Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om klitfredning 1)

 

I medfør af § 8, stk. 6 og 7, § 27, stk. 3, § 70, § 78, stk. 5, § 87, stk. 4, og § 89, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 1571 af 20. december 2006, fastsættes:

Kapitel 1

Klitfredning

§ 1. Udover de forbud, der er nævnt i § 8, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse, er det på klitfredede arealer, jf. 8, stk. 2, i lov om naturbeskyttelse, ikke tilladt at

1) fjerne eller beskadige træer, planter eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning,

2) køre med motorkøretøjer, herunder knallerter, uden for lovligt anlagte veje,

3) campere, opstille telte, bænke eller faste indretninger,

4) foretage gravearbejde,

5) afbrænde vegetation, kvas eller lignende, og

6) cykle, ride eller færdes med heste uden for lovligt anlagte veje.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder ikke landbrugsmæssig drift, herunder græsning, af arealer, der indtil den 1. juli 1992 lovligt har været anvendt landbrugsmæssigt, bortset fra tilplantning.

Stk. 3. Hvor klitfredning er trådt i kraft efter 1. juli 1992, gælder den i stk. 2 nævnte undtagelse for arealer, der indtil datoen for klitfredning lovligt har været anvendt landbrugsmæssigt, bortset fra tilplantning.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1, nr. 2, 5 og 6, gælder ikke på den ubevoksede strandbred.

§ 2. Reglerne i naturbeskyttelseslovens § 8, stk. 1, og bekendtgørelsens § 1, stk. 1, gælder ikke for

1) diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg, der udføres som led i en kystbeskyttelse af flere ejendomme langs kysten, og hvortil der på forhånd er meddelt tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse, og

2) sådanne bade- og bådebroer, der er omfattet af Transport- og Energiministeriets bekendtgørelse om bade- og bådebroer.

§ 3. Ejeren af et klitfredet areal kan forbyde offentlig færdsel uden for vej og sti på den del af grunden, der ligger nærmest ved beboelsesbygninger. Arealets nærmere udstrækning og afmærkning skal være godkendt af Miljøministeriets miljøcenter.

§ 4. Miljøministeriets miljøcenter kan gøre undtagelse fra forbudene i § 1.

§ 5. Afgørelser truffet af Miljøministeriets miljøcenter efter §§ 3 og 4, kan påklages til Naturklagenævnet efter reglerne i naturbeskyttelseslovens kapitel 12.

Kapitel 2

Levestedsbeskyttelse

§ 6. Administrationen af §§ 3 og 4, samt af naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og stk. 5, skal respektere artikel 6, 12, 13 og 16 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 med senere ændringer (EF-habitatdirektivet), som beskrevet i Miljøministeriets bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Kapitel 3

Underretning om afgørelser

§ 7. Miljøministeriets miljøcenter skal skriftligt meddele afgørelser efter §§ 3 og 4, samt af naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og stk. 5, til:

1) adressaten for afgørelsen,

2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,

3) kommunalbestyrelsen og

4) offentlige myndigheder, der må antages at have en interesse i sagen.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte afgørelser skal endvidere meddeles skriftligt til følgende foreninger og organisationer, såfremt de har anmodet herom:

1) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,

2) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og

3) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen vedrører sådanne interesser.

Stk. 3. Underretning efter stk. 1 og 2, skal indeholde oplysning om, at dispensationer ikke må udnyttes, før klagefristen er udløbet, og at rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet, jf. naturbeskyttelseslovens § 87, stk. 3.

Stk. 4. Miljøministeriets miljøcenter giver den, som har fået en tilladelse, underretning om en indgivet klage og om klagens opsættende virkning.

Offentliggørelse af afgørelser om dispensation

§ 8. Miljøministeriets miljøcenter skal offentliggøre afgørelser truffet efter §§ 3 og 4, samt efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og stk. 5, hvis afgørelserne anses for at være af større betydning eller af almindelig offentlig interesse. Endvidere offentliggøres andre sådanne afgørelser, når disse ikke er af underordnet betydning, og når de må anses for at have interesse for andre klageberettigede end de, som er underrettet efter reglerne i § 7.

Stk. 2. Offentliggørelse sker ved bekendtgørelse i stedlige blade efter Miljøministeriets miljøcenters nærmere bestemmelse.

Stk. 3. Bekendtgørelsen efter stk. 2 skal indeholde oplysning om:

1) hovedindholdet af afgørelsen,

2) hvilke ejendomme eller dele af ejendomme, der er omfattet af afgørelsen,

3) det eller de steder, hvor afgørelsen er fremlagt, og

4) klageadgangen.

Stk. 4. Miljøministeriets miljøcenter skal offentliggøre klagemyndighedens afgørelse i en klagesag efter klagemyndighedens nærmere bestemmelse.

Kapitel 4

Ikrafttrædelse, straf mv.

§ 9. Overtrædelse af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, samt tilsidesættelse af vilkår fastsat i en tilladelse efter §§ 3 og 4, straffes efter reglerne i § 89 i lov om naturbeskyttelse med bøde.

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 949 af 16. september 2004 om klitfredning ophæves.

Miljøministeriet, den 11. december 2006

Connie Hedegaard

/Anne-Marie Rasmussen

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved Rådets forordning (EF) 807/2003 af 14. april 2003 (EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36) og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1882/2003 af 29. september 2003 (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1).