Vejledning
om miljøvurdering af planer og programmer
Afsnit I
Indledning
Sigtet med
miljøvurdering af planer og programmer
Formålet med Lov om miljøvurdering af planer og programmer er
at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til at integrere
miljøhensyn ved udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer, som kan
påvirke miljøet væsentligt, for derved bl.a. at fremme en bæredygtigt
udvikling,
samtidig gennemføres Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27.
juni 2001 om vurdering af bestemte planer og programmers indvirkning på
miljøet.
Den lovgivningsmæssige
ramme
Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lov nr. 316 af
5. maj 2004 udgør det lovgivningsmæssige grundlag. Loven fastlægger
mindstekrav
til proceduren for tilvejebringelse af miljøvurderingen samt mindstekrav til
miljøvurderingens indhold, herunder hvilke miljøfaktorer der skal tages i
betragtning.
Lovens procedurekrav sikrer offentlig inddragelse og
information, høring af relevante myndigheder, frembringelse af en egentlig
miljørapport og dokumentation for, at fremkomne synspunkter er indgået i
beslutningsprocessen. Miljøvurderingen og de efterfølgende beslutninger
bliver
således så transparente og gennemskuelige som muligt.
Lovens miljøbegreb sikrer den størst mulige miljømæssige bredde
i miljøvurderingen, og inddragelsen af en række bredere faktorer i
beslutningsprocessen vil utvivlsomt bidrage til mere bæredygtige og effektive
løsninger.
Vejledningens mål og
indhold
Formålet med denne vejledning er at lette de planlæggende
myndigheders arbejde med miljøvurderinger af planer og programmer ved at give
en uddybende beskrivelse af de lovgivningsmæssige krav til såvel indhold som
proces, ligesom der gives vejledning om mulige metoder og praktiske
anvisninger
om udarbejdelse af miljøvurderinger af planer og programmer.
Vejledningen er delt i to dele:
Del I, som er en vejledning i forhold til loven og dens
bestemmelser.
Del II, som giver praktiske eksempler på, hvordan loven kan
gennemføres i praksis.
Del I er udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen, mens del II er
udarbejdet i samarbejde med Kørnøv Consulting ApS og Hedeselskabet Miljø og
Energi A/S.
Vejledningen bygger på forarbejderne til EU-direktivet,
EU-Kommissionens vejledning til direktivet, lovens forarbejder samt de
erfaringer, der gennem de senere år er gjort i forbindelse med forskellige
forsøgs- og pilotprojekter både i Danmark, Norden og i resten af EU.
Vejledningens del I giver en nærmere beskrivelse af
miljøbegrebet og beskriver, hvorledes planer og programmer defineres og
afgrænses. Endvidere indeholder den en gennemgang af de enkelte trin i
miljøvurderingsproceduren, herunder en nærmere beskrivelse af miljørapportens
tilvejebringelse, udformning og omfang.
Vejledningens del I ser også nærmere på kravene til den
sammenfattende redegørelse, overvågningsprogrammet og den efterfølgende
overvågning samt på lovens klagebestemmelser.
Vejledningens del II giver eksempler på metoder og nyttige
værktøjer til brug for gennemførelsen af miljøvurderingerne. Eksemplerne
bygger
på allerede indhøstede erfaringer. Beskrivelserne omfatter bl.a. eksempler på
den praktiske organisering af arbejdet med miljøvurderinger, beskrivelse af
de
forskellige trin i en miljøvurdering og af de forskellige dokumenter, der
skal
- eller anbefales - udarbejdet i løbet af planprocessen.
Læsevejledning
Det er vigtigt at understrege, at loven og dermed
vejledningen - omfatter både planer og programmer, uanset at vejledningen
hyppigt udelader ordet
program. Dette
er gjort af hensyn til læseligheden, og der skal ikke lægges nogen form for
tolkning
i, hvorvidt der står
plan
eller
plan
og
program. Der menes altid begge dele.
Afsnit II
Del I 1. Lovens miljøbegreb
Gennemgang af de enkelte
miljøparametre
Loven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at
sikre, at der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis
gennemførelse kan få væsentligt indvirkning på miljøet.
Loven har et meget bredt miljøbegreb. Det omfatter alt lige fra
den biologiske mangefold over befolkning, menneskers sundhed, fauna, flora,
over jordbund, vand, luft og klimatiske forhold, materielle goder, landskab,
kulturarv, kirker og kirkeomgivelser, til arkitektonisk og arkæologisk arv.
Miljøbegrebet er et af de bredeste inden for miljø- og
planlovgivningen. Lovens bestemmelser sikrer, at dette brede miljøbegreb skal
tages i betragtning, hvis planlægningen eller programudarbejdelsen omfattes
af
lov om miljøvurdering af planer og programmer. Dette gælder uanset, om den
lov,
hvorefter planlægningen finder sted, i øvrigt indeholder et mere begrænset
miljøbegreb.
Den biologiske mangefold
sigter mod at opretholde den
størst mulige biodiversitet.
Befolkning
tager sigte på en vurdering af den
miljømæssige forandring, som påføres mennesker som sådan, dvs. befolkningens
levevilkår eller menneskelig sundhed. Menneskers sundhed handler om miljøets
påvirkning af individet, dvs. menneskers mulighed for at opretholde en
tilfredsstillende sundhedstilstand.
Fauna og flora
rummer påvirkningen af biotoper som
levesteder for dyr og planter uden nødvendigvis at tage sigte på forholdet
til
biodiversiteten.
Jordbund, vand, luft og klimatiske forhold
er
grundlæggende forudsætninger for etablering eller fastholdelsen af biotoper
og
omgivelserne i al almindelighed. Disse fire faktorer påvirkes ofte i
forbindelse
med anlægsarbejder, men påvirkningen kan også finde sted ved eksempelvis
gennemførelsen af naturgenopretningsprojekter. Dette kan fx ske ved dræning
eller etablering af vådområder.
Ved
råstofindvinding sker der ofte ændring af jordbundsforholdene og ved høje
byggerier ofte lokal klimatiske forandringer.
Materielle goder, landskab og kulturarven
udgør også en
vigtig del af vort miljø. I den forbindelse udgør kirkerne og deres omgivelse
samt den arkitektoniske og arkæologiske arv vigtige elementer i det miljø som
kendetegner vor kultur. Det er vigtigt at der i miljøvurderingen også er
opmærksom på påvirkningen af de æstetiske og kulturelle værdier.
Tværgående
miljøvurdering
Udover lovens brede miljøbegreb, som skal indgå i vurderingen,
stilles der også krav om en vurdering af det indbyrdes forhold mellem
samtlige
disse faktorer. En sådan vurdering betegnes som en tværgående miljøvurdering.
Umiddelbart kan det forekomme ganske vanskeligt at udarbejde en
sådan tværgående vurdering, der jo i sig rummer usammenlignelige størrelser.
Det er da heller ikke muligt at få et endegyldigt resultat, som vil muliggøre
valget af den rette løsning. Af samme grund opererer loven med
alternativer.
Alternativer - og ikke mindst 0-alternativet - er gode referencerammer til at
vurdere forskellige vægtninger af miljøpåvirkninger ud fra de valgmuligheder,
der foreligger. Spørgsmålet om alternativer behandles mere indgående i
kapitel
IV.
Afsnit III
II. Lovens plan/programbegreb
Hvad forstås ved en plan
og et program?
Begrebet planer og programmer omfatter forskellige
benævnelser for planlægningsdokumenter mv., som tilvejebringes med hjemmel i
lovgivningen. Det være sig planloven og dens plantyper, men også anden
lovgivning, som indeholder bestemmelser om tilvejebringelse af planer,
programmer,
strategier, handlingsplaner, indsatsplaner, udbygningsplaner eller lignende
benævnelser.
Det afgørende vil være, om et planlægningsdokument har en sådan
karakter eller et sådant indhold, at det fastlægger rammer for fremtidige
anlægstilladelser i almindelighed eller aktiviteter, der kan påvirke
internationale naturbeskyttelsesområder
1) .
Hvilke planer og
programmer er omfattet af kravet om miljøvurdering?
1)
Følgende planer og programmer er obligatorisk omfattet af
kravet om miljøvurdering:
Planer og programmer, der fastlægger rammer for
anlægstilladelser til projekter, som er omfattet af lovens bilag 3 og 4 inden
for følgende sektorer:
Landbrug.
Skovbrug.
Fiskeri.
Energi.
Industri.
Transport.
Affaldshåndtering.
Vandforvaltning.
Telekommunikation.
Turisme.
Fysisk planlægning og
Arealanvendelse.
Det er i den forbindelse vigtigt at notere sig, at selvom
lovens bilag 3 og 4 er identiske med VVM-direktivets bilag I og II, så skal
bilagene 3 og 4 anvendes anderledes, end de tilsvarende bilag anvendes i
forbindelse med VVM-reglerne. Bilag 4 er i forbindelse med miljøvurdering af
planer og programmer det vigtigste bilag, idet de anlægstyper, der fremgår af
bilag 3 (på nær nogle ganske få anlægstyper), også vil fremgå af bilag 4.
Det er også vigtigt at notere sig, at det ikke kun er planer,
der sætter rammer for VVM-pligtige anlæg, der omfattes af kravet om
miljøvurdering. Også planer og programmer for anlæg, der er opført på bilag 4
dvs. alle anlæg, som efter VVM-reglerne skal screenes er omfattet af
kravet
om miljøvurdering.
Planer og programmer, som obligatorisk er omfattet af kravet om
miljøvurdering - fordi disse fastlægger rammer for anlægstilladelser til
projekter opført på bilag 3 og 4 er dog undtaget fra det obligatoriske
krav
om miljøvurdering, hvis planen eller programmet kun fastlægger anvendelsen af
mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer. I
disse
tilfælde vil der kun skulle gennemføres en miljøvurdering, hvis planen eller
programmet må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
Ved revision af eksisterende planer er det som hovedregel kun
ændringer i disse, der kræver en miljøvurdering. Hertil kommer, at kravet om
miljøvurdering i forbindelse med ændringer kun gælder, hvis ændringerne
vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
Ved revision eller genvedtagelse af eksisterende planer bør man
imidlertid være opmærksom på, om eventuelle ændringer i det omgivende miljø
eller udviklingen af den faglige viden - siden planens oprindelige vedtagelse
-
betyder, at planens gennemførelse vil kunne medføre en væsentlig påvirkning
af
miljøet og derfor alligevel skal miljøvurderes. Det kunne fx dreje sig om en
plan for placering af et affaldsdepot. Hvis affaldsdepotet ikke er etableret,
og der i den forløbne planperiode er dukket nye oplysninger op, fx om sårbare
grundvandsforhold i området, kunne det indebære en væsentlig miljøkonflikt,
hvis den eksisterende plans gyldighedsperiode blot forlænges. Et andet
eksempel
kunne være en kommuneplans udlæg til byudvikling i et område uden
naturinteresser, hvor der i løbet af planperioden registreres en beskyttet
dyreart på området, hvorved vil en genvedtagelse af planen kunne indebære en
væsentlig miljøpåvirkning, der ikke var kendt, da planen oprindeligt blev
vedtaget.
2)
Planer og programmer er - uanset indhold - omfattet af kravet
om miljøvurderinger, hvis de må antages at kunne påvirke et udpeget
internationalt naturområde væsentligt. Det indebærer, at alle planer og
programmer, som omfattes af habitatdirektivets krav om miljøvurdering, også
omfattes af krav om miljøvurdering i henhold til loven om miljøvurdering af
planer og programmer.
Hermed består der umiddelbart et dobbelt krav om
miljøvurdering, ligesom der i begge sammenhænge stilles krav til indholdet.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer sikrer, at
berørte myndigheder og offentligheden bliver inddraget i
beslutningsprocessen.
Ved at følge procedurem i lov om miljøvurdering af planer og programmer samt
sørge for, at miljørapporten indholdsmæssigt tilgodeser både reglerne for
Natura
2000 områder som lov om miljøvurderings indholdskrav, vil det være
tilstrækkeligt kun at gennemføre én samlet miljøvurdering.
3)
I øvrigt kan planer og programmer, som ikke falder ind under de
allerede omtalte, også være omfattet af kravet om miljøvurdering, hvis de
fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser.
Planmyndigheden skal for sådanne planer og
propgrammer vurderer om planen eller programmet må antages at kunne få
væsentlig indvirkning på miljøet, idet kravet om miljøvurdering af disse
planer
og programmer er begrænset til kun at omfatte planer og programmer som må
antages at kunne påvirke miljøet væsentligt.
Hvilke plantyper
er
omfattet?
Loven stiller kun krav om, at planer og programmer, som
tilvejebringes i medfør af lovgivningen, skal miljøvurderes. Planlægning, der
tilvejebringes på myndighedens eget initiativ og ikke er reguleret ved lov,
bekendtgørelse, cirkulære eller lign., er derimod ikke omfattet af kravet om
miljøvurdering.
Planlovens plantyper så som region-, kommune-, og lokalplaner
er som udgangspunkt obligatorisk omfattet af lovens bestemmelser om
miljøvurdering.
Agenda 21 - og kommuneplanstrategier vil som udgangspunkt ikke
blive omfattet af lovens bestemmelser om miljøvurdering, idet det antages, at
hverken Angenda 21 eller kommuneplanstrategier normalt fastlægger
rammer for
fremtidige anlægstilladelser.
Det beror altså på strategiernes indhold. Strategier, der
sætter bindende rammer for fremtidige anlægsarbejder opført på bilag 3 eller
4
til loven, eller der kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområder
væsentligt, vil således også være omfattet af kravet om miljøvurderinger,
idet
strategier falder ind under lovens definition af begrebet plan og
program.
Det samme gælder for landsplandirektiver i henhold til planlovens § 3.
Planer som affaldsplaner, indsatsplaner, vandforsyningsplaner,
spildevandsplaner osv. er alle plantyper, som på lignende vis vil være
omfattet
af kravet om miljøvurdering, hvis de sætter bindende rammer for fremtidige
anlægsarbejder opført på bilag 3 eller 4 til loven eller kan påvirke
internationale
naturbeskyttelsesområder væsentligt. Det er altså den enkelte konkrete plans
indhold, der er bestemmende for om planen skal miljøvurderes
Kravet om miljøvurdering kan også gælde planer på
energiområdet, herunder el-udbygningsplaner m.v.
På trafikområdet (veje, baner, havne, lufthavne) kunne det
forventes, at en række planer ville blive omfattet. Dette er dog næppe
tilfældet, idet trafikområdet er kendetegnet ved i høj grad at bygge på ikke
lovbestemt (frivillig) planlægning.
Regionplantillæg (fra 1. januar 2007 kommuneplantillæg) for
VVM-pligtige anlæg de såkaldte VVM-tillæg - udgør i denne sammenhæng
en særlig
plantype.
Det skyldes, at der for disse regionplantillæg altid vil blive
foretaget en miljøvurdering af det konkrete projekt i henhold til
VVM-reglerne.
Disse plantillæg vil i de tilfælde, hvor plantillægget også indebærer en
ændring af den eksisterende regionplan og i fremtiden kommuneplan også være
omfattet
af lov om miljøvurdering af planer og programmer.
