Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag Oversigt over bilagene til bekendtgørelsen:
Bilag 1 Kemiske målinger:
Bilag 1.3 Kontrol/overvågning af grundvand
Bilag 1.4 Drikkevandskontrol
Bilag 1.5 Fersk overfladevand til fremstilling af drikkevand
Bilag 1.6 Lossepladsperkolat
Bilag 1.7 Kontrol/overvågning af marint vand
Bilag 1.8 Spildevand, urenset og renset
Bilag 1.9 Svømmebassinkontrol
Bilag 1.10 Kontrol af jord
Bilag 1.11 Sediment
Bilag 1.12 Slagger og flyveaske
Bilag 1.13 Slam
Bilag 1.14 Overvågning af jordvand, drænvand m.m.
Bilag 1.15 Overvågning af fersk overfladevand
Bilag 2 Mikrobiologiske målinger:
Bilag 2.3 Kontrol med saltvands- og ferskvandsområder
Bilag 2.4 Svømmebassinkontrol
Bilag 2.5 Drikkevandskontrol
Bilag 2.6 Spildevand, urenset
Bilag 2.7 Spildevand, renset
Bilag 2.8 Slam, kompost og biomasse
Bilag 2.9 Sediment
Bilag 3 Prøvetagning
Bilag 4 Kvalitetskrav til »Miljømåling - ekstern støj«
Bilag 5 Kvalitetskrav til driftslaboratorier på renseanlæg - inspektionsordning
Bilag 6 Kvalitetskrav driftsanalyser - personcertificeringsordning for personale på renseanlæg
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af
akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v. 1)

 

I medfør af § 73, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, § 15, stk. 1, nr. 1, 2 og 6, § 23, § 51 og § 61, stk. 4, i lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord, som ændret ved § 4 i lov nr. 447 af 31. maj 2000, § 1 i lov nr. 568 af 24. juni 2005, og § 1 i lov nr. 507 af 7. juni 2006, § 43, stk. 1, i lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996, § 25, stk. 1, i lov om miljø og genteknologi, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 3. december 2002, § 28 stk. 1, i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 28. september 2005, som ændret ved § 1 i lov nr. 564 af 24. juni 2005 og § 1 i lov nr. 474 af 31. maj 2006, § 60, stk. 2, i lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999, som ændret ved § 1 i lov nr. 1273 af 20. december 2000, § 60 i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 882 af 18. august 2004 og § 11, stk. 1, i lov nr. 180 af 8. maj 1985 om okker, som ændret ved § 4 i lov nr. 466 af 7. juni 2001 og § 6 i lov nr. 564 af 24. juni 2005, fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på:

1) Kemiske og mikrobiologiske målinger samt prøveudtagninger, der udføres som grundlag for myndigheders forvaltningsafgørelser i medfør af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord, lov om kemiske stoffer og produkter, lov om miljø og genteknologi, lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandforsyning m.v., lov om vandløb og lov om okker samt regler fastsat i medfør af de nævnte love.

2) Støjmålinger og støjberegninger, der udføres som grundlag for myndigheders forvaltningsafgørelser i medfør af lov om miljøbeskyttelse og regler fastsat i medfør af denne lov.

3) Målinger, der indgår i offentligt finansierede overvågningsprogrammer, efterhånden som der træffes beslutning herom.

§ 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på målinger og prøveudtagninger, som udføres i forbindelse med akutte forureningssituationer og lignende, hvor det ikke er muligt at opfylde bekendtgørelsens krav.

Definitioner

§ 3. Ved et akkrediteret laboratorium forstås i denne bekendtgørelse et laboratorium, som er akkrediteret af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s (European co-operation for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

§ 4. Ved en akkrediteret teknisk prøvning forstås i denne bekendtgørelse en prøvning udført af et akkrediteret laboratorium akkrediteret til den pågældende prøvning.

§ 5. Ved et akkrediteret certificeringsorgan forstås et organ, som er akkrediteret af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s (European co-operation for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

§ 6. Ved en certificeret person forstås i denne bekendtgørelse en person, hvis kvalifikationer er konstateret og attesteret af et akkrediteret certificeringsorgan. I relation til støjmålinger kan certificeringen af personer dog endvidere ske af et af Miljøstyrelsen udpeget certificeringsorgan.

§ 7. Ved certificering af en person skal certifikatet angive følgende;

1) De aktiviteter, som personens kvalifikationer dækker.

2) De dokumenter, hvor kravene til personens kvalifikationer er anført.

3) Gyldighedsperioden for certifikatet.

§ 8. Ved et inspektionsorgan forstås i denne bekendtgørelse et organ, der foretager inspektion af et renseanlægs driftslaboratorium.

Stk. 2. Inspektionsorganet skal være akkrediteret af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s (European co-operation for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

Stk. 3. Inspektionen omfatter personale, faciliteter, teknologi og metodik.

Krav til målinger m.m.

§ 9. Målinger og prøveudtagning på de i bilag 1- 4 nævnte områder skal udføres som en akkrediteret teknisk prøvning af et akkrediteret laboratorium.

Stk. 2. Støjmålinger kan endvidere udføres af andre laboratorier, der beskæftiger personer, der er certificeret til at udføre sådanne målinger.

Stk. 3. Kemiske målinger på renseanlæg kan endvidere udføres af renseanlæg med driftslaboratorier, der beskæftiger personer, der er certificeret til at udføre sådanne målinger, jf. bilag 6, under forudsætning af, at renseanlægget får foretaget inspektion af driftslaboratoriet efter ordningen nævnt i bilag 5, og at inspektionen har vist, at kravene i bilag 5.2-5.4 er opfyldt.

Stk. 4. Tilsynsmyndigheder, der ikke er akkrediteret til prøveudtagning på spildevandsområdet, kan endvidere udtage disse prøver, når det sker i deres egenskab af tilsynsmyndighed. I disse tilfælde skal prøveudtagningen udføres i overensstemmelse med bilag 3 om prøveudtagning.

Stk. 5. Orienterende støjmålinger, der udføres for at fastslå, om det er rimeligt begrundet at kræve en måling efter stk. 1 eller 2, kræves ikke udført af et akkrediteret laboratorium eller en certificeret person.

§ 10. Målinger og prøveudtagninger, som indgår i en virksomheds egenkontrol, kan udføres af virksomhedens eget laboratorium, hvis ikke andet er fastsat.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for prøveudtagninger, som kommunalbestyrelser forestår på kommunale renseanlæg som led i egenkontrol, hvis ikke andet er fastsat.

Stk. 3. Hvis egenkontrol, der udføres af en virksomhed i medfør af miljøbeskyttelsesloven, ikke opfylder kravene i denne bekendtgørelse, kan tilsynsmyndigheden i medfør af denne lovs § 72, stk. 2, påbyde virksomheden, at egenkontrol skal udføres i overensstemmelse med denne bekendtgørelses bilag 1-4.

§ 11. Akkrediterede laboratorier skal ved udførelse af målinger på områder omfattet af bilagene 1-2 og 4 anvende de metoder og opfylde de krav til målekvalitet, der fremgår af disse bilag.

Stk. 2 . Laboratorier, der udfører støjmålinger ved hjælp af certificerede personer, skal ved udførelse af målinger på områder omfattet af bilag 4 anvende de metoder og opfylde de krav til målekvalitet, der fremgår af dette bilag.

Stk. 3 . Laboratorier, der udfører analyser på renseanlæg ved hjælp af certificerede personer, jf. bilag 5 og 6, skal ved udførelse af målinger på områder omfattet af bilag 1 opfylde de krav til målekvalitet, der fremgår af bilag 1.

Stk. 4 . Prøveudtagning på de i bilag 3 nævnte områder skal tilsvarende udføres i overensstemmelse med bilag 3.

Præstationsprøvninger

§ 12. Præstationsprøvninger skal sikre overholdelse af kravene i denne bekendtgørelse og skal, så vidt det er relevant for de pågældende målinger, foretages på prøvemateriale, der så vidt muligt repræsenterer laboratoriefremstillede, naturtro prøver med kendt indhold og naturlige miljøprøver.

Tilsyn

§ 13. Tilsynsmyndigheden og Miljøstyrelsen kan til enhver tid kræve dokumentation for, at et akkrediteret laboratorium, som udfører en akkrediteret teknisk prøvning omfattet af denne bekendtgørelse, opfylder kravene i denne bekendtgørelse.

Ikrafttræden

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 637 af 30. juni 1997 om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v. ophæves.

Miljøministeriet, den 11. december 2006

Connie Hedegaard

/Karsten Skov



Bilag

Oversigt over bilagene til bekendtgørelsen:

Bilag 1 Kemiske målinger

1.0.

Definitioner

1.1.

Laboratoriets analysekvalitet

1.1.1.

Total standardafvigelse sT

1.1.2.

Kontrolprøver

1.1.3.

Kontrol med laboratoriets analysekvalitet

1.1.4.

Måleusikkerhed

1.1.5.

Dokumentation

1.2.

Analysemetoder

1.3.

Kontrol/overvågning af grundvand

1.4.

Drikkevandskontrol

1.5.

Fersk overfladevand til fremstilling af drikkevand

1.6.

Lossepladsperkolat

1.7.

Kontrol/overvågning af marint vand

1.8.

Spildevand, urenset og renset

1.9.

Svømmebassinkontrol

1.10.

Kontrol af jord

1.11.

Sediment

1.12.

Slagger og flyveaske

1.13.

Slam

1.14.

Overvågning af jordvand, drænvand m.m.

1.15.

Overvågning af fersk overfladevand

 

 

Bilag 2 Mikrobiologiske målinger

2.0.

Definitioner

2.1.

Laboratoriets analysekvalitet

2.1.1.

Kontrol med laboratoriets interne analysekvalitet

2.1.2.

Kontrol med laboratoriets eksterne analysekvalitet

2.1.3.

Usikkerhedsbudgetter

2.1.4.

Substratkontrol

2.1.5.

Dokumentation

2.2.

Analysemetode

2.3.

Kontrol med salt- og ferskvandsområder

2.4.

Svømmebassinkontrol

2.5.

Drikkevandskontrol

2.6.

Spildevand, urenset

2.7.

Spildevand, renset

2.8.

Slam, kompost og biomasse.

2.9.

Sediment

 

 

Bilag 3 Prøveudtagning

 

 

Bilag 4 Kvalitetskrav til »Miljømåling – ekstern støj«

4.1.

Generelt

4.1.1.

Overordnede krav m.v.

4.1.2.

Definitioner

4.2.

Krav til certificerede personer

4.2.1.

Kvalifikationer

4.2.2.

Fagteknisk aktivitet

4.2.3.

Ansvar

4.3.

Krav til laboratorier

4.3.1.

Laboratoriet

4.3.2.

Krav til målinger

4.3.3.

Krav til måleudstyr

4.3.4.

Krav til rapportering

4.4.

Krav til certificeringsordningen

4.4.1.

Certificeringsaktiviteter generelt

4.4.2.

Certifikater

4.4.3.

Administration af certifikater

4.4.4.

Kontrol- og overvågningsaktiviteter

 

 

Bilag 5 Kvalitetskrav til driftslaboratorier på renseanlæg – inspektionsordning

5.1.

Generelt

5.2.

Krav til driftslaboratoriet

5.2.1.

Driftslaboratoriets organisation og personale

5.2.2.

Laboratorielokaler

5.2.3.

Metoder

5.2.4.

Udstyr

5.2.5.

Kemikalier og andre forbrugsmaterialer

5.2.6.

Håndtering af prøver

5.2.7.

Dokumenthåndtering og dokumentkontrol

5.2.8.

Behandling af klager

5.3.

Krav til kvalitetssikring

5.3.1.

Laboratoriesammenligninger

5.3.2.

Intern kvalitetskontrol

5.4.

Rapportering/registrering af resultater af driftsanalyser

5.5.

Inspektion af driftslaboratorier

 

 

Bilag 6 Kvalitetskrav til driftsanalyser – personcertificeringsordning for personale på renseanlæg

6.1.

Generelt

6.2.

Krav til kvalifikationer til certificerede personer

6.3.

Krav til personcertificeringsordning

6.3.1.

Generelle krav

6.3.2.

Certifikater

6.3.3.

Overvågning



Bilag 1

Kemiske målinger:

1.0 Definitioner

Parameter

Angiver et stof eller en egenskab i et givet medium (vand, jord, slam o.l.), der ønskes målt.

Detektionsgrænse

Den laveste koncentration, der kan bestemmes. Detektionsgrænsen er her defineret som standardafvigelse inden for serien, sw, ganget med 3.

Maximal total standardafvigelse sT max og relativ total standardafvigelse CVT max

Den højst tilladte totale standardafvigelse for kontrolprøver i den interne kvalitetskontrol. Den totale standardafvigelse beregnes som angivet nedenfor.

1.1 Laboratoriets analysekvalitet

Laboratoriets analysekvalitet skal leve op til kravene til

– præcision, udtrykt ved den totale standardafvigelse, sT, og relative totale standardafvigelse, CVT,

– korrekthed, udtrykt ved genfinding af middelværdi, mv, for kontrolprøver, og

– nøjagtighed, udtrykt ved afvigelse fra nominel værdi i ekstern kvalitetskontrol.

For parametre i det nationale overvågningsprogram skal desuden overholdes krav til detektionsgrænse.(Kvalitetskrav i det nationale overvågningsprogram fremgå af overvågningssekretariatets hjemmeside - www.dmu.dk/Overvågning/).

