Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

   

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om anvendelsen af ophavsretsloven i forhold til andre lande1)

I medfør af § 88 i ophavsretsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 27. februar 2010, og da Danmark har tiltrådt den i Paris den 24. juli 1971 reviderede Bernerkonvention til værn for litterære og kunstneriske værker (Bernerkonventionen), den i Paris samme dag reviderede Verdenskonvention om ophavsret, den internationale konvention af 26. oktober 1961 om beskyttelse af udøvende kunstnere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender (Romkonventionen), overenskomsten af 15. april 1994 om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO) indeholdende aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS), den i Genève den 20. december 1996 vedtagne WIPO-traktat om ophavsret (WCT) og den i Genève den 20. december 1996 vedtagne WIPO-traktat om fremførelser og fonogrammer (WPPT), fastsættes:

Indledning

§ 1. Denne bekendtgørelse udvider beskyttelsen i henhold til ophavsretsloven til værker og andre frembringelser m.v., der ikke omfattes af den umiddelbare beskyttelse efter lovens §§ 85 eller 86.

Bernerkonventionen

§ 2. Bestemmelserne i ophavsretslovens kapitler 1-4 og 6-9, undtagen §§ 39-46a og § 64, anvendes med de afvigelser, som følger af bekendtgørelsens §§ 3-5, på

1) værker af personer, der er statsborgere i eller bosat i lande, som har tiltrådt konventionen til værn for litterære og kunstneriske værker (Bernerkonventionen),

2) andre værker, som er udgivet første gang i et andet konventionsland eller er udgivet i et sådant land samtidig med eller inden for 30 dage efter deres første udgivelse i et uden for konventionen stående land,

3) filmværker, hvis producent har sit hovedsæde i eller er bosat i et andet konventionsland,

4) bygningsværker beliggende i et andet konventionsland og

5) kunstværker, der er indføjet i bygninger eller anlæg i et andet konventionsland.

§ 3. Når beskyttelsestiden for et værk er udløbet efter den lovgivning, der gælder i værkets hjemland, nyder værket ikke beskyttelse efter ophavsretslovens bestemmelser.

Stk. 2. For værker, der først udgives i et konventionsland, anses som hjemland det konventionsland, hvor udgivelsen fandt sted. For værker, der er udgivet samtidig eller inden for 30 dage i to eller flere konventionslande med forskellig beskyttelsestid, anses som hjemland det land, der har den korteste beskyttelsestid. For værker, der er udgivet i et konventionsland samtidig med eller inden for 30 dage efter deres første udgivelse i et uden for konventionen stående land, anses konventionslandet som hjemland.

Stk. 3. For værker, der ikke er udgivet, eller som ikke er omfattet af reglerne i stk. 2, anses som hjemland det konventionsland, hvor ophavsmanden er statsborger eller bosat. For bygningsværker, der er beliggende i et konventionsland, og kunstværker, der er indføjet i bygninger eller anlæg beliggende i et konventionsland, anses dette land som hjemland. For filmværker, hvis producent har hovedsæde i eller er bosat i et konventionsland, anses dette som hjemland.

§ 4. For sådanne værker af brugskunst samt industrielle mønstre og modeller, der i hjemlandet udelukkende beskyttes som mønstre og modeller, ydes der alene beskyttelse efter den danske lovgivning om design.

§ 5. Bestemmelsen i ophavsretslovens § 38 (følgeret) finder anvendelse på værker af personer, der er statsborgere i eller bosat i konventionslande, som har gennemført en følgeretsordning som omhandlet i Bernerkonventionens art. 14 ter.

WIPO-traktaten om ophavsret (WCT)

§ 6. Bestemmelserne i §§ 2-5 finder tilsvarende anvendelse i forhold til lande, der har tiltrådt WIPO-traktaten om ophavsret (WCT).

Verdenskonventionen om ophavsret

§ 7. Bestemmelserne i ophavsretslovens kapitler 1-4 og 6-9, undtagen bestemmelserne i §§ 38-46a og § 64, anvendes med de afvigelser, som følger af anordningens §§ 8-10, på

1) værker af personer, der er statsborgere i lande, som er tilsluttet Verdenskonventionen om ophavsret af 1952 eller den i Paris den 24. juli 1971 reviderede konventionstekst,

2) andre værker, som er udgivet første gang i et andet konventionsland,

3) værker af personer, der er bosat i et andet konventionsland, under forudsætning af, at dette land i sin lovgivning har ligestillet sådanne personer med sine egne statsborgere i henseende til anvendelsen af Verdenskonventionen, og

4) værker af statsløse og flygtninge, som er bosat i lande tilsluttet tillægsprotokol 1 til Verdenskonventionen.

