Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0909

Resumé

Klager – en forening som mandatar for fire medlemmer – klagede over artiklen ”Grov chikane mod frisørelever” i Spejlet og på dfkf.dk.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

En del af klagen angår dfdk.dk. Da internetsiden, hvorpå den påklagede artikel blev bragt, ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3. Klagen over dfdk.dk hører således ikke under nævnets kompetence, og denne del af klagen afvises. Klagen behandles herefter alene i forhold til papirudgaven Spejlet.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Det følger endvidere af de vejledende regler for god presseskik, jf. pkt. A.3, at oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Nævnet finder, at de omtalte fire sager har almen interesse.

Efter lovbekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om erhvervsuddannelser § 64, stk. 3, er Tvistighedsnævnets møder er offentlige, medmindre nævnet i den enkelte sag beslutter det modsatte. Der foreligger ikke oplysninger om, at sagerne i Tvistighedsnævnet vedrørende frisørmestrene [salon K2] v/[K2] og Klippestudie 82 v/[K1] ikke er behandlet efter hovedreglen i § 64, stk. 3, og Pressenævnet lægger derfor til grund, at sagerne er behandlet i offentlighed. Nævnet udtaler på den baggrund og efter en afvejning af hensynet til nyhedsformidlingen over for hensynet til frisørmestrene i de konkrete sager ikke kritik af, at Spejlet har oplyst frisørmestrenes navne og bragt deres billede. Denne afvejning fører endvidere til, at nævnet ikke finder grundlag for at udtale kritik af, at [K3] og [K4] er omtalt ved navn i artiklen.

For så vidt angår omtalen af [K1]s sag, finder nævnet det beklageligt, at omtalen kan give indtryk af, at sagen er afgjort af Tvistighedsnævnet og ikke forligt. Nævnet finder, at dette forhold dog ikke kan føre til, at der udtales kritik.

Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere, at omtalen af forholdene hos frisørmestrene [K1] og [K4] ikke blev forelagt for disse inden offentliggørelsen og har i den forbindelse lagt vægt på, at det ikke i klagen til Pressenævnet er konkretiseret, hvilke af de offentliggjorte oplysninger der er krænkende, skadelige eller agtelsesforringende for dem.

De oplysninger, som klager har påberåbt sig vedrørende arbejdsforholdene hos [K2] og [K3], kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for disse, og oplysningerne har derfor skullet efterprøves i særlig grad, inden de blev bragt, først og fremmest ved forelæggelse for [K2] og [K3]. Da dette ikke er sket, udtaler nævnet sin kritik af Spejlet.

I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Spejlet at offentliggøre et kendelsesresumé.

Advokat Marianne Granhøj har på vegne af [A] som mandatar for fire medlemmer, [K1], [K2], [K3] og [K4], klaget til Pressenævnet over en artikel i Spejlet den 12. oktober 2009 og en identisk artikel på dfkf.dk, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Spejlet bragte i oktobernummeret 2009 en artikel under overskriften ”Grov chikane mod frisørelever” og underoverskriften ”Chikane og mobning, beskyldninger for tyveri, arbejde uden løn, overtidsbetaling i sorte penge, ingen ferie. Vi bringer her fem historier om elever, der med forbundets hjælp har fået tilkendt tusindvis af kroner i erstatning og godtgørelse for grove overtrædelser af overenskomsten. Flere af dem er så mærket af oplevelserne i salonerne, at de måske aldrig kommer til at arbejde som frisører igen. ” Af artiklen fremgik bl.a. følgende:

36.000 KRONER

FRISØRMESTER [K1] [profilbillede indsat]

Det slutter her. Når jeg er færdig på skolen, må du finde dig en anden læreplads.

Sådan lød en af mange sætninger i en sms, som 18-årige [B] en sen tirsdag aften i august 2008 modtog fra sin chef, [K1] fra Klippestudie 82 i Høje Taastrup. [B] var på skole, og havde fra en af de andre elever fået af vide, at hun skulle tage på arbejde om lørdagen – det kunne hun ikke, og det skrev hun til chefen. Med det resultat, at hun fik ovennævnte sms, hvori chefen også skrev:

”Ved du hvad [B], det sidste jeg sagde til dig inden du gik på skole var, at du ikke skulle begynde på alt det pjat med, om man må gå på arbejde, når man er på skole, og det det er første du serverer for mig er det. Jeg har fået nok af dig, gider det simpelthen ikke mere.”

