Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31991L0676
 
Redaktionel note
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold,
husdyrgødning, ensilage m.v. 1)

 

I medfør af §§ 7, 7 a, 13, 16, 19, stk. 5, 67, 73, 80, 92 og 110, stk. 3 og 4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som ændret ved lov nr. 569 af 24. juni 2005, fastsættes:

Kapitel 1

Bekendtgørelsens område

§ 1. Reglerne i denne bekendtgørelse tager sigte på at begrænse forurening og gener fra dyrehold, herunder produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning og ensilage m.v.

Stk. 2. Reglerne finder anvendelse over for stalde og lignende indretninger til dyr ved erhvervsmæssigt dyrehold, herunder lokalisering, og alle former for opbevaring og anvendelse af gødning herfra. Reglerne finder endvidere anvendelse på ensilageoplag samt opbevaring og anvendelse af ensilagesaft og visse former for spildevand. Undtaget fra bekendtgørelsens regler er butikker med almindelig dyrehandel, zoologiske haver, dyreparker, forsøgsstalde og eksportisolationsstalde.

Stk. 3. For virksomheder, der ved bekendtgørelsens ikrafttræden er godkendt i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, gælder denne bekendtgørelses bestemmelser, jf. dog stk. 5 for pelsdyrfarme. Bestemmelserne erstatter:

1) Vilkår om gødningsopbevaring, herunder krav til opbevaringsanlæggenes tæthed, styrke og bestandighed samt til opbevaringskapacitet, medmindre der i godkendelsen er fastsat større krav.

2) Vilkår om udbringningstidspunkter.

3) Vilkår om udbringningsmængder, medmindre godkendelsen fastsætter mindre mængder end bekendtgørelsen.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan ved godkendelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 fastsætte vilkår, der er mere vidtgående end bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Stk. 5. For pelsdyrfarme gælder reglerne i §§ 8-13, 17-19 og 21-30 om anvendelse af husdyrgødning og om anlæg til opbevaring m.v. heraf.

Stk. 6. Reglerne finder ikke anvendelse i det omfang, de strider mod Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders bestemmelser om forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme.

§ 2. I bekendtgørelsen anvendes følgende definitioner:

1) Ved husdyrgødning forstås fast gødning, ajle, gylle og møddingsaft fra alle husdyr samt forarbejdet husdyrgødning.

2) Fast gødning er faste ekskrementer og strøelse samt fraktioner fra forarbejdningsanlæg med en tørstofprocent over eller lig med 12.

3) Flydende husdyrgødning omfatter ajle, gylle og møddingsaft samt enhver sammenblanding af fast gødning med ajle, gylle og møddingsaft samt forarbejdet husdyrgødning med en tørstofprocent under 12 og et kvælstofindhold over 0,3 kg N/ton.

4) Ajle er urin, separeret fra den faste gødning.

5) Gylle er en blanding af faste ekskrementer og urin samt eventuel strøelse.

6) Møddingsaft er den væske, der løber fra fast gødning under opbevaringen på møddingen samt det regnvand, der falder på møddingpladsen.

7) Ensilagesaft er den væske, der løber fra ensilage, herunder sukkerroeaffald og lignende, under opbevaringen.

8) Ved spildevand forstås i denne bekendtgørelse alene mælkerumsvand samt vand fra vask af produkter fra husdyrhold, foderrekvisitter og lignende fra almindelig landbrugsdrift. Spildevand omfatter desuden fraktioner fra forarbejdningsanlæg med en tørstofprocent under 12 og et kvælstofindhold under 0,3 kg N/ton.

9) Ved forarbejdet husdyrgødning forstås husdyrgødning, der er forarbejdet i et forarbejdningsanlæg, hvorved skabes produkter, der er forskellige fra udgangsmaterialet med hensyn til tørstofprocent, sammensætning og koncentrationen af gødningsstoffer.

10) Ved deltagelse i en produktionsmæssig sammenhæng forstås, at en landbrugsbedrift har indgået en skriftlig aftale med en eller flere bedrifter med kvæg, får eller geder, der ikke er økologisk autoriseret, om at hovedparten af afgrøderne fra bedriftens arealer afsættes til disse bedrifter med kvæg, får eller geder.

11) En dyreenhed er en beregningsenhed, der for hver husdyrart beskriver antal dyr pr. dyreenhed ud fra gødningsproduktionen ab lager. Opgørelsen af landbrugsbedriftens samlede bestand af husdyr i dyreenheder sker på grundlag af bedriftens bestand af husdyr fordelt på husdyrarter og produktionsformer, jf. bilag 1.

12) Ved en landbrugsbedrift forstås en driftsenhed, der anvendes til landbrug, skovbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed. Driftsenheden kan omfatte både ejede og forpagtede arealer. Driftsenhedens arealer kan være med eller uden landbrugspligt efter reglerne i lov om landbrugsejendomme.

Kapitel 2

Lokalisering af erhvervsmæssigt dyrehold

§ 3. Etablering af erhvervsmæssigt dyrehold, herunder stalde og lignende, gødningsopbevaringsanlæg samt udvidelser og ændringer af eksisterende dyrehold, der medfører forøget forurening, er ikke tilladt

1) i eksisterende eller, ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde,

2) i område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende,

3) i en afstand mindre end 50 meter fra de i nr. 1 og 2 nævnte områder,

4) i en afstand mindre end 50 meter fra en nabobeboelse.

