Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Befordringsgodtgørelse i forbindelse med behandling i praksissektoren

Kapitel 2   Befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med sygehusbehandling

Kapitel 3   Befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med genoptræning

Kapitel 4   Ophold og ledsagelse

Kapitel 5   Fælles regler

Kapitel 6   Ikrafttrædelsesbestemmelse

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven

I medfør af §§ 170-174 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008, som ændret ved lov nr. 530 af 12. juni 2009, fastsættes:

Kapitel 1

Befordringsgodtgørelse i forbindelse med behandling i praksissektoren

§ 1. Kommunalbestyrelsen yder i sygdomstilfælde godtgørelse for nødvendig befordring efter reglerne i dette kapitel til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, og som modtager behandling for regionens regning efter sundhedsloven.

§ 2. Kommunalbestyrelsen yder befordringsgodtgørelse til og fra alment praktiserende læge eller speciallæge m.v. efter reglerne i dette kapitel.

Personkreds m.v.

§ 3. Personer har ret til godtgørelse for befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til og fra akut skadebehandling hos alment praktiserende læge eller speciallæge, hvis personens tilstand gør det nødvendigt.

§ 4. Personer, der modtager pension efter de sociale pensionslove, har ret til godtgørelse for befordring til og fra alment praktiserende læge.

§ 5. Personer, der modtager pension efter de sociale pen­sions­love, har ret til godtgørelse for befordring til og fra speciallæge, hvis personen er henvist dertil af en alment praktiserende læge eller speciallæge, samt uden sådan henvisning ved besøg hos speciallæge i oftalmologi (øjensygdomme) eller speciallæge i oto-rhino-laryngologi (øre-næse-halssygdomme) samt hos speciallæge i gynækologi og obstetrik ved svangerskabsafbrydelse inden udløbet af 12. uge, jf. dog § 7.

§ 6. Personer har ret til godtgørelse for befordring til og fra speciallæge, hvis afstanden mellem den sikredes bopæl eller faste opholdssted og speciallægens konsultationssted overstiger 50 km., og personen er henvist dertil af alment praktiserende læge eller speciallæge, samt uden sådan henvisning ved besøg hos speciallæge i oftalmologi (øjensygdomme) eller speciallæge i oto-rhino-laryngologi (øre-næse-halssygdomme) samt hos speciallæge i gynækologi og obstetrik ved svangerskabsafbrydelse inden udløbet af 12. uge, jf. dog § 7.

§ 7. Befordringsgodtgørelse efter §§ 5 og 6 ydes kun i forbindelse med besøg hos den speciallæge inden for vedkommende speciale, der har konsultation nærmest ved patientens opholdssted. Hvis denne speciallæge er forhindret i at yde lægehjælp, ydes der befordringsgodtgørelse til den nærmeste, som ikke er forhindret. Søger patienten fjernere beliggende speciallæge, kan der ydes befordringsgodtgørelse med det beløb, patienten havde ret til, hvis denne havde søgt den nærmest beliggende speciallæge.

Kommunalbestyrelsernes forpligtelser

§ 8. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor patienten opholder sig, når befordringen rekvireres, yder befordringsgodtgørelse efter §§ 3-7, jf. §§ 26-27.

Kapitel 2

Befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med sygehusbehandling

§ 9. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra sygehus m.v. efter reglerne i dette kapitel til personer, som har ret til vederlagsfri sygehusbehandling efter sundhedsloven.

Personkreds m.v.

§ 10. Personer har ret til befordring med ambulance eller særligt indrettet sygekøretøj til og fra behandling, herunder undersøgelse, på sygehus m.v., hvis personens tilstand gør det nødvendigt.

§ 11. Personer har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra behandling på sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter Regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

§ 12. Personer, der er henvist efter Regionsrådets visitationskriterier til behandling på et af bopælsregionens egne sygehuse eller samarbejdssygehuse m.v., eller til et sygehus med specialiserede funktioner (tidligere lands- eller landsdelssygehus), er berettiget til befordring eller befordringsgodtgørelse, når mindst en af betingelserne i § 11 er opfyldt, jf. §§ 26-27.

§ 13. Personer, der opfylder mindst en af betingelserne i § 11, jf. §§ 26-27, og som vælger at anvende det frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 86, det udvidede frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 87, de udvidede rettigheder til undersøgelse og behandling i børne- og ungepsykiatrien, jfr. sundhedslovens § 87 a og b, eller den udvidede ret til behandling for psykisk syge voksne, jf. sundhedslovens § 87 e og f, har ret til godtgørelse af deres befordringsudgifter som minimum svarende til befordringsudgiften til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationskriterier.