1.1.1 Total standardafvigelse sT

Estimatet for et laboratoriums totale standardafvigelse sT bestemmes i den interne kvalitetskontrol ud fra resultaterne af et antal kontrolprøvepar. Estimatet for sT bestemmes på følgende måde:

sT2 = sw2 + sb2

sw er estimatet for spredningen inden for serien og bestemmes ved:

----------------------------------------------------------------------------- -----

sw2 = (d12 + d22 + d32 + . . d102. . . . + dn2 )/ 2n

hvor d1, d2. . . d10. . dn er differensen mellem de enkelte prøvepars resultater af ialt n kontrolprøvepar (ialt 2n enkeltprøver)

----------------------------------------------------------------------------- -----

sb er estimatet for spredningen svarende til variationen mellem serierne og bestemmes ved:

----------------------------------------------------------------------------- -----

sb2 = ((m1 - mv )2 + (m2 - mv )2 + (m3 - mv )2 + . . (m10 - mv )2 ) + . . (mn - mv )2 ) /(n-1) – 1/2 sw2
hvor m1, m2, m3. . m10. . mn er middelværdierne af de enkelte prøvepar og hvor mv er middelværdien af ialt 2n analyseresultater

----------------------------------------------------------------------------- -----

Den tilsvarende relative totale standardafvigelse CVT bestemmes som:

CVT, % = (sT /mv ) x 100

I beregningen af estimatet for sT indgår kontrolanalyseresultater fra samtlige godkendte analyseserier i kontrolperioden.

1.1.2 Kontrolprøver

Dokumentation af overholdelse af krav til analysekvalitet skal ske på basis af kontrolprøver, som i videst muligt omfang er repræsentative for matricen i de prøvetyper, der analyseres. Laboratoriet skal kunne argumentere for og så vidt muligt dokumentere de anvendte kontrolprøvers repræsentativitet.

Kontrolprøven skal underkastes alle de behandlingstrin, som anvendes for naturlige prøver. Dette dækker foruden slutbestemmelsen og eventuel oplukning eller ekstraktion enhver forbehandling, eksempelvis filtrering eller tilsætning af konserveringsmiddel. Kontrolprøvens koncentration skal være fastsat uafhængig af de standarder, der anvendes til kalibrering, dvs. at kontrolprøven enten skal være et referencemateriale eller være fremstillet ud fra kemikalier, som ikke anvendes til kalibrering.

Kontrolprøverne skal vælges på rimelige koncentrationsniveauer i forhold til de miljøprøver, der analyseres, og omfatte lave koncentrationer (området fra ca. 3 til ca. 15 x sT max ) samt koncentrationer omkring de niveauer, laboratoriet ofte måler i miljøprøver. sT kræves kun dokumenteret løbende, såfremt laboratoriet i miljøprøver analyserer lave koncentrationer.

1.1.3 Kontrol med laboratoriets analysekvalitet

Intern kvalitetskontrol

Udførelse af intern kvalitetskontrol indebærer, at der i enhver prøveserie skal indgå en eller flere kontrolprøver sammen med de miljøprøver, der skal analyseres. Der skal som udgangspunkt medtages kontrolprøver for alle analyserede parametre. Kontrolprøverne analyseres som ægte dobbeltprøver og kan tillige omfatte blindprøve, hvor en sådan indgår i analyseproceduren.

Værdierne af de analyserede kontrolprøver indtastes løbende i et kvalitetskontrolprogram med X/R kort for hver prøvetype og koncentrationsniveau og med mulighed for at beregne kontrolprøvernes middelværdi og totale standardafvigelse. Middelværdi (mv ) og total standardafvigelse (sT ) vurderes periodisk, hvilket almindeligvis vil sige hver ca. tredje måned, eller når der er opsamlet ca. 20 sæt kontroldata siden sidste vurdering. Den mulighed, der indtræffer sidst, anvendes. Indtil der er tilstrækkeligt datamateriale for en ny parameter, kan beregning foretages på færre kontrolprøvepar, dog mindst 10.

Ved multielementanalyser for parametre, hvis koncentration i miljøprøverne oftest ikke er målelig, kan laboratoriet indskrænke X/R kort og periodisk opfølgning på middelværdi og total standardafvigelse til et antal repræsentative parametre. Laboratoriets skal dokumentere begrundelsen for valg af parametre.

Ekstern kvalitetskontrol - præstationsprøvninger

Laboratoriet skal så vidt muligt én gang årligt deltage i præstationsprøvninger, der er egnet til at dokumentere analysekvalitetskravet i bilag 1.3 – 1.15. Laboratoriet skal vælge præstationsprøvninger, hvori udbyderen af præstationsprøvningen sikrer de fremsendte prøvers homogenitet og stabilitet, og for metoderelaterede parametre fastlægger den nominelle værdi ved anvendelse af de i bilag 1 specificerede metoder. På f.eks. hjemmesiden www.epis.bam.de er der oplysninger om udbudte præstationsprøvninger.

Kvalitetsklasser

Kravene til analysekvalitet er forskellige alt efter hvilke formål, resultaterne af miljøkontrollen skal anvendes til, og er afhængige af de muligheder, laboratorierne har til rådighed i form af egnede metoder og analyseudstyr. Kravene er inddelt i tre kvalitetsklasser defineret ved krav til den totale standardafvigelse, sT, og relative totale standardafvigelse, CVT, og ved krav til middelværdiens, mv, afvigelse fra den fastlagte kontrolværdi i den interne kvalitetskontrol. I den eksterne kvalitetskontrol, præstationsprøvninger, er der alene stillet krav til afvigelsen mellem laboratoriernes analyseresultat og den fastlagte værdi for den enkelte prøve (ofte betegnet nominel værdi).

Kvalitetsklasse 1

Intern kvalitetskontrol

Den totale standardafvigelse udgør maximalt 3 % (CVT max ) af kontrolværdien eller den angivne værdi for sT max i bilag 1. Laboratoriets estimerede spredning, sT, kontrolleres mod den største af de to kravværdier.

Målingerne må ikke være behæftet med systematiske fejl. Det kontrolleres ved, at middelværdi, mv, af kontrolprøverne ikke afviger signifikant (95% konfidensniveau) fra kontrolmaterialets korrekte indhold.

Ekstern kvalitetskontrol

Enkeltprøver ved den eksterne kvalitetskontrol afviger højst 10 % fra nominel værdi eller

3 x sT max. Den største værdi af de to krav anvendes.

Kvalitetsklasse 2

Intern kvalitetskontrol

Den totale standardafvigelse udgør maximalt 5 % (CVT max ) af kontrolværdien eller den angivne værdi for sT max i bilag 1. Laboratoriets estimerede spredning, sT, kontrolleres mod den største af de to kravværdier.

Målingerne må ikke være behæftet med systematiske fejl. Det kontrolleres ved, at middelværdi, mv, af kontrolprøverne ikke afviger signifikant (95% konfidensniveau) fra kontrolmaterialets korrekte indhold.

Ekstern kvalitetskontrol

Enkeltprøver ved den eksterne kvalitetskontrol afviger højst 20 % fra nominel værdi eller

4 x sT max. Den største værdi af de to krav anvendes.

Kvalitetsklasse 3

Intern kvalitetskontrol

Den totale standardafvigelse udgør maximalt 7 % (CVT max ) af kontrolværdien eller den angivne værdi for sT max i bilag 1. Laboratoriets estimerede spredning, sT, kontrolleres mod den største af de to kravværdier.

Målingerne må ikke være behæftet med systematiske fejl. Det kontrolleres ved, at middelværdi, mv, af kontrolprøverne ikke afviger signifikant (95% konfidensniveau) fra kontrolmaterialets korrekte indhold.

Ekstern kvalitetskontrol

Enkeltprøver ved den eksterne kvalitetskontrol afviger højst 30 % fra nominel værdi eller

5 x sT max. Den største værdi af de to krav anvendes.

1.1.4 Måleusikkerhed

Laboratorierne skal kunne dokumentere, at de som minimum har en relevant model for opstilling af måleusikkerhed.

Måleusikkerhed skal opstilles i henhold til de af DANAK anerkendte principper.

1.1.5 Dokumentation

Laboratoriet skal dokumentere overholdelse af de i 1.1.3 beskrevne kvalitetskrav. Dokumentationen udformes i overensstemmelse med eventuelle retningslinier, der udarbejdes af DANAK.

1.2 Analysemetoder

En række parametre, der måles i miljøet, udtrykker egenskaber, som er bestemt af den valgte metode. Sådanne metoderelaterede parametre skal måles ved den i bilag 1 angivne metode. Kravene til analysemetode er absolutte og kan ikke fraviges med undtagelse af anvendelse af automatiserede versioner af de krævede metoder. Laboratoriet skal i så fald dokumentere overensstemmelse mellem resultater opnået med den krævede metode og den automatiserede version. Nye metoder kan kun indføres ved ændring i bilag 1 til kvalitetsbekendtgørelsen.

Visse medier som spildevand, jord, slam m.m. influerer på analyseresultatet. Derfor stilles der for visse parametre krav om anvendelse af en bestemt forbehandlingsmetode på denne type prøver. Forbehandling kan f.eks. omfatte filtrering med en nærmere specificeret porevidde, eller ekstraktion af en bestemt del med syre (typisk for metaller) eller et opløsningsmiddel (typisk for organiske stoffer). Kravene til forbehandlingsmetoden kan være en del af en standard, som vil være specificeret i bilag 1, eller det kan være et supplement til en standardmetode. I det sidste tilfælde vil kravet fremgå af metodedatablade, som specificeret i bilag 1. Metodedatablade kan hentes på Miljøstyrelsens Referencelaboratoriums hjemmeside: www.reference-lab.dk. Den videre bestemmelse af parameteren kan foretages med dokumenterede egnede metoder, medmindre det drejer sig om metoderelaterede parametre, hvor den angivne metode i bilag 1.3 – bilag 1.15 eller i relevant metodedatablad skal anvendes. Den til enhver tid gældende version af et metodedatablad skal anvendes.



Bilag 1.3

Kontrol/overvågning af grundvand

Parameter

Enhed

STmax

Analyse-
kvalitetsklasse

Analysemetode

Ledningsevne

mS/m

1,5

1

 

Tørstof

mg/L

10

2

DS 204:1980

Svovlbrinte

mg/L S

0,015*)

2

DS 278:1976

Ilt

mg/L O2

0,03*)

2

Metodedatablad for oxygen

Aggressiv kuldioxid

mg/L CO2

2*)

2

DS 236:1977

Ikke flygtigt organisk stof,

NVOC

mg/L C

0,15

2

SM 5310 B

SM 5310 C

DS/EN 1484:1997

Hydrogenkarbonat

mg/L HCO3

2

1

DS/EN ISO 9963-1

Klorid

mg/L Cl

1,5

1

 

Sulfat

mg/L SO4

1,5

1

 

Fluorid

mg/L F

0,03

2

 

Calcium

mg/L Ca

1

2

 

Magnesium

mg/L Mg

0,3

2

 

Natrium

mg/L Na

0,3

1

 

Kalium

mg/L K

0,06

2

 

Ammonium

mg/L NH4

0,003

2

Metodedatablad for ammonium

Nitrit

mg/L NO2

0,003

2

Metodedatablad for nitrit i grundvand og drikkevand

Nitrat

mg/L NO3

0,3

1

 

Ortho phosphat phosphor

mg/L P

0,003

2

Metodedatablad for ortho phosphat

Total phosphor

mg/L P

0,003

2

Metodedatablad for total phosphor, henholdsvis metodedatablad for total phosphor, opløst, i grundvand

Cyanid

m g/L CN

1,5

2

SM 14:1975, 413 B og D

SM 16:1985, 412 E

Aluminium

m g/L

0,3

2

 

Antimon

m g/L

0,3

2

 

Arsen

m g/L

0,015

2

 

Barium

m g/L

0,3

2

 

Bly

m g/L

0,015

2

 

Bor

m g/L

3

2

 

Bromid

m g/L

3

2

 

Cadmium

m g/L

0,0015

2

 

Chrom

m g/L

0,015

2

 

Jern, total

m g/L

3

2

 

Kobber

m g/L

0,015

2

 

Kviksølv

m g/L

0,001

2

 

Litium

m g/L

0,15

2

 

Mangan

m g/L

0,6

2

 

Molybdæn

m g/L

0,05

2

 

Nikkel

m g/L

0,015

2

 

Selen

m g/L

0,03

2

 

Strontium

m g/L

3

2

 

Vanadium

m g/L

0,15

2

 

Zink

m g/L

0,3

2

 

Flygtige organiske klorforbindelser

m g/L

0,03**)

2

 

Benzen

m g/L

0,03

2

 

Benzo(a)pyren

m g/L

0,003

2

 

Benzo(b)fluoranthen, benzo(k)fluoranthen, benzo(ghi)perylen og indeno(1,2,3-cd)pyren

m g/L

0,03**)

2

 

Pesticider

m g/L

0,01**)

2

 

*) Som følge af de praktiske vanskeligheder med dokumentation af sT max dokumenteres i stedet sw. sw skal være mindre end anført værdi.