Stk. 2. Dispensation til rideskoler og hestepensioner kan dog meddeles af kommunalbestyrelsen. Dispensationen kan gives på vilkår om særlige krav til driften af ejendommen, indretning af stalde, møddinger m.v. udover de i bekendtgørelsen omhandlede krav.

§ 4. Kommunalbestyrelsen kan godkende etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug, herunder stalde og lignende, og gødningsopbevaringsanlæg inden for de i stk. 3 og 4 nævnte afstande, jf. dog § 3, stk. 1, nr. 3 og 4. Etablering, udvidelse og ændring uden for de i stk. 3 og stk. 4 nævnte afstande, samt udvidelse og ændring, der inden for disse afstande ikke medfører forøget forurening, kan ske uden godkendelse, jf. dog §§ 29-30.

Stk. 2. Der skal i en godkendelse fastsættes sådanne vilkår, at risikoen for forurening eller ikke-uvæsentlige gener for omgivelserne begrænses.

Stk. 3. Der skal indhentes godkendelse til lokalisering af husdyrbrug med mere end 15 dyreenheder, hvis der

1)

Til en beboelsesbygning på en ejendom uden landbrugspligt, der ligger i en samlet bebyggelse i landzone, og som har en anden ejer end driftsherren, er mindre end ......

300 m

 

Ved en samlet bebyggelse forstås, at der inden for en afstand af 200 m fra beboelsesbygningen ligger mere end 6 andre beboelsesbygninger på hver sin samlede faste ejendom, jf. § 2 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen. Beboelsesbygninger på ejendomme med landbrugspligt efter landbrugslovens regler samt beboelsesbygninger, der ejes af driftsherren, medregnes ikke.

 

2)

Til eksisterende eller, ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde er mindre end ..

 

300 m

3)

Til område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende er mindre end .......

 

 

300 m

Stk. 4. Der skal indhentes godkendelse til lokalisering af husdyrbrug med mere end 100 dyreenheder, hvis der til nabobeboelse, som har en anden ejer end driftsherren og som ikke er beliggende på en ejendom med landbrugspligt efter landbrugslovens regler, er mindre end 100 m.

§ 5. Etablering, udvidelse og ændring af hundekenneler og andre hundehold, hundehandler og hundepensioner, herunder stalde og udendørs anlæg til hunde, skal mindst opfylde følgende afstande:

1)

Hundekenneler og andre hundehold med 5 eller flere voksne hunde over 18 uger, samt hundehandler

 

 

a)

til nabobeboelse ..................

100 m

 

b)

til eksisterende, eller iflg. kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde samt områder i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål eller blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende ..............................

200 m

2)

Hundepensioner:

 

a)

til nabobeboelse ..................

200 m

 

b)

til eksisterende, eller ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde samt områder i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål eller blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner og lignende ..............................

300 m

Stk. 2. Dyrehospitaler og dyreklinikker med hunde interneret i forbindelse med behandling, er omfattet af bestemmelserne i stk. 1, nr. 2.

Stk. 3. Hvor overholdelse af de i stk. 1 nævnte afstande ikke er mulig, kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning meddele dispensation fra de stillede afstandskrav til mindre udvidelser og ændringer. Dispensationen skal være ledsaget af sådanne vilkår, at der ikke opstår risiko for forurening eller gener for omgivelserne.

Placering af stalde, møddinger m.v.

§ 6. Stalde og lignende indretninger til dyr, samt møddinger og åbne beholdere til husdyrgødning skal opfylde følgende afstandskrav:

1)

Til enkelt vandindvindingsanlæg ..............................................

25 m

2)

Til fælles vandindvindingsanlæg ..............................................

50 m

3)

Til vandløb (herunder dræn) og søer ........................................

15 m

4)

Til offentlig vej og privat fællesvej ......................................

15 m

5)

Til levnedsmiddelvirksomhed ...

25 m

6)

Til beboelse på samme ejendom .......................................

15 m

7)

Til naboskel ............................

30 m

Stk. 2. Ensilageoplag, ensilagebeholdere og lukkede beholdere til husdyrgødning samt beholdere til spildevand skal opfylde de i stk. 1, nr. 1-5 og 7 nævnte afstande.

Stk. 3. Hvor overholdelse af ovennævnte afstande ikke er mulig, kan kommunalbestyrelsen meddele dispensation. Der kan fastsættes vilkår for indretning og drift, så at der ikke opstår væsentlige ulemper og gener eller forurening af omgivelserne. Sådanne vilkår skal fastsættes, hvis der meddeles dispensation fra nr. 1-3.

Stk. 4. Hvor overholdelse af de nævnte afstande ikke vil medføre tilstrækkelig sikkerhed mod ikke-uvæsentlige gener eller forurening, kan kommunalbestyrelsen påbyde, at anlægget placeres mere hensigtsmæssigt.

Stk. 5. Anlæg, der er lovligt placeret ved bekendtgørelsens ikrafttræden, kan fortsat være placeret samme sted.

Kapitel 3

Indretning af stalde m.v.

§ 7. Stalde og lignende indretninger til dyr skal være indrettet således, at forurening af grundvand og overfladevand ikke finder sted. De skal have gulve, udført af for fugtighed vanskeligt gennemtrængeligt materiale. Gulve skal kunne modstå påvirkningerne fra dyrene og de i stalden anvendte redskaber. Der skal etableres et hensigtsmæssigt afløbssystem til opsamling af alle flydende affaldsstoffer i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 19 og 20.

