Den fulde tekst

B ekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed 1)

 

I medfør af § 35, § 37, stk. 2, § 39, stk. 3 og 4, § 40, § 41 b, stk. 1, § 66, stk. 5, § 67, § 74, stk. 2, § 79, § 80, stk. 1 og 2, § 92, og § 110, stk. 3 og 4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som ændret ved lov nr. 220 af 31. marts 2004, lov nr. 309 af 2. maj 2005, lov nr. 569 af 24. juni 2005 og § 1 i lov nr. 1571 af 20. december 2006 samt § 2, stk. 3, i lov nr. 369 af 2. juni 1999, fastsættes:

Kapitel 1

Område

§ 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler om godkendelsesordningen i lovens kapitel 5 for listevirksomhed samt om tilsyn med visse listevirksomheder.

Stk. 2. Ved listevirksomhed forstås de virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på listerne i bilag 1 og 2.

Stk. 3. Ved bilag 1-virksomhed forstås de virksomheder, anlæg og indretninger, der er optaget på listen i bilag 1.

Stk. 4. Ved bilag 2-virksomhed forstås de virksomheder, anlæg og indretninger, der alene er optaget på listen i bilag 2.

Stk. 5. Bekendtgørelsen fastsætter endvidere i bilag 5 standardvilkår for en række bilag 2-virksomheder til brug for godkendelsesmyndighedens afgørelse om godkendelse efter lovens § 33 samt afgørelse om vilkårsændringer efter lovens § 41, jf. § 41 b, stk. 1.

Kapitel 2

Godkendelsespligt

§ 2. Listevirksomhed må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf, jf. lovens § 33, stk.1.

Stk. 2. Listevirksomhed må heller ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt, jf. lovens § 33, stk. 1.

Stk. 3. Hvis der på en listevirksomhed udføres en eller flere biaktiviteter, som ikke er optaget på listerne i bilag 1 og 2, omfatter godkendelsespligten alle forurenende aktiviteter på virksomheden.

Stk. 4. Hvis en listevirksomhed udføres som en biaktivitet på en virksomhed, der hverken er optaget på listerne i bilag 1 eller bilag 2, er biaktiviteten og aktiviteter, som er teknisk og forureningsmæssigt forbundet hermed, godkendelsespligtige.

Stk. 5. Hvis der i bilag 1 eller bilag 2 er fastsat en minimumsgrænse for godkendelsespligt, må en virksomhed ikke gennemføre en udvidelse, der vil medføre en overskridelse af grænsen, før den samlede virksomhed er godkendt.

Stk. 6. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan godkendelsesmyndigheden efter særskilt ansøgning meddele tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter lovens § 33, stk. 2. Bestemmelsen finder anvendelse med de begrænsninger, der følger af regler fastsat i medfør af lovens § 33, stk. 3.

Kapitel 3

Myndighedskompetencen i godkendelsessager

§ 3. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om godkendelse af listevirksomhed, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Miljøcenter Odense, Miljøcenter Århus og Miljøcenter Roskilde træffer afgørelse om godkendelse af listevirksomheder, der er mærket med (s) på listen i bilag 1.

Stk. 3. Miljøcenter Odense, Miljøcenter Århus og Miljøcenter Roskilde træffer endvidere afgørelse om godkendelse af listevirksomheder omfattet af

1) punkt G 101 på listen i bilag 1, hvis der på en eller flere af værkets enheder eller blokke fyres med kul eller orimulsion, og

2) punkterne K 101 og K 102 på listen i bilag 1, hvis hovedaktiviteten er forbrænding af farligt affald med en kapacitet på mere end 10 tons pr. dag.

Stk. 4. Miljøcenter Odense, Miljøcenter Århus og Miljøcenter Roskilde varetager deres beføjelser i henhold til bekendtgørelsen inden for de kommunegrænser, der fremgår af bilag 1, afsnit 1, til bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser efter miljøbeskyttelsesloven, beredskabsloven og konkurrenceloven til Miljøstyrelsen og de statslige miljøcentre under Miljøministeriet.

§ 4. Hvis der på en listevirksomhed omfattet af § 3, stk. 2 eller 3, udføres aktiviteter, der er omfattet af andre punkter på listerne i bilag 1 og 2, er det statslige miljøcenter godkendelses- og tilsynsmyndighed for alle godkendelsespligtige anlæg og aktiviteter på virksomheden.

§ 5. Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt en listevirksomhed skal godkendes af kommunalbestyrelsen eller af det statslige miljøcenter, herunder hvad der må anses for hoved- eller bivirksomhed, kan forelægges Miljøklagenævnet, som træffer den endelige administrative afgørelse.

Særlige regler om tilsyn

§ 6. Miljøcenter Odense, Miljøcenter Århus og Miljøcenter Roskilde fører tilsyn med listevirksomheder omfattet af punkterne K 101-103, K 105 og K 107 på listen i bilag 1, såfremt virksomheden helt eller delvis ejes eller drives af en kommune eller af kommuner i fællesskab.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden skal sende udkast til afgørelse til udtalelse hos godkendelsesmyndigheden, inden der træffes afgørelse efter lovens § 41, jf. § 41 a eller § 41 b, vedrørende de i stk. 1 nævnte virksomheder.

Kapitel 4

Ansøgning om godkendelse

§ 7. Ansøgning om godkendelse skal være skriftlig og skal indeholde en række nærmere bestemte oplysninger, jf. stk. 2-6.

Stk. 2. Hvis ansøgningen vedrører en bilag 1-virksomhed, skal ansøgningen indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag 3.

Stk. 3. Hvis ansøgningen vedrører en bilag 2-virksomhed, der ikke er omfattet af bilag 5, skal ansøgningen indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag 4.

Stk. 4. Hvis ansøgningen vedrører en bilag 2-virksomhed, der er omfattet af bilag 5, skal ansøgningen indeholde de oplysninger, der fremgår af det eller de relevante afsnit i bilag 5.

Stk. 5. Hvis ansøgningen vedrører en virksomhed, der er omfattet af listerne i både bilag 1 og bilag 2, indsendes en samlet ansøgning for hele virksomheden ledsaget af de i bilag 3 angivne oplysninger. Hvis det er teknisk og forureningsmæssigt muligt at adskille aktiviteterne, kan ansøgeren dog vælge kun at indsende de oplysninger, der fremgår af bilag 4 henholdsvis bilag 5, for så vidt angår den del af virksomheden, der er omfattet af bilag 2.

Stk. 6. Hvis ansøgningen vedrører en virksomhed, der er omfattet af bilag 5, og som samtidig har aktiviteter, der er omfattet af listen i bilag 2, indsendes en samlet ansøgning for hele virksomheden ledsaget af de i bilag 4 angivne oplysninger. Hvis det er teknisk og forureningsmæssigt muligt at adskille aktiviteterne, skal ansøgeren indsende de oplysninger, der fremgår af bilag 5, for så vidt angår den del af virksomheden, der er omfattet af dette bilag.

Stk. 7. Hvis en ansøgning samtidig omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens § 36, skal ansøgningen tillige indeholde oplysninger, der beskriver disse udvidelser eller ændringer, jf. stk. 2-6.

Stk. 8. Godkendelsesmyndigheden kan, i det omfang det er nødvendigt af hensyn til afgørelsen, kræve supplerende oplysninger ud over de i bilag 3-5 anførte, herunder i helt særlige tilfælde kræve en støjberegning eller oplysninger om bedste tilgængelige teknik, selvom dette ikke er krævet i medfør af bilag 4 eller 5.

§ 8. Ansøgning om godkendelse sendes til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Hvis godkendelsen skal meddeles af Miljøcenter Odense, Miljøcenter Århus eller Miljøcenter Roskilde, videresender kommunalbestyrelsen straks ansøgningen og sagens bilag til det relevante center. Ansøgningen skal ledsages af kommunalbestyrelsens udtalelse eller af oplysning om, hvornår en udtalelse vil blive eftersendt. Udtalelsen skal omfatte forholdet til kommunens planlægning, spildevandsforhold og trafikale forhold. Kommunalbestyrelsen fremsender samtidig kopi til virksomheden af fremsendelsesskrivelsen og af kommunens udtalelse.

§ 9. Godkendelsesmyndigheden skal straks underrette miljøministeren, hvis en ansøgning vedrører et projekt, som

1) vil kunne få negativ og betydelig indvirkning på mennesker eller miljø i et andet land, eller

2) indebærer risiko for grænseoverskridende følger af større uheld.

Stk. 2. Underretningen skal ske, for at ministeren kan sikre iagttagelse af de forpligtelser, der bl.a. følger af

1) artikel 17 i Rådets direktiv 96/61/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening,

2) artikel 4, nr. 5 og 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse,

3) artikel 13 i Rådets direktiv 96/82/EF om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og

4) artiklerne 4, 7 og 9 i konventionen om grænseoverskridende virkninger af industriulykker.

Stk. 3. Godkendelsesmyndigheden må ikke viderebehandle sagen, før ministeren giver tilladelse hertil. Godkendelsesmyndigheden underretter ansøgeren herom.

Kapitel 5

Forholdet til VVM-proceduren

§ 10. I sager, der er omfattet af § 11 g i lov om planlægning (VVM-proceduren), udarbejder godkendelsesmyndigheden på baggrund af en ansøgning efter § 7 et forslag til godkendelse, der offentliggøres samtidig med forslag til kommuneplanretningslinjer i overensstemmelse med planloven. Ved offentliggørelsen skal det oplyses, at enhver har ret til at se ansøgningsmaterialet, jf. dog § 11, stk. 7.

Kapitel 6

Forudgående offentlighed i forbindelse med (i)-mærkede listevirksomheder

§ 11. Godkendelsesmyndigheden må ikke træffe afgørelse efter lovens § 33, stk. 1, før offentligheden har haft lejlighed til at udtale sig om ansøgningen og udkast til afgørelse i sager om etablering eller væsentlige ændringer eller udvidelser af listevirksomhed, som er (i)-mærket på listen i bilag 1.

Stk. 2. Hvis en (i)-mærket aktivitet udføres som en biaktivitet på en listevirksomhed, der ikke er (i)-mærket, omfatter bestemmelsen i stk. 1 kun den (i)-mærkede aktivitet og aktiviteter, der er teknisk og forureningsmæssigt forbundet hermed.

Stk. 3. Ved væsentlige ændringer eller udvidelser i stk. 1 forstås dels driftsændringer, der efter godkendelsesmyndighedens vurdering kan have negativ og betydelig indvirkning på mennesker eller miljø, dels ændringer eller udvidelser, der i sig selv opfylder de eventuelle minimumsgrænser for godkendelsespligt i bilag 1.

Stk. 4. For at give offentligheden lejlighed til at udtale sig skal godkendelsesmyndigheden, når den har modtaget ansøgningen, foretage offentlig annoncering. Annonceringen skal som minimum indeholde følgende:

1) Godkendelsesmyndighedens navn og adresse.

2) Virksomhedens navn og beliggenhed.

3) Oplysning om, hvad der søges godkendelse til.

4) Oplysning om, at enhver har ret til at se ansøgningsmaterialet, og at enhver har ret til at kommentere ansøgningen inden for en nærmere fastsat frist på 3 til 6 uger fra annonceringen, samt oplysning om, hvortil kommentarer og spørgsmål kan rettes.

5) Angivelse af hvornår, hvor og hvordan ansøgningsmaterialet vil blive stillet til rådighed.

6) Oplysning om, at enhver inden for en nærmere fastsat frist på 3 til 6 uger fra annonceringen kan anmode om at få tilsendt udkast til afgørelse, når dette foreligger, og at enhver har ret til at kommentere udkast til afgørelse inden for en frist på 2 uger fra modtagelsen af udkastet.

7) Hvis ansøgningen vedrører et projekt, som er omfattet af proceduren for projekter, der indebærer risiko for grænseoverskridende følger, jf. § 9, skal dette oplyses.

Stk. 5. Ved fremsendelse af udkast til afgørelse, jf. stk. 4, nr. 6, skal der tillige informeres om det materiale, som godkendelsesmyndigheden eventuelt måtte have fået til rådighed, efter at annonceringen er foretaget.

Stk. 6. Offentlig annoncering som nævnt i stk. 4 kan undlades, hvis sagen er omfattet af VVM-proceduren, jf. § 10.

Stk. 7. Retten til at se ansøgningsmaterialet, herunder eventuelt supplerende materiale, samt udkast til afgørelse finder anvendelse med de begrænsninger, der følger af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

§ 12. I sager om revurdering af godkendelser af listevirksomheder, der er (i)-mærkede på listen i bilag 1, må tilsynsmyndigheden ikke træffe afgørelse efter lovens § 41, jf. § 41 b, før offentligheden har haft lejlighed til at udtale sig om tilsynsmyndighedens udkast til afgørelse.

Stk. 2. For at give offentligheden lejlighed til at udtale sig skal tilsynsmyndigheden foretage offentlig annoncering, når den indleder en revurdering efter § 18. Annonceringen skal som minimum indeholde følgende:

1) Tilsynsmyndighedens navn og adresse.

2) Virksomhedens navn og beliggenhed.

3) Oplysning om, at tilsynsmyndigheden agter at tage virksomhedens miljøgodkendelse op til revurdering.

4) Oplysning om, at enhver har ret til at se og kommentere sagens akter, samt oplysning om, hvortil kommentarer og spørgsmål kan rettes.

5) Angivelse af hvornår, hvor og hvordan sagens akter vil blive stillet til rådighed.

6) Oplysning om, at enhver inden for en nærmere fastsat frist på 2-4 uger fra annonceringen kan anmode om at få tilsendt udkast til afgørelse, når dette foreligger, og at enhver har ret til at kommentere udkast til afgørelse inden for en frist på 2-4 uger fra modtagelsen af udkastet.

Stk. 3. Ved fremsendelse af udkast til afgørelse, jf. stk. 2, nr. 6, skal der tillige informeres om det materiale, som godkendelsesmyndigheden eventuelt måtte have fået til rådighed, efter at annonceringen er foretaget.

Stk. 4. Retten til at se sagens akter, herunder udkast til afgørelse og eventuelt supplerende materiale, finder anvendelse med de begrænsninger, der følger af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

Kapitel 7

Afgørelse om godkendelse

Generelle principper

§ 13. Godkendelsesmyndigheden må ikke meddele godkendelse efter lovens § 33, stk. 1, medmindre

1) virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, og

2) virksomheden i øvrigt kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet, jf. lovens kapitel 1.

Stk. 2. I den i stk. 1 nævnte vurdering skal indgå en vurdering af, om til- og frakørsel til virksomheden vil kunne ske uden væsentlige miljømæssige gener for de omboende.

Stk. 3. Hvis ansøgningen vedrører en bilag 1-virksomhed, skal godkendelsesmyndigheden ved vurderingen efter stk. 1, nr. 1, og idet der tages hensyn til den teknologiske udvikling, sikre sig, at virksomheden indrettes og drives på en sådan måde,

1) at energi- og råvareforbruget udnyttes mest effektivt,

2) at mulighederne for at substituere særligt skadelige eller betænkelige stoffer med mindre skadelige eller betænkelige stoffer er udnyttet,

3) at produktionsprocesserne er optimeret i det omfang det er muligt,

4) at affaldsfrembringelse undgås, og hvor dette ikke kan lade sig gøre, at mulighederne for genanvendelse og recirkulation er udnyttet,

5) at der i det omfang forureningen ikke kan undgås, er anvendt bedste tilgængelige rensningsteknik, og

6) at der er truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge uheld og begrænse konsekvenserne heraf.

Vilkår for godkendelsen

§ 14. En godkendelse efter lovens § 33, stk. 1, skal indeholde en vurdering af det ansøgte projekt, en begrundelse for afgørelsen samt vilkår for virksomhedens etablering og drift. Vilkårene skal sikre, at kravene i § 13, stk. 1, opfyldes, og skal fastsætte

1) emissionsgrænseværdier, maksimal luftmængde og afkasthøjde for hvert afkast, hvor der udledes forurenende stoffer til luften,

2) emissions- og immissionsgrænseværdier samt maksimal spildevandsmængde for hvert afløb, hvor der udledes forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, samt ved udledning af kølevand grænser for den overtemperatur, som det udledte kølevand højst må have i forhold til recipientens naturlige temperatur,

3) støjgrænser,

4) krav til den egenkontrol, som virksomheden skal foretage, herunder angivelse af prøvetagnings- og målemetode, målingernes hyppighed, metode til at vurdere om grænseværdierne er overholdt, tidspunkterne for indberetning af resultaterne af egenkontrollen, samt angivelse af om prøveudtagning og analyse kan udføres af virksomheden selv eller skal udføres af et akkrediteret laboratorium,

5) krav til beskyttelse af jord og grundvand,

6) krav til håndtering og opbevaring af affald på virksomheden, herunder angivelse af den maksimale mængde affald der må opbevares på virksomheden,

7) krav til begrænsning af eventuelle lugtgener,

8) krav om hvordan virksomheden skal forholde sig i unormale driftssituationer,

9) andre krav til virksomhedens indretning og drift, der er nødvendige for at sikre, at virksomheden ikke påfører omgivelserne væsentlig forurening, herunder ved uheld, og

10) krav om, at der ved ophør af driften skal træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand.

Stk. 2. De i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte emissionsgrænseværdier fastsættes før eller i det punkt, hvor emissionerne udledes fra anlægget, og inden eventuel fortynding. Emissionsgrænseværdierne kan suppleres eller erstattes med tilsvarende parametre eller tekniske foranstaltninger. Emissionsgrænseværdierne, de tilsvarende parametre og tekniske foranstaltninger fastsættes på grundlag af den bedste tilgængelige teknik, uden at der foreskrives anvendelse af en bestemt teknik eller teknologi.

Stk. 3. Hvis virksomheden er omfattet af bekendtgørelsen om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, skal godkendelsen om nødvendigt fastsætte vilkår om foranstaltninger til forebyggelse af større uheld og imødegåelse af følgerne heraf for mennesker og miljø. Disse vilkår fastsættes på grundlag af de oplysninger, som godkendelsesmyndigheden har modtaget i medfør af nævnte regler.

Stk. 4. Hvis der i forbindelse med godkendelsesbehandlingen har været gennemført den i § 11 nævnte procedure, skal godkendelsen indeholde oplysning om den gennemførte procedure, herunder en redegørelse for godkendelsesmyndighedens overvejelser på baggrund af de synspunkter, som offentligheden har givet udtryk for.

Stk. 5. Selvom ansøgningen vedrører en virksomhed, der er omfattet af listerne i både bilag 1 og bilag 2, meddeles en samlet afgørelse om godkendelse.

Standardvilkår for visse listevirksomheder

§ 15. Hvis godkendelsen vedrører en bilag 2-virksomhed, der er omfattet af et eller flere afsnit i bilag 5, erstatter standardvilkårene i bilag 5 de krav, der er nævnt i § 14, stk. 1, nr. 1 og 4-10. Godkendelsesmyndigheden skal indsætte disse standardvilkår i godkendelsen. Hvis virksomheden giver anledning til forurening, som ikke er beskrevet i bilaget, skal godkendelsen suppleres med de nødvendige krav. Herudover fastsætter godkendelsesmyndigheden de øvrige vilkår, jf. § 14, stk. 1, nr. 2 og 3, i det omfang det er relevant, samt egenkontrolvilkår knyttet hertil, jf. § 14, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2. Godkendelsesmyndigheden kan undtagelsesvis afvige fra de i bilag 5 fastsatte standardvilkår.

Stk. 3. Hvis kun en del af virksomhedens aktiviteter er omfattet af bilag 5, og aktiviteterne teknisk og forureningsmæssigt kan adskilles fra den øvrige del af virksomheden, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse for de aktiviteter, der er omfattet af bilag 5. Hvis det ikke er muligt at adskille disse aktiviteter fra den øvrige del af virksomheden, kan godkendelsesmyndigheden i nødvendigt omfang fravige standardvilkårene og erstatte dem med individuelt fastsatte vilkår.

Bortfald af godkendelser og tidsbegrænsning

§ 16. I godkendelsen skal der fastsættes en frist for udnyttelse af godkendelsen. En godkendelse bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden for udløbet af denne frist. Fristen bør normalt ikke fastsættes til senere end 2 år fra godkendelsens meddelelse.

Stk. 2. Hvis en godkendelse indeholder tilladelse til at gennemføre planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens § 36, bør fristen til at udnytte denne del af godkendelsen ikke overstige 5 år fra godkendelsens meddelelse.

§ 17. En godkendelse kan i særlige tilfælde tidsbegrænses. Dette gælder både godkendelsen som helhed eller enkelte dele heraf. Godkendelsen skal i så fald indeholde en nærmere begrundelse for tidsbegrænsningen.

Stk. 2. En godkendelse skal tidsbegrænses, i det omfang det følger af bindende regler fastsat i medfør af loven.

Kapitel 8

Revurdering af godkendelser

Regelmæssig revurdering af (i)-mærkede listevirksomheder

§ 18. Godkendelser af listevirksomheder, der er (i)-mærkede på listen i bilag 1, skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering og om nødvendigt ajourføres i lyset af den teknologiske udvikling. Tilsynsmyndigheden foretager den første regelmæssige revurdering, når der er forløbet 8 år fra det tidspunkt, hvor virksomheden første gang blev godkendt.

Stk. 2. Som indledning til revurderingen sender tilsynsmyndigheden et oplæg til virksomheden om myndighedens foreløbige overvejelser om revurderingen.

Stk. 3. På baggrund af revurderingen træffer tilsynsmyndigheden afgørelse om, enten at vilkårene skal ændres, eller at revurderingen ikke medfører ændringer i virksomhedens godkendelse. Afgørelsen træffes med hjemmel i lovens § 41, jf. § 41 b. I afgørelsen fastsættes også tidspunktet for den næste regelmæssige revurdering. Afgørelsen skal tillige indeholde oplysning om den i § 12 gennemførte procedure, herunder en redegørelse for myndighedens overvejelser på baggrund af de synspunkter, som offentligheden har givet udtryk for.

Revurdering af andre listevirksomheder

§ 19. Når der er forløbet 8 år efter meddelelsen af en godkendelse, kan tilsynsmyndigheden revurdere godkendelser af listevirksomheder, der ikke er (i)-mærkede, jf. lovens § 41 b. Hvis revurderingen vedrører en bilag 2-virksomhed, som er omfattet af et eller flere afsnit i bilag 5, finder bestemmelserne i § 15 tilsvarende anvendelse.

Kapitel 9

Administrative bestemmelser og klage over afgørelser

§ 20. Før godkendelsesmyndigheden træffer afgørelse efter lovens § 33, stk. 1, skal myndigheden sende et udkast til afgørelse til virksomheden og gøre virksomheden bekendt med dens adgang til aktindsigt og til at udtale sig i henhold til forvaltningsloven.

Stk. 2. Der skal altid, jf. lovens § 74, stk. 2, foretages offentlig annoncering, når godkendelsesmyndigheden meddeler godkendelse efter lovens § 33, stk. 1. Det samme gælder, når tilsynsmyndigheden efter lovens § 41 træffer afgørelse om revurdering af virksomhed, som er (i)-mærket på listen i bilag 1, jf. § 18, stk. 3, og lovens § 41 a, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 3. Når godkendelsesmyndigheden efter lovens § 74, stk. 2, annoncerer offentligt, at den har meddelt godkendelse, skal det tillige oplyses, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i de resultater af virksomhedens egenkontrol, som tilsynsmyndigheden er i besiddelse af, samt i sagen i øvrigt, jf. offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

§ 21. Bortset fra de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde kan godkendelsesmyndighedens afgørelser af, om etablering, ændring eller udvidelse af en virksomhed er godkendelsespligtig, ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. lovens § 37, stk. 1.

Stk. 2. Godkendelsesmyndighedens afgørelser om, at etablering af en virksomhed ikke er godkendelsespligtig, kan påklages til Miljøklagenævnet, hvis spørgsmålet drejer sig om, hvorvidt der er tale om en (i)-mærket virksomhed. Desuden kan godkendelsesmyndighedens afgørelser om, at en ændring eller udvidelse af en virksomhed, som er (i)-mærket på listen i bilag 1, ikke er godkendelsespligtig, påklages til Miljøklagenævnet.

Stk. 3 . Afgørelser truffet af Miljøcenter Odense, Miljøcenter Århus og Miljøcenter Roskilde kan ikke påklages til Miljøstyrelsen eller ministeren.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser om, at etablering eller ændring eller udvidelse af en virksomhed ikke er godkendelsespligtig, kan påklages til Miljøklagenævnet, hvis afgørelsen vedrører en af kommunalbestyrelsens egne virksomheder.

Stk. 5. Et afslag på en særskilt ansøgning om tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder i medfør af lovens § 33, stk. 2, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Kapitel 10

Straffebestemmelser

§ 22. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at indsende ansøgning efter § 26, § 27 eller § 32.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 11

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed ophæves.

§ 24. Verserende sager om godkendelse af listevirksomhed færdigbehandles efter reglerne i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 3. Bestemmelsen i § 11 finder dog ikke anvendelse på verserende sager om godkendelse af listevirksomhed, som ikke var (i)-mærket før den 1. januar 2005.

Stk. 2. Verserende sager om godkendelse af virksomheder, anlæg eller indretninger, som er udgået af listerne over godkendelsespligtige virksomheder den 1. januar 2007, bortfalder.

Stk. 3. Verserende sager om godkendelse af virksomheder, der er omfattet af punkt I 203 på listen i bilag 2, færdigbehandles efter bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990 om saltvandsbaseret fiskeopdræt, hvis ansøgningen er indsendt til godkendelsesmyndigheden inden den 15. marts 2006.

§ 25. Verserende klagesager om afgørelser, som er truffet før den 1. januar 2007, færdigbehandles efter reglerne i denne bekendtgørelse. Dog skal klager over afgørelser, hvor 1. instansen efter de hidtil gældende regler ikke har skullet anvende § 14 i bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004, ikke behandles efter bestemmelserne i § 15.

Stk. 2. Verserende klagesager om afgørelser om godkendelse, som er truffet før den 16. juli 2001, og som vedrører (i)-mærket listevirksomhed, som ikke var (i)-mærket før den 16. juli 2001, færdigbehandles efter reglerne i denne bekendtgørelse. Miljøklagenævnet kan dog færdigbehandle en sag, uanset at offentligheden ikke har haft lejlighed til at udtale sig som angivet i § 11.

Stk. 3. Verserende klagesager om afgørelser om godkendelse, som er truffet før den 1. januar 2005, og som vedrører (i)-mærket listevirksomhed, som ikke var (i)-mærket før den 1. januar 2005, færdigbehandles efter reglerne i denne bekendtgørelse. Miljøklagenævnet kan dog færdigbehandle en sag, uanset at offentligheden ikke har haft lejlighed til at udtale sig som angivet i § 11.

Stk. 4. Verserende klagesager om afgørelser vedrørende virksomheder, anlæg eller indretninger, som er udgået af listen over godkendelsespligtige virksomheder den 1. januar 2007, bortfalder.

§ 26. For bestående listevirksomheder, som ikke var godkendelsespligtige før den 3. november 1999, men som først blev godkendelsespligtige fra 3. november 1999, skal der senest den 1. januar 2003 indsendes ansøgning om godkendelse i overensstemmelse med § 7 og 8.

Stk. 2. For bestående listevirksomheder, som ikke var godkendelsespligtige før den 1. januar 2005, skal der senest den 1. januar 2008 indsendes ansøgning om godkendelse i overensstemmelse med § 7 og 8.

Stk. 3. For bestående listevirksomheder, som er omfattet af bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, skal ansøgning om godkendelse indsendes inden for de frister, der fremgår af ovennævnte bekendtgørelse.

§ 27. For virksomheder, anlæg eller indretninger omfattet af listerne i bilag 1 eller bilag 2, som ikke har en samlet godkendelse, jf. lovens § 39, og som ikke er omfattet af § 26, gælder de frister for indsendelse af ansøgning om godkendelse og de ansøgningskrav, som fremgår af henholdsvis bilag 1 og 2 til bekendtgørelse nr. 532 af 20. juni 1992 om indkaldelse af ansøgninger om godkendelse fra bestående listevirksomheder, som ændret ved bekendtgørelse nr. 830 af 6. november 1997.

§ 28. Hvis en bestående listevirksomhed, som er (i)-mærket, ikke senest den 29. oktober 2007 er godkendt i overensstemmelse med § 13 og 14, skal tilsynsmyndigheden nedlægge forbud mod fortsat drift, jf. lovens § 41, stk. 2, således at virksomhedens drift er ophørt senest den 29. oktober 2007. Indebærer vilkår i en godkendelse, at der skal foretages forureningsbegrænsende foranstaltninger m.v. på virksomheden, må der ikke fastsættes en frist for opfyldelse af vilkåret, der ligger efter 29. oktober 2007.

§ 29. Når der er forløbet 8 år fra meddelelsen af en rammegodkendelse efter de før den 30. oktober 1999 gældende regler, skal tilsynsmyndigheden tage rammegodkendelsen op til revurdering og ændre vilkårene heri, jf. lovens § 41, således at godkendelsen er i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 36 og § 110, stk. 1, nr. 5, i loven, som affattet før ikrafttrædelsen af lov nr. 369 af 2. juni 1999 samt § 14 i bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om godkendelse af listevirksomhed, finder fortsat anvendelse på rammegodkendelser, indtil disse er revurderet i overensstemmelse med stk. 1.

§ 30. Godkendelser af virksomheder, som er udgået af listerne over godkendelsespligtig virksomhed inden den 1. januar 2007, bevarer fortsat deres gyldighed, herunder den i lovens § 41 a nævnte retsbeskyttelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Når der er forløbet mere end 8 år efter meddelelsen af en godkendelse som nævnt i stk. 1, kan tilsynsmyndigheden meddele påbud eller forbud i medfør af lovens § 42. I så fald bortfalder godkendelsen. Tilsynsmyndigheden oplyser virksomheden herom.

Stk. 3. Hvis en virksomhed omfattet af stk. 1 ændres eller udvides, og tilsynsmyndigheden vurderer, at godkendelsen ikke længere vil være dækkende for virksomhedens aktivitet, skal tilsynsmyndigheden meddele, at godkendelsen er bortfaldet. Tilsynsmyndigheden meddeler påbud eller forbud i medfør af lovens § 42, hvis det er relevant.

§ 31. Godkendelser af listevirksomhed, som er omfattet af bilag 5, bevarer fortsat deres gyldighed, herunder den i lovens § 41 a nævnte retsbeskyttelse.

Stk. 2. Ændringer af bilag 5 har først virkning for bestående listevirksomheder omfattet af bilag 5 fra det tidspunkt, hvor virksomheden foretager godkendelsespligtige ændringer eller udvidelser, jf. lovens § 33, stk. 1, eller fra det tidspunkt tilsynsmyndigheden finder grundlag for at revidere virksomhedens samlede godkendelse, jf. lovens § 41 b.

§ 32. Tilladelser til etablering, udvidelser og ændring af havbrug i medfør af bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990 om saltvandsbaseret fiskeopdræt bevarer deres gyldighed, indtil de er erstattet af en godkendelse efter lovens § 33, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Bestående virksomheder omfattet af punkt I 203 på listen i bilag 2, der ikke er godkendt efter lovens § 33, skal indsende en ansøgning om godkendelse i overensstemmelse med §§ 7 og 8 af hele virksomheden, inden de foretager en ændring eller udvidelse, der indebærer forøget forurening.

Stk. 3. Bestående virksomheder omfattet af punkt I 203 på listen i bilag 2, der ikke er godkendt efter lovens § 33, skal senest den 15. marts 2014 indsende ansøgning om godkendelse i overensstemmelse med § § 7 og 8.

Miljøministeriet, den 13. december 2006

Connie Hedegaard

/Karsten Skov



Bilag 1

Liste over godkendelsespligtig virksomhed, jf. § 1, stk. 3

A Fremstilling og forarbejdning af jern, stål og metal samt overfladebehandling af metaller og plast

A 101.

Jernværker (råjern), stålværker og stålvalseværker. (i) (s)

A 102.

Jern- og stålstøberier med en produktionskapacitet på mere end 20 tons pr. dag. (i) (s)

A 103.