**) Krav gælder for enkelt komponenter



Bilag 1.4

Drikkevandskontrol

Parameter

Enhed

STmax

Analyse-
kvalitetsklasse

Analysemetode

Ledningsevne

mS/m

1,5

1

 

Farvetal

mg/L Pt

0,5

2

DS 289:1992

Turbiditet

FTU

0,015

2

DS/EN ISO 7027:2001, Sektion 6.3

Tørstof

mg/L

10

2

DS 204:1980

Svovlbrinte

mg/L S

0,015*)

2

DS 278:1976

Ilt

mg/L O2

0,06*)

2

Metodedatablad for oxygen

Klor, frit

mg/L Cl2

0,03

2

DS/EN ISO 7393-1:1985

DS/EN ISO 7393-2:1985

(spektrometrisk
metode)

Total klor

mg/L Cl2

0,03

2

DS/EN ISO 7393-1:1985

DS/EN ISO 7393-2:1985

(spektrometrisk
metode)

Bromat

mg /L BrO3

0,5

2

 

Aggressiv kuldioxid

mg/L CO2

2*)

2

DS 236:1977

Hydrogenkarbonat

mg/L HCO3

2

1

DS/EN ISO 9963-1

Carbonat

mg/L CO3

2

2

DS/EN ISO 9963-1

Chlorid

mg/L Cl

1,5

1

 

Sulfat

mg/L SO4

1,5

1

 

Fluorid

mg/L F

0,03

2

 

Calcium

mg/L Ca

1

2

 

Magnesium

mg/L mg

0,3

2

 

Natrium

mg/L Na

0,3

1

 

Kalium

mg/L K

0,06

2

 

Ammonium

mg/L NH4

0,003

2

Metodedatablad for ammonium

Nitrit

mg/L NO2

0,003

2

Metodedatablad for nitrit i grundvand og drikkevand

Nitrat

mg/L NO3

0,3

1

 

Ortho phosphat phosphor

mg/L P

0,003

2

Metodedatablad for opløst orthophosphat

Total phosphor

mg/L P

0,003

2

Metodedatablad for total phosphor i drikkevand

Ikke flygtigt organisk stof

NVOC

mg/L C

0,15

2

SM 5310 B

SM 5310 C

DS/EN 1484:1997

Cyanid

mg /L CN

1,5

2

SM 14:1975, 413 B og D

SM 16:1985, 412 E

Aluminium

m g/L

3

2

 

Antimon

m g/L

0,3

2

 

Arsen

m g/L

0,015

2

 

Barium

m g/L

3

2

 

Bly

m g/L

0,03

2

 

Bor

m g/L

3

2

 

Cadmium

m g/L

0,015

2

 

Chrom

m g/L

0,3

2

 

Jern, total

m g/L

3

2

 

Kobber

m g/L

3

2

 

Kviksølv

m g/L

0,003

2

 

Mangan

m g/L

0,6

2

 

Nikkel

m g/L

0,3

2

 

Selen

m g/L

0,3

2

 

Sølv

m g/L

0,3

2

 

Zink

m g/L

3

2

 

Flygtige organiske klorforbindelser

m g/L

0,03**)

2

 

Benzen

m g/L

0,03

2

 

Benzo(a)pyren

m g/L

0,003

2

 

Benzo(b)fluoranthen, benzo(k)fluoranthen, benzo(ghi)perylen og indeno(1,2,3-cd)pyren

m g/L

0,03**)

2

 

Pesticider

m g/L

0,01**)

2

 

*) Som følge af de praktiske vanskeligheder med dokumentation af sT max dokumenteres i stedet sw – sw skal være mindre end anført værdi

**) Krav gælder for enkelt komponenter



Bilag 1.5

Fersk overfladevand til fremstilling af drikkevand

Parameter

Enhed

STmax

Analyse-
kvalitetsklasse

Analysemetode

Ledningsevne

mS/m

1,5

1

 

Farvetal

mg/L Pt

1,5

2

DS 289:1992

Suspenderede stoffers tørstof

mg/L

1,5

2

DS/EN 872:2005

Ilt

mg/L O2

0,06*)

2

Metodedatablad for oxygen

Iltforbrug med kaliumdichromat, CODCr

mg/L O2

1,5

2

Metodedatablad for COD i ferskvand

Biokemisk iltforbrug, BI5

mg/L O2

0,15*)

2

Metodedatablad for BOD i ferskvand

Ikke flygtigt organisk stof, NVOC

mg/L C

0,15

2

SM 5310 B

SM 5310 C

DS/EN 1484:1997

Klorid

mg/L Cl

1,5

1

 

Sulfat

mg/L SO4

1,5

1

 

Fluorid

mg/L F

0,03

2

 

Ammonium

mg/L NH4

0,003

2

Metodatablad for ammonium i ferskvand

Nitrat

mg/L NO3

0,3

1

 

Total phosphor

mg/L P

0,003

2

Metodedatablad for total phosphor

Cyanid

µg/L CN

1,5

2

 

Antimon

µg/L

0,3

2

 

Arsen

µg/L

0,3

2

 

Barium

µg/L

3

2

 

Bly

µg/L

0,3

2

 

Bor

µg/L

3

2

 

Cadmium

µg/L

0,15

2

 

Chrom

µg/L

0,3

2

 

Jern, opløst

µg/L

3

2

 

Kobber

µg/L

1,5

2

 

Kviksølv

µg/L

0,003

2

 

Mangan

µg/L

1,5

2

 

Nikkel

µg/L

0,3

2

 

Selen

µg/L

0,3

2

 

Zink

µg/L

1,5

2

 

Flygtige organiske chlorforbindelser

m g/L

0,03**)

2

 

Benzen

m g/L

0,03

2

 

Benzo(a)pyren

m g/L

0,003

2

 

Benzo(b)fluoranthen,
benzo(k)fluoranthen,
benzo(ghi)perylen og
indeno(1,2,3-cd)pyren

m g/L

0,03**)

2

 

Pesticider

m g/L

0,01**)

2

 

*) Som følge af de praktiske vanskeligheder med dokumentation af sT max dokumenteres i stedet sw. sw skal være mindre end anført værdi i måleområdet (3 – 15)x sTmax.

**) Krav gælder for enkelt komponenter



Bilag 1.6

Lossepladsperkolat

Parameter

Enhed

STmax

Analyse-
kvalitetsklasse

Analysemetode

Ledningsevne

mS/m

1,5

1

 

Iltforbrug med kaliumdichromat, CODCr

mg/L O2

10

2

DS 217:1991*)

Biokemisk iltforbrug, BI5

mg/L O2

1

2

DS/EN 1899-1:1999

Ikke flygtigt organisk kulstof, NVOC

mg/L C

0,5

2

DS/EN 1484:1997

SM 5310 B

Alkalinitet

mmol/L

0,3

1

DS/EN ISO 9963-1

Klorid

mg/L Cl

3

1

 

Sulfat

mg/L SO4

1,5

2

 

Calcium

mg/L Ca

3

2

 

Magnesium

mg/L mg

0,3

2

 

Natrium

mg/L Na

3

2

 

Kalium

mg/L K

0,3

2

 

Ammonium nitrogen

mg/L N

0,3

2

Metodedatablad for ammonium

Kjeldahl nitrogen

mg/L N

1,5

2

DS 242:1988

Total nitrogen

mg/L N

1,5

2

Metodedatablad for total nitrogen

Total phosphor

mg/L P

0,01

2

Metodedatablad for total phosphor

Aluminium

µg/L

3

2

 

Arsen

µg/L

0,3

2

 

Bly

µg/L

0,3

2

 

Cadmium

µg/L

0,15

2

 

Chrom

µg/L

0,3

2

 

Jern, opløst

µg/L

30

2

 

Kobber

µg/L

3

2

 

Kviksølv

µg/L

0,03

2

 

Mangan

µg/L

10

2

 

Nikkel

µg/L

0,6

2

 

Zink

µg/L

3

2

 

*) Når kloridindholdet i perkolat overstiger 500 mg/L, anvendes DIN 38 409, Teil 1, 1980 til fjernelse af klorid, hvorefter slutbestemmelsen udføres som anført.



Bilag 1.7

Kontrol/overvågning af marint vand

Parameter

Enhed

STmax

Analyse-
kvalitetsklasse

Analysemetode

Salinitet

0,03

1

 

Ilt

mg/L O2

0,06**)

2

Metodedatablad for oxygen

Sulfid

mg/L S--

0,015

2

DS 278:1976

Biokemisk iltforbrug, BI5

mg/L O2

0,5**)

2

Metodedatablad for BOD5 i ferskvand og marint vand

Ikke flygtigt organisk kulstof (NVOC)

mg/L C

0,15

2

SM 5310 B

DS/ EN 1484:1997

Silicium

mg/L Si

0,01

2

Koroleff*)

Ammonium nitrogen

mg/L N

0,003

2

Metodedatablad for ammonium i marint vand

Nitrit+nitrat nitrogen

mg/L N

0,003

 

Metodedatablad for nitrit+nitrat

Total nitrogen

mg/L N

0,015

2

Metodedatablad for total nitrogen

Ortho phosphat phosphor

mg/L P

0,003

2

Metodedatablad for ortho phosphat

Total phosphor

mg/L P

0,003

2

Metodedatablad for total phosphor

Tributyltin

µg/L Sn

0,0015

3

 

Arsen

µg/L

0,15

3

 

Bly

µg/L

0,015

3

 

Cadmium

µg/L

0,0015

3

 

Chrom

µg/L

0,01

3

 

Kobber

µg/L

0,03

3

 

Kviksølv

µg/L

0,001

3

 

Nikkel

µg/L

0,03

3

 

Zink

µg/L

0,15

3

 

*) Metode angivet i Methods of Sea Water Analyses, Edited by K. Grasshoff, M. Ehrhardt, K. Kremling, 2. revised and extended edition 1983. Verlag Chemie

**) Som følge af de praktiske vanskeligheder med dokumentation af sT max dokumenteres i stedet sw. sw skal være mindre end anført værdi.



Bilag 1.8

Spildevand, urenset og renset

Parameter

Enhed

STmax

Analyse-
kvalitetsklasse

Analysemetode

Urenset spildevand

Iltforbrug med kaliumdichromat, CODCr

mg/L O2

10

2

Metodedatablad for CODCr i urenset spildevand

Biokemisk iltforbrug, BI5

mg/L O2

1

2

Metodedatablad for BOD i urenset spildevand

Ikke-flygtigt organisk stof, NVOC

mg/L C

1,5

2

SM 5310 B

DS/EN 1484:1997

Ammonium nitrogen

mg/L N

0,3

2

Metodedatablad for ammonium

Kjeldahl nitrogen

mg/L N

1

2

DS 242:1988

Total nitrogen

mg/L N

1,5

2

Metodedatablad for total nitrogen

Total phosphor

mg/L P

0,3

2

Metodedatablad for total phosphor

Renset spildevand

Ammonium nitrogen

mg/L N

0,03

2

Metodedatablad for ammonium

Total nitrogen

mg/L N

0,03

2

Metodedatablad for total nitrogen

Total phosphor

mg/L P

0,003

2

Metodedatablad for total phosphor

Iltforbrug med. kaliumdichromat, CODCr

mg/L O2

10

2

Metodedatablad for COD i renset spildevand

Biokemisk iltforbrug, BI5

mg/L O2

1

2

Reflab metode 2:2002**)

Ikke-flygtigt organisk stof, NVOC

mg/L C

0,15

2

SM 5310 B

DS/EN 1484:1997

Renset og urenset spildevand

Klorid

mg/L Cl

1,5

2

 

Sulfat

mg/L SO4

1,5

2

 

Suspenderede stoffers tørstof

mg/L

3

2

DS/EN 872:2005

Arsen

µg/L

0,3

2

Metodedatablad for metaller i spildevand

Bly

µg/L

1

2

Cadmium

µg/L

0,05

2

Chrom

µg/L

0,5

2

Kobber

µg/L

1

2

Nikkel

µg/L

1

2

Zink

µg/L

3

2

Kviksølv

µg/L

0,3

2

Metodedatablad for kviksølv i spildevand

Sølv

µg/L

1

2

Metodedatablad for sølv i spildevand

Tin

µg/L

1

2

Metodedatablad for tin i spildevand

*) Hvor der stilles krav til bestemmelse af BI5 uden tilsætning af ATU (u-modificeret BI5 ) anvendes DS/R 254:1977

**) Metoden kan hentes på Referencelaboratoriets hjemmeside: www.reference-lab.dk



Bilag 1.9

Svømmebassinkontrol

Parameter

Enhed

STmax

Analyse-kvalitetsklasse

Analysemetode

Frit klor

mg/L

0,15

2

DS/EN ISO 7393-1:1985

DS/EN ISO 7393-2:1985

(spektrometrisk
metode)

Total klor

mg/L

0,15

2

DS/EN ISO 7393-1:1985

DS/EN ISO 7393-2:1985

(spektrometrisk
metode)



Bilag 1.10

Kontrol af jord

Parameter

Enhed

STmax

Analyse-
kvalitetsklasse

Analysemetode

Tørstof

g/kg

3

2

DS 204:1980

Arsen

mg/kg TS

0,5

3

Metodedatablad for metaller i jord

Bly

mg/kg TS

1

3

Cadmium

mg/kg TS

0,02

3

Chrom

mg/kg TS

15/(1*) )

3

Kobber

mg/kg TS

15/(1*) )

3

Kviksølv

mg/kg TS

0,03/(0,02*) )

3

Litium

mg/kg TS

15

3

Molybdæn

mg/kg TS

0,15

3

Nikkel

mg/kg TS

1/(0,5*) )

3

Sølv

mg/kg TS

2

3

Tallium

mg/kg TS

0,03

3

Tin

mg/kg TS

15

3

Zink

mg/kg TS

15/(3*) )

3

Total nitrogen

g/kg TS

0,05

2

Metodedatablad for total nitrogen i jord

Total phosphor

g/kg TS

0,05

3

Metodedatablad for total phosphor i jord

*) Kvalitetskravværdier gældende for kontrol i forhold til Bekendtgørelse nr. 623 af 30/6/2003



Bilag 1.11

Sediment

Parameter

Enhed

STmax

Analyse-
kvalitetsklasse

Analysemetode

Tørstof

g/kg

3

1

DS 204:1980

Bly

mg/kg TS

0,1

3

Metodedatablad for metaller i sediment

Cadmium

mg/kg TS

0,03

2

Kobber

mg/kg TS

0,1

2

Kviksølv

mg/kg TS

0,003

3

Nikkel

mg/kg TS

0,1

3

Zink

mg/kg TS

0,03

2



Bilag 1.12

Slagger og flyveaske

Parameter

Enhed

STmax

Analyse-
kvalitetsklasse

Analysemetode

Tørstof

g/kg

3

1

EN 14346*)

*) Denne metode anvendes indtil CEN-standarden foreligger.



