Oversigt (indholdsfortegnelse)

   

Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om bygnings- og boligregistrering

Herved bekendtgøres lov om bygnings- og boligregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 12. september 2002, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 406 af 28. maj 2003, § 1 i lov nr. 601 af 24. juni 2005, § 1 i lov nr. 1429 af 21. december 2005, § 3 i lov nr. 575 af 6. juni 2007 og § 1 i lov nr. 1276 af 16. december 2009.

§ 1. Økonomi- og erhvervsministeren etablerer og driver et landsdækkende register med oplysninger om bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg m.v. Hver kommune fører dette register efter regler, der fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren.

Stk. 2. Bygnings- og Boligregistret (BBR) har til formål at

1) indeholde grunddata om bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg m.v.,

2) indeholde en entydig registrering af alle bygninger, bolig- og erhvervsenheder samt de i registret optagne tekniske anlæg og tekniske enheder m.v. samt de dertil knyttede adressebetegnelser og

3) stille data til rådighed for offentlige myndigheder, koncessionerede selskaber, personer og virksomheder.

Stk. 3. Udgifterne til registrets vedligeholdelse og drift afholdes af kommunalbestyrelsen. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om fordelingen af udgifterne mellem de enkelte kommuner.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren er dataansvarlig myndighed.

§ 1 a. Økonomi- og erhvervsministeren kan bemyndige en anden offentlig myndighed eller et privat selskab til at etablere, drive og udvikle registret. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for, hvordan myndigheden eller selskabet skal etablere, drive og udvikle Bygnings- og Boligregistret og udbyde driftsopgaverne efter stk. 2. Kravspecifikationer m.v. udarbejdes af myndigheden eller selskabet efter økonomi- og erhvervsministerens nærmere anvisninger.

Stk. 2. Myndigheden eller selskabet, der bemyndiges efter stk. 1, er forpligtet til at udbyde opgaven med etablering, drift og udvikling m.v. af registret med jævne mellemrum. Udbuddet skal følge de fællesskabsretlige regler for tildeling af offentlige kontrakter, der gælder for offentligretlige organer omfattet af udbudsdirektivet.

Stk. 3. Afgørelser, der træffes i forbindelse med gennemførelse af udbud efter denne lov og efter bestemmelser fastsat i medfør heraf, kan påklages til Klagenævnet for Udbud efter reglerne i lov om Klagenævnet for Udbud og bestemmelser i medfør heraf.

Stk. 4. Myndigheden eller selskabet skal stille registret gratis til rådighed for kommunerne til ajourføring, forespørgsler og udskrifter.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om levering af data fra registret.

Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren fører tilsyn med myndigheden eller selskabet, for så vidt angår registret. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om myndighedens eller selskabets oplysningspligt over for økonomi- og erhvervsministeren.

Stk. 7. Rigsrevisor kan kræve selskabets regnskab forelagt til gennemgang.

§ 2. I Bygnings- og Boligregistret skal registreres oplysninger om:

1) hver enkelt bygnings identifikation, opførelsesår, beliggenhed, størrelse, tekniske forhold, indretning, installationer, energiforsyning og anvendelse og om

2) hver enkelt bolig- eller erhvervsenheds identifikation, oprettelsesår, størrelse, huslejeforhold, indretning, installationer, energiforsyning og anvendelse.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om registrering af andre oplysninger om bygnings- og boligforhold samt af tekniske anlæg m.v., som har betydning for varetagelsen af opgaver, der påhviler offentlige myndigheder eller har anden væsentlig samfundsmæssig interesse.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan på eget initiativ og for egen regning opbygge administrative systemer oven på Bygnings- og Boligregistrets grænseflade.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren og justitsministeren fastsætte særlige regler for registrering af oplysninger vedrørende ejendomme, bygninger samt tekniske anlæg m.v., der anvendes af Forsvarsministeriet og Justitsministeriet.

§ 3. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sikre den fornødne entydighed og kvalitet i registreringen af bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg m.v.

Stk. 2. Kommunen har efter forudgående underretning, uden retskendelse og mod forevisning af behørig legitimation adgang til enhver ejendom med henblik på udvendig besigtigelse og opmåling for at tilvejebringe oplysninger til brug for registreringen i Bygnings- og Boligregistret. Kommunen kan ved formodning om, at der er væsentlige afvigelser i oplysninger, som ejeren er pligtig til at afgive, med retskendelse få adgang til indvendig besigtigelse og opmåling.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fører tilsyn med kommunernes føring af Bygnings- og Boligregistret samt med kommunernes indsats med rettidig indberetning og opfølgning på oplysninger i Bygnings- og Boligregistret.

