Den fulde tekst

Inspektion af Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel

Resumé

Den 13. december 2004 foretog ombudsmanden inspektion af Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel der er en arrestafdeling beregnet til nærmere angivne negativt stærke indsatte, herunder fortrinsvis negativt stærke indsatte som optræder alvorligt truende og/eller voldeligt.

Om de bygningsmæssige forhold udtalte ombudsmanden bl.a. at det umiddelbart forekom ham uforståeligt at der trods den omfattende ombygning og indretning af fængslet i 2004 til arrestafdeling ikke var etableret værkstedsfaciliteter, eller at et flexrum ikke var indrettet så det kunne benyttes til både fritidsaktiviteter og beskæftigelse.

Om de indsatte kom ombudsmanden bl.a. med bemærkninger til det forhold at der i afdelingen var placeret indsatte der ikke faldt ind under nogen af de kategorier som afdelingen ifølge interne retningslinjer er beregnet til.

Ombudsmanden kom endvidere med bemærkninger vedrørende forholdene for de indsatte i arrestafdelingen og rejste i den forbindelse spørgsmål om hvorvidt det af sikkerhedsmæssige og ordensmæssige grunde havde været nødvendigt at begrænse forholdene for de indsatte der ikke var overført på grund af vold eller trusler, som det var sket.

Afsnittene 6 (anbringelse på og tilbageførsel/overførsel fra afdelingen), 7 (erfaringerne med afdelingen) og 8 (andre forhold) er ikke medtaget i gennemgangen nedenfor, bortset fra afsnittene 8.1 og 8.2.

(J.nr. 2004-3972-628).

Den 24. maj 2005 afgav ombudsmanden følgende rapport til Københavns Fængsler og Direktoratet for Kriminalforsorgen:

”1. Indledning

Som led i ombudsmandens inspektionsvirksomhed (jf. § 18 i lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand) foretog jeg og tre af embedets medarbejdere den 13. december 2004 inspektion af Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel. Til stede under inspektionen var blandt andre fængselsinspektøren i Københavns Fængsler og afdelingslederen for arrestafdelingen.

Inspektionen bestod i samtaler med arrestafdelingens ledelse og en personalerepræsentant, en rundgang i arrestafdelingen og samtaler med indsatte. Under min afsluttende samtale med arresthusets ledelse blev de indsattes klager forelagt for ledelsen, og de indsatte har efterfølgende modtaget et brev med svar på deres klager. I den forbindelse blev ledelsen bedt om at underrette mig om nærmere angivne forhold. Nogle af de punkter som de indsatte fremkom med, er afsluttet i brevene til de indsatte, mens øvrige punkter er medtaget de relevante steder i gennemgangen nedenfor.

Inspektionen af Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel har ikke omfattet en gennemgang af rapporter som ellers normalt finder sted i forbindelse med inspektioner. Det skyldes at inspektionen fandt sted meget kort tid efter at afdelingen åbnede som arrestafdeling.

Det bemærkes at nogle af de i rapporten berørte emner hovedsagelig bygger på en efterfølgende gennemgang af det skriftlige materiale som jeg har modtaget fra arrestafdelingen og Direktoratet for Kriminalforsorgen, og således ikke blev særskilt drøftet under selve inspektionen.

Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Københavns Fængsler, Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel og Direktoratet for Kriminalforsorgen med henblik på eventuelle bemærkninger om faktiske forhold som rapporten måtte give anledning til. Københavns Fængsler og Direktoratet for Kriminalforsorgen har i breve af henholdsvis 13. og 29. april 2005 fremsat sådanne bemærkninger som er indarbejdet i denne endelige rapport. Københavns Fængsler har tillige besvaret nogle af de spørgsmål som blev rejst i kursiv i den foreløbige rapport, og som jeg i følgebrevet hertil tilkendegav at jeg først ønskede svar på efter afgivelsen af den endelige rapport. Jeg har imidlertid medtaget disse bemærkninger med ændringer af det i kursiv anførte til følge.

2. Generelt

Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel er en særlig afdeling for negativt stærke indsatte. Afdelingen der organisatorisk hører under Københavns Fængsler, er beliggende på Københavns Politigård og har plads til 25 indsatte. Afdelingen blev officielt indviet den 24. september 2004, men modtog ikke indsatte før den 4. oktober 2004.

Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel er oprettet på baggrund af en aftale som regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 2. marts 2004 om at udvide kapaciteten i kriminalforsorgen, herunder ved oprettelse af en særlig sikret arrestafdeling i Politigårdens Fængsel. I en pressemeddelelse som blev udsendt samme dag, er bl.a. anført følgende om oprettelsen af Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel:

”… Oprettelsen af 25 pladser i en særligt sikret arrestafdeling i Politigårdens Fængsel skal imødekomme behovet for egnede pladser til negativt stærke fanger, herunder rockere. Dette behov forventes yderligere forøget i den kommende tid som følge af politiets og skattevæsenets målrettede indsats mod rockerkriminalitet. Oprettelsen af nye, permanente pladser i Politigårdens Fængsel er dermed første led i regeringens opstramning af rockernes afsoningsforhold.

…”

I pressemeddelelsen er justitsministeren desuden citeret for at have udtalt bl.a. følgende:

”…

Samtidig skabes der mulighed for, at indsatte der optræder voldeligt eller truende i de eksisterende stærkeafdelinger eller i arresthusene, øjeblikkeligt kan overføres til et mere restriktivt regime for en periode.

…”

Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, sendte den 11. maj 2004 en skrivelse til kriminalforsorgens institutioner der nærmere beskrev de nye strategier over for negativt stærke indsatte. Direktoratet anførte heri bl.a. at den nye arrestafdeling – ud over at skabe mulighed for øjeblikkeligt at fjerne negativt stærke indsatte som optræder voldeligt eller truende i de eksisterende stærkeafdelinger eller i arresthusene – ville blive anvendt til negativt stærke varetægtsarrestanter og negativt stærke afsonere med domme på op til fire måneder.

I forbindelse med indvielsen den 24. september 2004 blev der udsendt en ny pressemeddelelse der nærmere beskriver baggrunden for oprettelsen af afdelingen og hvilke indsatte afdelingen er beregnet til. Samme oplysninger fremgår af et brev af 9. december 2004 som jeg har modtaget fra Direktoratet for Kriminalforsorgen i en sag som er rejst af egen drift forud for (og til brug for) inspektionssagen. Direktoratet har heri bl.a. anført følgende:

”…

Tiltagende problemer med at håndtere negativt stærke indsatte – herunder indsatte med rockertilhørsforhold – i kriminalforsorgens institutioner medførte, at det i 1999 blev besluttet, at de negativt stærke indsatte skulle være placeret på særlige afdelinger helt afsondret fra det øvrige fængsel. Til imødegåelse af problemerne med negativt stærke indsatte blev der med straffuldbyrdelsesloven, som blev vedtaget i maj 2000 og trådte i kraft den 1. juli 2001, endvidere givet lovhjemmel til at overføre negativt stærke indsatte mellem forskellige institutionstyper, herunder fra fængsel til arresthus, hvis det må anses for nødvendigt for at hindre overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen.

Det har imidlertid vist sig nødvendigt med yderligere tiltag over for gruppen af negativt stærke indsatte. De negativt stærke indsatte har skabt en voksende afstand til personalet og udøvet et stigende pres mod personalet, herunder i form af trusler. Dette har gjort det nødvendigt blandt andet med flere placeringsmuligheder og bedre mulighed for opdeling af de særlige stærkeafdelinger i de lukkede fængsler.

Blandt andet afdelingen for negativt stærke indsatte i Statsfængslet i Nyborg, hvor overvejende Bandidos-relaterede indsatte er anbragt, havde store problemer med disse. Navnlig på baggrund af den generelt truende stemning for negativt stærke indsatte i Statsfængslet i Nyborg samt flere særdeles voldsomme overfald på personale fra fængslet blev det i foråret 2004 besluttet, at der skulle etableres en særlig arrestafdeling i Politigårdens Fængsel, hvortil negativt stærke indsatte, som optræder alvorligt truende og/eller voldeligt, kan overføres, hvis det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på personale og medindsatte.

Arrestafdelingen imødekommer desuden et generelt øget behov for flere arresthuspladser til varetægtsfanger, som er negativt stærke indsatte, og som det igennem de senere år er blevet stadigt vanskeligere at håndtere i de almindelige arresthuse, hvor det ikke på samme måde som i statsfængslerne er muligt at holde de negativt stærke indsatte afskilt fra de andre indsatte.

Oprettelsen af Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel er således et led i en bredere indsats over for negativt stærke indsatte, herunder indsatte med rockertilhørsforhold,

…”

Baggrunden for oprettelsen af Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel er tillige omtalt i bemærkningerne til et lovforslag som justitsministeren fremsatte den 15. december 2004 om ændring af straffuldbyrdelsesloven (lovforslag nr. 147, Folketingstidende 2004/2005, 1. samling, tillæg A, s. 4299ff, som bl.a. omfatter begrænset fællesskab for negativt stærke indsatte, jf. pkt. 5.3.). I dette lovforslag (som bortfaldt ved udskrivning af valg i januar 2005, men som er genfremsat uændret den 23. februar 2005 som lovforslag nr. 12 og vedtaget den 19. maj 2005) er bl.a. anført følgende:

”…

Hidtil har der manglet et sted at placere negativt stærke indsatte, som er voldelige og truende, men efter ibrugtagningen af de 25 pladser i arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel har kriminalforsorgen nu mulighed for øjeblikkeligt at overføre negativt stærke indsatte til mere restriktive forhold i arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel. Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel skal således som første prioritet modtage voldelige og truende indsatte fra statsfængslernes stærkeafdelinger. Oprettelsen af de 25 pladser imødekommer desuden det generelt øgede behov for flere arresthuspladser, der er indrettet til at håndtere varetægtsfanger og korttidsdømte, som er negativt stærke indsatte, herunder rockere.

…”

3. Bygningsmæssige forhold mv.

Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel er som nævnt under pkt. 2 beliggende på Politigården i København og har plads til 25 indsatte.

Politigårdens Fængsel blev taget i brug i 1924 og blev ombygget i efteråret 2004 i forbindelse med indretningen af arrestafdelingen til de negativt stærke indsatte. Indtil da blev Politigårdens Fængsel anvendt til personer der afventede fremstilling i Politigårdens undersøgelseskamre eller i Københavns dommervagt og som modtageafdeling for Vestre Fængsel, men i perioder med pres på belægningssituationen i Københavns Fængsler har fængslet også været anvendt som almindelig belægningsafdeling (bufferkapacitet). Der er fortsat to venterum til brug for personer der afventer fremstilling i dommervagten, og et kontor til brug for dommervagten. Om de bygningsmæssige rammer forud for ombygningen i 2004 henviser jeg i øvrigt til pkt. 5.7.

Afdelingen rummer fem etager. Alle cellerne er enkeltceller som er fordelt på de fire øverste etager (2.-5. etage). Cellerne er beliggende på samme side af en gang hvor der også er toilet- og badefaciliteter. Der er desuden kontorer, et kondirum, et lægeværelse og et vaskerum fordelt på disse etager. På første etage hvor der ikke er celler, er der et flexrum som kan benyttes både af indsatte og personale, et køkken (som ikke må benyttes af de indsatte), en observationscelle og en sikringscelle. På denne etage findes tillige to besøgslokaler som ligger på en gang der går på tværs af selve arrestafdelingen i den ene ende. (I den anden ende af gangen er der udgang til to venterum der som nævnt under pkt. 2 hører til dommervagten, og inde i selve arrestafdelingen er et kontor til brug for dommervagten).

Fra øverste etage er der udgang til to mindre gårdtursarealer (hver på ca. 35 m²).

Afdelingen er panoptisk opbygget. I den ene side af gangen er der en smal trappe, men afdelingen er tillige (af sikkerhedsmæssige grunde) udstyret med elevator der som udgangspunkt altid benyttes ved transport af indsatte mellem etagerne. På 2.- 4. etage er der kun gangareal i den ene langside og i begge ender i afdelingens fulde bredde, mens der på 5. etage er gangareal i begge langsider. Gangarealet på langsiderne er meget smalt. På gangarealet i den ene ende er der på alle etager, bortset fra på 1. etage, opsat mindre bogreoler som udgør afdelingens bibliotek, og brandslukningsudstyr. Mellem etagerne er der udspændt et grovmasket net.

Endevæggene og en af de to andre vægge er malet bordeaux, mens den sidste væg er malet hvid. Karmene i indhakket til cellerne er ligeledes malet hvide. (Billeder af gangarealet og af en tom celle kan ses på Københavns Fængslers hjemmeside). Gulvet er et terazzogulv. I loftet på 5. etage er der monteret ovenlysvinduer, og i loftet på de enkelte etager hænger flere store kuglelamper og lysstofrør.

Alle cellerne ligger ud til en gård hvorfra der er adgang til arrestafdelingen og andre lokaliteter som tilhører politiet. Der er derfor en livlig trafik i denne gård, jf. pkt. 9.1.

Der er indkigshuller i dørene til cellerne og også til toilet- og baderum. Disse huller var ikke lukket til alle steder. Det blev oplyst at det ville ske.

Det er efter min opfattelse beklageligt at ikke alle huller var blændet ved afdelingens ibrugtagning. Jeg har noteret mig at de huller der endnu ikke var blevet lukket, ville blive lukket, og går ud fra at det nu er sket. For en ordens skyld beder jeg dog om oplysning om hvorvidt samtlige huller nu er lukket.

3.1. Celler

Cellerne er som allerede nævnt fordelt på alle etager, bortset fra 1. etage. På 2. og 5. etage er der fem celler og på 3. og 4. etage henholdsvis syv og otte celler.

I forbindelse med inspektionen besigtigede jeg en tom celle på 2. etage (celle 1). Da samtalerne med de indsatte (12 i alt) fandt sted på de indsattes celler, så jeg og mine medarbejdere imidlertid flere (beboede) celler under inspektionen.

Cellerne er ca. 8,5 m² . De er smalle og aflange og der er højt til loftet. I endevæggen lige under loftet er der et mindre vindue med tremmer udvendigt. Der var ikke opsat gardiner i cellerne hvilket en af de indsatte fremsatte ønske om. Han følte sig overvåget af politiet som fra den anden side af gården kunne se ind i hans celle.

Direktoratet har i sagen vedrørende inspektion af Arresthuset i Maribo i en udtalelse af 16. oktober 2003 oplyst ”at ønsker fra indsatte, der har et særligt behov for at få opsat gardiner, bør imødekommes, såfremt dette kan ske på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde”. Direktoratet har i den forbindelse anført at gardinerne skal være af brandhæmmende materiale og opsættes så de i længden svarer til vinduets størrelse og ikke kan trækkes ud over bredden af vinduet, og at ydervægge ikke må være dækket af plakater og lignende.

På denne baggrund går jeg ud fra at de indsatte kan få opsat gardiner eller lignende i overensstemmelse med direktoratets tilkendegivelse. Jeg beder dog afdelingen om at oplyse om det forholder sig sådan.

Cellerne er udstyret med en vask med varmt og kold vand og en radiator. De er indrettet med kriminalforsorgens nye standardinventar som omfatter en briks der tillige kan fungere som sofa, et (ikke særlig højt) klædeskab, et bord og en bogreol der begge er monteret i skinner på væggen, en stol og opslagstavler. Køleskab og tv med dvd-afspiller og radio er desuden fast inventar på cellerne (jf. i øvrigt pkt. 8.8. og 8.7.). Briks og stol er monteret med stof.

Cellerne er ligesom afdelingen i øvrigt som nævnt nyistandsat og møbleret med nyt inventar, og jeg har derfor ingen bemærkninger til cellernes stand og indretning.

3.2. Toilet- og badefaciliteter

På hver etage er der et toilet- og baderum til brug for de indsatte. Toilet- og baderummene er flisebeklædte og forskellige i størrelse, men indeholder alle et toilet og en bruseniche. Selv om afdelingen er nyistandsat, fremtrådte disse rum lettere slidte. Et sted (på 4. etage) manglede bruseren et brusehoved (som lå i vindueskarmen).

De indsatte er låst inde i toilet- og baderummet når de benytter det.

To af de indsatte som der var samtale med under inspektionen, klagede over rengøringsstandarden (særligt) i toilet- og baderum. Jeg havde ikke noget at udsætte på rengøringen af hverken toilet- og baderum eller fællesarealerne indenfor på tidspunktet for inspektionen, men i brevene til de indsatte – som arrestafdelingen fik kopi af – bemærkede jeg at jeg gik ud fra at afdelingen løbende fører tilsyn med at rengøringen (som Københavns Fængsler har oplyst bliver udført af fastansatte servicemedarbejdere ved Københavns Fængsler) er god nok.

Der lå håndsæbe fremme på håndvasken på et af toilet- og baderummene. Der var ingen håndklæder, hverken almindelige stofhåndklæder eller engangshåndklæder. I et forrum til to af rummene bemærkede jeg at der stod en dunk med shampoo og små engangsbægre.

Jeg er bekendt med at Direktoratet for Kriminalforsorgen den 26. marts 2003 har udsendt en generel henstilling til samtlige kriminalforsorgens institutioner om at udskifte håndsæbe og håndklæder med hhv. flydende håndsæbe og engangshåndklæder eller håndklæderuller.

Jeg henstiller på denne baggrund at der opsættes (engangs)beholdere med flydende sæbe og engangshåndklæder eller lignende, og jeg beder om underretning om hvad der sker i den anledning.

Der var ikke adgang til rensevæske i bade- og toiletrummene. Det blev oplyst (og fremgår også af svaret i et spørgeskema som afdelingen efter min anmodning har udfyldt forud for inspektionen) at rensevæske kan udleveres af sygeplejersken. Af arrestafdelingens husorden fremgår det at sygeplejerske ved behov er til stede en gang om ugen i to timer, men af det nævnte spørgeskema fremgår det at sygeplejerske fast er til stede to gange om ugen i det antal timer som der er behov for.

Direktoratet har i en skrivelse af 3. oktober 2000 til anstalterne og arrestinspektørerne anført at rensevæske og vejledning i brugen heraf skal være ”frit tilgængeligt” for de indsatte. I et brev af 16. januar 2001 har direktoratet anført at denne forudsætning godt kan imødekommes ved en ordning hvorefter rensevæsken frit kan afhentes hos sundhedspersonalet, men det forudsætter at der på hverdage kommer sundhedspersonale i institutionen. I Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel kommer der som nævnt kun sygeplejerske to gange om ugen (men det overvejes at udvide sygeplejerskedækningen, jf. pkt. 8.3).

Ordningen med adgang til rensevæske omfatter alle fængsler og arresthuse, herunder særafdelinger, bortset naturligvis fra kontraktafdelinger/stoffri afdelinger.

Da sygeplejerske kun kommer i afdelingen to gange om ugen, opfylder den procedure som arrestafdelingen har indført, efter min opfattelse ikke kravet om at rensevæske og vejledning i brugen heraf skal være frit tilgængelig for de indsatte. Jeg går ud fra at arrestafdelingen vil sørge for at rensevæske og vejledning gøres frit tilgængelig for de indsatte, og jeg foretager mig på denne baggrund ikke mere vedrørende dette forhold.

3.3. Arbejds-, undervisnings- og fritidslokaler

Arrestafdelingen har ikke noget værksted/arbejdsrum.

Der er heller ikke noget undervisningslokale, men flexrummet, jf. herom nedenfor, vil kunne benyttes hertil.

Af fritidslokaler findes der et kondirum og det nævnte flexrum.

Kondirummet har samme størrelse som en celle og ligger på 5. etage. Lokalet er udstyret med i alt tre træningsmaskiner. Det blev under inspektionen oplyst at indkøb af denne type maskiner er sket fordi de indsatte foretrækker disse maskiner. På væggen er opsat vejledninger i brug af udstyret.

Flexrummet kan benyttes både af indsatte og af personalet (til møder mv.). Rummet er som tidligere nævnt beliggende på 1. etage. Det er etableret ved nedrivning af væggen mellem to celler og er således ca. 17-18 m². I rummet er opstillet et bordtennisbord som fylder næsten hele rummet.

Herudover råder afdelingen ikke over fællesrum til brug for de indsatte.

På tidspunktet for inspektionen var der ingen ventilation i kondirummet (hvilket nogle af de indsatte klagede over under samtalerne med dem). Ledelsen oplyste (allerede) under rundgangen i arrestafdelingen at der inden for kort tid ville blive sørget for ventilation i kondirummet.

Jeg går på denne baggrund ud fra at ventilation nu er installeret, men for en ordens skyld anmoder jeg om oplysning herom og om hvorvidt ventilationen fungerer tilfredsstillende.

Kondirummet er som nævnt udstyret med flere maskiner og af denne grund var pladsen i kondirummet meget trang. Jeg har noteret mig at indkøb af netop den type maskiner som findes i rummet (styrketræningsmaskiner), er sket ud fra hvad de indsatte foretrækker. Jeg går ud fra at arrestafdelingens oplysning herom bygger på den erfaring som kriminalforsorgen har med hensyn til de indsattes ønsker og ikke på konkret fremsatte ønsker.

Jeg anmoder om oplysning om hvorvidt indretningen af rummet og valg af udstyr er sket i overensstemmelse med de anbefalinger som en arbejdsgruppe vedrørende indretning og brug af kondilokaler i marts 2001 er fremkommet med, og om der har været overvejelser eller ønsker om andre typer udstyr (til konditionstræning). Jeg henviser i den forbindelse til den under pkt. 8.1. nævnte anmodning fra en af de indsatte som der var samtale med, om opstilling af en kondicykel.

Pladsen omkring bordtennisbordet i flexrummet er som nævnt også trang og vanskeliggør efter min umiddelbare opfattelse fuldt udbytte af spillet. Jeg henviser i den forbindelse til pkt. 5.3.

Jeg går ud fra at opsætning af bordtennisbord (frem for andre aktiviteter) i dette rum bl.a. skal ses i sammenhæng med at rummet også benyttes som mødelokale for personalet. Jeg beder dog om oplysning om hvorvidt det har været overvejet at indrette rummet med andre aktiviteter til brug for afvikling af fællesskab mellem de indsatte. Jeg beder desuden afdelingen om at oplyse om det har været undersøgt om det er muligt at få et mindre bord.

Det forekommer mig umiddelbart uforståeligt at der trods den omfattende ombygning og nyindretning af fængslet i efteråret 2004 til arrestafdeling ikke er etableret værkstedsfaciliteter, eller at flexrummet ikke er indrettet således at det kan benyttes både til fritidsaktiviteter og beskæftigelse. Jeg henviser nærmere til afsnit 5.7. nedenfor.

3.4. Køkken

På 1. etage ved siden af flexrummet er der et køkken som bruges (fortrinsvis) til anretning af maden som kommer fra centralkøkkenet i Vestre Fængsel, jf. pkt. 8.5. De indsatte har ikke tilladelse til at benytte dette køkken, men det er dog indrettet således at det vil kunne benyttes (af indsatte) til tilberedning af mad. Jeg henviser herom til pkt. 5.3. og 5.7.

3.5. Vaskerum

På 2. etage var der på tidspunktet for inspektionen ved at blive tilsluttet en vaskemaskine og en tørretumbler i et rum der hidtil havde fungeret som personaletoilet. Afdelingen har således nu et vaskerum som de indsatte kan benytte, jf. i øvrigt pkt. 8.8.

