Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31979L0409
 
31992L0043
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 EF-habitatdirektivets artikel 12, 13 og 16 samt lister over danske dyre- og plantearter, der er strengt beskyttede efter habitatdirektivets bilag IV, litra a) og b)
Bilag 2
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper 1)

 

I medfør af § 5, § 6, § 67, stk. 2, og § 87, stk. 4, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004, som ændret ved lov nr. 567 af 24. juni 2005 fastsættes:

Kapitel 1

Beskyttelsesordningen

Naturtyper m.v.

§ 1. For heder, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev, der den 1. juli 1992 ligger i byzone eller sommerhusområde, gælder naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, kun for tilstandsændringer til landbrugsformål.

§ 2. Søer, moser og lignende, heder, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev, der er dannet, fordi der efter aftale med en offentlig myndighed i en nærmere angiven periode er gennemført en særlig driftsform på et areal, herunder braklægning og/eller pleje af dette, er undtaget fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3, stk.1-3, medmindre andet er bestemt i aftalen. Undtagelsen gælder indtil et år efter aftaleperiodens udløb.

Stk. 2. Hvor aftalen indgås med kommunalbestyrelsen, skal aftalen indeholde en nærmere angivelse af, i hvilken udstrækning der på det omhandlede areal findes områder, som er omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1-3.

Stk. 3. Indgås der aftale med en offentlig myndighed om pleje af et areal, der er omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1-3, kan den tidligere udnyttelse af arealet genoptages efter aftaleperiodens udløb, medmindre andet er bestemt i aftalen. Genoptagelsen skal ske senest et år efter aftaleperiodens udløb.

§ 3. 2)  Administration af dispensationsbestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3, skal respektere artikel 6, 12, 13 og 16 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 med senere ændringer (habitatdirektivet) som beskrevet i Miljøministeriets bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Særlige anlæg

§ 4. Bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1-3, gælder ikke for

1) diger, høfder, bølgebrydere og andre foranstaltninger, der udføres som led i en kystbeskyttelse af flere ejendomme langs kysten, og hvortil de på forhånd er meddelt tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse, og

2) sådanne mindre bade- og bådebroer, der er omfattet af § 2 i Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 489 af 29. september 1981 om bade- og bådebroer.

Stk. 2. Etablering af kystbeskyttelsesforanstaltninger og af mindre bade- og bådebroer må ikke forhindre eller vanskeliggøre offentlighedens adgang til naturen, jf. naturbeskyttelseslovens § 22, stk. 3.

Udsætning af fisk, krebs og bløddyr

§ 5. Udsætning af fisk, krebs og bløddyr i søer og vandløb, der er omfattet af fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 828 af 31. juli 2004, er undtaget fra naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, der således kun finder anvendelse ved udsætning i

1) kunstige vande, der ikke indgår som led i eller træder i stedet for et naturligt vandløbssystem,

2) lukkede vande i enkeltmandseje.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 finder naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, anvendelse, såfremt udsætning forudsætter eller indebærer fysiske indgreb i vandområdet.

Stk. 3. Udsætning af fisk, krebs og bløddyr, der ikke er optaget på den som bilag 2 til bekendtgørelsen offentliggjorte fortegnelse, kræver tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 31.

Udpegning af vandløb

§ 6. Ved en revision af den tidligere foretagne udpegning af de vandløb, der er omfattet af beskyttelsesordningen, jf. naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1, fremlægges kommunalbestyrelsens kort med forslag til revideret udpegning af vandløb til offentligt gennemsyn i 8 uger.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen indrykker en bekendtgørelse i stedlige blade om fremlæggelsen af forslaget. Kommunalbestyrelsen sender tillige forslaget til interesserede erhvervs- og interesseorganisationer.

Stk. 3. Efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist indsendes forslaget til Skov- og Naturstyrelsen til miljøministerens godkendelse ledsaget af de bemærkninger, som er fremkommet under den offentlige fremlæggelse og kommunalbestyrelsens kommentarer hertil.