Kapitel 4

Kapacitet af gødningsopbevaringsanlæg

§ 8. For ejendomme, der har et dyrehold eller som oplagrer husdyrgødning, skal opbevaringsanlæg for husdyrgødning have en kapacitet, der er tilstrækkelig til, at udbringningen kan ske i overensstemmelse med reglerne i kapitel 10 samt til, at udnyttelsen af husdyrgødningens næringsstofindhold opfylder kravene i bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Opbevaringsanlæg til husdyrgødning skal dog mindst have en kapacitet svarende til 6 måneders tilførsel, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Den tilstrækkelige opbevaringskapacitet efter stk. 1 vil normalt svare til mindst 9 måneders tilførsel, dog normalt mindst 7 måneders tilførsel for kvægbrug, hvor mindst 2/3 af dyreenhederne udgøres af kvæg, og hvor dyrene går ude i sommerhalvåret.

Stk. 3. Tilførslen opgøres som den mængde husdyrgødning, der produceres i det givne tidsrum, beregnet ud fra, at dyrene er på stald, samt hvad der i øvrigt tilledes anlægget, herunder vaskevand og ensilagesaft. Ved opgørelsen kan gødning opbevaret i overensstemmelse med § 11 dog fraregnes. Såfremt der foreligger specielle forhold, eksempelvis hvor kødkvæg går ude en stor del af året, skal opbevaringskapaciteten minimum svare til den periode, hvor dyrene er på stald.

Stk. 4. Anlæg, der udelukkende anvendes til opbevaring af ensilagesaft og spildevand, skal have tilstrækkelig opbevaringskapacitet til, at udbringning kan ske miljømæssigt forsvarligt.

Stk. 5. Kravet i stk. 1 om opbevaringskapacitet kan opfyldes ved, at der foreligger skriftlige aftaler om levering af husdyrgødning til opbevaring på anden ejendom eller levering til fælles biogasanlæg, gødningsbehandlingsanlæg eller gødningsopbevaringsanlæg. Sådanne opbevaringsaftaler skal have en varighed af mindst 5 år. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere krav til aftalernes udformning.

§ 9. Såfremt der foretages ændringer, som har indflydelse på kapaciteten jf. § 8, skal der indsendes en ny opgørelse til kommunalbestyrelsen. Kopi af aftaler efter § 8, stk. 5, skal ligeledes indsendes til kommunalbestyrelsen.

Kapitel 5

Opbevaring af fast gødning

§ 10. Oplagring af fast gødning må kun ske på møddinger, der er indrettet efter bestemmelserne i §§ 12-13, eller i en lukket container, placeret på et befæstet areal med tæthed, som angivet i § 13, og afløb til en møddingsaftbeholder eller lignende, jf. dog § 11. Fast gødning kan også opbevares efter reglerne i kapitel 7.

§ 11. Kompost med et tørstofindhold på mindst 30 pct. må dog oplagres i marken, såfremt oplaget er overdækket med kompostdug eller lufttæt materiale. Oplaget skal opfylde afstandskravene i § 6, stk. 1, og må ikke medføre risiko for forurening af grund- eller overfladevand.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, for landbrugsejendomme i landsbyer, i særlige tilfælde tillade opbevaring af fast gødning i markmødding, hvis det godtgøres, at det ikke er muligt at opnå en miljømæssig tilfredsstillende opbevaring i tilknytning til staldene.

Stk. 3. En tilladelse skal være ledsaget af sådanne vilkår for placering, indretning og drift af markmøddingen, at der ikke opstår risiko for forurening af grundvandet, og at der ikke kan ske afledning til vandløb (herunder dræn), søer og havet. For markmøddinger gælder i øvrigt afstandsbestemmelserne i § 6, stk. 1.

§ 12. Møddinger skal indrettes således, at overfladevand fra omliggende arealer og tage ikke kan løbe ind på møddingarealet. Møddingsaft skal bortledes gennem dertil indrettede afløb, jf. kapitel 8.

Stk. 2. Lagre af fast gødning uden daglig tilførsel skal overdækkes med kompostdug eller lufttæt materiale straks efter udlægning.

§ 13. Møddingens sidebegrænsning skal som minimum bestå af en 1 m høj mur eller en 2 m bred randbelægning. Møddingbund og randbelægning samt belægning ved indkørsel i møddingen skal som minimum have 3 pct. fald mod afløb.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tillade en anden form for begrænsning, der giver tilsvarende sikkerhed for opsamling af møddingsaften, jf. § 12.

Stk. 3. Møddingbund og sidebegrænsning skal være udført af et for fugtighed vanskeligt gennemtrængeligt materiale og skal udføres således, at de kan modstå påvirkningerne, dels fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning, dels fra den oplagrede gødning.

Kapitel 6

Opbevaring af ensilage og ludning af halm

§ 14. Saftgivende ensilage, herunder ensilage af roetop, roeaffald og ikke-forvejret græs, skal opbevares på ensilageplads eller i ensilagesilo.

§ 15. Ensilagepladser skal opfylde krav, svarende til bestemmelserne for møddinger med randbelægning i §§ 12-13. Kravene gælder også for ensilagepladser til opbevaring af ikke-saftgivende ensilage.

Stk. 2. Ensilagesiloer skal have en bund, der er udført af et for fugtighed vanskeligt gennemtrængeligt materiale. De skal endvidere være udført af bestandige materialer og skal kunne modstå påvirkninger fra indholdet og fra indlægning og udtagning. De skal indrettes, så ensilagesaft kun kan afledes gennem dertil indrettede afløb, jf. kapitel 8.