Stk. 2. Retten til befordringsgodtgørelse efter stk. 1, jf. § 11, nr. 2, forudsætter, at afstanden til eller fra det sygehus m.v., som patienten har valgt, overstiger 50 km.

§ 14. Følgende personer, der forventes at opholde sig i en region i mere end 3 måneder, har samme ret til befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med behandling i sygehusvæsenet i opholdsregionen, som hvis de havde haft bopæl dér:

1) Elever på kostskole eller efterskole.

2) Personer, der er anbragt uden for hjemmet på døgninstitution, i plejefamilie eller godkendt opholdssted og lignende.

3) Personer, der er værnepligtige på en kaserne.

4) Personer, der er indsat i kriminalforsorgens fængsler.

5) Personer, der er anbragt på psykiatrisk afdeling, har ophold i boform for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, eller er anbragt i forvaring m.v. efter rettens eller Justitsministeriets bestemmelse.

§ 15. Personer, der har bopæl i et andet nordisk land og er sikret behandling m.v. dér, har ret til dækning af merudgifter, som følge af, at personen på grund af sygdommen må benytte en dyrere rejseform end ellers ved hjemrejse til bopælslandet efter udskrivning fra sygehus.

Regionsrådenes forpligtelser

§ 16. Den region, som patienten opholder sig i ved tilkald af ambulance eller særligt sygekøretøj, yder befordringen efter § 10.

Stk. 2. Bopælsregionen yder befordring eller befordringsgodtgørelse ved befordring mellem patientens bopæl og sygehuset m.v. efter §§ 11-15, jf. §§ 26-27.

Stk. 3. Opholdsregionen yder dog befordring eller befordringsgodtgørelse ved befordring mellem patientens midlertidige opholdssted i regionen og sygehuset, når patienten har behov for akut behandling m.v. efter §§ 11-15, jf. §§ 26-27.

§ 17. Regionsrådet afgør, om patienten efter reglerne i § 11 og § 14 skal tilbydes befordring eller befordringsgodtgørelse.

Kapitel 3

Befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med genoptræning

§ 18. Kommunalbestyrelsen yder befordring eller befordringsgodtgørelse til genoptræning efter reglerne i dette kapitel til personer, der har behov for genoptræning efter endt behandling på sygehus, når sygehuset i forbindelse med udskrivningen har udarbejdet en genoptræningsplan til patienten.

Personkreds m.v.

§ 19. Personer har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra genoptræningsstedet, hvis personen opfylder en af følgende betingelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden mellem personens bopæl og genoptræningsstedet overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge.

§ 20. Personer, der vælger at blive genoptrænet et andet sted end det genoptræningssted, som kommunalbestyrelsen visiterer til, har, hvis betingelserne i § 19 er opfyldt, jf. §§ 26-27, ret til godtgørelse af deres befordringsudgifter som minimum svarende til afstanden til det genoptræningssted, hvor genoptræningen ville have fundet sted efter kommunalbestyrelsens visitationskriterier. Godtgørelsen kan ikke overstige personens faktiske befordringsudgifter.

Stk. 2. Personer, der er henvist til specialiseret genoptræning på sygehus, og som vælger at blive genoptrænet på et andet sygehus end dét, regionsrådet visiterer til, har, hvis betingelserne i § 19 er opfyldt, jf. §§ 26-27, ret til godtgørelse af deres befordringsudgifter. Godtgørelsen svarer som minimum til befordringsudgiften til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationskriterier.

Stk. 3. Retten til befordringsgodtgørelse efter stk. 1, jf. § 19, nr. 2, forudsætter, at afstanden både til eller fra det valgte behandlingssted og til eller fra det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter kommunalbestyrelsens visitationskriterier, overstiger 50 km.

Stk. 4. Retten til befordringsgodtgørelse efter stk. 2, jf. § 19, nr. 2, forudsætter, at afstanden både til eller fra det valgte behandlingssted og til eller fra det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

Kommunalbestyrelsernes forpligtelser

§ 21. Bopælskommunen yder befordring eller befordringsgodtgørelse ved befordring mellem patientens bopæl og genoptræningsstedet.

Stk. 2. Bopælskommunen kan aftale med regionen, at befordring til specialiseret genoptræning, der efter udskrivning­en skal finde sted på sygehus, varetages af regionen for bopælskommunens regning.