Bilag 1.13

Slam

Parameter

Enhed

STmax

Analyse-
kvalitetsklasse

Analysemetode

Tørstof

g/kg

0,3

1

DS 204:1980

Arsen

mg/kg TS

1

2

Metodedatablad for metaller i slam

Bly

mg/kg TS

2

2

Cadmium

mg/kg TS

0,03

2

Chrom

mg/kg TS

3

2

Kobber

mg/kg TS

30

2

Kviksølv

mg/kg TS

0,03

3

Nikkel

mg/kg TS

1

3

Zink

mg/kg TS

130

2

Total nitrogen

g/kg TS

1

2

Metodedatablad for total nitrogen i slam

Total phosphor

g/kg TS

0,2

2

Metodedatablad for total phosphor i slam



Bilag 1.14

Overvågning af jordvand, drænvand m.m.

Parameter

Enhed

STmax

Analyse-
kvalitetsklasse

Analysemetode

Ledningsevne

 

1,5

1

 

Iltforbrug med kaliumdichromat, CODCr

mg/L O2

1,5

2

Metodedatablad for COD i drænvand

Ikke-flygtigt organisk kulstof, NVOC

mg/L C

0,15

2

SM 5310 B

DS/EN 1484:1997

Alkalinitet

mmol

0,03

2

DS/EN 9963-1

Aciditet

mmol

0,03

2

DS 235:1978

Klorid

mg/L Cl

1,5

1

 

Sulfat

mg/L SO4

1,5

1

 

Calcium

mg/L Ca

1

2

 

Magnesium

mg/L Mg

0,3

2

 

Natrium

mg/L Na

0,3

1

 

Kalium

mg/L K

0,06

2

 

Ammonium nitrogen

mg/L N

0,003

2

Metodedatablad for ammonium nitrogen

Nitrat+nitrit nitrogen

mg/L N

0,003

1

Metodedatablad for nitrit+nitrat nitrogen

Total nitrogen

mg/L N

0,01

2

Metodedatablad for total nitrogen

Ortho phosphat phosphor

mg/L P

0,003

2

Metodedatablad for ortho phosphat phosphor

Total phosphor

mg/L P

0,003

2

Metodedatablad for total phosphor



Bilag 1.15

Overvågning af fersk overfladevand

Parameter

Enhed

STmax

Analyse-
kvalitetsklasse

Analysemetode

Ledningsevne

mS/m

1,5

 

 

Farvetal

mg/L Pt

1,5

1

DS 289

Suspenderede stoffers tørstof

mg/L

3

2

DS 207:1985

Suspenderede stoffers glødetab

mg/L

3

2

DS 207:1985

Ilt

mg/L O2

0,06*)

2

Metodedatablad for oxygen

Iltforbrug med. kaliumdichromat, CODCr

mg/L O2

2

2

Metodedatablad for COD i ferskvand

Biokemisk iltforbrug, BI5

mg/L O2

0,15*)

2

Metodedata

blad for BOD i ferskvand

Ikke flygtigt organisk kulstof, NVOC

mg/L C

0,15

2

SM 5310 B

DS/EN 1484:1997

Alkalinitet

0,5-6 mmol/L

 

mmol/L

 

0,015

 

2

 

DS/EN ISO 9963-1

Alkalinitet

<0,5 mmol/L

 

mmol/L

 

0,0015

 

2

 

DMU**

Total jern

mg/L

0,015

2

 

Ammonium nitrogen

mg/L N

0,003

2

Metodedatablad for ammonium

Nitrat+nitrit nitrogen

mg/L N

0,003

2

Metodedatablad for nitrit+nitrat

Total nitrogen

mg/L N

0,01

2

Metodedatablad for total nitrogen

Ortho phosphat phosphor

mg/L P

0,003

2

Metodedatablad for ortho phosphat

Total phosphor

mg/L P

0,003

2

Metodedatablad for total phosphor

*) Som følge af de praktiske vanskeligheder med dokumentation af sT max dokumenteres i stedet sw. sw skal være mindre end anført værdi.

**) Metode angivet i Teknisk rapport nr. 21 1988 fra Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium: Vand og sedimentanalyser i ferskvand. Særlige kemiske analyse- og beregningsmetoder.



Bilag 2

Mikrobiologiske målinger:

2.0 Definitioner

Parameter

Angiver den mikroorganisme/gruppe af mikroorganismer, som det kan være relevant at undersøge i et givet medium (vand, slam, jord o.l.).

Anvendelsesområde

Intervallet fra påvisningsgrænsen til den normalt målelige mængde af parameteren (mindste til højeste værdi) ved analyse af en dertil svarende prøvemængde.

Påvisningsgrænse

Den laveste enhedsmængde (CFU, MPN-værdi, osv.), som kan påvises ved brug af det foreslåede/anbefalede anvendelsesområde og den foreskrevne metode. Resultatet angives normalt som anført under »Parameter« i bilag 2.3 - 2.9.

Most Probable Number (MPN = Mest sandsynlige antal)

Ved MPN forstås det statistisk beregnede antal mikroorganismer, der kan påvises i en dyrkningsbouillon.

Membranfiltrering (MF)

Filtrering af en prøvemængde og dyrkning af de tilbageholdte mikroorganismer på filtret.

Colony forming unit (CFU)

Ved CFU forstås en kolonidannende enhed.

2.1 Laboratoriets analysekvalitet

Det er en forudsætning for angivelse af analysekvaliteten på mikrobiologiske analyser, at resultaterne logaritmeres, fordi logaritmerede resultater antages at være normalfordelte. Der anvendes titalslogaritmer af de enkelte kimtal, og disse angives med 3 decimaler. De 3 decimaler sikrer, at kimtal med to betydende cifre kan rekonstrueres entydigt.

Laboratoriets analysekvalitet skal leve op til metodens præcision, der udtrykkes ved repeterbarhedsstandardafvigelsen, sr og ved reproducerbarhedsstandardafvigelsen, s .

2.1.1 Kontrol med laboratoriets interne analysekvalitet:

Laboratoriets interne analysekvalitet angives ved standardafvigelsen for repeterbarheden, sr. Laboratoriet skal kunne sandsynliggøre, at dets repeterbarhedsstandardafvigelse, sr, ikke overstiger værdien sr - angivet i bilag 2.3 - 2.9 til bekendtgørelsen - for hver af de angivne analyseparametre.

Repeterbarhedsstandardafvigelsen er en standardafvigelse, sr, beregnet på målinger, som er udført under repeterbarhedsforhold. Ved repeterbarhedsforhold menes forhold, hvor gensidigt uafhængige analyseresultater opnås med den samme metode på identisk prøvemateriale i det samme laboratorium af samme laboratoriemedarbejder, der anvender samme udstyr.

Laboratoriet skal sikre sig, at repeterbarhedsstandardafvigelsen, sr, løbende er fastlagt inden for de seneste 4 år for alle metoder. Derudover skal alle laboratoriemedarbejderes repeterbarhedsstandardafvigelse bestemmes for hver af de følgende metodeprincipper: overfladeudsæd, dybdeudsæd, membranfiltrering og øvrige anvendte principper.

Repeterbarhedsstandardafvigelsen for en laboratoriemedarbejder bestemmes ved:

1: at hver laboratoriemedarbejder udfører en dobbeltbestemmelse af 10 forskellige prøver

I tilfælde af få prøver kan repeterbarhedsstandardafvigelsen bestemmes som følgende:

2: at hver laboratoriemedarbejder udfører 10 enkeltbestemmelser af en prøve

Til beregning af sr skal der, hvis analysen kræver fremstilling af fortyndingsrække, startes med fremstilling af 2 fortyndingsrækker (fremgangsmåde 1) eller 10 fortyndingsrækker (fremgangsmåde 2).

Hvis analysearbejdet normalt udføres af flere laboratoriemedarbejdere i fællesskab, og gruppens repeterbarhedsstandardafvigelse overholder de anførte krav, kræves ikke fastlæggelse af hver enkelt af disse laboratoriemedarbejderes repeterbarhedsstandardafvigelse.

2.1.1.1 Kontrol af repeterbarhedsstandardafvigelsen, sr, bestemt efter fremgangsmåde 1- angivet i 2.1.1 - skal foretages på følgende måde:

Der foreligger 10 kimtalspar (dobbeltbestemmelser) yi,1,yi,2 :

y1,1, y,1,2, y2,1, y2,2, y10,1, y10,2

Man går frem på følgende måde:

1. Kimtallene logaritmeres: xi,j = log10 (yi,j)

2. De ti differenser, di, beregnes: di = xi,1 – xi,2

3. Standardafvigelsen, s, beregnes: s = Ö ( Si di2 /20)

4. Kravværdien sr for repeterbarhedsstandardafvigelsen for den pågældende parameter fremgår af bilagets 2.3 - 2.9. Hvis skønnet s er mindre end sr, er kravet umiddelbart overholdt.

5. Hvis det under 3 beregnede estimat s tilfredsstiller uligheden

s2 /sr2 £ 2,37

anses analysekvaliteten for at være tilfredsstillende

6. Hvis

s2 /sr2 > 3,01

anses analysekvaliteten for at være utilfredsstillende, og der iværksættes korrigerende handlinger.

7. Hvis

2, 37 < s2 /sr2 £ 3,01

kaldes s2 for en strejfer (engelsk: straggler)

Hvis den umiddelbart foregående værdi af s også var en strejfer, anses analysekvaliteten for at være utilfredsstillende, og der iværksættes korrigerende handlinger.

I modsat fald anses analysekvaliteten for at være tilfredsstillende.

Det er forudsat, at antallet af frihedsgrader for den ved præstationsprøvningen opnåede værdi,sr, er 40. Antallet af frihedsgrader for det beregnede estimat af s er 10.

Der anvendes samme bedømmelseskategorier som ved præstationsprøvningerne, jvf. ISO 5725, dvs.

at resultater under 95% fraktilen er tilfredsstillende

at resultater mellem 95% og 99% fraktilen bedømmes som strejfere, dvs. værdier, der accepteres, når de optræder enkeltvis, idet de dog giver anledning til inspektion. Mens to i ubrudt følge resulterer i, at analysekvaliteten bedømmes som utilfredsstillende, og der skal iværksættes korrigerende handlinger

og

at resultater over 99% fraktilen bedømmes som outliers, dvs. resultater der ikke er acceptable.

De anførte grænser i ulighederne er således baseret på 95% og 99% fraktilerne i en c 2 (10) fordeling, justeret for, at kravværdien er fastsat som den øvre 90% fraktil for sr, opnået ved præstationsprøvninger og rundet op til to decimaler.

Det er forudsat, at der ikke er tale om kimtal tæt ved påvisningsgrænsen, idet det er en forudsætning for logaritmering og den efterfølgende statistiske behandling, at data ligger i et område, hvor de med tilnærmelse kan antages at være kontinuerte. Den angivne fremgangsmåde skal anvendes på kimtal, der er større end 10 gange påvisningsgrænsen.

2.1.1.2 Kontrol af repeterbarhedsstandardafvigelsen, sr, bestemt efter fremgangsmåde 2 - angivet i 2.1.1 - skal foretages på følgende måde:

Der foreligger 10 kimtal yi,: y1, y2, ..y10

Man går frem på følgende måde:

1. Kimtallene logaritmeres: xi = log10 (yi )

2. Standardafvigelsen s beregnes: s = Ö ( S i (xi - x)2 /(10-1)), hvor x er gennemsnittet af de

10 værdier, x = 1/10x Si xi

3. Kravværdien sr for repeterbarhedsstandardafvigelsen for den pågældende parameter fremgår af bilagets 2.3 - 2.9. Hvis skønnet s er mindre end sr, er kravet umiddelbart overholdt.

4. Hvis det under 2 beregnede estimat s tilfredstiller uligheden

s2 /sr2 £ 2,44

anses analysekvaliteten for at være tilfredsstillende

5. Hvis

s2 /sr2 > 3,12

anses analysekvaliteten for at være utilfredsstillende, og der iværksættes korrigerende handlinger.

6. Hvis

2,44 < s2 /sr2 £ 3,12

kaldes s2 /sr2 for en strejfer (engelsk: straggler)

Hvis den umiddelbart foregående værdi af s også var en strejfer, anses analysekvaliteten for at være utilfredsstillende, og der iværksættes korrigerende handlinger.

I modsat fald anses analysekvaliteten for at være tilfredsstillende.

Det er forudsat, at antallet af frihedsgrader for den ved præstationsprøvningen opnåede værdi, sr, er 40. Antallet af frihedsgrader for det beregnede estimat af s er 9.