§ 7. Kommunalbestyrelsen indrykker en bekendtgørelse i stedlige blade om miljøministerens godkendelse af de i § 6 nævnte kort og om det tidspunkt, hvorfra kortene efter miljøministerens bestemmelse skal være gældende.

Stk. 2. Oplysning om de til enhver tid godkendte kort kan fås ved henvendelse til kommunen.

Oplysning om beskyttelsesordningen

§ 8. Kommunalbestyrelsen giver efter anmodning fra offentlige myndigheder, berørte ejere, brugere m.v. oplysning om, hvorvidt en bestemt foranstaltning, areal, sø eller vandløb er omfattet af beskyttelsesordningen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal besvare en modtagen forespørgsel inden for 4 uger. Har vedkommende ejer m.v. ikke modtaget svar inden udløbet af den i 1.pkt. nævnte frist, kan ændringen gennemføres uden dispensation.

Stk. 3. Den regel, der er nævnt i stk. 2, 2. pkt., gælder ikke for foranstaltninger og arealer samt søer, der klart falder ind under beskyttelsesordningen. Reglen gælder heller ikke for vandløb, som er udpeget som beskyttede i offentliggjorte registreringer, jf. bekendtgørelsens § 6.

Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen inden udløbet af den i stk. 2 nævnte frist har anmodet vedkommende ejer m.v. om yderligere oplysninger, regnes den i stk. 2 nævnte frist først fra modtagelsen af de ønskede oplysninger.

Kapitel 2

Underretning og offentliggørelse m.v.

§ 9. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt meddele afgørelser om naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1-3, til:

1) adressaten for afgørelsen,

2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,

3) Skov- og Naturstyrelsen, og

4) offentlige myndigheder, der må antages at have interesse i sagen.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte afgørelser skal endvidere meddeles skriftligt til følgende foreninger og organisationer, såfremt de har anmodet amtsrådet herom:

1) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,

2) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og

3) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens underretning om dispensationer fra bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1-3, skal indeholde oplysning om, at dispensationer ikke må udnyttes, før klagefristen er udløbet, og at rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet, jf. naturbeskyttelseslovens § 87, stk. 3.

Stk.   4. Kommunalbestyrelsen giver den, som har fået en dispensation, underretning om en indgivet klage og om klagens opsættende virkning.

§ 10. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre dispensationer fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1-3, hvis afgørelserne anses for at være af større betydning eller af almindelig offentlig interesser. Kommunalbestyrelsen skal endvidere offentliggøre andre sådanne afgørelser, når disse ikke er af underordnet betydning, og når de må anses for at have interesse for andre klageberettigede end de, som er underrettet efter reglerne i § 9, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Offentliggørelse sker ved bekendtgørelse i stedlige blade efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse.

Stk. 3. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om

1) hovedindholdet af afgørelsen,

2) hvilke ejendomme eller dele af ejendomme, der er omfattet af afgørelsen,

3) det eller de steder, hvor afgørelsen er fremlagt, og

4) klageadgangen.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre klagemyndighedens afgørelse i en klagesag efter klagemyndighedens nærmere bestemmelse.

Kapitel 3

Ikrafttrædelses- og ophævelsesbestemmelser

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 637 af 25. juni 2001 om beskyttede naturtyper ophæves.

Miljøministeriet, den 20. november 2006

Connie Hedegaard

/H.H. Christensen



Bilag 1

EF-habitatdirektivets artikel 12, 13 og 16 samt lister over danske dyre- og plantearter, der er strengt beskyttede efter habitatdirektivets bilag IV, litra a) og b)

Artikel 12

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, litra a), med forbud mod:

a) alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse arter i naturen

b) forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer

c) forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen

d) beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder.

2. For disse dyrearter forbyder medlemsstaterne opbevaring, transport eller salg af eller bytte med og udbud til salg eller bytte af enheder, der er indsamlet i naturen med undtagelse af dem, der lovligt er indsamlet inden iværksættelsen af dette direktiv.