3.6. Gårdtursareal

Arrestafdelingen råder som tidligere nævnt over to gårdtursarealer som hver er på omkring 35 m². Gårdtursarealerne ligger på arrestafdelingens tag. Adgang hertil sker fra 5. etage fra en gang modsat cellegangen. Adgang til gårdene sker i øvrigt via en mindre gård mellem de to gårde.

Murene er af beton og herpå er ophængt kamera og lamper. Lamperne var udskiftet kort tid før inspektionen idet de tidligere opsatte lamper ikke gav nok lys til at gårdene kunne benyttes efter mørkets frembrud (fx til afvikling af gårdture i vinterhalvåret for indsatte som har været i retten hele dagen). Der er udspændt et metalnet over gårdene, og kort tid før inspektionen var der blevet etableret halvtag. Fra gårdene er der (på grund af beliggenheden på taget og de høje mure) alene udsigt til himlen.

I hver af gårdene er der to bænke hvoraf den ene manglede et armlæn. I den ene gård lå en bold.

Der er ingen udsmykning eller beplantning på gårdtursarealerne. I den ene gård var der larm fra et udsugningsanlæg.

Gårdene har et interimistisk udseende og giver kun mulighed for begrænset fysisk udfoldelse. På grund af de bygningsmæssige rammer er det imidlertid ikke muligt at udvide udendørsarealet.

En sammenlægning af gårdene vil gøre udendørsarealet mere egnet til fysisk udfoldelse. Det vil samtidig indebære at der kun er én gård til rådighed (og at adgang til gården vil ske direkte fra arrestafdelingens gang).

Hvis der opretholdes en bestemmelse om at der maksimalt må være to indsatte sammen under gårdtur, jf. pkt. 5.3, går jeg ud fra at én gård ikke er tilstrækkelig til afvikling af gårdtur for de (op til 25) indsatte i arrestafdelingen. Af samme grund går jeg ud fra at der afholdes gårdtur i begge gårde samtidig. Jeg beder om oplysning om hvorvidt mine antagelser er korrekte.

Jeg beder desuden afdelingen om at overveje mulighederne for at gøre de to gårde mere indbydende og underrette mig om resultatet heraf.

I den foreløbige rapport nævnte jeg at der på jorden på inspektionstidspunktet lå en del (frugt)affald, cigaretskodder mv. En af de indsatte som der var samtale med, klagede over utilstrækkelig oprydning/rengøring (generelt) på gårdtursarealet. Under rundgangen blev det oplyst at gårdene fejes hver morgen og skylles af.

Københavns Fængsler har i brevet af 13. april 2005 anført at fængslet ikke er enigt i at der på inspektionstidspunktet lå en ”del” affald på jorden. Københavns Fængsler har bemærket at mine bemærkninger herom ”giver et ukorrekt indtryk af, at gårdtursarealerne fremtrådte uryddelige”. Københavns Fængsler har i fortsættelse heraf bemærket at gårdtursarealerne rengøres dagligt.

Jeg fastholder at der på inspektionstidspunktet lå en del affald på jorden. Bemærkningen tilsigter alene at give en faktuel beskrivelse af gårdtursarealerne på inspektionstidspunktet. På baggrund af det under inspektionen – og nu tillige i Københavns Fængslers udtalelse – oplyste om at gårdene fejes og skylles hver morgen, foretager jeg mig dog ikke mere vedrørende dette forhold.

3.7. Besøgsfaciliteter

Arrestafdelingen har to besøgslokaler som ligger side om side ud til en gang der støder op til selve arrestafdelingen. Rummene er ca. 10-12 m² og indrettet med en briks/sofa, et bord og et par stole. Der var tillige en barnestol. Der er rullegardiner til at trække ned for vinduet som udenfor er monteret med tremmer. Fra lokalerne er der direkte adgang til toilet.

Der har tidligere været en dør mellem de to besøgsrum som imidlertid er fjernet i forbindelse med klager over at der ikke var lydtæt mellem de to rum. Det viste sig imidlertid ikke at være tilstrækkeligt hvorfor der efterfølgende er sket en isolering af væggene således at der nu efter det oplyste ikke længere er problemer med lydtætheden.

På gangen udenfor er et skab med kondomer og lagner som de indsatte og deres besøgende har mulighed for at tage på vej til besøg som foregår for låst dør. Det er således ikke muligt for de indsatte og deres besøgende at forsyne sig med kondomer og lagner under besøget uden at kontakte personalet.

Jeg er bekendt med at direktoratet den 5. november 2004 har udsendt en skrivelse til kriminalforsorgens fængsler og arresthuse om forbedring af besøgsforholdene. Skrivelsen er udfærdiget på baggrund af en indstilling fra en arbejdsgruppe og omhandler minimumskrav og egentlige forbedringer. Blandt minimumskravene er det bl.a. anført at besøgsrummene skal være indrettet med et skab med kondomer og engangslagner mv. der er tilgængeligt uden at den indsatte skal kontakte personalet.

Jeg henstiller derfor til afdelingen at opsætte et skab eller lignende i besøgsrummet til lagner og kondomer, og jeg beder om underretning om hvad der sker i anledning af min henstilling.

Der var ikke noget legetøj til udlån til besøgende børn. Ifølge arrestafdelingens husorden er det ikke tilladt de besøgende at medbringe legetøj. Til mindre børn må medbringes sutteflaske mv.

Af afsnittet om minimumskrav i ovennævnte skrivelse af 5. november 2004 fra direktoratet fremgår det tillige at der skal være et passende udvalg af legetøj der efter institutionens vurdering er egnet til at stimulere kontakten mellem den indsatte og den indsattes børn. Jeg henviser i den forbindelse også til justitsministerens svar af 13. april 2005 på spørgsmål nr. 48 og 49 af 11. marts 2005 fra Folketingets Retsudvalg hvori denne skrivelse er omtalt.

Jeg henstiller på denne baggrund til afdelingen at anskaffe legetøj (og eventuelt bøger mv.) til udlån til besøgende børn, og jeg beder om underretning om hvad der sker i den anledning.

De indsatte bliver lukket ind til besøg via gangen i selve arrestafdelingen, mens de besøgende kommer ind en anden vej fra. De besøgende kommer således ikke ind i selve arrestafdelingen.

For at komme ind i lokalerne skal de besøgende gennem en metalscanner, og de genstande som den besøgendes ønsker at medbringe, bliver visiteret.

Jeg har bortset fra det manglende skab med kondomer mv. ingen bemærkninger til indretningen af besøgsrummene.

3.8. Observationscelle

Arrestafdelingen har en observationscelle som ligger på 1. etage. Cellen har samme størrelse som en almindelig celle (ca. 8,5 m²). I cellen er der ikke nogen seng, men alene en madras på gulvet. På madrassen lå der et tæppe. Der er desuden et bord og en lille bænk som er fastboltet til henholdsvis væg og gulv.

På væggen er en kaldeknap. Rummet oplyses af en loftslampe monteret i et fintmasket metalgitter. Det er tjekket at dette gitter vil falde ned hvis man forsøger at fastgøre noget i det (med henblik på selvbeskadigelse). I væggen er der indbygget en radiator.

Der er et (højtsiddende) vindue som ikke er matteret. Foran vinduet er monteret et fintmasket gitter. Jeg går ud fra at det på grund af dette gitter ikke er muligt at se ind i observationscellen (og at det samme gør sig gældende for sikringscellen, jf. om denne celle pkt. 3.9.).

I døren er der en indkigsrude som havde brændemærke efter brug af lighter. Det blev i den forbindelse oplyst at der ikke altid finder en personundersøgelse sted ved anbringelse i observationscelle idet det efter reglerne herom afhænger af en konkret vurdering. Observationscellen havde været benyttet én gang siden afdelingen blev taget i brug som særlig sikret arrestafdeling, og anbringelsen i cellen havde været meget kortvarig.

Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 64, stk. 2, at justitsministeren fastsætter regler om blandt andet godkendelse og anvendelse af observationsceller. Om indretningen af observationscellen fremgår følgende af Annette Esdorf m.fl., Straffuldbyrdelsesloven med kommentarer (2003), s. 157:

”En observationscelle er en celle med fastboltet og slagfast inventar, som er forsynet med observationsrude i døren.”

I medfør af straffuldbyrdelseslovens § 64 er fastsat bekendtgørelse nr. 673 af 9. juli 2003 om udelukkelse af indsatte fra fællesskab, herunder anbringelse i observationscelle m.v., i fængsler og arresthuse. Af bekendtgørelsens § 15, stk. 1, fremgår det at anbringelse i observationscelle kun kan ske i en celle der er godkendt som observationscelle af Direktoratet for Kriminalforsorgen. Der er ikke i bekendtgørelsen fastsat nærmere regler om observationscellers indretning og udstyr.

Tidligere gjaldt tilsvarende regler om at observationsceller skulle godkendes af direktoratet før de blev taget i brug.

Af punkt 2 i et tidligere gældende cirkulære (nr. 98 af 27. maj 1994 om anvendelse af observationscelle, sikringscelle, fiksering mv. i kriminalforsorgens anstalter og arresthuse) der blev udarbejdet på grundlag af en indstilling afgivet i november 1992 af en arbejdsgruppe vedrørende anvendelse af sikringscelle i kriminalforsorgens anstalter og arresthuse, fremgår det at sikringsceller og observationsceller bør indrettes og udstyres efter de af arbejdsgruppen foreslåede standarder.

Af arbejdsgruppens indstilling fra 1992 fremgår følgende:

”…

6.5.2. Observationsceller

Indretning af observationsceller bør tage udgangspunkt i en almindelig celle og dennes indretning, men med de begrænsninger, der følger af cellens særlige anvendelse.

Cellernes inventar begrænses til en fastspændt vægbriks og et møbel bestående af bord og stol, der fastspændes til gulvet for at minimere risikoen for skader på indsatte og personale.

Celledøren forsynes med en observationsrude af panserglas.

Belysningen i cellen bør give mulighed for en hensigtsmæssig observation, og der bør være mulighed for lysdæmpning udefra.

Der henvises i øvrigt til bilag 6 om observationscellernes indretning.

…”

I sagen vedrørende min inspektion af Statsfængslet ved Horserød har direktoratet oplyst at direktoratet ved godkendelse af observationsceller fortsat følger indstillingens retningslinjer, og at observationsceller således skal være indrettet i overensstemmelse med bilag 6 til indstillingen om sikringsceller og observationsceller, medmindre direktoratet dispenserer herfra. Direktoratet har i den forbindelse oplyst at en sådan dispensation er givet til nogle fængsler.

På baggrund af ovenstående går jeg ud fra at observationscellen i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel er blevet godkendt af direktoratet, og jeg beder direktoratet om at oplyse under hvilke eventuelle betingelser det er sket, herunder om der er dispenseret fra kravet om en fastspændt briks.

3.9. Sikringscelle

Sikringscellen ligger lige ved siden af observationscellen og har samme størrelse som denne celle. Den er møbleret med en fastboltet seng som er placeret midt i rummet, og herpå er der monteret læderremme. På siden af sengen er en kaldeknap. Den under pkt. 3.8. omtalte radiator i væggen er placeret i væggen mellem observationscellen og sikringscellen. På inspektionstidspunktet var der temmelig varmt i cellen.

Københavns Fængsler har i brevet af 13. april 2005 bemærket at varmen er termostatstyret, og at temperaturen ligger på 21-22 grader med en svingningsmargen på plus/minus 2 grader. Københavns Fængsler har videre bemærket at der skal være en god temperatur i sikringscellen da den skal være forberedt til på ethvert tidspunkt at kunne modtage en indsat der afklædes. Københavns Fængsler mener at min bemærkning kan forstås som en kritik som fængslet ikke anser for rimelig. Fængslet har derfor anmodet om at sætningen slettes.

Min bemærkning om temperaturen skal ikke forstås som en egentlig kritik, men alene som en konstatering af at der efter min opfattelse var temmelig varmt i cellen på inspektionstidspunktet. Jeg er enig i at temperaturen i cellen til enhver tid skal være passende med henblik på at kunne modtage indsatte der afklædes i forbindelse med indsættelse i cellen.

I døren er der monteret en rude som jeg går ud fra er af panserglas.

Sikringscellen havde ikke været benyttet siden afdelingen blev taget i brug som arrestafdeling.

Jeg har ingen bemærkninger til indretningen af sikringscellen, herunder det forhold at remmene er permanent påsat; men som anført i sagen vedrørende min inspektion af Statsfængslet i Horsens i 1998, anser jeg det for mest hensynsfuldt hvis de fikseringsmidler som ikke anvendes i en given situation, fjernes, navnlig hvis den indsatte udtrykkeligt anmoder herom. Jeg henviser til Folketingets Ombudsmands beretning for 2000, s. 680-82.

3.10. Lægeværelse

På 3. etage er der indrettet et lægeværelse som har samme størrelse som en celle. I rummet er der en briks, en pc, et bord med vask og aflåselige under- og overskabe mv. I de aflåste skabe opbevares medicin og de indsattes journaler. Om adgangen hertil henviser jeg til pkt. 8.3.

3.11. Personalerum

Der er kontorer på tre af de fem etager, herunder en stor vagtstue (ca. 25 m²) med monitorer mv. på 4. etage. Vagtstuen er etableret ved sammenlægning af tre celler.

4. Klientel mv.

4.1. Hvilke indsatte er arrestafdelingen beregnet til

Som nævnt i pkt. 2. er Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel beregnet (udelukkende) til negativt stærke indsatte. Af pressemeddelelsen af 24. september 2004, direktoratets brev af 9. december 2004 og retningslinjer for anbringelse på afdelingen som Københavns Fængsler har fastsat i skrivelse af 23. september 2004 og præciseret i skrivelse af 22. oktober 2004, fremgår det at følgende negativt stærke indsatte og i den nævnte prioriterede rækkefølge kan anbringes på arrestafdelingen:

1. Negativt stærke indsatte, herunder indsatte fra afdelingerne for negativt stærke indsatte i de lukkede fængsler, som optræder alvorligt truende og/eller voldeligt.

2. Negativt stærke varetægtsarrestanter fra politikreds 1-8, dvs. negativt stærke varetægtsarrestanter der som udgangspunkt placeringsmæssigt hører til Vestre Fængsel, men hvor det på grund af graden af fællesskab i forbindelse med beskæftigelse mv. imidlertid ikke er muligt at anbringe negativt stærke varetægtsarrestanter der ikke er enten isoleret af retten eller udelukket fra fællesskab efter straffuldbyrdelseslovens § 63.

3. Negativt stærke varetægtsarrestanter fra andre arresthuse – hovedsageligt arresthusene på Sjælland.

4. Negativt stærke afsonere der skal udstå kortere fængselsstraf i arresthus (op til fire måneders fængsel).

For kategori 2-4 gælder efter retningslinjerne ikke krav om at de indsatte optræder alvorligt truende og/eller voldeligt, men det er tilstrækkeligt at de er karakteriseret som negativt stærke indsatte. Da indsatte i kategori 1 som nævnt har første prioritet, kan indsatte i kategori 2-4, kun anbringes i afdelingen hvis der er plads.

Det fremgår af Københavns Fængslers retningslinjer (og af pressemeddelelserne) at opholdet for indsatte i kategori 1 forudsættes at være midlertidigt, og at tilbageførsel således skal ske når grundlaget for opholdet ikke længere skønnes at være til stede, mens der ikke er en formodning om tilbageførsel af indsatte i de andre kategorier (fordi placeringen sker af kapacitetsmæssige grunde).

Efter ordlyden af retningslinjerne vil en indsat som er anbragt på andet grundlag end som kategori 1-indsat, kunne overgå til kategori 1 hvis vedkommende under opholdet optræder voldeligt eller truende.

I brevet af 9. december 2004 har direktoratet tillige angivet hjemmelsgrundlaget for placeringen af indsatte i de enkelte kategorier. For så vidt angår overførsel af indsatte afsonere i kategori 1 er hjemmelsgrundlaget straffuldbyrdelseslovens § 28, stk. 1, nr. 1, hvorefter indsatte kan overføres fra fængsel til arresthus hvis det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen. Direktoratet har i den forbindelse bemærket at det af forarbejderne til straffuldbyrdelsesloven fremgår at Straffelovsrådet i forhold til denne bestemmelse har lagt vægt på at muligheden for at forebygge negativt stærke indsattes overgreb på medindsatte m.fl. er væsentlig bedre i arresthuse som er mere overskuelige for personalet, dels på grund af deres mindre størrelse, dels på grund af det mere begrænsede fællesskab mellem de indsatte. For så vidt angår overførsel af varetægtsarrestanter i kategori 1 og anbringelse eller overførsel af varetægtsarrestanter i kategori 2 og 3 er hjemmelsgrundlaget varetægtsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, hvorefter varetægtsarrestanter kan anbringes i eller overføres til andet arresthus bl.a. når det er påkrævet af sikkerhedsmæssige hensyn eller af andre særlige omstændigheder. Hjemmelsgrundlaget for afsonere i kategori 4 er straffuldbyrdelseslovens § 21, stk. 2 og 3, nr. 1, eller § 26, nr. 1 eller 4. Efter disse bestemmelser kan kortvarig fængselsstraf fuldbyrdes i eller overførsel til arresthus ske i det omfang det er nødvendigt af kapacitetsmæssige hensyn (§ 21, stk. 2, og § 26, nr. 1), eller nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen (§ 21, stk. 3, nr. 1 og § 26, nr. 4).

Som det fremgår af pkt. 2. er Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel oprettet som en særlig afdeling for negativt stærke indsatte, og det er sket på baggrund af en politisk beslutning herom.

Der er ikke noget til hinder for at der oprettes særlige afdelinger eller institutioner for bestemte kategorier af indsatte, fx negativt stærke indsatte. Jeg henviser til forarbejderne til straffuldbyrdelsesloven (Folketingstidende 1999-2000, s. 3632 ff) og min udtalelse i sagen i Folketingets Ombudsmands beretning for 2000, s. 158 ff hvori også de europæiske fængselsregler (vedtaget af Europarådets Ministerkomité den 12. februar 1987) er omtalt. Som det fremgår af artikel 13 i disse fængselsregler, skal separate institutioner eller afdelinger så vidt muligt anvendes for bl.a. at lette fordelingen af specifikke kategorier af indsatte.

Men som det også fremgår af udtalelsen i Folketingets Ombudsmands beretning for 2000, s. 158 ff., skal forholdene for de indsatte på sådanne afdelinger opfylde de (minimums)regler der gælder i henhold til nationale og internationale regler, herunder de generelle administrative regler som Direktoratet for Kriminalforsorgen har fastsat. Særlige begrænsninger i forhold til forholdene for andre indsatte i sammenlignelige afdelinger skal desuden være sagligt begrundet, jf. herom pkt. 5.7. Jeg henviser tillige til straffuldbyrdelseslovens § 4 hvorefter der ikke må pålægges andre begrænsninger end sådanne der er fastsat ved lov eller følger af selve straffen, og retsplejelovens § 770, stk. 1, hvorefter en varetægtsarrestant alene er undergivet de indskrænkninger som er nødvendige til sikring af varetægtsfængslingens øjemed eller opretholdelse af orden og sikkerhed.

Anbringelsen af indsatte i konkrete tilfælde i en særlig afdeling eller institution må naturligvis heller ikke være usagligt begrundet og skal have fornøden hjemmel.

Fængselsstraf fuldbyrdes normalt i fængsel og så vidt det er praktisk muligt i nærheden af den dømtes hjemsted, jf. straffuldbyrdelseslovens §§ 21, stk. 1, og 23, stk. 1. Varetægtsarrestanter skal endvidere ifølge retsplejelovens § 770, stk. 2, 1. pkt., så vidt muligt anbringes i arresthus på det sted hvor straffesagen behandles.

Der gælder imidlertid undtagelser fra disse bestemmelser. Jeg henviser til de bestemmelser som direktoratet har henvist til i brevet af 9. december 2004. Med hensyn til ”andre særlige omstændigheder” i bestemmelsen i varetægtsbekendtgørelsens § 10 fremgår det af pkt. 25 i vejledningen til varetægtsbekendtgørelsen (nr. 125 af 4. november 2003) at det fx kan være at overførsel anses for nødvendig for at forebygge overgreb på medindsatte m.fl.

Ifølge forarbejderne til straffuldbyrdelsesloven (Folketingstidende 1999-2000, s. 3675) og pkt. 22 i Direktoratet for Kriminalforsorgens vejledning nr. 69 af 5. juli 2002 om anbringelse og overførsel kan anbringelse eller overførsel af negativt stærke indsatte ske alene med henvisning til den negativt stærke indsattes blotte fremtræden kombineret med institutionens eller de medindsattes kendskab til et eventuelt gruppetilhørsforhold og det forhold at der er risiko for at der af den pågældende gruppe vil blive begået overgreb mod fx medindsatte. Bortset fra ved overførsel af indsatte i kategori 1 til Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel, kræves det således ikke at den indsatte har udført bestemte handlinger for at blive anbragt i eller overført til Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel, men det er tilstrækkeligt at den indsatte er karakteriseret som negativ stærk indsat.

Jeg har således ikke grundlag for at foretage mig noget vedrørende selve oprettelsen af Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel som en særlig afdeling for de fire kategorier af negativt stærke indsatte som afdelingen ifølge retningslinjerne er beregnet til.

Om forholdene for de indsatte i afdelingen henviser jeg til pkt. 5.

4.2. Hvilke indsatte er indtil videre anbragt på afdelingen

Arresthuset har som tidligere nævnt plads til 25 indsatte og modtog de første indsatte efter ombygningen den 4. oktober 2004 (uge 41). Københavns Fængsler har forud for inspektionen sendt mig en oversigt over udviklingen i antallet af indsatte fra uge 41 til uge 48. Det fremgår heraf at indsatte er modtaget i flere tempi, og at der siden uge 44 har været flere end 20 indsatte i afdelingen. På inspektionstidspunktet var der 22 indsatte i arrestafdelingen. Det blev under inspektionen oplyst at der ifølge de overordnede rammer altid helst skal være et par ledige pladser (til brug for akut overførte indsatte og for at kunne foretage løbende vedligeholdelse af cellerne).

Det blev under inspektionen oplyst at arrestafdelingens bevilling er afhængig af hvor mange indsatte der er i afdelingen, og at der således af hensyn til afdelingens økonomi om muligt skal ”fyldes op” med indsatte fra kategori 2-4 hvis der ikke er nok indsatte i kategori 1 til at fylde pladserne.

I brevet af 13. april 2005 har Københavns Fængsler oplyst at arrestafdelingens bevilling kun i meget lille grad er afhængig af hvor mange indsatte der er på afdelingen. Københavns Fængsler har oplyst at den bevillingsmæssige konsekvens af at en celle er belagt – ud over den i kontrakten fastlagte belægningsprocent – alene er en tilførsel på 100 kr. om dagen som (delvist) dækker de udgifter som er direkte relateret til de indsatte.