§ 16. Der må ikke anvendes ammoniak til ludning af halm. Miljøministeren kan dog i tilfælde af ekstremt våde høstår meddele dispensation for hele landet eller for udvalgte amter.

Kapitel 7

Opbevaring af flydende husdyrgødning samt ensilagesaft og spildevand

§ 17. Beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer. Beholderne skal dimensioneres i forhold til kapaciteten, således at de kan modstå påvirkning, herunder fra omrøring, overdækning og tømning.

Stk. 2. Konstaterer kommunalbestyrelsen nærliggende risiko for sprængning eller lignende af en beholder, skal kommunalbestyrelsen meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger eller eventuelt nedlægge forbud mod drift af anlægget.

Stk. 3. Er en af de i stk. 1 nævnte beholdere anbragt således, at driftsforstyrrelser eller uheld kan medføre alvorlige skader på vandindvindingsanlæg, vandløb og søer, kan kommunalbestyrelsen påbyde særlige foranstaltninger.

§ 18. Beholdere for flydende husdyrgødning skal være forsynet med fast overdækning i form af flydedug, teltoverdækning eller lignende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Den ansvarlige for landbrugsbedriften (driftsherren) kan undlade at opfylde kravet om fast overdækning, jf. stk. 1, såfremt der i stedet etableres tæt overdækning, f.eks. i form af naturligt flydelag, eller anden tæt overdækning på beholderen, og at driftsherren som led i en egenkontrolordning løbende og regelmæssigt mindst én gang om måneden fører optegnelser i en logbog, herunder om tilstanden og tætheden af flydelaget eller anden tæt overdækning på hver enkelt beholder til dokumentation af, at der er et tilstrækkeligt tæt flydelag eller anden tæt overdækning. Logbogen føres i overensstemmelse med Skov- og Naturstyrelsens anvisninger.

Stk. 3. Åbne gyllebeholdere, hvortil gylle pumpes, skal have dykket indløb, der er sikret mod tilbageløb. Andre fyldningssystemer skal udføres, således at flydelaget ikke brydes.

Stk. 4. Beholdere, der udelukkende anvendes til opbevaring af møddingsaft, ensilagesaft eller spildevand, kan dog være åbne.

Stk. 5. Beholdere opført efter den 1. november 1987 må ikke være udstyret med spjæld eller lignende forbindelse til fortank.

Kapitel 8

Indretning af afløb

§ 19. Afløb fra stalde, møddinger og ensilageoplag, samle- og pumpebrønde skal føres gennem tætte, lukkede ledninger. Afløb, der kommer under pumpetryk, skal udføres således, at de kan modstå påvirkninger fra pumpetrykket. Afløb med tilhørende brønde skal udføres af autoriserede kloakmestre i overensstemmelse med forskrifter for afløb, som er anført i bygningsreglementet.

§ 20. Afløb fra stalde skal føres til beholder for flydende husdyrgødning.

Stk. 2. Spildevand fra vask af produkter fra husdyrhold, malkemaskiner, foderrekvisitter og lignende kan føres til en beholder for flydende husdyrgødning eller til en separat beholder.

§ 21. Møddinger og ensilageoplag skal udføres således, at der er afløb fra laveste punkt, at tilstopning undgås, og at der kan bortledes en vandmængde pr. time, svarende til mindst 100 mm nedbør. Afløbet skal føres til beholder, der opfylder bestemmelserne i kapitel 7.

Kapitel 9

Drift og vedligeholdelse

§ 22. Opbevaringsanlæg for husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand skal tømmes så ofte, at de ikke løber over.

Stk. 2. Er møddingen begrænset af en randbelægning, må der ikke lægges gødning på denne. Møddingen skal i øvrigt benyttes på en sådan måde, at gødningen ikke flyder uden for møddingen, eller der er risiko herfor.

Stk. 3. På en ensilageplads må der ikke lægges ensilage på randbelægningen.

§ 23. De anlæg nævnt i kapitel 3-8 skal renholdes og vedligeholdes, herunder beskyttes mod tæring, så at de til enhver tid overholder bekendtgørelsens krav.

Kapitel 10

Anvendelse af husdyrgødning og ensilagesaft

§ 24. Næringsstofferne i husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand må kun tilføres til afgrøder, jf. dog stk. 2. Afgrøderne skal indeholde en kvælstofnorm eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium ifølge lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser.

Stk. 2. Afbrænding af husdyrgødning kan dog ske på miljøgodkendte anlæg, der kan forbrænde affald i henhold til reglerne i Miljøministeriets bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald.

§ 25. Husdyrgødning må ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra byzone, sommerhusområder samt områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål.

Stk. 2. Udbringning af flydende husdyrgødning må kun ske ved slangeudlægning, nedfældning eller lignende .

Stk. 3. Udbringning af flydende husdyrgødning eller flydende husdyrgødning blandet med vand må ikke ske med vandingskanon.

Stk. 4. Udbringning af husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand må ikke give anledning til unødige gener.

§ 26. I perioden fra høst til 1. februar må der ikke udbringes flydende husdyrgødning. Undtaget herfra er udbringning fra høst til 1. oktober på etablerede, overvintrende fodergræsarealer og på arealer, hvor der den følgende vinter skal være vinterraps. Undtaget er endvidere udbringning fra høst til 15. oktober på arealer med frøgræs, for hvilke der er indgået kontrakt med frøavlsfirma om levering af frø i den kommende sæson.

Stk. 2. I perioden fra høst til 20. oktober må der kun udbringes fast gødning til arealer, hvor der er afgrøder den følgende vinter.