VVM-myndigheden vil således i hvert enkelt tilfælde skulle tage
stilling til om planforslaget omfattes af reglerne om miljøvurdering af
planer
og programmer. VVM-myndighedens beslutning om, hvorvidt planforslaget er
omfattet af lov om miljøvurdering og begrundelse for trufne beslutning, bør
fremgå af planens redegørelse.
Imidlertid vil den miljøvurdering, der følger af VVM-reglerne
som regel kunne tilgodese kravene til miljøvurdering af plantillægget i
henhold
til lov om miljøvurdering. Der er dog nogle få ekstra elementer i lovens
procedure, som i givet fald skal medtages i planprocessen.
Dette gælder høringen af berørte myndigheder i forbindelse med
fastlæggelsen af undersøgelsesindholdet, som ikke umiddelbart er opfyldt med
VVM-reglernes idefase. Således vil der skulle ske direkte henvendelse til
berørte myndigheder som led i idefasen for at sikre lovens opfyldelse.
Tilsvarende vil der skulle tilvejebringes et
overvågningsprogram. Dette uddybes yderligere i kapitel IV.
Endvidere skal kravet om udarbejdelse af en
sammenfattende redegørelse også tilgodeses.
For planer og programmer som kun fastlægger anvendelsen af
mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i
vedtagne planer eller programmer gælder, at disse kun omfattes af kravet om
miljøvurdering, hvis de må antages at kunne få væsentlig indflydelse på
miljøet
jf. næste afsnit. Lokalplaner tilhører normalt denne kategori af
planer.
Hvilke plantyper
kan være
omfattet?
Planer og programmer, der sætter rammer for anlægsarbejder, der
ikke er opført på bilag 3 eller 4 til loven, kan også være omfattet af krav
om
miljøvurdering, hvis det må antages, at planens bestemmelser vil indebære, at
de anlæg, der fastsættes rammer for, vil kunne få væsentlig indvirkning på
miljøet.
Tilsvarende gælder reglerne om miljøvurdering for planer og
programmer, som kan påvirke et internationalt udpeget naturbeskyttelsesområde
væsentligt. Dette indebærer, at hvis der eksempelvis skal gennemføres en
miljømæssig vurdering af en plans indvirkning på et Natura 2000 område som
følge af reglerne gældende for Natura 2000 områder, så vil der også skulle
gennemføres en miljøvurdering efter reglerne i lov om miljøvurdering af
planer
og programmer. En miljøvurdering som dog kan gennemføres som en samlet
miljøvurdering som blot skal opfylde begge regelsæt. Denne dobbelte binding
sikrer såvel miljøvurderingens faglige indhold som offentlighedens adgang til
oplysninger
og inddragelse i beslutningsprocessen se tillige side 9 punkt 2).
Planer og programmer, som sætter rammer for anlægsarbejder
opført på bilag 3 eller 4 til loven, men alene fastlægger anvendelsen for et
lokalt område eksempelvis hovedparten af kommunernes lokalplaner
eller kun
indeholder mindre ændringer i de pågældende planer og programmer - hvilket
eksempelvis er tilfældet ved genvedtagelser eller meget begrænsede
justeringer
af kommuneplaner - omfattes kun af lovens krav om miljøvurdering i det
omfang,
lokalplanforslaget eller forslaget til ændringer i kommuneplanen må antages
at
kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
Hvilke plantyper er
ikke
omfattet?
Få plantyper er helt undtaget fra lovens krav om
miljøvurdering. Det drejer sig om planer og programmer, der alene tjener et
nationalt forsvarsformål eller et civilt beredskabsformål. Desuden er
finansielle og budgetmæssige planer og programmer undtaget samt
samfinancierede
planer og programmer, der udarbejdes i henhold til Rådets forordninger
nr.1260/1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene og
nr.
1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske
Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL). Med udløbet af disse
ordninger
vil de nye ordninger, der måtte træde i stedet, ikke umiddelbart være
undtaget
fra loven.
Afsnit IV
III. Screening
Ved screening forstås en oversigtlig vurdering eller et skøn
over, om et konkret planforslag eller programforslag, der
ikke
er obligatorisk omfattet af kravet om miljøvurdering, vil
skulle miljøvurderes.
En screening skal således i henhold til loven finde sted for
planer og programmer omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3 og for de planer og
programmer omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, og som i øvrigt opfylder
bestemmelserne
i § 3, stk. 2 om kun at fastlægge anvendelsen af mindre områder eller
indeholde
mindre ændringer i allerede bestående planer og programmer.
Planer og programmer, som kan påvirke et udpeget internationalt
naturbeskyttelsesområde væsentligt ( jf. § 3, stk. 1, nr. 2) vil være planer
og
programmer, som allerede i henhold til reglerne efter § 6 i Natura
2000-bekendtgørelsen
2)
skal miljøvurderes. Det
væsentlighedsbegreb, der anvendes i bestemmelsen må antages at være identisk
med det væsentlighedsbegreb, der anvendes i forbindelse med Natura 2000
reglerne.
Plan- og programforslag, der
obligatorisk
er omfattet af lovens krav om miljøvurdering, kan ikke
undtages fra kravet om miljøvurderings på baggrund af en screening. For disse
planer kan planmyndigheden gå direkte til den egentlige miljøvurdering og
påbegynde en nærmere fastlæggelse af miljøvurderingens indhold også
kaldet
scopingsfasen.
De planer og programmer, der
obligatorisk
er omfattet af kravet om miljøvurdering, fremgår af lovens
§ 3, stk. 1, nr. 1 med de undtagelser, der fremgår af § 3, stk. 2. Det er i
den
forbindelse vigtigt at notere sig lovens henvisning til bilag 3 og 4. Lovens
bilag
3 og 4 svarer til VVM-direktivets bilag I og II, men at henvisningen til
bilag
3 og 4 ikke betyder, at det kun er planer, der fastlægger rammerne for
VVM-pligtige anlæg, der er omfattet af kravet om miljøvurdering. Således
omfatter lovens §3, stk. 1 nr. 1 alle de planer og programmer der fastlægger
rammer for anlægstillsdelser til
alle de
anlægstyper, der findes på de to bilag det vil sige alle anlæg, der
omfattes
af VVM-direktivets screeningsbestemmelser.
Screeningsproceduren
Screeningsproceduren bør indledes med, at den, der har ansvaret
for udarbejdelsen af planforslaget - på grundlag af kriterierne i bilag 2 til
loven - foretager en vurdering af, om planforslaget vil skulle miljøvurderes
eller ej. Er resultatet heraf, at planforslaget skal miljøvurderes, kan
screeningen afsluttes, og arbejdet med planforslag og miljøvurdering
igangsættes.
Lovens § 4, stk. 3 stiller umiddelbart krav om at
planmyndigheden skal høre berørte myndigheder, inden der træffes afgørelse om
hvorvidt der skal gennemføres en miljøvurdering. I tilfælde af at
planmyndigheden agter at gennemføre en miljøvurdering, vil denne høring med
fordel kunne slås sammen med høringen over miljøvurderingens indhold i
henhold
til lovens § 7, stk. 4.
Hvis det umiddelbare indledende resultat af
screeningen derimod peger på, at en miljøvurdering ikke er nødvendig, skal
der ske en
høring af berørte myndigheder i henhold til lovens § 4, stk. 3 og gennemføres
en nøjere vurdering af planforslaget i relation til kriterierne i bilag 2 til
loven, før den planlæggende myndighed kan træffe endelig beslutning om
ikke
at foretage en miljøvurdering af planforslaget.
Screeningsgrundlaget
bilag 2
Bilag 2 til loven består af to hovedkriterier dels planens
karakteristika, dels kendetegn ved indvirkningen og det område, som kan blive
berørt.
For begge hovedkriterierne er der efterfølgende anført en række
hensyn, som navnlig skal tages i betragtning. Ingen af disse hensyn er
vigtigere end de andre, der er nævnt, og det er derfor vigtigt i
screeningsprocessen at give dem samme vægt, når de danner grundlag for
vurderingen af, hvorvidt et plan- eller programforslag skal miljøvurderes.
Bilaget er en checkliste, som kan understøtte ikke mindre end
fire forskellige funktioner i screeningsprocessen, nemlig:
1.
indledningsvis til
at skabe overblik over om en miljøvurdering skal gennemføres,
2.
dernæst til at
vurdere, hvilke andre myndigheder der skal høres, som følge af, at deres
kompetence
ligger inden for miljøområder, som plan- eller programforslaget kan berøre,
3.
efterfølgende som
grundlag for en nøjere gennemgang af kriterierne inden beslutningen om
ikke
at gennemføre en miljøvurdering
indstilles og træffes, samt
4.
sluttelig som
grundlag for at tilvejebringe den nærmere begrundelse for ikke at ville
gennemføre
en miljøvurdering.
Høring af berørte
myndigheder
Hvis planmyndigheden indledningsvis vurderer, at en
miljøvurdering ikke er nødvendig, skal der gennemføres en høring af berørte
myndigheder.
Kravet om forudgående høring af berørte myndigheder er fastlagt
med henblik på, at sikre de myndigheder, hvis tilladelser m.v. efter anden
lovgivning er en forudsætning for planens mulige realisering, mulighed for at
yde indflydelse på planmyndighedens afgørelse af spørgsmålet om
miljøvurdering.
Den forudgående høring kan ikke erstattes af den offentlighedsfase, der i
planloven er fastlagt i forbindelse med planers tilvejebringelse
3) .
Berørte myndigheder kan være såvel interne som eksterne.
De interne er relevante miljøafdelinger inden for den
pågældende planmyndigheds område. Eksempelvis planafdelingens høring af den
kommunale miljøafdeling.
Eksterne berørte myndigheder kan være kommuner, amtskommunen,
statslige myndigheder så som Embedslægen, Stiftøvrigheden,
Kulturarvsstyrelsen,
samt museer - også lokale museer kan varetage myndighedsopgaver
4) .
Selvom dette ikke er et lovkrav kan det være en god ide, når
der alligevel skal foretages høring, også at inddrage berørte nabokommuner,
kulturmiljøråd samt lokale foreninger eksempelvis Danmarks
Naturfredningsforenings lokalafdeling eller andre miljø- og naturforeninger.
Disse organisationer kan have viden om vigtige lokale miljømæssige forhold,
som
under alle omstændigheder vil skulle indgå i en eventuel miljøvurdering
og
som kan vise sig at være væsentlige for planforslaget og miljøvurderingens
gyldighed.
Loven rummer ikke en fast høringsfrist. Hvis planmyndigheden
vælger at fastsætte en frist i forbindelse med høringen, bør høringsperioden
have en rimelig længde - eksempelvis 4 6 uger.
Grænseoverskridende
miljøpåvirkninger
Hvis planmyndigheden vurderer, at også andre lande typisk
vore nabolande er blandt de berørte parter, skal planmyndigheden
snarest
muligt underrette miljøministeren, således at denne kan sende udkastet til
plan
eller program samt udkast til miljørapport til den pågældende stats
myndigheder
med henblik på at få den pågældende stats udtalelse om, hvorvidt denne ønsker
at indgå i den videre planlægningsproces.
Når en berørt nabostat ønsker at tage del i processen, må
planmyndigheden
ikke
godkende eller
vedtage planen eller programmet endeligt, før miljøministeren har givet sit
samtykke.
Selvom planmyndigheden indledningsvis i forbindelse med
screeningen ikke finder, at planen eller programmet vil kunne berøre en
nabostat, vil nabostaten kunne være af den opfattelse, at denne vil blive
berørt og derfor anmode miljøministeren om at blive inddraget. I så fald vil
miljøministeren rette henvendelse til den pågældende planmyndighed med
henblik
på, at nabostaten får de ønskede oplysninger. Også i denne situation må
planmyndigheden
ikke
godkende eller
vedtage planen eller programmet endeligt, før miljøministeren har givet sit
samtykke.
Screeningsresultatet /
screeningsafgørelsen
Hvis planmyndigheden på grundlag af screeningen har fundet, at
planen eller programmet skal miljøvurderes, kan planmyndigheden umiddelbart
gå
i gang med fastlægge det nærmere indhold af miljøvurderingen.
Planmyndigheden har i denne fase naturligvis også den mulighed
at ændre planideen, således at miljøpåvirkningen afbødes og planforslaget ved
en fornyet screening herunder høring af berørte myndigheder
ikke længere
antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, og således ikke skal
miljøvurderes.
Hvis screeningen har ført til planmyndighedens beslutning om,
at planen eller programmet ikke skal miljøvurderes, så skal denne beslutning
offentliggøres snarest muligt og før den endelige godkendelse eller
vedtagelse
af planen eller programmet. I forbindelse med lokalplaner og mindre ændringer
af region- og kommuneplaner vil et naturligt tidspunkt for offentliggørelsen
være samtidig med, at planforslagets sendes i offentlig høring.
Offentliggørelsen af screeningsbeslutningen skal ledsages af
begrundelsen for ikke at gennemføre en miljøvurdering samt klagevejledning.
Dette indebærer blandt andet for lokalplanforslag, hvor
offentliggørelsen af screeningsbeslutningen foretages i samme annoncering som
offentliggørelsen af planforslaget, at annoncen vil indeholde to tidsfrister.
En 4 ugers frist for klage over beslutningen om ikke at gennemføre en
miljøvurdering
og som minimum en 8 ugers høringsfrist over selve lokalplanforslaget.
Afsnit V
IV. Miljøvurdering af planer og programmer
Miljøvurderingens faser
Den egentlige miljøvurdering består af 5 faser, når der ses
bort fra screeningen.
Første fase
er
fastlæggelsen af indholdet af miljøvurderingen i en form for nærmere
indholdsfortegnelse. Det er i denne fase skal berørte myndigheder høres og
bl.a. på grundlag heraf afgøres det, hvilke oplysninger og hvilken viden der
skal inddrages i arbejdet med miljøvurderingen. Den fase kaldes også
scopingfasen.
Anden fase
består i
den egentlige miljøvurdering og udarbejdelsen af miljørapporten.
Tredje fase
er
høringsfasen, hvor ikke kun offentligheden, men også de berørte myndigheder
skal have lejlighed til at udtale sig over planforslaget og miljøvurderingen.
Fjerde fase
består i
planens eller programmets endelige godkendelse eller vedtagelse på grundlag
af
miljørapporten, de indkomne bemærkninger fra høringen og planmyndighedens
sammenfattende
redegørelse. Den sammenfattende redegørelse skal offentliggøres samtidig med
offentliggørelsen af den endeligt godkendte eller vedtagne plan eller
program.
Femte fase
er den
opfølgende overvågning af planens eller programmets miljømæssige konsekvenser
i
overensstemmelse med det fastlagte overvågningsprogram.
Afsnit VI
Fastlæggelse af miljøvurderingens indhold -
Scoping
5)
Udgangspunktet for miljøvurderingen er et meget bredt og
omfattende miljøbegreb, der blandt andet rummer den biologiske mangfoldighed,
befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft,
klimatiske
faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres
omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv.
I denne fase foretages der en nærmere afgrænsning af, hvilke
miljømæssige forhold der især forventes påvirket, og hvilke faktorer der bør
undersøges nærmere enten for at udelukke en påvirkning eller for at fastslå
påvirkningens omfang og karakter.