Jern- og stålstøberier med en produktionskapacitet på mindre end eller lig med 20 tons pr. dag. (s)

A 104.

Virksomheder, der smelter, støber, raffinerer, legerer m.v. ikke-jern metaller (herunder skrot og returgods) med en smeltekapacitet, der overstiger 4 tons pr. dag for bly og cadmium tilsammen, eller med en smeltekapacitet, der overstiger 20 tons pr. dag for andre ikke-jern metaller end bly og cadmium tilsammen. (i) (s)

A 105.

Virksomheder, der smelter, støber, raffinerer, legerer m.v. ikke-jern metaller (herunder skrot og returgods) med en smeltekapacitet, der er mindre end eller lig med 4 tons pr. dag for bly og cadmium tilsammen, eller med en smeltekapacitet, der er mindre end eller lig med 20 tons pr. dag for andre ikke-jern metaller end bly og cadmium tilsammen, dog med undtagelse af virksomheder af håndværksmæssig karakter, herunder guld- og sølvsmedjer.

A 106.

Virksomheder, der producerer andre metaller end jern fra malm, koncentrater og sekundære råmaterialer ved hjælp af metallurgiske, kemiske eller elektrolytiske processer. (i) (s)

A 107.

Smedjer med hamre, hvis slagenergi overstiger 50 kJ pr. hammer, når den samlede indfyrede effekt i ovnene samtidig overstiger 20 MW. (i)

A 108.

Virksomheder, der pålægger et beskyttelseslag af smeltet metal, herunder varmforzinkningsvirksomheder, når mængden af materiale, som skal pålægges smeltet metal, overstiger 2 tons pr. time. (i) (s)

A 109.

Virksomheder, der foretager overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved hjælp af en elektrolytisk eller kemisk proces, når det samlede volumen af de anvendte kar (forbehandlingsbade, procesbade og aftræksbade, men eksklusive skyllekar) overstiger 30 m3. (i)

A 110.

Anlæg til ristning eller sintring af malm, herunder svovlholdig malm. (i) (s)

 

 

B. Forarbejdning af visse råstoffer

B 101.

Cementfabrikker. (i) (s)

B 102.

Glasværker og virksomheder, der fremstiller glasfibre, inklusive fremstilling af glasuldsfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 tons pr. dag. Mineraluldsfabrikker og virksomheder der smelter mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineralfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 tons pr. dag. (i) (s)

B 103.

Virksomheder, der fremstiller keramiske produkter ved brænding, f.eks. tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj, porcelæn, klinker, glaserede rør, samt molerværker, hvis virksomheden har en produktionskapacitet på mere end 75 tons pr. dag, eller hvis virksomheden har en ovnkapacitet (ovnstørrelse) på mere end 4 m3 og en sættekapacitet på mere end 300 kg pr. m3. (i)

B 104.

Virksomheder, der fremstiller kulstof (fuldbrændt kul) eller elektrografit ved forbrænding eller grafitisering. (i)

B 105.

Anlæg til udvinding af asbest eller fremstilling af produkter af asbest. (i) (s)

B 106.

Kalkværker og kridtværker med en produktionskapacitet på mere end 50 t/dag. (i)

 

 

C. Indvinding og behandling af mineralolie, mineralolieprodukter og naturgas

C 101.

Raffinaderier, der behandler mineralolie, og anlæg for indvinding af mineralolie, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. (i) (s)

C 102.

Anlæg for indvinding, lagring, behandling eller oparbejdning af naturgas og gas, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. (i)

C 103.

Oplag af mineralolieprodukter på mere end eller lig med 25.000 t.

C 104.

Tjæredestillationsanlæg. (s)

C 105.

Lagre af flydende gas (carbonhydrider) på mere end eller lig med 200 t.

 

 

D. Kemisk og biologisk fabrikation m.v.

D 101.

Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer. (i) (s)

D 102.

Petrokemisk industri. (i) (s)

D 103.

Kunstgødningsfabrikker. (i)

D 104.

Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller lægemidler. (i) (s)

D 105.

Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til levnedsmiddelindustrien. (i) (s)

D 106.

Virksomheder, der fremstiller basisplantebeskyttelsesmidler eller biocider. (i) (s)

D 107.

Virksomheder, der fremstiller skumplast eller andre polymere materialer. (i)

D 108.

Fyrværkerivirksomheder, hvis de er omfattet af § 5 (kolonne 3-virksomheder) i bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.

 

 

E. Oparbejdning af vegetabilske råvarer

E 101.

Cellulosefabrikker og papirmassefabrikker. Papirfabrikker og papfabrikker med en produktionskapacitet på mere end eller lig med 20 tons/dag. (i) (s)

E 102.

Virksomheder, der foretager forbehandling (vask, blegning eller mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer med en behandlingskapacitet på mere end 10 tons pr. dag. (i)

E 103.

Oliemøller og andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske olier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) (s)

E 104.

Sprit- og gærfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

E 105.

Sukkerfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) (s)

E 106.

Bryggerier og mineralvandsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

E 107.

Brødfabrikker og engrosbagerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

E 108.

Kartoffelmelsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

E 109.

Møllerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

E 110.

Andre virksomheder, der foretager behandling og forarbejdning med henblik på fremstilling af levnedsmidler på basis af vegetabilske råstoffer med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

 

 

F. Oparbejdning af animalske råvarer

F 101.

Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe, herunder slagtet fjerkræ, på mere end 50 tons pr. dag. (i) (s)

F 102.

Virksomheder, der foretager behandling og forarbejdning med henblik på fremstilling af levnedsmidler på basis af animalske råstoffer (bortset fra mælk) med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75 tons pr. dag. (i)

F 103.

Fiskemelsfabrikker og kødfoderfabrikker (destruktionsanstalter), herunder benmelsfabrikker, blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og fjermelsfabrikker med en behandlingskapacitet på mere end 10 tons pr. dag. (i) (s)

F 104.

Garverier med en behandlingskapacitet for færdige produkter på mere end 12 tons pr. dag. (i)

F 105.

Virksomheder for behandling og forarbejdning af mælk eller flydende mælkefraktioner, når den modtagne mængde mælkebaseret råvare er på mere end 200 tons pr. dag i gennemsnit på årsbasis. Eksempelvis mejerier og virksomheder for fremstilling af ost, tørmælk, smør og smørblandingsprodukter. (i) (s)

F 106.

Virksomheder i øvrigt for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter, herunder konserverede og dybfrosne produkter, med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75 tons pr. dag. (i)

 

 

G. Kraft- og varmeproduktion

G 101.

Kraftværker, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW. (i)

G 102.

Koksværker. (i) (s)

G 103.

Kulforgasningsanlæg og likvificeringsanlæg. (i) (s)

 

H. Flyvepladser

H 101.

Lufthavne, flyvestationer og flyvepladser.

 

 

J. Andre listevirksomheder

J 101.

Industriel udvinding eller fremstilling af protein eller pektin. (i) (s)

J 102.

Virksomheder, der er omfattet af pligten til at indhente godkendelse af produktion med anvendelse af genetisk modificerede organismer i medfør af lov om miljø og genteknologi.

J 103.

Virksomheder omfattet af § 5 (kolonne 3-virksomheder) i bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, bortset fra virksomheder omfattet af punkterne C 102, C 103, C 105 og D 108. (s)

J 104.

Virksomheder, der behandler overflader på stoffer, genstande eller produkter under anvendelse af organiske opløsningsmidler, navnlig med henblik på afpudsning, bejdsning, påtrykning, coating, affedtning, imprægnering, kachering, lakering eller rensning, med en forbrugskapacitet med hensyn til organiske opløsningsmidler på mere end 150 kg pr. time eller mere end 200 tons pr. år. (i)

 

 

K. Nyttiggørelse og bortskaffelse af affald

K 101.

Anlæg der nyttiggør farligt affald 2)  efter en af metoderne R1, R5, R6, R8 eller R9, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen, 3)  med en kapacitet på mere end 10 tons/dag. (i)

K 102.

Anlæg for bortskaffelse af farligt affald2) efter en af metoderne D1 – D9 eller D11 - D13, som nævnt i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen3). (i)

K 103.

Anlæg til biologisk eller fysisk-kemisk behandling, som defineret i pkt. D8 og D9 i bilag 6 A til affaldsbekendtgørelsen3), af ikke-farligt affald forud for bortskaffelse med en kapacitet på mere end 50 tons affald pr. dag. (i)

K 104.

Shredderanlæg. (s)

K 105.

Deponeringsanlæg for ikke-farligt affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag, eller som har en samlet kapacitet på mere end 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald. 4)  (i)

K 106.

Anlæg til forbrænding af dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time. (i) (s)

K 107.

Anlæg, der forbrænder andet ikke-farligt affald end dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald, med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time.


2) Farligt affald som defineret i bekendtgørelse om affald.

3) Bekendtgørelse om affald.

4) Ved inert affald forstås affald, der ikke undergår signifikante fysiske, kemiske eller biologiske forandringer, jf. Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald.



Bilag 2

Liste over godkendelsespligtig virksomhed, jf. § 1, stk. 4

A. Forarbejdning og overfladebehandling af jern, stål og metal

A 201.

Virksomheder, der pålægger et beskyttelseslag af smeltet metal, herunder varmforzinkningsvirksomheder, når mængden af materiale, som skal pålægges smeltet metal, er mindre end eller lig med 2 tons pr. time.

A 202.

Virksomheder, der foretager overfladebehandling af metaller og/eller plastmaterialer ved hjælp af en elektrolytisk eller kemisk proces, når det samlede volumen af de anvendte kar (forbehandlingsbade, procesbade og aftræksbade, men eksklusive skyllekar) er mindre end eller lig med 30 m3. Dog undtaget virksomheder af håndværksmæssig karakter.

A 203.

Anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling, herunder slibning, sandblæsning og pulverlakering, af emner af jern, stål eller andre metaller, når den samlede udsugningskapacitet fra anlægget overstiger 10.000 normal m3 pr. time.

 

Anlæg, der foretager overfladebehandling af emner af jern, stål og andre metaller, herunder undervognsbehandling, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra anlæg, der er omfattet af J 104.

A 204.

Stålskibsværfter og flydedokke. (* jf. bilag 4, punkt 29)

A 205.

Virksomheder i øvrigt, der foretager forarbejdning af jern, stål eller metaller med et hertil indrettet produktionsareal på 1.000 m2 eller derover.

A 206.

Akkumulatorfabrikker og kabelfabrikker.

A 207.

Elektrotekniske virksomheder til printfremstilling eller fremstilling af transformatorer.

 

 

B. Forarbejdning af visse råstoffer

B 201.

Kalkværker og kridtværker med en produktionskapacitet på mindre end eller lig med 50 t/dag.

B 202.

Cementstøberier, betonstøberier (herunder betonelementfabrikker og betonvarefabrikker) samt betonblanderier med en produktion på mere end eller lig med 20.000 tons pr. år.

B 203.

Kalcinering af flint.

B 204.

Virksomheder, der fremstiller bygningselementer af overvejende mineralske råmaterialer.

 

 

C. Oplagring af og fremstilling på basis af mineralolie, mineralolieprodukter og naturgas

C 201.

Oplag af mineralolieprodukter på mellem 2.500 og 25.000 t.

C 202.

Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på 10 tons pr. time eller derover, bortset fra kold forarbejdning af rene stenmaterialer. (* jf. bilag 4, punkt 29)

C 203.

Tagpapfabrikker, der fremstiller tagpap på basis af tjære eller bitumen.

C 204.

Lagre af flydende gas (carbonhydrider) på mellem 50 og 200 t.

 

 

D. Fremstilling, aftapning og oplag af kemiske stoffer og produkter.

D 201.

Virksomheder, der ved andre processer end kemiske eller biologiske fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer.

 

Oplag af organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer.

D 202.

Virksomheder, der ved andre processer end kemiske eller biologiske, fremstiller lægemidler.

D 203.

Virksomheder, der ved andre processer end kemiske eller biologiske fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til levnedsmiddelindustrien, med en samlet produktionskapacitet på mindst 3.000 tons pr. år.

D 204.

Virksomheder, der alene aftapper og pakker basisplantebeskyttelsesmidler eller biocider.

D 205.

Sæbefabrikker, vaskemiddelfabrikker og rengøringsmiddelfabrikker med en produktionskapacitet på mindst 5.000 tons pr. år.

D 206.

Virksomheder, der fremstiller farver, lak eller lim, med en produktionskapacitet på mindst 3000 t/år.

D 207.

Virksomheder, der fremstiller produkter ved sintring af fluorplast, pressestøbning eller fiberarmering af hærdeplast med et forbrug af plastmateriale på mere end 100 kg pr. dag.

D 208.

Virksomheder, der fremstiller plastprodukter ved sprøjtestøbning, ekstrudering, herunder kalandrering, eller ved termoformning med et forbrug af plastmaterialer på mere end 5 tons pr. dag. Virksomheder, der fremstiller produkter i ekspanderet polystyren med et forbrug af polystyren på mere end 5 tons pr. dag.

D 209.

Virksomheder, der foretager overfladebehandling af plast, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra virksomheder der er omfattet af J 104.

 

 

E. Oparbejdning af vegetabilske råvarer mv

E 201.

Papirfabrikker og papfabrikker med en produktionskapacitet på mindre end 20 tons/dag.

E 202.

Virksomheder, der foretager trykimprægnering af træ.

E 203.

Rotations-, offset-, serigrafiske trykkerier, bogtrykkerier samt trykkerier på papirvarefabrikker, kartonnagefabrikker og plastfabrikker, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler er på mindst 6 kg pr. time. Bortset fra anlæg, der er omfattet af J 104.

E 204.

Savværker med kapacitet for produktion af råtræ på mindst 50.000 m3 fast masse pr. år af nåletræ eller på mindst 10.000 m3 fast masse af løvtræ pr. år eller med en samlet kapacitet for produktion på mindst 50.000 m3 fast masse af nåle- og løvtræ pr. år. Virksomheder der fremstiller finerplader eller fiberplader. (* jf. bilag 4, punkt 9)

E 205.

Gummivarefabrikker med en produktionskapacitet på mindst 1.000 tons pr. år.

E 206.

Virksomheder, der foretager forbehandling (vask, blegning eller mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer med en behandlingskapacitet på mindre end eller lig med 10 tons pr. dag. Virksomheder, der foretager anden form for tekstil vådbehandling, dog undtaget vaskerier.

E 207.

Foderstofvirksomheder med en kapacitet på mindst 6 tons pr. time. Grønttørring og grøntpilleproduktion. Trætørring og træpilleproduktion. (* jf. bilag 4, punkt 29)

E 208.

Oliemøller og andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske olier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. Dog undtaget margarinefabrikker.

E 209.

Sprit- og gærfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.

E 210.

Sukkerfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.

E 211.

Bryggerier, mineralvandsfabrikker og maltfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mellem 50 og 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.

E 212.

Brødfabrikker og engrosbagerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mellem 20 og 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.

E 213.

Kartoffelmelsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.

E 214.

Møllerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.

E 215.

Virksomheder, der foretager vacuum- og/eller dypimprægnering af træ eller overfladebehandling af træ, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time. Bortset fra virksomheder der er omfattet af J 104.

 

 

F. Oparbejdning af animalske råvarer

F 201.

Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtet fjerkræ på mellem 17 og 50 tons pr. dag.

F 202.

Fiskemelsfabrikker og kødfoderfabrikker (destruktionsanstalter), herunder benmelsfabrikker, blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og fjermelsfabrikker, med en behandlingskapacitet på mindre end eller lig med 10 tons/dag.

F 203.

Garverier med en behandlingskapacitet for færdige produkter på mindre end eller lig med 12 tons pr. dag.

F 204.

Virksomheder for fremstilling af ost og tørmælk, når den modtagne mængde af mælkebaserede råvare er mellem 100 og 200 tons pr. dag i gennemsnit på årsbasis.

F 205.

Virksomheder i øvrigt for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter, herunder konserverede og dybfrosne produkter, med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mellem 10 og 75 tons pr. dag.

F 206.

Virksomheder, der foretager tørring eller formaling af østers- eller muslingeskaller.

F 207.

Anlæg til fremstilling af foder til pelsdyravl.

F 208.

Anlæg til fremstilling af fiskefoder.

 

 

G. Kraft- og varmeproduktion

G 201.

Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 5 og 50 MW.

G 202.

Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet indfyret effekt på mellem 1 MW og 5 MW.

 

 

H. Motorsportsbaner

H 201.

Udendørs motorsportsbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg. Dog undtaget lukkede øvelsespladser på køretekniske anlæg, der udelukkende benyttes til den indledende praktiske køreundervisning. (* jf. bilag 4, punkt 29)

 

 

I. Dambrug og havbrug

I 201.

Saltvandsdambrug - bortset fra fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation og uden direkte udledning til vandløb, søer eller havet.

I 202.

Ferskvandsdambrug og andre fiskeproduktionsanlæg - bortset fra fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation og uden direkte udledning til vandløb, søer eller havet.

I 203.

Havbrug, dvs. opdrætsanlæg bestående af netbure, trådkasser eller lignende placeret i marine vandområder, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder.

 

 

J. Andre listevirksomheder

J 201.

Virksomheder, der er omfattet af § 4 (kolonne 2-virksomheder) i bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, og som ikke i forvejen er omfattet af et punkt på denne liste.

J 202.

Krematorieanlæg.

J 203.

Udendørs skydebaner.(* jf. bilag 4, punkt 29)

J 204.

Forlystelsesparker.(* jf. bilag 4, punkt 29)

 

 

K. Nyttiggørelse og bortskaffelse af affald

K 201.

Anlæg der nyttiggør farligt affald 2) efter en af metoderne R1, R5, R6, R8 eller R9, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen 3), med en kapacitet på mindre end eller lig med 10 tons/dag.

K 202.

Anlæg der nyttiggør farligt affald2) efter en af metoderne R2, R3, R4, R7, R10 eller R11, som nævnt i bilag 6 B til affaldsbekendtgørelsen3).

K 203.

Anlæg for oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald2), jf. punkterne R12 og R13 i Bilag 6B og D14 og D15 i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen3) forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse, 5)  bortset fra de under punkterne K 209, K 210, K 211 og K 212 nævnte anlæg.

K 204.

Anlæg til biologisk eller fysisk-kemisk behandling som defineret i pkt. D8 og D9 i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen3) af ikke-farligt affald forud for bortskaffelse med en kapacitet på mindre end eller lig med 50 tons affald pr. dag.

K 205.

Anlæg der bortskaffer ikke-farligt affald efter en af metoderne D2, D3, D6, D12 eller D13 i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen3).

K 206.

Anlæg der nyttiggør ikke-farligt affald efter en af metoderne R1 - R11, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen3), bortset fra de under K 209 – K 215 nævnte anlæg.

K 207.

Deponeringsanlæg for ikke-farligt affald, som modtager mindre end eller lig med 10 tons affald pr. dag, og som har en samlet kapacitet på mindre end eller lig med 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald 4).

K 208.

Deponeringsanlæg for ikke-farligt inert affald4).

K 209.

Autoophugning (autogenbrug).

K 210.

Skibsophugning. (* jf. bilag 4, punkt 29)

K 211.

Genbrugspladser, der modtager affald fra private og lignende affald fra erhvervsvirksomheder, jf. punkterne R12 og R13 i Bilag 6 B, og D14 og D15 i bilag 6 A til affaldsbekendtgørelsen3) med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons pr. dag eller derover eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3.

K 212.

Anlæg for oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr, 6)  jf. punkterne R12 og R13 i Bilag 6B og D14 og D15 i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen3), forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse5) med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons pr. dag eller derover eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3, bortset fra de under pkt. K 211 nævnte anlæg.

K 213.

Anlæg for oplagring, behandling eller oparbejdning af husdyrgødning, herunder husdyrgødningskomposteringsanlæg og biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af animalsk eller vegetabilsk affald, herunder husdyrgødning og slagteriaffald, på 30 tons pr. dag eller derover.

K 214.

Komposteringsanlæg i øvrigt med en kapacitet for tilførsel af affald på 100 tons pr. år eller derover bortset fra husdyrgødning.

K 215.

Øvrige anlæg, der forbrænder ikke-farligt affald med en kapacitet på mindre end 3 tons pr. time.


5) Nyttiggørelse defineret i punkterne R1 – R11 i bilag 6B og bortskaffelse som defineret i punkterne D1 – D13 i bilag 6A i bekendtgørelse om affald.

6) jf. § 3, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 664 af 27. juni 2005 om håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr.



Bilag 3

Oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af bilag 1-virksomheder, jf. § 7, stk. 2

A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold

1)

Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer.

2)

Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer.

3)

Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvorpå virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren.

4)

Oplysning om virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer.

 

 

B. Oplysninger om virksomhedens art

5)

Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.

6)

Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser/ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden incl. udvidelsen.

7)

Vurdering af, om virksomheden er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.

8)

Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses.

 

 

C. Oplysninger om etablering

9)

Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser/ændringer.

10)

Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens § 36, oplyses tillige den forventede tidshorisont for gennemførelse af disse.

 

 

D. Oplysninger om virksomhedens beliggenhed

11)

Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering i forhold til omgivelserne, herunder placering i forhold til tilstødende og omliggende grunde. På planen angives placeringen i koordinater med angivelse af koordinatsystem for et veldefineret punkt, f.eks. hjørne af skel, samt højdekoter hvor det er relevant. Planen forsynes med en nordpil.

12)

Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser.

13)

Virksomhedens daglige driftstid. Hvis de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, afviger fra den samlede virksomheds driftstid, skal driftstiden for disse oplyses. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses.

14)

Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.

 

 

E. Tegninger over virksomhedens indretning

15)

Den tekniske beskrivelse, jf. punkt F og H, skal ledsages af tegninger, der - i det omfang det er relevant - viser følgende:

 

– Placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen.

 

– Produktions- og lagerlokalers placering og indretning, herunder placering af produktionsanlæg m.v. Hvis der foretages arbejde udendørs, angives placeringen af dette.

 

– Placeringen af skorstene og andre luftafkast.

 

– Placeringen af støj- og vibrationskilder.

 

– Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til offentlig kloak og befæstede arealer.

 

– Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald, herunder overjordiske såvel som nedgravede tanke og beholdere samt rørføring.

 

– Interne transportveje.

 

Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.

 

 

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

16)

Oplysninger om produktionskapacitet samt art og forbrug af råvarer, energi, vand og hjælpestoffer, herunder mikroorganismer.

17)

Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder materialestrømme, energiforbrug og –anvendelse, beskrivelse af de væsentligste luftforurenings- og spildevandsgenererende processer/ aktiviteter samt affaldsproduktion. De enkelte forureningskilder angives på tegningsmaterialet.

18)

Oplysning om energianlæg (brændselstype og maksimal indfyret effekt).

19)

Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift.

20)

Oplysninger om særlige forhold i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg.

 

 

G. Oplysninger om valg af bedste tilgængelige teknik

21)

Redegørelse for den valgte teknologi og andre teknikker med henblik på at forebygge, og hvis dette ikke er muligt, at begrænse forureningen fra virksomheden, herunder en begrundelse for hvorfor dette anses for den bedste tilgængelige teknik.

 

Redegørelsen skal indeholde oplysninger om mulighederne for

 

– at effektivisere råvareforbruget,

 

– at substituere særligt skadelige eller betænkelige stoffer med mindre skadelige eller betænkelige stoffer,

 

– at optimere produktionsprocesserne,

 

– at undgå affaldsfrembringelse, og hvis dette ikke kan lade sig gøre, om mulighederne for genanvendelse og recirkulation og

 

– at anvende bedste tilgængelige rensningsteknik.

 

Redegørelsen skal tillige belyse de energimæssige konsekvenser ved den valgte teknologi, herunder om der er valgt den mest energieffektive teknologi.

 

Desuden skal redegørelsen indeholde et resumé af de væsentligste af de eventuelle alternativer, som ansøger har undersøgt.

 

 

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

 

 

Luftforurening

22)

For hvert enkelt stof eller stofklasse angives massestrømmen for hele virksomheden og emissionskoncentrationen fra hvert afkast, som er nævnt under punkt 15. Der angives endvidere emissioner af lugt og mikroorganismer. For de enkelte afkast angives luftmængde og temperatur.

 

Stofklasser, massestrøm og emission angives som anført i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder.

 

For mikroorganismer oplyses det systematiske navn, generel biologi og økologi, herunder eventuel patogenicitet, samt muligheder for overlevelse/påvirkning af det ydre miljø. Koncentrationen af mikroorganismer i emissionen angives.

 

Beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer og mikroorganismer.

23)

Oplysninger om virksomhedens emissioner fra diffuse kilder.

24)

Oplysninger om afvigende emissioner i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg.

25)

Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast med de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder.

 

 

Spildevand

26)

Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde følgende:

 

– Oplysning om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om produktionsspildevand, overfladevand, husspildevand og kølevand.

 

– For hver spildevandstype oplysninger om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand virksomheden ønsker at aflede, herunder oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer, samt oplysning om mikroorganismer.

 

– Maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år.

 

– Hvis der afledes kølevand, skal der redegøres for kølevandets temperatur, herunder variationen over døgn, uge, måned eller år.

 

– Oplysning om størrelse på sandfang og olieudskillere.

 

– En beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer og mikroorganismer.

27)

Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal afledes til kloak eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. Ansøgning om tilslutning til offentligt spildevandsanlæg indsendes særskilt til kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28.

28)

Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, skal der indsendes oplysning om opblandingsforhold i det modtagende vandområde.

29)

Hvis virksomheden ønsker at udlede 22 tons kvælstof eller 7,5 tons fosfor pr. år eller derover til vandløb, søer eller havet, skal ansøgningen tillige ledsages af de oplysninger, der fremgår af den til enhver tid gældende spildevandsbekendtgørelse.

 

 

Støj

30)

Beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder intern kørsel og transport samt udendørs arbejde og materialehåndtering, jf. punkt 15.

31)

Beskrivelse af de planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger både for de enkelte støj- eller vibrationsfremkaldende anlæg, maskiner og køretøjer til intern transport og for virksomheden som helhed.

32)

Beregning af det samlede støjniveau i de mest støjbelastede punkter i naboområderne udført som »Miljømåling - ekstern støj« efter Miljøstyrelsens gældende vejledninger om støj.

 

 

Affald

33)

Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. For farligt affald angives EAK-koderne.

34)

Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres på virksomheden (herunder affald der indgår i virksomhedens produktion) og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden.

35)

Angivelse af, hvor store affaldsmængder der går til henholdsvis nyttiggørelse og bortskaffelse.

 

 

Jord og grundvand

36)

Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med henholdsvis håndtering og transport af forurenende stoffer, oplagspladser for fast eller flydende affald. samt nedgravede rør, tanke og beholdere.

 

 

I. Forslag til vilkår og egenkontrol

37)

Virksomhedens forslag til vilkår og egenkontrolvilkår for virksomhedens drift, herunder vedrørende risikoforholdene.

 

Egenkontrolvilkår bør indeholde:

 

– Forslag til kontrolmålinger, herunder prøvetagningssteder

 

– Forslag til rutiner for vedligeholdelse og kontrol af rensningsforanstaltninger.

 

– Forslag til metoder til identifikation og overvågning af de aktuelle mikroorganismer i produktionen og i omgivelserne.

 

– Forslag til overvågning af parametre, der har sikkerhedsmæssig betydning.

 

Hvis virksomheden har et miljøledelsessystem opfordres til at koordinere forslag til egenkontrolvilkår med miljøledelsessystemets rutiner.

 

 

J. Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld

38)

Oplysninger om særlige emissioner ved de under punkt 18 nævnte driftsforstyrrelser eller uheld.

39)

Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld.

40)

Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at begrænse virkningerne for mennesker og miljø af de under punkt 19 nævnte driftsforstyrrelser eller uheld.

 

 

K. Oplysninger i forbindelse med virksomhedens ophør.

41)

Oplysninger om, hvilke foranstaltninger ansøgeren agter at træffe for at forebygge forurening i forbindelse med virksomhedens ophør.

 

 

L. Ikke-teknisk resume

42)

Oplysningerne i ansøgningen skal sammenfattes i et ikke-teknisk resume.



Bilag 4

Oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af bilag 2-virksomheder, jf. § 7, stk. 3

Hvis virksomheden er omfattet af bilag 5, skal ansøgningen indeholde de i bilag 5 anførte oplysninger.

 

 

A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold

1)

Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer.

2)

Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer.

3)

Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvorpå virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren.

4)

Oplysning om virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer.

 

 

B. Oplysninger om virksomhedens art

5)

Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.

6)

Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser/ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelse, skal der gives oplysninger om hele virksomheden incl. udvidelsen.

7)

Vurdering af, om virksomheden er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.

8)

Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses.

 

 

C. Oplysninger om etablering

9)

Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser/ændringer.

10)

De forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens § 36, oplyses tillige om den forventede tidshorisont for gennemførelse af disse.

 

 

D. Oplysninger om virksomhedens beliggenhed

11)

Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering. Planen forsynes med en nordpil.

12)

Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser.

13)

Virksomhedens daglige driftstid. Der angives desuden driftstid og -tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, hvis de afviger fra den samlede virksomheds driftstid. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses.

14)

Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.

 

 

E. Tegninger over virksomhedens indretning

15)

Den tekniske beskrivelse, jf. punkt F og H, skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende:

 

– Placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen.

 

– Produktions- og lagerlokalers placering og indretning, herunder placering af produktionsanlæg m.v. Hvis der foretages arbejde udendørs, angives placeringen af dette.

 

– Placeringen af skorstene og andre luftafkast.

 

– Placeringen af støj- og vibrationskilder.

 

– Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til offentlig kloak og befæstede arealer.

 

– Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald, herunder overjordiske såvel som nedgravede tanke og beholdere samt rørføring.

 

– Interne transportveje.

 

Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.

 

 

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

16)

Oplysninger om produktionskapacitet samt art og forbrug af råvarer, vand og væsentlige hjælpestoffer.

17)

Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder materialestrømme, emissioner og affaldsproduktion. De enkelte forureningskilder angives på tegningsmaterialet.

18)

Oplysning om energianlæg (brændselstype og maksimal indfyret effekt)

19)

Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift samt beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå sådanne driftsforstyrrelser og uheld.

 

 

G. Oplysninger om valg af teknologi

20)

Hvis der i Miljøstyrelsens Referencer til renere teknologivurderinger ved miljøgodkendelser (Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 8/2000 eller seneste udgave) foreligger oplysninger om bedste tilgængelige teknik for den pågældende virksomhedstype, skal der redegøres for virksomhedens muligheder for at anvende de teknikker, der er beskrevet her.

 

 

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

 

 

Luftforurening

21)

For hvert enkelt stof eller stofklasse angives massestrømmen for hele virksomheden og emissionskoncentrationen fra hvert afkast, som er nævnt under punkt 15. Der angives endvidere emissioner af lugt. For de enkelte afkast angives luftmængde og temperatur.

 

Stofklasser, massestrøm og emission angives som anført i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder.

 

Beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer.

22)

Oplysninger om virksomhedens emissioner fra diffuse kilder.

23)

Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast ved de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder.

 

 

Spildevand

24)

Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde:

 

– Oplysning om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om produktionsspildevand, overfladevand, husspildevand og kølevand.

 

– For hver spildevandstype oplysninger om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand virksomheden ønsker at aflede, herunder oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer.

 

– Maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år.

 

– Hvis der afledes kølevand, skal der redegøres for kølevandets temperatur, herunder variationen over døgn, uge, måned eller år.

 

– Oplysning om størrelse på sandfang og olieudskillere.

 

– Oplysning om, hvorvidt virksomheden anvender bedste tilgængelige teknologi med henblik på at undgå eller begrænse afledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer.

25)

Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal afledes til kloak eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. Ansøgning om tilslutning til offentligt spildevandsanlæg indsendes særskilt til kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28.

26)

Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, skal der indsendes oplysning om opblandingsforhold i det modtagende vandområde.

27)

Hvis virksomheden ønsker at udlede 22 tons kvælstof eller 7,5 tons fosfor pr. år eller derover til vandløb, søer eller havet, skal ansøgningen tillige ledsages af de oplysninger, der fremgår af den til enhver tid gældende spildevandsbekendtgørelse.

 

 

Støj

28)

Beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder intern kørsel og transport samt udendørs arbejde og materialehåndtering, jf. punkt 15, og af planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger.

