyrs identitet, foretages der en sådan kontrol, og denne registreres af den kompetente myndighed.

4. Afsnit V og VI — Vaccinationskort

Alle vaccinationer skal registreres i afsnit V (kun vaccination mod hesteinfluenza) og afsnit VI (alle andre vaccinationer). Oplysningerne kan påføres i form af en selvklæbende mærkat.

5. Afsnit VII — Laboratorieundersøgelse af dyrs sundhedstilstand

Resultatet af enhver form for kontrol foretaget for at påvise eventuelle smitsomme sygdomme skal registreres.

6. Afsnit VIII — Dokumentets gyldighed til flytning

Ugyldiggørelse/fornyet gyldiggørelse af dokumentet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, i direktiv 90/426/EØF og en liste over obligatorisk anmeldepligtige sygdomme.

7. Afsnit IX — Behandling med veterinærlægemidler

Del I og II eller del III i dette afsnit udfyldes behørigt i overensstemmelse med vejledningen i dette afsnit.

B. Passet kan indeholde følgende oplysninger:

Afsnit X — Sundhedsmæssige basiskrav

AH3605_3_1.png Size: (1 X 1)AH3605_3_2.png Size: (1 X 1)AH3605_3_3.png Size: (1 X 1)AH3605_3_4.png Size: (1 X 1)AH3605_3_5.png Size: (1 X 1)AH3605_3_6.png Size: (1 X 1)AH3605_3_7.png Size: (1 X 1)AH3605_3_8.png Size: (1 X 1)AH3605_3_9.png Size: (1 X 1)AH3605_3_10.png Size: (1 X 1)AH3605_3_11.png Size: (1 X 1)AH3605_3_12.png Size: (1 X 1)AH3605_3_13.png Size: (1 X 1)

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen supplerer og indeholder visse bestemmelser fra Kommissionens forordning (EF) nr. 504 af 6. juni 2008 om gennemførelse af Rådets direktiv 90/426/EØF og 90/427/EØF for så vidt angår metoder til identifikation af enhovede dyr, (EU-Tidende 2008, L 149, side 3 ff.). Ifølge artikel 249 i EF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af visse bestemmelser fra forordningen i bekendtgørelsen er udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.