Resultatet bliver en nærmere fastlægge den forestående
miljøvurderings nærmere indhold en disposition eller
indholdsfortegnelse til
miljørapporten.
Bilag 1
Miljørapporten skal indeholde en beskrivelse og vurdering
planens eller programmets sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, hvis
planen eller programmet gennemføres. Desuden skal miljørapporten indeholde en
beskrivelse og vurdering af rimelige alternativer og deres påvirkning af
miljøet.
Dog skal det såkaldte 0-alternativ altid indgå i vurderingen.
Miljørapporten skal som minimum indeholde de oplysninger, der
fremgår af bilag 1 til loven. Kravet til kvaliteten og omfanget af
oplysningerne skal ses i lyset af, hvad der med rimelighed kan forlanges ud
fra
den aktuelle viden og brug af gængse vurderingsmetoder, samt planen eller
programmets detaljeringsniveau. Med i overvejelserne om oplysningernes omfang
kan også indgå, på hvilket trin i et eventuelt planhierarki planen eller
programmet indgår.
Det er også væsentligt at understrege, at eksisterende,
relevante oplysninger uanset at de primært er indsamlet til et andet
formål
naturligvis må anvendes i forbindelse med miljøvurderingen af planen eller
programmet.
Bilag 1 kan med fordel anvendes som en slags checkliste for, om
miljørapporten opfylder såvel de formelle som de indholdsmæssige krav.
Særligt
bør punkt b) og i) have planmyndighedens bevågenhed, idet disse to elementer
ikke
på samme måde som de øvrige punkter naturligt opstår af planprocessen. Punkt
b)
i bilag 1 indebærer en beskrivelse af 0-alternativet og de miljømæssige
konsekvenser
af at vælge 0-alternativet, og punkt i) indebærer tilvejebringelse af en
overvågning og et forslag til et overvågningsprogram.
Høring berørte
myndigheder
Inden der tages endeligt stilling til, hvor omfattende og
detaljerede oplysninger, der skal indgå i miljørapporten, skal
planmyndigheden
høre berørte myndigheder om, hvilke særlige forhold der bør inddrages i
miljøvurderingen. Denne høring kan kombineres med myndighedens forpligtelse
efter lovens § 4, stk. 3 om at gennemføre en høring af berørte myndigheder,
inden
der træffes endelig afgørelse om at gennemføre en miljøvurdering jf.
side 12.
De berørte myndigheder har i den forbindelse mulighed for, dels
at stille forslag til, hvilke forhold der bør belyses og vurderes i
miljørapporten, dels at foreslå eventuelle alternative løsninger, som i givet
fald også bør indgå i miljørapporten og i planmyndighedens overvejelser.
Berørte myndigheders forslag til alternativer må som udgangspunkt antages at
være rimelige i lovens forstand. Det kan i forbindelse med
høringen af
berørte myndigheder være hensigtsmæssigt at angive en passende svarfrist
eksempelvis 4 6 uger.
Andre deltagere
Loven stiller ikke krav om individuel høring af andre end de
berørte myndigheder. Da der imidlertid alligevel skal gennemføres en høring
af
de berørte myndigheder, kan det være en hjælp også at få bidrag fra andre
parter,
som for eksempel lokalafdelinger af Danmarks Naturfredningsforening eller
lignende organisationer med særligt kendskab til det lokale miljø.
Dette vil næppe forlænge der i øvrigt indgår at få fastlagt
indholdet i miljøvurderingen, men sandsynligvis kvalificere og måske også
lette
det forstående arbejde med selve miljøvurderingen, ligesom det vil kunne
imødekomme spørgsmål fra offentligheden i forbindelse med den senere
offentliggørelse
af miljøvurderingen og plan- eller programforslaget.
Det er vigtigt at understrege, at det er helt op til
planmyndigheden at afgøre, i hvilket omfang en høring af andre parter end de
berørte myndigheder er ønsket.
Grænseoverskridende
miljøpåvirkninger
Hvis en plan eller et program forventes at kunne påvirke
miljøet i et andet land, og der derfor via miljøministeren er taget initiativ
til at inddrage det berørte land, skal de ønsker til vurdering af de
miljømæssige konsekvenser, som fremsættes af det berørte lands myndigheder,
imødekommes. Dette gælder også, hvis planmyndigheden har taget direkte
kontakt
med det berørte land myndigheder.
Den endelige
fastlæggelse af miljøvurderingens indhold
Når indholdet til miljøvurderingen er fastlagt kan det med
fordel samles i en oversigt. Denne oversigt kan senere bruges som
referenceliste
under arbejdet med planforslaget og miljøvurderingen, og efterfølgende til at
kontrollere, om den gennemførte miljøvurdering har behandlet de
miljøparametre,
som var udpeget som væsentlige.
Den kan også anvendes som dokumentation for, at miljøvurderingen
vitterlig har behandlet de miljøforhold, som særligt er blevet fremhævet i
planlægningens indledende fase.
Afsnit VII
Miljørapporten
Miljørapporten må gerne udgøre en del af planredegørelsen, men
bør i så fald fremstå som et samlet selvstændigt kapitel. I miljørapporten
skal
fastlægges, beskrives og vurderes den eller de sandsynlige væsentlige
virkninger på miljøet, som må forventes at kunne opstå som følge af planens
eller programmets realisering. Heri indgår også eventuelle virkninger uden
for
det geografiske område, som planen eller programmet dækker. Endvidere skal
der
i miljørapporten også fastlægges, beskrives og vurderes rimelige alternativer
til planen eller programmet.
Miljørapporten skal indeholde en skitsering af planens eller
programmets indhold og hovedformål, forholdet til anden planlægning, en
beskrivelse af det relevante miljø og de miljøforhold, som kan blive
væsentligt
berørt.
I miljørapporten skal planmyndigheden forholde sig til de
miljømål, der er fastlagt for det berørte område, og områdets miljø.
Planmyndigheden skal også beskrive, hvilke foranstaltninger planen eller
programmet indeholder for at undgå væsentlige påvirkninger af miljøet og
begrunde,
hvorfor planens løsning er valgt i lyset af de beskrevne alternativer.
Endelig
skal miljørapporten indeholde et forslag til overvågningsprogram samt et ikke
teknisk resume.
Alternativer, bl.a.
0-alternativet
Lovens krav til valg af alternativer er først og fremmest et
krav om at beskrive det såkaldte 0- alternativ. Det vil sige den situation,
hvor planen og programmet ikke gennemføres.
Det er i den forbindelse vigtigt at gøre sig klart, at
0-alternativet ikke nødvendigvis betyder status quo, men betyder en
fremskrivning
af den udvikling, som må forventes uden den foreslåede plan eller program.
0-alternativet kan i visse situationer godt vise sig at
indebære større påvirkninger af miljøet end, hvis planen eller programmet
blev
gennemført. 0-alternativet er således ikke nødvendigvis den miljømæssigt mest
skånsomme løsning.
Udover 0-alternativet vil planmyndigheden normalt være
forpligtet til at medtage de alternativer, som berørte myndigheder er
fremkommet med i forbindelse med den indledende høring, og tillige forslag,
som
måtte være fremkommet under drøftelser i eksempelvis kommunalbestyrelsen
eller
byrådet.
Detaljeringsniveau
Miljørapportens detaljeringsniveau bør afpasses efter planen
eller programmet detaljeringsniveau. Det giver således ingen mening at
gennemføre en meget detaljeret miljøvurdering med præcise beregninger af de
forventede påvirkninger, hvis planen eller programmet kun fastlægger meget
overordnede
eller grove rammebetingelser for fremtidige projekter eller arealanvendelser.
Beskrivelsen af de miljømæssige vurderinger bør afspejle de
rammer eller det råderum, der er knyttet til planen eller programmet. Det kan
indebære, at netop usikkerheden i miljøvurderingerne, som skyldes planen
eller
programmets rummelighed, kan afstedkomme en højere grad af præcision i planen
eller programmet med det sigte at forebygge eventuelle uønskede påvirkninger
af
miljøet.
Der er således et tæt samspil mellem planen eller programmets
detaljeringsniveau og indholdet af miljøvurderingen og dennes præcision.
Miljøoplysninger
Kravet til de oplysninger, der som minimum skal fremgå af
miljørapporten, fremgår dels af bilag 1 til loven, dels af de krav til
miljøvurderingen, som er fremkommet ved den indledende høring af de berørte
myndigheder. Endelig kan der være rejst krav til indholdet under indledende
drøftelser i kommunalbestyrelsen eller byrådet.
Det er især vigtigt, at det brede miljøbegreb, som fremgår af
punkt f) i bilag 1 til loven, er blevet inddraget i overvejelserne, og at
dette
også umiddelbart fremgår af miljørapporten.
Det brede miljøbegreb omfatter emner som den biologiske mangfoldighed,
befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft,
klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv. Begrebet
kulturarv
omfatter blandt andet kirker og kirkeomgivelser, samt arkitektur og
arkæologiske hensyn og bevaringsværdier.
Det er væsentligt, at alle de aspekter ved miljøpåvirkningen,
som fremgår af fodnoten til punkt f) i bilag 1, også er taget i betragtning.
Dette drejer sig om de sekundære, kumulative, synergistiske, kort-, mellem-,
og
langsigtede, vedvarende og midlertidige, positive og negative virkninger.
Det er vigtigt at fremhæve, at de positive virkninger på
miljøet ofte har en tilbøjelighed til enten ikke at blive nævnt, idet en plan
eller et program, hvis væsentligste miljøpåvirkninger er positive, ofte
vælges
ikke at blive miljøvurderet med begrundelsen ingen væsentlige
miljøpåvirkninger,
eller - hvis der gennemføres miljøvurderinger - at få overvægt i den samlede
vurdering,
idet positive påvirkninger alt andet lige ofte er enten tilstræbt eller
ønskelige.
Begge dele er selvfølgelig uhensigtmæssigt, idet målet er en så
velbegrundet og saglig vurdering af planen eller programmets indvirkninger på
miljøet som muligt, baseret på anerkendte vurderingsmetoder og redskaber.
Miljørapportens omfang
Miljøvurderingen skal, som allerede nævnt, føre til
udarbejdelse af en miljørapport. Begrebet miljørapport er ikke et
udtryk for
rapportens omfang, men alene at de miljømæssige vurderinger skal udgøre et
samlet, selvstændigt kapitel i redegørelsen, der følger planforslaget.
Miljørapporten
kan også - hvis det er mere hensigtmæssigt - være en selvstændig rapport.
Miljørapporten skal således indeholde et afsnit, der kort
beskriver indhold og hovedformål med plan- eller programforslaget og
eventuelle
koblinger til eksisterende planlægning.
En status over de relevante aspekter i den nuværende miljøtilstand samt
en vurdering af udviklingen i denne, hvis planen eller programmet ikke
gennemføres det såkaldte 0-alternativ.
Rapporten skal herudover indeholde en beskrivelse af
miljøforholdene i områder, hvis miljø kan blive væsentligt berørt af planen
eller programmets gennemførelse. Denne beskrivelse omfatter de områder
geografisk og emnemæssigt som ikke umiddelbart er tænkt at skulle
berøres af
planen eller programmet, men især berøres indirekte.
Rapporten skal beskrive eksisterende miljøproblemer, som er
relevante i relation til planen eller programmet og især sådanne, som
har
betydning for Natura 2000 områder eller Habitatområder. Miljøvurderingen skal
også rumme en beskrivelse af, hvordan fastlagte miljømål er taget i
betragtning
i forbindelse med planen eller programmets udarbejdelse. Disse
miljømål
findes dels som internationale mål og EU-mål, dels som nationale mål,
regionale
mål og naturligvis også som lokale mål for miljøkvaliteten.
Rapporten skal selvfølgelig også indeholde den egentlige
miljøvurdering af plan- eller programforslaget med inddragelse af det
allerede
tidligere omtalte brede miljøbegreb og de mange påvirkningsaspekter.
Miljørapporten skal beskrive, hvilke foranstaltninger der er
planlagt for at modvirke og om muligt ophæve eventuelle væsentlige
miljøpåvirkninger som følge af planens gennemførelse, samt en begrundelse for
valget af den valgte planløsning blandt de alternativer, som har været
overvejet.
Desuden skal beskrives, hvorledes vurderingen er gennemført samt de
eventuelle
tekniske mangler eller mangel på viden, som er opstået under indsamlingen af
de
krævede oplysninger.
Miljørapporten skal indeholde en beskrivelse af de påtænkte
foranstaltninger vedrørende overvågning altså et forslag til et
egentlig
overvågningsprogram.
Sluttelig skal miljørapporten indeholde et såkaldt
ikke-teknisk resumé af den samlede miljørapport. Det ikke
tekniske resumé
skal skrives i et let tilgængeligt sprog med sigte på, at udenforstående,
ikke
fagfolk kan forstå, hvilke væsentlige miljømæssige påvirkninger
gennemførelsen
af plan- eller programforslaget vil afstedkomme.
Overvågningsprogram
De fleste planlæggende myndigheder gennemfører allerede en lang
række overvågninger af forskellig karakter også miljømæssige
overvågninger.
Det gælder blandt andet overvågninger i forbindelse med opfyldelse af
miljømål,
udarbejdelse af planredegørelser, periodiske obligatoriske planrevisioner,
tilsyn med virksomheder o. lign.
Overvågningsprogrammet i forbindelse med miljøvurderingen af en
plan eller et program bør naturligvis tage udgangspunkt i miljøvurderingens
konklusioner og de forventede såvel positive som negative væsentlige
indvirkninger på miljøet. Samtidig med at disse væsentlige indvirkninger på
miljøet søges overvåget, bør det overvejes, om overvågningsprogrammet kan
tilrettelægges
ud fra den overvågning, der allerede finder sted.
Det er således ikke krav om, at der etableres en selvstændig
overvågning i konsekvens af miljøvurderingen af en plan eller et program
tværtimod bør det tilstræbes så vidt muligt at anvende tilgængelige
oplysninger, blot disse opdateres med en hyppighed, der muliggør en
hensigtsmæssig overvågning i relation til den pågældende plan.
Kun hvor det ikke er muligt at anvende bestående overvågninger,
kan det komme på tale at etablere en for planen eller programmet selvstændig
overvågning dette bør dog som udgangspunkt være undtagelsen.
Resultatet af overvågningen skal være offentligt tilgængelig
jf. lov nr. 292 af 27. april 1994 som senest ændret ved lov nr. 310 af 2. maj
2005 om aktindsigt i miljøoplysninger.
Afsnit VIII
Høring af myndigheder og offentlighed om
miljørapporten
Offentligheden
Den offentlighed, der skal inddrages i forbindelse med
miljøvurdering af planer og programmer, er som udgangspunkt den samme kreds,
som skal inddrages i forbindelse med høringen over forslaget til plan eller
program. Dette gælder imidlertid kun, hvis der i forvejen er bestemmelser om
offentlig
høring i den lovgivning, som indeholder bestemmelserne om den pågældende
plans
tilvejebringelse.