Stk. 4. Kommunerne skal efter anmodning fra økonomi- og erhvervsministeren udlevere oplysninger, data og dokumenter, som er nødvendige for udøvelse af tilsynet.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren og kommunerne kan samkøre oplysninger fra andre datakilder med Bygnings- og Boligregistret for at sikre tilstrækkelige og korrekte oplysninger til brug for registreringen.

Stk. 6. Registrets oplysninger må ikke benyttes til kontrol med energiforbrug.

§ 3 a. Kommunalbestyrelsen fastsætter navne på offentlige veje, jf. § 1 i lov om offentlige veje.

Stk. 2. For hovedlandeveje fastsættes navne dog efter forhandling med Vejdirektoratet.

Stk. 3. Et vejnavn, som allerede findes inden for det pågældende postnummer, må ikke fastsættes til en anden vej inden for samme postnummer.

§ 3 b. Kommunalbestyrelsen fastsætter de enkelte husnumre for bebyggede ejendomme med adgang til offentlig vej og andre ejendomme, der er udstykket med henblik på bebyggelse, og hvor der er adgang til vejen. For hovedlandeveje kan husnumre dog kun fastsættes efter samtykke fra Vejdirektoratet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte husnumre for ubebyggede arealer, anlæg m.v., som har adgang til offentlig vej. For hovedlandeveje kan husnumre dog kun fastsættes efter samtykke fra Vejdirektoratet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ændre de enkelte husnumre, for hovedlandeveje dog kun efter samtykke fra Vejdirektoratet.

§ 3 c. Ejere af ejendomme skal opsætte husnummerskilte, som angiver de af kommunalbestyrelsen fastsatte husnumre på en sådan måde, at disse er synlige fra det adgangsgivende vejareal.

Stk. 2. Nærmere bestemmelser om udførelse og anbringelse af skilte med husnumre samt belysning af husnummerskilte kan fastsættes af kommunalbestyrelsen, for hovedlandeveje dog kun efter forhandling med Vejdirektoratet.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen kan kræve, at der ved ejerens foranstaltning og på dennes bekostning skal opsættes skilte med angivelse af de fastsatte dørbetegnelser.

§ 3 d. §§ 3 a-3 c finder tilsvarende anvendelse på private fællesveje, jf. § 2 i lov om private fællesveje.

Stk. 2. For private veje, interne veje, torve, pladser og lign. kan kommunalbestyrelsen efter samråd med den enkelte grundejer fastsætte vejnavne og husnumre, jf. §§ 3 a og 3 b.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at private veje m.v., jf. stk. 2, for hvilke der er fastsat husnumre, ved ejerens foranstaltning og for dennes bekostning skal forsynes med vejnavneskilte, som udformes og belyses efter samme regler, som gælder for den øvrige vejnavneskiltning i området.

§ 3 e. Kommunalbestyrelsen fastsætter adressebetegnelser for de enkelte bygninger, bolig- og erhvervsenheder, tekniske anlæg samt tekniske enheder m.v.

Stk. 2. Adressebetegnelsen for den enkelte bygning og for det enkelte tekniske anlæg m.v. består af postnummer, vejnavn samt husnummer inklusive eventuelt bogstav. I bygninger og tekniske anlæg m.v., hvortil der er mere end én hovedadgangsvej, kan der fastsættes en selvstændig adressebetegnelse til hver enkelt adgangsvej.

Stk. 3. Adressebetegnelsen for de enkelte enheder kan bestå af etagebetegnelse samt sidebetegnelse eller dørnummer.

§ 3 f. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om tildeling og ændring af adressebetegnelser samt skiltning hermed, jf. §§ 3 a-3 e, samt om yderligere krav til sikring af adressebetegnelsernes geografiske entydighed og deres registrering.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter aftale med de dataansvarlige myndigheder fastsætte regler om, at registreringen efter stk. 1 skal tilknyttes andre administrative betegnelser som matrikelnummer, bygningsnummer, ejendomsnummer og lign.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren og justitsministeren fastsætte særlige regler for tildeling og ændring af adresser vedrørende ejendomme, bygninger samt tekniske anlæg m.v., der anvendes af Forsvarsministeriet og Justitsministeriet.