§ 8. Når beskyttelsestiden for et værk er udløbet efter den i værkets hjemland gældende lovgivning, nyder værket ikke beskyttelse efter ophavsretslovens bestemmelser.

Stk. 2. Når et værk er udgivet første gang i et konventionsland, anses dette land som værkets hjemland. I tilfælde af værkets udgivelse samtidig eller inden for 30 dage i to eller flere konventionslande med forskellig beskyttelsestid, anses dog som værkets hjemland det land, der har den korteste beskyttelsestid.

Stk. 3. Når et værk er udgivet første gang i et uden for konventionen stående land, anses som værkets hjemland det land, i hvilket værkets ophavsmand er statsborger.

Stk. 4. For et ikke-udgivet værk anses som hjemland det land, i hvilket værkets ophavsmand er statsborger.

§ 9. Bestemmelsen i § 7 gælder ikke for værker, som er frembragt, før konventionen trådte i kraft for vedkommende stat, medmindre denne stat beskytter danske værker, som er frembragt før dette tidspunkt.

§ 10. Bestemmelserne i §§ 7-9 gælder ikke for

1) værker, som er omfattet af bestemmelserne i § 2, og

2) værker fra et land, som efter 1. januar 1951 er udtrådt af Bernerunionen, medmindre dette land efter pkt. b i tillægsdeklarationen til art. XVII i den i Paris i 1971 reviderede konventionstekst er at anse for udviklingsland og ved udtrædelsen af Bernerunionen hos UNESCO's generaldirektør har deponeret meddelelse om, at landet betragter sig som et udviklingsland.

§ 11. Bestemmelserne i ophavsretslovens kapitler 1-4 og 6-9, undtagen bestemmelserne i §§ 38-46a og § 64, finder anvendelse på værker, som først er udgivet af De Forenede Nationer (FN), af de specielle organisationer knyttet til FN eller af Organisationen af Amerikanske Stater, samt på ikke-udgivne værker, som de nævnte organisationer har ret til at udgive.

Romkonventionen

§ 12. Bestemmelserne i ophavsretslovens § 65 (udøvende kunstnere), undtagen henvisningerne i § 65 til §§ 39-46a, anvendes,

1) hvis fremførelsen har fundet sted i et konventionsland, eller

2) hvis fremførelsen er gengivet på en lydoptagelse, som er fremstillet af en person, der er statsborger i eller bosat i et konventionsland, eller

3) hvis fremførelsen er gengivet på en lydoptagelse, som er fremstillet af et selskab, som har hovedsæde i et konventionsland.

Stk. 2. Bestemmelserne om tilgængeliggørelse for almenheden af fremførelser og optagelser i ophavsretslovens § 65, stk. 1-2 og 4, finder for så vidt angår samtidig og uændret videreudsendelse over kabelanlæg eller trådløst ikke anvendelse på andre lande.

§ 13. Bestemmelserne i ophavsretslovens § 66 (fremstillere af lydoptagelser) og de dertil hørende bestemmelser i loven, undtagen henvisningerne i § 66 til §§ 39-46a, anvendes,

1) hvis lydoptagelsen har fundet sted i et konventionsland, eller

2) hvis lydoptagelsen er fremstillet af en person, der er statsborger i eller bosat i et konventionsland, eller

3) hvis lydoptagelsen er fremstillet af et selskab, som har hovedsæde i et konventionsland.

§ 14. Uanset bestemmelserne i §§ 12 og 13 finder bestemmelsen i ophavsretslovens § 68, stk. 2, om ydelse af vederlag til fremstillere af lydoptagelser og udøvende kunstnere i tilfælde af offentlig fremførelse af udgivne lydoptagelser kun anvendelse i det omfang og for det tidsrum, vedkommende land beskytter lydoptagelser med tilknytning til Danmark. Det forhold, at vedkommende land ikke beskytter begge de to grupper af rettighedshavere, som er nævnt i § 68, stk. 2, skal ikke anses som en forskel i omfanget af beskyttelsen.

§ 15. Bestemmelsen i ophavsretslovens § 69 (radio- og fjernsynsforetagender) og de dertil hørende bestemmelser i loven anvendes,

1) hvis radio- og fjernsynsudsendelsen har fundet sted i et konventionsland, eller

2) hvis radio- og fjernsynsforetagendet har hovedsæde i et andet konventionsland.