Kapitel 4

Ophold og ledsagelse

§ 22. En patient, der har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse efter reglerne i kapitel 1-3, har ved rejser i forbindelse med ambulant behandling, der nødvendiggør overnatning uden for hjemmet, også ret til overnatning eller overnatningsgodtgørelse (hoteldispositionsbeløb) og time- og dagpenge efter laveste sats i Finansministeriets cirkulære om time- og dagpenge m.v.

§ 23. En ledsager til en patient, der modtager befordring eller befordringsgodtgørelse efter reglerne i kapitel 1-3, har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse, når ledsagelsen er nødvendig på grund af patientens alder eller helbredstilstand.

Stk. 2. Nødvendiggør ledsagelsen mere end 12 timers fravær fra hjemmet, har ledsageren også ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til ud- eller hjemrejse uden ledsagelse af patienten.

Stk. 3. En ledsager, der har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse, har ved rejser, der nødvendiggør, at ledsageren overnatter uden for hjemmet, også ret til overnatning eller overnatningsgodtgørelse (hoteldispositionsbeløb) og time- og dagpenge efter laveste sats i Finansministeriets cirkulære om time- og dagpenge m.v.

§ 24. Kommunalbestyrelsen afgør, om patienten og ledsageren efter reglerne i kapitel 1 og 3, jf. §§ 22 og 23, skal tilbydes overnatning eller overnatningsgodtgørelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afgør, om ledsageren efter reglerne i kapitel 1 eller 3, jf. § 23, skal tilbydes befordring eller befordringsgodtgørelse.

§ 25. Regionsrådet afgør, om patienten og ledsageren efter reglerne i kapitel 2, jf. §§ 22 og 23, skal tilbydes overnatning eller overnatningsgodtgørelse.

Stk. 2. Regionsrådet afgør, om ledsageren efter reglerne i kapitel 2, jf. § 23, skal tilbydes befordring eller befordringsgodtgørelse.

Kapitel 5

Fælles regler

§ 26. Befordringsgodtgørelse efter denne bekendtgørelse ydes med et beløb svarende til befordringsudgiften med det efter forholdene billigste, forsvarlige befordringsmiddel.

Stk. 2. Befordringsmidler, der kan ydes godtgørelse til efter stk. 1, omfatter offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, samt taxa og privatbil m.v.

§ 27. Befordringsgodtgørelse efter § 4, § 5, § 11, nr. 1, og § 19, nr. 1, ydes kun, når udgiften til og fra behandlingsstedet overstiger 25 kr. i alt.

Stk. 2. Befordringsgodtgørelse efter § 6, § 11, nr. 2-3, § 19, nr. 2 og 3, og § 23, stk. 1 og 2, ydes kun, når udgiften til og fra behandlingsstedet overstiger 60 kr. i alt.

Stk. 3. Befordringsgodtgørelse efter §§ 13 og 20, stk. 2, ydes kun, når udgiften til og fra det valgte behandlingssted og ligeledes til og fra det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger henholdsvis 25 kr. i alt for pensionister og 60 kr. i alt for andre.

Stk. 4. Befordringsgodtgørelse efter § 20, stk. 1, ydes kun, når udgiften til og fra det valgte behandlingssted og ligeledes til og fra det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter kommunalbestyrelsens visitationskriterier, overstiger henholdsvis 25 kr. i alt for pensionister og 60 kr. i alt for andre.

Stk. 5. Befordringsgodtgørelse efter stk. 1-4 kan ikke overstige personens faktiske befordringsudgifter.

§ 28. Befordring eller befordringsgodtgørelse efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse ydes mellem patientens bopæl og behandlingsstedet.

Stk. 2. Befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med akut behandling ydes mellem patientens midlertidige opholdssted og behandlingsstedet.

§ 29. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen kan aftale, at kommunalbestyrelserne skal varetage udbetaling af befordringsgodtgørelse og løsning af andre befordringsopgaver.

§ 30. Et regionsråd eller en kommunalbestyrelse kan anvende private virksomheder m.v. til varetagelsen af deres befordringsopgaver.

Stk. 2. Virksomheder m.v., der udfører befordringsopgaver for regionsrådet eller kommunalbestyrelsen, kan til det brug foretage nødvendig registrering af oplysninger om patienters helbredsforhold, behandling i forbindelse med befordring og personnumre m.v.

Kapitel 6

Ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 31. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 867 af 26. august 2008 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, den 16. december 2009

Jakob Axel Nielsen

/ Lene Paikjær Jensen