Den fulde tekst

Fremsat den 21. januar 2010 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer

(Udskydelse af tidspunktet for revision af loven)

§ 1

I lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer foretages følgende ændring:

1. I § 33 ændres »folketingsåret 2009-10« til: »folketingsåret 2011-12«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2010.

Bemærkninger til lovforslaget.

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

I henhold til § 33 i lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer skal ministeren for sundhed og forebyggelse fremsætte forslag om revision af loven i folketingssamlingen 2009-10.

Det er regeringens opfattelse, at rygeloven i sin nuværende udformning fungerer efter hensigten.

Regeringen har indgået aftale med partierne bag aftalen af 21. november 2006 om den fremtidige indsats for røgfri miljøer, dvs. regeringspartierne (Venstre og Det Konservative Folkeparti) samt Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten om, at fremsættelse af lovforslag om revision af rygeloven udskydes til folketingsåret 2011-12.

Nærværende lovforslag indeholder derfor alene en bestemmelse om, at ministeren vil skulle fremsætte lovforslag om en revision af loven om røgfri miljøer i folketingsåret 2011-12, således at eventuelle nye regler kan sættes i kraft den 15. august 2012, hvor loven har virket i fem år.

2. Evaluering af rygeloven

Formålet med loven har for det første været at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning, for det andet at forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning.

Loven trådte i kraft den 15. august 2007, hvilket betyder, at den har fungeret i godt to år. I denne korte periode er der sket en omfattende udbredelse af røgfri miljøer, såvel på arbejdspladser som i restaurationsbranchen.

Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed gennemført en evaluering af rygeloven: Evaluering af loven om røgfri miljøer (lov nr. 512 af 6. juni 2007).

Hovedkonklusionerne fra denne evaluering er:

Befolkningens udsættelse for passiv rygning er reduceret betydeligt efter lovens ikrafttræden.

Loven har medført en selvstændig og betydelig reduktion i befolkningens udsættelse for passiv rygning, specielt for gæster og ansatte på restauranter og cafeer.

I forhold til arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og det offentlige rum er der i højere grad tale om, at loven har understøttet og forstærket en allerede igangværende udvikling.

På trods af den positive udvikling er der fortsat et lille mindretal på 5 %, der ifølge evalueringen dagligt udsættes for passiv rygning på arbejdspladser.

Det samme gælder for det offentlige rum, herunder på cafeer og restauranter, hvor der fortsat er 5-10 %, der udsættes for passiv rygning. På værtshuse drejer det sig om, at næsten halvdelen af gæsterne og de ansatte fortsat udsættes for passiv rygning.

Regeringen forventer, at den positive udvikling fortsætter, således at det lille mindretal, der fortsat udsættes for passiv rygning, på kort sigt vil blive yderligere reduceret.

Dette understøttes af, at det af evalueringsrapporten fremgår, at graden af overholdelse af lovens bestemmelser er høj og fortsat synes at øges, som tiden går.

En positiv indirekte følge af loven er, at der i private hjem, hvor loven ikke gælder, også er konstateret en reduktion i udsættelsen for passiv rygning.

I dag er såvel andelen af dagligrygere som det samlede tobaksforbrug lavere end før lovens ikrafttræden.

Udviklingen mod færre dagligrygere og mindre tobaksforbrug er begyndt flere år før 2007, hvor loven blev vedtaget og trådte i kraft.

Formålet med rygeloven har imidlertid ikke direkte været at nedsætte tobaksforbruget, men at udbrede røgfri miljøer. Der er derfor ikke umiddelbart noget overraskende i, at lovens ikrafttræden tilsyneladende ikke har øget den takt, hvormed reduktionen i tobaksforbruget sker.

Det er dog Sundhedsstyrelsens vurdering, at loven sandsynligvis har bidraget til at understøtte den igangværende udvikling mod færre daglige rygere i befolkningen.

Brugen af farmakologiske rygeafvænningsprodukter er stigende, men stigningstakten er ikke øget med lovens ikrafttræden.

