Lovgivning forskriften vedrører
Links til EU direktiver, jf. note 1
32000L0060
 
32008L0105
 
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om karakterisering af vandforekomster,
opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer 1)

 

I medfør af § 6, stk. 2, i lov nr. 1150 af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) fastsættes:

Bekendtgørelsens anvendelsesområde

§ 1. Denne bekendtgørelse fastsætter de nærmere krav til indholdet og formen af:

1) En analyse af overfladevandets og grundvandets karakteristika, jf. §§ 3 - 5.

2) En opgørelse af påvirkninger på overfladevand og grundvand, jf. §§ 6 - 7.

3) Kortlægning af vandressourcer, jf. §§ 8 - 9.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Vandforekomst: Et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst.

2) Overfladevandområde: En afgrænset og betydelig mængde overfladevand, f.eks. en sø, et reservoir, et mindre eller større vandløb eller en kanal, en vandløbsstrækning eller en kystvandsstrækning.

3) Grundvandsforekomst: En separat mængde grundvand i et eller flere grundvandsmagasiner.

4) Overgangsvand: Et overfladevandområde i nærheden af en vandløbsmunding, som er delvis saltholdigt som følge af, at det er i nærheden af et kystvand, men som i væsentlig grad påvirkes af ferskvandsstrømme.

5) Kystvand: Marint overfladevand på landsiden af en linje, der i miljømålsloven, bilag 1, afgrænser vanddistrikter med hensyn til økologisk tilstand og økologisk potentiale.

6) Kunstigt overfladevandområde: Forekomst af overfladevand skabt ved menneskelig aktivitet.

7) Stærkt modificeret overfladevandområde: Overfladevandområde, der som et resultat af fysiske ændringer som følge af menneskelig aktivitet i væsentlig grad har ændret karakter.

8) Vådområder: Terrestriske økosystemer, som er afhængige af tilførsel af vand fra vandforekomster eller direkte afhængige af tilstanden i vandøkosystemer.

9) Vandressourcer: Vand, som potentielt er til rådighed for indvinding.

Karakterisering af overfladevand

§ 3. Der skal foretages en afgrænsning og karakterisering af overfladevand efter en af følgende kategorier:

1) Vandløb.

2) Søer.

3) Overgangsvande eller kystvande.

4) Kunstige overfladevandområder.

5) Stærkt modificerede overfladevandområder.

Stk. 2. For hver kategori af overfladevand skal der foretages en opdeling af overfladevandområder efter type i overensstemmelse med bilag 1 i relation til overfladevandområdernes hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold.

Stk. 3. Overfladevandområder af samme kategori og type og med samme type og omfang af påvirkninger, jf. § 6, kan grupperes.

Stk. 4. Kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområder opdeles i overensstemmelse med bilag 1 efter kriterierne for vandløb, søer, overgangsvande eller kystvande afhængigt af hvilken af disse typer, det pågældende vandområde ligner mest.

§ 4. Der skal udarbejdes et kort over overfladevandområdernes geografiske beliggenhed og afgrænsning. Oplysningerne skal fremgå af et kort i GIS-format med en opdelingsgrad svarende til opdelingen i typer.

Karakterisering af grundvandsforekomster

§ 5. Grundvandsforekomster skal karakteriseres med henblik på senere at vurdere dets anvendelse og dets risiko for ikke at opfylde miljømålene, jf. lovens kapitel 6.

Stk. 2. Grundvandsforekomster skal karakteriseres ved:

1) Grundvandsforekomstens beliggenhed og grænser.

2) Karakteren af de overliggende lag i det grundvandsdannende område, hvorfra grundvandsforekomsten får tilført vand (naturlig beskyttelse).

3) Grundvandsforekomstens betydning for økosystemer i overfladevand eller for vådområder.

Opgørelse af påvirkninger

§ 6. Oplysninger om type og omfang af de betydende menneskeskabte påvirkninger, som overfladevandområderne og grundvandsforekomsterne sandsynligvis vil kunne blive udsat for, skal indsamles og opbevares.

Stk. 2. For overfladevandområder opgøres påvirkninger som anført i bilag 2.

Stk. 3. For grundvandsforekomster opgøres påvirkninger fra bl.a. diffuse kilder, punktkilder, indvinding og kunstig infiltration.

§ 7. For grundvand, der krydser landegrænsen, indsamles og opbevares for hver enkelt grundvandsforekomst de oplysninger, som fremgår af bilag 3.

Kortlægning af vandressourcer

§ 8. Der skal foretages en kortlægning af vandressourcernes beliggenhed, størrelse og kvalitet.