29)

Hvis virksomheden er markeret med * på listen i bilag 2 skal der indsendes en beregning af det samlede støjniveau i de mest støjbelastede punkter i naboområderne, udført som »Miljømåling - ekstern støj« efter Miljøstyrelsens gældende vejledninger om støj.

 

 

Affald

30)

Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. For farligt affald angives EAK-koderne.

31)

Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres på virksomheden (herunder affald der indgår i virksomhedens produktion) og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden.

 

 

Jord og grundvand

32)

Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med henholdsvis håndtering og transport af forurenende stoffer, oplagspladser for fast eller flydende affald samt nedgravede rør, tanke og beholdere.

 

 

I. Forslag til vilkår og egenkontrol

33)

Virksomhedens eventuelle forslag til vilkår og egenkontrolvilkår for virksomhedens drift.

 

Egenkontrolvilkår bør omfatte:

 

– Forslag til kontrolmålinger, herunder prøvetagningssteder.

 

– Forslag til rutiner for vedligeholdelse og kontrol af rensningsforanstaltninger.

 

Hvis virksomheden har et miljøledelsessystem, opfordres til at koordinere forslag til egenkontrolvilkår med miljøledelsessystemets rutiner.



Bilag 5

Standardvilkår for visse virksomheder, anlæg eller aktiviteter omfattet af bilag 2, jf. § 15 og 19

Indholdsfortegnelse

 

Indledning

Afsnit 1.

K 209 Autoophugning (autogenbrug)

 

1.1.

Anvendelsesområde

 

1.2.

Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

 

1.3.

Oplysningskrav ved ansøgning

 

1.4.

Standardvilkår

Afsnit 2.

G 201 Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 5 og 50 MW

 

2.1.

Anvendelsesområde

 

2.2.

Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

 

2.3.

Oplysningskrav ved ansøgning

 

2.4.

Standardvilkår

Afsnit 3.

G 202 Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet indfyret effekt på mellem 1 MW og 5 MW

 

3.1.

Anvendelsesområde

 

3.2.

Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

 

3.3.

Oplysningskrav ved ansøgning

 

3.4.

Standardvilkår

Afsnit 4.

H 201 Udendørs motorsportsbaner og knallertbaner

 

4.1.

Anvendelsesområde

 

4.2.

Beskrivelse af væsentligste miljøforhold

 

4.3.

Oplysningskrav ved ansøgning

 

4.4.

Standardvilkår

Afsnit 5.

A 203

 

Anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling, herunder slibning, sandblæsning og pulverlakering, af emner af jern, stål eller andre metaller, når den samlede udsugningskapacitet fra anlægget overstiger 10.000 normal m3 pr. time.

 

Anlæg, der foretager overfladebehandling af emner af jern, stål og andre metaller, herunder undervognsbehandling, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra anlæg, der er omfattet af J 104.

 

5.1.

Anvendelsesområde

 

5.2.

Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

 

5.3.

Oplysningskrav ved ansøgning

 

5.4.

Standardvilkår

Afsnit 6.

K 203. Anlæg for oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald, jf. punkterne R12 og R13 i Bilag 6B og D14 og D15 i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen, forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse, bortset fra de under punkterne K 209, K 210 og K 211 nævnte anlæg.

 

6. 1.

Anvendelsesområde

 

6. 2.

Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

 

6. 3.

Oplysningskrav ved ansøgning

 

6. 4.

Standardvilkår

Afsnit 7.

K 211. Genbrugspladser, der modtager affald fra private og lignende affald fra erhvervsvirksomheder, jf. punkterne R 12 og R 13 i bilag 6B og D 14 og D 15 i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons pr. dag eller derover eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3.

 

7.1.

Anvendelsesområde

 

7.2.

Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

 

7.3.

Oplysningskrav ved ansøgning

 

7.4.

Standardvilkår

Afsnit 8.

B 202 Cementstøberier, betonstøberier og betonblanderier med en produktion på mere end eller lig med 20.000 tons pr. år.

 

8.1.

Anvendelsesområde

 

8.2.

Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

 

8.3.

Oplysningskrav ved ansøgning

 

8.4.

Standardvilkår

Afsnit 9.

C 202 Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på 10 tons pr. time eller derover, bortset fra kold forarbejdning af rene stenmaterialer.

 

10.1.

Anvendelsesområde

 

10.2.

Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

 

10.3.

Oplysningskrav ved ansøgning

 

10.4.

Standardvilkår

 

 

 

Indledning

 

 

 

En virksomhed er omfattet af bilag 5, hvis virksomhedens aktiviteter er omfattet af et eller flere punkter på listen i bilag 2, for hvilke der er udarbejdet standardvilkår, og hvis virksomhedens aktiviteter svarer til beskrivelsen under »Anvendelsesområde« i det eller de relevante afsnit i bilag 5.

Enkelte vilkår er sat i kantede parenteser. Det betyder, at godkendelsesmyndigheden skal fastsætte det specifikke vilkår på baggrund af en konkret vurdering. I nogle tilfælde er der indsat nærmere instrukser til godkendelsesmyndigheden i de kantede parenteser.

 


Afsnit 1.

K 209: Autoophugning (autogenbrug)

1.1 Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter:

1. Virksomheder, der foretager særskilt behandling af udtjente motordrevne køretøjer, jf. bekendtgørelse nr. 480 af 19. juni 2002 om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra (herefter kaldet bilskrotbekendtgørelsen). 7)

2. Virksomheder, der efterbehandler særskilt behandlede køretøjer.

1.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

Væsentligste miljøforhold

Kilder til forurening eller gene

Spildevand

– Afløb til kloaksystem af overfladevand eller vand fra vask af befæstede arealer, hvor der sker spild af olie eller kemikalier.

– Vask af olieholdige motorer eller andre løsdele.

– Overfyldte eller dårligt fungerende olieudskillere.

Støj

– Intern transport og rangering af udtjente køretøjer m.v. med truck eller andet arbejdsredskab.

– Flatning af særskilt behandlede biler.

– Brug af vinkelsliber samt forskelligt trykluftdrevet værktøj (kompressor).

– Kørsel til og fra virksomheden.

Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand

– Udslip af olie og kemikalier ved oplag og håndtering af ikke-miljøbehandlede køretøjer og ved miljøbehandling af køretøjer samt ved håndtering og oplag af farligt affald.

– Udslip af olie og kemikalier i forbindelse med oplag af miljøbehandlede køretøjer og olieforurenede dele som bilmotorer mv.

– Overfladevand fra befæstede eller impermeable arealer, hvor der ligger spild af olie og kemikalier.

– Utætte befæstede arealer.

– Utætte olieudskillere eller afløbssystemer knyttet hertil.

 

1.3 Oplysningskrav ved ansøgning

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af bilag 5, afsnit 1, skal ansøgningen indeholde nedennævnte oplysninger, jf. dog § 6, stk. 5 og 6.

Ved udformningen af ansøgningen skal der tages udgangspunkt i de aktiviteter, der findes på virksomheden, jf. afsnit 1.4.1 og 1.4.2.

Litreringen nedenfor følger inddelingen i bilag 4.

A. Ansøger og ejerforhold

1) Ansøgerens navn, adresse, telefonnummer.

2) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer.

3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvor virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren.

4) Virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer.

B. Oplysninger om virksomhedens art

5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.

6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af, om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser/ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden incl. udvidelsen.

7) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses.

C. Oplysninger om etablering

8) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser/ændringer.

9) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens § 36, oplyses tillige den forventede tidsmæssige horisont for gennemførelse af disse.

D. Oplysninger om virksomhedens placering og drifttid

10) Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering. Planen forsynes med en nordpil.

11) Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser.

12) Virksomhedens daglige driftstid. Der angives desuden driftstid og –tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, hvis de afviger fra den samlede virksomheds driftstid. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses.

13) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.

E. Tegninger over virksomhedens indretning

14) Den tekniske beskrivelse, jf. punkt F og H, skal ledsages af tegninger, der viser følgende:

– Placering af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen.

– Produktions- og lagerlokalers placering og indretning, herunder placering af produktionsanlæg m.v.

– Placering af område for miljøbehandling 8)  af udtjente køretøjer.

– Placering af modtageplads og oplagsplads for ikke-miljøbehandlede køretøjer. 9)

– Placering af oplagsplads for miljøbehandlede køretøjer.

– Placering af evt. vaskeplads.

– Hvis der foretages arbejde udendørs, angives placeringen af dette.

– Placeringen af skorstene og andre luftafkast.

– Placeringen af støj- og vibrationskilder, herunder af evt. plads eller anlæg til flatning af karosserier.

– Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til offentlig kloak og befæstede arealer, samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser og tanke/beholdere.

– Interne transportveje, herunder til ikke-miljøbehandlede køretøjer og/eller andet farligt affald.

– Placering af oplag af hjælpestoffer og affald.

Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.

F. Beskrivelse af virksomheden

15) Oplysninger om,

– hvor mange udtjente køretøjer til særskilt behandling, 10)  der forventes modtaget årligt, opdelt på henholdsvis person- og varebiler og på øvrige køretøjer,

– hvor mange særskilt behandlede køretøjer, der forventes modtaget årligt,

– hvor mange udtjente køretøjer til særskilt behandling, der maksimalt forventes oplagret,

– hvor mange miljøbehandlede køretøjer, der maksimalt forventes oplagret, samt

– hvor mange særskilt behandlede køretøjer, der maksimalt forventes oplagret (kun relevant for virksomheder, der udelukkende efterbehandler særskilt behandlede køretøjer).

16) Oplysning om, hvorvidt der foretages særskilt behandling af udtjente køretøjer, eller om der udelukkende foretages efterbehandling af særskilt behandlede køretøjer. Oplysning om evt. vaskeanlæg.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

17) Oplysning om, hvilke arbejdsprocesser mv. der knytter sig til virksomhedens skorstene og luftafkast, jf. punkt 14.

Spildevand

18) Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde:

– Oplysning om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om vaskevand, overfladevand og/eller husspildevand.

– For hver spildevandstype oplysninger om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand, virksomheden ønsker at aflede, herunder oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer.

– Maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år.

– Oplysning om størrelse på sandfang og olieudskillere.

– Oplysning om, hvorvidt virksomheden anvender bedste tilgængelige teknologi med henblik på at begrænse eller undgå afledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer.

19) Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal afledes til kloak eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. Ansøgning om tilslutning til offentligt spildevandsanlæg indsendes særskilt til kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28.

20) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, skal der indsendes oplysning om opblandingsforhold i det modtagende vandområde.

Støj

21) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder intern kørsel og transport samt udendørs arbejde, jf. punkt 14, og af planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger.

Affald

22) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. For farligt affald opgives tilhørende EAK-koder.

23) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres på virksomheden (herunder affald der indgår i virksomhedens produktion) og om mængden af affald og restprodukter, der oplagres på virksomheden. Oplysning om det forventede maksimale oplag af nedenstående affaldsarter:

 

Affaldsart

Forventet max. oplag

EAK-kode

(ny)

EAK-kode

(gammel)

Blyakkumulatorer

 

160601

16060100

Bremsevæske og koblingsvæske

 

160113

13010800

Dieselolie

 

130701

16019800

Dæk

 

160103

16010300

Elektronisk udstyr (audio- og videoudstyr, navigationsudstyr og mobiltelefoner)

 

160213

20012400

Frostsikringsvæske (kølervæske)

 

160114

16019800

Glasruder

 

160120

20010200

Kviksølvkontakter

 

160108

20012100

Kølemidler i airconditionanlæg samt køle- og fryseanlæg (CFC, HCFC og HFC)

 

140601

14040100

Kølemidler i airconditionanlæg samt køle- og fryseanlæg (andre halogenerede opløsningsmidler og opløsningsmiddelblandinger)

 

140602

16019800

Motorbenzin

 

130702

16019800

Ni-Cd akkumulatorer (herunder apparater med akkumulator)

 

160602

16060200

Olie (hydraulikolie)

 

130113

13010300

Olie (motor- gear- og smøreolie)

 

130208

13020200

Oliefiltre

 

160107

13060100

Plastkofangere og spoilere

 

160119

-

Sprinklervæske

 

160114

16019800

 

Jord og grundvand

24) Oplysning om, hvorvidt nedenstående arealer er befæstede eller ej, samt om arten af belægning for de forskellige typer arealer. Oplysningerne gives for arealer til

– transport af ikke-miljøbehandlede køretøjer og/eller andet farligt affald,

– modtagelse og oplag af ikke-miljøbehandlede køretøjer,

– oplag af miljøbehandlede køretøjer,

– miljøbehandling af køretøjer og/eller afmontering af dele forurenet med olie,

– oplag af brændstof, olie og kemikalier,

– oplag af farligt affald og

– flatning af karosserier.

I. Andet

25) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

26) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

27) Øvrige oplysninger af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

1.4. Standardvilkår

1.4.1. Standardvilkår for virksomheder, der foretager særskilt behandling af udtjente motordrevne køretøjer.

Generelt

1. En kopi af denne godkendelse skal til enhver tid være tilgængelig på virksomheden for de personer, der har ansvaret for virksomhedens indretning og drift.

Indretning og drift

2. Skadede køretøjer, der på grund af en retssag eller en forsikringssag endnu ikke er frigivet til affaldshåndtering af ejeren, skal opbevares på impermeabelt areal. Arealet skal være indrettet med fald mod sump eller afløb. Ved impermeabelt areal forstås et område med en tæt belægning, der kan modstå olie- og benzinprodukter samt andre forurenende stoffer, der er bestanddele i udtjente køretøjer, således at disse produkter og stoffer ikke kan sive ned til jord og grundvand gennem belægningen.

3. Ikke-miljøbehandlede køretøjer må kun opbevares i ét lag eller i et dertil indrettet reolsystem, hvor der kun er ét lag køretøjer på hver reol. Ved ikke-miljøbehandlede køretøjer forstås udtjente og skadede køretøjer.

4. Transport af ikke-miljøbehandlede køretøjer, hvor eventuelle lækager endnu ikke er håndteret, og transport af andet farligt affald, skal ske på befæstede arealer. Ved befæstet areal forstås et område med fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør.

5. Udendørs oplag af miljøbehandlede køretøjer må kun ske

– på befæstet areal med fald mod afløb, eller

– på ubefæstet, befæstet eller impermeablet areal uden opsamling af overfladevand, såfremt det sikres, at motorer, gearkasser, bagtøj og andre tilbageværende dele, som fortsat kan give anledning til udvaskning af olie m.v., er afskærmet mod nedbør.

Ved miljøbehandlede køretøjer forstås udtjente køretøjer, der har fået udtaget de stoffer, materialer og komponenter, som er omfattet af bilag 1 i bilskrotbekendtgørelsen.

6. Miljøbehandling af køretøjer skal foregå under tag beskyttet mod vejrlig.

7. Demontering af olieforurenede dele som motorer, gearkasser og bagtøj skal ske på impermeabelt areal med fald mod sump eller afløb og under tag beskyttet mod vejrlig.

8. Flatning af karosserier skal enten foregå i lukket container med opsamling af spild eller på et impermeabelt areal med fald mod afløb. Såfremt flatning foregår indendørs, kan dette ske på impermeabelt areal uden afløb.

9. Vaskeplads for motorer og andre løsdele skal være indrettet under tag beskyttet mod vejrlig og på et impermeabelt areal med opkant og afskærmning, således at vaskevand, aerosoler m.v. ikke spredes uden for vaskepladsen.

10. Der må maksimalt oplagres [antal] ikke-miljøbehandlede køretøjer og [antal] miljøbehandlede køretøjer på virksomheden. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter antallet].

Luftforurening

11. Afkast fra rumudsug, udsug af svejserøg, udsug af udstødningsgas og udsug af rensemiddeldampe skal være opadrettede og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

12. Maskinel skæring og andre støvfrembringende aktiviteter må kun foregå indendørs og med etableret udsugning. Afkast fra støvfrembringende aktiviteter skal være opadrettede og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. Koncentrationen af total støv i den afkastede luft må ikke overstige 20 mg/normal m3.

13. Afkast fra udsugninganlæg ved arbejdspladser, hvor der håndteres asbestholdige dele, skal være forsynet med absolutfilter dimensioneret med en udskilningsgrad på mindst 99,97 %. Afkast skal være opadrettede og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

14. Brændstof, olie og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med impermeabel belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild af brændstof, olie og kemikalier kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området.

15. Ikke-miljøbehandlede køretøjer skal straks efter ankomsten til virksomheden kontrolleres for evt. lækager. Såfremt der konstateres eller er mistanke om lækager, skal køretøjet straks tømmes for de væsker, der lækker.

16. Flydende og fast farligt affald, hvor der ikke er fastsat krav til opbevaring i bilskrotbekendtgørelsen, skal opbevares i egnede beholdere. Beholdere med farligt affald skal mærkes, så det tydeligt fremgår, hvad beholderen indeholder.

17. Alle beholdere med farligt affald skal opbevares under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med impermeabel belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild af farligt affald kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området.

18. Olieforurenede dele som bilmotorer, gearkasser og bagtøj, skal opbevares

– i beholdere/containere, som kan tilbageholde olie og lign. spild fra disse dele, eller

– på et afgrænset impermeabelt areal uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand -eller kloak, og indrettet således, at spild kan opsamles.

De opbevarede dele skal være beskyttet mod vejrlig ved hjælp af tag, låg eller presenning.

19. Impermeable og befæstede arealer skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.

20. [Godkendelsesmyndigheden indsætter de relevante vilkår, jf. § 3 i bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietank, rørsystemer og pipelines.]

Affald

21. Spild af olie og kemikalier skal opsamles straks.

22. Spild og øvrigt affald fra flatning af karosserier skal, uanset vilkår 21, opsamles, så snart aktiviteten er afsluttet.

23. Spild i sumpe, spildbakker og lignende opsamlingsområder skal, uanset vilkår 20, opsamles efter behov, dog mindst en gang i kvartalet. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed med brændstof, olie, kemikalier eller farligt affald i området jf. vilkår 14 og 17.

24. Alt opsamlet spild indeholdende olie og kemikalier (herunder grus, savsmuld eller lignende anvendt til opsugning) skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden.

25. Der må til enhver tid højst opbevares de mængder af affald, som er angivet i tabel 1.

 

Tabel 1.

Affaldsart

Max. oplag
[ Godkendelsesmyndigheden fastsætter de maksimale oplag]

EAK-kode

 

Blyakkumulatorer

[ ]

160601

Bremsevæske og koblingsvæske

[ ]

160113

Dieselolie

[ ]

130701

Dæk

[ ]

160103

Elektronisk udstyr (audio- og videoudstyr, navigationsudstyr og mobiltelefoner)

[ ]

160213

Frostsikringsvæske (kølervæske)

[ ]

160114

Glasruder

[ ]

160120

Kviksølvkontakter

[ ]

160108

Kølemidler i airconditionanlæg samt køle- og fryseanlæg (CFC, HCFC og HFC)

[ ]

140601

Kølemidler i airconditionanlæg samt køle- og fryseanlæg (andre halogenerede opløsningsmidler og opløsningsmiddelblandinger)

[ ]

140602

Motorbenzin

[ ]

130702

Ni-Cd akkumulatorer (herunder apparater med akkumulator)

[ ]

160602

Olie (hydraulikolie)

[ ]

130113

Olie (motor- gear- og smøreolie)

[ ]

130208

Oliefiltre

[ ]

160107

Plastkofangere og spoilere

[ ]

160119

Sprinklervæske

[ ]

160114

26. Enhver form for afbrænding/forbrænding af affald, herunder olieaffald, er forbudt.

Egenkontrol

27. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden får foretaget emissionsmålinger for total støv med henblik på at dokumentere overholdelse af vilkår 12, dog højst en gang årligt. Målingen skal foretages som en præstationskontrol efter retningslinjerne i afsnit 8.2.4. i Miljøstyrelsens Luftvejledning (Vejledning nr. 2/2001) og skal gennemføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, at disse er foretaget.

28. Virksomheden skal mindst en gang i kvartalet kontrollere alle impermeable og befæstede arealer. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage et eftersyn af de impermeable og befæstede arealer med henblik på dokumentation af vilkår 19, dog højst en gang årligt. Inden eftersynet iværksættes, skal planen herfor godkendes af tilsynsmyndigheden. Rapport over resultatet af eftersynet skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter eftersynet.

29. I medfør af § 10 i bilskrotbekendtgørelsen skal der føres register over modtagne køretøjer og produceret affald m.v. Dette register skal suppleres med følgende oplysninger:

– Dato for modtagelse af ikke-miljøbehandlede køretøjer, der er frigivet til affaldsbehandling, og for miljøbehandling af disse køretøjer.

– Dato for og resultatet af eget eftersyn af impermeable og befæstede arealer.

– Ved udgangen af hvert kvartal registreres antallet af oplagrede ikke-miljøbehandlede køretøjer, jf. vilkår 10, samt mængden af hver af de oplagrede affaldsarter, for hvilke der er fastsat vilkår om maksimalt oplag i vilkår 25.

– Ved udgangen af hvert kalenderår registreres antallet af oplagrede miljøbehandlede køretøjer.

Dokumentationen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal fremvises, såfremt tilsynsmyndigheden anmoder om det.

1.4.2. Standardvilkår for virksomheder, der udelukkende efterbehandler særskilt behandlede køretøjer, og som evt. har oplag af ikke-miljøbehandlede køretøjer med henblik på viderelevering

Standardvilkårene omfatter de i afsnit 1.4.1. nævnte vilkår 1-5, 7-9, 11-12, 14, 17-24 og 26-28 og derudover:

30. Virksomheden må ikke foretage særskilt behandling af køretøjer eller demontering af dele fra køretøjer, der ikke er særskilt behandlet.

31. Der må maksimalt oplagres 5 ikke-miljøbehandlede køretøjer og [antal] særskilt behandlede køretøjer på virksomheden. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter antallet af særskilt behandlede køretøjer].

32. Alle ikke-miljøbehandlede køretøjer, der er frigivet til affaldshåndtering af ejeren, må højst opbevares en måned på virksomheden.

33. Ikke-miljøbehandlede køretøjer skal straks efter ankomsten til virksomheden kontrolleres for evt. lækager. Såfremt der konstateres eller er mistanke om lækager, skal der indsættes spildbakker til opsamling af de væsker, der lækker.

34. Flydende og fast farligt affald skal opbevares i egnede beholdere under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med impermeabel belægning uden afløb. Beholdere med farligt affald skal mærkes, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild af farligt affald kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder i området.

35. Der skal føres driftsjournal over:

– Dato for modtagelse af ikke-miljøbehandlede køretøjer, der er frigivet til affaldsbehandling, og for videresendelse af disse køretøjer.

– Dato for og resultatet af eget eftersyn af impermeable og befæstede arealer.

– Ved udgangen af hvert kalenderår registreres antallet af oplagrede ikke-miljøbehandlede køretøjer, jf. vilkår 31, og antallet af oplagrede særskilt behandlede køretøjer, jf. vilkår 31.

Dokumentationen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal fremvises, såfremt tilsynsmyndigheden anmoder om det.


Afsnit 2.

G 201: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 5 MW og 50 MW.

2.1. Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt mellem 5 MW og 50 MW, hvor der fyres med

– biomasseaffald, jf. bekendtgørelse nr. 638 af 3. juli 1997 om biomasseaffald,

– forgasningsgas,

– biogas,

– naturgas,

– LPG,

– gasolie,

– dieselolie

– vegetabilsk olie,

– fuelolie,

– spildolie

– kul,

– pet-coke,

– orimulsion eller

– brunkul.

Ved en samlet indfyret effekt forstås summen af effekterne på alle de af virksomhedens kedler, motorer og turbiner uanset størrelse, der anvender ovennævnte brændsler. Nødanlæg medregnes ikke. Effekten beregnes på grundlag af brændselsmængden multipliceret med brændslets nedre brændværdi. Hvis mærkepladeeffekten er opgivet som akseleffekt eller generatoreffekt, beregnes den indfyrede effekt ved at dividere den nominelle aksel/generatoreffekt med effektiviteten.

Emissionsgrænseværdier til luften fra motorer og turbiner, der anvender forgasningsgas, biogas, naturgas, LPG samt gas- og olieformige brændsler, er fastsat i bekendtgørelse nr. 621 af 23. juni 2005 om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid mv. fra motorer og turbiner og skal derfor ikke fastsættes i godkendelsen.

2.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

Væsentligste miljøforhold

Kilder til forurening eller gene

Luftforurening

- Anlæg, der fyrer med biomasseaffald: Støv, CO, PAH, NOx og lugtstoffer.

 

- Gasmotorer, der fyrer med forgasningsgas eller naturgas: CO, NOx, UHC, formaldehyd, smøreolie og lugtstoffer.

 

- Gasmotorer, der fyrer med biogas: CO, NOx, UHC, SO2, formaldehyd, smøreolie og lugtstoffer.

 

- Gasturbiner, der fyrer med biogas: CO, NOx og SO2.

 

- Gasturbiner, der fyrer med forgasningsgas eller naturgas: CO og NOx.

 

- Motorer, der fyrer med olieholdige brændsler: CO, NOx, UHC, SO2, formaldehyd, smøreolie og lugtstoffer.

 

- Kedler, der fyrer med naturgas eller LPG (flaskegas): CO og NOx.

 

- Kedler, der fyrer med gasolie eller vegetabilsk olie: Støv, CO og NOx.

 

- Kedler, der fyrer med fuelolie: Støv, SO2, CO, NOx samt tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb.

 

- Kedler, der fyrer med kul: Støv, SO2, HCl, HF, CO, NOx samt tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb.

Støj

- Støj fra rumudsugning, skorstene og transportaktiviteter og fra anlæggene.

Affald

- Fra kedler, der fyrer med biomasseaffald og kul, fremkommer bundaske, og fra røggasrensningsanlægget flyveaske, mens de andre brændsler giver lidt aske og sod ved rensning.

 

- Slam fra røggaskondenseringsanlæg, scrubberanlæg eller varmevekslere kan indeholde tungmetaller og PAH-forbindelser.

 

- Spildolie fra gasmotorer.

 

- Oliefiltre og luftfiltre fra gasmotorer

Spildevand

- I anlæg, der fyrer med vådt brændsel som f.eks. skovflis, renses røggassen ofte i en våd-scrubber. Scrubbervandet recirkuleres og renses, men skal løbende bortskaffes, da røggaskondenseringsanlæg er vandproducerende.

 

- Restindhold af tungmetaller (Cd) og eventuelt PAH i afløbsvandet.

 

- Formaldehyd i et eventuelt kondensat fra rensning af røggasser fra gasmotorer.

 

- Spildevand i forbindelse med regenerering af ionbyttere på spædevandet.

 

- Vaskevand fra vask af gasturbinens kompressor.

Risiko for jord, grundvand eller overfladevand

- Opbevaring af smøreolie, fuelolie og andre fyringsolier.

- Oplag af kul og andet fast brændsel.

- Opbevaring af affald.

2.3. Oplysningskrav ved ansøgning

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af bilag 5, afsnit 2, skal ansøgningen indeholde nedennævnte oplysninger, jf. dog § 6, stk. 5 og 6.

Litreringen nedenfor følger inddelingen i bilag 4.

A. Ansøger og ejerforhold

1) Ansøgerens navn, adresse, telefonnummer.

2) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer.

3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvor virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren.

4) Virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer.

B. Oplysninger om virksomhedens art

5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.

6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af, om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser/ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden incl. udvidelsen.

7) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses.

C. Oplysninger om etablering

8) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser/ændringer.

9) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens § 36, oplyses tillige den forventede tidsmæssige horisont for gennemførelse af disse.

D. Oplysninger om virksomhedens placering og drifttid

10) Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering. Planen forsynes med en nordpil.

11) Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser.

12) Virksomhedens daglige driftstid. Der angives desuden driftstid og –tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, hvis de afviger fra den samlede virksomheds driftstid. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses.

13) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.

E. Tegninger over virksomhedens indretning

14) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der viser følgende:

– Placering af alle bygninger m.v. på ejendommen.

– Fyringsanlæggets og brændselslagerets placering, herunder rørforbindelser.

– Placeringen af skorstene og andre luftafkast.

– Placeringen af støj- og vibrationskilder.

– Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til offentlig kloak og befæstede arealer, samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser og tanke/beholdere.

– Interne transportveje.

– Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald.

Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.

F. Beskrivelse af virksomheden

15) Oplysning om den samlede indfyrede effekt og effekten på de enkelte anlæg.

16) Oplysning om de brændselstyper og øvrige stoffer, der anvendes, samt hvilke mængder der oplagres.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

17) Beregninger af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder.

For gasmotorer skal det undersøges, om det er lugt, formaldehyd eller NOx, der er dimensionerende. For kulfyrede anlæg skal det undersøges, hvilket af stofferne støv, SO2, HCl, CO, NOx samt tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb, der er dimensionerende for skorstenshøjden.

18) For anlæg, der fyrer med biomasseaffald, oplyses typen af støvrensning (posefilter, elektrofilter, scrubber eller andet), jf. vilkår 1, tabel 1, under rækken om biomasseaffald.

Spildevand

19) Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde:

– Oplysning om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om produktionsspildevand, overfladevand, husspildevand og kølevand.

– For hver spildevandstype oplysninger om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand virksomheden ønsker at aflede, herunder oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer.

– Maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år.

– Hvis der afledes kølevand, skal der redegøres for kølevandets temperatur, herunder variationen over døgn, uge, måned eller år.

– Oplysning om størrelse på sandfang og olieudskillere.

– Oplysning om, hvorvidt virksomheden anvender bedste tilgængelige teknologi med henblik på at begrænse eller undgå afledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer.

20) Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal afledes til kloak eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. Ansøgning om tilslutning til offentligt spildevandsanlæg indsendes særskilt til kommunen, jf. lovens § 28.

21) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, skal der indsendes oplysning om opblandingsforhold i det modtagende vandområde.

Støj

22) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder intern kørsel og transport samt udendørs arbejde og materialehåndtering, jf. punkt 14, og af planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger.

Affald

23) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. Farligt affald angives med EAK-koder.

24) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres på virksomheden (herunder affald der indgår i virksomhedens produktion).

25) Maximalt oplag af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden.

Jord og grundvand

26) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med håndtering, oplag og transport af forurenende stoffer.

I. Andet

27) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

28) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

29) Øvrige oplysninger af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

2.4. Standardvilkår

Vilkårene 1-13 og 15 omfatter ikke anlæg, der forbrænder spildolie, jf. bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald. [Godkendelsesmyndigheden indsætter krav om spildolie i overensstemmelse med bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald.]

Luftforurening

De enkelte anlæg skal overholde de respektive emissionsgrænseværdier, der er anført nedenfor i tabel 1.

Tabel 1. Emissionsgrænseværdier for kedelanlæg.

Brændsel

Samlet indfyret effekt

Emissionsgrænseværdier

mg/normal m3 ved 10 % O2 tør røggas

 

 

Støv

CO

NOx

Hg

Cd

HCl

Tungmetaller

LPG

< 120 kW

-

-

-

-

-

-

-

 

120 kW – 50 MW

-

80

140

-

-

-

-

Naturgas og biogas

< 120 kW

-

-

-

-

-

-

-

 

120 kW – 50 MW

-

75

65

-

-

-

-

Forgasningsgas

< 120 kW

-

-

-

-

-

-

-

 

120 kW – 50 MW

-

100

100

-

-

-

-

Biomasseaffald

< 120 kW

-

-

-

-

-

-

-

 

120 kW – 1 MW

300

500

-

-

-

-

-

 

1 MW – 5 MW

40 *

625

-

-

-

-

-

 

5 MW – 50 MW

40 *

625

300

-

-

-

-

Stenkul, pet-coke og brunkul eller andre brændsler af tilsvarende kvalitet

5 MW – 50 MW

25

100

200

0,1

0,1

10

Summen af emissionen af tungmetallerne Ni, V, Cr, Cu og Pb må ikke være større end 5 mg/normal m 3

Gasolie og vegetabilsk olie

< 120 kW

-

-

-

-

-

-

-

 

120 kW – 5 MW

-

100

110

-

-

-

-

 

5 MW – 50 MW

30

100

110

-

-

-

-

Fuelolie

2 MW – 50 MW

100

100

300

0,1

0,1

-

Summen af emissionen af tungmetallerne Ni, V, Cr, Cu og Pb må ikke være større end 5 mg/normal m3

Orimulsion og andre brændsler af tilsvarende kvalitet

2 MW – 50 MW

25

100

300

0,1

0,1

-

Summen af emissionen af tungmetallerne Ni, V, Cr, Cu og Pb må ikke være større end 5 mg/normal m3

* dog 100 mg/normal m3 for anlæg, der anvender vådrensningsanlæg.