Hvis der derimod ikke er bestemmelser om at indrage
offentligheden i forbindelse med udarbejdelsen af plan- eller
programforslaget,
skal der ved offentligheden forstås den samme definition af offentligheden,
som
følger af Århus konventionen
6) . Offentlighedsbegrebet
er således bredere end det, der følger af forvaltningslovens partsbegreb, og
omfatter i mange tilfælde endog foreninger, organisationer og grupper af
fysiske og juridiske personer.
Myndigheder, der skal
høres
Den planlæggende myndighed skal høre de myndigheder, som
planmyndigheden tidligere har fundet kunne blive berørt, og som derfor
tidligere er hørt i forbindelse med den nærmere fastlæggelse af
undersøgelsesindholdet.
Dette gælder også de myndigheder, som i den forbindelse har tilkendegivet
ikke
at have bemærkninger til
planmyndighedens forslag til indholdet af miljøvurderingen.
Høringer på tværs af
administrative grænser
I tilfælde, hvor et planforslag kan få væsentlig indvirkning på
miljøet uden for planmyndighedens geografiske kompetence f.eks. i en
nabokommune skal den berørte nabokommune inddrages på linie med andre
berørte
myndigheder. Ligeledes skal den berørte offentlighed i nabokommunen høres på
linie med offentligheden i planmyndighedens eget område. Den berørte
offentlighed er således ikke begrænset af administrative eller geografiske
grænser.
Imidlertid indebærer miljøpåvirkninger, der overskrider
landegrænser en mere kompliceret procedure, idet dette fordrer
miljøministerens
inddragelse, samt inddragelse af nabolandes myndigheder for legalt at kunne
sikre den fornødne høring af berørte myndigheder og offentligheden i
nabolandet.
Konstaterer planmyndigheden således, at planen eller programmet vil kunne
påvirke miljøet i et af vore nabolande, og den pågældende plan ikke lader sig
ændre, så denne påvirkning kan undgås skal der snarest muligt rettes
henvendelse til miljøministeren for at få igangsat det nødvendige samarbejde
med nabolandets myndigheder.
Planer og programmer, der kan påvirke miljøet væsentligt i et
naboland, kan ikke vedtages endeligt uden miljøministerens samtykke - jf.
lovens § 5.
Høringsperiodens længde
Høringsperioden er i loven angivet til minimum 8 uger, dog med
den undtagelse, at såfremt den lovgivning, hvorefter planen eller programmet
tilvejebringes, indeholder en kortere høringsperiode over forslag til plan
eller program, så er det denne kortere høringsperiode, der er gældende.
I tilfælde, hvor der ikke i tidligere lovgivning har været
offentlig høring over planforslaget, gælder nu lovens minimumskrav på de 8
uger. Høringen omfatter i så fald miljøvurderingen samt forslaget til plan
eller program.
Sigtet med høringsperioden er at give såvel de berørte myndigheder
som den berørte offentlighed lejlighed til at sætte sig ind i planforslaget
og
miljøvurderingen med henblik på at kunne fremkomme med synspunkter, som skal
indgå i planmyndighedens videre overvejelser. Høringsperioden reelle længde
bør
derfor undertiden udstrækkes til mere end lovens minimum, specielt når der er
tale om komplekse og vidtrækkende planforslag.
Behandling af resultatet
af høringen
Efter udløbet af høringsperioden skal planmyndigheden gennemgå
de indkomne forslag, bemærkninger og kommentarer til planforslaget og
miljøvurderingen med henblik på at skabe et samlet overblik over
høringsresultatet og at tage hensyn til forslagene.
Behandlingen af de indkomne forslag, bemærkninger og
kommentarer skal gøre det muligt for beslutningstagerne og interesserede at
få
et samlet overblik over udtalelserne og af planmyndighedens behandling af
disse, inden der træffes beslutning om den endelige vedtagelse af planen
eller
programmet.
Afsnit IX
Planen eller programmets endelige vedtagelse
Grundlaget for vedtagelsen
og den sammenfattende redegørelse
I den endelige udarbejdelse af planen eller programmet skal der
være taget hensyn til de miljømæssige konsekvenser og de indkomne udtalelser.
I
grundlaget for den politiske vedtagelse skal der foreligge en redegørelse
en
sammenfattende redegørelse - for, hvordan miljøhensyn er integreret i planen
eller programmet, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er
indkommet
i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, samt hvorfor den plan eller det
program, der er indstillet til vedtagelse, er valgt på baggrund af de
rimelige
alternativer, der har været behandlet. Den sammenfattende redegørelse skal
desuden beskrive, hvorledes planmyndigheden vil overvåge de væsentlige
miljøpåvirkninger,
som planen eller programmets realisering forventes at ville afstedkomme.
Den sammenfattende
redegørelse
Denne sammenfattende redegørelse, som kan foreligge i foreløbig
form forud for den endelige vedtagelse eller godkendelse af planen eller
programmet, må ikke forveksles med den redegørelse, der normalt følger
planforslaget, og som kan indeholde miljørapporten.
Til en endelig vedtaget eller godkendt miljøvurderet plan skal
således findes følgende 2 dokumenter:
Miljørapporten, som
den forelå på tidspunktet for plan- eller programforslagets offentliggørelse.
Den sammenfattende
redegørelse for, hvorledes miljøvurderingen og de gennemførte
høringsprocedurer
har påvirket planen og beslutningen om at vedtage planen, samt det endelige
overvågningsprogram.
Annoncering
Efter planen eller programmets endelige vedtagelse eller
godkendelse skal planmyndigheden offentliggøre sin beslutning om, at planen
eller programmet er godkendt eller endelig vedtaget, samt oplyse om, hvor
planen eller programmet inklusiv den sammenfattende redegørelse er
tilgængelig
for offentligheden.
Den godkendte eller endeligt vedtagne plan eller program
inklusiv den sammenfattende redegørelse skal også sendes til berørte
myndigheder samt til miljøministeren.
Afsnit X
Overvågning
Overvågningens omfang
Et forslag til overvågningsprogram skal, som allerede omtalt
under afsnittet om miljørapportens indhold, fremgå af miljørapporten og det
endelige overvågningsprogram skal fremgå af den sammenfattende redegørelse.
Kendetegnende for såvel miljørapporten som den sammenfattende redegørelse er
at
begge dokumenter offentliggøres.
Overvågningen tager sigte på at kunne vurdere, om planen eller
programmets gennemførelse indebærer de ifølge miljørapporten forventede
miljøeffekter.
Dette indebærer naturligt en overvågning af planen eller
programmets forventede væsentlige indvirkninger på miljøet såvel de
positive
som negative indvirkninger på miljøet. Overvågningen tager også sigte på at
vurdere, om de tiltag, som planen eller programmet indeholder for at undgå
eller ophæve væsentlige miljøpåvirkninger, har den ønskede effekt.
For at overvågningen i sig selv ikke skal blive en meget
omfattende opgave, er det væsentligt i forbindelse med fastlæggelsen af
overvågningsprogrammet at udpege så få og enkle indikatorer som muligt
og helst
indikatorer, der bygger på oplysninger fra allerede etablerede
overvågningsprogrammer.
Overvågningen skal dog, uanset at den eventuelt bygger på oplysninger fra
allerede etablerede overvågningsprogrammer, kunne anvendes til at overvåge de
væsentlige miljømæssige konsekvenser af planen eller programmet.
Særligt i forbindelse med de VVM-tillæg, som også forudsætter
en miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og
programmer,
vil det ofte være muligt at basere overvågningen på de oplysninger, som
myndighederne får i forbindelse med det løbende tilsyn, der følger af de
givne
tilladelser og godkendelser eksempelvis VVM-tilladelsen.
Overvågningens hyppighed
Overvågningens hyppighed hænger i høj grad sammen med, hvilken
type plan der er tale om, i hvilket tempo planen realiseres, og muligheden
for
at ændre planen, hvis uventede og væsentlige ændringer af miljøet skulle
indtræffe.
Planer eller programmer med lang tidshorisont giver som regel
de bedste muligheder for at justere den pågældende plan eller program som
følge
af udefra kommende forandringer dette gælder også utilsigtede eller
uventede
ændringer i miljøet. I forbindelse med denne type planer og programmer vil en
tilrettelæggelse af en overvågningshyppighed, som stemmer overens med
eventuelle
revisionsbestemmelser, være et godt udgangspunkt.
Ved en sådan tilrettelæggelse af hyppigheden
kan resultaterne af overvågningen få størst mulig indflydelse på
revisionsarbejdet og den videre planlægning.
Andre plantyper har en kort realiseringsperiode eller har en
bindende karakter overfor den enkelte grundejer - som lokalplaner efter
planloven og lader sig derfor kun vanskeligt ændre. For disse
plantyper
sigter overvågningen primært på at forbedre vurderingsmetoder og kendskabet
til
miljøpåvirkningernes effekt og i langt mindre grad på at skulle føre til
ændringer i planerne.
I sådanne tilfælde vil en overvågningshyppighed, der stemmer
overens med allerede bestående overvågningsprogrammer, være det mest
hensigtsmæssige.
Overvågningen af planer og programmer bør så vidt muligt
opsummeres i kommuneplanrevisionerne, hvor de med fordel kan danne
udgangspunkt
for en samlet overvågning og vurdering af kommuneplanens miljømæssige
konsekvenser.
Konsekvenser af
overvågningen
Overvågningskravet indebærer ikke en pligt til at ændre planen
eller programmet, selvom det skulle vise sig, at de miljømæssige påvirkninger
af den pågældende plan eller programs realisering har en anden karakter eller
et større omfang end det, der fremgår af miljørapporten.
Overvågningens primære sigte er - gennem opfølgning på
miljørapporten - at forbedre vidensgrundlaget og mulighederne for at kunne
forudsige en planlægnings miljømæssige konsekvenser, og således forbedre
redskaberne til brug for miljøvurderingen.
Resultatet af overvågningen vil naturligt også indgå i
overvejelser om, hvorvidt en ændret planlægning vil kunne modvirke
utilsigtede,
uventede eller mere alvorlige miljøpåvirkninger end forudsat i
miljørapporten.
Endelig kan resultatet af overvågningen indebære, at planlægningsmyndigheden
tager initiativ til at modvirke den uønskede påvirkning af planens
realisering,
fx gennem særlige miljøtiltag eller lignende.
Afsnit XI
V. Klageregler og overgangsregler
Overgangsregler
Loven om miljøvurdering af planer og programmer trådte i kraft
21. juli 2004.
Lovens overgangsregel indebærer, at planer og programmer, der
er påbegyndt inden den 21. juli 2004, kan færdiggøres uden miljøvurdering,
hvis
den endelige plan eller det endelige program er vedtaget eller godkendt inden
den 21. juli 2006.
Miljøministeren kan i særlige tilfælde fravige, at planen eller
programmet skal være endeligt vedtaget eller godkendt inden den 21. juli
2006.
En fravigelse forudsætter dog, at ministeren underrettes så tidligt som
muligt
om den manglende mulighed for at overholde tidsfristen, samt at der er en
særlig
begrundelse for at fravige.
For at en planlægning er igangsat, skal det være muligt at
fastlægge tidspunktet for igangsættelsen, hvilket for eksempel kan ske ved
henvisning til mødereferater, arbejdsudkast eller notater, som dokumenterer,
at
arbejdet er i gang, og som er omfattet af reglerne om aktindsigt.
Hvis en plan ophæves helt på grund af retlige mangler, vil en
eventuel efterfølgende planlægning være at betragte som ny planlægning og
ikke
en fortsættelse af den ophævede plan. Dette indebærer i givet fald, at lovens
bestemmelser om miljøvurdering vil være fuldt gældende for den efterfølgende
planlægning. Tilsvarende gør sig gældende i forbindelse med planlægning, der
igangsættes med henblik på at lovliggøre fysiske forhold i strid med gældende
planer.
Klageregler
Klagereglerne følger de klagebestemmelser, der er gældende i
henhold til de regler, som planen eller programmet udarbejdes efter.
For planer, der udarbejdes efter planloven, kan der klages over
retlige forhold. Det betyder blandt andet, at der kan klages over kommunens
afgørelse om ikke at ville gennemføre en miljøvurdering af en plan.
Der vil også i forbindelse med planer efter planloven, hvor der
foretages miljøvurdering, kunne klages over manglende opfyldelse af kravene
til
miljørapporten og manglende opfyldelse af lovens proceduremæssige krav,
herunder krav til offentliggørelse og afgrænsningen af, hvilke myndigheder
der
ifølge loven har rettigheder som berørt myndighed. Endvidere vil der også
kunne
klages over retlige mangler i den sammenfattende redegørelse.
Afsnit XII
Del II 1. Organisering af
miljøvurderingsarbejdet
Hvem skal involveres i
en miljøvurdering? Er det en enkelt person eller et team som miljøvurderer?
Hvilke kompetencer er nødvendige for at udføre en miljøvurdering?
En vigtig forudsætning for en vellykket miljøvurdering er, at
arbejdet organiseres hensigtsmæssigt fra starten.
Jævnfør lovgivningen er der visse minimumskrav til indholdet af
miljøvurderingen. Det er op til myndigheden selv at bestemme dels yderligere
krav til indholdet, dels antallet og sammensætningen af medarbejdere, som
involveres i miljøvurderingen, dels hvordan arbejdet gennemføres. Disse valg
afhænger bl.a. af den eksisterende organisering og kultur hos den enkelte
myndighed.
Enkeltperson eller team?
Et grundlæggende valg er, hvorvidt miljøvurderingen skal
udføres af en enkelt person eller af et team. En miljøvurdering er
kendetegnet
ved at berøre et bredt spekter af miljøforhold, og ved at bevæge sig ind på
flere afdelings- og forvaltningsområder. Derfor er det nødvendigt at
organisere
miljøvurderingen med vis grad af tværfaglighed.
De beslutninger, den ansvarlige myndighed træffer i
miljøvurderingen, er baseret på både facts og værdier. Hvorvidt en given
udvikling forventes at få positiv, neutral eller negativ indvirkning på
miljøet, vil ofte afspejle faglighed, indsigt og værdier hos de personer, der
foretager vurderingen. I en teamorganisering er der bedre mulighed for at
vurdere virkninger på et bredere grundlag, end hvis vurderingen kun foretages
af én person. Hvis ikke der vælges en form for teamorganisering, kan et
udkast
til vurdering med fordel gennemgås kritisk af andre, som ikke direkte er
involveret i den pågældende plan eller program. Det kan være en
fagspecialist,
kollegaer fra andre afdelinger eller eksperter udefra.
Inddragelse af borgere
og interesseorganisationer
Udover konsulenter er der selvfølgelig mulighed for at inddrage
både borgere og interesseorganisationer. Myndighederne kan inddrage
eksisterende grupper, som fx. Agenda 21 grupper og borgerpaneler. Myndigheder
kan på et tidligt tidspunkt identificere offentlighedens interesser, som
ellers
vil kunne lede til behov for yderligere undersøgelser senere i processen.
Offentligheden og interesseorganisationer har ofte en stor faglig indsigt,
som
aktivt kan benyttes i miljøvurderingen.
I forbindelse med organisering
af miljøvurderingsarbejdet kan myndigheden overveje følgende:
Hvilke kompetencer er der
brug for?