Der anvendes samme bedømmelseskategorier som ved præstationsprøvningerne, jf. ISO 5725, dvs.

at resultater under 95% fraktilen er tilfredsstillende

at resultater mellem 95% og 99% fraktilen bedømmes som strejfere, dvs. værdier, der accepteres, når de optræder enkeltvis, idet de dog giver anledning til inspektion. Mens to i ubrudt følge resulterer i, at analysekvaliteten bedømmes som utilfredsstillende, og der skal iværksættes korrigerende handlinger

og

at resultater over 99% fraktilen bedømmes som outliers, dvs. resultater der ikke er acceptable.

De anførte grænser i ulighederne er således baseret på 95% og 99% fraktilerne i en c 2 (9) fordeling, justeret for, at kravværdien er fastsat som den øvre 90% fraktil for sr, opnået ved præstationsprøvninger og rundet op til to decimaler.

Det er forudsat, at der ikke er tale om kimtal tæt ved påvisningsgrænsen, idet det er en forudsætning for logaritmering og den efterfølgende statistiske behandling, at data ligger i et område, hvor de med tilnærmelse kan antages at være kontinuerte. Den angivne fremgangsmåde skal anvendes på kimtal, der er større end 10 gange påvisningsgrænsen.

2.1.1.3 MPN-kombinationer

Laboratoriet skal kunne dokumentere, at opnåede MPN-kombinationer kun undtagelsesvis (<5%) falder udenfor de klassificerede kombinationer nævnt i analysemetodernes MPN-tabeller.

2.1.2 Kontrol med laboratoriets eksterne analysekvalitet

Laboratoriet skal så vidt muligt én gang årligt deltage i præstationsprøvninger, der er egnet til at dokumentere analysekvalitetskravet i bilag 2.3 – 2.7. Laboratoriet skal vælge præstationsprøvninger, hvori udbyderen af præstationsprøvningen sikrer de fremsendte prøvningers homogenitet og stabilitet. Resultaterne af præstationsprøvningerne skal evalueres i form af en z-score. For hver parameter beregnes z-score som:

zi = (Xi -X)/ s

Hvor Xi er laboratoriets resultat for den specifikke parameter. X er et estimat for den sande værdi af den specifikke parameter, og s er reproducerbarhedsstandardafvigelsen.

Som estimat for den sande værdi af parameteren kan middelværdien af alle testresultaterne anvendes, såfremt testresultaterne er normalfordelte, og hvis ekstremresultaterne (outliers og stragglers) er fjernet fra data før beregningerne foretages.

Ved kvalitative analyser tillægges falsk-positive resultater z-værdien +2,5 og falsk-negative resultater z-værdien –2,5. Korrekte resultater tillægges z-værdien 0,0.

Tolkning af z-score:

|z|<2: Laboratoriets resultat afviger fra den sande værdi med mindre end 2 gange reproducerbarhedsstandardafvigelsen. Resultatet er tilfredsstillende. (Med normalfordelte resultater vil dette forekomme i 95% af tilfældene).

2<|z|<3: Resultatet er diskutabelt og kræver opfølgning. (Med normalfordelte resultater vil dette forekomme i ca. 5% af tilfældene).

|z|>3: Resultatet er utilfredsstillende. (Med normalfordelte resultater vil dette forekomme i 0,3% af tilfældene).

Laboratoriet skal sikre, at alle laboratoriemedarbejdere på lige fod udfører præstationsprøvninger.

2.1.3 Usikkerhedsbudgetter

Laboratorierne skal kunne dokumentere, at de som minimum har en relevant model for opstilling af usikkerhedsbudgetter for hver af de anvendte analyseprincipper: overfladeudsæd, dybdeudsæd og membranfiltrering.

Usikkerhedsbudgetterne skal opstilles i henhold til de af DANAK anerkendte principper.

Usikkerhedsbudgetter skal tages i anvendelse, såfremt en analyse ved den interne eller eksterne kvalitetskontrol viser sig at være ude af kontrol, og problemet ikke umiddelbart kan løses på anden vis.

2.1.4 Substratkontrol

Laboratorierne skal kunne dokumentere tilfredsstillende substratkontrol for alle anvendte substrater.

Der skal foruden fysisk kontrol anvendes semikvantitative eller kvantitative metoder til dokumentation af funktionaliteten, fx økometrisk kontrol eller Miles Misra.

Kontrolfrekvensen bør som minimum være per leverandørbatch, når der anvendes færdigblandede tørsubstrater, og minimum per fremstillet batch, når laboratoriet selv afvejer de indgående ingredienser. Disse frekvenser er under forudsætning af, at laboratoriets vandforsyning, vægte og driftskontrol af autoklavering er omfattet af god laboratoriepraksis, og dermed sikrer ensartede fremstillingsbetingelser fra gang til gang.

Substratkontrol skal udføres med relevante niveauer af kontrolorganismer, hvilket som hovedregel vil sige 10 - 100 cfu for positive kontrolstammer og 10.000 - 100.000 cfu for negative kontrolstammer. Det er især vigtigt, at analysemetoder baseret på flydende opformering (fx DS 2255 og DS 3030) udføres med lave niveauer af testorganismer, hvor risikoen for falsk negative resultater er størst.

Ved valg af ligeværdige substrater i forhold til angivelserne i analysemetoderne skal selv små forskelle vurderes nøje, fx små pH-forskelle i substrater med pH-baserede indikatorer.

2.1.5 Dokumentation

Laboratoriet skal dokumentere overholdelse af de i 2.1.1 og 2.1.2 angivne kvalitetskrav. Dokumentationen udformes i overensstemmelse med eventuelle retningslinier, der udarbejdes af DANAK.

2.2. Analysemetode

Analysemetoden angiver den bestemte metode, som laboratorierne skal bruge til de mikrobiologiske parametre - de såkaldte metoderelaterede parametre - hvor analyseresultatet er afhængig af den pågældende metode.

Hvis analysemetoden er markeret med *), betyder det, at der ikke er stillet krav til analysekvaliteten, da den pågældende metode har vist at være forbundet med stor usikkerhed. Metoden vil snarest blive erstattet af en bedre metode.

Såfremt der ikke er angivet en bestemt metode, eller der ikke foreligger et forslag til en DS-metode, kan alternative metoder anvendes, hvis Miljøstyrelsen underrettes herom og modtager den fornødne dokumentation til vurdering.

Såfremt en anden metode end de i 2.3 - 2.9 beskrevne ønskes anvendt, skal Miljøstyrelsen meddele dispensation hertil. Som minimum for at kunne meddele dispensation vil det blive krævet, at metoden er ligeværdig og sammenlignelig med den anviste metode. Det skal dog bemærkes, at der ikke meddeles dispensation for benyttelse af en anden metode, såfremt den anviste metode er en DS-metode eller en DS/EN-metode.

Producenter og leverandører kan indsende anmodning om godkendelse af metoder, der kan dokumenteres ligeværdige eller bedre end de angivne. Med anmodningen skal fremsendes videnskabeligt baseret dokumentation for metodens anvendelighed til - efter danske forhold - relevante matricer.



Bilag 2.3

Kontrol med saltvands- og ferskvandsområder

Parameter

Anvendelses-
område

Påvisningsgrænse

Analyse-
kvalitet

Sr

Analysemetode

Coliforme bakterier

(/100 mL)

<1- 20.000

1 CFU

0,157

Miljøstyrelsens modificerede metode 19971) (MF)

Termotolerante coliforme bakterier

(/100 mL)

<1- 2000

1 CFU

0,157

Miljøstyrelsens modificerede metode 19971) (MF)

Enterokokker

(/100 mL)

<1- 2000

1 CFU

0,113

DS/EN ISO 7899-2:2000

Vibrio vulnificus

(/100 mL)

 

1 CFU

 

DS 3030: 2002

Campylobacter

(/L)

 

1 CFU

 

ISO 17995:2005

(kvalitativt)

Salmonella

(/L)

 

1 CFU

 

DS 266:1988

(kvalitativt)

1) Metoden kan hentes på Miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk.



Bilag 2.4

Svømmebassinkontrol

Parameter

Anvendelses-
område

Påvisnings-
grænse

Analyse-
kvalitet

Sr

Analysemetode

Kimtal ved 370 C

(/100 mL)

<1 – 2000

1 CFU

0,106

DS 2217: 1999

(MF)

Pseudomonas aeruginosa

(/100 mL)

<1 - 200

1 CFU

 

DS/EN 12780:2004 (MF)

Enterokokker

(/100 mL)

<1 – 200

1 CFU

0,113

DS/EN ISO 7899-2:2000

(MF)

Legionella

(/L)

 

 

10 CFU

 

DS 3029:2001



Bilag 2.5

Drikkevandskontrol

Parameter

Anvendelses-
område

Påvisnings-
grænse

Analyse-
kvalitet

Sr

Analysemetode

Coliforme bakterier

(/100 mL)

<1 - 200

1 CFU

0,157

DS/EN 9308-1: 2001 2)

E. coli

(/100 mL)

<1 - 200

1 CFU

0,157

DS/EN 9308-1: 2001 3)

Kimtal v. 220 C

(/mL)

<1 – 2000

1 CFU

0,150

DS/EN ISO 6222:2000

Kimtal v. 370 C

(/mL)

<1 – 200

1 CFU

0,150

DS/EN ISO 6222:2000

Enterokokker

(/100 mL)

<1 – 2000

1 CFU

0,113

DS/EN ISO 7899-2: 2000

(MF)

Clostridium perfringens

(/50 mL)

<1 – 500

1 CFU

 

DS 2256:1983*)

Pseudomonas aeruginosa

(/100 mL)

<1 – 200

1 CFU

 

DS EN 12780:2004
(MF)

Legionella

(/L)

 

10 CFU

 

DS 3029:2001

Salmonella

(/5 L)

 

1 CFU

 

DS 266:1988

(kvalitativ*)

Campylobacter

(/L)

 

1 CFU

 

ISO 17995:2005

(kvalitativt)

Gær- og skimmelsvampe (/100 mL)

<1 - 100

1 CFU

 

Svensk standard

SS028192


2) Colilert Quanti Tray er godkendt som alternativ metode på basis af equivalence studie »Coliform bacteria and E. coli in drinking water«. Comparison of EU reference method with alternative methods. 2005.

3) Colilert Quanti Tray er godkendt som alternativ metode på basis af equivalence studie »Coliform bacteria and E. coli in drinking water«. Comparison of EU reference method with alternative methods. 2005.



Bilag 2.6

Spildevand, urenset

Parameter

Anvendelses-
område

Påvisnings-
grænse

Analyse-
kvalitet

Sr

Analyse-
metode

Coliforme bakterier

(/100 mL)

<20.000 - 16x108

20.000

 

DS 2255:2001

(MPN),*)

E. coli

(/100 mL)

<20.000 - 16x108

20.000

 

DS 2255:2001

(MPN),*)

Kimtal v. 220 C

(/mL)

<10 - 20x106

10 CFU

0,150

DS/EN ISO 6222:2000

Kimtal v. 370 C

(/mL)

<10 - 20x106

10 CFU

0,150

DS/EN ISO 6222:2000

Enterokokker

(/100 mL)

<10.000 - 20x108

10.000 CFU

0,113

DS/EN ISO 7899-2: 2000

(MF)

Clostridium perfringens

(/mL)

<10 - 50x105

10 CFU

 

DS 2256:1983*)

Salmonella

(/100 mL)

<2 - 1600

2

 

DS 266:1988

(MPN)



Bilag 2.7

Spildevand, renset

Parameter

Anvendelses-
område

Påvisnings-
grænse

Analyse-
kvalitet

Sr

Analyse-
metode

Coliforme bakterier

(/100 mL)

<200 - 16x107

200

 

DS 2255:2001

(MPN),*)

E. coli

(/100 mL)

<200 - 16x107

200

 

DS 2255:2001

(MPN),*)

Kimtal v. 220 C

(/mL)

<1 - 20x105

1 CFU

0,150

DS/EN ISO 6222:2000

Kimtal v. 370 C

(/mL)

<1 - 20x105

1 CFU

0,150

DS/EN ISO 6222:2000

Enterokokker

(/100 mL)

<100 - 20x107

100 CFU

0,113

DS/EN ISO 7899-2: 2000

(MF)

Clostridium perfringens

(/mL)

<1- 50x104

1 CFU

 

DS 2256:1983*)

Salmonella

(/100 mL)

<1-160

1

 

DS 266:1988

(MPN)



Bilag 2.8

Slam, kompost og biomasse

Parameter

Anvendelses-
område

Påvisnings-
grænse

Analyse-
kvalitet

Sr

Analyse-
metode

Enterokokker

(/mL eller /g)

<100 - 20x104

100 CFU

 

DS 2401:1999

Salmonella

(/100 g)

 

1 CFU

 

DS 266:1988

(kvalitativt)



Bilag 2.9

Sediment

Parameter

Anvendelses-
område

Påvisnings-
grænse

Analyse-
kvalitet

Sr

Analyse-
metode

Clostridium
perfringens

(/g)

<1 - 50x104

1 CFU

 

DS 2256:1983*)

Salmonella

(/100 g)

<1 - 530

1

 

DS 266:1988

(MPN)



Bilag 3

Prøvetagning

Miljøanalyser forudsætter en prøvetagning, der sikrer, at prøven er repræsentativ for det medium, hvorfra prøven udtages.

Mikrobiologiske prøver udtages som stikprøver. Stikprøver vil altid kun give et øjebliksbillede, der afspejler sammensætningen i mediet på tidspunktet for prøvetagningen.