3. Forbuddene i stk. 1, litra a) og b), samt stk. 2 gælder for alle livsstadier hos de dyr, der er omfattet af denne artikel.

4. Medlemsstaterne indfører en ordning med tilsyn med uforsætlig indfangning eller drab af de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, litra a). På grundlag af de indhentede oplysninger gennemfører medlemsstaterne de yderligere undersøgelser eller træffer de bevaringsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at uforsætlig indfangning eller drab ikke får en væsentlig negativ virkning for de pågældende dyrearter.

Artikel 13

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at indføre en streng beskyttelsesordning for de plantearter, der er nævnt i bilag IV, litra b), med forbud mod:

a) forsætlig plukning, indsamling, afskæring, oprivning med rod eller ødelæggelse af disse vildtvoksende planter i naturen

b) opbevaring, transport, salg af eller bytte med og udbud til salg eller bytte af enheder af disse arter, der er indsamlet i naturen, med undtagelse af dem, der lovligt er indsamlet inden dette direktivs iværksættelse.

2. Forbuddene i stk. 1, litra a) og b), gælder for alle livsstadier for de planter, der er omfattet af denne artikel.

Artikel 16

1. Hvis der ikke findes nogen anden brugbar løsning, og fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, kan medlemsstaterne fravige bestemmelserne i artikel 12, 13, 14 og 15, litra a) og b):

a) for at beskytte vilde dyr og planter og bevare naturtyperne

b) for at forhindre alvorlig skade navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom

c) af hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet

d) med henblik på forskning og undervisning, genopretning af en bestand, genudsætning af disse arter og opdræt med henblik herpå, herunder kunstig opformering af planter

e) for under omhyggeligt kontrollerede betingelser selektivt og i begrænset omfang at tillade indsamling eller opbevaring af enheder af de arter, der er nævnt i bilag IV, i et antal, der er begrænset og specificeret af de kompetente nationale myndigheder.

2. Medlemsstaterne sender hvert år en rapport til Kommissionen efter den model, som udvalget fastlægger, om fravigelserne efter stk. 1. Kommissionen udtaler sig om fravigelserne inden for højst tolv måneder efter modtagelsen af rapporten og underretter udvalget.

3. Rapporterne skal indeholde oplysninger om:

a) de arter, der er omfattet af fravigelserne, og begrundelsen herfor, bl.a. risikoens art, med angivelse i givet fald af afviste alternative løsninger og anvendte videnskabelige oplysninger,

b) de midler, ordninger eller metoder, der er tilladt i forbindelse med indfangning eller drab af dyrearter, og begrundelsen for anvendelsen heraf,

c) de omstændigheder med hensyn til tid og sted, hvorunder disse fravigelser tillades,

d) den myndighed, der er bemyndiget til at erklære og kontrollere, at disse betingelser er opfyldt, og til at træffe beslutning om, hvilke midler, ordninger eller metoder der må anvendes, inden for hvilke grænser og af hvilke tjenester samt hvilke personer der har ansvaret for gennemførelsen, og

e) de kontrolforanstaltninger, der iværksættes, og resultaterne heraf.

Liste over danske dyrearter, der er strengt beskyttede efter EF-habitatdirektivets bilag IV, litra a), jf. art. 12

 

Dansk navn

Latinsk navn

Højere systematisk

enhed

PATTEDYR

 

MAMMALIA

Småflagermus

Alle arter

 

Microchiroptera

 

 

 

GNAVERE

 

RODENTIA

Syvsovere

Hasselmus

Sicista betulina

Gliridae

 

 

 

Hoppemus

Birkemus

Sicista betulina

Zapodidae

 

 

 

ROVDYR

 

CARNIVORA

Mårfamilien

Odder

Lutra lutra

Mustelidae

 

 

 

HVALER

 

CETACEA

Alle arter

 

 

 

 

 

KRYBDYR

 