Jeg går på denne baggrund ud fra at ordningen i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel ikke adskiller sig fra den ordning der i øvrigt er gældende i landets fængsler og arresthuse

I den tidligere omtalte sag som er rejst af egen drift forud for inspektionssagen, er direktoratet bl.a. anmodet om at oplyse hvor mange indsatte der indtil da var blevet overført til/indsat i arrestafdelingen. For så vidt angår afsonerne er direktoratet endvidere anmodet om at oplyse længden af de indsattes domme og årsagen til den enkeltes placering i arrestafdelingen, herunder – såfremt der er tale om overførsel fra en af afdelingerne for negativt stærkt styrende indsatte – med angivelse af efter hvilke bestemmelser i straffuldbyrdelsesloven eller i tilhørende bekendtgørelser den pågældende indsatte var blevet overført.

Direktoratet har i den anledning med brev af 20. december 2004 sendt kopi af svar til Folketingets Retsudvalg på retsudvalgets spørgsmål nr. 70 og 74 af henholdsvis 12. og 16. november 2004 og oversigter over indsatte som var placeret i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel i perioden 4. oktober til 8. december 2004. Justitsministerens svar til retsudvalget er dateret 16. december 2004 og er ikke offentligt tilgængelige da de indeholder fortrolige oplysninger om enkeltpersoners forhold.

Det fremgår bl.a. af svarene at der den 15. november 2004 var anbragt i alt 22 indsatte i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel. Heraf var der 8 indsatte i kategori 1. Der var desuden 7 indsatte som var midlertidigt overført fra afdelingen for negativt stærke indsatte i Statsfængslet i Nyborg. I svaret redegøres tillige for grundlaget for anbringelsen af de indsatte under de enkelte kategorier, med en opdeling i varetægtsarrestanter og afsonere for så vidt angår kategori 1-indsatte.

Også på inspektionstidspunktet var der som nævnt 22 indsatte i arrestafdelingen. Det blev oplyst at der heraf var ca. 8 kategori 1-indsatte, og at der fortsat var nogle tilbage af de indsatte som blev overført fra afdelingen for negativt stærke indsatte i Statsfængslet i Nyborg. De fleste øvrige indsatte var kategori 2-indsatte.

For så vidt angår de indsatte som var overført som kategori 1-indsatte, blev det desuden under inspektionen oplyst at to indsatte indtil da havde været afsonere, resten varetægtsarrestanter. Det blev ligeledes oplyst at alle overførsler i kategori 1 var sket på grundlag af vold eller trusler som havde fundet sted efter åbningen af Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel, i enkelte tilfælde dog fordi indsatte som var blevet udelukket fra fællesskab i Vestre Fængsel før åbningen af afdelingen, var fortsat med en uønsket adfærd efter åbningen af arrestafdelingen.

Med hensyn til de syv indsatte som midlertidigt blev overført til Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel fra afdelingen for negativt stærke indsatte i Statsfængslet i Nyborg, fremgår det at denne overførsel er sket i forbindelse med ombygning af fængslets afdeling for negativt stærke indsatte. Direktoratet har oplyst at flytning til anden institution har været nødvendigt fordi negativt stærke indsatte skal holdes afsondret fra andre indsatte, og fordi der ikke var plads til at overføre dem alle sammen til afdelingen for negativt stærke indsatte i Statsfængslet i Vridsløselille.

Det blev under inspektionen oplyst at de pågældende indsatte efter aftale med direktoratet blev overført som de første (den 4. oktober 2004), og at ombygningen af afdelingen for negativt stærke indsatte i Statsfængslet i Nyborg forventedes færdig omkring 1. marts 2005. Jeg går på baggrund heraf ud fra at ombygningen af afdelingen nu er færdig.

De indsatte fra afdelingen for negativt stærke indsatte i Statsfængslet i Nyborg er således ikke (blevet) anbragt i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel fordi de hører til en af de fire kategorier som efter de nævnte retningslinjer placeres på Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel, men fordi de som negativt stærke indsatte skal holdes afsondret fra andre indsatte, og der ikke har været plads til midlertidigt at overføre dem alle sammen til afdelingen for negativt stærke indsatte i Statsfængslet i Vridsløselille under ombygningen af stærkeafdelingen i Statsfængslet i Nyborg. Direktoratet har i brevet af 9. december 2004 oplyst at denne overførsel er sket i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 28, stk. 1, nr. 1 (hvorefter indsatte som tidligere nævnt kan overføres fra fængsel til arresthus hvis det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen).

Jeg har ingen bemærkninger til det oplyste om at de indsatte fra afdelingen for negativt stærke indsatte i Statsfængslet i Nyborg skal holdes afsondret fra andre indsatte (hvilket netop er årsagen til deres placering på fængslets stærkeafdeling).

Jeg er endvidere enig i at straffuldbyrdelseslovens § 28, stk. 1, nr. 1, indeholder hjemmel til at overføre negativt stærke indsatte til arresthus hvis det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen – også uden at de indsatte konkret har udøvet sådant overgreb. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen sigter den bl.a. på tilfælde hvor der først efter anbringelsen i fængsel fremkommer oplysninger der viser at der en risiko for overgreb (Folketingstidende 1999/2000, s. 3772). Det er der ikke tale om ved overførslen af de indsatte fra afdelingen for negativt stærke indsatte i Statsfængslet i Nyborg på grund af ombygningen af denne afdeling.

Da forholdene for de indsatte i arresthusene typisk er væsentligt mere restriktive end forholdene i fængslernes afdelinger for negativt stærke indsatte, kan indsatte fra disse afdelinger som ikke er omfattet af kategori 1, efter min opfattelse imidlertid kun overføres til arresthus hvis der ikke kan foretages andre mindre indgribende foranstaltninger, som fx midlertidig indretning af en anden afdeling i fængslet til negativt stærke indsatte eller placering på en anden afdeling for negativt stærke indsatte.

Allerede fordi indsatte fra fængslernes afdelinger for negativt stærke indsatte ifølge retningslinjerne for Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel kun kan overføres til denne afdeling hvis overførslen sker som en kategori 1-overførsel, kan der efter min opfattelse ikke ske overførsel af indsatte udelukkende begrundet med ombygning og manglende plads på anden stærkeafdeling. Det må efter min opfattelse i hvert fald forudsætte at andre mindre indgribende foranstaltninger, herunder overførsel til andre arresthuse/afdelinger, fx fængslets egen arrestafdeling, ikke er mulig. Og da forholdene i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel (generelt set) er mere restriktive end i andre arresthuse/arrestafdelinger, jf. pkt. 5, må der i så fald efter min opfattelse kompenseres for de mere restriktive forhold i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel i forhold til forholdene i andre arresthuse/arrestafdelinger.

Der foreligger ikke oplysninger om hvorvidt andre mindre indgribende foranstaltninger – generelt eller konkret ved overførslen af de enkelte indsatte – har været overvejet. Jeg anmoder direktoratet om en udtalelse herom. Det bemærkes at jeg er opmærksom på at nogle af de indsatte som blev overflyttet fra afdelingen for negativt stærke indsatte i Statsfængslet i Nyborg, er flyttet fra Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel igen, og at direktoratet har gennemgået de enkelte sager og på baggrund af konstaterede fejl har iværksat en nærmere efterprøvelse af nogle sager. Som nævnt ovenfor går jeg ud fra at afdelingen for negativt stærke indsatte i Nyborg nu er ombygget, og at der derfor ikke længere er indsatte fra denne afdeling i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel udelukkende på grund af ombygningen.

Med hensyn til spørgsmålet om kompensation/lempelse henviser jeg i øvrigt til pkt. 5.7.

5. Forholdene for de indsatte i afdelingen

Som allerede nævnt i pkt. 4.2. indebærer overførsel til (eller anbringelse i) Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel (generelt set) mere restriktive forhold for de indsatte. I den tidligere nævnte sag der er rejst af egen drift forud for inspektionen, er direktoratet bl.a. anmodet om at oplyse hvori de restriktive forhold består. I den forbindelse er direktoratet anmodet om en udtalelse om hvorvidt – og i givet fald hvordan – de restriktive forhold får indflydelse på dagligdagen for de indsatte/ varetægtsarrestanter der ikke er omfattet af den gruppe af indsatte der er blevet flyttet på grund af voldelig eller truende adfærd. I skrivelsen af 9. december 2004 har direktoratet herom bl.a. anført følgende:

”…

De bygningsmæssige muligheder for beskæftigelses- og fritidsaktiviteter og fællesskab med andre indsatte er generelt begrænsede i arresthusene, og mulighederne i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel er endog meget begrænsede, således som det dog også er tilfældet i visse andre arresthuse. De indsatte i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel har således ikke mulighed for fællesskab med flere indsatte i større fællesskabsrum, men alene mulighed for cellefællesskab – det vil sige fællesskab med en anden indsat i eget opholdsrum i fritiden og i beskæftigelsestiden, og fællesskab med en anden indsat under gårdtur, samt i et såkaldt ’flexrum’, hvor der bl.a. er mulighed for at spille bordtennis, og i et kondirum. Efter de gældende regler om fællesskab, som er fastsat under hensyntagen til de begrænsede bygningsmæssige muligheder, har indsatte i arresthusene, medmindre ganske særlige ordens- og sikkerhedsmæssige forhold gør sig gældende, som minimum krav på cellefællesskab i to timer dagligt. Det er under alle omstændigheder en forudsætning for at give tilladelse til fællesskab, at sådant fællesskab under hensyn til forholdene i institutionen er ordens- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Blandt andet de bygningsmæssige forhold sætter endvidere grænser for, i hvilket omfang der – udover minimumsbesøgstiden – kan gives tilladelse til besøg, og i hvilket omfang de indsatte kan medbringe egne genstande under opholdet i afdelingen.

På grund af arrestafdelingens klientel, herunder det forhold, at arrestafdelingen modtager såvel indsatte med tilhørsforhold til Hells Angels som indsatte med tilhørsforhold til Bandidos, er det besluttet, at der alene må opholde sig to indsatte på gangarealerne ad gangen, og at alle indsatte på vej til fx besøg, flexrum eller cellefællesskab i anden indsats celle skal ledsages af to fængselsfunktionærer.

For negativt stærke indsatte, der afsoner i en af afdelingerne for negativt stærke indsatte i de lukkede fængsler, indebærer overførsel til Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel således overførsel til væsentligt mere restriktive forhold.

For varetægtsarrestanters vedkommende indebærer anbringelsen ikke i samme grad anbringelse under mere restriktive forhold. Dette skyldes, at varetægtsarrestanter i alle tilfælde anbringes i arresthus, hvor det navnlig på grund af de bygningsmæssige forhold generelt set er således, at de indsatte er undergivet mere restriktive forhold, således som det er beskrevet ovenfor.”

Det følgende indeholder en gennemgang af de områder som direktoratet har nævnt, og herefter en sammenfatning vedrørende disse forhold, jf. pkt. 5.7. Visse forhold er dog udskilt og omtales sammen med andre forhold under pkt. 8.

5.1. Arbejde og undervisning

Der er som tidligere nævnt ikke noget værksted/arbejdsrum til beskæftigelse af de indsatte som derfor udelukkende kan være beskæftiget med cellearbejde. I modsætning til de øvrige arresthuse og arrestafdelinger (samt fængslerne) har afdelingen (heller) ingen gangmand. Alt arbejde foregår derfor som cellearbejde. Om arbejdstilbud henviser jeg til pkt. 8.1. og om arbejdsfællesskab til pkt. 5.3.

Der er heller ikke et særligt undervisningslokale, men flexrummet kan (ifølge arrestafdelingens svar i spørgeskemaet) eventuelt anvendes. Dette rum havde dog endnu ikke været anvendt til undervisning som således (normalt) finder sted som eneundervisning på cellerne. Om undervisningstilbud mv. henviser jeg til pkt. 8.1.

5.2. Fritid

Arrestafdelingens fritidsfaciliteter består som tidligere nævnt af et kondirum og et flexrum. I kondirummet kan de indsatte styrketræne, og i flexrummet er der mulighed for at spille bordtennis.

Der er ikke faste tidspunkter for benyttelsen af fritidsfaciliteterne – hvilket jeg går ud fra skyldes at hverdagen i arrestafdelingen er flydende og således ikke er delt op i arbejdstid og fritid. Hvis de indsatte ønsker at benytte fritidsfaciliteterne, skal de tilmelde sig hertil på anmodningsseddel, og de har i den forbindelse mulighed for at angive et ønsket tidspunkt for benyttelsen af lokalerne, jf. pkt. 9.5.

Det fremgår af husordenen at de indsatte hver især kan benytte kondirummet ca. tre gange om ugen i en time ad gangen. Der er ikke anført noget om i hvilket omfang flexrummet kan benyttes; det er alene anført at de indsatte kan få tilladelse til fx at spille bordtennis i dette rum med en anden indsat hvis det efter en konkret vurdering anses for sikkerhedsmæssigt forsvarligt. For benyttelse af begge rum gælder at adgang hertil dog kan nægtes hvis den indsatte er udelukket fra fællesskab eller den indsattes adfærd gør brug af rummet utilrådeligt.

Som tidligere nævnt er pladsen omkring bordtennisbordet trang. En indsat har tilkendegivet at det af denne grund er vanskeligt at spille bordtennis i rummet.

I fritiden har de indsatte desuden (normalt) mulighed for cellefællesskab med en anden indsat, jf. nærmere pkt. 5.3.

Fritidsforholdene er i øvrigt omtalt under pkt. 8.1.

5.3. Fællesskab

Mulighederne for fællesskab er meget begrænsede i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel, og det er navnlig på dette punkt at forholdene i denne afdeling er mere restriktive end det generelt er tilfældet i andre arresthuse/arrestafdelinger.

Reglerne for fællesskab i arrestafdelingen fremgår af afdelingens husorden. Under inspektionen blev det oplyst at direktoratet er bekendt med indholdet af denne husorden. Da direktoratet skal godkende arresthusenes fællesskabsregler, jf. nedenfor, går jeg ud fra at direktoratet har gennemgået og godkendt reglerne.

Ifølge husordenen vil de indsatte efter anmodning kunne få tilladelse til at arbejde sammen to og to på cellerne, forudsat at det efter en konkret vurdering anses for sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og cellearbejdets karakter gør det praktisk muligt. Afdelingslederen fastlægger på hvilket tidspunkt og i hvilket omfang det i givet fald kan ske. De indsatte oplyses således i husordenen om at der under de angivne betingelser er mulighed for arbejdsfællesskab.

Flere indsatte vil som nævnt under pkt. 5.1. (teoretisk) kunne undervises sammen i flexrummet, men undervisning foregår normalt som eneundervisning.

Da alt fællesskab i afdelingen foregår mellem to indsatte, jf. nedenfor, går jeg ud fra at undervisning i flexrummet efter de gældende regler i givet fald også kun vil kunne omfatte to indsatte selv om der er en lærer til stede, og det bygningsmæssigt er muligt at undervise flere i rummet.

Køkkenet er som tidligere nævnt indrettet således at det vil kunne anvendes af de indsatte. Under inspektionen blev det oplyst at det var sket for det tilfældes skyld at afdelingen skulle ændre status til almindelig arrestafdeling. Ifølge afdelingens husorden kan de indsatte ”som udgangspunkt” ikke benytte køkkenet. Teoretisk er det således muligt for de indsatte at have fællesskab i køkkenet, men det finder ikke sted i praksis.

Jeg forstår det oplyste under inspektionen sådan at de indsatte så længe afdelingen benyttes til negativt stærke indsatte, ikke vil blive tilbudt fællesskab (to og to) i køkkenet. Jeg anmoder om oplysning om hvorvidt det er korrekt forstået, og hvad ”som udgangspunkt” i husordenen (i så fald) hentyder til.

Som udgangspunkt er der ikke adgang til fællesskab i kondirummet, men hvis det efter en konkret sikkerhedsmæssig vurdering anses for forsvarligt, kan ledelsen tillade at kondirummet benyttes sammen med en anden indsat. Efter en konkret vurdering vil de indsatte tillige have mulighed for fællesskab med en anden indsat i flexrummet.

Af husordenen fremgår det at brug af kondirummet og flexrummet sammen med en anden indsat tidsmæssigt tæller med i de to timers daglige fællesskab. Under inspektionen blev det dog oplyst at afdelingen for tiden dispenserer herfra således at fællesskab under kondi mv. ikke tæller med i de to timers daglige fællesskab. Som følge af at der er tale om en dispensation, vil husordenen ikke blive ændret, men det vil blive overvejet om der er tid til at fortsætte denne ordning.

Jeg anmoder om underretning om resultatet af disse overvejelser.

Jeg går i øvrigt ud fra at de indsatte er gjort bekendt med den nævnte dispensation, men for en ordens skyld beder jeg om oplysning herom.

Under inspektionen fik jeg udleveret aktivitetslister fra den 12. december 2004 som de enkelte indsatte har udfyldt med hensyn til ønsker om afvikling af kondi, gårdtur, fællesskab mv. Det fremgår heraf at ingen indsatte denne dag fremsatte ønske om fællesskab hverken i flexrummet eller i kondirummet. En af de indsatte har som allerede nævnt tilkendegivet at det på grund af den trange plads omkring bordtennisbordet, ikke er muligt at spille bordtennis i flexrummet, og at de indsatte af denne grund ikke ønsker at benytte dette rum, men hellere vil have fællesskab i cellen. I et brev som jeg har modtaget i en konkret sag, har en indsat endvidere anført at det på grund af manglende mulighed for udluftning og ventilation i kondirummet blev ulideligt at være i dette rum efter 15-20 minutter, og jeg går ud fra at dette især gør sig gældende hvis der er to indsatte i rummet samtidig.

Jeg går ud fra at det forhold at ingen indsatte ifølge aktivitetslisterne for den 12. december 2004 denne dag fremsatte ønske om fællesskab i hverken kondirummet eller flexrummet (kan) skyldes de nævnte forhold vedrørende forholdene i disse rum og ikke at de ikke er (gjort) bekendt med at fællesskab i disse rum for tiden ikke tæller med i de to timers fællesskab

Jeg anmoder arrestafdelingen om at oplyse i hvilket omfang der normalt finder fællesskab sted i henholdsvis kondirummet og flexrummet, og om opsætning af ventilation i kondirummet og det forhold at fællesskab i disse rum for tiden ikke tæller med i de to timers fællesskab, har haft indflydelse på de indsattes ønsker om fællesskab i disse rum.

Jeg anmoder desuden om oplysning om hvor ofte og i hvor lang tid ad gangen de indsatte som måtte ønske at benytte flexrummet, og som vil kunne få tilladelse hertil, vil kunne benytte dette rum.

Som husordenen er formuleret ses tilladelse til at benytte flexrummet ikke at begrænse adgangen til kondirummet, men jeg beder om oplysning om hvorvidt det er korrekt forstået.

Ifølge husordenen vil der ”eventuelt” være adgang til cellefællesskab som i så fald vil (kunne) have en varighed af to timer om dagen, enten i tidsrummet 15.30 til 17.30 eller 18.00 til 20.00. Der foretages en konkret vurdering af om de indsatte kan få fællesskab med en anden indsat, men som udgangspunkt får alle indsatte dog cellefællesskab. Der gives desuden normalt fællesskab fra starten af indsættelsen, men der kan dog for kategori 1-indsattes vedkommende godt gå nogle dage før de får fællesskab.

Gårdtur foregår normalt parvis og har en varighed af en time om dagen.

Som udgangspunkt kan den indsatte kun have cellefællesskab med den samme medindsatte og fortrinsvis en fra samme etage. Hvis en indsat har tilladelse til at benytte kondirummet eller flexrummet sammen med en anden, vil det ifølge husordenen som udgangspunkt blive med den indsatte som den indsatte har cellefællesskab med. Det fremgår også af husordenen at afvikling af gårdtur typisk sker med den indsatte som man har cellefællesskab med.

Alt fællesskab vil således som udgangspunkt foregå med én og samme indsatte.

Det blev under inspektionen oplyst at afdelingen så vidt muligt prøver at sammensætte de indsatte ud fra hvem de mener der passer sammen, men at de indsatte (på trods af det manglende indbyrdes samvær, jf. pkt. 5.6.) hurtigt finder ud af hvem der er i arrestafdelingen.

Af de ovenfor nævnte aktivitetslister som jeg modtog under inspektionen, fremgår det at flere af de indsatte har anmodet om fællesskab med en bestemt anden indsat. Jeg går ud fra at disse lister generelt afspejler ønsker om fællesskab med den indsatte som de pågældende indsatte plejer at have fællesskab sammen med.

Jeg går ud fra at de indsatte – hvis de ved hvem der i øvrigt er i arrestafdelingen – har mulighed for at fremsætte ønske om fællesskab med en bestemt indsat, og jeg har i den forbindelse noteret mig det oplyste om at de indsatte hurtigt finder ud af hvem der er i arresthuset (og dermed hvem det er muligt at ønske fællesskab med).

Jeg anmoder om oplysning om mulighederne for at skifte fællesskabsmakker, enten fordi man ikke (længere) ønsker fællesskab med den indsatte som man er tildelt, eller fordi man hellere vil have fællesskab med en bestemt anden indsat (som man har fundet ud af er i arrestafdelingen).

Nogle af de indsatte som der var samtale med, fremsatte ønske om mere fællesskab med medindsatte og mulighed for at flere indsatte kan have fællesskab sammen.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 33, stk. 1, og varetægtsbekendtgørelsens § 23 skal de indsatte så vidt muligt have adgang til fællesskab med andre [min fremhævelse] indsatte. Disse bestemmelser kan være opfyldt når blot en indsat har fællesskab med én anden indsat, ”men det ligger i sagens natur, at værdien af fællesskabet har en vis sammenhæng med antallet af indsatte, som er i fællesskab, og den tidsmæssige udstrækning heraf”, jf. Annette Esdorf m.fl., Straffuldbyrdelsesloven med kommentarer, s. 85.

Direktoratet for Kriminalforsorgens bekendtgørelse nr. 573 af 5. juli 2002 om de indsattes adgang til fællesskab med andre indsatte i kriminalforsorgens institutioner som også gælder for varetægtsarrestanter der ikke er isoleret af retten, indeholder et særligt (ved denne bekendtgørelse nyindsat) afsnit om fællesskab i arresthusene (kapitel 4). Efter bekendtgørelsens § 9 skal arresthusene i det omfang det er bygningsmæssigt muligt, indrette fællesskabsrum mv. Hvis der er etableret mulighed for fællesskab i fællesskabsrum, skal de indsatte have adgang til disse rum eller gangarealer eller lignende i det omfang det under hensyn til forholdene i den enkelte institution skønnes ordens- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, jf. §§ 10 og 11. Det fremgår desuden af bekendtgørelsens § 15 at de indsatte i arresthusene skal have adgang til cellefællesskab hvis der ikke er adgang til fællesskab i fritiden efter § 10, og at der skal være adgang til fællesskab efter enten § 10 eller § 15 i mindst to timer dagligt og så vidt muligt mere.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 43, stk. 3, og varetægtsbekendtgørelsens § 29, stk. 3, har en indsat herudover ret til dagligt at tilbringe mindst én time i fri luft medmindre det vil være uforeneligt med institutionens varetagelse af sikkerhedsmæssige hensyn eller den indsatte er anbragt i sikringscelle. Gårdtur (for indsatte der ikke er udelukket fra fællesskab) foregår normalt i fællesskab, og normalt flere end to indsatte sammen.