NOx regnet vægtmæssigt som NO2.

Egenkontrol

Automatisk kontrol og AMS-kontrol

2. Hver kedel med en indfyret effekt større end 30 MW, der fyrer med naturgas, LPG og biogas, skal være forsynede med måle- og reguleringsudstyr for O2 til styring af forbrændingsprocessen og med AMS- måleudstyr til måling af NOx -koncentrationen.

3. Kedler, der fyrer med biomasseaffald, skal være forsynet med måle- og reguleringsudstyr for O2 til styring af forbrændingsprocessen samt udstyr til løbende visning og registrering af CO. Anlæg med tør røggasrensning skal endvidere være forsynet med udstyr til løbende visning og registrering af støv.

Kedlerne skal drives med et indhold af O2 i røggassen, der altid er større end 4 % (vol), bortset fra i opstarts- og nedlukningsperioder. Dette gælder dog ikke, hvis det ved et lavere indhold af O2 dokumenteres, at anlægget kan overholde en emissionsgrænse for dioxiner på 0,1 ng I-TEQ/normal m3 og en emissionsgrænse for PAH-stoffer på 0,005 mg benz[a]pyren-ækvivalenter/normal m3. Målingerne for dioxiner og PAH-stoffer skal foretages som anført i tabel 2. [I så fald fastsætter godkendelsesmyndigheden ud fra fabrikantangivelse og evt. typegodkendelse eller indreguleringsprøve den minimale O2 % (vol), som anlægget må drives ved.]

4. Kedler, der fyrer med stenkul, pet-coke og brunkul, skal være forsynet med måle- og reguleringsudstyr for O2 til styring af forbrændingsprocessen. Kedlerne skal drives med et indhold af O2, der altid er større end 4 % (vol). Dette gælder dog ikke i opstarts- og nedlukningsperioder. Endvidere skal kedlerne forsynes med AMS-udstyr til løbende visning og registrering af støv, carbonmonooxid (CO). Hver kedel med en indfyret effekt større end 30 MW skal forsynes med AMS-udstyr til løbende visning og registrering af NOx.

5. Hver kedel med en indfyret effekt større end 30 MW, der fyrer med gasolie, vegetabilsk, olie, fuelolie, orimulsion og andre brændsler af tilsvarende kvalitet, skal være forsynet med måle- og reguleringsudstyr for O2 til styring af forbrændingsprocessen samt forsynes med AMS-udstyr til løbende visning og registrering NOx.

6. Motorer og turbiner, der hver især har en indfyret effekt større end 30 MW, skal være forsynet med måle- og reguleringsudstyr for O2 til styring af forbrændingsprocessen og med AMS-måleudstyr for NOx.

7. Alle AMS-målere skal gennemgå en årlig kontrol og et årligt serviceeftersyn af et sagkyndigt firma. AMS-måleudstyr til støv skal efter installering af måleren gennemgå en grundlæggende kalibrering med parallelmålinger til fastlæggelse af kalibreringskurven efter principperne i EN 13284-1 med mindst 5 målinger. AMS-målere til O2, CO og NOx skal efterses og kalibreres med kalibreringsgasser efter leverandørens anvisninger. Dato og resultatet skal føres i journal. Alle AMS-målere skal kontrolleres ved en parallelmåling hvert 3. år.

8. De emissionsgrænseværdier, der måles for ved AMS-kontrol, anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af samtlige 1-timesmålinger i løbet af kontrolperioden er mindre end eller lig med grænseværdien. Kontrolperioden er en kalendermåned, dog regnes perioder uden emission af det pågældende stof ikke med til kontrolperioden. Overskrider en enkelt 1-timesmåling emissionsgrænseværdien med en faktor 3, skal tilsynsmyndigheden underrettes herom. Der skal gøres rede for årsagen til overskridelsen og for hvilke foranstaltninger, der er eller vil blive iværksat for at undgå fremtidige overskridelser.

Præstationskontrol

9. Senest 6 måneder efter at et nyt kedelanlæg er taget i brug / senest 6 måneder fra [ .(datoen for afgørelse om revurdering)], skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkår 1 er overholdt, dog kun 2 enkeltmålinger hver af en varighed på 45 minutter for gas- og oliefyrede kedler. Dette gælder dog ikke for parametre (stoffer), for hvilke der er udført automatisk kontrol eller AMS-kontrol, jf. vilkår 2-8. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter skal der udføres en årlig præstationskontrol efter samme retningslinjer. Hvis resultatet af præstationskontrollen for hvert enkelt stof er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kræves dog kun kontrol hvert andet år for dette eller disse stoffer. Hvis resultatet af præstationskontrollen for hvert enkelt stof for gas- og oliefyrede anlæg er under 85 % af emissionsgrænseværdien, kræves dog kun kontrol hvert andet år for dette eller disse stoffer.

10. Senest 6 måneder efter at et nyt motor- eller turbineanlæg er taget i brug/ senest 6 måneder fra [ .(datoen for afgørelse for revurdering)], skal der ved præstationskontrol foretages 2 enkeltmålinger hver af en varighed på 45 minutter med henblik på at dokumentere overholdelse af emissionsgrænseværdierne i bilag 1, tabel 1-3 i bekendtgørelse nr. 621 af 23. juni 2005 om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid m.v. fra gasmotorer og gasturbiner. Dette gælder dog ikke for O2 og NOx, for hvilke der er indført automatisk kontrol eller AMS-kontrol, jf. vilkår 6. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Motorjustering skal fremgå af rapporten. Herefter skal der udføres en årlig præstationskontrol efter samme retningslinjer. Hvis resultatet af præstationskontrollen for hvert enkelt stof er under 85 % af emissionsgrænseværdien, kræves dog kun kontrol hvert andet år. For lugt skal der kun måles hvert 4. år.

11. Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien.

12. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 2 nævnte metoder eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.

Tabel 2. Prøvetagnings- og analysemetoder

Navn

Parameter

Metodeblad nr. *

Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende gas

Støv

MEL-02

Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOx ) i strømmende gas

NOx

MEL-03

Bestemmelse af koncentrationer af ilt (O2 ) i strømmende gas

O2

MEL-05

Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas

CO

MEL-06

Bestemmelse af koncentrationer af gasformig TOC (total organisk carbon) i strømmende gas (flammeionisationsdetektion)

UHC (TOC)

MEL-07

Bestemmelse af koncentrationer af metaller i strømmende gas (manuel opsamling på filter og vaskeflasker)

Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb.

 

MEL-08a

Bestemmelse af koncentrationer af kviksølv i strømmende gas (manuel opsamling ved hjælp af filter og vaskeflasker)

Hg

MEL-08b

Bestemmelse af koncentrationer af Polycyclic Aromatic Hydrocarbons (PAH) i strømmende gas

PAH

MEL-10

Bestemmelse af koncentrationer af formaldehyd i strømmende gas (DNPH-metoden)

Formaldehyd

MEL-12

Bestemmelse af koncentrationen af lugt i strømmende gas

Lugt

MEL-13

Bestemmelse af dioxiner i strømmende gas

Dioxiner

MEL-15

Bestemmelse af koncentrationer af hydrogenklorid og hydrogenflourid i strømmende gas (manuel opsamling i svag NaOH)

HCl og HF

MEL-19

* Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk.

13. For anlæg, for hvilke der gælder en emissionsgrænseværdi for støv og metaller, eller hvor der eventuelt skal måles for PAH og dioxiner, skal der indrettes et målested med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.2 – 8.2.3.4 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen.

14. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder.]

Indretning og drift

15. Fuelolie, orimulsion og andre brændsler af tilsvarende kvalitet må ikke anvendes i brændere med en indfyret effekt, der er mindre end 2 MW.

Kul, petcoke og brunkul må ikke anvendes i anlæg med en indfyret effekt, der er mindre end 5 MW.

16. Aflæsning og håndtering af faste brændsler skal ske indendørs eller i inddækket aftipningsgrube. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte noget andet, hvis en lokalplan for området tillader udendørs oplag]. Porte til aftipningshal eller aftipningsgrube skal holdes lukkede, når der ikke foregår trafik eller aftipning.

17. Udendørs arealer skal renholdes.

Affald

18. Asken fra forbrænding af kul, faste brændsler og biomasseaffald samt affald fra rensningsprocesser skal opbevares indendørs eller i tæt lukket beholder.

Beskyttelse af jord og grundvand

19. Slam og spildolie samt faste brændsler, råvarer, kemikalier og hjælpestoffer skal opbevares i egnede beholdere.

20. De i vilkår 19 nævnte beholdere skal placeres under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med impermeabel belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder i området.

Ved impermeabelt areal forstås et område med tæt belægning, der kan modstå de forurenende stoffer, som findes i og vil kunne frigives fra produkter og affald, der håndteres på arealet, således at de forurenende stoffer ikke kan sive ned til jord og grundvand gennem belægningen.

21. Impermeable arealer skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.

22. [Godkendelsesmyndigheden indsætter de relevante vilkår, jf. § 3 i bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.]

23. Tanke, der er større end 50 m3, med dieselolie og fyringsolie skal forsynes med fast tag med tryk/vakuum ventil. Ventilerne kan undlades på eksisterende tanke, der ikke er konstrueret til varierende tryk svarende til tryk/vakuum ventilens arbejdsområde. Den udvendige væg og taget skal være malet i en farve med en samlet strålereflektionskoefficient på mindst 70 %. For eksisterende tanke kan det arbejde udføres som et led i den almindelige periodiske vedligeholdelse.

Tankene skal fyldes, så væsken strømmer ind under væskeoverfladen.

Driftsjournal

24. Der skal føres driftsjournal med angivelse af:

– Olieforbrug på gasmotorer.

– Justering af brændere.

– Justeringspunkt for gasmotorer.

– Dato for vask af kompressor på gasturbineanlæg.

– Kontrol med luftrenseanlæg, herunder

– dato for skift af filterposer,

– dato for kortsluttede elektroder i elektrofilter, der tages ud af drift, samt

– dato for skift af elektroder i elektrofilter.

Driftsjournalen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden og skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år.


Afsnit 3.

G 202: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler og biogas, med en samlet indfyret effekt på mellem 1 MW og 5 MW.

3.1. Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter kraftproducerende og varmeproducerende anlæg, herunder gasturbine- og gasmotoranlæg, med en samlet indfyret effekt mellem 1 MW og 5 MW, hvor der fyres med

– biomasseaffald, jf. bekendtgørelse nr. 638 af 3. juli 1997 om biomasseaffald,

– forgasningsgas fra forgasningsanlæg, der anvender biomasseaffald, eller

– biogas.

Ved en samlet indfyret effekt forstås summen af effekterne på alle de af virksomhedens kedler, motorer og turbiner uanset størrelse, der anvender ovennævnte brændsler. Nødanlæg medregnes ikke. Effekten beregnes på grundlag af brændselsmængden multipliceret med brændslets nedre brændværdi. Hvis mærkepladeeffekten er opgivet som akseleffekt eller generatoreffekt, beregnes den indfyrede effekt ved at dividere den nominelle aksel/generatoreffekt med effektiviteten.

Emissionsgrænseværdier til luften fra gasmotorer og gasturbiner, der anvender forgasningsanlæg eller biogas er fastsat i bekendtgørelse nr. 621 af 23. juni 2005 om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid mv. fra motorer og turbiner og skal derfor ikke fastsættes i godkendelsen.

3. 2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

Væsentligste miljøforhold

Kilde til forurening eller gene

Luftforurening

- Anlæg, der fyrer med biomasseaffald: Støv, CO, PAH, NOx og lugtstoffer.

 

- Gasmotorer, der fyrer med forgasningsgas: CO, NOx, UHC, formaldehyd, smøreolie og lugtstoffer.

 

- Gasturbiner, der fyrer med forgasningsgas: CO og NOx.

 

- Gasmotorer, der fyrer med biogas: CO, NOx, UHC, SO2, formaldehyd, smøreolie og lugtstoffer.

 

- Gasturbiner, der fyrer med biogas: CO, NOx og SO2.

Støj

- Støj fra kompressoranlæg, rumudsugning, skorstene samt fra transport.

Affald

- Bundaske fra kedlen og flyveaske fra røggasrensningsanlægget fra biomassefyrede anlæg.

 

- Slam fra røggaskondenseringsanlæg, scrubberanlæg eller varmevekslere, der kan indeholde tungmetaller og PAH.

 

- Spildolie fra gasmotorer.

 

- Oliefiltre og luftfiltre fra gasmotorer.

Spildevand

- I anlæg, der fyrer med vådt brændsel som f.eks. skovflis, renses røggassen ofte i en våd-scrubber. Scrubbervandet recirkuleres og renses, men skal løbende bortskaffes, da røggaskondenseringsanlæg er vandproducerende.

 

- Restindhold af tungmetaller (Cd) og eventuelt PAH i afløbsvandet.

 

- Formaldehyd i et eventuelt kondensat fra rensning af røggasser fra motorer.

 

- Overfladevand fra pladser, hvor olietanke fyldes op fra tankbil.

 

- Spildevand i forbindelse med regenerering af ionbyttere på spædevand.

 

- Spildevand fra vask af gasturbinens kompressor.

Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand

- Oplag af fast biobrændsel og andre råvarer.

- Opbevaring af affald.

3. 3. Oplysningskrav ved ansøgning

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af bilag 5, afsnit 3, skal ansøgningen indeholde nedennævnte oplysninger, jf. dog § 6, stk. 5 og 6.

Litreringen nedenfor følger inddelingen i bilag 4.

A. Ansøger og ejerforhold

1) Ansøgerens navn, adresse, telefonnummer.

2) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer.

3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvor virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren.

4) Virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer.

B. Oplysninger om virksomhedens art

5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.

6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af, om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser/ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden incl. udvidelsen.

7) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses.

C. Oplysninger om etablering

8) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser/ændringer.

9) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens § 36, oplyses tillige den forventede tidsmæssige horisont for gennemførelse af disse.

D. Oplysninger om virksomhedens placering og drifttid

10) Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering. Planen forsynes med en nordpil.

11) Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser.

12) Virksomhedens daglige driftstid. Der angives desuden driftstid og –tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, hvis de afviger fra den samlede virksomheds driftstid. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses.

13) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.

E. Tegninger over virksomhedens indretning

14) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der viser følgende:

– Placering af alle bygninger m.v. på ejendommen.

– Fyringsanlæggets og brændselslagerets placering.

– Placeringen af skorstene og andre luftafkast.

– Placeringen af støj- og vibrationskilder.

– Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til offentlig kloak og befæstede arealer, samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser og tanke/beholdere.

– Interne transportveje.

– Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald.

Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.

F. Beskrivelse af virksomheden

15) Oplysning om den samlede indfyrede effekt og effekten på de enkelte anlæg.

16) Oplysning om de brændselstyper, der anvendes, samt mængder der oplagres.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

17) Beregninger af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening. For alle anlæg nævnt i dette afsnit, bortset fra biogasmotorer, regnes NOx dimensionerende for skorstenshøjden. For biogasmotorer skal man tage stilling til, om det er lugt, formaldehyd eller NOx, der er dimensionerende, se nærmere herom i kapitel 4 i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen.

18) For anlæg, der fyrer med biomasseaffald, oplyses typen af støvrensning (posefilter, elektrofilter, scrubber eller andet), jf. vilkår 1, tabel 1.

Spildevand

19) Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde:

– Oplysning om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om produktionsspildevand, overfladevand, husspildevand og kølevand.

– For hver spildevandstype oplysninger om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand virksomheden ønsker at aflede, herunder oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer.

– Maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år.

– Hvis der afledes kølevand, skal der redegøres for kølevandets temperatur, herunder variationen over døgn, uge, måned eller år.

– Oplysning om størrelse på sandfang og olieudskillere.

– Oplysning om, hvorvidt virksomheden anvender bedste tilgængelige teknologi med henblik på at undgå eller begrænse afledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer.

20) Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal afledes til kloak eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. Ansøgning om tilslutning til offentligt spildevandsanlæg indsendes særskilt til kommunen, jf. lovens § 28.

21) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, skal der indsendes oplysning om opblandingsforhold i det modtagende vandområde.

Støj og vibrationer

22) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder intern kørsel og transport samt udendørs arbejde og materialehåndtering, jf. punkt 14, og af planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger.

Affald

23) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. Farligt affald angives med EAK-koder.

24) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres på virksomheden (herunder affald der indgår i virksomhedens produktion).

25) Maximalt oplag af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden.

Jord og grundvand

26) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med håndtering og transport af forurenende stoffer.

I. Andet

27) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

28) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

29) Øvrige oplysninger af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

3. 4. Standardvilkår

Vilkårene 1-4 og 6-14 omfatter anlæg, der fyrer med biomasseaffald.

Vilkårene 5-9, 11 og 13-14 omfatter anlæg, der fyrer med biogas og forgasningsgas.

Luftforurening

1. De enkelte anlæg skal overholde de emissionsgrænseværdier, der er anført i tabel 1.

Tabel 1. Emissionsgrænseværdier for kedelanlæg

Brændsel

Indfyret effekt

Emissionsgrænseværdier

Mg/normal m3 ved 10 % O2 tør røggas

 

 

Støv

CO

NOx

Biogas

< 120 kW

-

-

-

 

120 kW – 50 MW

-

75

65

Forgasningsgas

< 120 kW

-

-

-

 

120 kW – 50 MW

-

100

100

Biomasseaffald

< 120 kW

-

-

-

 

120 kW – 1 MW

300

500

-

 

1 MW – 5 MW

40*

625

-

* dog 100 mg/normal m3 for anlæg, der anvender vådrensningsanlæg.

Egenkontrol

Automatisk kontrol

2. Anlægget skal være forsynet med måle- og reguleringsudstyr for O2 til styring af forbrændingsprocessen.

Anlægget skal drives med et indhold af O2, der altid er større end 4 % (vol), bortset fra i opstarts- og nedlukningsperioder. Dette gælder dog ikke, hvis det ved et lavere indhold af O2 dokumenteres, at anlægget kan overholde en emissionsgrænse for dioxiner på 0,1 mg I-TEQ/normal m3 og en emissionsgrænse for PAH-stoffer på 0,005 mg benz[a]pyren-ækvivalenter/normal m3. Målingerne for dioxiner og PAH-stoffer skal foretages som anført i tabel 2. [I så fald fastsætter godkendelsesmyndigheden ud fra fabrikantangivelse og evt. typegodkendelse eller indreguleringsprøve den minimale O2 % (vol), som anlægget må drives ved.]

3. Anlægget skal forsynes med udstyr til løbende visning og registrering af carbonmonooxid (CO). Alternativt skal måling af koncentrationen af carbonmonooxid (CO) udføres med et håndholdt måleinstrument. I så fald skal der foretages [ antal] målinger pr. år. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter frekvensen af de håndholdte målinger på baggrund af brændslets homogenitet og anlæggets indretning og drift, dog mindst 1 gang ugentlig.]

Præstationskontrol

4. Senest 6 måneder efter at et nyt energianlæg er taget i brug/ senest 6 måneder fra [ .(datoen for afgørelse for revurdering)], skal der ved præstationskontrol foretages 2 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkår 1 for støv er overholdt. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at anlægget foretager yderligere emissionsmålinger med henblik på at dokumentere overholdelse af vilkår 1 efter ovenstående retningslinjer, dog normalt højest hvert andet år.

5. Senest 6 måneder efter at et nyt gasmotor- eller gasturbineanlæg er taget i brug / senest 6 måneder fra [ .(datoen for afgørelse for revurdering)], skal der ved præstationskontrol foretages 2 enkeltmålinger hver af en varighed på 45 minutter med henblik på at dokumentere overholdelse af emissionsgrænseværdierne i bilag 1, tabel 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 621 af 23. juni 2005 om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid mv. fra motorer og turbiner. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at anlægget foretager yderligere emissionsmålinger med henblik på at dokumentere overholdelse af emissionsgrænseværdierne efter ovenstående retningslinjer, dog normalt højest hvert andet år.

6. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 2 nævnte metoder eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.

Tabel 2. Prøvetagnings- og analysemetoder

Navn

Parameter

Metodeblad nr. *

Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende gas

Støv

MEL-02

Bestemmelse af koncentrationer af ilt (O2 ) i strømmende gas

O2

MEL-05

Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas

CO

MEL-06

Bestemmelse af koncentrationer af Polycyclic Aromatic Hydrocarbons (PAH) i strømmende gas

PAH

MEL-10

Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOx ) i strømmende gas

NOx

MEL-03

Bestemmelse af koncentrationer af gasformig TOC (total organisk carbon) i strømmende gas (flammeionisationsdetektion)

UHC (TOC)

MEL-07

Bestemmelse af koncentrationen af lugt i strømmende gas

Lugt

MEL-13

Bestemmelse af dioxiner i strømmende gas

Dioxiner

MEL-15

* Se Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk

7. Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien.

8. For anlæg, for hvilke der gælder en emissionsgrænseværdi for støv, eller hvor der eventuelt skal måles for PAH og dioxiner, skal der indrettes en målested med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.2 – 8.2.3.4 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen.

9. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder.]

Indretning og drift

10. Udendørs arealer skal renholdes.

11. Aflæsning og håndtering af faste biobrændsler skal ske indendørs eller i inddækket aftipningsgrube. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte noget andet, hvis en lokalplan for området tillader udendørs oplag, eller hvis virksomheden ligger i landzone.] Porte til aftipningshal eller aftipningsgrube skal holdes lukkede, når der ikke foregår trafik eller aftipning.

Affald

12. Asken fra forbrænding af faste biobrændsler skal opbevares indendørs eller i tæt lukket beholder.

Beskyttelse af jord og grundvand.

13. Slam, spildolie, og faste brændsler, råvarer, kemikalier og hjælpestoffer skal opbevares i egnede beholdere.

14. De i vilkår 13 nævnte beholdere skal placeres under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med impermeabel belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder i området.

Ved impermeabelt areal forstås et område med tæt belægning, der kan modstå de forurenende stoffer, som findes i og vil kunne frigives fra produkter og affald, der håndteres på arealet, således at de forurenende stoffer ikke kan sive ned til jord og grundvand gennem belægningen.

15. Impermeable arealer skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.

16. [Godkendelsesmyndigheden indsætter de relevante vilkår, jf. § 3 i bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.]

17. Tanke, der er større end 50 m3, med dieselolie og fyringsolie skal forsynes med fast tag med tryk/vakuum ventil. Ventilerne kan undlades på eksisterende tanke, der ikke er konstrueret til varierende tryk svarende til tryk/vakuum ventilens arbejdsområde. Den udvendige væg og taget skal være malet i en farve med en samlet strålereflektionskoefficient på mindst 70 %. For eksisterende tanke kan det arbejde udføres som et led i den almindelige periodiske vedligeholdelse.

Tanke skal fyldes, så væsken strømmer ind under væskeoverfladen.

Driftsjournal

18. Der skal føres driftsjournal med angivelse af:

– Olieforbrug på gasmotorer.

– Resultatet af CO-målinger.

– Kontrol med luftrenseanlæg, herunder

– dato for skift af filterposer,

– dato for kortsluttede elektroder i elektrofilter, der tages ud af drift, og

– dato for skift af elektroder i elektrofilter.

Driftsjournalen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden og skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år.


Afsnit 4.

H 201: Udendørs motorsportsbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg.

4.1. Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter udendørs motorsportsbaner og knallertbaner.

4.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

Væsentligste miljøforhold

Kilder til forurening eller gene

Støj

Støj fra kørsel med motorsportskøretøjer samt fra opvarmning mv.

Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand

- Spild af brændstof, olie eller kemikalier i forbindelse med påfyldning, reparation eller vask af køretøjer.

- Oplag af brændstof, olie og kemikalier.

Luftforurening

- Støv fra kørsel på tør, ubefæstet bane.

- Lugtgener fra motorer

4.3. Ansøgningskrav

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører et anlæg, der er omfattet af bilag 5, afsnit 4, skal ansøgningen indeholde nedennævnte oplysninger jf. dog § 6, stk. 5 og 6.

Litreringen nedenfor følger inddelingen i bilag 4.

A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold

1) Ansøgers navn, adresse, telefonnummer.

2) Banens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer.

3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvor banen ligger eller ønskes anlagt, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren.

4) Eventuel kontaktperson til banen: Navn, adresse, telefonnummer.

B. Beskrivelse af det ansøgte projekt

5) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt (type af bane). Angivelse af, om der er tale om nyanlæg, fysiske udvidelser eller driftsmæssige udvidelser eller ændringer af en bestående bane.

6) Hvis der er tale om et midlertidigt projekt, skal det forventede ophørstidspunkt anføres.

7) Planlagt anvendelse af banen:

– Omfang af træningskørsel (typer eller klasser af køretøjer, forventet antal som kører samtidig, træningstider). Foregår der flere typer af motorsport på den samme bane, skal der gøres rede for alle aktiviteterne.

– Omfang af planlagte løb eller konkurrencer i weekends (antal pr. år, type, tidsrum).

– Oplysninger om evt. andre aktiviteter på banen eller i tilknytning til den (f.eks. udlejningskørsel, køreteknisk undervisning, værksted).

8) Oplysninger om til- og frakørselsforhold. Ved baner med publikum oplyses om parkeringsmuligheder for publikum samt til- og frakørselsforhold herfor.

C. Oplysninger om etablering

9) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser eller ændringer.

10) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af banen. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens § 36, oplyses tillige den forventede tidsmæssige horisont for disse.

D. Oplysninger om banens placering

11) Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000), som viser banens placering, og er forsynet med nordpil og indtegnet målestok.

12) Redegørelse for banens lokaliseringsovervejelser.

E. Tegninger over banens indretning

13) Den tekniske beskrivelse, jf. punkt 5 - 8, skal ledsages af tegninger, som i relevant omfang viser:

– Placering af alle baner og evt. bygninger på ejendommen.

– Placering af ryttergård eller tilsvarende samt områder, hvor der foregår vedligeholdelse, reparation eller påfyldning af olie eller brændstof. Befæstede arealer skal vises, og banens overflade (jord, grus eller asfalt) anføres.

– Placering af støjvolde og -skærme samt deres højder og udførelse (f.eks. beplantning, konstruktionsprincip).

– Placering af evt. skorstene og andre luftafkast.

– Banens afløbsforhold, herunder kloakker, eventuelle sandfang og olieudskillere, samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser samt tanke eller beholdere.

F. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Støj

14) Beregning af støjniveauet ved de nærmeste og mest belastede boliger, udført som »Miljømåling - ekstern støj«, jf. bekendtgørelse nr. 637 af 30. juni 1997 om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v. Hvis der er tale om flere typer af støj, f.eks. støj fra motorsport, støj fra udlejningskørsel, støj fra parkeringsarealer, skal hver type af støj beregnes for sig. Desuden skal støjberegningerne vise udstrækningen af støjkonsekvensområdet. Eventuelle støjdæmpende foranstaltninger skal anføres (ud over støjvolde og -skærme, som er nævnt i punkt 13).

15) Ansøger skal oplyse om mulighederne for at benytte de mest effektive lyddæmpere eller de mindst støjende typer af køretøjer.

Spildevand

30) Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde:

– Oplysning om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om vaskevand, overfladevand og/eller husspildevand.

– For hver spildevandstype oplysninger om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand, virksomheden ønsker at aflede, herunder oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer.

– Maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år.

– Oplysning om størrelse på sandfang og olieudskillere.

– Oplysning om, hvorvidt virksomheden anvender bedste tilgængelige teknologi med henblik på at begrænse eller undgå afledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer.

31) Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal afledes til kloak eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. Ansøgning om tilslutning til offentligt spildevandsanlæg indsendes særskilt til kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28.

G. Forslag til vilkår om egenkontrol

32) Ansøgers forslag til egenkontrolvilkår for så vidt angår støj, herunder til protokol over træningsaktiviteter. Forslag til kontrol af køretøjernes støjudsendelse.

4.4. Standardvilkår

Generelt.

1. I de tidsrum, hvor banen benyttes, skal der være en ansvarlig fra banen, der er bekendt med vilkårene for godkendelsen, og som kan sikre, at disse overholdes.

2. Et eksemplar af godkendelsen skal være tilgængeligt på banen.

3. Uden for banens åbningstid skal baneområdet være afspærret, så adgang effektivt forhindres.

4. Ved indgangen til baneområdet skal der findes et tydeligt opslag med åbningstider og løbsarrangementer.

5. Baneanlægget, herunder støjdæmpende foranstaltninger, skal indrettes, således som det er forudsat i de støjberegninger, der er lagt til grund for godkendelsen, jf. punkt 14 i afsnit 4.3. Tilsynsmyndigheden kan forlange landinspektørattest til dokumentation af, at forudsætningerne er opfyldt, dog højst hvert andet år.

6. Tilsynsmyndigheden skal straks orienteres, hvis driften af banen indstilles for en længere periode. Orienteringen skal være skriftlig og fremsendes, før ændringen indtræder.

Støv og lugt.

7. Driften må ikke give anledning til støvgener udenfor banen. Baner, der kan afgive støv, skal overvandes i tørre perioder umiddelbart før kørsel.

8. Driften må ikke give anledning til lugtgener uden for banen, som efter tilsynsmyndighedens opfattelse er væsentlige.

Olie, kemikalier og affald.

9. [Godkendelsesmyndigheden indsætter de relevante vilkår, jf. § 3 i bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.]

10. Brændstof, olie og kemikalier samt affaldsprodukter herfra skal opbevares på en plads, der er overdækket, sikret mod påkørsel og med en tæt belægning, der kan modstå de pågældende stoffer. Opbevaringspladsen skal sikres med opkanter eller alternativt en kumme, der kan rumme indholdet af den største beholder med flydende indhold. Alternativt en dobbeltbeholder, hvor stofferne opbevares i den inderste beholder, og evt. spild opsamles i den yderste beholder. Ovenstående gælder ikke for oplag i tanke omfattet af vilkår 9.

11. Håndtering af brændstof, olie og kemikalier samt affaldsprodukter herfra og påfyldning af brændstof og olie må kun ske i områder med en tæt belægning, der kan modstå de pågældende stoffer, og hvor der ikke kan ske spild til afløb og jord, f.eks. på en spildbakke, som er i stand til at rumme den mængde af olie, brændstof eller kemikalier, der håndteres.

12. Opbevaringspladsen skal være aflåst uden for åbningstiden.

13. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Alt opsamlet spild, incl. opsamlingsmaterialet, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale.

14. Reparation og vedligehold af køretøjer må kun foregå på arealer med en tæt belægning, der kan modstå brændstof, olie, kølervæske m.v., eller på en spildbakke, der kan rumme den mængde væske, der håndteres.

Vaskeplads

15. Vaskepladsen skal være udført med en tæt belægning, der kan modstå vaskevandet, og skal være udformet med fald mod afløb.


Afsnit 5

A 203:

Anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling, herunder slibning, sandblæsning og pulverlakering, af emner af jern, stål eller andre metaller, når den samlede udsugningskapacitet fra anlægget overstiger 10.000 normal m3 pr. time.

Anlæg, der foretager overfladebehandling af emner af jern, stål og andre metaller, herunder undervognsbehandling, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra anlæg der er omfattet af J 104.

5. 1. Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter følgende aktiviteter, uanset om aktiviteten er hovedaktiviteten eller en biaktivitet på en listevirksomhed omfattet af A 203:

1. Metalliseringsanlæg placeret indendørs i en kabine, hvor der anvendes zink, zink-aluminiumlegeringer og aluminium som belægningsmateriale og følgende termiske sprøjtemetoder (manuel eller automatisk):

– Flammesprøjtning (ilt-gas metoden),

– lysbuesprøjtning og

– plasmasprøjtning.