Med hvilken model for
organisering fås de nødvendige kompetencer bedst på banen?
Skal en enkelt person eller
et team udføre miljøvurderingen?
Hvordan skal ansvaret
fordeles mellem den, som har ansvar for planen, og de/den, som gennemfører
miljøvurderingen?
Afsnit XIII
2. Opstilling af lokale mål for miljøvurdering
Hvorfor er lokale mål
centrale i arbejdet med miljøvurderinger? Hvordan opstilles mål for miljøet?
Hvordan koordineres miljøvurdering og vedtagne mål for en bæredygtig
udvikling?
Hvordan kan specielt lokal Agenda 21-strategier være relevante for
miljøvurderingerne?
Brug af lokale mål i
miljøvurderingen
Myndighederne skal i miljøvurderingen tage hensyn til en række
miljøforhold.
For at gøre miljøvurderingen praktisk gennemførlig er det
nødvendigt at afklare, hvad der menes med de forskellige miljøforhold. Det
kan
ske ved at opstille
miljømål
knyttet
til de enkelte miljøforhold. Mål angiver en ønsket retning, fx reducere
luftforurening eller forbedre den menneskelige sundhed.
For hvert miljømål kan vælges
indikatorer
, som er måling af et miljøforhold over rum og tid. Indikatorer
vil typisk kunne anvendes, når miljøtilstanden skal beskrives og overvåges.
Mål
og indikatorer kan anvendes, når den miljømæssige indvirkning skal vurderes.
Valg af miljømål
Myndighederne har allerede mange mål formuleret i de
eksisterende strategier, politikker, planer og programmer. En udfordring vil
derfor i mange tilfælde være at få et overblik over de vedtagne mål
også i
forhold til, hvilke emner der eventuelt ikke er dækket af mål i dag.
Når myndigheden vælger mål, er det vigtigt, at målene er
entydige og ikke kan fortolkes forskelligt. Fx er mindske belastning af
boliger med trafikstøj mere entydig end mindske
støjpåvirkning.
Det er også vigtigt at sondre mellem geografiske niveauer ved
opstilling af mål. Mål for et lokalt område kan godt medføre en negativ
påvirkning på et nationalt mål. Fx kan et mål om at reducere støjbelastningen
fra trafik i et lokalområde indebære trafikomlægninger, som indebærer længere
transport - og dermed mulighed for øget trafik- og støjbelastning i andre
områder.
Hertil kan der også ske øget udslip af bl.a. CO2 til atmosfæren.
I bilag A er vist eksempler på miljømål knyttet til de
forskellige miljøforhold angivet i loven. Listen kan bruges som inspiration
og
er på ingen måde udtømmende.
Koordinering mellem mål
Arbejdet med miljøvurdering af planer og programmer lægger op til,
at myndighederne koordinerer deres mål på miljøområdet og sikrer, at disse
mål
inddrages i miljøvurderingsarbejdet.
Myndighederne udarbejder mange forskellige planer og
strategier, som indeholder mål for miljøet fx: Kommuneplan,
planstrategi,
lokal Agenda 21-strategi, spildevandsplan, vandforsyningsplan, affaldsplan,
naturplan samt politikker for sundhed.
Hos myndigheder, hvor de forskellige planer og strategier er
koordineret, vil der være rig mulighed for at skabe en synergi - til fordel
for
miljøet og troværdigheden af planerne.
Koordinering med lokal
Agenda 21-strategi
Kommunerne kan med fordel koordinere deres arbejde med
miljøvurdering med deres lokal Agenda 21-indsats.
Kommunerne har i 2003/04 vedtaget den første generation af
lokal Agenda 21-strategier. I Miljøministeriets vejledning til lokal Agenda
21-strategier er det anbefalet, at lokal Agenda 21-strategierne indeholder de
fire strategiske niveauer: Status, mål, handling og evaluering. Hvert af de
fire strategiske niveauer i lokal Agenda 21-strategien kan koordineres med
miljøvurderingen af planer og programmer.
Kommuner vil sikkert opleve, at arbejdet med lokal Agenda
21-strategi kan udgøre et solidt grundlag for miljøvurdering af planer og
programmer. I det hele taget lægger arbejdet med miljøvurdering op til, at
kommunerne giver miljøforhold i planlægningen en større opmærksomhed
helt i
tråd med lokal Agenda 21 bestemmelserne.
Fordelene ved at opstille
lokale miljømål til brug for miljøvurderingen er:
At myndigheden får et
overblik over egne mål knyttet til de enkelte miljøforhold
At myndigheden opnår en
konkretisering af de forskellige miljøforhold, som letter selve
miljøvurderingen.
Afsnit XIV
3. Miljøvurderingens trin og dokumenter
Den ansvarlige myndighed har metodefrihed, når en plan skal
miljøvurderes. I det følgende præsenteres en metode til inspiration for
arbejdet med miljøvurderinger, men andre metoder kan naturligvis anvendes.
Miljøvurderingen kan deles i nedenstående trin, og der er to lovpligtige
dokumenter.
Planproces og
miljøvurdering
Miljøvurderingen gennemføres, mens planen eller programmet
udarbejdes. En tæt sammenhæng mellem planproces og miljøvurdering vil
kvalificere begge dele. Den beskrevne metode gennemløbes gerne som en
proces
hvor miljøvurderingen bruges i planprocessen til forbedring af planforslaget
og
miljøvurderingen samtidig løbende justeres gennem planlægningsforløbet. Når
et
forslag til plan er udarbejdet, skal planforslaget og miljørapporten
offentliggøres for periode af mindst 8 uger med henblk på at at myndigheder
og
offentligheden kan fremkomme med kommentarer og indsigelser til såvel
planforslaget som miljørapporten. De 8 uger er sammenfaldende med de 8 ugers
offentlighed, som fx planlovens plantyper altid skal igennem og begge
loves
krav om offentliggørelse kan således tilgodeses i en og samme
offentlighedsperiode.
For visse sektorplaner er det nyt med offentlighedsperioder.
Afsnit XV
4. Screening med høring
Hvordan afgør den
ansvarlige myndighed, om en plan eller program skal miljøvurderes? Hvem er de
berørte myndigheder? Hvornår skal de berørte myndigheder høres? Hvilke
informationer
skal de berørte myndigheder have, når de høres om spørgsmålet om screening?
Hvornår kan den ansvarlige myndighed forvente at få svar fra de berørte
myndigheder?
Hvem afgør i sidste ende, om der skal gennemføres en miljøvurdering?
Nogle planer og programmer skal altid miljøvurderes. De fremgår
lovens §3, stk. 1, mens undtagelser herfra fremgår § 3, stk. 2. Desuden skal
der for planer og programmer som omfattes af § 3, stk. 1, nr. 2 og 3 kun
gennemføres en miljøvurdering hvis planen og programmet må antages at kunne
påvirke miljøet væsentligt.
I screeningen skønnes det, om en plan eller program som ikke
obligatorisk er omfattet af kravet om miljøvurdering, vil kunne påvirke
miljøet
væsentlig. Screeningen er med andre ord en umiddelbar vurdering af, om en
plan
eller program skal miljøvurderes eller ej.
Fokus i screeningen
Screeningens fokus er den konkrete plan eller program. Som
start på screeningen beskrives den pågældende plans formål og det overordnede
indhold. Beskrivelsen laves så detaljeret, som det er muligt. Planens formål
og
karakter vurderes, og denne vurdering holdes op imod sårbarheden af de
lokaliteter, som kan blive berørt af planen.
Væsentlige
miljøkonsekvenser
I screeningen skønner myndighederne helt overordnet, hvilke
mulige miljøkonsekvenser en plan eller program kan få. Myndighederne vurderer
i
samme omgang, hvorvidt disse konsekvenser er væsentlige og derfor skal
undersøges nærmere. Til vurdering af væsentligheden
skal
myndigheden tage kriterierne i lovens bilag 2 i betragtning.
Screeningsproceduren
Den ansvarlige myndighed kan i screeningen vurdere
enten
, at den pågældende plan skal
miljøvurderes
eller
, at der ikke skal
gennemføres en miljøvurdering. Disse to tilfælde er beskrevet nedenfor.
Screening: Der
gennemføres en miljøvurdering
Hvis den ansvarlige myndighed vurderer, at en screeningspligtig
plan eller program skal miljøvurderes, kan den ansvarlige myndigheds pligt
til
at høre berørte myndigheder vedrørende screeningen ske samtidig med
myndighedens pligt til at høre de berørte myndigheder i forbindelse med
scopingen.
Screening: Der
gennemføres ikke en miljøvurdering
Hvis den ansvarlige myndighed vurderer, at en screeningspligtig
plan eller program ikke skal miljøvurderes, skal den ansvarlige myndighed
høre
andre berørte myndigheder, om de er enige heri inden myndigheden endeligt
træffer beslutning om ikke at ville gennemføre en miljøvurdering. Det kan
gøres
på følgende måde:
Den ansvarlige
myndighed vurderer, hvilke myndigheder der vil skulle give tilladelser eller
godkendelser i forbindelse med planens realisering. Disse myndigheder er at
betragte som berørte myndigheder og skal som sådan høres.
Den ansvarlige
myndighed sender en beskrivelse af planen eller programmet til de berørte
myndigheder.
Denne beskrivelse skal være så konkret, at de berørte myndigheder kan
forholde
sig til formål, karakter og overordnede indhold i den kommende plan.
De berørte myndigheder
skal i høringsprocessen skønne, om planen kan forventes at få væsentlige
miljøkonsekvenser. De berørte myndigheder skal udelukkende rette fokus på de
forhold, som vedrører myndighedens kompetence.
De berørte myndigheder
bør melde tilbage til den ansvarlige myndighed, om hvorvidt de vurderer at en
konkret plan eller program skal miljøvurderes.
Den ansvarlige
myndighed bør afvente svar fra de berørte myndigheder, før arbejdet med
miljøvurdering
og forslag til plan eller program kan videreføres og afsluttes.
Den ansvarlige
myndighed skal offentliggøre resultatet af sin beslutning.
Berørte myndigheder
Den ansvarlige myndighed må i hvert enkelt tilfælde afgøre,
hvilke myndigheder der kan blive berørt. Hvis den ansvarlige myndighed er i
tvivl om, hvorvidt en myndighed vil blive berørt eller ej, bør den pågældende
myndighed høres. Herved undgås det, at planprocessen kommer til at trække ud,
fordi en berørt myndighed ikke er blevet hørt.
Svarfrist fra de berørte
myndigheder
Der er ingen frist for, hvornår de berørte myndigheder skal
svare. En acceptabel svarfrist kunne være 4-6 uger. For at minimere
ventetiden,
bør alle berørte myndigheder have tilsendt de relevante oplysninger fra
start.
De elektroniske medier giver god mulighed for at give andre myndigheder
adgang
til relevante informationer.
Hvornår i planprocessen
gennemføres høringen om screening?
Høringen af berørte myndigheder om, hvorvidt en plan skal
miljøvurderes, gennemføres, inden planforslaget udarbejdes. Jo tidligere
høringsmaterialet udsendes, jo tidligere kan et svar forventes fra de berørte
myndigheder.
I løbet af screeningen skal den
ansvarlige myndighed have gennemført følgende:
Undersøgt, om planen eller
programmet er omfattet af § 3 i Lov om miljøvurdering.
Undersøgt, om der skal
gennemføres en obligatorisk miljøvurdering og hvis ikke.
Vurderet de forventede
miljøkonsekvenser i henhold til væsentlighedskriterierne i bilag 2.
Taget stilling til, om
myndigheden selv vurderer, at planen skal miljøvurderes.
Hvis den ansvarlige myndighed
vurderer, at planen ikke skal miljøvurderes, skal den høre de berørte
myndigheder.
Hvis de berørte myndigheder
heller ikke vurderer, at der skal gennemføres en miljøvurdering, skal den
ansvarlige
myndighed offentliggøre, at der ikke
gennemføres en miljøvurdering.
Hvis den ansvarlige
myndighed vurderer, at planen
skal
miljøvurderes, skal den høre de berørte myndigheder, dette kan dog ske
samtidig
med høring i forbindelse med fastlæggelsen af miljøvurderingens indhold.
Afsnit XVI
5. Fastlæggelse af miljørapportens indhold -
Scoping
Hvilke miljøforhold skal
indgå i miljøvurderingen? Skal der udover 0-alternativet indgå andre
alternativer og i så fald hvilke? Hvilket detaljeringsniveau i
miljøvurderingen
skal vælges?
Scoping skal lægge rammerne for miljøvurderingen. Den
ansvarlige myndighed skal finde frem til de væsentligste forhold, som skal
behandles i miljøvurderingen, samt fastlægge, hvilket detaljeringsniveau som
egner sig bedst til den specifikke vurdering. Myndigheden skal også tage
stilling til, om vurdering af alternativer er relevant.
Afgrænsning af, hvilke miljøforhold der påvirkes, og om der
skal udarbejdes alternativer, er ligeledes en vigtig forudsætning for at
kunne
organisere arbejdet. På dette trin skal myndigheden altså bestemme:
Omfang og
detaljeringsniveau af miljøvurderingen.
Om der skal behandles
alternativer - og i givet fald hvilke.
Resultatet af scoping er en slags disposition for
miljørapporten og giver dermed et overblik over det videre arbejde med
miljøvurderingen.
Høring af myndigheder
I scopingfasen skal berørte myndigheder høres i forhold til,
hvor omfattende og detaljerede oplysninger, der skal indgå i miljørapporten.
Denne høring omkring indhold og detaljering kan, som regel kombineres med
høringen over hvorvidt planforslaget bør miljøvurderes.
Forslag og ønsker til indholdet af miljørapporten herunder
alternativer som fremsættes af berørte myndigheder bør som hovedregel
imødekommes, idet den berørte myndighedes godkendelse eller tilladelse netop
vil være en forudsætning for planen realisering.
Fleksibel afgrænsning
En miljøvurdering er en fortløbende proces, og den endelige
fastlæggelse af miljørapportens indhold kan derfor ofte forløbe gennem hele
processen.
Der kan dukke oplysninger op, som man enten ikke var opmærksom på, eller som
blev vurderet anderledes i starten af processen. Det betyder, at myndigheden
må
gå tilbage og vurdere, om der skal mere med. Afgrænsningen af
miljøvurderingen
skal derfor i princippet holdes åben gennem hele processen. I praksis vil de
fleste forhold dog være på plads i starten af processen.
Valg af miljøforhold for
vurdering
Når det mere præcise indhold af planen er ved at tegne sig,
skal det overvejes, hvilke miljøforhold der vil kunne blive påvirket, når
planen føres ud i livet. Det skal vurderes, om påvirkningen vil være
væsentlig
og dermed skal indgå i miljøvurderingen.
Den første vurdering af, hvilke miljøforhold der kan blive
væsentligt påvirket, baserer sig på idéer og første skitser omkring planen og
de aktiviteter, som forventes at ske. De mere detaljerede dele af planen må
miljøvurderes, når de er kendte senere i planprocessen.
Indholdet af miljøvurderingen skal som minimum opfylde bilag
1s krav til miljørapportens indhold.