Stk. 2. Bestemmelsen om udsendelse af radio- og fjernsynsudsendelser i ophavsretslovens § 69, stk. 1, finder for så vidt angår fordeling over kabelanlæg ikke anvendelse på andre lande.

WIPO-traktaten om fremførelser og fonogrammer (WPPT)

§ 16. Bestemmelserne i §§ 12 og 13 finder tilsvarende anvendelse i forhold til lande, der har tiltrådt WIPO-traktaten om fremførelser og fonogrammer (WPPT).

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 finder bestemmelsen i ophavsretslovens § 68, stk. 2, om ydelse af vederlag til fremstillere af lydoptagelser og udøvende kunstnere i tilfælde af offentlig fremførelse af udgivne lydoptagelser ikke anvendelse i det omfang, et andet traktatland gør brug af de forbehold, der er tilladt efter traktatens art. 15, stk. 3.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på udøvende kunstneres fremførelser, som er gengivet på film eller anden audiovisuel fremstilling.

Stk. 4. Bestemmelserne i ophavsretslovens §§ 75 c-75 e finder tilsvarende anvendelse i forhold til lande, der har tiltrådt WIPO-traktaten om fremførelser og fonogrammer (WPPT).

Overenskomsten om Verdenshandelsorganisationen (WTO), herunder aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS)

§ 17. Bestemmelserne i §§ 2-5 finder tilsvarende anvendelse i forhold til lande, der har tiltrådt overenskomsten om Verdenshandelsorganisationen (WTO), herunder aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS).

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 12, 13 og 15 finder med de i disse bestemmelser indeholdte afvigelser tilsvarende anvendelse i forhold til lande, der har tiltrådt WTO, herunder TRIPS-aftalen. Bestemmelserne i ophavsretslovens § 65, stk. 2, og § 66, stk. 1, finder dog for så vidt angår offentlig fremførelse af optagelser kun anvendelse i forhold til de i §§ 12 og 13 nævnte lande.

Særligt om udbetaling af vederlag efter ophavsretslovens §§ 39-46a om vederlag for eksemplarfremstilling til privat brug

§ 18. Bestemmelserne om udbetaling af vederlag for eksemplarfremstilling til privat brug i ophavsretslovens §§ 39-46a finder anvendelse på

1) værker og fotografiske billeder frembragt eller fremstillet af personer, der er statsborgere i eller bosat i andre lande, under forudsætning af, at der i det pågældende land er gennemført en vederlagsordning for uindspillede bånd, som åbner mulighed for vederlag til danske rettighedshavere, og

2) filmværker, hvis producent har sit hovedsæde i eller er bosat i andre lande, under forudsætning af, at der i det pågældende land er gennemført en vederlagsordning for uindspillede bånd, som åbner mulighed for vederlag til danske rettighedshavere.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse, når beskyttelsestiden for værket eller billedet er udløbet i rettighedshaverens hjemland.

§ 19. Bestemmelserne i ophavsretslovens §§ 65 og 66, jf. §§ 39-46a, om udbetaling af vederlag for eksemplarfremstilling til privat brug, finder anvendelse på fremførelser og lydoptagelser med tilknytning til andre lande, jf. kriterierne i §§ 12 og 13, under forudsætning af, at der i det pågældende land er gennemført en vederlagsordning for uindspillede bånd, som åbner mulighed for vederlag til danske rettighedshavere.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, når beskyttelsestiden for fremførelsen eller lydoptagelsen er udløbet i rettighedshaverens hjemland.

Aftale om udvidelse af den retlige beskyttelse af databaser til Isle of Man

§ 20. Bestemmelsen i ophavsretslovens § 71 finder anvendelse på

1) databaser, som er fremstillet af personer bosat i Isle of Man, eller

2) databaser, som er fremstillet af selskaber, der har hovedsæde i Isle of Man.

Ikrafttræden m.v.

§ 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. marts 2010.

Stk. 2. Anordning nr. 1213 af 17. december 2002 om anvendelsen af ophavsretsloven i forhold til andre lande m.v. ophæves.

Kulturministeriet, den 9. marts 2010

Per Stig Møller

/ Bente Skovgaard Kristensen

Officielle noter

1) Bestemmelsen i § 20 gennemfører Rådets afgørelse af 18. februar 2003 om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på vegne af Isle of Man og Det Europæiske Fællesskab om udvidelse til Isle of Man af den retlige beskyttelse af databaser i henhold til kapitel III i direktiv 96/9/EF (EF-Tidende 2003 nr. L 989, side 11).