Stk. 2. På baggrund af kortlægningen af vandressourcerne, karakteriseringen af overfladevand og grundvand og opgørelserne af påvirkninger skal der gennemføres undersøgelser og beregninger af de vandmængder, der vil være til rådighed for vandindvinding.

§ 9. Som led i kortlægningen skal der foretages en identifikation af de vandressourcer, som er særligt følsomme over for forurening, f.eks. fordi den naturlige beskyttelse over for en eller flere typer af forurening er særlig dårlig.

§ 10. Der skal foretages en vurdering af, hvor påvirkeligt overfladevandområdet og grundvandsforekomsten er over for de påvirkninger, som er identificeret i § 6.

Stk. 2. Der skal foretages en vurdering af risikoen for, at overfladevandområdets tilstand og grundvandsforekomsten ikke kan nå de miljømål, der er fastsat i vandplanen.

Ikrafttrædelse

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 811 af 15. juli 2004 om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer ophæves.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 967 af 16. oktober 2005 om vurdering af vandforekomsters tilstand ophæves, men finder fortsat anvendelse for de basisanalyser, der udarbejdes forud for den første vandplan, jf. lovens § 31, stk. 1, nr. 6.

Miljøministeriet, den 11. december 2006

Connie Hedegaard

/Karsten Skov



Bilag I

Typeinddeling af overfladevandområder, jf. § 3, stk. 2

1.1. Typeinddeling af vandløb

Størrelsestypologi for vandløb

Type

1

2

3

Oplandsareal (km2 )

<10

10-100

>100

Bredde (m)

<2

2-10

>10

Afstand til kilde (km)

<2

2-40

>40

Hver enkelt vandløbslokalitet vurderes ud fra oplandsareal, bredde og afstand til kilde. Kilden defineres som starten på det åbne, målsatte vandløb. En lokalitet placeres efter dominansprincippet, dvs. den type hvori flest komponenter falder.

Typeinddeling af vandløb omfatter alene vandløb, der er målsat i regionplanen eller vandplanen.

Typeinddeling af vandløb med et oplandsareal større end 10 km2 afgrænses særskilt.

Typeinddeling af vandløb med et oplandsareal mindre end 10 km2 inden for et delopland sammenlægges.

1.2. Typeinddeling af søer

Alkalinitet

Farvetal

Saltholdighed

Middeldybde

Type

Lav <0,2 meq/l

Lav < 60 mg Pt/l

lav <0,5

Lav = < 3 m

1

 

 

 

Dyb = > 3 m

2

 

 

høj >= 0,5

Lav = < 3 m

3

 

 

 

Dyb = > 3 m

4

 

Høj >= 60 mg Pt/l

 

lav <0,5

 

Lav = < 3 m

 

5

 

 

 

 

Dyb = > 3 m

6

 

 

høj >= 0,5

Lav = < 3 m

7

 

 

 

Dyb = > 3 m

8

Høj >0,2 meq/l

Lav < 60 mg Pt/l

lav <0,5

Lav = < 3 m

9

 

 

 

Dyb = > 3 m

10

 

 

høj >= 0,5

Lav = < 3 m

11

 

 

 

Dyb = > 3 m

12

 

Høj >= 60 mg Pt/l

lav <0,5

Lav = < 3 m

13

 

 

 

Dyb = > 3 m

14

 

 

høj >=0,5

Lav = < 3 m

15

 

 

 

Dyb = > 3 m

16

De markerede typer forekommer ikke eller kun sjældent i Danmark

Typeinddeling af søer omfatter alene søer, der er målsat i regionplanen eller vandplanen.

Typeinddeling af søer større end 5 ha foretages særskilt.

Typeinddeling af søer mindre end 5 ha inden for et delopland sammenlægges.

En sammenhængende sø kan opdeles i to eller flere søtyper.

1.3 Typeinddeling af overgangsvande og kystvande

Typeinddelingen af åbne kystvande fremgår af nedenstående kort.