Når myndigheden fastlægger miljøvurderingens indhold, er det en
god idé at lave brainstorm og workshops. Her kan myndighedens forskellige
fagfolk komme med input til fx, hvilke områder der bliver berørt, hvorvidt de
er sårbare eller ej, hvilke miljøforhold der bør vurderes, hvilke
alternativer
der er relevante osv.
Detaljeringsniveau af
miljøvurderingen
Detaljeringsniveauet for oplysninger i miljøvurderingen skal
afpasses til den pågældende plan eller programs detaljeringsniveau. Alt andet
lige vil en mere konkret og detaljeret plan give mulighed for at lave mere
detaljerede vurderinger. Valg af detaljeringsniveau afhænger også af, hvad
der
planlægges for, og hvor væsentlig ændringen og påvirkningen er. Nedenstående
forhold
er vigtige at overveje, når myndigheden vælger detaljeringsniveau og omfang i
miljøvurderingen:
Hvor store ændringer
medfører planen?
Er ændringen
irreversibel?
Er der tale om meget
store investeringer, omfattende indgreb i eksisterende forhold eller
omfattende
teknologiske fornyelser?
Er der politisk
uenighed og usikkerhed?
Er der stor offentlig
interesse eller bevågenhed
Der kan opstå den situation, hvor timingen af miljøvurdering er
kritisk i forhold til andre politiske beslutninger. Denne situation kræver
særlig
opmærksomhed for at sikre, at miljøvurderingen udføres tilstrækkeligt
dækkende.
Ellers er der risiko for forhaling. Hvis offentligheden har meget væsentlige
indvendinger, er det muligt, at miljøvurderingen skal gå om.
Hvornår alternativer?
Myndigheden skal vurdere de relevante aspekter af den
nuværende miljøstatus og dens sandsynlige udvikling, hvis planen ikke
gennemføres. (bilag 1). Dette alternativ skal betragtes som det
bench-mark,
som planforslaget skal vurderes i forhold til. Alternativet benævnes
0-alternativet.
I miljørapporten skal myndigheden fastlægge, beskrive og
vurdere rimelige alternativer. Det er ikke altid, at alternativer
er
nødvendige. Alternativer er især relevante i situationer:
Hvor der er tale om en
væsentlig ændring i en plan, som vil medføre væsentlige virkninger på
miljøet.
Hvis det drejer sig om
store, ikke-reversible beslutninger.
Hvis det drejer sig om
meget store investeringer, omfattende indgreb i det eksisterende og
omfattende
teknologiske fornyelser.
Hvis der er politisk
uenighed eller usikkerhed omkring, hvad der er den bedste løsning.
Hvis der er forslag om
alternativer fra berørte myndigheder eller offentligheden.
Alternativer hvilke?
Når myndigheden vurderer, at det er relevant at behandle
alternativer udover 0-alternativet, kan nedenstående typer af alternativer
være
vejledende.
Når myndigheden vælger alternativer, er det vigtigt at sikre:
At alternativerne er
realistiske, dvs. er teknisk, praktisk og økonomisk mulige.
At alternativer falder
ind under den pågældende myndigheds retlige og geografiske kompetence.
I henhold til bilag 1(h) er der krav om en kort skitsering af
grunden til at vælge de alternativer, der har været behandlet.
Den endelige
fastlæggelse af miljørapportens indhold
Fastlæggelsen af miljørapportens indhold betyder at myndigheden
har en disposition for miljøvurderingen. Denne disposition kan med fordel
nedskrives og samles i et egentligt dokument, som derefter fungerer som en
huskeliste og ramme for det videre arbejde med miljøvurderingen.
Dispositionen af miljøvurderingen er alene oversigtligt, mens
det mere komplekse indhold og data gemmes til den endelige miljørapport. Det
er
frivilligt at udarbejde en disposition som et egentligt dokumentet.
Planer med
for-offentlighedsfase
Er der tale om planer, hvortil der er knyttet en
for-offentlighedsfase, er det ikke en pligt at offentligheden inddrages i
forhold til miljøvurderingen på dette tidlige trin men det anbefales.
Myndigheden
skal dog i forbindelse med foroffentligheden oplyse om hvorvidt der vil blive
gennemført en miljøvurdering altså screeningsresultatet.
I det omfang borgerne vælger at benytte en sådan oplysning til
at fremkomme med ønsker og forslag til miljøvurderingen vil myndigheden være
forpligtet til at forholde sig mere eller mindre detailleret til de fremkomne
forslag.
I forbindelse med
fastlæggelsen af undersøgelsesindholdet skal der være:
Foretaget en udvælgelse
af miljøforhold, som vil kunne blive væsentlig påvirket af planens
realisering.
Valgt et
detaljeringsniveau for miljøvurderingen.
Overvejet alternativer.
Foretaget høring af
berørte myndigheder angående indhold og detaljering af selve
miljøvurderingen.
Eventuelt udarbejdet en
dispositiont.
Afsnit XVII
6. Kortlægning af miljøstatus
Hvad skal beskrivelse af
miljøstatus omfatte? Hvor findes eksisterende oplysninger om miljøstatus?
Hvordan beskrives 0-alternativet? Hvem leverer oplysninger til miljøstatus?
Hvordan koordineres oplysninger fra miljøstatus med den planlagte
overvågning?
Miljøstatus er den miljøtilstand, som er i et planlagt område,
inden de planlagte ændringer implementeres. Miljøstatus er vigtig i flere
henseender:
Miljøstatus er den
nuværende tilstand, som den planlagte udvikling skal vurderes i forhold til.
Miljøstatus udgør således en referenceramme for miljøvurderingen.
Miljøstatus danner
udgangspunkt for 0-alternativet, som altid skal vurderes.
Oplysninger om miljøstatus har til formål at hjælpe med at
identificere:
Miljømæssige
ressourcer eller kvaliteter (fx historiske bygninger, landskaber,
sundhedstilstand,
tilgængelighed til grønne områder).
Sårbare miljøforhold
(fx grundvandskvalitet, sjældne dyr og planter, naturområder, uforstyrrede
landskaber, arkæologi).
Miljømæssige trusler
(fx jordforurening, risikovirksomheder).
Miljømæssige tendenser
(fx øget luftforurening og støjbelastning som følge af øget trafik,
befolkningsændringer,
ændrede affaldsmængder eller -arter).
Oplysninger om miljøstatus bruges til at vise, hvordan
miljøtilstanden er lige nu, og hvordan tilstanden forventes at ændre sig,
hvis
planen gennemføres.
Den ansvarlige myndighed kan kortlægge og beskrive miljøstatus
på mange måder og efter mange metoder. Billeddokumentation er en simpel
metode,
som kan fortælle meget om status for et område. Statistik er en anden type
dokumentation.
Miljøstatus i
miljørapporten
Ifølge lovens bilag 1 punkt b, c og d skal miljøstatus omfatte:
b)
relevante aspekter af
den nuværende miljøstatus og dennes sandsynlige udvikling, hvis planen eller
programmet ikke gennemføres.
c)
miljøforhold i
områder, som kan blive væsentligt berørt, dvs. også i områder, som ligger
uden
for selve planområdet.
d)
relevante,
eksisterende miljøproblemer.
Der kan opstå overlap mellem indholdet i c) og d). Derfor kan
beskrivelsen af disse to forhold ofte med fordel behandles under ét i
miljørapporten. Hvis den ansvarlige myndighed gør det, er det vigtigt at være
opmærksom på, at:
punkt c) ikke kun
omfatter miljøproblemer men også miljøkvaliteter.
punkt d) også
omhandler problemer, som ikke nødvendigvis er væsentlige.
Hvilke oplysninger er
nødvendige, og hvor er de tilgængelige?
For at rationalisere indsamlingen af miljøoplysninger bør
kortlægning af miljøstatus tage udgangspunkt i eksisterende oplysninger om
miljøforholdene i det planlagte område. Eksisterende oplysninger kan i nogle
tilfælde findes i kommunale planer og strategier, grønne regnskaber, lokal
Agenda 21-strategier, kommuneatlas, kulturmiljøatlas mv.
Også staten har informationer, som vil kunne bruges. Fx er
miljøministeren forpligtet til mindst hvert 4. år at udgive en eller flere
rapporter, der redegør for miljøtilstanden i landet. Danmarks
Miljøundersøgelser
(DMU) udarbejder med jævne mellemrum tilstandsrapporter. Miljøministeriets
hjemmeside indeholder oversigter og data om miljøets tilstand. Også andre
statslige
statusredegørelser kan være yderst relevante i kortlægningsarbejdet.
Amternes overvågning inden for en lang række områder kan med
fordel anvendes i kortlægningen af miljøstatus. Men også organisationer som
eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening (DN), Dansk Ornitologisk Forening
(DOF) og lokale museer kan have relevante oplysninger, som de eventuelt kan
stille til rådighed.
Efter indsamling af relevante eksisterende data om miljøstatus
for et planlagt område kan den ansvarlige myndighed skabe et samlet billede
af
miljøstatus.
Nye oplysninger om
miljøstatus
I enkelte tilfælde kan det blive nødvendigt at supplere med nye
undersøgelser. Dette vil primært være tilfældet i to situationer:
For detaljerede planer
vil supplerende undersøgelser typisk være rettet mod specifikke miljøforhold,
som vurderes at kunne blive væsentligt påvirket af den planlagte udvikling.
Hvis de eksisterende
miljøoplysninger er forældede, skal de naturligvis ikke anvendes i
miljøvurderingen,
da de vil give et misvisende billede. I sådanne tilfælde vil det være
hensigtsmæssigt at overveje en ajourføring af data.
Miljøstatus og overvågning
bør koordineres
Kortlægning af miljøstatus kan være udgangspunkt for den
overvågning af forventede og uventede miljøpåvirkninger, der skal foretages,
når planen er gennemført.
Kortlægning af miljøstatus giver overblik over eksisterende
miljøoplysninger, samt over hvornår og hvordan disse indsamles. Denne viden
kan
anvendes direkte, når overvågningsprogrammet skal tilrettelægges.
0-alternativet
Med udgangspunkt i miljøstatus er det muligt at vurdere
0-alternativet. 0-alternativet er den udvikling, som må forventes at finde
sted, hvis planen ikke gennemføres. 0-alternativet skal altid vurderes. Det
skal vurderes på samme vis som planforslaget. Det er afgørende, at
0-alternativet beskrives og miljøvurderes, så det kan sammenlignes med
miljøvurderingen af planforslaget og eventuelle andre alternativer.
Eksempler på 0-alternativer for henholdsvis boligudbygning,
havneomdannelse og detailhandelsbyggeri kunne være:
Kommunen skal
igangsætte en lokalplan for anvendelsen af et område, der i dag ligger som
bar
mark. Der er imidlertid allerede en gældende lokalplan, som fastlægger en
anvendelse, der vil medføre værre miljøgener end den lokalplan, som skal
igangsættes. I dette tilfælde er 0-alternativet det miljø, man ville få, hvis
planen ikke ændres.
Boligudbygning med
parcelhuse: 0-alternativet kan være, at der ikke bygges flere nye boliger i
det
pågældende område. Et 0-alternativ kunne også være, at et evt. boligbehov
opfyldes
med en anden placering i kommunen eller evt. i nabokommunen.
Omdannelse af
havneareal til byformål: 0-alternativet kan være, at havnearealet bevarer den
nuværende status.
Anlæg af et nyt,
mindre detailhandelscenter (under
1.000
m2
): Alternativet kunne være, at detailhandelsbehovet
dækkes inden for de eksisterende rammer.
0-alternativet kan være knyttet til et alternativt mål eller en
alternativ lokalitet.
Når miljøstatus er kortlagt,
vil følgende foreligge:
Kortlægning af miljøstatus
omfattende miljøproblemer og -kvaliteter.
En beskrivelse og en
miljøvurdering af 0-alternativet.
Eventuelle nye
undersøgelser, som er gennemført med henblik på at frembringe de nødvendige
oplysninger til kortlægning af miljøstatus.
Afsnit XVIII
7. Nationale og internationel
miljøbeskyttelsesmål
Hvor findes
miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på internationalt plan, fællesskabsplan
og/eller medlemsstatsplan? Hvordan bestemmes det, hvilke miljøbeskyttelsesmål
der er relevante for en given plan eller et program? Hvad kan de
internationale
og nationale miljøbeskyttelsesmål bruges til i en miljøvurdering? Hvordan
relaterer planens mål sig til de internationale og nationale mål? Hvilke
forbindelser kan der være mellem planen og andre relevante planer?
I miljørapporten skal det beskrives, hvordan der i planen er
taget hensyn til relevante miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på
internationalt plan, fællesskabsplan eller medlemsstatsplan. Formålet er, at
hensynene hertil integreres i planen. Miljøbeskyttelsesmål er mål, som
vedrører
det brede miljøbegreb.
Hvor findes
miljøbeskyttelsesmål?
Mål for miljøbeskyttelse kan indplaceres i et hierarki:
Internationalt plan, fællesskabs-plan, medlemsstatsplan, regionalt niveau,
tværkommunalt niveau, kommunalt niveau og lokalt niveau. Miljøbeskyttelsesmål
findes i forskellige strategier, politikker og planer. Blandt disse kan
nævnes:
Hvor findes miljøbeskyttelsesmål
|
Eksempler
|
Globale konventioner
|
Fx
Biodiversitetskonventionen
|
EU-direktiver
|
Fx Vandrammedirektivet,
Habitatdirektivet, NATURA2000,
Nitratdirektivet, Drikkevandsdirektivet,
Støjdirektivet
|
EU-politikker
|
Fx EUs Transportpolitik
|
Nationale strategier, Fredninger, Freds-skovpligt,
Naturbeskyttelseslovens § 3
|
Fx FÆLLES FREMTID
udvikling i balance. Danmarks nationale strategi for en bæredygtig
udvikling,
Miljø og sundhed hænger sammen. Strategi og handlingsplan for at
beskytte
befolkningens sundhed mod miljøfaktorer. 2003" og Grøn
markedsøkonomi.
|
Nationale sektorhandlingsplaner
|
Fx handlingsplaner for:
Trafik, energi, affald, miljø og sundhed
|
Landsplanredegørelser
|
Fx Et Danmark i balance
|
Regionale planer og strategier
|
Fx regionale
udviklingsstrategier og sektorplaner, regionplaner, strategier for
grundvandsbeskyttelse, sundhed, handicappede, kriminalpræventiv indsats.
|
Tværkommunale strategier
|
Fx affaldsstrategier,
planstrategier.
|
Kommunale strategier og planer
|
Fx planstrategier, lokal
Agenda 21-strategier, sektorplaner og kommuneplaner.
|
Lokale strategier, politikker og planer
|
Fx bymidtestrategier,
parkeringspolitik, sundhedspolitik, lokalplaner.
|
Eksemplerne ovenfor er ikke udtømmende, men blot eksempler.
Hvordan udvælges
internationale og nationale miljøbeskyttelsesmål?
I forbindelse med fastlæggelsen af miljørapportens indhold er
det fastlagt, hvordan miljøvurderingen afgrænses og hermed også, hvilke
miljøforhold der skal vurderes i den konkrete miljøvurdering. Det er således
også fastlagt, hvilke miljøbeskyttelsesmål som er relevante for den
specifikke
plan.