Stk. 3. I perioden fra høst til 1. november må der ikke udbringes ensilagesaft, medmindre udbringningen sker på bevoksede arealer eller på arealer, hvor der er afgrøder den følgende vinter.

Stk. 4. I perioden fra 1. september til 1. marts må der ikke udbringes flydende husdyrgødning i flerårige afgrøder uden årlig høst.

§ 27. Flydende husdyrgødning og fast gødning, der udbringes på ubevoksede arealer, skal nedbringes hurtigst muligt og inden 6 timer. Kan dette, grundet uforudseelige omstændigheder, ikke lade sig gøre, skal nedbringningen finde sted, så snart det er muligt.

Stk. 2. Husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand må ikke udbringes på en måde og på sådanne arealer, at der er fare for, at gødningen, ensilagesaften eller spildevandet strømmer til søer eller vandløb, herunder dræn, ved tøbrud eller regnskyl.

Harmoniregler

§ 28. På en landbrugsbedrift må der højest udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 1,4 dyreenheder pr. ha pr. planperiode. (1. august-31. juli).

Stk. 2. På en landbrugsbedrift med kvæg, får eller geder må husdyrgødningsmængden, fra disse dyr på egen bedrift, dog udbringes i en mængde svarende til 1,7 dyreenheder pr. ha pr. planperiode.

Stk. 3. På en landbrugsbedrift, hvor mindst 2/3 af landbrugsbedriftens dyreenheder udgøres af fjerkræ, pelsdyr eller en blanding heraf, må husdyrgødningsmængden, fra disse dyr på egen bedrift, dog indtil den 1. august 2004 udbringes i en mængde svarende til 1,7 dyreenheder pr. ha pr. planperiode.

Stk. 4. På en landbrugsbedrift, hvor mindst 2/3 af husdyrholdet er kvæg, må der udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 2,3 dyreenheder pr. ha pr. planperiode. Betingelserne nævnt i bekendtgørelsens bilag 2 skal overholdes.

Stk. 5. Bedrifter, der deltager i en produktionsmæssig sammenhæng med de bedrifter, som er nævnt i stk. 2 og 4, er ligeledes omfattet af disse bestemmelser, jf. § 2, stk. 1, nr. 10. Økologisk autoriserede bedrifter er ikke omfattet af bestemmelserne i stk. 2-4.

Stk. 6. Mængden af udbragt husdyrgødning, jf. stk. 1-4, beregnes ud fra den producerede mængde korrigeret for lagerforskydninger primo og ultimo i den pågældende planperiode (1. august-31. juli), jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, samt den mængde der er afgivet og modtaget i løbet af planperioden, jf. stk. 8. Gødning afsat af græssende dyr medregnes som udbragt, såfremt det afsættes på arealer der kan medregnes som harmoniarealer, jf. stk. 7. Korrektion for lagerforskydning skal beregnes ud fra 100 kg N per dyreenhed.

Stk. 7. Harmoniarealer, jf. stk. 1-4, opgøres for hver planperiode. Ved opgørelsen fraregnes de arealer med afgrøder, som ikke har gødskningsnorm, jf. § 24, samt arealer, hvor husdyrgødning ikke må anvendes eller under normale omstændigheder ikke kan udbringes.

Stk. 8. Hvis en bedrift har større mængde husdyrgødning til rådighed, herunder gødning modtaget fra andre bedrifter, end der må udbringes på bedriftens areal, jf. stk. 1-7, skal der foreligge skriftlige aftaler, der sikrer, at overskydende husdyrgødning afsættes til

1) en registreret virksomhed, jf. § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække,

2) et biogasanlæg,

3) et fællesanlæg,

4) et forarbejdningsanlæg,

5) som forarbejdet husdyrgødning, jf. stk. 9, eller

6) et miljøgodkendt anlæg, der kan forbrænde affald i henhold til reglerne i Miljøministeriets bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald.

Stk. 9. Forarbejdet husdyrgødning deklareret i henhold til gødningsloven kan afsættes, såfremt det indberettes i henhold til regler fastsat i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

Stk. 10. Afsætning af gødning fra biogasanlæg, fællesanlæg eller forarbejdningsanlæg forudsætter ligeledes indgåelse af skriftlig aftale. Ved afsætning af gødning til forbrændingsanlæg uden for bedriften, skal det pågældende forbrændingsanlæg, der modtager husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, indberette, hvem anlægget har modtaget husdyrgødning mv. fra, i henhold til regler fastsat i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

Stk. 11. Det afsatte antal dyreenheder, jf. stk. 8-10, beregnes ud fra den afsatte kvælstofmængde, jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, således at forholdet mellem dyreenheder og kvælstofindholdet svarer til den pågældende gødningsproduktion.

Stk. 12. Driftsherren skal kunne dokumentere, at harmonikrav, jf. stk. 1-7, er opfyldt.

Stk. 13. Dokumentation i form af forpagtningsaftale skal indeholde oplysninger om arealets størrelse, aftaleparternes navn, adresse, momsnummer (SE/CVR-nr.), gyldighedsperiodens startdato, slutdato eller opsigelsesvarsel og dato for aftalens indgåelse.

Stk. 14. Dokumentation i form af aftale, jf. stk. 8 og stk. 10 skal indeholde oplysninger som angivet i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

Kapitel 11

Forhåndsanmeldelse

§ 29. Inden etablering, udvidelse eller ændring af et af de i kapitel 3-8 omhandlede anlæg, skal der indgives anmeldelse af byggeriet til kommunalbestyrelsen. Det samme gælder for pelsdyrhaller til kødædende pelsdyr.

Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde konstruktionstegninger m.v., som anført i bygningsreglementet, dokumentation for, at de i kapitel 3-8 nævnte krav til styrke, tæthed og bestandighed opfyldes, samt angivelse af anlæggets placering i forhold til vandindvindingsanlæg, vandløb (herunder dræn), søer, omgivende ejendomme, bebyggelse, eksisterende eller ifølge kommuneplanen fremtidigt udlagt byzone- og sommerhusområde, samt områder, der i kommuneplanen og/eller lokalplan er udlagt til boligformål eller blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner og lignende.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at anmeldelse skal ske på særlige skemaer.

Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen ikke inden 2 uger fra modtagelsen af anmeldelsen gjort indsigelse, kan arbejdet bringes til udførelse.

Stk. 5. Såfremt byggearbejdet kræver dispensation, tilladelse eller godkendelse efter denne bekendtgørelse, skal der ansøges herom i forbindelse med anmeldelsen. Arbejdet må ikke påbegyndes, medmindre dispensation, tilladelse eller godkendelse er meddelt.

Stk. 6. Har kommunalbestyrelsen gjort indsigelse, må bygge- og anlægsarbejder ikke påbegyndes, før kommunalbestyrelsen har meddelt afgørelse herom.

§ 30. Inden etablering, udvidelse eller ændring af dyrehold inden for eksisterende anlæg omfattet af kapitel 3-8, skal der indgives anmeldelse heraf til kommunalbestyrelsen. Det samme gælder for pelsdyrhold inden for eksisterende pelsdyrhaller.

Stk. 2. Anmeldelsen skal angive anlæggets placering i forhold til vandindvindingsanlæg, vandløb (herunder dræn), søer, omgivende ejendomme, bebyggelse og eksisterende, eller ifølge kommuneplanen, fremtidigt udlagt byzone- og sommerhusområde, samt områder, der i kommuneplanen og/eller lokalplan er udlagt til boligformål eller blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner og lignende.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at anmeldelse skal ske på særlige skemaer.

Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen ikke inden 2 uger fra modtagelsen af anmeldelsen gjort indsigelse, kan etableringen, ændringen eller udvidelsen bringes til udførelse.

Stk. 5. Såfremt forholdet kræver dispensation, tilladelse eller godkendelse efter denne bekendtgørelse, skal der ansøges herom i forbindelse med anmeldelsen. I så fald må etableringen, udvidelsen eller ændringen, uanset bestemmelsen i 1. pkt., ikke påbegyndes, medmindre dispensation, tilladelse eller godkendelse er meddelt.

Stk. 6. Har kommunalbestyrelsen gjort indsigelse, må etablering, udvidelse eller ændring ikke påbegyndes, før kommunalbestyrelsen har meddelt afgørelse herom.

Kapitel 12

Administrative bestemmelser

§ 31. Skov- og Naturstyrelsen er klagemyndighed for godkendelses- og tilsynsmyndighedens afgørelser efter loven og denne bekendtgørelse, i det omfang de kan påklages.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 6, stk. 3 og 4, § 29 og § 30 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Amtet skal høres i sager vedrørende ændring af de i § 6, stk. 1, nr. 1-3, omtalte afstandskrav.

§ 32. For tilsyn, håndhævelse m.v. gælder reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 9, dog således at Plantedirektoratet udfører tilsynet med, at reglerne i § 28 overholdes.

§ 33. Skov- og Naturstyrelsen kan efter indstilling fra Danmarks JordbrugsForskning eller Landbrugets Rådgivningscenters afdeling for bygninger godkende, at visse anlæg og staldsystemer, beskrevet i landbrugets byggeblade, ikke behøver at overholde kravene i bekendtgørelsens kapitel 3-8. Der kan stilles krav om, at nærmere angivne driftsforskrifter skal overholdes.

Stk. 2. Skov- og Naturstyrelsen kan som led i udarbejdelsen af landbrugets byggeblade, jf. stk. 1, godkende forudgående projekter, evt. på visse fastsatte betingelser.

§ 34. Skov- og Naturstyrelsen kan ændre bekendtgørelsens bilag 1.

Kapitel 13

Straffebestemmelser

§ 35. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder bestemmelserne i § 3, stk. 1, § 5, stk. 1 og 2, § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 10, § 11, stk. 1, § 12, § 13, stk. 1 og 3, §14, § 15, § 16, 1. led, § 17, stk. 1, § 18-28,

2) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 6, stk. 4 og § 17, stk. 2 og 3 ,

3) undlader at indhente nødvendig godkendelse efter § 4, stk. 3-4,

4) påbegynder bygge- og anlægsarbejder ved et af de i kapitel 3-8 nævnte anlæg i strid med § 29,

5) etablerer, udvider eller ændrer dyrehold i strid med § 30,

6) undlader i strid med § 8 og § 9 at indsende oplysninger eller regnskaber, hindrer tilsynsmyndighedens adgang til et ajourført regnskab over gødningsleverancer, eller tilsidesætter krav til aftalernes udformning, jf. § 8, stk. 5,

7) etablerer sådanne anlæg og staldsystemer, som efter § 33 er fritaget for at overholde kravene i kapitel 3-8, i strid med beskrivelserne i landbrugets byggeblade, eller overtræder fastsatte driftsforskrifter, eller

8) overtræder vilkår i tilladelser, godkendelser eller dispensationer.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 14

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse

§ 36. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2006, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. ophæves.