Mesteren forsøgte at overbevise Tvistighedsnævnet om, at sms’en ikke var en ophævelse af uddannelsesaftalen, men hun blev ikke troet, og derfor skal hun betale 30.000 kroner i erstatning for tabt elevplads og 6.446 kroner i manglende feriepenge.

Godt jeg kom videre

Hele sagen har været væmmelig, synes [B], der stadig bor i samme by som sin tidligere mester og derfor af og til møder hende.

100.000 KRONER

FRISØRMESTER [K2] [profilbillede indsat]

Men det var ikke en almindelig læreplads [salon [K2] i Charlottenlund], for chefen involverede [C] alt for meget i sit privatliv.

”Jeg måtte hente børnene ude i bilen, fordi hun var bange for eksmanden, der var rocker. Jeg vidste, hvem hun datede og skulle lyve om de blomster, der blev sendt. Jeg skulle hente og passe børn og også være med til at arbejde sort i salonen efter arbejdstid,” fortæller [C], der blev stillet i udsigt, at hun med tiden skulle blive medejer, men forholdene blev værre og værre.

”Der var en masse ting, der ikke var i orden. Jeg fik ikke løn til tiden, fik ingenting for overarbejde, og jeg skulle lave alle hendes private ting. Hvis jeg protesterede, blev hun ked af det og sagde, at hvis jeg ikke hjalp hende, ville hun være nødt til at lukke og så røg min læreplads,” fortæller [C].

Der er et helt år siden, at sagen blev indbragt for Tvistighedsnævnet, hvor der blev indgået et forlig. Forliget fastslår, at [C] skal have 100.000 kroner i efterbetaling af løn og befordringsudgifter, erstatning for tab af elevplads og godtgørelse for manglende ansættelsesbevis.

120.000 KRONER

FRISØRMESTER [K4]

Proløn, havde ikke taget højde for, at der i nogle måneder er flere arbejdsdage, og derfor manglede der én ugeløn i kvartalet.

Da [D] gik sine lønsedler igennem, kunne hun se, at der manglede penge. I to år og tre måneder var hun voksenlærling hos A Good Hair Day i Odense og i al den tid havde hun fået sin løn og lønsedler, som hun skulle. Men alligevel var det gået galt, for mesteren havde ikke betalt den korrekte dagpengesats, og så havde han udbetalt hendes løn månedsvis.

[D] havde fået fire ugers løn hver måned - men mesterens lønfirma, Proløn, havde ikke taget højde for, at der i nogle måneder er flere arbejdsdage, og derfor manglede der én ugeløn i kvartalet. [D] sendte et brev til Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund, og efter tre måneder har hun nu fået 5.000 kroner for mangelfuldt ansættelsesbevis plus 115.000 kroner, som er efterbetaling af løn og manglende feriepenge og SH-bidrag. Forliget er forhandlet på plads af jurist Pernille Meden, som synes at firmaet Proløn har et forklaringsproblem.

107.500 KRONER

FRISØRMESTER [K3]

Alle skoleforløb ville blive fjernet indtil jeg havde født, og jeg måtte højst holde et halvt års barsel.

Hendes ansættelse startede med, at chefen i månedsvis blev ved med at udskyde datoen for, hvornår hun skulle starte som elev. [E] blev i perioder sat til at arbejde alle åbningsdage til alt for lav løn – og det blev ikke bedre, da hun endelig fik den eftertragtede uddannelsesaftale. Når hun skulle på skole blev der ringet efter hende i tide og utide, og hun kunne aldrig lave nogen aftaler – hvis der blev ringet fra salonen, skulle hun stille op.

Hun prøvede at tale med mester, men der var ingen nåde, og hun fik at vide, at hun var doven og ikke havde holdånd. [E] gik på arbejde – og det gjorde hun også i julen, selv om hun skulle have haft fri. I januar blev hun kaldt til samtale, hvor hun fik en advarsel, fordi hun ikke med det samme sagde ja til vagterne. Hun fik at vide, at hun var uduelig, og at mester syntes, at det var pinligt at sende hende på skole, fordi hun ikke kunne noget – og at mester overvejede at afbryde samarbejdet.

Straffet for at blive gravid

Helt galt gik det, da [E] blev gravid. I begyndelsen var mester meget forstående, men så startede hetzen for alvor.