Jo mere præcist og målbart et internationalt eller nationalt
miljøbeskyttelsesmål er, jo lettere er det at holde planen op mod. Derfor
vælges med fordel de internationale og nationale mål, som er formuleret
entydigt. Af tidsmæssige årsager vil det være hensigtsmæssigt at undersøge,
om
de nationale mål dækker fagområdet, inden der også søges blandt de
internationale mål.
De miljøbeskyttelsesmål, som er relevante for den enkelte plan,
resumeres i miljørapporten og efterfølges af en kort beskrivelse af, hvordan
der er taget hensyn til de relevante mål. Miljøbeskyttelsesmål kan også
findes
i myndighedens egne strategier og planer, eksempelvis i kommuneplanen og
lokal
Agenda 21-strategien. Kommunen kan i disse planer og strategier have
inddraget
hensyn til nationale og internationale mål. I så fald beskrives det i
miljørapporten, hvordan der er taget hensyn til mål opstillet i den kommunale
plan. Dette vil være en optimal situation, da miljøbeskyttelsesmål her er
fuldt
integreret i planberedskabet.
Hvordan tages hensyn til
miljøbeskyttelsesmål?
Det ideelle, set fra en miljømæssig synsvinkel, er, at planer
allerede i tilblivelsesprocessen præges af miljøbeskyttelsesmål. Derfor er
det
vigtigt at afdække de relevante miljøbeskyttelsesmål så tidligt som muligt i
processen. Det er en bagvendt proces at udarbejde en plan og så først
bagefter
forsøge at inddrage hensyn til miljøet i planen.
Miljøvurderingsprocessen kan medvirke til, at miljøhensyn
indtænkes i planen allerede i den første idéfase. Den ansvarlige myndighed
kan
fx udarbejde en oversigt over kommunale miljøbeskyttelsesmål og relatere dem
til internationale og nationale mål. Myndigheden kan efterfølgende tage
udgangspunkt i oversigten, hver gang de gennemfører en miljøvurdering.
Forbindelser til andre
relevante planer
I miljøvurderingen skal den ansvarlige myndighed vurdere mulige
forbindelser til andre relevante planer. Relevante planer og programmer kan
dække det samme emne, det samme geografiske område eller naboområdet. Målet
er
at sikre, at planen er i overensstemmelse med andre relevante planer og
programmer. Opgaven vil også hjælpe med at identificere, hvor der kan opstå
kumulative virkninger.
Når planen er holdt op mod
internationale og nationale mål, vil følgende foreligge:
De udvalgte
miljøbeskyttelsesmål - disse kan være både internationale og nationale mål.
En beskrivelse af,
hvordan planen eller programmet forholder sig til disse miljøbeskyttelsesmål.
Afsnit XIX
8. Vurdering af virkninger på miljøet samt
afbødning
Hvordan foretages selve
miljøvurderingen? Hvordan vurderes væsentlighed? Hvad er sekundære,
kumulative
og synergistiske virkninger? Hvordan vurderes disse? Er der dilemmaer i
planen?
Hvordan afbødes virkninger på miljøet?
Vurdering af virkninger på miljøet, vurdering af væsentlighed
samt afbødning er centrale dele i vurderingen af virkninger på miljøet:
Vurdering af virkninger involverer en bestemmelse af omfang,
varighed m.v. af en påvirkning på miljøet.
Vurdering af væsentlighed
7)
er at bestemme,
om en given påvirkning er væsentlig eller ej.
Afbødning handler om at undgå, minimere eller kompensere for de
negative virkninger.
Ovenstående tre handlinger hænger tæt sammen, jf. nedenstående
figur.
Kvalitativ eller
kvantitativ vurdering?
Miljøvurdering af planer vil ofte dække et større geografisk
område og forskellige aktiviteter. Det betyder, at der kan være usikkerhed
omkring planens sandsynlige virkninger.
Vurdering af virkning på miljøet vil generelt på plan- eller
program niveauet være kvalitativ, og kan se ud som fx:
a)
CO2
-emissionen
øges over 15 år.
b)
Partikelemissionen
vil øges mere under scenarium A end under scenarium B.
c)
Adgangen til bynære
grønne områder øges.
Vurdering af virkning kan dog også være mere detaljerede og
kvantitative, som fx:
a)
CO2
-emissionen
vil øges med 20 % mellem 2005 og 2015.
b)
Partikelemissionen
øges med 23 % ved scenarium A, og 16 % ved scenarium B.
c)
Grønne områder
reduceres med x %.
Kvantificering er ikke altid praktisk og muligt på
planniveauet. I de fleste situationer vil en kvalitativ vurdering være lige
så
valid og hensigtsmæssig eksempelvis udtrykt på en skala fra +
(positiv) til
(negativ).
Kvalitativ skal dog ikke forstås som gæt. Vurdering
af
virkninger skal understøttes af fx referencer til forskning, fagdiskussioner
eller høringen, som har hjulpet dem, der udførte miljøvurderingen, til at nå
sine vurderinger. Miljørapporten skal dokumentere eventuelle vanskeligheder
som
fx tekniske mangler eller mangel på knowhow, der er opstået under
miljøvurderingen.
Antagelser foretaget i miljøvurderingen skal fremgå tydeligt.
Valg af metode
Der er ingen almengyldig metode for miljøvurdering. Hver metode
har sine fordele og ulemper, og valg af metode må afhænge af den konkrete
plan,
som ønskes miljøvurderet. Nedenstående tabel viser eksempler på metoder og
deres anvendelighed i forhold til at vurdere de miljømæssige virkninger samt
vurdere virkningens væsentlighed.
Eksempler på metoder for
konsekvensvurdering
Eksempler på
metoder
|
Vurdering af
virkninger
|
Vurdering af
væsentlighed
|
Hvad er målet
med metoden?
|
Ekstern ekspertvurdering
|
√
|
√
|
At få belyst forskellige
miljøforhold ud fra fagekspertise.
|
Offentlig høring
|
(√)
|
√
|
At få den brede
offentligheds vurdering af væsentlighedsniveauet.
|
Borgerpaneler
|
(√)
|
√
|
At få udvalgt en vifte at
interesser, der kan høres løbende i processen. Interesseorganisationer kan
indgå.
|
Tværfaglige teams
|
√
|
√
|
At få vurderet
miljøforhold ud fra det brede miljøbegreb.
|
GIS
|
√
|
√
|
At kortlægge data for
vurderingen. Kan bruges til fx at beregne arealer og afstande samt vurdere
arealkonflikter.
|
Modellering
(fx støj og luft)
|
√
|
|
At beregne fremtidige
miljøtilstande med og uden plan/program. Flere modeller anvendt i VVM er
mulige.
|
Matricer og checklister
|
√
|
|
At få et overblik over en
række generelle miljøforhold.
|
Netværksanalyse
(årsag virkning)
|
√
|
|
At få analyseret sammenhæng
mellem forskellige miljøforhold. Særlig anvendelige for vurdering af
kumulative
virkninger.
|
Cost-benefit analyse
|
|
√
|
At sammenligne fordele og
ulemper opgjort i økonomisk enhed.
|
Miljøvurderingen skal identificere og præsentere positive og
negative virkninger samt anvise måder, hvorpå konflikter kan undgås eller
minimeres. Derefter er det op til politikerne at vælge og argumentere for en
afvejning og dermed beslutning.
Vurdering af virkninger
på miljøet
Planer kan indeholde fx mål, retningslinier, rammer og
specifikke aktiviteter. Det er det forventede resultat af planen, der skal
miljøvurderes. Før myndigheden kan miljøvurdere, skal der være enighed om,
hvad
de enkelte dele (mål m.v.) betyder. Den ansvarlige myndighed kan fx have
formuleret
et mål, der lyder: Kommunalbestyrelsen vil minimere brugen af mindre,
ikke
hensigtsmæssige veje.
For at kunne
miljøvurdere er det nødvendigt at vide: Hvad er ikke hensigtsmæssige
veje?
Hvordan skal trafikken minimeres?
Som en sideeffekt kan miljøvurdering derfor tydeliggøre
indholdet i fx mål. Dermed sikres, at planen i højere grad vil blive
implementeret som tiltænkt: I byområder vil kommunalbestyrelsen
minimere
gennemkørende trafik på mindre veje (markeret med rødt på kort x) gennem
trafiksanering
ved anlæg af vejbump. Med en sådan præcisering er det mulig at foretage
miljøvurderingen.
Vurdering af
væsentlighed
Hvorvidt en påvirkning vurderes væsentlig eller ej, afhænger af
påvirkningens karakteristika og sårbarheden af det påvirkede miljø. Værdi og
sårbarhed kan bestemmes på flere måder:
Er området udpeget som
særligt (grundvandsområde, kulturmiljø, landskab m.v.) indikerer det, at der
er
tale om et område med stor værdi.
Tilstedeværelsen af
værdifulde arter eller naturtyper.
Områder/bygninger, som
bruges af mange mennesker.
Mennesker, som er
særligt sårbare (børneinstitutioner, grupper af mennesker som allerede er
påvirket
af fx støj), er også et mål for sårbarhed og værdi.
Jo tættere en
indvirkning er på vejledende grænseværdier og standarder, des mere væsentlig
er
den.
Brug af checklister og
matricer
Matricer og checklister kan være en hjælp til at holde
miljøvurderingsprocessen struktureret, systematisk og håndterbar. Det er dog
meget vigtigt at huske på, at målet med miljøvurdering ikke er at udfylde
lister og matricer, men at sikre, at der indtænkes miljøhensyn i planen.
Checklister og matricer er blot et redskab hertil, og de kan gøre vurderinger
og valg gennemskuelige.
Nedenfor er vist et eksempel på en miljøvurderingsmatrice. I
matricen er anvendt miljømål. Eksemplet handler om udbygning af et nyt
byudviklingsområde samt etablering af ny vejforbindelse til at servicere det
nye boligområde.
Miljøforhold
miljømål
|
Vurdering af virkninger
|
Uddybning og eventuelle forslag til afbødende
foranstaltninger
|
0
|
-
|
+
|
+/-
|
Sikre menneskers sundhed
|
Nedbringe trafikkens
Sundhedsmæssige konsekvenser
|
|
X
|
|
|
Yderligere trafik vil skabe yderligere lokal
luftforurening. Påvirkning vurderes dog ubetydelig, idet den øgede
luftforurening
udgør mindre end 1 % af det nuværende emissionsniveau i området.
|
Styrke cykling, gang
og kollektiv trafik
|
|
|
|
X
|
Kan have en væsentlig negativ lokal påvirkning afhængig
af implementering. Det foreslås derfor, at infrastruktur for cykling, gang og
kollektiv trafik sikres etableret inden år 2006, dvs. inden boligbebyggelsen
påbegyndes.
|
Mindske belastning af
boliger med trafikstøj
|
|
|
X
|
|
Væsentlig lokal positiv virkning, idet ny vej aflaster
lokalveje i eksisterende boligområder. Det overvejes, hvorvidt lokalvejene
nedbygges for at fastholde den reducerede trafik.
|
0: ingen/neutral, -:
negativ, +: positiv +/-: afhænger af implementering.
Ved vurdering af alternativer skal disse kunne sammenlignes,
jf. nedenstående eksempel.
Eksempel på sammenligning
af alternativer for byudvikling.
Miljømål
|
Alternativ A:
Byudvikling i nordlig udkant af byen
|
Alternativ B:
Byudvikling som fortætning
|
Vurdering
|
Kommentar
|
Vurdering
|
Kommentar
|
Forbedre tilgængeligheden
|
-/+
|
Afstande i byen bliver større kan genere trafik
afhængig af kollektiv trafikforsyning til området.
|
+
|
Mulige områder er centralt placeret og giver derfor bedre
mulighed for gang og cykling, og mindre afhængighed af bil.
|
Understøtte værdifulde by- og landskabstræk
|
-
|
Visuel virkning. At udlægge et nyt stort område kan
betyde, at ledige arealer i byen bliver vanskeligere at udvikle.
|
++
|
Samlet byomdannelse i bydelen kan forbedre kvaliteten af
områdets nedslidte områder.
|
Vurdering af kumulative,
sekundære og synergistiske virkninger
Miljøproblemer kan være såvel summen af flere små påvirkninger
som få større og mere tydelige. Eksempler herpå er: Forringelse af
grundvandskvaliteten, ændringer i landskabet samt klimaændringer.
Kumulative, sekundære og synergistiske virkninger skal vurderes
ved at se på:
Planen alene: Hvorvidt
den i sig selv indebærer en eller flere af disse virkninger.
Planen i sammenhæng
med andre planer eller programmer (både de tidligere, de nuværende og de
planlagte aktiviteter).
Planens synergi med det
påvirkede miljø (fx naturområde eller boligområde).
Synergi mellem
forskellige typer af virkninger.
I arbejdet med at kortlægge og vurdere kumulativ indvirkning
anbefales det at inddrage forskellige fagkompetencer, da mange af de
kumulative
virkninger ofte er tværgående.
Afbødning
Hvis der er identificeret negative påvirkninger af en plan
eller program, skal der udarbejdes forslag til afbødende foranstaltninger.
Formålet med afbødning er:
At undgå, minimere
og/eller kompensere negativ miljøpåvirkninger.
At sikre, at ingen af
de afbødende tiltag i sig selv får en negativ indvirkning.
Udover at afbøde de negative virkninger kan den ansvarlige
myndighed også se på, om der er mulighed for at øge de positive virkninger af
planen.
Afbødende foranstaltninger på planniveauet vil især dreje sig
om lokaliseringen og den konkrete udformning af planen. Det kan også være
ændrede formuleringer af mål/retningslinier, præcisering af rammer for
efterfølgende projekter samt foranstaltninger, som skal tages i betragtning i
efterfølgende projekter (eller mere detaljerede planer).
Efter vurdering af virkninger
på miljøet samt foreslåede afbødende foranstaltninger skal der være:
Foretaget en vurdering af
positiv og negativ indvirkning på miljøet omfattende de sekundære,
kumulative,
synergistiske, kort-, mellem og langsigtede, vedvarende og midlertidige
virkninger.
Vurderet, hvilket geografisk
niveau og område der vil blive påvirket.
Vurderet, hvorvidt
virkningerne er væsentlige eller ej.
Foreslået afbødende
foranstaltninger.
Sammenlignet
alternativer i de tilfælde, hvor flere er vurderet.
Afsnit XX
9. Overvågning
Hvilke miljøpåvirkninger
skal overvåges? Hvordan indsamles de nødvendige oplysninger om miljøet?
Hvordan
udnyttes eksisterende viden og informationer i overvågningen? Hvordan
integreres overvågningen i planprocessen?
Overvågning af en plan eller et program omfatter at indsamle,
behandle og vurdere miljøinformationer. Overvågningens formål er:
At sammenholde de
reelle, aktuelle miljøpåvirkninger med de påvirkninger, som blev beskrevet i
miljørapporten til planforslaget.
At håndtere væsentlige
negative virkninger og eventuelt uventede virkninger.
At indsamle data om
miljøstatus til fremtidig brug.