I direktoratets udsendelsesskrivelse af 16. juli 2002 til bekendtgørelsen er blandt andet anført følgende:

”Strafudståelsen må ikke medføre yderligere begrænsninger i den dømtes tilværelse, end hvad der er nødvendigt for at fuldbyrde straffen, jf. også straffuldbyrdelseslovens § 4. Endvidere indebærer normaliseringsprincippet bl.a., at forholdene i fængsler og arresthuse skal indrettes, så de så vidt muligt svarer til forholdene udenfor. Dette princip taler for, at de indsatte har adgang til fællesskab i videst muligt omfang.

Hertil kommer, at Folketingets Ombudsmand i forbindelse med sin inspektionsvirksomhed har rejst spørgsmålet herom. Endvidere har Europarådets Torturkomité påpeget vigtigheden af, at alle indsatte, herunder varetægtsarrestanter, har mulighed for at tilbringe en rimelig del af dagen udenfor cellerne beskæftiget med fornuftige aktiviteter af varierende karakter (fællesskabsaktiviteter, uddannelse, sport og meningsfyldt erhvervsfagligt arbejde).

Reglerne er således udfærdiget på baggrund af en afvejning af dels hensynet til at give indsatte adgang til fællesskab i videst muligt omfang, dels hensynet til orden og sikkerhed samt de bygningsmæssige forhold, som i mange arresthuse f.eks. indebærer, at der ikke er egentlige fællesskabsrum. Hertil kommer de særlige sikkerhedsmæssige problemer som følger af, at visse arresthuses størrelse og bygningsmæssige forhold er således, at muligheden for akut tilkald af ekstra personale i forbindelse med f.eks. uro blandt de indsatte, der har fællesskab, er begrænsede.

Udgangspunktet er, at der i det omfang, der er bygningsmæssige muligheder herfor, skal indrettes fællesskabsrum m.v. i arresthuset, og at de indsatte i givet fald kan få adgang hertil i det omfang, det under hensyn til forholdene i den enkelte institution skønnes ordens- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Hvis der ikke er adgang til fællesskab i fællesskabsrum m.v., skal der være adgang til styret cellefællesskab. Ved styret cellefællesskab forstås, at det er institutionen, som konkret afgør mellem hvilke indsatte, der kan være cellefællesskab.

De regler om gennemførelsen af de indsattes adgang til fællesskab med andre indsatte, som arresthuset skal fastsætte i medfør af bekendtgørelsens § 2 og §§ 16-17 skal indsendes til direktoratet med henblik på godkendelse. Hvis arresthuset efterfølgende fastsætter nye regler, skal disse ligeledes indsendes til direktoratet med henblik på godkendelse.

Baggrunden for bestemmelsen om, at de lokale retningslinjer skal indsendes til direktoratet med henblik på godkendelse, er, at direktoratet ønsker at følge dette område meget nøje. Det er således hensigten, at en sådan godkendelsesprocedure skal medvirke til at sikre, at der under hensyntagen til de ordens- og sikkerhedsmæssige forhold i videst muligt omfang etableres fællesskab, og at der ikke eksisterer ubegrundede forskelle i arresthusenes regimer for fællesskab.”

Direktoratet har foretaget en gennemgang og sammenholdelse af arresthusenes og arrestafdelingernes fællesskabsregler og har givet tilbagemeldinger til flere, men endnu ikke til alle arresthuse. Det fremgår af de tilbagemeldinger som jeg har modtaget kopi af, at der generelt gives mere fællesskab (såvel i som uden for cellen) i de øvrige arresthuse og arrestafdelinger end i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel. Denne arrestafdeling overholder dog de minimumsregler der er fastsat med hensyn til den tidsmæssige udstrækning af fællesskab, og fællesskab kan i et vist omfang foregå i fællesskabsrum, dog (normalt) kun med den indsatte som man har adgang til cellefællesskab med.

Som tidligere nævnt er lovforslag nr. 12 af 23. februar 2005 om ændring af straffuldbyrdelsesloven som bl.a. omfatter begrænset fællesskab for negativt stærke indsatte, vedtaget af Folketinget den 19. maj 2005. I lovens § 33 er som et nyt stykke 2 indsat en bestemmelse med følgende indhold:

”Stk. 2. Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan bestemme, at fællesskab i fængselsafdelinger eller arresthuse, som er udpeget til anbringelse af indsatte, hvis tilstedeværelse skaber en særlig risiko for overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen, skal gennemføres som cellefællesskab med en anden indsat i eget opholdsrum efter kriminalforsorgens nærmere bestemmelse.”

I lovforslagets bemærkninger er en gennemgang af de gældende regler om fællesskab og der er i øvrigt bl.a. anført følgende:

”…

Af straffuldbyrdelseslovens § 33, stk. 1, fremgår det, at en indsat så vidt muligt skal have adgang til fællesskab med andre indsatte. I bestemmelsen, som vedrører fællesskab i arbejdstid og fritid, er der ikke fastsat generelle krav til det nærmere omfang af fællesskabet, som i praksis kan variere fra institution til institution. Med udtrykket ’så vidt muligt’ sigtes ifølge forarbejderne til bestemmelsen til, at der ved fuldbyrdelse af straf i arresthus på grund af de fysiske forhold er begrænsede muligheder for at tilbyde fællesskab. I arresthusene er udgangspunktet således, at i det omfang, der er bygningsmæssige muligheder herfor, skal der for eksempel indrettes fællesskabsrum m.v., hvor indsatte kan have fællesskab. Dette gælder, uanset hvilket klientel, der er indsat i arresthuset.

Efter § 33, stk. 5, fastsætter justitsministeren regler om gennemførelse af fællesskab efter stk.1, herunder om adgangen til at låse de indsatte inde, ... De hensyn der ligger bag bestemmelsen i § 33, stk. 5, er efter forarbejderne til bestemmelsen ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn.

Retten til fællesskab i § 33 er ikke ubetinget. Bestemmelsen medfører således ikke, at de indsatte selv kan vælge, hvem de vil være sammen med, ligesom bestemmelsen ikke giver ret til at være sammen med alle andre indsatte i institutionen. …

Af forarbejderne til § 33 fremgår det, at muligheden for fællesskab i arresthusene er begrænsede på grund af de bygningsmæssige forhold. De beskrevne administrative regler om fællesskab i arresthusene er således fastlagt ud fra, at de indsatte i arresthusene skal have adgang til fællesskab i det omfang det er bygningsmæssigt muligt. I overensstemmelse hermed er der så vidt det er bygningsmæssigt muligt – ud over cellefællesskab – i begrænset omfang mulighed for fællesskabsrum i arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel.

Som anført under pkt. 3.1.2.1. ovenfor, er der efter forarbejderne til § 33 mulighed for at begrænse de indsattes mulighed for fællesskab i arresthusene, når det er nødvendigt på grund af de bygningsmæssige forhold. Graden af fællesskab i arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel, hvor fællesskabsrum anvendes i et vist omfang, er fastlagt i overensstemmelse hermed.

Under hensyn til de tiltagende problemer med at håndtere ’negativt stærke indsatte’ i kriminalforsorgens institutioner, er det imidlertid Justitsministeriets vurdering, at der er behov for at tilvejebringe en hjemmel til i arresthuse, som er særligt udpeget til at huse indsatte, hvis tilstedeværelse skaber en særlig risiko for overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen, at begrænse fællesskabet til rent cellefællesskab alene begrundet i klientellets karakter.

En tilsvarende mulighed bør – også som følge af den generelle udvikling i kriminalforsorgens klientel i øvrigt – efter Justitsministeriets vurdering tillige tilvejebringes i forhold til fængselsafdelinger, som er udpeget til at huse indsatte, som udgør en særlig risiko for overgreb på medindsatte, personale og andre i institutionen.

3.2.2. Cellefællesskab i særlige fængselsafdelinger og arresthuse

3.2.2.1. …

I dag findes en lang række bestemmelser i straffuldbyrdelsesloven vedrørende overførsel af indsatte mellem de forskellige institutioner, der tager sigte på at forebygge overgreb på medindsatte, personale og andre i institutionen. Fælles for bestemmelserne er, at de primært sigter til de negativt stærke indsatte, som ved vold, trusler, økonomisk udnyttelse eller anden form for udnyttelse er en styrende faktor i forhold til medindsatte, eller på samme måde søger at få personalet til at foretage eller undlade handlinger. …

Det vil efter Justitsministeriets opfattelse være en væsentlig fordel for de generelle afsoningsforhold i kriminalforsorgens institutioner, hvis der på tilsvarende måde sikres en klar hjemmel til alene at etablere fællesskab som cellefællesskab, uafhængigt af de bygningsmæssige forhold, i særligt udvalgte fængselsafdelinger og arresthuse. …

Til understøttelse af de nye initiativer overfor negativt stærke indsatte, finder Justitsministeriet, at der er behov for at ændre reglerne om fællesskab i straffuldbyrdelseslovens § 33. Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at der indsættes en ny bestemmelse i § 33, hvoraf det fremgår, at justitsministeren (Direktoratet for Kriminalforsorgen) kan bestemme, at fællesskab i særligt udvalgte fængselsafdelinger og arresthuse uafhængigt af de bygningsmæssige forhold alene skal gennemføres som cellefællesskab mellem to indsatte, det vil sige fællesskab, som består i, at de pågældende to indsatte kun har tilladelse til at besøge hinanden.

Modsat de gældende regler i fællesskabsbekendtgørelsen kapitel 4, hvor der er fastsat særlige regler om cellefællesskab i arresthusene (Københavns Fængsler), skal den nye bestemmelse som følge af klientellets særlige karakter finde anvendelse, uanset om der bygningsmæssigt er mulighed for at etablere fællesskab i fællesskabsrum.

3.3.2. Cellefællesskab i særlige arresthuse

Eftersom begrænsningen ikke vil indebære en fuldstændig udelukkelse fra fællesskabet (”solitary confinement”), må indgrebet efter Justitsministeriets opfattelse generelt anses for foreneligt med EMRK artikel 3. Som anført under pkt. 3.3.1. ovenfor, kan en enrumsanbringelse i en konkret sag udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3, hvis f.eks. den indsatte under afsoningen udvikler en psykisk sygdom på grund af enrumsanbringelsen. For at sikre, at indsatte, der alene har mulighed for cellefællesskab, ikke lider psykisk overlast, er det nødvendigt ved gennemførelsen af cellefællesskab i særlige arresthuse, at der løbende sker tilsyn med de pågældende, så der kan gribes ind omgående, hvis forholdene tilsiger det.

…”

5.4. Besøg

Besøg finder sted i arrestafdelingens to besøgslokaler der er beskrevet under pkt. 3.7. Besøgsordningen er indgående beskrevet i arrestafdelingens husorden hvoraf bl.a. fremgår at de enkelte indsatte – medmindre andet taler imod – har tilladelse til et besøg om ugen af en times varighed. I det omfang det er praktisk muligt, kan der dog gives tilladelse til yderligere besøg. Det blev under inspektionen oplyst at der i enkelte tilfælde, fx hvor de besøgende kommer langvejs fra, var sket en udvidelse af besøgstiden, men at de bygningsmæssige og navnlig de personalemæssige forhold sætter en begrænsning for mulighederne for besøg ud over minimumsbesøgstiden.

Besøg kan på hverdage finde sted fra kl. 14.45 til kl. 15.45 og igen fra kl. 17.00 til kl. 18.00 i det ene besøgslokale og fra kl. 15.30 til kl. 16.30 og igen fra kl. 18.30 til kl. 19.30 i det andet besøgslokale. I weekenderne og på helligdage kan besøg finde sted fra kl. 11.00 til kl. 12.00 og igen fra kl. 14.00 til 15.00 i det ene besøgslokale og fra kl. 12.30 til kl. 13.30 og igen fra kl. 15.30 til 16.30 i det andet besøgslokale.

Der er således mulighed for at afvikle fire besøg hver dag alle ugens dage (eller i alt 28 besøg i løbet af en uge).

Uden for de angivne besøgstider benyttes besøgslokalerne (bl.a.) til forsvarerbesøg. Sådanne besøg kan finde sted mandag til fredag mellem kl. 8.30 og kl. 14.30 og igen mellem kl. 19.45 og kl. 20.30 samt i weekender og på helligdage mellem kl. 8.30 og kl. 10.45 og igen mellem kl. 16.45 og kl. 20.30.

Der sondres ikke i husordenens regler om besøg mellem varetægtsarrestanter og afsonere.

Afsonere har ifølge straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 1, ret til mindst ét ugentlig besøg af mindst én times varighed og så vidt muligt af to timers varighed.

Varetægtsarrestanter har ifølge varetægtsbekendtgørelsens § 39, stk. 1, med nærmere angivne undtagelser, ret til besøg så ofte forholdene tillader det, og besøgstiden må ifølge bekendtgørelsens § 40, stk. 1, ikke være kortere end ½ time. Længerevarende besøg skal efter bestemmelsens 2. pkt. tillades i det omfang forholdene tillader det.

Som også anført i Justitsministeriets, Direktoratet for Kriminalforsorgens, vejledning om adgangen til besøg mv. til indsatte der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (vejledning nr. 81 af 16. maj 2001) og vejledningen til varetægtsbekendtgørelsen angiver straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 1, og varetægtsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, ”minimumsbesøgstiden”. Det fremgår tillige af de nævnte vejledninger at muligheden for at give tilladelse til besøg i videre omfang bl.a. bør overvejes når der ønskes tilladelse til besøg af børn, og at sådanne anmodninger normalt bør imødekommes.

Jeg har noteret mig at besøgstiden i særlige tilfælde, fx hvor de besøgende kommer langvejs fra, er udvidet, dvs. at der er givet besøg af længere varighed end en time. Jeg anmoder arrestafdelingen om at oplyse nærmere om praksis i øvrigt med hensyn til at tillade besøg i videre omfang end minimumsbesøgstiden, herunder ved besøg af børn. Min anmodning om mulighederne for besøg i videre omfang omfatter både muligheden for besøg af længere varighed end en time og muligheden for flere end et besøg om ugen hvis der er ledige besøgstider

Uanset det under inspektion oplyste om at navnlig de personalemæssige forhold sætter en begrænsning for mulighederne for at udvide adgangen til besøg, anmoder jeg desuden om oplysning om mulighederne for at tillade besøg på andre tidspunkter end angivet i husordenen (fx) for besøgende der – på trods af muligheden for besøg både på hverdage og i weekenden – ikke kan komme på de angivne tidspunkter. Det bemærkes at jeg er opmærksom på at bl.a. anvendelsen af besøgslokalerne også til forsvarersamtaler sætter en begrænsning på mulighederne for at afvikle besøg uden for de i husordenen angivne tider.

Om besøgsordningen henviser jeg i øvrigt til pkt. 8.2.

5.5. Egne genstande mv.

Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 36, stk. 1, at en indsat har ret til at medtage, besidde og råde over egne genstande i institutionen medmindre dette er uforeneligt med ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. I genstandsbekendtgørelsen (nu bekendtgørelse nr. 208 af 18. marts 2005) som også gælder for varetægtsarrestanter, jf. indledningen til bekendtgørelsen og varetægtsbekendtgørelsens § 26, er fastsat generelle begrænsninger i de indsattes ret efter § 36, stk. 1. Efter bekendtgørelsens § 9 kan institutionens leder endvidere i forbindelse med fastsættelse af nærmere regler om udlevering af indsattes egne genstande under hensyn til forholdene i den enkelte institution fastsætte yderligere begrænsninger i denne ret, herunder med hensyn til genstandenes størrelse, antal og art mv.

Bekendtgørelsens regler suppleres af Direktoratet for Kriminalforsorgens vejledning nr. 22 af 17. marts 2005. Direktoratet har heri bl.a. opremset genstande som normalt bør kunne udleveres. Det gælder fx ting til personligt brug, mindre ting til brug i fritiden eller i den indsattes opholdsrum og tøj til dagligt brug.

Af arrestafdelingens husorden fremgår det bl.a. at de indsatte (af hensyn til muligheden for visitation) kun kan have få og mindre egne genstande på cellen, og at der af ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn kun kan indleveres genstande i begrænset omfang. Det fremgår endvidere at de indsatte kun må være i besiddelse af en mængde tøj svarende til hvad der kan være i almindelig sort plastiksæk, og at de kan have maksimalt 30 cd’er og konsolspil i alt. Bortset herfra er der ikke i husordenen regler om hvilke genstande (ud over penge) den indsatte kan være i besiddelse af, men der henvises generelt til Københavns Fængslers regler herom.

Det fremgår af direktoratets brev af 9. december 2004 at bl.a. de bygningsmæssige forhold i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel sætter en begrænsning for i hvilket omfang de indsatte kan medbringe egne genstande under opholdet.

Jeg anmoder om en uddybning heraf, herunder oplysning om hvorvidt adgangen til personlige genstande er mere begrænset for de indsatte i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel end det generelt er tilfældet i andre arresthuse/arrestafdelinger som Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel rent bygningsmæssigt kan sammenlignes med.

5.6. Andet

Som oplyst af direktoratet må der alene opholde sig to indsatte på gangarealerne ad gangen. Der er således ikke almindeligt ”mylder” på gangen i forbindelse med fx op- og afmønstring som det er tilfældet i (mange) andre arresthuse.

Som ligeledes anført af direktoratet skal alle indsatte ledsages af to fængselsfunktionærer til fx besøg, flexrum eller cellefællesskab i en anden indsats celle.

Baggrunden for disse regler er at arrestafdelingen modtager såvel indsatte med tilhørsforhold til Hells Angels som indsatte med tilhørsforhold til Bandidos. Københavns Fængsler har i fængslets udtalelse af 13. april 2005 bemærket at baggrunden for reglerne tillige er at afdelingen huser negativt stærke indsatte som har optrådt voldeligt eller truende.

5.7. Sammenfatning

Som det fremgår af ovenstående punkter har de indsatte kun adgang til ophold uden for cellen når de benytter kondirummet (som der er mulighed for i tre timer i alt om ugen), ved eventuel tilladelse til at benytte flexrummet (som der ikke er fastsat tidsmæssige bestemmelser for anvendelsen af), ved afvikling af gårdtur (som tillades i en time om dagen) og når de har besøg (som tillades i en time om ugen). De indsatte kan således (nogle dage) være låst inde på cellerne i op til 23 timer i døgnet.

Som det ligeledes fremgår af gennemgangen ovenfor, har de indsatte (hvis de får tilladelse til fællesskab, hvad dog normalt er tilfældet) efter reglerne alene adgang til fællesskab i to timer om dagen. Gives der tilladelse til fællesskab under benyttelse af kondirummet, vil den indsatte dog – på grund af dispensationen pt. fra husordenen – have mulighed for fællesskab i yderligere tre timer om ugen og eventuelt tillige i forbindelse med ophold i flexrummet (hvis adgang hertil gives ud over adgangen til kondirummet, jf. mit spørgsmål herom under pkt. 5.3.). Indsatte som ikke har tilladelse til at benytte kondirummet eller flexrummet sammen med en anden (og som heller ikke har tilladelse til arbejdsfællesskab uden for fællesskabstiden), har således alene adgang til fællesskab i to timer om dagen på cellen (og en time på gårdtursarealet).

Alt fællesskab kan endvidere kun foregå med én anden indsat og (normalt) kun med den samme medindsatte. Det gælder også fællesskab på gårdtursarealet der som nævnt under pkt. 5.3. i andre arresthuse/arrestafdelinger (generelt) finder sted mellem flere indsatte ad gangen. Der er dog på forsøgsbasis sket en udvidelse mulighederne for fællesskab derved at adgangen til fællesskab i kondirum og flexrum ”for tiden” ikke medregnes i de to timers fællesskab som de indsatte (som udgangspunkt) har krav på hver dag.

Adgangen til fællesskab og gårdtur er tidsmæssigt begrænset til det minimum som de indsatte ifølge de gældende regler har krav på. Det samme gælder besøg i relation til afsonere.

De bygningsmæssige rammer i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel sætter som tidligere nævnt i sig selv en begrænsning for mulighederne for fællesskab og ophold uden for cellen; men det fremgår i øvrigt af reglerne for afdelingen at adgangen til fællesskab mv. er meget begrænset.

I sammenligning med andre arresthuse/arrestafdelinger af samme størrelse er besøgsfaciliteterne i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel gode, men det forhold at besøgslokalerne i nærmere angivne tidsrum (jf. pkt. 5.4) benyttes til forsvarersamtaler fordi der ikke er (indrettet) andre lokaler til brug for sådanne samtaler, sætter i sig selv en begrænsning både for mulighederne for at udvide det tidsrum hvori det er muligt at afvikle besøg, og for i konkrete tilfælde at give tilladelse til afvikling af besøg uden for de i husordenen angivne tider.

Det forhold at der kun må være to indsatte sammen under afvikling af gårdtur, begrænser endvidere mulighederne for at udvide gårdturstiden for de enkelte indsatte.

Mulighederne for at afvikle besøg og fællesskab mv. i videre omfang er imidlertid ikke kun begrænset af de bygningsmæssige, men også af de personalemæssige forhold idet alle indsatte altid skal ledsages af to funktionærer til og fra cellen.

Som nævnt under pkt. 2 skal forholdene for de indsatte på særafdelinger opfylde gældende minimumsregler – hvilket Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel også gør. Vilkårene for de indsatte på sådanne afdelinger må dernæst ikke begrænses i forhold til vilkårene for indsatte i andre arresthuse/arrestafdelinger, medmindre der er en saglig begrundelse for en sådan begrænsning. Begrænsninger vil kunne ske af ordens- og/eller sikkerhedsmæssige hensyn, men må ikke være mere indgribende end nødvendigt for at opnå formålet med begrænsningerne. Hvis det ikke længere er nødvendigt for at opnå formålet at opretholde begrænsningerne (fuldt ud), skal de ophæves eller lempes. Det er kriminalforsorgen der må godtgøre at begrænsninger er nødvendige af sikkerhedsmæssige eller ordensmæssige hensyn.

Arrestafdelingen er beregnet til både negativt stærke indsatte som er overført af konkrete grunde på grund af alvorligt truende og/eller voldelig adfærd (kategori 1-indsatte), og andre negativt stærke indsatte. Selv om baggrunden for anbringelsen af indsatte i kategori 1 og indsatte i de andre kategorier ikke er den samme, gælder der de samme regler for alle kategorier af indsatte. Det begrænsede fællesskab (og de øvrige restriktive forhold) gælder således ikke kun for de indsatte der er overført i kategori 1, men også for de andre indsatte i afdelingen (herunder også de indsatte fra Statsfængslet i Nyborg som var overført udelukkende på grund af ombygningen af afdelingen for negativt stærke indsatte i dette fængsel).

Jeg rejste på denne baggrund under inspektionen spørgsmålet om muligheden for at lempe forholdene for de indsatte der ikke er kategori 1-indsatte, dvs. anvende to forskellige regimer eller kompensere for de mere restriktive forhold ved fx udvidet adgang til fællesskab og besøg.

Ledelsen oplyste hertil at varetægtsarrestanter med rockertilhørsforhold i kategori 2, dvs. indsatte som ellers ville være blevet anbragt i Vestre Fængsel, ved anbringelse i Vestre Fængsel ville være blevet udelukket fra fællesskab, og at de derfor for så vidt har bedre forhold i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel hvor der trods alt er noget fællesskab. Disse indsatte er dog hidtil så vidt muligt overført til andre arresthuse.