”Alle lægetider skulle være fridage, og jeg måtte ikke fortælle kunderne, at jeg var gravid. Desuden ville alle skoleforløb blive fjernet indtil jeg havde født, og jeg måtte højest holde et halvt års barsel – det skulle jeg skrive under på,” fortæller [E], og man kan høre, at hun stadig er rystet.

Samtidig gik Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund ind i sagen og fandt frem til, at der var rigtig meget galt med kontrakter og

lønsedler. Den manglede løn og godtgørelse på grund af mangelfulde ansættelsesbeviser betyder, at salonen nu skal betale 107.500 kroner til [E].”

I samme nummer bragte Spejlet artiklen”Det er værre end nogensinde”, hvoraf bl.a. følgende fremgik:

”Forbundets ledelse har besluttet, at nok er nok, og derfor bliver der nu sat hårdt mod hårdt i kampen for medlemmernes rettigheder. Det betyder blandt andet, at alle sager fremover konsekvent vil blive omtalt i Spejlet eller på forbundets hjemmeside, dfkf.dk. Desuden vil navnene på de saloner, der overtræder reglerne, fremover blive nævnt i artiklerne.”

På Dansk Frisør & Kosmetiker Forbunds hjemmeside dfkf.dk var gjort en pdf-fil af Spejlet tilgængelig.

2 Parternes synspunkter

2.1 Klagernes synspunkter

Advokat Marianne Granhøj har anført, at det er anerkendelsesværdigt at sætte fokus på chikane. Formålet kunne imidlertid være opnået uden at omtale medlemmerne ved navn. Artiklen indeholder et helt uproportionelt angreb på medlemmernes integritet. Dertil kommer, at fremhævelsen af medlemmernes navne i overskrifter var unødvendig for artiklens indhold. Beskyldningerne er egnet til at skade medlemmernes omdømme og dermed driften af deres forretninger. Ét af medlemmerne er allerede blevet konfronteret med beskyldningerne i artiklen fra en kunde i sin salon. Spejlets oplyste hensigt om også i fremtiden at omtale lignende sager ved navns nævnelse er ligeledes i strid med god presseskik.

Advokaten har videre anført, at Spejlet ikke har udvist den nødvendige kildekritik over for frisøreleverne. Artiklen indeholder ensidige beskrivelser af negative oplevelser af frisørelevernes ansættelsesforløb hos medlemmerne. Forklaringerne indeholder en række særdeles grove fejl og beskyldninger, som medlemmerne ikke har fået forelagt inden offentliggørelsen. Advokaten har herved henvist til følgende:

Omtalen af [K2]s sag indeholder følgende krænkende beskyldning, som burde være forelagt for hende inden offentliggørelsen: ”Jeg måtte hente børnene ude i bilen, fordi hun var bange for eksmanden, der var rocker. Jeg vidste, hvem hun datede og skulle lyve om de blomster, der blev sendt. Jeg skulle hente hende og passe børn og også være med til at arbejde sort i salonen efter arbejdstid”.

[K3]s sag indeholder følgende krænkende beskyldning, som burde være forelagt for hende inden offentliggørelsen: ”Alle lægetider skulle være fridage, og jeg måtte ikke fortælle kunderne, at jeg var gravid. Desuden ville alle skoleforløb blive fjernet, indtil jeg havde født, og jeg måtte højest holde et halvt års barsel – det skulle jeg skrive under på” og ”Jeg var fanget i et spind af manipulation og chikane”.

Advokaten har anført, at artiklerne – udover det, der er angivet i relation til de enkelte frisørmestre – indeholder flere ukorrekte og misvisende faktuelle oplysninger, men at hun ikke har ønsket at gå i detaljer med de faktuelle forhold i sagerne. Klagen angår dog hele indholdet af artiklen, hvor medlemmerne omtales.

2.2 Spejlets synspunkter

Advokat Peter Breum har på vegne Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund, der udgiver fagbladet Spejlet, anført, at forbundet gennem de senere år har oplevet en stigning i antallet af henvendelser fra frisørelever, der har oplevet utålelige arbejdsforhold pga. mesterens opførsel. Som fagorganisation er Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund berettiget til at viderebringe disse erfaringer og belyse problemet ved at omtale konkrete sager. Det har i den forbindelse været berettiget, at frisørmestrenes navne i de omtalte sager blev nævnt.