AL1489_1.JPG Size: (529 X 468)

Typeinddeling af fjorde og lukkede kystvande foretages efter følgende liste:

Type

Områder af denne type

O3

Indre Randers fjord

M1

Augustenborg fjord

Helnæs bugt

Nakskov fjord

Indre Åbenrå fjord

Indre Mariager fjord

M2

Roskilde fjord
Dybsø fjord
Præstø fjord
Holsteinsborg nor
Lunkebugten

M3

Karrebæk fjord

Centrale Randers fjord

Holckenhavn fjord

M4

Indre Odense fjord

P1

Flensborg fjord

Gamborg fjord

Ydre Åbenrå fjord

Ydre Mariager fjord

P2

Isefjord

P3

Århus bugt

Horsens fjord

Vejle fjord

Kalundborg fjord

Kolding fjord

Skive fjord

Lovns bredning

Risgårde bredning

Ydre Randers fjord

Ydre Odense fjord

P4

Nissum bredning

Thisted bredning

Kås bredning

Løgstør bredning

Nibe bredning

Slusefjorde

Ringkjøbing fjord

Nissum Fjord

Typeinddelingen for de enkelte fjorde på listen kan ændres, såfremt det dokumenteres, at inddelingen ikke er korrekt i henhold til nedenstående kriterier.

For fjorde og lukkede kystvande, der ikke fremgår af listen, foretages typeinddelingen ligeledes efter nedenstående kriterier:

Fjordtyper

Salinitet

Lagdeling

Afstrømnings-

indeks

Type

 

 

DK

Oligohaline

S< 5

Lagdelt D S>1

F =< 0,1

 

O1

 

 

F > 0,1

O3

Blandet D S=<1

F =< 0,1

O2

F > 0,1

O4

Mesohaline

S = 5-18

Lagdelt D S>1

F =< 0,1

M1

F > 0,1

M3

Blandet D S=<1

F =< 0,1

M2

F > 0,1

M4

Polyhalin

S = 18-30

Lagdelt D S>1

F =< 0,1

P1

F > 0,1

P3

Blandet D S=<1

F =< 0,1

P2

F > 0,1

P4

Variabel

-

-

Slusefjorde

D S: Forskel mellem overflade og bundsalinitet. Grænsen for typeinddelingen svarer til at D S>1 i 50% af profilerne målt på en given station.

F: Afstrømningsindeks defineret som afstrømning [m3 s-1 ]/opholdstid [dage].

Opholdstid er defineret som: AL1489_2.JPG Size: (170 X 77)

hvor V er fjordvolumen i km3, Q er saltvandstilførsel i km3 /dag, R er middel årsafstrømning til fjorden i km3 /dag, S er overfladesalinitet i fjorden og Sm er salinitet ved fjordmundingen.

___________________________



Bilag 2

Opgørelse af påvirkninger af overfladevand fra punktkilder og diffuse kilder, jf. § 6, stk. 2

Opgørelsen skal omfatte oplysninger om såvel eksisterende som fremtidige påvirkninger og oplysninger om direkte og indirekte påvirkninger, der skyldes tidligere aktiviteter. Hvor det er relevant, angives tidspunkt for eller udvikling over tid i påvirkningerne. Oplysninger om forureningspåvirkning skal omfatte påvirkning fra både vandbåren og luftbåren tilførsel med forurenende stoffer. Det forudsættes, at de nævnte påvirkninger er betydende, dvs. at de er af betydning for opfyldelsen af miljømål i overfladevandområderne.

De påvirkninger, som der skal indsamles og opbevares oplysninger om, er navnlig:

Påvirkning fra punktkilder

Opgørelsen skal omfatte oplysninger om betydende forurening fra punktkilder fra byer, industri, landbrug og andre aktiviteter, navnlig med følgende stoffer:

1) Organiske halogenforbindelser og stoffer, der kan danne sådanne forbindelser i vandmiljøet.

2) Organiske fosforforbindelser.

3) Organiske tinforbindelser.

4) Stoffer og præparater eller nedbrydningsprodukter heraf, som har vist sig at have kræftfremkaldende eller mutagene egenskaber eller egenskaber, som kan påvirke steroidogene, thyroide, reproduktions- eller andre endokrine funktioner i eller via vandmiljøet.

5) Persistente kulbrinter og persistente og bioakkumulerbare organiske giftstoffer.

6) Cyanider.

7) Metaller og metalforbindelser.

8) Arsen og arsenforbindelser.

9) Biocider og plantebeskyttelsesmidler.

10) Opslæmmede stoffer.

11) Stoffer, som bidrager til eutrofiering (navnlig nitrater og fosfater).

12) Stoffer, som har negativ indflydelse på iltbalancen (og kan måles ved parametre som BOD, COD osv.).

Opgørelsen baseres bl.a. på oplysninger indsamlet i forbindelse med:

1) Tilsynet med udledninger fra punktkilder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 66.

2) Udarbejdelsen af oversigter i medfør af § 58 i bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

3) Planlægningen af kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande, jf. planlovens § 6, stk. 3.