Som svar på mit spørgsmål om lempelser oplyste ledelsen at dette spørgsmål havde været overvejet, men at det var opfattelsen at afdelingen kun kan fungere hvis der er ét regime. Ledelsen oplyste at de bygningsmæssige og personalemæssige forhold (bemandingen) i øvrigt gør at det ikke muligt at udvide adgangen til fællesskab, gårdtur og besøg; mulighederne for mere fællesskab er navnlig begrænset af de bygningsmæssige forhold, mulighederne for mere besøg af de personalemæssige forhold og mulighederne for mere gårdtur af en kombination heraf. Der bruges fx meget tid på transport af de indsatte, og der skal ifølge de interne regler (som også tidligere nævnt) altid være to funktionærer til stede når de indsatte skal lukkes ind og ud hvilket sker mange gange i løbet af en dag. Der skal også være tid til at tale med de indsatte for at få det bedst mulige grundlag for at vurdere spørgsmålet om tilbageførsel eller overførsel. Det blev ligeledes nævnt at forskellige regimer kan betyde en splittelse de indsatte imellem. I særlige tilfælde, fx hvor de besøgende kommer langvejs fra, er der dog (som tidligere nævnt) givet udvidet besøg.

Hertil kommer at man har ønsket at have en vis periode til at indvinde erfaringer i – frem til 1. januar 2005 hvor der således skulle finde en intern evaluering sted.

Jeg anmoder om underretning om denne evaluering.

Da indsatte i kategori 1 overføres på grund af den indsattes adfærd/handlinger i konkrete tilfælde, har jeg ingen bemærkninger til at disse indsatte – midlertidigt – overføres til (mere restriktive forhold i) Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel. Jeg forudsætter herved at afgørelsen om overførsel er truffet på et tilstrækkeligt oplyst og dokumenteret grundlag og under iagttagelse af de gældende sagsbehandlingsregler. Jeg er opmærksom på at disse sager falder ind under forvaltningslovens § 9, stk. 4. Jeg forudsætter ligeledes at der sker tilbageførsel så snart grundlaget for opholdet ikke længere skønnes at være til stede, jf. pkt. 6.2.

Jeg har noteret mig at Vestre Fængsels egne indsatte med rockertilhørsforhold (kategori 2-indsatte) efter Københavns Fængslers opfattelse har bedre forhold ved anbringelse i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel end i Vestre Fængsel (med hensyn til fællesskab). Hvis disse indsatte foretrækker at blive overført til andre arresthuse end Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel, er det dog kun i det omfang det ikke er/vil være muligt at overføre dem til andre arresthuse (hvad jeg må forstå normalt hidtil er sket), eller indtil en sådan overførsel kan gennemføres at de har bedre forhold i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel.

Som begrundelse for begrænsningerne i de indsattes beskæftigelsesmuligheder, fritidsaktiviteter og fællesskab med andre indsatte (i øvrigt) har direktoratet bl.a. henvist til de bygningsmæssige forhold i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel. Direktoratet har henvist til at noget tilsvarende er gældende i andre arresthuse i landet.

Fra Folketingets Ombudsmands inspektioner af landets arresthuse er jeg bekendt med at de bygningsmæssige forhold i en række af landets arresthuse sætter begrænsninger i muligheden for de indsattes fællesskab mv. Der er her typisk tale om arresthuse der er (langt) over 100 år gamle, og som er beliggende i bykernen, fx i en købstad (”købstadsarresthuse”). Ikke sjældent er der tale om en fredet ejendom og udvidelses- og ombygningsmulighederne er særdeles begrænsede. I inspektionsrapporter vedrørende sådanne arresthuse er det påpeget som et væsentligt problem at bygningsmæssige forhold i sig selv betyder at straffuldbyrdelseslovens og varetægtsbekendtgørelsens bestemmelser om fællesskab mv. ikke (fuldt ud) kan efterleves. Der er i inspektionssagerne bl.a. peget på at der i videst mulig omfang bør kompenseres for disse forhold, fx ved mere fællesskab på cellerne (også i arbejdstiden). At begrænsningerne i fællesskabet i sådanne arresthuse ikke kan antages at være i strid med reglerne om fællesskab mv. kan støttes på det generelle forbehold i straffuldbyrdelseslovens § 33, stk. 1, og varetægtsbekendtgørelsens § 23 (”så vidt muligt”).

På grundlag af mine egne iagttagelser og det som jeg fik oplyst under inspektionen af Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel, lægger jeg til grund at der byggeteknisk ikke havde været noget i vejen for at der var sket en indretning af Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel så afdelingen havde fremstået som et mere tidssvarende arresthus med mulighed for fællesskab mv. i videre omfang end det der nu praktiseres med henvisning til de bygningsmæssige forhold.

Ved opførelsen af et nyt arresthus vil det efter min opfattelse ikke være i overensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens og varetægtsbekendtgørelsens fællesskabsregler bevidst at indrette et arresthus på en sådan måde at de bygningsmæssige forhold indebærer at straffuldbyrdelseslovens og varetægtsbekendtgørelsens fællesskabsregler ikke fuldt ud kan efterleves. Det samme gælder efter min opfattelse ved ombygning af et arresthus hvor fællesskabsreglerne hidtil har kunnet efterleves.

Efter min umiddelbare opfattelse gælder det samme ved væsentlige og omfattende ombygnings- og af de bygningsmæssige forhold hidtil har været dækket af begrebet ”så vidt muligt” dvs. at fællesskabsreglerne ikke (fuldt ud) har kunnet efterleves.

Direktoratet har i brevet af 29. april 2005 redegjort nærmere for overvejelserne i forbindelse med indretning af Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel. Direktoratet har oplyst at det ved etableringen af denne arrestafdeling var et vigtigt mål for direktoratet at sikre at der til enhver tid – dvs. også under spidsbelastninger – er den nødvendige kapacitet til at rumme alle negativt stærke indsatte i kategori 1, dvs. indsatte som har optrådt voldeligt eller truende i fængsler eller arresthuse. Direktoratet har videre anført at kriminalforsorgens kapacitetssituation ikke tillader at et større antal pladser står tomme uden for spidsbelastninger, og at arrestafdelingen derfor er indrettet til også at rumme andre negativt stærke indsatte som ellers placeres i fængslernes afdelinger for negativt stærke indsatte eller i arresthuse (kategori 2-4-indsatte). Direktoratet har i den forbindelse bemærket at det derved samtidig blev muligt at opfylde et behov for at aflaste disse institutioner for nogle grupper af indsatte som det erfaringsmæssigt var vanskeligt for institutionerne at håndtere. Direktoratet har anført at kapaciteten i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel på denne baggrund er fastlagt ud fra en afbalancering af på den ene side det skønnede pladsbehov under spidsbelastninger og på den anden side nødvendigheden af at institutionen fysisk er indrettet så den kan opfylde de lovmæssige krav til fællesskab i arresthusene, også for indsatte i kategori 2-4.

Om indretning af arrestafdelingen har direktoratet oplyst at afdelingen forud for ombygningen rummede 23 celler som kriminalforsorgen brugte som bufferkapacitet til varetægtsarrestanter ved spidsbelastninger, og at der herudover var 10-12 celler/venterum til rådighed for Københavns Politi til brug ved afhøringer, kontrollerede besøg og fremstillinger af anholdte og varetægtsfængslede i dommervagten. Direktoratet har videre oplyst at der derimod ikke var nogen lokaliteter til fællesskab, og at der derfor er sket en udvidelse på dette punkt.

Direktoratet har bemærket at de nuværende faciliteter således er indrettet på et område der tidligere rummede ca. 35 celler, men ingen fællesskabsrum. Direktoratet har videre oplyst at der foruden indretning af fritidsrum og kondirum er sket en udvidelse af personalefaciliteterne for at de kunne rumme flere ansatte som er nødvendigt for at kunne håndtere et andet klientel og et øget fællesskab mellem de indsatte. Direktoratet har videre bemærket at badefaciliteterne er forbedret, og at der er indrettet besøgslokaler (i tidligere personalerum/kontorer). Direktoratet (og Københavns Fængsler) har tillige oplyst at installeringen af en elevator var nødvendig, og at den krævede inddragelse af fem celler/rum. Det skyldes at det ikke var muligt at få fredningsmyndighedernes tilladelse til at etablere en elevator udvendigt på bygningen eller inde i det panoptiske rum. Endelig har direktoratet oplyst at det har været nødvendigt at indrette to rum og et kontor for at sikre en smidig arbejdsgang ved fremstillinger i dommervagten. Københavns Fængsler har desuden nævnt at der (tillige) i forbindelse med ombygningen blev indrettet sikringscelle og køkken.

Direktoratet har konkluderende anført at Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel således er indrettet ”med de fysiske lokaliteter til fællesskab, som det har været muligt at afse plads til, når den nødvendige kapacitet samtidig skulle fastholdes”. Direktoratet har desuden tilkendegivet at afdelingen efter direktoratets opfattelse opfylder de gældende krav til fællesskab mellem de indsatte i afdelingen.

Jeg har noteret mig det oplyste om at arrestafdelingen er indrettet ”med de fysiske lokaliteter til fællesskab, som det har været muligt at afse plads til, når den nødvendige kapacitet samtidig skulle fastholdes”. Dette giver mig for så vidt ikke i sig selv anledning til bemærkninger. Efter min opfattelse kan det spørgsmål imidlertid rejses om kapaciteten burde have været afpasset efter de fysiske forhold således at de indsattes muligheder i overensstemmelse med straffuldbyrdelsesloven og varetægtsbekendtgørelsen for fællesskab, herunder fællesskab i fællesrum i arbejdstiden, var blevet tilgodeset i videre omfang end det er tilfældet ved den omfattende ombygning der blev foretaget. Jeg anmoder direktoratet om en udtalelse herom og om oplysning om de parametre som (normalt) anvendes ved nyindretning af arresthuse/afdelinger.

De bygningsmæssige og personalemæssige forhold (jf. herom nedenfor) sætter som nævnt begrænsninger for mulighederne for mere fællesskab mv., men der kan rejses spørgsmål om hvorvidt disse forhold gør det nødvendigt at begrænse adgangen til bl.a. fællesskab i det omfang som det er sket.

Flexrummet synes fx som tidligere anført at kunne benyttes i videre omfang end det sker, herunder til beskæftigelse. Der kan i den forbindelse rejses spørgsmål om hvorvidt det er nødvendigt at indrette rummet således at det tillige (i det daglige) kan benyttes som mødelokale for personalet eller om sådanne møder i vidt omfang vil kunne afvikles i vagtstuen i stedet for.

Køkkenet er som også nævnt indrettet således at det vil kunne benyttes af de indsatte, herunder ved madlavning i fællesskab.

Med hensyn til det personalemæssige kan der rejses spørgsmål om hvorvidt det i alle tilfælde er nødvendigt at der er to funktionærer til stede når den indsatte skal ledsages til og fra cellen, fx til besøg.

Efter min umiddelbare opfattelse må det anses for tvivlsomt om det af sikkerhedsmæssige eller ordensmæssige grunde er nødvendigt at begrænse forholdene for de indsatte som ikke hører under kategori 1, som sket.

Inden jeg tager endeligt stilling til forholdene for de indsatte som er anbragt i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel uden at være kategori 1-indsatte, beder jeg direktoratet om en udtalelse vedrørende nødvendigheden af begrænsningerne og mulighederne for lempelse af de interne regler over for disse indsatte, herunder en besvarelse af de spørgsmål som jeg har rejst. Jeg er, som det fremgår ovenfor, opmærksom på den ændring af straffuldbyrdelsesloven der nu er vedtaget, og at det i forarbejderne hertil er anført at der er ”behov for at tilvejebringe en hjemmel til i arresthuse, som er særligt udpeget til at huse indsatte, hvis tilstedeværelse skaber en særlig risiko for overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen, at begrænse fællesskabet til rent cellefællesskab alene begrundet i klientellets karakter”. Jeg er desuden opmærksom på at der er sket en vis udvidelse af mulighederne for fællesskab derved at fællesskab i kondirum mv. for tiden ikke medregnes i de to timers (celle)fællesskab som de indsatte har mulighed for, og at der er sket lempelser i konkrete tilfælde med hensyn til besøg.

8. Andre forhold

8.1. Arbejde, undervisning og fritid

Under pkt. 5.1 og 5.2. er omtalt de begrænsninger mv. som gør sig gældende i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel på disse områder. Dette afsnit beskriver øvrige forhold vedrørende disse områder.

Det blev oplyst at arrestafdelingen kan tilbyde arbejde til alle der ønsker at arbejde, men at ikke så mange ønsker det.

Arbejdsopgaverne i arrestafdelingen er primært montageopgaver; på inspektionstidspunktet havde arrestafdelingen arbejde i form af mærkater hvori der skulle sættes snore.

Arbejdstiden er fri. Aflønning sker alene ved timebetaling.

Som det fremgår af pkt. 8.4., har afdelingen en (deltidsansat) værkmester som i samarbejde med fængselsfunktionærerne forestår cellearbejdet.

Jeg har noteret mig at afdelingen kan tilbyde beskæftigelse til alle de indsatte som måtte ønske det. At der kun er mulighed for cellearbejde sætter nogle naturlige grænser for hvilket arbejdet der kan tilbydes. Jeg anmoder afdelingen om at oplyse nærmere om arten af det arbejde som de indsatte kan tilbydes.

Med hensyn til undervisning er det i husordenen anført at der i mindre omfang kan tilbydes støtteundervisning. Ifølge svaret i spørgeskemaet er arrestafdelingen tildelt otte undervisningstimer om ugen, og alle de tildelte timer blev udnyttet på tidspunktet for inspektionen.

Undervisningstilbuddene er beskrevet i et vedlagt bilag som er en informationsskrivelse fra lærerne til de indsatte, og som jeg derfor går ud fra udleveres til de indsatte. Tilbuddene omfatter samfundsforhold, historie og politik, dansk og litteratur, mediekundskab og journalistik, matematik og sprog (tysk, engelsk og italiensk) på folkeskoleniveau, gymnasium/hf-niveau og enkelte på universitetsniveau.

Jeg beder arrestafdelingen om at oplyse om den ”støtteundervisning” som omtales i husordenen, omfatter de undervisningstilbud der er beskrevet i det vedlagte bilag. Hvis det ikke er tilfældet, beder jeg afdelingen om at oplyse hvad det sigter til.

Jeg anmoder tillige afdelingen om at oplyse om de tildelte timer er tilstrækkelige til at opfylde de indsattes ønsker om undervisning, og om de indsatte – ud over at modtage ovennævnte informationsskrivelse – kontaktes af afdelingen eller lærerne med henblik på afklaring af om de ønsker undervisning. Jeg anmoder tillige om oplysning om hvilke undervisningsmaterialer der stilles til rådighed af arrestafdelingen, herunder om der (på trods af at undervisning foregår på cellerne) er mulighed for at anvende pc. Desuden beder jeg om oplysning om mulighederne for at fortsætte undervisning der er påbegyndt før overførsel til afdelingen, herunder selvstudium.

Fritidstilbuddene består som tidligere nævnt af træning i kondilokalet hvor der er opsat tre træningsmaskiner, og bordtennis med en anden indsat i flexrummet hvis der gives tilladelse hertil.

Under samtale med en af de indsatte i afdelingen fremsatte denne et ønske om at der blev anskaffet en kondicykel idet den indsatte ønskede mulighed for at kunne konditionstræne på denne måde. Ønsket blev forelagt for ledelsen der oplyste at ledelsen ville overveje at anskaffe en kondicykel der ifølge ledelsen eventuelt ville kunne placeres i flexrummet. I forbindelse med svaret til den indsatte blev ledelsen bedt om at underrette mig om resultatet af overvejelsen. I brev af 10. marts 2005 har Københavns Fængsler oplyst at arrestafdelingen den 13. januar 2005 bestilte et antal spinnecykler som ville blive leveret i uge 11.

Jeg har noteret mig det oplyste og beder om oplysning om hvor cyklerne er placeret.

På gårdtursarealet er der mulighed for i begrænset omfang at spille bold. Da hverdagen i afdelingen er flydende, foregår gårdtur hen over det meste af dagen. De indsatte skal tilmelde sig hver dag hvis de ønsker gårdtur.

Jeg går ud fra at de indsatte i forbindelse med afvikling af cellefællesskab har mulighed for at låne spil hvis de ønsker det, men for en ordens skyld beder jeg om oplysning herom.

Jeg har tidligere nævnt spørgsmålet om anvendelse af køkkenet som fritidsaktivitet (og fællesskab for to indsatte) og spørgsmålet om fuldt udbytte af bordtennisbordet, men bortset herfra har jeg ingen bemærkninger til de fritidstilbud der – inden for de givne bygningsmæssige rammer – findes for de indsatte på arrestafdelingen.

8.2. Besøg, herunder forsvarerbesøg

Under pkt. 5.4. er omtalt de begrænsninger som gør sig gældende i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel vedrørende mulighederne for besøg. Dette afsnit beskriver øvrige forhold vedrørende besøg.

Det fremgår af husordenen at de indsatte kan have op til ni godkendte besøgende på besøgslisten, herunder børn. I særlige tilfælde kan der dog gives tilladelse til flere end ni godkendte besøgende. Det er tillige anført at de indsatte maksimalt kan have besøg af en voksen og to børn samtidig.

Jeg anmoder om oplysning om hvor mange voksne (uden børn) der samtidig vil kunne besøge en indsat, og hvorfor der er en begrænsning til to børn.

Jeg går ud fra at de godkendte personer på listen kan udskiftes efter ønske fra den indsatte, men for en ordens skyld beder jeg om oplysning herom.

Det fremgår desuden af husordenen at der til mindre børn må medtages bl.a. én ble. Københavns Fængsler har i brevet af 13. april 2005 bemærket at denne regel ikke skal forstås sådan at der kun må medtages én ble, men at der kan medtages bleer i rimeligt omfang. Københavns Fængsler har oplyst at det vil blive præciseret i husordenen, og at ”rimeligt omfang” skyldes visitationshensyn. Københavns Fængsler har oplyst at Københavns Fængsler samtidig vil præcisere at det ikke kun er tilladt at medbringe én sut.

Jeg har noteret mig det oplyste.

Det er udtrykkeligt i husordenen anført at forsvarerbesøg ikke medregnes i besøgstiden (jf. i øvrigt straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 2, og varetægtsbekendtgørelsens § 40, stk. 3). Forsvarerbesøg afvikles i besøgsrummet og kan finde sted inden for nærmere angivne tidsrum, jf. pkt. 5.4. Der kan dog helt undtagelsesvist træffes aftale med afdelingslederen om andet besøgstidspunkt.

Jeg oversendte den 1. marts 2005 en konkret klage vedrørende besøgstiderne for forsvarere i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel til Direktoratet for Kriminalforsorgen og bad om underretning om svaret i den anledning. Direktoratet sendte sagen videre til Københavns Fængsler der har truffet afgørelse i denne sag den 15. marts 2005 efter at have indhentet en udtalelse fra afdelingslederen i arrestafdelingen om sagen. I denne udtalelse er det bl.a. anført at den begrænsede besøgsmulighed for forsvarere skyldes hensynet til de indsattes muligheder for at få besøg af familie og bekendte og de begrænsede besøgsfaciliteter i arrestafdelingen. Det er anført at en udvidelse af forsvarernes besøgstider vil indebære en tilsvarende indskrænkning i besøgstiderne til de indsatte for andre personer, og at en sådan udvidelse ikke er mulig da de indsatte har krav på minimum en times besøg om ugen. Det er videre anført at en forsvarer hvor helt specielle forhold gør sig gældende, dog vil have mulighed for at anmode om at besøge sin klient uden for de sædvanlige besøgstider, og at afdelingen er indstillet på at udvise fleksibilitet hvis det er muligt.

Spørgsmålet om besøgstider for forsvarere i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel er i øvrigt indgået i en konkret sag om fortsat varetægtsfængsling der er behandlet af Østre Landsret. Landsretten har vedrørende dette spørgsmål anført følgende:

”Selvom besøgstiderne i fængslet på Københavns Politigaard ikke måtte være optimale for forsvareren, er de praktiske problemer, som besøgstiderne måtte give forsvareren ikke et spørgsmål, der som udgangspunkt er undergivet domstolsprøvelse i forbindelse med en afgørelse om eventuel forlængelse af fristen for varetægtsfængsling.”

I den konkrete sag henviste landsretten forsvareren til i første omgang at udnytte adgangen til at aflægge besøg i weekender, opgive at påtage sig nye forsvarsopgaver og om fornødent frasige sig hverv som var påtaget senere end hvervet som forsvarer i den konkrete sag.

Jeg anmoder om oplysning om hvorvidt Københavns Fængslers afgørelse af 15. marts 2005 har været påklaget til direktoratet, og i givet fald underretning om direktoratets svar i den anledning. Hvis afgørelsen ikke har været påklaget, beder jeg om direktoratets eventuelle bemærkninger til spørgsmålet.

9. Samtaler med indsatte

Inspektionschefen og jeg havde som tidligere nævnt samtaler med 12 indsatte. Samtalerne omfattede også generelle forhold i arrestafdelingen. Foruden de spørgsmål som er medtaget under de relevante punkter ovenfor, rejste de indsatte følgende spørgsmål:

9.1. Støjniveau

Nogle af de indsatte klagede over støjniveauet i arrestafdelingen; en af dem tilkendegav at han på grund af støjniveauet var nødt til at have ørepropper i ørerne hele døgnet. Den indsatte er senere blevet flyttet fra afdelingen.

Som eksempler på støj nævnte de indsatte støj fra gården, herunder om natten fra pallevogne der kører ind og ud af gården, fra gangarealerne og fra politiets festlokaler i bygningen ved siden af.

Under den afsluttende samtale med ledelsen bekræftede ledelsen at der er et generelt problem med støj i og omkring fængslet. Ledelsen oplyste at der var indkøbt ørepropper til samtlige indsatte. Ledelsen havde talt med politiet om støjproblemerne og påtalt støjen. Jeg tilbød at rette henvendelse til politiet om støjproblemerne, men ledelsen ville gerne endnu engang forsøge at løse problemet.

Jeg bad Københavns Fængsler om at underrette mig om hvad der skete i anledning af den fornyede henvendelse til politiet. I den anledning har jeg modtaget kopi af et brev af 5. april 2004 til en af de indsatte der klagede over støjproblemer. Det er heri anført at støjgenerne bl.a. stammer fra politiets køretøjer hvilket Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel er uden skyld i. Blandt andet på denne baggrund meddelte inspektionen at den ikke foretog sig mere vedrørende dette forhold.

Da der ifølge de oplysninger som jeg modtog under inspektionen fra både de indsatte og ledelsen, er et generelt problem med støjniveauet i afdelingen, bør dette problem efter min opfattelse søges løst uanset at Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel er uden skyld i årsagen til støjproblemerne. Jeg henstiller derfor til afdelingen at kontakte politiet med henblik på en løsning af det generelle problem med støj fra politiets biler mv., herunder om natten. Jeg gentager mit tilbud om selv i givet fald at rette henvendelse til politiet.