Prøvetagning af slam og kompost foretages efter en metode, der angiver minimumkravene, og som anses for tilstrækkeligt detaljeret til formålet.

Prøvetagning inden for nedennævnte områder skal foretages som følgende:

Miljøprøve

Krævet prøvetagningsmetode

Anbefalinger*)

Kemiske miljøprøver:

 

 

Råvand (boringskontrol)

ISO 5667-11

GEUS’s seneste Teknisk Anvisning om Grundvandsovervågning

Drikkevand

DS/ISO 5667-5:2006

 

Fersk overfladevand til drikkevand

 

 

Spildevand

DS/ISO 5667-10:2004

Miljøstyrelsens seneste Teknisk anvisning om Punktkilder

Bassinvand

 

Miljøstyrelsens seneste Vejledning om Svømmebassiner

Slam og kompost

Vejledning: Plantedirektoratets minimumskrav til akkrediteret prøvetagningsforskrift for kommunalt spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald, Plantedirektoratet maj 1997.**)

 

Grundvand

ISO 5667-11

GEUS’s seneste Teknisk Anvisning om Grundvandsovervågning

Fersk overfladevand

Fersk sediment

 

DMU's seneste Teknisk anvisning: Overvågningsprogram for søer

Seneste Teknisk anvisning: NOVANA, vandløb, vandkemi og stoftransport

DMU's seneste teknisk anvisning: Overvågning af miljøfremmede stoffer i vandløb

Salt overfladevand

Salt sediment

 

DMU's seneste teknisk anvisning: Marin overvågning

For udtaget sediment ved klapning anvendes dog Miljøstyrelsens seneste vejledning om dumpning af optaget havbundsmeteriale – klapning.

Jordvand,drænvand m.m.

 

DMUs seneste anbefalinger: vedr. intensiv prøvetagning i LOOP dræn

DMUs seneste notat vedr. prøvetagning og kemiske analyse af drænvand i Landovervågningsoplandene

DMUs seneste notat vedr. drift af jordvandsstationer i Landovervågningsoplandene

Mikrobiologiske miljøprøver:

 

 

Badevand

ISO 19458:2006

Miljøstyrelsens seneste Vejledning om Badevand

Svømmebade

ISO 19458:2006

Miljøstyrelsens seneste Vejledning om Svømmebade

Drikkevand

ISO 19458:2006

 

Fersk overfladevand til drikkevand

ISO 19458:2006

 

Spildevand

ISO 19458:2006

 

Slam og kompost

Vejledning: Plantedirektoratets minimumskrav til akkrediteret prøvetagningsforskrift for kommunalt spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald, Plantedirektoratet maj 1997.

 

*) Tekniske anvisninger og notater findes på DMU's hjemmeside www.dmu.dk under Overvågning/NOVANA/Programbeskrivelse del 3/Delprogrammer

Miljøstyrelsens vejledninger findes på www.MST.dk under Udgivelser/Publikationsdatabase.

**) Findes på Plantedirektoratets hjemmeside www.pdir.dk under Blanketter/Gødning og slam/Vejledning i prøvetagning – Slam og kompost.



Bilag 4

Kvalitetskrav til »Miljømåling - ekstern støj«

4.1 Generelt

4.1.1 Overordnede krav m.v.

Støjmålinger, der udføres som grundlag for forvaltningsafgørelser i medfør af lov om miljøbeskyttelse og regler fastsat i medfør af denne lov, skal udføres som »Miljømåling - ekstern støj«.

Måleresultater (målerapporter) til de i bekendtgørelsens § 1 nævnte formål accepteres fra offentlige eller private laboratorier, der opfylder et af de to nedenstående krav:

1) Laboratoriet beskæftiger personer med gyldigt certifikat til »Miljømåling - ekstern støj«. Laboratoriet opfylder kravene i dette bilags afsnit 4.3. Laboratoriet deltager i de sammenlignende målinger og andre kvalitetskontrollerende aktiviteter, som Miljøstyrelsen arrangerer. Laboratoriet dækker konsekvenserne af fejlagtige måleresultater, evt. ved forsikring.

2) Laboratoriet er akkrediteret til »Miljømåling - ekstern støj«. Akkrediteringens metodeliste omfatter Miljøstyrelsens vejledninger og målemetoder. Laboratoriet deltager i de sammenlignende målinger og andre kvalitetskontrollerende aktiviteter, som Miljøstyrelsen arrangerer.

Miljøstyrelsen sørger for, at en liste over laboratorier, der opfylder ovenstående betingelser er offentligt tilgængelig. Kun laboratorier, som er anført på denne liste, må i forbindelse med laboratoriets navn anføre: Udfører »Miljømåling - ekstern støj« eller lignende.

Certificerede personer må anføre: Certificeret af (navnet på certificeringsorganet) til »Miljømåling - ekstern støj«.

Kravene til laboratorier, certificerede personer, rapportering og til certificerende organer er uddybende beskrevet i:

Udredning fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for støjmålinger om certificering til »Miljømåling - ekstern støj«.

Den gældende udgave af udredningen kan fås ved henvendelse til Referencelaboratoriet.

I denne udredning er ligeledes angivet emneområderne for certifikaters gyldighed samt rapporteringsforskrifter og krav til måleudstyr.

4.1.2 Definitioner

Ved »Miljømåling - ekstern støj« forstås en måling eller beregning af ekstern støj eller en måling af eksterne vibrationer, som

– er udført af laboratorier på ovennævnte liste som akkrediteret prøvning eller af certificerede personer,

– opfylder specifikke krav i den relevante vejledning fra Miljøstyrelsen, i den konkrete afgørelse eller i en alment accepteret måle- eller beregningsmetode,

– har et tilstrækkeligt omfang til at belyse de konkrete forhold, og

– er rapporteret fyldestgørende.

Kun rapporter, som opfylder disse krav, må mærkes »Miljømåling - ekstern støj«.

Ved en orienterende støjmåling forstås en måling, der er egnet til at fastslå, om det er rimeligt begrundet at kræve en »Miljømåling - ekstern støj« eller om myndigheden kan træffe sin afgørelse på grundlag af et faktisk skøn.

For at ubestemtheden på de orienterende målinger ikke skal medføre fejlagtige beslutninger om udførelse af »Miljømåling - ekstern støj«, skal de orienterende målinger udføres under en hyppigt forekommende høj støjbelastning. Hvis måleresultatet plus ubestemtheden ligger under støjgrænsen, kan udførelse af »Miljømåling - ekstern støj« udelades. Ubestemtheden skal inkludere alle bidrag hidrørende fra kildens driftstilstande, udbredelsesvejen samt metodik og udstyr brugt ved måling og analyse. Endvidere skal der tages hensyn til usikkerhed vedrørende tone- og impulstillæg. Orienterende målinger må kun udføres over små afstande.

4.2. Krav til certificerede personer

4.2.1 Kvalifikationer

For at kunne opnå og opretholde certifikat til »Miljømåling - ekstern støj« kræves det, at personen har tilstrækkelige kvalifikationer til at kunne udføre støjmålinger og rapportering heraf på en betryggende måde. Personen anses for at være kvalificeret, såfremt følgende krav er opfyldt.

– Der kræves indsigt i lydudbredelsesforhold og forståelse for de øvrige akustiske forhold, der har betydning for udførelsen af støjmålinger; herunder kræves erfaring i betjening af måleudstyr og kendskab til, hvordan udstyret kalibreres og vedligeholdes.

– Der kræves nøje kendskab til de tekniske og administrative forhold i Miljøstyrelsens vejledninger på støjområdet.

– Der kræves kendskab til og erfaring i vurdering af hvilke driftsforhold, der specielt har betydning for støjudsendelsen fra de støjkilder, der normalt forekommer indenfor certifikatets gyldighedsområde.

– Der kræves erfaring fra jævnlig beskæftigelse med støjmåling. For at kunne blive certificeret, skal ansøgeren i mindst 2 år have beskæftiget sig med støjmåling og tilsvarende sagsbehandling. Måleopgaverne bør ikke være begrænset til en enkelt branche eller en enkelt type af opgaver.

– Det kræves, at certificerede personer kan udforme en overskuelig og fyldestgørende støjrapport på dansk, jf. afsnit 4.3.4 i dette bilag.

Personer kan certificeres til »Miljømåling - ekstern støj« inden for et antal emneområder, jf. udredningen om certificering og skal kunne dokumentere kvalifikationer på disse områder.

Der kræves normalt en teknisk uddannelse som f.eks. ingeniør eller miljøtekniker. I tilfælde, hvor der ikke i undervisningen har indgået akustik og støj, skal uddannelsen være suppleret med efteruddannelse i støjmåling. Uddannelsen skal vedligeholdes ved deltagelse i kurser, emnedage, konferencer m.v.

4.2.2 Fagteknisk aktivitet

Det kræves, at certificerede personer er ansat i eller på anden måde knyttet til et laboratorium, der opfylder kravene i afsnit 4.3 for at blive optaget på den i afsnit 4.1.1 nævnte liste over godkendte laboratorier, således at disse personer har mulighed for at opretholde deres erfaring med »Miljømåling - ekstern støj«.

For at opretholde certifikatets gyldighed, bør certificerede personer udføre mindst 5 »Miljømåling - ekstern støj« pr. år. Hertil kommer måle-/beregningsopgaver inden for tilgrænsende områder. Det kan accepteres, at certificerede personer i en begrænset periode har mindre aktivitet. Certifikatet kan fornys eller påtegnes, når en certificeret person har udført mindst 9 »Miljømåling – ekstern støj« i løbet af de foregående 3 år, dog ikke under 2 målinger pr. år.

Den certificerede person skal deltage i de sammenlignende målinger og andre kvalitetskontrollerende aktiviteter, som Miljøstyrelsen arrangerer.

4.2.3 Ansvar

Den certificerede person angiver med sin underskrift på rapporter, at målinger og rapporter er retvisende, fyldestgørende og i overensstemmelse med gældende retningslinier, samt at målingerne er udført med egnet apparatur, der er inden for kalibreringsperiodens gyldighed og uden konstaterede fejl.

4.3 Krav til laboratorier

4.3.1 Laboratoriet

Certificerede personer skal have dedikation fra ledelsen til at udøve det faglige ansvar i forbindelse med »Miljømåling - ekstern støj«. Certificerede personer skal have mulighed for at sikre, at måleudstyret er tilstrækkeligt, at det er registreret, og at det vedligeholdes og kalibreres med passende intervaller, samt at kontrollere, at laboratoriets samling af vejledninger, bekendtgørelser o.l. vedrørende ekstern støj holdes løbende opdateret.

Laboratoriet skal være organiseret på en sådan måde, at målingerne kan udføres uvildigt og uafhængigt af særinteresser. Certificerede personers aflønning eller ansættelsesforhold må ikke kunne påvirkes af udfaldet af støjmålinger.

Laboratoriet skal desuden råde over relevant faglitteratur, samtlige Miljøstyrelsens vejledninger m.v. med relation til støjområdet samt gældende relevante love og bekendtgørelser.

Laboratoriet skal have et system til håndtering af klager over støjrapporter, herunder klager over fejl i rapporter.

Laboratoriet skal dække konsekvenserne af fejlagtige måleresultater, evt. ved forsikring.

4.3.2 Krav til målinger

»Miljømåling - ekstern støj« udføres som akkrediteret prøvning eller af certificerede personer og i henhold til Miljøstyrelsens vejledninger og retningslinier om ekstern støj eller efter Referencelaboratoriets offentliggjorte skriftlige anvisninger (f.eks. i »Orientering fra Referencelaboratoriet«).

Målingerne skal udføres således, at de kan skabe grundlag for en pålidelig behandling hos danske myndigheder af sager vedrørende ekstern støj. Rapporter og måleresultater skal give en retvisende og fyldestgørende beskrivelse af støjforholdene i den konkrete sag.

Der er ingen specifikke krav til omfang og måleubestemthed. Målinger skal i de enkelte sager udføres på en sådan måde og med så tilstrækkeligt omfang og nøjagtighed, at de er fyldestgørende til formålet. Der vil kunne accepteres større måleubestemthed, hvis støjbelastningen ligger langt fra støjgrænserne i en aktuel sag. Ubestemtheden skal dog altid anføres i forbindelse med måleresultaterne.

4.3.3 Krav til måleudstyr

Det kræves, at laboratoriet råder over tilstrækkeligt måleapparatur til at udføre målinger og analyser efter de metoder, som er angivet i Miljøstyrelsens vejledninger m.v. og som den/de certificerede personer har certifikat til at udføre eller som laboratoriet er akkrediteret til. Dette betragtes som opfyldt, hvis der mindst rådes over måleudstyr til:

– Akustisk kalibrering ved mindst en frekvens

– Måling af lydtrykniveau

– Måling af LAeq

– Niveauregistrering (kontinuert i mindst en time)

– Lydregistrering (digital eller analog optagelse, i mindst en time)

– Smalbåndsfrekvensanalyse

– Udstyr til måling af middelvind i 10 m højde

– 1/1-oktav filter til seriel eller parallel analyse

Der skal endvidere være mulighed for at udføre orienterende målinger af efterklangstid i forbindelse med indendørs støjmålinger.

Der bør være reservemuligheder og/eller mulighed for at måle i flere målepositioner samtidig.