Stk. 4. Det påhviler økonomi- og erhvervsministeren at træffe foranstaltninger for at sikre, at oplysninger om postnumre og deres geografiske afgrænsning er til rådighed for brugerne.

§ 3 g. Uenighed mellem kommuner eller mellem en kommune og Vejdirektoratet om fastsættelse af vejnavne afgøres af økonomi- og erhvervsministeren.

§ 4. Offentlige myndigheder samt ejere af registrerede bygninger, enheder m.v. skal efter regler, der fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren, meddele oplysninger til brug for registrets drift.

Stk. 2. Offentlige og private virksomheder m.fl. kan efter regler, der fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren, meddele oplysninger til brug for registrets drift.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om eventuelt vederlag for oplysninger meddelt efter stk. 2.

Stk. 4. Virksomheder, der leverer elektricitet, fjernvarme, naturgas, bygas eller fyringsolie til hel eller delvis opvarmning, skal efter regler, der fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren, meddele oplysninger om den enkelte slutbrugers forbrug til brug for registrets drift.

§ 5. På begæring af offentlige myndigheder skal der fra registret meddeles sådanne oplysninger, som har betydning for en sags afgørelse eller for myndighedens virksomhed.

Stk. 2. Koncessionerede selskaber har på begæring ret til at gøre sig bekendt med de i Bygnings- og Boligregistret registrerede aktuelle oplysninger, der er af betydning for en sags afgørelse eller for selskabets virksomhed.

Stk. 3. Virksomheder m.v. har på begæring ret til at gøre sig bekendt med de i Bygnings- og Boligregistret registrerede aktuelle oplysninger til brug i den normale drift af virksomheder m.v. af den pågældende art eller til brug i andet lovligt øjemed.

Stk. 4. Private personer har på begæring ret til at gøre sig bekendt med de i Bygnings- og Boligregistret registrerede aktuelle oplysninger.

Stk. 5. Personhenførbare oplysninger om energiforbrug fra Bygnings- og Boligregistret kan kun videregives til ejendommens ejer, offentlige myndigheder og den Offentlige InformationsServers datadistributører.

§ 6. Oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret kan anvendes med henblik på markedsføring under iagttagelse af reglerne herom i lov om behandling af personoplysninger og lov om markedsføring.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren og justitsministeren fastsætte særlige regler for videregivelse af oplysninger vedrørende ejendomme, bygninger samt tekniske anlæg m.v., der anvendes af Forsvarsministeriet og Justitsministeriet.

Stk. 3. Oplysninger om ejeres og lejeres økonomiske forhold og om forhold, der i øvrigt har væsentlig betydning for beskyttelse af ejeres og lejeres interesser, må ikke videregives. Økonomi- og erhvervsministeren kan dog fastsætte regler om, at videregivelse af sådanne oplysninger kan ske på nærmere vilkår.

Stk. 4. Oplysninger, der er afgivet fra Bygnings- og Boligregistret, skal opbevares forsvarligt.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om opbevaring, anvendelse, tilintetgørelse og videregivelse af oplysninger efter § 5 og § 6, stk. 1-4.

Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om vederlag for registrets ydelser, herunder vederlag for ejeres og lejeres indsigtsret.

§ 7. Det påhviler økonomi- og erhvervsministeren at søge gennemført sådanne regler eller foranstaltninger, at der i videst muligt omfang sker en samordning og forenkling af registreringen af oplysninger vedrørende fast ejendom og andre stedbestemte oplysninger.

Stk. 2. Det påhviler økonomi- og erhvervsministeren at udforme en entydig fælles ejendomsreference og stille den til rådighed for registrering af oplysninger om ejendomme.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med de berørte ressortministre nærmere regler for registrering og anvendelse af den fælles ejendomsreference.

Stk. 4. Det påhviler økonomi- og erhvervsministeren i videst muligt omfang at fremme udveksling af oplysninger mellem registre indeholdende oplysninger som nævnt i stk. 1 og registre indeholdende oplysninger om personer og virksomheder.

Stk. 5. Det påhviler økonomi- og erhvervsministeren at etablere rammer og vilkår for videregivelsen af oplysninger efter stk. 1, der sikrer, at disse oplysninger er tilgængelige på en enkel og sikker måde.Hvis modtagelse af oplysninger efter stk. 1 er pålagt en afgift efter anden lovgivning, kan økonomi- og erhvervsministeren hos modtageren af oplysningerne opkræve et tilsvarende beløb til dækning af afgiften. Økonomi- og erhvervsministeren kan endvidere opkræve et gebyr hos brugere af tjenester, der etableres med henblik på videregivelse af oplysninger til brug ved handel med fast ejendom m.v., til dækning af omkostningerne til etablering, drift, vedligeholdelse, udvikling og administration af tjenesterne.