Stk. 3. § 15, stk. 1, 2. pkt. gælder for anlæg, der etableres efter den 1. august 2002.

Stk. 4. Afgørelser, som er truffet i medfør af regler nævnt i stk. 2, samt tidligere bekendtgørelser bevarer deres gyldighed, indtil der efter denne bekendtgørelse træffes nye afgørelser eller bestemmes andet. Overtrædelser af sådanne afgørelser straffes efter de hidtil gældende regler.

Miljøministeriet, den 13. juli 2006

Connie Hedegaard

/Anne-Marie Rasmussen



Bilag 1

Ved beregning af dyreenheder, jf. § 2, stk. 1, nr. 11 anvendes følgende omregningsfaktorer:

(Omregningsfaktorerne er fastsat ud fra normtal 2000, der er udarbejdet af Danmarks Jordbrugsforskning og offentliggjort i DJF-rapport nr. 36 (november, 2001). 1 dyreenhed (DE) er fastsat ud fra 100 kg N ab lager per DE i det staldsystem med mindst kvælstoftab. Dyreenheder for kvæg er dog fastholdt på samme niveau som i bekendtgørelse nr. 877 af 10. december 1998, hvor 1 dyreenhed blev fastsat som 100 kg N ab lager ud fra et gennemsnit af staldsystemer.)

Kvæg:

 

 

Dyretype

Enhed

Antal enheder til 1 DE

 

 

 

Malkekøer tung race uden opdræt

1 årsko

0,85

Malkekøer Jersey uden opdræt

1 årsko

1,00

Småkalve kvier og stude 0-6 mdr. tung race

Småkalve kvier og stude 0-6 mdr. Jersey

1 årsdyr

1 årsdyr

4,9

6,4

Opdræt 6-28 mdr. tung race

Opdræt 6-25 mdr. Jersey

1 årsdyr

1 årsdyr

2,6

3,6

Ammekøer uden opdræt, under 400 kg

1 årsdyr

2,3

Ammekøer uden opdræt, 400- 600 kg

1 årsdyr

1,6

Ammekøer uden opdræt, over 600 kg

1 årsdyr

1,4

Tyrekalve 0-6 mdr. tung race

1 produceret dyr

8,9

Tyrekalve 6 mdr.-slagtning ( 440 kg ) tung race

1 produceret dyr

4,5

Tyrekalve 0-6 mdr. Jersey

1 produceret dyr

12,5

Tyrekalve 6 mdr.-slagtning ( 328 kg ) Jersey

1 produceret dyr

8,2

Avlstyre tung race

1 årstyr

2,15

Avlstyre Jersey

1 årstyr

2,9

1) Ved afvigende vægtgrænser for tyre skal der korrigeres på følgende måde:

Tung race:

a) Fra fødsel til 6 måneder: 1600 kg tilvækst beregnes som 1 DE

b) Fra 6 måneder til slagtning: 1000 kg tilvækst beregnes som 1 DE

Jersey:

a) Fra fødsel til slagtning: 1500 kg tilvækst beregnes som 1 DE

For ældre tyrekalve end 6 måneder beregnes korrektionen ud fra produktionen af tyrekalve fra 6 måneder til slagtning ligesom yngre tyrekalve end 6 måneder beregnes ud fra produktionen af tyrekalve fra 0-6 måneder.

Hvor den præcise vægt ikke kendes fastsættes vægten til og med 13 mdr. på følgende måde:

Tyre af tung race: Fødselsvægten er 40 kg, tilvæksten 30 kg pr. måned op til 6 måneder og herefter 33 kg pr. måned. Tyre af ammekøer beregnes som tung race.

Jerseytyre: Fødselsvægten er 25 kg, tilvæksten 20 kg pr. måned op til 6 måneder og herefter 28 kg pr. måned.

Avlstyre beregnes som tyre op til 440 kg for tyre af tung race og 328 kg for Jerseytyre.

2) På bedrifter, hvor opdrættet eller stude har en anden aldersmæssig sammensætning end ved normal forekomst af opdræt i en kvægbesætning, skal antallet af årsdyr pr. DE beregnes ud fra gennemsnitsalderen for opdrættet ud fra følgende formler:

a) Opdræt, tung race : Årsdyr per DE = 8,87/((gennemsnitsalder i mdr.*0,1124)+1,48)

b) Opdræt, Jersey : Årsdyr per DE = 8,90/((gennemsnitsalder i mdr*0,0866)+1,14)

Gennemsnitsalder i måneder skal angives som den gennemsnitlige alder i løbet af hele planperioden. Et årsdyr beregnes som 365 foderdage.

Svin:

 

 

Dyretype

Enhed

Antal enheder til 1 DE

 

 

 

Søer med grise til frav. (4 uger~7,2 kg)

1 årsso

4,3

Smågrise fra 7,2 til 30 kg

1 produceret dyr

175

Slagtesvin fra 30 til 102 kg

1 produceret dyr

35

3) Normalt opdræt af polte til erstatning af udsatte avlsdyr er indeholdt i »søer«, d.v.s. polte tæller som søer fra 1. løbning. Indtil 102 kg beregnes polte som slagtesvin.