9.2. Udlevering af dvd’er mv.

Nogle af de indsatte klagede over at det ikke var muligt at få indleveret dvd’er mv. under opholdet i arrestafdelingen, men alene at købe disse gennem arrestafdelingen. Det blev i den forbindelse bemærket at de indsatte ikke ved indsættelsen får at vide at de kan medbringe dvd’er mv. og at ikke alle har råd til at købe dvd’er mv. under opholdet i arrestafdelingen.

Det fremgår af husordenen for arrestafdelingen at de indsatte på cellen må være i besiddelse af i alt 30 enheder tilsammen af cd’er (dvd’er) og spil til spillemaskinen. De indsatte kan ved indsættelsen medbringe cd’er og spil (som visiteres før udlevering), men sådanne genstande kunne ikke udleveres senere i forbindelse med besøg mv. Der er mulighed for at købe cd’er eller spil gennem butikken.

Københavns Fængsler har i brevet af 13. april 2005 oplyst at husordenen er rettet således at originale cd’er kan indleveres ved besøg eller via indleveringen på Vestre Fængsel efter indsættelsen i arrestafdelingen.

Jeg har noteret mig at det nu tillige er muligt for de indsatte at få udleveret originale cd’er efter indsættelsen, og at husordenen er ændret på dette punkt.

Det tilføjes at jeg er bekendt med at en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter for såvel direktoratet som politiet har behandlet spørgsmålet om modvirkning af varetægtsarrestanters uønskede kommunikation, herunder ved hjælp af cd’er. Direktoratet er i en anden sag anmodet om at underrette mig når direktoratet har taget stilling til arbejdsgruppens indstilling, som jeg fra dagspressen er bekendt med er afgivet.

Den under pkt. 8.6. nævnte konkrete klage omfatter tillige en klage over ventetid i forbindelse med indkøb af dvd’er gennem arrestafdelingen. Af Københavns Fængslers svar fremgår det at afdelingslederen havde tilbudt at gå i byen for den pågældende for at købe de ønskede dvd’er.

Jeg går ud fra at dette konkrete tilbud også vil kunne omfatte andre indsatte hvis der er problemer med at skaffe filmene gennem afdelingens butik.

9.3. Tid for besvarelse af kald

Nogle af de indsatte klagede over at der går lang tid for besvarelse af kald fra de indsatte, fx i forbindelse med ønske om at komme på toilettet eller efter benyttelse af toilet- og baderummene hvor de indsatte er låst inde under benyttelsen.

Under den afsluttende samtale oplyste ledelsen at der undtagelsesvist kan gå op til maksimalt et kvarter, og at ventetid som regel skyldes at personalet er bundet af andre opgaver. Afdelingslederen kan på sin pc-skærm overvåge gangarealerne og dermed se hvorfra et kald kommer, og hvor lang tid der går før personalet er fremme. Afdelingslederen tilkendegav samtidig at der ikke må gå mere end et kvarters tid før et kald besvares.

På baggrund af disse oplysninger mener jeg ikke at jeg har grundlag for at foretage mig mere vedrørende den generelle klage over at der går for lang tid før kald besvares, men jeg går ud fra at ledelsen ville gøre personalet bekendt med klagen.

9.4. Udlevering af billeder hvor de indsatte selv er på

Nogle af de indsatte klagede over at det ikke er tilladt de indsatte at få udleveret billeder hvor de selv er på.

Under den afsluttende samtale oplyste ledelsen at denne regel – som også gælder i Vestre Fængsel – er begrundet i risikoen for misbrug (efter det oplyste risikoen for forfalskning af identifikationspapirer).

Der er – som jeg forstår det – tale om et generelt forbud som omfatter alle billeder hvor de indsatte selv er på, uanset størrelsen af billedet og vinklen hvorfra billedet er taget. Der skal således ikke foretages en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Af vejledningen til genstandsbekendtgørelsen fremgår det at fotografier normalt bør kunne udleveres (nu pkt. 25 i vejledning nr. 22 af 17. marts 2005).

Inden jeg tager endeligt stilling til dette forhold, beder jeg om direktoratets bemærkninger til den nævnte interne regel.

9.5. Tidspunkterne for afvikling af aktiviteter

Som allerede nævnt klagede en af de indsatte over at han ikke havde nogen mulighed for at planlægge sin dag for så vidt angår blandt andet telefonering (jf. herom pkt. 8.9), afvikling af gårdtur, benyttelse af kondirum og bad. Han oplyste at den indsatte om aftenen kan udfylde en anmodningsseddel hvor det skal angives om den indsatte ønsker bad, gårdtur, kondi mv. den kommende dag, men at de indsatte ikke ved hvornår de forskellige ønsker vil blive afviklet i løbet af dagen.

Ledelsen oplyste at de indsatte på den anmodningsseddel de udfylder (nu om aftenen i stedet for om morgenen), har mulighed for at fremsætte ønske om et bestemt tidspunkt for afvikling af en aktivitet (hvad også fremgår af husordenen for så vidt angår telefonering, jf. pkt. 8.9.), og at personalet, jf. også dette punkt, så vidt muligt tilstræber at opfylde de angivne ønsker. Jeg fik som tidligere nævnt under inspektionen (til illustration af dette forhold) udleveret aktivitetslister fra den 12. december 2004 som de enkelte indsatte har udfyldt, og en samleliste som personalet har udfyldt på baggrund heraf. Der er tale om fortrykte standardanmodningssedler der udleveres til de indsatte hver dag, og hvorpå de indsatte kan afkrydse om de ønsker bad, at telefonere mv. Det fremgår af de udfyldte sedler at de indsatte i nogle tilfælde har angivet et ønsket tidspunkt.

Idet jeg som nævnt under pkt. 8.9. har noteret mig at personalet så vidt muligt tilstræber at opfylde de indsattes ønsker med hensyn til tidspunktet for afvikling af en aktivitet, har jeg ikke grundlag for at foretage mig mere vedrørende klagen over dette punkt. Da den indsatte som rejste spørgsmålet, imidlertid tilsyneladende ikke var opmærksom på muligheden for at angive et ønsket tidspunkt, går jeg ud fra at det vil blive overvejet at gøre opmærksom på denne mulighed i de fortrykte sedler. Jeg går endvidere ud fra at de indsatte orienteres hvis et ønsket tidspunkt ikke kan imødekommes.

Da hverdagen er flydende i arrestafdelingen, anmoder jeg tillige arrestafdelingen om at oplyse om de indsatte der ikke har ønsket et bestemt tidspunkt, oplyses om hvornår afviklingen af aktiviteten forventes at ske.

10. Opfølgning

Jeg beder arrestafdelingen om at sende de oplysninger mv. som jeg har bedt om, tilbage gennem Direktoratet for Kriminalforsorgen som jeg ligeledes beder om en udtalelse.

11. Underretning

Denne rapport sendes til Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel, Københavns Fængsler, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Folketingets Retsudvalg og de indsatte i arrestafdelingen.”

Ombudsmanden modtog i den anledning modtaget en udtalelse af 27. september 2005 med bilag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, herunder en udtalelse af 30. juni 2005 og et brev af 15. juni 2005 fra inspektøren ved Københavns Fængsler.

I en opfølgningsrapport af 13. december 2005 meddelte ombudsmanden herefter følgende:

”…

Ad punkt 3. Bygningsmæssige forhold mv.

Jeg gik ud fra at de indkigshuller i dørene til cellerne og toilet- og baderum der på inspektionstidspunktet endnu ikke var blevet lukket, nu var blevet lukket, men for en ordens skyld bad jeg dog om oplysning om hvorvidt samtlige huller nu var lukket.

Københavns Fængsler har oplyst at alle huller nu er lukket. Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg har noteret mig det oplyste.

Ad punkt 3.1. Celler

Jeg gik ud fra at de indsatte kunne få opsat gardiner eller lignende i overensstemmelse med en tilkendegivelse herom som direktoratet var fremkommet med i sagen vedrørende inspektion af Arresthuset i Maribo. Jeg bad dog afdelingen om at oplyse om det forholder sig sådan.

Københavns Fængsler har oplyst at der er indkøbt blå gardiner som fængslet pr. 1. april 2005 begyndte at sætte op, og at alle indsatte der ønsker at få gardiner, får dem sat op. Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg har noteret mig det oplyste.

Ad punkt 3.2. Toilet- og badefaciliteter

Jeg henstillede at der blev opsat (engangs)beholdere med flydende sæbe og engangshåndklæder eller lignende, og jeg bad om underretning om hvad der skete i den anledning.

Københavns Fængsler har oplyst at ovenstående er indkøbt og sat op på de indsattes toiletter. Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg tager det oplyste til efterretning.

Ad punkt 3.3. Arbejds-, undervisnings- og fritidslokaler

På tidspunktet for inspektionen var der ingen ventilation i kondirummet, men ledelsen oplyste at der inden for kort tid ville blive sørget for ventilation i kondirummet. Jeg gik på denne baggrund ud fra at ventilation nu var installeret, men for en ordens skyld anmodede jeg om oplysning herom og om hvorvidt ventilationen fungerer tilfredsstillende.

Københavns Fængsler har bekræftet at der er installeret ventilation i kondirummet, og har oplyst at den virker efter hensigten. Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg har noteret mig det oplyste.

Jeg anmodede endvidere om oplysning om hvorvidt indretningen af kondirummet og valg af udstyr var sket i overensstemmelse med de anbefalinger som en arbejdsgruppe vedrørende indretning og brug af kondilokaler i marts 2001 var fremkommet med, og om der havde været overvejelser eller ønsker om andre typer udstyr (til konditionstræning).

Københavns Fængsler har oplyst at valg af udstyr, herunder hvor mange kilo træningsudstyret er udstyret med, er sket i overensstemmelse med anbefalingerne fra den nævnte arbejdsgruppe. Københavns Fængsler har i tilslutning hertil bemærket at "indretningen og antallet af maskiner er sket ud fra de fysiske forhold, herunder hvorledes man fik det maksimale ud af rummet".

Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg har noteret mig det oplyste.

Jeg gik ud fra at opsætning af bordtennisbord (frem for andre aktiviteter) i flexrummet bl.a. skulle ses i sammenhæng med at rummet også benyttes som mødelokale for personalet. Jeg bad dog om oplysning om hvorvidt det havde været overvejet at indrette rummet med andre aktivitetsmuligheder som de indsatte kan benytte sig af når de har fællesskab. Jeg bad desuden afdelingen om at oplyse om det havde været undersøgt om det var muligt at få et mindre bord.

Københavns Fængsler har oplyst at flexrummet nu er udstyret med to spinnecykler, således at rummet kan anvendes til andet end bordtennis. Københavns Fængsler har endvidere oplyst at afdelingen løbende overvejer kondi- og flexrummets indretning, og herunder inddrager ønsker fra de indsatte.

Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg har noteret mig det oplyste. Idet mit spørgsmål om hvorvidt det har været undersøgt om det var muligt at få et mindre bord, ikke er besvaret, gentager jeg dette spørgsmål. Jeg bemærker i den forbindelse at jeg ud fra det oplyste lægger til grund at rummet fortsat anvendes til bordtennis, og jeg henviser i den forbindelse til at pladsen omkring bordtennisbordet er meget trang og derfor vanskeliggør fuldt udbytte af spillet.

Ad punkt 3.6. Gårdtursareal

Jeg tilkendegav at en sammenlægning af de to gårde (som hver er på ca. 35 m2) ville gøre udendørsarealet mere egnet til fysisk udfoldelse, men samtidig indebære at der kun er én gård til rådighed. Jeg gik ud fra at én gård - hvis der opretholdes en bestemmelse om at der maksimalt må være to indsatte sammen under gårdtur - ikke er tilstrækkelig til afvikling af gårdtur for de (op til 25) indsatte i arrestafdelingen, og at der af samme grund afholdes gårdtur i begge gårde samtidig. Jeg bad om oplysning om hvorvidt mine antagelser var korrekte.

Københavns Fængsler har oplyst at antagelserne er korrekte. Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg har noteret mig det oplyste.

Jeg bad desuden afdelingen om at overveje mulighederne for at gøre de to gårde mere indbydende og underrette mig om resultatet heraf.

Københavns Fængsler har oplyst at der er indkøbt maling, og at fængslet forventede at kunne påbegynde arbejdet med maling af gårdtursarealerne snarest. Københavns Fængsler har videre oplyst at arbejdet ville blive udført af en fængselsfunktionær og et par egnede indsatte. Københavns Fængsler har endelig oplyst at der er opsat basketballkurve og indkøbt bolde til flere former for spil.

Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg har noteret mig det oplyste - og går ud fra at arbejdet med maling af gårdene nu er afsluttet.

Ad punkt 3.7. Besøgsfaciliteter

Jeg henstillede til afdelingen at opsætte et skab eller lignende i besøgsrummene til lagner og kondomer, og jeg bad om underretning om hvad der skete i anledning af min henstilling.

Københavns Fængsler har i udtalelsen af 30. juni 2005 oplyst at der lige uden for besøgsrummene er opstillet et skab med lagner, kondomer og forskelligt bestik. Direktoratet har oplyst at Københavns Fængsler efterfølgende den 20. juli 2005 har oplyst at der snarest ville blive stillet beholdere med kondomer op i de enkelte besøgsrum i arrestafdelingen, og at der ligeledes ville være lagner i hvert besøgsrum.

Direktoratet har henholdt sig hertil.

Idet jeg går ud fra at der nu er kondomer og lagner i hvert besøgsrum, tager jeg det oplyste til efterretning.

Jeg henstillede desuden til afdelingen at anskaffe legetøj (og eventuelt bøger mv.) til udlån til besøgende børn, og jeg bad om underretning om hvad der skete i den anledning.

Københavns Fængsler har oplyst at besøgsrummene er indrettet med bøger, herunder børnebøger, og at der er indkøbt legetøj til begge besøgsrum.

Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg tager det oplyste til efterretning.

Ad punkt 3.8. Observationscelle

Jeg gik ud fra at observationscellen i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel var godkendt af direktoratet, og jeg bad direktoratet om at oplyse under hvilke eventuelle betingelser det var sket, herunder om der var dispenseret fra kravet om en fastspændt briks.

Direktoratet har oplyst at Justitsministeriets tilsynsførende arkitektfirma der forestod etableringen af observationscellen, etablerede denne i overensstemmelse med gældende regler på området med hensyn til rummets udformning, installationer, opsætning af cellekald mv. Københavns Fængsler der stod for opsætning af inventar i observationscellen, havde opfattelsen af at direktoratet mundtligt havde givet tilsagn om dispensation fra kravet om en fastspændt briks. Direktoratet har oplyst at Københavns Fængsler dog efterfølgende har opsat en fastspændt briks, bord og stol i observationscellen. Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg har noteret mig det oplyste.

Ad punkt 4.2. Hvilke indsatte er indtil videre anbragt på afdelingen

Jeg tilkendegav at der efter min opfattelse ikke kan ske overførsel af indsatte til Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel udelukkende begrundet med ombygning og manglende plads på anden stærkeafdeling. Min tilkendegivelse er begrundet i at indsatte fra fængslernes afdelinger for negativt stærke indsatte ifølge retningslinjerne for Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel kun kan overføres til denne afdeling hvis overførslen sker som en kategori 1-overførsel. Jeg bemærkede at en overførsel efter min opfattelse i hvert fald måtte forudsætte at andre mindre indgribende foranstaltninger, herunder overførsel til andre arresthuse/afdelinger, fx fængslets egen arrestafdeling, ikke er mulig. Og da forholdene i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel (generelt set) er mere restriktive end i andre arresthuse/arrestafdelinger, jf. pkt. 5, må der i så fald efter min opfattelse kompenseres for de mere restriktive forhold i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel i forhold til forholdene i andre arresthuse/arrestafdelinger.

Jeg anmodede direktoratet om en udtalelse om hvorvidt andre mindre indgribende foranstaltninger - generelt eller konkret ved overførslen af de enkelte indsatte - havde været overvejet.

Direktoratet har i den anledning anført følgende:

"...

Direktoratet kan oplyse, at det i forbindelse med ombygningen af afdelingen for negativt stærke indsatte i Statsfængslet i Nyborg blev bestemt, at de indsatte, som kunne være på afdelingen for negativt stærke indsatte i Statsfængslet i Vridsløselille, skulle overføres dertil. De øvrige indsatte skulle overføres enten til arresthus eller til arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel.

Det kan i øvrigt oplyses, at der blev overført 2 indsatte til fængslets arrestafdeling, 4 indsatte blev overført til afdelingen i Statsfængslet i Vridsløselille og 8 blev overført til arresthuse.

Statsfængslet i Nyborg blev ikke pålagt at søge gennemført anbringelse andet sted end arresthus, inden man besluttede overførsel til Politigårdens Fængsel. Overførslen til Politigårdens Fængsel blev således betragtet som helt ligeværdig med overførsel til arresthus. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der i straffuldbyrdelseslovens regler om anbringelse og overførsel ikke sondres mellem de enkelte arresthuse ud fra hvilke forhold, der er i arresthuset, herunder f.eks. i relation til fællesskabsmuligheder.

Direktoratet kan endvidere oplyse, at man i forbindelse med ombygningen i Statsfængslet i Nyborg overvejede en midlertidig indretning af en anden afdeling i fængslet til negativt stærke indsatte, men at en sådan løsning ikke blev anset for hensigtsmæssig.

Som tidligere nævnt har direktoratet oplyst, at flytning til anden institution har været nødvendig, fordi negativt stærke indsatte skal holdes afsondret fra andre indsatte. Det har således ikke været muligt at placere de indsatte på andre afdelinger i fængslet, og det har som nævnt ovenfor heller ikke været muligt midlertidigt at indrette en anden afdeling i fængslet til de negativt stærke indsatte under ombygningen. Da ikke alle indsatte kunne overføres til afdelingen i Statsfængslet i Vridsløselille, og da disse indsatte skulle placeres afsondret fra andre indsatte, var det, jf. straffuldbyrdelseslovens § 28, stk. 1, nr. 1, nødvendigt at overføre nogle til arresthuse, herunder til arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel.

Det kan i den forbindelse bemærkes, at Politigårdens Fængsel netop er tænkt som en aflastning for arresthusene for så vidt angår almindelige negativt stærke indsatte (jf. prioriteterne 2-4).

Direktoratet skal i øvrigt bemærke, at der med Københavns Fængslers retningslinjer til de lukkede fængsler og arresthuse om målgruppen for arrestafdelingen samt i hvilken prioritet pladserne vil blive anvendt, ikke er tale om en udtømmende oplistning af hvilke indsatte, der hjemmelsmæssigt efter straffuldbyrdelsesloven kan anbringes i arrestafdelingen. Retningslinjerne har således ikke en karakter, som hindrer, at der dispenseres fra disse. Den skete overførsel fra Statsfængslet i Nyborg var netop udtryk for, at man med hjemmel i straffuldbyrdelseslovens § 28, stk. 1, nr. 1, dispenserede fra retningslinjerne."

Jeg har noteret mig at det har været overvejet at indrette en anden afdeling i Statsfængslet i Nyborg midlertidigt til de indsatte fra afdelingen for negativt stærke indsatte under ombygningen af denne afdeling, men at det ikke blev anset for hensigtsmæssigt. Jeg har ikke grundlag for en nærmere stillingtagen til denne vurdering.

Jeg har endvidere noteret mig at de indsatte som kunne være på afdelingen for negativt stærke indsatte i Statsfængslet i Vridsløselille, blev overført dertil, og at det drejede sig om i alt fire indsatte.

Det kan ikke give mig anledning til bemærkninger at de indsatte som ikke kunne overføres til afdelingen for negativt stærke indsatte i Statsfængslet i Vridsløselille, herefter måtte overføres midlertidigt til et arresthus. Jeg har noteret mig at to indsatte blev overført til Statsfængslet i Nyborgs egen arrestafdeling.

Jeg er for så vidt enig i at samtlige arresthuse må ligestilles, og at det således ikke i grundlaget for afgørelser om anbringelse og overførsel skal indgå hvilke forhold der er i arresthusene, herunder med hensyn til fællesskab mv.

Jeg har noteret mig det af direktoratet oplyste om at anbringelsen af de indsatte fra afdelingen for negativt stærke indsatte i Statsfængslet i Nyborg skete på baggrund af en dispensation fra Københavns Fængslers retningslinjer om visitation til afdelingen. Disse retningslinjer fremtræder som udtømmende for så vidt angår opregningen af hvilke indsatte der kan placeres i afdelingen, og det er ikke udtrykkeligt nævnt at der kan dispenseres fra retningslinjerne, men det er i øvrigt i retningslinjerne (af 23. september 2004) nævnt at der skulle modtages indsatte fra afdelingen for negativt stærke indsatte i Statsfængslet i Nyborg under ombygningen af denne afdeling. At en administrativ forskrift ikke indeholder en dispensationsbestemmelse, er dog ikke i sig selv til hinder for at der (af den der har udstedt forskriften) kan dispenseres herfra.

Det er fortsat min opfattelse at der af de grunde som jeg har nævnt i den endelige rapport (s. 29), kun kan ske anbringelse i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel af negativt stærke indsatte der ikke falder ind under en af de kategorier der er nævnt i Københavns Fængslers retningslinjer, hvis det ikke er muligt at anbringe den indsatte andre steder. Med hensyn til direktoratets henvisning til at Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel "netop" er tænkt som aflastning for arresthusene for så vidt angår negativt stærke indsatte i kategori 2-4, bemærker jeg at der i den konkrete situation ikke var tale om anbringelse af indsatte der hørte til denne kategori, men om indsatte der allerede afsonede i et fængsel, og som udelukkende blev flyttet (midlertidigt) på grund af ombygning af deres afdeling.

Da de indsatte som blev flyttet til Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel fra afdelingen for negativt stærke indsatte i Statsfængslet i Nyborg, er flyttet fra arrestafdelingen igen, foretager jeg mig dog ikke mere vedrørende dette forhold.

Ad punkt 5.3. Fællesskab

Jeg forstod det oplyste under inspektionen sådan at de indsatte så længe afdelingen benyttes til negativt stærke indsatte, ikke vil blive tilbudt fællesskab (to og to) i køkkenet. Jeg anmodede om oplysning om hvorvidt det var korrekt forstået, og hvad "som udgangspunkt" i husordenen (i så fald) hentydede til.

Københavns Fængsler har hertil anført at brugen af "som udgangspunkt" i den oprindelige husorden er misvisende, idet fængslet ikke mener at køkkenet kan bruges som fællesskabsrum for de indsatte på nogen måde. Københavns Fængsler har oplyst at fængslet af personale- og sikkerhedsmæssige grunde ikke mener at en aktivitet som madlavning med indkøb af råvarer med videre kan ske for de indsatte i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel. Københavns Fængsler mener endvidere at køkkenet af praktiske og hygiejnemæssige grunde ikke vil kunne bruges både til anretning af den mad der leveres hver dag til de indsatte fra køkkenet på Vestre Fængsel, og som fællesskabsrum for de indsatte. Fængslet har anført at dette vil fremgå af den reviderede husorden som fængslet i begyndelsen af august 2005 ville sende til direktoratet.