Indførelsen af loven har ikke i sig selv medført en signifikant reduktion i indlæggelser som følge af blodprop i hjertet.

Da flere udenlandske studier har vist, at indførelse af rygeforbud reducerer forekomsten af blodpropper i hjertet (AMI), er der som et led i evalueringen foretaget en analyse af indlæggelseshyppigheden for dette. Hyppigheden af AMI er svagt faldende i den analyserede periode før og efter loven ikrafttræden, men der ses ikke et større fald efter end før.

Det er således ikke muligt her i landet at dokumentere en direkte reduktion i antallet af AMI som følge af lovens ikrafttræden, som det er tilfældet i Skotland, Irland og Italien.

Omsætningen i serveringsbranchen synes ikke generelt at være påvirket af lovens ikrafttræden.

Opgørelsen af økonomiske nøgletal for serveringsbranchen i perioden 2004-2008 dokumenterer, at der igennem hele perioden har været en pæn stigning i omsætningen på restauranter, en lidt svagere stigning for værtshuse, mens udviklingen for cafeer efter nogle år med stigning viser et svagt fald efter lovens ikrafttræden. Det kan dog ikke vurderes, om faldet i omsætningen er en direkte konsekvens af loven.

Loven er kendt og bredt accepteret i befolkningen.

Graden af overholdelse af lovens bestemmelser er høj og synes fortsat at øges, som tiden går. Overtrædelser ses især i serveringsbranchen, hvor de dog stort set kun forekommer på de værtshuse, der ikke lever op til de krav, som loven opstiller, for at tillade rygning.

Undtagelserne i loven, der giver arbejdspladser mulighed for at tillade rygning i rygerum, rygekabiner og på enkeltmandskontorer, anvendes i meget begrænset omfang. Derimod udnytter de små værtshuse muligheden for at tillade rygning.

3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har i udkast været udsendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Astma-Allergi Forbundet, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Coop Danmark, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Lungeforening, Danmarks Restauranter og Cafeer (DRC), Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Supermarked, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandlægeforening, Danske Fysioterapeuter, Danske Regioner, De Samvirkende Invalideforeninger, De Samvirkende Købmandsforeninger, Diabetesforeningen, Ergoterapeutforeningen, Fag og Arbejde – FOA, Fagligt Fællesforbund – 3 F, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL), Foreningen af Politimestre i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Handel, Transport og Service (HTS), Hjerteforeningen, HK-Handel, Hotel – Restaurant & Turisterhvervet (HORESTA), Jordemoderforeningen, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen Røgfrit Miljø, Ledernes Hovedorganisation, LO – Landsorganisationen i Danmark, Lægeforeningen, Maskinmestrenes Forening, Nærbutikkernes Landsforening, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF), Philip Morris, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Socialpædagogernes Landsforbund, Sund By Netværket, Sundhedskartellet, Søfartens Ledere og Tobaksindustrien.

     
9. Vurdering af konsekvenserne af lovforslaget. (Sammenfattende skema)
     
 
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen konsekvenser
Ingen konsekvenser
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen konsekvenser
Ingen konsekvenser
Miljømæssige konsekvenser
Ingen konsekvenser
Ingen konsekvenser
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen konsekvenser
Ingen konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
   

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen i lovforslaget indebærer, at ministeren for sundhed og forebyggelse vil skulle fremsætte lovforslag om revision af loven i folketingsåret 2011-12, således at eventuelle nye regler vil kunne sættes i kraft den 15. august 2012, hvor loven har virket i fem år.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2010.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
     
   
§ 1
     
   
I lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer foretages følgende ændring:
     
§ 33. Ministeren for sundhed og forebyggelse fremsætter forslag til revision af loven i folketingsåret 2009-10.
 
1. I § 33 ændres »folketingsåret 2009-10« til: »folketingsåret 2011-12«.
     
   
§ 2
     
   
Loven træder i kraft den 1. juli 2010.