2. Pulvermaleanlæg, dvs. stationære pulversprøjtebokse (pulverkabiner) med tilhørende hærdeovn, hvor der påføres termohærdende pulvermalinger, især epoxypulver, polyesterpulver, blandinger af epoxy- og polyesterpulver samt polyurethanpulver - alle uden indhold af tungmetaller, opløsningsmidler og vand - på en overflade af emner af jern, stål eller andre metaller ved hjælp af følgende metoder: Elektrostatisk sprøjtning og triboelektrisk sprøjtning (friktionsopladning) med automatisk (robotstyret) sprøjtepistol og manuelt betjent sprøjtepistol.

3. Anlæg for tør fristråleblæsning placeret indendørs i hal og kabine og lukkede, stationære slyngrenseanlæg, hvor der anvendes

– metalliske blæsemidler som stålshot/-grit og spong-jet (jerngrit omgivet af støbt nylonskum),

– ikke-metalliske blæsemidler, så som de naturlige eller syntetiske mineraler kvartssand, olivinsand, garnet, korund, kulslagge (jernaluminiumsilikat) og kobberslagge m.m., eller

– blæsemidler, der anvendes i specielle sammenhænge som glaskugler, talkum, natriumbikarbonat (»bagepulver«) m.m.

4. Vådmaleanlæg, dvs. stationære maleanlæg, der anvendes i hal / kabine samt i våd- eller tør sprøjteboks med eventuel tilhørende flash-off zone og tørre-/hærdeovn, hvor der påføres organiske belægninger på en overflade af emner af jern, stål eller andre metaller, dog ikke anlæg for undervognsbehandling og autolakering, og hvor der anvendes følgende former for såvel manuel malingspåføring som automatiseret malingspåføring (malerobotter):

– Hydraulisk sprøjtning, også kaldet luftløs, højtryks og airless sprøjtning.

– Pneumatisk sprøjtning, også kaldet lavtrykssprøjtning og sprøjtning med luftforstøvning.

– Hybridsprøjtning, også kaldet air mix, air assist og luftunderstøttet airless sprøjtning.

– Elektrostatisk sprøjtning i kombination med førnævnte sprøjtemetoder.

– Rotationssprøjtning (skiveforstøvning, klokkeforstøvning).

– Dypning uden anvendelse af strøm.

– Katodisk elektrodyppemaling (KED).

– Anodisk elektrodyppemaling (AED).

Standardvilkårene i afsnit 5.4.4 omfatter alle former for vådmalinger og lak (uden indhold af pigmenter), dvs. malinger / lak indeholdende organiske opløsningsmidler og eventuelt vand, der er fysisk tørrende, oxidationshærdende eller reaktionshærdende, som f.eks.:

– Enkomponent, opløsningsholdige malinger som alkyder, akryler og epoxyester.

– Enkomponent, vandige malinger som alkyder, akryler og epoxyester. (Vandige malinger indeholder normalt 5 - 10 % organisk opløsningsmiddel).

– Tokomponent, opløsningsholdige malinger som epoxy og polyurethan.

– Tokomponent, vandige malinger som epoxy og polyurethan.

– Zinkholdige malinger i en- og tokomponent udgaver.

– Specialmalinger.

Bekendtgørelse nr. 350 af 29. maj 2002 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg fastsætter emissionsgrænseværdier m.m. for luftformige emissioner af flygtige organiske forbindelser fra vådmaleanlæg, hvor forbruget af organiske opløsningsmidler er større end 5 tons / år. Disse krav skal fastsættes i godkendelsen, jf. ovennævnte bekendtgørelses § 12, stk. 1, og gælder udover standardvilkårene i afsnit 5.4.4.

5. Affedtningsanlæg baseret på klorerede opløsningsmidler, hvor affedtningen sker ved nedsænkning af emner i et kar indeholdende tetrachlorethylen eller trichlorethylen.

Bekendtgørelse nr. 350 af 29. maj 2002 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg fastsætter krav om substitution og emissionsgrænseværdier for luftformige emissioner af tetrachlorethylen og trichlorethylen fra affedtningsanlæg, hvor forbruget af af disse stoffer er større end 1 tons / år. Disse krav skal fastsættes i godkendelsen, jf. ovennævnte bekendtgørelses § 12, stk. 1, og gælder udover standardvilkårene i afsnit 5.4.5.

5. 2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

5.2.1. Metalliseringsanlæg

Væsentligste miljøforhold

Kilder til forurening eller gene

Luftforurening

- Forbisprøjt af forstøvet belægningsmetal.

- Utæt filteranlæg, som f.eks. sprængte poser, med forøget emission af støv til følge.

- Diffus støv fra åbentstående porte og døre.

Erhvervsaffald

- Brugte filterposer.

Farligt affald

 

- Filterstøv.

- Grov spildfraktion, herunder gulvopfej.

- Slam o.lign. fra vådskrubber.

5.2.2. Pulvermaleanlæg

Væsentligste miljøforhold

Kilder til forurening eller gene

Luftforurening

- Uhærdet støv fra afkast fra pulverkabine.

- Triglycidylisocyanurat (TGIC) fra afkast fra pulverkabine ved anvendelse af TGIC-holdig pulvermaling.

Støj

- Trykluftskylning af udendørs placeret filter.

Erhvervsaffald

- Kasserede kroge m.v. belagt med udhærdet pulvermaling.

- Emballage med udhærdede rester af pulvermaling.

- Brugte filterposer.

Farligt affald

- Filterstøv.

- Rester af uhærdet pulvermaling.

5.2.3. Blæserensningsanlæg

Væsentligste miljøforhold

Kilder til forurening eller gene

Luftforurening

- Nedbrudt blæsemiddel med rester af afrenset materiale.

- Utæt filteranlæg, som f.eks. sprængte poser, med forøget emission af støv til følge.

- Diffus støv i form af:

Åbenstående porte og døre

Utætte porte og døre

Utæt blæsekabine

Utilstrækkeligt rengjorte emner.

- Belægninger på køretøjer, der transporterer emner ind og ud af sandblæsekabinen.

Støj

- Afkast, ventilatorer, kompressorer og mundingsstøj fra sandblæsepistol samt anslag af blæsemiddel mod overflade.

Erhvervsaffald

- Brugt blæsemiddel indeholdende rester af afrenset materiale.

- Brugte filterposer.

5.2.4. Vådmaleanlæg

Væsentligste miljøforhold

Kilder til forurening eller gene

Luftforurening

- Emission af opløsningsmidler og malingstøv fra afkast fra malerhal og – kabine (påføring og tørring) samt fra sprøjteboks, flash-off-zone og hærdeovn.

 

- Fordampning af opløsningsmidler i forbindelse med påføring, tørring og hærdning af malingsfilm.

 

- Malingstøv, som ikke opfanges i filtermåtte eller i »vandvæggen« m.m.

 

- NOX fra røggasser fra gas- eller oliebrændere.

 

- Diffus emission af opløsningsmidler og malingstøv fra åbentstående porte og døre, utætte porte og døre samt utæt malerkabine/malerhal.

Støj

 

- Afkast, ventilatorer, kompressorer, godshåndtering, truckkørsel, udendørs håndtering af gods samt transport af gods til og fra virksomheden.

Erhvervsaffald

- Emballage.

 

- Emballage, der indeholder en tynd hinde af udhærdet maling.

 

- Afdækningsmateriale.

 

- Forbrugsmaterialer: pensler, ruller mm.

 

- Personligt beskyttelsesudstyr.

 

- Indblæsningsfiltre.

 

- Udsugningsfiltre.

 

- Kasseret udstyr, slanger etc.

 

- Malingstøv fra gulve.

Farligt affald

- Malingsrester med opløsningsmidler fordelt på en- og to komponent malinger.

 

- Malingsrester vandige, fordelt på en- og to komponent malinger.

 

- Brugt opløsningsmiddelholdig pistolrensevæske o. lign.

 

- Brugt vandig pistolrensevæske o. lign.

 

- Vand og slam fra sprøjteboxe (som udgangspunkt farligt affald).

5.2.5. Affedtningsanlæg

Væsentligste miljøforhold

Kilder til forurening eller gene

Luftforurening

Procesafsugning fra affedtningsanlægget.

Forøget emission af kloreret opløsningsmiddel fra kulfilter med utilstrækkelig adsorptionskapacitet, herunder mættet kulfilter.

Diffus emission af kloreret opløsningsmiddel fra utilstrækkelig udsugning af dampe fra affedtningsanlægget.

Farligt affald

Farligt affald fra udskiftning af affedtningsbade.

Farligt affald fra udskiftning af kulfiltre indeholdende kloreret opløsningsmiddel.

5.3. Ansøgningskrav

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af bilag 5, afsnit 5, skal ansøgningen indeholde nedennævnte oplysninger, jf. dog § 6, stk. 5 og 6.

Ved udformningen af ansøgningen skal der tages udgangspunkt i de processser, der findes på virksomheden, jf. afsnit 5.4.1 – 5.4.5.

Litreringen nedenfor følger inddelingen i bilag 4.

A. Ansøger og ejerforhold

1) Ansøgerens navn, adresse, telefonnummer.

2) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer.

3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvor virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren.

4) Virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer.

B. Oplysninger om virksomhedens art

5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.

6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser/ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden incl. udvidelsen.

7) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses.

C. Oplysninger om etablering

8) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser/ændringer.

9) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens § 36, oplyses tillige den forventede tidsmæssige horisont for gennemførelse af disse.

D. Oplysninger om virksomhedens placering og drifttid

10) Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering. Planen forsynes med en nordpil.

11) Virksomhedens daglige driftstid. Der angives desuden driftstid og –tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, hvis de afviger fra den samlede virksomheds driftstid. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses.

12) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.

E. Tegninger over virksomhedens indretning

13) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende:

– Placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen.

– Placering af skorstene og andre luftafkast.

– Placering af produktionsanlæg og eventuelle udendørs aktiviteter.

– Placeringen af støj- og vibrationskilder.

– Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til offentlig kloak og befæstede arealer, samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser og tanke/beholdere.

– Interne transportveje.

– Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald.

Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

14) Oplysninger om art og forbrug af råvarer og væsentlige hjælpestoffer.

15) Hvis virksomheden anvender pulvermaleanlæg, jf. 4.4.2, skal det oplyses, om det ved automatisk påføring af pulvermaling dels er muligt at styre påføringen på grundlag af emnernes udformning, dels er muligt at genvinde forbisprøjt af pulvermaling med henblik på at opnå ca. 95% udnyttelse af pulver.

16) Hvis virksomheden anvender blæserensningsanlæg, jf. 4.4.3, skal det oplyses, om og i hvilket omfang det er muligt at genanvende kasseret blæsemiddel.

17) Hvis virksomheden anvender vådmaleanlæg, skal det oplyses, om og i hvilket omfang det er muligt at regenerere spildfortynder internt på virksomheden eller eksternt. Endvidere skal der oplyses om den maksimale timeemission af flygtige organiske stoffer.

18) Hvis virksomheden har et affedtningsanlæg baseret på klorerede opløsningsmidler, skal den maksimale timeemission til luft oplyses.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

19) Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast efter de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder, jf. vilkårene i afsnit 5.4.

Spildevand

20) Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde:

– Oplysning om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om processpildevand, overfladevand, husspildevand og kølevand.

– For hver spildevandstype oplysninger om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand virksomheden ønsker at aflede, herunder oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer.

– Maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år.

– Oplysning om størrelse på sandfang og olieudskillere.

– Oplysning om, hvorvidt virksomheden anvender bedste tilgængelige teknologi med henblik på at undgå eller begrænse afledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer.

21) Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal afledes til kloak eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. Ansøgning om tilslutning til offentligt spildevandsanlæg indsendes særskilt til kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28.

22) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, skal der indsendes oplysning om opblandingsforhold i det modtagende vandområde.

Støj

23) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder intern kørsel og transport, samt udendørs aktiviteter, og oplysning om planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger.

Affald

24) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. For farligt affald angives EAK-koderne.

25) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres på virksomheden (herunder affald der indgår i virksomhedens produktion) og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden.

Jord og grundvand

26) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand, jf. standardvilkårene.

I. Andet

27) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

28) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

29) Øvrige oplysninger af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

5.4. Standardvilkår.

5.4.1 Standardvilkår for metalliseringsanlæg.

Krav til indretning og drift

1. Ved metallisering skal døre, vinduer og porte til metalliseringskabinen være lukkede.

2. Døre og porte til det fri skal være tætsluttende. Forholdet mellem udsuget luft og indblæst erstatningsluft skal tilpasses således, at der i metalliseringskabinen kan opretholdes et konstant undertryk under drift.

3. Der skal være installeret on-line differenstrykmåler over ethvert filter. Differenstrykmåleren skal være tilsluttet alarmanordning, der reagerer med et lys- eller lydsignal ved tilstopning af eller brud på filteret. Samtidig skal overvågningssystemet afbryde metalliseringsanlægget, f.eks. ved at afbryde trykluft eller strøm til metalliseringspistol. Metalliseringsanlægget må først sættes i drift igen, når korrekt filterfunktion er retableret.

4. Der skal i procesafkast fra metalliseringsanlægget være indrettet målesteder med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.2 – 8.2.3.4 i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 2 / 2001 Luftvejledningen. Målestederne skal være placeret inden procesluften blandes med andre luftstrømme, f.eks. rumluft og afkastluft fra andre processer.

5. Metalliseringsstøv, der er aflejret på gulvet i metalliseringskabinen (grovfraktion af forbisprøjt m.m.), skal fjernes ved støvsugning mindst én gang dagligt. Alternativt, eller i kombination med daglig støvsugning, skal metalliseringskabinen indrettes således, at den grove spildfraktion opsamles i silo/rum under gulvrist.

Luftforurening

6. Virksomheden skal overholde en emissionsgrænseværdi for total støv på 5 mg/normal m3. Emissionsgrænseværdien gælder i hvert afkast fra metalliseringsanlægget.

7. Virksomhedens afkast skal være dimensioneret, så B-værdierne i tabel 1 er overholdt.

Tabel 1

Parameter

B-værdier

Zink

0,06 mg / m3

Aluminium

0,01 mg / m3

8. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjder skal der anvendes emissionsgrænseværdien for støv i vilkår 6 og den maximale luftmængde, der udsuges fra kabinen. Hvis der udsendes zink eller aluminium fra andre processer på virksomheden, skal B-værdierne for zink og aluminium være overholdt for hele virksomheden.]

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

9. [Godkendelsesmyndigheden indsætter de relevante vilkår, jf. § 3 i bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.]

10. Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere el. lign. Beholderne skal opbevares under tag og være beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal være forsynet med tæt belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område uden mulighed for afledning til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder el. lign., der opbevares.

Affald

11. Filterstøv og grov spildfraktion (gulvopfej, belægninger, trådrester) skal genanvendes internt på virksomheden eller eksternt.

Egenkonrol

12. Filtre og cykloner skal drives, serviceres og vedligeholdes efter filter-/cyklonleverandørens anvisninger, så normal renseeffektivitet er opretholdt løbende. Driftsinstruks for filtre og cykloner skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene/cyklonerne og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. Renluftsiden af posefilter o. lign. skal efterses visuelt mindst en gang om ugen for kontrol af utætheder.

13. Senest 6 måneder efter, at anlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol i hvert afkast i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdien i vilkår 6 er overholdt. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog højst én gang årligt. Desuden kan tilsynsmyndigheden kræve, at der udføres en OML-beregning til dokumentation af, at den/de i vilkår 7 fastsatte B-værdi(er) er overholdt, dog højst én gang årligt.

Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at målingerne er foretaget.

14. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af tidspunktet for og karakteren af vedligehold af filter, herunder udskiftning af filterposer og fejl i filtre, der har udløst alarmfunktion. Resultatet af den ugentlige kontrol af renluftsiden af posefilter o. lign. skal noteres i journalen.

Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

5.4.2. Standardvilkår for pulvermaleanlæg.

Krav til indretning og drift

1. Pulverkabinen skal holdes under konstant undertryk under påføring af pulvermaling.

2. Der skal være installeret on-line differenstrykmåler over ethvert filter. Differenstrykmåleren skal være tilsluttet alarmanordning, der reagerer med et lys- eller lydsignal ved tilstopning af filtre eller brud på filteret.

Ved filtersvigt skal påføring af pulvermaling straks indstilles og må først genoptages, når filteret fungerer korrekt.

3. [Hvis virksomheden har oplyst, at det er muligt ved automatisk påføring af maling dels at styre påføringen af pulver afhængig af emnernes udformning, dels at genvinde forbisprøjt af pulver, stiller godkendelsesmyndigheden vilkår herom.]

4. I procesafkast fra pulverkabine skal der indrettes målesteder med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.2 – 8.2.3.4 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 / 2001 Luftvejledningen. Målestederne skal være placeret, inden procesluften blandes med andre luftstrømme, f.eks. rumluft og afkastluft fra andre processer.

Luftforurening

5. Afkast fra hærdeovn skal være opadrettet og ført mindst 1 m over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

6. Virksomheden skal overholde emissionsgrænseværdierne i tabel 1:

Tabel 1

Parameter

Emissionsgrænseværdi

mg / normal m3

Total støv

5

Triglycidylisocyanurat (TGIC)

Forbrug < 1 ton / år

0,25

Triglycidylisocyanurat (TGIC)

Forbrug > 1 ton / år

Afkast fra pulverkabine skal forsynes med absolutfilter (HEPA-filter)

Emissionsgrænseværdierne gælder i hvert afkast fra pulverkabinen.

7. Virksomhedens afkast skal være dimensioneret, så B-værdierne i tabel 2 er overholdt.

Tabel 2

Parameter

B-værdier

mg/ normal m3

Epoxystøv, polyesterstøv m.v.

0,01

Triglycidylisocyanurat (TGIC)

0,0001

Hvis afkastet fra pulverkabinen er forsynet med absolutfilter, anses B-værdierne for overholdt, hvis afkastet er opadrettet og ført mindst 1 m over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

8. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjder skal der anvendes emissionsgrænseværdien for støv i vilkår 6, og for de pulverkabiner, hvor der anvendes TGIC-holdig pulvermaling, tillige emissionsgrænseværdien i vilkår 6 for TGIC, samt den maksimale luftmængde, der udsuges fra pulverkabinen. Hvis der udsendes pulverstøv eller TGIC fra andre processer på virksomheden, skal B-værdierne i vilkår 7 være overholdt for hele virksomheden.]

Beskyttelse af jord og grundvand

9. [Godkendelsesmyndigheden indsætter de relevante vilkår, jf. § 3 i bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.]

10. Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere el. lign. Beholderne skal opbevares under tag og være beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal være forsynet med tæt belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område uden mulighed for afledning til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder el. lign. der opbevares.

Egenkontrol

11. Filtre og cykloner skal drives, serviceres og vedligeholdes efter filter-/cykonleverandørens anvisninger, så normal renseeffektivitet er opretholdt løbende. Driftsinstruks for filtre og cykloner skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene/cyklonerne og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. Renluftsiden af posefilter o. lign. skal efterses visuelt mindst en gang om ugen for kontrol af utætheder.

12. Et absolutfilter (HEPA-filter) skal være typeafprøvet og individuelt afprøvet efter gældende danske standarder (f.eks. DS/EN 1822/1-3).

Absolutfilteret skal kontrolleres for lækage efter montering, og når filteret har været afmonteret eller på anden måde justeret eller repareret, dog mindst én gang om året.

Lækagetesten skal udføres med en aerosol svarende til beskrivelsen i afsnit 4.1 i DS/EN 1822-2, og acceptkriteriet er 0,05%. Filtre, som ikke overholder acceptkriteriet, skal udskiftes senest 2 uger efter, at lækagetesten er udført.

13. Dokumentation for kontrol af filtersystemet, herunder test af HEPA-filtre (typeafprøvning, individuel afprøvning og lækagetest), skal forevises eller fremsendes på tilsynsmyndighedens forlangende. Dokumentationen skal være tilgængelig i hele filterets levetid.

14. Senest 6 måneder efter, at anlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol i hvert afkast i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdien i vilkår 6 er overholdt. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog højst én gang årligt. Desuden kan tilsynsmyndigheden kræve, at der udføres en OML-beregning til dokumentation af, at den/de i vilkår 7 fastsatte B-værdi(er) er overholdt, dog højst én gang årligt.

Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget.

15. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af tidspunkt for og karakteren af vedligehold af filter, herunder udskiftning af filterposer og fejl i filtre, der har udløst alarmfunktion. Resultatet af den ugentlige kontrol af renluftsiden af posefilter o. lign. skal noteres i journalen.

Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

5.4.3. Standardvilkår for blæserensningsanlæg.

Vilkårene 1-7 omfatter ikke slyngrenseanlæg.

Krav til indretning og drift

1. Ved tør fristråleblæsning skal døre, vinduer og porte til blæserensningskabinen (-hallen) være lukkede.

2. Døre og porte fra blæserensningskabinen (-hallen) til det fri skal være tætsluttende. Forholdet mellem udsuget luft og indblæst erstatningsluft skal tilpasses således, at der kan opretholdes et konstant undertryk i kabinen (hallen) under drift.

3. Afrensede emner skal være rengjorte for brugt blæserensningsmateriale, før emnerne køres eller transporteres ud af blæserensningskabinen (-hallen).

4. Emnerne må ikke køres ud af blæserensningskabinen (-hallen), før støvet fra blæserensning og rengøring har lagt sig.

5. Brugt blæsemiddel, der er aflejret på gulvet i blæserensningskabinen (-hallen), skal fjernes mindst én gang dagligt. Alternativt skal blæserensningskabinen (-hallen) være indrettet således, at brugt blæsemiddel ikke aflejres på gulvet, men f.eks. opsamles i silo under gulvrist.

6. Rengøring af blæserensningskabine (-hallen) skal ske for lukkede porte, døre og vinduer.

7. Arealer foran blæserensningskabinen (-hallen) skal regelmæssigt rengøres. [Tilsynsmyndigheden kan fastsætte hyppigheden heraf.]

8. Der skal være installeret on-line differenstrykmåler over ethvert filter. Differenstrykmåleren skal være tilsluttet alarmanordning, der reagerer med et lys- eller lydsignal ved tilstopning af eller brud på filteret. Samtidig skal overvågningssystemet afbryde blæserensningsanlægget, f.eks. ved at afbryde trykluft til blæsepistoler. Blæserensningsanlægget må først sættes i drift igen, når korrekt filterfunktion er reetableret.

9. I procesafkast skal der være indrettet målesteder med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.2 – 8.2.3.4 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 / 2001 Luftvejledningen. Målestederne skal være placeret, inden procesluften blandes med andre luftstrømme, f.eks. rumluft og afkastluft fra andre processer.

Luftforurening

10. Virksomheden skal overholde en emissionsgrænseværdi for total støv på 5 mg / normal m3.

Emissionsgrænseværdien gælder i hvert afkast fra blæserensningsanlægget.

11. Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdierne i tabel 1 er overholdt:

Tabel 1

Blæsemiddeltype

B-værdi

mg / m 3

Kvartssand

0,005

Korund

0,03

Stålgrit, stålshot o. lign.

0,08

Kulslagge (aluminiumsilikat)

0,06

Kobberslagge

0,02

Glaskugler

0,08

[Godkendelsesmyndigheden kan hæve B-værdien for kvartssand ved intermitterende drift, jf. kapitel 3.1.8 i Luftvejledningen. I så fald skal godkendelsesmyndigheden fastsætte en maximal driftstid for sandblæsningsanlægget.]

12. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjder skal der anvendes emissionsgrænseværdien for støv i vilkår 10 og den maksimale luftmængde, der udsuges fra blæserensningskabinen (-hallen). Hvis der udsendes stoffer nævnt i vilkår 11 fra andre processer på virksomheden, skal B-værdierne i vilkår 11 være overholdt for hele virksomheden.]

Affald

13. Kasseret blæsemiddel skal opsamles og opbevares i tætte, lukkede eller overdækkede containere eller i lukkede bigbags el. lign.

14. [Hvis virksomheden har oplyst, at det er muligt at genanvende kasseret blæsemiddel, fastsætter godkendelsesmyndigheden vilkår herom.]

Egenkontrol

15. Filtre og cykloner skal drives, serviceres og vedligeholdes efter filter-/cyklonleverandørens anvisninger, så normal renseeffektivitet er opretholdt løbende. Driftsinstruks for filtre og cykloner skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene/cyklonerne og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. Renluftsiden af posefilter o. lign. skal efterses visuelt mindst en gang om ugen for kontrol af utætheder.

16. Senest 6 måneder efter, at anlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol i hvert afkast i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdien i vilkår 10 er overholdt. For anlæg, hvor der anvendes andre blæsemidler end kvartssand, skal der dog kun foretages præstationskontrol, hvis den samlede udsugede luftmængde fra anlægget overstiger 10.000 normal m3 /time. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, dog højst én gang årligt, at der foretages yderligere præstationskontrol. Dette gælder også for anlæg, hvor den udsugede luftmængde er mindre end eller lig med 10.000 normal m3 /time.

17. Tilsynsmyndigheden kan kræve, dog højst én gang årligt, at der foretages en OML-beregning til dokumentation af, at den/de i vilkår 11 fastsatte B-værdi(er) er overholdt.

18. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget.

19. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af:

– Daglig registrering af driftstiden af blæserensningsanlægget ved intermitterende drift, hvis der anvendes kvartssand som blæsemiddel, og B-værdien er fastsat for intermitterende drift, jf. vilkår 11.

– Tidspunktet for og karakteren af vedligehold af filter, herunder udskiftning af filterposer og fejl i filtre, der har udløst alarmfunktion. Resultatet af den ugentlige kontrol af renluftsiden af posefilter o. lign. skal noteres i journalen.

Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

5.4.4. Standardvilkår for vådmaleanlæg.

Krav til indretning og drift

1. Ved malingspåføring skal døre, vinduer og porte til produktionslokalet være lukkede.

2. Døre og porte til det fri skal være tætsluttende. Forholdet mellem udsuget luft og indblæst erstatningsluft skal tilpasses således, at der ved maling i haller er undertryk under drift.

Der skal være installeret overvågning af udsugningskapaciteten ved hjælp af udsugningsalarmer, der automatisk går i gang med et lys- eller lydsignal, når udsugningskapaciteten falder.

Ved ventilationssvigt skal malingspåføring straks indstilles og må først genoptages, når ventilationsanlægget fungerer korrekt.

3. [Hvis virksomheden har oplyst, at spildfortynder vil blive regenereret internt på virksomheden eller eksternt, fastsætter godkendelsesmyndigheden vilkår herom].

4. I procesafkast skal der være indrettet målesteder med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.2 – 8.2.3.4 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 / 2001 Luftvejledningen. Målestederne skal være placeret, inden procesluften blandes med andre luftstrømme, f.eks. rumluft og afkastluft fra andre processer.

Luftforurening

5. Virksomheden skal overholde emissionsgrænseværdierne i tabel 1:

Tabel 1

Parameter

Emissionsgrænseværdi

mg/normal m3

Total støv fra malingspåføring

10

Zinkstøv

5

Epoxystøv

5

Emissionsgrænseværdien for total støv anses for overholdt, hvis der er installeret et filter i udsugningen fra malerhallen, - kabinen eller sprøjteboksen, der kan tilbageholde mindst 90% af malingstøvet.

6. Virksomheden må maksimalt udlede [ ] kg flygtige organiske stoffer pr. time. Dette vilkår gælder kun, hvis forbruget af organiske opløsningsmidler er mindre end eller lig med 5 t/år.

7. Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdierne i tabel 2 er overholdt:

Tabel 2

Parameter

B-værdi

mg/m3

Malingstøv generelt

0,08

Epoxystøv

0,01

Polyurethanstøv

0,04

Zinkstøv

0,06

Blandingsfortyndere

0,15*

* dog 0,3 mg/m3 for bestående maleanlæg, hvor afkast er dimensioneret på grundlag af en B-værdi på 0,3 mg/m3.

Ved et bestående maleanlæg forstås i dette afsnit et anlæg, der er etableret før 1. oktober 2001. Et maleanlæg omfatter alle processer på en virksomhed, hvor der udføres vådmaling.

8. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjde skal anvendes henholdsvis a) den maksimale timeemission af flygtige organiske stoffer på gasform og b) emissionsgrænseværdierne for støv i vilkår 5 kombineret med den maksimale luftmængde, der udsendes fra sprøjteboksen. Hvis der udsendes stoffer nævnt i vilkår 7 fra andre processer på virksomheden, skal B-værdierne i vilkår 7 være overholdt for hele virksomheden.

Hvis et bestående maleanlæg udvides, og afkastet fra det bestående anlæg er dimensioneret på grundlag af en B-værdi for blandingsfortyndere på 0,3 mg/m3, skal en B-værdi på 0,15 mg/m3 overholdes, hvis udvidelsen er større end eller lig med 50% bestemt på grundlag af den maksimale timeemission. Ved flere udvidelser efter hinanden, der hver især er mindre end 50% bestemt på grundlag af den maksimale timeemission, skal en B-værdi på 0,15 mg/m3 overholdes ved den udvidelse af maleanlægget, hvor den samlede maksimale timeemission fra alle udvidelserne udgør mere end eller lig med 50% af den oprindelige maksimale timeemission fra maleanlægget.]

Beskyttelse af jord og grundvand

9. [Godkendelsesmyndigheden indsætter de relevante vilkår, jf. § 3 i bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.]

10. Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere el. lign. Beholderne skal opbevares under tag og være beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal være forsynet med tæt belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område uden mulighed for afledning til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder el. lign., der opbevares.

11. Opfejet malingstøv, der ikke er klassificeret som farligt affald, skal opbevares i lukket container el.lign.

12. Fortynder og opløsningsmiddelholdig maling, der ved spild o. lign. kan medføre risiko for forurening af jord og grundvand, skal opbevares på samme måde som farligt affald, jf. vilkår 10.

Egenkontrol:

13. Filtre og cykloner skal drives, serviceres og vedligeholdes efter filter-/cyklonleverandørens anvisninger, så normal renseeffektivitet er opretholdt løbende. Driftsinstruks for filtre og cykloner skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene/cyklonerne og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. Renluftsiden af posefilter o. lign. skal efterses visuelt mindst en gang om ugen for kontrol af utætheder.

14. Senest 6 måneder efter, at anlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol i hvert afkast i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdien i vilkår 5 er overholdt. For anlæg, hvor der ikke anvendes vådmalinger indeholdende zink eller epoxyforbindelser, dog kun hvis den samlede udsugede luftmængde fra vådmaleanlægget overstiger 25.000 normal m3 /time. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, dog højst én gang årligt, at der foretages yderligere præstationskontrol. Dette gælder også for anlæg, hvor den udsugede luftmængde er mindre end eller lig med 25.000 normal m3 /time.

15. Senest 6 måneder efter, at vådmaleanlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol for flygtige organiske forbindelser på gasform i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time i afkast fra sprøjtekabine, flash-off zone og tørre-/hærdeovn. Tilsynsmyndigheden kan herefter kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog højst én gang årligt.

16. Tilsynsmyndigheden kan kræve, dog højst én gang årligt, at der foretages en OML-beregning til dokumentation af, at den/de i vilkår 7 fastsatte B-værdi(er) er overholdt.

17. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget.

18. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af:

– Tidspunkt for og karakter af vedligehold af filter, herunder udskiftning af filterposer, samt resultatet af den ugentlige kontrol af renluftsiden af posefilter o. lign.

– Årlig opgørelse af forbruget af maling og opløsningsmidler (herunder fortynder).

Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

5.4.5. Standardvilkår for affedtningsanlæg baseret på klorerede opløsningsmidler.

Krav til indretning og drift

1. Affedtningsanlægget skal være indkapslet og udformet med afsugning, således at diffus emission af kloreret opløsningsmiddel ikke kan forekomme.

2. På afkast, hvorfra der udsendes kloreret opløsningsmiddel, skal der være indrettet målesteder med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.2 – 8.2.3.4 Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 / 2001 Luftvejledningen. Målestederne skal være placeret, inden procesluften blandes med andre luftstrømme, f.eks. rumluft og afkastluft fra andre processer.

Luftforurening

3. Virksomheden må maximalt udlede [ ] kg kloreret opløsningsmiddel pr. time. Dette vilkår gælder kun, hvis forbruget af kloreret opløsningsmiddel er mindre end eller lig med 1 t/år.

4. Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdierne i tabel 1 er overholdt:

Tabel 1

Kloreret opløsningsmiddel

B-værdi

mg /m 3

Tetrachlorethylen

0,01

Trichlorethylen

0,04

[Godkendelsesmyndigheden kan hæve B-værdien for trichlorethylen ved intermitterende drift, jf. kapitel 3.1.8 i Luftvejledningen. I så fald fastsætter godkendelsesmyndigheden en maximal driftstid for affedtningsanlægget.]

5. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjder skal der anvendes den maksimale timeemission. Hvis der udsendes tetrachlorethylen eller trichlorethylen fra andre processer på virksomheden, skal B-værdierne i vilkår 4 overholdes for hele virksomheden.]

6. Et eventuelt kulfilter til rensning af procesudsugningsluften skal være dimensioneret, så filteret har tilstrækkelig kapacitet til adsorption af kloreret opløsningsmiddel mellem hver regenerering eller udskiftning af de aktive kul.

Beskyttelse af jord og grundvand

7. [Godkendelsesmyndigheden indsætter de relevante vilkår, jf. § 3 i bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.]

8. Farligt affald i form af kasserede affedterbade og brugte kul indeholdende kloreret opløsningsmiddel skal opbevares i tætte, lukkede beholdere el. lign. Beholderne skal opbevares under tag og være beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal være forsynet med tæt belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område uden mulighed for afledning til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder el. lign. der opbevares.

9. Råvarer i form af klorerede opløsningsmidler skal opbevares på samme måde som farligt affald.

Egenkontrol

10. Eventuelle filtre skal udskiftes eller regenereres, inden de er mættet med kloreret opløsningsmiddel.

11. Senest 6 måneder efter, at affedtningsanlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol for tetrachlorethylen/trichlorethylen i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time i afkast fra affedtningsanlægget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog højst én gang årligt.

Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget.

12. Tilsynsmyndigheden kan kræve, dog højst én gang årligt, at der foretages en OML-beregning til dokumentation af, at den i vilkår 4 fastsatte B-værdi er overholdt.

13. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af:

– Daglig registrering af driftstiden af affedtningsanlægget, hvis der anvendes trichlorethylen som affedtningsmiddel, og hvis B-værdien er fastsat for intermitterende drift, jf. vilkår 4.

– Tidspunktet for udskiftning eller regenerering af eventuelt kulfilter.

– Årlig opgørelse af forbruget af affedtningsmiddel.

Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.


Afsnit 6

K 203: Anlæg for oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald, jf. punkterne R12 og R13 i Bilag 6B, og D14 og D15 i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen, forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse, bortset fra de under punkterne K 209, K 210 og K 211 nævnte anlæg.

6.1. Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter anlæg, der modtager farligt affald fra virksomheder, offentlige eller private institutioner og fra private husstande, og som oplagrer dette affald midlertidigt før forsendelse til et behandlingsanlæg. Affaldet modtages enten direkte fra affaldsproducenten eller fra en indsamlingsordning. Det farlige affald bliver omlastet, omemballeret og eventuelt opdelt i yderligere og renere fraktioner forinden videresendelse til godkendte modtagevirksomheder.

Følgende former for sortering af farligt affald er omfattet af dette afsnit:

– Sortering af blandet farligt affald, herunder frasortering af ikke-farligt affald.

– Sortering af batterier og kviksølvholdige lyskilder.

– Gravimetrisk separation af vand fra olieaffald.

– Simpel filtrering af olieaffald og evt. andre flydende fraktioner af farligt affald for større urenheder.

Standardvilkårene omfatter ikke:

– Håndtering af røggasaffald (filterstøv, flyveaske og røggasrensningsprodukter) fra affaldsforbrænding.

– Håndtering af forurenet jord og shredderaffald.

– Oplag af farligt affald i overjordiske stationære tanke på over 50 m3 pr. stk.

De krav, der fremgår af bekendtgørelse nr. 664 af 27. juni 2005 om håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr ( herefter kaldet elskrotbekendtgørelsen), gælder foruden de vilkår, der fastsættes i medfør af dette afsnit.

6.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

Væsentligste
miljøforhold

Kilder til forurening eller gene

Luftforurening

Afkast/diffuse udslip af dampe af organiske opløsningsmidler m.v. ved håndtering af farligt affald.

Diffuse udslip af organiske opløsningsmidler m.v. fra åbne emballager, sumpe eller lign. samt ånding fra tankoplag.

Diffuse udslip af farlige stoffer fra spild og lækager.

Aerosoler indeholdende olie og kemikalier fra rengøring/vask af emballager, tanke, køretøjer udendørsarealer m.v.

Håndtering af støvende farligt affald og spild heraf.

Spredning med vinden fra oplag af støvende farligt affald samt fra udendørs arealer, der ikke er rengjort.

Spildevand

Overfladevand forurenet med farligt affald, herunder vand fra rengøring af emballager, køretøjer m.m.

Farligt affald, som ikke tilbageholdes i sump eller lign. af afspærringsventil.

Spildevand frasepareret olieaffald.

Overfyldte olieudskillere.

Støj

Omlastning og omemballering af affald.

Håndtering af emballager med og uden farligt affald.

Kørsel til og fra samt internt på virksomheden.

Spuling af emballager, køretøjer m.v.

Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand

Udsivning fra lækager i emballager, rør, mobile og stationære tanke samt fra håndterings- og opbevaringsarealer, sumpe, brønde, tankgrave eller lignende opsamlingsbassiner.

Spild i forbindelse med omlastning eller omemballagering af flydende farligt affald.

Overløb fra befæstede arealer af flydende farligt affald fra spild eller lækager eller af forurenet overfladevand eller slukningsvand.

Utætte olieudskillere.

Vand fra rengøring af emballager, køretøjer m.m.

6.3. Oplysningskrav ved ansøgning

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af bilag 5, afsnit 6, skal ansøgningen indeholde nedennævnte oplysninger, jf. dog § 6, stk. 5 og 6.

Litreringen nedenfor følger inddelingen i bilag 4.

A. Ansøger og ejerforhold

1) Ansøgerens navn, adresse, telefonnummer.

2) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer.

3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvor virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren.

4) Virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer.

B. Oplysninger om virksomhedens og projektets art

5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.

6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser eller ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden inkl. udvidelsen.

7) Vurdering af, om virksomheden er omfattet af bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.

8) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses.

C. Oplysninger om etablering

9) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser/ændringer.

10) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens § 36, oplyses tillige om den forventede tidsmæssige horisont for gennemførelse af disse.

D. Oplysninger om virksomhedens placering og drifttid

11) Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering. Planen forsynes med en nordpil.

12) Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser.

13) Virksomhedens daglige driftstid. Der angives desuden driftstid og -tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, hvis de afviger fra den samlede virksomheds driftstid. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses.

14) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.

E. Tegninger over virksomhedens indretning

15) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende:

– Placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen.

– Lagerlokalers placering og indretning.

– Placering og afgrænsning af områder for modtagelse af farligt affald, af områder for omlastning, omemballering eller sortering af affaldet, herunder af arealer for påfyldning eller aftapning til og fra tanke, tankbiler, slamsugere og/eller jernbanetankvogne og af eventuel vaskeplads m.v.

– Placering og afgrænsning af oplagsområder for forskellige farlig affaldsarter og -fraktioner, jf. punkt 16, herunder af tanke og tankgårde, samt eventuelle særskilte oplagsområder til ikke identificeret eller ikke tilladt affald, jf. vilkår 6 og 7.

– Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og øvrigt affald.

– Placeringen af skorstene og andre luftafkast samt af diffuse lugtkilder.

– Placeringen af støj- og vibrationskilder.

– Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, afspærringsventiler, tilslutningssteder til offentlig kloak og befæstede arealer, samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser og tanke eller beholdere.

– Interne transportveje.

Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.

F. Beskrivelse af virksomhedens aktiviteter

16) Oplysninger om (eventuelt opstillet i nedenstående skema):

– Hvilke farlige affaldsarter og/eller affaldsfraktioner (angivet med tilhørende EAK-koder og evt. anden identifikation) virksomheden ønsker at modtage, grupperet efter håndtering.

– Hvor store mængder af væsentlige (eksempelvis med hensyn til mængder eller farlighed) affaldsarter og -fraktioner virksomheden forventer at modtage årligt.

– Det forventede maksimale oplag af væsentlige modtagne farlige affaldsarter og -fraktioner på virksomheden. Hvis der ønskes opbevaret klinisk risikoaffald med ikke konserveret vævsaffald, skal den maksimale opbevaringstid oplyses.

– Hvilken form for opbevaring i emballage, containere (stationære og transportcontainere), gruber, stationære tanke mv., der anvendes for alle farlige affaldsarter og -fraktioner, herunder volumen, oplagshøjde/antal lag. For konkrete affaldsarter og -fraktioner, der ønskes opbevaret i det fri, oplyses, hvilken særlig emballering eller andre tiltag, der anvendes for at hindre udslip eller uønsket påvirkning af affaldet, f.eks. ved kontakt med nedbør eller på grund af blæst, varme eller kulde, jf. vilkår 9 og 10. Hvis virksomheden ønsker tilladelse til at opbevare bestemte affaldsarter og -fraktioner på befæstet areal, jf. vilkår 38, skal dette oplyses.

– Skematisk angivelse af, i hvilke(t) oplagsområde(r) eller hvilke(n) tank(e) farlige affaldsarter og -fraktioner placeres, se nedenstående skema. Oplysningerne skal omfatte referencer til tegning(er), jf. punkt 15.

 

Farlig affaldsart(er) eller -fraktion(er).

EAK-kode(r)

/anden identifikation

Forventet årlig mængde

Forventet maksimalt oplag af væsentlige affaldsarter eller

-fraktioner

Opbevaringsform, herunder om affaldet ønskes opbevaret i det fri eller på befæstet areal.

Oplagsområde(r) eller tank(e), jf. tegning i punkt 15.

 

 

 

 

 

 

Etc.

 

 

 

 

 

Ved affaldsarter forstås de opdelinger af affald, som fremgår af Det Europæiske Affaldskatalog (EAK). Ved affaldsfraktioner forstås som udgangspunkt de opdelinger af affaldet, som virksomheden modtager. Affaldsfraktion kan endvidere benyttes til at betegne den opdeling, virksomheden opererer med af hensyn til håndteringen af affaldet.

17) Oplysning om:

– Hvorvidt virksomheden hælder bestemte farlige affaldsarter og -fraktioner sammen med tilsvarende affaldsarter og -fraktioner samt i hvilke årlige mængder.

– Hvorvidt virksomheden ønsker tilladelse til at blande forskellige farlige affaldsarter og -fraktioner i forbindelse med omlastning og omemballering, jf. vilkår 33. For hver enkelt affaldsart og -fraktion virksomheden ønsker tilladelse til at blande, oplyses om relevante fysisk kemiske egenskaber, der kan belyse risikoen ved blanding (eksempelvis surhedsgrad, reaktivitet, indhold af halogen, indhold af reaktive metaller som zink og aluminium) samt EAK-koder og evt. anden yderligere identifikation. For den resulterende blanding oplyses den maksimale mængde, samt hvilken form for behandling affaldet sendes videre til.

– Hvilke former for sortering af det farlige affald virksomheden ønsker at foretage.

– I hvilket omfang der vaskes emballager, containere og/eller køretøjer på virksomheden.

Det skal endvidere oplyses, i hvilke områder de forskellige aktiviteter foregår med reference(r) til tegning(er), jf. punkt 15.

18) Oplysning om energianlæg (brændselstyper og indfyret effekt).

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

19) Oplysninger om, hvilke farlige affaldsarter eller -fraktioner, der kan give anledning til luftforurening samt lugt- eller støvgener uden for virksomhedens område, hvilke operationer, jf. punkt 17, der afstedkommer forureningen/generne, og hvilke foranstaltninger, der vil blive gennemført for at reducere forureningen/generne.

Spildevand

20) Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde:

– Oplysning om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om overfladevand, vaskevand, husspildevand eller renset spildevand frasepareret fra farligt affald.

– For hver spildevandstype oplysning om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand, virksomheden ønsker at aflede, herunder oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer.

– Maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år.

– Oplysning om størrelse på sandfang og olieudskillere.

– Oplysning om, hvorvidt virksomheden anvender bedste tilgængelige teknologi med henblik på at undgå eller begrænse afledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer.

21) Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal afledes til kloak eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. Ansøgning om tilslutning til offentligt spildevandsanlæg indsendes særskilt til kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28.

22) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, skal der indsendes oplysning om opblandingsforhold i det modtagende vandområde.

Støj

23) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder støj fra intern kørsel og transport samt udendørs arbejde og materialehåndtering, jf. punkt 15, og af planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger.

Jord og grundvand

24) Oplysning om arten af belægning (materialer og udførelse) samt eventuel indretning med sumpe, brønde og lignende opsamlingsbassiner for

– kørearealer,

– arealer herunder gulve for omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald, herunder arealer for påfyldning eller aftapning til/fra tanke, tankbiler, slamsugere og/eller jernbanetankvogne,

– de enkelte oplagsområder til farligt affald,

– gruber og lignende særlige oplagsområder til oplag af bestemte fraktioner uemballeret farligt affald,

– tankgårde,

– stationære containere og transportcontainere,

– områder med oplag af brændstof, olie og kemikalier samt

– evt. vaskeplads.

Oplysningerne skal omfatte referencer til tegning(er), jf. punkt 15.

25) For hvert stationært tankanlæg til farligt affald, jf. punkt 16, skal det oplyses, om tankene er forsynede med enkeltvæg eller med dobbeltvæg. Desuden skal det oplyses, hvilke materialer tankanlæggene består af, og hvori en eventuel indvendig og udvendig korrosionsbeskyttelse består. For enkeltvæggede tanke vedlægges dokumentation for tankens bestandighed over for de affaldsarter og -fraktioner, der ønskes opbevaret i de enkelte tanke.

26) Beskrivelse af de anvendte materialer til øvrige faste rørsystemer og slanger til transport af farligt affald, der ikke indgår i tankanlæg. Eventuel indvendig og udvendig korrosionsbeskyttelse beskrives.

27) Oplysning om størrelsen af overjordiske tanke til oplag af fyringsolie og motorbrændstoffer.

I. Andet

28) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

29) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

30) Øvrige oplysninger af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

6.4. Standardvilkår

Generelt

1. En kopi af denne godkendelse skal til enhver tid være tilgængelig på virksomheden for de personer, der har ansvaret for virksomhedens indretning og drift.

Indretning og drift

2. Virksomheden skal altid være bemandet, når den er åben for aflevering af farligt affald.

3. Uden for arbejdstid skal alle oplag af farligt affald være utilgængelige for uvedkommende ved indhegning af aktiviteterne med et minimum 1,8 meter højt hegn med aflåste porte eller ved aflåsning af relevante bygninger og containere.

4. Virksomheden skal have nedskrevne driftsinstrukser og -procedurer vedrørende:

– Modtagelse, oplagring, omlastning, omemballering og/eller sortering af farligt affald, herunder sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse hermed.

– Betjening af de enkelte anlæg, pumper mv.

– Procedurer for rengøring af emballage, køretøjer, tanke, andet udstyr, befæstede arealer samt tankgårde, sumpe, brønde og evt. andre opsamlingssteder.

– Virksomhedens egenkontrol.

– Procedurer i forbindelse med driftsforstyrrelser og uheld.

Instrukser og procedurer skal fremsendes til tilsynsmyndighedens orientering senest 1 måned efter modtagelsen af godkendelsen eller idriftsættelsen af virksomheden.

Instrukser og procedurer skal være tilgængelige for personalet.

Modtagelse og oplagring af farligt affald

5. Ved modtagelsen af farligt affald skal virksomheden straks kontrollere og vurdere emballeringen, oplysninger om affaldets klassificering og art samt eventuel deklarering og mærkning af affaldet. Hvis virksomheden vurderer, at oplysningerne er utilstrækkelige, skal den umiddelbart, så vidt det er muligt, indhente de nødvendige oplysninger.

Hvis der konstateres eller er mistanke om risiko for lækage fra emballagen, skal emballagen eller emballagens indhold straks fyldes over i en ny emballage, der er egnet til den pågældende affaldsfraktion.

6. Hvis virksomheden modtager farligt affald, der ikke er omfattet af virksomhedens miljøgodkendelse, jf. vilkår 10, og som det ikke umiddelbart er muligt at henvise til en anden modtagevirksomhed, skal affaldet placeres i et særskilt oplagsområde, der er adskilt fra de øvrige oplag. Virksomheden skal herefter hurtigst muligt kontakte tilsynsmyndigheden om affaldet. [Godkendelsesmyndigheden skal referere til tegning udfærdiget i tilknytning til vilkår 10, hvoraf det fremgår hvor oplagsområdet er placeret.]

7. Hvis virksomheden modtager farligt affald, der ikke kan identificeres, jf. vilkår 5, skal affaldet placeres i et særskilt oplagsområde adskilt fra de øvrige oplag, mens der pågår nærmere undersøgelser eller eventuelle analyser heraf, eller mens virksomheden indhenter tilsynsmyndighedens stillingtagen til sagen. [Godkendelsesmyndigheden skal referere til tegning udfærdiget i tilknytning til vilkår 10, hvoraf det fremgår hvor oplagsområdet er placeret.]

8. Farligt affald skal opbevares under tag og beskyttet mod vejrlig. Dog kan opbevaring af farligt affald i transportcontainere, der bliver afhentet med indhold og tømt hos modtagevirksomheden, ske under tæt presenning.

9. [Godkendelsesmyndigheden kan, uanset vilkår 8, hvis særlige hensyn taler herfor, tillade, at farligt affald opbevares

– i det fri,

– i det fri under presenning eller

– med periodevis eller fleksibel overdækning.

Dette gælder dog ikke affald omfattet af vilkår 17 og 18 samt affald af elektrisk og elektronisk udstyr, i det omfang elskrotbekendtgørelsen fastsætter, at sådant udstyr skal opbevares under tag. Det er en forudsætning, at der ikke sker udslip eller uønsket påvirkning af affaldet ved kontakt med nedbør eller på grund af blæst, varme, kulde eller lignende, f.eks. ved særlig emballering eller andre nødvendige tiltag. De nødvendige vilkår herom indsættes i tabellen i vilkår 10, kolonne 4.]

10. Virksomheden må kun modtage og opbevare nedenstående arter og fraktioner af farligt affald i de i tabel 1 angivne mængder. Opbevaringen skal ske i henhold til de eventuelle særlige krav til opbevaring, der fremgår af tabel 1, kolonne 4, og i de oplagsområder eller tanke, der er angivet i tabel 1, kolonne 5.

Tabel 1

Kolonne 1

Kolonne 2

Kolonne 3

Kolonne 4

Kolonne 5

Farlig affaldsart(er) eller -fraktion(er)

[Fastsættes af godkendelsesmyndigheden]

EAK-kode(r)

/anden identifikation

Maksimalt oplag for væsentlige affaldsarter eller -fraktioner

[Fastsættes af godkendelsesmyndigheden]

Eventuelle særlige krav til opbevaring, jf. vilkår 9:

Oplagshøjde/antal lag.

Krav i forbindelse med opbevaring i det fri, jf. vilkår 9.

Maksimal opbevaringstid for vævsaffald.

[Fastsættes af godkendelsesmyndigheden]

Oplagsområde(r) eller tank(e). Reference til tegning.

[Fastsættes af godkendelsesmyndigheden, der vedlægger tegning udfærdiget på baggrund af oplysningskravene under afsnit 6.3, punkt E 15.]

 

 

 

 

 

Etc.

 

 

 

 

11. Oplagsområder til farligt affald skal være indrettet og afmærket, således at det enkelte område er tydeligt afgrænset, og så det klart fremgår, hvor de forskellige affaldsarter og -fraktioner skal opbevares.

12. Afstanden mellem oplag af farlige affaldsarter eller -fraktioner, der ved sammenblanding kan medføre en fysisk/kemisk reaktion, som kan udgøre en miljø- eller sundhedsmæssig risiko, skal være mindst 10 meter. Tilsvarende må der ikke kunne ske blanding af spild fra disse affaldsarter eller -fraktioner. Hvis spild fra forskellige affaldsarter og/eller -fraktioner ledes til den samme sump eller lignende opsamlingsområde, skal spildet opsamles hurtigst muligt.

Emballeret farligt affald skal placeres, således at den enkelte emballage kan inspiceres, og således at der ikke er risiko for, at emballagerne vælter. Ved stabling af emballager må der ikke være risiko for, at de nederste emballager lider overlast.

13. Udendørs oplag og tanke skal være sikret mod påkørsel.

14. Stationære containere og transportcontainere til opbevaring eller transport af farligt affald skal være forsynet med tæt bund, som er bestandig for de affaldsfraktioner, der oplagres i dem. Containerne skal stå på befæstet areal, hvor overfladevand ledes til afløb med afspærringsventil.

Hvis containerne ikke er placeret på impermeabelt areal, jf. vilkår 38, skal de være indrettet med opsamlingskapacitet svarende til volumenet af den største beholder til flydende affald, der oplagres i containeren.

Ved »impermeabelt« areal forstås et befæstet areal, der er uigennemtrængeligt for de forurenende stoffer, som findes i det farlige affald, der håndteres på arealet. Med »tæt« forstås tilsvarende uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, som oplagres.

15. Alle emballager til farligt affald skal være egnede til opbevaring af den pågældende affaldsart eller -fraktion og forsynede med tydelig mærkning.

16. Flydende og støvende farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede emballager, der er modstandsdygtige over for det affald, der opbevares i emballagen.

Oplag af specifikke affaldsarter eller -fraktioner

17. Giftigt og meget giftigt affald samt medicinrester skal opbevares forsvarligt i særskilt og aflåst skab eller rum forsynet med advarselsskilt.

18. Klinisk risikoaffald skal opbevares særskilt under lås.

Vævsaffald, der ikke er konserveret, skal opbevares nedkølet.

19. Akkumulatorer og batterier skal opbevares i tætte syrefaste beholdere.

20. Helt eller delvist knuste kviksølvholdige lyskilder samt kviksølvholdigt glas eller pulver skal opbevares i tætte lukkede emballager.

21. Asbeststøv, støvende asbestholdigt affald, filtre og lignende samt asbestholdigt affald, der kan støve, som f.eks. bløde lofts- og vægplader og itugåede plader med cementbundne asbestfibre, skal i befugtet tilstand opbevares i egnet, lukket, tæt emballage, der er mærket med oplysning om, at den indeholder asbest.

Stationære tankanlæg samt øvrige faste rør og slanger

22. Stationære tankanlæg til opbevaring af farligt affald skal

– være tætte og i god vedligeholdelsesstand,

– være forsynet med overfyldningsalarm, der markerer, når tanken er 90 % fuld (alarmen og eventuelt overvågnings- og styringspanel skal kunne registreres fra påfyldningsstedet) samt

– være korrosionsbeskyttede indvendigt eller opbygget af materialer, der er resistente over for den type affald, de anvendes til, og over for eventuelt kondensvand, hvis dette udskilles.

Eventuelle utætheder skal udbedres straks efter, at de er konstateret.

Ved tankanlæg forstås tanke med tilhørende rørsystemer og slanger.

Tankene skal være udformet som lukkede beholdere med fast tag, og de skal være hævet over underlaget, så inspektion af bunden er muligt.

Dobbeltvæggede tanke skal være tilsluttet et trykovervågningssystem for lækager.

Påfyldningsrør på tankene skal være afsluttet med hætte eller dæksel. Rør og slanger til påfyldning og aftapning skal være placeret og udformet således, at de er tomme, når der ikke transporteres farligt affald i dem.

Tanke, der anvendes til farligt affald, skal være udstyret med tryk/vacuum ventil. Hvis tankanlægget er placeret i en bygning, skal åndingsluft fra tanken føres via et udluftningsrør til det fri og mindst 1 meter over tagryg.

Udendørs tanke skal

– enten males, således at tankoverfladen har en samlet strålevarmerefleksionskoefficient på mindst 70 %, eller

– isoleres, således at samme effekt opnås med hensyn til reduktion af temperaturafhængige emissioner fra tanken.

Tankanlæg skal være placeret i tætte tankgårde uden afløb eller med afspærringsventil, hvor volumenet af den største tank maksimalt udgør 90 % af tankgårdens opsamlingskapacitet.

23. [Godkendelsesmyndigheden kan på baggrund af en konkret vurdering af det farlige affalds egenskaber (eksempelvis sammensætning, damptryk og lugt) kræve, at der etableres kulfilter på bestemte tanke.]

24. Øvrige faste rørsystemer og slanger, som anvendes til farligt affald, skal være tætte, i god vedligeholdelsestilstand og korrosionsbeskyttede indvendigt eller opbygget af materialer, der er resistente over for den type affald, de anvendes til, og over for eventuelt kondensvand, hvis dette udskilles.

25. Inden ibrugtagning af stationære tankanlæg og øvrige faste rørsystemer og slanger til farligt affald skal dokumentation for anlæggenes, rørenes og slangernes tæthed fremsendes til tilsynsmyndigheden.

26. [Godkendelsesmyndigheden kan på baggrund af en vurdering af det enkelte stationære tankanlægs tilstand fastsætte individuelle sløjfningsterminer for specifikke tankanlæg eller dele heraf].

27. Alle rør til farligt affald, som er under plads- eller gulvniveau, skal være ført i en rørgrav, der giver mulighed for inspektion af rørene.

28. [Godkendelsesmyndigheden indsætter de relevante vilkår, jf. § 3 i bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.]

Omlastning, omemballering og sortering af farligt affald

29. Omlastning, omemballering og sortering af farligt affald må kun foregå på de angivne og dertil indrettede arealer, jf. vedlagt tegning(er). [Godkendelsesmyndigheden udfærdiger tegning(er) på baggrund af afsnit 6.2, punkt E 15.]

30. Påfyldning af og aftapning fra tankanlæg med farligt affald skal foregå under overvågning.

31. Relevante afspærringsventiler i sumpe, brønde og lignende opsamlingsbassiner beliggende i ikke-overdækkede arealer skal være lukkede, når der håndteres farligt affald, fyringsolie eller motorbrændstof i det tilhørende område, og indtil eventuelt spild er fjernet.

32. PCB-holdig olie må ikke blandes med andet affald.

33. Virksomheden må ikke sammenblande farligt affald, jf. § 59, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald (Affaldsbekendtgørelsen). [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at nærmere bestemte farlig affaldsarter og -fraktioner må blandes, jf. § 59, stk. 2 i affaldsbekendtgørelsen. Dette gælder ikke for affald, der er omfattet af vilkår 32.]

34. Emballager med farligt affald samt kasserede produkter, der er kategoriseret som farligt affald, skal håndteres, så risikoen for, at der sker udslip og spredning af farlige stoffer, er reduceret mest muligt.

Jord, grundvand og overfladevand

35. Råvarer i form af kemikalier skal opbevares i egnede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med impermeabel belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området.

36. Tanke til fyringsolie og motorbrændstoffer skal være sikret mod påkørsel. Oplags- og påfyldningspladser for fyringsolie og motorbrændstof skal være impermeable og indrettet med fald mod sump eller afløb.

37. Transport af farligt affald skal ske på arealer, der er befæstede. Overfladevand skal ledes til afløb med afspærringsventil.

Ved »befæstet areal« forstås et område med fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør.

38. Oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald skal ske på impermeable arealer og gulve. Arealer og gulve skal være indrettet som afgrænsede områder med opkant og/eller hældning mod sump, brønd eller lignende tæt(te) opsamlingsbassin(er) uden afløb eller med afspærringsventil(er).

Arealer og gulve skal endvidere indrettes således,

– at spild af flydende farligt affald kan holdes inden for et afgrænset område, der skal kunne rumme indeholdet af den største opbevaringsenhed til flydende affald i området, og således

– at overfladevand fra de ikke-overdækkede arealer kan opsamles forinden udledning.

[Godkendelsesmyndigheden kan dog tillade, at bestemte farlig affaldsarter eller -fraktioner

1) opbevares på befæstet areal eller

2) opbevares uden særskilt opsamling af overfladevand fra ikke-overdækkede arealer,

hvis der ikke er risiko for afgivelse af forurenende stoffer fra det farlige affald til omgivelserne.

Dette gælder dog ikke affald omfattet af vilkår 17 og 18, eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr, hvis dette ikke er tilladt efter elskrotbekendtgørelsen.]

39. Gruber og lignende særlige oplagsområder til bestemte fraktioner af uemballeret farligt affald skal være tætte. Gruber til affald, der indeholder vand eller andre væsker, skal have opsamling af spild.

40. Arealer, hvor der sker omlastning til og fra tankbiler, slamsugere og/eller jernbanetankvogne, skal, uanset vilkår 38, være indrettet som et afgrænset tæt opsamlingsområde med hældning mod sump, brønd eller lignende opsamlingsbassin uden afløb eller med afspærringsventil og med en samlet opsamlingskapacitet på minimum 5 m3.

41. Alle impermeable og befæstede arealer, sumpe, brønde og lignende opsamlingsbassiner, gruber og lignende særlige oplagsområder samt tankgårde skal være i god vedligeholdelsesstand. Eventuelle utætheder skal udbedres straks efter, at de er konstateret.

42. Udendørs tankgårde skal tømmes så tit, at der maksimalt henstår 5 cm regnvand i bunden.

Når tankgårde tømmes for regnvand, må der ikke samtidig pumpes affald, fyringsolie eller motorbrændstof til og fra tanken(ene).

43. Rengøringspladser for emballager, køretøjer m.v., der har indeholdt farligt affald, skal være indrettet på et impermeabelt areal med opkant og anden nødvendig afskærmning, således at farligt affald, vaskevand, eventuelle rengøringsvæsker samt aerosoler m.v. ikke spredes uden for rengøringspladsen. Rengøringspladsen skal være indrettet med hældning mod sump eller lignende tæt opsamlingsbassin.

44. I tilfælde af brand skal relevante afløbsventiler lukkes med henblik på opsamling af slukningsvand på virksomheden.

Slukningsvand skal bortskaffes efter kommunens anvisninger.

Luftforurening

45. Virksomheden må ikke give anledning til lugtgener uden for virksomhedens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering.

46. Virksomheden må ikke give anledning til støvgener uden for virksomhedens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering.

47. Afkast fra rumudsug skal føres mindst 1 meter over tagryg og være opadrettede. Ved tag forstås det aktuelle tag, hvor afkastet er placeret.

[Godkendelsesmyndigheden kan på baggrund af en konkret vurdering af omhældte mængder og det farlige affalds egenskaber, såsom sammensætning, damptryk og lugt, kræve, at der etableres et egnet filter, som f.eks. kulfilter, på specifikke afkast fra udsug fra arbejdspladser, hvor der sker sammenhældning eller blanding af farligt affald, jf. afsnit 6.2, punkt F 17.]

Affald

48. Spild af farligt affald på befæstede, impermeable og ubefæstede arealer skal opsamles straks.

Hvis der opstår risiko for, at spild af farligt affald kan nå et afløb, skal de(n) relevante afspærringsventil(er) straks lukkes.

49. Spild af farligt affald i sumpe, brønde og lignende opsamlingsbassiner samt i tankgårde opsamles dagligt ved arbejdstids ophør. Ved uheld, hvor der f.eks. er gået hul på en emballage med flydende farligt affald, opsamles spildet hurtigst muligt.

50. Opsamlet spild af farligt affald inkl. eventuelt opsugningsmateriale, rester fra filtrering af farligt affald samt affald fra rengøring af emballager, containere, køretøjer, tanke eller andet udstyr til farligt affald skal håndteres som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden.

Egenkontrol

51. Virksomheden skal mindst en gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af automatiske kontrol-, alarm- og sikringssystemer.

52. Virksomheden skal løbende og mindst en gang i kvartalet, jf. vilkår 14 og 41, foretage visuel kontrol for utætheder og revnedannelser af

– belægninger og fuger på alle impermeable og befæstede arealer og gulve,

– sumpe, brønde og lignende opsamlingsbassiner,

– stationære containere og egne transportcontainere,

– gruber og lignende særlige oplagsområder og

– tankgårde.

53. Virksomheden skal mindst en gang i kvartalet foretage visuel kontrol af tankanlæg til farligt affald for lækager og vedligeholdelsestilstand, jf. vilkår 22.