At sikre, at vedtagne
afbødende foranstaltninger føres ud i livet.
Hvilke miljøpåvirkninger
skal overvåges?
Overvågningen skal i princippet omfatte de forventede
væsentlige miljøpåvirkninger, som er beskrevet i miljørapporten og den
sammenfattende redegørelse.
Indsamling af nødvendige
miljøoplysninger
Planers indvirkning på miljøet kan overvåges ved at indsamle
oplysninger om miljøet både direkte og indirekte:
Direkte gennem måling
af ændringer i miljøet, fx støjniveau.
Indirekte gennem
indsamling af oplysninger om fx emissioner.
Amter og kommuner har mange informationer, som vil kunne
bruges, fx vedrørende natur, miljø, trafikuheld mv. Det kan være givtigt at
skabe overblik over eksisterende informationskilder samt art og kvalitet af
de
informationer, som allerede indsamles - enten hos myndigheden selv eller hos
andre
myndigheder.
Hvis miljøvurderingen gennemføres, fordi en berørt myndighed
har vurderet, at det var nødvendigt, vil den berørte myndighed ofte have et
særligt kendskab til disse miljøforhold.
Integration af
overvågning
I nogle tilfælde vil det være muligt at integrere overvågningen
i forbindelse med en planrevision. Afhængig af revisionshyppigheden af den
pågældende plan og de virkninger, der overvåges, kan det være
hensigtsmæssigt,
om overvågningen integreres i den rullende planlægning. Der vil også kunne
ske
en samlet overvågning af flere planer og programmer på én gang. Eksempelvis
kan
overvågningen koordineres for planer, som dækker det samme geografiske
område.
Herved vil den kumulative virkning også blive afdækket.
For planer og programmer, som ikke revideres med faste
intervaller, vil det være nødvendigt at fastlægge tidspunkt og hyppighed for
overvågningen af den konkrete plan eller program. For en række sektorplaner
er
der ikke konkrete krav til, hvor ofte de skal revideres.
Organisering af
overvågning
Loven kræver, at miljørapporten beskriver de påtænkte foranstaltninger
vedrørende overvågning. Heri ligger accepten af, at planprocessen ikke er
overstået, samt at det endelige indhold af planen ikke er kendt, når
miljørapporten udarbejdes. Der er altså alene tale om påtænkte
foranstaltninger.
Det endelige overvågningsprogram skal dog være fastlagt i
forbindelse med vedtagelsen af det sammenfattende redgørelse, som skal
offentliggøres sammen med den endeligt vedtagen plan eller program.
Kvalitetssikring med
henblik på fremtidige miljørapporter
Overvågningen kan indirekte betragtes som en kvalitetssikring
af miljøvurderingen. Overvågningen kan anvendes i det videre arbejde med
miljøvurdering af planer og programmer, ligesom overvågningen kan være med
til
at fremme, at kvaliteten af miljøvurderinger i fremtidige miljørapporter
gives
et løft.
Når overvågningen er
tilrettelagt, skal følgende være offentligt tilgængeligt:
I den sammenfattende
redegørelse er beskrevet, hvordan myndigheden vil overvåge de væsentlige
miljøpåvirkninger af planen eller programmet.
Resultaterne af
overvågningen skal være tilgængelige for offentligheden og kan indgå i
revisioner af planen eller andre planforslag.
Afsnit XXI
10. Miljørapport, offentlighedsfase og
sammenfattende redegørelse
Hvilket detaljerings- og
kvalitetsniveau skal en miljørapport have? Hvordan formidles rapportens
indhold
på en let tilgængelig måde? Hvordan kan myndigheden integrere miljøhensyn,
når
den udarbejder og vedtager en plan eller program? Hvordan inddrages
offentligheden?
Hvordan kan myndigheden tage hensyn til miljørapporten, inden planen eller
programmet
vedtages endeligt? Hvad bruges den sammenfattende redegørelse til?
Miljøvurderingen indebærer, at den ansvarlige myndighed
udarbejder to dokumenter med et lovbestemt indhold: En miljørapport og en
sammenfattende redegørelse.
Når miljørapporten er offentliggjort sammen med forslaget til
plan eller program, er der 8 ugers offentlighedsfase. De bemærkninger, der
indkommer i offentlighedsfasen, skal der redegøres for i den sammenfattende
redegørelse. Det er den ansvarlige myndighed, som udarbejder den
sammenfattende
redegørelse i forbindelse med, at den endelige planen vedtages politisk.
Miljørapport
Miljøvurderingen dokumenteres i en miljørapport, som skrives
parallelt med udarbejdelsen af planforslaget. Heri fastlægges, beskrives og
evalueres miljøforhold, som forventes at blive påvirket væsentligt. Det er en
fortløbende proces at udarbejde en miljørapport og integrere miljøhensyn i
planforløbet.
I arbejdet med miljøvurderingen kan der løbende komme oplysninger, som vil
føre
til overvejelser om, hvorvidt planforslaget vil kunne ændres, således der kan
tages mest muligt hensyn til miljøet.
Miljørapportens
detaljeringsgrad
Detaljeringsgraden af de informationer, som indgår i
miljørapporten, skal svare til detaljeringsniveauet for den pågældende plan.
En
tommefingerregel vil derfor være, at en detaljeret plan eller program kræver
en
detaljeret miljøvurdering, og en overordnet plan eller program fordrer, at
miljøvurderingen
gennemføres på et overordnet niveau. For en plan eller et program på et
overordnet niveau beskrives spillerummet fx hvad der er muligt.
Herefter kan
der opstilles rammer for den planlagte udvikling.
Miljørapporten skal også indeholde:
En beskrivelse af de anvendte vurderingsmetoder, tekniske
begrænsninger m.v.
Endvidere bør
miljørapporten beskrive eventuelle kilder, som er brugt i miljøvurderingen.
Miljørapporten skal offentliggøres samtidig med planforslaget.
Miljørapportens oplysninger bør knyttes til væsentlige indvirkninger på
miljøet. For store informationsmængder samt informationer, der sigter for
bredt, hindrer en god formidling.
Miljørapportens kvalitet
Miljørapporten skal sikre god information til både
offentligheden og de ansvarlige for beslutningerne, dvs. politikerne.
Miljørapporten skal indeholde oplysninger, som er så komplette
og pålidelige som muligt. Endvidere skal miljørapportens indhold være
formidlet, så det er til at forstå. For at sikre processens kvalitet kan det
være hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en disposition, som kan bruges til
sikring af indholdet,
Offentlighedsfase
Offentlighedsfasen skal minimum vare 8 uger. I denne fase kan
offentligheden, interesseorganisationer og andre myndigheder komme til orde.
Miljørapporten og plan- eller programforslaget skal være offentligt
tilgængeligt. Det vil være hensigtsmæssigt om den ansvarlige myndighed
inviterer til debat. De eventuelle bemærkninger, som indkommer i
offentlighedsfasen, skal indgå i den sammenfattende redegørelse, som den
ansvarlige myndighed skal udarbejde.
De berørte myndigheder skal have miljørapporten og
planforslaget til høring en offentlig annoncering opfylder ikke
høringsforpligtelsen.
Sammenfattende
redegørelse
Når offentlighedsfasen er slut, skal den ansvarlige myndighed
sammenfatte og konkludere på de bemærkninger, der er kommet. Det gøres i den
sammenfattende redegørelse. Heri beskriver myndigheden også, hvordan der i
planen er taget hensyn til bemærkningerne fra offentligheden,
interesseorganisationer,
berørte myndigheder m.fl. Endelig skal den sammenfattende redegørelse
indeholde
en beskrivelse af hvorledes planmyndigheden vil overvåge de væsentlige
miljøpåvirkninger
af planen og programmet dvs. det endelige overvågningsprogram.
Den sammenfattende redegørelse skal indgå i den indstilling til
politisk behandling, som ofte følger et forslag til en plan eller program,
der
skal vedtages endeligt.
Vedtagelse af plan eller
program
Planen eller programmet ændres i henhold til de beslutninger,
som den ansvarlige myndighed har truffet på baggrund af offentlighedsfasen.
Herefter kan planen og den sammenfattende redegørelse færdiggøres, vedtages
og
offentliggøres.
Når miljøvurderingens
lovpligtige dokumenter foreligger, skal følgende være gennemført eller
foreligge:
Miljørapport, som indeholder
oplysningerne i lovens § 7, stk. 2 og bilag 1. Miljørapporten skal foreligge,
når planforslaget offentliggøres.
Offentlighedsfase i minimum 8
uger.
Den ansvarlige myndighed skal
have mulighed for at tage hensyn til miljørapporten og de bemærkninger, som
er
indkommet i offentlighedsfasen, samt overvågningsprogrammet inden den
endelige
vedtagelse af planen.
Sammenfattende
redegørelse, som indeholder en redegørelse for de tre forhold nævnt i § 9,
stk.
2. Den sammenfattende redegørelse skal foreligge samtidig med
den endelige vedtagelse af planen.
Afsnit XXII
11. Nøgleanbefalinger
Nedenfor er præsenteret anbefalinger knyttet til alle centrale
dele af en miljøvurdering.
Organisering
Opbyg en
hensigtsmæssig organisering af arbejdet.
Inddrag kompetencer på
tværs af afdelinger og forvaltninger for at dække det brede miljøbegreb i
miljøvurderingen.
Koordiner indsatsen
med alle relevante afdelinger.
Sørg for at
dokumentere miljøvurderingen og lav evaluering til brug for efterfølgende
miljøvurderinger.
Indhold og tilblivelse
af plan eller program
Formuler mål så
præcist og uddybende som muligt.
Skab sammenhæng mellem
mål, handlinger og eventuelle rammer i planen.
Undgå mål, som kan
tolkes i mange retninger.
Screening
Overvej grundigt,
hvilke myndigheder der kan blive berørt af planen.
Start høringen, så
snart formålet og indholdet i planen er kendt.
Giv de berørte
myndigheder alle de informationer, de har brug for til at udtale sig i
forbindelse med screeningen.
Anvend faste
procedurer for, hvem der gør hvad, i forbindelse med screeningen.
Udveksl erfaring med
andre myndigheder om screeningsprocessen.
Internationale og
nationale miljøbeskyttelsesmål
Vælg kun de miljøbeskyttelsesmål, der er relevante for den
pågældende plan.
Gør det klart, hvordan planen forholder sig til nationale og
internationale miljøbeskyttelsesmål.
Fastlæggelse af
undersøgelsesindholdet - scoping
Afgræns til de vigtigste
miljøforhold både af hensyn til de ressourcer og for at sikre, at det
er det
væsentligste beslutningsgrundlag, der bliver beskrevet i miljørapporten
Få udarbejdet et
disposition til at give alle involverede det nødvendige overblik over
miljøvurderingens
omfang.
Alternativer
Behandl de valgte
alternativer seriøst.
Brug oplysningerne fra
0-alternativet konstruktivt i det videre arbejde.
Miljøtilstand
Benyt eksisterende
data i det omfang det er muligt til at beskrive miljøtilstanden.
Koordiner beskrivelsen
af miljøets tilstand med intentionerne i forslaget til overvågningsprogram.
Miljøvurdering
Start miljøvurderingen
så tidligt som muligt i planprocessen, så der er god mulighed for, at
vurderingen
kan spille ind på planens nærmere indhold.
Lad miljøvurderingen
være dynamisk undgå at lave den store, forkromede metode fra start,
men giv
mulighed for, at metoden/metoderne kan udvikles, eftersom I får erfaring med
arbejdet.
Overvågningsprogram
Opstil et forslag
til overvågningsprogram, som så vidt mulig er koordineret med den indsats,
der
i øvrigt foregår med registrering og indsamling af data.
Miljørapport
Sørg for at skrive
opsamlinger, konklusioner undervejs i processen.
Miljørapporten kan
eventuelt være en del af redegørelsen for planen
Skriv i et let
forståeligt sprog og lad illustrationer understøtte teksten.
Offentliggørelse
Når plan- eller
programforslaget offentliggøres sammen med miljørapporten, kan der med fordel
holdes et offentligt møde, hvor mål og dokumenterne præsenteres med henblik
på
debat herom.
Sammenfattende
redegørelse
Lad den sammenfattende
redegørelse danne grundlag for den endelige vedtagelse af planen
Den sammenfattende
redegørelse indeholder programmet for den efterfølgende overvågning
Bilag A
Miljøforhold
|
Eksempler på Miljømål
|
Biologisk mangfoldighed
Fauna
Flora
|
Udvikle grønne strukturer i og om byerne
|
Beskytte biologisk mangfoldighed
|
Beskytte spredningskorridorer
|
Øge skovarealet
|
Befolkningen
|
Minimere risiko for kriminalitet
|
Sikre god trafikal tilgængelighed for alle
|
Sikre adgang til uddannelse og arbejde
|
Menneskers sundhed
|
Forebygge og forhindre støjbelastning
|
Sikre grundvandskvaliteten
|
Sikre badevandskvaliteten
|
Minimere luftforurening i byerne
|
Sikre sunde boliger
|
Fremme trafiksikkerhed
|
Sikre muligheder for rekreation og friluftsliv
|
Sikre et sikkert stråleniveau
|
Jordbund
|
Oprydde jordforurening
|
Forebygge nedsivning eller ophobning af forurenende eller
miljøfremmede stoffer i jorden
|
Vand
|
Forebygge og bekæmpe pesticidforurening af grundvandet
|
Nedbringe forurening af vandløb og søer med næringssalte
og miljøfremmede stoffer
|
Forstærke indsatsen for at skabe bedre fysiske forhold i
vandløb
|
Begrænse vandforbruget
|
Reducere kvælstofudledning fra landbruget
|
Begrænse udledning af miljøfremmede stoffer
|
Forbedre kloakledningers vedligeholdelsesmæssige tilstand
|
Luft
Klimatiske faktorer
|
Reducere NOx emissioner
|
Reducere CO2 emissioner
|
Reducere SO2 emissioner
|
Reducere partikelemissioner
|
Stabilisere energiforbrug
|
Øge energieffektiviteten
|
Øge anvendelsen af vedvarende energi og brændsler
|
Reducere lugtgener
|
Reducere risiko for bygninger og infrastruktur som følge
af klimatiske ændringer, herunder vandstandsændringer
|
Sikre tilfredsstillende mikroklimatiske forhold
|
Materielle goder
|
Sikre adgang til service
|
Forbedre byerne så de bliver mere attraktive at bo i
|
Sikre landdistrikternes udviklingsvilkår
|
Øge genanvendelse
|
Landskab
|
Beskytte værdifulde landskabelige træk og strukturer
|
Forstærke naturgenopretning
|
Beskytte kystområderne
|
Kulturarv
-
kirker og deres
omgivelser
Arkitektonisk arv
Arkæologisk arv
|
Beskytte og formidle kulturværdier
|
Sikre en høj arkitektonisk kvalitet i nybyggeri
|
Beskytte og formidle arkitektonisk arv
|
Beskytte og formidle arkæologisk arv
|
Beskytte og formidle kulturhistoriske helheder
|
Ovenstående eksempler på mål knyttet til de forskellige
miljøforhold er delvist fra lovgivning.