Den fulde tekst

Skriftlig fremsættelse (14. januar 2010)

Miljøministeren (Troels Lund Poulsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om Natur- og miljøklagenævnet

(Lovforslag nr. L 103).

Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Natur- og miljøklagenævnet m.v.)

(Lovforslag nr. L 104).

Ved de to lovforslag sammenlægges Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet til det nye Natur- og miljøklagenævn.

Formålet er at forenkle, styrke og effektivisere behandlingen af klagesagerne.

Forslaget indgår i regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” fra november 2007 og udmønter en aftale mellem regeringen og DF om modernisering af klagesystemet på natur- og miljøområdet og styrkelse af borgernes retsstilling.

Det nye samlede klagenævn vil være en fordel i sager, der har en tværgående problemstilling, fordi alle medarbejdere er samlet i ét sekretariat under én fælles formand. Det betyder, at ekstra kræfter kan sættes ind der, hvor der er mest brug for det.

Lovforslaget betyder også, at de grønne organisationer, som for eksempel Danmarks Naturfredningsforening, bliver ligestillet med erhvervsorganisationerne og får adgang til at indstille til ministeren, hvilke sagkyndige der skal sidde i nævnet.

Det fastholdes, at de beskikkede sagkyndige medlemmer af nævnet udpeges på grund af deres faglighed og ikke som interesserepræsentanter.

Det foreslås i den forbindelse, at der fremover kun skal være én liste, hvortil både erhvervsorganisationerne og de grønne organisationer indstiller medlemmer.

Herudover lægger lovforslagene op til etablering af et såkaldt kombinationsnævn. Derved sikres bevaring af både sagkyndig viden og lægmands- og dommermedvirken i klagesagsbehandlingen.

Kombinationsnævnet indebærer, at nævnet har to forskellige sammensætninger, som dels er en sagkyndig sammensætning, hvor nævnet sammensættes med formanden og et antal beskikkede sagkyndige medlemmer (svarende til Miljøklagenævnet), og dels en læg sammensætning, hvor nævnet sammensættes med formanden og syv medlemmer udpeget af Folketinget og to højesteretsdommere (svarende til Naturklagenævnet).

Den eksisterende sagsfordeling videreføres på de fleste områder, således at nævnet som udgangspunkt sammensættes med sagkyndige i de sager, der i dag behandles af Miljøklagenævnet, og med læge medlemmer og dommere i de sager, hvor Naturklagenævnet i dag har kompetencen.

Formanden træffer i dag afgørelse på nævnets vegne i størstedelen af de sager, der indbringes for de to nævn. Med henblik på øget effektivitet og kortere sagsbehandlingstider lægger lovforslaget op til, at denne praksis videreføres i det nye nævn, og at formandskompetencen udvides til også at omfatte sager efter de få love, hvor formandskompetencen i dag mangler, samt at formanden får kompetence til i særlige tilfælde at flytte en sag fra den ene nævnssammensætning til den anden og beslutte, at en sag skal afgøres af nævnet med både den sagkyndige og den læge sammensætning.

Blandt de sagkyndige medlemmer af nævnet nedsættes visitationsudvalg. Formanden orienterer visitationsudvalgene og/eller den læge sammensætning af nævnet om, hvilke sager formanden har visiteret til formandsafgørelse henholdsvis til behandling af nævnet med en anden sammensætning end den i lovgivningen forudsatte.

Lovforslaget bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om klagegebyr. I dag opkræves der ikke gebyr i sager ved Miljøklagenævnet. Det er hensigten, at der indføres et ensartet klagegebyr i forhold til alle klagesager. Visse sagskategorier vil dog blive undtaget fra klagegebyr. Det gælder f.eks. de eksisterende undtagelser fra betaling af gebyr til Naturklagenævnet (ekspropriationssager, fredningssager m.v.).

Ministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Idet jeg i øvrigt kan henvise til lovforslagene med tilhørende bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.