Direktoratet har udtalt at direktoratet er enigt i at køkkenet ikke tillige kan benyttes som fællesskabsrum for de indsatte. Direktoratet har dog gjort Københavns Fængsler opmærksom på at den reviderede husorden ikke som anført er blevet ændret på dette punkt. Jeg har ikke modtaget en kopi eller et eksemplar af den reviderede husorden sammen med direktoratets udtalelse med bilag.

Jeg har noteret mig det oplyste om Københavns Fængslers og direktoratets opfattelse. Idet jeg går ud fra at Københavns Fængsler nu har ændret husordenen, foretager jeg mig ikke mere vedrørende dette forhold, men jeg anmoder om en kopi af den reviderede husorden når den er ændret på dette punkt.

Af husordenen fremgik det at brug af kondirummet og flexrummet sammen med en anden indsat tidsmæssigt talte med i de to timers daglige fællesskab. Under inspektionen blev det dog oplyst at afdelingen for tiden dispenserede herfra således at fællesskab under konditionstræning mv. ikke tæller med i de to timers daglige fællesskab. Som følge af at der var tale om en dispensation, ville husordenen ikke blive ændret, men det ville blive overvejet om der var tid til at fortsætte denne ordning. Jeg anmodede om underretning om resultatet af disse overvejelser.

Københavns Fængsler har oplyst at brugen af de nævnte rum ikke tidsmæssigt tæller med i cellefællesskab, og at der nu er tale om en permanent ordning.

Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg har noteret mig det oplyste.

Jeg gik i øvrigt ud fra at de indsatte var gjort bekendt med den nævnte dispensation, men for en ordens skyld bad jeg om oplysning herom.

Københavns Fængsler har oplyst at alle indsatte hidtil i indsættelsessamtalen er orienteret om at ovennævnte som udgangspunkt er en dispensation, og at denne ville blive trukket tilbage i tilfælde af uacceptabel adfærd. Københavns Fængsler har endvidere henvist til det oplyste om at der ikke længere er tale om en dispensation fra husordenen.

Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg har noteret mig det oplyste.

Jeg anmodede arrestafdelingen om at oplyse i hvilket omfang der normalt finder fællesskab sted i henholdsvis kondirummet og flexrummet, og om opsætning af ventilation i kondirummet og det forhold at fællesskab i disse rum for tiden ikke talte med i de to timers fællesskab, havde haft indflydelse på de indsattes ønsker om fællesskab i disse rum.

Københavns Fængsler har oplyst at adgangen til flex- og kondirum er udvidet til det dobbelte således at disse rum kan bruges parallelt, og at der er fællesskab i begge rum hver dag. Det medfører at de indsatte som udgangspunkt kan påregne at kunne benytte kondi- og flexrum sammen med en anden indsat i en time ca. seks gange om ugen. Som nævnt ovenfor tæller brug af disse rum ikke med i cellefællesskab.

Københavns Fængsler har endvidere oplyst at opsætning af ventilator i kondirummet ikke har haft indflydelse på brugen af dette rum da det procentvis benyttes på samme niveau som inden ventilatoren blev sat op. Da der lige fra ibrugtagningen af den nye afdeling i Politigårdens Fængsel har været dispenseret fra at brug af kondi- og flexrum tæller med i fællesskabet, kan der ikke siges noget om dette forholds indflydelse på de indsattes ønsker om fællesskab i disse rum.

Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg har noteret mig det oplyste.

Jeg anmodede desuden om oplysning om hvor ofte og i hvor lang tid ad gangen de indsatte som måtte ønske at benytte flexrummet, og som vil kunne få tilladelse hertil, vil kunne benytte dette rum.

Københavns Fængsler har henvist til ovennævnte oplysning om at de indsatte som udgangspunkt kan påregne at kunne benytte kondi- og flexrum i en time seks gange om ugen sammen med en anden indsat.

Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg har noteret mig det oplyste.

Som husordenen er/var formuleret ses tilladelse til at benytte flexrummet ikke at begrænse adgangen til kondirummet, men jeg bad om oplysning om hvorvidt det var korrekt forstået.

Københavns Fængsler har oplyst at benyttelse af flexrum er trådt i stedet for benyttelse af kondirum således at de indsatte har kunnet benytte enten flexrummet eller kondirummet en time cirka tre gange om ugen. Københavns Fængsler har videre henvist til at denne ordning som nævnt ovenfor er ændret.

Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg har noteret mig det oplyste.

Jeg anmodede om oplysning om mulighederne for at skifte fællesskabsmakker, enten fordi man ikke (længere) ønsker fællesskab med den indsatte som man er tildelt, eller fordi man hellere vil have fællesskab med en bestemt anden indsat (som man har fundet ud af er i arrestafdelingen).

Københavns Fængsler har oplyst at fængslet som udgangspunkt ikke blander sig i, hvem de indsatte måtte ønske fællesskab med, medmindre der måtte foreligge sikkerhedsmæssige hensyn. De indsatte har således mulighed for at skifte fællesskabsmakker.

Direktoratet har hertil bemærket at det af fællesskabsvejledningens pkt. 14-15 fremgår at cellefællesskab er et styret fællesskab, hvilket betyder at det er institutionen der afgør hvilke indsatte der kan have fællesskab. Cellefællesskab mellem to bestemte indsatte forudsætter således tilladelse fra personalet der i den forbindelse skal foretage en konkret vurdering af hvilke indsatte der er egnede til at have fællesskab sammen. Direktoratet har anført at direktoratet går ud fra at Københavns Fængsler administrerer cellefællesskab i overensstemmelse hermed og har herefter henholdt sig til det af Københavns Fængsler anførte.

Jeg har noteret mig det oplyste - og at indsatte der ønsker fællesskab med en bestemt (anden) indsat, således får det, medmindre personalet i det konkrete tilfælde vurderer at de indsatte ikke er egnede til at have fællesskab sammen.

Ad punkt 5.4. Besøg

Jeg noterede mig at der i særlige tilfælde, fx hvor de besøgende kommer langvejs fra, gives besøg af længere varighed end en time. Jeg anmodede arrestafdelingen om at oplyse nærmere om praksis i øvrigt med hensyn til at tillade besøg i videre omfang end minimumsbesøgstiden, herunder ved besøg af børn. Min anmodning om mulighederne for besøg i videre omfang omfattede både muligheden for besøg af længere varighed end en time og muligheden for flere end et besøg om ugen hvis der er ledige besøgstider.

Københavns Fængsler har oplyst at afdelingsledelsen i adskillige tilfælde har dispenseret fra reglerne om normal besøgstid, besøgslængde, antallet af besøgende og antal besøg om ugen. Fængslet har oplyst at disse dispensationer er bygget på konkrete omstændigheder vedrørende indsattes personlige forhold eller familiens forhold. Der er dispenseret i tilfælde hvor familien kommer langsvejs fra, hvor der er tale om nærtstående familie, således at fx forældre eller søster og svoger har kunnet besøge indsatte samtidigt, og hvor der har været særlige forhold af familiemæssig eller personlig karakter såsom psykiske problemer i familien eller lignende.

Supplerende har Københavns Fængsler telefonisk over for direktoratet oplyst at der dispenseres i de tilfælde hvor der ikke ses at foreligge sikkerhedsmæssige problemer i forhold til antal besøgende og til sammensætningen af besøgende. Københavns Fængsler har oplyst at der som udgangspunkt vil blive dispenseret hvor der er tale om nærtstående personer, fx således at forældrepar kan komme på besøg samtidigt, og/eller således at der kan modtages flere end to børn samtidigt, men at den begrænsede fysiske plads dog sætter en begrænsning for dispensationsmuligheden i forhold til antal besøgende.

Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg har noteret mig det oplyste.

Uanset det under inspektion oplyste om at navnlig de personalemæssige forhold sætter en begrænsning for mulighederne for at udvide adgangen til besøg, anmodede jeg desuden om oplysning om mulighederne for at tillade besøg på andre tidspunkter end angivet i husordenen (fx) for besøgende der - på trods af muligheden for besøg både på hverdage og i weekenden - ikke kan komme på de angivne tidspunkter. Jeg bemærkede at jeg var opmærksom på at bl.a. anvendelsen af besøgslokalerne også til forsvarersamtaler sætter en begrænsning på mulighederne for at afvikle besøg uden for de i husordenen angivne tider.

Københavns Fængsler har som nævnt anført at der dispenseres fra bl.a. reglerne om normal besøgstid.

Jeg har noteret mig det oplyste som jeg forstår sådan at der også tillades besøg uden for de i husordenen angivne besøgstider hvis de besøgende undtagelsesvist ikke kan komme i besøgstiden.

Ad punkt 5.5. Egne genstande mv.

Det fremgår af et brev af 9. december 2004 fra direktoratet at bl.a. de bygningsmæssige forhold i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel sætter en begrænsning for i hvilket omfang de indsatte kan medbringe egne genstande under opholdet. Jeg anmodede om en uddybning heraf, herunder oplysning om hvorvidt adgangen til personlige genstande er mere begrænset for de indsatte i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel end det generelt er tilfældet i andre arresthuse/arrestafdelinger som Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel rent bygningsmæssigt kan sammenlignes med.

Københavns Fængsler har oplyst at cellerne i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel er relativt små, cirka 8 kvadratmeter, og at de foruden kriminalforsorgens nye standardinventar er udstyret med fjernsyn, dvd/cd-afspiller og radio. Der er endvidere på alle celler en PlayStation 2 som den indsatte har lånt af afdelingen. Københavns Fængsler har anført at en celle skal være visiterbar, og at tøj og andre personlige genstande derfor som udgangspunkt skal kunne være i celleinventaret, samt at der herudover bør være ryddeligt i cellen.

Københavns Fængsler har videre oplyst at det siden ibrugtagning af den nye afdeling ikke har givet anledning til klager fra de indsatte eller daglige diskussioner, at der alene udleveres det som er angivet i husordenen.

Direktoratet har henholdt sig til det af Københavns Fængsler oplyste idet direktoratet særligt har bemærket at begrænsningerne i adgangen til egne genstande skal ses i lyset af at cellen er udstyret med et stort fjernsyn, dvd/cd-afspiller, radio og køleskab samt kriminalforsorgens nye standardudstyr, herunder en sovebriks af en vis størrelse.

Direktoratet har yderligere bemærket at det ud fra de oplysninger som direktoratet har indhentet fra flere arresthuse/arrestafdelinger, ikke er muligt at angive hvorvidt adgangen til personlige genstande er mere begrænset for de indsatte i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel, end det er tilfældet i andre arresthuse/arrestafdelinger som arrestafdelingen bygningsmæssigt kan sammenlignes med. Dette skyldes i høj grad at det er vanskeligt at sammenligne de enkelte celler, herunder i forhold til, hvad der er opstillet som standardudstyr på cellen, samt cellens størrelse, og dermed hvor meget plads der er "til overs" til indsattes egne genstande sammenholdt med de enkelte arresthuses definition af begrænsninger i adgangen til at medbringe genstande. Direktoratet har dog bemærket at flere arresthuse har oplyst at fx privat beklædning og private effekter af blandt andet pladshensyn kun kan indføres i kontrolleret eller begrænset omfang.

Jeg har noteret mig det oplyste, herunder at de indsatte ikke har klaget over de fastsatte begrænsninger, og foretager mig ikke mere vedrørende dette forhold.

Ad punkt 5.7. Sammenfatning

Det blev under inspektionen oplyst at Københavns Fængsler havde ønsket at have en vis periode til at indvinde erfaringer i - frem til 1. januar 2005 hvor der således skulle finde en intern evaluering sted. Jeg anmodede om underretning om denne evaluering.

Københavns Fængsler har henvist til de ændringer af regimet på afdelingen som til dels er anført ovenfor under punkterne om fællesskab. Der er således sket en udvidelse af cellefællesskabet med en anden indsat fra to til fire timer dagligt. Adgangen til flex- og kondirum er udvidet til det dobbelte således at disse kan bruges parallelt, hvilket medfører at indsatte kan påregne at kunne benytte flex- og kondirum i en time ca. seks gange om ugen, og brug af disse rum tæller ikke med i cellefællesskab. Københavns Fængsler har endvidere henvist til den reviderede husorden (som jeg som tidligere nævnt ikke har modtaget en kopi eller et eksemplar af).

Om baggrunden for udvidelsen af fællesskabsmulighederne har Københavns Fængsler oplyst at man ved ibrugtagningen af afdelingen i oktober 2004 af ordens- og sikkerhedsmæssige grunde fandt det nødvendigt henset til det særlige klientel at foretage begrænsninger i fællesskabet, således at der i det væsentlige kun var minimumsfællesskab mv. Efter nogle måneders erfaringer med afdelingen og i lyset af mine spørgsmål samt drøftelser med direktoratet mente fængslet ud fra en vurdering af de sikkerhedsmæssige og regimemæssige muligheder og begrænsninger at kunne udvide fællesskabet til det ovenfor anførte.

Direktoratet har henholdt sig til det af Københavns Fængsler anførte.

Jeg har noteret mig det oplyste.

Jeg noterede mig det oplyste om at arrestafdelingen er indrettet "med de fysiske lokaliteter til fællesskab, som det har været muligt at afse plads til, når den nødvendige kapacitet samtidig skulle fastholdes". Jeg anførte at dette for så vidt ikke i sig selv giver mig anledning til bemærkninger, men at der imidlertid kunne rejses spørgsmål om hvorvidt kapaciteten burde have været afpasset efter de fysiske forhold således at de indsattes muligheder for fællesskab, herunder fællesskab i fællesrum i arbejdstiden, var blevet tilgodeset i videre omfang end det er tilfældet ved den omfattende ombygning der blev foretaget. Jeg anmodede direktoratet om en udtalelse herom og om oplysning om de parametre som (normalt) anvendes ved nyindretning af arresthuse/afdelinger.

Direktoratet har i den anledning anført følgende:

"...

Med hensyn til de parametre der (normalt) gælder ved nyindretning af arresthuse/ arrestafdelinger kan det oplyses, at kriminalforsorgen gennem sin byggevirksomhed har dannet sig et erfaringsgrundlag med hensyn til den hensigtsmæssige dimensionering af sådanne nyindretninger.

Ud fra disse gennemsnitsbetragtninger skal en celle inklusive bad og toilet være på brutto 12 m² eller fraregnet bad og toilet på netto 9 m². Hertil vil komme diverse personalerum og arbejds- og fritidsrum for de indsatte. Fastlæggelse af disse lokaliteters placering og dimensionering sker i et samarbejde mellem byggesagens arkitekt og direktoratet efter høring af det pågældende tjenestested. Kapaciteten i den/de pågældende huse/afdelinger vil indgå i disse overvejelser. Det skal herved tilgodeses, at nyindretningen opfylder de gældende krav i lovgivningen og i kriminalforsorgens regelsæt. Endvidere sker indretningen under hensyntagen til De Europæiske Fængselsreglers vejledende minimumsstandarder og anbefalinger fra Den Europæiske Torturkomite.

Vedrørende spørgsmålet om kapacitetens afpasning til de fysiske forhold, er det fortsat direktoratets vurdering, at det er nødvendigt med en kapacitet på 25 celler for til enhver tid - d.v.s. også under spidsbelastninger - at kunne rumme alle negativt stærke indsatte i kategori 1, d.v.s. indsatte, som har optrådt voldeligt eller truende i fængsler eller arresthuse. I forbindelse med afpasningen af kapaciteten til de fysiske forhold har direktoratet endvidere vurderet, at etablering af et fælles arbejdsrum - udover flexrum og kondirum - ville medføre en uforholdsmæssig stor nedgang i kapacitet."

Jeg har for så vidt ikke grundlag for at anfægte direktoratets vurdering af behovet for 25 pladser for til enhver tid at kunne rumme alle negativt stærke indsatte i kategori 1, men bemærker at det af oplysningerne i denne sag og den egen drift-sag som jeg har rejst vedrørende arrestafdelingen, ikke synes at fremgå at der indtil videre har været behov for 25 pladser i denne kategori. Som anført i den endelige rapport var der henholdsvis den 15. november og 13. december 2004 (ca.) 8 indsatte i kategori 1 i afdelingen. Ifølge en udtalelse af 25. august 2005 fra direktoratet i egen drift-sagen var der den 1. juni 2005 13 indsatte i kategori 1. Det fremgår ikke om der i de mellemliggende perioder eller efterfølgende på noget tidspunkt har været (væsentligt) flere indsatte i kategori 1. Idet jeg går ud fra at direktoratet løbende overvejer om der er behov for 25 pladser og i benægtende fald overvejer at indrette fællesskabsrum i videre omfang, foretager jeg mig ikke mere vedrørende dette forhold.

Efter min umiddelbare opfattelse måtte det anses for tvivlsomt om det af sikkerhedsmæssige eller ordensmæssige grunde er nødvendigt at begrænse forholdene for de indsatte som ikke hører under kategori 1, som sket. Inden jeg tog endelig stilling til forholdene for disse indsatte, bad jeg direktoratet om en udtalelse vedrørende nødvendigheden af begrænsningerne og mulighederne for lempelse af de interne regler over for disse indsatte, herunder en besvarelse af de spørgsmål som jeg havde rejst i rapporten. Jeg bemærkede at jeg, som det fremgik af rapporten, var opmærksom på bl.a. den ændring af straffuldbyrdelsesloven der efterfølgende var vedtaget, og at det i forarbejderne hertil er anført at der er "behov for at tilvejebringe en hjemmel til i arresthuse, som er særligt udpeget til at huse indsatte, hvis tilstedeværelse skaber en særlig risiko for overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen, at begrænse fællesskabet til rent cellefællesskab alene begrundet i klientellets karakter".

Københavns Fængsler har anført at Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel som udgangspunkt er en afdeling for negativt stærkt styrende indsatte, og at det også gælder for indsatte i kategori 2-4. Københavns Fængsler har videre anført at uanset om disse indsatte måtte have optrådt truende eller ej, er erfaringen med denne gruppe indsatte at de udøver en styrende adfærd overfor personale og medindsatte hvis der ikke er et kontrolleret regime.

Københavns Fængsler har desuden anført at det er fængslets konkrete erfaring med den nuværende anvendelse af Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel at det i meget høj grad er lykkedes generelt at forhindre negativ stærkt styrende adfærd fra de indsattes side. Dette er efter fængslets opfattelse lykkedes fordi man har gennemført et kontrolleret og gennemskueligt regime hvor de indsatte bl.a. kun kan være to sammen og hver følges af to fængselsfunktionærer.

Fængslet har videre oplyst at der siden ibrugtagningen i oktober 2004 har været meget få trusselssituationer mv. indsatte imellem eller overfor medarbejdere. Der har endvidere været meget få observations- og sikringscelleanbringelser mv. hvilket efter fængslets vurdering i høj grad må tilskrives det kontrollerede regime. Det er fængslets opfattelse at man også har opnået en meget positiv begrænsning af indsmugling af og handel med narkotika.

Københavns Fængsler har videre anført at det i øvrigt er en generel fængselsmæssig erfaring at det er vanskeligt at opretholde forskellige regimer på en afdeling. Dette gælder i særdeleshed på en lille afdeling der ikke fysisk er mulig at indrette fleksibelt. Et differentieret regime skaber mulighed for fejl der kan bringe sikkerheden i fare, og kan give anledning til daglige diskussioner med indsatte samt forsøg på splittelse og uro. Denne risiko vil særlig øges hvis kategori 2-4 fx skulle følges af en fængselsfunktionær, mens kategori 1 skulle følges af to funktionærer da disse kategorier indbyrdes kan have fællesskab. Klientellets sammensætning er i øvrigt ikke givet idet kategori 1-4 også er en prioritetsliste for anvendelsen. Et ensartet regime gør det tillige enkelt ledelsesmæssigt at kontrollere at fastlagte rutiner faktisk overholdes.

Fængslet har dog bemærket at det fælles regime ikke gælder i forhold til indsatte der er udelukket fra fællesskab.

Københavns Fængsler har i øvrigt henvist til beslutningen om at udvide muligheden for dagligt fællesskab til ca. det dobbelte niveau i forhold til hidtil. Af de netop nævnte grunde mener fængslet at det er afgørende fortsat kun at tillade fællesskab mm. for to indsatte sammen og fastholde personaletætheden på hver enkelt indsat.

Direktoratet har udtalt at direktoratet er enig i det anførte.

Jeg har noteret mig det oplyste og foretager mig ikke mere vedrørende dette forhold.

Ad punkt 8.1. Arbejde, undervisning og fritid

Jeg anmodede afdelingen om at oplyse nærmere om arten af det arbejde som de indsatte kan tilbydes.Københavns Fængsler har oplyst at der tilbydes cellearbejde i form af mindre pakkeopgaver, monteringsarbejde mv. i lighed med tilbuddet på Vestre Fængsel.

Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg har noteret mig det oplyste.

Jeg bad arrestafdelingen om at oplyse om den "støtteundervisning" som omtales i husordenen, omfatter de undervisningstilbud der er beskrevet i en informationsskrivelse fra lærerne til de indsatte. Hvis det ikke er tilfældet, bad jeg afdelingen om at oplyse hvad det sigter til.

Københavns Fængsler har oplyst at de undervisningstilbud der er beskrevet i informationsskrivelsen fra lærerne, beskriver både støtteundervisning og andre muligheder for undervisning som tilrettelægges i forhold til det aktuelle behov blandt de indsatte i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel. Det betyder at støtteundervisning såfremt der er et behov herfor, vil kunne tilbydes inden for de undervisningstimer der er tildelt afdelingen. Københavns Fængsler har oplyst at den undervisning der tilbydes nu, bl.a. sigter til almenoplysning, uddannelsesvejledning samt repetition og opgradering af basale skolekundskaber (regning, matematik, dansk og samfundsfag), men at der er enkelte indsatte som modtager undervisning i enkelte fagområder på et højere niveau (hf og videregående uddannelsesniveau).

Københavns Fængsler har videre oplyst at husordenen i øvrigt er ændret således at der ikke længere står "støtteundervisning", men alene "undervisning", da dette er det mest korrekte samlede begreb.

Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg har noteret mig det oplyste.

Jeg anmodede tillige afdelingen om at oplyse om de tildelte timer er tilstrækkelige til at opfylde de indsattes ønsker om undervisning, og om de indsatte - ud over at modtage ovennævnte informationsskrivelse - kontaktes af afdelingen eller lærerne med henblik på afklaring af om de ønsker undervisning.

Københavns Fængsler har oplyst at nyindsatte kontaktes af afdelingen med henblik på en afklaring af om de ønsker undervisning, og at arrestafdelingen er tildelt undervisningstimer efter den norm som er normen for almindelige arresthuse.

Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg har noteret mig det oplyste, men da arrestafdelingen ikke har besvaret mit spørgsmål om hvorvidt de tildelte timer er tilstrækkelige til at opfylde de indsattes ønsker om undervisning, gentager jeg spørgsmålet.

Jeg beder i den forbindelse også direktoratet om at oplyse om det har været overvejet at fastsætte en højere norm for arrestafdelingen, fx på grund af de manglende muligheder for arbejde i arbejdsrum.

Jeg anmodede tillige om oplysning om hvilke undervisningsmaterialer der stilles til rådighed af arrestafdelingen, herunder om der (på trods af at undervisning foregår på cellerne) er mulighed for at anvende pc.

Københavns Fængsler har oplyst at der ikke er mulighed for at anvende pc i undervisningen. Der bliver stillet skriftlige materialer (bøger, artikler og lignende) til rådighed samt cd'er med lyd.