Der har ikke været pligt til forudgående forelæggelse for frisørmestrene af artiklen, og advokat Marianne Granhøj har i øvrigt kun henvist til to citater (vedrørende [K2] og [K3]), som efter hendes opfattelse er krænkende, og som burde have været forelagt inden offentliggørelsen. Der kan ikke lægges vægt på eventuelle krænkelser, som ikke er konkret påberåbt og påvist af advokat Marianne Granhøj.

For så vidt angår [K2] og [K3] er de påklagede udsagn korrekte gengivelser af frisørelevernes oplevelser. Udsagnene er i øvrigt ikke specielt krænkende for [K2] og [K3], og der har derfor ikke været pligt til forelæggelse for dem inden offentliggørelsen af artiklen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Thomas Rørdam, Jan Kristensen, Kaare R. Skou, John Meinert Jacobsen.

En del af klagen angår dfdk.dk. Da internetsiden, hvorpå den påklagede artikel blev bragt, ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3. Klagen over dfdk.dk hører således ikke under nævnets kompetence, og denne del af klagen afvises. Klagen behandles herefter alene i forhold til papirudgaven Spejlet.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Det følger endvidere af de vejledende regler for god presseskik, jf. pkt. A.3, at oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Nævnet finder, at de omtalte fire sager har almen interesse.

Efter lovbekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om erhvervsuddannelser § 64, stk. 3, er Tvistighedsnævnets møder er offentlige, medmindre nævnet i den enkelte sag beslutter det modsatte. Der foreligger ikke oplysninger om, at sagerne i Tvistighedsnævnet vedrørende frisørmestrene [salon K2] v/[K2] og Klippestudie 82 v/[K1] ikke er behandlet efter hovedreglen i § 64, stk. 3, og Pressenævnet lægger derfor til grund, at sagerne er behandlet i offentlighed. Nævnet udtaler på den baggrund og efter en afvejning af hensynet til nyhedsformidlingen over for hensynet til frisørmestrene i de konkrete sager ikke kritik af, at Spejlet har oplyst frisørmestrenes navne og bragt deres billede. Denne afvejning fører endvidere til, at nævnet ikke finder grundlag for at udtale kritik af, at [K3] og [K4] er omtalt ved navn i artiklen.

For så vidt angår omtalen af [K1]s sag, finder nævnet det beklageligt, at omtalen kan give indtryk af, at sagen er afgjort af Tvistighedsnævnet og ikke forligt. Nævnet finder, at dette forhold dog ikke kan føre til, at der udtales kritik.

Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere, at omtalen af forholdene hos frisørmestrene [K1] og [K4] ikke blev forelagt for disse inden offentliggørelsen og har i den forbindelse lagt vægt på, at det ikke i klagen til Pressenævnet er konkretiseret, hvilke af de offentliggjorte oplysninger der er krænkende, skadelige eller agtelsesforringende for dem.

De oplysninger, som klager har påberåbt sig vedrørende arbejdsforholdene hos [K2] og [K3], kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for disse, og oplysningerne har derfor skullet efterprøves i særlig grad, inden de blev bragt, først og fremmest ved forelæggelse for [K2] og [K3]. Da dette ikke er sket, udtaler nævnet sin kritik af Spejlet.

I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Spejlet at offentliggøre følgende:

”Kritik fra Pressenævnet

Spejlet bragte i oktober 2009 under overskriften ”Grov chikane mod frisørelever” en kritisk artikel om frisørelevers arbejdshold hos praktiksalonerne.

I den forbindelse udtalte frisørelever blandt andet følgende om deres frisørmestre: ”Jeg skulle hente hende [frisørmesteren] og hendes børn og også være med til at arbejde sort i salonen efter arbejdstid”, samt ”Alle lægetider skulle være fridage, og jeg måtte ikke fortælle kunderne, at jeg var gravid. Desuden ville alle skoleforløb blive fjernet, indtil jeg havde født, og jeg måtte højest holde et halvt års barsel – det skulle jeg skrive under på.”

Frisørmestrene har klaget til Pressenævnet.

Pressenævnet finder, at Spejlet har tilsidesat god presseskik ved ikke at indhente frisørmestrenes kommentarer til de kritiske oplysninger. Nævnet har derfor udtalt sin kritik af Spejlet.

Pressenævnet har pålagt os at bringe denne meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk.”

Afgjort den 16. december 2009