Øvrige faste rørsystemer og slanger til farligt affald skal kontrolleres visuelt for lækager og vedligeholdelsestilstand en gang om måneden, jf. vilkår 24.

54. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage eftersyn af

– impermeable og befæstede arealer,

– sumpe, brønde og lignende opsamlingsbassiner,

– stationære containere og egne transportcontainere,

– gruber og lignende særlige oplagsområder samt

– tankgårde,

dog højst en gang årligt.

55. Virksomheden skal mindst hvert 5. år og første gang den [ ] lade foretage tæthedsprøvning af enkeltvæggede tanke med tilhørende rørsystemer med henblik på at dokumentere, at vilkår 22 er overholdt. Tæthedsprøvningen skal foretages af et uvildigt, sagkyndigt firma, og rapport over resultatet skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter prøvningen. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter tidspunktet for den førstkommende tæthedsprøvning af de enkeltvæggede tanke i forbindelse med godkendelsen].

56. Der skal føres driftsjournal med angivelse af:

– Løbende registrering af art, fraktion og mængde af modtaget farligt affald med angivelse af navn og adresse samt CVR- og P-nummer på de virksomheder, hvorfra affaldet er leveret.

– Løbende registrering af art, fraktion og mængder af fraført affald med angivelse af navn og adresse samt CVR- og P-nummer på de virksomheder, hvortil affaldet er leveret.

– Navn, adresse og så vidt muligt CVR- og P-nummer på affaldsproducenter, der afvises.

– Dato for og resultatet af kontrol af automatiske kontrol-, alarm- og sikringssystemer, jf. vilkår 51.

– Dato for og resultatet af den visuelle kontrol af impermeable og befæstede arealer og gulve, opsamlingsbassiner, containere, tankgårde og særlige oplagsområder samt eventuelle foretagne forbedringer, jf. vilkår 52.

– Dato for og resultatet af den visuelle kontrol af tankanlæg og øvrige faste rørsystemer samt eventuelle foretagne forbedringer, jf. vilkår 53.

– Dato for og resultat af det uvildige eftersyn af impermeable og befæstede arealer og gulve, opsamlingsbassiner, containere, tankgårde og særlige oplagsområder samt eventuelle foretagne forbedringer, jf. vilkår 54.

Ved udgangen af hvert kvartal registreres endvidere mængden af hver af de oplagrede affaldsarter eller -fraktioner, for hvilke der er fastsat vilkår om maksimalt oplag, jf. vilkår 10.

Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.


Afsnit 7

K 211: Genbrugspladser, der modtager affald fra private og lignende affald fra erhvervsvirksomheder, jf. punkterne R 12 og R 13 i bilag 6B, og D 14 og D 15 i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons pr. dag eller derover eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3.

7.1 Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter genbrugspladser, der modtager affald fra private og lignende affald fra erhvervsvirksomheder og som midlertidigt opbevarer det.

Følgende aktiviteter er omfattet af dette afsnit:

– Modtagelse, sortering, omlastning, omemballering og midlertidig oplagring af ikke-farligt affald som f.eks. papir, aviser og ugeblade, pap, flasker og glasemballage, plan- og vinduesglas, plast (herunder PVC), jern og metal, autogummi og dæk, beton, tegl og mursten, asfalt, ren jord, træstød, haveaffald, tøj og sko samt stort affald som f.eks. madrasser, gulvtæpper og møbler.

– Knusning af plan- og vinduesglas.

– Komprimering af haveaffald, pap og forbrændingsegnet affald.

– Adskillelse ved hjælp af håndværktøj med henblik på en bedre sortering.

– Modtagelse, sortering, omlastning, omemballering og midlertidig opbevaring af følgende affaldsarter, der som udgangspunkt er farligt affald: Akkumulatorer, imprægneret træ, batterier, lysstofrør og sparepærer, elektronikaffald, kølemøbler og byggematerialer, der indeholder ikke- eller letstøvende cementbundne asbestfibre.

– Modtagelse, sortering og midlertidig opbevaring af følgende kategorier af farligt affald: Uorganiske eller organiske kemikalier, herunder opløsningsmidler, fotokemikalier, pesticider, maling og trykfarver og lægemidler.

– Modtagelse, sammenblanding og midlertidig opbevaring af farligt affald i form af olieaffald.

– Modtagelse og midlertidig opbevaring af oliefiltre.

De krav, der fremgår af bekendtgørelse nr. 664 af 27. juni 2005 om håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (i det følgende kaldet elskrotbekendtgørelsen), gælder foruden de vilkår, der fastsættes i medfør af dette afsnit.

7.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

Væsentligste miljøforhold

Kilder til forurening eller gene

Støj

- Kørsel til og fra virksomheden samt intern transport.

 

- Ophaling, afhentning, tømning og afsætning af containere.

 

- Komprimering, grabning, tømning og lastning af affald.

 

- Aflæsning af affald, særligt murbrokker, beton, sten, jern og metal.

 

- Aflevering af flasker.

 

- Knusning af plan- og vinduesglas.

 

- Renholdelse af plads, som fejning, støvsugning og snerydning.

Luftforurening

 

- Støv fra aflevering, oplag og afhentning af jord, murbrokker og andet støvende affald.

- Støv fra læsning af haveaffald.

- Lugt fra opbevaring af haveaffald.

Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand

- Udslip af olie og kemikalier i forbindelse med oplag og håndtering af affald, herunder utætte tromler eller tanke til olieaffald.

 

- Overfladevand fra befæstede arealer, hvor der sker spild af olie og kemikalier.

 

- Utætte befæstede arealer.

 

- Utætte oplag af brændstof til pladsens maskiner og spild i forbindelse med tankning.

 

- Uheld med udslip af olie fra transportmateriel og komprimatorer.

 

- Utætte olieudskillere eller afløbssystemer knyttet hertil.

 

- Ensilagesaftlignende vand fra oplag af haveaffald.

7.3. Oplysningskrav ved ansøgning

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af bilag 5, afsnit 7, skal ansøgningen indeholde nedennævnte oplysninger, jf. dog § 6, stk. 5 og 6.

Litreringen nedenfor følger inddelingen i bilag 4.

A. Ansøger og ejerforhold

1) Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer.

2) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer.

3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvorpå virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren.

4) Virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer.

B. Oplysninger om virksomhedens art

5) Virksomhedens listebetegnelser, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.

6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt.

Angivelse af om der er tale om nyanlæg eller om udvidelser/ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden incl. udvidelsen.

7) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses.

C. Oplysninger om etablering

8) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige etableringer, udvidelser eller ændringer.

9) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 36, oplyses tillige den forventede tidshorisont for gennemførelse af disse.

D. Oplysninger om virksomhedens placering og driftstid

10) Oversigtsplan over lokalområdet i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering. Planen forsynes med en nordpil.

11) Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser.

12) Oplysning om pladsens daglige driftstid. Der angives desuden driftstid og -tidspunkter for de enkelte forurenende aktiviteter, herunder støjkilder, hvis de afviger fra den samlede virksomheds driftstid. Åbningstiden oplyses.

13) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.

E. Tegninger over virksomhedens indretning

14) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende:

– Placering af alle bygninger, overdækkede arealer og særligt indrettede, permanente områder til de forskellige affaldsarter.

– Placering af overjordiske tanke og beholdere.

– Placering af nedgravede rør, tanke og beholdere.

– Befæstede og impermeable arealer skraveres. Der skal skelnes mellem forskellige belægningstyper.

– Placering af støjkilder.

– Placering af eventuelle luftafkast.

– Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, afspærringsventiler og tilslutningssteder til offentlig kloak.

Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.

F. Beskrivelse af virksomheden

15) Beskrivelse af pladsens indretning som forklaring til tegningen, jf. punkt 14.

16) Oplysning om arten af belægning (materialer og udførelse) for de befæstede eller impermeable arealer til

– opbevaring af jern- og metalaffald,

– håndtering og opbevaring af de forskellige arter af farligt affald, der modtages,

– opbevaring af haveaffald og andre arter af ikke-farligt affald,

– kørearealer og

– opstilling af tanke til fyringsolie og brændstof.

17) Oplysning om anvendt materiale til belægning af gulvet og opkanten i bygningen / specialcontaineren til farligt affald og af andre opsamlingstanke eller -sumpe.

18) Oplysning om

– hvilke affaldsarter, virksomheden ønsker at kunne modtage,

– den forventede årlige mængde fordelt på de enkelte arter,

– det maksimale oplag af de forskellige affaldsarter, samt

– hvordan de forskellige affaldsarter vil blive oplagret i containere, båse, beholdere, tanke mv.

Affaldsart(er) eller -fraktion(er)

EAK-kode(r) / anden identifikation

Forventet årlig mængde

Forventet maksimalt oplag

Oplagringsmåde og -sted, jf. pkt. 14.

-

 

 

 

 

-

 

 

 

 

-etc.

 

 

 

 

Ved affaldsarter forstås de opdelinger af affald, som fremgår af Det Europæiske Affaldskatalog (EAK). Ved affaldsfraktioner forstås som udgangspunkt de opdelinger af affaldet, som virksomheden modtager. Affaldsfraktion kan endvidere benyttes til at betegne den opdeling, virksomheden opererer med af hensyn til håndteringen af affaldet.

19) Oplysninger om, hvordan de enkelte affaldsarter håndteres, herunder om dette foregår i bygning eller container, under tag beskyttet mod vejrlig eller i det fri.

Der skal endvidere være oplysning om, i hvilket omfang der vaskes affaldsspande, containere, beholdere eller køretøjer på virksomheden.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

20) Oplysning om støvfrembringende aktiviteter og om planlagte støvbegrænsende foranstaltninger.

21) Oplysning om lugtfrembringende aktiviteter og om planlagte lugtbegrænsende foranstaltninger.

Spildevand

22) Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde:

– Oplysning om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om

– husspildevand (fra mandskabslokaler, toiletter, rengøring),

– spildevand fra evt. vask af affaldsspande eller vask og rengøring af materiel,

– overfladevand fra særlige arealer (jern og metal, farligt affald, haveaffald mv.) og

– overfladevand fra øvrige befæstede arealer.

– For hver spildevandstype oplysninger om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder.

– For befæstede arealer oplyses, hvordan overfladen tænkes indrettet med afstrømning og afløb, samt hvad der løber til hvilke olieudskillere.

– Maksimal spildevandsmængde afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen.

– Oplysning om størrelse på sandfang og olieudskillere, herunder kapacitet i l/sek og opsamlingskapacitet.

– Oplysning om, hvorvidt virksomheden anvender den bedste tilgængelige teknik med henblik på at undgå eller begrænse afledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer.

23) Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal afledes til kloak eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. Ansøgning om tilslutning til offentligt spildevandsanlæg indsendes særskilt til kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28.

24) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, skal der indsendes oplysning om opblandingsforhold i det modtagende vandområde.

Støj

25) Oplysning om støjfrembringende aktiviteter, herunder intern kørsel, udendørs arbejde og modtagelse og afhentning af affald. Oplysning om planlagte støjbegrænsende foranstaltninger.

I. Andet

26) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

27) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

28) Øvrige oplysninger af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

7.4. Standardvilkår

Generelt

1. En kopi af denne godkendelse skal til enhver tid være tilgængelig for driftspersonalet på genbrugspladsen, som således er orienteret om godkendelsens indhold.

2. Der skal på pladsen foreligge en driftsinstruktion, der beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og sortering af affaldet og i tilfælde af uheld.

Indretning og drift

3. Genbrugspladsen skal være indhegnet med et trådhegn eller lignende i en højde af mindst 1,8 meter. Hegnet skal holdes fri for evt. papir, plastfolie mv.

4. Der skal i pladsens åbningstid altid være mindst en person til stede til at foretage modtagekontrol og vejlede borgerne til korrekt aflevering.

5. Pladsen skal være aflåst uden for driftstiden.

6. Døre og porte til bygning eller specialcontainer, hvor der opbevares farligt affald, skal holdes forsvarligt aflåst, når der ikke er personale til stede på pladsen.

7. Alle affaldsområder, containere, båse og opsamlingsbeholdere, der er i brug, skal være tydeligt mærkede, således at det klart fremgår, hvor de forskellige affaldsarter opbevares.

8. Der må være aktiviteter på genbrugspladsen mandage - fredage i tidsrummet [ ], lørdage i tidsrummet [ ] og søn- og helligdage i tidsrummet [ ]. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter tidspunkterne, således at virksomhedens støjvilkår kan overholdes. For særligt støjende aktiviteter kan tidsrummene indsnævres i forhold til almindelig driftstid.]

9. Virksomheden må kun modtage og opbevare de i tabel 1nævnte affaldsarter i de angivne mængder:

Tabel 1

Affaldsart [Fastsættes af godkendelsesmyndigheden]

Maksimalt oplag for væsentlige affaldsarter [Fastsættes af godkendelsesmyndigheden]

EAK-kode / anden identifikation

-

 

 

-

 

 

Etc.

 

 

10. Affaldet skal sorteres straks ved afleveringen og må kun opbevares i de dertil beregnede affaldsområder, containere, båse eller beholdere samt for farligt affald i de dertil indrettede faciliteter.

11. Hvis virksomheden modtager affald, der ikke er omfattet af virksomhedens miljøgodkendelse, og som det ikke umiddelbart er muligt at henvise til en anden affaldsmodtager, skal affaldet placeres i et særskilt oplagsområde. Virksomheden skal herefter hurtigst muligt kontakte tilsynsmyndigheden og orientere om affaldet.

Farligt affald

Ved farligt affald i vilkår 12, 13, 19 og 21 medregnes ikke akkumulatorer, imprægneret træ, batterier, lysstofrør og sparepærer, elektronikaffald, kølemøbler og asbestholdige materialer.

12. Virksomheden må højst modtage 300 t farligt affald /år.

13. Det farlige affald skal opbevares uden for publikums direkte adgangsmulighed.

14. Virksomheden må ikke sammenblande farligt affald, jf. § 59, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald (affaldsbekendtgørelsen). Olieaffald, der ikke indeholder PCB, må dog sammenblandes.

15. Hvis der konstateres eller er mistanke om risiko for lækager fra emballager, skal emballagen eller emballagens indhold straks fyldes over i en ny emballage, der er egnet til den pågældende affaldsart.

16. Olieaffald skal opbevares i egnede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med impermeabel belægning uden afløb eller med afspærringsventil og sikret mod påkørsel. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området. Omhældning af olieaffaldet må kun finde sted på denne oplagsplads.

Fyringsolie og motorbrændstof skal opbevares på en oplagsplads med impermeabel belægning og sikret mod påkørsel. Oplagspladsen skal være indrettet med fald mod sump eller afløb.

Ved impermeabel forstås uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, som findes i det affald eller de stoffer, der håndteres på arealet.

17. Kviksølvholdige lyskilder skal håndteres forsigtigt og opbevares i materiel, der beskytter mod beskadigelse. Andet kviksølvholdigt affald skal opbevares i lukkede emballager.

18. Akkumulatorer og batterier skal opbevares i tætte, syrefaste beholdere med låg eller i bygningen/specialcontaineren til farligt affald.

19. Farligt affald skal opbevares i en bygning eller en specialcontainer uden afløb til kloak, jf. dog vilkår 16 for så vidt angår olieaffald.

I bygningen skal gulvet afgrænses med opkanter, være med impermeabel belægning og udføres med et fald på mindst 2 %, så eventuelt spild ledes til en impermeabel opsamlingssump eller -tank.

Specialcontaineren skal være forsynet med tæt bund, som er bestandig for de affaldsarter, der opbevares i den. Containeren skal stå på et befæstet areal, hvor overfladevand ledes til afløb med spærringsventil. Containeren skal forsynes med render og en sump eller tank til opsamling af eventuelt spild. Såfremt specialcontaineren ikke er forsynet med en tæt bund, skal den placeres på en impermeabel belægning og forsynes med opkant og hældning mod opsamlingssump.

Opsamlingssump eller -tank skal som minimum kunne rumme indholdet af den største beholder af flydende affald, der opbevares i bygningen/specialcontaineren.

Ved et befæstet areal forstås et område med fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør.

Andet affald

20. Haveaffald og kompost skal opbevares på befæstet areal med fald mod afløb eller sump.

21. I de faciliteter, hvor der placeres effekter til direkte genbrug, må der ikke stilles eller byttes farligt affald, herunder maling.

22. Såfremt der i særlige tilfælde er behov for modtagelse af letfordærveligt affald, må dette højst opbevares 1 uge i lukket container eller 1 døgn i sække. Hvis det er særligt lugtende affald, skal det snarest muligt videretransporteres.

23. Containere med lette materialer skal være lukkede eller overdækkede for at hindre, at papir, plastfolie og andre lette materialer kan blæse ud.

Luftforurening

24. Driften af pladsen må ikke give anledning til lugt- eller støvgener i omgivelserne, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering .

25. Asbestholdigt affald, der kan støve, skal befugtes og opbevares i lukket eller overdækket container, så afgivelse af støv til omgivelserne hindres. Byggematerialer med cementbundne asbestfibre skal håndteres, så de ikke beskadiges. Såfremt der alligevel under håndteringen sker beskadigelse, skal de straks placeres i en lukket eller overdækket container og befugtes.

26. Eventuelt afkast fra mekanisk ventilation fra bygning eller specialcontainer, hvor der opbevares farligt affald, skal være opadrettet og føres mindst 1 m over tagryg. Ved tag forstås det aktuelle tag, hvor afkastet er placeret.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

27. [Godkendelsesmyndigheden indsætter de relevante vilkår, jf. § 3 i bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.]

28. Genbrugspladsens kørearealer skal være befæstede med fald mod afløb.

29. Containere og båse med jern- og metalaffald skal placeres på et område med impermeabel belægning med fald mod sump eller afløb.

30. Øvrige arealer for opstilling af containere og opbevaring af ikke-farligt affald skal befæstes med fald mod afløb.

31. Befæstede og impermeable arealer skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.

32. Sump, tank eller render til opsamling af spild af farligt affald i bygningen eller specialcontaineren til farligt affald skal tømmes straks efter uheld og i øvrigt holdes tom. Indholdet skal håndteres og bortskaffes som farligt affald.

33. Læsning af farligt affald til borttransport skal ske på et impermeabelt areal med fald mod sump eller afløb. På afløbsrøret skal der etableres en ventil, som holdes lukket, medens læsning foregår.

Affald

34. Affald, der spildes, skal opsamles og anbringes i de dertil indrettede containere og affaldsområder.

35. Alt opsamlet spild indeholdende olie eller kemikalier (herunder grus, savsmuld eller lignende anvendt til opsugning) skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden.

36. Haveaffald skal bortskaffes og arealet ryddes for haveaffald og saft fra haveaffald mindst 1 gang pr. uge i sommerhalvåret.

Egenkontrol

37. Virksomheden skal mindst 1 gang i kvartalet foretage en visuel kontrol af de befæstede og impermeable arealer samt gulvet i bygningen/specialcontaineren og udbedre evt. skader. Resultatet af besigtigelse og udbedringer skal noteres i journal. Tilsynsmyndigheden kan højst 1 gang årligt kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage dette eftersyn.

38. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af:

– Løbende registrering af mængden af bortkørt farligt affald, jf. vilkår 12.

– Dato og resultat for inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af befæstede arealer og gulve i bygning/specialcontainer til farligt affald m.m.

Ved udgangen af hvert kvartal registreres endvidere mængden af hver af de oplagrede affaldsarter, for hvilke der er fastsat vilkår om maksimalt oplag, jf. vilkår 9.

Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.


Afsnit 8.

B 202: Cementstøberier, betonstøberier og betonblanderier med en produktion på mere end eller lig med 20.000 tons pr. år.

8.1 Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter virksomheder, der fremstiller fabriksbeton, betonelementer og betonvarer.

Følgende aktiviteter, der indgår ved eller ofte er knyttet til produktion af beton, betonelementer og betonvarer, er omfattet:

Svejsning af armeringsnet mv. med metoderne MMA, MIG/MAG, FCA, TIG og plasma.

Efterbehandling af betonvarer og betonelementer.

Indsmøring af betonkanon med slipmidler på en indsmøringsplads.

Vask af forme og andet procesudstyr samt af betonkanoner.

Intern genanvendelse af procesvand, uhærdnet beton og filterstøv.

Nedknusning af hærdnet betonaffald.

Fremstilling af våd- eller tørmørtler.

Tilvirkning af forme, beslag mv. i metal.

Fremstilling og lakering af støbeforme på snedkerværksted.

Standardvilkårene omfatter ikke støbning af formdele i hærdeplast.

8.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

Væsentligste miljøforhold

Kilder til forurening eller gene

Luftforurening

– Udslip af støv ved indblæsning af pulvermaterialer til silo i tilfælde af brud på filtre, slanger, rør eller koblinger eller overfyldning af silo.

 

– Diffuse udslip af støv fra håndtering af tilslagsmaterialer og andre løsvarer.

 

– Diffuse udslip af støv ved intern transport.

 

– Støv fra produktion af beton, betonelementer og betonvarer.

 

– Diffuse udslip af støv fra nedknusning af hærdnet beton.

 

– Støv fra forarbejdning af træ.

 

– Svejserøg.

 

– Støv fra tørreanlæg og sold til sand til produktion af tørmørtel.

 

– Røggas fra energianlæg.

Spildevand

Basisk spildevand fra efterbehandling af produkter samt rengøring af betonblander, støbeforme og andet procesudstyr indeholdende suspenderet stof, additiver, mineralske slipmidler og vandopløselige chromater fra cement.

 

Spildevand fra rengøring af betonkanoner og andet rullende materiel.

 

Overfladevand indeholdende rester af olie eller kemikalier.

Støj

Indblæsning af pulvermaterialer i silo.

 

Læsning og losning af råvarer og færdigprodukter.

 

Øvrig håndtering og intern transport af råvarer, hjælpestoffer og færdigprodukter.

 

Blander, vibrationsanlæg, efterbehandling af produkter og automatiske transportsystemer til råvarer, hjælpestoffer og betonvarer.

 

Ventilatorer, automatisk rensning af filtre og luftafkast.

 

Vask af køretøjer.

 

Knusning af hærdnet beton.

Forurening af jord, grundvand eller overfladevand

Spild ved indsmøring af forme og/eller betonkanoner med slipmidler.

 

Spild ved rengøring af betonblander, støbeforme og andet produktionsudstyr samt af betonkanoner og andet rullende materiel.

 

Spild eller lækage ved opbevaring af tilsætnings- og hjælpestoffer såsom slipmidler, smøreolier, hydraulikolier, syre mv.

 

Spild eller lækage fra oplag af fyringsolie og motorbrændstof.

 

Udsivning af forurenende stoffer fra lækager i emballager eller tanke samt fra håndterings- og opbevaringsarealer, sumpe og bassiner.

 

Lækage fra olieudskiller og kloaksystem.

Affald

Hærdnet beton, betonslam.

Farligt affald.

8.3 Oplysningskrav

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af bilag 5, afsnit 8, skal ansøgningen indeholde nedennævnte oplysninger, jf. dog § 6, stk. 5 og 6.

Litreringen nedenfor følger inddelingen i bilag 4.

A. Ansøger og ejerforhold

1) Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer.

2) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer.

3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvor virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren.

4) Virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.

B. Oplysninger om virksomhedens art

5) Virksomhedens listebetegnelse jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.

6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af, om der er tale om nyanlæg eller driftsmæssige udvidelser/ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden incl. udvidelsen.

7) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses.

C. Oplysninger om etablering

8) Oplysninger om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser/ændringer.

9) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser og ændringer, jf. lovens § 36, oplyses tillige den forventede tidshorisont for gennemførelsen af disse.

D. Oplysninger om virksomhedens placering og driftstid

10) Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering i forhold til omgivelserne. Planen forsynes med nordpil.

11) Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser.

12) Virksomhedens daglige driftstid. Der angives desuden driftstid og –tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, hvis de afviger fra den samlede virksomheds driftstid. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses.

13) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.

E. Tegninger over virksomhedens indretning

14) Den tekniske beskrivelse, jf. punkt F og H, skal ledsages af tegninger, der viser følgende:

Placering af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen.

Produktions- og lagerlokalers indretning, herunder placering af produktionsanlæg samt eventuelt laboratorium og værksteder.

Placering af vaskeplads for rullende materiel.

Placering af plads for indsmøring af betonkanoner.

Placering af plads til nedknusning af hærdnet betonaffald.

Placering af skorstene og andre luftafkast.

Placering af støj- og vibrationskilder.

Placering af recyclinganlæg for beton og vand.

Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til offentlig kloak og befæstede arealer, samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser og tanke/beholdere.

Interne transportveje.

Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald, herunder siloanlæg, tanke, udendørs materialestakke, oplagspladser til hærdnet betonaffald samt bassiner til betonslam og procesvand.

Tegningerne forsynes med målestok og nordpil.

F. Beskrivelse af virksomheden

15) Oplysninger om virksomhedens maksimale årlige produktion fordelt på produkttyper (fabriksbeton, mørtel, betonelementer og betonvarer) samt om art og forbrug af væsentlige råvarer og hjælpestoffer.

16) Oplysning om forbruget af henholdsvis vegetabilske og mineralske slipmidler, om indholdsstoffer i disse, samt om til hvilke former for indsmøring det er muligt af undgå brugen af mineralske slipmidler.

17) Oplysning om, hvorvidt der foregår efterbehandling af betonelementer og betonvarer, samt om hvad behandlingen omfatter (skæring, boring, slibning, rumbling, afvaskning med syre eller vand, maling, overfladebehandling eller reparation) .

18) Oplysning om, i hvilket omfang og i hvilke interne processer det er muligt at genanvende procesvand, uhærdnet beton og filterstøv, jf. vilkår 26. En beskrivelse af et eventuelt recyclinganlæg og om, hvilke fraktioner der tilføres og fraføres anlægget.

19) Oplysning om, hvilke typer af værkstedsaktiviteter der forekommer på virksomheden.

20) Hvis virksomheden støber formdele i hærdeplast, skal det oplyses, hvilke plasttyper, der anvendes, samt art og forbrug af væsentlige råvarer og hjælpestoffer.

21) Oplysning om omfang af svejsning i produktionen (et svejsested svarer til, at en person er beskæftiget fuldtids med svejsearbejdet inkl. tilhørende operationer), anvendte svejsemetoder og svejsemateriale, jf. vilkår 13.

22) Oplysning om energianlæg (brændselstype og maksimal indfyret effekt).

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

23) Leverandørens dokumentation for, at filtre til pulversiloer samt til afkast fra støvende procesanlæg (blandere, vægte, tørreanlæg, sold, maskiner til produktion og efterbehandling af betonvarer og betonelementer, transportanlæg, fyldning af sække og støvsugning), samt filtre til afkast fra bearbejdning af træ og fra maskinel slibning og skæring i jern og metal ved den pågældende anvendelse kan overholde den relevante emissionsgrænseværdi, jf. vilkår 7, 8, 9 og 11. Endvidere oplysning om leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filtrene.

24) Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast fra støvende procesanlæg samt afkast fra bearbejdning af træ på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. For afkast fra blandere og vægte samt evt. andre procesanlæg omfattet af vilkår 8, hvor der håndteres pulverformige råvarer, anvendes en B-værdi på 0,005 mg/m3.

25) Leverandørens dokumentation for, at filtre til afkast fra svejsesteder kan tilbageholde 99 % af svejserøgen, jf. vilkår 13. Endvidere oplysning om leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filtrene.

26) Leverandørens dokumentation for, at energianlæg kan overholde de emissionsgrænseværdier, der fremgår af Miljøstyrelsens gældende vejledningen om begrænsning af luftforurening fra virksomheder. Afkasthøjder beregnes som anført i vejledningen.

27) Oplysninger om diffuse kilder til støvudvikling og beskrivelse af procedurer for begrænsning af støvdannelse herfra.

Spildevand

28) Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde:

Oplysning om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om processpildevand, overfladevand og/eller husspildevand.

For hver spildevandstype oplysninger om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand, virksomheden ønsker at aflede, herunder oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer.

Maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år.

Oplysning om størrelse på sandfang og olieudskillere.

Oplysning om, hvorvidt virksomheden anvender bedste tilgængelige teknologi med henblik på at begrænse eller undgå afledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer.

29) Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal afledes til kloak eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. Ansøgning om tilslutning til offentligt spildevandsanlæg indsendes særskilt til kommunen.

30) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, skal der indsendes oplysning om opblandingsforhold i det modtagende vandområde.

Støj

31) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder intern kørsel og transport samt udendørs arbejde og materialehåndtering, jf. punkt 14, og af planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger.

Affald

32) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder af hærdnet beton, betonslam og farligt affald. For farligt affald opgives tilhørende EAK-koder.

33) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres på virksomheden (herunder affald der indgår i virksomhedens produktion), om mængden af affald og restprodukter, der oplagres på virksomheden.

Jord og grundvand

34) Oplysning, jf. vilkår 17-22, om arten af belægning (materialer og udførelse) samt indretning med sump, opsamlingskar eller afløb for

oplagspladser samt områder for påfyldning og aftapning for tanke med fyringsolie og motorbrændstof,

oplagspladser for tilsætnings- og hjælpestoffer samt øvrige kemikalier,

pladser til oplag af farligt affald,

arealer, hvor der håndteres hjælpe- og tilsætningsstoffer,

arealer, hvor der foregår rengøring af støbeforme, maskindele, betonkanoner m.v. samt

bassiner til betonslam samt proces-, vaske- og spildevand.

35) Oplysning om størrelsen af overjordiske tanke til oplag af fyringsolie og motorbrændstoffer.

I. Andet

36) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

37) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

38) Øvrige oplysninger af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

8.4 Standardvilkår

Indretning og drift

1. Cement, flyveaske, mikrosilika og pulverkalk samt øvrige pulverformige råvarer, der anvendes løbende i produktionen, skal håndteres i lukkede systemer.

Pulversiloer til opbevaring af ovennævnte råvarer skal være forsynet med sikkerhedsventil samt en overfyldningsdetektor, som ved aktivering giver både akustisk og visuel alarm. Siloerne skal være tilsluttet silofiltre til rensning af fortrængningsluft. Filtrene skal være placeret på toppen af siloen.

2. Pulverformige råvarer i sække, bigbags og lignende, der anvendes til forsøg eller reparationer, skal opbevares indendørs.

3. Tankbil og pulversilo skal overvåges under opblæsning af råvarer i siloen. Opblæsningen skal standses øjeblikkeligt ved brud på silofilteret, ved overfyldning af silo eller ved udslip af støv fra påfyldningsslange, koblinger, opblæserrør eller silo.

Slanger og opblæserrør skal tømmes med efterluft, når opblæsning af pulverformige råvarer er afsluttet. Restluft i tankbilen må ikke udledes gennem virksomhedens silo.

En eventuel prop i aflæsserslange eller rørstop skal forsøges fjernet, uden at aflæsserslangen tages af, og uden at tankbilens topdæksel åbnes.

4. Virksomheden skal have nedskrevne driftsinstrukser til tankbilchaufførerne om påfyldning af pulversiloer, jf. vilkår 3. Virksomheden skal fremsendes instrukserne til tilsynsmyndighedens orientering senest 1 måned efter modtagelsen af godkendelsen eller idriftsættelsen af virksomheden.

5. Virksomheden må ikke give anledning til støvgener uden for virksomhedens område, som efter tilsynsmyndighedens opfattelse er væsentlige for omgivelserne.

6. Rumbling af betonvarer skal foregå indendørs.

Luftforurening

7. Filtre på pulversiloer skal kunne begrænse emissionen af total støv til mindre end 10 mg/normal m3.

8. Afkast fra punktudsug fra støvende procesanlæg (blandere, vægte, tørreanlæg, sold, maskiner til produktion og efterbehandling af betonvarer og betonelementer, transportanlæg, fyldning af sække og støvsugning) skal forsynes med filter, der kan overholde en emissionsgrænseværdi for total støv på 10 mg/normal m3.

9. Afkast fra bearbejdning af træ i forbindelse produktionen skal forsynes med filter, der kan overholde en emissionsgrænseværdi for træstøv på 5 mg/normal m3.