REPTILIA

Sumpskildpadder

Europæisk

sumpskildpadde

Emys orbicularis

Emydidae

 

 

 

Firben

Markfirben

Lacerta agilis

Lacertidae

 

 

 

Snoge

Glatsnog

Æskulapsnog

Coronella austriaca

Elaphe longissima

Colubridae

 

 

 

PADDER

 

AMPHIBIA

Salamandre

 

Salamandridae

Stor vandsalamander

Triturus cristatus

 

 

 

 

Skivetungede frøer

 

Discoglossidae

Klokkefrø

Bombina bombina

 

 

 

 

Løgfrøer

 

Pelobatidae

Løgfrø

Pelobates fuscus

 

 

 

 

Løvfrøer

 

Hylidae

Løvfrø

Hyla arborea

 

 

 

 

Ægte frøer

 

Ranidae

Spidssnudet frø

Springfrø

Rana arvalis

Rana dalmatina

 

 

 

 

Tudser

Strandtudse

Grønbroget tudse

Bufo calamita

Bufo viridis

Bufonidae

 

 

 

FISK

 

PISCES

Laksefisk

Snæbel

Coregonus

Oxyrhynchus

Salmoniformes

 

 

 

INSEKTER

 

INSECTA

Biller

Bred vandkalv

Lys skivevandkalv

Dytiscus latissimus

Graphoderus

Bilineatus

Coleoptera

Dansk navn

Latinsk navn

Højere systematisk

enhed

Torbister

Eremit

Osmoderma eremita

Scarabaeidae

 

 

 

Sommerfugle

Sortplettet blåfugl

Maculinea arion

Lepidoptera

 

 

 

Guldsmede

Grøn mosaik-

guldsmed

Stor kærguldsmed

Grøn kølleguldsmed

Aeshna viridis

Leucorrhinia

pectoralis

Ophiogomphus cecilia

Odonata

 

 

 

BLØDDYR

 

MOLLUSCA

Muslinger

Tykskallet

malermusling

Unio crassus

Bivalvia

 

Liste over danske plantearter, der er strengt beskyttede efter EF-habitatdirektivets bilag IV, litra b), jf. art. 13

 

Dansk navn

Latinsk navn

Højere systematisk

enhed

BREGNER

 

FILICOPSIDA

Slangetungefamilien

Enkelt månerude

Botrychium simplex

Ophioglossaceae

 

 

 

ENKIMBLADEDE

 

MONOCOTYLEDONES

Skebladfamilien

Vandranke

Luronium natans

Alismataceae

 

 

 

Najadefamilien

Liden Najade

Najas flexilis

Najadaceae

 

 

 

Gøgeurtfamilien

Fruesko

Mygblomst

Cypripedium

calceolus

Liparis loeselii

Orchidaceae

 

 

 

TOKIMBLADEDE

 

DICOTYLEDONES

Stenbrækfamilien

Gul Stenbræk

Saxifraga hirculus

Saxifragaceae

 



Bilag 2

POSITIVLISTE

 

Fortegnelse over nutidigt forekommende arter af ferskvandsfisk og krebs i Danmark, der i udsætningsmæssig sammenhæng betragtes som naturligt hjemmehørende

 

Dansk navn

Latinsk navn

Højere systematisk enhed

Geografisk udbredelse

Distrikt 1)

rundmunde

 

petromyzon-tidae

 

 

Flodlampret

Lampetra

fluviatilis

 

Hele landet

1-31

 

 

 

 

 

Bæklampret

Lampetra

planeri

 

Hele landet

 

 

 

 

 

 

Havlampret

Petromyzom

marinus

 

Gyder i vore store vandløb

1-31

 

 

 

 

 

laksefisk

 

salmonidae

 

 

Laks

Salmo salar

 

Vandsystemer med udløb til Vesterhavet syd for Limfjorden samt Gudenåen

15,

24-30

 

 

 

 

 

Ørred

Salmo trutta

 

Hele landet

1-31

 

 

 

 

 

Regnbue-

ørred 2)