4) Forureningskortlægningen efter jordforureningslovens bestemmelser, jf. §§ 3, 4 og 5 i lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord med senere ændringer.

Endvidere baseres opgørelsen på oplysninger indberettet om:

1) Drikkevandets kvalitet efter reglerne i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

2) Badevandets kvalitet efter i bekendtgørelse om badevand og badestrande.

Påvirkning fra diffuse kilder

Opgørelsen skal omfatte oplysninger om betydende forurening fra diffuse kilder, navnlig med stoffer nævnt ovenfor under punktkilder fra byer, industri, landbrug og andre aktiviteter.

Opgørelsen baseres bl.a. på oplysninger indsamlet i forbindelse med:

1) Kortlægningen af vandressourcerne, jf. §§ 8 – 9 og vandforsyningslovens § 11, jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999 med senere ændringer.

2) Indsatsplanlægningen efter bekendtgørelse om indsatsplaner.

3) Planlægningen af kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande, jf. planlovens § 6, stk. 3.

Endvidere baseres opgørelsen på oplysninger om:

1) Drikkevandets kvalitet indberettet efter reglerne i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

2) Badevandets kvalitet indberettet efter reglerne i bekendtgørelse om badevand og badestrande.

Andre påvirkninger

Opgørelsen skal omfatte følgende oplysninger:

1) Indvindinger af vand. Oplysningerne skal omfatte betydende indvinding af vand til byer, industri, landbrug og anden anvendelse, herunder sæsonmæssige variationer og årlig efterspørgsel samt vandtab i forsyningsnettene. Oplysningerne indberettes efter reglerne i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

2) Virkninger af regulering af vandføring. Oplysningerne skal omfatte virkningerne af betydende regulering af vandføring. Betydende regulering af vandføring vil bl.a. være vandindvinding, vandoverførsel og omledning o.l. og vil omfatte både grundvand og overfladevand. Virkningerne vil være ændringer i strømningskarakteristika og vandbalance. Oplysningerne er indsamlet i forbindelse med planlægningen af kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande, jf. planlovens § 6, stk. 3.

3) Morfologiske forandringer af vandområder. Oplysningerne skal omfatte betydende morfologiske (dvs. fysiske) forandringer af vandområder. Oplysningerne er indsamlet i forbindelse med planlægningen af kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande, jf. planlovens § 6, stk. 3.

4) Andre menneskeskabte påvirkninger af overfladevands tilstand. Oplysningerne skal omfatte andre betydende menneskelige påvirkninger af overfladevandets tilstand, herunder påvirkninger, som er resultat af tidligere aktiviteter, f.eks. forurening fra søsedimenter med store fosforpuljer og fjordsedimenter med højt tungmetalindhold, okkerfrigivelse efter dræning og grundvandssænkning m.m. Oplysningerne er indsamlet i forbindelse med planlægningen af kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande, jf. planlovens § 6, stk. 3.

5) Arealanvendelsesmønstre. Oplysningerne skal omfatte arealanvendelsesmønstre, herunder identifikation af de vigtigste arealer for byer, industri og landbrug, og hvor det er relevant også fiskeri og skovbrug. Oplysningerne er indsamlet i forbindelse med regionplanlægningen, jf. planlovens § 6, stk. 3.

___________________________



Bilag 3

Indsamling og opbevaring af oplysninger om påvirkninger, jf. § 7

For grundvand, der krydser landegrænsen, indsamles og opbevares for hver enkelt grundvandsforekomst følgende oplysninger:

1) Vandindvindinger:

a) Placering af vandindvindinger som indvinder over 3650 m3 /år, eller som forsyner mindst 50 personer,

b) den årlige, gennemsnitlige indvinding fra disse steder,

– den kemiske sammensætning af det vand, der indvindes af grundvandsforekomsten.

2) Udledninger af vand til grundvandsforekomsten:

a) beliggenheden af de steder i grundvandsforekomsten, hvortil vand udledes direkte,

b) udledningens omfang disse steder,

c) den kemiske sammensætning af udledningen til grundvandsforekomsten.

3) Arealanvendelse:

a) arealanvendelsen i det eller de afstrømningsområder fra hvilke grundvandsforekomsten tilføres vand, herunder forurenende belastninger og menneskeskabte ændringer i infiltrationen til grundvandet, f.eks. afledning af regnvand eller afstrømning som følge af befæstning af arealer, kunstig infiltration, opdæmning eller dræning.

 

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet) (EF-Tidende 2000 nr. L 327, side 1).