4) Ved afvigende vægtgrænser for smågrise og slagtesvin skal korrigeres på følgende måde:

a) Fra 7,2 - 40 kg: 4000 kg tilvækst beregnes som 1 DE

b) Fra 40 - 87 kg: 2500 kg tilvækst beregnes som 1 DE

c) Fra vægte over 87 kg: 2000 kg tilvækst beregnes som 1 DE

5) Ved en højere fravænningsvægt end 7,2 kg ændres omregningsfaktoren for søer med grise til fravænning på samme måde som nævnt under note 4). Ændringen beregnes ud fra det aktuelle antal pattegrise.

Fjerkræ:

 

 

Dyretype

Enhed

Antal enheder til 1 DE

 

 

 

Høner til ægproduktion

1 årsdyr

167

Hønniker til konsumægproduktion

1 produceret

1360

Hønniker til HPR (Hvid Plymouth Rock)

1 produceret

1050

Slagtekyllinger 32 dage

1 produceret

4500

Slagtekyllinger 35 dage

1 produceret

3900

Slagtekyllinger 40 dage

1 produceret

2900

Slagtekyllinger 45 dage

1 produceret

2400

Skrabekyllinger 56 dage

1 produceret

2600

Økologiske slagtekyllinger 81 dage

1 produceret

1200

Kalkuner tunge, hunner

1 produceret

340

Kalkuner tunge, hanner

1 produceret

190

Ænder

1 produceret

900

Gæs

1 produceret

290

6) Ved afvigende slagtealdre for kyllinger i intervallet 30-46 dage beregnes antal produceret per DE på følgende måde:

For slagtekyllinger under 40 dage korrigeres med 200 producerede kyllinger per DE per dag

Slagtekyllinger over 40 dage korrigeres med 100 producerede kyllinger per DE per dag

Skrabekyllinger korrigeres med 100 producerede kyllinger per DE per dag

Økologiske slagtekyllinger korrigeres med 25 producerede kyllinger per DE per dag.

Andre husdyrarter:

 

 

Dyretype

Enhed

Antal enheder til 1 DE

 

 

 

Moderfår med lam

1 årsfår

7

Geder med kid

1 årsged

7

Heste under 300 kg

1 årshest

4,9

Heste 300 kg-under 500 kg

1 årshest

2,9

Heste 500 kg-under 700 kg

1 årshest

2,3

Heste 700 kg og derover

1 årshest

1,9

Mink, ildere o.l

1 årstæve

44

Ræve, finnracon o.l.

1 årstæve

18

Struds, voksne

1 årsdyr

8

Struds, opdræt 14 mdr.

1 produceret dyr

10

Krondyr hind med kalv

1 årsdyr

5

Dådyr då med kalv

1 årsdyr

9

7) For andre dyretyper end de i bilaget nævnte omregnes til dyreenheder ud fra følgende beregningsmetoder (prioriteret rækkefølge):

– Den producerede gødnings indhold af kvælstof, idet 1 dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager ved det staldsystem med mindst mulig kvælstoftab.

– Opgørelse af foderforbrug, idet der regnes med 5000 foderenheder per DE.

– Opgørelse af det faktiske indhold af næringsstoffer (analyse med tilhørende mængdeopgørelse), idet 100 kg N ab lager svarer til 1 DE.

8) For gødning fra fælles gødningsanlæg (fællesbiogasanlæg og lignende) kan der foretages omregning til dyreenheder ud fra en omregningsfaktor, hvor en dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager.



Bilag 2

På en landbrugsbedrift må der udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 2,3 dyreenheder pr. ha pr. planperiode, jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 4, på følgende betingelser:

1) På kvægbruget skal 70 procent eller mere af arealet til rådighed for tilførsel af husdyrgødning dyrkes med roer, græs eller græsefterafgrøder. Opgørelsen af arealet til rådighed følger bekendtgørelsens § 28, stk. 7.

2) Ved roer forstås foderroer.

Ved græs forstås permanente græsarealer eller græs i omdrift.

Ved græsefterafgrøder forstås græs udlagt i vårbyg, helsæd, grønkorn eller silomajs.

Græsudlæg efter silomajs skal udlægges senest 1. august.

3) Husdyrgødning må ikke udbringes i perioden 31. august til 1. marts på et græsareal, som pløjes i samme planperiode. Der skal foreligge en dateret erklæring underskrevet af driftsherren til dokumentation heraf.

4) Pløjning skal efterfølges af en afgrøde med kvælstofbehov, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

Græsarealer i omdrift må kun pløjes om i perioden 1. marts til 1. juni.

5) Græsefterafgrøder må tidligst nedpløjes eller nedvisnes 1. marts.

6) Bælgsæd og andre kvælstoffikserende afgrøder, som f.eks. rød- og hvidkløver må ikke dyrkes på bedriftens arealer, dog undtaget herfra kløvergræs med under 50 pct. kløver.

7) Der skal foretages N- og P-analyser af jord i omdrift mindst hvert 3 år/5 ha. Der skal foreligge dateret dokumentation herfor f.eks. i form af N-min beregning og jordanalysekort.

8) Det skal angives på bedriftens mark- og gødningsplan, jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, at bedriften i indeværende planperiode udbringer en husdyrgødningsmængde svarende til 2,3 dyreenheder pr. ha pr. planperiode, jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 4. Der skal endvidere årligt indsendes et underskrevet gødningsregnskab for bedriften til Plantedirektoratet, jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvor det angives, at bedriften i den afsluttede planperiode har forpligtet sig til at overholde bestemmelserne i bekendtgørelsens § 28, stk. 4.

Officielle noter

1) Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv nr. 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, (EF-Tidende 1991 nr. L 375, side 1).

Redaktionel note
  • § 5 er fortsat gældende, jf. § 38, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v.