Hvis der foretages vibrationsmålinger skal der ud over det allerede nævnte mindst være følgende til rådighed:

– Vibrationskalibrator

– Udstyr til måling af KB-vægtet accelerationsniveau

Måling af lydtrykniveau skal foretages således, at kravene i IEC 60651 type 1/1I eller IEC 61672 klasse 1 er opfyldt for den samlede målekæde, ligesom øvrigt udstyr skal overholde IEC 61672 klasse 1. Leq-måling skal foretages med udstyr, der opfylder IEC publikation 60804 type 1 eller IEC 61672 klasse 1. Akustiske kalibratorer skal opfylde kravene i IEC-publikation 60942 klasse 1 (eller have tilsvarende nøjagtighed). Oktavfiltre skal opfylde kravene i IEC-publikation 225 eller IEC 61260 klasse 1.

Det udstyr, der benyttes ved »Miljømåling - ekstern støj«, skal registreres systematisk. Apparaturet skal vedligeholdes forskriftsmæssigt, og der skal jævnligt foretages sporbar kalibrering. Kalibreringerne skal have et omfang, så det med rimelig sikkerhed dokumenteres, at apparaterne er i orden.

4.3.4 Krav til rapportering

Rapporter om »Miljømåling - ekstern støj« skal give en fyldestgørende dokumentation af de foretagne målinger, beregninger og vurderinger, hvor alle væsentlige forhold fremstår tydeligt. Det primære formål er, at rapporterne skal indeholde måleresultater og oplysninger i et sådant omfang og i en sådan kvalitet og med en sådan nøjagtighed, at rapporterne kan indgå som grundlag for en forsvarlig sagsbehandling hos myndighederne. Rapporterne skal have et omfang og en dokumentationsgrad, som er tilstrækkelig for evt. ankeinstansers behandling af den pågældende støjsag. Rapporterne skal være udformet på dansk på en klar og overskuelig måde.

Rapporten skal mærkes på forsiden »Miljømåling - ekstern støj«, og det skal fremgå, hvem der har udarbejdet den. Rapporten skal være entydigt pagineret, og det skal fremgå, hvor mange ark den består af. Hvis bilag ikke er pagineret fortløbende efter rapportens paginering, skal der være en bilagsfortegnelse.

Diagrammer og figurer skal have entydig angivelse af aksernes betydning og indeholde relevant måleteknisk dokumentation. Kortbilag skal være forsynet med målestok og nordpil. Eventuelle skitser skal være målsat og forsynet med nordpil.

Ud over de objektive data om støjforholdene (f.eks. støjniveauer, vindretning og -hastighed) og objektivt konstaterbare driftsforhold for støjkilderne (f.eks. antal maskiner i drift, omdrejningstal o.l.) skal der gives kvalificerede vurderinger og skøn i den udstrækning og efter de metoder, der er angivet i vejledninger og målemetoder. Det gælder f.eks. vurderinger af støjens indhold af hørbare toner og impulser og vurdering af, om virksomhedens drift under målingerne er repræsentativ for de driftstilstande, der giver anledning til gener eller klager. Det skal klart fremgå, at der er tale om måleteknikerens vurdering, og den skal så vidt muligt underbygges af objektive målinger.

Det kan desuden være relevant at medtage eventuelle parters vurdering af, om støjulemperne i måletidsrummet var repræsentative. Andre subjektive vurderinger bør normalt ikke medtages i rapporten. Indgår der alligevel - som supplerende oplysninger - subjektive vurderinger eller udsagn, som går ud over objektive iagttagelser, skal det tydeligt anføres, at disse ikke er en del af den tekniske rapport. Sådanne oplysninger må ikke fremtræde dominerende i forhold til rapportens øvrige indhold.

Hvis ikke alle oplysninger er tilvejebragt af den certificerede person, skal det klart fremgå, hvorfra oplysningerne stammer. Er der tale om specialanalyser fra et andet laboratorium eller en anden certificeret person, skal det klart fremgå hvilke resultater, der er fremkommet som underleverance. Der gøres særskilt rede for anvendelse af apparatur, måleubestemthed osv. for resultater fra underleverandører.

I tilfælde, hvor det vurderes hensigtsmæssigt, kan referenceværdien for lydtrykniveau angives ét sted i rapporten. Slutresultatet afrundes til hele dB. I mellemresultater bør decimaler medtages, så afrundingerne ikke bidrager til måleubestemtheden, og ved beregning af, hvorvidt en støjgrænse er signifikant overskredet medtages en decimal.

I forbindelse med rapportens konklusion sammenholdes måleresultater med tilhørende ubestemthed med de støjgrænser, der er gældende i den aktuelle sag.

Til støtte for myndighedernes vurdering af, hvorvidt en målerapport skal føre til et påbud eller et forbud, er det hensigtsmæssigt at lade rapporten ledsage af et skøn over mulighederne for at reducere støjen, den forventede virkning og de dermed forbundne omkostninger.

Ved rapportering af støjberegninger er det sjældent relevant at gøre detaljeret rede for, hvorledes beregningerne er udført. I mange tilfælde er det tilstrækkeligt at anføre navn på og version af det benyttede beregningsprogram. Derimod er det væsentligt at dokumentere alle beregningsforudsætninger. Det gælder såvel beregningsparametre som skøn og antagelser, der ligger til grund for beregningen. Beregningsparametre, som er tilvejebragt ved måling (f.eks. kildestyrker) skal dokumenteres fyldestgørende, herunder skal anvendte målemetoder angives.

4.4 Krav til certificeringsordningen

4.4.1 Certificeringsaktiviteter generelt

Certificeringen af personer til »Miljømåling - ekstern støj« skal ske i overensstemmelse med principperne i DS/EN ISO/IEC 17024 »Overensstemmelsesvurdering - Generelle krav til organer, der udfører certificering af personer«. Miljøstyrelsen kan udpege, jf. § 6, 2. pkt., det certificerende organ.

Vurdering, certificering og udstedelse af certifikater, skal foregå på en sådan måde, at alle involverede parter kan have tiltro til, at personer med gyldigt certifikat er kvalificerede til at udføre »Miljømåling - ekstern støj«.

Ved certificeringen af en person foretages en konstatering og attestation af, om vedkommende opfylder de krav, som er resumeret i dette bilags afsnit 4.2. Evt. tolkninger af kravene skal ske i samarbejde med Referencelaboratoriets styringsgruppe, og resultatet formuleres, så. andre organer kan komme til samme konklusion om, hvorvidt en ansøger opfylder kravene.

Certificeringsorganet skal have dokumenterede procedurer for bedømmelse af ansøgende personer, rapportvurderinger, behandling af resultater fra sammenlignende målinger og andre kvalitetskontrollerende aktiviteter. Endvidere skal der være procedurer for overvågning af de certificerede personer, samt indsigelsesprocedurer. En beskrivelse af certificeringssystemerne (evt. i form af certificeringsorganets kvalitetshåndbog), skal være tilgængelige.

Miljøstyrelsens referencelaboratorium for støjmålinger udarbejder og ajourfører en liste over certificerede personer med angivelse af hvilke emneområder, de er certificerede til. Listen skal være offentligt tilgængelig.

Certificering skal foretages inden for en rimelig tidsfrist, som ansøgeren på forespørgsel skal underrettes om. Certificeringsorganet skal have forholdsregler, som sikrer, at oplysninger opnået i forbindelse med certificeringsaktiviteterne, behandles fortroligt på alle niveauer organisationen. Et certificeringsorgan må ikke certificere egne medarbejdere eller personer, det ansætter, medmindre der i praksis ikke kan findes en tredje part, der kan foretage certificeringen.

4.4.2 Certifikater

Certifikatet skal identificere den person, det er udstedt til og de dokumenter, der beskriver certificeringsordningen samt det certificerende organ. Det skal på certifikatet endvidere anføres hvilke emneområder, certifikatet har gyldighed for.

Certifikatet skal angive en udstedelsesdato og en udløbsdato. Certifikater skal have en gyldighedsperiode på højest 3 år.

Grundlaget for vurderingen (Rapportgennemgang, evt. deltagelse i sammenlignende målinger o.l.) af ansøgerens kvalifikationer skal anføres i forbindelse med certifikatet.

Det skal anføres på certifikatet, at det er en betingelse for den fortsatte gyldighed, at den certificerede person deltager i de sammenlignende målinger, som Miljøstyrelsen arrangerer, eller andre kvalitetskontrollerende aktiviteter, samt, at den certificerede person er ansat i eller knyttet til et laboratorium fra den i afsnit 4.1.1 nævnte liste, så personen kan opretholde et aktivitetsniveau som angivet i afsnit 4.2.2.

Certificeringsorganet skal udøve kontrol med brugen af dets certifikater.

4.4.3 Administration af certifikater

Ved udstedelse og fornyelse af certifikater undersøges det om kravene, som er angivet i dette bilag og i udredningen om certificering, er opfyldt. Der lægges især vægt på kvaliteten af udførte målinger og rapporter. Resultaterne fra evt. deltagelse i sammenlignende målinger vurderes. Ansøgningsmaterialet skal belyse ansøgerens kvalifikationer med hensyn til udførelse af pålidelige og relevante målinger og udarbejdelse af fyldestgørende og overskuelige rapporter.

For at give mulighed for en kvalificeret vurdering må ikke alle rapporter være over enkle sager. Rapporterne skal være udformet som »Miljømåling - ekstern støj« og skal omfatte eksempler på både måling og beregning af ekstern støj, samt indeholde analyser ud fra lydregistreringer, toneanalyser og niveauregistreringer. Ved udstedelse af nye certifikater kan ansøgeren til brug for vurderingen evt. udforme rapporter om orienterende målinger som »Miljømåling - ekstern støj«.

Hvis det vurderes, at en certificeret person ikke længere opfylder kravene, som er anført i afsnit 4.2, skal certificeringsorganet inddrage eller undlade at forny certifikatet.

Hvis en certificeret person skifter ansættelsessted, medfører det ikke automatisk annullering af certifikatet. Fornyelse af certifikatet kan kun ske, såfremt certifikatindehaveren på sit nye ansættelsessted kan opfylde de krav og pligter, som er en forudsætning for fornyelsen, dvs. fortsat kan opretholde sin erfaring og træning ved udførelse af »Miljømåling - ekstern støj«.

Meddelelse om inddragelse eller ophør af et certifikat fremsendes til Referencelaboratoriet, den pågældende person samt til det laboratorium, hvortil personen er knyttet. Meddelelsen kan desuden offentliggøres og sendes til parterne i en evt. konkret sag.

4.4.4 Kontrol- og overvågningsaktiviteter

Kontrollen af, at de certificerede personer fortsat lever op til certificeringsordningens krav, udføres af certificeringsorganet efter retningslinierne i udredningen om certificering.

Kontrollen omfatter opfølgning overfor de certificerede personer på resultaterne af sammenlignende støjmålinger og andre kvalitetskontrollerende aktiviteter.

I forbindelse med fornyelse af certifikater skal certificeringsorganet indkalde støjrapporter til vurdering. Støjrapporter fra hver certificeret person skal vurderes med højst 3 års intervaller.



Bilag 5

Kvalitetskrav til driftslaboratorier på renseanlæg - inspektionsordning

5.1 Generelt

Inspektionsordningen kan efter ansøgning anvendes af alle driftslaboratorier på renseanlæg.

5.2 Krav til driftslaboratoriet

Driftslaboratoriet skal være organiseret på en sådan måde, at analyserne kan udføres uvildigt og uafhængigt af særinteresser. Ansattes aflønning eller ansættelsesforhold må ikke kunne påvirkes af antallet af udførte analyser eller de fundne resultater.

Driftslaboratoriet skal tilbyde adgang til vedligeholdelse af uddannelse ved deltagelse i relevante kurser, emnedage og lignende.

Driftslaboratoriet skal råde over en opdateret samling af vejledninger, instruktioner med videre om de aktuelle analyser.

Driftslaboratoriet skal udarbejde og vedligeholde kvalitetsdokumentation, der specifikt beskriver nedenstående forhold:

5.2.1 Driftslaboratoriets organisation og personale

Driftslaboratoriets organisation skal beskrives med angivelse af, hvilket ansvar og hvilke beføjelser den enkelte medarbejder har. Organisationen kan beskrives i et organisationsdiagram.

Driftslaboratoriet skal råde over en liste over samtlige medarbejdere, der udfører analysearbejde eller andet arbejde med relation til analyseaktiviteter. Desuden skal anføres, hvilke personer der er certificeret og hvilke analyseparametre, certifikatet omfatter.

5.2.2 Laboratorielokaler

Driftslaboratoriet skal råde over en tegning eller en liste over de lokaler, der anvendes til analysearbejde.

Laboratorielokalerne skal rengøres og vedligeholdes på en sådan måde, at lokalerne ikke påvirker kvaliteten af opnåede analyseresultater.

5.2.3 Metoder

Driftslaboratoriet skal råde over en liste over samtlige analysemetoder, der anvendes i forbindelse med analysearbejdet. Af listen skal følgende entydigt fremgå: koncentrationsinterval, reagensfabrikat, udgave og lignende.

5.2.4 Udstyr

Det kræves, at driftslaboratoriet råder over tilstrækkeligt udstyr til at udføre analyserne til ønsket analysekvalitet. Udstyret skal vedligeholdes forskriftsmæssigt, og der skal jævnligt foretages kalibrering i nødvendigt omfang.

Driftslaboratoriet skal udarbejde en liste over alt udstyr, der anvendes i forbindelse med analysearbejdet. Af listen skal følgende entydigt fremgå: identitet, fabrikat, typenummer, serienummer eller lignende, anskaffelsesår og udstyrets placering.