Direktoratet har henholdt sig hertil.

I en betænkning om beskæftigelsen af de indsatte som direktoratet udsendte i oktober 2002, peger beskæftigelsesudvalget (i forbindelse med en anbefaling om at flere indsatte tilbydes undervisning under ophold i arresthus) på at der også i arresthusregi bør ske en opprioritering af anvendelse af it i undervisningen, jf. side 29 i betænkningen. På side 77 i betænkningen er om opprioritering af it som selvstændigt fag anført følgende:

"Den rivende udvikling inden for informationsteknologien præger i stigende grad vores hverdag både arbejdsmæssigt og i privatsfæren. Færdigheder inden for IT vil således i stigende grad være nødvendige for, at den enkelte fremover kan begå sig både på arbejdsmarkedet og i samfundet i det hele taget.

På den baggrund finder udvalget, at der snarest muligt bør ske en generel opprioritering af IT-undervisning som en selvstændig fagdisciplin og ikke kun som en integreret del af den øvrige undervisning i fængslerne. Udvalget er opmærksom på, at dette forslag på en række af institutionerne vil forudsætte investering i ny teknologi samt eventuelt også opkvalificering af lærere til at forestå IT-undervisningen."

I sagen vedrørende min inspektion af Arresthuset i Frederikshavn har jeg tilkendegivet at det (også) er min opfattelse at de indsatte så vidt muligt bør have mulighed for at benytte pc i undervisningen. I sagen vedrørende min inspektion af Arresthuset i Sønderborg har direktoratet desuden (den 26. marts 2003) udtalt at det er direktoratets plan at alle arresthuse på sigt har en pc til brug i undervisningen. Direktoratet har bemærket at direktoratet er bekendt med at det i mange arresthuse er vanskeligt (visse steder umuligt) at opstille en pc da der ikke findes et egnet lokale, og at de økonomiske ressourcer til indkøb af pc til arresthusene er små. Fra inspektioner af arresthusene er jeg bekendt med at der nu generelt set anvendes pc i undervisningen af de indsatte.

Jeg anmoder på denne baggrund direktoratet om at oplyse hvorfor de indsatte i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel ikke bør have dette tilbud.

Desuden bad jeg om oplysning om mulighederne for at fortsætte undervisning der er påbegyndt før overførsel til afdelingen, herunder selvstudium.

Københavns Fængsler har oplyst at der er begrænset mulighed for at fortsætte undervisning som er påbegyndt før en overførsel, idet det alene kan ske hvis det kan foregå som selvstudium/brevkursus.

Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg har noteret mig at der om end i begrænset omfang er mulighed for at fortsætte tidligere påbegyndt undervisning under opholdet i arrestafdelingen.

I brev af 10. marts 2005 havde Københavns Fængsler oplyst at arrestafdelingen den 13. januar 2005 bestilte et antal spinnecykler som ville blive leveret i uge 11.

Jeg bad om oplysning om hvor cyklerne er placeret.

Københavns Fængsler har oplyst, at spinnecyklerne p.t. er placeret i flexrummet. Direktoratet har udtalt at direktoratet ingen bemærkninger har hertil.

Med den bemærkning at jeg som også tidligere nævnt går ud fra at det fortsat er muligt at spille bordtennis i flexrummet, har jeg noteret mig det oplyste.

Jeg gik ud fra at de indsatte i forbindelse med afvikling af cellefællesskab har mulighed for at låne spil hvis de ønsker det, men for en ordens skyld bad jeg om oplysning herom.

Københavns Fængsler har oplyst at de indsatte kan låne spil i forbindelse med fællesskab. Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg har noteret mig det oplyste.

Ad punkt 8.2. Besøg, herunder forsvarerbesøg

Jeg anmodede om oplysning om hvor mange voksne (uden børn) der samtidig vil kunne besøge en indsat, og hvorfor der er en begrænsning til to børn.

Direktoratet har henvist til besvarelsen vedrørende punkt 5.4. Som anført dette sted har Københavns Fængsler oplyst at der dispenseres (bl.a.) fra reglen om antal besøgende samtidig efter en konkret vurdering, og hvor der ikke ses at foreligge sikkerhedsmæssige problemer i forhold til antal besøgende og sammensætningen heraf. Som udgangspunkt dispenseres der hvis der er tale om nærtstående personer, fx således at forældrepar kan komme samtidig, og/eller så der kan modtages flere end to børn samtidig.

Jeg har under pkt. 5.4. noteret mig det oplyste.

Jeg gik ud fra at personerne på listen over godkendte besøgende kan udskiftes efter ønske fra den indsatte, men for en ordens skyld bad jeg om oplysning herom.

Københavns Fængsler har oplyst at de indsatte kan udskifte personer på besøgslisten som de ønsker. Siden den 1. juli 2005 har der kunnet godkendes op til 20 besøgende pr. indsat. Københavns Fængsler har oplyst at dette primært er sket efter ønske fra de indsatte.

Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg har noteret mig det oplyste.

Københavns Fængsler traf den 15. marts 2005 afgørelse i anledning af en klage fra en forsvarer vedrørende forsvareres muligheder (tider for) besøg i arrestafdelingen. Jeg anmodede om oplysning om hvorvidt denne afgørelse havde været påklaget til direktoratet, og i givet fald underretning om direktoratets svar i den anledning.

Direktoratet har oplyst at Københavns Fængslers afgørelse vedrørende forsvarerbesøg er blevet påklaget til direktoratet, men at direktoratet endnu ikke har truffet afgørelse i sagen. Det skyldes at der samtidig er rejst et generelt spørgsmål om emnet fra et antal advokater, og besvarelsen af klagen afventer overvejelserne i den generelle sag som direktoratet fortsat har under overvejelse. Direktoratet har anført at jeg vil modtage underretning om direktoratets svar på klagen.

Jeg afventer denne underretning. Uanset om resultatet af direktoratets overvejelser i den generelle sag vil fremgå af svaret i den konkrete sag, anmoder jeg tillige om underretning om svaret i denne sag.

Ad punkt 9.1. Støjniveau

Jeg henstillede til afdelingen at kontakte politiet med henblik på en løsning af det generelle problem med støj fra politiets biler mv., herunder om natten.

Københavns Fængsler har oplyst at hovedporten fra Anker Heegårdsgade til Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel nu lukkes fra ca. kl. 22 - 06, og at det i væsentlig grad har begrænset færdslen og lydgenerne. Der kommer fortsat renovation om morgenen, og der er om dagen almindelig nødvendig færdsel til Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel og andre lokaliteter i gården. Fængslet mener ikke at kunne begrænse denne færdsel eller anden uundgåelig brug af lokaliteterne.

Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg tager det oplyste til efterretning.

Ad punkt 9.4. Udlevering af billeder hvor de indsatte selv er på

Nogle af de indsatte klagede over at det ikke er tilladt de indsatte at få udleveret billeder hvor de selv er på. Inden jeg tog endeligt stilling til dette forhold, bad jeg om direktoratets bemærkninger til den interne regel herom.

Københavns Fængsler har oplyst at husordenen vil blive ændret således at der ikke vil kunne udleveres pasfoto, eller foto af den indsatte der har en pasfotolignende størrelse. Dette er begrundet i det tidligere overfor mig oplyste om risikoen for misbrug.

Direktoratet har udtalt at direktoratet ingen bemærkninger har hertil. Direktoratet har dog meddelt Københavns Fængsler at direktoratet går ud fra at pasfotografier og lignende undtagelsesvis vil kunne udleveres hvis den indsatte har et særligt behov herfor.

Jeg har noteret mig det oplyste - herunder direktoratets meddelelse til fængslet om fravigelse af reglen i særlige tilfælde.

Ad punkt 9.5. Tidspunkterne for afvikling af aktiviteter

En af de indsatte klagede over at han ikke havde nogen mulighed for at planlægge sin dag for så vidt angår blandt andet telefonering, afvikling af gårdtur, benyttelse af kondirum og bad. Idet jeg havde noteret mig at personalet så vidt muligt tilstræber at opfylde de indsattes ønsker med hensyn til tidspunktet for afvikling af en aktivitet, havde jeg ikke grundlag for at foretage mig mere vedrørende klagen over dette punkt; men da den indsatte som rejste spørgsmålet, imidlertid tilsyneladende ikke var opmærksom på muligheden for at angive et ønsket tidspunkt, gik jeg ud fra at det vil blive overvejet at gøre opmærksom på denne mulighed i de fortrykte sedler som udfyldes vedrørende disse forhold. Jeg gik endvidere ud fra at de indsatte orienteres hvis et ønsket tidspunkt ikke kan imødekommes.

Da hverdagen er flydende i arrestafdelingen, anmodede jeg tillige arrestafdelingen om at oplyse om de indsatte der ikke har ønsket et bestemt tidspunkt, oplyses om hvornår afviklingen af aktiviteten forventes at ske.

Københavns Fængsler har oplyst at de indsatte - under omdelingen af morgenmaden - på forespørgsel ved morgenmadsomdelingen kan få oplyst, hvornår de ønskede aktiviteter cirka kommer til at foregå i dagens løb.

Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg har noteret mig det oplyste.

Punkt 10. Opfølgning

Jeg beder arrestafdelingen om at sende de oplysninger mv. som jeg har bedt om, tilbage gennem Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Punkt 11. Underretning

Denne rapport sendes til Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel, Københavns Fængsler, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Folketingets Retsudvalg og de indsatte i arrestafdelingen.”

Ombudsmanden modtog i den anledning en udtalelse af 2. marts 2006 med bilag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, herunder en udtalelse af 12. januar 2006 fra inspektøren ved Københavns Fængsler.

I en opfølgningsrapport nr. 2 af 22. marts 2006 meddelte ombudsmanden herefter følgende:

”Ad punkt 3.3. Arbejds-, undervisnings- og fritidslokaler

Idet mit spørgsmål i den endelige rapport om hvorvidt det havde været undersøgt om det var muligt at få et mindre bordtennisbord, ikke var besvaret, gentog jeg dette spørgsmål. Jeg bemærkede i den forbindelse at jeg ud fra det oplyste lagde til grund at flexrummet fortsat blev anvendt til bordtennis, og jeg henviste til at pladsen omkring bordtennisbordet var meget trang og derfor vanskeliggjorde fuldt udbytte af spillet.

Københavns Fængsler har oplyst at arrestafdelingen efter drøftelse med de indsatte har fjernet bordtennisbordet fra flexrummet der er lavet om til et egentligt kondilokale med et større antal maskiner og spinnercykler end tidligere. Københavns Fængsler har videre oplyst at det tidligere kondilokale nu benyttes til undervisning og fællesskab. Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg har noteret mig det oplyste.

Ad punkt 3.6. Gårdtursareal

I anledning af min bemærkning i rapporten om at jeg gik ud fra at arbejdet med maling af gårdene nu var afsluttet, har Københavns Fængsler oplyst at gårdtursarealerne er blevet renoveret, herunder malet.

Jeg har noteret mig det oplyste.

Ad punkt 3.7. Besøgsfaciliteter

Københavns Fængsler har bekræftet min antagelse i rapporten om at der nu er kondomer og lagner i begge besøgslokaler.

Jeg har noteret mig denne bekræftelse.

Ad punkt 5.3. Fællesskab

Københavns Fængsler havde anført at det vil fremgå af den reviderede husorden at køkkenet ikke kan benyttes som fællesskabsrum for de indsatte. Direktoratet havde gjort Københavns Fængsler opmærksom på at den reviderede husorden ikke som anført var blevet ændret på dette punkt. Jeg havde ikke modtaget en kopi eller et eksemplar af den reviderede husorden sammen med direktoratets udtalelse med bilag, men gik ud fra at Københavns Fængsler nu havde ændret husordenen. Jeg anmodede dog om en kopi af den reviderede husorden når den var ændret på dette punkt.

Københavns Fængsler har vedlagt den reviderede husorden. Direktoratet har meddelt at direktoratet kan henholde sig hertil.

I den reviderede husorden er det ikke udtrykkeligt nævnt at køkkenet ikke kan benyttes til fællesskab, men den tidligere sætning om at køkkenet som udgangspunkt ikke kan benyttes til fællesskab, er taget ud.

Jeg har noteret mig denne ændring af husordenen.

Ad punkt 5.4. Besøg

Jeg tilkendegav at jeg forstod det af Københavns Fængsler oplyste om at der dispenseres fra bl.a. reglerne om normal besøgstid, sådan at der også tillades besøg uden for de i husordenen angivne besøgstider hvis de besøgende undtagelsesvist ikke kan komme i besøgstiden. Københavns Fængsler har hertil oplyst at de indsatte efter en konkret vurdering kan få tilladelse til besøg uden for de i husordenen angivne tider.

Jeg har noteret mig det oplyste.

Ad punkt 8.1. Arbejde, undervisning og fritid

Jeg gentog mit spørgsmål i den endelige rapport til afdelingen om hvorvidt de tildelte undervisningstimer er tilstrækkelige til at opfylde de indsattes ønsker om undervisning.

Jeg bad i den forbindelse også direktoratet om at oplyse hvorvidt det havde været overvejet at fastsætte en højere norm for arrestafdelingen, fx på grund af de manglende muligheder for arbejde i arbejdsrum.

Københavns Fængsler har henvist til og citeret fra fængslets tidligere besvarelse hvori der er anført følgende:

”… I en hvilken som helst institution i kriminalforsorgen er undervisning en populær beskæftigelse. Hvis undervisningstilbuddet blev udvidet, må efterspørgslen forventes at følge udvidelsen.”

Københavns Fængsler har i udtalelsen af 12. januar 2006 henholdt sig hertil og tilføjet at ønsker om undervisning er skiftende og ikke eksakt målbare. Københavns Fængsler har videre anført at fængslet ud fra en samlet ressourcevurdering ikke mener at kunne øge undervisningstilbuddene i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel generelt.

Direktoratet har oplyst at Københavns Fængsler efterfølgende supplerende har oplyst at en opprioritering af undervisningsaktiviteterne i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel vil bevirke en tilsvarende nedprioritering af undervisningsaktiviteterne på Københavns Fængsler idet de økonomiske ressourcer til undervisning i arrestafdelingen tages af det samlede budget til undervisning på Københavns Fængsler.

Jeg har noteret mig det af Københavns Fængsler oplyste som ikke giver mig anledning til at foretage mig mere vedrørende spørgsmålet om hvorvidt de undervisningstimer der er tildelt arrestafdelingen, er tilstrækkelige til at opfylde de indsattes ønsker om undervisning.

Med hensyn til mit spørgsmål til direktoratet har direktoratet oplyst at det ikke har været overvejet at fastsætte et højere ugentligt undervisningstimetal for arrestafdelingen på grund af de manglende muligheder for arbejde i arbejdsrum. Direktoratet har videre oplyst at der ikke er aktuelle overvejelser i direktoratet om at hæve timetallet der er fastsat ud fra en sammenligning med andre arresthuse med stort set samme belægning.

Jeg har noteret mig det oplyste.

Jeg anmodede desuden direktoratet om at oplyse hvorfor de indsatte i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel ikke burde have tilbud om at anvende pc i undervisningen.

Det fremgår af direktoratets udtalelse at Københavns Fængsler over for direktoratet har oplyst at der enten vil blive opsat en fast computer der kan tændes når der er undervisning, eller at læreren vil tage en bærbar pc med til undervisning. Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg har noteret mig at der fremover vil blive anvendt pc i undervisningen i arrestafdelingen.

Ad punkt 8.2. Besøg, herunder forsvarerbesøg

Københavns Fængsler traf den 15. marts 2005 afgørelse i anledning af en klage fra en forsvarer vedrørende forsvareres muligheder (tider for) besøg i arrestafdelingen som finder sted i arrestafdelingens besøgslokaler. På forespørgsel oplyste direktoratet at afgørelsen var blevet påklaget til direktoratet, men at direktoratet endnu ikke havde truffet afgørelse i sagen. Direktoratet oplyste at besvarelsen af klagen afventede overvejelserne i en anden sag hvori et antal advokater havde rejst et generelt spørgsmål om emnet, og at jeg ville modtage underretning om direktoratets svar på klagen. Jeg tilkendegav at jeg afventede denne underretning. Uanset om resultatet af direktoratets overvejelser i den generelle sag ville fremgå af svaret i den konkrete sag, anmodede jeg tillige om underretning om svaret i denne sag.

Direktoratet har vedlagt kopi af direktoratets afgørelse af 16. september 2005 i den konkrete sag. Direktoratet har samtidig beklaget at direktoratet på grund af en intern fejl tidligere har oplyst at afgørelsen i den konkrete sag afventede udfaldet af den generelle sag. Direktoratet har oplyst at de to sager reelt vedrører to forskellige problemstillinger; den konkrete sag handlede om forsvarernes besøgstider i arrestafdelingen, mens den generelle sag blandt andet vedrørte antallet af lokaler i arrestafdelingen til brug for forsvarerbesøg før fremstilling i dommervagten. Direktoratet har for en ordens skyld tillige vedlagt kopi af direktoratets afgørelse af 31. august 2005, som berigtiget ved skrivelse af 1. september 2005, i den generelle sag.

Af afgørelsen af 16. september 2005 i den konkrete sag fremgår det at direktoratet ikke har kritiseret besøgstiderne for forsvarere i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel. I afgørelsen har direktoratet citeret fra Københavns Fængslers afgørelse af 15. marts 2005 som også er gengivet i min endelige rapport, og har i øvrigt bl.a. anført følgende:

”…

De har … blandt andet anført, at det følger af retsplejelovens § 771, stk. 1, sidste pkt., at en arrestant altid har ret til ukontrolleret besøg af sin forsvarer, og at dette sædvanligvis af fængslerne fortolkes som en adgang til at besøge klienter fra tidlig morgen til sen aften. …

Institutionens leder fastsætter regler om besøgenes afvikling. Dette fremgår af bekendtgørelsens § 39, stk. 3 [varetægtsbekendtgørelsen; min bemærkning].

Det er forudsat, at der herunder kan fastsættes regler om, i hvilket tidsrum der kan afvikles besøg. Dette fremgår af pkt. 107 i Justitsministeriets vejledning nr. 125 af 4. november 2003 om bekendtgørelse om ophold i varetægt (varetægtsvejledningen).

Sådanne lokale bestemmelser kan omfatte alle personer, herunder også forsvarere. Dette fremgår af varetægtsvejledningens pkt. 108.

Direktoratet har ved afgørelsen lagt vægt på det oplyste om de begrænsede besøgsfaciliteter på Politigårdens Fængsel sammenholdt med hensynet til at undgå begrænsninger i andre indsattes adgang til at modtage besøg af familie og bekendte. Direktoratet har herudover lagt vægt på, at De efter det oplyste, hvor helt specielle forhold gør sig gældende, vil have mulighed for at besøge Deres klient uden for de sædvanlige besøgstider, og at afdelingen er indstillet på at udvise fleksibilitet. Direktoratet er således af den opfattelse, at ordensmæssige og praktiske hensyn til afviklingen af dagligdagen for et større antal fanger i et arresthus eller fængsel kan berettige til fastsættelse af rammer for forsvarerbesøg, dog kun i det omfang sådanne rammer ikke medfører begrænsninger i forsvarerens besøgsadgang der går ud over hvad ordensmæssige og praktiske hensyn tilsiger, hvilket ikke ses at være tilfældet i den konkrete sag.

…”

Jeg har noteret mig indholdet af direktoratets afgørelse som ikke giver mig anledning til bemærkninger

Jeg har endvidere noteret mig at direktoratets afgørelse af 31. august 2005 (som jeg som nævnt har modtaget kopi af) ikke vedrører spørgsmålet om forsvarerbesøg til de indsatte i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel, og dermed ikke er relevant for sagen om min inspektion af denne afdeling.

Til orientering for Københavns Fængsler kan jeg oplyse at jeg tidligere har behandlet en klage vedrørende fortolkningen af retsplejelovens § 771, stk. 1, sidste pkt. som advokaten i det konkrete tilfælde henviste til. Direktoratet for Kriminalforsorgen indhentede i denne sag en udtalelse (af 12. maj 2005) fra Justitsministeriets lovafdeling, strafferetskontoret, om denne bestemmelse. I konklusionen i denne udtalelse anførte ministeriet følgende:

”…

På denne baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at den nuværende affattelse af retsplejelovens § 771, stk. 1, sidste punktum, skal ses i lyset af den tidligere retstilstand, hvorefter der i visse tilfælde kunne anordnes kontrol af en valgt forsvarers besøg, forstået som overvågning af besøget. Den nuværende affattelse må herefter antages at have til formål at præcisere, at der under ingen omstændigheder kan anordnes kontrol af forsvarerens besøg.

Justitsministeriet finder endvidere, at ordensmæssige og praktiske hensyn til afviklingen af dagligdagen for et større antal fanger i et arresthus eller fængsel kan berettige til fastsættelse af rammer for forsvarerbesøg, dog kun i det omfang sådanne rammer ikke medfører begrænsninger i forsvarerens besøgsadgang, der går ud over, hvad ordensmæssige og praktiske hensyn tilsiger.

Justitsministeriet finder på den anførte baggrund, at en ordning som fastsat af Arresthuset i […], hvorefter forsvareren forudgående skal aftale tidspunkt for besøg med arresthuset eller fængslet, er i overensstemmelse i retsplejelovens § 771, stk. 1, i det omfang ordningen er begrundet i ordensmæssige og praktiske hensyn.

Det tilføjes, at det efter Justitsministeriets opfattelse næppe kan udelukkes, at der kan opstå situationer, hvor der under ganske særlige omstændigheder kan være behov for at tillade forsvarerbesøg uden forudgående aftale. Der kunne derfor være anledning til at overveje, om en sådan undtagelsesbestemmelse burde fremgå af husordenen.”

Direktoratet for Kriminalforsorgen traf efterfølgende afgørelse i overensstemmelse med resolutionen fra Justitsministeriets departement, og i min udtalelse til den pågældende advokat meddelte jeg at jeg ikke havde grundlag for at kritisere den fortolkning af den nævnte bestemmelse i retsplejeloven som direktoratet havde lagt til grund for sin afgørelse. I en tidligere afgørelse til advokaten i denne konkrete sag havde direktoratet i øvrigt tilkendegivet at advokaten burde have fået tilladelse til at besøge sin klient mellem kl. 19.00 og kl. 21.00. Direktoratet havde herved lagt vægt på ”at der specielt i forhold til forsvarere bør udvises stor fleksibilitet.”

Punkt 10. Opfølgning

Jeg afventer underretning om resultatet af direktoratets overvejelser om at overføre kompetencen til at træffe afgørelse om overførsel til Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel til direktoratet, jf. pkt. 6.1. i opfølgningsrapporten af 13. december 2005; før direktoratet tog stilling hertil, ville direktoratet afvente erfaringerne med den cirkulæreskrivelse som direktoratet udsendte den 26. september 2005, i en periode af seks måneder efter udsendelsen. Endvidere afventer jeg underretning vedrørende spørgsmålet om menuvalg som alternativ til en ordning om mad udefra, jf. pkt. 8.5. i denne opfølgningsrapport.

Punkt 11. Underretning

Denne rapport sendes til Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel, Københavns Fængsler, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Folketingets Retsudvalg og de indsatte i arrestafdelingen.”