10. [Godkendelsesmyndigheden fastætter vilkår om afkasthøjder for afkast omfattet af vilkår 8 og 9].

11. Maskinel slibning og skæring i jern og metal må kun foregå indendørs og med udsugning. Afkast herfra skal forsynes med filter, der kan overholde en emissionsgrænseværdi for total støv på 20 mg/normal m3.

Afkastet skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over det sted på tagfladen, hvor det er placeret. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte krav om et højere afkast, hvis det vurderes at være nødvendigt for at sikre fri fortynding.]

12. Før nye filtre til pulversiloer og afkast fra henholdsvis støvende procesanlæg, bearbejdning af træ, maskinel slibning og skæring i jern og metal tages i brug, skal virksomheden fremskaffe og opbevare nedenstående oplysninger fra leverandøren:

Dokumentation for, at filtret ved den pågældende anvendelse kan overholde den relevante emissionsgrænseværdi, jf. vilkår 7, 8, 9, og 11.

Leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filteret.

Filtre skal kontrolleres, vedligeholdes og udskiftes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Kontrol af filtre skal dog som minimum foregå hver 3. måned og ved synlig støvemission fra filtrene.

13. Afkast fra svejsning med metoderne MMA-, MIG/MAG, FCA,TIG og plasma skal udføres som angivet i tabel 1. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkåret i overensstemmelse med tabel 1. Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte krav om, at afkast skal være højere end 1 meter, hvis det vurderes at være nødvendigt for at sikre fri fortynding.]

Tabel 1. Udformning af afkast fra svejsning

 

Ulegeret stål

Rustfrit stål

For virksomheder med:

MMA -, MIG/MAG- og FCA-svejsning

TIG- og plasma-svejsning

MMA-, MIG/MAG- og FCA-svejsning

TIG- og plasma-svejsning

et svejsested

Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over det sted på tagfladen, hvor det er placeret.

Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over det sted på tagfladen, hvor det er placeret.

Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over det sted på tagfladen, hvor det er placeret.

Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over det sted på tagfladen, hvor det er placeret.

2 – 4 svejsesteder

Afkast skal være opadrettet og føres mindst 3 meter over tagryg. Dog kan afkastet føres 1 meter over det sted på tagfladen, hvor det er placeret, hvis der er mere end 40 m til nærmeste bolig.

Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over det sted på tagfladen, hvor det er placeret.

Der skal ske rensning med et filter, der er i stand til at tilbageholde mindst 99 % af svejserøgen. Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over det sted på tagfladen, hvor det er placeret.

Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over det sted på tagfladen, hvor det er placeret.

5 – 8 svejsesteder eller

mere end 8 svejsesteder, men under 2000 svejsetimer i alt pr. år

Afkast skal være opadrettet og føres mindst 3 meter over tagryg.

Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over det sted på tagfladen, hvor det er placeret.

Der skal ske rensning med et filter, der er i stand til at tilbageholde mindst 99 % af svejserøgen. Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over det sted på tagfladen, hvor det er placeret.

Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over det sted på tagfladen, hvor det er placeret.

Mere end 8 svejsesteder og mere end 2000 svejsetimer i alt pr. år

Der skal ske rensning med et filter, der er i stand til at tilbageholde mindst 99 % af svejserøgen. Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over det sted på tagfladen, hvor det er placeret.

Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over det sted på tagfladen, hvor det er placeret.

Der skal ske rensning med et filter, der er i stand til at tilbageholde mindst 99 % af svejserøgen. Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over det sted på tagfladen, hvor det er placeret.

Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over det sted på tagfladen, hvor det er placeret.

14. Før nye filtre på afkast fra svejsning tages i brug, jf. vilkår 13, skal virksomheden fremskaffe og opbevare nedenstående oplysninger fra leverandøren:

Dokumentation for at filtret kan tilbageholde mindst 99 % af svejserøgen.

Oplysning om leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filteret.

Virksomheden skal kontrollere, vedligeholde og udskifte filtre i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Kontrol af filtre skal dog altid som minimum omfatte en månedlig visuel kontrol af filtrenes korrekte funktion.

15. Afkast fra rumudsug, procesanlæg og fra udsugning fra særlige arbejdssteder, der ikke er omfattet af vilkår 8, 9, 11 og 13, skal være opadrettede og føres mindst 1 meter over det sted på tagfladen, hvor det er placeret. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte krav om højere afkast, hvis det vurderes at være nødvendigt for at sikre fri fortynding.]

Jord, grundvand og overfladevand

16. [Godkendelsesmyndigheden indsætter de relevante vilkår, jf. § 3 i bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.]

17. Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel.

Påfyldningsstudse på over- eller underjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof samt aftapningsanordninger på over- eller underjordiske tanke med motorbrændstof skal placeres inden for konturen af en impermeabel belægning indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Alternativt skal spild fra påfyldning eller aftapning kunne opsamles i tætte sumpe eller opsamlingskar, der holdes overdækkede, således at de er beskyttet mod vejrlig.

Ved »impermeabel belægning« forstås et befæstet areal, der er uigennemtrængeligt for de forurenende stoffer, som håndteres på arealet. Ved ”tæt” forstås uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, som kan spildes i karret.

18. Tilsætnings- og hjælpestoffer skal opbevares i egnede beholdere under tag og beskyttet mod vejrlig, enten på en oplagsplads med impermeabel belægning uden afløb eller i egnede, tætte opsamlingskar. Oplagsplads og opsamlingskar skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, overfladevand og kloak, og de skal kunne rumme indholdet af den største oplagrede opbevaringsenhed. Ovennævnte krav gælder dog ikke for oplag i tanke omfattet af vilkår 16.

Syrer kan dog opbevares i det fri i lukkede palletanke eller lignende på impermeabelt areal, såfremt oplagsplads og kloaksystem er indrettet således, at spild af syre ikke vil kunne løbe til jord, overfladevand eller offentlig kloak.

19. Farligt affald skal opbevares under tag og beskyttet mod vejrlig enten på en oplagsplads med impermeabel belægning uden afløb eller i egnede tætte opsamlingskar. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild af farligt affald kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, overfladevand eller kloak. Oplagspladser og opsamlingskar skal kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området.

20. Indsmøring af betonkanoner må kun ske på et impermeabelt areal med fald mod sump eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning.

21. Spuling af støbeforme og maskindele samt betonkanoner og andet rullende materiel skal ske på impermeabelt areal med fald mod sump eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning.

22. Bassiner til procesvand og betonslam skal være tætte.

23. Impermeable arealer, sumpe og bassiner samt opsamlingskar skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.

Affald

24. Spild af pulverformige råvarer, brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles.

Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, incl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden.

Opsamlingsområder som sumpe, spildbakker, opsamlingskar og lignende skal tømmes efter behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området, hvor det er krævet, jf. vilkår 18 og 19.

25. Støvende affald skal opbevares i tætte, lukkede emballager eller på anden måde sikres mod støvflugt.

Farligt affald skal opbevares i egnede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad beholderen indeholder.

26. [Hvis virksomheden har oplyst om muligheder for intern genanvendelse af procesvand, uhærdnet beton og filterstøv, fastsætter godkendelsesmyndigheden vilkår herom.]

Egenkontrol

27. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden lader en ekstern sagkyndig foretage kontrol af filtrene omfattet af (et eller flere af) vilkårene 7, 8, 9, 11, og 13, dog højst en gang hvert 5. år for hvert filter.

28. Virksomheden skal mindst en gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af sikkerhedsventiler og overfyldningsdetektorer på pulversiloer, jf. vilkår 1, f.eks. ved kortslutning af systemernes følere.

29. Virksomheden skal løbende og mindst en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af sumpe, opsamlingskar og impermeable arealer.

30. Der skal løbende føres driftsjournal med angivelse af:

Virksomhedens årlige produktion.

Dato for og resultatet af løbende kontrol, vedligeholdelse samt udskiftning af filtre, jf. vilkår 12 og 14.

Dato for og resultatet af ekstern kontrol af filtre samt evt. foretaget vedligeholdelse og udskiftning af filtre, jf. vilkår 27.

Dato for og årsag til hændelser med utilsigtet udslip af pulverformige råvarer samt angivelse af foretagne udbedringer eller korrigerende handlinger.

Dato for og resultatet af kontrol af sikkerhedsventiler og overfyldningsdetektorer, jf. vilkår 28.

Dato for og resultatet af det årlige eftersyn af sumpe, opsamlingskar og af impermeable arealer, jf. vilkår 29.

Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.


Afsnit 9

C202: Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på 10 tons pr. time eller derover, bortset fra kold forarbejdning af rene stenmaterialer.

9.1. Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer, herunder oplag af opbrudt og nedknust asfalt, nedknust beton, tegl og mursten, stålslagge (elektroovnsslagge), fejesand, filler fra støberisand, flyveaske, stålsand og blæsemiddel samt ballast(skærver) fra jernbanespor fra strækninger uden for stationer og rangerområder. Både batch og kontinuert produktion af asfalt er omfattet, herunder anvendelse af koldt og varmt genbrugsasfalt.

Følgende tilknyttede aktiviteter til asfaltproduktionen er omfattet:

Sprøjteplads for påføring af slipmiddel på lastbil eller trailer inden pålæsning af asfalt.

Plads for påfyldning af brændstof på køretøjer.

Vaskeplads til vask af udlægningsmateriel.

Værksted til reparation og service af udlægningsmateriel.

Laboratorium for kontrolundersøgelser på asfaltproduktionerne.

Knuseanlæg til genbrugsasfalt, beton, tegl og mursten samt stålslagge.

9.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

Væsentligste miljøforhold

Kilder til forurening eller gene

Luftforurening

Støv, CO og NOx fra tørretromler og tromleblandere fyret med naturgas eller LPG.

 

Støv, CO og NOx fra tørretromler og tromleblandere fyret med gasolie.

 

Støv, CO, NOx, PAH samt tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb fra tørretromler og tromleblandere fyret med fuelolie.

 

PAH fra anvendelse af varmt genbrugsasfalt.

 

Støv fra varmeelevator og blandetårn, påfyldning af fillersiloer, håndtering af sten- og grusmaterialer, kørearealer og fra eventuel knuseanlæg.

 

Lugt fra tanke med bitumen, herunder fra fortrængningsluft ved påfyldning, lugt fra tørretromle, især fra tørring af genbrugsasfalt og fra ufuldstændig forbrænding, lugt fra blandetårn, diffus lugt fra læsning og transport af asfalt på ophalervogn, fra færdigvaresiloer samt fra udlæsning på lastbiler og trailere.

 

Dichlormethan, trichlorethylen og toluen ved anvendelse heraf i laboratorier samt PAH og lugt fra forbrændingsovn til asfaltanalyser på laboratorier.

Støj og vibrationer

Støj fra tørretromler og tromleblandere, varmeelevator og blandetårn, doseringskasser, transportbånd og ventilationsanlæg, afkast og rensning af filteranlæg samt fra kørselsaktiviteter (læssemaskiner, lastbiler mv.).

Støj og eventuelt vibrationer fra eventuelle knuseanlæg.

Affald

Spildolie fra værksted.

Slam fra olieudskiller og sandfang.

Kemikalierester.

Forurenet absorptionsmateriale.

Spildevand

Udledning af overfladevand og sanitært spildevand.

 

Eventuel udledning af spildevand fra vaskeplads, som kan indeholde olie, phenol, PAH, rense- og slipmidler.

 

Perkolat fra oplag af genbrugsasfalt, som kan indeholde olie, phenol og PAH.

 

Perkolat fra oplag af stålslagge, som kan indeholde tungmetallerne Cd, Cr, Cu, Ni, Pb og Hg.

 

Perkolat fra oplag af ballast(skærver) fra jernbanespor, som kan indeholde olie og PAH.

Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand

Spild eller overløb ved påfyldning, aftapning og udsivning fra opbevaring af bitumenemulsion, bitumenopløsning, fedtaminer (klæbeforbedrer), motorbrændstof, øvrige olieprodukter samt slipmiddel i form af vegetabilsk olie.

 

Udsivning fra utætte olieudskillere og kloaksystemet.

 

Spild eller lækage fra beholdere med dichlormethan, trichlorethylen og andre flydende kemikalier på laboratorier og værksteder.

 

Perkolat fra oplag af genbrugsasfalt, stålslagger samt fra ballast (skærver) fra jernbanespor.

 

Spild eller lækage fra oplag af forurenet absorptionsmateriale.

9.3. Oplysningskrav ved ansøgning

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af bilag 5, afsnit 10, skal ansøgningen indeholde nedennævnte oplysninger, jf. dog § 6, stk. 5 og 6.

Litreringen følger inddelingen i bilag 4.

A. Ansøger og ejerforhold

1) Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer.

2) Virksomhedens navn, adresse samt matrikel-, CVR- og P-nummer.

3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvor virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren.

4) Navn, adresse og telefonnummer på virksomhedens kontaktperson.

B. Oplysninger om virksomhedens art

5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.

6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af, om der er tale om nyanlæg eller om drifts-mæssige udvidelser eller ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden inkl. udvidelsen.

7) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses.

C. Oplysninger om etablering

8) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser eller ændringer.

9) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens § 36, oplyses tillige den forventede tidsmæssige horisont for gennemførelse af disse.

D. Oplysninger om virksomhedens placering og driftstid

10) Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. A3 format) med angivelse af virksomhedens placering. Planen forsynes med en nordpil.

11) Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser.

12) Virksomhedens daglige driftstid angives. Der angives desuden driftstid og –tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, hvis de afviger fra den samlede virksomheds driftstid. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses.

13) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.

E. Tegninger over virksomhedens indretning

14) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der viser følgende:

Placering af tørretromler (jomfrutromler og genbrugstromler), tromleblandere, blandeanlæg, knuseanlæg, siloer, tanke, eventuelt værksted og laboratorium samt andre bygninger på ejen-dommen.

Placeringen af skorstene og andre luftafkast.

Placeringen af støj- og vibrationskilder.

Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til offentlig kloak, befæstede og ubefæstede arealer, samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser og tanke/beholdere.

Interne transportveje.

Placering af oplag af råvarer, herunder oplag af opbrudt og nedknust asfalt, nedknust beton, tegl og mursten, stålslagge (elektroovnsslagge), fejesand og restsand fra jernstøberi, flyveaske, stålsand og blæsemiddel samt ballast(skærver).

Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

15) Oplysninger om produktionskapacitet.

16) Oplysninger om art, forbrug, oplag og oplagsform af stenmaterialer, genbrugsasfalt, fillertyper, øvrige tilsætningsstoffer til asfalten, fedtaminer (klæbeforbedrer), bitumen og øvrige olieprodukter samt vegetabilsk olie, eventuelle rensemidler og laboratoriekemikalier. Oplysninger om genbrugsasfalt anvendes koldt eller varmt, herunder om varm genbrugsasfalt opvarmes ved direkte eller indirekte fyring. For hvert oplag angives de maksimalt forekommende oplagsmængder.

17) Oplysninger om energiforbrug.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

18) Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. For tørretromler og tromleblandere fyret med fuelolie skal det oplyses, om det er støv, CO, NOx, PAH, lugt eller tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb, der er dimensionerende for afkasthøjden. For tørretromler og tromleblandere fyret med naturgas, LPG eller gasolie skal det oplyses, om det er støv, CO, NOx eller lugt, der er dimensionerende for afkasthøjden. Hvis der anvendes varm genbrugsasfalt i produktionen på anlæg fyret med naturgas, LPG eller gasolie, skal det også oplyses, om PAH-emissionen er dimensionsgivende for afkasthøjden.

19) Oplysninger om emissionen af dichlormethan, trichloretylen og toluen anvendt til kontrolanalyser af asfaltproduktioner samt oplysninger om emissionen af PAH og lugt fra forbrændingsovne til asfaltanalyser, herunder resultater af beregninger af spredningsfaktoren for stofferne udført som beskrevet i Miljøstyrelsens luftvejledning. Hvis den beregnede spredningsfaktor er større end 250 m3 /s, skal der desuden foretages beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder. Det skal oplyses hvilket stof, der er dimensionerende for afkasthøjden på hvert enkelt afkast.

20) Oplysninger om typen af støvrensning samt om udstyr til emissions- og driftskontrol, herunder dokumentation for at silofiltre kan overholde emissionsgrænsen for støv i vilkår 11.

21) Oplysninger om bortledning af fortrængningsluft fra påfyldning af bitumentanke.

Spildevand

22) Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde:

Oplysninger om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om produktionsspildevand, overfladevand og sanitært spildevand.

For hver spildevandstype oplyses om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand, som virksomheden ønsker at aflede, herunder oplysninger om koncentrationer af forurenende stoffer.

Oplysninger om maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år.

Oplysninger om størrelse på sandfang og olieudskillere.

Oplysninger om, hvorvidt virksomheden anvender bedste tilgængelige teknologi med henblik på at undgå eller minimere afledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer.

23) Oplysninger om, hvorvidt spildevandet skal afledes til kloak, eller udledes direkte til vandløb, søer, havet eller andet. Ansøgning om tilslutning til offentligt spildevandsanlæg indsendes særskilt til kommunen, jf. lovens § 28.

24) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, skal der indsendes oplysning om opblandingsforhold i det modtagende vandområde.

Støj

25) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder intern kørsel og transport, udendørs arbejde og materialehåndtering samt knusning af genbrugsasfalt og andre restprodukter med mobilt eller stationært knuseanlæg, samt beskrivelse af planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger.

Affald

26) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. Farligt affald angives med EAK-koder.

27) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres på virksomheden.

28) Maksimalt oplag af affald, som oplagres på virksomheden.

Jord og grundvand

29) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med håndtering, oplagring og transport af forurenende stoffer, herunder oplysninger om hvorvidt nedenstående arealer er befæstede eller ej, samt om arten af befæstning. Oplysningerne gives for arealer til

sprøjteplads for påføring af slipmiddel på lastbiler eller trailere,

vaskeplads til vask af udlægningsmateriel,

påfyldnings- og tappesteder for bitumen, bitumenemulsion og bitumenopløsning,

påfyldning af brændstof på køretøjer,

oplag af bitumen, bitumenemulsion, bitumenopløsning og øvrige olieprodukter, motorbrændstof og flydende kemikalier,

oplag af farligt affald og

eventuelle oplag af genbrugsasfalt, stålslagge og ballast(skærver) fra jernbanespor.

I. Andet

30) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

31) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

32) Øvrige oplysninger af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

9.4. Standardvilkår

Indretning og drift

1. Rengøring og service af materiel og køretøjer samt påsprøjtning af slipmiddel på lad af lastbiler, trailere og ophalervogne skal ske på befæstede arealer, der er impermeable for olieprodukter og som har afskærmning, således at vaskevand, aerosoler, olie mv. ikke spredes uden for området.

2. Virksomheden må ikke give anledning til lugt- og støvgener udenfor virksomhedens område, der efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne.

3. Røggas fra tørretromler og tromleblandere, afsug fra varmeelevator og blandetårn skal renses i filtre.

4. Røggas fra genbrugstromle skal recirkuleres til jomfrutromles brænder.

5. Egenfiller, cement, kalk, flyveaske, filler fra støberisand, stålsand og blæsemiddel skal opbevares i lukkede siloer. Siloerne skal tilsluttes filter til rensning af fortrængningsluft ved påfyldning. Siloerne skal være forsynet med en sikkerhedsventil samt en akustisk og visuel alarm, der aktiveres ved overfyldning. Der skal mindst hver 3. måned og efter leverandørens anvisninger foretages eftersyn og funktionsafprøvning, samt nødvendig vedligeholdelse af kontrolforanstaltningerne til sikring mod overfyldning af siloer, og af sikkerhedsventilen, herunder af ventilens åbningstryk.

6. Påfyldning af siloer skal standses øjeblikkeligt ved brud på filter, påfyldningsslanger, koblinger, rør eller silo. Påfyldningsslanger og -rør skal tømmes op i siloen med luft, når påfyldningen er afsluttet. Når påfyldningen af siloen er afsluttet, må overtryk i tankbilerne ikke søges udlignet ved hurtigt udledning af overskudsluften gennem siloen.

7. Silofiltre, der alene anvendes til rensning af fortrængningsluft fra én eller flere siloer, skal hver 3. måned inspiceres for utætheder. Hvis inspektionen viser utætheder eller i tilfælde af synlig støvemission i perioden mellem inspektionerne skal disse udbedres inden næste silopåfyldning.

8. Fortrængningsluft fra påfyldning af bitumentanke skal udledes via afkast for røggas fra tørretromler og tromleblander. [Godkendelsesmyndigheden kan, hvis særlige hensyn taler herfor, tillade, at fortrængningsluften fra påfyldning af bitumentanke udledes på anden vis].

9. Virksomheden skal løbende og mindst en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af impermeable arealer, jf. vilkår 18, 19, 21, 25, 27 og 29. Eventuelle utætheder skal udbedres hurtigst muligt.

Luftforurening

10. Filtre til rensning af fortrængningsluft fra siloer skal overholde en emissionsgrænse for støv på 10 mg/m3.

11. Emissionen fra tørretromler og tromleblandere samt afsug fra varmeelevator og blandetårn skal overholde emissionsgrænseværdierne anført i tabel 1:

Tabel 1. Emissionsgrænseværdier.

Brændsel

Emissionsgrænseværdi
mg/normal* m3 ved 17 % O2

 

Støv

CO

NOx**

Hg

Cd

Summen af emissionen af tungmetallerne Ni, V, Cr, Cu og Pb

PAH****

Naturgas, LPG og gasolie

10

350

400

-

-

-

0,002***

Fuelolie

10

500

400

0,1

0,1

2

0,002

* normal = referencetilstanden (O ° C, 101,3 kPa, tør røggas).

NOx regnet som NO2.

* Relevant ved anvendelse af varm genbrugsasfalt, hvor der fyres direkte ind i tromlen, dvs. hvor der er kontakt mellem røggassen og de materialer, der skal tørres.

** PAH beregnes som benz[a]pyren-ækvivalenter/normal m3 som angivet i Vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen, afsnit 3.2.3.8.

12. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder, herunder også afkasthøjder på afkast fra laboratorier.]

13. Der skal etableres et målested med indretning og placering som anført under afsnit 8.2.3.2 – 8.2.3.4 i Vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen.

Affald

14. Spildolie, forurenet absorptionsmateriale, kemikalierester fra laboratorier og andet farligt affald skal opbevares i egnede beholdere, der er markeret, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

Håndtering og oplag af bitumen, bitumenemulsion, bitumenopløsninger og andre olieprodukter

15. [Hvis tanke til bitumenemulsion ikke er opstillet i tankgård, indsætter godkendelsesmyndigheden følgende vilkår: Tanken skal tømmes og inspiceres for korrosion mindst hvert 2. år.]

16. [Hvis tanke til bitumenemulsion er opstillet i en tankgård, der kan indeholde tankens volumen, indsætter godkendelsesmyndigheden følgende vilkår: Tanken skal tømmes og inspiceres for korrosion mindst hvert 5. år.]

17. Udendørs oplag af bitumenemulsion i tromler eller andre beholdere, bortset fra tanke, skal placeres på arealer, som er dækkede med sand.

18. Oplag af bitumenopløsninger og andre olieprodukter skal placeres under tag og være beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med impermeabel belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord og grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed. Ovenstående gælder dog ikke for

bitumen og bitumenemulsion,

oplag i tanke omfattet af vilkår 24, samt

oplag i entreprenørtanke godkendt i henhold til bestemmelserne i den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad vej (ADR).

19. Under påfyldningsstudse på tanke med bitumenemulsion, bitumenopløsninger og andre olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal der etableres en impermeabel belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en impermeabel spildbakke eller grube. En eventuel udendørs spildbakke eller grube skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10% af spildbakkens eller grubens volumen.

20. Tappesteder for bitumenemulsion, bitumenopløsninger og andre olieprodukter, herunder også vegetabilske slipmidler, skal være indrettet med fast installeret spildbakke eller tilsvarende mulighed for opsamling af spild.

21. Påfyldning af entreprenørtanke og køretøjer skal foregå på impermeable arealer med kontrolleret afledning af afløbsvandet.

22. Spild af bitumenemulsion, bitumenopløsninger og andre olieprodukter, herunder spild ved påfyldning af brændstof på køretøjer, skal opsamles straks. På virksomheden skal der forefindes absorptionsmateriale til opsamling af sådant spild.

23. Udendørs tanke og oplag af bitumen, bitumenemulsion, bitumenopløsninger og andre olieprodukter skal sikres mod påkørsel.

24. [Godkendelsesmyndigheden indsætter de relevante vilkår, jf. § 3 i bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.]

Håndtering og oplag af fedtaminer (klæbeforbedrer) og andre flydende kemikalier samt farligt affald

25. Råvarer i form af fedtaminer og andre flydende kemikalier samt farligt affald skal opbevares i egnede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en impermeabel belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord og grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed.

26. Spild af fedtaminer og andre flydende kemikalier samt spild af farligt affald skal opsamles straks. Der skal forefindes absorptionsmateriale til opsamling af sådant spild.

Oplag af genbrugsasfalt, stålslagge samt ballast(skærver)

27. [Hvis virksomheden er placeret i et område, der i regionplanen enten er udpeget som et område med drikkevandsinteresser, eller som et område med særlige drikkevandsinteresser, indsætter godkendelsesmyndigheden følgende vilkår: Oplag af genbrugsasfalt må kun placeres på impermeable arealer med fald mod afløb og med kontrolleret afledning af afløbsvandet.]

28. [Hvis virksomheden er placeret i et område, der i regionplanen er udpeget som et område med begrænsede drikkevandsinteresser, indsætter godkendelsesmyndigheden følgende vilkår: Oplag af genbrugsasfalt skal placeres på befæstede arealer med fald mod afløb og med kontrolleret afledning af afløbsvandet.]

29. Oplag af stålslagge (elektroovnsslagge) og ballast(skærver) fra jernbanespor fra strækninger uden for stationer og rangerområder må kun placeres på impermeable arealer med fald mod afløb og med kontrolleret afledning af afløbsvandet.

Egenkontrol

Støvmålere

30. I afkast fra tørretromler og tromleblandere, varmeelevator og blandetårn skal der være installeret en støvmåler med kontinuert måling og registrering af støvkoncentrationen i mg/m3 ved driftstilstanden. Måleresultaterne skal kunne følges fra kontrolrummet, og der skal kunne sættes en alarmgrænse. Da der ved opstart af produktionen kan forekomme kondensvand, som måles med som støv, skal der være mulighed for, at alarmen først udløses efter overskridelse af alarmgrænsen i en periode, der er længere end den periode, hvor der kan forekomme kondensering af vand. Forsinkelsesperioden for udløsning af alarmen skal indstilles, så falske alarmer på grund af kondensvand undgås, men sådan at alarmen stadig kan nå at blive udløst ved normale batchproduktioner. Måleren skal installeres, kalibreres, serviceres og vedligeholdes i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger.

31. Støvmåleren skal umiddelbart efter installering gennemgå en grundlæggende kalibrering med parallelmålinger til fastlæggelse af kalibreringskurven efter principperne i EN13284-2 med mindst 5 målinger. Støvmåleren skal herefter kontrolleres ved en parallelmåling hvert 3. år.

32. Støvmåleren skal ved målte støvkoncentrationer på 10 mg/m3 og derover målt ved den aktuelle driftsstilstand give alarm til driftspersonalet. Produktionen af asfalt skal herefter standses senest ved afslutningen af den igangværende batch eller produktion. Inden genoptagelsen af produktionen skal støvfiltret kontrolleres for utætheder, og fejl skal udbedres.

Præstationskontrol

33. Senest 6 måneder efter et nyt asfaltanlæg er taget i brug / senest 6 måneder fra [ (datoen for afgørelse om revurdering)], skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger, hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkår 11 er overholdt. For anlæg fyret med fuelolie skal der ikke måles for tungmetaller, hvis leverandøren på grundlag af fueloliens sammensætning garanterer for overholdelse af emissionsgrænseværdierne. Målingerne for støv kan kombineres med kalibreringsmålinger af støvmåleren. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (normaldrift med maksimalt indhold af genbrugsasfalt). Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA´s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog højest 1 gang årligt.

34. Emissionsgrænseværdierne i vilkår 11 anses for overholdt, når gennemsnittet af alle enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdierne.

35. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 2 nævnte metoder eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.

Tabel 2. Prøvetagnings- og analysemetoder.

Navn

Parameter

Metodeblad nr.*

Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende gas

Støv

MEL-02

Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOx ) i strømmende gas

NOx

MEL-03

Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas

CO

MEL-06

Bestemmelse af koncentrationer af Polycyclic Aromatic Hydrocarbons (PAH) i strømmende gas

PAH

MEL-10

Bestemmelse af koncentrationer af metaller i strømmende gas (manuel opsamling ved hjælp af filter og vaskeflasker)

Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb

MEL-08a

Bestemmelse af koncentrationer af kviksølv i strømmende gas (manuel opsamling ved hjælp af filter og vaskeflasker)

Hg

MEL-08b

Bestemmelse af koncentrationen af lugt i strømmende gas

Lugt

MEL-13

* Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk

Driftsjournal

36. Der skal føres driftsjournal med angivelse af:

Registrering af støvmålerens signal som 5 minutters middelværdier samt dato og tidspunkt for udløste alarmer. Tid fra alarmen til produktionsstoppet angives tillige. Der skal gøres rede for årsagen til alarmen, og hvad der gøres for at undgå alarmer fremover. Eventuelt konstaterede utætheder eller andre fejl på støvfiltre noteres, herunder foretagne foranstaltninger til udbedring heraf.

Dato for eftersyn af filtre til rensning af røggas fra tørretromler og tromleblandere, afsug fra varmeelevator og blandetårn, herunder oplysninger om filterbrud og udskiftning af filtermateriale.

Dato for eftersyn af støvfiltre på filter/filtre til rensning af fortrængningsluft fra siloer, herunder oplysninger om fejl eller om udskiftning af filtre og dato for eftersyn og funktionsafprøvning af kontrolforanstaltninger til sikring mod overfyldning og overtryk under fyldning af siloer, herunder oplysninger om udført vedligeholdelse på disse kontrolforanstaltninger.

Dato for kalibrering af støvmåler, service og vedligeholdelse (inklusiv rengøring), herunder oplysninger om eventuelt observerede korrektioner og fejl.

Dato for serviceeftersyn og eventuel indregulering af brændere på tørretromler tromleblandere. Service- og indreguleringsrapporter på brændere på tørretromler og tromleblandere skal opbevares sammen med driftsjournalen.

Dato for inspektion af tanke med bitumenemulsion samt registrering af resultatet af inspektionen, herunder eventuelle foretagne foranstaltninger.

Dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af imperme-able arealer, hvor der opbevares bitumenopløsning, fedtaminer (klæbeforbedrer) og andre flydende kemikalier, farligt affald samt øvrige olieprodukter, bortset fra bitumen og bitumenemulsion samt dato for eventuelle udbedringer af revner eller andre skader.

Registrering af alle væsentlige spild af kemikalier, olieprodukter og farligt affald samt anslået mængde og oprydningsmåde.

Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelige for tilsynsmyndigheden.


7) De krav, der fremgår af bilskrotbekendtgørelsen, gælder foruden de vilkår, der fastsættes i medfør af denne bekendtgørelse.

8) Dvs. udtagning af de stoffer, materialer og komponenter, som er omfattet af bilag 1 i bilskrotbekendtgørelsen.

9) Dvs. udtjente og skadede køretøjer. Ved skadede køretøjer forstås køretøjer, der på grund af en retssag eller en forsikringssag endnu ikke er frigivet til affaldshåndtering af ejeren.

10) Dvs. udtagning af de stoffer, materialer og komponenter, som er omfattet af bilag 1 og 2 i bilskrotbekendtgørelsen.

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, (EF-Tidende 1996 nr. L 257 side 26), dele af Rådets direktiv 96/82/EØF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, (EF-Tidende 1997 nr. L 10 side 13), dele af Rådets direktiv 99/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald, (EF-Tidende 1999 nr. L 182 side 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald, (EF-Tidende 2000 nr. L 332, side 91), dele af Rådets direktiv 87/101/EØF om ændring af direktiv 75/439/EØF om bortskaffelse af olieaffald (EU-Tidende 1987 nr. L 42 side 43), samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse (EU-Tidende 2003 nr. L 156 side 17).