§ 8. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

1) undlader rettidigt at meddele oplysninger, der afkræves efter § 4, stk. 1 og 4,

2) afgiver urigtige oplysninger til Bygnings- og Boligregistret,

3) uden tilladelse skaffer sig oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret,

4) overtræder vilkår for behandlingen af meddelte oplysninger eller

5) undlader at opsætte korrekt husnummerskilt i overensstemmelse med § 3 c, stk. 1.

Stk. 2. I de forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 9. I sager om overtrædelse af § 3 c, stk. 1, og § 4, stk. 1, samt overtrædelser af forskrifter udstedt i henhold til loven, kan kommunen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt vedkommende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen på højst 5.000 kr.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Provenuet fra vedtagne bødeforlæg efter stk. 1 fordeles efter økonomi- og erhvervsministerens nærmere bestemmelser mellem staten og den pågældende kommune.

§ 9 a. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter §§ 3 a-3 e kan påklages til økonomi- og erhvervsministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. For beslutning, hvorom der er udfærdiget offentlig kundgørelse, regnes klagefristen fra offentliggørelsen. Når der er særlig grund dertil, kan klagemyndigheden se bort fra overskridelse af klagefristen.

Stk. 3. Afgørelser, som kan påklages, skal indeholde oplysning om, til hvilken myndighed klage kan ske, og om fristen for indgivelse af klage.

Stk. 4. Klage over en beslutning fritager ikke klageren for at efterkomme denne. Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen skal have opsættende virkning.

Stk. 5. Afgørelser, der kan påklages efter stk. 1, kan ikke indbringes for domstolene, før klageadgangen er udnyttet. Søgsmål skal være anlagt inden 6 måneder efter, at klagemyndighedens afgørelse er meddelt.

Stk. 6. Henlægger økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til Erhvervs- og Byggestyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 10. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.


Lov nr. 406 af 28. maj 20031) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juni 2003.


Lov nr. 601 af 24. juni 20052) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.


Lov nr. 1429 af den 21. december 20053) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2006. § 1, nr. 124), træder dog først i kraft den 1. marts 2006.

Stk. 2. Det nye landsdækkende bygnings- og boligregister, jf. denne lovs § 1, nr. 15), sættes i drift den 1. juli 2007. Økonomi- og erhvervsministeren kan dog fastsætte et senere tidspunkt for idriftsættelsen. Kommunerne fortsætter med at føre de eksisterende bygnings- og boligregistre efter det hidtil gældende § 1, stk. 1, i lov om bygnings- og boligregistrering frem til idriftsættelsen af det nye landsdækkende register.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte særlige overgangsregler i forbindelse med etableringen af det nye landsdækkende bygnings- og boligregister.

Stk. 4. Regler, der er fastsat i medfør af det hidtil gældende § 1, stk. 1, i lov om bygnings- og boligregistrering, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat i medfør af lovens § 1, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15).


Lov nr. 575 af den 6. juni 20076) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2008.

Stk. 2. (udelades)


Lov nr. 1276 af den 16. december 20097) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2010

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 8. februar 2010

Lene Espersen

/ Finn Lauritzen

Officielle noter

1) Lovændringen vedrører § 9 a, stk. 6.

2) Lovændringen vedrører § 3 a, stk. 2 og 3, § 3 b, § 3 c, stk. 2, § 3 e, stk. 2, § 3 f, stk. 1, 2 og 4, og § 3 g.

3) Lovændringen vedrører § 1, stk. 1 og 3, § 1 a, § 2, stk. 3, § 3, § 3 b, stk. 2 og 3, § 3 c, stk. 1, 2 og 3, § 3 d, stk. 3, § 7 stk. 3, og § 9, stk. 1.

4) Lovændringen vedrører § 9, stk. 1.

5) Lovændringen vedrører § 1, stk. 1.

6) Lovændringen vedrører § 7, stk. 2-5.

7) Lovændringen vedrører § 2, stk. 1, § 2, stk. 4, § 3, stk. 5 og 6, § 3 f, stk. 1 og 3, § 4, stk. 4, § 5 stk. 5, § 6, stk. 2, § 7, stk. 5, § 8 stk. 1, og § 9, stk. 1 og 4.