For hvert udstyr etableres en logbog, der ligeledes identificerer udstyret, og hvori al planlagt vedligeholdelse, herunder kalibrering, funktionskontrol med videre beskrives, samt hvori dokumentation af gennemført vedligeholdelse herunder kalibrering, funktionskontrol samt eventuel reparation anføres. Logbogen skal indeholde eller henvise til en vejledning i brug af udstyret.

Det skal klart fremgå af logbøgerne, hvem der har ansvar for vedligeholdelse og kontrol af hvilket udstyr.

Nyt udstyr eller udstyr, der har været ude af funktion, må ikke anvendes til analysearbejde, før det er godtgjort og dokumenteret, at udstyret fungerer i overensstemmelse med specifikationerne herfor.

5.2.5 Kemikalier og andre forbrugsmaterialer

Driftslaboratoriet skal føre journal over indkøbte kemikalier og andre forbrugsvarer samt dokumentere, hvornår disse kemikalier og varer er taget i brug og, såfremt det er relevant, også slutdato for holdbarhedsperiode.

5.2.6 Håndtering af prøver

Driftslaboratoriet skal udarbejde en beskrivelse af, hvordan prøverne transporteres, modtages, mærkes og opbevares inden analyse og eventuelt også efter analyse, og hvordan prøverne til slut bortskaffes.

Prøverne skal være entydigt mærket, således at forveksling med eventuelt andre prøver undgås. Transport og opbevaring skal ske på en sådan måde, at disse i mindst muligt omfang får indflydelse på efterfølgende analyser og dermed på analysekvaliteten.

Observationer, som tyder på usædvanlige prøver, skal noteres.

5.2.7 Dokumenthåndtering og dokumentkontrol

Samtlige kvalitetsstyringsdokumenter (procedurer, instruktioner mv.) skal forsynes med dato for ikrafttræden, versionsnummer, forfatter, sidenummer, det totale antal sider samt signatur af kompetent person.

Kvalitetsstyringsdokumenterne skal opdateres løbende.

Alene gældende versioner af dokumenterne skal forefindes i driftslaboratoriet. Udgåede versioner af dokumenterne skal opbevares i arkiv i mindst fem år.

5.2.8 Behandling af klager

Driftslaboratoriet skal føre journal over eventuelt modtagne klager samt i givet fald dokumentere, hvorledes klagerne er behandlet og herunder analyse af årsager og eventuelle muligheder for afhjælpning eller forebyggelse mod gentagelser.

5.3 Krav til kvalitetssikring

5.3.1 Laboratoriesammenligninger

Driftslaboratoriet skal deltage i de laboratoriesammenligninger (præstationsprøvninger), der er relevante i forhold til de analyser af spildevand, der er nævnt i bilag 6 afsnit 6.1, og som driftslaboratoriet ønsker dækket af inspektionsordningen.

Samtlige personer, der har et certifikat til analyse af prøver for de aktuelle analyser nævnt i bilag 6 afsnit 6.1, skal indsende underskrevne resultater i laboratoriesammenligninger. Såfremt analyserne udføres i et samarbejde, accepteres det, at personer fra samme laboratorium indsender enslydende analyseresultater. I sådanne tilfælde vil kun et sæt analyseresultater indgå i talbehandlingen.

5.3.2 Intern kvalitetskontrol

Analysernes kvalitet skal dokumenteres ved udførelse af intern kvalitetskontrol. Formålet med den interne kvalitetskontrol er at sikre og dokumentere kvaliteten af udført analysearbejde på det enkelte laboratorium.

Driftslaboratoriet skal have en procedure for gennemførelse af intern kvalitetskontrol.

I driftslaboratoriets interne kvalitetskontrol skal indgå analyse af certificeret referencemateriale. Referencematerialerne skal vælges på rimelige koncentrationsniveauer i forhold til de prøver, der analyseres. De opnåede analyseresultater skal dokumenteres. Analyse af referencemateriale udføres med en minimumsfrekvens, som fremgår af kvalitetsstyringsdokumenterne.

I tilfælde, hvor analyserne udføres som serier, f.eks. ved autoanalyser, skal det ved hver analyseserie vurderes og dokumenteres, om analysen fungerer eller ikke fungerer. Hvis analysen ikke fungerer, skal årsagen til afvigelsen opklares, og såvel analysen af prøverne som analysen af det certificerede referencemateriale skal gentages. Så vidt muligt skal årsagen opklares og dokumenteres. Et analyseresultat, der vurderes at kunne være fejlbehæftet, skal mærkes tydeligt.

Samtlige personer, der har certifikat til analyse af prøver for de aktuelle analyser i bilag 6, afsnit 6.1 skal bidrage med data i den interne kvalitetskontrol. Hvert datasæt i den interne kvalitetskontrol skal registreres med angivelse af, hvem der har udført den pågældende analyse.

5.4 Rapportering/registrering af resultater af driftsanalyser

Rapporter over opnåede analyseresultater skal være overskuelige og fyldestgørende.

Det primære krav er, at rapporterne skal indeholde analyseresultater og oplysninger i et sådant omfang og af en sådan kvalitet, at rapporterne kan indgå som grundlag for myndighedernes vurdering af et renseanlægs afløbskvalitet. Rapporterne skal således entydigt angive prøvetagningssted, tidspunkt for prøvetagningen og prøvens nummer.

Rapporterne skal være underskrevet af en person med gyldigt certifikat. Siderne skal være nummererede, og det totale antal sider påført på hver side, når en rapport består af flere sider.

Er der i forbindelse med analyseringen konstateret usædvanlige forhold, skal sådanne observationer ligeledes indgå i rapporten.

Kopi af rapporterne skal opbevares i driftslaboratoriet i mindst fem år.

5.5 Inspektion af driftslaboratorier

Inspektion af driftslaboratorier på renseanlæg skal foretages af et inspektionsorgan (type A, B eller C), der er akkrediteret til inspektion efter DS/EN ISO/IEC 17020: »Generelle kriterier for forskellige typer af organer, der foretager inspektion«. Akkrerediteringen skal være foretaget af DANAK, Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s (European co-operation for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

Inspektion og udarbejdelse af inspektionsrapporter skal foregå på en sådan måde, at alle involverede parter kan have tiltro til, at driftslaboratoriet opfylder krav som specificeret i nærværende bekendtgørelse. Ved inspektion af et driftslaboratorium foretages en konstatering af, om driftslaboratoriet opfylder de krav, som fremgår af afsnit 5.2 til 5.4. Eventuel fortolkning af kravene skal ske i samarbejde med Miljøstyrelsen, og resultatet formuleres således, at eventuelt andre inspektionsorganer kan komme til samme objektive konklusion om, hvorvidt driftslaboratoriet opfylder kravene.

Inspektionsorganet skal have udførligt dokumenterede procedurer for gennemførelse af inspektion. Endvidere skal der være indsigelsesprocedurer. En beskrivelse af inspektionsordningen skal være tilgængelig, f.eks. på inspektionsorganets hjemmeside.

Inspektionsorganet skal have en opdateret liste over driftslaboratorier, hvor det er konstateret, at kravene til driftslaboratorierne er opfyldt. Dato for seneste inspektion skal fremgå af listen. Listen skal være offentligt tilgængelig på internettet, f.eks. på inspektionsorganets hjemmeside.

Inspektionen af driftslaboratoriet foretages jævnligt, idet frekvensen afhænger af renseanlæggets størrelse, dog foretages inspektion mindst én gang hvert andet år. Inspektion skal finde sted rutinemæssigt på foranledning af driftslaboratoriet.

Inspektionsorganet kan før besøget kræve oplysning om driftslaboratoriets tilhørsforhold, organisation, personale, og lokaler og udstyr.

Foretagen inspektion beskrives i en inspektionsrapport.

Det skal af inspektionsrapporten fremgå, om driftslaboratoriet opfylder de krav, der fremgår af denne bekendtgørelse.

Rapporten sendes til driftslaboratoriet, og inspektionsorganet skal opbevare en kopi af rapport.



Bilag 6

Kvalitetskrav driftsanalyser - personcertificeringsordning for personale på renseanlæg

6.1 Generelt

Certificeringsordningen gælder for personer, der skal udføre driftsanalyser på et laboratorium på et renseanlæg.

Certificeringsordningen skal omfatte analyser, der udføres af driftslaboratorier på renseanlæg, og som vedrører afløbskvaliteten fra disse anlæg. Ordningen skal omfatte forenklede analysemetoder, hvor der benyttes færdige reagensblandinger.

Certificeringsordningen skal omfatte certificering til analyse af en eller flere af følgende analyseparametre:

– Ammonium nitrogen

– Nitrat nitrogen

– Total nitrogen

– Orthophosphat phosphor

– Total phosphor

– Kemisk oxygenforbrug (COD) efter ISO 15705.

6.2 Krav til kvalifikationer til certificerede personer

For at kunne opnå og oppebære et certifikat til udførelse af analyser på et driftslaboratorium af prøver fra renseanlæg kræves det, at personen har tilstrækkelige kvalifikationer til at kunne udføre analyserne samt rapportere resultaterne heraf på en betryggende måde.

For udstedelse af certifikat kræves dokumentation for, at personen har

A: Teknisk uddannelse som f.eks. laborant eller miljøtekniker eller tilsvarende baggrund baseret på praktisk erfaring inden for de seneste 4 år suppleret med relevant efteruddannelse eller

B: Bestået prøve, der viser opfyldelse af følgende krav:

– Indsigt i de forhold, der har betydning for udførelse og vurdering af analyser af prøver fra renseanlæg, herunder erfaring i betjening af udstyr og kendskab til, hvordan udstyret vedligeholdes.

– Kendskab til gennemførelse og vurdering af intern kvalitetskontrol

– Kendskab til udformning af rapporter over opnåede resultater.

Dokumentation af uddannelse og evt. kompetencegivende efteruddannelse angives ved henvisning til opnåede beviser eller deltagelse i relevante kurser, emnedage og lignende. Desuden kan medtages yderligere oplysninger, som kan belyse en persons uddannelse/kompetence og relevant erfaring.

Det er en betingelse for opretholdelse af et certifikat, at ansøgeren vedligeholder sin ekspertise og erfaring, f.eks. gennem ansættelse på et driftslaboratorium på et renseanlæg.

Desuden er det en betingelse for fortsat gyldighed af certifikatet, at den certificerede person kan dokumentere deltagelse i relevante laboratoriesammenligninger og andre kvalitetskontrollerende aktiviteter fastsat af Miljøstyrelsen samt dokumentere tilfredsstillende resultater i laboratoriets interne kvalitetskontrol. På f.eks. hjemmesiden www.eptis.bam.de er der oplysninger om udbudte præstationsprøvninger i bl.a. Danmark. Den certificerede person skal indsende en rapport med resultater fra laboratoriesammenligninger mv. til certificeringsorganet.

6.3 Krav til personcertificeringsordning

6.3.1 Generelle krav

Certificeringen af personer til analyse af prøver på driftslaboratorier på renseanlæg foretages af certificeringsorganer, der er akkrediteret til at certificere i overensstemmelse med bekendtgørelsens krav i henhold DS/EN ISO/IEC 17024: »Overensstemmelsesvurdering – Generelle krav til organer, der udfører certificering af personer«.

Vurdering, certificering og udstedelse af certifikater skal foregå på en sådan måde, at alle involverede parter kan have tiltro til, at personer med gyldigt certifikat er kvalificeret til at udføre de analyser, der fremgår af certifikatet.

Ved certificeringen af en person foretages en konstatering af, om vedkommende opfylder de krav, som fremgår af afsnit 6.2. Eventuel fortolkning af kravene skal ske i samarbejde med Miljøstyrelsen, og resultatet formuleres således, at eventuelt andre certificerende organer kan komme til samme objektive konklusion om, hvorvidt en ansøger opfylder kravene.

Certificeringsorganet skal have dokumenterede procedurer for vurdering af ansøgende personer. Endvidere skal der være procedurer for overvågning af de certificerede personer samt indsigelsesprocedurer. En beskrivelse af certificeringsordningen skal være tilgængelig, f.eks. via en hjemmeside.

Certificeringsorganet skal have en opdateret liste over personer med gyldigt certifikat med oplysninger om, hvilket område personerne er certificeret til. Listen skal være offentligt tilgængelig på internettet, f.eks. på certificeringsorganets hjemmeside.

6.3.2 Certifikater

Certifikatet skal identificere den person, det er udstedt til, og de dokumenter, der beskriver certificeringsordningen. Det skal fremgå af certifikatet, hvilke prøvetyper og analyseparametre og metoder certifikatet omfatter.

Certifikatet skal angive en udstedelsesdato og en udløbsdato. Certifikatet skal have en gyldighedsperiode på tre år.

Certifikatet skal angive navnet på det certificerende organ og navnet på det organ, der har akkrediteret det certificerende organ.

Det skal af certifikatet fremgå, at personen opfylder de kvalifikationskrav, der fremgår af denne bekendtgørelse.

6.3.3 Ove rv ågning

Certificeringsorganet skal årligt bekræfte, at de certificerede personer fortsat lever op til certificeringsordningens krav.

Overvågningen i certifikatets gyldighedsperiode omfatter bedømmelse af og opfølgning på resultaterne af laboratoriesammenligninger.

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand, (EF-Tidende 1998 nr. L 330, side 32), Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand, (EF-tidende 1991 nr. L 135, side 40) og Rådets direktiv 76/160/EØF af 8. december 1975 om kvaliteten af badevand, (EF-tidende 1976 nr. L 31, side 1).