Oncorhyn-

chus mykiss

 

Meget udbredt. Kun få selvproducerende bestande. Undslipper fra dambrug. Udsættes i put-and-take søer

1-31

Helt

Coregonus

lavaretus

 

Vandsystemer med udløb til Vesterhavet og Limfjorden. Mariager Fjord samt Gudenåen

15, 16, 18-28

Snæbel

Coregonus

oxyrinchus

 

Vandsystemer med udløb til Vadehavet

28-30

 

 

 

 

 

Heltling

Coregonus

albula

 

Susåens, Gudenåens og Skals Å vandsystemer, evt. udsat i Susåen

6, 15, 22

 

 

 

 

 

Smelt

Osmerus

eperlanus

 

Flere bestande i søer og vandløb landet over. Stor udbredelse i Gudenåen

1, 4, 11, 15, 18-19, 21-23, 25-26

 

 

 

 

 

Stalling

Thymallus

thymallus

 

Vandsystemer med udløb til Vesterhavet syd for Limfjorden, udsat i Gudenåen

24-28, udsat i dist.15

 

 

 

 

 

Gedde-

familien

 

Esocidae

 

 

Gedde

Esox lucius

 

Hele landet

1-31

 

 

 

 

 

KARPE-

FAMILIEN

 

CYPRINIDAE

 

 

Skalle

Rutilus

rutilus

 

Hele landet

1-31

 

 

 

 

 

Rudskalle

Scardinius

erythroph-

talmus

 

Hele landet, muligvis undtagen Bornholm

2-31

 

 

 

 

 

Strømskalle

Leuciscus

leuciscus

 

Vandsystemer med udløb til Vesterhavet syd for Limfjorden

24-30

 

 

 

 

 

Rimte

Leuciscus

idus

 

Sjælland og Fyn samt Grenåens, Vidåens og Brede Ås vandsystemer

2-9, 14,

29-30

 

 

 

 

 

Flire

Blicca

bjoerkna

 

Hele landet. Udbredelse dårligt kendt.

1-31

 

 

 

 

 

Brasen

Abramis

brama

 

Hele landet, muligvis undtagen Bornholm

2-31

 

 

 

 

 

Regnløje

Leucaspius

delineatus

 

Bornholm, Sjælland, Kogsbølle Bæk på Fyn, udsat (?) i Sandbjerg-Mølledam v. Sønderborg, Skærsø, Ejstrup Søerne v. Skjern og Rovst Fiskesø v. Grindsted

1-8, enkl. obs. 9, 11, 12, 27

 

 

 

 

 

Elritse

Phoxinus

phoxinus

 

Bornholm, Fyn, hele Jylland. På Sjælland kun Køge Å og Susåen

1, 5, 6,

9-30

 

 

 

 

 

Suder

Tinca tinca

 

Kendes fra hele landet undtagen Lolland. I Nordjylland kun fra Thy og Raunstrup Sø. Sjælden i Vestjylland

1-6,

8-16, 18-30

 

 

 

 

 

Grundling

Gobio gobio

 

Almindelig i Øst- og Midtjylland, sjældnere i Vestjylland. I Nordjylland kun Rye Å og Mors. På øerne kun Arresø, Frederiksborg Slotssø og Susåen

2, 3, 6,

11-16, 18-30

 

 

 

 

 

Løje

Alburnus

alburnus

 

Hele landet

1-31

 

 

 

 

 

Karuds

Carassius

carassius

 

Hele landet

1-31

 

 

 

 

 

Karpe2)

Cyprinus

carpio

 

Indført i 1500-tallet, udsat i hele landet

1-31

 

 

 

 

 

SMERLINGER

 

COBITIDAE

 

 

Smerling

Barbatula

barbatula

 

2 vandsystemer på Fyn og 2 i Jylland

9, 12, 15

 

 

 

 

 

Pigsmerling

Cobitis taenia

 

5 vandsystemer på Sjælland og 3 på Fyn

4, 5, 6, 8, 9

 

 

 

 

 

Dynd-

smerling

Misgurnus

fossilis

 

Vidåen, Sølsted Mose (1980), Magisterkogen (1983)

30

 

 

 

 

 

PIGFINNEFISK

 

PERCIDAE

 

 

Aborre

Perca

fluviatilis

 

Hele landet

1-31

 

 

 

 

 

Sandart2)

Stizostedion

lucioperca

 

Udsat mange steder landet over, muligvis naturlig forekomst i Sønderjylland

1-6,

8-15, 19,

21-25, 28-30

Dansk navn

Latinsk navn

Højere systematisk enhed

Geografisk udbredelse

Distrikt1)

Hork

Gymnocephalus

cernuus

 

Hele landet, undtagen Bornholm og Vendsyssel

2-16, 17-31

 

 

 

 

 

FERSKVANDSULKE

 

COTTIDAE

 

 

 

 

 

 

 

Finnestribet

ferskvands-

ulk

Cottus

poecilopus

 

Skjern å

27

 

 

 

 

 

Hvidfinnet

ferskvands-

ulk

Cottus gobio

 

Uddød, talrig i Susåen indtil ca. 1960

6

 

 

 

 

 

ÅLEFAMILIEN

 

ANGUILLIDAE

 

 

Ål

Anguilla

anguilla

 

Hele landet

1-31

 

 

 

 

 

TORSKEFISK

 

GADIDAE

 

 

Ferskvands-

kvabbe eller

Knude

Lota lota

 

Hele landet, undtagen Bornholm, Lolland-Falster og nord for Limfjorden

2-6,

9-16, 18-19, 21,31

 

 

 

 

 

HUNDE-

STEJLER

 

GASTERO-

STEIDAE

 

 

 

 

 

 

 

Trepigget

hundestejle

Gasterosteus

aculeatus

 

Hele landet

1-31

 

 

 

 

 

Nipigget

hundestejle

Pungitius

pungitius

 

Hele landet

1-31

 

 

 

 

 

STAMSILD

 

CLUPEIDAE

 

 

 

 

 

 

 

Stavsild

Alosa fallax

 

Gyder sandsynligvis i flere af vore større vandløb. Fanges jævnligt ved kyster og fjorde. Registreres hvert år i Ribe Å

1-31

 

 

 

 

 

Majsild

Alosa alosa

 

Som stavsild, men muligvis mindre udbredt

1-31

 

 

 

 

 

MULTE-

FAMILIEN

 

MUGILIDAE

 

 

 

 

 

 

 

Tyklæbet

multe

Chelon

labrosus

 

Er i de senere år registreret i stigende omfang langs kyster og vandløb. Gyder sandsynligvis flere steder

24-30, evt. andre steder

 

 

 

 

 

FLADFISK

 

PLEURONEC-TIDAE

 

 

Skrubbe

Platichthys

flesus

 

Nedre del af vandsystemer i hele landet

1-31

 

 

 

 

 

KREBS

 

ASTACIDAE

 

 

Flodkrebs

Astacus

astacus

 

Hele landet

1-31

 


1) Danmark er inddelt i ialt 31 distrikter, jf. oversigtskort over distriktsinddeling af ferske vande i Danmark som gengivet i bilag 3. Distrikterne relaterer sig til eksisterende vandløbssystemer.

2) Arterne karpe, sandart og regnbueørred er, i modsætning til de øvrige arter på »positivlisten«, ikke naturligt hjemmehørende i Danmark. De forekommer dog så udbredt, som følge af udsætning og udslip, at de i udsætningsmæssig sammenhæng behandles som hjemmehørende arter.

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv nr. 79/409/EØF af 2. april1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senestændret ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003 (EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36), og dele afRådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF - habitatdirektivet)(EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003 (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1).

2) Artiklerne 12, 13, og 16 samt de for Danmark relevante dyre- og plantearter er optrykt i bilag 1 til denne bekendtgørelse.